Mulrøj. Fra Laurits Larsen hjemstavnssange Møn i digte. Sagn & myter i Fanefjord sogn - III

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mulrøj. Fra Laurits Larsen hjemstavnssange Møn i digte. Sagn & myter i Fanefjord sogn - III"

Transkript

1 Mulrøj Iflg. sagnet er der Troldtøj i højen : På Vollerup matr. nr. 27 skal også have ligget en høj med Troldtøj i. Og Maalerhøj (Mulrøj) på Vindebæk Mark: Mulrøj, hvor der er set lys brænde, kan takke sine trolde for, at den endnu er bevaret. Da den o skulle sløjfes, magede de det, så et par træsko revnede for den daglejer, der begyndte, og så turde man ikke mere. Historisk Samfund for Præstø Amt Fra Laurits Larsen hjemstavnssange Møn i digte Per Madsen ejed Målerhøj; han sagde til Hans Kvant: Vi fik kanske en skæppe guld, hvis højens skat vi fandt. Så tog med spade, skovl og stang fra højens top de fat og grov i ler og senet rod fra tjørnens tætte krat. Men da det efter davretid først rigtig skulde gå, da smadred kvantens træskobund fra venstre hæl til tå. Han mumled lidt om troldepak og gamle nissebo, som bedst det lønned sig, at folk lod have fred og ro. Men middag gik. De stamped på, de kom vel ned til sidst. Da revned både gjord og træ om kvantens højre vrist.»nej, holdt, Per Madsen,«sagde han,»her kommer vi til kort. Nu holder jeg. Stå du så selv og smid din velfærd bort!«og dermed stavrede Hans Kvant på sokkerne af sted.»to træsko skal jeg tro er nok, mig får de ikke med.«men Målerhøj fik lov at stå, og tjørnen plads at gro. Bag krattets grønne huepuld sad troldene og lo. 1

2 Målerhøj også kaldet Mulrøj er en gammel Blushøj, som før i tiden brugtes til at meddele sig til de omliggende sogne og øer. Den er adopteret af Fanefjordskolen og 3. klasse passer den for Storstrøms Amt. Jonna Kjær-Nielsen Hr. Truels Døtre En nordisk folkevise om Hr. Truels 3 døtre, der overfaldes og skændes af røvere, er blandt andre egne også stedfæstet til Falster-Møn. I Sandvigs gengivelse af sagnet, der beror på mundtlig overlevering, fortælles, at røverne blev rettet på en høj mellem Fanefjord Kirke og Hårbølle. Også krigsråd L. Schiøtz nævner i Møens antiqvariske Beskrivelse 1854 de 2 røveres henrettelse her, og at den tredje efter en pilgrimsrejse blev begravet i en Høj, Hestehave kaldet, hvor et kors har stået, men som blev ødelagt i sin tid af Venderne. Ellers nævnes gerne Pilgrimsstenen som hans grav. Pilgrimsstenen har ligget i skellet til Kokseby nær Fanefjord indre Vig, var stor og tilhugget. Til stenen har været knyttet sagnet om Hr. Truels døtre, der af røvere blev voldtaget og myrdet; røverne viste sig at være pigernes egne brødre, der som små var blevet fanget af røvere. De to blev stejlede, den tredje sprang ud af vinduet og undløb. Han sonede siden sin synd med pilgrimsrejse. Kom siden tilbage og blev begravet på Hårbølle Mark, hvor der tilforn har stået et lidet Liigtræ med et kors, som kaldtes Pillegrimssteenen, hvorved ere opgravede mangt Menneskeben. Dette sagn fortælles på Møn med indflettede vers af den gamle vise, som findes i Danske Viser fra Middelalderen III, 392, meddeler Thile i 2. udgave af sin Danmarks Folkesagn I, 364, (1843), hvor der også findes en mængde henvisninger til ældre litteratur om Møen, hvor sagnet om Hr. Truels døtre er omtalt. En udførlig redegørelse for Folkevisen Hr. Truels Døtre er givet af Axel Olrik i Danmarks gamle Folkeviser, Danske Ridderviser I, , 114 ff, vise nr Under Vender krigen gik i året 1172 en skare vendere i land på Møen ved Grønsund, hvor de nedhuggede et på strandbredden rejst kors. Dette kors er måske identisk med det kors, der, som ovenfor nævnt, hedder Pilgrimssten, hvortil sagnet om Hr. Truels Døtre henlægges. Efter B. C. Sandvigs oplysninger (1776) kunne det se ud til, at der har været en begravelse ved Pilgrimsstenen, og denne gravplads har øjensynlig hørt den kristne tid til, siden der har været rejst et kors ved den, måske det sidste minde om en kirke eller kapel for fiskere og søfolk? Historisk Samfund for Præstø Amt Iflg. Mads Lidegaard DANSKE STEN FRA SAGN OG TRO er Pilgrimsstenen, Fanefjord, forsvundet! Og er den nu det? Iflg. Niels Poulsen, Fanefjordgade 149 ligger dele af pilgrimsstenen nu i hans have. Forhenværende vognmand Konrad Petersen er vokset op på den ejendom, som Niels Poulsen nu ejer, han fortalte at Pilgrimsstenen lå på marken til denne ejendom, matr. nr. 19, og at: Den var stor som et hus. 2

