39. årg. Dec - Jan - Feb Vi glæder os i denne tid. Med julekrybbespil - som i fjor med Josephie, Rosa og Frederikke

Transkript

1 K Sdr. Bjert Sogn irkebladet 39. årg. Dec - Jan - Feb Foto: Karen Lützen 2012 Vi glæder os i denne tid Med julekrybbespil - som i fjor med Josephie, Rosa og Frederikke Se mere om julen side 4-5

2 Til eftertanke... Min tro og religion Foto: Karen Lützen I december sidste år var jeg sammen med min amerikanske forretningsforbindelse i Kenya for at forhandle med myndighederne i Nairobi. Under vores besøg sprang fire bomber i byen anbragt af muslimer i nærheden af kristne kirker. Da snakken undervejs falder på Danmark, og hvad vi er kendt for i udlandet, venter jeg at skulle høre om fodbold og generøse ulandsprojekter. Svaret overrasker mig: Man har hørt, at færre danskere søger kirken, og at det kristne budskab er ved at mindste sin betydning hos os. Jeg må have set rystet ud. For øjeblikkeligt inviterer vor kenyanske partner mig med i sin kirke. Så jeg ved selvsyn kan overbevises om, hvordan man i Kenya tager tro og religion alvorligt. Om søndagen henter et amerikansk missionærpar os på hotellet. Parret driver et hjem for børn fra 12 til 18 år samlet op på en losseplads, fordi forældrene er døde pga. aids. De får uddannelse, så de kan bryde den sociale arv, men ikke den biologiske: Halvdelen af dem har fået hiv fra deres afdøde forældre. Spændt som ved først skoledag kommer vi til kirken, en kedelig lagerhal i et 2 industriområde i Nairobi. Minibussen vi sidder i, undersøges ved ankomsten af sikkerhedspersonale fra G4S for bomber. Og alle passagerer kropsvisiteres for våben. 14 dage forinden havde kirkegængerne nemlig været mål for et væbnet overfald, hvor 15 røvere tog penge og værdigenstande. Sammen med kristne deltager jeg i den første af to gudstjenester, hvor 26 børn døbes. To orkestre spiller på skift fra senen, dansere underholder og alle synger med. Hele menigheden er i aktion. Søndagen efter min hjemkomst er der gudstjeneste i Bjert kirke, Søren spiller på klaver til julesalmer, som vi på skift kan ønske. Ingen bomber, ingen bevæbnede røvere, men tid til eftertanke og fordybelse samt RO til at få sjæl og krop i harmoni. Dejligt at komme hjem Min religion og tro har gennem mit 50-årige liv i stigende grad været det gelænder, jeg har kunnet støtte mig til, når jeg privat og i forretningslivet har håndteret udfordringer af forskellig art. Men jeg må indrømme. at jeg som mine kenyanske kolleger godt kan frygte, at et stigende antal danskere ikke kommer til at drage fordel af den kristne tro. Henrik Leimand

3 Sdr. Bjert Sogn K irkebladet Englefødder og vinterstøvler Det er længe siden de fleste af os var børn. Længe siden vi så på den lille plasticengel i cirklen, der kunne lyse længe efter, at lampen var slukket. Længe siden vores tro var det, vi vil kalde barnetro, en tro på, at bare vi ser den lille plasticengel, så kan der intet ondt ske os. Vi har erfaret at det er anderledes. At hårdhed og meningsløshed er en del af livet også af vores liv. Vores tro er måske blevet den voksnes reflekterede tro. Eller måske er troen blevet glemt eller smidt væk i afmagt, travlhed eller vrede. Den gamle filosof Ricoeur sagde en gang, da han ikke mere var helt ung, at nu var han nået til den anden naivitet (naiv betyder egentlig nyfødt ). Han var kommet igennem den fase, hvor alt skal bevises eller forkastes, være logisk forståeligt. Og han var kommet til rette med sin tro. Ikke som en barnagtig tro, hvor de mellemliggende år ikke findes men som en ny slags barnetro. En enkel ro. en måde, vi aldrig vil kunne bevise (eller modbevise for den sags skyld). En tro, som giver os stjerneøjne, og et nyfødt blik på verden. Mon ikke de fleste af os kender til den anden naivitet i små glimt, der lyser tiden op; eller som et nedslag af evighed, der giver vores liv mening Og mon ikke det netop er i julen vi ofte oplever den slags øjeblikke, der aldrig hører op, og som styrker vores tro. Her, hvor vi synger om engle der vandrer op og ned på tonestiger, om lyseblå stjernetæpper og glæden som jordens gæst i dag. Og hvor det i al sin enkelhed og uvirkelighed alligevel bliver den dybeste virkelighed for os på Nyfødte Kristus. Lille barn i krybben Midnatssol i natten. Lad englefødder gå ved siden af vores vinterstøvler, når vi går fra kirke. Giv os stjerneøjne, så vi møder hinanden med et nyfødt blik og færdes mildt i verden. Tine Illum 3

