Tillæg til 12 GODKENDELSE af husdyrbruget. Dalgårdsvej Agerskov. Vest

Transkript

1 Tillæg til 12 GODKENDELSE af husdyrbruget Dalgårdsvej Agerskov Vest

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING AFGØRELSE OM MILJØGODKENDELSE VILKÅR GRUNDFORHOLD Generelle forhold HUSDYRBRUGETS ANLÆG Stalde og anlæg... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Landskabelige hensyn Management og egenkontrol FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG Gødningsopbevaring og -håndtering Transport Driftsforstyrrelser og uheld... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Foder Ammoniak HUSDYRBRUGETS AREALER Ejede og forpagtede arealer Aftalearealer BESKYTTEDE NATURTYPER OG ARTER... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING HUSDYRBRUGETS ANLÆG Stald og anlæg Landskabelige hensyn Energiforbrug Vandforbrug Management og egenkontrol FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG Gødningsopbevaring og -håndtering Spildevand Transport Driftsforstyrrelser og uheld Støj Skadedyr Kemikalier og pesticider Ensilage Foder Lys Husdyrbrugets ophør Ammoniak Lugt Støv HUSDYRBRUGETS AREALER Ejede og forpagtede arealer Aftalearealer Arealer i Aabenraa og Haderslev Kommune BESKYTTEDE NATURTYPER OG ARTER Bilag IV-arter

3 4.5. NITRAT OG FOSFOR Nitrat og fosfor til vandløb og søer Nitrat til Vadehavet Nitrat til Vadehavet fra aftalearealer Nitrat til grundvand Fosfor til Vadehavet ALTERNATIVE MULIGHEDER HØRINGER KLAGE VEJLEDNING BILAG REFERENCER

4 1 INDLEDNING Jac Broeders har den 27. maj 2014 søgt om tillæg til miljøgodkendelsen af på Dalgårdsvej 2, 6534 Agerskov. Tillægget bygger på oplysningerne i ansøgningen nr , version 6 med tilhørende bilag. Husdyrbruget på Dalgårdsvej 2 ejes og drives af Jac Broeders, som også er kontaktpersonen. Der søges om at udvide dyreholdet fra 320 malkekøer ( EKM), 13 kvier (22-23,5 mdr.) 26 småkalve (0-2,5 mdr.) og 160 tyrekalve (40-55 kg.) til 594 malkekøer ( EKM), 9 småkalve (0-0,5 mdr.) og 234 tyrekalve (40-55 kg). Derudover søges der om at bygge en tilbygning til kostalden, opføre to nye gyllebeholdere og udvide ensilagepladsen. Kontaktoplysninger: Navn: Jac Broeders Adresse: Tyrholmvej 7, 6230 Rødekro Tlf.: Mobil: broeders@mail.dk Bedriftsoplysninger: Navn: Jac Broeders CVR: CHR:

5 2 AFGØRELSE OM MILJØGODKENDELSE Ejendommen er i 2012 godkendt til 320 malkekøer ( EKM), 26 kviekalve (0-2,5 mdr.), 13 kælvekvier (22-23,5 mdr.) og 160 tyrekalve (40-55 kg.), svarende til 489,84 dyreenheder (DE). Ud over dyreholdet blev der godkendt en ny gyllebeholder på 4000 m 3. Tønder Kommune meddeler nu tillægsgodkendelse til: Husdyrproduktion: 594 malkekøer ( EKM), 234 tyrekalve (40-55 kg) og 9 småkalve (0-0,5 mdr.) svarende til 830,45 DE. Projekterede anlæg: En tilbygning til eksisterende stald på 2350 m² To gyllebeholdere på hver 4000 m³ Ændring af gammel tilladelse til gyllebeholder på 4000 m 3 til 1000 m 3 beholder til ensilagevand. Udvidelse af ensilagepladsen fra 1920 m 2 til 3800 m 2 Udbringningsarealer: 638 ha ejede og forpagtede arealer til udbringning af husdyrgødning. Afsætning af husdyrgødning: Afsætning af 155,4 DE kvæggylle til udbringning på 75 ha aftalearealer hos Bjarne Jensen, Foldingbrovej 1, 6230 Rødekro. Vurdering: Idet den ansøgte ændring af husdyrbruget ikke indebærer forøget risiko for forurening til det omgivne miljø, vurderes det tilstrækkeligt med et tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse. For nærmere oplysninger om ejendommen henvises til 12 miljøgodkendelsen af husdyrbruget Dalgårdsvej 2, 6534 Agerskov af den Tillægget til miljøgodkendelsen af husdyrbruget Dalgårdsvej 2, 6534 Agerskov er meddelt efter en miljøteknisk vurdering af den ansøgte ændring af kvægbesætningen på husdyrbruget og i henhold til lovbekendtgørelsen nr om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 4. december 2009, Vi vurderer i kapitel 4, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbruget ved at anvende den bedst tilgængelige teknik, når husdyrbruget indrettes og drives som beskrevet i ansøgning med tilhørende miljøredegørelse og efterlever vilkårene i kapitel 3. Vi har vurderet at projektet ikke kan påvirke Natura 2000 områder væsentligt eller ødelægger plantearter, yngle- eller rasteområder for bilag IV arter. Vurderingen er foretaget efter 7 og 11 i habitatbekendtgørelsen 2. Tillægget bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år efter den er meddelt, der gives dog yderligere 3 år til at udvide dyreholdet samt etablere gyllebeholder nr. 4 (se bilag 1). Godkendelsen er udnyttet når 5

6 bygge- og anlægsarbejder eller når udvidelsen eller ændringen af dyreholdet er påbegyndt. Dog med den forudsætning at den udnyttelse som er påbegyndt, færdiggøres i et rimeligt tempo, hvilket normalt vil sige at den skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Hvor intet andet er nævnt, skal vilkårene være overholdt når tillægget tages i brug. For forhold der ikke er beskrevet i denne godkendelse, er det vilkår fra godkendelse fra 2012 der er gældende. Husdyrbruget skal leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser uanset indholdet i denne godkendelse. Afgørelsen kan skriftligt påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagevejledning fremgår af kapitel 6. Line Nielsen Miljømedarbejder Løgumkloster, den 8. maj

7 3 VILKÅR Med dette tillæg ophæves følgende vilkår i miljøgodkendelsen af 10. januar 2012: Afsnit Vilkår Tilladt dyrehold Afsnit Vilkår Placering af gyllebeholder - Vilkår Udegående dyr Afsnit Vilkår Direkte udkørsel af dybstrøelse - Vilkår Overdækning af nye gyllebeholdere - Vilkår Overdækning af eksisterende gyllebeholder Afsnit Vilkår Udbringningsarealer - Vilkår Om ekstra efterafgrøder - Vilkår Om efterafgrøder Tillægget meddeles på følgende vilkår: 3.1. GRUNDFORHOLD Generelle forhold Husdyrbruget godkendes til et maximalt dyrehold på 594 malkekøer ( EKM, tung race, årsdyr), 234 tyrekalve (40-55 kg, tung race, prod. dyr) og 9 småkalve (0-0,5 mdr., tung race, årsdyr)) svarende til 830,45 DE Dyrene skal opstaldes om anført i tabellen: Nr. Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal DE 1 Kostald Sengestald med fast gulv, 2 % hældning og skrab hver 2. time. Malkekøer ,9 2 Goldkostald Sengestald med fast gulv. Malkekøer 34 47,3 3 Kalvestald/ kalvebokse Dybstrøelse Småkalve (0-0,5 mdr.) 9 2,0 3 Kalvestald/ kalvebokse Dybstrøelse Tyrekalve kg 234 2,3 4 Kælvingsstald Dybstrøelse Malkekøer 30 41,7 5 Ny tilbygning til kostalden Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, dræn i midten og skrab hver 2. time. Malkekøer ,3 I alt ,5 7

8 Der tillades afvigelser i afgangsalder for småkalve og kvier/stude, så længe det maksimale antal DE pr. staldafsnit ikke overskrides Projektet skal gennemføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet Et eksemplar af tillægget skal være tilgængeligt for de personer, der har ansvaret for husdyrbrugets daglige drift. Herudover skal driftspersonalet være gjort bekendt med tillæggets indhold HUSDYRBRUGETS ANLÆG Landskabelige hensyn Nye bygninger skal opføres i afdæmpede farver og ikke reflekterende materialer, der svarer til farverne på de eksisterende bygninger Der skal etableres en afskærmende beplantning for gyllebeholderne og foran tilbygningen til stald, se bilag Der er givet en særskilt dispensation til at benytte Vestagervejs nordside, ind mod plansiloerne som indkørsel i forbindelse med høst, når plansiloerne skal fyldes. Det gøres i perioden september/oktober. Resten af året må indkørslen til plansiloerne ikke benyttes, og det skal stå flytbare pullerter Beplantningerne skal være et tre rækker læhegn bestående af egnskarakteristiske hjemmehørende træer og buske, f.eks. hvidtjørn, seljerøn, hassel eller havtorn. Imellem planterne skal der være en afstand på max. ca. 1,5 m. Den indvendige række planter plantes min. 5 m fra anlæggene Beplantningen skal etableres førstkommende plantesæson, efter at anlæggene er bygget Det eksisterende læhegn på matrikel nr. 42 og 1229 AGERSKOV EJERLAV, AGERSKOV skal bibeholdes og vedligeholdes Gyllebeholderene på 4000 m 3, der er placeret uden tilknytning til det eksisterende anlæg, skal fjernes, hvis de ikke har været i brug i tre år Management og egenkontrol Alle egenkontroller skal samles i en driftsjournal Der skal føres driftsjournal over følgende aktiviteter: Dyreholdets størrelse (årsproduktion). Forbrug af el, olie, vand og brændstof. Placering af markstakke. (dybstrøelse/ensilage) Drift af skrabere. Oplysningerne skal gemmes i minimum 5 år. 8

9 3.3. FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG Gødningsopbevaring og -håndtering Gyllepumpning skal altid overvåges og der skal altid tjekkes om der er tilstrækkelig plads inden pumpning Transport Vejene skal rengøres/fejes efter endt markarbejde, såfremt der er spildt gødning, jord eller lignende Foder Den samlede foderration til de lakterende køer, må i gennemsnit maksimalt indeholde 169,7 g råprotein/fe på årsbasis Foderplaner skal indeholde oplysninger om indholdet af råprotein Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der udgør mere end 10 % af FE/ko/dag, skal analyseres for indholdet af råprotein, AAT og PBV. Dette gælder dog ikke frisk græs i sommerperioden. Analyserne skal foretages af et akkrediteret laboratorium Endagsfoderkontrol (EFK) skal foretages fire gange om året. I forbindelse med endagsfoderkontrollen skal indholdet af råprotein, AAT og PBV beregnes for alle fodermidler Foderplaner, analyser, resultater fra endagsfoderkontrollen samt indlægsog følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer, skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende Ammoniak I den nye tilbygning til kostalden skal der etableres sengestald med fast gulv, 2 % hældning, dræn i midten og skrab hver 2. time HUSDYRBRUGETS AREALER Ejede og forpagtede arealer Der må kun udbringes husdyrgødning på de ejede og forpagtede arealer, der er vist på bilag På bedriftens udbringningsarealer må der maksimalt udbringes husdyrgødning svarende 179,5 DE dybstrøelse og 1285,1 DE kvæggylle,i alt 1464,6 DE. 9