3 Konrad Pedersen havde i 1950érne og 1960érne forretning der, hvor nu Eigil Olsen, Fanefjordgade 151, har vognmandsforretning. Dele af Pilgrimsstenen, der lå i marken på Niels s ejendom, er nu flyttet den ind i dennes have, den er blevet delt i flere stykker, en stenhugger som boede i Klemmen havde den under sin hammer bl.a. til vejmateriale og man kan stadig se mærker fra boret. Niels Poulsen beretter, at da han gravede stenen op for at flytte den, stødte også han på menneskeknogler, så måske er det pilgrimmen der er dukket op i Damme By, ja, det er jo omkring 1000 år siden, historien skulle have fundet sted, så historierne og myterne er mange i de forløbne år! Iflg. overleveringen har Pillegrimsstenen har ligget i skellet til Kokseby nær Fanefjord indre Vig! Og måske passer det? Med lidt god vilje er matr. nr. 19 Damme By, måske i skelet til Koxeby nær Fanefjord indre Vig! Sagn om Røvere I Koxeby boede omtrent år 900 en mægtig ridder ved navn Hr. Truels, som med sin hustru, fru Mettelil, havde seks børn; men røvere bortstjal deres tre sønner, så de havde kun tre døtre tilbage. Om disses skæbne fortæller sagnet: En søndag morgen vækkede Fru Mettelil sine døtre og sagde: Hvortil jomfruerne svarede: Stå på, mine døtre, I sove vel hårdt! Nu haver I sovet jer Froprædiken bort! Og have vi forsovet vor ottesang, da ville vi gøre vor højmesse lang. Men da de komme til Tostrupe Lund, der mødte dem de tre røveres hund. 3

4 Og da kom røverne og sagde til jomfruerne: Men de gav røverne til svar: Enten ville I være tre røveres viv, eller vil I miste jert unge liv? Ikke vil vi være tre røveres viv! Langt heller vil vi miste vort unge liv! Ridder Troels på Kokseby Slot, blev spået af en heks, at han skulle dræbe sine egne sønner!!! Da dræbte de to røvere dem, skønt den tredje rådede derfra; og de lagde jomfruernes lig i sække, og bredte deres klædningsstykker og kostbarheder ovenpå. Silde ud på aftenen kom hver med sin pose til Hr. Truels s gård, tog plads ved bordet og lod sækkene stå henne i krogen. Nu begyndte de at drikke og drak Hr. Truels således til, at han måtte gå til sengs. Derefter begærede de Fru Mettelil, som blev ene tilbage, men hun vidste vel at redde sig og bad dem om, at måtte se, hvad de havde i deres sække. Men da hun så sine døtres klæder, gik hun ud og vækkede Hr. Truels og alle hans mænd. Røverne blev da taget til fange og bekendte for Hr. Truels, at de var af ældet herkomst, men at de engang, da de skulle gå i skolen, var strålet af skovrøvere. 4

