December Januar Februar 2012/2013 Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

Transkript

1 December Januar Februar 2012/2013 Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn Til samtlige husstande

2 Vinter Menighedsrådsvalget blev afsluttet den 11. september med konstituerende møde den 28. november, og et nyt menighedsråd er klar til at påbegynde en ny periode. Oktober og november er gået, og vi har nydt de smukke farver, naturen har iklædt sig. Og vi må endnu engang sande, at hver årstid har sin charme. Efteråret er også det tidspunkt, hvor vi hygger os med håndarbejde, læsning og andre indendørs sysler. December. Nu starter i kirken den levende julekalender, og sammen med forskellige spændende lågeåbnere begynder vi nedtællingen til jul. Julen bringer heldigvis et glædeligt budskab til os alle. Hvad enten vi er fornøjede eller sørgmodige, trænger vi nemlig til at høre endnu engang, at et barn er født i Betlehem. Glædelig Jul til jer alle. Redaktionen Navne og adresser Der findes foldere og brochurer om de enkelte arrangementer i sognegårdens forhal. Du er altid velkommen til at kontakte de ansatte i kirken for nærmere oplysninger. Læs mere på eller skriv til langenaeskirken@yahoo.com for nyheder pr. . Deadline Stof til næste nummer af Langenæs Sogn og Kirke sendes til Luise Faurholt i kirken eller på mail: langenaeskirken@yahoo.com senest den 15. januar Forsidefotoet forestiller et "bønne-træ", som konfirmanderne lavede i kirkens have i efteråret. Langenæskirken, Kirkedammen 2, 8000 Århus C Sognepræst Rungstedvej 16, 8000 Århus C Tlf: nbe@km.dk Træffes ikke fredag. Sognepræst Dyrehavevej 41, 8000 Århus C. Tlf.: , aeh@km.dk Tlf.: i kirken: Træffes ikke mandag Sygehuspræst Kirsten Dalager Buur Tlf.: kdb@km.dk Tlf.: Kordegn Jenny Thaysen Kjær Kirkedammen 2. Tlf.: jtkj@km.dk. Man.-tors. 9-12, ons. till Fre. lukket Organist Dorte Tilma Tlf.: dorte@tilma.dk Sognemedhjælper Hanne Raabjerg Tlf.: hbr.langenaes@mail.dk Kirketjener Verner Thomsen vtlangenaes@mailme.dk Tlf.: og Kirketjener, PR og kreativ medarbejder Luise Faurholt langenaeskirken@ yahoo.com Menighedsrådsformand Inge Frydenlund inge.frydenlund@stofanet.dk Langenæsen (Menighedsinstitution), Langenæs Allé 54, 8000 Århus C. Tlf.: langenaes.alle54@bu.aarhus.dk Langenæs Sogns Lokalarkiv Grete Christensen (kontaktperson) Tlf.: eller Børnekorleder Christine Toft Kristensen Ansat i Langenæskirken og Sankt Lukas Kirke

