BILLEDER AF HOLMES HISTORIE: Kirken og skolen

Transkript

1 Forord Holme ligger i et morænebakkelandskab, der er dannet i forbindelse med sidste istid. Fra Jelshøj og Holme Bjerge strømmede der på nordsiden vandløb i form af bække ned mod det, der engang skulle blive til Holme, og bækkene var en betingelse for, at der senere kunne komme mennesker og slå sig ned. Fra fund af redskaber i form af pilespidser, flækker og økser ved vi, at der allerede i stenalderen strejfede mennesker om i skovene på stedet, og gravhøje som Jelshøj, Tishøj og Rundhøj vidner om menneskers tilstedeværelse i bronzealderen. Hvor gammel Holme by er, ved vi ikke, men det ældste papir, hvorpå navnet»holme«findes, er et brev i Rigsarkivet, der bærer årstallet 1203, og derfra kan man vel slutte, at Holme på det tidspunkt i det mindste har været et lille landsbysamfund. I Holme Lokalhistoriske Samling, som jeg i en årrække har været leder af, har vi et righoldigt udvalg af materiale, der fortæller om tiden tilbage til slutningen af 1600-tallet, så jeg har haft masser af stof til rådighed, da jeg skulle udarbejde denne bog. Mange har i tidens løb bidraget til opbygningen og vedligeholdelsen af den lokalhistoriske samling, og jeg skylder dem alle stor tak. Fra de senere år vil jeg især nævne følgende: Bestyrelsen for støtteforeningen for Holme Lokalhistoriske Samling: John Jacobsen, Signe Rasmussen, Ejner Pytlich og Leo Søgård, som samtidig er en trofast medarbejder i arkivet, samt tidligere bestyrelsesmedlem og arkivmedarbejder, Knud Birthin. De har alle været en stor støtte for arkivet og har hver på deres måde bidraget til at belyse Holmes historie. Endvidere tak til Else Andersen, Hans Laursen, Kirstine Jacobsen og Ejner Jensen, der ved deres skriftlige og mundtlige beretninger har været med til at gøre det gamle Holme levende for mig, samt til Inge Ranegård, der især hjælper med at vedligeholde samlingen af avisudklip. Endelig vil jeg gerne takke min hustru, Anny Jensen, der har været mig til stor hjælp ved korrekturlæsning og redigering, og min datter, Gitte Jensen, der tjenstvillig har stillet sig til rådighed, når computeren har drillet. Vagn Jensen BILLEDER AF HOLMES HISTORIE: Kirken og skolen Holme kirke og skole 1837 efter maleri i den nuværende kirkes våbenhus. Hvor gammel denne kirke, der blev nedrevet i 1888, har været, ved vi ikke, men sandsynligvis har der været kirke på den nuværende kirkes plads siden tallet, da hovedparten af vore landsbykirker blev bygget. Bynavnet»Holme«omtales da også første gang i arkiverne i Huset til højre var oprindelig degnebolig, men efter Christian VIs forordning af 23. januar 1739 om, at alle børn og unge skulle modtage undervisning, måtte degnen afgive en stue til skolebrug. Der var i mange år ikke uddannede folk til at undervise børnene, og derfor var det ofte studenter, underofficerer, m.fl., der påtog sig arbejdet. Sådanne undervisere blev kaldt skoleholdere. I 1834 fik Holme skole sin første seminarieuddannede lærer, Christen Götzsche Friis, som var dimitteret fra seminariet i Lyngby på Djursland. Han blev i embedet til Elevtallet steg, og den gamle skole og degnebolig blev efterhånden for lille. Derfor byggede lærer Friis i 1850 et nyt hus, som han flyttede ind i, og hvor der blev indrettet skole i en del af bygningen.

2 Adam Christoffer Fabricius var præst i Holme fra 1874 til Han var en lærd og berejst mand og meget historisk interesseret. Han kom fra et præstehjem i Thy, og efter studentereksamen i Aalborg blev han cand. theol. i I en årrække var han ansat som adjunkt ved Århus Katedralskole, og under sin ansættelse her foretog han lange studierejser til Sverige, Tyskland, Schweiz, Italien, Spanien, Frankrig og England. I 1859 blev han forstander ved Ranum seminarium og samtidig sognepræst ved Bjørnsholm-Malle kirke. Men det dobbelte arbejde blev hurtigt for meget for ham, og i 1864 søgte og fik han det lille embede som præst på Drejø,»hvor jeg i begyndelsen syntes, at jeg hver dag ferierede«, som han selv udtrykte det. Han var en flittig præst, men hans store interesse var og blev historie, såvel kirke- som Danmarkshistorie. Det var i pastor Fabricius embedsperiode, at den nuværende Holme kirke blev bygget og taget i brug. Mandag den 4. december 1882 bragte Jyllandsposten et referat af kirkens indvielse. Luftfoto fra 1930erne af Holme kirke og præstegård. Kirken er tegnet af kgl. bygningsinspektør Walther, der nogle år tidligere havde tegnet Sct. Pauls kirke i Århus. Vi kender alle præsterne ved Holme kirke fra ca og fremefter. Den første var Thomas Anderssøn, der efterfulgtes af sin søn Anders Thomassøn. Efter dem fulgte en lang række af sognepræster op til vor tid. Indtil ca var der ingen præstegård ved Holme kirke, fordi embedet var blevet varetaget af udsendte folk fra Domkirken i Århus. Hvordan præstegården i Holme har set ud, ved vi intet om, før sognepræst Rasmus Bagge ( ) i sin indberetning i 1773 nævner, at gården var rådden og forfalden, da han overtog den. Han rev den gamle gård ned og byggede en ny firlænget præstegård i mur- og bindingsværk. Der findes endnu en lille rest af Rasmus Bagges gård, idet en portbjælke med hans og hans hustrus initialer er indmuret i gavlen til den tidligere konfirmationsbygning, der er opført I det lille, hvide hus nederst til højre boede Anton Sørensen og hans kone, Mariane. Manden blev i daglig tale kaldt»skidt Anton«, fordi han hentede hampaffald fra FDB s fabrikker i Viby og brugte det som gødning på sin mark.

