Endelig et spørgeskema, der handler om noget vigtigt!

Transkript

1 Nyhedsbrev Nr. 1 Februar 2014 / 15. årgang ISSN: foto: SXC.HU Endelig et spørgeskema, der handler om noget vigtigt! Hvad er god forkyndelse, og hvordan får vi mere af den? Det handler Projekt god forkyndelse om Gå ind på og besvar spørgeskemaet Med Kristent Pædagogisk Institut i spidsen er 11 organisationer gået sammen om Projekt god forkyndelse. Se artiklen på side 2. Vi har brug for din hjælp! Projektet kan imidlertid ikke undvære dig! En central del af det er nemlig at gennemføre to spørgeskemaundersøgelser en for tilhørere og en for forkyndere. Så vi vil på det stærkeste opfordre alle læsere af KPIs Nyhedsbrev til at gå ind på hvor du enten vælger spørgeskema for tilhørere eller for forkyndere. Besvarelsen foregår elektronisk fra din computer. Papirbesvarelse Hvis du hellere vil svare på papir, kan du skrive eller ringe til Kristent Pædagogisk Institut. Se kontaktoplysninger på side 8. Oplys, om du vil svare som tilhører eller forkynder. Oplys dit navn og din adresse. Så får du tilsendt spørgeskemaet og en frankeret svarkuvert. Det tager min at udfylde spørgeskemaet. Du skal være 18 år eller derover for at svare på det. Undersøgelsen drejer sig om forkyndelse for voksne (+18 år). Spørgeskemabevarelsen er anonym. Spørgeskemaet skal besvares snarest. Undersøgelsen lukker for svar den 15. april Projektet er vigtigt, men ikke altafgørende Vi tror ikke, at dette projekt er altgørende for forkyndelsen! Det eneste altafgørende er nemlig Guds ords og Helligåndens virke. Men vi tror, det er vigtigt, fordi vi som mennesker har et ansvar for håndværket i forkyndelsen. Og her kan du altså yde en stor hjælp ved at svare på et af spørgeskemaerne. Derfor: Gå ind på og vælg et af skemaerne. Er du forkynder, er du naturligvis velkommen til også at udfylde skemaet for tilhørere for det er du jo også ind i mellem! På forhånd HJERTELIG TAK til alle, der besvarer spørgeskemaet. /CHP Side Projekt god forkyndelse er kommet godt fra start Guds kærlighed er udsat for overgreb og misforståelse Endnu en konsulent i KPI Tag med på Børn og Gud konference Tak for gaverne i 2013

2 2 Projekt god forkyndelse er kommet godt fra start 11 organisationer har indledt et samarbejde, hvis mål er at fremme god kristen forkyndelse. Projekt god forkyndelse ledes af Kristent Pædagogisk institut. Det tog sin begyndelse i efteråret 2013 og forventes at køre frem til efteråret Empirisk undersøgelse Centralt i projektet står en større empirisk undersøgelse, som skal afdække, hvordan såvel forkyndere som tilhørere vurderer forkyndelsen i de organisationer, som står bag projektet. Både blandt præster og lægmandsforkyndere. Vores mål er, at mindst tilhørere og 100 forkyndere svarer på de spørgeskemaer, som gøres tilgængelige på internettet ( og i papirformat. Se side 1 i dette blad. Desuden gennemføres mindst 30 interviews med såvel forkyndere som tilhørere. Undersøgelserne foretages i samarbejde med Center for Ungdomsstudier (CUR), som har stor ekspertise på feltet. Vi håber, at rigtig mange tilhørere og forkyndere fra de 11 organisationers bagland vil besvare spørgeskemaerne, hvilket vil kunne gøres på min. Inspiration og ideer Formålet er imidlertid ikke primært at udarbejde en status-rapport, men at vi på et oplyst grundlag kan give inspiration og ideer til forkyndere især de unge af slagsen så både kirkelige og ikke-kirkelige tilhørere i højere grad bliver nået med det bibelske budskab, kommer til tro på Jesus Kristus og lever et liv i efterfølgelse af ham. Men målet er også at inspirere tilhørerne til at blive bedre tilhørere, for hele ansvaret ligger ikke på forkynderen. Projektet vil derfor søge at fremelske velvillige, kritiske og ansvarlige tilhørere. Håndværk og Åndværk Foreløbig definerer vi god forkyndelse som bibelsk, frigørende og forpligtende forkyndelse med henblik på hverdagen og evigheden. Projektets resultater