INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING

Transkript

1 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes output fordelt på egenproduktion dvs. værditilvækst samt leverancer fra danske underleverandører, serviceleverancer og importerede leverancer. Notatet finder: Det var især i 1980 erne, at egenproduktionens betydning var vigende. Der er tendens til, at faldet i egenproduktionens betydning er kraftigere i de gamle erhverv end i de nye erhverv. Over de sidste 30 år modsvares 2/3 af faldet i egenproduktionens betydning af en stigning i serviceleverancernes andel. Indenlandske underleverancer af varer spiller i dag en mindre rolle, end de gjorde for 10, 20 og 30 år siden. Faldet kan især henføres til udviklingen igennem de seneste 10 år. Udenlandske underleverandører spiller i dag en noget større rolle end for 30 år siden. Og denne tendens har været tiltagende igennem perioden. Vurderet ud fra industrierhvervenes importleverancer har der således været højere globaliseringshastighed i 1990 erne end i 1980 erne og specielt i forhold til 1970 erne. Der er dog samtidig tendens til, at globaliseringshastigheden af industriproduktionen er fladet ud i de sidste tre til fire år. Ca. 70 procent af stigningen i udenlandske underleverandørers betydning er sket på bekostning af indenlandske underleverandører. Ca. ¼ af stigningen er sket på bekostning af egenproduktion. Sluttelig findes det når man sammenholder ovenstående med udviklingen på outputsiden at industrivirksomhedernes eksportandel er vokset betydeligt hurtigere end deres importandel. Og det gælder også i 1990 erne, hvor importandelen steg hurtigst. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2004\outsourcing-globalisering.doc

2 2 INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING Det statistiske grundlag til at bedømme tendenser i og omfang af udflytningen af danske arbejdspladser er mildt sagt mangelfuld specielt hvis man ønsker at se på udviklingen i et lidt længere perspektiv. Og dermed er der en tendens til, at den aktuelle globaliseringsdebat føres på baggrund af generaliseringer ud fra enkelteksempler. Via detaljerede data over erhvervenes input- og outputforhold er det imidlertid muligt at se nærmere på udviklingen i erhvervenes produktionsstruktur igennem de seneste godt 35 år. Disse data tillader således over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af virksomhedernes output fordelt på egenproduktion dvs. værditilvækst leverancer fra underleverandører, serviceleverancer og importerede leverancer. 1 Egenproduktionen Tabel 1 viser udviklingen i værditilvækstens andel af den samlede produktionsværdi (i mængder). Tabel 1 viser således udviklingen i hvor meget af industrierhvervenes produktion, der produceres in-house. Tabel 1. Værditilvækstens andel af industrierhvervenes produktion 'erne 80'erne 90'erne Hele perioden Procent Procentpoint Nydelsesindustri 54,2 50,5 37,8 29,5-3,7-12,7-8,4-24,8 Fødevareindustri 21,9 22,4 21,0 23,1 0,5-1,5 2,1 1,1 Bygningsindustri 45,8 44,5 39,4 39,7-1,3-5,1 0,3-6,2 Jern og metalindustri 43,9 47,0 43,6 39,1 3,1-3,3-4,6-4,8 Kemisk industri 39,7 44,4 41,6 40,2 4,6-2,8-1,4 0,5 Transportmiddelindu. 40,0 37,4 25,3 27,9-2,7-12,1 2,6-12,2 Anden industri 48,3 47,4 41,1 35,8-0,8-6,4-5,3-12,5 Gnms., faste vægte 39,6 40,3 35,7 33,6 0,7-4,6-2,1-6,0 Gnms., løb. vægte 39,6 39,6 35,7 34,5 0,0-3,9-1,2-5,1 Anm.: Faste vægte fastholder erhvervssammensætningen fra perioden i hele perioden. Generelt ses værditilvækstens andel af industriproduktionen at have været faldende i både 1980 erne og 1990 erne, mens der ikke ses nogen generel tendens til fald i 1970 erne. Størst har faldet været i nydelsesmiddelindustri- 1 Herudover bidrager energileverancer og ikke varefordelte indirekte skatter til erhvervenes samlede produktionsværdi. Disse forholdsvis begrænsede og konstante bidrag er udeladt af indeværende papir.