3 Men det skete i de dage Mon ikke mange af jer kender fænomenet: Man finder sig selv stående midt på badeværelsesgulvet med en kartoffelskræller i den ene hånd og bilnøglen i den anden, og man er pludselig helt tom inden i hovedet: Hvad var det nu lige, jeg skulle? Når glemsomheden og forvirringen sådan overfalder en, så anbefaler diverse eksperter udi stress og hukommelsesskader, at man går langsomt tilbage til dét, der var udgangspunktet, for det er som regel dér, man kan finde svaret: Når man f.eks. trækker køkkenskuffen ud igen, er der en chance for, at man kan huske, hvorfor man tog kartoffelskrælleren op af den for lidt siden. Hvis samtale fremmer forståelsen, så hæmmer langsomhed til gengæld glemsomheden. At gå langsomt tilbage til udgangspunktet begyndelsen. Det er den bevægelse, Lukas får os til at foretage, når vi hører hans juleevangelium. I æseltempo sjosker vi af sted med Josef og Maria fra Nazareth tilbage til den by, Betlehem, som er Josefs og hans slægts udgangspunkt. På den ene side er det jo et resultat af en fuldstændig latterlig bureaukratisk civilregistreringsmetode at jage folk tilbage til deres forfædres fødeby i stedet for at lade dem registrere, der hvor de bor nu. Men på den anden side har vandringen tilbage til udgangspunktet Betlehem også en symbolsk betydning, en pointe, som er afgørende. Juleevangeliet vil have os med tilbage til udgangspunktet. Til det, vi har glemt. Til det, alting begynder med. Og julenat viser det sig at være et nyfødt barn, svøbt og liggende i en krybbe. Det barn, som er Gud, Himlens og jordens skaber og altings begyndelse. Hvad var det nu lige, jeg skulle? lød vores glemsomme, forvirrede spørgsmål. Julenat føres vi sammen med hyrderne hen til barnet i krybben for at se svaret på det spørgsmål. Og svaret er den helt grundlæggende erfaring, som vi gør, når vi står med et spædbarn: At her, med et barn i armene, får vi ikke lov til kun at være optaget af vores eget. Her opdager vi, at der er én, der er vigtigere end os selv. Med eller uden ord, med eller uden lyd kalder barnet på os og vores kræfter, kærlighed og indlevelsesevne. Det begynder ikke med mig selv. Det husker vi, når vi står med en nyfødt. Det begynder med den anden, med Gud, som siden den julenat har haft for vane at møde os især i andre mennesker. I barnet, i den fremmede, i den affældige og hjælpeløse, som kalder på vores omsorg. Eller Gud møder os i den, der sagde det forløsende ord, den, der trøstede, den, der blev hos os og hørte på os, eller den, der gav os det spark, som flyttede os og fik os til at se på det håbløst forkludrede og ødelagte med nye øjne. I dagene op til jul er en del af os muligvis periodisk ramt af glemsel og forvirring. Men så bliver det højtid og så har vi god tid. Og derfor er juleaften den aften, hvor vi måske husker allerbedst og tydeligst. De kommer frem hver jul. Minderne. De kryber op af skuffen med julepynt. De hænger i duften af rødkål og kaldes frem, når man synger en bestemt salme. Kan du huske, det var jo den jul, hvor. Alle de gode, sjove, trygge minder. Og dem, som gør ondt, fordi man savner én, der hørte med. For nu er vi tilbage ved udgangspunktet. Til der, hvor vi ser, at alting ikke begynder med mig selv, men med den anden, med Gud. Og den, der vover at lade andre være begyndelsen, bliver sårbar og kommer altid til at mærke noget til sit hjerte både i sorg og i glæde. Derfor gribes vi af begge dele til jul. Og derfor er juleevangeliet også engleord om Fred til mennesker med Guds velbehag. Fred med det, der var, og fred med det, der skal komme. Som det ikke begynder med mig selv, men med Gud, sådan ender det heller ikke med mig selv, men med Gud. Og Gud vil al sorgen vende til glæde uden ende, som vi synger i én af julens salmer. Julenat står vi stille og bliver husket på, at det er det, vi skal tro, håbe og leve på. Kirsten Dalager Buur

4 Julens gudstjenester Førjulegudstjeneste søndag den 23. december kl Levende Julekalender Julegudstjeneste mandag den 24. december kl Levende Julekalender Juledag tirsdag den 25. december kl juledag onsdag den 26. december kl Julesøndag den 30. december kl derefter juletræ. Nytårsgudstjeneste tirsdag den 1. januar kl Hellig tre konger søndag den 6. januar kl Levende Julekalender afsluttes 4 LEVENDE JULE- KALENDER 2012 I lighed med de sidste år holder Langenæskirken LEVENDE JULEKALENDER i december måned. En julekalender med levende lys, levende musik, levende mennesker og det levende ord. I kirkerummet genrejses det store slot, som er bygget af Poul Erik Nedergaard og malet af billedkunstner Luise Faurholt. Dagens kalenderlåge åbnes af skiftende lågeåbnere. En samlet oversigt over lågeåbnere vil kunne ses på kirkens plakater og hjemmeside. Vi åbner den første låge mandag den 3. december kl Derefter er der julekalender ugens fire første dage kl frem til juleaften. Desuden åbnes der låger ved førjulegudstjenesten den 23. december kl og julegudstjenesten den 24. december kl Torsdag er julekalenderen i særlig grad lagt an på børn. Den 6. december fortæller kunstner Elle- Mie Ejdrup Hansen om hvordan himlen helt konkret kan ses over Langenæs med skyer, skiftende lys, farve, vejr og partikler. Elle-Mie ønsker sig af julekalenderdeltagerne 3 fotos af himlen over Langenæs d. 7, 8 og 9 december de kan mailes til langenaeskirken@yahoo.com, og vil bl.a. blive vist på kirkens hjemmeside. Velkommen til en eventyrlig december i Langenæskirken. Dorte Tilma, organist Juletræ søndag den 30. december Gudstjeneste kl. 14 Derefter dans om juletræet, julesang og kaffebord med kager, hygge og pakkeleg. Medbring en pakke à ca. 25 kr.