skal sammenholdes med denne definition, og der skal drages en konklusion om, hvad der på vores sted og i vores tid kendetegner god kristen forkyndelse. Vi er os bevidst, at god forkyndelse først og sidst er Åndsbåren forkyndelse, og at Gud Helligånd ikke kan gøres til genstand for empiriske undersøgelser. Men vi er også overbevist om, at forkyndelsen af Guds ord ikke alene er Åndværk, men også er håndværk. Og det sidste har vi ansvar for at gøre noget ved fx gennem et projekt som dette. foto: Jacob Engholm Bøytler Rahbek Prisopgave Projektet har også udskrevet en prisopgave i homiletik for specialestuderende. Førstepræmien er kr. Anden præmien er kr. Vi håber, dette kan motivere studerende til at sætte fokus på emnet, og at nogle af bidragene senere kan populariseres i en antologi. Nærmere oplysning fås ved henvendelse til Carsten Hjorth Pedersen. Bøger, foredrag og konference Den empiriske undersøgelses-rapport bliver projektets umiddelbart mest synlige resultat. Men for, at formålet med projektet skal virkeliggøres, er det afgørende, at undersøgelsen formidles og perspektiveres. Det vil ske gennem artikler og bøger samt mundtlig formidling i organisationer og menigheder, blandt forkyndere, ledere og tilhørere. Desuden vil projektet blive afsluttet med en konference, hvor projektets resultater vil blive formidlet og perspektiveret til inspiration og korrektion for de mange forkyndere, som vi håber at se på denne konference. Der vil muligvis også blive etableret netværksgrupper og supervisionsordninger samt en hjemmeside med resurser. For yderligere information, kontakt projektets leder, Carsten Hjorth Pedersen chp@kpi.dk fastnet: mobil Projektets styregruppe: Dansk Bibel-Institut v. Børge Haahr Andersen Menighedsfakultetet v. Leif Andersen Evangelisk Luthersk Netværk v. Henrik Nymann Eriksen Evangelisk Luthersk Mission v. Peder Østergaard Jensen Indre Mission v. Kurt Kristensen Luthersk Missions Børn og Unge v. Lars B. Larsen Ordet og Israel v. Torben Mathiesen Den danske Israelsmission v. Arne Pedersen Kristeligt Forbund for Studerende v. Anna- Kathrine Thunbo Pedersen Kristent Pædagogisk Institut v. Carsten Hjorth Pedersen Luthersk Mission v. Reidar Puggaard Poulsen

3 3 Guds kærlighed er udsat for overgreb og misforståelser Af Frank Risbjerg Kristensen, LTC-lærer og medlem af KPIs bestyrelse Gud er kærlighed. Så kort og præcist formulerer apostlen Johannes det i 1 Joh 4,8 og 16. Det, at Gud i hele sit væsen er kærlighed i aktion, er det vigtigste, vi overhovedet ved om Gud. Men dermed er alt jo ikke sagt om Guds kærlighed. Langt fra. Denne artikel er skrevet ud af en uro i mig for, at der i kirken og hos kristne florerer en del forskellige tanker om og forventninger til Guds kærlighed, som trænger til at blive korrigeret; tanker og forventninger, som gør troen syg, evangeliet slattent og Gud til en anden end den, han i virkeligheden er. Guds kærlighed er Gud er i sit evige, uudgrundelige væsen kontinuerlig udlevet kærlighed. Gud er i hele sit væsen den, som er, og som definerer kærligheden. Gud er kærlig og bundet af sit kærlige, udadrettede hjertes vilje til at elske i alt, hvad han er og gør. Altid. Gud er en relationel Gud, som evigt og altid er i gang med at elske og praktisere kærligheden (Jer 31,3b). Guds kærlighed hører aldrig op (1 Kor 13,8). Guds kærlighed og hans vilje til at elske kan ikke slides op. Guds kærlighedsbeholder kan ganske enkelt ikke tømmes! Selv i det mest glødende vredesudbrud fra Guds side, handler han ud af kærlighed, Ja, kærligheden er Guds vredes indre drivkraft. Guds vrede er Guds kærlighed, som aktivt siger nej til uretten, og som siger fra over for det ukærlige og syndens ødelæggelser og hærgen. Guds kærlighed kan aldrig glæde sig over, acceptere eller se passivt til i forhold til uret, ondskab og synd. Gud er grænseløs, ustoppelig og altid virksom i kærlighed, for Gud kan ikke være andet end kærlig, ud fra