OVERSIGT OVER KUNSTVÆRKERNES UDFØRELSE I MARMOR.

Transkript

1 OVERSIGT OVER KUNSTVÆRKERNES UDFØRELSE I MARMOR. 1837, da Bindesbøll i Rom hen paa Efteraaret viser Thorvaldsen Skitserne til Museet, mener Thorvaldsen, at han ikke har Kunstværker nok til at fylde Huset. Alle hans store Værker er ude i Verden i Marmor og Bronze; til disse Værker fandtes nu magasineret i hans Værksteder kun Gibsmodellerne i mere eller mindre læderet Tilstand. Enhver Gibsmodel, hvorefter der bliver hugget i Marmor, tager Skade paa sin Overflade, idet Marmorskrotterne stadig springe hen og beskadige den porøse Gibs, det er et Forhold, der ikke kan være anderledes, idet Gibsmodellen under Hugningen maa staa umiddelbart op af Marmorblokken. Herpaa vil man den Dag i Dag se tydelige Beviser overalt i Museet. Endvidere fandtes i Thorvaldsens Værksteder i Rom cirka hovedsagelig mindre Marmorværker, disse bleve fuldførte, og han bestemte dem som Grundlag for Museet i Kjøbenhavn, men det er jo ganske klart, at han ikke kunde blive staaende ved det, hans Tanke var naturligvis igen at faa sine store Arbejder udførte i Marmor, hvad han ogsaa ganske tydeligt lægger for Dagen i de følgende Aar til sin Død. Thorvaldsens Mening om Billedhuggerkunst var jo den, at Kunstværket fødtes i Leret, at det døde i Gibsen, som han kun betragtede som et Mellemled, og at det igen opstod til Livet i Marmoret. Thorvaldsen sendte aldrig Kunstværker i Gibs ud i Verden, og det er mere end tvivlsomt, om disse Gibsmodeller var kommet til Kjøbenhavn, hvis Meningen ikke havde været, at de skulde gengives i Marmor. 1 Thorvaldsens Testamente staar:»1 i litra d. er bestemt, at de Statuer og Basrelieffer, som ved min Død maa findes ufuldendte, skulde paa mit Stervboes Bekostning fuldføres af (siden afdøde) Professor Freund og Pietro G a lli2. Dette forandres derhen, at denne Fuldførelse af mine ufuldendte Værker skal, mod Godtgjørelse af Museumsfonden, anbetroes Professor Bissen, som jeg herved udnævner til Med-Executor af mit Testamente, og som jeg haaber vil i Særdeleshed paatage sig det specielle Tilsyn med Museet i det Hele.«1 Heriblandt 5 Statuer: Ganymedes Ganymedes med Kanden Ganymedes mod Jupiters Ørn Hebe og Hyrdedrengen og den mindre Alexanderfrise. 2 Professor Freund dør 1840, og Eleven Pietro Galli gaar ud af Sagaen for Kjøbenhavns Vedkommende.

