suluk 2007 # 03 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! ASS./FOTO/PHOTO: ERLING SVENSEN

Transkript

1 suluk 2007 # 03 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! ASS./FOTO/PHOTO: ERLING SVENSEN

2 Hvis du er vinelsker og bor i Grønland, så er Club Vino noget for dig... Viinnit nuannarigukkit nunatsinnilu najugaqarlutit Club Vino ilinnut naleqqutissaaq... I Club Vino arbejder vi på at finde frem til gode kvalitetsprodukter med relationer til vinens forunderlige verden. Disse produkter kan købes på vores hjemmeside så længe lager haves. Vi ønsker desuden at fremme vinkulturen i Grønland gennem forskellige tiltag. Vi har nedsat en lille redaktion af forskellige eksperter, som sammen udarbejder et interessant og gratis kvartalsblad med spændende artikler. Vi tilbyder vinsmagninger og vinrejser for dem der er interesseret i en ek stra oplevelse. Foruden dette giver vi alle vores medlemmer mulighed for at præge hvilke emner, der skal fokuseres på. Læs mere om klubben og dens aktiviteter på Viinnit silarsuannut attuumassuteqartitsilluta, vinniit nioqqutissiarineqarnermikkut pitsaasut ujartortuarlugit Club Vino-mi suliatsinnik ingerlatsivugut. Nioq qutissallu taakkua toqqorsivitsinni pigitillugit, nittartagarput iserfigalugu pisiarineqarsinnaapput. Kiisalu aamma suliniutit assigiinngitsut aqqutigalugit, Kalaallit Nunaanni viinnit pillugit piorsarsimassuseq siuarsarusupparput. Aaqqissuisoqarfimmik anginngitsunnguamik pilersitsisimavugut immikkut piginnaasalinnik inuttalikkamik. Taakkualu suleqatigiillutik qaammatit pingasukkaarlugit saqqummertartussamik soqutiginartumik akeqanngitsumillu qup persakkamik (aviisimik) saqummersitsisassapput pissanganartunik ima qartartussamik. Immikkullu misigisa qarusuttunut viinninik ussiisitsinerit aammalu viinnit pillugit angalanerit soqutiginnittunut ingerlattarpagut. Tamakkualu saniatigut qulequttanik sunik aallussinerusinnaaneq pillugu, ilaasortagut sunniuteqarnissaannut aamma periarfissikkusuppagut. Klubbe aammalu sammitittagai pillugit annertunerusumik atuarsinnaavatit, una iserfigalugu

3 SHOP ON TOP OF THE WORLD Stort udvalg, lave priser Qinigassat arlallit, akit appasissut Wide selection, low prices Vi fører et kvalitetsudvalg af øl, vin, spiritus, cigaretter, chokolade og parfume til absolut konkurrencedygtige priser. Immiaaqqanik, viinninik, imigassanik, cigaritsinik, sukkulaatinik tipigissaatinillu pitsaasunik akimikkut unammillersinnaasunik qinigassaateqarpugut. Our shop has a large selection of quality beer, wine, spirits, cigarettes, chocolate and perfume at very competitive prices. Husk at du kan handle både ved ankomst og afrejse eller bestille varer inden afrejse på Så kan det ikke være nemmere. God rejse! Eqqaamallugu tikinninni aallannginnermilu pisiniarsinnaagavit imaluunniit piniarsinnaagavit. Pisariinnerusinnaanngilaq. Angalalluarina! Please note that you can shop upon arrival and departure or place your order online at prior to departure. It s that easy. Have a good trip! Prischeck Whisky (100 cl.) Tullamore Dew Finest, Irish cl.) (100 Gin Dry iel Spec y Tanquera l (100 cl.) Smirnoff Vodka Red Labe cl.) Grand Marnier Gul (100 vin (75 cl.) Château de Seguin, Rød de Toilette (50 ml.) Calvin Klein Euphoria Eau r Shave (100 ml.) Lacoste Pour Homme Afte Taxfreepriser Kastrup 139,95 139,95 119,95 209,95 74,95 508,304,- Taxfreepriser Grønland 119,119,74,189,59,415,270,Priser pr

4 Suluk er grønlandsk og betyder»vinge«suluk is the Greenlandic word for»wing«ass./foto/photo: IVARS SILIS Imai News 6 Sermersuarmi ilisimasassanik ujaasineq 15 Kujataani maluginiakkat 22 News 30 Viagra pinngortitameersoq 36 Qaarusuup isertugaatai 44 Itinersuarmi pinnissuseq 60 Meeqqat quppernerat 70 Ingerlaviit nunap assingani 74 Timmisartuutit 75 Indhold News 6 På jagt efter viden i isdybet 17 Sansninger i Sydgrønland 26 News 30 Naturens viagra 38 Klippehulens hemmelighed 48 Skønheden i dybet 62 Børnesiderne 70 Rutekort 74 Flyflåde 75 Suluk #

