Sorø Kommunes affaldsplan

Transkript

1 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan Bilag 1

2 Page 2 of 49

3 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger Dagrenovation Papir og pap Glas Emballageaffald: Plast Emballageaffald: Metal Haveaffald Storskrald Farligt affald 2.2 Erhverv Dagrenovationslignende affald Emballageaffald Bygge- og anlægsaffald Farligt affald Tilsyn med virksomheder Erhvervsaffaldskonsulentordning 2.3 Tværgående emner Genbrugsstationer Information Direkte genbrug Klimapåvirkning fra affaldshåndtering Henkastet affald

4 Page 4 of 49

5 Page 5 of 49 1 Affaldsplanens opbygning Sorø Kommunes affaldsplan består af tre dele: En hovedplan og to bilag. Hovedplan I hovedplanen findes kommunens målsætninger på affaldsområdet og korte resumeer af de planer, som er nærmere beskrevet i Bilag 1. Bilag 1 Bilag 1 er udarbejdet som et opslagsværk, der beskriver den nuværende status og initiativer i den kortsigtede planperiode. Bilaget er opdelt i planer for husholdninger, erhverv og tværgående initiativer. For hver af de tre kategorier er der beskrevet handleplaner for forskellige indsatsområder og affaldsfraktioner. Beskrivelserne er udformet som tosidede opslag, med følgende overskrifter: Hvilke krav skal vi opfylde Hvor står vi Hvad er planen Hvor kommer vi hen Bilag 2 Bilag 2 indeholder en beskrivelse af, hvorvidt de mål, der er sat i Affaldsplan , er opfyldt og en beskrivelse af kommunens nuværende affaldsordninger. Desuden er er der en kortlægning af affaldsmængderne produceret i sidste planperiode, en prognose for fremtidige affaldsmængder og en beskrivelse af planens økonomiske konsekvenser. Endelig redegøres der for grænseoverskridende transport af affald, behandlingskapaciteter og affaldsbehandlingsanlæg. Affaldsplanen med bilag kan findes på kommunens hjemmeside

6 Page 6 of 49 2 Planopslag

7 Page 7 of Husholdninger

8 Page 8 of Dagrenovation Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter dagrenovation? Affald, der hovedsagligt består af køkkenaffald og hygiejneaffald, produceret af private husholdninger. F.eks. madaffald samt snavset papir, pap og plast. Regulering Indsamling af dagrenovation er reguleret af affaldsbekendtgørelsen, og kommunen har pligt til at etablere en indsamlingsordning. Perspektiver Ved at kildesorteringen i de private husholdninger forbedres, er det muligt at genanvende større mængder af det genanvendelige affald, der i dag bortskaffes som dagrenovation. I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af plast- og metalemballager på grund af kravene i EU's emballagedirektiv. Det medførte, at der i Affaldsstrategi blev fastsat sigtelinjer for håndteringen af dagrenovation. Det fremgår af udmeldinger fra miljøministeren, at målene i Affaldsstrategi fastholdes. Det betyder, at der sigtes mod: 20% genanvendelse af dagrenovationen og 80% forbrænding af dagrenovationen. Hvor står vi? Status Ordningen for dagrenovation er en henteordning. Alle grundejere og borgere i kommunen har pligt til at benytte ordningen. Grundejere skal indkøbe og vedligeholde opsamlingsmateriel til dagrenovation, og materiellet skal placeres således, at affaldet nemt kan afhentes. Affaldet afhentes hver uge eller hver 14. dag, dog afhentes dagrenovationen kun en gang i måneden i sommerhusområder i perioden 1. oktober til 31. marts. Kommunen udleverer en kompostbeholder per ejendom til grundejere, der ønsker at hjemmekompostere den vegetabilske del af dagrenovationen. Af nedenstående figur ses det, at der i perioden 2003 til 2008 er sket en stigning (på knap 3%) i mængden af dagrenovation. Den procentvise stigning svarer stort set til stigningen i indbyggertallet i samme periode. Fig. 2.1 Mængden af dagrenovation indsamlet i 2003 og 2008 angivet i ton.

9 Page 9 of 49 Hvad har vi nået? Kommunen har: Harmoniseret indsamlingsordningen for dagrenovation efter kommunesammenlægningen i Udarbejdet informationsmaterialer for at sætte fokus på at en større del af dagrenovationen skal genanvendes, herunder at der skal ske udsortering af emballageaffald.