3 På billedet, som formentlig er fra 1878 eller 1879, ses det hus, som lærer Christen Götzsche Friis lod bygge i Lærer Friis boede i den ene ende af huset, og i den anden ende var der skole. Huset kom kun til at fungere som skole til 1875, hvor der på grund af et fortsat stigende elevtal måtte bygges en ny og større skole. De to mænd på billedet er lærerne Christen Götzsche Friis og Otto S. Precht. Friis var på det tidspunkt pensionist, medens Precht var nyuddannet og nyansat i Holme. Da Friis døde, blev hans jord og hus solgt til en ung gartner, der hed Jens Pedersen. Det store areal bag huset egnede sig til dyrkning af frugt og grønsager, men både Jens Pedersen og hans kone havde flere andre gøremål. Han var graver og ringer, og hun spillede på orgelet i kirken. Han blev i 1888 den første uddeler i den nystartede Holme Forbrugsforening, og han nåede også at blive formand for sygekassen i Holme. På et tidspunkt fik han titel af handelsgartner. I 1915 fik Jens tilladelse til at tage et nyt efternavn og hed derefter Jens Bukdal. Den nye skole, der i 1875 blev taget i brug, var så stor, at man de første år ikke kunne fylde alle lokaler. I 1878 fik man ny lærer ved navn Otto S. Precht. Han var en dygtig og afholdt lærer, som hjalp mange i det lille landsbysamfund. Som forgængerne var han enelærer, indtil der kom en andenlærer i Andenlæreren hed Arne Kristensen, og han blev ved skolen, til han i 1940 gik på pension. Da skolen i 1925 blev overflødig, solgte kommunen den, og den blev indrettet til kro. På billedet fra 1910 ses skolens elever og de to lærere, til venstre lærer Precht og til højre lærer Kristensen. Eleverne i forreste række er (fra venstre): Eline Larsen, Karen Thomsen, Agnes Sørensen, Ellen Bukdahl, Olga Rasmussen og Julie Bukdahl. 2. række: Aksel Petersen, Thorvald Nielsen, Kresten Hansen, Jørgen Kristensen, Johannes Johansen, en ukendt dreng, Niels Ove Nielsen, Otto Precht.

4 3. række: Rasmine Jensen, Karla Sørensen, Marie Andersen, Anne Marie Hansen, Marie Knudsen, Laura Kaspersen, Rasmine Nielsen, Marie Iversen, Larssine Nielsen. 4. række: Marie Rasmussen, Marie Krestensen, en ukendt pige der var i huset hos lærer Precht, Ingeborg Mikkelsen, Rasmine Rasmussen, Anne Thomsen, Krestiane Hansen, Margrethe Sørensen, Anna Rasmussen, Karen Rasmussen, Marie Nielsen. Bageste række: Karl Rasmussen, Peter Thomsen, ukendt dreng, Anders Mikkelsen, to ukendte drenge og Emil Sørensen. Den gamle skole fra 1875 var blevet for lille. Børnetallet var steget meget siden begyndelsen af 1900-tallet, bl.a. fordi FDB i 1906 byggede en rebfabrik i Viby, og mange af arbejderne slog sig ned i Holme. Man besluttede derfor at bygge en ny og større skole, som skulle ligge på en bakke nord for kirken. Skolen skulle have flere klasselokaler og gymnastiksal, så alle elever kunne få gymnastik hele året. Desuden skulle den indeholde nogle lærerboliger. I 1925 var arbejdet så langt fremme, at man kunne holde rejsegilde. På billedet ses fra højre mod venstre nogle tømrere og murere i deres arbejdstøj, og stående: Sognerådsformanden tømrermester Karl Nymark murermester Rasmus Rasmussen gårdejer Rasmus M. Rasmussen. Navnene på de sidste fire kendes ikke.

5 BILLEDER AF HOLMES HISTORIE: Kalkærvej Brugsen og Anna Christina Pedersen Luftfotoet af den gamle, stråtækte gård viser kun ca. halvdelen af den oprindelige gård, der formentlig er bygget engang i tallet. Den ligger på adressen Kalkærvej 10 eller, som det hedder nu, Nygårdsvej 37. Her har Grethe og Erling Andersen boet i lang tid, men i tidens løb har der boet mange familier i den gamle gård. I 1874 var der en fynbo, der købte gården. Han hed Peter August Knudsen, og med sig fra Fyn havde han sin kone og to sønner, som begge senere rejste til Amerika. Da han blev ældre, solgte han gården til Peder Jensen, som var enkemand, men som senere giftede sig med Hedvig Pedersen, der tjente på Testrup Højskole. De fik en datter, Mariane Jensen. I 1908 døde Peder Jensen, og hans kone, Hedvig Jensen, drev gården videre. I 1912 lod hun opføre en helt ny gård, Holme Nygård, et stykke vej øst for den gamle. Byggeriet blev foretaget af hendes halvbroder, murer Søren Frandsen, der boede i Holme. Hedvig havde ingen sønner, og derfor måtte hun have bestyrer til at tage sig af landbruget. En af bestyrerne, Jens Søren Jensen, blev gift med hendes datter i 1919 eller Nogle få år efter blev han sognefoged i Holme. Kalkærvej 4 i 1898/99. På billedet ses skomager Mikkel Christian Pedersen med sin hustru, Gertrud, og børnene. Holme Forbrugsforening, som den hed i de første år, blev stiftet i december Den første forbrugsforening lå i et hvidt hus, omtrent hvor Føtex nu ligger. I den anden del af huset boede gartner Bukdahl, som blev den første brugsuddeler, foruden at han

