Forslag til Natura 2000-plan Vadehavet Natura 2000-område nr. 89. Delplan for: Fuglebeskyttelsesområde F55 Skallingen og Langli

Transkript

1 Forslag til Natura 2000-plan Vadehavet Natura 2000-område nr. 89 Delplan for: Fuglebeskyttelsesområde F55 Skallingen og Langli

2 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan Vadehavet. Natura 2000-område nr. 89 Delplan for: EF-fuglebeskyttelsesområde F55 Skallingen og Langli Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Natura 2000-planer Udgiver: Ansvarlig institution: Miljøcenter Ribe Sorsigvej Ribe Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk År: 2009 ISBE nr. ISBN nr. Dato: Forsidefoto: De oprindelige landskaber med naturlige strandenge og klitter er typiske for Skallingen og Langli. Fotograf: John Frikke / BIOVEST Resume: Forslag til Natura 2000-plan for Vadehavet (nr. 89), delområde F55 Skallingen og Langli. Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse.

3 Indhold Forord 4 Natura 2000-planlægning...5 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne...6 Områdebeskrivelse...6 Trusler mod områdets naturværdier...8 Igangværende pleje og genopretning Tilstand og bevaringsstatus/prognose Vurdering af bevaringsstatus/prognose Målsætning Overordnet målsætning for Natura 2000-området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Indsatsprogram Generelle retningslinjer Konkrete retningslinjer Forslag til mulige virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk miljøvurdering Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen 3

4 Forord Forordet indskrives i den endelige plan. 4

5 Natura 2000-planlægning EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder staten en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder. Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. Skovog Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattende Natura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele af planen. Planen omfatter udpegningsgrundlaget, dvs. de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist i figur 1. Natura 2000-planen består af følgende delelementer: Figur 1. Opbygning af en Natura BASISANALYSEN 2000-plan. Beskrivelse af området Vurdering af trusler Igangværende naturpleje Vurdering af tilstand/ status Målsætning Indsatsprogram Strategisk miljøvurdering Figur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan. 5

6 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura 2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for Hoveddopland Vadehavet samt Det Internationale Vanddistrikt Kruså/Vidå, og bliver ligesom disse revideret hvert 6. år. De dele af Natura 2000-planen, der vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer, revideres dog kun hvert 12. år. Områdebeskrivelse Natura 2000-område N89 Vadehavet har et areal på ha og afgrænses som vist på bilag 1. Natura 2000-området består af Habitatområderne nr. H78, H86, H90 og H239 og Fuglebeskyttelsesområderne nr. F49, F51, F52, F53, F55, F57, F60, F65 og F67. Staten ejer godt 10 % af landområdet. Natura 2000-området omfatter ud over selve Vadehavet således også de inddigede marskområder fra Tjæreborg i nord til grænsen i syd, de nederste dele af de større å-systemer med udløb i Vadehavet (Varde Å, Sneum Å, Kongeå og Ribe Å) samt de udpegede habitatområder ved Brede Å, Vidå og Alslev Ådal. Natura 2000-området ligger i Tønder, Esbjerg, Fanø og Varde Kommuner og indenfor vandplanområderne Hoveddopland Vadehavet og Det Internationale Vanddistrikt Kruså/Vidå. Det skal bemærkes, at fuglebeskyttelsesområderne F49, F52, F53, F55 og F65 er beliggende i H78, og at F60 er delvist beliggende i H78, og at der for disse fuglebeskyttelsesområder er udarbejdet særskilte Natura 2000-planer. Det samme gælder for habitatområde 6