10 Page 10 of 49 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for dagrenovation relateret til de overordnede målsætninger. Affaldsforebyggelse Have fokus på, at borgerne fortsat foretager en korrekt sortering af husholdningsaffaldet med henblik på at forebygge, at mængden af dagrenovation øges og i stedet gerne nedsættes. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Have fokus på, at øge genanvendelsen af det affald, der i dag bortskaffes som dagrenovation f.eks. genanvendeligt emballageaffald. I den forbindelse er det planlagt, at kommunens affaldsselskab skal gennemføre en lokal undersøgelse af dagrenovationens sammensætning, så der efterfølgende kan sættes målrettet ind. Øget kvalitet i affaldsbehandlingen Fortsætte samarbejdet med boligforeninger og "større samlede bebyggelser" om at optimere forhold omkring sortering og indsamling af husholdningsaffald. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Hvis større mængder genanvendeligt affald sorteres ud af dagrenovationen, kan der spares ressourcer i form af jomfruelige råstoffer og energi til fremstilling af varer. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsættes ressourcer til: At gennemføre kampagner vedrørende korrekt sortering af husholdningsaffaldet. At indgå samarbejde med eksterne aktører. Betydning for udviklingen i mængden af dagrenovation En række undersøgelser viser, at der kan flyttes betydelige mængder af affald fra forbrænding til genanvendelse. En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) peger på, at omkring 17% af dagrenovationen består af genanvendeligt papir og pap, glas-, metal- og plastemballage samt farligt affald. Hvis disse resultater overføres til Sorø Kommune, svarer det til, at der kan udsorteres yderligere omkring ton emballageaffald samt farligt affald fra dagrenovationen.

11 Page 11 of Papir og pap Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter papir og pap? F.eks. dagblade, ugeblade, reklamer, telefonbøger, papemballage, bølgepap og karton. Regulering Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal der fra bebyggelser med mere end indbyggere indsamles papir og papemballager. Kommunen har pligt til at indsamle 55% af det af Miljøministeriet beregnede potentiale for papir og pap. Perspektiver I Affaldsstrategi sigtes der mod: 60% genanvendelse af papir og pap. Miljøministeren har udmeldt, at sigtelinjerne i Affaldsstrategi stadig er gældende. Hvor står vi? Status Indsamling af papir og pap fra husholdninger fungerer som en bringeordning. Papir kan afleveres i kuber på genbrugsøer eller på genbrugsstationerne. Pap skal afleveres på genbrugsstationerne. Desuden kan pap og papir afleveres to gange årligt i forbindelse med indsamling af storskrald. Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere papir og pap. Af nedenstående figur ses det, at mængden af papir og pap er steget i perioden fra 2003 til Størstedelen af papiret er indsamlet via kuberne, mens en mindre del er indsamlet på genbrugsstationerne og ved storskraldsordningen. Pap er primært indsamlet på genbrugsstationerne. Der er i 2008 indsamlet 66% af de potentielle mængder papir og pap fra husholdninger i kommunen. Dette er en stigning i forhold til i 2003, hvor der blev indsamlet 76% i Dianalund Kommune, 59% i Sorø Kommune og 49% i Stenlille Kommune, hvilket svarer til 62% for det område, der svarer til ny Sorø Kommune. Fig. 2.2 Mængden af papir og pap indsamlet i 2003 og 2008 angivet i ton.

12 Page 12 of 49 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for papir og pap relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Øge genanvendelsen af papir og pap ved en informationskampagne om, at disse fraktioner ikke skal bortskaffes med dagrenovationen. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Vurdere, om antallet og placeringen af kuber til papir er tilstrækkelig til at sikre et ensartet serviceniveau i hele kommunen. Vurdere, om en tættere placering af kuberne vil øge de indsamlede papirmængder. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Genanvendelse af papir og pap sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. Miljøvurderinger viser (Miljøprojekt 1057, Miljøstyrelsen 2006), at genanvendelse af papir frem for forbrænding er en miljømæssig fordel. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 11% af indholdet består af genanvendeligt pap og papir. Mængden er lidt større for etageboliger end for enfamilieboliger. Hvis disse resultater overføres til Sorø Kommune, svarer det til, at der kan udsorteres yderligere omkring 700 ton papir og pap. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsætte ressourcer til: At foretage en undersøgelse af om kubernes antal og placering er optimal. At gennemføre kampagner for genanvendelse af papir og pap. Betydning for udviklingen i mængden af papir og pap Det antages, at væksten i mængden af papir og pap følger den forventede udvikling i det private forbrug, som er anslået til 1%. Konsekvensen af kommunens planlagte initiativer kan ikke umiddelbart estimeres.