5

6 Vi synger i Langenæskirken og vi nyder det! I en samtale med Niels Kjær fortæller medlemmer af Langenæskirkens kor om deres afvekslende virke som korister. Langenæskirkens kor er et blandet kor med 8 faste medlemmer, nemlig Anne Katrine, Johanne, Lea, Signe, Anders, Frederik, Jonas og Sigurd. Alle koristerne er studerende - enten på musikkonservatoriet eller på universitetet og de fleste har planer om at fortsætte i kirkekoret, indtil de har afsluttet deres uddannelser. Mange af dem har været med i flere år, for som de selv siger: Vi holder ikke op frivilligt, for vi nyder at være med! Vi har det rigtig godt sammen, både i kirken og privat. Et kirkekor har mange opgaver. En af de vigtigste er at lede og understøtte menighedens salmesang ved gudstjenesterne. Her gælder det blandt andet om at finde et tempo og et toneleje, der gør det muligt, at de fleste kirkegængere kan synge med. Korets medlemmer er enige om, at de her i høj grad stoler på deres leders, organisten Dorte Tilmas, bedømmelse, men Dorte tilføjer straks: Det er et teamwork!. Ud over salmesangen leverer kirkekoret en række mere selvstændige, kunstneriske bidrag, fx motetterne (hvor der som oftest synges flerstemmigt uden akkompagnement) og indslag ved kirkekoncerter eller ved den levende julekalender. Korets medlemmer er enige om, at alle deres opgaver er vigtige, selv om de er meget forskellige: Det er dejligt at være ved en kirke, hvor der sker så mange forskellige ting, og hvor der er så mange kreative indslag, siger Lea, og Jonas tilføjer, at der i nogle tilfælde hviler et større ansvar på kormed- lemmerne end i andre, men at det jo også er en god udfordring at få. Også ved plejehjemsgudstjenester og begravelser medvirker et eller flere af korets medlemmer, og som Anne Katrine siger: At synge på et plejehjem er rigtig dejligt. Det føles godt at kunne bidrage med noget. Ind imellem holder koret fester, hvor også gamle kormedlemmer bliver inviteret og gerne møder op. Og til fx korets julefrokoster er også kirkens præster med. Alt sammen er det et udtryk for den ret unikke samhørighed, som findes i Langenæskirkens kor. Til sidst røber korets medlemmer lidt om, hvilken slags musik, de selv lytter til, når de holder fri, og det viser sig at være alt lige fra Bach og Grieg over jazz til 80 er glam. Et meget alsidigt repertoire, men ofte også noget, der indgår i en musikalsk faglig sammenhæng enten på studiet eller i kirken. 6

7 En tid til at danse Af I sensommeren udkom en fin lille bog med titlen Dans i kirken. Den er skrevet af ægteparret Cand. Mag. Jenny Thaysen Kjær, som er kordegn ved Langenæskirken, og Niels Kjær, Cand. Theol. og forfatter. Formålet med bogen er at være en appetitvækker og inspiration for en genoptagelse af den liturgiske dans. Som det fremgår af bogen, er dans i kirken på ingen måde en nymodens opfindelse men har både bibelsk og kirkehistorisk baggrund. Fra Det gamle Testamente vil for eksempel Davids dans foran arken være kendt af mange, men at der i evangelierne også indgår dans som et element i Jesu forkyndelse var jeg mig ikke bevidst om. Og dog har jeg jo læst Jesu lignelse om den fortabte søn utallige gange, hvor det fortælles, at den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde: Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold (Lukas 15,25-27). Lignelserne handler om Guds rige, og her danser man altså, når der skal festes. Så manglede det bare, at vi ikke også skulle kunne danse, når vi holder gudstjeneste. Som bogen beskriver, er der kirkehistorisk set også forskellige traditioner for kristen, kirkelig dans, når glæde og taknemmelighed skal udtrykkes. Efter reformationen overlevede dansen i folkelige traditioner, og i vor tid er den kirkelige og liturgiske dans så ved at blive genopdaget. Overordnet set er der to former for dans: Dans som optræden, som kunstnerisk udtryk og fælles dans for kirkegængerne. Skulle man lave en parallel til noget kendt, kunne man sige, at den kunstneriske dans, hvor kirkegængere ser, minder om et orgelstykke eller et stykke kormusik, hvor man lytter. Og den fælles dans finder sin parallel i salmesangen. Sang og musik har alle dage været væsentlige elementer i den kristne gudstjeneste. Det ligger lige for igen at inddrage dansen som endnu et liturgisk element. I Langenæskirken er vi så småt kommet i gang: Vi har danset til salmer i forbindelse med alternative gudstjenester, og i oktober forestod bogens forfattere samt Dorte Tilma, kirkens organist, en liturgisk gudstjeneste, hvor dansen var det bærende element både som kunstnerisk opførelse og som fælles udtryk. Og vi er i gang med at planlægge den næste dansegudstjeneste til foråret tirsdag den 5. februar. Det er slet ikke så indviklet eller fremmed, når man har denne lille bog som inspirationskilde. Dans i kirken er udkommet på Niels Kjærs forlag og koster 100 kr. Den fås ved henvendelse til kirkekontoret eller Niels Kjær på mail: nk2704@yahoo.dk eller tlf