7 H239 Alslev Ådal og fuglebeskyttelsesområderne F51 og F67, som er beliggende uden for H78. I bilag 1 findes et oversigtskort over habitatområde H78 og fuglebeskyttelsesområderne nr. F49, F51, F52, F53, F55, F57, F60, F65 og F67, samt habitatområderne H86, H90 og H239. Beskrivelse af delområdet F55 Skallingen og Langli Nærværende delplan omfatter EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 55 Skallingen og Langli. Arealmæssigt udgør dette delområde ha, hvoraf langt størstedelen er offentligt ejet. I bilag 1 findes et kort over fuglebeskyttelsesområde F55. Delområdet er beliggende i Varde Kommune og indenfor vandplanområdet Hoveddopland Vadehavet. På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside ( samt i figur 2 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for F55 Skallingen og Langli. Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 55 Skallingen og Langli Ynglefugle: Klyde Sandterne Fjordterne Havterne Dværgterne Splitterne Trækfugle: Mørkbuget knortegås Pibeand Figur 2. Fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura området. Øen Langli og halvøen Skallingen i den nordvestligste del af Vadehavsområdet udgør ca ha og består af forholdsvis unge klit- og strandengsdannelser. De dynamiske landskaber er stort set alle naturligt dannede, og et særligt træk er, at de også i dag er stort set prægede af naturlige processer. Både på Langli og Skallingen findes betydelige flyvesandsdannelser sandstrande og klitter som på Skallingen danner grænsen mod det åbne Vesterhav. Den såkaldte indermarsk på Skallingens østside ud- 7

8 gør de største sammenhængende, naturlige strandenge i det danske Vadehav. Bortset fra enkelte ældre sommerhuse på en begrænset del af Skallingen, er området uden tekniske anlæg. Kreaturer og får afgræsser hver sommer størstedelen af Skallingen. Området er en vigtig yngle- og trækfuglelokalitet, og størstedelen er statsejet og omfattet af adgangsbegrænsninger i medfør af bestemmelserne for Natur- og Vildtreservat Vadehavet. Desuden er størstedelen af Skallingen kendelsesfredet (2.300 ha). Langli huser den vigtigste forekomst af ynglende kystfugle i det samlede danske Vadehav, og sammen med Skallingen og de tilstødende tidevandsflader, er området også blandt de vigtigste for store antal af rastende og fødesøgende ande- og vadefugle i træktiderne. I basisanalyserne for Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet findes der en mere detaljeret gennemgang af områderne By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. Kyststrækning på Langli. Foto: Miljøcenter Ribe. 8

9 Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommet i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, men vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans indsatsprogram. Arealreduktion og fragmentering af egnede levesteder er et problem for bestandene af eng- og kystfugle, og især reduktionen af arealet af fugtige, vedvarende enge og vådområder igennem de seneste årtier har været et stort problem for de små tilbageværende bestande. Næringsstofbelastning: Næringsstoftilførsel fra Vadehavet (regelmæssige oversvømmelser) og luftbåren kvælstofbelastning har igennem årtier utvivlsomt medført ændringer af flora og fauna på bl.a. ferske enge og strandenge. Næringsstoftålende plantearter har i mange år haft bedre vilkår end de mere naturlige, langsomtvoksende plantearter, som oprindeligt har været karakteristiske for engene. Levesteder kan herved have ændret karakter inden for de seneste årtier. Tilgroning med træer, buske og høje urter er generelt set en trussel for samtlige lysåbne naturtyper og levesteder i Vadehavsområdet, men i det konkrete delområde begrænser truslen sig til mindre dele af klit- og sumparealerne. På Langli har vegetationen ændret karakter i nyere tid, og høje urter som især strandmælde dominerer og ændrer måske levestederne for de ynglende og rastende kystfugle på øen. Uhensigtsmæssig hydrologi som følge af afvanding, dræning og udgrøftning udgør en trussel mod de fugtige, vedvarende græsarealer og de øvrige våde naturtyper og dermed de fuglearter, som er afhængige af disse. Uhensigtsmæssig drift: Overgræsning eller for lidt eller manglende græsning med husdyr kan være en trussel mod arternes levesteder i de lysåbne naturtyper som klit, eng og strandeng. 9

