Operasæsonen i Tisvilde Bio

Transkript

1 Operasæsonen i Tisvilde Bio Operagruppen i Tisvilde Bio har besluttet at satse på live forestillinger fra europæiske operahuse i den kommende sæson. Det er så hyggeligt, når vi kan sætte os tilrette i biografens bløde sæder samtidig med, at publikum i det pågældende operahus er ved at være på plads. Og forventningens glæde stiger, når vi ved, at det sker lige nu, og at mange tusinder sidder rundt omkring i biograferne og oplever den samme forestilling som os. Men vi har også to operaer på programmet, der er optaget tidligere i 2015 dramatiske Turandot i en optagelse fra den flydende scene i Bregenz og Beethovens eneste opera: Fidelio - fra Salzburg. Ud over operaen i november får vi også et teaterstykke og en ballet live fra Det kgl. Teater men ved først i næste måned, hvad det bliver. Samtidig satser vi på at få rettigheder til at transmittere endnu en koncert med den hollandske violinist og dirigent André Rieu. Hans live koncert i sommer i Tisvilde Bio var en stor succes. Vær opmærksom på, at forestillingernes starttidspunkt varierer mellem klokken 19.30, og Onsdag 25. november kl : Live Carl Maria von Webers Jægerbruden fra Det kgl. Teater i en opsætning af Kasper Bech Holten Torsdag 17. december kl : Live Berlioz Faust fra Bastilleoperaen i Paris med blandt andre Jonas Kaufmann Torsdag 11. februar kl : Live Verdis Trubaduren fra Bastilleoperaen med blandt andre Anna Netrebko Mandag 28. marts kl : Optaget version - Puccinis Turandot fra Bregenz med blandt andre Rafael Rojas Tirsdag 26. april kl Live - Rigoletto fra Bastilleoperaen med blandt andre Michael Fabiano Torsdag 26. maj kl Live - Romeo og Julie fra Barcelona med blandt andre Elina Garanča Tirsdag 28. juni kl : Optaget version Beethovens Fidelio fra Salzburg med blandt andre Jonas Kaufmann Vi glæder os til, at de sidste to brikker fra Det kgl. Teater falder på plads, så hold øje med Tisvilde Bios hjemmeside og de lokale medier.

2 Billetter til live forestillinger kan købes (og ikke bestilles) på så snart plakaten er lagt ind på biografens hjemmeside. Prisen er som sidste sæson 200 kr. De båndede versioner af operaerne koster 165 kr. og kan både købes OG bestilles på hjemmesiden og i billetsalgets åbningstid en time før filmforestillingerne på telefon: På gensyn! Onsdag 25. november kl Jægerbruden, opera af Carl Maria von Weber live fra Det Kongelige Teater Kasper Bech Holten Kasper Bech Holten vender tilbage til Det Kongelige Teater som instruktør på det tyske nationalklenodie Jægerbruden. Operaen er et romantisk mesterværk af den tyske komponist Carl Maria von Weber, der bygger på et sagn fra de store tyske skove om Djævelens ondskab, kærlighedens styrke og det godes magt. For at kunne gifte sig med sin elskede Agathe sælger jægeren Max sin sjæl til Djævelen for syv magiske geværkugler. Seks af dem vil ramme ethvert mål, Max ønsker. Den syvende kugle, derimod, råder Djævelen over. I Kasper Holtens version bliver det gamle sagn til en hjerteskærende beretning om, hvad krig gør ved mennesker, der kæmper fjernt fra hjemmet og vender hjem med blødende sår på sjælen. Handlingen rykkes fra de dybe, tyske skove til et samfund, der lever i blodsudgydelsernes skygge. For de overlevende soldater raser en indre krig uden udsigt til våbenhvile. Forestillingen dirigeres af tyske Dirk Kaftan, der siden 2013 har været chefdirigent ved Operaen i Graz. På scenen møder vi Det Kongelige Teaters egne operasolister samt gæstesolister, heriblandt verdenstenoren Michael Schade, der for første gang kan opleves på Det Kongelige Teater. Jægerbruden synges på tysk med danske undertekster og er en co-produktion med Royal Opera House Covent Garden i London.

