Solvensbehov og Solvensoverdækning

Transkript

1 Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse) Aug

2 Offentliggørelse af Svendborg Sparekasse s solvensbehov Indledning og baggrund Udarbejdelse og offentliggørelse af det individuelle solvensbehov for Svendborg Sparekasse sker i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsens bestemmelser. Offentliggørelse er foretaget i forbindelse med offentliggørelsen af halvårsrapporten for 1. halvår Proces Bestyrelsen i Svendborg Sparekasse har kvartalsvis drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra sparekassens direktion. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen på solvensbehovet, herunder forslag til valg af stressvariable, stressniveauer, eventuelle risikoområder samt vækstforventninger. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af sparekassens solvensbehov, som skal være tilstrækkeligt til at dække sparekassens risici, jf. Lov om Finansiel Virksomhed 124, stk. 1 og 4. Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året indgående opgørelsesmetoden for sparekassens solvensbehov, herunder hvilke risikoområder og stressniveauer der bør tages i betragtning ved beregningen af solvensbehovet. Solvensbehovet beregnes for moderselskabet Svendborg Sparekasse A/S og tillige for koncernen Svendborg Sparekasse, som udover moderselskabet består af det 100%-ejede datterselskab Leasing Fyn Svendborg A/S. Metode Sparekassens ledelse har valgt, at der ved opgørelsen af sparekassens solvensbehov tages udgangspunkt i en skabelon udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter samt i Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter. Det er ledelsens vurdering, at sparekassen ved at tage udgangspunkt i denne model og vejledningen fra Finanstilsynet får opgjort et solvensbehov, der er passende til at dække sparekassens risici. I den metode Svendborg Sparekasse anvender til at opgøre solvensbehovet, afsættes der kapital inden for fire risikoområder (kreditrisiko, markedsrisiko, operationelle risici og øvrige forhold). Den første del af modellen indeholder en række stresstests. I disse stresstests stresses de enkelte regnskabsposter via en række variable. Aug

3 Stresstest i relation til fastsættelsen af solvensbehovet Risikoområder Stressfaktorer Kapital til dækning af kreditrisici Nedskrivninger på udlån mv.: 4,27 pct. af de samlede udlån og garantier Kapital til dækning af markedsrisici Aktiekursfald : 30 pct., sektoraktier dog 15 pct. Rentestigning: 1,35 pct. på handelsbeholdningen og 1,35 pct. udenfor handelsbeholdningen Valutarisiko: For euro: indikator-1 * 2,25 pct. Andre valutaer: indikator-1 * 12,00 pct. Risiko på Finansielle instrumenter: 8,00 pct. af den positive markedsværdi Kapital til dækning af øvrige forhold Generelt fald i: Netto renteindtægterne: 12 pct. Netto gebyrindtægterne: 17 pct. Egne ejendomme: (ej aktuelt). Ud fra Sparekassens konkrete situation samt krav i bekendtgørelsen om kapitaldækning og Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter fastsættes det hvilke risici, Svendborg Sparekasse bør kunne modstå, og dermed hvilke variable og stressniveauer, der skal testes på. Som udgangspunkt er stresstests et forsøg på at udsætte sparekassens regnskabstal for en række negative begivenheder for derved at se hvorledes sparekassen reagerer i det givne scenarium. Ved opgørelsen af sparekassens solvensbehov er der taget udgangspunkt i et lavkonjunktur-scenarium, hvilket bl.a. afspejler sig i de valgte stressniveauer, jf. tabellen ovenfor. Resultatet af de gennemførte stresstests indgår i solvensbehovsmodellen ved, at sparekassen som minimum skal holde en kapital, der kan dække det underskud, der ville opstå, såfremt det pågældende scenarium indtræffer. Stresstestenes samlede effekt på solvensbehovet beregnes ved at sætte Aug