5 Contents News 6 Search for knowledge in the icy depth 19 Sensations in South Greenland 28 News 30 Nature s own Viagra 40 The cave s secret 52 Beauty in the deep 64 Children s Pages 70 Route Maps 74 The Fleet 75 SULUK AG-mit Air Greenland as sinnerlugu saqqummersinneqarpoq SULUK produceres af AG for Air Greenland as SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG P.O. Box 39, 3900 Nuuk, Greenland Aaqqissuisut/Redaktion/Editing Stina Skifte (akisuss./ansv./ed. in chief) Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ Redaktionsudvalg/Editorial Board Annie Busk Lennert, Tupaarnaq Rosing Olsen, Stina Skifte, Christian Schultz-Lorentzen & Linda Lyberth Nutserisut/Oversættelse/Translation Maria Holm & Gâbánguaq Johansen Ussassaarutit/Annoncer/Advertising Laila Bagge Hansen lailabagge@ag.gl P.O.Box 929, 3900 Nuuk Tlf telefax Ilusilersorneqarfia/ Grafisk tilrettelægning/layout Linda Lyberth AG Reklame P.O. Box 929, 3900 Nuuk Tlf telefax Naqiterneqarfia/Tryk/Printing Special-Trykkeriet Viborg A/S Timmisartumut tikilluaritsi. Air Greenlandip timmisartuussinerani ilorrisimaarnartumik ingerlanissassinnik kissaappassi Velkommen ombord Vi ønsker Dem en god og behagelig rejse på Air Greenlands rutenet Welcome on board We wish you a pleasant journey with Air Greenland Inussiarnersumik inuulluaritsi/ Med venlig hilsen/with kind regards Michael Binzer AQUTSISUUNEQ/ ADM. DIREKTØR/ MANAGING DIRECTOR ISNN Air Greenland inflight magazine 03

6 Remember the CITES permit When you are buying Greenlandic handicraftmade from animals covered by CITES EQQAAMAJUK CITES-imit akuersissut Kalaallit sanalugaannik uumasut nujuartat ilaanit sanaanik pisigaangavit Husk CITES- beviset Når du køber grønlandsk kunsthåndværk fremstillet af dele fra vilde dyr omfattet af CITES INFORMATION TEMPORARY BAN ON EXPORT OF NARWHAL PRODUCTS As from 9 June 2006 there has been a temporary ban on the export of narwhal products. What are the implications of the ban? The ban means that tourists and others are no longer allowed to bring home handicrafts or other products in which parts of the animal are used, eg jewellery and design and art objects, including whole narwhal tusk. The ban also means that local residents may no longer send narwhal gifts abroad or bring along products made of narwhal when they go abroad. For further information, please contact: Department of Environment and Nature P O Box 1614, 3900 Nuuk, Greenland elsc@gh.gl tel , fax INFO MIDLERTIDIGT STOP PÅ EKSPORT AF NARHVALSPRODUKTER Fra 9. juni 2006 blev det besluttet at stoppe midlertidigt for eksport af narhvalsprodukter. Hvad betyder det? Efter forbudet er trådt i kraft, kan blandt andet turister ikke længere hjemtage kunsthåndværk eller andet, hvor narhval eller andre dele fra dyret indgår. Dette gælder f.eks. hele narhvalstænder, smykker og kunsthåndværk fremstillet af narhval. Forbudet betyder også at det ikke længere er muligt for herboende at sende eller medtager gaver fremstillet af dele fra narhval på rejse til udlandet. Mere information kontakt: Direktoratet for Miljø og Natur Postboks 1614, 3900 Nuuk, Greenland elsc@gh.gl tlf , fax ILISIMATITSISSUT QILALUKKAT QERNERTANIT SANAARTUKKANIK AVAMMUT ANNISSUEQQUSIUNNAARALLARNEQ 9. juni 2006-imiit atuutilersumik aalajangerneqarpoq qilalukkat qernertanit sanaartukkanik avammut annissueqqusiunnaarallarnissaq. Qanoq tamanna isumaqarpa? Annissueqqusiunnaarallarnerup atuutilernerata kinguneraa ilaatigut takornariat kusanartulianik, imaluunniit allanik qilalukkat qernertanit pisunik angerlaassisinnaajunnaarnerat. Uani pineqarput qilalukkat qernertat tuugaavi iluitsutillugit, pinnersaasiat aammalu assassukkat kusanartuliat allat qilalukkat qernertat tuugaavinit sanaajusut. Inerteqquteqalerneq aamma kinguneqarpoq, nunatsinni najugaqartut qilalukkat qernertanit pisunik sanaartukkanik nassiussisinnaajunnaarnerannik imaluunniit nunanut allanut angalanermi tunissutissanik qilalukkat qernertanit pisunik sanaartukkanik nassataqarsinnaajunnaarnermik. Paasissutissanik annerusunik pisariaqartitsigaanni attavigineqarsinnaavoq: Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Postbox 1614, 3900 Nuuk, Greenland elsc@gh.gl tlf , fax CITES Nunat tamat akornanni Uumasut nujuartat aamma nunami Naasut Niuerutigineqartarnerat pillugu Isumaqatigiissut Suluk #