3 3 en med et fald på hele 25 procentpoint igennem de sidste 30 år. Også transportmiddelindustrien og anden industri (indeholder bl.a. tekstil- og beklædningsindustri) har med et fald på ca. 12½ procentpoint oplevet et relativt markant fald i egenproduktionens betydning igennem de sidste 30 år. Disse erhverv har således i særlig grad outsourcet 2 igennem den betragtede periode. Omvendt spores ikke nogen overordnede tendens til outsourcing indenfor fødevareindustrien og den kemiske industri (indeholder bl.a. medicinalindustrien) over de sidste 30 år. Til tallene i tabel 1 er det værd at bemærke, at det her anvendte detaljeringsniveau er forholdsvist grovkornet, hvorfor udviklingen i de enkelte industribrancher både dækker over udviklingen i de enkelte virksomheder og eventuelle forskydninger i sammensætningen af underbrancherne indenfor de viste hovedbrancher. Som det fremgår af de to nederste rækker i tabel 1, falder det udregnede gennemsnit mere, når der anvendes faste vægte, end når der anvendes løbende vægte. Populært sagt betyder dette, at faldet i egenproduktionens betydning er kraftigere i de gamle erhverv end i de nye erhverv. Denne tendens illustrerer vigtigheden af et omstillingsparat arbejdsmarked og erhvervsliv for den danske velstandsudvikling. En for kraftig fokusering på de eksisterende virksomheders behov risikerer at dæmpe den fremtidige velstandsudvikling. Ser man nærmere på udviklingen i de enkelte delperioder ses, at det især var i 1980 erne, at egenproduktionens betydning var vigende. Denne tendens genfindes i alle industribrancher på nær jern- og metalindustrien, hvor det især var i 1990 erne, at egenproduktionens andel var vigende. I de følgende afsnit ses der nærmere på hvilke typer af leverancer, der er spejlbilledet på disse tendenser. 2 Begrebet outsourcing anvendes i dette notat i en bred betydning dvs. ikke bare, at virksomhederne lægger hidtil egenproducerede opgaver ud til underleverandører, men også at de køber nye produkter/opgaver af underleverandører.

4 4 Serviceleverancer Traditionelt har der været en tendens til, at outsourcing er blevet ligestillet med industriens øgede køb af leverancer fra serviceerhvervene. Tabel 2 viser udviklingen i serviceleverancernes andel af industrierhvervenes produktionsværdi. Tabel 2. Serviceleverancernes andel af industrierhvervenes produktion 'erne 80'erne 90'erne Hele perioden Procent Procentpoint Nydelsesindustri 13,4 13,2 24,4 27,6-0,2 11,3 3,1 14,2 Fødevareindustri 8,7 8,0 9,5 10,6-0,8 1,5 1,1 1,9 Bygningsindustri 19,3 17,9 21,7 20,7-1,4 3,8-1,0 1,4 Jern og metalindustri 14,6 14,4 14,6 14,7-0,2 0,3 0,1 0,1 Kemisk industri 14,0 13,3 15,1 18,4-0,7 1,8 3,3 4,4 Transportmiddelindu. 7,5 7,6 11,4 11,5 0,1 3,7 0,1 4,0 Anden industri 11,1 13,4 17,7 20,0 2,3 4,2 2,3 8,9 Gnms., faste vægte 12,3 12,4 15,0 16,2 0,1 2,6 1,2 3,9 Gnms., løb. Vægte 12,3 12,2 14,5 15,7-0,1 2,4 1,2 3,4 Anm.: Faste vægte fastholder erhvervssammensætningen fra perioden i hele perioden. Serviceleverancerne spiller i dag en klart større rolle for industriproduktionen end for 30 år siden. Denne tendens kan især henføres til 1980 erne og (i mindre grad) til 1990 erne. Over hele perioden er serviceleverancernes andel steget med 3,4 procentpoint. Denne stigning modsvarer således 2/3 af det fald, der har været i værditilvækstens andel på 5,1 procentpoint. Det er især indenfor nydelsesindustrien og anden industri, at der er sket en stigning i serviceleverancernes andel af produktionen. Jern- og metalindustrien har derimod praktisk taget ikke øget serviceleverancernes andel af produktionsværdien igennem de sidste 30 år. Over hele perioden er der endvidere tendens til, at de gamle industrierhverv har outsourcet mere til serviceerhvervene end de nye industrierhverv. Indenfor de seneste ti år spores der dog ingen forskel imellem gamle og nye erhverv.