10 Aftalearealer På aftalearealerne må der årligt afsættes husdyrgødning, svarende til 155,4 DE kvæg. 10

11 4 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING 4.1. HUSDYRBRUGETS ANLÆG Stald og anlæg Oplysninger om ejendommens indretning og drift fremgår af nedenstående skema samt situationsplanen, (bilag 1.) Før tillæg Nr. Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal DE 1 Kostald Sengestald med fast gulv, 2 % hældning og skrab hver 2. time. Malkekøer ,3 2 Goldkostald Sengestald med fast gulv Malkekøer Kvier 22-23,5 mdr ,4 5,8 3 Kalvestald Dybstrøelse Tyrekalve kg Småkalve 0-2,5 mdr ,6 6,3 4 Kælvningsstald Dybstrøelse, kort ædeplads med fast gulv Kvier 22-23,5 mdr Malkekøer 3 5 1,7 7,3 I alt ,4 Efter tillæg Nr. Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal DE 1 Kostald Sengestald med fast gulv, 2 % hældning og skrab hver 2. time. Malkekøer ,9 2 Goldkostald Sengestald med fast gulv. Malkekøer 34 47,3 3 Kalvestald/ kalvebokse Dybstrøelse Småkalve (0-0,5 mdr.) 9 2,0 3 Kalvestald/ kalvebokse Dybstrøelse Tyrekalve kg 234 2,3 4 Kælvningsstald Dybstrøelse Malkekøer 30 41,7 5 Ny tilbygning til kostalden Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, dræn i midten og skrab hver 2. time. Malkekøer ,3 I alt ,5 I forbindelse med udvidelsen opføres der en tilbygning til kostalden på 2350 m 2, tilbygningen opføres i forlængelse af den eksisterende kostalds sydlige ende. Der opføres 2 nye gyllebeholdere på hver 4000 m 3, som placeres på modsatte side af Vestagervej, vest for den eksisterende gyllebeholder. Derudover opføres en beholder på 1000 m 2 til pladsvand fra ensilagepladsen, der også placeres på modsatte side af Vestagervej øst for 11

12 den eksisterende gylleholder. Ensilagepladsen udvides fra 1920 m 2 til 3800 m 2, og i den forbindelse rives den lille gyllebeholder på 1298 m 3 ned. Generelle lokaliseringskrav jf. 6 i husdyrloven Nærmeste byzone- eller sommerhusområde i forhold til nye staldanlæg, og eksisterende staldanlæg hvor husdyrbruget ændres, er Agerskov by som ligger 2 km mod syd. Nærmeste nabobeboelse i forhold til nye staldanlæg, og eksisterende staldanlæg hvor husdyrbruget ændres, er Vestagervej 5, der ejes af ansøger, den ligger ca. 190 m mod øst. Andre naboer, ligger mere end 300 m væk. Afstandskravene i husdyrlovens 6 er overholdt. Generelle afstandskrav jf. 8 i husdyrloven Der er ingen vandforsyningsanlæg inden for 50 m. Der ligger ingen vandløb eller søer inden for 15 m. Der er ingen offentlig/privat fællesvej inden for 15 m fra bygninger eller opbevaringsanlæg. Der gives dog dispensation til afstandskravet til en støbt, uoverdækket drivgang med forderbord i galvenden af stalden. Der ligger ingen levnedsmiddelvirksomhed inden for 25 m. Der ligger ingen beboelse på samme ejendom inden for 15 m. Der er ingen naboskel indenfor 30 m. Afstandskravene i husdyrlovens 8 er overholdt på nær afstandskravet til offentlig vej, hvor der gives dispensation til en drivgang med foderbord.. Dispensationen gives under vilkår af at der etableres læbeplantning ud mod vestagervej, som vist med grøn linje på bilag 1. Der er desuden givet en særskilt dispensation til at benytte Vestagervejs nordside, ind mod plansiloerne som indkørsel i forbindelse med høst, når plansiloerne skal fyldes. Det gøres i perioden 1. september til 1. november (arbejdet varer ca. 1 måned indenfor denne periode). Resten af året må indkørslen til plansiloerne ikke benyttes, og det skal stå flytbare pullerter. Der stilles derfor vilkår om, at der skal opstilles flytbare pullerter i perioden fra ensileringen er afsluttet (ca. 1. november) til ensileringen igen påbegyndes (medio august). BAT-niveau Stald 1 Stald 1 udvides med ca m² og antallet af malkekøer øges med 274. Stalden er opført i Vi vurderer at emissionsniveauet for den del der udgør udvidelsen svarer til nyanlæg i vejledningen. For den eksisterende del er emissionsniveauet fastlagt ud fra de vejledende grænseværdier for staldsystemer der ikke skal renoveres. Beregning af BAT-niveau Tønder Kommune har fastlagt et BAT-emissionsniveau på 5212,01 kg N/år ud fra Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) beregningen fremgår af bilag 3. 12

13 BAT-redegørelse Ansøgeren har benyttet følgende tiltag for at opnå BAT-niveau: Eksisterende stald: fast gulv med hældning og skrab hver 2. time (vurderet konkret til 6% i tidligere godkendelse) Der etableres sengestald med fast gulv, 2% hældning, dræn og skrab hver 2. time i den nye kostald (tilbygning). Der er etableret fast overdækning på eksisterende gyllebeholder på 4000 m 3. Proteintildelingen til de malkende køer reduceres til 169,7 g. råprotein pr. FE. Det fremgår af ansøgningen at den samlede ammoniakemission fra husdyrbruget udgør 4965,4 kg N/år. BAT-vurdering Idet ammoniakemissionsniveauet for det ansøgte projekt er lavere end det fastlagte BAT-niveau, vurderer vi at projektet lever op til bedste tilgængelige teknik. For at sikre at BAT-niveauet overholdes er der stillet vilkår om staldsystem, overdækning af gyllebeholder og reduceret råprotein i foderet Landskabelige hensyn Husdyrbrugets anlæg ligger uden for Natura 2000-områder, naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser m.v., områder med landskabelig værdi, uforstyrrede landskaber, områder med særlig geologisk værdi, rekreative interesseområder, værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer, kirkeomgivelser, kystnærhedszonen, lavbundsarealer, skovrejsningsområder, fredede områder, beskyttede naturtyper, standbeskyttelseslinje, klitfredningslinje, skovbyggelinje, sø- og åbeskyttelseslinje, kirkebyggelinje, fortidsmindelinje, beskyttede sten- og jorddiger. Men fordi de nye gyllebeholdere bygges på modsat side af Vestagervej, stilles der vilkår om beplantning i form af et læhegn, som vist på bilag 1, for at afskærme ud mod vejen. Med de stillede vilkår om farver og beplantning er det kommunens vurdering, at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes og at det nye staldanlæg ikke vil virke forstyrrende i landskabet. 13

14 Energiforbrug Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anses følgende tiltag for at være BAT: Lavenergibelysning, naturlig ventilation, eftersyn og rengøring af ventilatorer samt temperatursyring, der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. 14

15 Type Forbrug før Forbrug efter El kwh kwh Dieselolie l. Ca l. Der er foretaget en screening af elforbruget i forhold til nøgletal fra EnergiMidt A/S. El-forbruget på Dalgårdsvej 2 overstiger ikke nøgletallene, og det vurderes derfor, at der ikke er behov for at foretage et egentligt energitjek. Vi vurderer, at der anvendes BAT med hensyn til energibesparende foranstaltninger Vandforbrug Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anses følgende tiltag for at være BAT: Iblødsætning af staldene inden vask, vask med højtryksrenser, brug af drikketrug til opsamling af vandspild samt daglig inspektion og reparation af eventuelle lækager. Type Forbrug før Forbrug efter Drikkevand m m 3 Vask i stald m m 3 Spild 500 m m 3 Vask af maskiner 50 m 3 50 m 3 I alt m m 3 Vi vurderer, at de stillede vilkår i ejendommens miljøgodkendelse er tilstrækkelige til at sikre, at der anvendes BAT med hensyn til vandbesparende foranstaltninger Management og egenkontrol Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anses følgende tiltag for at være BAT: Træning og uddannelse af medarbejdere, registrering af vand, energiforbrug og foder, affaldsdannelse, anvendelse af handelsgødning og husdyrgødning samt udarbejdelse af gødningsplaner. Vi vurderer at de ovenstående tiltag også er BAT med hensyn til management på kvægbedrifter. Managment på ejendommen Der lægges stor vægt på godt management og god staldhygiejne. Der anvendes sand i sengebåsene. Ved at give rigeligt med strøelse til dyr på dybstrøelse skabes et tilpas miljø for dyrene. Desuden lægger ansøger stor vægt på samarbejde, arbejds- og kompetencefordeling og gensidig respekt. Et eksemplar af miljøgodkendelsen er altid tilgængeligt for de personer, der har ansvar for anlæggets daglige drift. 15

16 Vand- og elforbruget samt forbrug af diesel opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Slidte dele udskiftes straks, så spild undgås. Mælkekøleanlæg serviceres efter en fast plan. Der er udarbejdet en beredskabsplan, så optimal information omkring håndtering af mulige uheld sikres, så forurening/ skader kan minimeres. Egenkontrol på ejendommen Malkeanlægget og tilhørende mekanik kontrolleres og vedligeholdes løbende, og service på anlægget noteres. Dyrene og deres daglige trivsel og produktion følges tæt. Egenkontrol og management følger i øvrigt retningslinjerne og kravene fra Arla-gården. Der indberettes dyr til CHR-registeret. Der udarbejdes mark- og gødningsplan årligt, og ud fra denne laves en sprøjtejournal. Desuden føres der logbog over gyllebeholdernes flydelag og der kontrolleres om flydelaget gendannes, når det har været brudt i forbindelse med udkørsel af gylle. Der føres journal over placering af markstakke, hvis der bliver behov for at lægge husdyrgødning eller foder i markstak. Det tilstræbes dog at dybstrøelsen køres direkte ud og nedpløjes umiddelbart herefter. Det tilstræbes ligeledes, at alt grovfoder opbevares i plansiloanlægget. Direkte udbringning af dybstrøelse fra stalde og markstakke noteres i driftsjournal. Ved det daglige opsyn og fastlagte rutiner overvåges dyr, anlæg og diverse installationer og andet materiel. Slidte dele repareres eller udskiftes løbende. Det tilstræbes at udskifte dele på anlægget og maskiner med nyere dele, der hører under betegnelsen BAT. Maskinparken holdes endvidere med service, reparationer og evt. udskiftning efter behov. Herudover er der en række andre faste procedurer: Der føres logbog over flydelag på gyllebeholdere, der ikke har fast overdækning Skraberanlæg i kostalden er forsynet med en timer. Driftsstop af skrabere udbedres med det samme. Ved pumpning af gylle tjekkes først om der er plads. Der er sundhedsrådgivning af besætningen ugentligt, der er med til at forøge sundheden i besætningen og dermed er der færre døde dyr. Gyllepumpning overvåges. Pulverslukkere kontrolleres årligt. Serviceeftersyn på maskiner overholdes. Slid på gummiskrabere kontrolleres jævnligt. Skader på teltoverdækning på gyllebeholder udbedres hurtigst muligt. Under forudsætning af, at ejendommen drives på den beskrevne måde, vurderer vi, at der anvendes BAT med hensyn til management. 16