4 regnskabsresultatet efter stresstest i forhold til de vægtede poster. Herved fås et mål for hvor meget kapital, der skal til for, at sparekassen kan overleve det opstillede scenarium. Udover de risikoområder, der medtages via stresstests, er der en lang række risikoområder, som sparekassen har fundet relevante at medtage i vurderingen af solvensbehovet. Risikoområder, der er vurderet i relation til fastsættelsen af solvensbehovet Yderligere kapital til dækning af kreditrisici Herunder: Kunder med finansielle problemer Store engagementer Erhvervsmæssig koncentration Geografisk koncentration Koncentration af sikkerheder Yderligere kapital til dækning af markedsrisici Kapital til dækning af operationelle risici Yderligere kapital til dækning af øvrige forhold Herunder: Strategiske risici Omdømmerisici Risici i relation til instituttets størrelse Ejendomsrisici Koncernrisici Kapitalfremskaffelse Likviditetsrisici Afviklingsrisici Andre forhold Aug

5 Fastsættelsen af disse områders indflydelse på solvensbehovsprocenten er enten beregnet direkte via supplerende beregninger eller ved, at ledelsen skønsmæssigt har vurderet kapitalbehovet på disse risikoområder. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter sparekassens opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at sparekassens ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici, som ledelsen finder, at sparekassen har påtaget sig. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Svendborg Sparekasse en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor hvert år, hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen af solvensbehovet. Svendborg Sparekasse s solvensbehov opdelt på risikoområder Risikoområde Tilstrækkelig basiskapital t.kr. Moderselskab Solvensbehov pct. Tilstrækkelig basiskapital t.kr. Koncern Solvensbehov pct. Kreditrisici t.kr. 6,36 pct t.kr. 6,44 pct. Markedsrisici t.kr. 1,51 pct t.kr. 1,42 pct. Operationelle risici Øvrige forhold Internt opgjort solvens behov Evt. tillæg som skyldes lovbestemte krav t.kr. 0,84 pct t.kr. 0,95 pct t.kr. -0,11 pct t.kr. -0,40 pct t.kr 8,60 pct t.kr 8,41 pct. 0 t.kr. 0 pct. 0 t.kr. 0 pct. I alt t.kr. 8,60 pct t.kr. 8,41 pct. Aug

6 Sparekassen overdækning/ kapitalforhold Moderselskab Koncern Basiskapital efter fradrag t.kr t.kr. Tilstrækkelig basiskapital t.kr t.kr. Solvensoverdækning, kr t.kr t.kr. Solvensprocent 20,86 pct. 19,77 pct. Solvensbehov 8,60 pct. 8,41 pct. Solvensoverdækning, pct. 12,26 pct. point. 11,36 pct. point. Uddybende bemærkninger: Solvensbehov og solvensoverdækning For Svendborg Sparekasse (moderselskab) er solvensoverdækningen opgjort til 12,26 pct.point ud fra et solvensbehov på 8,60 pct. og en faktisk solvensprocent på 20,86 pr. 30. juni For koncernen Svendborg Sparekasse er solvensoverdækningen opgjort til 11,36 pct.point ud fra et solvensbehov på 8,41 pct. og en faktisk solvensprocent på 19,77. Solvensoverdækningen anses for at være meget tilfredsstillende. Solvensoverdækningen vil kunne sikre sparekassens fortsatte drift og medvirke til sparekassens fortsatte udvikling. Kreditrisici Kreditrisikoen er sparekassens største risikoområde, hvorfor den største del af solvensbehovet kan henføres hertil. Sparekassen har derfor også stor fokus på netop dette risikoområde. Den væsentligste del af den afsatte kapital inden for kreditrisikoområdet kan henføres til de foretagne stresstests Aug

7 samt kunder med finansielle problemer. Størrelsen af sidste nævnte er afhængig af konjunktursituationen. Markedsrisici Den afsatte kapital til markedsrisiko kan primært henføres til renterisikoen på sparekassens fastforrentede obligationsbeholdning, aktierisiko og valutarisiko. Markedsrisikoen opgøres primært via stresstests. Operationelle risici Under denne kategori er der afsat kapital til dækning af risiko for tab på grund af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Øvrige forhold Øvrige forhold indgår i solvensbehovet som et fradrag. Dette skyldes, at selv under de hårdeste stresstests vil sparekassen få en væsentlig indtjening fra sin forretningsdrift. Denne konsolidering indgår i solvensbehovsmodellen som et fradrag. ---ooo000ooo--- Aug