6 også var ringer og graver ved Holme kirke. I 1891 flyttedes forretningen til Kalkærvej 4, hvor skomager Mikkel Christian Petersen blev uddeler. Han modtog som vederlag 6½ % af den sum, som kladdebogen viste, der blev solgt for. Endvidere fik han 10 kr. om året til brændsel og nødvendigt butiksinventar. Som garanti måtte han stille 600 kr., og derudover måtte han selv afgive lokale til udsalget. Mikkel Chr. Petersen var en foretagsom mand. Han og hans kone drev en lille høkerhandel foruden Holme Forbrugsforenings butik. Når man kom ind i huset, havde man til den ene side købmanden og til den anden brugsforeningen. Hos købmanden handlede man kontant, i Brugsen kunne man købe på bog. Det gik udmærket. Brugsen havde ikke åbent hver dag, så der blev også tid til at forsåle sko. Inde bag forretningerne kunne man også få»en lille sort«en kaffepunch. Det må have gået godt på Kalkærvej : Brugsen den frie købmand skomageren og den lille bodega. Det gik til 1904, hvor man fik en ny formand, Karl O. Nielsen, kaldet Karl Mælkemand. Han fik sammen med den øvrige bestyrelse sat en stopper for det blandede foretagende, idet man flyttede Brugsen til Holme Byvej 19 og ansatte en ny uddeler. Fra 1905 til 1938 havde Brugsforeningen til huse på Holme Byvej 19. Billedet viser Brugsen i 1915 med uddeler Emil Petersen, hans kone og en elev. I 1938 flyttedes Brugsforeningen til Holme Byvej 21 og i 1968 til sin sidste adresse, Holme Byvej 27. Ved 100-års jubilæet den 12. december 1988 blev der festet i Brugsen med fine tilbud og konkurrencer for både voksne og børn. Den 17. december blev der for indbudte holdt en stor fest på Hotel Christian X. Brugsen blev lukket den 20. december I sin levetid havde Holme Brugsforening 8 uddelere: Jens Bukdahl, M.Chr. Pedersen, Ane Marie Møller, Sophus Chr. Nielsen, Emil Petersen, Svend Kirkegaard, Herluf Petersen og Frits Petersen.

7 En ung mand fra Holme rejste engang i 1870erne til Sverige for at finde arbejde. Han kom til Växjö og fik arbejde i en god virksomhed, hvor han forelskede sig i en datter af ejeren. Kærligheden var gengældt, og de to unge blev gift. Hans svenske kone hed Anna Christina Persdotter. I ægteskabet kom der 3 børn: Markus, Ragnhill og Aksel. Under en depressionsperiode krakkede det firma, hendes mand arbejdede i. Han mistede forstanden og blev indlagt på et statshospital, og senere blev de skilt. Anna Christina, der som følge af giftermålet var dansk statsborger, stod nu alene med 3 børn og uden forsørger. Den svenske kommune sendte hende derfor til mandens hjemsted i Danmark, Holme-Tranbjerg kommune, som nu havde forsørgerpligt over for hende og børnene. Rejsen til Holme i 1880erne varede flere dage og var en barsk oplevelse for en enlig mor med tre små børn. Hun har fortalt, at hun overnattede første gang i København, og her satte man hende og børnene i arrest. Hun glemte aldrig siden i livet, da man låste døren udefra. Hun følte sig som en farlig forbryder. Hvad var det dog for et land, hun var kommet til? Holme-Tranbjerg kommune anbragte nu hende og børnene i et gammelt hus på Vigevej. Det var et hus, man brugte som husvildebolig. De første år var slemme at komme igennem. Men i midten af 1890erne lysnede det, idet Anna Christina fik arbejde med at passe en syg, gammel kvinde i Holme. Denne gamle kone havde en ugift søn, Christian Møller Pedersen, som var maler. Han giftede sig med Anna Christina, og de fik den 8.april 1897 en søn, Peter, der i daglig tale kom til at hedde Maler-Peter. Anna Christinas mand døde allerede i Hun stod igen alene nu med fire børn, som skulle forsørges. Men hun fortsatte ufortrødent med malerarbejdet, som hendes mand havde lært hende. Hun malede og tapetserede utallige stuer i Holme og omegn. Det lykkedes da også ved stort slid at sørge for, at de tre drenge fik lært et fag. Markus blev maler, og Aksel og Peter blev grovsmede. Sommeridyl med tre generationer. Fra venstre står den svenske bedstemor, Anna Christina Pedersen, efter hende følger svigerdatteren, Asta, og sønnen, Peter Møller Pedersen. Forrest står Astas og Peders to ældste børn, Else og Inga. Inga døde, kun 2 år gammel. Else blev som voksen bestyrer på telefoncentralen i Holme, hvor hun var i ca.10 år.