hvad han har åbenbaret om sit evige, kærlige væsen. Bibelen er fyldt med fantastiske løfter om Guds evige kærlighed. Den er fyldt med meldinger om Guds konkrete kærlighedshandlinger i forhold til Israel, verden og ethvert menneske. Toppunktet har vi i den ultimative kærlighedserklæring og kærlighedshandling fra Gud i Jesu selvopofrende kærlighed, hvor Gud hengiver sig helt ind i døden for at frelse enhver synder fra fortabelsens gru og virkelighed. Der er frelse til hver eneste synder, som vil lade sig frelse. Netop her i brændpunktet mellem frelse og fortabelse erfarer vi endnu et helt afgørende træk ved Guds kærlighed: Gud rækker ud til frelse; men han tvinger ingen til at tage imod og elske Gud. Sådan er den fuldkomne kærlighed fra Gud: Den tvinger ikke ind i fællesskabet med ham. Gud tvinger ingen ind i frelsen. Han tvinger ingen til at elske tilbage. For kærligheden tvinger ikke. Den vil modtages. Tal sandt om Guds kærlighed Det største, vi ved om Gud, er, at han er kærlig i alt, hvad han er og gør. Men det betyder bestemt ikke, at det er kærligheden (og tidens mange mere eller mindre bibelske bud på, hvad kærlighed er), som i sig selv er Gud. Og det betyder heller ikke, at alle de mange forestillinger i tiden, om hvad Guds kærlighed er og rummer, bare sådan lige rammer plet hver gang. Faktisk langt fra. Baggrunden for denne artikel er som sagt min uro over, at der florerer og lever en del forestillinger og påstande om Guds kærlige væsen i vores kirkelige miljøer, som er hjemmestrikkede, formede i tidens sprog, men ude af trit med det bibelske vidnesbyrd. De fleste kan blive enige om, at Gud virkelig er kærlig; men hvad det så betyder og indebærer i Guds relation til os, ja, det er der mange forskellige bud på. Her vil jeg trække fire ofte mødte misforståelser frem, som jeg oplever, at vi har brug for at sætte ord på og bliver undervist bibelsk om. Med andre ord har vi en vigtig læremæssig udfordring. De fire misforståelser følger her: 1. Guds kærlighed betyder med nødvendighed universel frelse Tanken er, at Guds kærlighed med nødvendighed må nøde Gud til at tage sin egen kærlighed og frelsesvilje så alvorlig, at han ikke tillader, at noget menneske går fortabt. Man siger: Hvis Gud virkelig er kærlig, kan han simpelt hen ikke slippe af sted med at lade en evig fortabelse være en mulighed. Igennem de senere år har jeg oftere og oftere mødt (unge) kristne, som er meget udfordrede af og anfægtede over, at Bibelen præsenterer os for to udgange fra dette liv: Enten frelse eller fortabelse. Og anfægtelsen er jo til at forholde sig til. Vi kender alle til at sørge over fortabelsens realitet. Fortabelsens gru er virkelig en af de største anstødssten for enhver kristen, som har fattet, hvor forfærdelig det er at skulle leve en evighed uden Gud. Vi kan ikke lade være med at være fortvivlede over fortabelsen; det kunne Paulus heller ikke (se fx Rom 9,1ff). Vi kan og må simpelthen ikke lade være med at spørge: Hvordan kan Gud dog tillade, at rigtig mange mennesker går glip af det evige liv og ender i en evig fortabelse? Hvordan kan du, Gud, tillade, at rigtig mange ikke skal tilbringe en evighed sammen med dig? Det er sundt, vigtigt og meget troværdigt at turde være i den ærlige, fortvivlede anfægtelse over fortabelsen. For det er forfærdeligt. Hvis ikke vi bevæges og sørger, er det måske et tegn på, at vi slet ikke er i kontakt med fortabelsens realitet og gru. Der er altså ikke noget galt i at sørge og anfægtes over fortabelsen. Tværtimod. Men der kan sagtens være noget galt med vores næste skridt i vores fortvivlelse. Der er jo tro og tillid til Gud (måske også min egen frelse)»»

