Årsberetning for FrivilligCenter Give 2011.

Transkript

1 s. 1 Årsberetning for FrivilligCenter Give FrivilligCenter Give blev indviet 7/ Styregruppen består af: Helga Veis Feld. Telefontjenesten ( Sekretær ) Ida Hansen. Telefontjenesten og Madlavning for mænd, der har mistet ægtefælle. Ruth Jakobsen. Selvhjælpsprojectet og Aflastningsordningen (Formand) Minna Kyed. Vågetjenesten. Medl. af Frivilligrådet. Henning Larsen. Værktøjskassen. (næstformand) Lau Nielsen. Værktøjskassen. (kasserer) Petra Raundahl Evt. Reservebedsteordning. Erik Skødebjerg. Grundtvigs Forum, Der er 5 FrivilligCentre i Vejle kommune: Børkop, Egtved Jelling, Give og Vejle Samarbejde mellem de 5 FrivilligCentre og Vejle kommune: Samarbejde imellem Vejle kommune og FrivilligCentrene foregår bl. a. i Frivillegrådet, hvor alle 5 frivilligcentre er repræsenteret. Derudover er Birger Kruse vores kontaktperson i kommunen.samarbejdet imellem de 5 frivilligcentre foregår bl. a. i et Fællesforum, hvor der afholdes mindst 4 møder om året. FrivilligCentrene samarbejder også med ældrerådet. Økonomi: FrivilligCentrene i Børkop, Egtved, Jelling og Give fik i 2011 hver kr. af 18 midlerne til drift og udvikling. Vores regnskab indsendes hvert kvartal til FrivilligCenter Vejle, der laver regnskabet til Vejle kommune. Fra 2012 skal vores regnskab revideres af en valgt frivillig person, og indsendes direkte tilvejle kommune. Lokaler og åbningstid: FrivilligCenter Give låner hyggelige lokaler 2 steder i Give. 1)Sundhedshuset Sdr. Ringvej 4 Give, hvor hjemmeplejen hører til. Her kan vi være i dagtimerne. Her har vi træffetid onsdage 9, , samt efter aftale. Lokalet bruges også af frivillige foreninger og grupper.

2 2. 2) Parkvej 10 A, hvor psykiatrigruppen holder til. Her kan vi være bestemte dage efter kl. 16 eller 19. Her er adgang til køkken. Dette lokale benyttes ligeledes af forskellige frivillige foreninger og grupper. FrivilligCenter Give har tlf ligesom formandens private tlf kan benyttes, bedst morgen og aften. Samarbejde med ansatte i kommunen: Samarbejde imellem kommunens ansatte og de frivillige er helt afgørende for, at der kan ydes maksimal støtte til glæde og gavn for borgerne. 1) Vi holder 2 faste møder om året med Forebyggerne, Demenskonsulenten og Lederne af hjemmeplejen i vores distrikt. Hidtil har Visitatorerne deltaget i disse møder, men en strukturændring i deres arbejde, har gjort dette vanskeligt. Det vil vi søge løst i 2012, da vi mener, at det er afgørende for deres arbejde, at de er orienteret om mulighederne for frivillig støtte til de borgere, som de visiterer. 2)Vi holder ligeledes 2 faste møder om året med Psykiatrigruppen på Parkvej 10A. 3) Vi er også velkomne på hjemmeplejens personalemøder med aktuelt nyt fra det frivillige arbejde, ligesom vi mødes eller har tlf.kontakt efter behov. Det er vigtigt i denne sparetid, at både de ansatte og de frivillige er meget opmærksomme på, at fastholde grænserne imellem, hvad der er de ansattes opgaver, og hvad de frivillige kan arbejde med. Synlighed: Hvis det frivillige arbejde skal lykkes, er det helt afgørende,at vi er synlige både for borgerne og for de ansatte i kommunen og at borgerne oplever, at de trygt kan henvende sig til os, og at de har glæde af de frivillige tilbud. 1) Vi holder møde med de frivillige foreninger mindst én gang om året. Vi reviderer årlig vores oversigt over de frivillige foreninger og deres tilbud til borgerne.(ringbindet og den grønne folder.) 2) Vi har kontakt til Frivilligrådet. Et medlem af vores styregruppe er med i Frivilligrådet. 3) Vi har kontakt til Ældrerådet. 4)Vi har ophæng til vores foldere og pjecer i Sundhedshuset, på Kastaniehaven, i borgerservice, og på aflastningsafdelingen på Sandbjerg ligesom vi forsøger at holde f. eks. de praktiserende læger orienteret om vores arbejde.

