Grønne regnskaber 2012

Transkript

1 Grønne regnskaber 2012 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1

2 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken Aalborg Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: Dok. nr.: Tiel: Grøn Regnskab for Aalborg Forsyning, Renovaion Forside: Aalborg Forsyning, Renovaion på mobil. 2

3 Forklaring vedrørende angivelse af meode Med baggrund i Miljøsyrelsens noa MST af december 2006 skal de angives, om daa er mål, beregne eller skønne. M sår for mål. B sår for beregne. A sår for skønne. Ligeledes skal der anvendes følgende forkorelser: Meoder brug ved måling: PER: NRB: ALT: CRM: OHT: Målemeode, der er beskreve af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandsilladelsen. Naional målemeode, der er beskreve i vejledninger, bekendgørelser eller lignende. Målemeode, der er i overenssemmelse med eksiserende CEN (ISO- sandarder) Virksomhedens egen målemeode, hvis kvalie er vis ved hjælp af cerificere referencemaeriale og accepere af den ansvarlige myndighed. Andre målemeoder. Meoder brug ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Inernaional anerkend beregningsmeoder. PER: NRB: MAB: SSC: OHT: Beregningsmeode, der er beskreve af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandsilladelsen. Naional beregningsmeode, der er beskreve i vejledninger, bekendgørelser eller lignende. Meode, basere på massebalance, der er accepere af den ansvarlige myndighed. Europæisk sekorspecifik beregningsmeode. Andre beregningsmeoder. 3

4 Aalborg Forsyning, Renovaion Er drifsvirksomhed under Forsyningsvirksomhederne Sigsborg Brygge 5 Posboks 222, 9400 Nørresundby Telefon CVR-nr Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken Aalborg Telefon P-nr Hjemmeside Mail [email protected] Beskrivelse af virksomhedens akivieer En af Aalborg Forsyning, Renovaions hovedakivieer er a adminisrere og indsamle dagrenovaion ved hussande med borgere, ca erhverv og sommerhuse. Hussande, virksomheder og sommerhuse i Aalborg Kommune skal være ilslue den kommunale indsamling af dagrenovaion. Indsamling af dagrenovaion sker i sække, conainere, sorconainere, vippeconainere sam underjordiske conainere. Indsamlingen af dagrenovaion er del i syv disriker, hvor Aalborg Forsyning, Renovaion selv indsamler i é disrik. De øvrige disriker er udliciere, dog ager Aalborg Forsyning, Renovaion sig af alle kundereklamaioner. Derudover kan Aalborg Forsyning, Renovaions akivieer opdeles i: Drif af Affalds- og Genbrugscener Rørdal med deponering af affald, komposering, jorddeponering og karering. Drif af genbrugspladserne Over Kære, Sundsholmen, Hals, Hou, Gandrup, Ulsed, Veser Hassing, Nibe og Sorvorde. Diverse indsamlingsordninger ved privae husholdninger og ved erhverv. Rådgivning, vejledning, myndighedsbehandling o. lign. for virksomheder. Modagelse og behandling af anmeldelser på flyning af al forurene jord, jord fra korlage grunde og jord fra områdeklassificerede områder. Jorden bliver anvis il modageanlæg, der kan modage jord med pågældende forureningsgrad. Aalborg Forsyning, Renovaion arbejder ud fra en generel prioriering om a øge genanvendelse og sikre miljø- og arbejdsmiljøvenlig affaldsborskaffelse. Forbrænding af brændbar affald sam drif af de konrollerede lossepladser foregår via I/S Reno-Nord og Renoves I/S. Den fælleskommunale virksomhed, I/S Mokana driver modagesaion for farlig affald. 4

5 Miljøgodkendelser Genbrugspladsen Over Kære P-nr: Miljøgodkendelse af den 12. februar Genbrugspladsen Sundsholmen P-nr: Miljøgodkendelse af den 11. juni Genbrugspladsen Gandrup P-nr: Miljøgodkendelse af den 9. augus Genbrugspladsen Hals P-nr: Miljøgodkendelse af den 9. augus Genbrugsplads og Genbrugscener Hou P-nr: Miljøgodkendelse af den 29. okober Tillæg il godkendelsen af den 21. sepember Genbrugspladsen Nibe P-nr: Miljøgodkendelse af den 21. november Tillæg af den 12. maj 1998 og af den 15. maj Genbrugspladsen Sorvorde P-nr: Miljøgodkendelse af den 30. mars Genbrugspladsen Ulsed P-nr: Miljøgodkendelse af den 9. augus Genbrugspladsen Veser Hassing P-nr: Miljøgodkendelse af den 9. augus Tillæg af den 30. maj Affalds- og Genbrugscener Rørdal P-nr: Miljøgodkendelse af den 12.december Tillæg af den 11. juni Aalborg Forsyning, Renovaions Garageanlæg P-nr: Tilladelse il a aflede spildevand 21. december Miljømyndighed Teknik- og Miljøforvalningen, Sigsborg Brygge 5, Boks 219, 9400 Nørresundby. Tilsynsmyndighed for Affalds- og Genbrugscener Rørdal er Miljøsyrelsen Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. Grøn regnskab Affalds- og Genbrugscener Rørdal er forplige il a udarbejde grøn regnskab efer Bekendgørelse nr. 210 af 3. mars Der er valg a udarbejde e frivillig grøn regnskab for hele virksomheden. 5

6 Miljø- og arbejdsmiljø Forsyningsvirksomhederne har udarbejde en fælles miljøpoliik, som går ud på a producere og levere ydelser med så lav energi- og ressourceforbrug som mulig og heril anvende den renese eknologi, der er il rådighed inden for de mulige økonomiske rammer. Denne miljøpoliik ilsræber Aalborg Forsyning, Renovaion i de daglige arbejde a eferleve. Derudover har Aalborg Forsyning, Renovaion selv formulere følgende overordnede miljøpoliik: Vi vil i vor arbejde handle ansvarlig og miljørigig og sørge for, a mes mulig affald genanvendes Aalborg Forsyning, Renovaions slogan mh. miljø er Grøn og dynamisk med respek for dig. Aalborg Forsyning, Renovaion vil også være en sund og sikker virksomhed, hvor medarbejderne rives. Aalborg Forsyning, Renovaions slogan på arbejdsmiljøe er Sund og rask førs som sids. Aalborg Forsyning, Renovaion er både miljøcerificere i overenssemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcerificere efer kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Cerificeringen beyder bl.a.: a a a a a der er udarbejde en miljø- og arbejdsmiljøpoliik der er e overblik over den samlede miljøbelasning mh. ressourceforbrug og affald il genanvendelse, forbrænding, deponi og specialbehandling der er e overblik over arbejdsmiljøforholdene der er klare og fælles mål for miljø- og arbejdsmiljøarbejde der hele iden arbejdes på forbedringer. De overordnede mål for Aalborg Forsyning, Renovaions miljø- og arbejdsmiljøarbejde er bl.a.: a a a a indsamling af affald foregår efer branchens opimale arbejds- og sundhedsmæssige vilkår og beingelser genanvende mes mulig affald øge bevidsheden om miljø både inern og eksern arbejde for, a alle medarbejdere ager ansvar for miljø og arbejdsmiljø sam udviser social ansvarlighed. I så sor omfang som mulig inddrages medarbejderne i miljø- og arbejdsmiljøarbejde. Der er således nedsa e MED-udvalg med re arbejdsmiljøgrupper og en miljøgruppe i virksomheden. Aalborg Forsyning, Renovaions miljø- og arbejdsmiljøpoliik fremgår af Renovaions miljø- og arbejdsmiljøledelsessysem og hjemmesiden Aalborg Kommunes affaldsplan udsikker reningslinjer for, hvordan affalde fra kommunens borgere og virksomheder kan/skal soreres. Aalborg Forsyning, Renovaions indsamlings- og anvisningsordninger og genbrugspladserne skal skabe rammerne for, a byens borgere og virksomheder kan sorere deres affald il gavn for miljøe. Kvaliessyring I år 2009 blev der hos Forsyningsvirksomhederne indfør kvaliessyring. Ved Aalborg Forsyning, Renovaion gælder kvaliessyringen for de medarbejdere og ledere, som arbejder med myndighedsbehandling på affaldsområde. Kvaliessyringen skal sikre faglig kvalie, effekivie og ensarehed i sagsbehandlingen sam sikre borgernes og virksomhedernes illid il og ilfredshed med sagsbehandlingen. Aalborg Forsyning, Renovaion blev cerificere i november 2009, og der har være en opfølgende gennemgang af kvaliessyringssyseme i år 2010 og 2011 sam en recerificering i

7 Saus 2012 og nye iniiaiver 2013 Husholdningsaffald Husholdningsaffald er al de affald, der sammer fra borgerne i Aalborg Kommune. Både de affald, som samles ind ved hussandene og de affald, som afleveres på genbrugspladserne. I 2012 var der sammenlag affald fra hussandene. Mængden svarer il, a hver enkel hussand producerede kg affald på e år. Af abel 1 fremgår affaldsmængder fordel på affaldsyper. Affaldsfrakion Saus 2012 Genanvendelse Forbrænding Deponering Mængde pr. hussand /år kg/år Dagrenovaion ,3 Dagrenovaion - underjordiske conainere ,1 Hjemmekomposering Farlig affald 405, ,5 4 Flasker/glas ,1 Pap & papir ,4 Plasdunke 4,9 4,9 0,05 I al Asbes ,5 Baerier ,4 Beon, murbrokker m.m ,9 Brændbar affald ,2 Dæk ,7 Elekronikaffald ,4 Fyldplads Gips ,8 Haveaffald ,7 Havemøbler af plas ,8 Imprægnere ræ ,5 Jern og meal ,6 Kølemøbler ,2 Lossepladsaffald ,3 Neonrør ,1 Planglas ,2 PVC ,5 Træ il spånpladeprodukion ,6 Tøj ,2 Vinduesrammer med glas ,3 I al I al husholdningsaffald Tabel 1: Husholdningsaffald, der er producere i Aalborg Kommune i Der var hussande i Aalborg Kommune i 2012 ( boliger og sommerhuse, som regnes som ½ bolig). Ud over ovensående mængde husholdningsaffald afleverede husholdningerne yderligere leere forurene jord på kommunens genbrugspladser. Denne mængde er ikke med i opgørelsen. Affalde, som husholdningerne borskaffer, fordeler sig på følgende måde på affaldsfrakioner fra 2008 il 2012: 7

