Miljøredegørelse 2018 Aalborg Forsynings enhed for renovation

Transkript

1 Miljøredegørelse 2018 Aalborg Forsynings enhed for renovaion

2 Udgiver: Aalborg Forsynings enhed for renovaion Over Bækken Aalborg CVR nr.: Udgivelse: April 2019 Sagsnr.: Tiel: Miljøredegørelse 2018 Aalborg Forsynings enhed for renovaion Foo: Renovaionsmedarbejder Side 2 af 55

3 Indholdsforegnelse 1 Beskrivelse af virksomhed og akivieer Miljø- og Energiforvalning Aalborg Forsynings enhed for renovaion Miljø- og arbejdsmiljøpoliik Verdensmål og bæredygighed Klimakommuneafale Miljø, arbejdsmiljø, mv Energibesparelser Klimailpasning og bæredygighed Affaldsplanlægning Miljø, energi og arbejdsmiljø Saus 2018 for husholdningsaffald Beskrivelse af de forskellige ordninger og iniiaiver Soreringsanlæg for plas og meal Skoleundervisning Sociale medier Evens Socialøkonomiske arbejdspladser Humaniære organisaioner Jordprojeker Erhvervsaffald Saus 2018 for genbrugspladserne og garageanlægge Genbrugspladsen Over Kære Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Sorvorde Genbrugspladsen Nibe Genbrugspladsen Gandrup Genbrugspladsen Hou Aalborg Forsynings enhed for renovaions garageanlæg Miljø-, energi-, arbejdsmiljødaa og regnskab Forbrug af el, vand, varme, diesel m.m Varmeforbrug Vandforbrug Elforbrug Energispareindsasen Side 3 af 55

4 4.1.5 Brændsofforbrug Afledning af spildevand og overfladevand Miljø- og arbejdsmiljøhændelser CO 2 forbrug i forbindelser med rejser Affalds- og Genbrugscener Rørdal Saus 2018 for Affalds-og Genbrugscener Rørdal Modagne mængder Resvolumen for de forskellige områder Miljøberening 2018 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal Miljøkonsekvensvurdering Skema 1: Oversig over de samlede forbrug Skema 2: Forbrug fordel på lokalieer Skema 3: Rørdal personale, bygninger og kørsel Skema 4: Sandard Grundvandsmoniering Skema 5: Udvide Grundvandsmoniering Side 4 af 55

5 1 Beskrivelse af virksomhed og akivieer 1.1 Miljø- og Energiforvalning Aalborg Forsynings enhed for renovaion er en del af Miljø- og Energiforvalningen, placere i Miljø og Plan. Organisaionen er opdel på følgende måde: Miljø- og Energiforvalning Aalborg Service A/S Aalborg Forsyningsdivision for energi Aalborg Forsyningsdivision for vand Af nedensående organisaionsdiagram fremgår rådmand, besyrelsesformænd, direkør, vicedirekør og chefer. Figur 1: Organisaionsdiagram 1.2 Aalborg Forsynings enhed for renovaion Aalborg Forsynings enhed for renovaion hånderer al affald, herunder de genanvendelige maerialer og resaffald ved kommunens ca hussande og ca sommerhuse. Derudover adminisreres og indsamles der resaffald ved alle ca virksomheder i kommunen. Arbejde med indsamling af affald er ilreelag på en sådan måde, a de undersøer en bæredygig kommune. Der er der iværksa mange ilag, som sikrer en korrek affaldsbehandling og sørs mulig genanvendelse, således a der bidrages il en grøn omsilling i Aalborg Kommune. Bl.a. igennem informaion arbejdes der på, a borgerne ser affald som ressourcer, der kan indgå i ankegangen om cirkulær økonomi. Aalborg Forsynings enhed for renovaion vil sammen med kommunens borgere bidrage il, a Aalborg Kommune er e god sed a bo, hvor der er e ren miljø og en rig naur også for kommende generaioner. Borgerne og små virksomheder har mulighed for a aflevere affald på genbrugspladserne Over Kære, Sundsholmen, Sorvorde, Hou, Gandrup og Nibe. På genbrugspladserne er der rigig gode muligheder for a aflevere sorere affald il direke genbrug og il genanvendelse. I 2018 blev der aflevere knap on affald på genbrugspladserne af ca hussande og virksomheder. 64 %, inkl. haveaffald og byggeaffald, af de afleverede affald kunne eferfølgende genanvendes. Side 5 af 55

6 Hussande, virksomheder og sommerhuse i Aalborg Kommune skal være ilslue den kommunale indsamling af resaffald. Indsamling af resaffald sker i conainere, sorconainere, vippeconainere sam nedgravede conainere. Indsamlingen af resaffald er del i 4 disriker, hvor Aalborg Forsynings enhed for renovaion selv indsamler i é disrik med ca ømninger. I de øvrige 3 disriker indsamler en priva renovaør. Aalborg Forsynings enhed for renovaion ager sig af alle kundereklamaioner, også i de områder der er udliciere. Aalborg Forsynings enhed for renovaion er også ansvarlig for drif af Affalds- og Genbrugscener Rørdal med deponering af affald, komposering, jorddeponering og karering. Forbrænding af brændbar affald sam drif af den konrollerede losseplads foregår via I/S Reno-Nord. Ligeledes driver I/S Reno-Nord modagesaion for farlig affald. Figur 2: Hovedadressen for Aalborg Forsynings enhed for renovaion 2 Miljø- og arbejdsmiljøpoliik Miljø- og Energiforvalningen ønsker a sikre, a miljøe beskyes sam sikre e sikker og sund arbejdsmiljø. Koncernerne og Miljø- og Energiforvalningen er både miljøcerificere i overenssemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2015 og arbejdsmiljøcerificere efer kravene i DS/OHSAS Dee beyder bl.a., a der er udarbejde en miljø- og arbejdsmiljøpoliik, a der er e overblik over den samlede miljøbelasning sam arbejdsmiljøforholdene, a der er klare mål for miljø- og arbejdsmiljøarbejde og a der hele iden arbejdes på forbedringer. Poliikken ager udgangspunk i Aalborg Kommunes: Bæredygighedssraegi sam FN s 17 verdensmål Råde for Grøn energi Fælles ledelsesgrundlag Fælles personalepoliik om sundhed Fælles værdibasere personalepoliik Ejersraegi. Ovensående rammer og direkionens fremadreede ønske for indsasen på miljø- og arbejdsmiljøområde, er sammenfae i følgende vision: Vi vil overholde lovgivningen på miljø- og arbejdsmiljøområde sam arbejde løbende med forbedring og vedligehold af vores miljø- og arbejdsmiljøpræsaion og skabe en bæredygig arbejdsplads med høj rivsel. Side 6 af 55

7 Aalborg Forsynings enhed for renovaions målsæning på miljøområde er: a arbejde for implemenering af effekive bæredygige løsninger a reducere energi- og ressourceforbruge a være rollemodeller for og påvirke virksomheder, borgere/kunder og samarbejdsparnere i bæredygig rening. a begrænse ressourceforbruge og basere forbruge på cirkulære kredsløb. sikre a affald hånderes med brug af beds ilgængelige eknologi. Aalborg Forsyning ænker i helhedsløsninger, der rækker ind i fremiden og foregriber klima- og miljøudfordringer. Aalborg Forsyning vil være i førersæde, når de gælder om a ænke og handle bæredygig, og skabe en kommune, hvor fremidige generaioner nyder god af de valg der ræffes i dag. 2.1 Verdensmål og bæredygighed Aalborg Forsynings enhed for renovaion har ligesom resen af Miljø- og Energiforvalningen e væsenlig ansvar for a medvirke il en mere bæredygig udvikling både lokal og global. Fundamene for denne udvikling er bl.a. basere på FN s verdensmål for bæredygig udvikling, som verdens lande vedog på FN s opmøde i sepember På affaldsområde kommer mål 12, som handler om ansvarlig forbrug og produkion, il a spille en væsenlig rolle. Under dee mål er bl.a. følgende delmål: Måle om a reducere mængden af affald og genbruge mere Måle om a alle har den forsåelse, der skal il, for a leve bæredygig Måle om a kemikalier og affald hånderes ansvarlig. Ud over mål 12 har også flere af de andre verdensmål indflydelse på affaldshånderingen. Aalborg Kommunes Bæredygighedssraegi undersøer mål 12 ved a have en vision om, a håndering af affald skal ske med brug af beds ilgængelige eknologi, og a der skal værnes om og spares på jordens ressourcer, og a affald skal begrænses og hånderes i lukkede kredsløb. Aalborg Forsynings vision er dels a fremme miljøbevids og bæredygig adfærd som grundlag for grøn omsilling, dels a skabe helhedsløsninger, der opfylder samfundes behov for fornyelse, ryghed og sikker drif. Mange af FN s verdensmål for bæredygig udvikling er således allerede i vid udsrækning indehold i Miljø- og Energiforvalningens poliik og sraegi, og der vil forsa blive arbejde med verdensmålene, således a verdensmålene bliver il hverdagsmål i Aalborg Kommune. Ligeledes følges pejlemærke 4 i Aalborgs DNA som handler om grøn balance. Dvs., a vi ænker i løsninger, der rækker ind i fremiden og foregriber klima- og miljøudfordringer. Vi er i førersæde, når de gælder om a ænke og handle bæredygig, og vi skaber en kommune, hvor fremidige generaioner nyder god af de smare valg, vi ræffer i dag. 2.2 Klimakommuneafale I henhold il afaler med henholdsvis Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Naurfredningsforening (DN) er Aalborg Kommune forplige il årlig a reducere udledningen af CO2 med 2 %, hvilke bl.a. påregnes a ske ved realisering af energibesparelser på gennemsnilig 2 % af energiforbruge frem il Se mere herom under afsni 4 Miljø-, energi, arbejdsmiljødaa og -regnskab. Side 7 af 55