5 5 Indenlandske underleverandører En betydelig del af faldet i egenproduktionens andel af industrierhvervenes samlede produktionsværdi kan således henføres til øget træk på serviceerhvervene. I dette afsnit ses der nærmere på udviklingen i betydningen af indenlandske underleverandører af varer (ekskl. energi). Tabel 3 viser udviklingen i produktionsandelen af underleverancer fra indenlandske vareproducerende erhverv. Tabel 3. Indenlandske vareleverancers andel af industrierhvervenes produktion 'erne 80'erne 90'erne Hele perioden Procent Procentpoint Nydelsesindustri 19,2 25,1 25,0 27,2 5,9-0,1 2,1 8,0 Fødevareindustri 61,8 60,9 57,9 49,2-0,9-3,1-8,7-12,6 Bygningsindustri 16,7 18,0 16,5 14,7 1,3-1,5-1,8-2,0 Jern og metalindustri 18,1 14,6 16,5 16,6-3,5 1,9 0,1-1,5 Kemisk industri 16,3 14,5 14,6 14,3-1,7 0,1-0,3-2,0 Transportmiddelindu. 19,9 23,3 28,0 26,5 3,4 4,7-1,5 6,6 Anden industri 21,8 20,5 20,1 18,8-1,3-0,3-1,3-2,9 Gnms., faste vægte 29,3 28,3 28,1 25,5-1,0-0,2-2,6-3,8 Gnms., løb. vægte 29,3 29,4 28,5 24,4 0,1-0,9-4,1-4,8 Anm.: Faste vægte fastholder erhvervssammensætningen fra perioden i hele perioden. Tabellen er ekskl. energi-leverancer. Vareleverancer fra indenlandske producenter udgør i dag knap 5 procentpoint mindre af industrierhvervenes produktion end for 30 år siden. Dette fald kan især henføres til udviklingen igennem de seneste ti år. Indenlandske underleverancer spiller altså i dag en mindre rolle, end de gjorde for 10, 20 og 30 år siden. Det er især indenfor fødevareindustrien, at indenlandske underleverandører i dag spiller en mindre rolle. Og denne tendens er accelereret igennem perioden. Ca. halvdelen af fødevareindustriens produktion kan dog fortsat henføres til indenlandske underleverandører, hvilket er mellem knap 2 og knap 3½ gange andelen i andre industrierhverv. I det største industrierhverv, jern- og metalindustrien, der står for ca. 1/3 af den samlede industriproduktion, har de indenlandske underleverandører udvidet deres andel af produktionen svagt igennem de sidste 20 år. En lig-