7 Sig de med blomster Stort udvalg i grønlandsk husflid og kunsthåndværk. Sæl-, rensdyr- og isbjørneskind. Stort udvalg i gaveartikler. inuk Media ApS 2006 inuk Media ApS 2006 Kom og se mange spændende nyheder nu også armbåndsure Ny Hollandsk hudplejeserie Greenland Naturlige råvarer inuk Media ApS 2006 Assigiinngitsut amerlasuut niivertarfimmi pigaagut. Puisip, tuttut aamma nannup amii, tunissutissarpassuillu allat. Vi har åbent alle ugens 7 dage fra kl Ammavoq/Åbent: Man. - Torsdag... 10:00-17:30 Lørdag... 10:00-13:00 Fredag... 10:00-18:00 Søndag... 10:00-15:00 H.J. Rinksvej 23 - Box Nuuk - Tlf: Fax: og naturligvis Grønlandske smykker! Aqqusinersuaq 12 Postboks Nuuk Telefon Fax nivi@greennet.gl Air Greenland inflight magazine 05

8 Kunngissakkut qujassuteqartut N e w s Kunngikkormiut Kalaallit Nunaanni nuannarineqartorujussuupput, taamaattumik ukioq manna siusinnerusukkut Kunngissaq Frederik aamma Kronprinsesse Mary angajulliliaallu Christian Valdemar Henri John, Danmarkip prinsia, Kalaallit Nunaanni frimærkimut Post Greenlandimit assitaliunneqarmata tamanna innuttaasut nuannarinninnerannut naapertuulluinnarpoq. Kunngikkormiut nuannarineqarluarnerat Kong Christian qulingata 1921-mi Kalaallit Nunaannut tikeraaqqaarneranit aallartissimavoq ingerlaqqissimallunilu naalagaaffeqatigiinnermut ullumikkut kunngimut arnamut, Dronning Margrethe aappaannut. Taamatuttaaq Kunngissaq Frederik kunngikkormiuni siullersaalluni Kalaallit Nunaanni kilometerinik tuusintinik arlalinnik isorartussusilimmik qimussimik angalasimavoq. Kunngissakkullu katinnerminniit qaammatialuit qaangiuttullu pisortatigoortumik angalanerminni siullermi 2004-mi aasaanerani Kalaallit Nunaannut tikeerarmata Kalaallit Nunaannut kissalaartumik misigissuseqarneq ersersinneqarpoq. Kunngissakkut frimærkimut assitaliunneqarsimanerat nuannarineqarluartuusoq qularutissaanngilaq imi Kalaallit Nunaanni frimærkit saqqummersinneqartut nuannarineqarnerpaartaannik toqqaasoqarmat kunngissakkut kalaallisoortut toqqarneqarput. Frimærki nutaaq aqqutigalugu»kunngissaaraq«15. oktober 2005-imi inunngortoq assimut ilaavoq. Assiliisoq tassaavoq Steen Evald, frimærkilu nunarsuaq tamakkerlugu frimærkinik katersisartunit nuannarineqarlualissagunarpoq. Taakkunannga frimærkit Kalaallit Nunaanneersut piumaneqarluareerput, taamaattumillu Post Greenland frimærkinik katersisartunut nittartagaliorsimavoq: Kronprinspar med takker Kongehuset er uhyre populært i Grønland, så det var helt i tråd med folkestemningen, da Post Greenland tidligere på året forevigede Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary på et grønlandsk frimærke med deres førstefødte lille søn, Christian Valdemar Henri John, Prins til Danmark. Kongehusets popularitet går helt tilbage til Kong Christian den tiendes første besøg i Grønland i 1921, over hans søn Kong Frederik den niende, til rigsfællesskabets nuværende monark, Dronning Margrethe den anden. Kronprins Frederik har som den første kongelige desuden gennemført en flere tusinde kilometer lang slæderejse i Grønland. Og de varme følelser til Grønland kom til udtryk, da Kronprinsparret i sommeren 2004 valgte Grønland som mål for deres første officielle rejse få måneder efter deres bryllup. At kronprinsparret er et populært frimærkemotiv er der ingen tvivl om. Ved kåringen af årets grønlandske frimærke 2006 var motivet kronprinsparret i grønlandsk nationaldragt. Med det nye frimærke er»lilleprinsen«født den 15. oktober 2005 kommet med på billedet. Pletskuddet er taget af fotograf Steen Evald og skal nok blive populært blandt alverdens frimærkesamlere. De har i forvejen et så godt øje til grønlandske frimærker, at Post Greenland har oprettet deres egen filateli-website: Crown prince couple immortalized The royals are very popular in Greenland, so it was quite in line with public sentiment when Post Greenland earlier this year immortalized Crown Prince Frederik and Crown Princess Mary on a Greenlandic postage stamp together with their first-born son Christian Valdemar Henri John, Prince of Denmark. The royal family s popularity goes all the way back to King Christian X s first visit to Greenland in 1921, over to his son, King Frederik IX, to the commonwealth s present monarch, Queen Margrethe II. Crown Prince Frederik is the first monarch to have completed a several thousand-kilometre long dog sled journey in Greenland. And warm feelings for Greenland were expressed when the crown prince couple in the summer of 2004 chose Greenland for their first official visit just a few months after their wedding. There is no doubt that the crown prince couple are a very popular motif for a postage stamp. Greenland s stamp of the year in 2006 depicted the crown prince couple dressed in Greenland s national costume. The new postage stamp includes the»little prince«born on October 15th The shot, taken by photographer Steen Evald, will probably become very popular amongst stamp collectors worldwide. Stamps from Greenland are already so popular that Post Greenland has established its own philately-website: Suluk #