3 Torsdag 17. december kl La Damnation de Faust (Fordømmelsen af Faust) Live opera fra Pariseroperaen At omsætte et af verdenslitteraturens store værker til opera kan være en udfordring for en komponist. Berlioz selv havde ikke forudset en sceneopførelse af La Damnation de Faust. Der eksisterer i dag tre operaer baseret på Goethes Faust, nemlig Gounods Faust fra 1859, Boitos Mefistofeles fra 1868 og så Berlioz La Damnation de Faust. Alle værker bygger på første del af Faust, kendt som Gretchenhistorien. Hos Berlioz bruges navnet Marguerite. At opsætte La Damnation de Faust er også en stor udfordring for enhver sceneinstruktør. Det er først med mere moderne teknikker, at den virkelig er blevet omsat til bemærkelsesværdige internationale produktioner. Opera-oratorie eller koncert-opera er nok den betegnelse, der passer bedst på operaen. Uropførelsen var som koncert-opera i Paris 1846, og dette fortsatte til 1893 (Berlioz døde 1869), hvor den blev uropført som sceneopera. Hector Berlioz: Denne vidunderlige bog (Goethes Faust) fascinerede mig fra begyndelsen. Jeg kunne ikke lægge den fra mig. Jeg læste den uophørligt, under måltider, i teatret, på gaden, overalt. Det blev i første omgang til musik baseret på nogle vers. Der skulle gå atten år, før 1. akt af Goethes Faust blev til La Damnation de Faust, tilpasset fransk operatradition. Det er kærlighedshistorien mellem Faust og Marguerite (Gretchen), om den aldrende lærde, der indgår en kontrakt med djævlen, får sin ungdom tilbage, forfører og derefter opgiver den unge uskyldige Marguerite, svigter hende så hun i sit vanvid drukner deres barn, bliver dømt og henrettet. I Berlioz udgave er delen om barnet udeladt. Berlioz beskriver i sine erindringer om uropførelsen (koncertopførelse) og sin skuffelse over parisernes reaktion: Intet i hele min kunstneriske karriere har nogensinde såret mig så dybt som denne uventede ligegyldighed. Det var en grusom opdagelse, men nyttig i den forstand, at jeg profiterede af det og fra den tid aldrig risikerede så meget som tyve franc på populariteten af min musik hos den parisiske offentlighed. Jeg håber inderligt, at det aldrig kan ske igen, selv hvis jeg skulle leve hundrede år. I 1858, i en alder af 55, sagde Berlioz om sine værker: "Det er netop deres udtryksfuldhed, deres indre ild og rytmiske originalitet, der har gjort dem den største skade på grund af de kvaliteter, de kræver af de optrædende. Alle bekymrer sig om at udføre dem godt nok, dirigenten mest af alt, han må føle som jeg føler. Mine værker kræver en kombination af uimodståelig verve og største præcision, en kontrolleret voldsomhed, en drømmeagtig følsomhed, uden hvilken den væsentlige karakter af mine sætninger er forfalsket eller endda udslettet." La Damnation de Faust er et stort værk, der i vid udstrækning udnytter stemmer til at bære musikken. Ligesom mange af Berlioz øvrige hovedværker er det baseret på originalteksterne. Berlioz blander og reviderer frit denne kildetekst så den passer til de dramatiske behov i hans egen musik. Her er stort orkester, kæmpe kor, børnekor, ungarsk dans mv. I den forestilling der vises her fra Pariseroperaen, er der noget at glæde sig til. Her er samlet nogle af de allerbedste kræfter inden for moderne opera, det gælder sangere, dirigent, og for sceneinstruktøren Alvis Hermanis er det en konstant udfordring at bringe den dramatiske kraft i denne Légende Dramatique til live på scenen, en udfordring han villigt har accepteret. Handlingen