13 Page 13 of Glas Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter glas? F.eks. emballageglas og flasker. Regulering Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal der fra bebyggelser med mere end indbyggere indsamles glasemballage. Perspektiver I Affaldsstrategi sigtes der mod: 80% genanvendelse af glas. Miljøministeren har udmeldt, at sigtelinjerne i Affaldsstrategi stadig er gældende. Hvor står vi? Status Indsamling af glas fra husholdninger fungerer som en bringeordning. Glas kan afleveres i kuber på genbrugsøer eller på genbrugsstationerne. Desuden kan glas afleveres to gange årligt i forbindelse med indsamling af storskrald. Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere glas. Af nedenstående figur ses det, at mængden af indsamlet glas er steget i perioden fra 2003 til Størstedelen af glasset er indsamlet via kuberne, mens en mindre del er indsamlet på genbrugsstationerne og ved storskraldsindsamling. Fig. 2.3 Mængden af glas indsamlet i 2003 og 2008 angivet i ton.

14 Page 14 of 49 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for glas relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Øge genanvendelsen af glas ved en informationskampagne om, at denne fraktion ikke skal bortskaffes med dagrenovationen. Øget kvalitet i affaldsbehandlingen Vurdere, om antallet og placeringen af kuber til glas er tilstrækkelig til at sikre et ensartet serviceniveau i hele kommunen. Vurdere, om en tættere placering af kuberne vil øge de indsamlede glasmængder. Sætte fokus på indsamlingssystemet med henblik på nedsættelse af skårprocenten. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Ved genbrug og genanvendelse af glas spares der energi i forhold til produktionen af nyt glas. Genbrug af hele flasker er en miljømæssigt bedre løsning end indsamling af skår. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 2,5% af indholdet består af glasemballage. Hvis disse resultater overføres til Sorø Kommune, svarer det til, at der kan udsorteres yderligere omkring 150 ton glasemballage. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsætte ressourcer til: At foretage en undersøgelse af om kubernes antal og placering er optimal. At gennemføre kampagner for genanvendelse af glas. Betydning for udviklingen i mængden af glas Det antages, at væksten i mængden af glasemballage følger den forventede udvikling i det private forbrug, som er anslået til 1%. Konsekvensen af kommunens planlagte initiativer kan ikke umiddelbart estimeres.

15 Page 15 of Emballageaffald: Plast Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter plastemballageaffald? F.eks. plastdunke og -flasker (ikke pantbelagte), polyethylenfolie (PE-folie), herunder indpakningsfolie, plastruller og transportsække. Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne etablere indsamlingsordning for plastflasker og dunke. Miljøstyrelsen anser det som tilstrækkeligt, at indsamlingen foregår via de kommunale genbrugsstationer. Kravene til indsamling af emballageaffald af plast udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af kravene i EU's emballagedirektiv. Miljøministeren har udmeldt, at sigtelinjerne i Affaldsstrategi stadig er gældende. Det betyder, at der sigtes mod 22,5% genanvendelse af plastemballage (fra både husholdninger og erhverv). De 22,5% er et nationalt mål, som ikke er bindende for den enkelte kommune. Hvor står vi? Status Indsamling af plastemballage fra husholdninger fungerer som en bringeordning til genbrugsstationerne. Ordningen gælder for alle husstande i kommunen. Hvad har vi nået? Kommunen har: I 2006 iværksat indsamling af plastflasker og -dunke samt polyethylenfolie på genbrugsstationerne. I 2008 blev der indsamlet 9 ton plastemballage.