10 Anlæg og anlægsaktiviteter: For beskyttelsesområdets integritet er det uhyre vigtigt, at områdets lysåbne landskaber fortsat er stort set uden tekniske anlæg og bebyggelser. Hindring af landskabsdynamik bl.a. som følge af tilgroninger, udgør flere steder en trussel dels mod klitnaturtyperne og strandene, der er under konstant forandring som følge af påvirkninger af vind og vand, og dels mod strandengene i området. Blandt arterne medfører et mindre dynamisk kystlandskab færre egnede ynglesteder for ynglefugle som havterne og dværgterne, der foretrækker næsten vegetationsfrie flyvesandsflader. Invasive arter: I Vadehavsområdet er der flere invasive arter der truer den oprindelige flora og fauna. F.eks. findes rynket rose mange steder i klitterne, og på grund af dens store spredningspotentiale, kan den indenfor en kort årrække blive en reel trussel mod især klitnaturtyperne og de tilknyttede levesteder - i området. Rynket rose er en invasiv art der, pga. sit store spredningspotentiale, hurtigt kan blive en reel trussel mod den naturlige flora og fauna. Foto: Miljøcenter Ribe. Prædation forårsaget af undslupne mink og i nyere tid måske også mårhunde - er mange steder en begrænsende faktor for ynglefugle, og især for de kolonirugende arter, kan de fremmede arter blive et problem. 10

11 Forstyrrelser: Flere af ynglefuglene på udpegningsgrundlaget er meget sårbare overfor forstyrrelser i yngletiden. Konflikten mellem forskellige rekreative aktiviteter og ynglefugle spiller især en rolle for de arter, som yngler på strande, sandbanker og i klitområder samt på lokaliteter, der grænser op til områder med megen menneskelig aktivitet. Forstyrrelser reducerer og forringer kvaliteten af de områder, hvor fuglene foretrækker at yngle, ligesom de også afstedkommer nedsat ynglesucces, når forstyrrelsestrykket øges i området. Adgangsbegrænsningerne på store dele af Skallingen og på Langli er utvivlsomt en væsentlig forudsætning for områdets store betydning for både yngle- og rastefugle. Prædation: Naturlig prædation - rovdyrs efterstræbelse af andre dyr - har altid været en begrænsende faktor for udviklingen af ynglefuglebestandene i Vadehavsområdet. Ræv, brun rotte, forskellige mårdyr, rovfugle som tårnfalk og rørhøg samt krage er at finde blandt de naturlige fjender for Vadehavets ynglefugle, men i tidens løb har menneskelige tiltag på forskellig vis ændret livsbetingelserne for nogle af disse prædatorer, ligesom de også gennem tilvænning er blevet mindre sårbare overfor forstyrrelser og mindre sky overfor mennesker. Invasive arter som mink og mårhund, hvis bestande i naturen består af eller stammer fra undslupne farmdyr, udgør i dag en trussel mod især kolonirugende ynglefugle i Vadehavsområdet. I beskyttelsesområdet vurderes prædation især at være en trussel på Langli og mod de store forekomster af jord- og kolonirugende kystfuglearter. Jagt: Jagt på vandfugle er fortsat den mest direkte form for forstyrrelse af trækfuglene, og aktiviteterne forbundet med jagt kan forårsage forstyrrelser af store mængder fugle. Igangværende pleje og genopretning I tidens løb er flere naturforvaltningsprojekter gennemført i beskyttelsesområdet. De store, statsligt ejede strand- og strandengsområder på Skallingen forvaltes således, at grundlaget for en række vigtige naturtyper og arter forbedres. 11

