Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF2 INDUSTRITEKNIKER. Teknologi. Side 1 af 28

Transkript

1 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan GF2 INDUSTRITEKNIKER Teknologi Side 1 af 28

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech Didaktiske principper i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag Overordnede bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Eksamensregler Organisation Information Eksamen Beskrivelse af prøveformer Regler for eksamensafvikling Sanktioner ved overtrædelse af regler Klager over eksamen Eksamensreglement for EUD-elever Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddannelser Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Fagenes formål og profil Uddannelsesspecifikke fag formål og profil Grundfag formål og profil Valgfag formål og profil Struktur og indhold i undervisningsforløbet Faglige mål Fagligt formål, indhold og opgaver Tilknyttede mål i de enkelte undervisningsmoduler Fagintegration Prøver og eksaminer Særlige krav til udstyr og lærerkvalifikationer Side 2 af 28

3 2.7.2 Løbende evaluering Afsluttende standpunktsbedømmelse Eksaminationsgrundlag Bedømmelsesgrundlag Bedømmelseskriterier Grundforløbsprøven Løbende ajourføring af den lokale undervisningsplan Side 3 af 28

4 1.0 Generelt for skolen 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech Det pædagogiske didaktiske grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech rummer følgende hovedmålsætninger. Udarbejdelse af personlig uddannelsesplan for skolens elever sker i et samarbejde med eleven og tager afsæt i en vurdering af den enkeltes kompetencer Skolens tilrettelæggelse af uddannelserne søger vedvarende at sikre et læringstilbud, der differentieret matcher den enkeltes særlige forudsætninger og uddannelsesønske Skolen kvalificerer elever til deltagelse på arbejdsmarkedet gennem 37 timers ugentlig læring Undervisningen er overvejende praksisnær, problemorienteret og projektbaseret. Det betyder, at lærlingene på Learnmark Tech individuelt eller i projektgrupper arbejder selvstændigt med aktuel og virksomhedsnær opgaveløsning Tilrettelæggelsen af læringsaktiviteterne på Learnmark Tech hviler på ligeværdighed, medindflydelse og aktiv inddragelse Skolen evaluerer generelt, vedvarende og i faste intervaller på kvaliteten af sine erhvervsuddannelser og udvikler dem i dialog med skolens elever Side 4 af 28

5 Lærerne er organiseret i teams og løser her faglige og pædagogiske problemstillinger i relation til undervisningen Skolen prioriterer et godt og tidssvarende skole- og studiemiljø både hvad angår fysiske rammer, indretning, materialer og læringsfaciliteter Skolen indgår aktivt i forskellige lokale, nationale og internationale netværk. Målet er endvidere at styrke skolens udvikling inden for følgende områder Kvalitetsudvikling af undervisningen Iværksætteri og innovation Internationalisering Partnerskab med erhvervslivet IT-integration i undervisningen Pædagogiske forsøgs- og udviklingsprojekter Udvikling af fag- og uddannelsestilbud Didaktiske principper i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte fagretning. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger og skal endvidere tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag og understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring Overordnede bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt. Skolebedømmelsen skal medvirke til at Klarlægge elevens viden om eget niveau Udpege områder, som kræver forstærket indsats Informere praktiksted og skolesystem om progression i elevens uddannelsesforløb Inspirere eleven til yderligere læring. 1 Grundforløb 1. og 2. del. Fagtyper, erhvervsfag, fagretninger, overgangskrav, uddannelsesspecifikke fag og pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet 11. juni Side 5 af 28

6 Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevens vurdering af undervisningsindhold og metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på uddannelsesniveau Den løbende evaluering Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer) Eksamen (eksamenskarakter). På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling som undervisningen i det hele taget for kontinuerligt at fremme kvaliteten for eleven og dennes udbytte af undervisningen. Standpunktskarakterer udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt karakteren gives. Eksamenskarakteren fremkommer ved eksaminator og censors fællesvurdering af elevens målopfyldelse af de kompetencemål, der gør sig gældende for det pågældende fag jf. fagenes bekendtgørelser. Karakteren skal afgives ud fra en helhedsvurdering af elevens præstation. Karakterer afgives enten efter 7-trinsskalen eller som bedømmelsen bestået/ikke bestået. De enkelte fagbekendtgørelser definerer dette. 1.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer I skolens kompetencevurdering indgår følgende overordnede kriterier ved optagelse i alle skolens erhvervsuddannelser. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på via tidligere uddannelse. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, fx i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift, om fx sprog- eller matematikkundskaber er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Side 6 af 28