4 4»» til forskel på, om jeg finder ro hos Gud midt i min fortvivlelse eller om jeg står op imod Gud og hans ord og kræver, at Gud og Bibelen må ændre melding og sørge for, at alle virkelig bliver frelst til sidst. Denne sidste løsning har store dele af den liberale fløj i folkekirken i mange år gjort brug af ved at afblæse verdensdommen og erklære, at alle selvfølgelig bliver frelst til sidst; hvilket på ingen måde bliver mere sandt af, at man proklamerer det igen og igen fra mange prædikestole. Det går galt, når vi ikke vil søge eller anerkende det sande svar på anfægtelsen over fortabelsens mulighed hos Gud selv, som jo oven i købet selv er placeret midt i den samme fortvivlelse over de mange, som fortabes (Ez 18,32; Matt 3,37ff). Det er, som om, alene vores viden om, at Gud er kærlighed (som vi jo har hørt fortalt så mange gange) rummer en indbygget, selvindlysende overbevisning om, at det er umuligt for Gud at fastholde fortabelsens mulighed. Men hvor kom denne selvindlysende, definerende overbevisning om Gud fra? Hvem har givet os retten til at definere, hvordan en kærlig Gud skal være i forhold til os og møde os, som i udgangspunktet sidder fast i fortabelsens virkelighed? Vi har med andre ord tilranet os retten til at definere, hvordan en kærlig Gud skal være og gøre i forhold til os, og hvad konsekvenserne af at tro på en kærlig Gud må være, for at vi gider lege med. Det betyder ikke, at sorgen og lidelsen over fortabelsens virkelighed bare forsvinder, når vi bøjer os for Guds åbenbaring af, hvordan tingene er skruet sammen set fra den alkærlige og almægtige Guds side. Men Guds svar giver faktisk mening og rum til at hvile i. Gud holder os fx helt fast på, at han i sin store kærlighed til ethvert menneske ikke vil tvinge og påføre os en frelse og et liv med ham, som vi ikke vil og ønsker. Gud respekterer i sin kærlighed til os at vi er frie til at blive i vores syndige og fortabte liv, hvis det er det, vi vil. Gud propper ikke frelsen i Kristus ned i halsen på os. Han kalder, han tilbyder sig, han lader lovens ord tordne over os for at skabe syndserkendelse og længsel efter nåde og frelse i Kristus; men at tvinge os ligger fuldstændig fjernt for Gud, som helt og fuldt følger kærlighedens princip i alt. Formaningen til os er: Lad Gud selv definere og indholdsbestemme kærlighedens fuldkomne væsen og principper. Det går galt, når vi syndere går i gang med at definere det, som vi i bund og grund ikke har forstand på og heller ikke har ret til at definere i kraft af os selv. 2. Guds kærlighed er universel og helt uberørt af, om vi tager imod den Her bevæger vi os ind i et sprængfarligt felt, der ligger i forlængelse af punkt 1. Vi ved, at Gud er kærlighed, og at Gud ikke kan være andet i forhold til hvert enkelt menneske, som han har skabt, og som han elsker totalt og grænseløst. Men det betyder ikke, at Guds fulde kærlighed pr. automatik kan få lov til at slå igennem i det enkelte menneskes liv og blive modtaget. Gud lider så at sige af ulykkelig kærlighed til en stor del af jordens befolkning. Det er en ulykkelig kærlighed og længsel, som samtidig udtrykker sig i, at Gud placerer os under sin fulde vrede og dom over, at vi står ham og hans kærlighed imod. Det er en nådesløs løgn at bilde mennesker ind, at de ligegyldig hvad helt og fuldt står i nådens relation til Gud, hvis de lige nu faktisk står i vredens relation til ham. Det er sandt, at Guds kærlighed er altomfattende og grænseløs. Men kærligheden når alligevel sin grænse, når den ikke bliver modtaget, men derimod bliver afvist. Da slår Guds kærlighed over i vrede, som ikke er kærlighedens modsætning; men tværtimod er kærlighedens reaktion i forhold til syndere, som ikke vil Gud; men som vil forblive i synden og oprøret. Vi må gøre op med den frelsesautomatik-forståelse, som ofte ligger i sætningen om, at Guds kærlighed er universel, grænseløs og ubetinget. Sætningen er kun rigtig, hvis vi medindregner, at kærligheden vil modtages. Gud vil modtages. Frelsen og retfærdiggørelsen vil modtages. Johannes siger det sådan i Joh 1,11-12: Han (Jesus) kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn. Det er selve frelsen retfærdiggørelsen ved tro alene som er