17 4.2. FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG Gødningsopbevaring og -håndtering I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at tilpasse gødningsmængden arealets størrelse og afgrødernes behov, at udsprede gødningen umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og optag af næringsstoffer forekommer, at undgå at sprede gødningen, når markerne er mættet med vand, er oversvømmet, frosne eller dækket af sne, Ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker, Ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb, at sprede gødning så at lugtgener mindskes, at opbevare gyllen i stabile beholdere eller gyllelagune med låg/plastikdække eller flydelag. Samtlige ovenstående punkter er implementeret i dansk lov. De nye gylleboldere overholder afstandskravene i husdyrlovens 6, 8 og 20 men fordi de ligger på modsatte side af Vestagervej, stilles der vilkår om afskærmende beplantning ud mod Vestagervej, som vist med grøn linje på bilag 1. Vi vurderer at placeringen af gyllebeholderne ikke giver nogen gener for naboerne. Vi vurderer, at der er taget tilstrækkelig hensyn til omkringboende, så at gødningshåndtering og -opbevaring ikke er til væsentlig gene for omgivelserne. Vi vurderer at de anvendte udbringningsteknikker og opbevaring af husdyrgødningen lever op til BAT Spildevand Spildevand fra produktionen udgøres af drikkevandsspild, tagvand samt vand fra vask af stalde og maskiner. Mængden af spildevand forventes at ændre sig som det ses i tabellen. Spildevandstyper Rengøringsvand, drikkevandsspild mv. Pladsvand fra ensilagepladser til udsprinkling Nudrift (m 3 /år) Ledes sammen med gyllen Ansøgt drift (m 3 /år) Ledes sammen med gyllen Afledes til Gyllebeholder ca m 3 ca m 3 overfladevand Beholder til Vi vurderer, at spildevandsforholdene er forsvarlige, og at de stillede vilkår i godkendelsen fra 2012, er tilstrækkelige til at sikre dette. 17

18 Transport Størstedelen af transporterne er af foder, dyr, mælk og gylle. Antallet af transporter forventes at ændre sig som det ses i tabellen. Transporter Før antal/år Efter antal/år Mælketransporter Afhentning af kalve og kvier 6 52 Afhentning af døde dyr 12 Ca. 50 Afhentning af dyr til slagtning 26 Ca. 26 Diesel Foder 18 Ca. 50 Gyllekørsel Afhentning af affald I alt Landbruget har visse behov for transport som skal tilgodeses. Vi vurderer at husdyrbruget i forbindelse med udvidelsen har taget vidtgående hensyn til omgivelserne, men at transporterne kan medføre lugt-, støj- og støvgener for naboer samt tilsmudsning af veje. Derfor har vi stillet et vilkår ( ) om at veje skal rengøres efter endt markarbejde, ud over vilkår i tidligere godkendelse fra Driftsforstyrrelser og uheld Den største risiko for omgivelserne er uheld med gylle. Enten sprængning af beholder eller uheld i forbindelse med håndtering af gylle. Endvidere kan der ske uheld ved pumpning af gylle fra staldanlæg til fortank. Der er indført procedurer og foretaget diverse foranstaltninger for at begrænse uheld og omfanget af eventuelle uheld. Vi vurderer, at de stillede vilkår godkendelsen fra 2012 til opbevaring og håndtering af affald, brændstof, sprøjtemidler og andre kemikalier, er tilstrækkelige til at sikre omgivelserne ved håndtering af husdyrgødning, affald og brændstof Støj Vi vurderer, at de stillede vilkår i miljøgodkendelsen fra 2012, er tilstrækkelige til at sikre at der tages nok hensyn til omgivelserne Skadedyr Vi vurderer, at de stillede vilkår i miljøgodkendelsen fra 2012, er tilstrækkelige til at sikre at skadedyrsangreb forebygges. 18

19 Kemikalier og pesticider Der findes ingen pesticider eller sprøjteudstyr på ejendommen. Vi vurderer, at de vilkår der er stillet i ejendommens tidligere meddelte miljøgodkendelse, er tilstrækkelige til at sikre, at kemikalier og pesticider opbevares forsvarligt hvis der i fremtiden skulle opbevares disse på ejendommen Ensilage Ensilage opbevares i ensilage siloer. I forbindelse med udvidelsen af dyreholdet er der behov for mere plads til grovfoder, derfor udvides ensilagepladsen med ca m 2. Vi vurderer, at de stillede vilkår i miljøgodkendelsen fra 2012, er tilstrækkelige til at sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til naboerne i forbindelse med håndtering af ensilage Foder Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anses følgende tiltag for at være BAT mht. foder: Anvendelse af foderplaner tilpasset dyrenes behov, foderanalyser samt mineralblandinger med lavt fosforindhold. Tønder Kommune vurderer at ovenstående tiltag også er BAT for kvægfodring. Der er i godkendelsen fra 2012 beskrevet, at der udarbejdes en foderplan på ejendommen. Der bliver fodret med en lavere mængde råprotein pr. FE for at nedsætte ammoniakfordampningen, hvilket der vil blive stillet vilkår om. Indholdet af råprotein i de malkende køers foder er nedsat i forhold til landsnormen, for at reducere ammoniakfordampningen. På denne ejendom er der indtastet, at der bruges 169,7 g råprotein pr. FE, normen er 172 g pr. FE. Da det er et virkemiddel i forhold til at reducere ammoniakfordampningen fra ejendommen, stilles der vilkår herom (vilkår ). Vi vurderer, at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til fodring, og at der på nuværende tidspunkt ikke er baggrund for at stille yderligere vilkår om anvendelse af BAT på foderområdet Lys Vi vurderer, at de stillede vilkår i miljøgodkendelsen fra 2012, er tilstrækkelige til at sikre at, der er tages tilstrækkeligt hensyn til de landskabelige værdier og de omkringboende Husdyrbrugets ophør Ved evt. ophør af husdyrproduktionen vil der enten ske det, at ejendommen overdrages med alt indhold til en anden husdyrproducent eller anlægget bliver tømt for dyr og gødning, og rester af kemikalier samt andet affald, maskiner og andet materiel bliver bortskaffet efter kommunens affaldsregulativ. 19

20 Der stilles vilkår om at de nye gyllebeholdere på hver 4000 m 3 skal fjernes, hvis de ikke har været i brug i 3 år. Vilkår Vi vurderer at der er taget tilstrækkelige hensyn til landskabet og forureningsfare ved ophør Ammoniak Det generelle ammoniakreduktionskrav på anlægget. Kravet til begrænsning af ammoniakfordampningen opfyldes ved at der i den nye tilbygning etableres sengestald med fast gulv, dræn, 2 % hældning og skrab hver 2. time, at den eksisterende gyllebeholder har fast overdækning, samt en foderkorrektion på råprotein til de lakterende køer. Beskyttelsesniveau for ammoniak på områder omfattet af husdyrlovens 7. Nærmeste kategori 1 natur, der omfatter ammoniakfølsomme naturtyper inden for Natura 2000-områder er Mandbjerg Skov, ligger ca. 4,7 km vest for anlægget. Mandbjerg Skov er en naturlig løvskov med små vådområder, enge og moser. Mandbjerg Skov er EF-habitatområde (H201) og er dermed Natura 2000-område. Se beskrivelse i afsnittet om Natura Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning på dette område, som viser at totaldepositionen fra husdyrbruget er på 0,0 kg N ha/år. Nærmeste kategori 2 natur, som omfatter ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura 2000-områder, er en mose, der ligger ca. 2 km øst for anlægget. Gammelskov Mose er på ca. 12 ha og er lysåben og indeholder 2 vandhuller. Mosen indeholder positivarter som hedelyng, klokkelyng, rosenmarinlyng, smalbladet kæruld og flere tørvemosser, og indeholder dermed også naturtypen Nedbrudt højmose med mulighed for gendannelse (7120). Mosen er omfattet af husdyrlovens 7 kategori 2 da den ligger udenfor Natura Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning på dette område, som viser at totaldepositionen fra husdyrbruget ikke overstiger de lovmæssige 1,0 kg N ha/år. Nærmeste kategori 3 natur, ligger ca. 750 m nordøst for anlægget. Kategori 3 natur omfatter øvrige ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af kategori 1 eller 2. Det er bl.a. heder, moser og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 3 og ammoniakfølsomme skove. Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning på dette område, som viser at merdepositionen fra husdyrbruget ikke overstiger de lovmæssige 1,0 kg N ha/år. Beskyttelsesniveauet for ammoniakdeposition er derfor overholdt. Ammoniakdeposition på Natura 2000-områder: Mandbjerg skov er udpeget som EF-habitatområde (H201) og er dermed Natura2000-område. Mandbjerg Skov er et særdeles værdifuldt og varieret skovområde med en lang, ubrudt historie som naturlig løvskov. Skoven er domineret af eg og bøg, men også med forholdsvis store askeområder. Indenfor skoven og i områdets sydlige del ligger tre åbne eng-/mosearealer der er beskyttet 20

21 efter naturbeskyttelseslovens 3. Området ligger på en relativt jævn moræne-flade, der skråner mod nord. Afvandingen går til Febro bæk via et grøftesystem med ret begrænset fald. Der er partier med væld flere steder, bl.a. i skovengene. Tre bæksystemer begynder i eller umiddelbart syd for skoven, alle med rent vand og med rigelig vandføring. Området ligger i et landsbrugsområde og ca.6 km til det nærmeste større skovområde. Udpegningsgrundlaget for Mandbjerg Skov er: Vandløb med vand-planter (3260) Tidsvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop (6410) Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand (7220) Bøgeskove på muldgrund (9130) Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig bund (9160) Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld (91E0) Beregninger viser, at ammoniakdepositionen vil stige med 0,0 kg N/ha/år, og altså ikke give en merbelastning på området. Vi vurderer, at det ansøgte projekt ikke kan få negativ virkning på Natura 2000 området, herunder de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Vi vurderer også, at det ansøgte projekt ikke i kumulation med andre projekter vil få negativ virkning på udpegningsgrundlaget for Mandbjerg skov som følge af ammoniak. Vi forventer, at baggrundsbelastningen, som allerede har været faldende i en årrække, vil fortsætte med at falde de kommende år som følge af lovgivningsmæssige tiltag til begrænsning af ammoniakemission. Tønder Kommune konkluderer, at det efter habitatbekendtgørelsen ikke er nødvendigt at foretage en miljøkonsekvensvurdering. Ammoniakdeposition fra anlægget på områder omfattet af NBL 3 Omkring anlægget på Dalgårdsvej 2, ligger der 5 områder, der er beskyttet efter NBL 3. Det er 2 vandhuller og 2 enge. Arealerne er besigtiget i 2011, og beskrevet i godkendelsen af It-ansøgningssystemets beregninger viser, at totaldepositionen af ammoniak i mosen ikke overstiger 1,0 kg N/ha/år på nogen af naturområderne. Vi vurderer derfor, at udvidelsen ikke vil medføre en tilstandsændring af naturområderne. Ammoniakdeposition fra udbringning af husdyrgødning Udbringningsarealerne i Tønder Kommune grænser ikke op til nogen større naturområder. Vi vurderer derfor, at udbringning af husdyrgødning ikke vil medføre en randpåvirkning på naturarealer i Tønder Kommune Lugt Der er foretaget en beregning af lugten efter henholdsvis den nye lugtvejledning 4 og FMK-vejledningen 5. Geneafstanden fastsættes i hvert enkelt tilfælde på baggrund af den længste geneafstand beregnet efter de to vejledninger. Beregningen viser, at der inden for genekriteriet på 15 OU/m³ ikke ligger enkeltboliger, og at der inden for genekriteriet på 7 OU/m³ ikke ligger hverken samlet bebyggelse i landzone eller områder, der i en lokalplan er 21