8 Aarhus Oliefabriks Arbejderes Stiftelse Af Kim Lenler Nielsen, Langenæs Sogns Lokalarkiv Stiftelsen kan føres sin historie tilbage til den 8. januar 1934, hvor der var rejsegilde på den første bygning ved Marselis Boulevard hos stiftelse I i Skt. Lukas Kirke. Bygninger er opført i funktionalistisk byggestil og stiftelse I er tegnet af arkitekt Vilhelm Puck junior. Stiftelse II, der ligger på den anden side af Jyllands Allé i Langenæs Sogn, er tegnet af Høvring Nielsen. Den funktionalistiske byggestil var meget udbredt i Danmark i 1930 erne og 1940 erne. Den havde sin oprindelse fra Bauhaus-skolen i Tyskland. Mange bygninger i Langenæs Sogn er opført i funktionalistiske byggestil, blandet andet de fire store karreer langs Søndre Ringgade samt karreen Carl Bertelsens Gade, P.P. Ørums Gade, Skanderborgvej samt Harald Jensens Plads. Andre markante bygninger i udpræget funkisstil er de to lysegule bygninger i midten af Carl Bertelsens Gade, som er tegnet af Ove Christensen i Fællesrepræsentationen for Aarhus Oliefabriks Arbejderes første bygning rummer 42 lejligheder, og som de øvrige af de fire bygninger er de beregnet til ældre, afgående arbejdere som legatlejligheder. Rejsegildet på Aarhus Oliefabriks stiftelse blev på daværende tidspunkt betegnet som særligt højtideligt, da det var et stort socialt fremstød. Ideen og initiativet til bygningen af stiftelsen blev taget af forretningsudvalget for fællesrepræsentationen under ledelse af Martin Nielsen. Man løb dog ind i et stort problem, nemlig tilvejebringelse af den nødvendige kapital. I december 1933 afholdtes et møde med direktionen for Århus Oliefabrik, hvor et udkast til stiftelsen blandt andet blev forelagt. Mødet muliggjorde at realisere ideen, idet fabrikken tilbød at afholde udgifterne til tegninger og overslag. Det blev arkitekt Vilhelm Puck junior ( ) som man overlod at udarbejde tegninger og overslag til opførelse af i første omgang én bygning. Århus Oliefabriks generalforsamling bevilgede kr til opførelse af stiftelse I og i maj 1934 var økonomien på plads. Foruden de kr fra fabrikken, havde Århus Oliefabriks sygekasse givet kr samt et tilbud om lån fra funktionærernes pensionskasse og Arbejderfonden. Kort tid før stiftelse I skulle tage i brug til beboelse, blev der fra Århus Oliefabriks fællesrepræsentation den 8. september 1934 indkaldt til stiftende generalforsamling af Aarhus Oliefabriks Arbejderes Stiftelse. På generalforsamlingen blev der vedtaget en fundats og valgt en bestyrelse på fire medlemmer. Da den første bygning i Stiftelse I stod færdig, var det dog ikke så ligetil at udleje lejlighederne. I begyndelse af 1938 påtænkte man at opføre en stiftelse mere. Af Århus Kommune var man blevet tilbudt en grund ved Marselis Boulevard på den modsatte side af Jyllands Allé i det nuværende Langenæs sogn. Stiftelsens bestyrelse fremlagde disse planer for direktionen, der meddelte, 8

