Demens. - et problem i hverdagen

Transkript

1 Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: Hverdage , torsdag Demens - et problem i hverdagen Demenskonsulent Konsulenten kan hjælpe med råd og vejledning Demenskonsulent Susanne Jensen TLF: Mail: suje@furesoe.dk [Tekst] Furesø Kommune Stiager Værløse Oplag: 300 Udgivet: marts 2009 Redaktion: Susanne Jensen 12

2 Plejebolig: På et tidspunkt, kan der blive behov for flytning til plejebolig, hvor der er mulighed for hjælp døgnet rundt. Plejecentret Solbjerghaven i Værløse Ryetbo plejecenter i Værløse Søndersø plejehjem i Værløse Lillevang plejecenter i Farum. Plejecentret Solbjerghaven: Et tilbud til borgere, der som følge af en demenssygdom har særlige behov. Alternative steder at hente hjælp: Demenslinien. Alzheimerforeningens telefonrådgivning: TLF man-, tirs-, ons-, fredag 9-15 og torsdag Aflastningstjenesten, Værløse sogns menighedspleje tlf Netadresser:

3 Hjemmepleje: Der er mulighed for at modtage praktisk og personlig hjælp. Hvilken hjælp du kan få afhænger af din situation. Visitationen vil komme på hjemmebesøg, hvor I i fællesskab aftaler hjælpen. Genoptræningscentret Skovgården: Tilbud omfattende vedligeholdende træning eller genoptræning. Daghjem: Daghjem er et tilbud til personer, der har gavn af samværet med andre, aktiviteter og som samtidig har brug for omsorg og lettere pleje. Daghjem kan ligeledes være en aflastning af familien. Furesø kommune har forskellige tilbud til personer med demens: Aktivitetscentret Lillevang Plejecentret Solbjerghaven i Værløse Fristedet på Lillevang plejecenter i Farum. Aflastningsophold: Der kan være behov for aflastning i en kortere periode, hvor du opholder dig på et af kommunens plejecentre. Furesø Kommune har tre muligheder for aflastning: Plejecentret Solbjerghaven i Værløse Ryetbo plejecenter i Værløse Lillevang Plejecenter i Farum. Hvad er demens? Demens er en fællesbetegnelse for en række forskellige hjernesygdomme. De mest almindelige demenssygdomme medfører en mærkbar nedsættelse af hukommelsen, men også nedsat koncentration, sprogproblemer og orienteringsevne. Hvert år rammes ca af demens i Danmark. Sygdommen demens kan ramme i alle aldre, men den bliver hyppigere med alderen. Det er dog langt fra alle ældre, der får en demenssygdom. Det betyder, at 70 % af de årige ikke har demens. Alzheimers sygdom er den mest almindelige årsag til demens. Den medfører en fremadskridende ødelæggelse af hjerneceller. Sygdommen og de medfølgende problemer med hukommelsen og problemer i hverdagen, skrider gradvist frem og udvikler sig over år. Der findes i dag medicin, der kan forhale udviklingen, men ikke helbrede. Den næst hyppigste årsag til demens skyldes blodpropper og blødninger i hjernen. Der findes også andre mere sjældne årsager. Det kan være svært umiddelbart at stille diagnosen demens, da symptomer fra andre sygdomme kan minde om demens. f.eks. depression. For at få den rette behandling er det derfor vigtigt at blive undersøgt nærmere. 10 3

4 Har du mistanke om demens! Alle personer er forskellige, og det gælder også hvis man har en demenssygdom. Fælles for alle er, at der tidligt i forløbet kommer hukommelsesproblemer. Det er dog vigtigt at huske, at selv om, man har en demenssygdom, får man ikke nødvendigvis alle de beskrevne problemer. Hvis I ikke allerede har kontakt til kommunens demenskonsulent, så tag kontakt om bed om en samtale. Demenskonsulenten, kan hjælpe med råd og vejledning i forhold til netop din situation, og være bindeled til kommunen. Konsulenten kan også hjælpe med oplysninger om din sygdom og hvilke muligheder der er for hjælp i forhold til netop din situation. De 10 demenstegn: 1. Svækket hukommelse: Normalt: At glemme en aftale eller en kop kaffe man har stillet fra sig. Ikke normalt: At glemme, hvor man er på vej hen eller hvem man lige har talt med 2. Besvær med at udføre velkendte opgaver Nomalt: I travlheden kan man servere middag for familien og komme til at glemme salaten i køkkenet Ikke normalt: At tilberede et måltid, og bagefter glemme at man overhovedet har tilberedt det. 3. Problemer med sproget Normalt: Vi kan alle have problemer med at finde det rigtige ord. Ikke normalt: At glemme helt enkle ord og erstatte dem med nogle andre, så det bliver uforståeligt. Muligheder for hjælp i Furesø kommune Hvis man selv eller ens pårørende får en demenssygdom, kan der være behov for hjælp og støtte i dagligdagen. Hjælpen er afhængig af dine behov. Kontakt til demenskonsulent Råd og vejledning i forhold til jeres aktuelle situation Se kontaktinformation på bagsieden. Pårørendegrupper og pårørendeundervisning Som pårørende kan man have glæde af at tale med andre i samme situation, og få mere viden om de problemer, der opstår i hverdagen. Der arrangeres forskellige tilbud både for ægtefæller og voksne børn. Kontakt demenskonsulenten, der kan fortælle om de aktuelle tilbud. 4 9