16 Page 16 of 49 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for emballageaffald af plast relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Undersøge, hvilke muligheder og erfaringer der er med andre indsamlingsmetoder for at kunne optimere den nuværende indsamlingsordning for plastemballage. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Ved genanvendelse af plast spares ressourcer i form af råstoffer og energi. Øget genanvendelse af plastemballage vil nedsætte udledningen af den CO 2, der dannes ved forbrænding af plast. Undersøgelser peger på, at plast udgør den væsentligste kilde til CO 2 -udslip fra forbrændingen. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 2,3% af indholdet består af plastemballage. Hvis disse resultater overføres til Sorø Kommune, svarer det til, at der kan udsorteres yderligere omkring 150 ton plastemballage. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsætte ressourcer til: At foretage en undersøgelse af, om indsamlingen af plast kan optimeres. Betydning for udviklingen i mængden af plast Det antages, at væksten i mængden af plastemballage følger den forventede udvikling i det private forbrug, som er anslået til 1%. Konsekvensen af kommunens planlagte initiativer kan ikke umiddelbart estimeres.

17 Page 17 of Emballageaffald: Metal Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter emballageaffald af metal: F.eks. emballager af stål, jern og aluminium, herunder øl- og sodavandsdåser (uden pant) samt konservesdåser. Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne etablere indsamlingsordning for metalemballager. Miljøstyrelsen anser det som tilstrækkeligt, at indsamlingen foregår via de kommunale genbrugsstationer. Kravene til indsamling af emballageaffald af metal udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af kravene i EU's emballagedirektiv. Miljøministeren har udmeldt, at sigtelinjerne i Affaldsstrategi stadig er gældende. Det betyder, at der sigtes mod 50% genanvendelse af metalemballage (fra både husholdninger og erhverv). De 50% er et nationalt mål, som ikke er bindende for den enkelte kommune. Hvor står vi? Status Indsamling af metalemballage fra husholdninger fungerer som en bringeordning til genbrugsstationerne. Ordningen gælder for alle husstande i kommunen. Hvad har vi nået? Kommunen har: I 2006 iværksat indsamling af metalemballage på genbrugsstationerne. På genbrugsstationerne indsamles metalemballage i samme container som andet affald af jern og metal, hvorfor emballageaffaldsmængderne ikke kan opgøres særskilt. På baggrund af erfaringer fra de øvrige kommuner i landet vurderes det, at andelen af metalemballage i denne fraktion er under 5%.

18 Page 18 of 49 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for emballageaffald af metal relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Undersøge, hvilke muligheder og erfaringer der er med andre indsamlingsmetoder for at kunne optimere den nuværende indsamlingsordning for metalemballage. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Metalemballage udgør en ressource, som ikke udnyttes tilstrækkeligt. Øget genanvendelse vil spare energi og begrænse behovet for udvinding af metal. Desuden er det en miljøfordel at genanvende metal frem for at forbrænde det, da en betydelig del af metallet omdannes til slagge og aske. Oprensning af forbrændingsjern fra slaggen belaster miljøet. Reduktion af metaller i husholdningsaffaldet vil reducere fastbrændingen af metal i ovnene på affaldsforbrændingsanlæggene og øge genanvendelsesmulighederne for forbrændingsslagge. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at mellem 1,5% og 2% af indholdet består af metalemballage. Andelen er lidt større for enfamilieboliger end for etageboliger. Hvis disse resultater overføres til Sorø Kommune, svarer det til, at der kan udsorteres yderligere omkring 100 ton metalemballage. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsætte ressourcer til: At foretage en undersøgelse af, om indsamlingen af metal kan optimeres. Betydning for udviklingen i mængden af metalemballage Det antages, at væksten i mængden af metalemballage følger den forventede udvikling i det private forbrug, som er anslået til 1%. Konsekvensen af kommunens planlagte initiativer kan ikke umiddelbart estimeres.

19 Page 19 of Haveaffald Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter haveaffald? F.eks. grene, blade og hækafklip. Regulering Indsamlingsordningen for haveaffald er etableret i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen giver kommunen mulighed for at etablere en indsamlingsordning, men det er ikke noget krav. Perspektiver I Affaldsstrategi sigtes der mod: 95% genanvendelse af haveaffald. Miljøministeren har udmeldt, at sigtelinjerne i Affaldsstrategi stadig er gældende. Hvor står vi? Status Alle grundejere skal frasortere haveaffald. Haveaffaldet skal enten hjemmekomposteres, afleveres på genbrugsstationerne eller afleveres i forbindelse med kommunens henteordning. Henteordningen fungerer på den måde, at grundejerne tre gange årligt kan tilmelde sig en afhentning af haveaffaldet ved fortovskanten. Desuden er det visse steder tilladt at afbrænde mindre mængder haveaffald. På genbrugsstationerne udleverer Sorø Kommune kompost produceret af det indsamlede haveaffald. Af nedenstående figur ses det, at den indsamlede mængde haveaffald er steget fra ton i 2003 til ton i Fig. 2.4 Mængden af haveaffald indsamlet i 2003 og 2008 angivet i ton. Hvad har vi nået? Kommunen har: Harmoniseret indsamlingsordningen for haveaffald efter kommunesammenlægningen i 2007.