22 udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende. Ligeledes viser beregningerne, at der inden for genekriteriet på 5 OU/m³ ikke ligger nogen byzone eller sommerhusområder. Ejendomme med landbrugspligt er ikke omfattet af det generelle beskyttelsesniveau. Det vil sige, at de ikke indgår i vurdering af, om der ligger enkeltboliger eller samlet bebyggelse inden for de beregnede geneafstande. Nærmeste bolig uden landbrugspligt, der ikke ejes af ansøger, er Vestagervej 6, der ligger ca. 620 m øst for det ny staldanlæg. Vi vurderer, at de stillede vilkår i miljøgodkendelsen fra 2012, er tilstrækkelige til at sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til de omkringboende Støv Vi vurderer, at de stillede vilkår i miljøgodkendelsen fra 2012, er tilstrækkelige til at sikre, at de omkringboende er tilstrækkeligt sikret mod væsentlige daglige støvgener HUSDYRBRUGETS AREALER Husdyrbrugets udbringningsarealer udgør i alt 638 ha. Der produceres i alt 830,45 DE på ejendommen. Ejendommens arealer drives sammen med Tyrholmvej 7, Tyrholmvej 15, Horsbygvej 18 som ejes af ansøger Jac Broeders. Der afsættes 155,4 DE til aftalearealer hos Bjarne Jensen, og 360 DE til aftalearealer på Tyrholmvej 7 der ejes af ansøger. Dermed udbringes der 179,5 DE dybstrøelse og 1285,1 DE kvæggylle,i alt 1464,6 DE på ejendommens 638 ha udbringningsarealer og harmonikravet på 2,3 DE/ha er dermed opfyldt Ejede og forpagtede arealer Ejerforhold på arealerne fremgår af bilag Aftalearealer Bjarne Jensen, Foldingbrovej 1, 6230 Rødekro: 75 ha Der er indgået en gylleaftale med Bjarne Jensen, Foldingbrovej 1, 6230 Rødekro på 155,4 DE. Der udarbejdes en 16 arealgodkendelse på arealerne. Arealerne fremgår af bilag Arealer i Aabenraa og Haderslev Kommune Der ligger arealer i både Haderslev og Aabenraa kommune. Haderslev og Aabenraa Kommune har derfor bidraget til vurderingen. Haderslev kommune vurderer samlet: Det vurderes, at der ikke skal stilles vilkår til arealerne i forhold til naturområder. 22

23 I forhold til fosfor og nitrat er det vurderingen, at udbringningsarealerne kan benyttes uden skærpende vilkår. Dog skal aftalearealet godkendes jf. 16 i husdyrbrugsloven pga. grundvandsbeskyttelse (se bilag 4). Aabenraa kommune vurderer samlet: Det vurderes, at der ikke skal stilles vilkår til arealerne i forhold til naturområder, fosfor og nitrat (se bilag 5) BESKYTTEDE NATURTYPER OG ARTER Bilag IV-arter I habitatdirektivets Bilag IV er opført en række dyre- og plantearter, som skal ydes streng beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde, også uden for de udpegede habitatområder. Det indebærer for dyrearternes vedkommende blandt andet, at yngle- og rasteområde ikke må beskadiges eller ødelægges, og for planternes vedkommende blandt andet, at arterne ikke må indsamles, plukkes eller ødelægges. I det følgende vurderes forekomsten af en række arter, hvor projektområdet ligger inden for eller i nærheden af artens naturlige udbredelsesområde. Vi vurderer, at de stillede vilkår i miljøgodkendelsen fra 2012, er tilstrækkelige til at sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til bilag IV arterne NITRAT OG FOSFOR Nitrat og fosfor til vandløb og søer Arealerne omkring ejendommen Dalgårdsvej 2, afvander via Fiskbæk til Brede Å og herefter til Lister Dyb, Vadehavet. Arealerne øst og sydøst for ejendommen afvander via Hyrup Bæk og Nips Å til Gels Å og videre til Gels Å, som løber ud i Ribe Å og videre til Knude Dyb, Vadehavet. Brede Å er udpeget som EF-habitatområde H86. Habitatområdet omfatter hele Brede Å fra sammenløbet af Lobæk og Smedebæk til Ballum Sluse. Habitatområdet omfatter kun selve vandløbet. Udpegningsgrundlaget er Bæklampret, Flodlampret, Snæbel og Vandløb med vandplanter. Hele habitatområdet er levested for snæblen, som er påvist indtil Løgumgårde. Området er også levested for Flodlampret, som er påvist i vandløbssystemets øvre ende (Skallebæk). Bæklampret synes fra udløbet og ca. 8 km ind, samt syd for Åved plantage. Belastning af vandløbet med næringsstoffer synes ikke at påvirke arterne afgørende. Den manglende reproduktion for snæblen skyldes sandsynligvis primært fraværet af lave, vinteroversvømmede arealer, hvor larverne kan vokse til. Gensnoning af strækningen ved Løgumkloster har muligvis forbedret Snæblens gydemuligheder. Ribe Å er indeholdt i Habitatområde H78, Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde. Udpegningsgrundlaget er Havlampret, 23

24 Bæklampret, Flodlampret, Stavsild, Laks, Snæbel, Marsvin, Odder, Gråsæl, Spættet sæl og en lang række naturtyper: Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Flodmundinger, Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Kystlaguner og strandsøer Større lavvandede bugter og vige Rev Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter Vadegræssamfund Strandenge Forstrand og begyndende klitdannelser Hvide klitter og vandremiler Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med havtorn Kystklitter med gråris Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter Fugtige klitlavninger Indlandsklitter med lyng og visse Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Brunvandede søer og vandhuller Vandløb med vandplanter Våde dværgbusksamfund med klokkelyng Tørre dværgbusksamfund (heder) Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidelokaliteter) Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv Rigkær Stilkegeskove og -krat på mager sur bund Skovbevoksede tørvemoser. Det er især okker og de fysiske forhold i vandløbene der har betydning for miljøtilstanden, men projektet omfatter ingen ændringer af hverken drænning eller de fysiske forhold. Ingen af projektets udbringningsarealer og aftalearealer grænser op til vandløb med en hældning på over 6 grader mod den øverste kant af vandløb. Ingen af projektets udbringningsarealer og aftalearealer grænser op til habitatvandløb. Udbringningsarealerne vurderes ikke at være særligt sårbare med hensyn til afstrømning af fosfor, da ingen af arealerne har en terrænhældning på over 6 grader mod vandløb. 24

25 Vi vurderer, at det ansøgte husdyrbrugsprojekt ikke vil få væsentlig virkning på vandløb og søer Nitrat til Vadehavet Den danske del af Vadehavet modtager årligt ca tons nitrat fra land, hvoraf en stor del stammer fra landbruget. Den danske del af Vadehavet er delt op i 4 Dyb, som hver har sit delopland. Tønder Kommune afvander til 3 af disse Dyb: Lister Dyb, Juvre Dyb og Knude Dyb. Vadehavets udpegninger Vadehavet har følgende udpegninger: EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 57 (Vadehavet) EF-habitatområde nr. 78 (Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde). Ramsarområde nr. 27 (Vadehavet). Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 57 er følgende: Ynglefugle: Bramgås Klyde Sandterne Havørn Hjejle Splitterne Blå kærhøg Lille kobbersneppe Fjordterne Mosehornugle Dværgmåge Havterne Blåhals Hvidbrystet præstekrave Dværgterne Vandrefalk Almindelig ryle Trækfugle: Kortnæbbet gås Kikand Strandskade Grågås Spidsand Stor regnspove Mørkbuget knortegås Skeand Rødben Lysbuget knortegås Ederfugl Hvidklire Gravand Sortand Islandsk ryle Pibeand Strandhjejle Sandløber Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 78 er følgende: Dyrearter: Havlampret Stavsild Odder Bæklampret Laks Gråsæl Flodlampret Snæbel Spættet sæl Naturtyper: Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Flodmundinger Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Kystlaguner og strandsøer Større lavvandede bugter og vige Rev Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter Vadegræssamfund Strandenge Forstrand og begyndende klitdannelser 25

26 Hvide klitter og vandremiler Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med havtorn Kystklitter med gråris Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter Fugtige klitlavninger Indlandsklitter med lyng og visse indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene Næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Brunvandede søer og vandhuller Vandløb med vandplanter Våde dværgbusksamfund med klokkelyng Tørre dværgbusksamfund (heder) Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidelokaliteter) Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv Rigkær Stilkegeskove og -krat på mager sur bund Skovbevoksede tørvemoser Udpegningsgrundlaget for H57 er beskrevet under forrige afsnit Nitrat til Vandløb og søer. Baggrunden for vadehavsområdets status som Ramsarområde er dets funktion som det mest betydningsfulde opholdsområde for især svømmeænder og vadefugle i Danmark. Desuden findes et meget vigtigt fælde- og overvintringsområde for flere andefugle, herunder sortand i området. Beskyttelsesniveau Vand- og naturplanerne er vedtaget. Vandplanerne indeholder imidlertid ingen indsatskrav i forhold til Vadehavet, indsatsen er udskudt og det er kun de generelle virkemidler, der skal reducere udledningen af næringsstoffer. Vandplanerne vil derfor ikke i sig selv kunne lægges til grund for at skærpe beskyttelsesniveauet. Hvis udbringningsarealer ligger inden for områder der er udpeget som nitratklasse 1, 2 eller 3, er der krav om, at nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne skal begrænses ved at nedsætte husdyrtrykket og/eller ved at nedsætte nitratudvaskningen fra rodzonen ved hjælp af f.eks. ekstra efterafgrøder eller nedsat kvælstofnorm. Nitratklasserne er udpeget baggrund af, hvilke Natura 2000 vandområder, der er særligt sårbare overfor kvælstofudledning samt hvilke afstrømningsoplande, der pga. nedsat nitratreduktionspotentiale er i størst risiko for at belaste et Natura 2000 vandområde med udvasket nitrat fra udbringningsarealerne. 26