7 Bemærk at eleven skal oplyse mindst tre uddannelsesønsker i sin uddannelsesplan, hvis eleven ønsker adgang til skolepraktik efter grundforløbet (jf. HB 56 stk. 2). 1.4 Eksamensregler Skolens centrale eksamensreglement følges i alle skolens erhvervsuddannelser og rummer følgende bestemmelser: Organisation Uddannelseslederen er eksamensansvarlig og forestår arbejdet med udarbejdelse af eksamensplaner, tilrettelæggelse af eksaminer og svendeprøver m.m. i henhold til sit ansvarsområde. Den praktiske gennemførelse kan varetages af en eksamensansvarlig lærer for området Information Alle elever informeres skriftligt, om tid og sted for afholdelse af de eksaminer/prøver den enkelte skal deltage i. I tilfælde af regler om lodtrækning mellem flere fag gælder følgende: Udtrukne fag meddeles underviseren 20 arbejdsdage før eksamensdagen, mens elever får meddelelsen ti arbejdsdage før eksamensdagen Eksamen Eksamen består af prøver og bedømmelse af disse. Mundtlige og skriftlige prøver gennemføres normalt i slutningen af en skoleperiode. Indstilling til eksamen Senest 14 dage før eksamensdagen træffer skolen afgørelse om eksamensindstilling af den enkelte elev. Elever, der ikke indstilles til eksamen, får umiddelbart efter afgørelsen besked med angivelse af årsag til den manglende indstilling. Der gives endvidere besked om klageadgang. Klagen skal væres skriftlig, begrundet og stilet til områdets eksamensansvarlige uddannelsesleder. Såfremt eleven ønsker at anke skolens afgørelse, og skolen ikke følger anken videresendes klagen til ministeriet inden ti dage jf. 12 i Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne nr af 22/09/ Beskrivelse af prøveformer Mundtlige grundfagsprøver gennemføres som en dialog mellem eleven og eksaminator, og bør indeholde dels en selvstændig fremlæggelse og dels besvarelse af spørgsmål. Prøven tager udgangspunkt i fagbilaget for det aktuelle grundfag og spørgsmålene skal afspejle faget som helhed jf. 8 i BEK 1009, 22/09/2014. Censor kan stille spørgsmål efter aftale med eksaminator. Eksaminator og censor er til stede under hele prøveforløbet. Skriftlige prøver gennemføres som individuelle skriftlige besvarelser af skriftlige opgaver, som ikke på forhånd er kendt af eleven. Besvarelserne udarbejdes skriftligt uden vejledning og inden for et fastsat begrænset tidsrum. Praktisk prøve gennemføres ved at eleven demonstrerer sine færdigheder i forhold til en praktisk opgave i henhold til et afgrænset i henhold til reglerne for det pågældende fag. Ved projektprøve, er projektet en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af skolen er særligt tilrettelagt inden for et eller flere faglige områder og som af skolen på forhånd er særligt udpeget for den eller de studerende som Side 7 af 28

8 bedømmelsesgrundlag for eksamen. Projektet afleveres som skriftlige rapporter med evt. tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet. Der henvises i øvrigt til de enkelte uddannelsers regler for eksamensafvikling herunder de to lokale bedømmelsesplaner, der er beskrevet i de lokale undervisningsplaner nedenfor i afsnit 2 jf. 3 i BEK nr. 41, 16/01/2014 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Beskrivelsen nedenfor af prøve- og eksamensformer for de enkelte uddannelser oplyser generelt om Adgangskrav for deltagelse i prøve eller eksamen i form af eksempelvis projekt- eller opgaveafleveringer Anvendelse af hjælpemidler Prøveformer herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer Eksamensgrundlag det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra Bedømmelsesgrundlag hvilke produkter, processer og præstationer indgår i bedømmelsen og hvordan vægtes de enkelte elementer Anvendelse af 7-trinsskala eller anden form for bedømmelse Regler for eksamensafvikling Eleven møder senest 10 minutter før prøvens fastsatte starttidspunkt i det anviste lokale. Starttidspunktet for centralt stillede skriftlige prøver og skriftlige eksaminer er normalt ens for alle elever i det pågældende fag. For mundtlige prøver udarbejder eksaminator en rækkefølge, som udleveres til eleverne samt ophænges foran eksamenslokalet. Skolen kan bede eleven identificere sig med billedidentifikation. Eleven må under skriftlige og mundtlige prøver ikke modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de til den aktuelle prøve fastsatte. Elektroniske hjælpemidler kan i særlige tilfælde efter aftale med eksaminator anvendes. For elever med særlige forudsætninger tilrettelægges prøveforløbet under former og vilkår, der imødekommer elevernes forudsætninger i overensstemmelse med reglerne om specialpædagogisk støtte jf. Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelserne mm. nr af Regler for hjælpemidler og andre særlige forhold fremgår af de lokale undervisnings- og bedømmelsesplaner for den enkelte uddannelse og fag. En eksamen anses for igangsat, når alle elever har modtaget de til prøven hørende opgaver, den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder meddeler tydeligt start og afslutning af prøvetiden. Ved skriftlige prøver skal eleven skrive sit navn, fag og niveau op hvert enkelte stykke papir, der udleveres, og besvarelsesarkene nummereres fortløbende. Alt, hvad der ønskes bedømt, skal afleveres samlet. Hvis kladden skal bedømmes, skal der tydeligt henvises til dette. Alt udleveret papir skal afleveres. Eleven kan aflevere når han/hun mener sig færdig dog ikke den sidste halve time inden afslutningen af prøven, for at undgå forstyrrelse af de øvrige eksaminander. I det materiale der skal afleveres til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det og hvad der ønskes bedømt. Under prøveforløbet må eleven ikke udvise forstyrrende adfærd og henstillinger fra tilsynet skal følges. Ved prøven må kun anvendes papir, hæfter mv. der udleveres af skolen umiddelbart før prøvens begyndelse. Eksaminanden medbringer selv tegnerekvisitter, skriveredskabet og elektroniske hjælpemidler med mindre andet er aftalt. Evt. mulighed for elektronisk aflevering fremgår af den aktuelle fagbeskrivelse. Ønsker en eksaminand at forlade lokalet, må dette kun ske med den tilsynshavende eller dennes foresattes tilladelse og kun under ledsagelse. Ved alle skriftlige prøver skal der være tilsynsførende til stede i eksamenslokalet. Den tilsynsførende må ikke have undervist de pågældende elever i eksamensfaget. Side 8 af 28