2 i8 1 en Skrivelse af 4de Octbr fra Konferentsraad Collin til Medbestyrerne af Thorvaldsens Museum staar:»man har altid antaget, at det var Bestyrelsens Pligt, overensstemmende med Stifterens V illie at sørge for saa snart som muligt at faa hans Kunstværker fuldfærdige overførte fra det skrøbelige Materiale, Gibs, til det varigere, smukkere og Kunstneren værdigere Marmor, og At forøvrigt Thorvaldsens egen Portrætstatue er det allerførste Arbejde, der bør udføres i Marmor, sætter jeg udenfor al Tvivl.«Efter Thorvaldsens Ønske og Bestemmelse er altsaa Marmorhugningen etableret. Thorvaldsen havde hertil tidligere skænket 30,000 Rdlr d. 26de Octbr. skænker han yderligere til disse Marmorarbejder 27,000 Rdlr., saa man kan se, at det var alvorlig ment. Paa Thorvaldsens Værksteder i Rom virkede en Mængde Billedhuggere som Model- erere og Marmorhuggere, blandt dem Tenerani, Bienaimé, Giuseppe Lazzerini, Pietro Galli og de to udmærkede danske Billedhuggere Freund og Bissen, der var hans Hovedstøtter. Da Thorvaldsen rejste til Kjøbenhavn fulgte ham af Italienere, Billedhuggerne Scholl, Ronzi og Alexander og Gibseren Antonetti. Efter Freunds Død 1840 tager Bissen straks energisk fat, saaledes at flere Arbeider allerede stod færdige inden Thorvaldsens Død d. 24de Marts Skønt Thorvaldsen de sidste Aar af sit Liv var stærkt optaget af at skabe nye Værker og af en Rejse til Rom, kan man dog være sikker paa, at han har interesseret sig for sin kære Marmorhugning. Den 6te Sept blev Thorvaldsens Kiste ført til Graven i Museet, og samtidigt blev dette aabnet for Publikum. Det viste sig, at Bissen havde faaet 21 af de største Marmorværker færdige forinden. Museet ejede nu ialt 102 Marmorværker. Efter Museets Aabning fortsatte Bissen Marmorhugningen efter Thorvaldsens Bestemmelse og i Thorvaldsens Aand til sin Død, der indtraf 1868, der blev i disse 20 Aar udført 5 Marmorværker, saaledes at der nu under Bissens øvede Øje og Haand var udført ialt 26 Arbejder i Marmor og heriblandt de største og mest omfattende i Museet. For den dygtige Udførelse maa Museet og Landet sige Bissen Tak. FORTEGNELSE OVER MARMORUDFØRELSERNE FRA 1840 TIL DATO H. W. BISSEN Grupper og Statuer Amor og P sych e... Venus med Æ b le t... Mars og A m or... H a a b e t... Katl. Nr. Værelse 27 II I 1 IV 6 V II 46 V III

3 19 Katl. Nr. Værelse V u lk a n... 8 IX M e rk u r... 4 X Grevinde Ostermann X I Fyrstinde B a ria tin s k i 171 X I Gruppe Gratierne og A m o r X V I11 Den triumferende A m o r 23 X X IV Den lyrespillende A m o r 33 X X V II Amor med B u e n 35 X X IX Psyche med K r u k k e n 25 X X X I Ja so n V Thorvaldsen støttet til H aabet A X X Georgina R u s s e l A X X V Buster Baron Schubart 219 Forsalen Baronesse S ch u b art N apo léon 252 Corridor Marchesa Firenzi 278 A Relieffer Apolio, Muserne og G ra tie rn e III Briseis og A c h ille s V Amor og H ym en X I Pareerne spinde Livets T raad X III Alexander forledes af Thais til at antænde Paladset i P e rs e p o lis 514 X V Hector hos Paris og H elena A V II Ialt 2Ó Arbejder fra C A R L P E T E R S Relief En Jæger tilh est 646 A X V II En Jægerinde tilh e s t A X V II Priamus bønfalder A ch ille s 492 A V Hectors Afsked med Andromache 501 A V II TH. STEIN Relief Amor hos B achus A IV Merkur bringer den lille Bachus til I n o A X IV Centauren Chiron og A c h ille s A X V II Kunsten og den lysbringende G e n iu s A X X Døbefont A X X V III Statue En Danserinde A X X III Den triumferende A m or A X V I