27 Ejendommen har arealer, der ligger i oplandet til Lister og Knude Dyb. Alle arealer ligger uden for nitratklasser. Da ingen af projektets udbringningsarealer ligger inden for nitratklasser, er der ingen krav om reduceret husdyrtryk. Afskæringskriterier Miljøstyrelsen har fastlagt afskæringskriterier for skadevirkning af nitratudvaskning til overfladevande. Afskæringskriterierne kan ses her: Afskæringskriteriernes punkter er gennemgået i det nedenstående for husdyrbrugets arealer i de forskellige oplande til Vadehavet. Punkt 2b er ikke relevant for Vadehavet, da det ikke er karakteriseret som et lukket bassin eller som et meget lidt eutrofieret vandområde. Arealer i oplandet til Lister Dyb Pkt. 1: Husdyrbruget i kumulation med andre planer og projekter Da dyretrykket har været stigende i oplandet til Lister Dyb med 2,8 % fra 2007 til 2014 jf. statsforvaltningens oversigt, må udvaskningen ikke overstige den mængde kvælstof, der udvaskes fra et planteavlsbrug. I den indsendte ansøgning (59279) er der en beregning, hvor det kan ses, hvordan udvaskningen ville være, hvis der udelukkende var anvendt handelsgødning svarende til et planteavlsbrug. Denne beregning viser en udvaskning på 77,5 kg N/ha. Udvidelsen på denne ejendom giver en udvaskning på 60,4 kg N/ha. Dette er under udvaskningen fra et planteavlsbrug. Udvaskningen er reduceret gennem valg af sædskifte (K12). Tønder Kommune har ikke kendskab til andre nye kilder, der ikke stammer fra husdyrproduktionen, der har betydet en stigning i nitratudvaskningen i oplandet til Lister Dyb. På den baggrund vurderer vi, at nitratudvaskningen, fra husdyrbruget og fra andre planer og projekter, ikke er væsentlig for miljøtilstanden i dybet. Pkt. 2a: Husdyrbruget i sig selv Det enkelte husdyrbrug må ikke bidrage med mere end 5 % af den samlede nitratudvaskningen til Lister Dyb, der er ton N pr. år. Dvs. det enkelte husdyrbrug ikke må udlede over 86,35 ton N pr. år, som svarer til de 5 %. 353,38 ha af udbringningsarealerne afvander til Lister Dyb. Ansøgningsskemaets beregninger viser, at den samlede mængde kvælstof, der udbringes/udvaskes på husdyrbrugets arealer er 21,3 ton i ansøgt drift. Afskæringskriteriet for det enkelte husdyrbrug er dermed overholdt. Arealer i oplandet til Knude Dyb: Pkt. 1: Husdyrbruget i kumulation med andre planer og projekter Dyretrykket har været stigende i oplandet til Knude Dyb med 0,002 % fra 2007 til 2014 jf. statsforvaltningens oversigt. Ifølge Kammeradvokatens vurdering af nitratmodellen er der dog tale om en ubetydelig stigning. Dette betyder, at husdyrbrug beliggende i oplandet til Knude Dyb ikke skal leve op til planteavlsreglen. Tønder Kommune har ikke kendskab til andre nye kilder, der ikke stammer 27

28 fra husdyrproduktionen, der har betydet en stigning i nitratudvaskningen i oplandet til Knude Dyb. På den baggrund vurderer vi, at nitratudvaskningen, fra husdyrbruget og fra andre planer og projekter, ikke er væsentlig for miljøtilstanden i dybet. Pkt. 2a: Husdyrbruget i sig selv Det enkelte husdyrbrug må ikke bidrage med mere end 5 % af den samlede nitratudvaskningen til Knude Dyb, der er ton N pr. år. Dvs. det enkelte husdyrbrug ikke må udlede over 160,85 ton N pr. år, som svarer til de 5 %. Ansøgningsskemaets beregninger viser, at den samlede mængde kvælstof, der udbringes/udvaskes på husdyrbrugets arealer er 17,2 ton i ansøgt drift. Afskæringskriteriet er dermed overholdt. Det kan hermed konkluderes, at projektet ikke medfører en skadevirkning på overfladevande, herunder på Natura områder (yngle- og rasteområder for beskyttede arter) Nitrat til Vadehavet fra aftalearealer Der er indgået gylleaftaler med Bjarne Jensen på 75 ha. Det er planlagt, at der skal afsættes 155,4 DE til aftalearealerne. Ansøger og Bjarne Jensen har indgået aftale om produktionsmæssig sammenhæng. Arealerne er beliggende i et opland med stigende husdyrtryk og i nitratfølsomt indvindingsområde. Der kræves derfor 16 godkendelse af arealerne. Der er søgt om en 16 i Aabenraa Kommune Nitrat til grundvand Husdyrlovgivningens beskyttelsesniveau i forhold til nitratudvaskningen til grundvand er rettet mod arealer beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder. For områder der er udpeget som nitratfølsomme kan der være 3 situationer: Situation 1: Der er foretaget zonering (statslig kortlægning) af området samt udarbejdet en indsatsplan for området. Situation 2: Der er hverken foretaget zonering (statslig kortlægning) af området eller udarbejdet en indsatsplan for området. Situation 3: Der er foretaget zonering (statslig kortlægning) af området, men ikke udarbejdet en indsatsplan for området. Husdyrbrugets udbringningsarealer er omfattet af situation 2. Her gælder det at: Udvaskningen af nitrat må ikke stige hvis udvaskningen overstiger 50 mg nitrat pr. liter i efter-situationen. 28

29 Omkring 70 % af det samlede areal til udbringning af husdyrgødning ligger inden for hvad der betegnes som nitratfølsomme indvindingsområder. Der er foretaget en beregning af nitratudvaskningen fra rodzonen fra de 446,9 ha udbringningsarealer, de ligger inden for det nitratfølsomme indvindingsområde. Beregningerne for markerne i det nitratfølsomme indvindingsområde kan ses nedenfor. Mark nr. Ansøgt (udvaskning mg nitrat/l) Merbelastning (mg nitrat/l) a b GB GB a c d b GB

30 Beregningerne viser, at udvidelsen ikke vil medføre, at nitratudvaskningen fra rodzonen fra arealerne overstiger 50 mg nitrat/l. Der stilles i godkendelsen ikke vilkår om sædskifte, da der er valgt referencesædskifte i både nudrift og ansøgt drift (K12). Udvaskningen til grundvand kan overholde de fastsatte krav, fordi udvaskningen til overfladevand er under udvaskningen fra en planteavlsbedrift, se afsnit Arealer, der ikke ligger i nitratfølsomt indvindingsopland, vurderes at være robuste i forhold til nitratudvaskning. Vi vurderer, at godkendelsen med de stillede vilkår sikrer grundvandsinteresserne Fosfor til Vadehavet Beskyttelsesniveauet (krav til fosforoverskud) i forhold til fosforoverskud gælder for arealer, der ligger inden for områder, der er udpeget som fosforklasse 1, 2 eller 3. Derudover må fosforudledningen af arealerne ikke overstige det niveau, som fremkommer ved maksimalt lovligt harmonitryk. Vadehavet er, især på baggrund af de fysiske forhold, vurderet til at tilhøre de mindre fosforfølsomme Natura 2000 vandområder. Derfor er størstedelen af arealerne i oplandet til Vadehavet udpeget som fosforklasse 0 og her gælder som udgangspunkt de generelle harmonikrav. Ingen af husdyrbrugets arealer er beliggende i fosforklasse, og det beregnede fosforoverskud overstiger ikke det overskud, der kan beregnes ved fuldt harmonitryk, hvilket betyder, at kravet til fosforoverskud på arealerne er overholdt. Fosforoverskuddet er beregnet til 6,5 kg P/ha/år og ved fuldt harmonitryk er det beregnet til 6,6 kg P/ha/år. Tønder Kommune finder ikke, at beskyttelsesniveauet i forhold til fosforoverskud skal skærpes, når det generelle fosforoverskud, beregnet i itansøgningssystemet, er overholdt. Dette er i overensstemmelse med NMKNs afgørelser på området. Arealerne omfatter ikke områder, der skråner i en sådan grad mod vandløb, at der er risiko for direkte belastning af Vadehavet gennem overfladeafstrømning af husdyrgødning. Husdyrlovgivningens regulering af fosforudledningen til Vadehavet bygger på nyeste viden. Sammenfattende vurderer vi, at projektet ikke gennem fosfortab fra arealerne vil kunne påvirke de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Vadehavet. 30

31 4.6. ALTERNATIVE MULIGHEDER Vi vurderer, at husdyrbruget kan miljøgodkendes på baggrund af oplysninger om ønsket indretning og drift, derfor er der ikke brug for alternativer. 31

32 5 HØRINGER Idehøring Ansøgningen blev annonceret på kommunens hjemmeside den 7. oktober Arealer udenfor Tønder Kommune Der er udbringningsarealer i Haderslev Kommune. Det er derfor Haderslev Kommune som er myndighed på disse arealer, og dermed Haderslev Kommune der vurderer og træffer afgørelse i forhold til behov for vilkår på arealerne. Tønder Kommune har derfor jf. 21 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, hørt Haderslev Kommune om behovet for vilkår på arealerne. Der er udbringningsarealer i Aabenraa Kommune. Det er derfor Aabenraa Kommune som er myndighed på disse arealer, og dermed Aabenraa Kommune der vurderer og træffer afgørelse i forhold til behov for vilkår på arealerne. Tønder Kommune har derfor jf. 21 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, hørt Aabenraa Kommune om behovet for vilkår på arealerne. Nabo- og partshøring Tønder Kommune vurderer, at dem som skal partshøres i sagen er ansøger, ejere af jord der er med i projektet og ejere/lejere af bebyggelse der ligger inden for lugtkonsekvenszonen på 507 meter. De har derfor modtaget et brev om projektet og fået mulighed for at sende bemærkninger ind. 32

33 6 KLAGEVEJLEDNING Du kan klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. En klage skal være skriftlig og kan sendes til Tønder Kommune, der sender den til Naturog miljøklagenævnet. Du kan også selv indsende klagen digitalt til Naturog Miljøklagenævnet via deres klageportal, se Klagen skal være modtaget senest fredag den 5. juni Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet sender en opkrævning på gebyret, når de har modtaget klagen. Behandlingen af klagen begynder når gebyret er modtaget. Betaler du ikke gebyret på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, vil din klage blive afvist fra behandling. Du kan også anlægge civilretssag mod kommunes afgørelse ved domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er meddelt. Idet tilladelsen omfatter byggeri uden tilknytning til eksisterende bebyggelse, må den ikke udnyttes før klagefristen er udløbet og en klage vil have opsættende virkning, med mindre Natur- og miljøklagenævnet bestemmer andet - jf. lovens 81. Et eventuelt sagsanlæg skal ifølge 90 i husdyrloven, være anlagt inden 6 måneder efter, at den endelige afgørelse foreligger. 33

34 7 BILAG Bilag 1: Situationsplan Bilag 2: Ejede og forpagtede arealer Bilag 3: BAT Bilag 4: Vurdering fra Haderslev Kommune Bilag 5: Vurdering fra Aabenraa Kommune 34

35 8 REFERENCER 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 4. december Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj Lov om naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september Vejledning om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug 5 Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, udgivet af FMK, 2. udgave 35

36

37

38

39 Bilag 3 BEMÆRK Malkekøer (SDM) Alle dyr i stalden - ingen dyr på græs Dyr på græs 05/06 norm for småkalve og tyrekalve <-188 køer køer > 563 køer <-188 køer køer > 563 køer Måneder på græs <-188 køer køer > 563 køer Antal malkekøer i nye stalde 254 7,310 7,101 6,300 BAT niveau 1856, , , , , ,20 Antal malkekøer i eksisterende stalde (ringkanal/bagskyl) 310 9,800 9,800 9,800 BAT niveau 3038, , , , , ,00 Antal malkekøer i eksisterende stalde (linespil eller 5% lysning) 0 7,310 7,310 7,310 BAT niveau 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 Antal malkekøer på dybstrøelse 30 10,040 10,040 10, ,20 301,20 301, ,20 301,20 301,20 Antal køer i alt 594 Mælkeydelse Dyr pr DE 0,72 Antal nye DE med korrigeret mælkeydelse 353,26 Ungdyr (SDM) Alder ind 6 Alder ud 27 Antal ungdyr i nye stalde 0 0,999 0,999 0,999 3,99 BAT niveau 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 Antal ungdyr i eksisterende stalde (ringkanal/bagskyl) 0 0,999 0,999 0,999 5,36 BAT niveau 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 Antal ungdyr i eksisterende stalde (linespil eller 5% lysning) 0 0,999 0,999 0,999 3,99 BAT niveau 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 Antal ungdyr på dybstrøelse 0 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 Antal ungdyr på dybstrøelse med lang ædeplads på spalter 0 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 Antal ungdyr i alt 0 Ungdyr (SDM) Alder ind 6 Alder ud 27 Antal ungdyr i nye stalde 0 0,999 0,999 0,999 3,99 BAT niveau 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 Antal ungdyr i eksisterende stalde (ringkanal/bagskyl) 0 0,999 0,999 0,999 5,36 BAT niveau 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 Antal ungdyr i eksisterende stalde (linespil eller 5% lysning) 0 0,999 0,999 0,999 3,99 BAT niveau 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 Antal ungdyr på dybstrøelse 0 0,999 0,999 0,999 3,15 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 Antal ungdyr på dybstrøelse med lang ædeplads på spalter 0 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 Antal ungdyr i alt 0 Ungdyr (SDM) Alder ind 6 Alder ud 27 Antal ungdyr i nye stalde 0 0,999 0,999 0,999 3,99 BAT niveau 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 Antal ungdyr i eksisterende stalde (ringkanal/bagskyl) 0 0,999 0,999 0,999 5,36 BAT niveau 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 Antal ungdyr i eksisterende stalde (linespil eller 5% lysning) 0 0,999 0,999 0,999 3,99 BAT niveau 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 Antal ungdyr på dybstrøelse 0 3,15 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 Antal ungdyr på dybstrøelse med lang ædeplads på spalter 0 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 Antal ungdyr i alt 0 Småkalve (SDM) Alder ind 0 Alder ud 0,5 Antal kalve i nye stalde 0 0,830 0,830 0,830 1,89 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 0,829 0,00 Antal kalve i eksisterende stalde (ringkanal/bagskyl) 0 0,830 0,830 0,830 1,89 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 0,829 0,00 Antal kalve på dybstrøelse 26 0,830 0,830 0,830 1,89 40,77 40,77 40, ,77 40,77 40,77 0,829 40,72 Antal ungdyr i alt 26 Småkalve (SDM) Alder ind 0 Alder ud 6 Antal kalve i nye stalde 0 0,999 0,999 0,999 1,89 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 0,998 0,00 Antal kalve i eksisterende stalde (ringkanal/bagskyl) 9 0,999 0,999 0,999 1,89 16,99 16,99 16, ,99 16,99 16,99 0,998 16,98 Antal kalve på dybstrøelse 0 0,999 0,999 0,999 1,89 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 0,998 0,00 Antal ungdyr i alt 9 Tyrekalve indtil 220 kg (SDM) Vægt ind 40 Vægt ud 55 Antal kalve i nye stalde 0 0,059 0,059 0,059 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 0,059 0,00 Antal kalve i eksisterende stalde (ringkanal/bagskyl) 0,059 0,059 0,059 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 0,059 0,00 Antal kalve på dybstrøelse 234 0,059 0,059 0,059 0,82 11,29 11,29 11, ,29 11,29 11,29 0,059 11,29 Antal ungdyr i alt 234 Tyrekalve 220 kg til slagt (SDM) Vægt ind 220 Vægt ud 440 Antal kalve i nye stalde 0 1,000 1,000 1,000 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 1,000 0,00 Antal kalve i eksisterende stalde (ringkanal/bagskyl) 0 1,000 1,000 1,000 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 1,000 0,00 Antal kalve på dybstrøelse 0 1,000 1,000 1,000 1,73 0,00 0,00 0,00 0 0,00 0,00 0,00 1,000 0,00 Antal ungdyr i alt 0 BAT-niveau 5264, , , , , ,45 Husk at farvelægge den kolonne, der bruges, så tredjemand kan gennemskue tallene

40 Udtalelse vedr. 12 godkendelse af Dalgårdsvej 2 Tønder Kommune har d. 1. december 2014 i medfør af 46 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen anmodet om en udtalelse omkring arealer beliggende i Haderslev Kommune. Arealerne indgår som udbringningsarealer til Dalgårdsvej 2, 6534 Agerskov, som har ansøgt om udvidelse af malkekvægbesætningen. Udtalelsen omfatter udbringningsarealerne 4, 8, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 19-a, 19-b, 21, 22, 23, 24, 25, 44, 45, 46, 48, 49, 50, 51, 51-1, 63-0a, 63-0b og aftalearealet KAP aft3, som er beliggende i Haderslev Kommune. Beliggenheden af arealerne i Haderslev Kommune ses af kortbilaget. Vurdering Beskyttet natur: Vandløb: Ingen udbringningsarealer i Haderslev kommune ligger op til vandløb. Vandhuller: Der ligger vandhuller på mark 14, 15, 50, 44. Randzoner er indtegnet. Overdrev: Tyrholm Høj ligger på mark 15. Toppen har ikke været dyrket og er registreret som et godt overdrev. Det er beskyttet som ammoniakfølsom natur (kategori 3 natur) jf. husdyrbrugsbekendtgørelsen. Enge: Der ligger et engareal mellem mark 45 og 46. Engarealet strækker sig ind over grænsen til mark 46. Det er dog ud fra luftfoto, jordbund og lavbund vurderet at registreringen af engarealet har været forkert og det vil blive tilrettet, således at marken ikke er beskyttet eng. Moser: Der ligger mosearealer op til mark 25, 44, 45 og De er beskyttet som ammoniakfølsom natur (kategori 3 natur natur) jf. husdyrbrugsbekendtgørelsen. Ammoniakfølsom skov: Der ligger potentiel ammoniakfølsom skov (kategori 3 natur) op til udbringningsareal 19-b og 16 samt op til aftaleareal KAP aft 3-0. International beskyttet natur: Der er ikke natura 2000 områder i nærheden af arealerne og der er ikke registreret bilag IV arter i nærheden af arealerne. Grundvand: De østligste arealer ligger indenfor nitratfølsomt indvindingsområde og skal dermed overholde beskyttelsesniveauet hertil. Det ligger ikke indenfor indsatsområder mht. nitrat. Det fremgår af ansøgningen at beskyttelsesniveauet for nitrat til grundvand er overholdt for udbringningsarealerne. Aftalearealet KAP aft3 ligger også i nitratfølsomt indvindingsområde og det skal derfor arealgodkendes særskilt. Det fremgår af ansøgningen at arealet ikke allerede er arealgodkendt. Haderslev kommune vurderer, at aftalearealet skal arealgodkendes jf. 16 i husdyrbrugsloven. Fosfor: Arealerne ligger udenfor søoplande og udenfor oplande til fosforoverbelastet Natura 2000 vandområder, og arealerne ligger ikke i fosforklasse 1, 2 eller 3. Nitrat til overfladevand: Arealerne ligger ikke i nitratklasse 1, 2 eller 3. Den vestligste arealblok ligger i oplandet til Natura 2000 området Lister Dyb i Vadehavet, som er overbelastet med kvælstof. Der er i oplandet til Lister Dyb været stigende husdyretryk siden 2007 og nitratudvaskningen må ikke overstige planteavlsniveauet. Det fremgår af 1

41 ansøgningen, som Haderslev Kommune har modtaget fra Tønder Kommune, at kvælstofudvaskningen ved ansøgt drift er mindre end, hvis arealet blev drevet med planteavl uden brug af husdyrgødning og beskyttelsesniveauet er således overholdt. Den østlige markblok og aftaleareal KAP aft 3-0 ligger i oplandet til Knude Dyb. Her er dyretrykket faldet og beskyttelsesniveau er ikke skærpet. Samlet vurdering Det vurderes samlet, at der ikke skal stilles vilkår til arealerne i forhold til naturområder. I forhold til fosfor og nitrat er det vurderingen, at udbringningsarealerne kan benyttes uden skærpende vilkår. Dog skal aftalearealet godkendes jf. 16 i husdyrbrugsloven pga. grundvandsbeskyttelse. Kortbilag: Kort med aftalearealet beliggende i Haderslev Kommune. Beskyttet natur og NFI områder, samt grundvandsbeskyttelse fremgår. 2

42 Kort med alle arealer i Haderslev Kommune og grundvandsbeskyttelse. 3

43 Den vestligste markblok. Den østligste markblok. 4

44 Bemærkninger til 46 Dalgårdsvej 2, 6534 Agerskov Aabenraa Kommune er af Tønder Kommune blevet bedt om at vurdere, om der skal stilles vilkår til arealer grænsende op til Aabenraa Kommune, som indgår i udbringningsarealerne for Dalgårdsvej 2. Dalgårdsvej 2 har ansøgt Tønder Kommune om godkendelse til at udvide dyreholdet fra en malkekvægbesætning på 903,3 DE inkl. opdræt til en malkekvægbesætning på 1469,56 DE inkl. Opdræt. Anlægget ligger i Tønder Kommune, men en stor del af udbringningsarealerne ligger i Aabenraa Kommune eller på kommunegrænsen mellem Aabenraa og Tønder. Udbringningsarealerne udgøres af såvel ejede/forpagtede arealer (rød markering) som aftalearealer (blå markering). Eftersom aftalearealerne ligger i opland til Vadehavet, skal de have en selvstændig arealgodkendelse. Ud over arealerne beliggende i Aabenraa Kommune vurderes mark nr. 61, der ligger i Tønder Kommune men på grænsen til Aabenraa. Anlægget ligger ca 7 km nordvest for kommunegrænsen og dermed længere væk end 1000 m, og anlægsforhold behandles derfor ikke her. Kort over de samlede udspredningsarealer (forpagtede arealer er røde, aftalearealer er blå).

45 Kort over udspredningsarealer beliggende i Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune har følgende bemærkninger til projektet: Generelt De relevante arealer ligger overordnet set i et fladt, intensivt drevet landbrugslandskab, men nogle af arealerne er grupperet rundt om de kuperede områder trehøje (mark nr. 67-1, 67-2a, 67-2b, 67-2c, 68, 68-1, 69) og Vorbjerg (mark nr. 69, 70, 71, 72, 73). Der findes mange mindre naturarealer, primært vandhuller, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 og moser, der både er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 og Husdyrgodkendelseslovens 7, kat.3. Endelig er en del af arealerne vandløbsnære, ligesom flere af arealerne støder op til potentielt ammoniakfølsom skov, der ligeledes er beskyttet efter Husdyrgodkendelseslovens 7. Området er bortset fra skov og andre naturarealer præget af intensiv landbrugsdrift.

46 Overblik over natur i forhold til udbringningsarealer i Aabenraa Kommune. Natur i umiddelbar nærhed af udbringningsarealerne Udbringningsarealerne i Aabenraa Kommune er undersøgt for udpegninger efter Naturbeskyttelseslovens 3 og Husdyrgodkendelseslovens 7. Som det fremgår af afsnittets kort, findes der en del beskyttede naturområder i tilknytning til eller umiddelbar nærhed af udbringningsarealerne. 7 Der er ingen naturområder i umiddelbar nærhed af udbringningsarealet, som er beskyttet efter Husdyrgodkendelseslovens 7, kategori 1 eller 2. 7, kategori 3 moser Markerne nr. 1, 2, 5, 6, 7, GB3, 70 og 71 støder op til moser, der er beskyttet efter Husdyrgodkendelseslovens 7, kategori 3. Disse moser er ligeledes omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Moserne i tilknytning til markerne 1 til GB3 samt engene i tilknyttet mark nr. GB 3, som nævnes nedenfor, er en del a Horsbyg Mose. Det gælder for samtlige moser, at ammoniaktålegrænsen for denne naturtype ligger mellem 10 og 20 kg N/ha/år. Den atmosfæriske kvælstofdeposition ligger mellem 18 og 19 kg N/ha/år og er dermed tæt på områdernes øvre tålegrænse. Der er ingen af udbringningsarealerne i direkte tilknytning til 7-beskyttede moser, der har nogen betydelig hældning i retning af naturområderne. Anvendelsen af de tilstødende/nærliggende arealer ændres ikke ved projektet. Mose, der støder op til mark nr. 1: Mosen er under kraftig tilgroning, om end der findes enkelte lysåbne, fugtige partier, og vurderes derfor på baggrund af luftfotos at have en moderat

47 naturtilstand. Tilgroede moser har en ret lav naturværdi. Mosen afgrænses fra dyrkningsfladen af en markvej, der reducerer den direkte påvirkning fra markdriften. Moser, der støder op til mark nr. 2: Der er to 7 kategori 3-moser, som støder op til mark nr. 2. Mosen syd for arealet er under kraftig tilgroning, om end der findes enkelte lysåbne, fugtige partier, og vurderes derfor på baggrund af luftfotos at have en moderat naturtilstand. Tilgroede moser har en ret lav naturværdi. Mosen afgrænses fra dyrkningsfladen af en ca. 5 m udyrket bræmme eller muligvis en gammel markvej, der reducerer den direkte påvirkning fra markdriften. Mosen nord for mark nr. 2 (støder også op til mark nr. 5 nr. 6 og nr. 7) indeholder både meget tilgroede partier og områder, der er lysåbne og praktisk taget uden opvækst af træer og buske. luftfotos viser, at mosen har været stort set uforandret i en længere årrække og dermed har potentiale for en god naturtilstand og en ret høj naturværdi. Mosen er beskyttet mod den tilstødende mark nr. 2 af en 3-4 m bred rende, som fremstår utydeligt på luftfotos, men kan være en grøft. Der er også rester af et levende hegn eller tilsvarende bevoksning i randen af marken, som også ydere n vis beskyttelse mod påvirkninger fra markdriften. Mose, der støder op til mark nr. 5, 6 og 7: Mosen er omtalt ovenfor under mark nr. 2 (nord for mark nr. 2). Mosen er afgrænset fra dyrkningsfladen af en ca. 13 m bred udyrket bræmme og/eller levende hegn og/eller grøft, der yder mosen beskyttelse mod direkte påvirkning fra dyrkningsfladen. Mose, der støder op til mark nr. GB 3: Mosen er i vid udstrækning groet til, og vurderes på baggrund af luftfotos at have en moderat naturtilstand. Tilgroede moser har en ret lav naturværdi. Mosen har kun kontakt med dyrkningsfladen på en kort strækning, og netop denne del er kraftigst præget af tilgroningen, hvilket fungerer som beskyttelse for resten af mosen mod påvirkning fra markdriften. Mose, der støder op til mark nr. 70: Mosen er i vid udstrækning groet til, og vurderes på baggrund af luftfotos at have en moderat naturtilstand. Tilgroede moser har en ret lav naturværdi. Mosen afgrænses fra dyrkningsfladen af en markvej og et levende hegn, der reducerer den direkte påvirkning fra markdriften. Mose, der støder op til mark nr. 71: Åben mosevegetation med begrænset tilgroning. Granskning af luftfotos viser, at mosen har været stort set uforandret i en længere årrække og dermed har potentiale for en god naturtilstand og en ret høj naturværdi. Mosen er beskyttet mod den tilstødende mark af en ca. tre meter bred, udyrket bræmme. Endvidere er pløjeretningen vendt, så den bliver tværgående på markens yderste 10 m. Moserne er ved en tidligere miljøgodkendelse ( ) af hovedejendommen Tyrholmvej 7 besigtiget med følgende kommentarer: Moserne vurderes generelt som værende tilgroede og næringsberigede med en naturtilstand som ringe-moderat i forhold til referencetilstanden for naturtypen mose. Vegetationen i moserne består i overvejende grad af næringstolerante arter. Kun spredt i Mose 1 (i tilknytning til mark 2, 5, 6, og 7), på Eng 2 og i Mose 6 (i tilknytning til mark nr. 1) er der registreret væsentlige indslag af næringsfølsomme arter. Dette understøtter de ovenstående betragtninger. Det er Aabenraa Kommunes samlede vurdering, at de omtalte moser ikke vil blive påvirkede af det ansøgte projekt i en grad, så det vil forårsage tilstandsændringer. 7, kategori 3 skove Markerne nr. 65, 66-2, 68, 68-1 og 70 støder op til 7-beskyttet skov. Efter en vurdering af luftfotos er det dog Aabenraa Kommunes vurdering, at det kun Rugbjerg Skov, der kan komme i betragtning som ammoniakfølsom og dermed berettiget til 7-beskyttelsen. Rugbjerg Skov var oprindelig en større mose, men har i løbet af de seneste ca. 100 år udviklet sig i retning af skov. De øvrige skovarealer har været omlagt og/eller fremstår intensivt drevet. Eftersom det kun er de dele af Rugbjerg Skov, der ligger længst væk fra udbringningsarealet, som vurderes at være

48 potentielt ammoniakfølsomme, og skoven endvidere er omgivet af en bred, udyrket stribe med kratagtig bevoksning, samt det forhold, at arealanvendelsen ikke ændres, vurderer Aabenraa Kommune, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke skoven i negativ retning. 3 Vandhuller På eller i randen af mark nr. 65, 67-2b, 67-2d, 77, 78, 79 og 81 findes der mindre vandhuller, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Vandhullernes naturtilstand vurderes på baggrund af luftfotos som moderat til ringe pga. beliggenhed i dyrkede marker og den deraf følgende næringstilførsel, set som tilgroning. Særligt de små vandhuller fremstår tilgroede og med ringe naturkvalitet og værdi, mens de lidt større vandhuller generelt fremstår mindre tilgroede og af højere kvalitet. Det er også primært de større vandhuller, der er adskilt fra dyrkningsfladen af levende hegn eller tilsvarende. Alle vandhullerne er pålagt randzoner, aktuelt 9 m. De fleste søer og vandhuller i agerlandet er eutrofieret som følge af næringstilførsel fra andre kilder end ammoniakdeposition. Derfor er det ikke relevant at have en tålegrænse opgivet. Generelt har de små vandhuller dog stor betydning som både leve- og rastesteder for Bilag IV arter (herunder Stor vandsalamander og Spidssnudet frø). Undtagelser kan dog være de vandhuller, der er så tilgroet i pil, at de er helt skyggede. Ligeledes har de tilknyttede temporære vandhuller stor værdi for ynglende padder, eftersom der ikke kan leve fisk sådanne steder, og der dermed er mindre risiko for, at paddernes æg bliver ædt. Næringspåvirkede vandhuller i agerlandet indeholder som udgangspunkt sjældent nogen særlige naturværdier og er generelt er lavt prioriterede. Aabenraa Kommune stiller derfor ingen vilkår i denne forbindelse. Enge Markerne nr. 1, 2, 5, 6, 81 støder op til et eller flere engområder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Som det fremgår af ovenstående citat fra Tyrholmvej 7 s miljøgodkendelse fra 2010, er engene generelt næringspåvirkede og uden den store naturværdi. Enge vurderes generelt at være temmelig tålsomme over for kvælstofpåvirkning, og ammoniaktålegrænsen ligger da også på kg N/ha/år. Engen, der er udpeget umiddelbart syd for mark nr. GB 3, findes på luftfots fra 2006 men er forsvundet på tilsvarende foto fra Kommunens 3-sagsbehandlere er bekendt med forholdet. Eftersom de omtalte enge ikke har nogen særlig naturværdi, de i forvejen fremstår næringspåvirkede, og driften af de tilstødende arealer ikke ændres som følge af det ansøgte projekt finder Aabenraa Kommune ikke anledning til at stille vilkår i denne forbindelse. Øvrige naturudpegninger Adskillige udbringningsarealer er underlagt udpegningen biologiske korridorer, og de vestligste arealer er tillige en del af udpegningen naturområder. Disse udpegninger er primært relevante i forbindelse med byggeri og inddragelse af naturarealer i markdriften, og eftersom ingen af disse situationer er en del af det ansøgte projekt for så vidt angår Aabenraa Kommune, har udpegningerne ingen betydning i denne sammenhæng. Der er ingen områder udpeget som særligt næringsfattige naturarealer i umiddelbar nærhed af udbringningsarealerne. Aabenraa Kommune stiller ingen vilkår i denne sammenhæng.

49 Kort over øvrige naturudpegninger m.v. Vandløb Vandløbene er følsomme overfor øget udledning og tilførsel af sand og næringsstoffer fra omkringliggende landbrugsarealer. Generelt er vandløbene præget af tidligere regulering, hårdhændet vedligeholdelse og okker. Adskillige udbringningsarealer støder op til beskyttede vandløb, der alle er beskyttede af 9 m randzoner. Således støder mark nr 3-1, 5, 6, 16 og 25 op til Nipså, mark 3-1, 19-a og 19-b støder op til Kopsholt Bæk, mark nr 2, 6 og 7 støder op til Goldbæk, mark nr 79 og 80 støder op til Sladebæk i Rugbjerg, mark nr 78 støder op til Kissingen Bæk, mark nr 80 og 81 støder op til Surbæk og mark nr 82-1 og 82-2 støder op til Langenbæk. Der er dog ingen af arealerne, der har nogen særlig hældning i retning af vandløbene. Blandt de nævnte vandløb er det jf. vandplanen kun Goldbæk og Surbæk, der har mål for økologisk tilstand og faunaklasse. Begge vandløb har mål om faunaklasse 5 () og god økologisk tilstand. Hvad angår Surbæk foreligger der ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne bedømme den aktuelle tilstand. Goldbæks aktuelle økologiske tilstand er moderat, og faunaklassen er 4, hvilket betyder, at målene ikke er opfyldte. Dette skyldes bl.a. okker. Såvel Goldbæk som Surbæk er pålagt randzoner, og da arealanvendelsen ikke ændres i forbindelse med det ansøgte projekt, og kvælstofudvaskningen er noget mindre end for et tilsvarende planteavlsbrug (jf. afsnit om nitrat), vurderer Aabenraa Kommune derfor, at projektet ikke vil få betydning på målopfyldelsen. Alle vandløbene afvander til Vadehavet. Fredninger og øvrige beskyttelser

50 De østlige arealer ligger alle inden for udpegningen værdifuldt landskab. Eftersom udpegningen kun har betydning for bygninger, har den ingen betydning i dette tilfælde, se i øvrigt nedenfor angående arealfredningen. Adskillige af udbringningsarealerne grænser op til beskyttede sten- og jorddiger. Dette har dog ingen umiddelbar betydning for projektet, idet arealanvendelsen ikke ændres, men det præciseres, at sådanne diger ikke må ændres eller fjernes uden forudgående dispensation. Der er flere fortidsminder på eller i umiddelbar tilknytning til udbringningsarealerne mark nr. 66-3, 67-2b, 68-1 og mellem mark nr. 69 og 70. Mark nr og til dels 66-2 ligger i et område med adskillige fortidsminder som en del af en større arealfredning. Formålet med fredningen er, ifølge fredningskendelsen fra : i det væsentlige, at arealerne skal bevares i deres nuværende ubebyggede tilstand, dog således at der i området etableres en mindre parkeringsplads, anlægges sti og etableres udsigtsplads ved 2 gravhøje i området med adgang for offentligheden. Rekvirenterne har bl. a. henvist til, at naturfredningsmyndighederne i 1972 på baggrund af såvel naturvidenskabelige, kulturhistori~3 "ske som rekreative interesser har klassificeret området som vætende af største interesse som del af et sammenhængende landskabsstrøg fra en linie Vojens-Haderslev i nord til Rise Hjarup i syd. Fredningen har såvel historiske som landskabelige interesser. Det er dog Aabenraa Kommunes opfattelse, at det ansøgte projekt ikke vil få betydning fra arealfredningen eller fortidsminderne, så længe fortidsmundebeskyttelsen respekteres, eftersom driften af arealerne ikke ændres. Der stilles derfor ingen vilkår i denne forbindelse. Kort over fredninger og øvrige beskyttelser. Aabenraa Kommune stiller derfor ingen vilkår i denne forbindelse.

