Kære alle. Butare d

Transkript

1 Kære alle. Butare d Hver gang vi vender tilbage til efter 10 måneders fravær, ser vi noget nyt. Det første, vi denne gang så, var en ny ankomstafdeling i lufthavnen i Kigali med rulletrapper ned til bagageudleveringen. Sådan! (Sidste år var det en ny afgangshal). I Kigali og også i de andre byer bygges der på fuld kraft: store kontorbygninger, nye forretninger og nye boliger. Og kører man rundt i landet, ser man rigtig mange nye huse enten taget i brug eller under opførelse. Det er tydeligt, at den største udvikling er i byerne og i deres umiddelbare nærhed, hvor nye forstæder dukker op. Men også ude på landet, hvor udviklingen på visse måder mere eller mindre har stået i stampe, ser man nye huse og især nye skolebygninger og nye sundhedsklinikker. Det er tydeligt, at man satser på skolegang altså uddannelse og sundhed overalt i landet. Og selv langt ude på højene ser man elledninger. Meget kan man sige om landet og dets styre, men der sker virkelig en udvikling, som forhåbentlig hen ad vejen kommer alle til gode uanset hvem man er. Vi ankom til Kigali mandag aften d. 2. februar fra et koldt og snedækket Nordjylland til et noget varmere. Og det var i grunden slet ikke så galt. Vi blev, som altid, modtaget i lufthavnen med åbne arme af Edouard, Leonard samt Jean Louis, som er en af de ældste fra LLCCM, og som nu læser på universitetet i Kigali. En ekstra velkomstkomite bestående af 2 unge fra BBU, som er sendt ud for at arbejde med AEBR s unge, tog imod os med dannebrogsflag. Så det var en dejlig velkomst. Efter at have vekslet dollars til den lokale mønt og foretaget lidt nødvendige indkøb (kød og brød) kørte vi tirsdag formiddag mod syd til Butare, hvor Edouards hus i Ngoma igen i år er vores faste og trygge base under vort ophold. Rygterne om vores tilbagevenden var åbenbart allerede spredt, for siden vores ankomst til Butare har der været megen banken på porten. De fleste er gamle kendinge, som vil hilse på, men også bede om dette og hint først og fremmest om hjælp til at betale sygesikring, som jo er obligatorisk her i landet, men som kan være svær at betale, hvis man har en stor familie. Alle, som får 1

2 penge til sygesikring m.m. bliver jo skrevet op i den sorte bog, men det er lidt svært at holde sygesikringsbudgettet, når de hele tiden får flere børn, disse fattige, unge, enlige mødre! Leonard og Phoebe kom med deres dejlige drenge for at byde os velkommen sikke store de er blevet siden sidst! Vi har også haft besøg af flere af de unge fra LLCCM, og også naboens børn skulle lige se, hvad det var nogle abazungu (hvide mennesker), de nu boede dør om dør med. Ligeledes kom vores præst, pastor Joel og hans kone Teopiste for at byde os velkommen tilbage og snakke lidt og høre nyt fra Danmark og vores familie over en kop the. Men vi har også været på besøg. Den første søndag efter vores ankomst var vi på familiebesøg. Vi skulle besøge et af vores bonusbørnebørn, Phoebe og Leonards ældste barn, Promesse. Hun er lige startet i senior 2 (8.kl.) på en kostskole her i byen. En gang om måneden er der forældredag, hvor forældre, søskende og andre familiemedlemmer må besøge hende. Der var stor gensynsglæde fra begge sider. Søndagen efter var vi inviteret til frokost hos en anden af de ældste fra LLCCM. Zaina læser på sidste år på PIAS (det protestantiske institut for teologi og videnskab førhen ETB det protestantiske fakultet i Butare). Hun er gift og har en lille datter. Hendes mand ville så gerne møde Mukecuru og Muzehe, som hun har snakket så meget om. Zaina er en af de 3 muslimer, der har været med i LLCCM, og hendes mand er ligeledes muslim. De er begge 2 et par søde og rare unge mennesker. Vi så en masse billeder og en fin video fra deres bryllup og havde nogle dejlige timer sammen med god mad og snak. Men skaren af besøgende rækker skam helt til Danmark. Vi har haft besøg af en gruppe fra Nordjylland 14 i alt - ledet af vores gamle venner og missionærkammerater fra 80 erne Erik Hagstrøm og fru Inger. De har været på en 2-ugers tur i, og tilbragte 4 5 dage her i Butareområdet. Det var dejligt at kunne vise rundt og være en slags eksperter. Vi har jo trods alt efterhånden tilbragt nogen tid i. Den første hele dag, gruppen var her, tog vi sammen på en større tur på 155 km. ad de afrikanske jordveje - noget, som ikke rigtig kan beskrives, men skal opleves. Vi besøgte vore 2 gamle missionsstationer Nyantanga og Runyombyi, en nyere AEBR-menighed Yaramba og indtog vores frokost i Edouards og Leonards fædrene gård, som Edouard passer, og hvor han driver jorden til gavn for ham og hans søskende. Dagen efter besøgte vi alle en af de over 200 spare/lånegrupper i AEBR s nyligt afsluttede 2