5 Da kendte Hr. Truels i dem sine egne sønner og gav dem det råd, at de skulle rejse til Det Hellige Land, for at sone deres brøde. Men de to ældste, hvilke havde den største skyld, ville lade deres liv vor. Den yngste derimod gjorde en Pillegrimsfart. Øst for Horbelev Kirke ses endnu den høj, hvor de to er stejlede. Den tredje kom efter flere år tilbage, levede lang tid der på egnen og gjorde bod for sine synder. Da han var død, blev hans legeme begravet på marken der, hvor endnu Pillegrims-Stenen ligger. Om denne begivenhed har Horbelev beboere opbevaret en gammel vise, efter Beskrivelse over Øen Møen 1776, af B. C. Sandvig: Hr. Truels i Koxeby I Koxeby har ved år 880 eller 900 boet den mægtige ridder Hr. Truels, hvis døtre, da de ville gå til Horbelev Kirke på Falster, efter de her på den tid ingen kirke var på landet, blev dræbt af 3 røvere, hvoraf den ene var deres kødelig e broder. Herom har Horbelevs beboere en gammelvise, som Pontoppidan omtaler Marm. Dan.Tom.I.p. 275, og som jeg her vil indføre, eftersom den viser både Møns og Falsters gamle navne, og dog aldrig før er trykt. Voldene og gravene om hans slot kan endnu ses spor af. Visen lyder således: 1. Hr. Truels han boede ude ved ø, langt ude ved Fruerlands-Ø, så høviske haver han døtre tre; men silke drager de roser. 2. Fru Mettelil vækker sine døtre tre, langt ude ved Fruerlands-Ø: stå op mine døtre, jeg vække eder vil; men silke drager de roser. 3. Stå op mine døtre, I sove vel hårdt, nu have I sovet jer proprædiken bort. 4. Og have vi sovet vor proprædiken bort, da ville vi gøre vor højmesse lang. 5. Fru Mettelil slår ude deres gule hår, hun vidste ej, hvor det skulle dem gå. 6. Hun fletter dem alle 4 til midje, den tredje skætter hun meget vel. 7. Så slår hun over dem kåben blå, til Horbelev kirke ville de gå. 8. Men der de komme i Tåstrupe Lund, der mødte dem tre røveres hund. 9. Men der de kom i Tåstrupe Riis, der blev dem tre røvere vis. 10. De røvere gange til tone, de skemte deres knive så brune. 11. De stemme deres knive både brune og blå, til Horbelev (Åstrup) kirke mon de gå. 12. Da de kom tilbage i Tåstrupe Riis, der blev dem igen de tre røveres vis. 13. Enten vil i nu være tre røveres viv, eller I vil miste jert skønne liv. 14. Ikke vil vi være tre røveres viv, langt heller vil vi miste vort skønne unge liv. 15. Den tid de havde de to da myrdet, langt ude ved Broderlands Ø, den tredje stod dem så hårdt imod. 16. I gøre det for vores ære, I gæste Hr. Truels i kvæld. 17. Det lakked nu fast ad kvælde, de gæsted Hr. Truels i kvælde. 5

6 18. Og der drak de så længe, langt ude på Fruerlands Ø, de drikke Hr. Truels til sengs. 19. Hør i stolte Mettelil, hvad vi siger jer, vil I nu love os alle tre. 20. Vel vil jeg love jer alle tre, må jeg kun i jeres sække se. 21. Stolt Mettelil i deres sække så, der så hun hendes døtres røde guld lå. 22. I sidde ned og tøve lidt, medens jeg sanker mit guld i skrin. 23. Stolt Mettelil ud af døren træder, så stor en jernstang skød for igen. 24. Stolt Mettelil svøber sit hoved i skind, så går hun i højenloft for Hr. Truels ind. 25. Stå op Hr. Truels, og klæd eder på, de røvere har vore døtre myrdet. 26. Hr. Truels lader råbe over sin gård, stå op mine hofmænd, bind harnisk på. 27. Binder harnisk på foruden falsk, de røvere er så hårde halse. 28. Siger mig nu I røvere her, hvem eders forældre er. 30. Der har vi været i 14 år, ædt vores brød med kummer og sorg. 31. Nu er de gamle skov-røvere døde, nu er vi gået ud at søge vort brød. 32. Den første gerning vi har gjort, i går myrdede vi tre jomfruer gode. 33. Hr. Truels han svarede, han var vel ve, ak, nu er alle mine børn forseet. 34. Det var eders moder i ville trolove, det var eders søstre i myrdede i går. 35. Jeg vil nu give eder klæder og nye, så må I rejse af land og by. 36. O nej, kære fader vi ikke vil, liv for liv det hører så til. 37. De ledte dem udenfor byen, langt ude ved Argelands ø, og der måtte hoved for klingen springe, men silke drager de roser. 38. De to måtte klæde stejle og hjul, langt ude ved Fruerlands Ø, den tredje fik skoven til skjul, men silke drager de roser. 29. Vor fader sendte os i skoven at gå, da blev vi af skov-røvere stjålet bort. Grufuldt sagn Ligger der nu en virkelig begivenhed til grund for dette grufulde sagn? Jeg tror ikke man bør tvivle om, at det i hovedsagen kan være sandhed. Det er skrevet af den omhyggelige Thiele i begyndelsen af forrige århundrede, da slægt efter slægt havde bevaret erindringen om begivenheder, som ofte gik tilbage til den mørke middelalder, og som ikke sjældent har stået for en historisk prøve, når en sådan har været mulig. Med hensyn til grusomheder, bortførelser og røverier stod middelalderen jo ikke tilbage for vor tid, selvom dimensionerne dengang var mindre. Acton Friis: De store øer bind II side