51 Nitrat til grundvand Redegørelse Hovedparten af ejendommens udbringningsarealer i Aabenraa Kommune ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde. Placering af arealer i forhold til nitratfølsomt indvindingsområde. Beregningerne i ansøgningssystemet for ansøgt drift viser ved det valgte standard- og referencesædskifte, at nitratudvaskningen fra rodzonen, er 16,6 kg N/ha/år mindre end planteavlsniveau, se nedenstående tabel 1. Derfor behandles dette forhold ikke yderligere, ligesom kommunen vurderer, at der på baggrund af ovenstående ikke er grund til at stille vilkår til arealer i forhold nitratudvaskningen til grundvandet i denne arealgodkendelse. Da der i ansøgningen er valgt samme standard- og referencesædskifte, K12 kan der ikke stilles vilkår til sædskiftet, idet sædskifte ikke er valgt som virkemiddel til at nedbringe nitratudvaskningen. For at sikre at nitratudvaskningen ikke øges væsentligt, stilles der vilkår om hvor meget husdyrgødning, herunder andelen af dybstrøelse, der maximalt må tilføres arealerne. I dette projekt må der maximalt udbringes dybstrøelse fra 180,78 DE på bedriftens samlede areal. 1.1 Nitrat til overfladevand vandløb, søer og kystvande Kvælstof, herunder nitrat, der føres til overfladevand, stammer hovedsageligt fra gødskningen på landbrugsarealer. En del af den tilførte kvælstof optages ikke af afgrøden på marken men siver igennem rodzonen til det øvre grundvand eller løber via dræn og grøfter til vandløb, søer og i sidste ende til havet.

52 Undervejs omdannes en stor del af de nedsivende kvælstofforbindelser til luftformigt kvælstof via en proces kaldet kvælstofreduktion. Hvor stor kvælstofreduktionen er, afhænger af jordbundstypen (reduktionspotentialet), og hvor hurtigt nitraten føres til vandløb eller søer. På drænede arealer føres nitrat væsentligt hurtigere til vandmiljøet end på udrænede arealer, hvor det skal føres via grundvandet til vandmiljøet. Når kvælstoffet er nået ud i vandløbene, er reduktionen meget lav, ca. 2 %. Dvs. at størstedelen af den kvælstof, der føres til vandløb, ender i havet (DMU faglig rapport nr. 616, Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark - Fagligt grundlag for et nationalt kort). Føres vandet gennem søer, sker der en yderligere reduktion på gennemsnitlig 400 kg N/ha søbund. Når nitrat kommer ud i vandmiljøet, påvirker det naturen ved, at det bruges af planterne som næringsstof og giver en større planteproduktion af sump- og undervandsplanter samt alger, der i høje koncentrationer giver uklart vand. Normalt anses kvælstof i vandløbene ikke for at have stor betydning for levevilkårene for planter, fisk og andet dyreliv. Her er det som regel andre faktorer, fx de fysiske forhold, der er mere afgørende for plante- og dyrelivet (Næringsstoffer - arealanvendelse og naturgenopretning, Temarapport fra DMU 13/1997). En reduktion i udvaskning af kvælstof (og andre næringsstoffer) vil dog utvivlsomt føre til en mindre grødevækst og en mindre produktion af organisk stof i vandløbet, hvilket vil forbedre miljøtilstanden og leveforholdene for dyrelivet samt give mindre tilførsel af organisk stof og næringsstoffer til søer og havet. Kraftig grødevækst kan reducere iltindholdet i vandløbet med deraf negativ virkning på dyrelivet til følge. Redegørelse Udbringningsarealerne afvander via flere små og store vandløb til Vidå, Rudbøl Sø og Vadehavet. Ingen af bedriftens udbringningsarealer ligger inden for områder, der er udpeget som nitratklasse 1, 2 eller 3. Ejendommens udvaskning ses i tabellen herunder. Tabel 1: Udvaskning fra ejendommen - uddrag fra det digitale ansøgningsskema. Udvaskningen svarende til et planteavlsbrug, er i ansøgningsskemaet beregnet til 77,5 kg N/ha/år, mens den beregnede udvaskning for den ansøgte produktion på Dalgårdsvej 2 er på 60,9 kg N/ha/år, jf. tabel 1. Ansøger har således overopfyldt kravene til udvaskning med 16,6 kg N/ha/år. Vurdering Bedriftens udbringningsarealer ligger alle udenfor nitratklasserne 1 3 (reduktionsprocenten er 100 %). Beskyttelsesniveauerne for nitrat til overfladevand er overholdt. Beregning af udvaskningen forudsætter, at dyretrykket i ansøgt drift fastholdes. Dybstrøelse har en højere nitratudvaskning end gylle, idet udnyttelsesgraden af dybstrøelse er 45 %, mens den for kvæggylle er 70 %. Forudsætningen for beregningerne på udvaskning af nitrat vil ikke være

53 overholdt, hvis der udbringes mere dybstrøelse end ansøgt. Dvs. for at sikre, at der ikke sker en forøget udvaskning stilles der vilkår om, at der ikke må udbringes mere end 180,78 DE dybstrøelse på arealerne. 1.2 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs vandløb og fra drænede lavbundsarealer. Hvor jordens P-tal (mængden af opløst fosfor i jordvandet) er højt, kan der være et stort fosfortab. Humusjords evne til at binde fosfor er særlig dårlig, mens jern i oxideret form kan binde fosfor. Derfor er risikoen for udvaskning af fosfor stor på lavbundsarealer bestående af humusjord med begrænset jernindhold, dvs. på lavbundsarealer som ikke er omfattet af okkerklasse I. Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 11, stk. 1, jf. stk. 3, kan kommunen ikke godkende et projekt efter husdyrbruglovens 12, hvis det generelle beskyttelsesniveau for fosforoverskud i bekendtgørelsens bilag 3, afsnit C, ikke er overholdt. Af bekendtgørelsens bilag 3, afsnit C, fremgår bl.a.: "Kravet til fosforoverskuddet vil afhænge af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Der stilles krav til fosforoverskud på drænede lerjorder og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorder, der afvander til Natura 2000 vandområder, der er overbelastet med fosfor. Hvis der efter gennemførelsen af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring kan dokumenteres fosforbalance for husdyrbruget, stilles der ikke krav med hensyn til fosfor uanset bedriftens fosfortal. I øvrige tilfælde stilles følgende krav til fosforoverskuddet på bedriften. Det skal dog understreges, at for alle 4 grupper gælder, at det kun omfatter udbringningsarealerne i oplande til Natura 2000 områder, der er overbelastet med fosfor. Der henvises til kortmateriale, hvoraf disse oplande fremgår (kortværket omfatter ikke oplandene til Natura 2000 søtyper, som klassificeres som sårbare recipienter): - For arealer på drænede lerjorder med et fosfortal under Pt 4,0 stilles der ingen krav. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug (Fosforklasse 0). - For arealer på drænede lerjorder, hvor fosfortallet er mellem Pt 4,0-6,0, stilles krav om, at fosforoverskuddet maksimalt må øges med 4 kg P/ha/år. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug, og kravet til fosforoverskuddet vil altid være opfyldt hvis fosforoverskuddet ikke overstiger 4 kg P/ha/år i efter-situationen (Fosforklasse 1). - På lavbundsarealer stilles krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. Med lavbundsarealer menes lave arealer i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning. Arealerne er dog ikke omfattet af kravet, hvis ansøger kan dokumentere ved jordbundsanalyser, at jern-fosforforholdet (FeBD:PBD-molforholdet) er over 20. Jordbundsanalyserne vedrørende Fe/P-forholdet skal udtages af en uvildig instans. (Fosforklasse 2). - For arealer på drænede lerjorder, hvor fosfortallet er over Pt 6,0 stilles krav om fosforbalance (Fosforklasse 3)." Samtlige bedriftens arealer ligger uden for fosforklasse, jf. nedenstående kort 7.

54 Fosforklasser Det generelle beskyttelsesniveau for fosforoverskud i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit C, suppleres af en adgang for kommunen til i særlige tilfælde at fastsætte skærpede vilkår, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 2, eksempelvis i forhold til sårbare naturområder med særlig lokal eller regional værdi (f. eks. målsatte søer, grusgravssøer og fjorde) udenfor Natura Beregninger af fosforoverskud omfatter ikke tilført fosfor i handelsgødning. De øvrige landbrugsarealer, som ligger uden for oplande til et fosforoverbelastet Natura 2000 vandområde, beskyttes jf. lovgivningen alene via harmonireglerne. Redegørelse Der tilføres årligt ca ,73 kg fosfor til markerne i ansøgt drift. Ifølge ansøgningen får arealerne derved et fosforoverskud på 6,7 kg P/ha. Tabel 2: Beregnet P-overskud - uddrag fra det digitale ansøgningsskema.

55 Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer i Aabenraa Kommune er beliggende i oplandet til et Natura 2000 område, der i henhold til Naturstyrelsens kortværk, er overbelastet med fosfor. Derfor skal der ikke, i henhold til lovgivningen, stilles krav til fosforoverskuddet på bedriften. Ejendommens udbringningsarealer i Aabenraa Kommune er JB3, JB1 eller JB 11 og ligger i fladt terræn tæt på vandløb. En del af udbringningsarealerne er helt eller delvist udpeget som lavbundsareal med risiko for okkerudledning. Vurdering Under hensyn til arealernes beliggenhed og karakter og det relativt lille fosforoverskud finder Aabenraa Kommune ikke anledning til i denne sag at fastsætte yderligere vilkår vedrørende fosforoverskuddet, da kravet om fosforoverskuddet er overholdt. Bedriftens arealer er hverken drænede eller kuperede med fald mod vandløb og søer. Grundet okkerforekomsten i jorden vurderer Aabenraa Kommune endvidere, at risikoen for fosforudvaskning er reduceret.