9 1.4.6 Sanktioner ved overtrædelse af regler Såfremt henstillinger fra tilsynet ikke følges eller eleven uretmæssigt modtager hjælp eller forsøg herpå, bortvises eleven fra prøven og elevens præstation vil normalt ikke blive bedømt. Bortvisning foretages af den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder. Elever der er bortvist har selv ansvar for at blive tilmeldt til en ny eksamen. Eleven skal gøres bekendt med klageadgang i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser kapitel 10 (BEK nr. 41, ). Elever, der kommer for sent til en skriftlig eller mundtlig prøve, kan normalt ikke deltage i den pågældende prøve. Eventuel deltagelse afgøres af den eksamensansvarlige. Eleven kan under særlige omstændigheder deltage i sygeeksamen. Bliver en elev på grund af sygdom forhindret i at møde til eksamen, skal dette straks meddeles skolen, der kan forlange lægeerklæring. Eleven skal snarest muligt have mulighed for at gennemføre prøve/eksamen i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 7. Bliver en elev væk fra eksamen uden gyldig grund, er det elevens ansvar at tilmelde sig eksamen på et andet tidspunkt. Udebliver en elev fra eksamen uden grund, tæller det for et eksamensforsøg Klager over eksamen Eleven kan indgive klage til skolen over opnåede karakterer indtil to uger efter at karakteren er meddelt på sædvanlig måde. Klagen skal være skriftlig, begrundet og stilet til områdets eksamensansvarlige uddannelsesleder. Er klageren under 18 år kan klagen også indgives af forældremyndighedens indehaver. Klagen kan indeholde: Eksamens/prøveforløbet De stillede spørgsmål eller deres forhold til fagets mål Bedømmelsen Hvis der er tale om centralt stillede opgaver fremsender skolen straks klagen til ministeriet ledsaget af skolens kommentarer. Skolen forelægger i alle tilfælde klagen for eksaminator og censor med anmodning om en udtalelse. Disse udtalelser forelægges klageren, som inden for en uge kan fremkomme med sine kommentarer. Klager som vedrører svendeprøver eller lignende afgøres i samråd med det faglige udvalg for uddannelsen. Skolen tilstræber, at klagen er besvaret inden for en tidsramme på samlet en måned. Hvor der ikke er tale om centralt stillede opgaver træffer skolen afgørelsen, som straks forelægges klageren og eventuelle andre berørte. Denne afgørelse kan indeholde: Meddelelse om, at der foretages en ny bedømmelse Tilbud til eleven om ny prøve(omprøve) eller Meddelelse om at klagen er afvist. Klager over skolens afgørelse indgives til skolen senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven. Hvis ikke klagen kan tages til følge af skolen og eleven fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens afgørelse. Der henvises til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, kapitel 10. Side 9 af 28

10 1.4.8 Eksamensreglement for EUD-elever Learnmark Techs eksamensreglement gældende for EUD-elever er vedlagt denne lokale undervisningsplan som bilag. 1.5 Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik Inden afslutning af grundforløb, indkalder skolen skriftligt til orienteringsmøde omkring vilkårene for optagelse i skolepraktikordningen. Der er mødepligt til orienteringsmødet. Møder eleven ikke fortaber han/hun retten til at blive optaget i skolepraktikordningen. Indstilling til skolepraktik foregår efter en helhedsvurdering af elevens egnethed (EMMA-kriterierne) til at gennemføre hele uddannelsen. Her gælder følgende optagelseskrav, der alle skal opfyldes jf. 66a i BEK af Lov om erhvervsuddannelser nr. 1309, samt Hovedbekendtgørelsen ) Egnede, praktikpladssøgende elever påbegynder skolepraktikken en måned efter, de har afsluttet grundforløbet på det adgangsgivende forløb Elever, som senest ved afslutningen af grundforløbet har ladet sig registrere som praktikpladssøgende på og her indsat oplysninger om sig selv, der er egnede til at give virksomheder mulighed for at træffe beslutning om en eventuel praktikpladsaftale Elever, som forgæves har søgt praktikplads også i andre relevante erhvervsuddannelser, hvor der er praktikpladser Elever, som forgæves har søgt praktikplads i hele landet på inden for de hovedforløb, eleven ifølge sit grundforløb har adgang til Egnede, praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse Elever som har mistet sin uddannelsesaftale, og hvorom der køres tvistighedssag, kan ikke optages i skolepraktikordningen før sagen er afgjort. Der kan ikke dispenseres fra reglen. Skolen vurderer løbende om skolepraktikeleverne opfylder ovenstående kriterier herunder om eleven kontinuerligt er aktivt søgende. 1.6 Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddannelser Ingen 1.7 Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser Learnmark har nedsat et Lokalt uddannelsesudvalg for uddannelsen. Det Lokale uddannelses udvalg afholder min. 4 møder pr. år. På disse orienteres udvalget løbende om tiltag og ændringer på uddannelsen. Det Lokale uddannelsesudvalg orienteres om den lokale undervisningsplan og eventuelle ændringer i denne. 1.8 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Elevens læring i skoleundervisningen i de respektive grundforløb på Learnmark Tech har et tidsmæssigt omfang, der svarer til en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Side 10 af 28

11 2.0 Fagenes formål og profil 2.1 Uddannelsesspecifikke fag formål og profil Formålet med de uddannelsesspecifikke fag er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. 2.2 Grundfag formål og profil Faget sigter på at give eleven grundlæggende kompetencer i bearbejdningstekniker. Faget rette sig mod de forskellige brancher som beskæftiger sig med spåntagende bearbejdning af diverse materialer. Grundfagenes faglige mål opfyldes gennem arbejde med fagligt indhold, som udvider og bidrager til elevens almene og erhvervsfaglige viden. Stoffet vælges med relevans for uddannelsen og erhvervet, så både almene og erhvervsfaglige kompetencer udvikles. Alle grundfag gennemføres i henhold til gældende grundfagsbekendtgørelse. Dansk Identitet Danskfaget i erhvervsuddannelserne bidrager gennem tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens øvrige fag til at styrke og udvikle danskfaglige og personlige kompetencer. Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer: At tale, at samtale, at præsentere, at lytte, at læse, at skrive og at se. Fagets identitet i erhvervsuddannelserne hviler på to ben: Det almene og det erhvervsfaglige. Formål Formålet med danskfaget i erhvervsuddannelserne er at styrke elevens forudsætninger for at benytte det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag til kommunikation og samarbejde og som værktøj til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab. Faget udvikler elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, med henblik på, at eleven bliver bedre til at kommunikere mundtligt, skriftligt og multimodalt, dvs. når ord, billeder, film, animation og lyd mv. støtter hinanden i en tekst. Faget bidrager til, at eleven med forståelse kan lytte, læse og deltage i samtale ud fra forskellige tekster og teksttyper om erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. Side 11 af 28

