Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012

Transkript

1 Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

2 Resumé Den 8. november blev årets sidste borgermøde afholdt i klimakvarteret. Mødet satte Skt. Kjelds Plads til debat, og 25 engagerede borgere havde lagt vejen forbi. Blandt de deltagende var der stor enighed om, at klima og natur skulle spille en central rolle på pladsen i fremtiden. Pladsen kan blive et mødested med aktiviteter til alle i alle aldre, hvor der både er plads til leg og afslapning. Ordet edutainment blev bragt på banen, som udtryk for, hvordan pladsen kunne udnyttes som et oplagt sted til både at lære om klimatilpasning og lege med regnvand (ordet er en sammentrækning af ordene education og entertainment). Der blev udtykt ønske om at trafikdæmpe kvarteret, især i forhold til den gennemkørende trafik. Start Borgermødet startede kl , hvor der blev budt velkommen til alle deltagere med kaffe og te. Områdefornyelsen Skt. Kjelds gav en introduktion til aftenens program, Klimakvarteret og ideerne til Sankt Kjelds Plads. Derefter gav arkitekterne fra Tredje Natur eksempler på bæredygtig byplanlægning i ind- og udland. Ydermere gennemgik de deres projektforslag for Sankt Kjelds Plads i detaljer. Workshops Efter introduktionen havde deltagerne mulighed for at fordele sig ved tre borde med fokus på forskellige emner. De tre emner var: klimatilpasning, byliv og trafik. Processen blev i alle grupper sat i gang ved at skrive kommentarer og ideer individuelt ned på en post-it. De blev efterfølgende diskuteret med sidemændene og til sidst med hele gruppen. Til sidst blev ideerne klistret på et a1-ark som opsamling. Resultaterne af de tre gruppers arbejde og diskussioner er opsummeret nedenfor. Aftenens start med arkitekt Flemming Rafn Thomsen og projektleder René Sommer Lindsay

3 Klimatilpasning og grønne arealer I klimatilpasningsgruppen blev der snakket om, hvordan klima og natur kan blive en integreret del af pladsen. Klimatilpasning er ofte en spørgsmål om vandhåndtering, og det var også et vigtigt emne denne aften. Det blev foreslået at give regnvand en aktiv rolle. Det kan være som vandlegeplads, vandkunst eller som modsvar til trafikstøj (så man hører rislende vand fremfor busser og biler). Ud over at bruge vandet aktivt var deltagerne også enige i, at naturen skal spille en vigtig rolle på pladsen. Børnene skal kunne opleve naturen og sanserne skal blive bragt i spil. Det skal være en interaktiv plads, som kan bruges på alle årstider (f. eks. bruges som en skøjtebane om vinteren) og med lokale plantearter. Naturen skal have frit spil og give rum for en stor biodiversitet på udvalgte områder på pladsen. En idé var, at lade det offentlige- og private rum smelte sammen, dvs. grønt fra pladsen som fortsætter i forhaver og klatrer videre op ad bygninger. Det vil også kunne sørge for sammenhæng med det eksisterende og understøtte den natur, der allerede er i området. Mange synes, at Sankt Kjelds Plads skulle blive til Klimakvarterets showroom eller klimahjerte. Bus 4A kunne så blive til en klimabus. Stefan Werner fra Københavns Kommune fortæller om Klimatilpasning

4 Aktiviteter og byliv Et af emnerne i denne gruppe var, at området mangler identitet. Man definerer, hvor man bor overfor andre ved at nævne steder, der ligger uden for kvarteret, så som Fælledparken, Svanemøllen station etc. Det blev foreslået, at alle aktiviteter man lavede bidrog til identiteten som klimakvarter. Man kunne for eksempel give specialbutikker en billig husleje i kvarterets butikslokaler, så man kunne få specialbutikker med fokus på klima, råvarer, økologi etc. Der var stor enighed om, at pladsen skulle kunne bruges til aktiviteter. Det blev foreslået, at lave Skt. Kjelds Plads til en bemandet legeplads for store og små, voksne og børn. Den skal adskille sig fra legepladsen i Kildevældsparken og Fælledparken ved at være et slags mini-eksperimentarium. Edutainment var ordet der blev brugt. Et sted, hvor man lærer gennem leg. Det er vigtigt, at pladsen kan bruges hele året rundt der skal være aktiviteter alle fire årstider. Eksempler er loppemarked, månedens film eller en skøjtebane. Endelig blev der foreslået, at man kan lege med belysning, så pladsen kan bruges om aftenen også-især i de mørke årstider. I stedet for store gadelygter, blev det foreslået at lave kuperet terræn, hvor man arbejder med at integrere nye belysningsmuligheder. Mange forslag blev lagt på bylivs-bordet

5 Udformning og trafik Der var tre gennemgående temaer i trafikgruppens brainstorm - mere grønt, mere byliv og mere fred og ro, herunder især et roligere trafikaltmiljø. gruppen diskuterede, hvordan området trafikalt set kunne indrettes smartere. Der er stort behov for de parkeringspladser, der findes i kvarteret, men gaderne kan indrettes langt bedre, så der samtidig bliver plads til grønne arealer og bedre byliv. Samtidig kunne smallere og mere intime gader være med til at sænke antallet af gennemkørende biler. Der var enighed om betalingsparkering og/eller beboerlicenser ikke var en optimal løsning på parkeringsproblematikken. En overset mulighed er, at udnytte de eksisterende parkeringshuse og parkeringskældre bedre. Der var et stort ønske om, at skære ned på gennemkørende trafik og således også skære ned på støj. Der var dog et spørgsmål, om hvorvidt man kan dimensionere pladsen uden prognoser for fremtidig trafik. Pladsen selv skulle blive et samlingspunkt til hele kvarteret, både til de helt unge men også til de ældre. Deltagerne ser gerne pladsen som et sted, hvor man kan bruge sine sanser, f. eks. ved at opleve fuglesang fra gråspurvene, der bor på pladsen i dag. Til sidst var der et ønske om etablering af en kaffebar eller mini-café på den grønne spids mellem Bryggervangen og Sejrøgade. Der var stor interesse for de trafikale forhold

6 Eksempler på resultater fra de forsekellige workshops