12 Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindhold og en række andre målbare faktorer. For arter og deres levesteder er der endnu ikke udviklet et egentligt tilstandsvurderingssystem. Tilstand for fugle er vurderet på baggrund af kendte bestandstal siden Fuglebeskyttelsesdirektivets ikrafttræden, idet der endnu ikke er udviklet et system til vurdering af tilstanden for fugle og andre arter. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets arter. Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet (figur 3) på det biogeografiske niveau. Gunstig bevaringsstatus En naturtype har en gunstig bevaringsstatus, når: det naturlige udbredelsesområde og samlede areal med naturtypen er stabilt eller stigende de særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for typens opretholdelse på langt sigt, er til stede nu og i overskuelig fremtid typens karakteristiske arter har en gunstig bevaringsstatus En art har en gunstig bevaringsstatus, når: den på langt sigt kan opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder dens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller at der er sandsynlighed herfor inden for en overskuelig fremtid der både nu og i fremtiden vil være tilstrækkeligt store levesteder til at bevare dens bestande Figur 3. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, men 12

13 der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skal foretages. Den første Natura 2000-plan laves derfor på grundlag af tilgængelig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypers og arters udvikling. Prognosen for arterne er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for fuglearterne: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: Trækfuglene mørkbuget knortegås og pibeand, som raster i stabile eller stigende bestand i Vadehavsområdet. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Ynglende klyde på grund af tilgroning med græs og høje urter, arealreduktion/fragmentering, forstyrrelser og prædation. Ynglefuglen sandterne på grund af uhensigtsmæssig drift, mangel på egnede fouragerings- og rasteområder, tilgroning med græs og høje urter, forstyrrelser og prædation. Ynglefuglene splitterne, havterne og fjordterne på grund af tilgroning med græs og høje urter, forstyrrelser og prædation. Dværgterne som ynglefugl på grund af utilstrækkelig beskyttelse, forstyrrelse og prædation. Prognosen er ukendt for: Der er ingen arter i dette fuglebeskyttelsesområde med ukendt bevaringsprognose. 13

14 Prognosen for klyde er vurderet ugunstig pga. en række faktorer, der omhandler og påvirker både levested, levevis og formering. Foto: Per Poulsen. Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal endvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kriterier: - Stort areal, levested eller bestand - Få forekomster - Truede naturtyper og arter - Særlige danske ansvarsområder Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte 14

15 naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levested efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende interesser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen 2007: Natura 2000-retningslinjer for målfastsættelse og indsatsprogram. Overordnet målsætning for Natura 2000-området I området er der fokus på egnede levesteder for fuglearter på udpegningsgrundlaget. De overordnede mål for delområdet er: At sikre god-høj artstilstand for områdets udpegningsarter. At sikre områdets økologiske integritet i form af uforstyrrede levesteder med naturlig hydrologi, hensigtsmæssig drift, lav nærings-stoftilførsel og gode spredningsmuligheder. At levestederne for arterne er tilstrækkeligt store og rummer gode og uforstyrrede fourageringsmuligheder og uforstyrrede yngleområder med god struktur. En høj prioritering af ynglefuglearter, der er truede på nationalt biogeografisk niveau: Sandterne, splitterne og dværgterne. En høj prioritering og styrket beskyttelse af ynglefuglearter, som er fåtallige og kun forekommer i 1 3 beskyttelsesområder i Danmark: Sandterne. En høj prioritering af ansvarsarterne (trækfugle) mørkbuget knortegås og pibeand. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet, delområde F55 Skallingen og Langli: Arterne skal have en gunstig bevaringsstatus. Arternes levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. Det samlede areal af levestederne skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. 15

16 Tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende ynglefugle med vurderet ugunstig bevaringsprognose skal være i fremgang, således at der er tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder i mindst 2 delområder for klyde, 2 delområder for havterne, 1 delområder for fjordterne, 1 delområder for sandterne, 1 delområder for splitterne og 2 delområder for dværgterne. Specifikt for dette N2000-område gælder: Tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende ynglefugle med vurderet ugunstig bevaringsprognose skal være i fremgang, så der er grundlag for bestande på mindst 10 par klyde, 100 par havterne, 10 par fjordterne, 1 par sandterne, par splitterne og 15 par dværgterne. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende trækfugle med vurderet gunstig bevaringsprognose skal være stabil eller i fremgang, således at der er grundlag for rastende/fouragerende bestande på mindst mørkbuget knortegås og pibeand. Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art på udpegningsgrundlaget, og det er nødvendigt at foretage et valg. Fuglebeskyttelsesområdet er så rummeligt, at der vurderes ikke at være modstridende interesser mellem sikring af god-høj artstilstand for områdets udpegningsarter. Indsatsprogram Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til 2021). Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1. planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer. Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommunale/statslige handleplaner. 16