12 Fagets metoder styrker elevens innovative, kreative, analytiske og kritiske beredskab til at kunne løse opgaver og møde udfordringer, som eleven møder i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. Engelsk Identitet Fremmedsprog styrker hensigtsmæssig kommunikation og giver adgang til viden om erhvervsforhold, samfundsforhold og kultur på tværs af sproglige grænser og barrierer og til at handle på denne viden. Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at lytte, at læse og at skrive. Gennem berøringsflader og tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens øvrige fag bidrager faget til uddannelserne med et internationalt perspektiv og med konkrete erhvervsrettede og almene fremmedsproglige kompetencer, der medvirker til at styrke og understøtte mobilitet og kompetenceudvikling. Fremmedsprog i erhvervsuddannelserne hviler på to ben det erhvervsfaglige og det almene. Formål Formålet med undervisningen i engelsk er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder og kompetencer, herunder fremme kommunikative, kulturelle og internationale kompetencer. Gennem arbejde med faget kan eleven opnå viden om engelskproglige kulturer i forhold til erhverv og samfund samt i almene og personlige sammenhænge. Eleven kan dermed styrke sine forudsætninger for mobilitet, beskæftigelse og kompetenceudvikling og forudsætninger for at kunne kommunikere og varetage arbejdsopgaver, hvori fremmedsproget indgår. Matematik Identitet Matematiske kompetencer og talfærdighed er en forudsætning for at løse såvel teoretiske som praktiske opgaver i en række erhvervsuddannelser. Matematik er samtidigt vigtig i hverdagen. Endelig bibringer matematik borgeren indsigt i samfundet og individets samspil med offentlige myndigheder. Matematikken omfatter metoder til modellering, som forenkler, strukturerer, skaber forståelse og muliggør løsning af opgaver i erhvervet, det private liv og i forholdet til samfundet. Matematik i erhvervsuddannelserne er karakteriseret ved dels at bidrage til den erhvervsfaglige kvalificering, dels at give almene kompetencer, herunder studiekompetence. Formål Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at anvende matematisk modellering til løsning eller analyse af praktiske opgaver og til at kommunikere derom. Hvor faget indgår som obligatorisk del af en erhvervsuddannelse, bidrager det til elevernes erhvervsfaglige kvalificering, således at de bliver i stand til at foretage beregninger inden for det relevante erhvervsområde. Formålet med matematik i erhvervsuddannelserne er endvidere at give eleven grundlag for videre uddannelse. Side 12 af 28

13 Fysik Identitet Fysik omfatter menneskets forsøg på gennem hypoteser, eksperimenter og observationer at opnå en struktureret forståelse af verden. Faget er primært virkelighedsnært og praktisk, og inddrager eksperimentelt arbejde, teoretiske forklaringer, modeller, begreber og metoder. Arbejdet med fysikkens sprog og begreber er en del af faget. Faget bidrager til beskrivelse, forståelse og diskussion af erhvervsfaglige, teknologiske og samfundsmæssige forhold samt til naturvidenskabelig og teknologisk kompetence. Faget giver forståelse for naturvidenskabelig teori og arbejdsmetoder og deres betydning for udvikling af samfundet. Formål Formålet med faget er at give eleverne indsigt i de fysiske principper og metoder, der danner grundlag for teknik og teknologi samt give forudsætninger for at kunne arbejde med fysikfaglige emner, der findes inden for et erhvervsuddannelsesområde. Faget skal i en praksisnær kontekst bidrage til elevernes forståelse af fysikkens betydning for den teknologiske udvikling og dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund. EUX Dansk C: Formålet med danskfaget i erhvervsuddannelserne er at styrke elevens forudsætninger for at benytte det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag til kommunikation og samarbejde og som værktøj til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab. Faget udvikler elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, med henblik på, at eleven bliver bedre til at kommunikere mundtligt, skriftligt og multimodalt, dvs. når ord, billeder, film, animation og lyd mv. støtter hinanden i en tekst. Faget bidrager til, at eleven med forståelse kan lytte, læse og deltage i samtale ud fra forskellige tekster og teksttyper om erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. Fagets metoder styrker elevens innovative, kreative, analytiske og kritiske beredskab til at kunne løse opgaver og møde udfordringer, som eleven møder i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. Eng C: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder og kompetencer, herunder fremme kommunikative, kulturelle og internationale kompetencer. Gennem arbejde med faget kan eleven opnå viden om fremmedsproglige kulturer i forhold til erhverv og samfund samt i almene og personlige sammenhænge. Eleven kan dermed styrke sine forudsætninger for mobilitet, beskæftigelse og kompetenceudvikling og forudsætninger for at kunne kommunikere og varetage arbejdsopgaver, hvori fremmedsprog indgår. Samfundsfag C: Formålet med faget er, at eleven udbygger sine kompetencer til at deltage som aktiv, ansvarlig og handlekraftig samfundsborger i et demokratisk samfund i en internationaliseret og foranderlig omverden. Gennem arbejde med væsentlige aktuelle samfundsmæssige og erhvervsmæssige problemstillinger og gennem aktiv stillingtagen til og refleksion over disse, styrker eleven sin indsigt i samfundets opbygning, samfundsøkonomien, styrende beslutningsprocesser samt sit kendskab til internationale organisationer. Side 13 af 28