9 at stiftelsen kunne forvente et tilskud på kr , dog med den klausul, at pengene skulle bruges til betaling af det lån, Arbejderfonden havde ydet. Hvad angik en ny stiftelse, kunne bestyrelsen arbejde videre på fremskaffelsen af den økonomiske basis. I efteråret 1939 kunne direktionen meddelelse stiftelsens bestyrelse, at der var nu bevilget kr til opførelse af en ny stiftelse. Stiftelse II var nu en realitet, og man gik straks i gang med arbejdet under ledelse af arkitekt Høvring Nielsen og ingeniør Schouboe. November 1939 var der rejsegilde, og trods det på dagen kolde vejr blev dette lige så højtideligt som rejsegildet på stiftelse I. I foråret 1940 var stiftelse II, rummede 48 lejligheder samt 10 loftsværelser, færdig til indflytning. Det var et socialt fremstød for Århus Oliefabriks arbejdere og med god støtte fra fabrikken at stiftelse II kunne indvies. Tirsdag den 12. februar kl : En sømand går i land i en fremmed havn. En fornem herre i karet stopper og spørger sømanden, om han vil tjene fem pund. Om Den udødelige historie og Karen Blixen Ved Anne Mette Bladt. En sømand går i land i en fremmed havn. En fornem herre i karet stopper og spørger sømanden, om han vil tjene fem pund, sådan starter historien, som sømændene på sejlskibene fortalte hinanden i Karen Blixens novelle, Den udødelige historie. Den gamle købmand, mr. Clay hørte historien i sin ungdom, og nu ser det ud til, at historien bliver til virkelighed. Men hvilken rolle spiller mr. Clays sekretær, profeten Esajas og en kvinde med en fortid i alt dette? Karen Blixen er den store historiefortæller, og i Den udødelige historie fortæller hun historien om en historie. For hvad er virkeligt og hvad er ikke virkeligt? Hvilke historier bliver fortalt, og hvilke gør ikke? Og hvem kan sætte historierne i scene? Anna Mette Bladt vil genfortælle novellen og derefter fortælle om Karen Blixens liv og værker. 9

10 Tirsdag den 19. februar kl : Krigens dilemmaer Ved Jacob Bech Joensen Jacob Bech Joensen, cand.theol. Erhvervsuddannet redder og ansat ved Falck ; fhv. sergent af reserven ( ), herunder udsendt til Afghanistan som ambulancegruppefører (august 2010 til februar '11). I foredraget belyses udvalgte teologiske og sociologiske dilemmaer og problemstillinger ved Danmarks internationale militærengagementer. Juniorkonfirmand For alle børn på 3. og 4. klassetrin. Kom og vær med til tre fantastiske lørdage, når Langenæskirken, Skt. Lukas Kirke og Sct. Pauls Kirke i fællesskab byder indenfor til junior-konfirmand i første halvdel af At være junior-konfirmand er et gratis, frivilligt og bredt folkekirkeligt tilbud. Formålet er at gøre børnene fortrolige med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste gennem leg, kreative aktiviteter og læring i fællesskab med andre børn. Alle børn kan deltage uanset hvor de geografisk bor, og uanset om de er medlem af folkekirken eller ej. Har man tidligere været mini- eller junior-konfirmand i en kirke kan man også deltage. Kort sagt alle børn på 3. og 4. klassetrin er velkomne! Dagens program vil byde på sang og fortælling i kirken, bevægelse og pause i sognehusene, madpakker og frugt, læring og leg, saft og sjov. Undervisningen forløber over tre lørdage, således at vi kommer rundt i alle tre kirker. Vi mødes om formiddagen og vil i løbet af dagen spise vores madpakker sammen inden vi siger farvel om eftermiddagen. Der er juniorkonfimand følgende lørdage: den 12. januar, den 2. februar og den 2. marts Samlet vil de tre lørdage udgøre en helhed med et fortløbende program. Yderligere information kan fås hos sognemedhjælper Hanne Raabjerg, tlf. 10

11 Fra jord til bord i Langenæsen og Langenæskirken Af dagtilbudsleder Jørgen Tingsgård Onsdag den19. september var en rigtig god høstdag i Langenæsen. Mange af børnene havde på opfordring medbragt grøntsager hjemmefra til vores høstbord. Vi startede dagen med, at alle børn lavede en fin buket blomster til at pynte kirken med. Kl.10 gik vi alle 40 børn op til Langenæskirken, hvor der var høstgudstjeneste for børn. Præsten fortalte en historie om en masse sultne mennesker og 5 små brød, der blev til mange, så alle blev mætte! Bagefter sang børn og voksne en høstsang, mens vi kiggede på de flotte blomster, som vi havde medbragt. Til sidst fik alle børn en bolle, som de spiste med stor fornøjelse. I løbet af ugen medbragte alle børn en eller flere grøntsager til vores fælles høstbord. Om fredagen blev grøntsagerne så lavet til en skøn nærende suppe, som børnene spiste flere portioner af. Senere i den første uge af oktober afholdt Langenæsen en temauge med temaet Fra jord til bord. Her fik vi prøvet at presse æblesaft, at male mel og at lave smør. Langenæsen er en lille selvejende institution (beliggende på Langenæs Allé 54) med 45 børn i alderen fra 0 til 6 år. Institutionen er oprindelig oprettet af Langenæskirken, som vi stadig har et tæt forhold til, idet vi går til børnegudstjeneste til påske, høst og jul. Langenæsen har en hjemmeside: Her kan interesserede klikke ind og få grundig information om vores daginstitution. 11