20 Page 20 of 49 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for haveaffald relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Iværksætte en informationskampagne om hjemmekompostering. Miljøbelastningen fra affaldet nedsættes Følge udviklingen med hensyn til ny viden om miljørigtige behandlingsformer. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Vurdere miljøbelastningen i forhold til indsamlingseffektivitet og borgerservice ved forskellige indsamlingsmetoder med henblik på at optimere indsamlingen. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Kompostering af haveaffald betyder, at affaldets gødningsindhold bevares, og at næringsstoffer føres tilbage til jorden, når komposten spredes i haven. Ved hjemmekompostering spares transporten af henholdsvis haveaffald og færdig kompost. Ved transport bruges energi, og der sker emissioner af CO 2 og andre stoffer til skade for miljøet. Brug af komposten i egen have kan erstatte kunstgødning. Det er en fordel for miljøet, fordi behovet for fremstilling og transport af kunstgødning dermed nedsættes. I Danmark udgør haveaffald ca. 14% af den samlede mængde affald fra husholdninger. Dette betyder, at en væsentlig del af transporten af affald kan spares ved hjemmekompostering. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsættes ressourcer til: At foretage en vurdering af indsamlingsmetoder. Udarbejdelse af informationskampagne. Betydning for udviklingen i mængden af haveaffald Udviklingen i mængden af haveaffald er meget svær at forudsige, da nedbørsmængder og nedbørens fordeling over året har stor betydning for planternes vækst og dermed mængden af haveaffald. Andre vejrfænomener som eksempelvis kraftige storme kan ligeledes påvirke mængden. Disse forhold betyder, at der kan være betydelige udsving i mængden af haveaffald fra det ene år til det andet. Det er således ikke muligt at forudsige de fremtidige mængder af haveaffald alene på grundlag af forventningerne til den økonomiske vækst.

21 Page 21 of Storskrald Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter storskrald: F.eks. møbler og tæpper. Regulering Indsamlingsordningen for storskrald er etableret i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen giver kommunen mulighed for at etablere en indsamlingsordning, men det er ikke noget krav. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering af storskrald i genanvendelige fraktioner. Miljøministeren har udmeldt, at sigtelinjerne i Affaldsstrategi stadig er gældende. Det betyder, at der sigtes mod 25% genanvendelse, 50% forbrænding og 25% deponering. Hvor står vi? Status Indsamlingsordningen for storskrald består af en bringeordning, hvor borgerne kan afleverer storskrald på genbrugsstationerne og en henteordning, hvor borgerne to gange om året kan få afhentet storskrald ved fortovskantet. Storskrald skal sorteres inden det afleveres på genbrugstationerne eller sættes frem til afhentning. Indsamlingsordningen gælder for alle private husstande i kommunen. Af nedenstående figur ses det, at mængden af storskrald er steget fra ton i 2003 til ton i Andelen af storskrald til genanvendelse er i samme periode faldet fra 59% til 56% af den samlede mængde. Derimod er mængden af storskrald til forbrænding steget fra 29% til 35%. Fig. 2.5 Mængden af storskrald indsamlet i 2003 og 2008 angivet i ton. Hvad har vi nået? Kommunen har: Harmoniseret indsamlingsordningen for storskrald efter kommunesammenlægningen i Tilsluttet sig ordningen storskrald.dk.

22 Page 22 of 49 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for storskrald relateret til de overordnede målsætninger. Affaldsforebyggelse Orientere borgerne om og andre byttemarkeder. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Vurdere miljøbelastningen i forhold til indsamlingseffektivitet og borgerservice ved forskellige indsamlingsmetoder med henblik på at optimere indsamlingen. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Øget sortering, så en større del af storskraldet genanvendes, er til fordel for miljøet, da der herved spares energi og ressourcer. Hvor stor en miljøgevinst, der kan opnås, afhænger af, i hvilken grad det lykkes at få borgerne til at frasortere affald til genanvendelse og til direkte genbrug. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsættes ressourcer til: at foretage vurdering af indsamlingsmetoder. Betydning for udviklingen i mængden af storskrald Det skønnes, at mængden af storskrald vil være konstant i planperioden. Konsekvensen af kommunens planlagte initiativer kan ikke umiddelbart estimeres.