17 Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenstående generelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Generelle retningslinjer Sigtelinje 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 Der sikres velegnede levesteder for følgende arter med vurderet gunstig eller ukendt bevaringsprognose: Trækfuglene mørkbuget knortegås og pibeand sikre egnede uforstyrrede raste- og fourageringsområder af tilstrækkelig størrelse på tidevandsflader og på strandenge (bl.a. pleje med afgræsning). Havlampret, flodlampret, bæklampret, dyndsmerling og stavsild sikre vandløb med god vandkvalitet, egnede leveog gydesteder samt fri passage. 1.2 Der sikres og forbedres velegnede levesteder for følgende arter med vurderet ugunstig bevaringsprognose: Ynglende klyde sikre og genskabe egnede og uforstyrrede yngleområder på strande, strandenge, øer og holme med lav eller ingen vegetation og med et lavt prædationstryk. Ynglefuglen sandterne sikre og forøge antallet af kolonier af ynglende hættemåger på uforstyrrede og prædationsfrie strandenge, øer og holme. Ynglende splitterne, havterne og fjordterne sikre og udvide antallet af egnede, tilstrækkeligt store og uforstyrrede ynglesteder samt mindske eller fjerne prædation i yngleområderne. Ynglende dværgterne - sikre og genskabe egnede og uforstyrrede yngleområder på strande, strandenge, øer og holme med lav eller ingen vegetation og med et lavt prædationstryk. 1.3 Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for alle arter på udpegningsgrundlaget. 17

18 Konkrete retningslinjer Sigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Forholdene for truede, ynglende kystfugle som klyde, sandterne, splitterne og dværgterne sikres gennem et antal tilstrækkeligt store ynglesteder lavt forstyrrelsesniveau og med mindsket prædation. 2.2 Ynglende klyde - at strandenge, øer og holme i beskyttelsesområdet plejes målrettet og sikres mod prædation og forstyrrelse i yngletiden. 2.3 Omkring 5 ha yngleområde (kolonier) for dværgterne sikres mod forstyrrelser og prædation i yngletiden. Sigtelinje 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturog miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Mange truede og fåtallige ynglefugles levesteder er ikke beskyttede som helhed (hverken i forhold til fysiske ændringer eller forstyrrelser), hvorfor der beskyttelsesmæssigt bør sættes særligt ind i forhold til bl.a. strande, der udgør væsentlige yngle- og fourageringsområder for arter som klyde, sandterne og dværgterne. 3.2 Ynglende sandterne - gennem målrettet pleje og regulering af prædatorer sikres 5 ha egnede ynglelokaliteter på strandenge, øer og holme, ligesom de vigtigste ca. 10 ha omkring redesteder og kolonier sikres mod forstyrrelse i selve yngletiden. Sigtelinje 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 Yngleforholdene for splitterne og sandterne skal sikres optimalt, bl.a. ved at retablere våde strandenge med ekstensiv drift på i størrelsesordenen 10 ha omkring de traditionelle yngleområder (løftes af strandeng), samt at begrænse færdsel på 10 ha og at regulere prædationen i nærheden af redesteder. 4.2 For dværgterne sikres et antal tilstrækkeligt store og uforstyrrede ynglesteder med mindsket prædation. Dette kan ske ved at afspærre ca. 5 ha koloniområder i yngletiden. 18

19 Forslag til mulige virkemidler Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndigheder udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres. Sammenhæng og synergi med vandplan De kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyn til forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næringsstoffer og håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage til at sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkrete sammenhænge og synergier med de vandplaner, der omfatter dette Natura 2000-område, afventer færdiggørelsen af vandplanforslagene. 19