på spil her. Jesus vil modtages og tros. Trivialisér og nedskriv ikke Guds kærlighed og nådens virkninger. Underkend ikke syndens katastrofale magt i menneskers liv. Og nedskriv ikke frelsens omkostninger for både Gud og mennesket. Frelsen kostede Gud livet. Han hengav sig selv i døden for os. Men frelsen koster også mig, synderen livet, for jeg kan ikke længere eksistere på syndens præmisser. Troen på Jesus fører mig ind under Jesu totale herredømme. Ind i afhængigheden af nåden og tilgivelsen. Frelsen koster mig muligheden for at kunne fortsætte med at fremture i forhold til Gud og min omverden ud fra min gamle, syndige natur. Frelsen placerer mig i retfærdigheden. Den redder mig fra uretfærdigheden. Den redder mig fra Guds vrede og placerer mig i nåden. Den frier mig fra syndens herredømme og fører mig ind under Kristi herredømme. 3. Guds kærlighed er sentimental og romantisk Vores tid er mere end nogensinde før præget af en romantisk-sentimental forestilling om, hvad kærlighed er. Kærlighed handler om følelser. Kærlighed handler om en lykkerus. Kærlighed handler om opfyldelse af følelsesmæssige og seksuelle behov. Den sentimentale kærlighed bruges endda ofte til at retfærdiggøre ukærlige og uretfærdige handlinger så som utroskab og svigt. Den sentimentale kærlighed er ofte parat til at skippe det, som er sandt og ret for det, som virker og giver gode følelser og oplevelser. Den sentimentale kærlighed slipper ofte af sted med at efterligne ægte hengivelse, medfølelse og medlidenhed, selv om det i virkeligheden kun bliver en uforpligtende praksis, der kan sammenlignes med at sende et postkort til den sultende befolkning i Eritrea, hvorpå teksten lyder: Jeg håber, I snart må få bedre tider. Den sentimentale, romantiske kærlighed er en det-skal-give-mig-et-kick-kærlighed, som jeg hele tiden skal kunne få behovsopfyldelse ud af. Den sande, bibelske kærlighed derimod håber ikke bare på bedre tider for næsten på uforpligtende vis.

5 5 Vores tid er mere end nogensinde før præget af en romantisk-sentimental forestilling om, hvad kærlighed er og skal være. Den handler, går i aktion, elsker uforbeholdent, ofrer sig selv, giver sig hen, forpligter sig, holder sine løfter osv. Læs fx kærlighedens højsang i 1Kor 13. Den er ikke spor sentimental eller romantisk. Den er praksisorienteret og viljebundet. Hvad mon der sker, når vi begynder at overføre vores egne sentimentale, romantiske kærlighedsforestillinger på kærlighedens Gud og på Jesu bud om at elske, lige som han elsker os (Joh 13,33-34)? Svaret på det spørgsmål er mangetydigt og rækker ind i mange områder af vores liv; men et af resultaterne er, at vores billede af Gud former sig efter vores egne forestillinger om, hvad sand kærlighed er, og hvad det betyder at være i en sand kærligheds-relation til Gud. Vores Gudsbillede lider simpelthen skade. Vi begynder fx at mærke utroligt meget efter, om vi stadig sådan virkelig elsker Gud, og om gløden og følelserne nu stadig siger til os, at det går an at være i en kærlighedsrelation til Gud sådan rigtig tro på Gud og stadig satse helt på ham. Vi spørger efter, om Guds kærlighed er romantisk nok udført i forhold til os; fx om han honorerer de krav, som vi mener at være i vores gode ret til at fremsætte over for en kærlig Gud. Vi spørger, om Gud stadig er god nok til at honorere vores behov i parforholdet, altså i vores relation til Gud. Vi forbruger Gud og hans kærlighed, og vi mener, han skal give os flere blomster, hvis han vil holde liv i kærligheden. Vi mister blikket for, hvad det betyder virkelig at være elsket af Gud: placeret i hans fulde nåde og kærlighed. Vi mister blikket for, at den sande kærlighed på en og samme tid binder mig og sætter mig fri til at elske Gud og næsten elske ud fra de bibelske anvisninger for, hvad sand kærlighed er. 4. Jeg skal holde Guds kærlighed kørende Hvor er det godt for dig, Gud, at jeg er til, for så har du en at elske. Så