4 Den aldrende lærde Faust overvejer fornyelse af naturen. Han hører bønder synge og danse og han indser, at deres enkle lykke er noget, han aldrig vil opleve. En hær marcherer forbi i det fjerne (ungarskmarch). Faust forstår ikke, hvorfor soldaterne er så begejstret for ære og berømmelse. Faust er deprimeret vendt tilbage til sit studie. Selv søgen efter visdom kan ikke længere inspirere ham. Træt af livet er han ved at begå selvmord, da lyden af kirkeklokker og en påskesalme minder ham om hans ungdom, dengang han stadig havde troen på religionen. Pludselig viser Mephistopheles sig, ironisk kommenterer han Fausts tilsyneladende kovending. Han tilbyder at tage Faust med på en rejse, lover ham genoprettelsen af hans ungdom og opfyldelse af alle hans ønsker. Faust accepterer. Mephistopheles og Faust ankommer til Auerbachs værtshus i Leipzig, hvor Brander, en studerende, synger en sang om en rotte, hvis høje liv i et køkken afsluttes ved en dosis gift. De andre gæster afslutter med et ironisk "Amen", og Mefistofeles fortsætter med en anden sang om en loppe, der bringer sine slægtninge til at angribe en hel kongelig domstol. Faust væmmes ved vulgariteten af det hele og forlanger, de skal tage et andet sted hen. På en eng ved Elben hviler Faust sig, Mefistofeles viser Faust et drømmesyn af en smuk kvinde ved navn Marguerite, og Faust forelsker sig i hende. Han råber hendes navn, og Mephistopheles lover at føre Faust til hende. Sammen med en gruppe studerende og soldaterkommer de ind i byen, hvor hun bor. Faust og Mefistofeles skjuler sig i Marguerites værelse. Faust føler, at han i hende vil finde sit ideal om en ren og uskyldig kvinde ("Merci, doux Crépuscule"). Marguerite kommer ind og synger en ballade om Kongen af Thule, som altid forblev trofast mod sin tabte kærlighed. Mephistopheles fremtryller ånder til at bedrage pigen og synger en sarkastisk serenade udenfor hendes vindue, forudsigende hendes tab af uskyld. Da ånderne er forsvundet, træder Faust frem. Marguerite indrømmer, at hun har drømt om ham, ligesom han har drømt om hende, og de erklærer deres kærlighed til hinanden. Netop da kommer Mefistofeles ind og advarer dem om, at pigens rygte skal bevares, naboerne har opdaget, at der er en mand i Marguerites værelse og har kaldt på hendes mor. Efter et forhastet farvelundslipper Faust og Mefistofeles. Faust har forført og derefter opgivet Marguerite, som stadig venter på hans tilbagevenden ("D'amour l'ardente flamme"). Hun kan høre soldater og studerende i det fjerne, der minder hende om natten Faust først kom til hendes hus. Men denne gang er han ikke blandt dem. Faust, der tilsyneladende har glemt Marguerite, opfordrer naturen til at helbrede ham for hans verdenstræthed. Mephistopheles viser sig og fortæller ham, at Marguerite er i fængsel. Hun havde ved et uheld givet sin mor for meget af en sovedrik og dermed kommet til at dræbe hende. Hun vil blive hængt den næste dag. Faust går i panik, men Mephistopheles hævder, at han kan redde hende, hvis Faust opgiver sin sjæl til ham. Faust der ikke kan tænke på noget andet end at redde Marguerite, samtykker. I cellen hos Marguerite afslår denne at lade sig frelse trods Fausts bønner, hun vil blive og afvente sin straf. Faust og Mephistopheles flygter fra fængslet, og Faust bliver forskrækket, da han ser dæmoniske åbenbaringer. Landskabet bliver mere og mere forfærdelig og grotesk, og endelig indser han, at Mephistopheles har ført ham direkte ind i helvede. Dæmoner og forbandede ånder hilser Mephistopheles i et mystisk infernalsk sprog og byder Faust velkommen blandt dem til evig pinsel. Marguerite beder inderligt i sin celle, hendes bøn høres, og hun bydes velkommen i himlen. I den oprindelige udgave af Goethes Faust går Gretchen (Marguerite), der nu er i himmelen, i forbøn for Faust, og han bliver frelst fra helvede. Medvirkende Philippe Jordan er schweizisk dirigent og musikdirektør for Opéra national de Paris fra 2009, indtil videre til Han er pt. i gang med at gennemføre den første rate af en Berlioz cyklus, der kommer til at fortsætte over flere sæsoner. Med sine 41 år hører han til blandt de mest talentfulde dirigenter i sin generation. Derudover er han tilknyttet Wiener symfonikerne som chefdirigent i sæsonen 2014/2015. Philippe Jordan er musikalsk vidunderbarn, han startede som 6- årig. Som 16- årig erhvervede han sit eksamensbevis i klaverinstruktion med udmærkelse. Han har som ganske