4 20 V IL H. BISSEN Katl. Nr. Værelse Statue Potocki 155 A X V A. W. SA A BYE Statue Adonis 53 A X V II M A R M O R A R B E JD E R H. W. Bissen Th. Stein... Carl Peters. Vilh. Bissen. A. W. Saabye ialt Efter Bissens Død blev Udførelsen i Marmor fortsat af hans Elever Professorerne Peters, Vilh. Bissen, Stein og Saabye, de havde dels faaet deres Udvikling i Marmorhugning hos den ældre Bissen, dels i Rom, deres Virksomhed var en Fortsættelse i den Skole, Thorvaldsen havde skabt i Marmorteknik. den Om Marmorudførelsen af de 39 Arbejder, der er udførte etter 1840, maa siges, at er gennemgaaende fortræffelig og i fuld Forstaaelse med Thorvaldsens Aand, kun kan der maaske være Anledning til nogen K ritik overfor et Par af de senest udførte, der navnlig i Amor Triumphans faar sit Udslag i en moderne Udførelse af Vingerne og Blomsterkransen paa Haaret, en Udførelse, der maaske kunde passe i et moderne Glyptotek, men som her harmonerer mindre godt med Thorvaldsens Aand; Marmoret er i dette Arbejde noget kedeligt og farveløst. Den nævnte Statue hører iøvrigt ikke til det bedste, Thorvaldsen har skabt, hvorfor dens Udførelse i Marmor ogsaa var udskudt til en senere Tid. Marmorarbejderne af Vilh. Bissen, Peters og Saabye er ved deres dygtige og omsorgsfulde Udførelse hævet over al Kritik. Betragter man Marmorhugningen her i Museet i sin Helhed, og drager man Sammenligning mellem hvad, der er udført i Rom, er der ingen Grund til at være misfornøjet med, hvad der er foretaget her, kan der end overfor enkelte Arbejder være Anledning til nogen Kritik, gælder akkurat det samme med god Grund overfor de 1 Rom udførte Marmorværker. OM PLACERINGEN I MUSEET Da Bindesbøll forhandlede i Rom med Thorvaldsen om Planen til Museet, havde han foretaget en nøjagtig Optegnelse af samtlige Arbejder, og han havde sammen med Thorvaldsen taget Bestemmelse om Placeringen, det er jo rimeligt, at en saa dygtig Architekt som Bindesbøll satte sig nøje ind i, hvad han skulde bygge Hus til. Efter disse Forhandlinger og efter Thorvaldsens Bestemmelse er Anbringelsen foretaget, efterhaanden som Statuerne blev overført i Marmor, er de anbragt paa de respektive Gibsmodellers Plads, alt i Thorvaldsens Aand, Gibsmodellerne er flyttet ud i Gallerierne, hvor der er ganske

5 21 fortræffeligt Lys, og hvor man maaske har det Fortrin, at der er bedre Sideafstand til Beskuelsen af Værkerne. At indføre Flyttedag i Museet, vilde sikkert i de kommende Tider kun bringe Konfusion og ikke være i Overensstemmelse med dets grundlæggende Ide. Da Thorvaldsen kort før sin Død aflagde et Besøg i Museet og saa det Rum, der var bestemt til hans Grav, sagde han, mit højeste Ønske her paa Jorden er, at dette Rum maa blive mit sidste Hvilested, og saa kunde jeg, tilføjede han smilende, passe paa, om de freder godt om mine Arbejder. Meddelelser til Folketingsudvalget i Thorvaldsens Museum d. 20de April A K S E L HANSEN BILLEDHUGGER.

6 ERKLÆRINGER OM ORIGINALMODELLERNE Ved et Gennemsyn, jeg efter Opfordring har foretaget i Thorvaldsens Museum, har jeg erfaret, at der fra Museets Aabning d. 6te Septbr og til Dato intet Arbejde er fjernet fra Museet. Numrene Kataloget 1848:»Hertug Christian af Augustenborg og Prins Friedrich af Augustenborg og de dertil hørende Gibsm odeller«,' er 1864 flyttet fra deres Plads, de opbevares paa andet Sted i Museet. Den 20. A p ril i 9 i4. ^ A K S E L HANSEN. Efter Opfordring har jeg i Lighed med Billedhugger Aksel Hansen gennemgaaet Thorvaldsens Musæum efter Hovedkataloget fra 1848, og kan derefter bevidne, at samtlige Musæets originale Gibsmodeller ere tilstede, og efter min Erfaring skønnes de at være bevarede paa bedste Maade. Kjøbenhavn, den 21. A p ril iq iá. (sign.) L U D V IG B R A N D S T R U P BILLEDHUGGER.