er du ikke så alene i din himmel. Du må faktisk gerne takke mig for, at jeg godt vil lade dig elske mig. Lige præcis sådan er der nok ikke så mange kristne, der kunne finde på at udtrykke sig. I hvert fald ikke i konkrete ord. Men måske har selve indstillingen til Gud alligevel præget os. Der er rigtig megen forkyndelse i vores tid, som fodrer os med forestillinger om, at Gud er afhængig af os ikke omvendt. Det er tanken om, at jeg er til, fordi Gud ikke hænger sammen uden at have en som mig at være Gud for. Gud forkyndes nærmest som en tiggende Gud, der foto: SXC.HU savner nogen at elske, og meldingen bliver, at Guds kærlighed er en fundamental rettighed, som jeg har. Jeg har krav på Guds kærlighed. Det er Guds job at elske mig og være mig nådig og forsøde mit liv. Ord som Gudsfrygt, tilbedelse, skyld og ansvar får trange vilkår. Rigtig meget i vor tid er jeg-centreret. Individet er helt i fokus, og vi fodres med meldinger om, at vi da kun skal søge det, som virkelig kan honorere det, vi søger og går efter i selvrealiseringens navn, og som kan opfylde de behov, vi har. Ind i dette passer det perfekt at forkynde en Gud, som har en længselsfuld kærlighed, som han rigtig gerne vil udøse over netop sådan et fund som mig hvis jeg altså vil give ham lov, og hvis jeg vil vise ham den nåde, at han må få lov til at være min Gud. Smag lidt på ord som disse: Gud vil så gerne elske dig. Du er det vigtigste, Gud har. Gud længes efter fællesskab med dig. Gud længes efter at få lov til at tage hånd om dig og dit liv. Gud længes efter at få lov til at reparere alt det knuste i dit liv. Der er rigtig meget julemandsgud over disse ord. Det er selvfølgelig karikeret; men måske er der alligevel noget at gøre op med i vores forkyndelse. Måske der er noget, som skal korrigeres i vores Gudsforestillinger og måden, som vi taler om Gud og Guds kærlighed på. Jeg er ikke ude på at gøre op med pointerne i lignelsen om den fortabte søn, der viser os en Gud, som virkelig spejder længselsfuldt efter sine fortabte børn. Det er den omskrevne udgave af lignelsen, jeg er ude efter. Den omskrivning, som hedder, at Faderen står og spejder længselsfuldt efter sin bortgåede søn, som på et tidspunkt kommer i nærheden af sit hjem og bliver råbt op af faderen: Vil du ikke nok komme hjem; jeg trænger til at kunne elske dig. Jeg skal nok flytte ud i aftægtsboligen, så du kan komme til fadet, hvorfra jeg vil servicere dig med svin, vin til dine drukvenner og opfylde alle dine behov. Du har virkelig ikke noget problem. Du skal ikke undskylde noget. Der er ikke noget galt hos dig. Det er mig, der er ensom, og som længes så frygteligt. Det er sikkert også min skyld, at du havde behov for at komme lidt hjemmefra. Jeg vil bare så gerne have dig hjem, så jeg har en at bruge min tid og kærlighed på.»»

6 6»» Bibelens hovedbudskab om, hvad Gud primært vil os, er ikke jeg-ogmine-behov-centreret. Det er derimod kors-centreret. Guds tale til os er samlet om et kors, som udstiller mit grundlæggende behov for frelse hudløst ærligt og tydeligt, og som korsfæster min jeg-centrerethed og kalder mig til konkret syndserkendelse og syndsbekendelse. Hovedbudskabet fra Gud er, at jeg har brug for en frelser, fordi jeg er fuldstændig fortabt i mig selv. Det er ikke Gud, der har det største behov. Det er mig. Jeg har behov for frelse, forsoning, forløsning og genoprettelse. Jeg trænger også til at blive frelst fra det med at ville gøre Gud til en julemandsgud eller en behovsopfylder, som skal tilpasse sig mine (syndige) glemmer, at korset mest handler om, at Gud vil tage livet af synderen for samtidig at skænke ham eller hende et helt nyt liv med Gud, næsten og sig selv i troen på Jesus. Det er et liv i anger, tro og konkret efterfølgelse. Perspektivet er forskruet, hvis vi forkynder nåden og Guds kærlighed uden lovens radikale knusende dom over menneskers liv. Evangeliet ødelægges, hvis vi forkynder, at det