6 6 nende tendens ses i det forholdsvis lille industrierhverv, nydelsesmiddelindustrien. Det er modsat den generelle tendens i industrien. Endvidere ses af tabel 3, at det især er blandt de nye industrierhverv, at indenlandske underleverandører udgør en faldende andel af produktionen. Importerede leverancer Globaliseringen bl.a. som følge af udflytning af danske industriarbejdspladser vil isoleret set trække i retning af, at importerede leverancer udgør en stadig større andel af industriens produktion. Herudover vil importandelen også være påvirket af det generelle konjunkturbillede. Således er der tendens til, at importerede leverancer udgør en stigende andel under en højkonjunktur og omvendt. Tabel 4 viser udviklingen i produktionsandelen af leverancer fra udenlandske vareproducerende erhverv. Tabel 4. Udenlandske vareleverancers andel af industrierhvervenes produktion 'erne 80'erne 90'erne Hele perioden Procent Procentpoint Nydelsesindustri 10,2 8,4 9,1 13,5-1,8 0,6 4,4 3,3 Fødevareindustri 6,3 7,3 10,2 15,8 1,0 3,0 5,6 9,5 Bygningsindustri 13,3 14,8 18,3 20,8 1,6 3,5 2,5 7,6 Jern og metalindustri 22,0 22,6 23,7 28,4 0,7 1,1 4,7 6,5 Kemisk industri 25,9 25,4 26,1 24,8-0,5 0,8-1,3-1,0 Transportmiddelindu. 31,5 30,5 34,0 33,2-1,0 3,5-0,9 1,7 Anden industri 17,6 17,4 19,6 24,4-0,2 2,1 4,8 6,8 Gnms., faste vægte 16,8 17,2 19,3 23,1 0,3 2,1 3,8 6,3 Gnms., løb. vægte 16,8 17,1 19,3 23,7 0,2 2,3 4,4 6,9 Anm.: Faste vægte fastholder erhvervssammensætningen fra perioden i hele perioden. Tabellen er ekskl. energi-leverancer. Generelt ses udenlandske underleverandører i dag at have noget større betydning end for 30 år siden. Og denne tendens til, at udenlandske underleverandører fylder mere og mere, har været tiltagende igennem perioden. Vurderet ud fra industrierhvervenes importleverancer har der således været højere globaliseringshastighed i 1990 erne end i 1980 erne og specielt i forhold til 1970 erne.

7 7 De sidste to rækker af tabel 4 viser, at der er en tendens til, at de nye erhverv i højere grad anvender udenlandske underleverandører end de gamle erhverv. (Importandelen stiger mere, når gennemsnittet udregnes med løbende vægte end med faste vægte). Sammenholdes den samlede stigning i udenlandske underleverandørers andel af produktionen med tallene i tabel 1 til 3 fås, at ca. 70 procent af stigningen er sket på bekostning af indenlandske underleverandører. Ca. ¼ af stigningen i udenlandske underleverandørers andel er sket på bekostning af egenproduktion. 3 Igennem 1990 erne har tre ud af de fire betydende industrierhverv, nemlig fødevareindustrien, jern og metal samt anden industri, oplevet stigende andel af leverancer fra udenlandske underleverandører. Det sidste betydende industrierhverv, kemisk industri, har oplevet faldende andel af udenlandske underleverancer i den seneste periode. Det sidste forhold skal sandsynligvis ses i forbindelse med, at medicinalindustrien udgør en stadig større andel af kemisk industri. Og medicinalindustrien er meget forskningstung, hvilket populært sagt betyder, at der i højere grad konkurreres på innovationer end på billige underleverandører. Figur 1 viser den årlige udvikling i udenlandske underleverandørers andel for de fire betydende industrierhverv. 3 Dette er beregnet som det fald, der har været i egenproduktionen udover, hvad stigende serviceleverancer kan forklare. Udover det her nævnte der modsvarer 95 procent af stigningen i udenlandske underleverandørers andel er der mindre bidrag fra energi og ikkevarefordelte skatter.

8 8 Figur 1. Udenlandske vareleverancers andel af industrierhvervenes produktion Procent Procent Fødevareindustri Anden industri Procent Procent Jern- og metalindustri Kemisk industri Den stigende andel for udenlandske underleverancer i tre af de fire betydende industrierhverv igennem 1990 erne ses forholdsvist klart af figur 1. Det ses endvidere, at denne stigende tendens er fladet ud de sidste tre til fire år. I kemisk industri der ikke har oplevet stigende andel af udenlandske underleverancer i 1990 erne er der omvendt tendens til stigende andel de sidste tre til fire år. Vurderet ud fra figur 1 har der overordnet set været kraftigere tendens til globalisering af industriproduktionen i 1990 erne end i de allerseneste år.