23 Page 23 of Farligt affald Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter farligt affald? F.eks. batterier, lysstofrør og lavenergipærer, olie- og benzinprodukter, maling, spraydåser med restindhold samt fotovæsker. Regulering Farligt affald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen og ved særlige bekendtgørelser for visse fraktioner. Kommunen har pligt til at etablere en indsamlingsordning for farligt affald fra private husstande. Perspektiver Miljøministeren har udmeldt, at sigtelinjerne i Affaldsstrategi stadig er gældende. Det betyder, at der sigtes mod: Optimeret økonomisk og miljømæssig behandling af farligt affald. Øget genanvendelse af farligt affald. Udnyttelse af energi- og råvareressourcerne i imprægneret træ. Det fremgår af 1. del af Affaldsstrategi , at der vil blive fastsat et vejledende nationalt mål om indsamling af 45% af de bærbare batterier i Dette er en fremrykning af i forhold til kravene i batteridirektivet, idet batteridirektivets målsætning er, at der først i 2016 skal indsamles 45%. De 45% er et nationalt mål, som ikke er bindende for den enkelte kommune. Hvor står vi? Status Indsamling af farligt affald fungerer som en bringeordning, hvor borgerne bringer det farlige affald til genbrugsstationerne. Medicinrester kan også afleveres på apoteker, og batterier kan desuden afleveres i de grønne batteri-bokse, som står i mange detailbutikker, kommunale institutioner m.v. Af nedenstående figur ses det, at mængden af farligt affald er steget fra 58 ton i 2003 til 80 ton i Tallene omfatter farligt affald fra såvel husholdninger som erhverv. Fig 2.6 Mængden af farligt affald indsamlet i 2003 og 2008 angivet i ton. Hvad har vi nået?

24 Page 24 of 49 Kommunen har: Informeret om ordningen for farligt affald.

25 Page 25 of 49 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for farligt affald fra husholdninger relateret til de overordnede målsætninger. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Iværksætte en informationskampagne for at undgå at farligt affald og småt elektronik bortskaffes med dagrenovationen, herunder udbrede kendskabet til nuværende ordninger. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Vurdere konsekvenserne af at iværksætte en henteordning for batterier og småt elektronik. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Farligt affald kan være skadeligt for miljø og sundhed, og derfor er korrekt håndtering vigtig. F.eks. indeholder batterier, energisparepærer og lysstofrør tungmetaller (eksempelvis bly, kviksølv, cadmium og nikkel). Hvis batterier, energisarepærer og lysstofrør lægges i dagrenovationen og sendes til forbrænding, så ender tungmetallerne i forbrændingsslaggen. Bruges slaggen til f.eks. vejopfyld, medfører det at tungmetallerne spredes i miljøet. Tungmetaller nedbrydes ikke i naturen og kan ophobes i planter, dyr og mennesker. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række udvalgte kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 0,2% af indholdet består af farligt affald. Batterier udgør langt størstedelen af denne mængde med en andel på 60-70%, men også flasker og bøtter med kemikalierester udgør en væsentlig andel. Hvis disse resultater overføres til Sorø Kommune, svarer det til, at der kan udsorteres yderligere omkring 13 ton farligt affald. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsætte ressourcer til: Udarbejdelse af informationsmateriale og kampagner. At foretage en undersøgelse af konsekvenserne ved at igangsætte en indsamlingsordning for batterier og småt elektronik. Betydning for udviklingen i mængden af farligt affald Det skønnes, at mængden af farligt affald vil være konstant i planperioden.