primært er Gud, som har brug for os og længes efter os i grænseløs kærlighed. Det er stadig lige omvendt. Gud kalder os altså ikke primært ind i et behovsopfyldelsens rum. Han kalder os til radikal og konkret efterfølgelse af Jesus placeret fuldstændig i nådens og tilgivelsens livgivende rum. praktiserer den fuldkomne kærlighed i forhold til en syndefalden verden og syndige mennesker, som forstår sig så lidt på den sande kærlighed. Det, at Gud er kærlighed i alt, hvad han er og gør, og at han aldrig vil kunne være og gøre noget, som er i modstrid med den fuldkomne kærligheds principper og indre drivkraft, er desuden umisteligt i al form for formidling. Hovedsagen er, at når Guds kærlighed er det ufravigelige bibelske udgangspunkt, falder alt det andet, som også skal siges fra katederet eller prædikestolen, fint på plads for os som forkyndere og bibelundervisere. Så kan vi nemlig også tale frit og uafkortet om synd, dom, fortabelse, forløsning, retfærdiggørelse og ikke behov. mindst Guds grænsesprængende Det er hverken holdbart eller muligt at isolere korset fra Guds kærlighed og Guds længsel efter at forløse og retfærdiggøre enhver synder. Guds Guds kærlighed skal formidlles Gud er kærlighed. Det skal proklameres og forkyndes fuldstændig uafkortet og befriende til ethvert menneske. nåde og alle de befriende, evangeliske hovedsager, inklusiv helliggørelse og sand efterfølgelse. Lad os slippe Guds uafkortede, san- grænsesprængende kærlighed og Men det skal forkyndes sandt de kærlighed løs så den kan sætte nåde skal forkyndes uindskrænket og radikalt. Men perspektivet er helt forvredet, hvis vi underkender eller og bibelsk ud fra Guds egne klare meldinger om, hvad kærlighed fra ham er, og hvordan Gud udlever og os fri også til at forkynde, undervise, fortælle og vejlede. Endnu en konsulent i KPI I sidste nummer af KPIs Nyhedsbrev præsenterede vi Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, som KPI har ansat som konsulent for konfirmandkurserne. Nu kan vi præsentere den næste: Kristian Søndergaard, som vi har ansat som formand for det udvalg, der skal få et nyt efterskolekursus op at stå i lighed med det, som KPI arrangerede i 2011 på Sommersted Efterskole. Kristian Søndergaard skal være formand for det udvalg, der skal få et nyt efterskolekursus op at stå Kristian er 50 år og bosiddende i Holstebro med sin familie. Han er ansat som lærer på Den kristne Friskole i Holstebro. Undervejs i arbejdslivet har han taget nogle moduler på diplomuddannelsen i ledelse og er certificeret tilsynsførende for friskoler. Han præsenterer sig selv sådan: Om jeg kunne tænke mig at være med til at arrangere et kursus for efterskoleansatte? Da jeg blev stillet det spørgsmål af Carsten, var jeg straks parat. Opgaven er kendt fra mine syv år som pædagogisk sekretær i Foreningen af Kristne Friskoler, hvor efterskolelærere også deltog i foreningens kurser. Og efter fem år som viceforstander på en efterskole har jeg fået et godt indblik i de spændende opgaver og udfordringer, som en kristen efterskolelærer står i som underviser, forkynder og rollemodel. Som deltidsansat på friskolen har jeg lidt tid i overskud, og det religionspædagogiske område har altid interesseret mig. Derfor kiggede jeg mig om i det kirkelige regi. Det var her, KPI kom ind i billedet, for med den ny struktur, hvor enkeltpersoner hentes ind til at løse konkrete projekter, var der måske en opgave? Og jo, jeg glæder mig allerede til i et samarbejde med et par rutinerede efterskolefolk at planlægge og afvikle et kursus for lærere på de kristne efterskoler! Fra KPIs side byder vi Kristian velkommen til samarbejdet. Og vi ser frem til, at vi i løbet af knap to år igen kan afvikle et kursus for ansatte på de kristne efterskoler. /CHP