3 projekt. Det var en dejlig oplevelse også at se den nye kirke i Karama, hvor vsla-gruppen er fundamentet i den nystartede menighed. Om lørdagen var den danske gruppe med i LLCCM, hvor man fik fortalt historien om LLCCM, beså markerne og dyrene, serverede for og spiste sammen med børnene og overværede en yderst fornem danseoptræden af nogle af de store. Truppen bliver ledet af en ung universitetsstuderende. Der blev også lejlighed til at besøge dels den lille klinik i Rukira tæt ved LLCCM og en større klinik ved klostret Sovu lidt udenfor Butare. Begge steder kunne vi og gruppen aflevere små strikkede trøjer og huer til de nyfødte. Der er mange flinke damer i Danmark, der strikker trøjer, som vi formidler ud til 3 fødeklinikker i området. Om søndagen var vi alle til gudstjeneste i vores kirke i Tumba. I skrivende stund har vi besøgt LLCCM to gange. Sidste lørdag var vi der ikke, idet vi og en stor del af børnene og de unge + de ansatte fra projektet var til bryllup hele dagen og for manges vedkommende hele aftenen med. Det vender vi tilbage til lige om lidt. Men de 2 første lørdage har vi været der. Som nævnt en af gangene sammen med gruppen fra Danmark. Det er simpelthen så dejligt at komme i LLCCM. Nu har vi været engagerede i projektet siden 2007, og har oplevet de store fremskridt, der er sket og har fulgt børnene og set mange af dem blive unge, oplevet mange af drengenes stemmer gå i overgang, set flere af de ældste piger blive gift og få barn og set flere komme i gang med videregående uddannelser bl.a. på universitetet. Herligt at se, at nyhederne sidste år biogasanlægget og indsamlingen af regnvand er i fuld gang. I år er den store metallåge ud til vejen blevet malet, og man har slået sig på at avle kaniner og marsvin.( Det er ikke som kæledyr, man avler dem, så I kan selv gætte på, hvad de skal bruges til!) Vi lover, at I nok skal høre mere om LLCCM i vores næste nyhedsbrev. I den forgangne uge har vi været på en større tur rundt i landet. Sidste mandag kørte vi sammen med Leonard til byen Kibuye ved Kivusøen. Vi skulle mødes med danskergruppen og tilbringe 2 nætter på hotel Moriah Hill ved bredden af søen. Vild luksus. Opholdet var en del af gaven til vores guldbryllup i december. Sammen med gruppen sejlede vi så onsdag fra Kibuye til Kigufi et katolsk guesthouse tæt på byen Gisenyi ved Kivusøens nordlige ende ved grænsen til DR Congo. Her skulle gruppen overnatte, inden de skulle videre på deres tur. Det var en skøn sejltur på 4 timer i roligt tempo med frokostpause på en af øerne! Derefter sagde vi farvel og tak for hyggeligt samvær og kørte med Leonard ind til Gisenyi, hvor vi skulle besøge en af LLCCMs medstiftere Martha Caldwell. Dagen efter gik turen igen hjemad til Butare via Ruhengeri. Fra denne by kan man tage på gorillasafari, hvis man har kræfterne og mange penge. Så det skulle vi ikke. Vulkanerne kunne vi heller ikke se, da de var skjult i dis og skyer. Men vi har for mange år siden hilst på gorillaerne og set vulkanerne. Turen gik videre til Kigali, hvor vi var på skolebesøg hos en af de store fra LLCCM David som går i senior 6 sammen med over 900 andre elever. Så han bliver færdig med sekundærskolen i år. På vej sydover mod Butare besøgte vi endnu en elev Delphine som ligeledes 3

