Dan K. Månsson. Lermosevej 45, 4800 Nykøbing F. Tlf skype: dan.kofoed.mansson -

Transkript

1 sjaelesorg.dk i al fortrolighed Dan K. Månsson. Lermosevej 45, 4800 Nykøbing F. Tlf post@sjaelesorg.dk skype: dan.kofoed.mansson - Foredrag I Ved Dan K. Månsson Hvad er sjælesorg? Et bud på sjælesorgens væsen som kirkelig og diakonal disciplin. Hvem søger sjælesorg? Hvad adskiller sjælesorgen fra terapi? Hvad kan sjælesorgen, som en snak med en god ven/veninde ikke kan? Hvornår er en samtale bare en go snak, hvornår bliver den terapi, og hvornår er det sjælesorg? Kan alle øve sjælesorg eller hvad skal der til? Den svære samtale Man kan opleve samtaler med mennesker givende, udfordrende og tærende. I samtalen lukkes vi af og til ind i en verden, hvor meningsløshed og håbløshed får ord til at blegne. Af og til kan man opleve sig mislykket som medarbejder. Foredraget og den efterfølgende dialog skal give frimodighed til at være den samtalepartner, man er. Et spørgsmål er også, hvem samtalen er svær for? Hvad sker der med troen, når det ufattelige sker? Det sker, at vi mødes af noget så svært og tungt, at vi ikke kan overskue, hvordan vi skal komme videre. Det kan være store naturkatastrofer som tsunamien i 2004, der også kom tæt på danskerne - eller det kan være tunge ting i vores eget liv. Hvordan overlever vores tro sådanne ufattelige hændelser? Hvilken trøst kan vi række andre? Sæt grænser! Om at være medarbejder et sted, hvor mennesker af og til er grænseoverskridende, hvor det er udmattende at være medarbejder, og om at turde sætte grænser i samtale og samværsformer til gavn for fællesskabet. Hvad gør livsbagagen ved os? Om det psykiske landskab og de livserfaringer, som gør os til dem vi er i dag, - og de andre til dem, de er. Vi kunne også spørge Holberg: Hvorfor drikker Jeppe? Medfølelse og afmagt Foredraget sætter fokus på kunsten at være medvandrer i et andet menneskes livshistorie, når livet gør allermest ondt. Magtesløsheden kan opleves uudholdelig. At have medfølelse og føle afmagt er stærke kræfter, som vi kender til i større eller mindre grad, alt efter de udfordringer livet stiller os. Undervejs i foredraget kommer en historie om afmagt fra det virkelige liv. Fortællingen er fængselspræstens og den dødsdømtes. Refleksionen er min.

2 Udbrændt eller lidt sveden i kanten? Det høres jævnligt Jeg er helt udbrændt! Hvornår er man udbrændt? Alt for mange oplever sig sveden i kanten og får en sygemelding fra arbejdet i nogle uger. Hvorfor bliver man udbrændt eller sveden i kanten? Jeg præsenterer en norsk forklaringsmodel, som kan bruges i et samtaleforløb. Kun skyldige kan tilgives! I dette foredrag arbejder jeg med skyld- og tilgivelsesbegrebet. Mange mennesker, som har oplevet krænkelser af den ene eller anden slags og mennesker med lavt selvværd påtager sig en skyld, som de slet ikke skulle have. Deres kamp for tilgivelse bliver urimelig. Tilgivelse og tilgivelse er heller ikke det samme, så det er vigtigt at kunne skelne. Ingen fremtid uden tilgivelse Med udgangspunkt i den sydafrikanske biskop Desmond Tuto s erfaringer fra Sandheds- og Forsoningskommissionens arbejde og hans bog Ingen fremtid uden tilgivelse aktualiseres tilgivelsen ind i den virkelighed, som mange af os kender alt for godt. Mennesker, familier og venskaber går i stykker, men hvor bliver tilgivelsen af? Om skyld skam tilgivelse og kærlighed i hverdagens små fortrædeligheder og i livsødelæggende handlinger. Kunsten at sige undskyld De kendte siger undskyld for åben skærm. Vi andre siger det også af og til. Hvad er forskellen på at sige undskyld og undskyld? Hvorfor tager nogle ikke imod en undskyldning? Vi kender det jo godt. Vi har kvajet os og vil gerne sige undskyld, men hvordan? Eller et andet menneske har såret os. Det ødelægger relationen. Nogle gange sætter det sig som bitterhed eller udvikler sig til et fjendskab. Hvordan kommer vi videre? Trøst - når den er bedst! Mange af os vil gerne kunne trøste. Vi leder efter de bedste ord, vi kan sige til familie og venner, der er alvorligt syge eller har mistet en livsledsager. Alligevel kan vi have en følelse af ikke at lykkes. Nogle af os undlader at besøge eller lader som om vi ikke ser, så vi undgår at møde den sørgende. Den sørgende har en oplevelse af svigt fra familie og venner. Og selv de, som aflægger et besøg, efterlader den sørgende mere ensom end før besøget. Hvad er det, som går galt? Hvorfor er det så svært at trøste? Med C. S. Lewis i sorgens landskab Den engelske forfatter C. S. Lewis, kendt for Narnia-historierne, mistede som barn sin mor og sin barnetro. Som ung ateist udfordres han på ny af kristendommen. Han skriver bl.a. en bog om lidelsens problem, som noget af vejen forsøger at forklare lidelsen. Bogen fik stor opmærksomhed. Først da han i en moden alder fandt sit livs kærlighed, som han alt for hurtigt mistede igen, blev lidelsen erfaret og bearbejdet på en ny måde. Han skriver En sorgens dagbog. Gennem C. S. Lewis eksempel spejler jeg erfaringer, mennesker i dag gør sig i sorgens landskab. Foredraget veksler med filmklip fra bl.a. Shadowland, filmatiseringen over Lewis liv.