8 Affaldsfrakion Dagrenovaion Dagrenovaion -underjordiske conainere Hjemmekomposering Farlig affald Flasker/glas Pap & papir Plasdunke 0, I al Asbes Baerier Beon, murbrokker m.m Brændbar affald Dæk Elekronikaffald Fas miljøfarlig affald (se under asbes fra 2009) Fyldplads Gips Haveaffald Havemøbler af plas 74, Imprægnere ræ Jern og meal Kølemøbler Lossepladsaffald Neonrør Planglas Plasfolie PVC Træ il spånpladeprodukion Tøj Vinduesrammer med glas 333 I al I al husholdningsaffald Tabel 2. Husholdningsaffald fordel på affaldsfrakioner fra Affaldsmængden i 2012 er sege lid, hvilke primær skyldes de sore mængder haveaffald, der er aflevere på genbrugspladserne. De andre affaldsfrakioner er nogenlunde på samme niveau som i Fra år 2008 og frem il 2010 har der være e fald i husholdningsaffaldsmængderne, hvilke blev ilskreve finanskrisen. Fra 2011 og frem seg affaldsmængderne igen, hvilke primær skyldes, a der afleveres mere haveaffald il genanvendelse (se også skema 2 bages i afsnie). De affald, husholdningerne producerer, fordeler sig på genanvendelse, forbrænding og deponi. De er Aalborg Forsyning, Renovaions mål, a så mege som mulig af affalde går il genanvendelse. I følgende abel ses, hvordan husholdningsaffalde fordeler sig på behandling i procen: Husholdningsaffald % fordeling på behandling Genanvendelse 39,4 40,7 40,4 44,2 45,8 Forbrænding 54,6 53,2 54,6 50,5 49,2 Deponering 6,0 6,1 5,0 5,3 5,0 Tabel 3: Husholdningsaffald fordel på behandling i procen for I 2012 blev der aflevere 45,8 % affald il genanvendelse, dvs. a genanvendelsesprocenen for husholdningsaffald er sege med 6,4 % siden

9 Fokusområder 2012 og nye iniiaiver 2013 Dagrenovaion Dagrenovaion er de affald, som ikke kan genanvendes eller nyiggøres, og som brændes. Dagrenovaion henes enen i sække, små conainere eller i underjordiske conainere. Mængden af dagrenovaion har igennem årene være på nogenlunde samme niveau, således a hver hussand afleverer omkring 500 kg dagrenovaion om åre (se abel 1 og 2), hvilke er omkring 40 % af den oale affaldsmængde. Papir/pap Der gøres en sor indsas i kommunen for a indsamle papir/pap il genanvendelse. Alle enfamiliehuse har fåe en conainer il indsamling af papir og pap. Der er således levere ca conainere il boliger i Aalborg Kommune. Derudover er der ved eageboliger og andre relevane seder i kommunen opsille conainere, kuber sam underjordiske conainere. Mængden af de papir- og papaffald, der er aflevere af husholdningerne il genanvendelse, fordeler sig på følgende indsamlingsordninger fra Papir & pap, indsamle i Aalborg Kommune fra husholdninger Papir og pap hussandsindsamling Papir, pap kuber og conainere Papir, sorskrald + besillerordning Papir, genbrugspladser Pap, genbrugspladser I al papir og pap Tabel 4: Papir- og papmængder indsamle i Aalborg Kommune Som de fremgår af abellen, er mængden af papir og pap il genanvendelse falde lid i 2012, hvilke primær skyldes, a mængden af pap il genanvendelse er falde. Papirmængderne ligger på nogenlunde samme niveau som i Af nedensående figur fremgår de indsamlede mængder af papir/pap fra Papir og pap il genanvendelse Figur 1: Papir- og papmængder il genanvendelse I 2012 er der bleve indsamle 106 kg papir/pap pr. hussand. 9

10 Underjordiske conainere Siden år 2005 er der bleve insallere flere og flere underjordiske conainere i Aalborg Kommune. Underjordiske conainere er conainere, hvor 2/3 del af conaineren er under jorden - kun 1/3 del af conaineren er synlig. Af nedensående figur fremgår udviklingen i eableringen af de underjordiske conainere. Anal Udvikling i eablering af underjordiske conainere Figur 2: Eablerede underjordiske conainere i Aalborg Kommune Dagrenovaion Papir/pap Flasker/glas Jern/meal Der har være en sor signing i eableringen af de underjordiske conainere. På baggrund af dee har Aalborg Forsyning, Renovaion indkøb en eksra bil il a håndere de underjordiske conainere. I 2012 blev den førse underjordiske conainere il jern/og meal eablere. Udviklingen forvenes a forsæe. Sorskrald - små brændbar affald Sorskrald er al brændbar affald, der ikke kan genanvendes, og som ikke er enen dagrenovaion eller farlig affald. Sorskrald indsamles ca. én gang om måneden på de samme dage, som der afhenes papir og pap il genanvendelse. I år 2012 blev der indsamle små brændbar affald via denne ordning. De er e mål for 2013 a korlægge sorskraldsordningen, således a benyelsesmønsre synliggøres mh. hvilke affald, der henes, og hvor affalde henes. Korlægningen skal bruges il a opimere ordningen, således a al unødvendig kørsel kan undgås. Besillerordning: Besillerordningen blev indfør i år Besillerordningen fungerer ved, a borgerne har mulighed for a besille en afhenning af sore ing op il 4 gange om åre. Besillerordningen er en eksra service il de borgere, som ikke selv har mulighed for a komme på en af kommunens genbrugspladser. Af følgende abel fremgår hvor mege, der er afhene via denne ordning. Mængder Brændbar Jern Hvidevarer Kølemøbler Elekronik I al Anal afhenninger Ikke regisrere Tabel 5: Affaldsfrakioner opgjor på mængde der afhenes, sam analle af afhenninger Mængden, der afhenes via besillerordningen er sege med ca. 100 % siden den blev eablere i Anal af afhenninger er ligeledes sege. 10

11 Erhvervsaffald Erhvervsaffald er al de affald, der produceres af virksomhederne i kommunen. Siden 2010 har Aalborg Forsyning, Renovaion som følge af den nye organisering af affaldssekoren ikke indsamle genanvendelig erhvervsaffald, ud over ved kommunale insiuioner. Desuden overog Miljøsyrelsen i 2010 opgaven med a opgøre daa for de erhvervsaffald, der produceres i de danske kommuner, herunder også Aalborg Kommune. Denne opgave vareog kommunerne selv indil Der er dog usikkerhed mh. de daa, Miljøsyrelsen har opgjor for Aalborg Kommune både i 2010 og I 2009 gjorde Aalborg Forsyning, Renovaion erhvervsaffaldsmængderne op il knap erhvervsaffald, som fordele sig på hhv. 70,2 % genanvendelse, 17 % forbrænding, 12,5 % deponi og 0,3 % il særbehandling (se skema 3 bages i dee afsni). Erhvervsaffald, håndere af Aalborg Forsyning, Renovaion I de følgende er en opgørelse over de erhvervsaffald Aalborg Forsyning, Renovaion har håndere: Erhvervsaffald, Renovaion Erhvervsaffald il genbrugsplads. I 2012 kun på Genbrugspladsen Sundsholmen Baerier - 8 2,4 Dagrenovaion Dagrenovaion sorconainer Elekronik Farlig affald Flasker og glas Haveaffald il Genbrugscener Hou Lyssofrør - - 1,8 Papir/pap il genanvendelse Speciel sygehusaffald Sorconainer brændbar Sorconainer genanvendelse Sorconainer lossepladsaffald I al erhvervsaffald Tabel 6: Erhvervsaffaldsmængder, som Aalborg Forsyning, Renovaion har håndere I 2012 blev de vurdere, a virksomheder afleverede 730 erhvervsaffald på Genbrugspladsen Sundsholmen. Mængden blev vurdere på baggrund af anal biler, der besøge genbrugspladsen og sørrelse af bilerne (se mere under afsnie om Genbrugspladsen Sundsholmen). Mængden af erhvervsaffald udgjorde 3,7 % af den samlede mængde affald. I 2010 og i 2011 havde virksomheder mulighed for a aflevere erhvervsaffald på alle de sore genbrugspladser i kommunen. På baggrund af en brugerundersøgelse blev mængden disse år beregne il a udgøre 9 % af den samlede mængde affald. Generel er mængden af de erhvervsaffald Aalborg Forsyning, Renovaion hånderer falde, hvilke bl.a. skyldes a Renovaion fra 2010 ikke længere har håndere genanvendelig affald fra virksomheder, med undagelse af de fra de kommunale insiuioner, og a der fra år 2012 for virksomheder kun har være adgang på Genbrugspladsen Sundsholmen. Erhvervsgebyr Som udgangspunk skal alle virksomheder, som er regisrere i Aalborg Kommune i de Cenrale Virksomhedsregiser (CVR), beale gebyr for adminisraion, planlægning mv. af kommunens ordninger. 11