4 De forskellige gudstjenester og arrangementer vil blive nøjere omtalt i pressemeddelelser, på facebook og på hjemmesiden. Men her er nogle små kig ind i juletiden: Søndag 1. december kl Vi tænder kirkens adventskrans og vi synger advent ind ved gudstjenesten. Søndag 15. dec Aftengudstjeneste med Lucia-optog Juletid i Sdr. Bjert Kirke Onsdag 18. dec klasserne opfører deres krybbespil for alle. Søndag 22. dec Dagen før Lillejuleaften: Her holdes familiegudstjeneste for hele Stenderuphalvøen Vi tænder adventskransen for sidste gang og juletræet er sat ind. Juleaften 24. dec og Julegudstjeneste. Julenat 24. dec Kort aftengudstjeneste. Kirken er oplyst af levende lys. Juledag 25. dec Efter manges ønske holder vi i år allerede gudstjeneste juledag kl Så kan man både nå at komme til gudstjeneste og forberede eller køre til familiejul. Nytårsaften kl Gudstjeneste og derefter ønsker vi hinanden godt nytår med kransekage og et glas i kirkecaféen. Helligtrekonger søndag 5. januar Aftengudstjeneste kl. 19, hvor vi synger julen ud. 4

5 Julekoncert Onsdag d. 4. dec. kl Fri entré. Børnekoret, Bjertkoret og Ungdomskoret ved Bjert og Dalby kirke samt saxofonisten Claus Waidtløv og organist og dirigent Søren Andresen fremfører BRORSONS JULESALMER REMIXED. Salmedigteren Hans Anker Jørgensen skrev sidste år en række Brorson-salmer om og ind i vores tid. Han skrev både med og imod Brorson. Det er skarpt og kærligt. Nytårskoncert Onsdag d. 15. Januar kl De tre kinesere, Amber, Sophia og Sun vil sammen med Peter og Betty Arendt og kirkens egne kor give en nytårskoncert. Det er dels med nyere asiatiske salmer og dels med verdenskirkemusikalske hits fra andre verdensdele. Amber, Sophia og Sun kommer fra Kunming i det sydvestlige Kina. De synger og spiller helt vidunderligt på alle mulige forskellige kinesiske blæseog strengeinstrumenter. Fredslyset fra Betlehem I fødselsgrotten i Betlehem brænder en evig flamme, fortælles det. Ved denne flamme har mange tændt lys gennem tiderne. Efterhånden er det en tradition at bringe denne flamme rundt i verden ved juletid. I Sdr. Bjert Kirke vil der juleaften i kirkecaféen stå en lanterne med denne Det gamle møder det nye. Musikalsk går vi både tilbage i tiden og samtidig helt nutidigt med en jazz-duo. Den yndigste rose er fundet med ukrudt og torne forbundet! Fra haven i himmelen gro de på jorden den dejligste pode. De tre vil gerne være ambassadører for den store verdens kirkemusik, når de kommer hjem til deres egen kirke. Historien om, hvordan de kristne kirker eksploderer i Kina i disse år, vil være en del af koncertens indhold. flamme. Alle er velkomne til at medbringe deres egen lanterne eller et af de såkaldte gravlys, så man kan få flammen med hjem i julen. For mange er det en tradition, at lysene på juletræet tændes med lys fra Betlehem. 5