3 Jobs Bog - Et spejl for det lidende menneske! Jobs Bog i Bibelen giver en fantastisk beskrivelse af et lidende menneske og dets kamp for at forstå meningen med lidelsen. Jeg arbejder med at bruge fortællingen som et slags spejl for de mennesker, som kender til lidelse på forskellig vis. Jobs Bog - Et spejl for sand og troværdig hjælpekunst! Jobs Bog er ikke kun historien om et lidende menneske. Det er også historien om gode venners forsøg på at hjælpe en lidende ven. Det er nemt at pege fingre af vennerne. Jeg har nogle gange holdt et dobbeltforedrag, hvor jeg i andet foredrag lader fortællingen i Jobs Bog være et refleksionsspejl for os og vore måder at møde et lidende medmenneske. Han er her endnu, Job fra Us Jobs Bog i Bibelen giver en fantastisk beskrivelse af et lidende menneske og dets kamp for at forstå meningen med lidelsen. Den er samtidig et eksempel på det, Søren Kierkegaard siger her: At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Det er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Gennem genfortælling af Jobs Bog og refleksioner tegner jeg billedet af en nutidig Job. Når menighed og kristendom bliver usund! Jeg har talt med en del mennesker, som har været involveret i usunde kristelige miljøer. Nogle kristne menigheder udvikler desværre sektlignende træk, som på ingen måder er sunde for mennesker, hverken åndeligt eller psykisk. En ting er at flytte ud af menigheden, en anden er at flytte menigheden ud af ens sind og tanker. Det er en lang og anstrengende proces med skammen som tro følgesvend. Sjælesorg i forkyndelsen En betydelig del af sjælesorgen øves gennem den kristne forkyndelse i kirke og missionshus. Er væksten i individuel sjælesorg et udtryk for, at forkyndelsen ikke bibringer den hjælp, mennesker behøver? Eller er den et udtryk for en forfejlet forkyndelse - i værste fald med ekklesiogene neuroser til følge? Hvordan giver vi forkyndelsen en sjælesørgerisk grundtone? Sjælesorg hos Luther er et foredrag som trækker tråde fra Martin Luther og frem til i dag. Jeg holder meget af Luthers teologi, specielt fordi den tager det liv, mennesker lever, alvorligt. Bibelbrug i sjælesorg Måden Bibelen er blevet brugt i den sjælesørgeriske samtale har ændret sig med tiden. Jeg vil give eksempler på tidligere tiders bibelbrug i sjælesorgen. I de seneste årtier har bibelbrugen både været meget omdiskuteret, ligesom den er blevet udfoldet på nye måder i forskellige sjælesorgstraditioner. For et træ er der håb - om brydningen mellem livet og troen Gennem oplæg og drøftelser kommer vi ind på sjælesorgens vinkel på forholdet mellem tro og psykologi. Hvordan kan vi tænke og tale om troen i det diakonale arbejde?

