Vand i Byer USA Grøn regnvandshåndtering gode eksempler fra USA
|
|
- Nicklas Arnold Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tema:planlægning Vand i Byer USA Grøn regnvandshåndtering gode eksempler fra USA Ved at bruge en blanding af grønne regnvandsløsninger og traditionelle kloakeringsløsninger har byen Portland i USA sparet 350 millioner kroner i forhold til udelukkende at bruge traditionelle løsninger. Det handler om planlægning, om at have en strategi og en værkstøjskasse med forskellige løsninger. Af civilingeniør Hanne Kjær Jørgensen,TI, professor Marina Bergen Jensen, postdoc Antje Backhaus, begge Skov & Landskab, KU, samt cand.techn.soc. Michael Nørgaard, Publicpress, alle deltagere i Vand i Byer. Fotos Ulrik Højbjerre, Envidan og Michael Nørgaard Byen Portland i staten Oregon i USA har anvendt en kombination af traditionelle kloakker og grønne regnvandsløsninger til at håndtere regnvandsmængderne og begrænse oversvømmelser billigere og reducere overløb af blandet regn- og spildevand til de følsomme vandområder, der omgiver byen. Byens strategi har været klar: Det handler ikke om at bruge enten traditionel kloakering eller grønne regnvandsløsninger, men om at bruge de løsninger som er mest effektive og bruge dem i en veltilrettelagt kombination. Deltagerne i Vand i Byer i Seattle i USA. De 35 deltagere var fra forsyninger, kommuner, rådgivere og forskningsinstitutioner. De grønne elementer, der anvendes, er afkobling af regnvand fra private, grønne tage, regnbede hos private og i offentlige arealer, vandrender, grøfter m.m. alle de elementer som LAR Lokal Afledning af Regnvand - omfatter i Danmark. I projektet Tabor to the River, som dækker et større område af byen lød kalkulationen på en udgift til traditionel kloakering på 850 millioner kroner, mens en strategi, der også indeholder grønne regnvandsløsninger er ved at blive realiseret til en pris på 500 millioner kroner. En besparelse på 350 millioner kroner eller cirka 40 procent. Besparelserne er selvfølgelig interessante i sig selv, men helt centralt er også, at de grønne regnvandsløsninger er synlige, skaber værdi ved at gøre byen grønnere og engagere borgerne i løsningen af byens miljøproblemer. Organisering og helhedsorientering Strategien i Portland er klar; alle indsatser skal så vidt muligt løse flere problemer på tværs af fagområder og sektorer. Helhedsorientering er måske et slidt udtryk, men byens strategi, planlægningen og de mange aktiviteter er helhedsorienterede. Koordineringen sker gennem et tværfagligt team. Byens grønne infrastruktur er en integreret og aktiv del af spildevandsplanlægningen; det amerikanske udtryk er Green Stormwater Infrastructure (stormwater = regnvand). Regnvand væk fra fælleskloakker I 1991 lagde Portland grunden til sin strategi for håndtering af regnvand. Udgangspunktet var forældede og renoveringsmodne fælleskloaksystemer, der betød overløb og forurening ved store regn-episoder. En kombination af lokale ønsker og national lovgivning satte rammerne; centralt har været - og er - at beskytte floderne mod forureningen. 34
2 Tema: planlægning Grønt tag på kontorbyggeri i Seattle i USA. Vigtige pointer fra Portland og Seattle (og San Francisco) Grønne regnvandsløsninger bruges, fordi de også tilfører anden værdi end blot kapacitet til at føre regnvand væk. F.eks. rekreativ værdi, bedre trafiksikkerhed og mere natur i byen. Generelt er kombinationen af grønne regnvandsløsninger og traditionelle kloakeringsløsninger billigere end traditionelle løsninger. Man oplever, at byernes forskellige afdelinger f.eks. myndighedsafdeling og forsyningsafdeling - trækker i samme retning og arbejder for de kombinerede løsninger. De forskellige løsninger bruges, hvor de virker bedst. Samtidigt er der risikovillighed i forhold til at teste nye løsninger. I udgangspunktet er filosofien, at en løsning skal forfølge flere mål. Arbejdet med grønne regnvandsløsninger er politisk højt prioriteret, og det har betydet en stærk forankring af opgaverne i de to organisationer. Informationsmateriale er udførligt, og borgere og virksomheder inviteres til at deltage både med at løse opgaver på egen grund og passe regnbede på offentligt areal. Interessen for det frivillige arbejde understøttes. Portlands strategi var at fjerne så meget vand fra fælleskloakkerne som muligt, inden man begyndte på den traditionelle kloakrenovering og udvidelse af kapaciteten. Målet er etablering af en grøn infrastruktur, der giver