5 ung arbejdet som assistent for Jeffrey Tate på Richard Wagners Nibelungens Ring på Châtelet i Paris. Philippe Jordan har virket på de største operascener i verden. Ud over at være dirigent optræder han også som pianist, blandt andet ved Schubertiade Schwarzenberg. Alvis Hermanis er lettisk skuespiller, dramatiker, teaterdirektør og scenograf. Da et schweizisk kulturmagasin i 2012 adspurgte teatereksperter fra 20 forskellige lande, var Hermanis på listen over de ti mest indflydelsesrige europæiske teaterpersonligheder i det seneste årti. Hermanis har instrueret flere teaterstykker i Østrig, Tyskland, Rusland, Schweiz blandt andre. Han har en langvarig karriere bag sig i tysktalende teatre. I 2014 blev han ansvarlig for en produktion af Trubaduren med Anna Netrebko, Marie-Nicole Lemieux, Francesco Meli og Plácido Domingo. Her forvandlede Hermanis The Great Festival Hall til et gigantisk museum med bevægelige vægge, og sangerne optrådte som museets kustoder og personer fra malerierne. Han har vundet priser både som skuespiller og scenograf. Jonas Kaufmann (Faust)er tysk tenor. Han er bedst kendt for sine præstationer i spinto roller (forstærket/kraftfuld stemme) som Don José i Carmen, Cavaradossi i Tosca, Maurizio i Adriana Lecouvreur og titelrollen i Don Carlos. Han har også sunget førende tenorroller i operaer af Richard Wagner med succes i Tyskland og i udlandet, især på Metropolitan operaen. Jonas Kaufmann har optrådt på de fleste store operascener rundt omkring. I april 2011 vendte han tilbage til Metropolitan Opera som Siegmund i instruktøren Robert Lepages nye produktion af Richard Wagners Valkyrien. Den 15. februar 2013 fik han sin første optræden i titelrollen som Parsifal på Metropolitan, og i juli 2013 blev Kaufmann tildelt titel af Kammersanger ved den bayerske Statsopera af det bayerske ministerium for kunst. Han regnes i dag for en af verdens førende tenorer. Bryn Terfel (Mephistopheles) er walisisk operasanger (basbaryton). Han studerede ved Guildhall School of Music and Drama fra 1984 til 1989 og blev ved sin eksamen tildelt guldmedalje. Allerede samme sommer sang han en rolle i Don Giovanni på Drottningholm Operaen i Stockholm. Han har sunget i operahuse i USA og i Europa og blev først kendt for sine roller i operaer af Mozart især Figaro og Don Giovanni, men har efterfølgende flyttet sin opmærksomhed mod tungere roller, især dem af Wagner. Bryn Terfel har sunget på bla. La Scala og ved flere Promenadekoncerter mv. Han påtog sig rollen som Wotan til premieren i opførelsen af Robert Lepage 's nye Metropolitan iscenesættelse af Wagners Ring Han sang Wotan i alle tre af de fire Ringoperaer, Rhinguldet, Valkyrien og Siegfried. Sophie Koch (Marguerite)er fransk sopran, der i slutningen af 1990'erne begyndte at etablere en karriere i førende operahuse som lyrisk mezzosopran. Hun er særligt velegnet til bukseroller. Hun studerede ved Paris Konservatorium hos den store sanger Jane Berbié. Hun dimitterede med en førstepræmie. Hun begyndte sin sangkarriere i Frankrig. Sophie Koch har sunget på de fleste store operascener i Europa. Sophie Koch har et meget stort repertoire. Det omfatter ikke kun standarder som Hansel und Gretel, Il Barbiere di Siviglia, Zauberflöte, Les Contes d'hoffmann, Werther, Faust, Verdis Falstaff, og Don Carlos, men også tidlige operaer såsom L'incoronazione de Poppea, La Favola d'orfeo, Dido og Aeneas, og Ascanio. Hendes tyvende århundredes repertoire omfatter Prokofievs Kærligheden til de tre appelsiner. Edwin Crossley-Mercer (Brander)er baryton, der hører til den unge generation af franske sangere. Han har allerede sunget på nogle af de mest fremtrædende operahuse i Europa. I 2007 blev han HSBC fundament prisvinder på Festival d'aix-en-provence og vandt 1. præmie som bedste sanger ved Lili og Nadia Boulanger International Voice Competition i Paris. Crossley-Mercer har bla. en stor karriere inden for barokopera. Han debuterede som Leporello i Don Giovanni på Glyndebourne Festival 2014 og var Pollux i den franske barokopera Castor et Pollux af Jean Philippe Rameau på Theatre de ChampsElysées i Paris. I april-maj 2015 sang han Papageno i Robert Carsens produktion af Tryllefløjten på Opéra national de Paris.

6