4 går i senior 6. Vi var hjemme i vores hus ved 18-tiden efter en lang dag på landevejene. Det var således en flerdagestur, hvor vi kunne forene det nyttige med det behagelige! Nu må vi ikke glemme at fortælle, at vi også har haft besøg af BiDs nyudsendte missionærpar i Burundi Line og Rasmus Hylleberg samt deres 3 børn. De tilbragte et par dage her i Butare sammen med et andet ægtepar. Det er dejligt at være sammen med yngre mennesker med hjerne og hjerte, så vi to oldsager kan blive åndeligt støvet af. Vi håber at se dem igen, inden vi rejser hjem. Og så har vi som sagt været til bryllup afvigte lørdag. Nadine fra LLCCM, som er færdig med sin uddannelse på universitetet i Save udenfor Butare, skulle giftes. Hun har kendt sin udkårne helt fra sin barndom. Han er lærer på en sekundærskole i omegnen. Et bryllup i er noget af et projekt. Forrige fredag var parret hos myndighederne for at blive registreret som ægtepar, og i lørdags var der så dels en ceremoni, hvor man formelt aftaler brudeprisen familierne imellem og derefter selve den kirkelige vielse, som foregik i den lokale pinsekirke, hvor bruden er medlem og synger med i kirkens kor. Nadine er forældreløs og har boet sammen med sin storesøster. Hun er blevet støttet i sin videreuddannelse at vore naboer Berit og Bjarne, som var med os i i 2011 og af Jens og Mads fra Galleri Lykkegård i Tversted. Under ceremonien var Leonard fra LLCCM brudens forhandler vedr. brudeprisen, og vi trådte i hendes forældres sted. Det var en dag med mange taler og megen sang. Først forhandles brudepris derefter ceremoni med ringe, mad og drikke. Der klædes om inden den kirkelige vielse. Vi startede ved tiden, og selve vielsen var færdig ved 16- tiden. Derefter var der reception. Så det blev en lang, men dejlig dag. Ja det blev et længere nyhedsbrev. Forhåbentlig har I ikke givet op undervejs! 4

5 Brudeløftet læses op, derefter underskrives papirerne. Som I kan læse, har vi oplevet ganske meget på de 3 uger, der nu er gået, men der har da også ind imellem været tid til en lille middagslur på Edouards sofa! Vi nyder opholdet her i Ngoma, Butare også selv om el- og specielt vandforsyningen til tider har det med at svigte. Så plejer Edouard og vi at se på hinanden og sige: T I A this is Africa! og så blot vente på bedre tider. Vi sender de bedste hilsner Hanne og Hartvig Ngoma 2 Avenue 3, nr. 80 Butare FAKTABOKS: LLCCM: Let the Little Children Come to Me (privat statsanerkendt børneprojekt) AEBR: Baptistkirke i samarbejder med BiD BiD: Baptistkirken i Danmark Leonard Ndayishimiye: daglig leder af LLCCM Phoebe: ledende jordemoder på universitetshospitalet og gift m. Leonard Edouard Ntakirutimana: BiDs mand i og vores højre hånd (bror til Leonard) Pastor Joel: præst i vores kirke i Tumba Mukecuru og Muzehe: den gamle kone og den gamle mand. Vores daglige navne. En hædersbetegnelse i. Tumba: bydel i den sydlige del af Butare Ngoma: forstad i den nordlige del af Butare Butare: landets næststørste by universitetsby Kigali: landets hovedstad Ruhengeri: by i det nordvestl. Hvis du/i vil støtte arbejdet i, kan det gøres ved at indbetale et beløb på konto Hvis beløbet skal gå specifikt til LLCCM, skal beløbet mærkes LLCCM. Alle bidrag overføres gennem Baptistkirken i Danmark og er dermed fradragsberettiget efter gældende regler. 5