9 9 I dette lys er det bemærkelsesværdigt, at globaliseringsdiskussionen fylder betydeligt mere i mediebilledet nu, end den gjorde i løbet af 1990 erne. Industrierhvervenes eksportandele Isoleret set betyder de stigende importleverancer tab af danske arbejdspladser. Hvad der ofte overses i den offentlige debat er imidlertid, at den stigende globalisering jo også har givet danske industrivirksomheder øgede muligheder for at afsætte deres produkter i udlandet. Hvor ovenstående tabel 1 til 4 omhandlede input-strukturen, viser tabel 5 udviklingen i den andel af den danske industriproduktion, der afsættes på eksportmarkederne. Tabel 5. Danske industrierhvervs eksportandel 'erne 80'erne 90'erne Hele perioden Procent Procentpoint Nydelsesindustri 21,7 20,5 24,5 40,0-1,2 4,0 15,5 18,3 Fødevareindustri 35,9 43,6 51,2 59,2 7,7 7,6 8,1 23,3 Bygningsindustri 11,0 25,1 29,5 25,5 14,1 4,3-3,9 14,5 Jern og metalindustri 35,2 48,7 47,7 53,3 13,5-1,0 5,5 18,0 Kemisk industri 37,9 53,4 58,9 70,7 15,5 5,5 11,8 32,8 Transportmiddelindu. 44,1 45,5 45,6 40,7 1,4 0,1-4,9-3,4 Anden industri 17,4 25,9 32,2 36,4 8,5 6,2 4,3 19,0 Gnms., faste vægte 29,1 39,0 43,2 48,5 9,9 4,2 5,3 19,4 Gnms., løb. vægte 29,1 40,2 45,2 52,9 11,1 5,0 7,7 23,8 Anm.: Faste vægte fastholder erhvervssammensætningen fra perioden i hele perioden. Tabellen er ekskl. energi-erhverv. Der har været en kraftig stigning i industrivirksomhedernes eksportkvote. Igennem de sidste 30 år er eksportens andel af industriens samlede afsætning steget med knap 24 procentpoint. Inden for det sidste tiår har stigningen været på 7¾ procentpoint. Som det fremgår af de to sidste rækker i tabel 5, så er det især de nye industrierhverv, der har øget deres eksportandel. Sammenholdes udviklingen i de to sidste rækker i tabel 4 og 5 ses for det første, at industrivirksomhedernes eksportandel er vokset betydeligt hurtigere end deres importandel. Og det gælder også i 1990 erne, hvor importandelen steg hurtigst. For det andet ses større international orientering for de nye industrierhverv end for de gamle industrierhverv både på input- og outputsiden. Og mervæksten i

10 10 eksportandelen for de nye erhverv er større end mervæksten i importandelen. Det er især den kemiske industri, der har øget sin eksportandel igennem perioden. Der er igennem de sidste 30 år sket noget nær en fordobling af den kemiske industris eksportandel, således at godt 70 procent af produktionen afsættes på eksportmarkederne i dag. Og sammenholdes dette med udviklingen i tabel 4 ses, at dette er sket uden, at importindholdet er øget. Nu kunne man selvfølgelig hævde, at udviklingen afspejler, at danske industrivarer er blevet udkonkurreret på det danske marked. Dette argument virker dog ikke særligt robust, da sandsynligheden for at blive udkonkurreret på sit hjemmemarked er klart mindre end sandsynligheden for at blive udkonkurreret på eksportmarkederne. Det er således vigtigt for forståelsen af effekterne på dansk økonomi og beskæftigelse af øget international arbejdsdeling globalisering at der ikke alene tages udgangspunkt i beskrivelser af inputsammensætningen for danske industrivirksomheder.