sit bidrag til at reducere kapacitetsbehovet i de traditionelle kloakker. Frakobling af regnvand fra kloakker, private regnbede, grønne tage og regnbede i det offentlige vejareal er nogle af de elementer, der indgår som redskaber, der kan bruges til at håndtere og reducere de negative konsekvenser af større regnskyl og samtidigt bidrager til at skabe en mere grøn by med bedre rekreative muligheder. Frakobling af nedløbsrør I 1993 iværksattes et af delprojekterne under handlingsplanen, nemlig frakobling af regnvand fra private husstande; Portland s Downspout Disconnection Program. Ordningen blev understøttet af en række incitamentsordninger; borgerne kunne selv frakoble regnvandet og få en betaling for hvert nedløbsrør, der blev frakoblet eller man kunne vælge, at kommunen foretog frakoblingen gratis. Frivillige fra foreninger havde også muligheden for at udføre arbejdet for private for derved at kunne tjene penge til deres forening. I udgangspunktet var man usikker på, hvordan ordningen ville blive modtaget hos husejerne. Men succesen oversteg alle forventninger, og 100 foreninger og private har været involveret i frakoblingen. Samlet set er der i projektets løbetid fra 1993 til 2011 frakoblet nedløbsrør på mere end private ejendomme. Det har betydet, at omkring 4,5 millioner kubikmeter regnvand er fjernet fra fælleskloakkerne i Portland årligt og overløb til floder og vandområder, der tidligere var på 37 millioner kroner årligt, er reduceret. Fleksibel grænse mellem offentlig og privat Vigtigt i afkoblingsprogrammet er, at afkoblingen af regnvandet fra en privat ejendom ikke nødvendigvis er fuldstændig, og at en ejendom kan have overløb til gadearealer eller regnbede på fællesarealer. Der er dog krav om en vis minimumsforsinkelse. Denne tilgang giver en sikkerhed både for naboerne og for den enkelte ejendom, der også kan vælge at tilslutte sig det fælles system igen. Ordningen har dermed ikke den samme enten-eller klausul, som typisk vil være udgangspunktet i Danmark. Frakoblingerne er blevet støttet med væsentligt mindre beløb end vi kender i Danmark, og installationerne er typisk på overfladen og dermed væsentligt mindre udgiftskrævende end f.eks. faskiner. Men som tallene refereret tidligere viser, så har dette ikke stået i vejen for stor tilslutning til ordningen. I 2006 blev ordningen yderligere understøttet af en mulighed for at få op til 30 procent rabat i vandafledningsbidraget. Krav og målsætninger I dag stiller Portland krav til alle ny- og ombygninger, der betyder, at så meget regnvand som muligt skal håndteres på ejendommen, og der er krav til den maksimale afledning ved forskellige regnmængder. Ligeledes skal grønne regnvandsløsninger etableres, når det er muligt. Grønne gader Et andet centralt projekt i Portland er Grey to Green, der blev iværksat i 2007, og med et fem års perspektiv skal gøre gader grønne, skabe cirka m2 grønne tage og sikre plantning af træer, fjerne invasive arter m.m. Det samlede budget er cirka 300 millioner kroner.» Fortsættes side 36 35
3 Tema:planlægning Portlands Green Street Policy, som blev vedtaget i 2007, betyder, at konceptet med Grønne Gader skal indarbejdes i alle offentligt finansierede vejprojekter. Projekterne er finansierede af en stigning på 0,1 procent på betalingen for afledning af regnvand. Mange af disse aktiviteter er indarbejdet i Tabor to the river-projektet, der vedrører et boligområde, der er særligt udsat i forbindelse med store regnskyl. I dette område alene er 500 gader ombygget. I alt er gader i Portland ombygget til Grønne Gader. Organiseringen Den politiske og administrative organisation i Portland minder om en magistratskommune med fem sektorområder, en borgmester (mayor) og fire rådmænd (councilors) og alle fagområder, der er aktuelle i forhold til regnvandshåndtering vand, transport, miljø, forsyning osv. - er samlet i den kommunale organisation. Dette har gjort det nemmere at skabe de tværgående løsninger og sikre en prioritering i hele organisationen. I 2005 blev forankringen af indsatsen understøttet med nedsættelse af Stormwater Policy Advisory Comitee en rådgivningskomite med mange forskellige interessenter landskabsarkitekter, arkitekter, ingeniører, institutioner og producenter og rådgivere i spildevandsbranchen. Rådgivningskomiteen har blandt andet lavet de politik-oplæg og manualer, der har været anvendt i arbejdet. RainWise i Seattle: Tilskud til grønne regnvandsløsninger Seattle har uddannet 380 private