12 I 2012 beale virksomheder adminisraionsgebyr. Nogle virksomheder har mulighed for a ansøge om friagelse for adminisraionsgebyre, og der var ca. 600 henvendelser il Aalborg Forsyning, Renovaion vedrørende opkrævning af erhvervsgebyr, hvor sørsedelen af henvendelserne var ansøgninger om friagelse for gebyr. Alle ansøgninger blev sagsbehandle individuel og besvare skriflig. Fra 2012 blev muligheden for a benye genbrugspladser for virksomheder ændre il a være e ilbud. I Aalborg Kommune blev de beslue, a virksomheder mod bealing kunne benye Genbrugspladsen Sundsholmen. 350 virksomheder ilmelde sig il a bruge genbrugspladsen. Adgang for virksomheder på alle de andre genbrugspladser blev samidig lukke. Øge indsamling af små jern og meal I 2012 var der fokus på genanvendelse af aluminiumsdåser, bl.a. med projeke Kuns Terrorisme, hvor Aalborg Forsyning, Renovaion i samarbejde med lokale kunsnere lavede en 3 meer høj ransparen kube fyld med aluminiumsdåser. Denne kube blev sa op forskellige seder i kommunen og var med il a skabe opmærksomhed om a genanvende små jern og meal. I 2012 blev der indsamle 49,1 små jern og meal, hvilke er en signing på 7,6 % i forhold il år Vi forvener yderlig signing af mængden i løbe af år 2013/2014. Indsamling af herreløs/henkase affald Mange sager vedrørende henkase affald har medfør, a Aalborg Forsyning, Renovaion i 2012 sae en ny ordning i værk. Borgerne/viceværer fik mulighed for a ringe ind og anmelde henkase affald. Der blev informere om ordningen via avisen og ved a sende brev il Vesbyens Samråd med opfordring om samarbejde. I perioden augus il sepember 2012 blev den nye ordning benye 9 gange. Ordningen udvides yderligere i 2013, hvor borgerne får mulighed via mobil a anmelde henkase affald, og samidig kan der vedhæfes e billede af affalde funkionen kaldes Smid Skid. Viceværordning I 2012 blev der sa fokus på sorering af farlig affald, baerier, lyssofrør og lavenergipærer i eageboliger. Der blev bl.a. udarbejde en folder il a hjælpe viceværer med a håndere dee affald, og der blev sille udsyr il rådighed il opbevaring af affalde. I 2013 sæes der yderligere fokus på sorering af affald i eageboliger. Fokus på sorering af plasaffald I 2012 har der være fokus på sorering af plasaffald, da de har være svær for borgerne a aflevere denne affaldsype korrek på genbrugspladserne. Der blev indgåe en afale med en virksomhed, som modager al plas fra genbrugspladserne Over Kære, Sundsholmen og Sorvorde, og som sorerer yderligere på plasen, således a der soreres mes mulig plas il genanvendelse. I 2012 blev der sorere følgende mængder il genanvendelse: 5 plasdunke, 98 PVC og 84 havemøbler af plas. Der arbejdes videre med sorering af plasaffald i

13 Papirløs informaion I 2012 blev de beslue, a den årlige hussandsfolder Affaldsguide ikke længere skulle sendes il de omkring hussande i kommune. Den årlige hussandsfolder skulle være elekronisk. Dee bl.a. for a spare på papir (hver enkel folder vejer omkring 60 gram) og for a spare på omkosninger il rykning og forsendelse osv. Al sammen besparelser, som kommer husholdningerne il gode. Førse fase var, a folderen i år 2012 kun blev send il ca hussande. Resen af hussandene fik e poskor, som henvise il en elekronisk folder på hjemmesiden. De borgere, der besøge hjemmesiden kunne delage i en undersøgelse mh. brugen af hussandsfolderne. Undersøgelsen vise, a en sor del af borgerne i Aalborg Kommune ikke bruger folderen, og der var kun 700 hussande ud af ca hussande, som ønskede a få fremsend en folder i papirforma eller e prin med afhenningsdao for heneordningen. Konklusionen blev således, a der i 2013 ikke udsendes en papirfolder, men a der i sede sendes e poskor il de reserende husholdninger i Aalborg Kommune, udover a der annonceres i aviser og på hjemmesiden. Desuden arbejdes der generel på a udbygge informaion via hjemmesiden og via mobil. IT Der implemeneres/udvikles hele iden IT-redskaber, som sikrer, a Aalborg Forsyning, Renovaion følger udviklingen. Bæredygighedssraegi og energispareindsas I forbindelse med bæredygighedssraegi for Aalborg Kommune skal der på den enkele virksomhed i kommunen implemeneres bæredygighedssraegiens mål og indsaser. Aalborg Forsyning, Renovaion opfylder allerede nu krave mh. miljøledelse og de grønne regnskab, men skal senes i 2015 indføre energiledelse. Aalborg Forsyning, Renovaion har også ilslue sig Forsyningsvirksomhedernes mål om a reducere energiforbruge af el og opvarmning med minimum 2 % pr. år fra 2008 frem il Se mere herom under afsnie Miljøberening

14 Modagekonrol på I/S Reno-Nords energianlæg. I år 2012 blev der gennemfør 20 modagekonroller. Modagekonrollerne føre il opfølgninger over for virksomheder - primær på grund af, a der er bleve aflevere genanvendelig affald il forbrænding. Måle med modagekonrollen er, a der soreres mere affald il genanvendelse. Måle var a gennemføre 150 modagekonroller i Dee mål blev ikke opnåe pga. manglende ressourcer, og den nuværende måde a udføre modagekonroller skal revurderes, således a gennemførelsen af modagekonroller i 2013 kan effekiviseres. Indsamling af genanvendelige affaldsfrakioner De er e mål a placering af kuber il indsamling af genanvendelige affaldsfrakioner yderligere effekiviseres i Saus og iniiaiver mh. arbejdsmiljø Der er bl.a. gennemfør følgende ilag mh. a forbedre arbejdsmiljøe i 2012: Fokus på den sociale kapial. Fokus på forebyggelse af sress. Fokus på arbejdsulykker. Uddannelse af en sundhedsambassadør og rivselsfremmer. Mere inern oplæring. Tilbud om forskellige kurser både il faglig og personlig udvikling. Forebyggelse af muskel- og skelebesvær. Forebyggelse af arbejdsmiljørisici. Fokus på de psykiske arbejdsmiljø. Delagelse i iniiaiver som Vi cykler il arbejde, Lev og Lær og Bliv ven med din væg. Også i 2013 vil der være fokus på ovensående arbejdsmiljøområder Kunsværk af aluminium, som sår i forbindelse med Aalborg Forsyning, Renovaions nye bygning. Kunsværke er af aluminium og skal bl.a. være med il a sæe fokus på genanvendelse af aluminium generel.. 14

15 Saus nye iniiaiver 2013 for de kommunale genbrugspladser og garageanlægge De er forsa e mål a harmonisere alle kommunens genbrugspladser, således a alle borgere i kommunen har æ il en moderne indree genbrugsplads. I 2012 sarede arbejde med a eablere nye moderne genbrugspladser ved Gandrup og Nibe. Dee arbejde afslues i 2013, hvor den nye plads i Nibe ages i drif. Fra 2014 vil der således være seks genbrugspladser Affaldsmængder il genbrugspladserne I Aalborg Kommune er vi rigig gode il a bruge vores genbrugspladser. I nedensående figur ses opgørelser over de mængder affald, der afleveres på kommunens genbrugspladser. Affaldsmængder ilfør genbrugspladserne Over Kære Sundsholmen Sorvorde Hou inkl. små pladser Nibe Figur 3: Affald, som er ilfør genbrugspladserne i Aalborg Kommune Mængderne er en delmængde af husholdningsaffaldsmængden, se abel 1 og 2. Affalde fra de mindre genbrugspladser i idligere Hals kommune indgår i mængden på Genbrugspladsen Hou. Som de fremgår, har der være e mindre fald af de mængder affald, der ilføres genbrugspladserne med undagelse af den mængde, der er ilfør i Hou. Signingen i Hou er udelukkende på haveaffald. Tidligere blev en sor del af haveaffald lave il flis direke ved sommerhusene i område omkring Genbrugspladsen Hou. Denne ordning blev nedlag. Derudover har der være iniiaiver med ræfældning i område. Bl.a. derfor er mængderne af haveaffald il komposering på Genbrugspladsen Hou sege mege de senere år. Aflevere affald på alle genbrugspladser i 2012, fordel på behandling 9% 23% 5% 63% Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord Sørsedelen af de affald, der afleveres på genbrugspladserne, går il genanvendelse. Genanvendelsesprocenen sege med 2 % siden Figur 4: Affald fordel på behandling i procen for Udover ovensående mængder er der på alle genbrugspladser placere en conainer, hvor borgerne kan sille affald, der kan genanvendes via beskæfigelsesprojeke Projek Værksed. Beskæfigelsesprojeke ligger ved siden af Genbrugspladsen Sundsholmen, og her soreres genbrugsvarerne og er 15