3 s som Frivilligår: Året 2011 har været udråbt som internationalt Frivillighedsår, og i Danmark var d. 30/9 annonceret som Frivillig Fredag. På den dag havde FrivilligCentrene i Vejle kommune inviteret politikere på besøg, for at fortælle om/vise noget af det frivillige arbejde. FrivilligCenter Give havde 2 politikere på besøg. Det var et besøg. som vi satte stor pris på. Frivilligmarked: Hvert år deltager FrivilligCenter Give med et arrangement,når plejecenter Kastaniehaven i Give holder markedsdag. I 2011 havde vi inviteret 3 gymnasieelever til at være med til at planlægge og afvikle dagen. Det var et led i regeringens project for at få unge til at interessere sig for at udføre frivilligt arbejde. De unge fik et bevis for deres deltagelse, som kan vedlægges deres eksamenspapirer. De Frivillige har ordet: I 2008 etablerede FrivilligCenter Give et samarbejde med den lokale avis Give avisen Vi har fået en mulighed for gratis at skrive indlæg under overskriften De Frivillige har ordet De frivillige foreninger har samme mulighed. Værktøjskassen: Værktøjskassen startede i De tager sig af mange forskellige opgaver f.eks. at flytte et møbel, hænge en hylde eller en lampe op, tage gardiner ned til vask.hænge dem op, pumpe en kørestol, sy en lynlås eller knapper i o.s.v Værktøjskassen har siden starten løst?? opgaver De påtager sig ikke opgaver, som kræver en håndværker. Project røgalarm : I nov startede værktøjskassen Project røgalarm Formålet er, at undgå brand ved at tilskynde til, at der er 2 brandalarmer i hvert hjem. Værktøjskassen sætter dem op, og vil meget gerne skifte batterierne. Ofte læser jeg i avisen, at specielt ældre er omkommet ved brand i hjemmet I 2010: 18 ældre 2 unge og 2 børn. I 2011: 14 ældre

4 s.4 Onsdagscafe for mennesker med gigtsygdomme: Onsdagscafe for mennesker med Gigtsygdomme ligger stille p. t,fordi gigtforeningen ikke har mulighed for at være med p.g.a. sygdom hos deres frivillige. Vi håber, at vi kan starte igen i Onsdagscafe for Grønlændere: Onsdagscafe for Grønlændere ligger også stille p.t,fordi et par af de aktive deltagere er fraflyttet vores område. Vi håber ligeledes, at starte denne aktivitet igen i Selvhjælpsprojectet: Selvhjælpsprojectet har fungeret sparsomt i Men i nov.2011 har vi etableret samarbejde med Sundhedsplejerskerne. Vi håber, at vi sammen med Sundhedsplejerskerne kan være med til at arbejde med grupper f.eks. børn fra skilsmissehjem, mødre, der ikke føler sig hjemme i de alm. mødregrupper,f. eks. mødre fra polen, mødre, der savner netværk o.s.v. Vi har i samarbejde med sundhedsplejerskerne etableret støtte til en enlig mor, der manglede netværk. Socialt samvær/madlavning for mænd, der har mistet deres ægtefælle: Dette kursus afholdes på en af områdets skoler. Der er en kombination af socialt samvær og træning i at lave mad for mænd, der er blevet alene. I januar 2012 starter det femte kursus af denne art. Alle kurser har været en stor succes. Det er forebyggerne og visitatorerne, der finder kursisterne og anbefaler kurserne. Bisidderordningen: I 2010 er der startet en bisidderordning i hele Vejle kommune. En bisidder er en person, der kan gå med/ sidde bi,når den ældre skal mødes med visitator, læge, speciallæge eller skal til samtale på sygehuset, og ikke har pårørende,der kan være med. I vores område er der 2 bisiddere. Aflastningsordningen: Aflastningsordningen tilbyder aflastning i hjemmet til pårørende,der passer alvorligt syge, demente eller handicappede i eget hjem. Den raske har måske behov for at gå ud og handle, gå i banken, til frisør, til læge eller blot at have et par time fri, for at lade op til den tunge opgave det er at passe en syg. Siden juni 2006 er der ydet aflastning i 23 hjem, ofte over en meget lang periode.