entreprenører i, hvordan man nedsiver sit regnvand på sin græsplæne eller etablerer regnbede hos private. De private kan få tilskud til installationerne, men det kræver, at man benytter en entreprenør, der har gennemgået det kommunale kursus. Af Michael Nørgaard Fælleskloakering og overløb af urenset spildevand ved store regnskyl har for alvor været på dagsordnen i Seattle siden Strategien har været, at man reducerer problemet ved at bruge en kombination af grønne regnvandsløsninger og traditionel kloakering. It s not a question of grey OR green, we have an open approach to both, som de sagde. Et væsentligt projekt har været SEA-streets, Street Edge Alternatives Project, som blev vedtaget i Her tilstræber man at bortlede regnvandet, som det ville ske i et ikke bebygget landskab før byudvikling og kloakering. Det centrale greb i projektet er at reducere gadernes befæstelsesgrad, og for de involverede gader er resultatet blevet 11 procent mindre befæstelse i forhold til traditionelle gadeforløb, regnbede og mange flere træer og buske. Overvågningen af gader tilpasset efter SEAprincippet viser, at mængden af regnvand, der løber fra gaderne er reduceret med 99 procent. Seattles cost-benefit analyse viser, at der kan spares i størrelsesordnen 25 til 50 procent i forhold til traditionelle kloakeringsløsninger. Frakobling af regnvand fra private Frakoblingen af regnvand fra private ejendomme er et andet væsentligt instrument til at opnå de mål, som er sat for byens regnvandsprojekt. Rain Wise er navnet på den informationskampagne, der over for private anskueliggør, hvorfor regnvand skal frakobles, hvilke midler, der skal anvendes og hvilke incitamenter borgerne tilbydes for at håndtere regnvandet på deres egen ejendom. Det handler blandt andet om at nedsive regnvandet på græsplænen, eller etablere regnbede og bassiner, der tilbageholder eller forsinker regnvandet på egen grund. Afhængigt af, hvor meget regnvand fra hvor stort et tagareal - regnbedet/regnbassinet kan håndtere og holde tilbage fra de offentlige kloakker, så kan man få tilskud på helt op til 100 procent altså fuld dækning for udgiften til den nødvendige ombygning af haven. Kravet for at få tilskuddet er, at man bruger en entreprenør, der har gennemgået Seattles kursus (RainWise contractor workshop). En anden forudsætning for at få tilskud er, at ejendommen ligger i et fælleskloakeret område. Sådan får man RainWise- tilskud 1. Regnbed eller bassin skal etableres inden for et fælleskloakeret opland. På RainWise hjemmesiden kan man hurtigt se om ens ejendom er omfattet af ordningen. 2. Anlægsarbejdet skal udføres af en entreprenør, der har deltaget i Rain- Wise-uddannelsen. Oversigten over entreprenører kan findes på RainWisehjemmesiden. Afkoblingen er desuden mere simpel. Én afpropning af stikledningen er nok i Danmark skal der afproppes også ud mod vejen. 3. Forsyningsafdelingen i Seattle udfører tilsyn på ejendomme, før arbejdet går i gang, og når det er afsluttet. 4. Ansøgning om tilskud skal fremsendes senest 90 dage efter, at anlægget er godkendt af forsyningsafdelingen. 36
4 Tema: planlægning Studietur Det strategiske partnerskab Vand i Byer har været på studietur i USA og besøgt byerne Seattle, Portland og San Francisco på Vestkysten. 33 deltagere fra rådgivningsfirmaer, kommuner, forsyninger og vidensinstitutioner deltog i turen. En række udvalgte konkrete og inspirerende tiltag og projekter er omtalt i artiklerne på disse sider. På kan man finde yderligere baggrundsmateriale fra turen. 37
5 Tema:planlægning Vand i Byer USA Frivilligt arbejde pas et regnbed! I Portland i USA har 52 borgere adopteret 95 grønne regnvandsanlæg på offentlige vejarealer. Funktionen hedder Green Street Steward og markedsføres som en meningsfuld funktion, der støtter lokalområdet, giver kontakt til naboerne og et bidrag til et bedre vandmiljø. Af Michael Nørgaard Skatten er lavere i USA, og forventningerne til, hvilke opgaver det offentlige løser, er tilsvarende heller ikke så store. Til gengæld er traditionerne for at udføre frivilligt arbejde større, også på teknik- og miljøområdet. Portland i Oregon har en regnvandsstrategi, der inkluderer, at der etableres grønne regnbede på offentlige vejarealer, hvor regnvand stuver op ved større regnskyl, forsinkes, optages af planterne eller nedsives. Regnbedene har mange steder ændret relativt triste parcelhusveje til grønne og varierede oaser, der udover at være en del af regnvandsanlægget skaber værdi for