DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Import fra Kina løfter dansk. 23 mia. kr. Open. for

Transkript

1 pen for Bus DI Topmødet 2011 Analyse Import fra Kina løfter dansk købekraft med 23 mia. kr. Open for Business

2 Import fra Kina løfter dansk købekraft med 23 mia. kr. Dansk økonomi er afhængig af import fra udlandet. Meget produktion kunne ikke finde sted i Danmark uden import, og forbrugernes varesortiment ville blive stærkt reduceret. Som forbrugere er vi alle blevet rigere af det store udbud af udenlandske produkter. F.eks. giver varer fra Kina os danskere en årlig besparelse for 23 mia. kr. Af: Chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk Varer og tjenester handles i stigende omfang på tværs af grænser. Gennem handel med udlandet øges forbrugernes og erhvervslivets adgang til produkter, der kan indgå i forbrug eller produktion. Stor import i små lande Små lande, som Danmark, er ofte meget afhængige af udenlandske produkter, da vi ikke har forudsætningerne eller kapaciteten til effektivt at producere de mange forskellige produkter som indgår i en moderne husholdnings forbrugsmønster eller i en virksomheds produktionskæde. Derfor har små lande typisk en større importandel end store lande. 70 Små lande importerer mere Import i pct. af BNP i forhold til befolkningsstørrelse, 2009 Import i pct. af BNP Befolkning, mio. personer Kilde: OECD og IMF

3 Dansk import for 800 mia. kr. Udenlandske produkter vælges fordi det bedste alternativ ikke er dansk Næsten al produktion i Danmark indeholder import - enten direkte eller indirekte Afgørende med adgang til udenlandske underleverancer Danmark er i høj grad afhængig af udenlandske produkter. I 2010 importerede vi udenlandske varer og tjenester for knap 800 mia. kr. svarende til 45 pct. af BNP. Fælles for den samlede import på 800 mia. kr. er, at produkterne bliver importeret, fordi det bedste alternativ, i den pågældende situation, ikke er dansk. F.eks. fordi udlandet kan levere mere konkurrencedygtige varianter, hvad angår pris, kvalitet, leveringsbetingelser mv., eller fordi produktet ikke kan produceres i Danmark - det gælder f.eks. for en lang række frugter, grøntsager og råmaterialer. Stort importindhold i produktionen Der indgår produkter fra udlandet i næsten alt, hvad vi producerer og forbruger i Danmark. De importerede produkter indgår enten direkte i produktionen eller indirekte i form af danske underleverancer som indeholder import. Med globaliseringen har den internationale arbejdsdeling taget fart. Via billigere og hurtigere transport- og kommunikationsformer er det blevet nemmere at udskille de dele af produktionen, hvor man ikke selv har styrkepositionerne. For mange danske virksomheders produktion er det afgørende at de har adgang til udenlandske underleverancer. F.eks. kræver fremstilling og forarbejdning af jern og stål adgang til de afgørende råmaterialer ellers bortfalder grundlaget for selve produktionen, og dermed arbejdspladserne og indkomsten. Import er vigtigfor produktionen Direkte og indirekte import i pct. af produktion, 2007 Transport, post og tele Fremstillingsindustri Bygge- og anlæg Handel, hotel og restauration Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Energi- og vandforsyning Offentlige og personlige tjenester Finansiering og forretningsservice Kilde: Danmarks Statistik "Danish Input -Output Tables and Analyses 2008" og -beregninger DI særligt i fremstillingsindustrien Fremstillingsindustrien er en af de brancher, der er mest afhængige af underleverancer fra udlandet. Det gælder især inden for kemisk industri, tekstil- og læderindustri, dele af fødevareindustrien samt jern- og metalindustrien. Inden for skibsfart og luftfart er der et enormt direkte importindhold i produktionen. Importen vedrører de udgifter der af- 2

4 holdes af danske skibe i udlandet i form af havnepenge, tankning, lastning og lodsning af skibe mv. Produktion af tjenester har det laveste importindhold Produktion af varer og investeringsgoder har generelt et stort importindhold. Mens hovedparten af produktionsomkostningerne i mange serviceerhverv og den offentlige sektor vedrører aflønning af personale, hvilket forklarer det lave importindhold i forbruget af tjenester og offentlige ydelser. Direkte og indirekte importindhold Import i produktion fordelt efter endelig anvendelse, 2007 Pct. Privat forbrug 31,4 - varer 44,6 - tjenester og husleje 15,2 Offentligt forbrug 11,4 Investeringer 42,1 - maskiner og inventar 64,3 - transportmidler 75,4 - bygninger og anlæg 25,4 Eksport 51,4 Anm.: Den endelige anvendels er korrigeret for skatter og afgifter Kilde: Danmarks Statistik "Danish Input-Output Tables and Analyses 2008" og DI-beregninger Danske forbrugere køber mange udenlandske varer De danske forbrugere nyder godt af de mange udenlandske produkter. Af den samlede produktion, der har en endelig anvendelse som privat forbrug, går en tredjedel af produktionsomkostningerne til import. Vareforbruget har det højeste importindhold. Vores internationale hverdag Uden at tænke over det, er vi hver dag i kontakt med mange udenlandske produkter lige fra tøjet, morgenkaffen, radioen der afspiller radioavisen, barbermaskinen, bilen, der bringer os på arbejde, computeren, en stor bid af madpakken, telefonen, børnenes legetøj, komfuret, risene, vinen, fjernsynet og den udenlandske film. Importindholdet er stort i en lang række produktgrupper. Køretøjer, forbrugerelektronik, vin, medicin, legetøj samt frugt og grøntsager er blandt de produktgrupper, hvor vi er mest afhængige af udlandet. 3

5 10 produktgrupper med størst importindhold* Andel af forbruget der kommer fra direkte og indirekte import, 2007 Anskaffelse af køretøjer Husholdningsmaskiner Radio- og tv-apparater mv. Vin og spiritus Fotoudstyr, videokameraer mv. Medicin, vitaminer mv. Musikinstrumenter, både mv. Frugt og grøntsager Salt, krydderier, supper mv. Toiletartikler, barbermaskiner mv Anm.: Produkter til forbrug (ekskl. turistudgifter), korrigeret for indirekte skatter og afgifter Kilde: Danmarks Statistik "Danish Input-Output Tables and Analyses 2008" og DI-beregninger Uden import - ingen nye biler En lang række produkter findes kun i Danmark takket være import. F.eks. er alle de nye køretøjer vi anskaffer produceret uden for Danmark kun aflønning af bilsælgeren, fortjeneste og forhandlerens omkostninger til bygninger, lager, garanti mv. gør, at ikke hele forbruget på anskaffelse af køretøjer (korrigeret for skatter og afgifter) går til import. I 2010 importerede vi personbiler for mere end 16 mia. kr. Blandt produkterne med et meget lavt importindhold, findes udgifter til bolig, børnepasning, opvarmning, forsikringer og tandlægebesøg. Import er ikke nødvendigvis et fravalg af danske produkter Import er afgørende for Danmark Import bliver ofte set som et fravalg af dansk produktion, og noget der svækker dansk økonomi. Men gennem import bliver forbrugernes og virksomhedernes udvalg af produkter udvidet, og dermed bliver de danske forbrugs- og produktionsmuligheder øget. For mange brancher er det afgørende, at man til produktionen har adgang til produkter, der ikke findes i Danmark. Ligeledes efterspørger de danske forbrugere også produkter, som vi ikke selv producerer eller kan lave uden udenlandske underleverancer. Over en tredjedel af de importerede produkter findes ikke i en dansk variant Over en tredjedel af importen i 2010 vedrørte produkter, hvor vi ikke har nævneværdig produktion i Danmark 1. Men en stor del af de importerede produkter findes også i en dansk variant, hvor det er forskelligt fra forbruger til forbruger, hvad man foretrækker. I 2010 importerede vi f.eks. øl for mere end en kvart mia. kr., selvom der i Danmark brygges masser af øl. 1 Defineret som produkter hvor industrien i Danmark har et salg af egne varer på under 1 mio. kr. 4

6 25 Mere end hver fjerde importvare produceres ikke i Danmark Import af industriprodukter fordelt efter industriens samlede salg af egne varer i produktgruppen, Andel af import kr. Under 1 mio. kr mio. kr mio. kr. 100 mio. kr. - 1 mia. kr. Over 1 mia. kr. Industriens salg af egne varer Anm.: Indstriprodukter ekskl. levende dyr samt animalske og vegetabilske produkter) Kilde: Danmarks Statistik og DI Frisk frugt og grønt året rundt Import sikrer et større sortiment og lavere priser Danske virksomheder tager aktivt del i den internationale arbejdsdeling Import gør det samtidig muligt at have friske grøntsager året rundt. Mange forbrugere foretrækker formentlig en dansk agurk frem for en spansk, men takket være import af f.eks. spanske agurker er det muligt, at købe friske agurker året rundt. Gennem import er der kommet et større sortiment på hylderne, og de udenlandske produkter er samtidig med til at øge konkurrencen og sikre forbrugerne væsentlig billigere produkter. Virksomhedernes bedre og billigere adgang til underleverancer styrker dem i den globale konkurrence. Den øgede handel på tværs af grænser har også givet de danske producenter øgede afsætningsmuligheder, hvilket har været med til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Over de seneste 40 år har eksporten været den største vækstmotor i dansk økonomi. Men samtidig rummer globaliseringen også udfordringer for dansk erhvervsliv. Den øgede adgang til de udenlandske produkter øger konkurrencepresset på de danske producenter. Hvis de udenlandske produkter foretrækkes fordi de danske ikke er konkurrencedygtige nok eller fordi kapacitetsproblemer begrænser de danske virksomheder, da er import (og svækket eksport) noget der fortrænger dansk produktion, vækst og jobskabelse. Man skal sælge for at kunne købe Derfor er det vigtigt, at de danske virksomheder er konkurrencedygtige i den globale verden. En stor dansk eksport er samtidig forudsætningen for, at vi kan importere de mange varer og tjenester som er vigtige for forbrugerne og erhvervslivet. Uden dansk produktion og eksport er der på sigt intet til at finansiere den store import som er nødvendig for Danmark. Hvis fremtidige betalingsbalanceproblemer skal undgås, er det 5

7 derfor nødvendigt, at eksporten øges i samme takt som importen. Det giver dog kun mening at producere de produkter, hvor vi har en konkurrencemæssig fordel. Det er ikke økonomisk rentabelt hvis vi skal producere alle varer og tjenester selv. Via handel med udlandet kan vi udnytte landenes forskellige komparative fordele. Nogle er bedst til at producere biler mens andre er gode til lægemidler. Gennem handel kan vi udnytte disse regionale forskelle til alles gavn. Made in China Kina fylder mere og mere i verdensøkonomien, og er nu den næststørste økonomi i verden. Gennem lave arbejdsomkostninger har Kina overtaget store dele af verdens samlede produktion, og betegnes som verdens samlebånd. Stigende kinesisk betydning for Danmark Som forbrugere høster vi danskere også i stigende grad økonomiske fordele ved at handle med kineserne. Kinesiske varer fylder mere og mere i den samlede danske import. I 2010 importerede vi varer fra Kina for mere end 35 mia. kr. svarende til ca. 7½ pct. af vores samlede import. 2 Import fra Kina som andel af samlet dansk import Pct. 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Kilde: Danmarks statistik Pct. 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Made in China giver besparelser for 23 mia. kr. Den store import fra Kina gav i 2010 anledning til samlede besparelser på mere end 20 mia. kr., i forhold til hvis de tilsvarende produkter skulle være importeret fra EU. 3 2 Importen fra Kina er undervurderet, da en del af handlen går via Hong Kong, Singapore mv. 3 Tilsvarende produkter er defineret som produkter inden for samme detaljerede produktgruppe (8-cifret KN-kode). Selv om produkterne er grupperet under samme produktkode, kan der selvfølgelig godt være nuance- og kvalitetsforskelle. For at korrigere for kvalitetsforskelle er produkter med en prisforskel, der er større end faktor 10 frasorteret. Ved maksimale prisforskelle på faktor 4 reduc eres besparelserne til knap 18 mia. kr. 6

8 Mere end 20 mia. kr. sparet ved lavere kinesiske priser Importen fra Kina opgjort ved kinesiske og europæiske priser, 2010 Mia. kr mia. kr Kina-priser EU-priser Import fra Kina opgjort ved... Anm.: Produkternes enhedsværdier er beregnet ud fra værdien i fht. mængdeangivelsen. Der er kun medtaget produkter hvor der maksimalt er en faktor 10 i prisforskel. Kilde: Comext og DI-beregninger Kina har en stor produktion inden for en lang række af produkter. Og muligheden for at hente varerne i Kina giver for mange produkter anledning til større besparelser, end hvis de tilsvarende produkter skulle købes i EU. Særligt inden for tasker, beklædning, fodtøj, metalvarer, maskiner, forbrugerelektronik, møbler, lamper og legetøj henter vi store besparelser. Op til halv pris på beklædning fra Kina I 2010 importerede vi f.eks. T-shirts og undertrøjer produceret i Kina for 250 mio. kr. Hvis vi skulle have købt den tilsvarende mængde T-shirts til EU-priser ville det have kostet ca. 380 mio. kr. Det giver en besparelse på 130 mio. kr., hvis det antages at kvaliteten er nogenlunde tilsvarende. Import af T-shirt og undertrøjer, trikotage, af bomuld Produktgruppe Dansk import fra Kina, mio. kr. 251,0 Enhedsværdier (Kina = 100) - Kina som afsender 100,0 - EU som afsender 152,8 Import ved EU-priser, mio. kr. 383,5 Besparelse, mio. kr. 132,5 Kilde: Comext og DI-beregninger De største besparelser findes på maskiner og kapitaludstyr samt varer til forbrug. Samlet set er de varer, som vi importerer fra Kina 40 pct. billigere end i EU. 7

9 Vi sparer 40 pct. på "Made in China" Besparelse i procent ved at købe kinesisk i stedet for europæisk, 2010 Maskiner og andet kapitaludstyr samt dele dertil (8,6 mia. kr.) Varer fortrinvis til direkte forbrug (17,2 mia. kr.) Varer fortrinsvis til anvendelse i erhverv (5,1 mia. kr.) Varer ikke andetsteds medtaget (0,6 mia. kr.) Transportmidler og dele dertil (2,6 mia. kr.) Anm.: Der er kun medtaget produkter hvor der maksimalt er en faktor 10 i prisforskel. Kilde: Comext og DI-beregninger Besparelse i procent Hovedparten af importen fra Kina vedrører forbrugsvarer. Alene varerne som er fortrinsvis til direkte forbrug ville koste knap 40 pct. mere i EU svarende til næsten 14 mia. kr. Besparelser for kr. pr. husstand Importen af varer til direkte forbrug giver anledning til en årlig besparelse på kr. pr. husstand. Oven i forbrugernes direkte besparelser kommer værdien af billigere underleverancer til erhvervslivet. De billigere underleverancer gør erhvervslivet mere konkurrencedygtigt og medfører i sidste ende yderligere besparelser for forbrugerne. 8