7 Lindormen i Trehøjene I to høje i Damme, måske to af Trehøjene på matr. nr. 7a, (matr. nr. 7a er Præstebjerg jorden) mener man, der har været en lindorm, som pastor A. Bork ( ) engang var i lag med. Et barnebarn af en landbrugskarl, præsten havde, fortæller således derom: Folk der i Damme vidste ikke, hvad det var, der boede i højen, men de kunne se, at det havde fast bo i denne og havde sin gang over i den anden, for der var ligesom en gangsti mellem dem, som der aldrig voksede et strå på. Til sidst kunne de aldrig få et stykke kreatur til at gå i den mark, hvor højene var, og så sendte de bud over til pastor Anker Bork og bad ham om at komme og hjælpe dem. De siger, at han kunne mane ned. Det endte dog med, at præsten måtte flygte, og efter den tid kunne man somme tider se den, for så gik han fra den ene høj til den anden, når han fik det i sinde. Pastor Obel ( ) så engang Lindormen stå på halen oppe på Kongsbjerg som nu ligger for enden af Vindebæk Kobbelvej - fortæller hans datter: Den rystede advarende på hovedet og manken. Far kom hjem og var meget stille: Jeg har set Lindormen, hvad mon der nu vil ske, for det sagn går der, at den viser sig kun, når der er ulykke i vente over landet, og sidste gang kommer den, når Danmarks undergang forestår? Historisk Samfund for Præstø Amt Kongsbjerg er en bakke med end del bevoksning og den er tilknyttet gården for enden af Vindebæk Kobbelvej. Poul Hansen, nu Kobbelkildevej 2, som har boet der det meste af sin barndom på Kongsbjerg fortæller, at hans mor Emma Hansen, ofte hentede sand i bakken til sine gulerødder, men da hun fik at vide, at der i bakken lå en guldkæde, som Lindormen passede så godt på at den ville slå dem ihjel, som fandt kæden, holdt hun op med at grave efter mere sand der! Jonna Kjær-Nielsen 7

8 Lindormen i Kongsbjerg! I Fanefjord sogn er der tre bakker, Lovbjerg, Præstebjerg & Kongsbjerg, og navnlig fra den sidste var der en herlig udsigt. Når der kom gæster i Præstegården, skulle avlskarlen gerne køre os derop, og samtidig hilste vi på hans fader, en velstående gårdmand, som ejede Kongsbjerg. Engang fulgte manden selv med, og så fortalte han: Ja! Man kan nu mene hvad man vil, men der er det til, vi ikke kan forstå. Min fader har fortalt, at en dag han kommer nedenfor Kongsbjerg, da ser han Lindormen stå på sin hale oppe på Kongsbjerg, den rystede advarende på hovedet og manken. Fader kom hjem og var meget stille: Jeg har set Lindormen, hvad mon der nu vil ske, for det sagn går der, at den viser sig kun, når der er ulykke i vente over landet, og sidste gang kommer den, når Danmarks undergang forestår. Frk. Asta Thorlacius efter fhv. Institutbetyrerinde Obel Historisk Samfund for Præstø Amt 1920 Er der mon nogen der ser Lindormen mere? Eller har Danmarks lidt sin undergang? I øvrigt har der været yderligere to bakker i sognet ifølge Paludan: Dødningebakken og Langbjergene, alle i Grønved skov eller Fanefjord Skov. Om Røddingekongens begravelse på Møn og to mærkværdige Jættestuer i en høj nær derved Så længe Østersøen endnu ikke havde åbnet sig huler i de finske skær og i sin egen afgrund hvorigennem den kunne afsætte noget af det vand, som fra Nordsøen, formedes Bælterne, indstyrtes, stod den meget højere, end for nærværende tid. Følgen var, at Danmarks strømme og floder ej alene da fandtes sejlbare næsten alle vegne, men at også nu en del mindre løb, som førhen kunne befares med temmelig store skibe, er ved vandets synkning, som i det baltiske hav har i nogle århundreder fundet sted, blevne aldeles udtørrede. Der går det sagn, at Møns land, indtil det tolvte århundrede, udgjorde en øgruppe af 7 særskilte hovedøer, imellem hvilke vikingeheltene og sørøverskibene havde deres bekvemme sejlads og smuthuller. Vore bækkes brede og flade senge, engdragene, de forrige strandlejer, viser iagttageren, at der er tilstrækkelig grund for sagnet. Man kender endnu bestemt Grænserne for enhver af hine øer, af hvilke Grønø - Fanefjord sogn med landets sydøstlige strækning lige op til Mandemark Sø - og Enebærlandet eller højen Møn - Magleby sogn, som skilles fra Vesterlandet ved Borre Mose - var de vigtigste. Så bekendt dette er på Møn, så almindeligt antaget, efter fortællingen fra slægt til slægt, at disse øer, én eller flere samlede, har haft deres drotter eller fyrstekonger: Grønjæger med hans hustru Fane på Grønø, Jetten fra Upsal på Høje Møn o. fl. sysselsætter endnu almuen ved sagn om deres bedrifter. 8