lokalområdet, som bliver mere grønt og frodigt og får et mere varieret dyreliv. En attraktion som gør, at områder, der ikke er omfattet af projektet med grønne gader, nu efterspørger at blive det. Hvordan kan vi hjælpe? Beboere i områder, hvor der er etableret regnbede, har spurgt om, hvordan de kan hjælpe med at passe og vedligeholde de grønne anlæg. Byen har samlet interessen op og har organiseret en del af driftsopgaven, så den kan varetages af frivillige. Driftsopgaverne er siden 2011 organiseret og udbudt til frivillige i tråd med den lange tradition, der er for frivilligt arbejde i USA. Fordelene som fremhæves er blandt andet, at man som Green Street Steward som den frivillige funktion hedder - møder naboerne, får erfaring med det grønne arbejde og er med til at sikre et grønt lokalområde og et godt vandmiljø. Foreløbigt har 52 borgere taget ansvaret for 95 grønne regnvandsanlæg. Opgaverne handler blandt andet om at holde regnbedene fri for ukrudt, så de kan bevare deres kapacitet og funktion og at rapportere fejl og mangler til byens forvaltning. Green Streets Maintenance Guide Som frivillig Green Street Steward gennemgår man blandt andet et træningsforløb, hvor man lærer, hvilke funktioner man skal udføre, og hvilke man skal holde sig fra. Nogle opgaver løses stadig af professionelle gartnerfirmaer, men opgaven med dag-tildag pasning varetages i stor udstrækning af den frivillige. Det kan være at fjerne affald, grene og blade, der spærrer for vandets ind- og udløb fra regnbedet, og at vande planterne i tørkeperioder. Arbejdet og arbejdsdelingen med den private entreprenør er nøje beskrevet i The Green Streets Maintenance Guide, cfm?a=319879&c= Frivillige hjælper med at passe regnbede i Portland i Oregon i USA. Professionelle varetager stadig dele af driften. 38
6 Plant et træ og få rabat Fra grå til grøn. Portland giver tilskud til private, der planter et træ. Kampagnen er en del af byens strategi for at skabe en grøn og bæredygtig by. The Green Street Steward s Maintenance Guide Regnbede skaber værdi og attraktive boligkvarterer Træer og planter er aktive medspillere i klimakampen. De kan blandt andet reducere afløb af regnvand, forøge fordampning, øge nedsivning af vand og formindske erosion. Målsætningen er, at der i Portland skal plantes nye træer, heraf på privat ejendom. Byen støtter anskaffelsen af træer med op til 50 procent af træets pris. 15 dollars for et lille træ, 25 dollars for et mellemstort træ og op til 50 dollars for et stort træ. Støtten udbetales i form af en rabat på betalingen for afledning af spildevand. Træer er en god forretning Treebate-ordningen bygger blandt andet på konklusionerne i en undersøgelse om Værdien af gadetræer i Portland, Oregon foretaget af USDA Forest Service i 2008 (pendant til Skov- og Naturstyrelsen). Undersøgelsen viser, at værdien af træer i Portland kan opgøres til 45 millioner dollars årligt, mens de årlige omkostninger til pleje og vedligehold kun andrager 4,6 millioner dollars. Opgørelsen handler om huspriser og ifølge undersøgelsen betyder gadetræer en øget ejendomsværdi, der svarer til ekstraindtægter fra ejendomsskat på 13 millioner dollars. Undersøgelsen viste, at træer, hvor kronen er inden for 30 meter af en ejendom og antallet af træer foran huset er de faktorer, der kan påvirke huspriserne. Konklusionen i undersøgelsen er også, at værdien af træer rækker ud over den enkelte ejendom, men at ejeren af den enkelte ejendom, ikke kan forventes at tage hensyn til dette, og at det derfor ikke kan overlades til private alene at plante træer. Anbefalingen til Portland var derfor, at byen skulle støtte investeringen i bytræer med tilskud eller i form af skattelettelser. Disse anbefalinger blev ført ud i livet som den omtalte Treebate-ordning. Green Streets are landscaped spaces that transform street surfaces into living stormwater management facilities. Green streets capture stormwater runoff and let water soak into the ground as plants and soil filter pollutants. Green Streets convert stormwater from a waste directed into a pipe, to a resource that replenishes groundwater supplies and protects urban watershed health. They also create attractive streetscapes and urban green spaces, provide natural habitat, and enhance pedestrian and bicycle safety. 39
LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk
LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende
Læs mereVil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.
Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan
Læs mereREGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord
REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord
Læs mereTak for et godt informationsmøde i Hundslund
Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,
Læs mereLAR for kloakmestre. Gitte Hansen
LAR for kloakmestre Gitte Hansen giha@orbicon.dk Regn i Danmark Ca. 700 mm/år Mest i vest og syd, mindst på Sjælland Stigende regn med klimaændringer Mere tørke og mere ekstrem regn Forventet 30% stigning
Læs mereGrønne tage i København
1 Ideen og opstartsfasen Udfordringer Stigende miljøkrav kræver store investeringer til reduktion af overløb Klimaændringer vil give størrer regnskyl der overstiger kloaksystemets kapacitet - det kræver
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereIP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse
IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet
Læs mereRegnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!
Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu
Læs mereKloak og regnvand i Vamdrup
Kloak og regnvand i Vamdrup Per Holm, direktør, BlueKolding Trine Dam Larsen, projektleder, BlueKolding Eksisterende kloaksystem Hvis Byrådet vælger separering Regnvandet i Vamdrup Lokal afledning af regnvand
Læs mereGrønne tage i København Dorthe Rømø
1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage
Læs mereErfaringer med afkobling af regnvand på USA s vestkyst
Keep it simple, stupid! Erfaringer med afkobling af regnvand på USA s vestkyst Jens Christian Riise Chefkonsulent Klima og Miljø jcr@niras.dk Vigtigste budskaber Simpelt budskab Du kan gøre en forskel!
Læs mereLAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund
Læs mereDagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)
Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet
Læs mereVand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november
Vand i Byen KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Marina Bergen Jensen Professor i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset et ændret klima mbj@life.ku.dk 27244447 Dias 1 Byerne er vores
Læs mereRegnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil?
Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Regnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil? Green Urban Design Workshop nr. 2: Bio-LAR Marina Bergen Jensen mbj@ign.ku.dk Enhedens navn Terminologi
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning
Læs mereGreen Roofs in Copenhagen
1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage
Læs mereProblemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?
Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere
Læs mereKlimatilpasning Spildevandsplanen som redskab
Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer
Læs mereTil alle grundejere i boligområdet omfattet af Lokalplan 531 Boligområde ved Drastrup
Til alle grundejere i boligområdet omfattet af Lokalplan 531 Boligområde ved Drastrup Vejledning om overfladisk afledning af regnvand på privat grund - samt idéer til udformning af render Hvad skal man
Læs mereHer kan du læse nærmere om befæstelsesgrad.