5 s.5 Project: At være synlig i mørke : Siden 2009 har vi uddelt refleksveste og refleksbrikker til dem, der bruger rollator eller kørestol udendørs. Formålet er at ældre undgår, at komme galt af sted i trafikken. I 2011 har vi udvidet projectet til også at omfatte de ældre, der færdes på cykel. Vi vil gerne arbejde for, at det bliver moderne og naturligt, at ældre har refleksvest og refleksbrikker på., når de færdes i mørke. Der kan indkøbes rigtig mange refleksveste for det det koster, hvis blot een person kommer galt af sted i trafikken med deraf følgende udgifter til læge, hospital genoptræning, hjemmepleje og nedsat livskvalitet. Vi har uddelt ca. 80 refleksveste, hvoraf ældresagen har doneret ca.30. Vågetjenesten: I sommeren 2010 blev vi kontaktet af et plejecenter, om at starte en vågetjeneste med det formål at ingen skal dø alene, det skal være en, der holder i hånden, hvis den døende ønsker det,og der ikke er pårørende, eller de pårørende har behov for at blive aflastet nogle timer. Dansk røde kors påtog sig opgaven, og har etableret en vågetjeneste, der kan benyttes både på plejecentre og i hjemmene. Dansk røde kors har vågetjenester flere steder i landet. Computer hjælp: I 2011 har vi sammen med 4 frivillige startet Computer-hjælp. Mange ældre har meget store problemer med at bruge en computer, og det er / og bliver umuligt, at klare sig uden. Derfor mener vi, at det er betydningsfuldt, at der er et sted, hvor den enkelte ældre kan få hjælp. Vi har 3 computere og de ældre kan medbringe deres egen bærbare computer, hvis de ønsker det. De frivillige er også villige til at hjælpe pr. tlf. eller evt at aflægge hjemmebesøg, hvis der er behov for det. Der er ikke tale om holdundervisning. Telefontjenesten: Telefontjenesten er etableret på foranledning af hjemmeplejen, og har i en årrække været med til at skabe tryghed og glæde hos mange borgere. Den fungerer således, at en frivillig ringer til et antal ældre borgere hver morgen, for at høre, hvordan de har det. Hvis den ældre ikke svarer efter flere opkald, kontaktes hjemmeplejen, hvis det drejer sig om en af deres klienter, ellers har telefontjenesten en aftale med borgeren om, hvem der i givet fald skal ringes til.

6 s.6 Hvordan er det gået med de mål, vi satte for 2011?? 1) Vi mener fortsat at, det ville være særdeles betydningsfuldt, om kendskab til det frivillige arbejde kunne blive en del af introduktionen til alt nyansat personale. Dette mål er ikke nået. Men det er fortsat vores mål, selv om det måske er uopnåeligt. 2)Vi søger fortsat samarbejde med landsforeningen for børn og familier til misbrugere. Vi tror på. at det vil lykkes i )Vi har fået etableret Computer-hjælp. 4) Vi har arbejdet med regeringens project om unge i frivilligt arbejde. Mål og Ideer for ) I nov etableredes samarbejde med súndhedsplejerskerne, og det forventer vi os meget af. Det vil formentlig betyde, at vi kan udstrække det frivillige arbejde til også at omfatte børn, og unge familier. 2) Vi vil fortsat arbejde for, at kendskabet til det frivillige arbejde kan udbredes. 3)Vi søger fortsat samarbejde med landsforeningen af børn og familier med misbrugere. 4)Vi vil undersøge behovet for en Reservebedsteordning. Og evt. etablere en sådan. 5)Vi vil undersøge mulighederne for at oprette en støttegruppe/netværksgruppe for bl.a.pårørende til scleroseramte. 6) Vi vil arbejde for, at cafeen for grønlændere kan komme til at fungere igen. Måske kunne også andre grupper have glæde af at mødes helt uformelt. Her tænker vi på herboende mødre, gift med polske landarbejdere, som sundhedsplejerskerne fokuserede på. 7 Vi vil undersøge muligheden for igen at få samarbejde med visitatorerne. Det samarbejde, som vi har haft glæde af i en del år, er strandet på en strukturændring i kommunen, således at visitatorerne ikke har noget distrikt, men borgeren visiteres af den første visitator de taler med, når de henvender sig til kommunen. 8) Derudover vil vi være meget opmærksomme på evt. nye behov. Afslutning: Til sidst vil Styregruppen for FrivilligCenter Give udtrykke håbet om, at både de, der har fået hjælp og støtte af frivillige og de mange frivillige har rigtig megen glæde af det. Og vi vil takke for glade timer og godt samarbejde i På vegne af Styregruppen for FrivilligCenter Give Ruth Jakobsen.

7