7 TIL BESTYRELSEN FOR THORVALDSENS MUSÆUM Naar der i Borgerrepræsentationens»Udvalgsbetænkning angaaende Bestyrelsesforholdene ved Thorvaldsens Musæum«S. 3, andet Stykke, blandt»adskillige Mangler«ogsaa anføres, at»thorvaldsens Haandtegninger ikke er tilstrækkelig kartonerede«, skal jeg paa given Foranledning meddele, at nævnte Bemærkning om Kartoneringen gaar tilbage til en Udtalelse af mig, men samtidig gøre opmærksom paa, at den i Udvalgsbetænkningen er refereret løsreven fra sin Sammenhæng, idet Motiveringen for denne Udtalelse ganske simpelt er udeladt. Jeg har overfor Thorvaldsens Musæums Bestyrelse gjort følgende gældende: Saa- fremt Thorvaldsens Tegninger som Bestyrelsen ønskede det f o r Fremtiden skulde være almindelig tilgængelige for de Besøgende, var den nuværende Kartonering ikke tilstrækkelig, men alle Tegningerne burde opsættes paa Dobbeltkartoner, for at Tegningerne (der for en væsentlig Del er tegnede paa løst og daarligt Papir med blødt Blyant eller Kridt) ikke skulde lide ved den stadige Skuren af Kartonerne hen over Tegningen. Ved den nuværende meget sjældne Benyttelse af Tegningerne maa den af J. M. Thiele udførte Kartonering anses for fuldtud tilfredsstillende, hvad der vil forstaas, naar det anføres, at denne Kartonering er ganske den samme, som Kobberstiksamling. er anvendt i den kgl. I denne Samling, hvor enkelte Kunstneres Tegninger (f. Eks. Lundbyes og Marstrands) er ganske anderledes udsat for Slid end Thorvaldsens Haandtegninger, er man først indenfor de to sidste Aar begyndt at forberede Indførelsen af Dobbeltkartoner til de mest benyttede og derved mest udsatte Blade. Charlottenborg, den 28. A p ril (sign.) A. RØ D ER.

8 24 Kjøbenhavn, den 20. A pril Hr. JUSTITSMINISTER ZAHLE. Undertegnede Billedhuggere have erfaret, at der gennem Aviserne og paa anden Maade er foretaget Angreb paa Thorvaldsens Musæums indre Ordning og derigennem paa Musæets Bestyrelse; vi finder disse Angreb ganske uberettigede og skal kun udtale vor ærbødige Tak til de Bestyrelser, der siden Thorvaldsens Død 1844 har varetaget Musæets Interesser. Thorvaldsens Musæums indre Ordning er, som den nu staar, skabt af Thorvaldsen og Bindesbøll, efter deres Bestemmelse er Kunstværkerne placeret, og i Henhold til Thorvaldsens Testamente og hovedsagelig for Midler skænket af ham er en Del af Kunstværkerne udførte i Marmor i hans sidste Leveaar og efter hans Død. Efter hans Bestemmelse er Marmorværkerne sat i Stedet for de for en stor Del læderede Gibmodeller. Paa et Par enkelte Undtagelser nær erkender vi med Respekt Marmorværkernes fortræffelige Udførelse. Vi henvender os til Dem, Hr. Justitsminister, med den ærbødigste Anmodning om, at De vil holde Deres Haand over Musæets indre Ordning, saaledes at det bliver bevaret for nye Bevægelser uforandret i sin oprindelige Skikkelse som et historisk Monument for de to store Kunstnere Thorvaldsen og Bindesbøll. Den korte Frist hindrer os i nu at samle flere Underskrifter, men vi er overbeviste om, at Størsteparten af danske Billedhuggere vil give deres Tilslutning. Den 20. April blev denne Adresse indsendt til Justitsministeren med følgende Underskrifter: Ludv. Brandstrup Aksel Hansen Gunnar Jensen Carl Mortensen Lauritz Jensen Carl Martin Hansen Carl Bonnesen Rasmus Andersen Edv. Eriksen Niels Nielsen Ingeborg Plockross Irminger. Er senere tiltraadt af: A. IV. Saabye A. Paulsen Utzon Franck Agnes Lunn Axel Locher Carla M. Christiansen Gyde Petersen A. E. Mørch R. Harboe. A. Finne. Thomas Hansen Ch. Lindstrøm Helen Dolilmann J. P. Dahl-Jensen. H. Chr. Petersen Johannes Mølgaard Ellen Locher Thalbitzer Niels Hansen N. G. Henriksen S. Lindahl J. Nielsen Sondrup Erhardt Pedersen Marius E. Jørgensen F. Kastor Hansen Svend Rathsack Adda Bonfils Thorald Mogensen Martha Ebstrup Hans N. Jørgensen H. Lamberg Petersen William P. Larsen Chresten Skikkild Sophus J. Nervil Povl B. Olrik August Hassel Holger Wederkinch Betty Gravesen Herman Andersen Knud Max Møller Anna Witter Pedersen Dan Andreas F. V. Hansen Carl Nielsen Harald Quistgaard Georg Jensen Vilhelm Waldorff Rikard Magnussen Ch. Svejstrup Madsen.