14 Gennem arbejdet med faget styrkes elevens samfundsmæssige og analytiske kompetencer samt demokratiske dannelse, og eleven videreudvikler sine evner til at forstå, kommunikere om og deltage i samfundets beslutningsprocesser. Matematik C: Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at anvende matematisk modellering til løsning eller analyse af praktiske opgaver og til at kommunikere derom. Hvor faget indgår som obligatorisk del af en erhvervsuddannelse, bidrager det til elevernes erhvervsfaglige kvalificering, således at de bliver i stand til at foretage beregninger inden for det relevante erhvervsområde. Formålet med matematik i erhvervsuddannelserne er endvidere at give eleven grundlag for videre uddannelse. Fysik C: Formålet med faget er at give eleverne indsigt i de fysiske principper og metoder, der danner grundlag for teknik og teknologi samt give forudsætninger for at kunne arbejde med fysikfaglige emner, der findes inden for et erhvervsuddannelsesområde. Faget skal i en praksisnær kontekst bidrage til elevernes forståelse af fysikkens betydning for den teknologiske udvikling og dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund. På C-niveau skal faget give eleverne erfaringer med anvendelse af centrale naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange ved løsning af konkrete erhvervs- eller almenfaglige problemstillinger, herunder vekselvirkningen mellem teori og praksis. Arbejdet med faget skal udvikle elevens kompetencer i relation til videregående uddannelse inden for det naturvidenskabelige, teknologiske og tekniske område samt bidrage til elevens almene kompetencer. Teknologi C: Formålet med faget er, at eleverne opnår forståelse for, hvordan man løser virkelighedsnære problemstillinger i et samspil mellem håndværk, teknologi og naturvidenskab, og at succesfuld teknologiudvikling forudsætter integration af en række forskellige kompetencer. Disse kompetencer strækker sig fra det håndværksmæssige til det kreative og innovative. Hertil kommer anvendelsen af naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig viden og kunnen samt brugen af kommunikative færdigheder. Forståelsen opnås gennem konkret arbejde med at udvikle og fremstille produkter på baggrund af idegenerering, undersøgelse af kunders eller brugeres behov samt vurdering af produktet. Det konkrete arbejde i faget skal medvirke til opbygning af elevernes forståelse for den komplekse sammenhæng der er mellem samfundsudvikling, naturvidenskabelig viden, håndværksmæssig kunnen og teknologisk udvikling. Endelig er formålet, at eleverne får erfaringer med arbejdsmetoder, der giver kompetencer til at arbejde med problemorienteret projektarbejde. På C-niveauet har faget en speciel funktion i forhold til eux-uddannelsen, hvor faget kombinerer håndværkets betydning for produktudvikling og innovation med studierettede kompetencer. 2.3 Valgfag formål og profil Bonusfag: Der gives mulighed for fordybelse i de enkelte fag, både grundfag og fag faglige fag. Der sættes fokus på branchen og eventuel ekstra virksomhedspraktik. I tilfælde af dette skal der aftales faglige mål for dette og disse indføres i elevens uddannelsesplan. Side 14 af 28

15 Støttefag: Der er mulighed for ekstra undervisning i grundfag samt fag faglige fag. Dette kan f.eks. være rapportskrivning, ansøgninger, CV, praktikpladssøgning og drejning/fræsning. 2.4 Struktur og indhold i undervisningsforløbet Undervisningen vil være praksisnær, og tage udgangspunkt i en række mindre opgaver, som gradvist udbygger elevens viden, færdigheder og kompetencer. Fagets indhold og karakter kræver at undervisningen veksler mellem teori og praksis, og sikre at eleven oplever faget som en helhed. Faget afsluttes med et projekt som kan være selvvalgt, eller stillet af skolen. Det afsluttende projekt vil udgøre eksamens og bedømmelsesgrundlag. I faget indgår 2 kurser, som eleven skal bestå: Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september Faglige mål Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet 1. Normer og standarder for afbildning og tegningers grundlæggende DS/EN ISO symbol betydning. 2. Overensstemmelse med produktionsgrundlaget ved målsætning, tolerancer og overfladebeskaffenhed ved spåntagende bearbejdning og fremstilling af enkle maskindele. 3. Produktionsplanlægning af maskinarbejde. 4. Brug af bearbejdningsteknisk faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer. 5. Forberedelse til produktion på en CNC maskine. 6. Brug af CNC-tekniske beregninger ved programmering af emnekonturer. 7. Fremstilling af emner og maskindele. 8. Korrekt valg af skæredata ved spåntagende bearbejdning. 9. Maskinfundamenters nivellering, maskinsko og bolte samt brug af maskinvaterpas. 10. Korrekt opretning og justering af konventionelle og CNC styrede værktøjsmaskiner. 11. Sikkerheds- og miljømæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet samt udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. Side 15 af 28

16 Eleven har færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 12. Aflæsning og vurdering af 2D arbejdstegninger. 13. Udarbejdelse af arbejdstegninger, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af CAD-anlæg. 14. Forklaring af geometriske karakteristika for komponenter udført på 2D arbejdstegninger. 15. Valg af skærehastighed i forhold til den givne proces, det givne materiale og det til rådighed værende værktøj. 16. Valg af tilspænding i mm pr. min. eller mm. pr. omdrejning med henblik på ønsket overfladebeskaffenhed i forhold til den givne proces, det givne materiale og det til rådighed værende værktøj. 17. Udførelse af beregning af geometri koordinater og skæringspunkter for skrub og slet bearbejdning af korrekt emnekontur ved CNC programmering. 18. Udførelse af fremstillingsopgaver ved anvendelse af dreje-, fræse- og boreoperationer med faglig sikkerhed på konventionelle og CNC-styrede værktøjsmaskiner. Herunder valg af korrekte data for spåntagende bearbejdning i stål, metaller samt plast- og kompositmaterialer. 19. Opmåling og kvalitetsvurdering med faglig sikkerhed af fremstillingsopgaver ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj. 20. Justering og kalibrering af produktionens bearbejdnings- og måleværktøjer. 21. Udførelse af opretnings-, justerings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner. 22. Udførelse af rengørings-, smørings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner. 23. Formidling af og samarbejde med andre om videns søgning, planlægning, konstruktion og udførelse af enkle opgaver med henblik på kvalitets og produktivitetsudvikling. 24. Anvendelse af it til faglig informationssøgning og kommunikation. Eleven har kompetence til at kunne: 25. udføre arbejdstegninger, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af CAD-anlæg i overensstemmelse med gældende normer og standarder for afbildning, tolerancer og målsætning, 26. bedømme om målsætning, tolerancer og overfladebeskaffenhed ved fremstilling af enkle maskindele er i overensstemmelse med det givne produktionsgrundlag, 27. opsøge bearbejdningsteknisk faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer, med henblik på Side 16 af 28