9 Også Røddinge distrikt. Fordums Sprovø (Sprove) - bevarer mindet om en af sine herrer, under navn af Røde, eller Røddingen-kongen. Hans kongerige har været, som næskongernes i almindelighed, omskrevet af meget snævre grænser. Vil man efterse kortet, finder man at vandet fra Storebælt, i sit løb her, igennem Grønsund til Østersøen har skåret sig i bugten mellem Koster Ø og Tjørnemark, har taget en østlig gang op under Frenderup bys gårde, derefter sydlig igennem Åmose over Søgård, d.e. Damsholte præstegårds Ellemose, så vestlig over Marienborg engslette, dens vandmølle løb, ud i Røddinge Sø til den berømte fiskerhule, og derfra igen i stranden eller Tostenæsbugten. Det hele kongerige havde således en omkreds af 2½ danske mil. Navnet Røthe eller Røe, hvilket hidindtil er meget brugeligt som tilnavn her på landet, har således som det hele folkefærd Røtheraner (det jeg drister mig til at oversætte ved: Røddinge), været hæderligt i fremfarne tider. Når Facitus taler om de små folkestammer, der boede omkring Longobarderne, siger han om Reudignerne, hvilke Anqersen udtrykkelig anviser på Møn, at der er intet synderligt ved dem at bemærke, uden at de med de andre dyrke herte. Saros overfætter Vedel (1575) omtaler Rotheranerne, i Valdemar den 1. s tid, som Offuergiffne og grumme sørøffuere. Hos andre gamle skribenter finder vi dem under navn af Redinger, Redinge=Vender, Røthinger. Nu var det vel ikke i sig selv så underligt, om hin romerske historieskriver, der omtaler flere ligeså uberømmelige småfolk, har forstået under navn af Røddinge alle mønboer; ej heller er der flere grunde for at Rheudigni, Redigne=Vender og Røtheraner heller skal betyde Rûgens beboer, hvad nogle ville, end Møns allerhelst da sidste nok ikke, i ældre tider, har givet første meget efter i sørøveri. Almuen slev her på landet priser, næst Buse (Buser = etflags sørøverskibe) og Mandemark på Klinten, Askemændene og Rødingerne, som på denne egn er naboer, for de drabeligste i oldtiden. Lige meget! Men i den specielle danske historie er det dog slet ikke af vejen, af byers, steders og folkeklassers navne, sammenlignede med vore oldsagers og vor hedenolds skribenters udsagn, at oplyse, så meget som muligt, det ene ved det andet. 9

10 I den mørke tidsalder bringes det virkelige dog sjældent endog kun blot til sandsynlighed, sålidet som navnenes oprindelse og begivenhedernes virkelighed lader sig overbevisende godtgøre. Imidlertid glæder det oldgranskeren, der med længselsfulde blikke efter nye opdagelser skuer ind i den nordiske fortids dunkelheder, og hvis bryst gløder for nationallære og nationalkraft, hvis gamle højsæde han øjner i hellige skygger, om han kunne fremføre af højene og gravene selv helte, der har givet små folkestammer navn, især når historien ellers gør det rimeligt, at hine virkelig har været til. Lad så det være, at Anqersen og jeg drømmer, når vi sætter Tacitus Rødinger og Saros Røtheraner på Møn. Vort Røddinge kan i senere tider, end da hin romer skrev, har fået sit navn, og i det små være mærkværdigt nok alligevel. Suhm fortæller: At en vis Søkonge Røthe, i Lejre=kongernes Rorik den 2. s og Helge den 2. s tid, omtrent år 630, udøvede såre mange grusomheder på de danske øer. Bl.a. lod han sig ikke som andre sørøvere nøje med at stille sine fanger ved godset og overklæderne, men klædte dem nøgne, og lod dem undertiden fare; hvorfor og endnu til Saros tid, ethvert groft røveri blev kaldet Røthe=Ran. Undertiden og sædvanligvis når de havde gjort ham kampen for hård, tog han livet af disse fanger på den frygteligste måde. Således f.eks. lod han den ene fod på dem gøre fast i jorden, under et sig lavt udbredende træ, drog så med magt en stiv gren ned, bindende dertil fanges anden fod, lod derpå grenen pludselig springe i vejret, og det ulykkelige menneske spalte. Imellem Møn og Skåne har han haft en fægtning med en Søkonge fra Fyn ved navn Hane, som blev slagen, hvilket gav anledning til det ældgamle ordsprog: Hjemme er hanen dristigst. Endelig gik en anden søhelt, Harald den Gamle han i møde fra Skåne af og dræbte ham, i hvilken kamp Harald dog selv blev dødelig såret og tilsatte livet. Så vidt Suhm. Hvem ved, om ikke den omstrejfende fribytter har haft sit bo og sit hjem i det skjulte sund ved Røddinge, - om det ej er den samme, der har givet distriktet sit navn og ligger der begravet? Thi man fortæller endnu her, at kong Rød skal have været en frygtelig og grusom karl. Engang siger man, har en anden konge, der går under navn af Borre Søkarl, fordi han boede på den lille ø Borren, nord for Røddinge, vovet sig over på hans gebet, men Røthe, der længe havde kæmpet mod ham, skød ham, med en stålbue, pilen igennem ryggen, at han styrtede. Denne Borrekonge har, efter sagnet her, forud fældet en af Røthes kæmper Atte, og sænket ham i Attekilde nær Ebbelnæs. Kilden er nævnt efter den dræbte. Man viser endnu i en af Ebbelnæs gårde stedet, hvor Borren Søkarl faldt. Andre eventyr fortælles om Røddingekongens mod og grusomhed. Men hans grav findes syd for byen af samme navn. Det har været et af den slags begravelser, som i sagaerne hedder kæmpesenge, bygget på sletter eller lavere høje, end de, inden i hvilke de kyklopiske stenbygninger kæmpestuer er rejst. Hine mindre anselige end disse, altid over jorden, bestående, hvad sengen eller graven selv angår, af et stenparallelogram, omtrent 3 alen langt, 1½ alen bredt; deraf to falde på kant rejste sidesten, aldeles glatte indad til ligstedet, og net sammenføjede med begge endesten; oven over samme en eneste dæksten, enten flad, som Røddingekongens, hvorpå de rimeligvis er sket en ofring, eller aldeles i form af vore grave på kirkegårdene, som Grønjægers og Fanes ved Hårbølle, Fanefjord sogn. Uden om stenkisten er eller var stedse en dekoration af spidse kampesten i en aflang firkant, af større eller mindre længde, indtil 200 alen, men aldrig over 15 alens brede, sandsynligvis ganske i målet efter den søhøvdings skib, som på forhøjningen blev opdraget og tjent ham til bål, efter at have først forstillet et castrum doloris. 10