9 Air Greenland kalaallit timersortartut pikkorinnerpaat tapiiffigineqartarnerannut aningaasaliisutut ilannguppoq. Air Greenland går nu også på banen og slår et slag for den grønlandske elitesport. Air Greenland joins the field on the side of elite sport in Greenland. Aningaasaliisoq pingaarneq N e w s Air Greenland Team Grønlandimut Kalaallit Nunaanni timersortartunut pikkorinnernut tapiissuteqartartumut aningaasaliisut pingaarnerit akornannut ilannguppoq. Taamaalilluni aningaasaliisut amerlassusissaat naammatsippoq, Team Grønlandip malittarisassaani aningaasaliisut pingaarnerit amerlanerpaamik arfineqpingasuusussaammata. Timersortartunut pikkorinnerpaanut aningaasaleeqataasut allat tassaapput Royal Arctic Line, Tele Greenland, Kalaallit Nunaanni Brugseni, Grønlandsbanken, Nuna- Fonden, INI A/S aamma Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat. Tamatuma saniatigut Air Greenland inunnut ataasiakkaanut suliniutinullu assigiinngitsorpassuarnut aningaasaliisarpoq. Hovedsponsor Main sponsor Air Greenland har meldt sig i rækken af hovedsponsorer for Team Grønland, som støtter elitesporten i Grønland. Hermed er antallet af sponsorer fyldt op, da Team Grønlands vedtægter maksimalt tillader otte hovedsponsorer. De øvrige elitesports-sponsorer er Royal Arctic Line, Tele Greenland, Kalaallit Nunaanni Brugseni, Grønlandsbanken, NunaFonden, Ini A/S og Grønlands Arbejdsgiverforening. Air Greenland sponsorerer desuden en række enkeltpersoner og projekter inden for et vidtforgrenet virkefelt. Air Greenland has stepped forward as main sponsor for Team Greenland, which supports elite sport in Greenland. The maximum number of sponsors has therefore been reached, since Team Greenland, in accordance with its articles, may only have eight main sponsors. The other elite sport sponsors are Royal Arctic Line, Tele Greenland, Kalaallit Nunaanni Brugseni, Grønlandsbanken, the Nuna Foundation, Ini A/S and Greenland s Employers Association. In addition, Air Greenland sponsors a series of individuals and projects in a wide range of fields. Air Greenland inflight magazine 07