6 Tegning af renovering snart klar Der bliver stadig slået streger af byggeudvalg, menighedsråd og arkitekt for at ramme den rette renovering af Sdr. Bjert Kirke. I løbet af kort tid kan arkitekten sætte de sidste streger, og ansøgningsog godkendelsesprocessen kan skydes i gang. Menighedsrådet forventer, at renoveringen tidligst kan påbegyndes til næste sommer, og herefter vil kirken være lukket i 6-8 måneder. Det betyder, at f.eks. julegudstjenesterne formentlig ikke kan gennemføres i kirken i I det hele taget skal præst og menighedsråd finde alternative muligheder for, hvor de kirkelige handlinger kan gennemføres, mens kirken er lukket. Kirkerummet trænger gevaldigt til en ordenligt omgang kalk. Det er blevet endnu mere tydeligt efter, at der er sat kalkprøver op flere steder i kirken bl.a. i hjørnet bag døbefonten. Men der er en række ønsker til forbedringer i kirkerummet. Der bliver fjernet et par af de forreste bænke, og bag i kirken bliver de små korte bænke også flyttet. Her skal der bl.a. være plads til udlevering af salmebøger. 6 Adgangsforholdene via kirkecaféen bliver ændret, så de bliver handicapvenlige ifølge et krav fra det offentlige. Derudover er der planer om en trappe op til pulpituret fra kirkerummet for at forbedre adgangsforhold for organist og kor. Der har været en del diskussion om alteret. Nogle har haft ønske om et nyt alter evt. et helt enkelt kors med mulighed for at få lys ind fra det østlige vindue. Men det er nu besluttet, at alteret bevares. Det rykkes til gengæld frem, for at få præsten tættere på menigheden. Mange har undervejs givet udtryk for, at præsten står meget langt væk i Sdr. Bjert Kirke. Ja, da DR Kirken kom forbi, flyttede de straks præsten frem under korbuen, fordi hun stod alt for langt væk. Byggeudvalget har møde midt i november, og herefter kan menighedsrådet formentlig sende de sidste ønsker og ændringer til arkitekten, som kan slå de sidste streger på tegningerne. Anette Jorsal

7 Sdr. Bjert Sogn K irkebladet Kirkebygning - kulturarv og gudstjenesterum Kirkebygningen er kulturarv. Den er nedarvet gennem generationer, og det ses tydeligt: de første kampesten, de små vinduer, udvidelse, ombygning, tårn, udhugning til større vinduer. En kirkearkitekt har sagt, at det er vigtigt at en kirke har årringe ligesom et træ: den er blevet brugt gennem århundreder, og hver generation har sat sit præg på den. Man videregiver som bekendt kun noget troværdigt ved at videreudvikle det. Den største forandring har været omkring reformationstiden. Det har en ganske særlig grund: at teologien og liturgien blev ændret. Og kirkebygningen er gudstjenesterum og skal som sådan fremme det, der sker i gudstjenesten. Så man fik prædikestol, bænke og et mere stringent kirkerum. I Holger Lissners fine bog Sdr. Bjert Kirke og menneskene omkring den kan man læse om den udvikling kirken har været igennem. I de sidste 50 år er gudstjenestelivet de fleste steder blevet meget mere alsidigt, og det er derfor naturligt at ønske et mere fleksibelt kirkerum. Tænk bare på aftengudstjenester, morgensang, søndagsgudstjenester, babysalmesang, Bjert-Kirkei-Børnehøjde, midnatsgudstjenester, minikonfirmander, krybbespil. Tænk på alle de mennesker, der læser bibeltekster og bønner, spiller musik og synger - og alt det andet. Det betyder, at der føjes nye årringe til gudstjenesterummet. Udformning af rum og inventar skal ikke bare støtte op om de liturgiske handlinger, men også bidrage til at gøre liturgien forståelig for dem, der deltager. Kirkerummet anses som et synligt udtryk for liturgiens indhold. Samtidig tillægges fleksibilitet stor vægt. (citat fra den norske kirkes arbejde med Gamle kirkerum ny liturgi ). Den måde, kirken indrettes på, er også en del af gudstjenestelivet. Kulturarv og gudstjenesterum i én kirkebygning. Menighedsrådet er meget bevidst om, at begge dele skal vægtes i renoveringen. Vi ønsker, at gudstjenesten bliver tilgængelig for alle. Det gælder både indholdsmæssigt og rent praktisk. Derfor arbejder vi også med at gøre færdslen til og i kirken lettere. Tine Illum Foto: Karen Lützen 7