4 Sjælesorg med børn Foredraget henvender sig specielt til mennesker, som arbejder med børn i de kirkelige miljøer. Vi har haft en del fokus på børn og sorg, og det er vigtigt. Børn kan imidlertid også tumle med en række andre eksistentielle og åndelige temaer, som medarbejdere i det kristne børnearbejde (klubber og lejre) møder. Hvordan møder vi børnene, så de reelt bliver mødt og får mod til at leve deres liv. Al ordentlig sjælesorg udspringer af teologi! Hvordan er det lige, det forholder sig med teologi og sjælesorg? Sjælesorg er jo diakoni, altså teologi i praksis. Så hvad er det, teologien kan befrugte den gode og fortrolige eksistentielle samtale med? Eller er det omvendt: Al ordentlig teologi udspringer af sjælesorg! Psykologi og teologi i sjælesorgssamtalen Foredraget sætter fokus på sjælesorgens egenart i forhold til terapi. Hvilken plads har psykologien og teologien i sjælesorgen? Hvad er misbrug af terapi i sjælesorgen? Kan teologien også misbruges i sjælesorgen? Al ordentlig sjælesorg udspringer af god teologi! Og en god sjælesørger kender psykologien. Begge dele bidrager til troværdige og fortrolige eksistentielle samtaler. Et oplagt foredrag for kirkens sjælesorgsteam. Foredraget blev første gang holdt for en flot sjælesørgere i to århusianske netværk. Åndelig omsorg i sygeplejen Foredraget er oprindeligt udarbejdet som undervisning for sygeplejestuderende. Da jeg er sjælesørger og teolog kommer jeg fra en position, mens plejepersonale kommer fra en anden position. Derfor lægger jeg op til dialog, til personlig og faglig refleksion i det omfang tilhørerne er indstillet på det. Åndelig omsorg i plejen af døende Første gang foredraget blev holdt var tilhørerne en flok hjemmesygeplejersker og hjemmehjælpere, der jævnligt oplevede at have døende borgere. Deres erfaring var, at døende borgere stillede alle de eksistentielle spørgsmål, når mørket sænkede sig om aftenen, og hvad gør man så? Hvorfor skærer de i sig selv? - Et foredrag specielt for os, som ikke forstår, hvorfor de unge skærer i sig selv, forsøger selvmord, har anoreksi eller bulimi. Hvorfor hjælper det ikke at skælde dem? Hvad kan vi gøre som pårørende og medmennesker? Foredraget lægger op til samtale i anden halvleg. Om lidt bli r her stille Om lidt er det forbi. Fik du set det, du ville? - Et foredrag om det, alle tænker på, men få taler om: døden. Som præst har jeg flere gange siddet og talt med seniorer, som i årevis havde lyst til at tale med deres ægtefælle om døden, både det før og efter, men de fik det aldrig gjort. Og nu var det for sent. Så de måtte nøjes med at tale med præsten. I foredraget forsøger jeg at sætte ord på noget af det, det er så svært at snakke om.

5 Jeg kan ikke mere! Hverdagslivet med demens Foredraget drejer sig om det at være ægtefælle/partner, barn, pårørende eller ven til et menneske, som er på vej til at blive eller er plejekrævende. Måske bor vedkomne nu på plejehjem. Det gør noget ved os, når et nærtstående menneske forandrer sig og fremmedgøres for øjnene af os. Sammen med sliddet og trætheden, følger en masse bekymringer, magtesløshed, hjemløs kærlighed, ensomhed, vrede, skyld og en masse andre udfordrende følelser. Hvad gør man, når ansvaret for, afhængigheden af og kærligheden til et andet menneske bliver en alt for stor byrde? Hvor går man hen med sine spørgsmål om meningen, om lidelsen, om ansvar og afmagt, ja kort sagt om livet? Et foredrag om livet som pårørende, når det er vanskeligst. Kursus om den gode samtale Kurset er holdt over tre aftener for en flok frivillige i et tilbud om telefonisk rådgivning. De tre aftener havde disse overskrifter: 1. Pejlemærker for den gode samtale - om at lytte og bruge ord 2. Pejlemærker for den gode relation - om de tydelige rammer for samtale 3. Pejlemærker i det psykiske landskab - om os selv og mennesker, vi møder

6 sjaelesorg.dk i al fortrolighed Dan K. Månsson. Lermosevej 45, 4800 Nykøbing F. Tlf post@sjaelesorg.dk skype: dan.kofoed.mansson - Kursusuger Ved Dan K. Månsson Astrid Lindgren og kristendommen Enkeltforedrag eller kursus (5 x 2 lektioner) Astrid Lindgren voksede op med fromme forældre og søndagsskole. I sine børnebøger viser hun en stor fortrolighed med de bibelske fortællinger. Selv vil hun ikke vil kalde sig kristen. Hvad er det, hun kan med de bibelske fortællinger inde i sine egne fortællinger? Og så øser Astrid Lindgren af kilder, der gør hendes bøger for børn om Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe, Brødrene Løvehjerte, Børnene fra Bulderby, Madicken og mange flere til lærebøger i menneskeliv. Kirkehistorier fra Lolland-Falster Enkeltforedrag eller kursus (4 x 2 lektioner + en heldagstur) På Lolland-Falster har vi kirker, hvis historie går rigtig langt tilbage. Vi har også nyere kirker, hvis historie endnu ikke går et halvt århundrede tilbage. Nogle er små, andre er meget store kirker. Kirkernes historie er vævet sammen med klosterhistorien, godsernes historie, byudviklingen og meget mere. Det siges, at Lolland-Falster er de dødes rige, at øernes fede jord ikke har været gunstig for det åndelige og kirkelige liv. Foredraget giver indblik i et spændende og åndrigt liv, som har udfoldet sig og udfolder sig. Foredraget kan kombineres med en udflugt til udvalgte kirker.