16 med il a sikre en gruppe mennesker beskæfigelse. En del af affalde sælges i den buik, der ligger i forbindelse med værksede. De affald, der ikke kan sælges, går il den redje verden. Mængderne af dee affald er på nuværende idspunk ikke korlag. Som eksempel kan der oplyses, a der årlig er ca. 350 fylde conainere il Projek Værksed fra Genbrugspladsen Over Kære. De er e mål, a der fra 2013 korlægges den mængde genbrugsmaerialer, der afleveres il genbrugsprojeke, således a mængden fremadree kan inegreres i husholdningsaffaldssaisikken. Alle genbrugspladser gennemgås enkelvis i de følgende: Genbrugspladsen Over Kære Genbrugspladsen Over Kære er den mes besøge genbrugsplads i kommunen. Her regisreres analle af besøgende ved hjælp af e bomanlæg. I 2012 har der være besøgende på genbrugspladsen, hvilke svarer il ca besøgende pr. dag. Analle af besøgende er falde med 7 % fra 2011 il 2012, hvilke sandsynligvis skyldes, a erhverv fra 2012 ikke længere har adgang il genbrugspladsen Anal besøgende Tabel 7: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Over Kære Analle af besøgende på Genbrugspladsen Over Kære fordeler sig således, a der i månederne november il februar er omkring besøgende pr. måned, og i månederne fra mars il okober er mellem og besøgende om måneden. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Over Kære Indleverede mængder Over Kære Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør 3 4, Papir og pap Plasdunke 0 0 0,3 0,3 9 0,2 Tøj I al * * Tabel 8: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Over Kære i perioden * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. 16

17 Mængden af affald, som er aflevere på Genbrugspladsen Over Kære, er falde en del i 2012 i forhold il 2011, hvilke ilskrives, a virksomheder ikke længere afleverer erhvervsaffald. I den følgende abel ses udviklingen af fordelingen i procen på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord. Over Kære % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 9: Aflevere affald på Genbrugspladsen Over Kære fordel på behandling i procen De fremgår, a genanvendelsesprocenen er sege sø i løbe af de senere år, hvilke ilskrives, a de besøgende generel har være bedre il a aflevere affald il genanvendelse, og a der generel har være en del fokus på genanvendelse af affald. Miljøilsyn Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen gennemføre e miljøilsyn i år 2012, som resulerede i Høj sysemaik og høj lovlydighed. Der var enkele opfølgninger, som er bleve afklare. Søj-, søv-, lugforhold Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Over Kære ikke regisrere søv- eller lugproblemer i løbe af år Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er i 2012 bleve regisrere 2 miljøhændelser og 2 arbejdsmiljøhændelser på Genbrugspladsen Over Kære. Klager Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Over Kære ikke regisrere klager i løbe af år Genbrugspladsen Sundsholmen I 2012 blev indkørsel med bomanlæg og adgangsregisrering age i drif på Genbrugspladsen Sundsholmen. Fra 2012 havde virksomheder i Aalborg Kommune udelukkende adgang il Genbrugspladsen Sundsholmen. I 2012 var der besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilke svarer il ca. 535 besøgende på én dag, hvoraf omkring 5 besøgende var virksomheder. Anal besøgende 2012 Husholdninger Virksomheder I al Tabel 10: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen

18 Husholdningernes besøg fordeler sig således, a der i månederne november il februar var omkring besøgende pr. måned, og i månederne fra mars il okober mellem og besøgende pr. måned. Virksomhedernes besøg fordeler sig jævn over åre med ca. 140 virksomheder pr. måned, dog med e fald i december, hvor der kun kom 70 virksomheder. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Sundsholmen Indleverede mængder Sundsholmen Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plasdunke 2 0,4 0,0 0,5 0,4 5 Tøj I al * * ** Tabel 11: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Sundsholmen i perioden * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. ** 3,7 % af oalmængden er erhvervsaffald. I år 2012 udgjorde erhvervsaffald 730 af den mængde, som i al er aflevere på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilke svarer il ca. 3,7 % af oalmængden. I den følgende abel ses udviklingen i fordelingen i procen på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord. Sundsholmen % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 12: Aflevere affald på Genbrugspladsen Sundsholmen fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel, så er genanvendelsesprocenen sege igennem årene og har være på samme niveau i 2011 og Siden 2007 er genanvendelsesprocenen sege med 3 %-poin. Miljøilsyn og miljøgodkendelse Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen gennemføre e miljøilsyn i år 2011, som resulerede i Høj sysemaik og høj lovlydighed. Miljøilsyne dannede også grundlage il en revidering af miljøgodkendelsen for genbrugspladsen med indarbejdelse af sandardvilkår, således a conainere med mealaffald senes i år 2014 skal være placere på e område med impermeabel belægning. 18

19 I forbindelse med revision af miljøgodkendelsen er der åbne op for, a åbningsiderne udvides på hverdage for virksomheder. Søj-, søv-, lugforhold Senese søjredegørelse er udarbejde i år 2007 i forbindelse med, a der er søg om udvidelse af drifsiden. På baggrund af søjredegørelsen er der foreage en vurdering af søj i forbindelse med eksra belasning af erhverv i formiddagsimerne. Vurderingen viser, a søjbelasningen holder sig inden for søjgrænserne. Der har i 2012 ikke være problemer mh. søv eller lug på Genbrugspladsen Sundsholmen. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er i 2012 bleve regisrere 3 miljøhændelser og 5 arbejdsmiljøhændelser på Genbrugspladsen Sundsholmen. Klager Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Sundsholmen regisrere én klage fra naboer vedrørende søj fra gummigeden. Klagen er bleve færdigbehandle. Mål I 2013 skal der laves en brugerundersøgelse mh. hvordan, virksomhederne bruger genbrugspladsen, hvilke affaldsyper de afleverer, og hvor sore mængderne er osv. Der eableres LED-lys på Genbrugspladsen Sundsholmen i løbe af

20 Genbrugspladsen Sorvorde Der er eablere bedre forhold mh. modagelse af olie- og kemikalieaffald på Genbrugspladsen. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Sorvorde Indleverede mængder Sorvorde 2008 Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Tøj I al * 9.851* Tabel 13: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Sorvorde, år * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Sorvorde % fordeling på behandling % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 14: Aflevere affald på Genbrugspladsen Sorvorde fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel, er genanvendelsesprocenen sege igennem årene. Der har være en signing på 8 %-poin siden Miljøilsyn De senese miljøilsyn blev gennemfør i år

21 Søj-, søv-, lugforhold Der er udarbejde en søjredegørelse i år 2007 i forbindelse med, a der er søg om udvidelse af drifsiden. Der er i 2011 beskreve de eksra akivieer, der er i forbindelse med udvidelsen af drifsiden på helligdage. Søjbelasningen holder sig inden for søjgrænserne, og der afvenes afgørelse fra Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen mh. ansøgning om de ændrede drifsider. Der er ikke regisrere søv- eller lugproblemer i løbe af år 2012 i forbindelse med drifen af Genbrugsplads Sorvorde. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er regisrere en miljøhændelse og 2 arbejdsmiljøhændelser i 2012 på Genbrugspladsen Sorvorde. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Sorvorde i år Genbrugspladsen Nibe Pladsen skal udvides og moderniseres. Arbejde er sa i gang i 2012 og forvenes afslue i Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Nibe Indleverede mængder Nibe Brændbar affald Byggeaffald il deponering Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Lyssofrør Papir og pap Plasfolie Tøj I al * 5.636* Tabel 15: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Nibe, år * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Nibe % fordeling på behandling % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 16: Aflevere affald på Genbrugspladsen Nibe fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel har genanvendelsesprocenen i 2011 og 2012 være på nogenlunde samme niveau. Siden 2008 er genanvendelsesprocenen sege med 11 %-poin. 21

22 Miljøilsyn De senese miljøilsyn på Genbrugspladsen Nibe har være i Miljøilsyne resulerede ikke i yderligere ilag inden ombygning af genbrugspladsen. Søj-, søv-, lugforhold Der er i år 2012 ikke regisrere søv- og lugproblemer på Genbrugspladsen Nibe. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er i 2012 regisrere 4 arbejdsmiljøhændelser og ingen miljøhændelser på Genbrugspladsen Nibe. Klager Der er ikke regisrere klager vedrørende drifen af Genbrugspladsen Nibe i Genbrugsplads- og Genbrugscener Hou Hele pladsen moderniseres. Dee sker i Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Hou inkl. de små genbrugspladser Indleverede mængder Hou Brændbar affald Byggeaffald il deponering Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plasdunke Tøj I al * 9.981* Tabel 17: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Hou i perioden * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Hou m. fl % fordeling på behandling % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 18: Aflevere affald på Genbrugspladsen Hou fordel på behandling i procen

23 Den høje genanvendelsesprocen skyldes primær, a der afleveres sore mængder haveaffald il komposering på Genbrugspladsen Hou. Tidligere blev en sor del af haveaffald i område lave il flis direke ved sommerhusene. Denne ordning blev nedlag. Derudover har der være en del ræfældning i område. Bl.a. derfor er mængderne af haveaffald il komposering på Genbrugspladsen Hou sege mege de senere år. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på Genbrugspladsen Hou er bleve gennemfør i år Miljøilsyne resulerede i Høj sysemaik og høj lovlydighed. Der var enkele småing, som er bleve afklare. Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Hou i løbe af år Søvgener forhindres i ørre perioder ved befugning af veje. Hændelser Der er regisrere én miljøhændelse og ingen arbejdsmiljøhændelser på Genbrugspladsen Hou. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Hou. Små genbrugspladser i Hals-område I 2008 blev de af byråde beslue, a de små genbrugspladser i Hals, Veser Hassing, Gandrup og Ulsed lukkes i forbindelse med, a der eableres en ny genbrugsplads i Gandrup. Der har i 2011 være miljøilsyn på alle de små genbrugspladser. Miljøilsynene resulerede ikke i yderligere ilag, da pladserne lukker i løbe af Ny genbrugsplads i Gandrup Anlægsarbejde il den nye genbrugsplads i Gandrup blev sare i 2012 og afslues i løbe af 2013, hvor den nye genbrugsplads ages i brug. Aalborg Forsyning, Renovaions Garageanlæg De senese miljøilsyn blev gennemfør i Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i løbe af år 2012 i forbindelse med drifen garageanlægge/vaskehallen. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af garageanlægge/vaskehallen i