20 Strategisk miljøvurdering I medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserne ved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr. N89 Vadehavet. 20

21 Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Natura 2000-område N89 Vadehavets afgrænsning. Natura området består af habitatområderne H78, H86, H90 og H239 (rød skravering/afgrænsning) og fuglebeskyttelsesområderne F49, F51, F52, F53, F55, F57, F60, F65 og F67 (blå skravering). Andre Natura 2000-områder er vist med sort afgrænsning. Denne delplan omhandler EF-fuglebeskyttelsesområde F55 Skallingen og Langli. 21

22 Afgrænsning go beliggenhed af EF-fuglebeskyttelsesområde F55 Skallingen og Langli. 22

23 Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler 23

24 Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Væsentlige naturopgaver Miljøministeriet har udarbejdet en oversigt over væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura 2000-planlægningen. Det er de opgaver, som tillægges den højeste prioritet i 1. planperiode fra 2010 til 2015: Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura planlægningen: Danmark er ifølge Habitatdirektivet forpligtiget til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, der sikrer eller genopretter en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør habitatområdernes udpegningsgrundlag. Samtidig er Danmark forpligtet til, via gennemførelsen af Fuglebeskyttelsesdirektivet, at træffe egnede foranstaltninger med henblik på at beskytte yngle- og rasteområder for en række fuglearter. Væsentlige trusler mod naturen En række faktorer udgør de væsentligste trusler mod de direktivudpegede naturtyper og arter: Næringsstofbelastning medfører markante forringelser af terrestriske naturtyper, søer, vandløb og kystnære farvande først og fremmest som følge af gødskning, afstrømning fra markarealer og kvælstofnedfald. Store mængder næringsstoffer i naturen fremmer ensartede næringskrævende artssamfund på bekostning af et alsidigt plante- og dyreliv og medfører forringede forhold for den biologiske mangfoldighed og naturtyper og arter; Tilgroning ændrer på afgørende vis levevilkårene for en række plante- og dyrearter, herunder fuglene. Det truer også især lysåbne naturtyper som moser, enge, klitter, heder, overdrev men også egeskove ofte som følge af manglende eller utilstrækkelig drift; Fragmentering skaber isolation af arternes bestande, hvorved de risikerer at uddø. Foruden et direkte tab af naturareal, forringes de eksisterende naturtypers tilstand og deres økologiske funktioner; Udtørring er en vedvarende trussel mod mange våde naturtyper og de tilhørende arter som følge af en ændring i de naturlige vandforhold; Invasive arter er ikke hjemmehørende arter, der spreder sig. De optager plads og fortrænger det oprindelige plante- og dyreliv og findes i dag på mange naturarealer; 24