12 Bliv frivillig medarbejder ved Langenæskirken!! Vi søger frivillige, som vil gi en hånd med Vi kan tilbyde dig: - at være med i et team af frivillige ved éngangsprojekter (julemarked, Skt. Hans bål m.m.) - at være praktisk hjælper ved kaffearrangementer - at være med i kirkens netværksarbejde (besøgstjenesten) - måske et studierelevant frivilligt arbejde Vi forventer af dig: - at du kommer her med dine ønsker for hvad du vil være med til. - at du er frivillig her, og derfor ikke forventer en aflønning. Kontakt gerne sognemedhjælper Hanne Raabjerg, tlf , hbr.langenaes.dk Sognetur 2013 Næste års sognetur går til Sanden Bjerggård i Nordjylland i dagene maj. Nærmere program udkommer i første halvdel af april. Kampen mod nød og sult Søndag den 10. marts samles der ind til Folkekirkens Nødhjælp. Meld dig som indsamler i Langenæs Sogn hos sognemedhjælper Hanne Raabjerg, tlf , mail: hbr.langenaes@mail.dk 12

13 Menighedsrådsvalg 2012 Tirsdag den 11. september 2012 startede vi op med Åben Kirke i Langenæskirken kl Alle var inviteret til at se Kirken fra kælder til tårn og ind imellem anstrengelserne var der mulighed for at fouragere ved vores pølsebord, og få lidt væske til ganen. Der var et fint fremmøde, og vi havde et par hyggelige timer. Kl havde vi Valgforsamling, hvor alle havde mulighed for at blive valgt ind i menighedsrådet. Der blev 13 opstillet til menighedsrådet. 10 medlemmer er det tilladte i rådet, og de blev valgt ind. Samtidig fik vi valgt 4 suppleanter - alt i alt var det en dejlig og konstruktiv dag vi havde i Langenæskirken. Det nye menighedsråd består af ti medlemmer for perioden : Inge Frydenlund Mogens Ring Jensen Michael Stounberg Jensen Bente Madsen Kirsten Gerdes Britta Jensen Marie Bang Termansen Lissi Kjær Mørck Niels Peter Gadegaard Frandsen Leif Bjerre Nielsen Samt af fire stedfortrædere: Poul Erik Nedergaard Birthe Engberg Kristian Pedersen Frederik Høgh Inge Frydenlund Er du den nye frivillig i Reden, Århus? Reden i Århus er et Være- og rådgivningssted under KFUKs Sociale Arbejde. Det henvender sig til kvinder i svære livssituationer, bl.a. stofmisbrug og prostitution. Reden er et åndehul i en turbulent tilværelse. Det er et sted, der tilbyder tryghed, medmenneskelighed og omsorg. Mange af brugerne opfatter Reden som deres andet hjem. Derfor er det også usædvanligt meningsfuldt at arbejde som frivillig i Reden. Kunne du tænke dig at gøre en indsats ved at være frivillig i vores værested, vil vi meget gerne høre fra dig. Henvendelse til: Joan Hougaard, leder af Reden Århus /aarhus@reden.dk; eller Birgitte Graakjær Hjort, landsformand for KFUKs Sociale Arbejde og præst ved Christianskirken, /bghj@km.dk. Nyt fra menighedsrådet Hver tirsdag i ugerne 26-33, havde Langenæskirken sammen med kirkerne i vores provsti, nemlig Christianskirken, Skt. Markus Kirke, Sct. Pauls Kirke, Aarhus Domkirke, Skt. Lukas Kirke, Sct. Johannes Kirke og Vor Frue Kirke inviteret til Kirke stafet. Præsterne i de 8 kirker fortalte om kirken, dens historie og særpræg og dens forhold til lokalsamfundet, og organisterne fortalte om orgelet. Der blev sunget en sommersang og afsluttet med frugt og 1 glas sommer vin. Det blev en formidabel succes, vores forventninger var ca personer pr. aften, men der var fra 80 til 350 personer pr. aften. I Langenæskirken deltog der 190 personer. Det var en dejlig oplevelse, at se så mange mennesker interesseret både i kirkerne i provstiet, men også i vores kirke Langenæskirken. Inge Frydenlund 13