10 Iluatsikkaat N e w s Isumaqatiginninniarnerit ilungersunartut ingerlanneqareersullu kalaallit qallunaallu namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitaata suleqatigiissitaa isumaqatigiippoq aatsitassarsiornermit isertitaasinnaasunik tamanik Kalaallit Nunaata pissarsisalernissaa inassutigineqassasoq. 75 millioner koruunit siulliit Kalaallit Nunaata kisimi pissavai. Isertitat sinneri aamma Kalaallit Nunaannut pinnattaritinneqassapput, taakkuli affaat Danmarkimit ataatsimoortumik tapiissutinit maannakkorpiaq ukiumut 3,2 milliarder koruunit missaanniittunit ikilisaatigineqassapput. Ukiuni makkunani Kalaallit Nunaanni uuliasiulersinnaaneq isumalluarfigineqartorujussuuvoq. Taamaalilluni inassuteqaat siunissami ungasinnerusumi Kalaallit Nunaata namminersuleriartornerani kingusinnerusukkullu namminiilivinnissaanut iluanaarutaallualersinnaavoq. Taamaattorli isumaqatigiissut inaarutaasumik inissinneqartinnagu Kalaallit Nunaanni naalakkersuisunit Danmarkimilu naalakkersuisunit akuersissutigineqaqqaassaaq. Tamatuma ukiap ingerlanerani pinissaa naatsorsuutigineqarpoq. Tog stikket hjem Efter et dramatisk forhandlingsforløb er det lykkes en arbejdsgruppe under den grønlandsk-danske selvstyrekommission at enes om at anbefale, at Grønland skal have alle eventuelle indtægter fra undergrunden. De første 75 millioner kroner tilfalder alene Grønland. Øvrige indtægter tilkommer også Grønland, men halvdelen reduceres dog med et tilsvarende beløb i bloktilskuddet fra Danmark, der i øjeblikket udgør cirka 3,2 milliarder kroner om året. I disse år er der tårnhøje forventninger til et olieeventyr i Grønland. Dermed kan anbefalingen på sigt blive et guldrandet papir for Grønlands vej mod øget selvstyre og senere selvstændighed. Inden aftalen falder endelig på plads skal den dog først godkendes af både det grønlandske landsstyre og den danske regering. Det ventes at ske i løbet af efteråret. Took the trick Following a dramatic process of negotiation, a work group under the Greenland/- Denmark self-governance commission has succeeded in reaching consensus to recommend that Greenland should have all the revenue from its underground. The first DKK 75 million should be Greenland s alone. Other revenue would also belong to Greenland, but half is to be reduced by a corresponding amount in the subsidies from Denmark, which presently amount to about DKK 3,2 billion annually. These years, expectations for an oil bonanza in Greenland are enormous. This recommendation could therefore be invaluable for a Greenland that is on its way to increased self governance and later, independence. Before the agreement is finalized, it must first be approved by the Greenland Home Rule and the Danish government. This is expected to take place sometime during autumn. Pingaartumik uuliasiortoqaleratarsinnaanera Kalaallit Nunaata aningaasaqarnikkut iluaqutigerujussualersinnaavaa. Det er især udsigten til et olieeventyr, der kan give Grønland en gigantisk, økonomisk saltvandsindsprøjtning. The prospect of an oil bonanza could give Greenland an economical boost. Suluk #

11 Nunatsinnit avammut niuernermi tunisassiat pingaarnersaata raajat akiisa appariartornerat akisoorujussuuvoq. Faldende priser på rejer Grønlands vigtigste eksportvare koster dyrt. Falling prices for shrimp Greenland s main export hits hard. ASS./FOTO/PHOTO: SCANPIX Avammut tunisat appariartut 2005-imut sanilliullugu siorna nioqqutissat Kalaallit Nunaannit avammut tunineqartut 6,7 procentimik appariarsimapput. Taakku aningaasanngorlugit avammut tunisat 162 millioner koruuninik ikileriarsimanerannik isumaqarput. Pingaartumik raajat avammut tunineqartut amerlassusaat ikileriaatinut pissutaapput. Tamatuma peqatigisaanik nunarsuarmi niuerfinni raajat akii appariartorsimapput. Eksporten falder Grønlands eksport af varer faldt med 6,7 procent sidste år i forhold til I rede penge drejer det sig om et fald i eksportindtægterne på 162 millioner kroner. Det er især mængden af eksporterede rejer, der er skyld i faldet. Samtidig har priserne for rejer på verdensmarkedet været for nedadgående. News Falling exports Greenland s export of goods fell by 6,7 per cent last year compared to In cool cash, this represents a drop in export revenue of DKK 162 billion. The fall is mainly due to lower shrimp exports. At the same time, prices for shrimp on the world market have been falling. Air Greenland inflight magazine 09

12 20-kkut alutornartut Ukioq mannamut Great Greenlandimit atisaliani 1920-kkut isumassarsiorfigineqarsimapput. Taamatut ataatsimoortitat arnarpalulluinnartuupput arnavittullu isikkuliullutik uniforminut assingunerusumik timersortartorpalaarnerusumillu iluseqarlutik, timimut attuumalluinnartuullutik. Atisaliat tamatigut pisarnertut puisit amii kusanarnerpaat nunatsinneersut atorlugit sanaajupput, kisiannili aamma terianniat amii Saga Fursimeersut, aalisakkat amii amerlu aqitsoq atorneqarsimallutik. Qalipaatit atorneqartut pinngortitameersorpalaartuupput: qorsorpaluttut military green, qalipaasersugaanngitsut naturel, qernertut, kajuaartut tobacco kiisalu sungaangajattut golden brown. Ilusilersuisoq kingumut tassaavoq Bente Houmann. Matumani atisaliat ilaat takuneqarsinnaapput. De vilde 20-ere Sæsonens kollektion fra Great Greenland har denne gang hentet inspiration i 1920-erne. Kombinationen er et ultrafeminint og ladylike look kombineret med en mere uniformspræget og sporty stil, hvor silhuetten er uhyre kropsnær. Kollektionen er, som altid skabt i det fineste grønlandske sælskind, men også ræv fra Saga Furs, fiskeskind og blødt læder. Farvepaletten holder sig til de naturlige nuancer: military green, naturel, sort, tobacco og golden brown. Bag designet står endnu engang Bente Houmann. Her ses et udvalg af den nye kollektion. Suluk #