8 BILLEDER AF HOLMES HISTORIE: Bakkegården Holme Vestergård Holme Mølle Simon Hansen Et bryllup I 1882 købte Niels Rasmussen den midterste af bakkegårdene i Holme, senere kaldet Bakkely. Niels Rasmussen var født i 1855 på en af Tandergårdene syd for Mårslet. Han havde en del søskende, og 2 brødre havde fået jord fra fødegården. Niels var på Askov Højskole flere gange, desuden lærte han gartnerfaget i Kgs. Lyngby, og han var på flere ekskursioner til Sverige, hvorfra han hjembragte sjældne planter til studiebrug. Senere arbejdede han på et gartneri i Århus. Imidlertid havde han fundet sig en kæreste, og de ønskede at gifte sig. Hun hed Hansine Andersen og var født i Battrup den 16. oktober Foruden de obligatoriske pladser hos bønderne havde hun også været på højskole. Det var ikke godt nok at være gartner, når man skulle stifte hjem. Derfor blev gården i Holme købt, og de flyttede ind efter deres bryllup i Niels var noget af en fremskridtsmand. Han dyrkede f.eks. lucerne, som var en helt ny afgrøde indenfor landbruget, og han avlede tidlige kartofler til salg. Hansine fødte 12 børn, hvoraf de 10 overlevede. Det var drøje tider. Niels Rasmussen fik en slem sygdom, lupus, en art tuberkulose, som fortrinsvis angriber ansigtet. Han og hans familie måtte døje med det i mange år. Hver vinter rejste han til Finseninstituttet i København og fik behandlinger. Det kunne vare i månedsvis, og det var svært at undvære ham derhjemme. Rasmus, den ældste af sønnerne, var kun en stor knægt, men han måtte passe gården med hjælp fra sine søskende. Var der problemer med f.eks. sygdom blandt dyrene, blev der sendt bud efter Thomas Neergård på Rundhøjgården, en dygtig og klog mand, som var en god ven af familien. Sønnen Rasmus M. Rasmussen forpagtede gården, da han blev gift i 1910, og der blev bygget hus til Niels og Sine på Holme Møllevej (nu nr. 127). Her fik Niels brug for sin gartneruddannelse. Han købte nogle få frugttræer, men de fleste lavede han selv, idet han købte grundstammer og podede og okulerede. Agnes, som endnu var barn, assisterede ham. Der blev også plantet ribs, solbær, hindbær og jordbær. Han fik leveringen til Amtssygehuset, og alle måtte op ved fire-femtiden for at plukke bær, som Niels bar til stationen i Viby, hvorefter Sine tog toget til Århus og måtte klare sig selv til sygehuset, som dengang lå på hjørnet af Ingerslevs Boulevard og Sct. Annagade. Om vinteren måtte Agnes tage afsted med f.eks. æg. Hun kunne rejse på halv billet, og alt måtte tages i betragtning.

9 Familiebillede fra»bakkely«. Kristine og Rasmus M. Rasmussen, omgivet af deres fire børn, fra venstre: Niels, Mary, Marie og Jens. Rasmus Martin Rasmussen havde som nævnt forpagtet sine forældres gård, da han blev gift med Kristine i Samtidig var han præstegårdsforpagter. I 1915 købte han forældrenes gård. I 1920 brændte den gamle gård ned. Den unge pige i huset var i færd med at bage pandekager og ville smelte noget fedt på panden, men der gik ild i fedtet, og i sin forfjamskelse løb hun ud med panden med det resultat, at ilden fængede i stråtaget. Gården brændte ned, men dyrene blev heldigvis reddet. Rasmus og Kristine og deres fire børn fik husly hos Rasmus forældre i huset på Holme Møllevej, medens en ny gård blev bygget op. Kristines far, Frederik, og hendes bror, Niels Fisker, stod for alt tømmerarbejdet, de fældede selv træerne og skar og formede dem til. I 1918 havde Rasmus købt 21 tdr. land jord langs med den daværende Sletvej af Hans Friis. I forvejen havde han jorden langs Holme Møllevej ned til gartner Hvoldby (det nuværende Jyllands Allé). Midt på denne mark ejede Holmegården et stykke jord med et kildevæld, hvor der således altid var vand til kreaturerne. Det lykkedes også Rasmus at købe dette stykke jord, men til en høj pris. Rasmus M., som han kaldtes i daglig tale, var en udadvendt og hjælpsom mand var han i bestyrelsen for landboforeningen. I 1921 og 1922 fik han 1. præmie for veldrevet landbrug, ligesom han fik mange præmier for sine dyr. Han var medlem af repræsentantskabet for Odder Andelssvineslagteri. Han var med til at oprette Andelsbankens Århusafdeling, hvor han også var medlem af kredsbestyrelsen fra 1925 til sin død. Han var i bestyrelsen for mejeriet Vesterbro og for Holme Brugsforening og var medlem af menighedsrådet i Holme. Desuden blev han to gange valgt ind i Holme-Tranbjerg sogneråd. I begyndelsen af 1940erne brændte gården igen, men denne gang blev både stuehuset og alle dyrene reddet. I 1948 solgte Rasmus M. jorden langs Holme Møllevej til udstykning, men skatten slugte det meste af fortjenesten. Rasmus M. døde efter et par års sygdom i Holme Vestergård ligger på hjørnet af Axel Gruhnsvej og Højbovej. Dens jorder strakte sig langs Axel Gruhnsvej til Chr.X s vej.

10 Som billedet af stuehuset viser, har det været en flot gård. Stuehuset er bygget på en sokkel af kampesten, og alle længerne er bygget helt af kampesten, som det var nemt at finde ude i marken. Billedet viser en dejlig sommerdag i ca. 1895, hvor familien er samlet i haven til eftermiddagskaffe. Til højre, i hvid jakke, sidder ejeren, Hans Mikael Jensen, der var blevet gift med enken efter den tidligere ejer, Rasmus Rasmussen. Hun hedder Birthe Marie og sidder ved bordet bag kaffekanden. I hendes første ægteskab var der fire børn, der alle ses på billedet. Den ældste søn, Rasmus Rasmussen, ligger til venstre under træet. Bag bordet står hans søskende, Maren, Niels og Marie. Rasmus overtog ejendommen i 1897 og føjede senere navnet Gunnestrup til sit navn. Rasmus Rasmussen Gunnestrup ejede gården til 1941, da hans søn af samme navn overtog den. I 1946 solgte han 33½ td. land til Holme-Tranbjerg kommune, men fortsatte med at drive gården som forpagter, indtil kommunen i 1960erne byggemodnede jorden og solgte den til industrigrunde. Bygningerne er i 1990erne blevet smukt og nænsomt restaureret og anvendes nu som fritidsklub. Den ældste kornmølle i Holme stod på marken ved Holme Søndergård. Hvor gammel den har været, ved vi ikke, men vi ved, at ejeren i 1890 hed Søren Jørgensen. Han var på det tidspunkt 61 år og havde kone og to børn. En mand fra Viby, Anton Hasselager, kom og passede møllen for ham. Møllen lå på et noget isoleret sted, og man besluttede at flytte den til et mere egnet sted ved kommuneskellet mellem Holme og Viby ved Holme Møllevej. Gårdene langs med Enghavevej og i Viby Terp fik derved kort vej til møllen. Kort før år 1900 stod den nye mølle færdig. Mølleejeren hed Just Justesen. På billedet, som er fra 1898, ses han på vognen, og på broen står to møllersvende. Forrest står to bagere i deres hvide udstyr, bagermester Nielsen og hans broder, Cornelius Nielsen. Justesen gik efter nogle år fallit og flyttede til Odderegnen. Nogle år senere brændte møllen ned til grunden. Branden var påsat, og ildspåsættelsen blev mod betaling udført af en mand fra Holme.

11 På billedet ses Simon Hansen og hans hustru Karoline Marie, f. Søgaard, siddende foran deres hus på Vigevej, matrikel nr. 26 a. Vi ved desværre ikke, hvornår billedet er taget. Simon Hansen blev født ca.1856 og Karoline Marie ca I folketællingslisten fra 1890 står Simon opført som arbejdsmand ved landbruget, men han var bedre kendt som»simon Kotrækker«, fordi det var hans opgave at følge med gårdejerne, når de drog ud for at købe køer på markederne, sommetider så langt borte som i Odder, Skanderborg, Randers og Rønde. Når handelen var afsluttet og gårdejerne kunne køre hjem, var det Simon, der, til fods og som regel om natten, sørgede for at lede køerne i god behold hjem til de forskellige stalde i Holme. Hvad Simon fik for sit arbejde, er usikkert. Et udsagn siger, at han drev et par køer fra Lystrup til Holme for 1 krone, medens han ifølge et andet udsagn fik 1 krone pr. ko. Bryllup i Holme Festen finder sted i smedeboligen på Engvej og ikke i brudens hjem, som det normalt ville gøre. Årsagen hertil er, at brudens forældre er døde. Derfor griber brudens bedstefar ind og byder til fest i smedehuset. Gæsterne er familiemedlemmer, venner og nogle bønder, som plejer at komme til smeden for at få en hest skoet eller en vogn repareret. De 4 piger, der sidder forrest på billedet, er fra venstre: Mette Christensen, datter af Mogens Christensen, Holmegården Marie Gunnestrup, datter af Rasmus Gunnestrup, Holme Vestergård Marianne Jensen, datter af Peder Jensen, gården ved Kalkærvej 10 Johanne, datter af syersken. De 8 voksne, der sidder ned, er fra venstre: Fru Olsen, gift med Bernt Olsen Marie Olsen, brudens bedstemor Mette Rasmussen, brudgommens mor Peter Rasmussen, brudgommen Kirstine Mørk, gift Rasmussen, bruden Smed Niels Olsen, brudens bedstefar syersken Olivia, gift med smeden i Slet.

12 De stående er fra venstre: Hedvig Jensen, gift med Peder Jensen, Kalkærvej 10 Chresten Mikkelsen, Holme Østergård Bernt Olsen Niels Rasmussen, gården»bakkely«mogens Christensen, Holmegården Simon Hansen, kaldet Simon Kotrækker Lærer Otto Sofus Precht Lars Petersen, forpagter i Præstegården Rasmus Gunnestrup, Holme Vestergård Peder Jensen, Kalkærvej 10 Rasmus Rasmussen, broder til brudgommen Petrea Gunnestrup, Holme Vestergård Maren Christensen, Holmegården Lene Nielsen, gift med møllebygger Niels P. Nielsen, som forlod hende og rejste til USA Maren Mikkelsen, Holme Østergård Marie Hansen, gift med Simon Hansen Henriette Precht, gift med lærer Precht Laura Laursen, tjenestepige på Holmegården. BILLEDER AF HOLMES HISTORIE: Mennesker fra Holme Billedet herover er fra ca og viser den daværende Engvej med gadekæret, hvor der var vand at hente det meste af året. I tørre somre kunne det knibe, og så måtte man søge til et andet vandhul, f.eks. præstens dam, hvor der altid var vand. En dreng i Holme, Christian Hans Christensen, født den , skriver i 1905 om vandhullerne:»vi boede, hvor nu Holmesvinget er. Der var ingen vandværk, så vi hentede vand i et åbent væld, som var 1 meter dybt. Der gik vi hen og dyppede spanden. Der var heller ikke kloak, så spildevandet løb i åben rendesten, men vi kendte jo ikke andet. Der var en dam, nede hvor Meldgårds boede, og vandet sivede ned over et engareal, hvor nu Holmesvinget er. Der løb vi børn på skøjter. Vi kunne løbe på skøjter helt til Viby Terp. Der var en dam ved præstegården, hvor køer og heste blev vandet. Over for forsamlingshuset lå byens sprøjtehus, som var bygget af tilhuggede kampesten. Lidt længere nede var der en bybrønd, hvor folk kunne hente vand, der blev hejst op med håndsving.«christian Hans Christensen døde i Holme den På billedet ses tre bygninger. Længst til højre er det resten af den gamle gård, der var udflyttet som Holme Østergård. Den midterste bygning er smedien, og helt til venstre ses huset, hvor den svenske dame, Anna Christina Pedersen, med sin familie boede i den ene halvdel, medens Frederik Jensen og hans familie boede i den anden ende af huset.

13 På billedet, der er taget i 1909 eller 1910, ser vi Marie Laursen stå på hjørnet af Holme Byvej og Hjulbjergvej. I barnevognen har hun sin søn, Svend Aage. Vi har desværre ikke noget billede fra 1918, da Marie Laursen også var ude at gå med sin barnevogn, denne gang en tvillingebarnevogn med tvillingerne Hans og Henry, der var født den 18. januar På sin tur mødte hun kongen, Christian X, der næsten dagligt kom ridende gennem Holme, når han opholdt sig på Marselisborg Slot. Kongen henvendte sig til Marie, og hun havde en hyggelig samtale med ham om sine tvillinger, og hvad de ellers kunne finde på at tale om. Det var en stor oplevelse for Marie Laursen, og til sin store overraskelse modtog hun oven i købet sidst i juni et brev fra kongen og dronningen vedlagt 20 kroner. Grisehandler Eske Peder Knudsen og hustru, Hanne Marie Knudsen, fotograferet ca På Holme Byvej, omtrent over for Gammel Holmevej, lå der et gammelt bindingsværkshus. Her boede et ældre ægtepar, Eske Peder Knudsen og hans kone Hanne Marie. Det var raske og livlige mennesker, som sang og spillede harmonika. De havde fem børn, to drenge og tre piger, som alle rejste til Amerika. Deres mor rejste en sommer over for at besøge dem, men deres far ville ikke med, da han skulde passe sit arbejde. Han var grisehandler og kørte rundt til bønderne og solgte smågrise. Når han kom fra Århus med sine grise, mødte drengene op og hjalp ham med at læsse af. Så hentede han en stor flaske øl på to potter, og hvis ikke det slog til, kunne de få noget mere. Da Hanne Marie kom hjem fra Amerika, fortalte hun, hvad hun havde oplevet, og det var meget. De havde sådan moret sig på skibet med dans, sang og musik.

14 Eske Peder Knudsen havde været med i krigen i 1864, og han fortalte tit om sine oplevelser. Kong Christian den Tiende og dronningen boede hver sommer en tid på Marselisborg slot. Kongen kom sommetider ridende forbi i Holme. Så kom Eske Peder ud og gjorde stram honnør, og kongen talte med ham om krigen i 1864, det var jo på kongens bedstefars tid. Mødet sluttede med, at kongen gav Eske Peder en tikrone. En gang kom artilleriet fra Aarhus forbi, og igen gjorde Eske Peder stram honnør. Kaptajnen gjorde holdt og råbte til soldaterne:»giv agt, se til venstre!«og så talte han lidt med Eske Peder om krigen. Lidt henne ad den daværende Jelsbakvej lå der et stuehus med tilhørende udhus med navnet»mindebo«. Her boede fra 1899 Ove Carl Nielsen, som var mælkehandler og derfor blev kaldt Carl Mælkemand. Han var gift med Maren Kirstine, og de fik 7 børn. Hjemmet var præget af kristendommen, hvilket bl.a. viste sig, da ægteparret i 1934 skænkede en vinkande af sølv til Holme kirke med inskriptionen»ove Carl Nielsen og hustru Maren Kirstine, f. Rasmussen«. Ove Carl Nielsen deltog også i det almindelige liv i Holme, f.eks. var han i en periode fra 1904 og fremover formand for Holme Forbrugsforening. På billedet fra 1913 ses ægteparret siddende, omgivet af de 7 børn, som set fra venstre er: Frode, Emilie, Marie, Thorvald, Signe, Niels og Alfred.

15 Niels Friis blev født i Holme den 13. marts Han var søn af kirkesanger og skolelærer Christen Götzsche Friis og Sidsel Marie Hansdatter. Niels ville være landmand, og han lærte det fra grunden, først på gårde i Holme og Skåde og siden på gården, Haraldslund, ved Hinnerup, hvortil der var knyttet en landbrugsskole. I 1852 kom han tilbage til Holme, og da han i 1862 blev gift med Karen Thomassen fra Højballegård ved Mårslet, slog de to unge sig ned på gården hos hendes forældre, Thomas Andersen og Kirsten Jensdatter. Som værnepligtig havde Niels Friis været dragon i Århus. Han skulle have været med i krigen i 1864, men købte sig fri, idet han betalte en ung mand fra Hørning, Mikkel Jensen, for at gå med i krigen i stedet for. Denne slap godt fra det, og for de penge, han havde tjent, 800 rigsdaler, købte han en landejendom. Niels Friis købte i 1866 Højballegård af svigerforældrene, som blev boende på gården. Niels drev Højballegård, som var på 60 tdr. land, til 1905, da han solgte den til en svigersøn, Peter Sørensen. Niels og Karen flyttede nu til Århus, hvor de bosatte sig Marselisborg Alle 5. Da Karen døde i 1908, flyttede Niels Friis til Holme, hvor han tilbragte de næste ca. 8 år hos sin datter, Kirstine, og hendes mand, Kristian Pihlkjær, på»bakkegården«, der senere blev til plejehjemmet»egely«. Et årstid før sin død flyttede han igen til Højballegård, hvor han døde i januar På sine gamle dage gik meget af tiden med at skrive især digte, men han skrev også en roman med titlen»johanne«, der både blev udgivet som bog og kom som føljeton i Brørup avis. Når han havde skrevet noget, ville han gerne høre andres mening om det, og så gik han til Petrea Gunnestrup, der var gårdmandskone på Holme Vestergård. På billedet ses Niels Friis i sin stue på Bakkegården. BILLEDER AF HOLMES HISTORIE: Holme Østergård Hjulbjerggården Egely - Kalkærgården

16 Hvor P. Langs vej nr. 6 og 8 nu ligger, har der i flere århundreder ligget en firlænget bindingsværksgård. Beboerne var fra gammel tid fæstebønder under baroniet Marselisborg, men fra 8. april 1811 købte Christen Pedersen sig fri, og hans efterkommere fik samme rettigheder. I rækkefølge kom nu far og søn efter hinanden. I 1874 flyttede Christen Mikkelsen en del af gården ud på marken, hvor Fritidsgården på Hjulbjergvej nu ligger. Den nye gård kom til at hedde Holme Østergård. Christen Mikkelsen var gift med Maren, som kom fra Kolt. De fik tolv børn, hvoraf kun 3 overlevede. En af døtrene, Maren, blev gift med Rasmus Rasmussen, og de flyttede ind på Hjulbjerggården, som blev bygget til dem på en del af Holme Østergårds jord. Da sønnen Rasmus Mikael Mikkelsen i 1910 overtog Holme Østergård, flyttede han resterne af redskaber m.m. fra P. Langs vej til Hjulbjergvej, således at hele gården nu igen var samlet. De to længer på P. Langs vej kom ikke til at stå tomme, men blev beboet af Marie Laursen med mand og børn, herunder tvillingerne Hans og Henry. Den sidste beboer var Henry Laursen, som en del af tiden efter forældrenes død boede i huset sammen med sin tvillingebroder, Hans. De gamle bygninger blev nedrevet i Familie og tjenestefolk fotograferet foran Holme Østergård Personerne på billedet er fra venstre: tjenestepigen Johanne Andersen, konen på gården, Rasmine Mikkelsen, sønnen Kristen, gårdejer Mikael Mikkelsen, tjenestedrengen Frode Nielsen (søn af Carl Nielsen, kaldet»carl Mælkemand«). Karlen ved hestene er Meiner Mikkelsen. Efter at hele gården var udflyttet, solgte Mikael Mikkelsen den jord, der lå ved P. Langsvej og M.P. Hansens vej. I 1924 solgte han et endnu større areal til Holme-Tranbjerg kommune, der måtte bygge en ny og større Holme skole, da den gamle skole fra 1875 (se s. 7-8) var blevet for lille. I 1944 solgte Rasmus Mikael Mikkelsen Holme Østergård til sin søn, Rasmus Skaarup Mikkelsen, der i 1947 afhændede den til Holme-Tranbjerg kommune.

17 Rasmus Michael Mikkelsen og Rasmine Margrethe Mikkelsen fra Holme Østergård, fotograferet på deres sølvbryllupsdag sammen med deres 12 børn. Bageste række; Carl Anker, født 1923, Rasmus Skaarup, f. 1915, Carl Frode, f. 1916, Christen Marinus, f. 1911, Anne Margrethe, f. 1913, Niels Rasmus, f Forreste række: Signe Agnete, f. 1922, Karen Inga, f. 1930, Rasmine Margrethe Mikkelsen, f , Jens Aage, f. 1929, Peter Johannes, f. 1927, Rasmus Mikael Mikkelsen, f , Else Johanne, f. 1925, Asta Marie, f Som det fremgår, var sølvbrudeparret blevet gift på brudgommens 30 års fødselsdag. Mikael Mikkelsen ville ikke være pebersvend, men på den anden side var han nødt til at vente med at gifte sig, til hans unge tilkommende kom hjem fra sit højskoleophold. Derfor fandt brylluppet sted på hans fødselsdag. Det var hårde tider for landbruget i 1930 erne, så familien Mikkelsen fejrede sølvbrylluppet som mange andre på den tid. En tid i forvejen havde en eller anden lagt en liste frem i Brugsen, hvor man kunne tegne sig for et beløb og derved deltage i den fest, der om aftenen blev holdt i forsamlingshuset for de indsamlede penge. Hjulbjerggårdens stuehus set fra gårdsiden ca Hjulbjerggården blev bygget i 1904 til Maren, datter af Christen Mikkelsen på Holme Østergård, da hun blev gift med Rasmus Rasmussen, i daglig tale kaldt Ras Sjællænder, fordi han kom fra Lille Heddinge på Stevns. Holme Østergårds jorder blev delt, så Rasmus og Maren fik den østre del, hvor Hjulbjerggården blev bygget. Hendes bror, Mikael Mikkelsen, fik Holme Østergård med den resterende del af jorden, der gik ned til Holme Byvej. I 1909 fik Rasmus lov til at fjerne en del træer fra Landsudstillingen i Århus, og disse træer blev plantet omkring Hjulbjerggården. Marie og Rasmus fik tre døtre, før gården blev solgt i Grunden til salget var, at Rasmus handlede meget og drak for mange lidkøb, hvilket var mere, end økonomien kunne klare.