14 Langenæskirkens arrangementer Mandag den 3. december kl Derefter mandag til torsdag i december Førjulegudstjeneste den 23. december kl Julegudstjeneste den 24. december kl Levende julekalender. Se også side 4. Søndag den 30. december: Gudstjeneste og Juletræ kl Se også side 4. Søndag den 6. januar: Hellig tre konger kl Julekalenderen afsluttes og julen bæres ud Se også side 4. Tirsdag den 29. januar: Fyraftensgudstjeneste kl Bagefter er der mulighed for at spise aftensmad sammen i kirkens lokaler. (Pris: 25,- kr. Gratis for børn). Efter vi har spist ser vi filmen Stormfulde Højder. Det er den nyeste filmatisering af bogen af samme titel. Filmen er fra På Yorkshires forblæste stenmarker ligger landstedet Wuthering Heights. Husets mørklødede hittebarn, Heathcliff, er uløseligt og en smule upassende knyttet til sin stedsøster, Catherine. Men da sønnen Hindley overtager rollen som familieoverhoved, forvises Heathcliff til nederste trin på rangstigen. Ydmyget rejser han bort og vender tilbage nogle år senere med et forhærdet og destruktivt sind. Tirsdag den 5. februar: Dansegudstjeneste kl En tid til at danse... ved, reflektion, Dorte Tilma, musik samt Jenny Thaysen Kjær, dans. Umiddelbart efter serveres en forfriskning i glasgangen. Se også side 7 Søndag den 10. februar Fastelavnsgudstjeneste kl Tøndeslagning og fastelavnsboller Se også side 9. Tirsdag den 12. februar: En sømand går i land i en fremmed havn. En fornem herre i karet stopper og spørger sømanden, om han vil tjene fem pund. Ved Anne Mette Bladt. Karen Blixen er den store historiefortæller, og i Den udødelige historie fortæller hun historien om en historie. Anna Mette Bladt vil genfortælle novellen og derefter fortælle om Karen Blixens liv og værker. Se også side 9. Tirsdag den 19. februar: Krigens dilemmaer. Ved Jacob Bech Joensen. I foredraget belyses udvalgte teologiske og sociologiske dilemmaer og problemstillinger ved Danmarks internationale militær engagementer. Se også side 10. Tirsdag den 26. februar: Fyraftensgudstjeneste kl Bagefter er der mulighed for at spise aftensmad sammen i kirkens lokaler. (Pris: 25,- kr. Gratis for børn) Tirsdag den 5. marts: Himlen ind lyset ned blikket ud et foredrag om kunst og arkitektur til Langenæskirken. Billedkunstner Elle-Mie Ejdrup Hansen introducerer også nogle tidligere værker samt viser skitser til et værk til Sculpture by The Sea, der åbner juni Læs mere på