8 8 Kalenderoversigt Gudstjenester og arrangementer vinteren Hvor intet andet er nævnt er Tine Illum præst ved gudstjenesterne. DECEMBER Søndag 1. december s.i advent Mandag 2. december Juleafslutning for spejderne Onsdag 4. december Julekoncert (se s. 5) Søndag 8. december s.i advent v. Jens Christian Bach Iversen Søndag 8. dec i Dalby Kirke Bjert og Dalby Ungdomskor: Gabriel og Maria Tirsdag 10. december Gudstjenesteværksted (se s. 9) Tirsdag 10. december 19.00: Aftengudstjeneste med præsteindsættelse Søndag 15. december Aftengudstjeneste (se s. 9) Tirsdag 17. december Juleafslutning for dagplejer og menighedsbørnehaven Tirsdag 17. december Adventsgudstjeneste Onsdag 18. december Julekrybbespil. (se s. 4) Fredag 20. dec og Juleafslutning for skolen Søndag 22. december Dagen-før-lillejuleaften-gudstjeneste (se s. 4) Tirsdag 24. december 14 og 16 Juleaften Tirsdag 24. december Julenat (se s. 4) Onsdag 25. december 9.00 Juledag (se s. 4) december Torsdag 26. december Juledag Gudstjeneste fælles med Dalby i Dalby kirke v. Birgit Urd Andersen Søndag 29. december Julesøndag v. Birgit Urd Andersen Tirsdag 31. december Nytårsaften (se s. 4) januar Søndag 5. januar Helligtrekongersaften (se s. 4) Tirsdag 7. januar Gudstjenesteværksted Torsdag 9. januar Meditationsaften v. Inge Vesterdal Søndag 12. januar s.e. Helligtrekonger Onsdag 15. januar kl. 19 Nytårskoncert (se s. 5) Søndag 19. januar s.e. Helligtrekonger Søndag 26. januar s.e. Helligtrekonger v. Birgit Urd Andersen Tirsdag 28. januar Gudstjenesteværksted Torsdag 30. januar Sangeftermiddag (se s. 11) I forbindelse med gudstjenester kl er der børnekirke under prædiken, og der er kirkekaffe efter gudstjenesten.

9 februar Søndag 2. februar Kyndelmisse Torsdag 6. februar Villy Søvndal (se s. 13) Søndag 9. februar 9.00 Sidste s.e. helligtrekonger v. Maria Frederiksen Søndag 16. februar Septuagesima søndag Tirsdag 18. februar Gudstjenesteværksted Søndag 23. februar Seksagesima konfirmander medvirker Torsdag 27. februar Filmeftermiddag (se s. 11) Torsdag 27. februar Det ligner. (se s. 13) Torsdag 27. februar Aftensang Søndag 2. marts Fastelavn Indsamlinger vinteren 2013 December: Folkekøkkenet og Januar: Februar: Fremtidsbørn Kirkens Korshær Venskabsmenigheden Møder i Indre Mission Adventsmøde i december, dato bekendtgøres senere. Vintermøde den 29. januar i Vamdrup kl. 19,30 v. vicegeneralsekretær Peter Nord Hansen, Fredericia. Fotograf: Martin Wilde Birgit Urd Andersen bliver vinter-præst på Stenderuphalvøen Vi byder velkommen til Birgit Urd Andersen, der i tre måneder skal være præst på Stenderuphalvøen. Hun er uddannet fysioterapeut og teolog, og har bl.a. arbejdet med meditation og retræte. Hun er i øvrigt den eneste af Stenderuphalvøens præster, der har sin egen hjemmeside, nemlig Birgit Urd Andersen ordineres i Haderslev Domkirke 29. november kl. 17. Alle er velkomne til at deltage. Tirsdag 10. december indsættes hun af provst Grete Wigh-Poulsen som præst på Stenderuphalvøen. Tine Illum Åbent Gudstjenesteværksted Alle er velkomne til at være med til at snedkerere gudstjenesten! I kalenderen kan man se, hvilke tirsdage der er Gudstjenesteværksted. Jo flere forskellige mennesker, der kommer, jo flere spændende samtaler får vi. Kom og vær med til at blive forundret og provokeret over salmer og bibeltekster. Hvad betyder de gamle ord? Hvad har det med os at gøre? Hvordan var dagligdagen og troen dengang og hvordan bliver ord sagt ind i den sammenhæng aktuelle for os? Tine Illum 9