8 2.3 Miljø, arbejdsmiljø, mv. De har i mange år være en del af Aalborg Kommunes bæredygighedssraegi a udarbejde grønne regnskaber. Aalborg Forsynings enhed for renovaion har siden 1996 frivillig udarbejde grønne regnskaber og har således leve op il bæredygighedssraegiens mål. Aalborg Forsynings enhed for renovaion er siden 2006 miljøcerificere og siden 2009 både miljø- og arbejdsmiljøcerificere efer ISO og ISO I 2018 blev Aalborg Forsynings enhed for renovaion cerificere i e fælles ledelsessysem for hele Miljø- og Energiforvalningen. 2.4 Energibesparelser Formåle med Energisraegien for Aalborg Kommune frem il 2030 er a skabe e langsige grundlag for, a Aalborg Kommune forsa kan medvirke il a forebygge de globale klimaforandringer. For a undersøe energisraegien har Aalborg Forsyning ilslue sig energibesparelser på gennemsnilig 2 % af energiforbruge frem il 2020, se mere herom under afsni 4 Miljø-, energi, arbejdsmiljødaa og -regnskab. 2.5 Klimailpasning og bæredygighed For a undersøe hensigerne i Aalborg Kommunes klimasraegiplan undersøger Aalborg Forsynings enhed for renovaion hele iden mulighederne for a anvende alernaive drivmidler il renovaionsbilerne. Der er således arbejde på a nedbringe CO2 udslippe ved brug af gasbiler. Ligeledes arbejdes der på, a den eksiserende vognpark, som bruger konvenionel diesel som brændsof, kan anvende il e mere miljøvenlig og næsen CO2 neural brændsof i form af HVO diesel (biodiesel). 2.6 Affaldsplanlægning Den gældende affaldsplan Aalborg uden Affald blev vedage af Aalborg Byråd i Måle med planen er a sikre, a der sker en opimal indsamling og behandling af affald med sørs mulig ressourceudnyelse, så de sikres, a ressourcerne bliver i kredsløbe så længe som mulig. Måle er a gavne miljøe og være med il a skabe en mere bæredygig kommune og opfylde de mål, som Aalborg har opsille og vil leve op il. I 2019 er arbejde med a udarbejde en ny affaldsplan, som skal vedages i 2020, påbegynd. Planen skal leve op il EU s affaldsdirekiver, hvor der er følgende mål: Mål for genanvendelse af husholdningsaffald: % % % Øvrige mål: 2023 Indsamling af madaffald 2025 Indsamling af eksiler 2025 Producenansvar på emballager Øge fokus på affaldsforebyggelse Elemenerne skal være indarbejde i dansk lov senes 5. juli De er poliisk beslue, a madaffald i Aalborg Kommune skal indsamles i grønne poser i samme conainer som resaffald (der indsamles i sore poser), hvilke beyder behov for farveseparering af poser. Den ype anlæg findes ikke i Danmark p., og korlægningen af muligheder er igangsa. I 2017 blev de desuden beslue poliisk, a der ikke som konsekvens af indsamling af madaffald må ilføres plas il markerne. Derfor kan der ikke vælges de gængse meoder il håndering af madaffald, som kendes fra andre kommuner, hvor rejeke efer bioforgasning ilføres markerne. Der arbejdes derfor med alernaive løsninger il den radiionelle håndering af madaffald. Side 8 af 55

9 3 Miljø, energi og arbejdsmiljø Dee kapiel indeholder en beskrivelse af de ilag, som er foreage i åres løb, som enen direke eller indireke har jen miljø- og energimæssige formål. Derudover vil der i de forskellige afsni så de, der arbejdes videre med i de kommende år. Den sørse miljøindsas i 2018, udover de løbende drifsmæssige ilag, har være a øge genanvendelsesprocenen, som de fremgår af de følgende afsni. 3.1 Saus 2018 for husholdningsaffald Husholdningsaffald er al de affald, der sammer fra borgerne i Aalborg Kommune. De er både de affald, som samles ind ved hussandene, og de affald, som afleveres på genbrugspladserne. Af abel 1 fremgår affaldsmængder fordel på affaldsyper. Affaldsfrakion Saus 2018 Genanvendelse Forbrænding Deponering Mængde pr hussand on/år on/år on/år on/år kg/år Resaffald Resaffald (nedgrave conainer) Hjemmekomposering Flasker/glas Plas og meal il genanvendelse Plas il genanvendelse Pap & papir Farlig affald I al Asbes Baerier ,6 Beon, murbrokker m.m Brændbar affald Dæk Elekronikaffald Fyldplads (Rørdal -deponi) Gips Haveaffald Havemøbler Hårde hvidevarer Imprægnere ræ Jern og meal Kabler ,3 Kølemøbler Lossepladsaffald Lyssofrør og elpærer ,1 Planglas PVC Sanie og porcelæn Træ, ren Tøj Vinduesrammer med ræ I al husholdningsaffald Tabel 1: Husholdningsaffald, der er producere i Aalborg Kommune i Der var hussande i Aalborg Kommune i 2018 ( boliger og sommerhuse, som hver regnes som ½ bolig). Ud over ovensående mængde husholdningsaffald afleverede husholdningerne jord på kommunens genbrugspladser. Denne mængde er ikke med i opgørelsen. Side 9 af 55

10 Affalde, som husholdningerne borskaffer, fordeler sig på følgende måde på de forskellige affaldsyper i perioden 2013 il 2018: Affaldsfrakion 2013 on 2014 on 2015 on 2016 on 2017 on 2018 on Forskel fra 2017 il 2018 i % Resaffald Resaffald, nedgravede conainere Hjemmekomposering Farlig affald Flasker/glas Pap & papir Plas il genanvendelse Plas og meal il genanvendelse I al Asbes Baerier Beon, murbrokker m.m Brændbar affald Dæk Elekronikaffald Fyldplads Gips Haveaffald og Biomasse Havemøbler af plas Hårde hvidevarer 628 Imprægnere ræ Jern og meal Kabler Kølemøbler Lossepladsaffald Elpærer inkl. neonrør Planglas PVC Sanie og porcelæn Træ il spånpladeprodukion Tøj Vinduesrammer med glas I al ,3 I al husholdningsaffald Tabel 2: Husholdningsaffald fordel på affaldsfrakioner I den yderse kolonne il højre ses forskellen i affaldsmængderne i procen fra 2017 il Affaldsmængden oal er fra 2017 og 2018 falde med 2 % il rods for, a der har være en befolkningsilvæks på 2 %. Tallene viser, a fokus på mere genanvendelse er lykkes mege god, a mængderne her siger, fx sanie, plas og ræ. Samidig er andelen af brændbar affald og resaffald falde. Tallene viser også en endens il mere affald il deponi, fx asbes og lossepladsaffald. Ligeledes ses de, a mængden af farlig affald sege, som måske kan forklares med, a de små erhverv der benyer genbrugspladsen, primær benyer conainerne il deponi. For finde frem il årsagen sæes der i 2019 fokus på genbrugspladsernes conainere il deponi. Side 10 af 55

11 I den følgende abel ses, hvordan husholdningsaffalde er fordel på genanvendelse, forbrænding og deponering i procen: Husholdningsaffald % fordeling på behandling 2013 % 2014 % 2015 % 2016 % 2017 % 2018 % Genanvendelse Forbrænding Deponering Tabel 3: Husholdningsaffald fordel på behandling i procen for Genanvendelsesprocenen oal for al husholdningsaffald er sege med 3 % fra 2017 il I ressourceplanen for affaldshåndering Danmark uden affald beregnes genanvendelsesprocenen uden haveaffald og byggeaffald. Aalborg Kommunes genanvendelsesprocen beregne efer Miljøsyrelsens beregningsmodel er 31,7 %. Af abel 4 fremgår de affaldsfrakioner, der indgår i beregningsmodellen: Affaldsfrakion on on on on on on Resaffald Resaffald (nedgravede conainere) Brændbar affald/sorskrald Madaffald Hjemmekomposering Flasker/glas Pap & papir Plas il genanvendelse Plas og meal il genanvendelse Havemøbler af plas Jern og meal Kabler Træ il spånpladeprodukion I al Heraf il genanvendelse Genanvendelsesprocen (I al/genanvendelse x 100) 23,4 24,2 24,7 26,2 29,8 31,7 Tabel 4: Affaldsfrakioner il beregning af genanvendelsesprocenen for Aalborg Kommune Genanvendelsesprocenen for Aalborg Kommune er sege med 1,9 % fra 2017 il 2018, hvilke skyldes mere affald il genanvendelse og mindre affald il forbrænding. Måle for hele Danmark er, a denne genanvendelsesprocen skal bringes op på 50 % i Derfor vil der i de kommende år være mange iniiaiver med henblik på a øge andelen af affald il genanvendelse yderligere. De sker ved løbende kampagner vedr. sorering af plas/meal og pap/papir i de kommende år og ved nye iniiaiver, se mere under afsni Beskrivelse af de forskellige ordninger og iniiaiver Madaffald Der er ikke ruffe besluning om, hvordan håndering af madaffald skal ske, da mulighederne er ved a blive korlag. Ved valg af conainer il resaffald blev de poliisk beslue, a madaffald på sig skal indsamles sammen med resaffald. Madaffald skal indsamles i grønne poser, som eferfølgende kan farvesepareres fra resaffalde. I eferåre 2017 besluede Miljø- og energiudvalge, a der ikke må ilføres plas il markerne som konsekvens af genanvendelse af madaffald. Samidig besluede udvalge, a nul-plas scenarie suppleres med, a Aalborg Kommune akiv bidrager il udviklingen af eknikker med henblik på koninuerlig a nedbringe indholde af plas i Side 11 af 55

12 resproduker, der kan udbringes på markerne. Analyser viser, a der årlig ville blive ilfør markerne 1-7 on plas med den eknologi, der p. er ilgængelig il forsorering. Resaffald Resaffald er de affald, som ikke kan genanvendes og som brændes. Hver hussand har i 2018 aflevere 387 kg resaffald. Mængden af resaffald er falde med 25 kg pr. hussand, dvs. ca. 7 % fra 2017 il 2018, hvilke yder på, a borgerne er bleve bedre il a sorere de genanvendelige affald fra de affald der brændes. Samle se udgør resaffald i 2018 omkring 35 % af den oale affaldsmængde pr. hussand. Miljø- og Energiforvalningen besluede i 2016, a der skal udleveres poser il resaffald for a højne arbejdsmiljøe for de ansae, forhindre luggener og gøre klar il endnu en pose, når der skal indsamles madaffald, se mere under madaffald. Alle kommunens borgere får derfor udlevere plasposer il indsamling af resaffald. De udleverede poser il resaffald har gennem åre være gensand for mange kommenarer, som har medfør, a der er bleve foreage en omfaende brugerundersøgelse af både funkionalie og design af disse. I sepember 2018 begynde disribuion af poser i ny design og med Aalborg Kommunes logo il samlige hussande i kommunen. Disribuion af nye poser blev afslue ved udgangen i december Eksra poser kan fremadree besilles på Aalborg Forsynings hjemmeside il levering på hjemadressen. Side 12 af 55

13 Papir/pap og plas/meal, minielekronik, baerier og elpærer I november 2016 blev ordningen med papir/pap, plas/meal, minielekronik, baerier og elpærer igangsa. Ved enfamiliehuse er der uddel odele conainere. I de ene rum kan papir og små pap afleveres, og i de ande rum kan plas og meal afleveres. Minielekronik, elpærer og baerier indsamles i gennemsigige plasposer, som kan sæes på en krog på conaineren. Ved eageboliger og andre relevane seder i kommunen er der opsille fælles conainere, kuber sam nedgravede conainere. I blev der indsamle følgende via denne ordning: on on on Plas og meal Minielekronik 1,5 9 6 Elpærer 0,7 4 3 Baerier 6, Tabel 5: Indsamle mængde fra den 22. november Som de ses på de indsamlede mængder, har borgerne age rigig god imod ordningen. Der er bleve indsamle omkring 17 kg plas og meal pr. hussand i år Al plas og meal køres il soreringsanlægge på Reno Nord, hvor de soreres i forskellige plas- og mealyper, presses i baller og sendes videre il genanvendelse, se mere under afsni Soreringsanlæg for plas og meal. Den indsamlede minielekronik soreres og genanvendes. Minielekronik indeholder bl.a. aluminium, guld, sølv og kobber sam plas og meal. Elpærer bliver skil ad og genanvend il nye produker. Nogle elpærer indeholder bl.a. kviksølv, som opsamles og genanvendes, så de ikke forurener miljøe. Side 13 af 55