11 Kong Røthes gravminde har været af denne slags. Endskønt stenkransen er brugt til stengærder og højen overpløjet, er stenkisten der. Men dækstenen, som har ligget over hans aske, befinder sig nu på den kunstige jættegrav, som af forrige kammerherre, A. B. de la Calmette, er anlagt ved det norske hus i Marienborg have. Denne overliggersten må have en sjælden høj alder, thi den er så medtagen af mangfoldig århundreders vejr og rå luft, at uagtet den oprindelig er den hårdeste stenart, findes den pladevis så mør, at den kan pilles bort med fingrene. Hvor materien har været blødere, er rundt om dybe indædte furer. Askegrå og brun mos, farer og stenurt har ganske dækket den. Et ærværdigt minde fra den grå alderdom! Dens omkreds er hen ved 16 alen, den brede 4½, dens tykkelse omtrent 1 alen; næsten fald for oven og neden. Johan Paludan: Forsøg til beskrivelse over Møen, 1. del Klekkendehøjen er den eneste dobbeltkamrede jættestue på Møn. Den blev opført i yngre stenalder år før Kristi, bondestenalderen, hvor storstensgrave og kultdyrkelse var i højsædet. Det er nu muligt at komme ind i begge kamre efter restaureringen, sommeren 2001, i en af Danmarks ældste og mest berømte bygningsværker. Fra højen er der en flot udsigt ud over Smålandsfarvandet til bl.a. Farøbroerne med omgivende øer! Klekkendehøjen er en 5000 år gammel dobbeltjættestue, som blev udgravet af kammerherre A. de la Calmette på Marienborg. Sydkammer: Længde 4,70 m. bredde 2,40 m. Nordkammer: Længde 4,20 m. bredde 1,85 m. Begge gange: Højde 1,25 m. Iflg. Arkæolog Svend Hansen er Klekkendehøjen og Røddingehøjen identiske. 11