10 At synge i kirkekor......er en holdsport Foto: Helle A. Juhl Efter sommerferien troppede en stor flok sangglade 4. klasses børn op til det nye børnekor ved organist og korleder Søren Andresen. Sammen skulle de bygge videre på den glæde og entusiasme for sang, musik og bevægelse, som de havde oplevet som mini-konfirmander i 3. Klasse. For Søren er det en gave at få mulighed for at arbejde musikalsk med sådan en flok skønne børn. Han ser det som en betroet og betydningsfuld opgave at forberede dem til det liv, der ligger foran dem, med at give dem glæden ved at kunne udtrykke sig gennem sang og musik med i bagagen. De skal lære, hvor skøn en verden det er at lukke op for musikken, og få øje på dens detaljer, dybde og storhed, siger Søren. Hvis du kommer forbi under en øvetime, vil du opdage, at bevægelse og toner er to sider af samme sag, for børnene skal lære at synge med glæde i både krop og sjæl. Koret øver altid nede i selve kirken. Det er bare så dejligt at synge i det gamle kirkerum, siger Søren. Andre gange arbejdes der med koncentration - at øve sig i at lytte og holde fokus på både ord og klange. Noget skal læres udenad, og børnene skiftes til at springe op og viske ord ud i et sangvers for bagefter at kappes om at huske de manglende ord, når sangen skal synges. Men ordene skal også forstås, og der skal være plads til, at budskaber og indhold i versene mærkes og diskuteres, så sangen kan bære ordene ind i hjertet - hos både sangere og tilhørere. Det er helt afgørende, at det er sjovt at synge i kor. Men ungerne skal også lære, at der skal arbejdes for at udvikle sig sammen musikalsk og opnå belønningen i form af store fælles sangoplevelser. For Søren er det at synge i kirkekor en holdsport, hvor fællesskab, samklang og åndelighed er i fokus som modvægt til X-factors dyrkning af individualitet. Koret synger i øvrigt meget godt, og du kan høre dem til julekoncerten og Luciagudstjenesten. Helle A. Juhl 10

11 Vintereftermiddage i sognehuset Torsdag 30. januar Digte og sange, vi ka li Sdr. Bjert Sogn K irkebladet Sang- og fortælleeftermiddag, hvor kirkens medarbejdere fortæller om sange og salmer, digte og citater, de holder af. Torsdag 27. februar Filmeftermiddag Det er efterhånden en tradition, at vi holder filmeftermiddag med alt, hvad dertil hører, i februar. Der vil senere komme besked om, hvilken film, vi skal se. En meget glad DR-seer De fire DR gudstjenester fra Sdr. Bjert har udløst mange hyggelige og positive kommentarer til præst og organist. En af de mere usædvanlige er et varmt brev fra en seer, som ledsager sin glæde og tak i ord med 500 kroner, som skal bruges til at give alle deltagerne en is! Mon det bliver til sommer? ER 11