7 sjaelesorg.dk i al fortrolighed Dan K. Månsson. Lermosevej 45, 4800 Nykøbing F. Tlf post@sjaelesorg.dk skype: dan.kofoed.mansson - Foredrag II Ved Dan K. Månsson Fortabt i Afrika Jeg har været heldig i flere omgange at rejse i det AIDS-ramte Tanzania og det fattige Etiopien. Det gør et dybt indtryk at møde menneskeskæbner og mærke deres gæstfrihed og livsvilje. Foredraget vil i ord og billeder videreformidle nogle af de indtryk, Afrika har gjort på mig. Dejlig er den himmel blå Et foredrag om tilblivelsen af N.F.S. Grundvigs første kendte sang i julen Det er historien om en ung students åndelige modning, en depression, en fortælledigters gennembrud. Og så skal vi selvfølgelig synge sangen i hele sin længde. Foredraget kan kombineres med et besøg i barndomshjemmet i Udby. Den fortabte søn, Rembrandt Rembrandts liv kunne i udgangspunktet forme sig trygt og godt. Det blev alt andet end rosenrødt! Hvad han tjente, formåede han at formøble bort. Den sidste tid af sit liv vendte han tilbage til rødderne. En bevægelse, som illustreres stærkt og bevægende i billedet Den fortabte søn vender hjem. Historien om en malers skæbne og et maleris betydning. Var Luther musikalsk? - Foredrag i ord, musik og billeder om Luthers syn for sang og musik og hans indsats for at skabe en luthersk sang- og musiktradition. I foredraget indgår musikalske eksempler på Luthers egne sange og musikalske samtid. Den uberegnelige Luther Martin Luthers liv og ærinde med fremdragelse af sider, som ikke altid synes at passe ind i glansbilledet af kirkens reformator. Foredraget kan høres som et oplæg til filmen Luther eller til reformations-jubilæet i Matthäus-passionen En musikalsk gennemgang af Johann Sebastian Bach s mesterværk. Ved hjælp af små klip fra oratoriet gives en fortolkning som kan hjælpe tilhøreren til senere at høre hele værket. Bach kaldes den femte evangelist, fordi han med sin musik fortæller budskabet om Jesus på en unik måde. Opbygningen af hans passioner og kantater har form som en prædiken, så man også kunne kalde Bach for kirkens musikalske forkynder. Og så skal det ikke glemmes, at musikken er skøn at lytte til!

8 Händels Messias Et foredrag om tilblivelsen af oratoriet Messias, og en oversigt over forløbet krydret med eksempler fra oratoriet. Oratoriet blev skrevet på blot tre uger i en periode af Händels liv, som var økonomisk og psykisk vanskelig. Det benytter sig udelukkende af bibelcitater, som knytter til ved adventstidens tre temaer, nemlig profetierne om Jesu komme, begivenhederne omkring Jesu komme som frelser, og endelig løfterne om, at han kommer igen. Foredraget kan kombineres med en tur til et af de steder, hvor oratoriet Messias opføres. Kun én dag, ét øjeblik ad gangen Om den svenske forfatter Lina Sandell, som kun har en enkelt salme med i vores salmebog ( Ingen er så tryg i fare ). Hun har skrevet flere salmer end Grundtvig og haft stor betydning for mennesker i Norden. Hos os er hun mest kendt fra Giro 413. Lina Sandells liv afspejler 1800-tallets fromhedsliv og mandsdominerede kultur. Foredraget om en af det 19. århundredes kvinder krydres med et par fællessange. En eftermiddag eller aften med Højskolesangbogen ved Kirsten & Dan Månsson Vi veksler mellem at synge og høre om et par håndfulde af sangene i Højskolesangbogen. Det bliver en blandet buket af nyt og gammelt, salmer, sange og viser. En sang kan selvfølgelig synges, uden at vi kender forfatter og tilblivelse. Nogle gange åbner historierne om en sang op for endnu flere facetter ved sangen. Uanset om vi synger med eller ej, kan sangen løfte sindets stemning!