18 Den næste ejer, Weiss, var en kendt og skattet mand. Han var handelsmand og købmand, og han var også en god nabo til Mikael Mikkelsen, som ofte havde økonomiske besværligheder. Hvis Mikael f.eks. bad ham om at sælge et stykke kreatur, kunne Weiss sige til ham, at det var bedst at vente med salget en tid, for så ville dyret være mere værd. Men Mikael kunne låne penge af ham indtil da. Da Weiss døde, købte manufakturhandler Alfred Carsted gården, og hans broder, Jacob Kristensen, forpagtede den. Alfred Carsted boede selv på gården»stenege«i Hørret. Hjulbjerggården blev solgt i januar 1933, da Jacob Kristensen rejste til Foldby. Ud over de nævnte har der været følgende ejere: Søren Madsen, murer Iversen, og endelig Breinholt, som afstod gården til Holme Tømmerhandel. Februar 1981 blev en lagerhal i tømmerhandelen raseret ved en påsat brand. Omkring 15 meter af bygningens tag brændte, ligesom en del trævarer gik tabt. Holme Tømmerhandel lukkede i 1992, og af Århus Kommunes lokalplan nr. 516 fra 1994 fremgår det, at arealet, der nu er ryddet for bygninger, ejes af Rasmussen og Schiøtz Vest a/s, og er godkendt til tæt-lav boligbebyggelse. I 1920 blev der vedtaget en lov, der gav mulighed for udstykning af præstegårdsjord, som lå i en vis afstand fra kirke og præstegård. Der gik henved 5 år, før man i Holme fik udstykket de første arealer til tre større husmandsbrug (8½-10 tdr. land) og nogle mindre. I 1925 kunne de nye ejendomme tages i brug. Nærmest Holme by lå Møller Rasmussens ejendom ved Hjulbjergvej over for den nuværende Filippavej. På billedet fra ca ses husmandsbruget»egely«, der også lå ved Hjulbjergvej, men overfor den nuværende Kvædevej. Man aner det kuperede terræn med stalden liggende øverst til venstre. Længere nede ses stuehuset, haven, hønsehuset og værkstedet. Ejeren, Niels Astrup, var født 1899, og hans kone, Martha Astrup, var født i Kolt De havde en besætning på 2 heste, 6 køer og 2 ungkreaturer. Det tredie af de større statshusmandsbrug lå i Lyseng. Den første ejer hed Peter Poulsen, men han solgte allerede i 1926 til vognmand Jens Laurids Rasmussen (født 1897). Den tolængede gård var opført i røde teglsten, og stuehuset blev udvidet i Jordtilliggendet var på 8½ tdr. land mark og ½ tdr. land fredet skov. I 1928 drænede man jorden. Besætningen var på 5 heste, og foruden landbrug drev man vognmandsforretning med 2 lastbiler Fra 1929 var Jens Laurids Rasmussen desuden baneinspektør på Jydsk Væddeløbsbane. Alle tre ejendomme er nedrevet i tidens løb.

19 Kalkærgårdens sidste ejer hed Aksel Nielsen. Han ejede gården fra 1926 til 1980, da den blev nedrevet, kort efter at dette billede er taget. Da han købte gården, var den i en meget dårlig tilstand, fordi den forrige ejer ikke havde forstand på landbrug. Aksel fik derfor gården for kun kr. plus en mergelgæld på kr. Som gammel fortæller Aksel Nielsen blandt andet:»jeg tog fat med ungdommens mod og en god landbrugsmæssig baggrund. Det var strengt til tider, for alt var forsømt både ude og inde, og alt trængte til istandsættelse. Min største hjælper var Ingeborg Hansen fra Testrup Damgård. Vi var blevet gift den 5. august Pengene var små, men det gik langsomt fremad henimod Vi havde f.eks. en gammel selvbinder, der ikke var ret god. Vi kunne få den byttet til en bedre for 700 kr., men vi havde ikke pengene, Vi fik derfor en ordning med at betale over 4 år 200 kr.hvert år i 3 år og 100 kr. det sidste år. Hver lørdag tog vi på torvet på Ågaden i Århus med æg, blomster og frugt, som vi solgte for at skaffe penge. Vi havde et stor hønsehold og rugede selv kyllinger ud. Det var svære tider, og mange mennesker måtte gå fra hus og hjem. Mange var arbejdsløse. Fra 1937 blev tiderne mærkbart bedre. I 1938 havde vi den største høst, vi kunne huske. Der blev penge til forbrug, og vi fik råd til at købe spisestuemøbler, der kostede 400 kroner... I vinteren frøs hveden helt væk, og der blev mangel på sædekorn. Vi valgte derfor at tegne kontrakt med FDBs ny hørskætteri i Viby. De leverede frø til udsæd. Vi tegnede os for 3 tdr. land, og det var med spænding, vi ventede på resultatet. Da afregningen kom i vinteren 1942, var den på kr. Det var meget mere, end vi havde regnet med... I 1960 var der sygdom i hjemmet. Sønnen ønskede at blive gift, og vi valgte at lade ham få gården i forpagtning. Vi byggede hus på Dalumvej 8 i Holme, og den 1. august 1960 overtog Jens forpagtningen, og jeg gik på arbejde hos ham... Kalkærgården er nu nedlagt. Byudviklingen har frembragt boligområdet med navnet Kalkærparken. For mig og andre er det et minde om en svunden tid.«

20 BILLEDER AF HOLMES HISTORIE: Holme Hus Enghuset - industrikvarteret Huset på hjørnet af Holme Byvej og Kalkærvej bar på gavlen navnet»holme Hus«. Det blev bygget som forsamlingshus i 1896 og blev flittigt brugt til mange formål, men da Holme skole i 1925 blev til Holme kro, begyndte der at ske en ændring med forsamlingshuset. Holme-Tranbjerg kommune anvendte et af lokalerne som kontor, og i perioder blev der i huset plads til husvildeboliger. I gavlenden ved Kalkærvej boede i mange år barber og frisør Henry Bukdahl, som var af en gammel Holmeslægt. Hans bedstefar var ringer og graver ved Holme kirke og var også den første uddeler ved Holme brugsforening (s ). Henry Bukdahls far, Peter Bukdahl, var ansat på FDB s rebfabrik i 40 år. Henry Bukdahl selv kom som 20-årig ud for en landbrugsulykke og måtte resten af livet leve med et stift knæ. I ca. 40 år var han barber og frisør i Holme, først på P. Langs vej, senere i det gamle forsamlingshus og til sidst igen på P. Langsvej. Henry Bukdahl følte sig meget knyttet til Holme, og han mente bl.a., at Holmeboerne burde handle i Holme, så pengene kunne blive i byen. Det var i god overensstemmelse med dette synspunkt, at han i december 1991 holdt sin 80 års fødselsdag på Holme kro, hvor han i sin tid havde spillet på trommer til bal. Henry Bukdahl og hans hustru var flittige og arbejdsomme mennesker, han i sin salon, og hans hustru, Anna, som rengøringsassistent på Sygekassens kontor på Højbovej, hvor hun arbejdede i 25 år. Henry Bukdahl døde januar Fotografiet er fra 1964.