25 Forstyrrelse kan være en afgørende faktor navnlig for truede og sårbare arter, der på grund af levevis og specifikke krav til levested, vil være følsomme overfor menneskelige aktiviteter. Ofte vil truslerne påvirke i samme retning. For eksempel er tilgroning ofte en effekt af næringsstof-belastning og udtørring, tillige er presset på mange arter højt på grund af fragmentering, og det øges yderligere med forekomst af for eksempel invasive arter og menneskelig forstyrrelse. Overordnet målsætning Målsætningen er, at de udpegede naturtyper og arter på sigt opnår gunstig bevaringsstatus. Der skal opstilles en langsigtet målsætning for hvert af de udpegede Natura 2000-områder. Målsætningen rækker udover 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold og i de udpegede områder som helhed. Sigtelinjer for indsatsen i 1. planperiode Natura 2000-planen skal under hensynstagen til den overordnede målsætning opstille konkrete retningslinjer for indsatsen i 1. planperiode for hvert enkelt beskyttelsesområde. Det kan være en indsats, som strækker sig ud over planperioden, men som skal iværksættes nu. Opfyldelsen af Habitat- og Fuglebeskyttelses-direktivernes krav om gunstig bevaringsstatus er en opgave, som strækker sig over lang tid og kræver en omfattende indsats. Det er derfor nødvendigt at prioritere og målrette indsatsen i den enkelte planperiode. Den nationale prioritering af indsatsen i 1. planperiode fokuserer på at sikre naturtilstanden for udpegede naturtyper og bestandene for udpegede arter. Der vil på baggrund af naturmæssige forskelligheder være regionale forskelle i gennemførelsen af indsatsen. Sikring af naturtilstanden af eksisterende naturarealer og arter i beskyttelsesområderne Ifølge direktiverne skal de naturtyper og arter, der udgør områdernes udpegningsgrundlag, have en gunstig bevaringsstatus. Der er således en forpligtigelse til at sikre naturen mindst samme tilstand som ved direktivernes ikrafttræden. Dette kræver ofte en løbende driftsindsats og en vedvarende indsats mod næringsstofbelastningen på de eksisterende naturarealer for at opretholde eller genoprette dem i samme tilstand. Sikring af de små naturarealer De små naturarealer er ofte i dårlig naturtilstand, blandt andet fordi de er så små, at påvirkningen fra omgivende arealer har stor betydning. En udvidelse af små naturarealer indenfor beskyttelsesområderne samt eventuelt sammenkædning af arealer via spredningskorridorer og trædesten kan være nødvendig for at opretholde naturtilstanden også på længere sigt. 25

26 Sikring af naturtyper og levesteder som lovligt kan ødelægges Der skal ske en sikring af de naturtyper og levesteder, der ikke er beskyttet mod aktiviteter, som direkte kan ødelægge dem. Det drejer sig for eksempel om skovens naturtyper og sten- og boblerev på havet. Der vil derudover være andre ikke beskyttede levesteder for visse af direktivernes arter, hvor en sikring kan være nødvendig, for eksempel for visse fuglearter. Indsats for truede naturtyper og arter For naturtyper og arter, hvis status på landsplan er i fare for at blive voldsomt forringet i 1. planperiode, og hvor der er en fare for, at de forsvinder fra den danske natur på sigt kan en egentlig naturgenopretningsindsats og/eller målrettet drift være nødvendig. Som eksempler på truede naturtyper og arter kan nævnes højmoser, eremit og sortterne. Natura 2000-planlægningen fastlægger desuden retningslinjer for myndighedernes skønsmæssige beføjelser efter lovgivningen i øvrigt. Natura 2000 og Vandrammedirektivet Gennemførelsen af Vandrammedirektivet og vandplanerne forventes at bidrage til at imødegå nogle af ovennævnte trusler. Eksempelvis genskabes nye naturområder i ådale, og vandkvaliteten vil blive forbedret. Omfanget af synergieffekten mellem Natura 2000 og Vandrammedirektivet vil blive tydelig undervejs i planprocessen. For vandforekomster, der også er omfattet af Natura 2000-direktiverne, vil det strengeste af miljømålene være gældende. Med målbekendtgørelsen er der fastlagt nærmere retningslinjer for fastsættelse af mål i Natura 2000-områderne og defineret en 5- trinskala for naturtilstanden i 18 lysåbne naturtyper. Et tilsvarende tilstandssystem er under udarbejdelse for de 10 skovnaturtyper og for direktivernes arter. På et senere tidspunkt vil et tilstandssystem for såvel de ferske som de marine naturtyper blive udarbejdet. 26

27 Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen 27

28 BILAG 2 - FUGLE Fugleområde: 55 Skallingen og Langli Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsstatus: Langsigtet mål: Mørkbuget knortegås Ha Gunstig Bevaring af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Naturforvaltning Pibeand Ha Gunstig Bevaring af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Tilgroning Ingen Indsats i 1. planperiode Naturpleje Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Tiltag via vandplanen 5. januar 2010 Side 1 af 6

29 Fugleområde: 55 Skallingen og Langli Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsstatus: Langsigtet mål: Klyde Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Naturpleje Naturforvaltning Forstyrrelser Beskyttelse mod forstyrrelser Begrænsning af adgang Prædation Naturpleje Naturforvaltning 5. januar 2010 Side 2 af 6