24 Miljøberening 2012 Aalborg Forsyning, Renovaions forbrug af ressourcer er primær el, vand, varme, papir og diesel og benzin. Desuden udledes der spildevand og overfladevand. Flere af Aalborg Forsyning, Renovaions akivieer medfører også søj, søv og lug. En sor del af akivieerne mh. håndering af affald har dog direke beydning for miljøe, ide ændringer i posiiv eller negaiv rening kan have miljømæssig beydning. Derfor holder Aalborg Forsyning, Renovaion åre igennem øje med, a borskaffelse af affald i Aalborg Kommune foregår efer de krav, der er mh. borskaffelse af affald. En måde a få overblikke på er, a der årlig udarbejdes saisik mh. affaldssrømmen i kommunen, jf. skema 2 og skema 3 (se bages i afsnie). Affalds- og Genbrugscener Rørdal er beskreve i e afsni for sig selv. Forbrug af el, vand, varme, diesel m.m. Der har være 150 ansae i Derudover er der i adminisraionen ansa vikarer, som midleridig hjælpere il eksra opgaver. El, vand og varme m.m. er de væsenligse forbrug ved alle Aalborg Forsyning, Renovaions fase anlæg. Forbruge af varme, vand og el fordeler sig på følgende måde (af skema 1 og 1a bages i afsnie fremgår de samlede forbrug for alle Aalborg Forsyning, Renovaions anlæg). Varmeforbrug m 3 Varmeforbrug Figur 5: Forbrug af varme på Aalborg Forsyning, Renovaions anlæg Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Forbruge af varme er sege mege i adminisraionsbygningen, hvilke skyldes ombygningen, som sandsynligvis er skyld i en del varmespild. Desuden er adminisraionsbygningen bleve noge sørre end idligere. Derfor forvenes, a der også fremover vil være e sørre forbrug af varme her. Forbruge af eksra varme i vaskehallen skyldes mere akivie i hallen. 24

25 Vandforbrug Vandforbrug m Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Rørdal Sorvorde Hou Små genbrugspladser Figur 6: Forbrug af vand ved Aalborg Forsyning, Renovaions anlæg Vandforbruge er kun sege på værksede og i vaskehallen. Signingen her ilskrives den øgede akivie i forbindelse med vask af biler og conainere. I adminisraionen har vandmængden være faldende siden 2008, hvor der var e læk i forbindelse med illedning af vand il springvande. De sore vandforbrug på Rørdal i 2005 og 2007 skyldes en læk i vandrøre. Elforbrug Elforbrug kwh Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Rørdal Sorvorde Hou små genbrugspladser Nibe Figur 7: Forbrug af el ved Aalborg Forsyning, Renovaions anlæg Elforbruge i adminisraion er sege mege, hvilke skyldes ombygning. Byggesrøm, som ikke er med i ovensående opgørelse, blev regisrere il kwh. 25

26 Falde af el i forbindelse med værksede/vaskehallen skyldes, a der er sa en sopper for auomaisk moorvarme fra kl. 3 om naen. Moorvarmen syres nu via udeemperauren, så moorvarmen førs slår il, når der er 3 grader eller herunder. Signingen af elforbruge på genbrugspladsen i Nibe skyldes bl.a., a der er bleve brug el il auomaisk moorvarme il lasbilen. Her ændres proceduren, således a moorvarmen fra 2013 også syres via udeemperauren. Energispareindsas Aalborg Forsyning, Renovaion har ilslue sig Forsyningsvirksomhedernes mål om a reducere energiforbruge il el og opvarmning med minimum 2 % pr. år fra 2008 frem il Aalborg Forsyning, Renovaion har udarbejde nøgleal for varme/m 2 og elforbrug/m 2 med udgangspunke i 2008: Opvarmning m 3 /m 2 1,7 m 3 /m 2 2,0 m 3 /m 2 2,4 m 3 /m 2 2,1 m 3 /m 2 3,3 m 3 /m 2 El kwh/m 2 72,0 kwh/m 2 88,0 kwh/m 2 91,2 kwh/m 2 98,3 kwh/m 2 90,3 kwh/m 2 Tabel 19: Opgørelse over forbrug af varme/m 2 og el/m 2. Forbruge il opvarmning af Aalborg Forsyning, Renovaions lokaler er sege en del, hvilke skyldes ombygningen og ilbygningen på Over Bækken 2. De vurderes, a der har være en del spild af varme i forbindelse med ombygningen. Elforbruge pr. m 2 er falde lid, selv om forbruge af el generel er sege. Signingen af el har primær være på Over Bækken 2. I 2008 sae Aalborg Forsyning, Renovaion e mål om a spare 2 % på varme og el frem il Dee mål er ikke nåe, hvilke skyldes, a der neop i denne periode har være en del ombygning af Aalborg Forsyning, Renovaions anlæg. Dog har der siden 2008 være eksraordinær mege fokus på forbrug af vand, varme og el, og der er gennemfør flere ilag for a spare på forbruge. Der er bl.a. : Udpege én ansvarlig for alle anlæg, som aflæser og holder øje med forbruge. Fokus på brug af moorvarme. Moorvarmen syres nu alle seder via udeemperauren. Insallaion af LED-lys på genbrugspladser. I 2012 er der insallere LED-lys på Genbrugspladsen Over Kære. Opsæning af flere målere, således a forbruge kan afdækkes for e besem område. Der sæes yderligere fokus på besparelser af el, vand og varme i Biler og forbrug af diesel og benzin Aalborg Forsyning, Renovaions maskinpark i 2012 omfaede 45 lasbiler, 2 kassebiler, 5 servicebiler, en værksedsbil og diverse enreprenørmaeriel, som alle har e dieselforbrug. Aalborg Forsyning, Renovaion udskifer løbende den ældse del af vognparken. Ved nyanskaffelser af lasvogne sikres de, a vognene som minimum er udsyre med EU5-moorer. Aalborg Forsyning, Renovaion har al i al 45 lasbiler, hvoraf de 2 er med EU2-moorer, 18 biler med EU3-moorer, 10 biler med EU4-moor og 15 biler med EU5-moor. Derudover er der o sørre kassebiler. Dieselforbruge har være følgende: 26

27 l Dieselforbrug Figur 8: Dieselforbruge for Aalborg Forsyning, Renovaions biler Dieselforbruge falde lid siden 2011, hvilke ilskrives opimering af ruerne. Se fordelingen af dieselforbruge på de enkele ankanlæg i skema 1a bages i afsnie. I år 2012 er der al i al kør omkring km (i dee al er der ikke medregne al inern ranspor på genbrugspladserne og ranspor for nogle lasbiler il og fra genbrugspladserne), og der er bleve brug l diesel. I de følgende ses, hvor mange km der er bleve kør pr. l diesel. Køre km/l diesel km/l 1,9 1,8 1,8 1,7 1,7 1, Figur 9: Køre km/l diesel Der har være e fald i køre km/l, hvilke bl.a. skyldes inern ranspor. Aalborg Forsyning, Renovaion udleder på e år omkring 800 CO 2 fra lasbilerne (ITD online beregningsmodel). Mængden af de årlige CO 2 svarer il 80 personers årlige forbrug, hvis de forudsæes, a hver person gennemsnilig udleder 10 CO 2 pr. år. Mængden af CO 2 fra lasbilerne er falde med ca. 200 CO 2 siden 2008, selv om der er indkøb flere køreøjer. Falde skyldes, a nogle af de ældre køreøjer er udgåe, og a der er anskaffe nye køreøjer, som udleder mindre CO 2. Afledning af spildevand og overfladevand Mængden af spildevand svarer il vandforbruge. Afledning af overfladevand sker efer vilkår i gældende miljøgodkendelser. Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen har dog i forbindelse med de senese miljøilsyn og ændringer i eksiserende miljøgodkendelse på kommunens genbrugspladser sa fokus på afledning af overfladevand. Aalborg Forsyning, Renovaion vil derfor i fremiden vurdere behov for rensning af overfladevand. Miljø- og Arbejdsmiljøhændelser Der er i 2012 oal regisrere 25 miljøhændelser, som fordeler sig på følgende måde: 27

28 Saisik på miljøhændelser Anal miljøhændelser Genbrugspladser Oliespild - egne biler Rørdal Rørdal - fejllæs Transpor med affald Figur 10: Regisrerede miljøhændelser i 2012 fordel på de områder, hvor hændelserne skee. Hændelserne er primær fejlsoreringer, fejlregisreringer og oliespild. Hovedparen af miljøhændelserne er behandle og afslue. Der er i 2012 oal regisrere 32 arbejdsmiljøhændelser, som fordeler sig på følgende måde: Anal arbejdsmiljøhændelser Saisik på arbejdsmiljøhændelser 2012 Drifskonor Genbrugspladser Rørdal Transpor af affald Værksed og vaskehal Figur 11: Regisrerede arbejdsmiljøhændelser i 2012 fordel på de områder, hvor hændelserne skee. Hændelserne sker primær på genbrugspladserne og i forbindelse med ranspor af affald, og de er primær faldskader, forvridninger, brilleskader og slag fra maeriel. Sørsedelen af arbejdsmiljøhændelserne er behandle og afslue. Henvendelser fra kunder Henvendelser på dagrenovaion I 2012 er modage henvendelser fra kunder mh. dagrenovaion. Analle af henvendelser er sege med 3 % fra Anal Henvendelser fordel på disriker Figur 12: Henvendelser il Aalborg Forsyning, Renovaion fordel på disrik Disrik 001 Disrik 002 Disrik 003 Disrik 004 Disrik 005 Disrik 006 Disrik