12 Jeg kan ikke se nogen grænser, kan du? En veninde sendte mig et smukt billede af jordkloden med en undertekst: Jeg kan ikke se nogen grænser, kan du? Sådan er et godt venskab: der er ikke noget, der skiller os ad, selv om vi er forskellige. Der er ingen hegn eller pigtråd. Det gælder også, når vi har en venskabsmenighed langt borte, så langt væk som i det nordvestlige Tanzania, i Kitwechenkura, tæt på grænsen til Uganda og Rwanda. I nogle år har kontakten været sparsom, men nu får vi flere breve og synes at vi ved mere om hinanden. Minikonfirmanderne har sendt tegninger til børn i menigheden. Og vi vil gerne udbygge venskab og kendskab. Hvis nogen har lyst til at være med til at skrive breve eller andet, så sig endelig til. Den sidste søndag i oktober havde vi gudstjeneste med afrikanske rytmer, og vi håber, at det bliver en tradition. Bagefter spiste vi afrikansk mad, prøvede afrikanske kangaer, spillede og dansede til Kwabenas og Nicholas trommer. På samme søndag holdt menigheden i Kitwechenkura en venskabsgudstjeneste. Snart håber vi at få mere information sat ind på kirkens hjemmeside. Fadervor på swahili: Baba yetu uliye mbinguni, Jina lako litukuzwe, Ufalme wako uje, Mapenzi yako yatimizwe, hapa duniani kama huko mbinguni. Utupe leo riziki yetu. Utusamehe makosa yetu, kama sisi nasi tuwasamehavyo wadeni wetu. Na usitutie majaribuni, lakini utuokoe na yule mwovu. Kwa kuwa ufalme ni wako, na nguvu, na utukufu, hata milele. Amina. TI 12

13 Sdr. Bjert Sogn K irkebladet Det ligner Lignelserne i Det nye Testamente samtalesalon om tro og liv. Torsdag 27. februar kl i sognehuset.. I løbet af det sidste år har man genopdaget det gamle ord samtalesalon at mennesker mødes uforpligtende, men med lyst til at tale om et særligt emne. Nu lægger vi ud i sognehuset ved Sdr. Bjert Kirke! Vi læser nogle af lignelserne og taler om, hvad der undrer eller provokerer os, hvad vi absolut ikke forstår, og hvad der giver mening. Hvorfor fortalte Jesus lignelser? Hvad tænker vi om dem? Hvordan bruger vi lignelserne? Hvordan kommer vi dybere ned i, hvad de egentlig betyder? ALLE kan være med uanset om man kan huske tolv lignelser udenad, eller ikke kan huske en eneste. Kl er der aftensang i kirken, som alle er velkomne til at deltage i. TI Udenrigsministeren på hjemmebane Fortælleaften med bjertborger og udenrigsminister Villy Søvndal Torsdag 6. februar Villy fortæller om spændende mennesker og samtaler, og om sine tanker om den store verden og den fred, vi længes efter. Aftenen arrangeres i samarbejde med Bjert- Stenderup Husholdningsforening. Entré 50,- kr incl. kaffe og brød. Mødet finder sted på Sdr. Bjert Centralskole 13

14 Døbte 18. aug. Lukas Bjerrum Käehne Løgervej 37, Bjert 8. sept. Ines Alexandra Pikkupeura Eskildsen Hertug Abels Vej 41, Kolding 15. sept. Luca Thune Bjert Kirkevej 11, Bjert Viede og kirkeligt velsignede 31. aug. Jeaneth Dupont Drejer Jens Herse Østerløkke 1 C, Bjert 7. sept. Christina Bruun Madsen og Thomas Lorens Kjær Gl. Bjært 60 H, Bjert 29. sept. Alma Haulrich Brendebjerg Binderupvej 3, Bjert Dødsfald og bisættelse/begravelse 8. aug. Birte Jonna Skov Agtrup Midtskovvej 74, Bjert 7. sept. Villy Katballe Løgervej 53 A, Bjert okt. Marianne Kardel Knutz Bæklandsvej 6, Bjert