17 fastlæggelse af skæredata og overfladebeskaffenhed samt formler for værkstedstekniske beregninger og geometriberegning ved ISO CNC programmering, 28. demonstrere viden om skæredataberegninger samt brug af CNC tekniske beregninger ved programmering af emnekonturer, 29. planlægge et samarbejde med andre om videns søgning i relation til planlægning, konstruktion og udførelse af fremstillingsopgaver, 30. selvstændigt at planlægge og udføre produktion af emner ved hjælp af dreje-, fræse- og boreoperationer på konventionelle og CNC-styrede bearbejdningsmaskiner, 31. ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj afgøre, om mål, form- og dimensionstolerancer er i overensstemmelse med det givne produktionsgrundlag, 32. planlægge og udføre justering og vedligeholdelse af bearbejdnings- og måleværktøjer, 33. planlægge og udføre enkle opretnings-, justerings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner og 34. arbejde sikkerheds- og miljømæssigt korrekt samt referere kendskab til forhold, der har indflydelse på arbejdsrelevant ergonomi. 2.6 Fagligt formål, indhold og opgaver Faget er opdelt i en række temaer, som tilsammen udgør det faglige indhold i faget. Faget skal udfoldes yderligere i den lokale undervisningsplan, hvor de emner og projekter som eleven skal arbejde med er konkret beskrevet. Der kan være flere opgaver, emner og projekter under hvert tema. Indhold og opgaver i temaerne, kan se i mappen Industritekniker GF2 som er tilgængelig i jern og metal afdelingen. Tema 1. Sikkerhed/intro Førstehjælp og brand Værkstedskursus Måleteknik Tegningsforståelse Tema 2. Sammenføjning Skruestik Søjleboremaskine Rapport Side 17 af 28

18 Tema 3. Stregmål Manuel drejning Rapport Tema 4. Terning Manuel fræsning Tegningsforståelse Rapport Operationsbeskrivelse Tema 5. Salt/Peber Manuel drejning Beregning Tegning Tema 6. Lastbil Manuel drejning/fræsning Planlægning Tegning Tema 7. Fjedervikler Manuel fræsning Tegning Tema 8. Afsluttende projekt Fysik og matematik Undervisningen er opdelt i emner, hvoraf nogle afsluttes med en skriftlig dokumentation, der kan danne grundlag for den mundtlige eksamen. Tal og enheder Massefylde og Archimedes lov Hastighed acceleration og flow Side 18 af 28

19 Newtons love kraft og moment Energiformer og energiomsætning Metaller Svingninger og lyd Tal- og symbolbehandling Formelregneren, regneark og talbehandling Måleenheder og præfikser Målestoksforhold Brøk- og procentregning Brug af formler og ligninger Løsning af ligninger Uligheder Funktioner og grafer Geometri Trigonometri Koordinatsystemet Funktioner/funktionsbegrebet 2 ligninger med 2 ubekendte Ligefrem og omvendt proportionalitet Procentuel vækst og rentesregning Plangeometri Rumgeometri Massefylde Pythagoras Trigonometri i retvinklede trekanter Enhedscirklen Sinuskurven Cosinus- og sinusrelationerne Erhvervsfagligt projekt Dansk: Der undervises på E niveau. Teksterne skal udvikle dine færdigheder, viden og holdninger i din sociale og kulturelle omgang med andre mennesker og i dit personlige liv. Sprogets rolle og funktion har stor betydning i kommunikation, derfor vil du blive præsenteret for forskellige teksttyper og deres virkning. Side 19 af 28

20 Undervisningen er tilrettelagt med 7 moduler: Fiktion Fagintegreret Rapport Ansøgning Reklameanalyse Temaopgave Arbejdsliv før og nu Skriftlig opgave om uddannelse Non-fiktion. Herunder vil der indgå faglig skrivning grundlæggende fremstillingsformer korrekt sprogbrug den danskfaglige vinkel - processkrivning samtalen dialog skriftlig kommunikation med it 4 skriftlige opgaver i en portfolio. Læsning: Du lærer at anvende læsestrategier til brug af forskellige teksttyper erhvervskommunikation massekommunikation litterær kommunikation og multimediekommunikation. Hvis du har læseproblemer kan du anvende digital oplæsning. Skrivning: Du vil få kendskab til forskellige skrivestrategier, herunder: coaching organisering og strukturering af stoffet. Processkrivning indgår som en vigtig del af det skriftlige arbejde. Ved aflevering af de skriftlige opgaver, arbejdes der med sprogrigtighed. Efter hvert skriftligt modul vil du få en evaluering ang. de ting du skal arbejde videre med. Hvis du har skrivevanskeligheder kan du anvende CD ords hjælpeprogrammer. Tale: Efter hvert mundtligt modul, skal du præsentere en tekst for læreren, hvori der indgår evaluering af din præsentation. Samtale: Før nogle moduler samtaler vi om emnet hvor der bliver lagt vægt på før-samtalestrategier samtalestrategier og efterbehandling. Her indgår dialog som en vigtig faktor. It: Du skal anvende It som værktøj til ideskabelse, skriveværktøj og som redskab til informationssøgning. Alle skriftlige opgaver skal skrives på computer. Engelsk: De faglige mål er inddelt i følgende fire områder: Kommunikation, kommunikationsstrategier, sprogbrug og sprogtilegnelse samt kultur- og samfundsforhold Faget engelsk er på Learnmark Tech inddelt i 3 overordnede indholdsområder: Erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold Viden: Viden om virksomhedskultur, trivsel på arbejdspladsen, tilegnelse af fagligt ordforråd Færdigheder: Færdigheder i at kunne kommunikere om erhvervsfaglige forhold på engelsk, herunder at anvende relevante kommunikationsstrategier, at kunne gennemføre realistiske, erhvervsfaglige cases med anvendelse af tilstrækkelige faglige termer samt anvendelse af fagligt ordforråd. Samfund og kultur Viden: Viden om egen kultur sammenholdt med kultur i engelsktalende lande, tilegnelse af ordforråd om samfund og kulturelle forhold. Side 20 af 28