7 7 Tag med på Børn og Gud konference Hvilken rolle spiller børn i kirken? Hvordan hjælper vi barnets åndelige liv på vej? Hvad vil vi egentlig med børnene i vores fællesskab? Disse og mange andre spørgsmål bliver der fokuseret på, når vi samles til konferencen Børn og Gud den 3. og 4. april 2014 på Børkop Højskole. Målgruppe Ledere i lokale klubber, børnekonsulenter, sognemedhjælpere, præster, menighedsledere ja, alle, som arbejder med kirkens børneliv og fællesskab. Tidspunkt og klip fra programmet Torsdag den 3. april kl. 17 til fredag den 4. april kl. 17 Sted Børkop Højskole mellem Fredericia og Vejle. Tog og motorvej (næsten) lige til døren. Pris Hele konferencen med kost og logi: 695 kr. Måske du kan få din menighed eller organisation til at hjælpe med udgifterne. Tilmelding og flere oplysninger Tilmelding senest 18. marts på konference.soendagsskoler.dk, hvor du også kan finde flere oplysninger om konferencen. Indbydere Bibellæser-Ringen, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Dansk Bibel-Institut, Dansk Oase, Evangelisk Luthersk Mission, Kristent Pædagogisk Institut, LMBU og Menighedsfakultetet. Vi glæder os til at se DIG på konferencen! Velkomst og procesgrupper Festaften. Vi sætter konferencen i gear med oplæg, Gospel Kids, spørgsmål, eftertanke, videoklip og bøn Medvirkende: Jakob Hørning, Carsten Hjorth Pedersen og Lucy More (video) Kaffe og procesgrupper Fællessamling: Barnet i hjem og kirke Medvirkende: Henrik Laursen, Beate Højlund (video) og Rune Øystese (video) Procesgrupper Workshops A. (120 min.) A1: Gud i familien v. Anna-Kathrine Thunbo Pedersen A2: Er der plads til børnene i kirken? v. Merete Helth B. (60 min.) B1: Tankerne bag manifestet Børn og Gud v. Carsten Hjorth Pedersen B2: Hvorfor laver vi børnekirke? Nye børn hver gang v. Dorte Eriksen B3: Børn, bøn og Bibel v. Cecilie Nord Hansen og Susanne Iversen B4: Diakoni for børn i kirken v. Dan Månsson B5: Børn med særlige behov i menigheden v. Ellen H. Mikkelsen B6: Børn og sorg v. Inger Nørgaard Workshops fortsat Paneldebat: Hvordan får vi talt og praktiseret det med Gud i familie og menighed, så børnenes liv tilgodeses? Ved Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, Merete Helth og Carsten Hjorth Pedersen Procesgrupper

8 Afsender: KPI Åbuen Hillerød Tak for gaverne i 2013 Endnu et år er KPI blevet velsignet med en flok givere til vores arbejde. Uden jer ville det ikke kunne lade sig gøre. Så TUSIND TAK for gaverne i Udviklingen i gavebidragene over de seneste fem år ser sådan ud: kr kr kr kr kr kr. I 2013 har KPI haft 34 gavebrevsgivere og ca. 105 andre gavegivere, så det er relativt få mennesker, der via gaver bærer KPIs arbejde. Så meget desto vigtigere er I 140 mennesker for vores arbejde. I 2013 budgetterede vi med en total kr kr kr kr kr kr kr kr kr. gaveindtægt på kr., hvilket vi altså er kr. fra at komme i mål med. I skrivende stund ved vi ikke, hvor vi lander med det samlede regnskab for 2013, men det tyder på et underskud i størrelsesordenen kr. Nærmere information i det næste Nyhedsbrev. I 2014 har vi budgetteret med kr. i total gaveindtægt. Tak til alle jer, der vil hjælpe os med at nå det mål. Gavebreve Almindelige gaver Hvis du ønsker at give en gave til KPI, kan det ordnes på følgende måder: Benyt det indlagte girokort. Er dette blevet borte, send bud efter et nyt på KPIs kontor. Indbetal gaven via din pc-bank. Vælg en af følgende to muligheder: Gaver til KPI Indbetalingskort/girokort. Vælg korttype 01 og tast KPIs giro-nummer Bankoverførsel. Overfør beløbet til KPIs konto i Danske Bank. Regnr kontonr Din gave til KPI er fradragsberettiget på din selvangivelse (Ligningsloven 8a), forudsat KPI har dit personnummer. - KPI udsender i januar kvittering til alle, der har givet gaver i det forgangne år. Nyhedsbrevet udgives af: Kristent Pædagogisk Institut (KPI) Åbuen 28, 3400 Hillerød E: kpi@kpi.dk Webside: Daglig leder: Carsten Hjorth Pedersen Regnskabsfører: Gitte Lund Mortensen Tryk: Helle Høeg/Øko-Tryk Formand for bestyrelsen: Karen Aagaard (ansv.red.) Søholt Allé 17, 8600 Silkeborg , E: karen@contructa.dk