15 Løbende arrangementer Sykreds Mødes første gang efter nytår den 17. januar kl Derefter hver anden torsdag. Litteraturkreds Mødes ikke i januar. Første gang efter nytår er torsdag den 7. februar. Derefter første torsdag om måneden. Langenæsklubben Mødes første gang efter nytår den 7. januar kl. 14. Derefter hver mandag. Langenæskirkens besøgstjeneste Ønsker du at besøge et andet menneske eller har du behov for besøg er du velkommen til at henvende dig til: Sognemedhjælper Hanne Raabjerg. Tlf , mail: hbr.langenaes@mail.dk Gudstjenester i sognet December Tirsdag den 18. kl Gudstjeneste i Langenæskirken for Plejeboligerne Augustenborggade og Husumvej Onsdag den 19. kl Langenæshus Arrangementer i nabosognene Skt. Lukas Kirke Musikgudstjeneste Søndag den 9. december kl søndag i advent blander adventstanker og juletoner sig med spillemandsmusik, når duoen Jensen og Bugge medvirker ved en gudstjeneste i eftermiddagsmørkningen. Mette Kathrine Jensen (harmonika) og Kristian Bugge (violin) er professionelle folkemusikere med speciale i den traditionelle danske folkemusik. Efter gudstjenesten er der kaffe og te i forhallen. Velkommen til en smuk og anderledes optakt til julen! Natkirke i Skt. Lukas fra kl torsdag den 6. december torsdag den 3. januar Kl. 21 er der nadverandagt. Kl er der slutandagt. Bibelmeditation Mandag den 17. december kl. 17 Mandag den 14. januar kl. 17 Velkommen til en fælles fordybelse i udvalgte tekster fra Bibelen. Igennem stilhed og samtale udforskes tekstens budskab til mennesker i dag. Bibelmeditationerne varer ca. 1 time hver gang. Nytårsaftengudstjeneste Også i år bliver der en kort stemningsfuld gudstjeneste nytårsaften om eftermiddagen kl Efter gudstjenesten bydes på kransekage og et glas vin. Gudstjenesten varer ca. ½ time, så man kan nå frem til festen inden dronningens nytårstale. Januar Tirsdag den 29. kl Plejeboligerne Augustenborggade Tirsdag den 29. kl Plejeboligerne Husumvej Onsdag den 30. kl Langenæshus Sct. Pauls Kirke Julekoncert med Caroline Henderson Lørdag den 15. december kl Entré 250,- Händels Messias Søndag den 16. december kl Med Randers Kammerorkester og Sct. Pauls Cantori Entré: fra 120,- til 150,- Se mange andre gode koncerttilbud i Sct. Pauls på www. sctpauls.dk Åben invitation til at fejre Juleaften i Sct. Pauls Sognehus Sct. Pauls fortsætter traditionen med at afholde en åben Juleaften for alle interesserede. Gaver kan medbringes til egne ledsagende børn. Dørene åbnes efter Julegudstjenesten kl Tilmelding: senest man. den 17. december kl hos martin@ sctpauls.dk eller på Pris for hele aftenen inkl. traditionel julemenu: 130,- Børn under 14 år gratis ifølge med voksen. Stor fælles fastelavnsfamiliegudstjeneste fælles for Lukaskirken og Sct. Pauls Kirke Søndag den 10. februar kl i Sct. Pauls kirke Februar Tirsdag den 26. kl Plejeboligerne Augustenborggade Tirsdag den 26. kl Plejeboligerne Husumvej Onsdag den 27. kl Langenæshus 15

16 Gudstjenester December Søndag den 2. kl s. i advent. Matt. 21,2-9 Søndag den 9. kl s. i advent. Luk. 21,25-36 Søndag den 30. kl Julesøndag. Luk. 2,25-40 Januar Tirsdag den 1. kl Nytårsdag. Luk. 2,21 Tirsdag den. 5. kl Dansegudstjeneste Søndag den 10. kl Fastelavn. Matt. 3,13-17 Fastelavnsboller Søndag den 16. kl s. i advent. Matt. 11,2-10 Onsdag den 19. kl Julegudstjeneste for Børnehaverne Fredag den 21. kl Julegudstjeneste for Læssøesgadesskole Søndag den 23. kl s. i advent. Johs. 1,19-28 Den levende Julekalender Mandag den 24. kl Juleevangeliet Tirsdag den 25. kl Juledag. Luk. 2,1-14 Onsdag den 26. kl Anden juledag. Matt. 23,34-39 Søndag den 6. kl Helligtrekongers søndag. Matt. 2,1-12 Den levende Julekalender afsluttes Søndag den 13. kl s.e. H3K. Luk. 2,41-52 Søndag den 20. kl Sidste s.e. H3K. Matt. 17,1-9 Kirkefrokost Søndag den 27. kl Septuagesima. Matt. 20,1-16 Tirsdag den 29. kl Fyraftensgudstjeneste Februar Søndag den 3. kl Seksagesima. Mark. 4,1-20 Kirkefrokost Tirsdag den 12. kl Aftensang Søndag den 17. kl s. i fasten. Matt. 4,1-11 Kirkefrokost Tirsdag den 19. kl Aftensang Søndag den 24. kl s. i fasten. Matt. 15,21-28 Tirsdag den 26. kl Fyraftensgudstjeneste Marts Søndag den 3. kl s. i fasten. Luk. 11,14-28 Kirkefrokost Prædikantliste med forbehold for ændringer Kirkebil Kører hver søndag efter følgende plan: Augustenborggade 21A kl. 9.40, kører videre til nr. 23, 25 og 27. Du kan ringe til kirkekontoret på tlf.: , hvis du ønsker kirkebilen på andre tidspunkter eller på en anden adresse. Hvad gør man ved: Fødsel, dåb, navngivelse, navneændring, konfirmation, vielse og dødsfald. Henvendelse kan ske til kirkekontoret tlf