21 Færdigheder: At kunne kommunikere om samfundsmæssige og kulturelle forhold på engelsk herunder at anvende relevante kommunikationsstrategier, at kunne gennemføre realistiske, cases med anvendelse af faglige termer og sprogbrug. Almene og personlige forhold Viden: Viden om almene og personlige forhold i relation til såvel privatliv som arbejdsliv Færdigheder: Færdigheder i at kunne kommunikere om personlige og almene forhold på engelsk herunder anvendelse af relevante kommunikationsstrategier, at kunne demonstrere viden om forskellen på disse forhold i egen og andre kulturer. Undervisningen er organiseret i følgende temaer: Erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold Safety Rules Applying for a job Job satisfaction Impact of New Technology Work Environment Trade Unions First Aid Bullying in the Workplace Stress at Work Working in an international Company Samfund og Kultur A look at the Home in the Future Further Education My education where am I in 10 years Commitment and Community Almene og personlige forhold The impact of Unemployment My education where am I in 10 years Whole Lives Being an Apprentice Side 21 af 28

22 EUX: Dansk C: I dansk c arbejder eleverne med at forbedre deres mundtlige og skriftlige kompetencer. Dette sker gennem arbejdet med og analyser af et varieret udvalg af tekster f.eks. noveller, film, reklamer og avisartikler. Tekster fra nyeste tid samt tekster med relevans for elevens erhvervsretning prioriteres. Derudover arbejdes der med at forbedre elevernes evne til at læse de forskellige tekster systematisk, hurtigere og mere sikkert. Det skriftlige arbejde inkluderer processkrivning samt forskellige opgaver, som er relevante for elevernes erhvervsretning. De skriftlige arbejder skal eleverne samle i en arbejdsportfolio, og denne indgår som en del af eksamen. Eng C: I engelsk C arbejder eleverne med at forbedre deres mundtlige og skriftlige kompetencer. Dette gennem arbejdet med et varieret udvalg af tekster fx noveller, film, reklamer og avisartikler. Genrevalget afspejler, at eleverne senere i deres uddannelsesforløb skal løftes til et B-niveau. Tekster fra nyere tid og tekster, der knytter an til elevens erhvervsfaglige retning prioriteres. Det skriftlige arbejde inkluderer selvstændige afleveringer, gruppeafleveringer og processkrivning på klassen i forskellige opgavetyper, som er relevante for elevernes erhvervsfaglige retning. Samf C: I samfundsfag skal eleverne arbejde med samfundsrelaterede problemstillinger i teori og praksis. Vi arbejder med samfundets udvikling fra landbrugssamfund til industrisamfund og informationssamfund. Vi arbejder med politik, økonomi og globalisering ud fra en række projekter, som eleverne selv udarbejder og går til eksamen i. Eleverne skal desuden arbejde med innovation og virksomhedsøkonomi, når de skal starte deres egen virksomhed relateret til deres håndværk. Matematik C: I matematik C arbejdes der med blandt andet med færdigheder indenfor: Regnearter, reduktion af bogstavudtryk, brøker, potens og rødder. Derudover arbejdes der med at løse teoretiske og praktiske matematiske opgaver ved hjælp af matematiske modeller. Der undervises ud fra bogen: Teknisk Matematik af Preben Madsen fra Erhvervsskolernes Forlag. Undervisningen er hovedsageligt tavlebaseret, og meget af undervisningen er også tilrettelagt som individuel eller gruppebaseret træning og fordybelse. Formålet er, at styrke elevens regnefærdigheder og udvikle elevens matematiske sprog. Undervisningen tilrettelægges sådan, at den opbygger elevens evne til at handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik. I matematik har vi omlagt en del af elevtiden til omlagt skriftlighed. Her træner eleverne regning med læreren, som fungerer som vejleder og bedømmer. Denne omlagte skriftlig udgør ca. 30 timer og er placeret på GF1, således eleverne kan bevare og udvikle deres matematikfaglighed fra grundskolen, inden de starter på C-niveau på GF2. Denne prioritering er gjort ud fra, at eleverne meget gerne skal vælge matematik A som valgfag på Hovedforløb 3, da dette er en forudsætning for at læse videre til ingeniør, hvis eleven på et senere tidspunkt skulle ønske dette. Fysik C: Fysik C er opbygget på en måde at eleverne fået indsigt på fagets principper, begreber og metoder, samt hvordan man anvender disse ved løsning af konkrete erhvervs- eller almenproblemstillinger. I fysik C arbejder vi projektbaseret, og i hvert projektforløb bliver eleverne introduceret til det grundlæggende og relevante fysiske stof. Gennem forløbet bliver stoffet gradvist mere komplekst og tæt knyttet med deres EUD fag. Side 22 af 28