5 Gør alle de praktiske ting du fortsat kan f.eks. opvask, støve af, klippe græs osv. Hold fast i så mange af de daglige rutiner som muligt. Sørg for faste pladser til de ting du bruger mest, også selvom du måske senere glemmer hvor den faste plads er. Der er ingen, der kan sige, hvordan sygdomsforløbet udvikler sig. Der er store forskelle. Du vil formentlig få mere og mere brug for andres hjælp efterhånden som sygdommen udvikler sig. Derfor er det vigtigt, at snakke med familien, mens du stadig har overblikket. Tal om, hvad du helst vil, hvis du får brug for hjælp, eller det bliver for vanskeligt at bo hjemme, hvad er vigtigt for dig. Det kan være en god idé, at tage stilling til, hvem der skal have fuldmagt til dine pengesager og gennemføre dine personlige beslutninger, hvis du ikke selv kan. Søg viden om demens, hjælpemuligheder osv. Jo mere du og dine nærmeste kender til din situation, hjælpemuligheder osv, jo større forståelse er der for, hvad der sker, hvorfor du har svært ved tingene osv. Vær samtidig åben om din sygdom og fortæl dine omgivelser dine problemer. Dine omgivelser vil have glæde af at vide, at du har svært ved at huske, og du kan have andre problemer i dagligdagen. Det giver større forståelse for dine specielle problemer, og en større tålmodighed, når du har det svært. Tal evt. med andre i samme situation. Både pårørende og den, der har sygdommen kan have stor glæde af at tale med andre. 4. Manglende orientering i tid og sted Normalt: Hvilken dato er det i dag? Hvad var det jeg skulle hente i stuen? Ikke normalt: At fare vild i et kendt område, uden at vide, hvor man er, eller hvordan man finder hjem. 5. Dårlig eller nedsat dømmekraft Normalt: Man kan blive så opslugt, at man glemmer verden omkring sig. Ikke normalt: Mennesker med demens kan helt glemme, hvad de skal, og hvor de er og tage vintertøj på selvom det er sommer. 6. Problemer med at tænke abstrakt Normalt: Det kan være svært at få bankens kontoudtog til at stemme med kvitteringerne. Ikke normalt: At tage et ordsprog helt bogstaveligt 7. Ting forkerte steder Normalt: Alle kan glemme brillerne eller bilnøglerne. Ikke normalt: At lægge strygejernet i fryseren eller flæskestegen i kommodeskuffen 8. Forandringer i humør og adfærd Normalt: Vi skifter alle humør af og til. Ikke normalt: At have pludselige humørsvingninger uden grund, nærmest fra sekund til sekund 8 5

6 9. Ændringer i personligheden Normalt: Når vi bliver ældre, ændrer vi vores syn på mange ting. Ikke normalt: At ændre sig drastisk og f.eks. bliver meget forvirrede, aggressiv eller mistænksom. 10. Mangel på initiativ Normalt: Alle kan blive modløse over dagligdagens trumerum. Ikke normalt: At være meget passive og have brug for opmuntring og støtte til at udføre selv enkle opgaver. Det kan være svært, når man sidder hos lægen, at genkalde episoderne fra dagligdagen, hvor man har haft problemer med at huske, eller at huske at stille alle de spørgsmål man har. Det kan derfor være en god idé, at tage en nær pårørende med til lægen. Så er I også to til at huske, hvad der bliver aftalt. Lægen vil sammen med dig planlægge det videre forløb og evt. henvise dig til nærmere undersøgelse hos speciallæge eller hospital. Undersøgelse for demens Hvis du genkender flere symptomer her i pjecen, anbefaler vi, at du tager kontakt til egen læge. Måske fejler du noget helt andet, der blot minder om en demenssygdom. Hvis du har en demenssygdom, er det vigtigt at evt. behandling igangsættes. Lægen vil stille en række spørgsmål for at vurdere om der er tale om en demenssygdom. Samtidig vil lægen lave en grundig fysisk undersøgelse og tage en række blodprøver. Dette gøres for at undersøge om problemerne skyldes andet end demens. Hverdagen med demens Selvom man er dement, er der fortsat mange ting man kan. Det er vigtigt fortsat at holde sig i gang både fysisk og mentalt og være sammen med andre mennesker. Gør de ting du holder af. Brug tid på dine hobbys, hold kontakt med venner og familie, læs avis, gå ture, musik og sang eller hvad du har lyst til. Hvad er der sket i dit liv? Det er det, der gør dig til den person du er. Det kan blive svært at huske alle minderne, hvis hukommelsen bliver dårligere. Det kan være en hjælp for dig selv og dine omgivelser, at du har skrevet dine minder livshistorien. Det kan gøres i form af billeder, korte tekster, eller noget helt andet. 6 7