29 Der har være en signing i henvendelserne i disrik 2, 6 og 7. I disrik 1, 3, 4 og 5 er analle af henvendelser falde. Henvendelserne fordeler sig på følgende måde hen over åre: Anal Henvendelser fordel på måneder i Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oc Nov Dec Figur 13: Henvendelser il Aalborg Forsyning, Renovaion fordel på måned Analle af henvendelser ligger sabil fordel på samme niveau år efer år, dog med undagelse 2010, hvor der var en mege hård viner, der srake sig over mange måneder. I 2012 ligger henvendelserne i den lave ende, dog med en signing i okober 2012 og frem il december 2012, hvor forklaringen er, a der var en ny vognmand, som overog disrik 6 og 7. Henvendelser i AT-eam For a sikre, a alle regler vedrørende affaldsbeholdere (anbringelse, kapacie osv.) og ranspor- og kørevej overholdes, er fire medarbejdere il daglig beskæfige med a vurdere på disse forhold, og om de overholdes i forhold il Regulaiv for husholdningsaffald ved husholdninger og i forhold il Regulaiv for erhvervsaffald ved virksomheder. I 2012 kom der omkring sager ind, hvoraf de 793 er lukke pr. 1. januar Resen, 470 sager, er sadig under behandling. Andre henvendelser Der er også daglig en del henvendelser med hensyn il sorskrald, besillerordning og de andre ordninger. Disse henvendelser regisreres på nuværende idspunk ikke i nogen sysemer. 29

30 Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Målal Meode 1 Enhed Anal ansae 2 M/NRB anal 117,3 125, , Lokaler 3 M/NRB m Papirforbrug M/OTH sk El M/NRB kwh Fjernvarme M/NRB m graddag korrigere B/PER m Gas m Vand M/NRB m Anal lasbiler 4 M/OTH anal Anal servicebiler M/OTH anal køre kilomeer M/OTH km brændsof M/OTH lr smøreolie M/OTH lier Noe 1: Se forklaring forres i de grønne regnskab. Noe 2: Inklusiv Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Noe 3: Lokaler omfaer konor, mandskabsbygninger og olie- og kemikaliehaller. Noe 4: 45 lasbiler med: 2 sk. med EU-2, 18 sk. med EU-3, 10 sk. EU-4, 15 sk. EU-5 og 2 kassebiler Noe 5: Skønne. Skema 1a: Forbrug på de enkele lokalieer Varme m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m Adminisraion Værksed/hal Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Sundholmen brønd Genbrugspladsen Over Kære Affalds- og Genbrugscener Rørdal Genbrugspladsen Hou med flere I al m Vand - m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m Adminisraion Springvand Værksed/hal Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Sundholmen brønd Genbrugspladsen Over Kære Affalds- og Genbrugscener Rørdal Genbrugspladsen Hou Genbrugspladsen Veser Hassing Genbrugspladsen Ulsed Genbrugspladsen Hals Genbrugspladsen Sorvorde I al m Gas m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 Genbrugspladsen Sorvorde

31 El- kwh kwh kwh kwh kwh kwh kwh kwh Adminisraion Værksed/hal Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Sundholmen brønd Genbrugspladsen Over Kære Rørdal nr Rørdal nr værksed Genbrugspladsen Hou Genbrugspladsen Veser Hassing Genbrugspladsen Ulsed Genbrugspladsen Hals Genbrugspladsen Nibe Genbrugspladsen Sorvorde I al kwh Forbrug diesel lier lier lier lier Tank garageanlæg/dieselbiler Servicebiler benzin Servicebiler diesel Værksedsbil Elbil Vaskehal Nibe Hou Sorvorde Sundsholmen Rørdal I al Køre km km km km km Tank garageanlæg/dieselbiler Servicebiler benzin Servicebiler diesel Værksedsbil Elbil Vaskehal - Nibe Hou - Sorvorde - Sundsholmen - Rørdal I al

32 Skema 2: Husholdningsaffald fordel på behandling % % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponering I al Mål 2013 Skema 3: Erhvervsaffald fordel på behandling % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponering Særbehandling , , , , ,3 I al Noe: Miljøsyrelsen har overage opgaven mh. indsamling af affaldsdaa. Der foreligger på nuværende idspunk ingen valide daa for år

33 Affalds- og Genbrugscener Rørdal Affalds- og Genbrugscener Rørdal Rørdalsvej Aalborg Ø Telefon Telefax P-nr Beskrivelse af Affalds- og Genbrugscener Rørdals akivieer Affalds- og Genbrugscener Rørdals akivieer foregår på e areal på ca. 32 ha. Areale er leje af Aalborg Porland A/S, som selv driver en fyldplads, der grænser op il Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Deponeringsakivieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal medfører, a der eableres en bakkeø med e samle volumen på m 3 jord- og fyldpladsaffald. De færdigopfylde areal kommer op i en højde på ca. 18 m over erræn. Resvolumen for hele pladsen er bleve opmål i 2011 il m 3, og resvolumen pr. 31. december 2012 er beregne il m 3. Jordmængderne, der deponeres, er sege mere end forvene, og hvis akivieerne forsæer med samme hasighed, forvenes de, a deponeringsakivieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal afslues om ca. 4 år. Affalds- og Genbrugscener Rørdal er eablere på en gammel losseplads, som er regisrere som affaldsdepo i henhold il den idligere affaldsdepolov. Der er ikke eablere membran eller perkolaopsamling. Anlægge ligger kysnær med grundvandssrømning mod Limfjorden, og der er ingen drikkevandsineresser i område, se mere under Grundvand og Limfjorden. På Affalds- og Genbrugscener Rørdal modages der jord og affald il deponering og behandling på følgende behandlingsanlæg og depoer: Komposeringsanlæg for have- og parkaffald Fyldplads Renjordsdepo To specialdepoer for leere forurene jord Soreringsplads for jord. Have- og parkaffalde kommer fra virksomheder (privae og offenlige) sam kommunale genbrugspladser. Fyldpladsaffalde kommer primær fra de kommunale genbrugspladser, mens jorden kommer fra både privae og offenlige. Komposering vareages af eksern enreprenør, mens øvrige akivieer udføres af Aalborg Forsyning, Renovaion med egne enreprenørmaskiner. Der deponeres kun affald og jord på Affalds- og Genbrugscener Rørdal, som ikke forvenes a give anledning il udvaskning af forurenende soffer il grundvande og Limfjorden, jf. afsni om grundvand og Limfjorden. Anlægsklassificering I mars 2011 blev Affalds- og Genbrugscener anlægsklassificere af Miljøsyrelsen Århus som e anlæg il mineralsk affald MA1. 33

34 Miljøgodkendelse og andre illadelser Hovedakivieen på anlægge er omfae af Godkendelsesbekendgørelsens lisepunk K105(i). Biakivie på anlægge er omfae af godkendelse K 214. Miljøgodkendelse af den 12. december 2006 med illæg den 11. juni Tilladelse af den 29. januar 2008 il a anvende vand fra sø il overrisling af veje i ørre perioder frem il den 1. februar Dispensaion af den 18. januar 2007 fra lokalplan vedrørende eablering af volde. Miljømyndighed Miljøsyrelsen Århus er ilsynsmyndighed. Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen er godkendelsesmyndighed. Grøn regnskab Ifølge Bekendgørelse nr. 210 af 3. mars 2010 er der plig il a udarbejde grøn regnskab for Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Miljø- og arbejdsmiljø Affalds- og Genbrugscener Rørdal følger Aalborg Forsyning, Renovaions generelle poliik mh. miljø og arbejdsmiljø. Miljøarbejde generel Affalds- og Genbrugscener Rørdal er både miljøcerificere i overenssemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcerificere efer kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Med henblik på a sikre kvalieen i arbejde på anlægge, herunder også a sikre en høj miljøsandard, er der udarbejde en drifsinsruks, som opdaeres løbende, dog minds en gang om åre. 34

35 Saus 2012 og nye iniiaiver 2013 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal Resvolumen for de forskellige områder Reskapacie for Affalds- og Genbrugscener Rørdal forskellige områder ses i følgende: Område Opmål resvolumen 2012 m 3 Beregne resvolumen 2013 m 3 Fyldplads Ren jord Specialdepo Resområde (kompos, karering osv.) I al Tabel 20: Resvolumen for de forskellige områder på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Fyldpladsen: De skønnes, a der årlig ilføres omkring (ca m 3 ) affald il fyldpladsen. Hvis de forudsæes, a område forsa skal bruges il fyldpladsaffald, så vil leveiden her være omkring 45 år. Ren jord: Tilførsel af ren jord er eksplodere de senese år. Ved en årlig ilførsel af ren jord på omkring (ca m 3 ) vil leveiden af område være begrænse il 2 år. Specialdepo 1 og 2: Tilførsel af jord il specialdepoe er ligeledes sege. Ved en årlig ilførsel af ca (ca m 3 ) vil leveiden af område være begrænse il 4 år. Derudover skal der være ca. 1 m sluafdækning over areale, hvilke yderligere begrænser leveiden. Resområde: Der er e resområde, hvor der bl.a. laves kompos, foregår karering osv. Dee område udgør m 3. Resvolumen for hele pladsen blev pr. 31. december 2012 er beregne il m 3. Der forvenes e årlig påfyld på ca on, således a deponeringsakivieerne afslues om ca. 4 år. Der skal i 2013 ages en vurdering af, hvordan områderne i den reserende leveid fyldes op. Ny jorddeponi Der sæes undersøgelser i gang mh. il a finde nye egnede områder il deponi af jord. Der er sa undersøgelser i gang med hensyn il, om Øserådalen ev. kan bruges il deponering af jord. Der er også sa iniiaiver i gang mh. a øge højden på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Genanvendelse af ren jord For a mindske forbrug af jomfruelige råsoffer undersøges de, om de rene jord kan bruges il forskellige genanvendelsesprojeker. Der er p.. send en forespørgsel il Miljøsyrelsen. Ler og krid Ler og krid kan være problemaisk a modage på Affalds- og Genbrugscener Rørdal, da dee hindrer opbygning af deponie og gør inerne veje mege fedede. De har give mange problemer, og der er derfor age en besluning om, a der i 2013 midleridig lukkes for modagelse af ler og krid. De undersøges, om der fremadree kan bruges kalksabilisere ler il de inerne køreveje, således a der ilsæes 1-2 % brænd kalk il lere, som sabiliserer lere så mege, a de kan bære de unge maskiner på Rørdal. 35