15 Fra vietnamesisk jagerpilot til pølsemand i Kolding Sdr. Bjert Y s Men s klub arrangerer åbent møde d kl Nguyen Quang Truogn, der er bosat med familie i Kolding, fik uddannelse i USA og blev derfra sendt til Asien med bombefly. Efter syv år i fængsel lykkedes det at komme til Europa. Truong vil fortælle om disse mange omvæltninger og vi kan alle blive klogere på, hvad konflikter og krig medfører i de berørte lande og befolkninger, men også hvad vi alle skal lære at forholde os til. Hvordan sikrer vi forståelse og fred? Arrangementet er gratis - og alle er velkommen. Buffét med kaffe og forfriskninger. Mød gerne op med venner og naboer i Sognehuset, Kirkevej 43, Bjert. Kolding Kirkehøjskole Tre lørdage - foråret 2014 Se: /for alle aldre Se: kirkehoejskolen.webbyen.dk Deadline til næste nr. (marts -apr. - maj) den 1. februar 2014 K irkebladet Sdr. Bjert Sogn Kirkelig vejviser Sognepræst, mandag fridag Tine Illum Gl.Bjert 27, 6091 Bjert ti@km.dk Præst, mandag fridag Maria Frederiksen Sdr. Stenderup msf@km.dk Menighedsrådet: Arne Friis, formand formandbjert@gmail.com Hans Lind, næstformand, kasserer Anette Jorsal, sekretær Hanne Føns Thyge Lind Inger Rørbæk Madsen Bent Junker-Hansen Kirkesangere: Hanne Schneider Jette Zoega Babysalmesang: Lisbet Møller Larsen lisbet@ctlarsen.dk Organist og korleder: Søren Andresen, Engløkke organisten@sdrbjertkirke.dk Graver: Kirkegårdskontoret, bedst Hanne Buhl (privat) graver@sdrbjertkirke.dk Kirkeværge: Bent Junker-Hansen berujh@gmail.com Attester - fås ved henvendelse til sognepræsten. Fødsler - i sognet anmeldes til sognepræsten senest 14 dage efter fødslen Dødsfald - anmeldes til sognepræsten Sognehuset: Hanne Buhl Facebook: Sønder Bjert Kirke Kirkebladets redaktion Karen Lützen, Mariavej 24 (ansvh.) karenlytzen@profibermail.dk Helle Aavild Juhl, Mariavej Erik Randel, Guldager Arne Friis, Agerland Tine Illum, Gl. Bjært Grafisk: X-tension ApS Tryk: InPrint, Kolding 15

16 Hvad lærte vi i DR Kirken? Den mere enkle gudstjenesteform føltes naturlig - et særligt udvalg vil arbejde videre med udviklingen her i sognet. Seerne ved de fire gudstjenester i DR Kirken i september fik vist et dækkende udtryk for, at Sdr. Bjert har et aktivt kirkeliv - som det engang kunne læses i en boligannonce for sognets plusser. Men hvad lærte vi selv? At vi fyldte kirkerummet, og anført af Tine Illum og Søren Andresen med lyst og alvor kunne præstere vedkommende formidling med kloge ord, sang og inciterende toner. I stramt og lidt anderledes regi ledet af den empatiske opfinder af DR Kirken, Janne Wibroe: Og vi, hele tv-holdet på 12, var meget tilfredse med alles engagement og resultatet af optagelserne - så tak for det. I et snævert samvirke med Tine og Søren blev aftalt, at der af hensyn til kameraerne ikke skulle foregå noget oppe ved alteret eller fra prædikestolen, men fra et midlertidigt lille alterbord. Derved kom præst og menighed meget tættere på hinanden. Og salmerne skulle synges stående, evangelierne høres siddende. En fornyende oplevelse for de fleste, tror jeg. At det tilsyneladende faldt i god jord, kunne høres på et efterfølgende møde i Sognehuset. Og det gav lidt råstof til arbejdet med at udvikle gudstjenesteformens autoriserede ritualer - liturgien - som vi har en særlig forpligtelse til som landets første liturgiske frisogn. Sørens og min tanke er jo, siger Tine, at gudstjenesten er menighedens - og derfor laver vi ikke events, hvor organist og præst bestemmer det hele. Men et udvalg skal arbejde forslag frem. Dét tager tid, men ønsket er at skabe en gudstjeneste, alle kan føle sig hjemme i - også dem, der ikke gør det i den nuværende form.. Gudstjenesteudvalget er på 11 medlemmer og bredt sammensat af folk fra sognet og menighedsrådet. Det bliver spændende at følge udvalgsarbejdet, som har krav på tillid mod et forhåbentlig højt informationsniveau. Og om der foreslås småændringer hen ad vejen eller den ny liturgi udviklet lige til vort sogn først er helt på banen, når kirken åbner igen efter den planlagte renovering. Erik Randel