23 Forløbet slutter med et tværfagligt projekt, hvor eleverne skal vise den viden, som de har opnåede og relatere dette til projektets problemstilling. Undervisning forgår primært efter flipped-classroom principper, hvor elever arbejder i grupper. De fysiske emner som er mest oplagte i forhold til at skabe synergi med elevernes erhvervsfaglige uddannelse er energi, varme og mekanik. Teknologi C: Teknologi har at gøre med proces, hvori der fremstilles et produkt med afsæt i at der er nogle problemer der skal løses. Starten er en teknologisk rejse tilbage i tiden med en selvvalgt teknologi som ledsager. Eleverne arbejder sammen i par undervejs for at skaffe sig viden og informationer om den valgte teknologi. Her lægges de første teknologi grundbegreber fast. I snævert samarbejde mellem flere fag, herunder den håndværksfaglige del, prøver eleverne for første gang i grupper at tage ansvar for at gennemføre et forløb med et faslagt tema og begrænsninger. De skal udforme forslag til løsninger af problem og vælge en løsning, der bliver til et konkret færdigt bud på løsning. Eksempelvis kunne det være at skaffe hensigtsmæssige shelters til hjemløse. De fremtidige udfordringer, der vil påvirke bygge og anlægsvirksomhed, danner rammen om det projekt der leder op til afslutningen at teknologi C forløbet og eksamen. De store temaer, klima, miljø og begrænsningen af naturressourcer vil oftest være en del af rammen. Hvis det er muligt læner projekterne her sig op af de håndværksfaglige projekter der løber parallelt. Således kan problemorienterede produktudvikling have afsæt i en konkret håndværksmæssig virkelighed. Eleverne udfordres til at se på samfundsbetydende forhold og inspireres til at beskæftige sig problemorienteret med disse. Der arbejdes med systematisk at skaffe sig viden, bearbejde denne og lade sig inspirere til produkter der kan medvirke til løsning af de skitserede problemer. Der arbejdes med konkret udformning af produktet og der arbejdes at dokumentere resultaterne i en rapport Tilknyttede mål i de enkelte undervisningsmoduler Tema 1: Mål 1,2,4,11,12,13,14,19,23,24,25,26,29,31,34 Tema 2: Mål 1,2,4,7,11,12,13,14,19,23,24,25,26,29,31,32,34 Tema 3: Mål 1,2,4,7,11,12,13,14,19,23,24,25,26,29,31,32,34 Tema 4: Mål 1,2,3,4,7,8,11,12,13,14,15,16,17,18,19,20,22,23,24,25,26,29,30,31,32,34 Tema 5: Mål 1,2,3,4,7,8,11,12,13,14,15,16,17,18,19,20,22,23,24,25,26,29,30,31,32,34 Tema 6: Mål 1,2,3,4,5,6,7,8,9,10,11,12,13,14,15,16,17,18,19,20,21,22,23,24,25,26,27,28,29,30,31,32,33,34 Tema 7: Mål 1,2,3,4,5,6,7,8,9,10,11,12,13,14,15,16,17,18,19,20,21,22,23,24,25,26,27,28,29,30,31,32,33,34 Tema 8: Mål 1,2,3,4,5,6,7,8,9,10,11,12,13,14,15,16,17,18,19,20,21,22,23,24,25,26,27,28,29,30,31,32,33,34 Side 23 af 28

24 EUX: Fagene på C-niveau: Målene i de enkelte undervisningslektioner tager udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 1009: Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne. Underviserne udmønter disse målepinde i en naturlig progression, som danner afsæt for gennemførslen af undervisningen i det enkelte fag. Denne progression beskrives i Lectio, og er til enhver tid synlige for eleverne og offentlige tilgængelige Fagintegration De almene fag dansk, matematik, engelsk og fysik bliver integreret i værkstedsundervisningen. Fysikfagets indhold tager udgangspunkt i bekendtgørelsens beskrivelse af indhold og vil der ud over indeholde emner der retter sig mod industriteknikeruddannelsen som f.eks.: Metaller ledeevne, spændingsrække mv. Massefylde Mål, vægt og rumfang vil tage udgangspunkt i de tolerancer, der sædvanligvis arbejdes med inden for industriteknikerfaget. Newtons love Lyd, herunder støj på arbejdspladsen Matematik: Undervisningen foregår tæt på elevernes normale, faglige rammer og i løbende samråd med deres faglærere. Eleverne vil opleve, at arbejdet med de matematikfaglige emner og moduler tager afsæt i erhvervsfaglige tematikker, fx: Skærehastighed (ligninger og formler) CNC-koordinater (koordinatsystemet) Udskæring (areal, rumfang, massefylde og trigonometri) Priskalkulation (rentesregning) Det erhvervsfaglige projekt tager udgangspunkt i et erhvervsfagligt emne (efter elevens eget valg). Dansk: Der arbejdes med sprog og kultur i konkrete erhvervsfaglige sammenhænge og omkring elevens konkrete uddannelsesvalg som industritekniker. Temaerne diskuteres i tekster, tale, lyd og billeder. Engelsk: Engelsk indgår som en integreret del af en helhedsorienteret undervisning. Der arbejdes i engelsk med faglige områder, der dels bidrager til elevens almene og erhvervsfaglige dannelse, og dels bidrager med konkrete elementer som fagligt ordforråd, sikkerhed og arbejdsmiljø EUX: På EUX arbejder vi i lærerteamet på at skabe sammenhæng og synergi mellem fagene. Dette gør vi på den måde, at vi finder fælles målepinde fra C-niveaufagene og erhvervsfagene. Disse målepinde lader vi C-niveaufagene varetage, i det vi er meget bevidste om, at eleverne senere skal løftes til B og A-niveau. På GF 1 undervises der fx i arbejdsmiljø som en del af samfundsfag C. Dette sker i tæt dialog mellem afdelingerne Learnmark Gymnasium og Learnmark TECH. Side 24 af 28