LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
|
|
- Bjarne Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København
2 Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad sat os to overordnede mål for 2015: -90 % af københavnerne kan gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 min. -Københavnerne besøger de byens parker, naturområder, havnebade og strande dobbelt så ofte som i dag. Med denne strategi vil vi sikre plads og rum for udendørs fysisk aktivitet, udflugter og mødesteder, både lige udenfor gadedøren og lidt længere væk. Grønne gader og stiforbindelser gennem byen er afgørende forudsætninger for, at københavnerne har let og sikker adgang til de grønne og blå områder og får lyst til at bruge dem endnu mere i det daglige. Kvalitet og variation i det grønne er afgørende for, om københavnerne, uanset alder, får mere lyst til at besøge de grønne områder. Vores grønne områder skal fremstå velholdte og udvikles med nye muligheder for både leg, afslapning, ophold og oplevelser. I 2015 skal København have: lommeparker - fordi småt er godt flere træer - fordi grønt gør godt 3. Bedre parker - fordi kvalitet tæller
3 Tag parken med i lommen Kunne du tænke dig at have et stykke grøn græsplæne i lommen, som du kunne folde ud og ligge dig på, lige hvor det passer dig midt inde i byen? Det bliver - næsten - til virkelighed. For over de næste år kan københavnerne få 14 nye lommeparker - altså små, grønne åndehuller i nærheden af, hvor københavnerne bor, færdes og opholder sig. Her vil københavnerne lidt tilbagetrukket, men alligevel som en del af byens liv, kunne nyde en lille, frodig oase midt i den tætte by. Lommeparker kan også være små arealer med plads til fysisk aktivitet og leg, men med en klar grøn karakter. Lommeparker er mindre grønne områder i byen - grønne lommer - til ophold og leg. Lommeparker er lokale mødesteder; som regel placeret i umiddelbar tilknytning til en vej eller gade som en del af byens liv Lommeparker er typisk mindre end 5000 kvadratmeter - mindre end en halv fodboldbane. Det er tætheden af byen, funktionaliteten som byrum, indretningen af arealet og kvaliteten af de valgte materialer, som har betydning. I København er der mange muligheder for at skabe lommeparker på overskudsarealer, gadehjørner og mindre, huller i husrækkerne, lokale pladser. Byens grønne områder skal gøres tilgængelige for alle, og vi skal sørge for belysning de steder, hvor der kan være aktiviteter efter mørkets frembrud. KONKRETE INITIATIVER Over de næste syv år ønsker vi at lave 14 lommeparker - især i de bydele, hvor der i dag er mangel på grønne områder.
4 GRØNNE GADER BINDER BYEN SAMMEN Flere af Københavns asfalterede gader skal lives op med grønne træer langs begge vejsider. Det gør det muligt at komme fra A til B uden på noget tidspunkt at miste det grønne udsyn. Sammen med byens eksisterende parker og de nye lommeparker danner gaderne en grøn tråd gennem København. De mange træer bidrager til byens miljø og klima, giver skygge på varme dag og dæmper støj. København skal have grønne gader både på de offentlige og private veje. Derfor må vi i forbindelse med lokalplaner, træfonde mm. sikre os, at vi i fremtiden får udnyttet alle muligheder for at skabe en grøn by. KONKRETE INITIATIVER Barcelona Barcelona København Over de næste syv år ønsker vi at plante mindst 3000 træer over hele byen.
5 10 PARKéR DIG GRATIS I BYENS PARKER Parkerne udgør vigtige rammer for byens liv. De bidrager til københavnernes sundhed og indbyder til leg, afslapning, ophold og oplevelser. Parkerne rummer ofte spor af byens historie og er desuden vigtige levesteder for byens dyre og planteliv. Parkarealet skal øges dels ved at anlægge større byparker, havnebade og bystrande i nye byområder som Nordhavnen og Carlsberg, eller ved at inddrage nedlagte jernbanearealer og lign. Et væsentligt potentiale for forbedring af flere parker ligger i at genåbne rørlagte åer. Men parkerne skal også udvikles og vedligeholdes, så de følger med tiden og matcher det moderne storby-menneskes behov for udfoldelse og samtidig er trygge at opholde sig i. Der skal være nye aktiviteter, men også plads til fred og ro.
6 11 GRØN ADGANG FOR ALLE 12 PLANT ET TRÆ - ELLER FLERE TUSINDE? De to kort viser, hvordan København ser ud i dag - og hvordan byen vil se ud i 2015, når planerne i dette udspil er ført ud i livet. Byen vil være tæt bundet sammen gennem de grønne gader - og vi vil have skabt endnu flere grønne områder. Hvor der før var afstand mellem de grønne områder, er der nu sammenhæng og mulighed for at bevæge sig sikkert, sundt og trygt rundt i byen. Nørreport station Nørreport station I dag har ca. 63 % af alle københavnere adgang til et grønt område inden for ca. 15 minutters gang. Tidsforbruget er anslået ud fra ganghastighed for langsomme trafikanter, som ældre og forældre med småbørn. På kortet til venstre ses byen, som den ser ud i dag, hvor der er lagt en zone på 400 meter omkring de grønne områder, hvilket svarer til de ca. 15 minutter. Målet er, at 90 % af københavnerne i 2015 skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter. Ved at skabe en række lommeparker rundt om i byen på de mange småarealer, som i dag ligger mere eller mindre forladte hen, så bliver det muligt at sikre københavnerne hurtigere adgang til grønne områder
7 13 14 HELHEDEN HVAD GØR DE I ANDRE BYER? Eksisterende planer og strategier som spiller sammen med og understøtter dette arbejde er: Byens grønne puls - et stort projekt, der sammenbinder forskellige eksisterende grønne områder og lege-/idrætsfaciliteter. Grønne cykelruter - en strategi for et sammenhængende netværk, der binder bydele og kvarterer sammen med fokus på effektiv transport fra A til B. Grønne gaderum - en plan for en lang række strækninger, som er egnede til træplantninger, der skaber et sammenhængende netværk af grønne gader, alléer og boulevarder. Byrumshandlingsplanen - en helhedsorienteret tilgang til udviklingen af Københavns byrum, som kobler eksisterende og potentielle byrum. Grønne Cykelruter Byens Grønne Puls Det er ikke kun i København, vi har opdaget, at det grønne og det blå er vigtigt for byens trivsel. En række byer fra Shanghai, New York, Vancouver og til Malmø arbejder med ambitiøse planer for at udnytte de grønne og blå områder i forhold til byens udvikling. Det er for dem ikke et enten eller. Man kan godt have den tætte by med det pulserende byliv og samtidigt sikre udfoldelse og rekreative muligheder for byens borgere. Og virkningen for klimaet spiller også en stor rolle. I Manchester har en stor undersøgelse vist at flere grønne områder er med til at sænke den gennemsnitlige temperatur, hvilket kan få stor betydning set i lyset af de varslede klimaforandringer. I New York har bystyret med en ambitiøs plan sat en grøn dagsorden. Ligesom i København vil man have både små og store grønne områder - som illustreret her ved lommeparken Greenacre Park og byens store nye parksatsning: Hudson River Park ANDRE KILDER Miljømetropolen - Vores vision CPH 2015; Københavns Kommune; 2007 Parkpolitik 2003, Københavns Kommune Ægte grønt:10 argumenter for en grøn by; Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen, Sta ds- og Kommunegartnerforeningen, Forskningscentret for Skov & Landskab; 1997 Gadetræer - Grønne Gaderum Metro og S-tog 3. februar 2008 Uban forests and trees; Konijnendijk, Nilsson, Randrup & Schipperlijn, Springer- Verlag Berlin; I Shanghai vælger man ofte at bruge det grønne som en buffer mellem den tætte by med kraftig trafik og de mere fredelige områder. Her handler det om at skabe ro og fordybelse, så man kan glemme den pulserende by, der omgiver en. I Malmø kommune har man valgt at arbejde med byens grønne net, hvor grønne veje og stier binder byens grønne områder sammen. Øverst ses Kungsgatan, der fungerer som grøn cykelforbindelse. Nederst ses Pildammstråket, der forbinder byens store parker. Benefits of Urban Trees; Urban Forestry # ; Michigan State University Plan NYC - a greener, greater New York Grön plan for Malmø, april 2001
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København 29.08.08 2 Mål og visioner for et grønnere København 3 I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereKøbenhavn Grønne visioner
København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle
Læs mereMETROPOL FOR MENNESKER
METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt
Læs mereMETROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation
METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig
Læs mereKøbenhavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen
Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Teknik- og Kommune Miljøforvaltningen, Københavns Kommune November Oktober 2017 November 2017 TMF
Læs mereBYNATUR I KØBENHAVN. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage marts 2019
BYNATUR I KØBENHAVN Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage 2019 14. marts 2019 BYNATUR I KØBENHAVN Mål for 2025: 75 % af københavnerne oplever København som en grøn by
Læs mereIKONISKE TRÆER TRÆER. materiale til LOKALUDVALG 2016
IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 INDHOLD Kort præsentation af strategi for bynatur Præsentation af hvad er ikoniske
Læs mereGRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
Læs mere- To mål videreføres direkte og fire mål videreføres delvist i Fællesskab København.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om videreførelse af mål fra visionerne Miljømetropolen og Metropol for Mennesker til visionen
Læs mereIntroduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereMuligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv
Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv Jette Hansen-Møller, Fil. Dr., lektor jhm@life.ku.dk Friluftskonferencen Silkeborg 8-9 juni 2011 Begrænsninger for ældre 2009: 15%, 67+ årige 2040: 40%,
Læs mereBilag 2. Mulige plantninger af træer i København. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København Forvaltningen har udarbejdet en plan for, hvordan 100.000 nye træer kan plantes over
Læs mereTRÆPOLITIK. April 2019
TRÆPOLITIK April 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning:... 1 Træernes betydning for by, natur og mennesker... 1 Vision... 2 Værdier... 2 Strategiske mål... 3 Vi vil bevare eksisterende
Læs mereDISPOSITIONSFORSLAG Lommepark ved Solbjergvej
DISPOSITIONSFORSLAG Lommepark ved Solbjergvej 7. maj 2019 side 1 HOLGER TORNØES PASSAGE 6 SOLBJERGVEJ 3 Bænk Græsser og stauder Græsser og stauder Bænk Bænk Græsser og stauder Græsser og stauder Bænk Bænk
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereBorgermøde om Tåsinge Plads
Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring
Læs mereAnalyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder
26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereCykelring Høje Taastrup kommune
Cykelring Høje Taastrup kommune Høje Taastrup kommune Cykel- og motionsring Dato: 18.07.09 Redaktion: Høje Taastrup kommune Via Trafik 00 Baggrund og vision 01 Baggrund/Koncept 02 Den Grønne Ring - Natur
Læs mereSlagelse Næstvedbanen
Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er
Læs mereFÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø
FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten
Læs mereKØBENHAVNS GÅRDHAVER
KØBENHAVNS GÅRDHAVER NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereOPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Læs merefællesskab København
fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i
Læs mereFORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.
FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs mereTM35 Begrønning flere træer i København
Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM35 Begrønning flere træer i København 24-03-2014 Sagsbehandler Peter Andreasen Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling
Læs mereBilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Læs mereTræpolitik i København. Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen
Træpolitik i København Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen Træpolitikken 2018-2025 Træpolitik 2016-2025 vedtaget 26. maj 2016 Træpolitik 2018-2025 revideret 1. november 2018
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereToftegårds Plads en ny vision
Louise Vogel Kielgast 19-01-2017 1 Toftegårds Plads en ny vision Opsamling fra konference Making Cities for People Indledning Dette notat er en opsamling på konferencen En ny vision for Toftegårds Plads
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereHjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015
K L I M A K L A R I S K I B H U S F R A R E G N V A N D T I L N Y E R E K R E AT I V E M U L I G H E D E R Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015 1 AFTENENS PROGRAM 18.30 Velkomst og status
Læs mereKendte til Lokaludvalget i forvejen
Samlet data fra bydelsplanundersøgelse i Østerbro Borgerpanel Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet gennem Østerbro Borgerpanel i perioden 2.-24. januar 217 (5 dage). Spørgeskemaet er blevet sendt ud på
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereSkejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum
Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By
Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn
Læs mereResultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning
Resultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet i forbindelse med 6 kaffemøder forskellige steder i bydelen (Skt. Jakobs Plads, Svanemøllen st., Ryesgade/Østerbrogade,
Læs mereSTRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO
STRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO BYENS PLACERING - situations diagram KYSTVEJEN - en unik strækning VEJEN TIL STRØBY EGEDE - Storyboard Tryggevælde Å Strand hotellet Kystvejen 1 Kystvejen 2 Entré til byen
Læs mereTale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn
Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereBorgermøde Helhedsplan Skørping
Borgermøde Helhedsplan Skørping Velkommen Program 18:00 Velkomst og mad 18:05 Oplæg om baggrunden for helhedsplanen 18:20 Hvad har man gjort andre steder? 18:40 Oplæg til gruppearbejde 18:45 Gruppearbejde
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereKlimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv
Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv Dansk Vand Konference. November 2014 Karin K. Peschardt Landskabsarkitekt, Ph.d. Grontmij A/S, Glostrup Visioner for klimatilpasning i København Klimatilpasningen
Læs mereFra færgeleje til havneleg
VELKOMMEN TIL HALSSKOV bylivsprojektet Et projekt, der omfatter idéer til at få skabt liv i det ingenmandsland, der ligger mellem den gamle station og bibliotekstorvet / Halsskovvej. Fra færgeleje til
Læs mereGrøn strategi i Næstved Kommune
Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...
Læs mereBynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker
Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur
Læs mereFRØKÆRPARKEN 2030. en visionsplan for de grønne områder
FRØKÆRPARKEN 2030 en visionsplan for de grønne områder FORORD/ INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en vision? Et billede af en foretrukken fremtidig tilstand, en beskrivelse af hvordan noget vil se ud om et antal
Læs mereVISION FOR SKANDERBORG MIDTBY
VISION FOR SKANDERBORG MIDTBY VISION FOR - SKANDERBORG MIDTBY - En by vil ikke vil hjem fra - Indbydende gennem iscenesættelse af gaden - Fælles vi - Attraktiv for børnefamilier - Byens skal samles for
Læs mereNotat, december Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge
Notat, december 2018 Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge Indhold 1. Indledning... 3 2. Opdateret helhedsplan for stationsområdet i Vinge... 4 3. Planer for Vinge... 8 4. Vinges vision
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereOpsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer
Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer Boligudvikling og infrastruktur Emne Bemærkninger Plancher med tegninger fra borgermødet Blåt scenarie Fordele: Meget attraktivt;
Læs mereTrafik- og byrumsplan sikre skoleveje til skolen i Sjællandsgade. Vejforum d Ved Filip Zibrandtsen og Anne Sophie Hjermind
Trafik- og byrumsplan sikre skoleveje til skolen i Sjællandsgade Vejforum d. 6.12.2007 Ved Filip Zibrandtsen og Anne Sophie Hjermind Geografisk afgrænsning Områdefornyelse og Kvarterløftområde Aktive borgere
Læs mereUdvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør
ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør Furesø fra 1850 til 2018 1850 2018 Område 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2018 Værløse 2.546 5.072 9.936 16.339 16.835 18.664 19.163 20.041 Farum 4.074 8.072 15.611
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereSide 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan
Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen
Læs mereHELHEDSPLAN VELKOMMEN FÆLLESBO, HERNING AFD. 106
HELHEDSPLAN VELKOMMEN HELHEDSPLAN Dagsorden 1. Introduktion til hvad det vil sige at arbejde med fremtidssikring. 2. Gruppearbejde med fremtidsværkstedet. 3. Præsentation af området med fokus på muligheder
Læs mereDen flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.
Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem
Læs merePARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?