12 Ved udgravningen i slutningen af 1700-tallet, foretaget af kammerherre Calmettes hushovmester og 14 hovbønder, blev foruden skeletdele fundet to hele lerkar, ravperler, økser af flint og bjergart samt nogle flintdolke. Genstandene blev i 1807 sendt til det nyoprettede Nationalmuseum i København, et af de første bidrag til museet. Man fandt indgangen til det nordlige kammer, men ikke til det sydlige, hvorefter man med dynamik, sprængte dele af den sydlige kammers dæksten væk. Udgravningen var en af de tidligste, der er foretaget i Danmark. På det tidspunkt havde man ikke kendskab til oldtidens kronologi, og man mente, at der i dobbeltjættestuen, der var formet som en Thorshammer, var begravet to fosterbrødre. De mange døde måtte være faldet i kamp sammen med de to høvdinge. Ved en restaurering af det sydlige kammer i 1987 fik man bekræftet en tidligere iagttagelse fra en anden jættestue på Møn, at bondestenalderens højbyggere ved hjælp af skrå lag af brændt flint bag tørmursstablerne havde sørget for, at kammer og høj blev drænet og således holdt fri for fugtighed. Endvidere var der en afsats omkring højen. Det er foreslået, at den blev brugt til henstilling af offergaver, f.eks. lerkar med mad og drikke. Foruden ved gravene ofrede man også i moser. Ikke langt fra Klekkendehøj ved Lerbæk er omtrent på samme tid ofret 8 flintøkser. På samme tidspunkt syntes det nordlige kammer at være i rimelig stand. I slutningen af 1990érne måtte det dog låses af, fordi der var alvorlig risiko for, at det ville styrte sammen. Restaureringsarbejdet begyndte i sommeren 2001 og hele sommeren kunne man følge arkæologernes arbejde, mens det stadig var muligt at komme ind i det sydlige kammer. Problemet var at to bæresten i den vestlige langside var sunket cm i jorden. En grævling eller ræv har på et tidspunkt i de sidste 200 år gravet en gang under bærestenene, som efterfølgende var sunket i ned i gangen. Flere af dækstenene havde derfor mistet deres fundament og var i fare for at styrte ned. I løbet af efteråret 2001 dækkede græsset Klekkendehøj og gravhøjen står atter, som da den blev bygget for 5000 år siden, men en undtagelse: Der er nu installeret elektrisk lys i højen. 12

13 Om Fanefjord eller Sønder-sogn Af sundet Phane-Fjord er Phane-Fjord med landsbyerne: Volderup, Dame, Harrbøle, Leerbæck, Toftænæs, Vindebeck, Koxeby, Bremad og Ascheby: Den kirke Fanefjords på marken åben står, fra sundet Fanefjord man den i sigte får. En dejlig marmor-sten fra denne kirke førtes, til Skåne kirke Lund; men da til hove hørtes, at biskoppen Albin dertil fordristet sig, unåde fulgte på, som og var ventelig. På skansen Hårbølle mod Falster kan man agte, en nedbrudt helligdom, om man den vil betragte, man ben af mennesker, opgraver, finder der, et lig-træ, kiste-lig med krusefiks der er! En pilgrimssten i fordum tid og dage, af bønder kaldtes det, dertil var vel kapel, hvor messe holden blev for hans udfarne sjæl. Han var ej slet og ret! Måske han haver vandret bort fra Jerusalem 1 ) og ville ej forandred sin pilgrimsfærd, måske på klæder bar et X, som Erik god, der Dannekonge var. Det høje Præstebjerg ved Vollerup betragtes: Der er en kilde med iskolde sommervand 2 ), med lunkent vintervand, som isen smelte kan. En præst, som hed Hr. Hans, i Vollerup har funden en krukke fuld af ben, opgraven udaf bonden, en kåber-kniv og spyd hos samme krukke lå, den krukke var af ler, som denne præst han så! Men kåber-krukken blev i Keldby-sogn optagen, hvoraf man slutte kan, hvordan de bar sig ad, når døde jordet blev med deres dødnings-rad! 1) Muligvis har han lidt skibbrud og er druknet og vandet har skyllet ham op på land, eller og han har villet rejse igennem landet, og just i det samme er blevet syg og hurtigt død. 2) Kilden skal være god for kvinder der lider af modersyge! Beskrivelse over øen Møen af F. Kaalund Christensen 13

14 Afslutning! Her hviler Grøn med Fane sin som trættet rasken Hjort og Hind. Tak bonde god den dyre Gud, nu går du tryg ad Sundet ud. Dette lille vers går igen og igen i mange af teksterne, og det bliver nævnt mange gange fordi det har et sammenhænge med netop den beretning, det er nævnt sammen med! De forskellige udformninger og udlægninger af verset er afhængig af den tid de er blevet skrevet i! Kan Grøn Jæger hjælpes og løses fra sin last således at jomfruerne kan udføre deres arbejde og lægge Guldkæden om det hele land så ingen fjende kan komme til os?! Upsals-Jetten Grøn er en farlig mand siger det gamle vers, han herskede over Møns land, han red i det ganske land, så er spørgsmålet om Møn dengang blev anset som eet land og at Grøn var konge over hele Møn. Tre klintekonger tre Upsals-Jætter har regeret på de hvide klinter i hind forgangne fortid, som via overlevering er gået i arv som en spændende historie, der har mange beskrivelser alt efter forfatter og egn! En anden historie fortæller om en Grøn Jæger der ikke kunne lade være at ty til flasken og derved tabte sit land! Og disse historier lever i bedste velgående Jæger Grøn & fæstmø Fane! Fane tager sig af den faldne jæger, helbreder ham med salve og kvindelig omsorg. Jægeren der alligevel ikke kan lade være at ty til flasken for igen at komme falden hjem!! Jamen, det kan jo ikke være Fanes omsorg der mangler, hvad mangler så? Grøn Jæger, har brug for at være udfarende, han vil gerne redde sit folk tager en tår over tørsten - og kommer slagen hjem, som så mange Jægere og udfarende mænd i vor tid. Det udfarende er stadig i højsædet, dejligt med den kvindelige omsorg, når man kommer falden hjem! I vore dage lærer kvinderne at være ligeså udfarende som mændene, så måske er det mændenes tur til at drage omsorg og derved slippe for: En tår over tørsten og lade matriarkatet komme til igen, som i skjoldmø Hethes og Fanes tid! 14