30 Fugleområde: 55 Skallingen og Langli Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsstatus: Langsigtet mål: Sandterne Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Bemærkning: Høslet Pleje (slåning?) af de vigtigste kystfuglekoloni-områder på Langli Forstyrrelser Beskyttelse mod forstyrrelser Arten meget sårbar overfor forstyrrelser i yngletiden Bemærkning: Begrænsning af adgang Adgangsbegrænsningerne på Langli udvides for 10 ha til tiden efter Reguleres af satetn som ejer af reservatet. Prædation Naturpleje En forudsætning for at arten vil yngle og at bestanden vil være stabil og/eller voksende Naturforvaltning Bemærkning: Regulering af prædatorer på Langli, især Ræv. Vanskeligt at værdisætte. Igangværende aktivitet. Fjordterne Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Forstyrrelser Naturpleje Beskyttelse mod forstyrrelser Naturforvaltning Begrænsning af adgang Prædation Naturpleje Naturforvaltning 5. januar 2010 Side 3 af 6

31 Fugleområde: 55 Skallingen og Langli Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsstatus: Langsigtet mål: Havterne Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Forstyrrelser Naturpleje Beskyttelse mod forstyrrelser Naturpleje Begrænsning af adgang Prædation Naturpleje Naturforvaltning 5. januar 2010 Side 4 af 6

32 Fugleområde: 55 Skallingen og Langli Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsstatus: Langsigtet mål: Dværgterne Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Forstyrrelser Beskyttelse mod forstyrrelser Arten kraftigt påvirket af menneskelige aktiviteter i sommerhalvåret p.g.a. habitatvalg Bemærkning: Begrænsning af adgang Arten yngler i kolonier, og de få områder bør afspærres for færdsel i yngletiden ((1/4-1/8) Utilstrækkelig beskyttelse Beskyttelse af utilstrækkeligt beskyttede arealer Artens foretrukne ynglehabitat, sandstrand, er ikke beskyttet, og for at give arten bedre muligheder for at etablere sig, bør der oprette "strandreservater" Bemærkning: Forstyrrelsesfrie områder Administrative retningslinjer Ynglereservater på egnede strande til Dværgterne og Hvidbrystet Præstekrave Ynglereservater på egnede strande til Dværgterne og Hvidbrystet Præstekrave Prædation Naturpleje Begrænsning af prædationen en forudsætning for at arten vil yngle og at bestanden vil være stabil og/eller voksende Naturforvaltning Bemærkning: Regulering af prædatorer, især Ræv. Vanskeligt at værdisætte. Problemet afhjælpes også via naturpleje (fjernelse af vedplanter på Skallingen og Langli. 5. januar 2010 Side 5 af 6

33 Fugleområde: 55 Skallingen og Langli Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsstatus: Langsigtet mål: Splitterne Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Reletivt lysåbne og godt beskyttede strandenge med andre, ynglende kystfugle er en forudsætning for artens trivsel Bemærkning: Naturforvaltning Pleje (slåning) af de vigtigste kystfuglekoloni-områder på Langli. Behov for ca. 10 ha mere lysåben strandeng. Løftes af kravene for Sandterne. Forstyrrelser Beskyttelse mod forstyrrelser Arten meget sårbar overfor forstyrrelse i yngletiden. Yngler ofte sent på sommeren. Bemærkning: Begrænsning af adgang Adgangsbegrænsningerne på Langli udvides for 10 ha til tiden efter Reguleres af staten som ejer af reservatet. Prædation Naturpleje En forudsætning for at arten vil yngle og at bestanden vil være stabil og/eller voksende Naturforvaltning Bemærkning: Regulering af prædatorer, især Ræv, på Langli og Skallingen. Igangværende indsats fortsættes og intensiveres i nødvendigt omfang. 5. januar 2010 Side 6 af 6

34 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø Telefon