Læs merePROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding
HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en
Læs mereNordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG
BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver
Læs mereNordre Fasanvej Kvarteret. Et GRØNT, SPISELIGT og. KLIMATILPASSET kvarter. d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m
Nordre Fasanvej Kvarteret Et GRØNT, SPISELIGT og KLIMATILPASSET kvarter d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m Vores kvarter skal være et mere grønt og spiseligt kvarter. Vi skal bruge regnvand og klimatilpasning
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs mereKVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september Målsætning for indsatsområdet: at få skabt et identitetsskabende grønt rum.
KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september 2011 By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Målsætning for indsatsområdet: at få
Læs mereBORGERPANELET VORES ODENSE
BORGERPANELET VORES ODENSE Tema: Danmarks grønneste storby Samlede resultater 2. kvartal, maj 2017 KORT OM UNDERSØGELSEN Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel. Nærværende
Læs mereMorgendagens landskaber
Morgendagens landskaber Anne-Mette Hjalager Center for Landdistriktsforskning Syddansk Universitet Byplanmødet 2012 Indgangsbøn: Behøver vi at være så bange for landskabsforandringer? Skræmmebilledet
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereBYRUMSANALYSE OPGAVEARK 1
BYRUMSANALYSE OPGAVEARK 1 Byrum, hvad er det egentlig for noget? Det er de rum der skabes mellem husene, det er pladser, parker, veje, osv. Byer er planlagte ned til mindste detalje, men det er dem der
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mereMenneskevenlige, bæredygtige g byer
Menneskevenlige, bæredygtige g byer Veksø Taulov 19.maj 2010 Lars Gemzøe Arkitekt M.A.A. Lektor i Urban Design Associeret partner, GEHL Architects ApS Urban Quality Consultants Nye udfordringer Sundhed
Læs mereKULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv
KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for
Læs mereFriluftsstrategi
Friluftsstrategi 2017-2024 3 5 6 8 9 10 11 Vision for friluftslivet Mål for friluftslivet Handlinger for friluftslivet Tilgængelighed og sammenhænge Regionale ruter og muligheder Friluftsliv i byen Formidling
Læs mereProjektoversigt Nordre Fasanvej Kvarteret
Projektoversigt Nordre 4. oktober 2018 Sagsbeh.:BHW J.nr.: 01.11.20-P20-25-18 By Byggeri og Ejendomme TEMA PROJEKT KORT BESKRIVELSE NORD/SYD GENNEMFØRT SUCCESKRITERIE Tryg færden Kronprinsesse Sofies Vej
Læs mereIDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling
IDÉGRUNDLAG Anvendelse Anvendelse af af belysningsplan belysningsplan fra strategi til handling Fra strategi til handling Niels Knudsen Niels Knudsen Belysningsingeniør Frederiksberg Kommune Belysningsingeniør
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereDRONNINGLUND I FORANDRING
DRONNINGLUND I FORANDRING Dagsorden for midtbyrådsmødet 1. Velkomst / v. Karsten Frederiksen 2. Vision / v. Steven 3. Præsentation af samlet projektforslag / v. Claus Otto 4. Designguiden/ v. Tine/Steven
Læs mereAKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER
AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen Projekt:
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereCARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010
CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade
Læs mereVELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK
VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,
Læs mereBynatur og livskvalitet
AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet
Læs mereSTRATEGI. Prioriterede indsatser. Bedre forbindelser for bløde trafikanter
Prioriterede indsatser STRATEGI Bedre forbindelser for bløde trafikanter NORDREFASANVEJ.FREDERIKSBERG.DK FACEBOOK.COM/NORDREFASANVEJKVARTERET INSTAGRAM.COM/NORDREFASANVEJKVARTERET 1 2 Strategi - Bedre
Læs mereByer i 21 årh. - hvordan?
Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede
Læs mereBagsværd Bymidte - Helhedsplan
- ViaTrafik Bagsværd Bymidte Helhedsplan Workshop d. 7. September 2017 1 Vision/ Et samlet centerområde Bagsværd Bymidte skal styrkes som centerområde og indkøbssted for borgerne i Bagsværd, så det i højere
Læs mereaarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mere