14 Baerier indeholder bl.a. jern og ungmealler, som kan genanvendes og blive il nye produker. Papir og pap Mængden af papir- og papaffald fordeler sig på følgende indsamlingsordninger: Papir og pap, indsamle i Aalborg Kommune fra husholdninger Papir og pap hussandsindsamling Papir og pap kuber og conainere Papir, genbrugspladser Pap, genbrugspladser I al papir og pap Tabel 6: Papir- og papmængder indsamle i Aalborg Kommune Af nedensående figur fremgår de indsamlede mængder af papir/pap on Papir og pap fordel på indsamlingsordninger Papir og pap hussandsindsamling Papir og pap kuber og conainere Papir, genbrugspladser Pap, genbrugspladser Figur 3: Papir- og papmængder il genanvendelse Mængden af de indsamlede papir il genanvendelse falde med 13 %. Falde ilskrives bl.a,. a flere hussande vælger Reklamer Nej Tak. Desuden vælger flere hussande digiale aviser og digial informaion. Til gengæld er papmængderne, der modages på genbrugspladserne, sege med 47 %, hvilke sandsynligvis skyldes den øgede nehandel. I 2018 er der indsamle 75 kg papir/pap pr. hussand, hvilke er omkring 6 kg (7 %) mindre pr. hussand i forhold il Miljøsyrelsen opgjorde i 2016 poeniale for papir og pap il a udgøre 122 kg pr. år pr. hussand. Aalborg Kommune mangler 47 kg pr. hussand pr. år for a komme op på de mængder papir og pap, der kan genanvendes. Side 14 af 55

15 Fuld nedgravede conainere i æbyen Fra 2018 og fem år frem eableres der fuld nedgravede conainere i hele æbyen se figur 4. De nedgravede conainere bliver placere i sæ af 3 sk., hvor de ved hver affaldsø vil være mulig a aflevere: resaffald, pap/papir, plas/meal, glas/flasker, baerier, minielekronik og på sig madaffald. Der skal eableres ca nedgravede conainere. Måle er, a borgerne får en afsand fra hoveddøren il nærmese affaldsø på ca. 75 m. Affaldsø i Norgesgade. I 2018 blev der eablere 5 affaldsøer i Ø- gade kvarere. I løbe af de kommende år bliver der ca. eablere en affaldsø om ugen. Figur 4: Områderne hvor der eableres omkring nedgravede conainere fra 2018 og ca. 5 år frem. Sideløbende med eablering af nedgravede conainere i æbyen eferspørges nedgravede conainere også på privae arealer. Her har Aalborg Forsynings enhed for renovaion en forløbende, rådgivende rolle primær i forhold il boligforeninger. Samidig med eablering af fuld nedgravede conainere udfases eksiserende plasconainere i æbyen. Der vil også i ak med, a anal nedgravede conainere øges, ske en udskifning af renovaionsbiler, da de biler, der i dag bruges il a ømme plasconainere, ikke kan ombygges il a ømme nedgravede conainere. Delvis nedgravede conainere Siden 2005 er der bleve eablere delvis nedgravede conainere på priva grund i Aalborg Kommune, og udviklingen forvenes a forsæe de kommende år. Af nedensående figur fremgår udviklingen i analle af delvis nedgravede conainere. Side 15 af 55

16 Anal 1000 Udvikling i eablerede, delvis nedgravede conainere Dagrenovaion Papir og pap Flasker og glas Plas og meal Figur 5: Eablerede, delvis nedgravede conainere i Aalborg Kommune Haveaffald I forbindelse med, a sorskraldsordningen ophøre, blev der i sluningen af 2016 eablere en ordning for indsamling af haveaffald i øvrig by. De hussande, der har en haveaffaldsconainer, får afhene haveaffald, som enen komposeres eller går il biobrændsel. Der er også mulighed for a aflevere bunder med haveaffald il indsamlingsordningen. Følgende mængder blev indsamle hhv. i 2017 og Mængder Haveaffald Tabel 7: Indsamle mængde haveaffald ved hussandene IT Der implemeneres/udvikles løbende IT-redskaber, som sikrer, a Aalborg Forsynings enhed for renovaion følger udviklingen. Der har i 2018 være fokus på a indlære nye funkioner og procedurer, sam a sikre a organisaionen kan leve op il den nye persondaaforordning, der råde i kraf i maj I 2019 arbejdes der videre med a opimere indsamlingsordninger ved bl.a. a digialisere ømning af nedgravede conainere, sorconainere og kuber. Derudover arbejdes der med indkøb og implemenering af fyldemeldere (sensorer), som skal sikre en mere dynamisk rueplanlægning, der planlægges efer conainerens fyldningsgrad. Besillerordning Besillerordningen blev indfør i Besillerordningen fungerer ved, a borgerne kan besille en afhenning af sore ing. Viceværer har også mulighed for a benye ordningen og besille afhenning af sore ing for beboerne. Besillerordningen er en eksra service il de borgere, som ikke selv har mulighed for a komme på kommunens genbrugspladser. Af følgende abel fremgår hvor mege, der er afhene via denne ordning. Mængder Brændbar Jern Hvidevarer Kølemøbler Elekronik I al Tabel 8: Affaldsfrakioner opgjor på mængde, der er afhene Som de ses, er mængden af de, der afhenes, falde fra 2017 il 2018, hvilke forklares ved, a ordningen ikke har være i fokus. De forvenes, a der i de kommende år vil ske en signing i mængderne pga. en informaionsindsas. Side 16 af 55

17 Hårde hvidevarer Elekronikaffald udgør e global miljøproblem, som beds løses gennem e vidgående, værgående samarbejde. Aalborg Forsynings enhed for renovaion har derfor i samarbejde med landsdækkende akører age iniiaiv il a få sa gang i genbrug af elekronikproduker indlevere på genbrugspladserne. Fokus er i førse omgang på hårde hvidevarer, hvor es viser a op mod 25 % af de indleverede maskiner kan leveidsforlænges. De hårde hvidevarer vil blive reparere og solg med garani af auoriserede forhandlere - e ny marked i Danmark med sor poeniale både for arbejdspladser og miljø. Fladskærme I samarbejde med den kollekivordning, der har ansvare for håndering af fladskærme, kører Aalborg Forsynings enhed for renovaion e forsøg med de mål a sikre direke genbrug og genbrug af reservedele. Hvis fladskærme behandles skånsom ved indleveringen på genbrugspladsen kan ca. 10 % udages il direke genbrug, og af de reserede kan op mod 80% af selve displaye genbruges og gensælges som reservedele efer de har gennemgåe en cerificere es. På genbrugspladserne sikres de, a fladskærmene kan afleveres skånsom, så de ikke går i sykker, når de pakkes. Side 17 af 55

18 3.1.2 Soreringsanlæg for plas og meal Aalborg Kommune har i samarbejde med Jammerbug og Mariagerfjord Kommune eablere e soreringsanlæg il plas og meal på Reno-Nord. Anlægge er de førse i Danmark, som sikrer lokal kapacie il a håndere blande plas og meal il genanvendelse. Reno-Nord undersøger løbende mulighederne for den bedse afsæning af maerialerne. Der arbejdes for øge samarbejde med lokale virksomheder for a sikre lokale arbejdspladser og reducere ransporen Skoleundervisning Der er sadig sørre opmærksomhed på skolejenesens undervisning bland skolerne i kommunen. Skolejenesen fik i 2018 mange henvendelser og blev fliig brug. En del skoler har e fas besøg i deres årsplan for fagene naur/eknologi eller fysik/kemi, hvilke var e af målene med skolejenesen. I 2018 besøge skolejenesen ca skolebørn og ca. 160 børnehavebørn. Derudover var der også god søgning på en klasserundvisning på genbrugspladserne. Ikke minds bland udskolingseleverne, der også eferspurge hjælp og vejledning il deres fælles naurfagsopgave. I ak med, a skolernes ineresse for a affaldssorere siger, er der lave en soreringsguide for skolens personale, som findes på Aalborg Forsynings hjemmeside. På den måde hjælpes processen nemmere i gang. I sammenhæng med de, blev der i 2018 udgive de førse hæfe for 0.-1.klasserne. Hæfe er fyld med opgaver om affald og genbrug og er målree de skoler, der sarer op på sorering af affald i klasserne. Side 18 af 55

19 Skolejenesen har i 2018 desuden delage i forskellige evens og arrangemener, bl.a.: Naurvidenskabsfesivallen med delagende skoleelever Bæredygighedsfesivallen Aalborg Øs-skolernes årlige affaldsindsamlingseven på Trekanen Affaldsemadag for skolernes ekniske personale Grøn Flag Grøn Skole-arrangemen for skolernes personale Skolejenesen blev i 2018 udvalg som en af de 100 bedse kommunale klimaløsninger af Susainia og Realdania. Beskrivelsen kan findes i publikaionen Klima100. Skolejenesen forsæer i 2019 besøgene. I løbe af åre vil der blive udgive e opgavehæfe målree 2.-4.klasserne om affald og genbrug. For a ilgodese den sigende eferspørgsel fra daginsiuionerne, er planen a udbygge de eksiserende undervisningsforløb il børnehaver sam a få en medarbejder, der primær ager sig af besøgene i daginsiuionerne Sociale medier Aalborg Forsynings enhed for renovaion skaber engagemen og dialog på Facebook. Der har f.eks. være følgende opslag Hvordan kommer jeg af med mi bruge juleræ? Skal du på genbrugspladsen? genbrugspladsens åbningsider Nu er de snar id il a pakke julegaverne op. Reningslinjer il a komme af med gavepapir. Afhenning af di resaffald mellem jul og nyår? Juleræskæde skal soreres som minielekronik? De opslag, der er akuelle, er de mes populære. F.eks.: hvordan sorerer jeg mi juleaffald rigig, og hvorfor skal jeg sorere de sådan. E af de opslag, som har klare sig særlig god, er opslage om, hvordan man sorerer gavepapir. Da de vise sig a være mege forskellig kommunerne imellem, skabe emne sor ineresse på Facebook. Opslage nåede ud il ca borgere. Fremadree arbejdes med forskellige sæsonopslag : Hvad vil borgeren gerne vide om foråre, sommeren, eferåre og vineren med derilhørende højider Evens Aalborg Forsynings enhed for renovaions mål er a være synlig og oplyse om, a affald er en ressource, som skal genanvendes. Derfor delog Aalborg Forsynings enhed for renovaion i løbe af 2018 bl.a. på Bæredygighedsfesivalen, med fokus på sorering af plas, meal, minielekronik og elpærer sam på Nibe Fesival for a undersøe bedre sorering il genanvendelse. Side 19 af 55

20 3.1.6 Socialøkonomiske arbejdspladser Aalborg Forsynings enhed for renovaion har siden 2017 gjor en særlig indsas for a øge genbrug, genanvendelse og upcycling i Aalborg og Nordjylland ved eablering af socialøkonomiske arbejdspladser. E projek, der ager udgangspunk i de ing, som borgerne leverer ind på kommunens genbrugspladser, og som på sig kan danne basis for eablering af en økonomi, der kan skabe arbejdspladser. På genbrugspladserne opfordres borgerne il en indsas omkring indsamling af cykler, hvilke har medvirke il a der i 2018 er send omkring cykler ud i kredsløbe igen. En række privae akører isandsæer cyklerne Humaniære organisaioner Aalborg Forsynings enhed for renovaion har i samarbejde med Familie- og beskæfigelsesforvalningen eablere e kommunal genbrugsprojek GPS en Sundsholmen, hvor en gruppe mennesker bliver beskæfige med sorering og renovering af ing, der er aflevere af kommunens borgere il genbrug på genbrugspladserne. På alle genbrugspladser er der sa conainere eller ele op, hvor borgerne kan indlevere varer og produker il direke genbrug. Beskæfigelsesprojeke ligger ved siden af Genbrugspladsen Sundsholmen. Beskæfigelsesprojeke har også er en genbrugsbuik, hvorfra projeke sælger indleverede genbrugseffeker. Overskudde fra salge uddeles hver år il forskellige humaniære organisaioner i Aalborg Kommune. I 2018 blev der i lighed med 2017 uddel e overskud på kr. Flere humaniære organisaioner har fåe muligheden for a afhene genbrugsvarer fra genbrugsconainere/ -ele på genbrugspladserne i Gandrup, Hou, Nibe Over Kære og Sundsholmen. De humaniære organisaioner har også mulighed for a opsille conainere il indsamling af genbrugseffeker som f.eks. øj og sko. Der indsamles mellem 500 og on genbrugsvarer via denne ordning hver år. Mængden er sigende på grund af de fokus, der er på direke genbrug. I 2018 er der sa eksra mege ind på a få øge mængden af direke genbrug via genbrugspladerne. På genbrugspladsen Sundsholmen og Over Kære er indsamlingsfacilieen il direke genbrug udvide il de 4 dobbele. De anslås a mængderne af indleverede maerialer il direke genbrug er øge ilsvarende. Maerialerne afsæes via GPS en og en række humaniære organisaioner. Side 20 af 55

21 3.1.8 Jordprojeker For a mindske forbruge af jomfruelige råsoffer undersøges de, om ren og leere forurene jord kan bruges il forskellige genanvendelsesprojeker, i sede for a blive deponere. Aalborg Forsynings enhed for renovaion delager i følgende jordgenanvendelsesprojek: Øserådalen Lergrav ll i Øserådalen er i dag en 8 ha sor sø med en dybde på op il 23 m. Fra ca. 5 m og nedefer er søen i sore ræk hel gold, som dermed ødelægger beingelserne for søens flora og fauna. I 2014 blev e nauropreningsprojek for alvor sa i gang for søen, hvor en undersøgelse af mulighederne blev sa i værk. Dee arbejde er forsa i gang, hvor der skal søges om diverse illadelser før projeke kan blive en realie. Hvis al går efer planen og projeke bliver en realie, forvenes jordopfyldningen a begynde i 2020 og srække sig over 5-10 år al efer byggeakivieerne i kommunen Erhvervsaffald Erhvervsaffald er al de affald, der produceres af virksomhederne i kommunen. Siden 2010 har Aalborg Forsynings enhed for renovaion som følge af den naionale lovgivning ikke indsamle genanvendelig erhvervsaffald, ud over ved kommunale insiuioner og ved ejendomme med blande bolig og erhverv. Erhvervsaffald, håndere af Aalborg Forsynings enhed for renovaion I de følgende er en opgørelse over de erhvervsaffald, Aalborg Forsynings enhed for renovaion har håndere: Erhvervsaffald, Aalborg Forsynings enhed for renovaion Erhvervsaffald il genbrugspladserne * Baerier 0,2 0,2 0,2 0,3 0,2 0,2 Resaffald Resaffald sorconainer Elekronik Farlig affald Flasker og glas Haveaffald il Genbrugscener Hou Hårde hvidevarer 0,4 Lyssofrør ,2 Kølemøbler ,3 Papir/pap il genanvendelse Plas il genanvendelse Speciel sygehusaffald Sorconainer, brændbar Sorconainer, deponering I al erhvervsaffald Tabel 9: Erhvervsaffaldsmængder, som Aalborg Forsynings enhed for renovaion har håndere Toalmængden er falde med ca. 1 % siden * beregne mængde Fra 2016 har erhverv adgang il alle genbrugspladser. Fra havde erhverv kun adgang på genbrugspladsen Sundsholmen. I 2018 har omkring erhverv aflevere en beregne mængde på on affald på genbrugspladserne. Kommunale insiuioner Aalborg Forsynings enhed for renovaion ilbyder afhenning af papir/pap og plas/meal hos kommunale insiuioner. Der blev derfor i løbe af 2018 send breve il alle ca. 900 kommunale insiuioner i kommunen med ilbud om delagelse i ordningen sam rådgivning herom. Ved udgangen af 2018 er ca. 200 kommunale insiuioner ilmeld en genanvendelsesordning. I 2019 arbejdes der videre med a implemenere indsamling af genanvendelig affald ved de kommunale insiuioner. Side 21 af 55

22 3.2 Saus 2018 for genbrugspladserne og garageanlægge I de følgende er der en beskrivelse af garageanlægge og en beskrivelse af de kommunale genbrugspladser. Der er en opgørelse af modagne affaldsmængder, anal besøg på genbrugspladserne, en saus på de senese miljøilsyn mh. søj, søv- og lugforhold, og om der har være klager i forbindelse med drifen på genbrugspladserne. Besøg på genbrugspladserne Aalborg Kommunes borgere er rigig gode il a bruge genbrugspladserne. I 2018 er genbrugspladserne bleve besøg af ca hussande og ca virksomheder, som fordeler sig på følgende måde på de seks kommunale genbrugspladser. Anal Besøg på genbrugspladserne Over Kære Sundsholmen Sorvorde Nibe Gandrup Hou Figur 6: Besøg i 2018 fordel på kommunens seks genbrugspladser Affaldsmængder il genbrugspladserne Der blev aflevere knap on affald ved besøgene. I nedensående figur ses hvordan mængderne fordeler sig på genbrugspladserne: Tilføre mængder genbrugspladserne on Over Kære Sundsholmen Sorvorde Gandrup Nibe Hou Figur 7: Affald, som er ilfør genbrugspladserne i Aalborg Kommune Mængderne er en delmængde af husholdningsaffaldsmængden i abel 1. I 2013 blev Genbrugspladsen Hous åbningsider reducere i vinerhalvåre samidig med a Genbrugspladsen Gandrup åbnede. Side 22 af 55

23 De modagne affald fordeler sig på følgende måde på behandling: Genbrugspladser 2018, modage affald fordel på behandling 8% 7% 20% 65% Genanvendelse Forbrænding Deponering Jord Figur 8: Affald fordel på behandling i procen for Sørsedelen af de affald, der afleveres på genbrugspladserne, går il genanvendelse. Udover ovensående mængder er der på alle genbrugspladser placere en conainer eller el, hvor borgerne kan sille ing, der kan genbruges via e kommunal beskæfigelsesprojek eller de humaniære organisaioner. Borgerne siller flere ing il direke genbrug, og der indsamles mellem 500 og on genbrugsvarer via denne ordning hver år. Mængden vurderes a sige på grund af de fokus, der er på direke genbrug. Der er sa en del iniiaiver i gang for a fremme genbrug og genanvendelse yderligere. Herunder er o af de projeker, der er arbejdes med: Fremidens genbrugsplads: Der er igangsa e projek om fremidens genbrugsplads, hvor der bl.a. er fokus på genbrugspladsens funkioner, ilgængelighed og vejledning frem for konrol. Projeke kan bl.a. danne grundlag for modernisering af de eksiserende pladser. Haveaffald direke il en lokal landmand: Fra 2017 er iværksa e forsøg, hvor den bløde del af de modagne haveaffald på Genbrugspladsen Nibe afsæes il en lokal landmand il jordbrugsformål. Forsøge siger mod, a en del af haveaffalde modage på genbrugspladerne kan afsæes direke il jordbrugsformål i landbruge, hvor landmændene sår for komposeringen inden anvendelsen. De komposerede haveaffald ilfører næringssoffer il landbrugsjorden. En sådan direke genanvendelse med komposering og nedpløjning hos landmanden vil såvel miljømæssig som økonomisk være en opimering. I 2019 bliver ordningen permanen og udbredes il alle de fire mindse genbrugspladser. I de følgende afsni er der en beskrivelse af hver enkel genbrugsplads. Side 23 af 55

24 3.2.1 Genbrugspladsen Over Kære Genbrugspladsen Over Kære er den mes besøge genbrugsplads i kommunen. I 2018 har der være besøg på genbrugspladsen, heraf var virksomheder. Analle af besøg svarer il ca besøg pr. dag. Anal besøg Husholdninger Erhverv 430* I al Tabel 10: Regisrerede besøg på Genbrugspladsen Over Kære * regisrere fra 2. maj 2016 Analle af besøg på Genbrugspladsen Over Kære, er falde med 3 % fra 2017 il Affaldsmængden, der modages på genbrugspladsen, er ligeledes falde med 3 %. Der afleveres gennemsnilig 80 kg affald pr. bil, der besøger genbrugspladsen. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Over Kære Indleverede mængder Over Kære Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Hårde hvidevarer* 251 Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plas il genanvendelse Sanie Træ il genanvendelse Tøj I al Tabel 11: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Over Kære i perioden I 2018 skønnes 1,7 % af oalmængden a være erhvervsaffald, hvilke svarer il 484 on. I den følgende abel ses udviklingen i procen på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponering og jord. Over Kære % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponering Jord I al Tabel 12: Aflevere affald på Genbrugspladsen Over Kære fordel på behandling i procen Side 24 af 55

25 Genanvendelsesprocenen er siden 2017 sege med 2 %, hvilke bl.a. skyldes mængden af genanvendelig ræ og sanie. Miljøilsyn Miljø- og Energiforvalningen, Miljø gennemføre e miljøilsyn den 30. november Tilsyne gav ikke anledning il bemærkninger. Søj-, søv-, lugforhold Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Over Kære ikke regisrere søv- eller lugproblemer i løbe af Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Over Kære ikke regisrere klager i løbe af Side 25 af 55

26 3.2.2 Genbrugspladsen Sundsholmen I 2018 har der være besøg på genbrugspladsen Sundsholmen, heraf var virksomheder. Analle af besøg svarer il ca. 525 besøg pr. dag. Anal besøg Husholdninger Virksomheder I al Tabel 13: Regisrerede besøg på Genbrugspladsen Sundsholmen Analle af besøg er falde med 4 %, og affaldsmængden, der modages på genbrugspladsen er falde med 9 %. Der modages gennemsnilig 88 kg affald pr. bil, der besøger genbrugspladsen. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Sundsholmen Indleverede mængder Sundsholmen Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Hårde hvidevarer 145 Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plas il genanvendelse Sanie Træ il genanvendelse Tøj I al Tabel 14: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Sundsholmen i perioden Mængden af erhvervsaffald i 2018 skønnes a være på 1,5 %, som svarer il 260 on. I den følgende abel ses fordelingen i procen på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponering og jord. Sundsholmen % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponering Jord I al Tabel 15: Aflevere affald på Genbrugspladsen Sundsholmen fordel på behandling i procen Side 26 af 55

27 Som de fremgår af ovensående abel, er genanvendelsesprocenen sege med 3 % fra 2017 il Mængden af genanvendelig ræ, sanie sam pap og plas il genanvendelse er sege, mens mængden af haveaffald er falde. Miljøilsyn og miljøgodkendelse Miljø- og Energiforvalningen, Miljø gennemføre e miljøilsyn i år december Miljøilsyne gav ikke anledning il bemærkninger. Søj-, søv-, lugforhold Der blev i okober 2018 udarbejde en søjredegørelse for genbrugspladsen Sundsholmen. Konklusionen på søjmålingen er, a søjvilkårene overholdes/ikke er overskrede. På baggrund af søjredegørelsen er der foreage en vurdering af søj i forbindelse med eksra belasning af virksomheder i formiddagsimerne. Vurderingen viser, a søjbelasningen holder sig inden for søjgrænserne. Der har i 2018 ikke være problemer mh. søv eller lug på Genbrugspladsen Sundsholmen. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Sundsholmen regisrere en klage i 2018 vedr. søj fra conainere. Der blev arrangere e møde mellem klager og drifsleder, således a klager kunne forklare, hvad de præcis er, der generer. Klagen har eferfølgende resulere i nogle ilag mh. jusering og smøring af conainere. Side 27 af 55

28 3.2.3 Genbrugspladsen Sorvorde I 2018 har der være besøg på genbrugspladsen Sorvorde, heraf var 238 virksomheder. Analle af besøg svarer il ca. 260 besøg pr. dag. Anal besøg Fra den 12. maj Husholdninger Virksomheder I al Tabel 16: Regisrerede besøg på Genbrugspladsen Sorvorde. Analle af besøg er falde med ca. 3 %. Der modages gennemsnilig 101 kg affald pr. bil, der besøger genbrugspladsen. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Sorvorde Indleverede mængder Sorvorde Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Hårde hvidevarer 96 Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plas il genanvendelse Sanie Træ il genanvendelse Tøj I al Tabel 17: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Sorvorde, år I 2018 skønnes erhvervsaffald a udgøre 1,4 % af oalmængden, hvilke svarer il 130 on. Mængden er sege med 3%. Side 28 af 55

29 Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponering og jord på følgende måde: Sorvorde % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponering Jord I al Tabel 18: Aflevere affald på Genbrugspladsen Sorvorde fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel er fordelingen på behandling på samme niveau som i Miljøilsyn De senese miljøilsyn blev gennemfør i november Miljøilsyne har resulere i, a der er sa iniiaiver i gang mh. afledning af overfladevand. Der er ved a blive udarbejde en revision af miljøgodkendelsen for pladsen. Søj-, søv-, lugforhold Der er udarbejde en søjredegørelse i 2007 i forbindelse med, a der er søg om udvidelse af drifsiden. Der er i 2011 beskreve de eksra akivieer, der er i forbindelse med udvidelsen af drifsiden på helligdage. Søjbelasningen holder sig inden for søjgrænserne, og der afvenes afgørelse fra Miljø- og Energiforvalningen, Miljø mh. ansøgning om de ændrede drifsider. Der er ikke regisrere søv- eller lugproblemer i løbe af 2018 i forbindelse med drifen af Genbrugsplads Sorvorde. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er ikke regisrere nogen klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Sorvorde. Side 29 af 55

30 3.2.4 Genbrugspladsen Nibe I 2018 har der være besøg på Genbrugspladsen Nibe, heraf var 206 virksomheder. Analle af besøg svarer il ca. 190 besøg pr. dag. Anal besøg Fra den 23. maj Husholdninger Virksomheder I al fra 23. maj Tabel 19: Regisrerede besøg på Genbrugspladsen Nibe. Analle af besøg er nogenlunde de samme som i Der modages gennemsnilig 92 kg affald pr. bil, der besøger genbrugspladsen. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Nibe Indleverede mængder Nibe Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Hårde hvidevarer 55 Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør 0, Papir og pap Plas il genanvendelse ,5 Sanie Træ il genanvendelse Tøj I al Tabel 20: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Nibe i Mængden er fra 2017 il 2018 sege med 6 %. Erhvervsaffald skønnes a udgøre 1,5 % af oalmængden, hvilke svarer il 94 on. Side 30 af 55

31 Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponering og jord på følgende måde: Nibe % fordeling på behandling % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponering Jord I al Tabel 21: Aflevere affald på Genbrugspladsen Nibe fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel, så er andelen il genanvendelse sege med 4 % siden Miljøilsyn De senese miljøilsyn på Genbrugspladsen Nibe gav anledning il enkele bemærkninger, som er bleve afklare. Søj-, søv-, lugforhold Der er i år 2018 ikke regisrere søv- og lugproblemer på Genbrugspladsen Nibe. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er ikke regisrere klager vedrørende drifen af Genbrugspladsen Nibe i Side 31 af 55

32 3.2.5 Genbrugspladsen Gandrup I 2018 har der være besøg på genbrugspladsen Gandrup, heraf var 105 virksomheder. Analle af besøg svarer il ca. 145 besøg pr. dag. Anal besøg Fra 23. maj Husholdninger Virksomheder I al Tabel 22: Regisrerede besøg på Genbrugspladsen Gandrup. Der har være en signing på knap 4 % fra 2017 il Der modages gennemsnilig 102 kg affald pr. bil, der besøger genbrugspladsen. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Gandrup i Indleverede mængder Gandrup Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Hårde hvidevarer Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plas il genanvendelse Sanie Træ il genanvendelse Tøj I al Tabel 23: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Gandrup i I 2018 skønnes 1,5 % af oalmængden a være erhvervsaffald, hvilke svarer il 73 on. Genbrugspladsen Gandrup blev åbne i juni 2013, hvorfor år 2013 ikke umiddelbar kan sammenlignes med de øvrige år. Side 32 af 55

33 Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponering og jord på følgende måde: Gandrup % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponering Jord I al Tabel 24: Aflevere affald på Genbrugspladsen Gandrup fordel på behandling i procen Affald il genanvendelse er sege med 3 % siden Miljøilsyn Der har være miljøilsyn på Genbrugspladsen Gandrup i november Miljøilsyne resulerede i enkele småing, som er bleve afklare. Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Gandrup i løbe af år Søvgener forhindres i ørre perioder ved vådfejning. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Gandrup. Side 33 af 55

34 3.2.6 Genbrugspladsen Hou I 2018 har der være besøg på genbrugspladsen Hou, heraf var 17 virksomheder. Analle af besøg svarer il ca. 100 besøg pr. dag. Anal besøg Fra 6. juni Husholdninger Virksomheder I al Tabel 25: Regisrerede besøg på Genbrugspladsen Hou. Der modages gennemsnilig 96 kg affald pr. bil, der besøger genbrugspladsen. Pladsen er med udgangen af 2013 bleve en sæsonplads, hvor der i vinerhalvåre er begrænsede åbningsider, hvilke afspejles i de modagne mængder siden Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Hou Indleverede mængder Hou Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Hårde hvidevarer 21 Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør 0 0,4 0,31 0,3 0,2 0,3 Papir og pap Plas il genanvendelse Sanie Træ il genanvendelse Tøj I al Tabel 26: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Hou i perioden I 2018 skønnes 1,3 % af oalmængden a være erhvervsaffald, hvilke svarer il 50 on. Falde i 2014 skyldes bl.a., a Genbrugspladsen Gandrup blev age i brug i juni Samidig med a Genbrugspladsen Gandrup åbnede, blev åbningsiden på Genbrugspladsen Hou reducere i vinerhalvåre. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponering og jord på følgende måde: Hou % fordeling på behandling % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponering Jord I al Tabel 27: Aflevere affald på Genbrugspladsen Hou fordel på behandling i procen Genanvendelsesprocenen er sege med 4 % siden Side 34 af 55

35 Område er e sommerhusområde, hvor der nogle år kan være eksraordinær mege haveaffald. En del af haveaffalde fra område bliver nu aflevere på Genbrugspladsen Gandrup. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på Genbrugspladsen Hou er bleve gennemfør i november Miljøilsyne gav ikke anledning il bemærkninger. Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Hou i løbe af år Søvgener forhindres i ørre perioder ved befugning af veje. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Hou. Side 35 af 55

36 3.2.7 Aalborg Forsynings enhed for renovaions garageanlæg Miljøilsyn I forbindelse med de senese ilsyn blev de afal, a Aalborg Forsynings enhed for renovaion forsa skal udage prøver for a forbedre olieudskillerens virkningsgrad ved vaskehallerne. Grunden er, a der har være en overskridelse på mineralolie i år Der skal ages prøver og måles PH frem il december 2020, hvorefer prøveagningen ages op il revision. Der holdes dog løbende konrol med resulae af prøverne, således a der kan sæes ind, hvis der skulle være en væsenlig overskridelse af kravværdien. Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i løbe af år 2018 i forbindelse med drifen garageanlægge/vaskehallerne. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af garageanlægge/vaskehallerne i Side 36 af 55

37 4 Miljø-, energi-, arbejdsmiljødaa og regnskab I dee afsni redegøres for de forbrug Aalborgs Forsynings enhed for renovaion har haf i forbindelse med a håndere kommunens affald. Aalborg Forsynings enhed for renovaions forbrug af ressourcer er primær el, vand, varme, papir, gas og diesel. Desuden udledes der spildevand og overfladevand, og flere akivieer medfører også søj, søv og lug. En sor del af akivieerne mh. håndering af affald har direke beydning for miljøe, ide ændringer i posiiv eller negaiv rening kan have miljømæssig beydning. Derfor holdes der øje med, a borskaffelse af affald i Aalborg Kommune foregår efer de krav, der er mh. håndering af affald. Der udarbejdes årlig saisik mh. affaldssrømmene i kommunen, jf. afsni 4. Affalds- og Genbrugscener Rørdal er beskreve særskil i afsni 6. Af skema 1 bagers i rapporen fremgår de samlede forbrug for alle anlæg. Af skema 2 bages i rapporen fremgår forbruge fordel på de forskellige lokalieer. Aalborg Forsynings enhed for renovaion har beskæfige gennemsnilig 178 medarbejdere i Derudover er der beskæfige 4 medarbejdere i fleksjob og 5 medarbejdere i seniorjob i Yderligere ansæes ca ferieafløsere hver år. 4.1 Forbrug af el, vand, varme, diesel m.m. El, vand og varme m.m. er de væsenligse forbrug ved alle Aalborg Forsynings enhed for renovaions fase anlæg. Forbruge af el, varme, vand og el fordeler sig på følgende måde: Varmeforbrug Varmeforbrug m Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Figur 9: Forbrug af varme på Aalborg Forsynings enhed for renovaions anlæg De samlede varmeforbrug er fra 2017 il 2018 sege med 16 %. Signingen er primær ske på værksede/vaskehallerne, hvor signingen på 39 % og ilskrives den gamle, ikke isolerede værksedsbygning. Derudover ses en signing på 12 % på genbrugspladsen Sundsholmen. Her er der ikke umiddelbar en forklaring, hvorfor der er iværksa eksra konrol a forbruge i Side 37 af 55

38 4.1.2 Vandforbrug m Vandforbrug Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Rørdal Sorvorde Hou Små genbrugspladser Gandrup Nibe Figur 10: Forbrug af vand ved Aalborg Forsynings enhed for renovaions anlæg Signingen i 2016 på Genbrugspladsen Sorvorde skyldes e spræng vandrør. Vandforbruge er nogenlunde på samme niveau de senere år. Signingen i 2016 på Genbrugspladsen Sorvorde skyldes e spræng vandrør Elforbrug kwh Elforbrug Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Rørdal Sorvorde Hou små genbrugspladser Nibe Gandrup Figur 11: Forbrug af el ved Aalborg Forsynings enhed for renovaions anlæg Elforbruge oal er sege med 1,6 %. Signing ses primær på Genbrugspladsen Over Kære, hvor forbruge er sege med 21 %. Ud af de 21 % udgør kemikaliehuse, som skyldes øge brug af en elradiaor i de kolde måneder. Der bygges i løbe af 2019 e ny, mere energivenlig kemikaliehus, som kommer il a reducere elforbruge. På selve pladsens område forklares signingen af el med, a der er flere sore komprimaorconainere, og a der har være problemer med a lyse ikke slukker ved fyrafen. Lyse er bleve lave, og fremadree har pladsfolkene mere fokus på, a komprimaorconainere kun sæes i gang, når der er behov for de Energispareindsasen Aalborg Forsynings enhed for renovaion har e mål om a reducere energiforbruge il el og opvarmning med minimum 2 % pr. år. Aalborg Forsynings enhed for renovaion har udarbejde nøgleal for varme/m 2 og elforbrug/m 2 med udgangspunke i 2008: Side 38 af 55

39 Opvarmning m 3 /m 2 3,0 2,1 2,5 2,3 1,8 2,1 El kwh/m 2 71,5 73,4 73,2 70,5 75,3 76,5 Tabel 28: Opgørelse over forbrug af varme/m 2 og el/m 2. Forbruge il opvarmning pr. m 2 er sege, hvilke bl.a. skyldes en kold viner. Ligeledes er forbruge af el/m 2 også sege. Derfor vil der være eksra fokus på forbruge af varme og el i løbe af Brændsofforbrug Aalborg Forsynings enhed for renovaions maskinpark i 2018 omfaede lasbiler, kassebiler, servicebiler, en værksedsbil og diverse enreprenørmaeriel, som har e diesel-, gas- eller brinforbrug. Aalborg Forsynings enhed for renovaion udskifer løbende den ældse del af vognparken. Ved nyanskaffelser af lasvogne sikres de, a vognene overholder Euro-normerne som regulerer analle af parikler i udsødningen. I følgende figur ses forbruge af diesel og gas fra : lier/kg Diesel i lier og gas i kg Diesel i lier Gas i kg Figur 12: Diesel og gasforbruge Fordelingen af dieselforbruge på de enkele ankanlæg kan ses i skema 2 bages i rapporen. Dieselforbruge er falde med 20 % fra 2017 il 2018, samidig er gasforbruge sege med knap 30 %. Dieselbilerne har kør omkring km og gasbilerne har kør km. I dee al er der dog ikke medregne al inern ranspor af alle maskiner på genbrugspladserne. Derfor er alle behæfe med en usikkerhed og viser kun en endens af køre km. Al i al udlede lasbilerne fra Aalborg Forsynings enhed for renovaion omkring 750 on CO2 (ITD online beregningsmodel). I forhold il 2017 er de en besparelse på omkring 50 % CO2. Besparelsen af CO2 udledning ilskrives bl.a. alle de ilag, der er sa i værk for a reducere mængden af de årlige CO2. Aalborg Forsynings enhed for renovaion undersøger forsa muligheden for a reducere CO2 belasning, bl.a. ved a skife brændsofype il HVO brændsof (hydrogenere, vegeabilsk olie). HVO er e biobrændsof, som ikke har nogle negaive egenskaber i forhold il diesel, og som samidig kan give en 70 % reducering af CO2- emissionerne. Side 39 af 55

40 4.1.6 Afledning af spildevand og overfladevand Mængden af spildevand svarer il vandforbruge. Afledning af overfladevand sker efer vilkår i gældende miljøgodkendelser. Miljø- og Energiforvalningen, Miljø har dog i forbindelse med de senese miljøilsyn og ændringer i eksiserende miljøgodkendelser på kommunens genbrugspladser sa fokus på afledning af overfladevand. Aalborg Forsynings enhed for renovaion vil derfor i fremiden vurdere behov for rensning af overfladevand Miljø- og arbejdsmiljøhændelser Der er i 2018 enkele miljøhændelser på genbrugspladserne. Hændelserne er primær fejlsoreringer. Hovedparen af miljøhændelserne er behandle og afslue. Der har være 37 arbejdsmiljøhændelser i Hovedparen af hændelserne er analysere, og der er foreage evenuelle ændringer. Hændelserne sker primær på genbrugspladserne og i forbindelse med ranspor af affald. Der sker primær faldskader, forvridninger, brilleskader og slag fra maeriel CO 2 forbrug i forbindelser med rejser I forbindelser med møder, konferencer, uddannelser og lignende benyer Aalborg Forsynings enhed for renovaion som udgangspunk virksomhedens egne biler. Hvis der er ale om længere srækninger, f.eks. il København eller udlande benyes fly eller og. I år 2018 har forskellige medarbejdere regisrere omkring 30 flyrejser og o ogrejser med e samle CO2 forbrug på ca. 3 on. Se skema 1 bagers i rapporen med de samlede forbrug for Aalborg Forsynings enhed for renovaion. Side 40 af 55

41 5 Affalds- og Genbrugscener Rørdal Affalds- og Genbrugscener Rørdals akivieer foregår på e areal på ca. 32 ha. Areale er leje af Aalborg Porland A/S, som selv driver en fyldplads, der grænser op il Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Deponeringsakivieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal medfører, a der eableres en bakkeø med e samle volumen på m 3 jord og fyldpladsaffald. De færdigopfylde areal kommer op i en højde på ca. 18 m over erræn. Resvolumen for hele pladsen er pr. 31. december 2018 beregne il knap m 3. Jordmængderne, der deponeres, er de senere år falde en del, da der i 2013 blev soppe for ilførsel af ler og krid. Deponeringsakivieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal forvenes a blive afslue om ca. 5 år. Affalds- og Genbrugscener Rørdal er eablere på en gammel losseplads, som er regisrere som affaldsdepo i henhold il den idligere affaldsdepolov. Der er ikke eablere membran eller perkola-opsamling. Anlægge ligger kysnær med grundvandssrømning mod Limfjorden, og der er ingen drikkevandsineresser i område, se mere under afsni 5.2 Miljøberening 2018 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal. På Affalds- og Genbrugscener Rørdal modages der jord og affald il deponering og behandling på følgende behandlingsanlæg og depoer: Fyldplads Renjordsdepo To specialdepoer for leere forurene jord Soreringsplads for jord. Desuden drives de e komposeringsanlæg for have- og parkaffald. Komposering vareages af Reno Nord, mens øvrige akivieer udføres af Aalborg Forsynings enhed for renovaion med egne enreprenørmaskiner. Have- og parkaffald og jord kommer fra virksomheder sam kommunale genbrugspladser. Fyldpladsaffalde kommer fra de kommunale genbrugspladser. På Affalds- og Genbrugscener Rørdal deponeres kun affald og jord, som ikke forvenes a give anledning il udvaskning af forurenende soffer il grundvande eller Limfjorden. Side 41 af 55

42 Anlægsklassificering I mars 2011 blev Affalds- og Genbrugscener Rørdal anlægsklassificere af Miljøsyrelsen Århus som e anlæg il mineralsk affald MA1. Miljøgodkendelse og andre illadelser Hovedakivieen på anlægge er omfae af Godkendelsesbekendgørelsens lisepunk K105(i). Biakivie på anlægge er omfae af godkendelse K 214. Miljøgodkendelse af den 12. december 2006 med illæg den 11. juni Tilladelse af den 3. juli 2018 il a anvende vand fra sø il overrisling af veje i ørre perioder frem il en 2. juli Dispensaion af den 18. januar 2007 fra lokalplan vedrørende eablering af volde. Miljømyndighed Miljøsyrelsen Århus er godkendelses- og ilsynsmyndighed. PRTR-indberening Affalds- og Genbrugscener Rørdal er forplige il a indberee PRTR oplysninger efer bekendgørelse nr af 13.okober Miljø- og arbejdsmiljø Affalds- og Genbrugscener Rørdal følger Aalborg Forsynings enhed for renovaions generelle poliik mh. miljø og arbejdsmiljø. Miljøarbejde generel Affalds- og Genbrugscener Rørdal er både miljøcerificere i overenssemmelse med kravene i DS/EN ISO og arbejdsmiljøcerificere efer kravene i DS/OHSAS Med henblik på a sikre kvalieen i arbejde på anlægge, herunder også a sikre en høj miljøsandard, er der udarbejde en drifsinsruks, som opdaeres løbende, dog minds en gang om åre. Side 42 af 55

43 5.1 Saus 2018 for Affalds-og Genbrugscener Rørdal I de følgende er en saus af Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Der er en opgørelse af modagne mængder jord og have- og fyldpladsaffald. Ligeledes er der en opgørelse af reskapacie Modagne mængder Modagne mængder Enhed Komposanlægge, ilfør on Fyldpladsen, ilfør on Renjorddepo, ilfør on Specialdepo for jord, ilfør on Soreringsplads for affald, ilfør on I al, ilfør on Soreringsplads for affald, frafør on Komposanlægge, frafør* on Tabel 29: Tilføre og fraføre mængder på Affalds- og Genbrugscener Rørdal *Mængden er både den mængde, der laves il bioflis, den mængde der ilføres genbrugspladserne, kompos il landbrug, og il afdækning på anlægge. Samle se er mængderne, der ilføres anlægge, falde fra 2013 il 2018 med 40 %. I nedensående er der en beskrivelse af de forskellige mængder. Side 43 af 55

44 Jord Af nedensående figur fremgår mængden af jord, som er modage på anlægge Tilfør jord il Affalds- og Genbrugscener Rørdal on Jord ilfør i al Specialdepo for jord Renjorddepo Figur 13: Jordmængder, som er ilfør Affalds- og Genbrugscener Rørdal Mængden af jord er sege med 20 % fra 2017 il 2018, hvilke skyldes sørre vejprojeker, bl.a. Tranholmvej i Aalborg Øs. Herfra er der bleve ilfør omkring on jord il specialdepoe. (Fra 2013 blev der lukke for modagelse af ler og krid på anlægge.) Fyldplads Tilføre mænger il fyldpladsen er blandede læs il deponering udelukkende fra genbrugspladserne og ser ud som følger: on Tilfør fyldpladsen il Affalds- og Genbrugscener Rørdal Figur 14: Tilføre mængder il fyldpladsen på Affalds- og Genbrugscener Rørdal De ilføre mængder il fyldpladsen er falde med 11 % fra 2017 il 2018, hvilke skyldes flere forhold, bl.a. a noge affald, som idligere blev deponere, fx. sanie, nu genanvendes. Side 44 af 55

45 Haveaffald Tilfør haveaffald il komposeringsanlægge ses i følgende figur: Tilfør komposeringsanlægge på Affalds- og Genbrugscener Rørdal on Figur 15: Haveaffald il kompos og biomasse på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Mængden af haveaffald er igen sege fra 2017 il De haveaffald, der behandles på Affalds- og Genbrugscener Rørdal, soreres i haveaffald il komposering og il biobrændsel. Ler og krid I juni 2013 blev der lukke for modagelse af ler og krid. Dee ilag har være med il a reducere den mængde jord, der ilføres anlægge. Ler og krid har være problemaisk a modage på Affalds- og Genbrugscener Rørdal, da de var med il a hindre opbygning af deponie og il a gøre inerne veje ufarbare. Kompos En sor del af den kompos, der produceres, bruges il afdækning på anlægge. Der udleveres også en sor del kompos il borgerne fra genbrugspladserne. Denne mængde ligger årlig på omkring on. Hussande på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Hussandene har mulighed for a aflevere haveaffald og byggeaffald sam jord direke på Rørdal. I de følgende ses, hvor mange hussande der har benye sig af ilbudde : Hussande på Affalds-og Genbrugscener Rørdal Anal aflæsninger jan feb mar apr maj jun jul aug sep ok nov dec Figur 16: Hussandenes aflæsninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal I al har hussande aflevere affald på Affalds- og Genbrugscener Rørdal i Afleveringen foregår primær fra april il november. Side 45 af 55

46 Følgende mængder blev aflevere: Affaldsype Fyldpladsaffald Haveaffald Jord Leere forurene jord Byggeaffald il genanvendelse I al Tabel 30: Mængder, hussandene har aflevere direke på Affalds- og Genbrugscener Rørdal De er ikke mange hussande, som afleverer direke på anlægge, hvilke sandsynligvis skyldes, a der ikke er særlig mege informaion om denne mulighed. Hussandene afleverer normal ovensående affald på en af kommunens genbrugspladser. Der har dog fra 2017 il 2018 være en signing i de mængder, der er aflevere direke il anlægge Resvolumen for de forskellige områder Reskapacie for Affalds- og Genbrugscener Rørdals forskellige områder ses i følgende: Område Beregne resvolumen m 3 Beregne resvolumen m 3 Beregne resvolumen m 3 Opmål resvolumen m 3 Beregne resvolumen m 3 Fyldplads Ren jord Specialdepo Resområde (kompos, karering osv.) I al Tabel 31: Reskapacie for Affalds- og Genbrugscener Rørdals forskellige områder Fyldpladsen: I 2018 blev der i al ilfør on affald il fyldpladsen. De forvenes, a der årlig ilføres omkring (ca m 3 ) affald il fyldpladsen. Hvis de forudsæes, a område forsa skal bruges il fyldpladsaffald, vil leveiden her være omkring 40 år. Ren jord: I 2018 blev der ilfør on ren jord. Tilførslen af ren jord forvenes a ligge årlig på omkring (ca m 3 ), og resleveiden vil dermed være omkring 8 år. Specialdepo 1 og 2: I 2018 blev der ilfør on jord il specialdepoe. Der forvenes fremover a blive ilfør ca (ca m 3 ), således a leveiden af område vil være omkring 3 år. Derudover skal der være ca. 1 m sluafdækning over areale, hvilke yderligere begrænser leveiden. Resområde: Der er e resområde, hvor der bl.a. laves kompos, foregår karering osv. Dee områdes volumen udgør ca m 3. Resvolumen for hele pladsen blev pr. 31. december 2018 beregne il a udgøres ca m 3. Der forvenes e årlig påfyld på ca on, således a deponeringsakivieerne afslues om ca. 5 år. I 2019 ages en vurdering af, hvordan områderne i den reserende leveid fyldes op. Side 46 af 55

47 5.2 Miljøberening 2018 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal Til drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal benyes forskellige drifsmidler og energi, herunder primær el, vand og diesel, jf. skema 2 og 3 bages i rapporen. Derudover medfører drifen søj og søv. De væsenligse miljøpåvirkninger, der er forbunde med drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal, er en evenuel udvaskning af forurenende soffer fra affald og jord, da der ikke er membran og perkola-opsamling på anlægge, jf. skema 4 og skema 5 bages rapporen. Personale, bygninger og kørsel For a kunne vareage de krav, der er il drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal, er der ansa 3 medarbejdere på anlægge. Der bruges primær el i mandskabsbygningerne il bl.a. opvarmning og il udendørs belysning. Vand anvendes il vask af enreprenørmaskiner og i mandskabsbygningerne. Diesel anvendes il enreprenørmaskinerne på anlægge. På nuværende idspunk er der følgende maskiner: Gummiged, gravemaskine, dozer, dumper og rakor. Derudover er der en ATM, som bl.a. bruges i forbindelse med prøveagning af jord. I år 2018 har der være e øge forbrug af diesel, jf. skema 3 bages i rapporen. Ligeledes er mængden af ilfør jord sege, jf. abel 29. Derudover er der inern kørsel i forbindelse med nedknusning af beon, og eksra kørsel i forbindelse med hjælp il Reno-Nord, som hånderer haveaffald på Rørdal. Søj, søv og lug Der er lave søjberegninger for anlægge, og herefer er anlægge indree, og drifen af anlægge ilreelag således, a søjvilkårene i miljøgodkendelsen kan overholdes. Søvproblemer afhjælpes i ørre perioder med bl.a. vanding. Spildevand Der fremkommer spildevand fra mandskabsfacilieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Spildevande herfra nedsives. Der er en mindre bygning, som bruges af Reno-Nords medarbejdere. Spildevande herfra opsamles i ank og borskaffes eferfølgende il renseanlæg. Overfladevand Der foreages ikke opsamling og afledning af overfladevand. Side 47 af 55

48 Limfjorden For a sikre, a Affalds- og Genbrugscener Rørdal hverken forurener grundvande eller Limfjorden, silles der en række krav mh. egenkonrol. Der skal laves en pejling af alle boringer, hvor grundvandes srømningsrening vurderes, og der skal laves en grundvandsmoniering. Vandprøver fra monieringen analyseres halvårlig, svarende il en sandardmoniering, og hver 5. år foreages en udvide moniering. Beliggenhed af boringerne fremgår af figur 17. Figur 17: Eablerede boringer på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Grundvande under Affalds- og Genbrugscener Rørdal analyseres for forurenende soffer, som er på EPERlisen, hvilke er EU-kommissionens regiser over forurenende soffer. Der er gennemfør monieringer af grundvande på følgende idspunker: Udvide moniering: Sepember 2007, 2012, 2017 Sandardmoniering: Forår og eferår 2008, 2009, 2010, 2011, 2013, 2014, 2015, 2016, 2018 Analyseresulaerne af sandardmonieringen fremgår af skema 4, og analyseresulae af den udvidede moniering fremgår af skema 5 bages i rapporen. Den maksimale illadelige koncenraion, som er anfør i skema 4 og skema 5, er korrigere for forynding ved udsivning i Limfjorden. Grundvandes overordnede srømningsrening fremgår af følgende abel: Boring Beliggenhed AK1 Tværsrøms (referenceboring) AK2 Lokal nedsrøms (mod ferske recipiener) AK3 Lokal nedsrøms (mod ferske recipiener) AK4 Tværsrøms (referenceboring) AK5 Nedsrøms (mod Limfjorden) AK6 Nedsrøms (mod Limfjorden) AK7 Nedsrøms (mod Limfjorden) B1 Nedsrøms (mod Limfjorden) B2-1 Nedsrøms (mod Limfjorden) B2-2 Nedsrøms (mod Limfjorden) Tabel 32: Grundvandes overordnede srømningsrening Side 48 af 55

49 Monieringsresulaerne fra 2018 viser, a der med undagelse af krom ikke er en sammenhæng imellem ungmealindhold i grundvande og perkolabelasningen. Samle er den evenuelle belasning med ungmealler så ringe, a de vurderes, a den ikke indebærer en risiko for Limfjorden. Analyseresulaerne indikerer beydelig perkolapåvirkning i AK5 (re sabil) og AK7 (le sigende), sam le perkolapåvirkning i AK3 (le faldende), AK6 (re sabil), B1 (re sabil) og B2-2 (re sabil). Samle indikerer resulaerne af den udføre moniering, a depoe ikke udgør en risiko for Limfjorden. De skal bemærkes, a der ikke findes drikkevandsineresser i område, og a de derfor udelukkende er udledningskravene il Limfjorden, som skal overholdes. Målingen/beregningen giver ikke anledning il a ro, a der fra jord og affald udvaskes væsenlige mængder forurenende soffer, der vil medføre forurening af Limfjorden. Med henblik på a forebygge, a der modages jord og affald, der kan forurene grundvand og Limfjorden, udføres der også løbende en effekiv visuel konrol af affald og jord, der modages på anlægge, dels ved indvejningen og dels ved aflæsningen. Såfrem e læs ikke opfylder kvalieskravene, anvises der il ande anlæg, eller der laves evenuel en forsorering på anlægge. Endvidere foreages der analysedokumenaion på vejjord og jord i øvrig, der ikke med analyser er dokumenere ilsrækkelig, når jorden modages Miljøkonsekvensvurdering Der er i januar 2018 udarbejde en opdaere miljøkonsekvensvurdering for Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Miljøkonsekvensvurderingen blev bl.a. udarbejde for a vurdere og ev. revidere de nuværende analyseprogram. Miljøsyrelsen har i augus 2018 godkend omfange af den fremidige moniering, som sæes i gang i 2019 med følgende prøveagninger: Boring Benzeleremium Nafa- Benz(a) py- Cad- Bly Kviksølv AK1 x x x x x AK2 x x x x AK3 x x x x x x AK4 x x x x AK5 x x x AK6 x x AK7 x x x B1 x x x x B2-1 x x x x x B2-2 x Tabel 33: Paramere der måles i de forskellige boringer Miljøilsyn De senese miljøilsyn på anlægge var i Miljøilsyne resulerede bl.a. i a der for Affalds- og Genbrugscener Rørdal blev udarbejde en miljørisikovurdering, som har være med il a skabe klarhed over hvilke paramere der er relevan a age med i de fremidige monieringsprogram for anlægge. Desuden blev de påpege a der på anlægge skal være fokus på, a der ikke deponeres forskellige plasyper, glaserede fliser og sanie. Klager Der er ikke modage klager i 2018 i forbindelse med drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Side 49 af 55

50 Skema 1: Oversig over de samlede forbrug Energiforbrug Bemærkninger El (MWh) El (CO2 i on) Omregne 191 kg CO2 pr. MWh El pr. m2 (KWh/m2) 70,5 75,3 76,6 Knap m2 Fjernvarme (MWh) Fjernvarme (CO2 i on) 1,7 1,4 1,5 Omregne 170 kg CO2 pr. MWh Fjernvarme pr m2 (m3/m2) 2,3 1,8 2,1 Vandforbrug Drikkevand (m 3 ) Drikkevand (m 3 ) pr. medarbejder Anal medarbejdere: 2016:142, 2017: 176,2018: 178 Brændselsforbrug Gas (m 3 ) Gas (CO2 i on) Transpor Benzin, hybridbil (l) 203 Benzin (CO2 i on) 0,1 Firmabiler, diesel Anal personbiler Køre km, personbiler Diesel (l) Diesel (CO2 i on) Omregner 2,6 kg CO2 pr. lier diesel. Udled CO2 i on pr. personbil 0,8 1 1,2 Køre km/l diesel 13,1 13,3 14,2 Anal vare- og lasbiler Køreøjer med regisrere dieselforbrug. Køre km, vare- og lasbiler Diesel (l) Diesel (CO2 i on) Km er kun regisrere på lasbilerne. Regisreringen er behæfe med usikkerhed, bl.a. er inern ranspor af diverse maskiner ikke medregne i køre km, men dieselforbruge er med. Derfor viser køre km kun en endens. Talle er en sum af al forbrug af diesel hos Aalborg Forsynings enhed for renovaion, dvs. inkl. inern ranspor, vaskehal osv. Beregning er kun foreage på regisrerede km, dvs. belasningen fra maskiner m.m. er ikke med. Omregne via ITD online beregningsmodel. Beregning er på de 43 lasbiler + bilernes dieselforbrug på Udled CO2 i on pr. lasbil ca lier diesel. De reserende lier diesel fordeler sig på alle biler Køre km/l diesel 1,9 2,1 2,4 Firmabiler, gas Anal vare- og lasbiler 8 12 Køre km, vare- og lasbiler Køre km/ Nm 3 gas 2,5 1,7 1,6 Gas (Nm 3 ) Gas (CO2 i on) Ca. 100 Firmabiler, brin Anal personbiler 1 1 Køre km, personbiler - Brin (kg) Køre km/kg brin - Brin (CO2 i on) Kollekiv ranspor Tog (anal rejser) ca. 2 Tog (CO2 i on) 0,0275 Omregne via GreenMach Fly (anal rejser) ca. 30 Fly (CO2 i on) ca. 3 on Omregne via Carbon Emissions Calculaor Side 50 af 55

51 Skema 2: Forbrug fordel på lokalieer Forbrug varme m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m Adminisraion Værksed/hal Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Over Kære I al m Forbrug vand - m m m m m m m 3 Adminisraion Springvand Værksed. Vaskehal er med frem il sluningen af år Vaskehaller Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Over Kære Affalds- og Genbrugscener Rørdal Genbrugspladsen Hou Genbrugspladsen Gandrup 68* Genbrugspladsen Sorvorde ** Genbrugspladsen Nibe Genbrugspladsen Veser Hassing Genbrugspladsen Ulsed Genbrugspladsen Hals I al m *Ny insallaion ** Vandrør sprunge Forbrug gas - m m m m m m m 3 Genbrugspladsen Sorvorde Genbrugspladsen Gandrup Forbrug El- kwh 2013 kwh 2014 kwh 2015 kwh 2016 kwh 2017 kwh 2018 kwh Adminisraion Værksed/hal Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Sundholmen brønd Genbrugspladsen Over Kære Rørdal nr Rørdal nr værksede Genbrugspladsen Hou Genbrugspladsen Gandrup Genbrugspladsen Sorvorde Genbrugspladsen Nibe Genbrugspladsen Veser Hassing* Genbrugspladsen Ulsed* Genbrugspladsen Hals* I al kwh Noe 1: Inklusiv Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Noe 2: Lokaler omfaer konor, mandskabsbygninger og olie- og kemikaliehaller. Side 51 af 55

52 Forbrug diesel - lier lier lier lier lier lier lier Tank garageanlæg/dieselbiler Servicebiler benzin Servicebiler diesel Værksedsbil Skolejenesens bil Vaskehal Genbrugspladsen Nibe Genbrugspladsen Hou Genbrugspladsen Gandrup Genbrugspladsen Sorvorde Genbrugspladsen Sundsholmen Affalds- og Genbrugscener Rørdal I al Noe 1: Km er kun regisrere på lasbilerne. Regisreringen er dog behæfe med en usikkerhed, bl.a. er inern ranspor af diverse maskiner ikke medregne i køre km, men dieselforbruge er med. Derfor viser køre km kun en endens. Noe 2. I 2012 modag Rørdal en del mere jord, hvilke krævede eksra maskinid og mere dieselforbrug. Noe 3. Indil 2012 havde Hou e ank, hvor maskiner kunne anke. Tanken blev sløjfe i Fra 2012 er der anke diesel ved en anksaion i nærheden eller ved ankanlægge Over Bækken 2. Side 52 af 55

53 Skema 3: Rørdal personale, bygninger og kørsel Meode Enhed Anal ansae M/NRB anal Lokaler M/NRB m Papirforbrug M/OTH sk El M/NRB kwh Vand M/NRB m Anal enreprenørmask. M/OTH anal Dieselforbrug M/OTH l Med baggrund i Miljøsyrelsens noa MST af december 2006 skal de angives, om daa er mål, beregne eller skønne. M sår for mål. B sår for beregne. A sår for skønne. Ligeledes skal der anvendes følgende forkorelser: Meoder brug ved måling: OHT: Andre målemeoder. NRB: Naionalberegningsmeode, der er beskreve i vejledninger, bekendgørelser og lignende. Side 53 af 55

54 Skema 4: Sandard Grundvandsmoniering Boringer AK AK AK AK AK AK AK B B2(1) PH Inerval Kondukivie ms/m COD mg/l µg/l µg/l Benz( a) pyren µg/l µg/l Krom, oal µg/l 6, <0,005 <0,02 <0,005 <0,003 0,12 <0,02 <0,05 1,7 2,0 <0,5 Fra 5 Til 7, <0,05 <0,05 <0,01 0,017 0,50 1,6 0, ,3 7, ,006 <0,01 <0,005 <0,003 <0,03 <0,02 <0,05 2,2 0,9 <0,5 Fra 5 Til 7, <0,04 <0,02 0,031 0,15 0,57 3,1 0, ,3 16 6, <0,01 <0,01 <0,005 <0,003 0,16 <0,02 <0,05 <0,04 0,5 <0,50 Fra 5 Til 7, <0,04 <0,02 <0,01 0,01 0,62 3,30 0, ,8 17 Fra 7, <0,01 <0,01 <0,005 <0,004 0,20 0,033 <0,05 3,1 2,0 <0,50 Til 7, ,023 <0,02 <0,01 0,21 1,4 3,50 0, Fra ,085 <0,02 <0,005 <0,003 3,6 <0,1 <0,05 0,4 0,46 <0,5 Til 7, ,23 0,067 <0,01 0,24 6,9 1,8 0, ,4 99 6, <0,02 <0,02 <0,005 <0,003 1,1 <0,02 <0,05 0,95 1,0 <0,5 Fra 5 Til 7, ,045 <0,02 0,038 0,17 3,4 13 0, ,3 55 Fra 7, <0,02 <0,02 <0,005 <0,03 0,087 0,14 <0,05 0,3 0,44 <0,5 Til 8, ,49 <0,05 <0,01 0, ,5 0, Fra Til 6,9 7,3 7,6 8, ,5 11 <0,02 <0,04 <0,02 <0,02 <0,02 <0,01 <0,02 <0,01 <0,005 <0,01 <0,005 <0,01 Fra Til B2(2) Fra 7, <0,02 <0,02 <0,005 <0,003 2,0 0,043 <0,05 0,4 1,1 <0,5 Til 8, ,9 0,046 <0,01 0,011 4,2 0,19 0, ,4 38 Max illadelig konc. * * * , *Niveau følges <0,004 0,020 <0,003 <0,004 0,87 2,6 <0,03 0,24 Bly µg/l 0,067 0,26 <0,02 5 0,10 µg/l <0,005 <0,05 <0,05 <0,05 Benzen Nafalen Cadmium Kviksølv Kobber µg/l 0,96 27 <0,04 11 Nikkel µg/l 0,44 3,0 0,18 0,79 Zink µg/l <0,5 3,7 <0,03 31 Side 54 af 55

55 Skema 5: Udvide Grundvandsmoniering Sulfa Calcium Narium Kalium Nirogen oal mg/l Fosfor oal-p mg/l Klorid Jern Mangan Boringer mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l AK1, ,1 0, ,2 5, , ,5 0, ,7 9, ,3 0, ,2 7,3 AK2, ,36 0, ,4 0, ,9 0,26 0, ,3 0,27 5, ,8 0,77 0, ,52 0,32 7 AK3, ,1 0, , ,6 0, , ,77 0, ,4 55 AK4, ,81 0, ,51 9, ,4 1,7 1, , , ,6 3,6 0, ,5 0,35 9,2 AK5, ,01 0, ,2 <0, ,017 0, AK6, ,2 2, ,4 0, , , , ,9 38 AK7, ,9 1, ,5 0, , ,16 0, , ,55 0,2 380 B1, , ,1 4,6 1, B2-1, , ,4 0,17 1,7 B2-2, , ,57 0, Max illadelig koncenraion * * * * * * * * * * *Der er ikke fassa en maksimal koncenraion, niveau følges. NVOC Side 55 af 55