Befæstelsesgrader Her kan du læse nærmere om befæstelsesgrad. For at reducere antallet og mængden af oversvømmelser vil Rudersdal Kommune begrænse mængden af regnvand i kloaksystemet. Derfor regulerer
Læs mereØkonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand
Notat Dato: 02. oktober 2013, revision 14. januar 2016 Emne: Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Til: Niels Møller Jensen Fra: Benny Nielsen, Plan og Projekt Herning Vand A/S Ålykkevej
Læs mereLAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel
LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereFå hjælp til at vælge den rigtige løsning, når regnvand og spildevand skal adskilles i Risvangen og Vorrevangen
Få hjælp til at vælge den rigtige løsning, når regnvand og spildevand skal adskilles i Risvangen og Vorrevangen Hvad er den bedste løsning for dig? Det kan være en udfordring for dig som husejer at finde
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Læs mereLokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereKLIMASIKRING AF GEDVAD I GLADSAXE Hørmarken Oldmarken Kornmarken
KLIMASIKRING AF GEDVAD I GLADSAXE Hørmarken Oldmarken Kornmarken Gedvad, LAR-projekt, Luftfoto af området Arbejdernes Boligselskab Gladsaxe Gedvad, LAR-projekt Velordnet rækkehusbebyggelse med stort grønt
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs mereHvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Læs mereSikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED
Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,
Læs mereDDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling
DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber
Læs mereROSKILDE KOMMUNE. Vejledning om overfladisk afledning af regnvand på privat grund - samt udformning af render
ROSKILDE KOMMUNE Trekroner øst Dato: 20. januar 2012 Sagsbeh.: KAT Direkte tlf.: 46313715 E-mail: karenat@roskilde.dk Til alle grundejere i Trekroner øst Vejledning om overfladisk afledning af regnvand
Læs mereFORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder
Læs mereLARinspirationskatalog
LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...
Læs mereØkonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand
Notat Dato: 02. oktober 2013 Revision 07. juli 2014 Emne: Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Til: Niels Møller Jensen Fra: Benny Nielsen, Plan og Projekt Herning Vand A/S Ålykkevej
Læs mereLokal Afledning af Regnvand - LAR
Ole Fryd og Marina Bergen Jensen Lokal Afledning af Regnvand - LAR SDU temadag om vandplanernes virkemidler 7. Juni 2011, Odense Udledning af urenset spildevand til vandløb og kyster Regnvandsudfordringen
Læs mereLAR og klimasikring af bygninger
LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje
Læs mereOdenses gode historie
Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereGedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereNedsivning af regnvand i Silkeborg kommune
03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand
Læs mereKlimatilpasning med træer
Klimatilpasning med træer EnviDan Hvad, hvorfor, hvordan Hvad er klimatilpasning med træer? Målet er at udnytte regnvandet på en meningsfyldt måde. I forhold til: økonomi mange involverede parter forskellige
Læs mereSpørgsmål: Tidligere var grundskyld inkluderet på skattebilletten, herunder kloakbidrag. Vil det fortsat være sådan?
Her på arket kan du se de spørgsmål, der blev stillet og de svar, der blev givet på borgermødet om den kommende renovering af spildevandssystemet i Vamdrup onsdag den 13. juni 2018 Tidligere var grundskyld
Læs mereKlimatilpasning af Domus Vista Park III
Frederiksberg Forsyning Klimatilpasning af Domus Vista Park III Oplæg til Dialogmøde December 2016 Projektmål: 1. Reducere effekterne af skybrud både lokalt for DVPIII og for det relevante opland på Frederiksberg.
Læs mereBirgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand
Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens
Læs mereOPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ
FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).
Læs mereAfkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi
Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan
Læs mereKLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling
KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke
Læs mereUdtræden af kloakopland. v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune
Udtræden af kloakopland v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune Mulighed for udtræden af kloakopland mht. regnvand Kan det bruges som planlægningsværktøj i spildevandsplanlægning? Hvilke problemstillinger skal
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereVision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision
Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af
Læs mereSEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?
SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev
Læs mereLAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereSamfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi
Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?