15 Kort over fortidsminder, bakker og høje på Vestmøn Borrensbjerg Kong Asgers Høj Klekkendehøj Barhøj Spånbjerg Præstebjerg Skalshøjen Skettelshøjene Pilgrimsstenen Fanefjord Kirke Kongsbjerg Mulrøj Dørrehøjen Grøn Jægers Høj Hårbølle Hestehave Lovbjerg Blótkilden Kellers Høj 15

16 Kildemateriale Historisk Samfund for Præstø Amt Historisk Samfund for Præstø Amt 1920 Johan Paludans Møns Historie, bind I & II (præst i Fanefjord ) Frede Bojsen: Af Møns Historie, bind I & II Øen Møen: B. C. Sandvig 1776 Fanefjord Sparekasses festskrift 1951 Danske Helligkilder af Siegfred Svane: Resens Atlas Møn, Om Fanefjord sogn Møn - P. Rønn Christensen Fra Sagnenes Verden - Gads små egnsbøger - MØN LASA - Lokalhistorisk Arkiver Storstrøms Amt 356 oldtidsminder på Øerne Gyldendal Møns Oldtidsminder v/bodil Leth Larsen - Møns Turistforening Møn dysser, jættestuer, bronzealderhøje & jernalderhøj J. Jensen: Historisk - topografisk Beskrivelse over Møn Mads Lidegaard: Danske Høje fra Sagn og Tro Mads Lidegaard: Danske Sten fra Sagn og Tro J. M. Thiele: Danmarks Folkesagn II v/per Skar Thorkild Gravlund: Herredsbogen, Sønderjylland og øerne bd. 3, 1930 Danmark Gyldendals Egnsbeskrivelse, bind 7: Lolland-Falster-Møn med omliggende øer Kaalund Christensens beskrivelse over øen Møen J. L. Heiberg Palle Lauring: Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Forum, København 1980 Danske Folkedigte Gyldendal 1965 Acton Friis: De Danskes Land, Danmarks store øer II Ragnhild Hansen Kirsten Hansen Tegninger af Bent Barfod Private fotos 16

17 17

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Hieronymus Justesen Ranch Af Karrig Niding, skuespil (ca. 1600)

Hieronymus Justesen Ranch Af Karrig Niding, skuespil (ca. 1600) Hieronymus Justesen Ranch Af Karrig Niding, skuespil (ca. 1600) Hieronymus Justesen Ranch (1539-1607) var en dansk præst med lang tilknytning til Viborg, der i middelalderen og århundrederne efter var

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Ebbe Skammelsøn. Ebbe han tjener i konningens gård både for guld og fæ; Peder hans broder lader bygge et skib, han rejser op sejletræ.

Ebbe Skammelsøn. Ebbe han tjener i konningens gård både for guld og fæ; Peder hans broder lader bygge et skib, han rejser op sejletræ. Ebbe Skammelsøn Skammel bor i Ty, både rig og *øvert *kåd; så høviske haver han sønner fem, de to *for s ilde ad. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. Ebbe han tjener i konningens gård både

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1 Døden og Havet Sonatorrek (ca. 960) Egill Skallagímsson Islandsk skjald, o. 900-983 Direkte oversættelse Finnur Jónsson 1912-1915 Dette er en direkte oversættelse, hvor oversætteren ikke har forsøgt at

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster.

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. Af Carsten Carstensen Kender du sagnet om Helene Kilde? Det siges at kilden er opkaldt efter den Hellige Helena af Skövde. Hun blev

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Egil Skallagrímsson. Sønnetabet ca. 980

Egil Skallagrímsson. Sønnetabet ca. 980 Egil Skallagrímsson Sønnetabet ca. 980 1. Tungt og trægt tungen løftes, min sangs vægt sorg nedtynger; Vidurs rov ej venter jeg så snart strømmer af sjælsdybet. 2. Ikkun tungvindt af tankens hus mørk kummer

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5. 1 af 6 Prædiken søndag d. 6. november 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, 20-31 & Åb 21,3-5. Alle Helgen Salige er I som græder, Salige er I som er fattige, Salige er

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen.

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Den

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere