Fiskeriets samfundsøkonomiske

Transkript

1 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014

2 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien?

3 Fiskeriets for økonomien

4 Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13% af den direkte værdiskabelse Sammensætning af bruttoværditilvæksten i 2011 Sociale institutioner 8% Hoteller, restauranter og handel 8% Øvrige serviceerhverv 18% Bygge- og anlægsvirksomhed 8% Kystnært fiskeri 3% Øvrig industri, forsyning, landbrug og andet 10% Udenskærs fiskeri 3% Fiskeindustri 4% Engroshandel med fisk 3% Fiskerisektoren i alt 13% Transport 11% Note: Kilde: Offentlig sektor 24% Bruttoværditilvæksten angiver lønninger plus overskud og kan for hele økonomien sammenlignes med BNP. Bruttoværditilvækstens andel af det samlede BNP er nært forbundet med BNP-bidraget. Fiskeindustri og Engroshandel med fisk har vi opgjort via et særligt udtræk fra Grønlands Statistik. Offentlig sektor inkluderer her undervisning, sundhedsvæsen og offentlig administration. Øvrige serviceerhverv inkluderer post og tele, finansiering og forsikring, udlejning og ejendomsformidling og forretningsservice. Copenhagen Economics baseret på Grønlands Statistik. 4

5 Et effektivt fiskeri gennem god regulering Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med mere end ½ mia. til Selvstyrets indtægter Skatteindtægter fra fiskeriet i 2011 mio. kr. Havgående rederier Selskabs- og udbytteskatter 2 Indkomstskatter Rejeafgift I alt 30,8 122,6 153,5 Landanlæg 8,5 66,5 75,1 Kystnære rederier 6,9 88,3 95,2 Koncerner 1 116,2 116,2 Fiskere med kystnært hellefiskelicens 65,1 65,1 Provenu fra rejeafgift 27,9 27,9 I alt 46,3 458,8 27,9 533 Note: Kilde: 1 Af opgørelsesmæssige årsager indgår indkomstskatter fra Royal Greenland og Polar Seafood i en separat kategori, da vi ikke har kunnet fordele skatterne ud på havgående, kystnært og landanlæg. 2 Ekskl. udskudt skat. Skattestyrelsen

6 Vareeksport Fordelingen af vareeksporten i 2011 Torsk 6% Pillede rejer 27% Fisk i alt 93% Hellefiskefillet 5% Øvrige fisk 3% Stenbiderrogn 3% Andre varer 7% Rødfisk 3% Hel hellefisk 19% Skalrejer 27% Note: Kilde: Andre varer inkluderer primært returvarer, der er blevet importeret. Der er tale om foreløbige tal. Grønlands Statistiks statistikbank og dataudtræk fra Grønlands Statistik

7 Samlet eksport varer og tjenester Figur 1 Sammensætning af eksportværdien i 2011 Øvrige varer og tjenester 11% Fisk 57% Tjenester 24% Turisme 8% Note: Kilde: Tjenester dækker over søtransport, lufttransport samt en række tjenester som forretningsservice, royalties, postvæsen mv. Øvrige varer og tjenester inkluderer primært udenlandske skibes bunkring i Grønland og andre returvarer, der er blevet importeret. Turismeindtægterne har vi skønnet til 340 mio. kr. svarende til gennemsnittet for , jf. publikationen National Turismestrategi Der er tale om foreløbige tal. Grønlands Statistiks statistikbank og dataudtræk fra Grønlands Statistik. 7

8 Betydningen af eksport for hjemmemarkedet Eksportkronerne bliver også brugt her i landet, på fx håndværkere, restauratører, bådebyggere og internet. Derudover trækker fiskerivirksomhederne og fiskefabrikkerne på underleverandører, der leverer blandt andet brændstof, madvarer og reservedele. Det skaber omsætning hos underleverandørerne Hvis fiskene forsvandt fra den ene dag til den anden, ville Grønlands BNP svinde ind med 25% o Og det på trods af, at fiskeriet i 2011 blot udgjorde 13% af BNP og stod for 12% af den samlede beskæftigelse (~3.500 personer). Tabte eksportindtægter kan ikke lige genskabes 8