Læs mereudenomsarealer afledning af regnvand
LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan
Læs mereDanmarks grønne fremtid
Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn
Læs mereRegnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5
Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereTillæg nr. 9 til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Idunsvej, Farsø
Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Idunsvej, Farsø Dato: 18. juni 2015 Sags nr. 820-2014-58070 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til
Læs mereVAND & KLIMATILPASNING
SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereLAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
Læs mereTillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) 2019 Afledning af regnvand Indhold 1. Indledning... 2 2. Afledning af regnvand... 3 2.1 Grundejers ansvar... 3 2.2 Afledningsret
Læs mere23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund
23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan
Læs mereRegnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer
Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at
Læs mereNy kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018
Ny kloak i Husum Ballum Borgermøde onsdag den 7. november 2018 Velkomst og præsentation Jan Kirchner, Tønder Forsyning A/S (projektleder) Flemming Oltmann, Tønder Forsyning A/S (skriver referat fra mødet)
Læs mereGrønne tage. det livgivende, klima tilpassede alternativ
Grønne tage det livgivende, klima tilpassede alternativ fotokredit 8-tallet / Ty Stange / forside og side 2, 3, og 7 Toldboderne / Byggros / side 4 og 5 Peblinge Dosseringen og sedum / Gitte Lotinga /
Læs mereMasterplan for LAR i Brøndby
Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden
Læs mereByudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014
Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres
Læs mereREGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader
REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE Nedsivning af regnvand fra tagoverflader INDHOLD 2 KORT OVER NØRREBRO...3 IDÉDIAGRAMMER...4 REGNVANDETS PROCES...5 PLAN AF GADEN...6 REFERENCER...7 PRINCIPPLAN AF PLADS...8
Læs mereFra England til Skotland
Fra England til Skotland - KLIKOVANDs projektledelse på studietur med Vand i Byer 22.-26. oktober 2013 I det følgende kan du læse hele vores beskrivelse af studieturen og om de tanker, vi gjorde os undervejs.
Læs mereKontakt os gerne... Regnvandet skal ud af kloakken i Hovborg! Derfor inviteres du til borgermøde
Kontakt os gerne... Hvis du har spørgsmål før eller efter borgermødet, er du velkommen til at kontakte os: pk@tekstoggrafik.dk januar 2017 Vejen Forsyning Carsten Sundbæk, 76 32 66 19 casu@vejenforsyning.dk
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm
Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen
Læs mereMedfinansiering Gl. Lyngevej
Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde
Læs mereNOTAT. Miljøscreening af ny spildevandsplan for Høje-Taastrup Kommune. Kort beskrivelse af planen
NOTAT Teknik- og Miljøcentret Natur og Miljø 03-02-2015 Miljøscreening af ny spildevandsplan 2017-2021 for Høje-Taastrup Kommune Kort beskrivelse af planen Denne nye digitale spildevandsplan er en overordnet
Læs mereKlimatilpasning i Odense Kommune
Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger
Læs mereVELKOMMEN. Separering i Faxe Ladeplads - Etape II
VELKOMMEN Separering i Faxe Ladeplads - Etape II Onsdag d. 1. juni 2016, På Hylleholt skole i fællesrum, blok B på Dannebrogsvej 1, 4654 Faxe Ladeplads, Projektleder: Kaj Eichler tlf. 56 37 11 05 E-mail:
Læs mereGrønne tage. det livgivende, klimatilpassede alternativ
Grønne tage det livgivende, klimatilpassede alternativ fotokredit 8-tallet / Ty Stange / forside og side 2, 3, og 7 Toldboderne / Byggros / side 4 og 5 Peblinge Dosseringen og sedum / Gitte Lotinga / side
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereFÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen
FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem
Læs mereHåndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI
Jakob H. Hansen, COWI 1 Mølleå og Furesø/Lyngby Sø 12.600 ha afstrømningsopland heraf ca. 8.500 ha opstrøms for Lyngby Mølle Opstrøms Kommuner Rudersdal Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Mølle 2 20
Læs mereNye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi
Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi Baggrund et ønske om vandbesparelser 100% af Københavns vand hentes udefra Trækket på vandressourcen omkring
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereStyr dit regnvand. håndter det lokalt
Styr dit regnvand håndter det lokalt Indholdsfortegnelse Regn med mere vand... 2-3 Afled dit regnvand...4-5 Kom i gang... 6-7 Byg en faskine...8-9 Bed eller tønde... 10-11 Indkørsel og tag...12-13 Bassiner
Læs mereNatur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune
Natur og Miljø Februar 2018 sag nr. 17-27344 Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune for boligområde øst for Gambøtvej og syd for Søndervej, Thurø. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning...
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereNu skal du snart separatkloakere på din grund
Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør
Læs mereEr borgerne bare farligere i Danmark? Søren Gabriel, Orbicon
Er borgerne bare farligere i Danmark? Søren Gabriel, Orbicon Udgangspunkt i de forskelle, jeg ser mellem Australien og USA på den ene side og Danmark på den anden side Borgernes rolle i regnvandshåndtering
Læs mere