13 The roaring twenties This season s collection from Great Greenland has found inspiration in the 1920 s. It combines an ultra feminine and ladylike look with a more uniformlike, sporty style, where the silhouette clings tightly to the body. As always, the collection is created from the finest sealskins from Greenland, but fur from Saga Furs, fish skin and soft leather are also used. The colour palette stays with natural shades: military green, natural, black, tobacco and golden brown. Bente Houmann is once again behind the designs. Here is a selection from the new collection. Air Greenland inflight magazine 11

14

15

16 Dynamics, growth and creativity are the key words characterising Nuuk the modern capital of Greenland. Situated at the entrance to the vast and magnificent fiord complex, Nuuk is an active city with great potential. The building sector is experiencing a boom, the IT sector is thriving and entrepreneurs are seeing potential for new business initiatives. Nuuk has also been placed on the world map within mineral exploration. The cultural life and educational institutions cover a broad field and offer great potential for development also in your spare time. Nuuk is definitely worth a visit and when you hear about the many opportunities which the Municipality of Nuuk has to offer, one visit is not enough! With its excellent service and competitiveness, Nuuk takes up a leading position within the budding mineral industry and mineral service. Ole Christiansen NunaMinerals A/S The business life in Greenland cannot deliver dynamics, growth and creativity without a municipality like Nuuk! And vice versa. Ole Kielmann Hansen kit a/s An active business life presupposes a municipality with visions, will and courage. In general, we have a good and constructive collaboration with the Municipality of Nuuk. Sven Lyse Nordatlantisk Venture A/S On the website of the Municipality of Nuuk, you can find an abundance of facts and information. For further information, please contact us via at nuuk@nuuk.gl We know our city and can guide you through it. The Municipality of Nuuk P.O. Box Nuuk Greenland Tel.:

17 Sermersuarmi ilisimasassanik ujaasineq Sermersuarmi qillerilluni misissueqqinnikkut silap pissusaa pillugu paasissutissat sermersuaqarfiup kingulliup siornaneersut pissarsiariniarneqassapput taamalu siunissami qanoq pisoqarsinnaanera silarsuarmiunut oqaluttuarineqarsinnaalissalluni Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen Ukiut tulliuttut ingerlanerini ilisimatuut Kalaallit Nunaata avannaata kitaani sermersuarmi nutaamik qularnanngitsumillu allannguutaasumik qillerissapput. Ajunnginnerpaamik pisoqarpat qillerineq ilisimasanik nutaanik pingaarutilinnillu siusinnerusukkut silap pissusiinut tunngasunik pissarsissutaassaaq taamalu aamma nunarsuup kiatsikkiartorneranut atatillugu qanoq pisoqarnissaanik ilimagisariaqakkavut pillugit ilimasatsinnut annertusaataassalluni. Taamaalillutik ilisimatuut ilimagaat qaarsuiup nalaani sermimik minnerpaamik ukiunik inik pisoqaassusilimmik tassa Eem-ip, sermersuaqarnera kingulleq sioqqullugu piffissamut kiannerusumut taaguutaasup, nalaaneersumik nassaarsinnaassallutik. Sermip kissassusaanik kiisalu pullartani silaannarmik imalinni CO 2 -mik akoqassutsimik misissueqqissaarnikkut sermersuaqarfiup siuliata nalaani, ullumikkornit 5 gradit missinginik kiannerusimasumi, silaannaap allanngorarsimanera pillugu paasissutissat nalilerujussuit taamalu aamma siunissami CO 2 -mik aniatitat qaffappata silaannaap pissusaata qanoq ineriartornissaanut tunngasut, pissarsiarineqassapput. Sermeq orpiup ipaasaatut pisoqaassusilerneqarsinnaasoq silaannaap pissusaata allanngorarnerinut pissusissamisoortunut sanilliullugu silaannaap allanngornerata inunnit pilersinneqarsimasup annertussusaanik naliliinermut aamma aalajangiisuusumik tapertaasinnaavoq. Suliniummut qulequtaritinneqartoq tassaavoq NEEM,»North Eemian«-ip naalisarneqarnera. Suliniut Danmarkip suliniarneratigut pisinnaalersimavoq nunanillu arlalinnit peqataaffigineqarluni, ilaatigut USA-mit. Tamatuma peqatigisaanik sermersuarmi qillerineq nunat tamalaat akornanni issittumut ukiorititamut ( ), nunat 60-it issittumi ilisimatusartunut 6500-nut ataatsimut katillugit 2,5 milliarder koruunit missinginik aningaasaliiffigisimasaannut, atatillugu suliniuterpassuarnut ilaavoq. Danmark siusinnerusukkut nunatta sermersuani marloriarluni qillerereersimavoq. Kingulleq, Nord-Grib, mi naammassineqarpoq, tamatumanilu sermeq ukiunik inik pisoqaassusilik qaqinneqarpoq. Taamaattorli sermip ikiariissiternerata naqqa imiinnaavoq taamaattumik Eem-ip nalaani ukiut it kingulliit kisimik misissoqqissaarneqarsinnaasimallutik. Piffissami pineqartumi pisimasut tamaasa sermersuaqarfiit akornat qanoq aallartittarnersoq qanorlu naasarnersoq misissorsinnaajumallugit NEEMimik suliniut pilersinneqarsimavoq. Sermersuup qeqqani titarneq sinerlugu radarimik uuttortaanerit tunngavigalugit sumiiffik avannarpasissuseq 77 grader kippasissuserlu 60 grader toqqarneqarsimavoq, tamaani sermersuaqarfiit akornat kingulleq tamakkerlugu sermimik qaqitsinissamut periarfissaqarluartutut isumaqarfigineqartoq. Paasiniaaqqissaarneq Suliniut immikkoortortanut arlalinnut agguataarneqarsimavoq. Ukioq manna suliassaq tassaavoq Nord-Gribimi tammaarsimaffitoqqap qillerivissamut nutaamut 350 kilometerinik avannarpasinnerusumiittumut nuunneqarnissaa. Tamanna pitinnagu USA-mi University of Kansasimit radarinik atortut atorlugit sermimi qilleriviusussap nalaani inaarutaasumik uuttortaasoqassaaq pissutsit ilimagisatut innerat qulakkeersinnaajumallugu. Tamatuma kingorna tammaarsimaffissaq pilersinneqassaaq, tamatumunngalu ilaavoq Amerikamiut timmisartuinut assartuutaasunut Herculesinut, atortorissaarutinik tammaarsimaffiliaassisartussanut, meterinik takissusilimmik mittarfiliornissaq. Qillerinerpiaq 2008-mi aallartinneqassaaq, tamatumanilu tammaarsimaffimmi inuttarineqartussanit 35-t angullugit amerlassuseqartussanit naatsorsuutigineqarpoq piffissami suliffiusussami qaammatinik pingasunik sivisussuseqartussami tassani sermersuarmi 400 meterinik itissusilimmut qillerinissaq qillerinermik suliaqarfiusorujussuussaaq, sermersuup 3 kilometerit sinnerlugit issussusillip annersaanik ilisimatuut qilleriniarfigisasassaat mi naqqanut anngunnissaq neriuutigineqarpoq, taamaalillunilu sermeq Eem-ip nalaaneersoq piumaneqaqisoq qaqinneqarsinnaalissalluni suliniummik naammassinniffiusussatut tammaarsimaffimmilu atortut poortorneqarfigisassaattut immikkoortinneqarsimavoq, kisiannili aamma qillerinermi sillimmatitut inissinneqarsimalluni, suliniut kinguaattoorfiusimassagaluarpat. Air Greenland inflight magazine 15

18 TASTE THE DIFFERENCE En oplevelse med Vejle Rejser London eller Paris Daseferie på Mallorca Krydstogt i Caribien Grupperejser Forretningsrejser Besøgsrejser INTERNATIONAL TRAVEL AGENCY Industrivej 43, 3900 Nuuk, Tlf Vejle Rejser er et privatejet, uafhængigt rejsebureau med mere end 35 års erfaring og 70 ansatte. Udover bureauet i Vejle, har Vejle Rejser bureau i Aalborg Lufthavn, Billund Lufthavn, Københavns Lufthavn og Nuuk i Grønland.Vejle Rejser har et globalt samarbejde med SYNERGI, et globalt business travel netværk med 3000 kontorer fordelt over hele verden. Suluk #