9 Fiskeriets for økonomien Fiskeriet skaber aktivitet i resten af økonomien Værdiskabelse i 2011 Værdiskabelse uden fisk i havet i morgen Fiskeriet i dag 13% Tabt værdiskabelse 25% Kilde: Grønlands Statistik Kilde: Copenhagen Economics baseret på Grønlands statistiks Input Output tabeller 9

10 Eksportens Grønlands komparative fordele ligger inden for naturressourcerne som er fiskeri, råstoffer og turisme Komparative fordele giver eksport, her er fiskeriet i dag langt det mest sfulde 2,4 mia. kr. Når andre vil have det man producerer, så skabes flere virksomheder, arbejdspladser og lønninger end hvad hjemmemarkedet kan bære En del af indtjeningen fra udlandet bruges til import, det man ikke selv producerer Konstant udvikling og forbedring inden for de komparative fordele styrker velstanden fiskeriet er en motor 10

11 Hvordan øges fiskeriets for økonomien?

12 <Her kommer figur over beskæftigelse i fiskeriet> 12

13 Lav indtjening i det kystnære hellefiskefiskeri Lønsummer i kr. pr. årsværk Kystnært (fiskere med licens) Kystnært (selskaber) Havgående Kystnært (uden produktion) Kystnært (med produktion) Havgående Hellefiskefiskeriet Rejefiskeriet Kilde: Copenhagen Economics baseret på tal fra Skattestyrelsen 13

14 Udnytte stordriftsfordele i produktionen Stordriftsfordele sænker omkostninger pr. kg fangst o Det giver højere lønninger og højere overskud som igen kan investeres i fartøjer og flere kvoter Mulighed for at opfiske samme kvotemængde med færre beskæftigede frigiver hænder som kan løfte andre steder i økonomien og øge BNP

15 Et effektivt fiskeri gennem god regulering Dyrt for Landskassen, når en person bliver arbejdsløs Effekt af en fisker, der overgår til offentlig hjælp kr. Kystnært (selskaber) Hellefiskefiskeriet Kystnært (fiskere) Rejefiskeriet Havgående Industri Kystnært Havgående Industri Årlig skattepligtig indkomst Offentlig hjælp Boligsikring Skatter Effekt på de offentlige finanser Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Departementet for Finanser og Skatte- og Velfærdskommissionen (2011) Reformer i fiskeriet bør ikke stå alene. De skal følges op af en effektiv beskæftigelsespolitik, bedre uddannelsesmuligheder og højere mobilitet

16 Tænke i nye produkter, med stort potentiale Bedre produkter og nye arter som skal kan sælges i stor skala vil øge indtjeningen i fiskeriet o Det kræver aktører, der kan investere flere projekter ad gangen for at reducere risikoen og kunne opveje tab på ét projekt ved gevinst på et andet (gynger og karruseller) Eksempler på investeringer, der søger at udvide fiskeriressourcen Rejefiskeriet blev MSC-certificeret i 2013, hvilket er et blåstempel for bæredygtighed og øger (branding)værdien af grønlandske rejer Nordisk projekt om stenbiderens biologiske egenskaber Forbedring af pulverproduktion fra rejer i Ilulissat med målet at øge kvalitet og optimere produktion Forsøgsfiskeri efter sild i Nordøstgrønland

17 Afsæt på nye, globale markeder Salgsafdelinger i Norden, England, Italien, Rusland, Canada og Japan sikrer adgang til de globale markeder også for lokale fiskere Verdensmarkedet sikrer den bedst mulige pris og muligheden for at afsætte nye produkter. Det

18 Opsummering Fiskeri hænger sammen med andre erhverv. Fiskeri er særligt vigtigt fordi I ikke kan genskabe tabte eksportindtægter Fiskeri er I gode til allerede (modsat fx miner), derfor vigtigt at udvikle fiskeriet videre. Udvikling kan ske via: o Øget produktivitet (og alternativ beskæftigelse!) o Nye og bedre produkter og global afsætning