36 Kompos En sor del af den kompos, der produceres, bruges il afdækning på anlægge. Derudover laves der flis, som sælges videre som biobrændsel. Denne del sørger komposenreprenøren for. Husholdninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Husholdningerne har mulighed for a aflevere have- og byggeaffald sam jord. I de følgende ses, hvor mange husholdninger der har benye sig af ilbudde 2011 og 2012: Anal aflæsninger Husholdninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal jan feb mars april maj juni juli aug sep ok nov dec Figur 14: Husholdningernes aflæsninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2011 og Al i al har omkring hussande aflevere affald på Affalds- og Genbrugscener Rørdal i Følgende mængder blev aflevere: Affaldsype Mængde Fyldplads 1 Haveaffald 418 Jord 44 Leere forurene jord 198 I al 661 Tabel 21: Mængder husholdninger har aflevere direke på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Husholdningerne ville almindeligvis have aflevere ovensående affald på en af kommunens genbrugspladser. Herfra ville Aalborg Forsyning, Renovaion ransporere affalde med en lasbil il Rørdal. Der er således en sor besparelse mh. arbejdsid og dieselforbrug, når borgerne kører direke il Rørdal. Der kan gennemsnilig være 7 pr. læs på en lasbil. Med en oalmængde på 660, spares der læsning og kørsel af ca. 100 lasbiler. Forbrug af el Der har i 2012 være fokus på a reducere elforbruge på værksede, da de var sege mege de senese år. Derfor blev der insallere e aircondiionanlæg på værksede. Dee ilag har resulere i en besparelse på knap 800 kwh. Tilage virkede således efer hensigen. Jordregulaiv pr. juli 2012 I juli 2012 råde e ny jordregulaiv i kraf. Regulaive skal regulere jordflyninger, hvor jord er a berage som affald, de vil sige jord, som indehaveren skiller sig af med eller ager eller er forplige il a skille sig af med, og hvor jorden ikke genanvendes på lovlig vis. Regulaive omfaer ikke jordflyninger, som er regulere af jordflyningsbekendgørelsen. Regulaive har være med il a øge mængden af jord, som deponeres på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. 36

37 Miljøberening 2012 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal Til drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal benyes forskellige drifsmidler og energi, herunder primær el, vand og diesel, jf. skema 1 (bages i afsnie). Derudover medfører drifen søj og søv. De væsenligse miljøpåvirkninger, der er forbunde med drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal, er en evenuel udvaskning af forurenende soffer fra affald og jord, da der ikke er membran og perkolaopsamling på anlægge, jf. skema 3 og skema 4 (bages i afsnie). Personale, bygninger og kørsel For a kunne vareage de skærpede krav, der er il drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal, er der ansa 5 medarbejdere på anlægge. Der bruges primær el i mandskabsbygningerne il bl.a. opvarmning og il udendørs belysning. Vand anvendes il vask af enreprenørmaskiner og i mandskabsbygningerne. Diesel anvendes il enreprenørmaskinerne på anlægge. På nuværende idspunk er der følgende maskiner: Gummiged, gravemaskine, dozer, dumper og rakor. Derudover er der en lille errænbil, som bl.a. bruges i forbindelse med prøveagning af jord. Dieselforbruge i år 2012 er sege, hvilke ilskrives den øgede akivie. Modagne mængder Af nedensående figur fremgår mængden af jord, som er modage på anlægge. I skema 2 bages i afsnie kan der ses en aloversig over modage mængde

38 Tilfør jord il Affalds- og Genbrugscener Rørdal Jord ilfør i al Specialdepo for jord Renjorddepo Figur 15: Jordmængder, som er ilfør Affalds- og Genbrugscener Rørdal Mængden af modage ren jord er sege med 70 % siden 2011, og mængden af leere forurene jord il specialdepoe er sege med 17 % siden Der har således være en mege sor ilvæks i de deponerede mængder jord. Tilføre mænger il fyldpladsen er udelukkende fra genbrugspladserne og ser ud som følger: Tilfør fyldpladsen il Affalds- og Genbrugscener Rørdal Figur 16: Tilføre mængder il fyldpladsen på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Der ilføres keramik/skår og blandede læs fra genbrugspladserne i kommunen. De ilføre mængder il fyldpladsen er falde med 23 % siden 2011, hvilke skyldes, a der er aflevere mindre fyldpladsaffald på genbrugspladserne. Tilfør haveaffald il komposanlægge ses i følgende: Tilfør komposanlægge på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Figur 17: Haveaffald der er ilfør komposanlægge på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Mængden il komposering har være nogenlunde de samme i 2011 og

39 Søj, søv og lug Der er lave søjberegninger for anlægge, og herefer er anlægge indree, og drifen af anlægge ilreelag således, a søjvilkårene i miljøgodkendelsen kan overholdes. Søvproblemer afhjælpes i ørre perioder med bl.a. vanding. Spildevand: Der fremkommer spildevand fra mandskabsfacilieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Spildevande herfra nedsives. Der er en mindre bygning, som idligere blev brug som mandskabsbygning. Denne bygning bruges nu af komposenreprenøren. Spildevande herfra opsamles i ank og borskaffes eferfølgende il renseanlæg. Overfladevand Der foreages ikke opsamling og afledning af overfladevand. Limfjorden For a sikre, a Affalds- og Genbrugscener Rørdal hverken forurener grundvande eller Limfjorden, silles der en række krav mh. egenkonrol. Der skal laves en pejling af alle boringer, hvor grundvandes srømningsrening vurderes, og der skal laves en grundvands-moniering. Vandprøver fra monieringen analyseres halvårlig svarende il en sandardmoniering, og hver 5. år foreages en udvide moniering. Beliggenhed af boringerne fremgår af oversigskore over pladsen. Figur 18: Eablerede boringer på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. 39

40 Grundvande under Affalds- og Genbrugscener Rørdal analyseres for forurenende soffer, som er på EPER-lisen, hvilke er EU-kommissionens regiser over forurenende soffer. Der er gennemfør monieringer af grundvande på følgende idspunker: Udvide moniering: Sepember 2007 Sepember 2012 Sandardmoniering: - Mars og sepember 2008, 2009, Juli og okober 2011 Analyseresulaerne af sandardmonieringen fremgår af skema 3 bages i afsnie, og analyseresulae af den udvidede moniering fremgår af skema 4 bages i afsnie. Den maksimale illadelige koncenraion, som er anfør i skema 3 og skema 4, er korrigere for forynding ved udsivning i Limfjorden. Boringerne AK1, AK2 og AK3 ligger opsrøms, mens AK5, AK6 og B1 ligger nedsrøms. Der er vivl om, hvordan AK4 og AK7 ligger. Usikkerheden vurderes imidlerid ikke kriisk for olkning af monieringsresulaerne, og eablering af yderligere pejleboringer anses således ikke for påkræve. Boringerne B1 og B2 blev eablere med henblik på a faslægge mindre konservaive ransporparamere så der kunne udføres en mere præcis JAGG-beregning af den poenielle udsivning il Limfjorden. I 2011 blev der beslue, a disse boringer også skal være en del af analyseprogramme. Imidlerid blev B2 ødelag af landbrugsmaskiner i 2011, således a der ikke kunne ages prøver her. Boring B2 er bleve reablere, og både B1 og B2 bliver en del af de fremadreede monieringsprogram. Analyseresulaerne yder på en generel forøge påvirkning af grundvande med zink, nikkel og kobber i AK4, AK6 og AK7. Kviksølv er ikke deekere i grundvande. Med undagelse af krom synes der ikke a være nogen sammenhæng i mellem variaionerne i ungmealindhold i grundvande og perkolabelasningen. Samle er den ev. belasning med ungmealler så ringe, a de vurderes, a den ikke indebærer en risiko for Limfjorden. Nafalen er aldrig deekere i monieringsboringerne. Analyseresulaerne indikerer perkolapåvirkning i AK5 (re sabil il le afagende), AK6 (le ilagende), AK7 (sabil il le ilagende). Påvirkningen ligger dog lang under den maksimale illadelige koncenraion. De skal bemærkes, a der ikke findes drikkevandsineresser i område, og a de derfor udelukkende er udledningskravene il Limfjorden, som skal overholdes. Målingen/beregningen giver ikke anledning il a ro, a der fra jord og affald udvaskes forurenende soffer, der vil medføre forurening af Limfjorden. Med henblik på a forebygge, a der modages jord og affald, der kan forurene grundvand og Limfjorden, udføres der også løbende en effekiv visuel konrol af affald og jord, der modages på anlægge, dels ved indvejningen og dels ved aflæsningen. Såfrem e læs ikke opfylder kvalieskravene, anvises der il ande anlæg, eller der laves evenuel en forsorering på anlægge. Endvidere foreages der analysedokumenaion på vejjord og jord i øvrig, der ikke med analyser er dokumenere ilsrækkelig, når jorden modages. 40

41 Hændelser I 2012 blev der regisrere 5 miljøhændelser og 1 arbejdsmiljøhændelse på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Miljøhændelserne har primær være fejlregisrere jord. Derudover er der regisrere 6 fejllæs il fyldpladsen fra genbrugspladserne. Læssene blev sorere, og urenhederne blev fjerne, inden affalde blev deponere på fyldpladsen. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på anlægge har være i Klager Der er ikke modage klager i 2012 i forbindelse med drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal. 41

42 Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Kommunesammenlægning Meode 1 Enhed Målal 2013 Anal ansae M/NRB anal Lokaler M/NRB m Papirforbrug M/OTH sk El M/NRB kwh Vand M/NRB m Anal enreprenørmask. M/OTH anal Dieselforbrug M/OTH l Noe 1: Se forklaring forres i hæfe. Kommunesammenlægning Skema 2: Modagne mængder Meode 1 Enhed Målal 2013 Komposanlægge ilfør M/NRB Fyldpladsen, ilfør M/NRB Renjorddepo, ilfør M/NRB Specialdepo for jord, ilfør M/NRB Soreringsplads for affald, ilfør M/NRB I al, ilfør M/NRB Soreringsplads for affald, frafør M/NRB Komposanlægge, frafør M/NRB Noe 1: Se forklaring forres i hæfe. Noe 2: Mængden er den mængde, der laves il bioflis, den mængde der ilføres genbrugspladserne og kompos il sluafdækning på anlægge. 42

43 Skema 3: Sandard Grundv.- PH Kondukivie COD Benzen Nafalen Benz a Cadmium Krom, Bly Kviksølv Kobber Nikkel Zink pyren oal moniering ms/m mg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l AK1, , <0,05 <0,05 <0,01 <0,03 0,50 0,15 <0,01 57,0 12,0 5, mar 6, <0,04 <0,02 <0,01 0,01 0,16 0,19 <0,05 15,0 10,0 2, sep 7, <0,04 <0,02 <0,01 <0,03 0,32 0,30 <0,05 81,0 9,5 2, mar AK1 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,04 0,42 1,60 <0,05 36,0 11,0 3, sep 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,04 0,35 0,73 0,21 42,0 8,7 1, maj 7, <0,04 <0,02 <0,01 <0,03 0,14 0,56 <0,05 38,0 8,9 2, ok 7, <0,04 <0,02 <0,01 <0,03 0,31 0,49 <0,05 43,0 6,7 <0, juli 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,069 0,37 1,3 <0, ,6 5, ok 6, <0,04 <0,02 <0,01 0,015 0,5 0,51 <0, , sep 7, <0,02 <0,02 <0,01 0,017 0,25 0,38 <0, ,2 3,5 AK2, , <0,05 <0,05 <0,01 <0,03 <0,01 <0,01 <0,01 2,2 1,1 1, mar 7, <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,43 0,10 <0,05 4,8 1,4 0, sep 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,01 0,07 0,61 <0,05 12,0 1,4 6, mar AK2 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,15 0,57 2,50 <0,05 4,3 1,9 16, sep 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,15 0,29 0,88 0,44 8,2 1,8 5, maj 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,10 0,25 1,80 <0,05 27,0 1,6 7, ok 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,02 0,17 0,38 <0,05 19,0 0,9 1, juli 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,01 0,14 0,43 <0, ,4 3, ok 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,0065 0,098 0,6 <0,05 6,3 1,8 0, sep 7, <0,02 <0,02 <0,01 0,13 0,51 3,1 <0, ,3 16 AK3, , <0,05 <0,05 <0,01 <0,03 <0,01 <0,1 <0,01 0,3 0,5 1, mar 7, <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,24 0,03 <0,05 <0,04 0,5 0, sep 7, <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,16 0,10 <0,05 0,06 0,5 2, mar AK3 7, <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,13 0,76 <0,05 0,75 0,5 7, sep 7, <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,15 0,58 0,49 0,94 0,6 1, maj 7, <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,18 3,30 <0,05 20,0 0,5 16, ok 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,01 0,29 2,80 <0,05 4,0 1,7 15, juli 7, <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,25 0,51 <0,05 1,6 0,78 1, ok <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,4 0,79 <0,05 0,65 1 3, sep 6, <0,02 <0,02 <0,01 <0,004 0,23 <0,025 <0,05 <0,040 0,68 <0,50 AK4, , <0,04 <0,05 0,02 0,07 0,73 <0,1 0,01 17,0 4,1 5, mar 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,14 0,29 0,15 <0,05 17,0 3,1 7, sep 7, <0,04 <0,02 0,02 0,21 1,2 3,50 <0,05 36,0 4,1 22, mar AK4 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,08 0,21 0,10 0,07 26,0 2,2 4, sep 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,05 0,55 0,64 0,59 37,0 1,7 4, maj 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,07 0,52 1,60 <0,05 16,0 2,8 5, ok 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,05 1,10 0,56 <0,05 77,0 6,0 12, juli 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,054 0,64 0,27 <0, , ok <0,04 <0,02 <0,01 0,035 1,4 0,26 <0, , sep 7, ,023 <0,02 <0,01 0,052 1,2 0,063 <0,05 1,4 7,1 <0,50 AK5, , ,17 <0,05 <0,01 0,03 4,60 <0,1 0,03 0,4 1,0 1, mar 7, ,20 <0,02 <0,01 <0,004 5,90 0,17 <0,05 2,8 1,6 28, sep 7, ,21 <0,02 <0,01 0,24 6,00 1,00 <0,05 0,2 1,7 15, mar AK5 7, ,23 <0,02 <0,01 0,01 6,70 0,06 0,09 0,9 1,7 1, sep 7, ,17 <0,02 <0,01 0,21 6,60 0,83 0,24 28,0 2,1 1, maj 7, ,16 <0,02 <0,01 <0,03 5,00 0,74 <0,05 2,7 1,8 21, ok 7, ,14 <0,02 <0,01 <0,03 5,40 0,69 <0,05 1,1 1,4 45, juli 7, ,16 <0,02 <0,01 0,0075 6,9 0,7 <0,05 0,93 1, ok 7, ,085 <0,02 <0,01 0,018 5,9 1,8 0,082 1,6 2, sep 7, ,15 0,02 <0,01 0,0081 5,1 0,43 <0, ,95 29 AK6, , <0,05 <0,05 0,02 <0,03 2,20 0,23 0,05 10,0 2,6 7, mar 7, <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 1,70 0,36 <0,05 13,0 2,6 1, sep 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,06 1,50 2,10 <0,05 54,0 5,3 6, mar AK6 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,08 2,40 2,40 0,05 58,o 8,1 9, sep 6, <0,04 <0,02 <0,01 0,14 3,40 8,90 0,07 61,0 8,3 24, maj 7, <0,04 <0,02 0,014 <0,03 1,20 10,00 0,07 100,0 5,8 22, ok 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,03 2,10 1,80 <0,05 110,0 4,6 15, juli 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,016 1,9 1,2 <0, , ok <0,04 <0,02 <0,01 0,17 3,4 13 <0, , sep ,035 <0,02 <0,01 0,11 1,7 6,6 <0, ,5 55 AK7, , <0,05 <0,05 <0,01 <0,03 5,20 0,14 0,01 0,3 2,6 2, mar 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,01 2,20 0,40 0,08 0,8 1,9 3, sep 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,01 2,10 0,37 <0,05 0,4 1,2 1, mar AK7 7, <0,04 <0,02 <0,01 <0,03 2,20 0,16 <0,05 0,8 1,5 2, sep 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,01 2,00 0,11 0,36 0,3 1,3 1, maj 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,01 1,80 0,21 <0,05 0,7 1,6 5, ok 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,05 2,60 0,14 <0,05 2,7 1,7 1, juli 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,0088 2,4 0,062 <0,05 0,93 1,3 7, ok 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,0084 3,2 0,26 <0,05 0,97 2,1 4, sep 7, <0,02 <0,02 <0,01 0,013 3,4 0,44 <0,05 1,5 1, ok B1 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,067 2,6 0,26 <0,05 0,96 4 2, ok B2 i sykker Max illadelig konc. * * * , *Niveau følges 43

44 Skema 4: Udvide Grundvandsmoniering Sulfa mg/l Calcium mg/l Narium mg/l Kalium mg/l Nirogen oal mg/l Fosfor oal-p mg/l Klorid mg/l Jern mg/l Mangan AK1, ,1 0, ,2 5, , ,5 0, ,7 9,3 AK2, ,36 0, ,4 0, ,9 0,26 0, ,3 0,27 5,2 AK3, ,1 0, , ,6 0, ,52 23 AK4, ,81 0, ,51 9, ,4 1,7 1, ,1 14 AK5, ,01 0, ,2 <0, AK6, ,2 2, ,4 0, , ,7 40 AK7, ,9 1, ,5 0, , ,16 0,12 64 Max illadelig koncenraion * * * * * * * * * * *Der er ikke fassa en maksimal koncenraion, niveau følges. mg/l NVOC mg/l 44