19 På jagt efter viden i isdybet Ny iskerneboring på Indlandsisen skal fravriste data om klimaet i perioden før sidste istid og fortælle verden, hvad vi har i vente Af Christian Schultz-Lorentzen I løbet af de kommende år vil videnskabsfolk gennemføre en ny og muligvis skelsættende iskerneboring på Indlandsisen i Nordvestgrønland. Boringen skal i bedste fald bibringe os ny, vigtig viden om tidligere tiders klimaforhold og dermed øge vores viden om, hvad vi selv har i vente i forbindelse med den globale opvarmning. Forskerne forventer således ved grundfjeldet at finde is, som er mindst år gammel altså tilbage fra Eem-tiden, der er betegnelsen for varmeperioden forud for sidste istid. En analyse af isens temperaturer og CO 2 -indhold i de indkapslede luftbobler skal give værdifuld information om klimavariation i hele den forrige mellemistid, hvor der var omkring fem grader varmere end i dag og dermed også om, hvordan klimaet i fremtiden vil udvikle sig, når CO 2 -udslippet stiger. Isen, der kan tidsfæstes som årer i et træ, kan også give et afgørende bidrag til at vurdere størrelsen af de menneskeskabte klimaændringer i forhold til de naturlige klimavariationer. Arbejdstitlen for projektet er NEEM, der er en forkortelse af»north Eemian«. Projektet er kommet i stand på initiativ af Danmark og har deltagelse af en række lande, heriblandt USA. Samtidig indgår iskerneboringen som et af mange projekter i anledning af det fjerde Internationale Polarår ( ), hvor 60 lande tilsammen har bevilget cirka 2,5 milliarder kroner til 6500 polarforskere. Danmark har tidligere gennemført to iskerneboringer på den grønlandske Indlandsis. Den sidste, Nord- Grib, blev afsluttet i 2003, hvor det lykkedes at hente is op med en alder på år. Under de nederste regelmæssige islag var der dog flydende vand, så det var kun muligt at studere de sidste år af Eem-tiden. For at kunne undersøge hele forløbet - både hvordan en mellemistid starter og slutter har man iværksat NEEMprojektet. På basis af radaropmålinger langs Inlandsisens midterlinje har man udpeget en lokalitet på positionen 77 grader nord og 60 grader vest, hvor der skulle være særlig gode muligheder for at hente is op fra hele sidste mellemistid. Et detektivarbejde Projektet er opdelt i flere faser. Opgaven i år bliver at flytte den gamle lejr fra Nord-Grib til den nye boreposition 350 km længere mod nord. Inden da vil man med radarudstyr fra University of Kansas i USA først have foretaget en endelig opmåling af isen på borestedet, for at sikre at forholdene er, som man forventer. Derefter etableres selve lejren, hvilket omfatter anlæggelsen af en meter lang landingsbane til de amerikanske Hercules transportfly, der skal bringe udstyr ind i lejren. Selve boringen begynder i 2008, hvor lejrens bemanding på op til 35 personer forventer at bore 400 meter ned i Indlandsisen under den tre måneder lange feltsæson bliver den store boresæson, hvor forskerne gerne skulle komme gennem størstedelen af den mere end tre kilometer tykke is. I 2010 nås forhåbentlig bunden, og den eftertragtede is fra Eem-tiden kan hentes op er afsat til at afslutte projektet og pakke lejren sammen, men er også et reserveår, som kan bruges til boring, hvis projektet forsinkes undervejs. Air Greenland inflight magazine 17

20 Tikilluarit... Velkommen til Hotel Arctic Barbercue på sommerterrassen Internationalt hotelkoncept Ilulissat Isfjord Brasserie Takanna Den spektakulære udsigt over isfjorden er bare ét af vore store fortrin. Hotellets solterrasse Nyrenoveret standardværelse Buffet, Restaurant Ulo Gratis busservice Gratis hotelbus-service mellem centrum og hotellet hver Hotel Arctic tilbyder trådløs internetkommunikation overalt på hotellet samt gæste-pc i receptionsområdet. Hotel Igloer (åben maj-oktober) Ilulissat Isfjord blev i 2004 optaget på UNESCO s Verdensarvsliste. Fra Hotel Arctics 2 spisesteder Restaurant Ulo og Brasserie Takanna kan du året igennem nyde den spektakulære udsigt over isfjorden mens du forkæler dig selv med spændende gastronomi - fra et både grønlandsk og internationalt køkken. Alle mandage sommeren igennem, byder Restaurant Ulo endvidere på den store grønlandske aftenbuffet, og på sommerlørdagene afholdes grønlandsk Barbecue i aftensolen på hotellets terrasse. Hotellet har 66 klassificerede værelser samt 5 iglohytter. Der kan vælges mellem flg. muligheder: Standard-, superior-, ryger-, familie-, 1-sengs eller 2-sengs samt handikap- eller allergivenlige værelser. Superiorværelserne byder på cafésæt (the/kaffe) samt en fin udsigt mod isbanken. Fra de sydvendte standardværelser er der en fin udsigt over byen til isbanken. (Rygerværelser i standardgruppen er nordvendt). Superiorværelse Udsigt fra Suiten Pejsestue (Lin Utzon design) Postboks 1501, DK-3952 Ilulissat Greenland Tel.: Fax: info@hotel-arctic.gl Læs om vore 2 spisesteder på: samt Udsigt over hotellet og Ilulissat