26 Page 26 of Erhverv

27 Page 27 of Dagrenovationslignende affald Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter dagrenovationslignende affald? Affald, som i art svarer til dagrenovation fra private husholdninger. Regulering Indsamling af dagrenovationslignende affald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen og kommunens erhversaffaldsregulativ. Hvor står vi? Status Ordningen for dagrenovationslignende affald er en henteordning. Alle ejendomme, hvorfra der drives erhverv (herunder offentlige kontorer og institutioner), skal være tilmeldt indsamlingsordningen. Grundejere skal indkøbe og vedligeholde opsamlingsmateriel til dagrenovationslignende affald, og materiellet skal placeres således, at affaldet nemt kan afhentes. Affaldet afhentes hver uge eller hver 14. dag. Virksomheder kan opnå fritagelse fra deltagelse i ordningen, hvis særlige forhold taler for det. Hvad har vi nået? Kommunen har: Harmoniseret indsamlingsordningen for dagrenovationslignende affald efter kommunesammenlægningen i Der foretages ikke en særskilt registrering af mængden af dagrenovationslignende affald fra virksomheder, idet det dagrenovationslignende affald hentes af samme skraldebil, som henter dagrenovation fra husholdninger. Baseret på kommunens register over antallet af virksomheder, der er tilmeldt indsamlingsordningen, vurderes det, at 8% af de indsamlede affaldsmængder - svarende til ca. 540 ton - stammer fra virksomheder.

28 Page 28 of 49 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for dagrenovationslignende affald relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Overveje at sætte fokus på, at der i kommunens egne virksomheder og institutioner skal ske en udsortering af genanvendeligt affald fra det dagrenovationslignende affald. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Dagrenovationslignende affald fra erhverv har i praksis været blandet sammen med øvrigt brændbart affald på mange virksomheder. Det er tilladt at mellemdeponere forbrændingsegnet affald, men det er ikke længere tilladt at mellemdeponere dagrenovationslignende affald. Når der sker en sammenblanding af de to fraktioner, medfører det, at affaldet skal behandles som dagrenovationslignende affald og derfor ikke må mellemdeponeres. Sammenblanding af dagrenovationslignende affald og øvrigt brændbart affald giver derfor anledning til problemer, når der er behov for mellemdeponering af affald. Overveje hvilke tiltag, der er bedst egnet til at sikre, at der ikke sker sammenblanding af de to fraktioner på virksomhederne. Overveje at sætte fokus på, at der i kommunens egne virksomheder og institutioner skal ske en udsortering farligt affald fra det dagrenovationslignende affald. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Hvis større mængder genanvendeligt affald sorteres ud af det dagrenovationslignende affald, kan der spares ressourcer i form af jomfruelige råstoffer og energi til fremstilling af varer. Farligt affald kan være skadeligt for miljø og sundhed, og derfor er korrekt håndtering vigtig. F.eks. indeholder batterier, energisparepærer og lysstofrør tungmetaller (eksempelvis bly, kviksølv, cadmium og nikkel). Hvis batterier, energisarepærer og lysstofrør lægges i det dagrenovationslignende affald og sendes til forbrænding, så ender tungmetallerne i forbrændingsslaggen. Bruges slaggen til f.eks. vejopfyld, medfører det at tungmetallerne spredes i miljøet. Tungmetaller nedbrydes ikke i naturen og kan ophobes i planter, dyr og mennesker. Udsortering af farligt affald fra det dagrenovationslignende affald er derfor en gevinst for miljøet.

29 Page 29 of Emballageaffald Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter emballageaffald? F.eks. emballager af papir, pap, plast, træ og metal. Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne anvise genanvendeligt emballageaffald af papir, pap, plast, metal og træ til genanvendelse. For plastens vedkommende gælder det, at emballagen skal anvises til en genanvendelsesform, hvor emballageaffaldet genanvendes som plastmateriale. Kravene til indsamling af emballageaffald af plast udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af kravene i EU's emballagedirektiv. Miljøministeren har udmeldt, at sigtelinjerne i Affaldsstrategi stadig er gældende. Det betyder, at der sigtes mod: 22% genanvendelse af plastemballage, 50% genanvendelse af metalemballage, 80% genanvendelse af glasemballage, 15% genanvendelse af træemballage. Disse mål gælder for både husholdninger og erhverv. Den 28. maj 2009 vedtog Folketinget forslaget til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (ny organisering af affaldssektoren). Lovændringen liberaliserer det genanvendelige erhvervsaffald, åbner de kommunale genbrugspladser for erhverv og skal skabe gennemsigtighed i gebyrfastsættelse samt sikre en regnskabsmæssig udskillelse og benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg. Det betyder, at virksomhederne fremover kan vælge mellem anlæg, der kan genanvende affaldet forsvarligt, og som konkurrerer på pris og kvalitet. Samtidig skabes der mulighed for at overdrage ansvaret for behandling af affaldet til en godkendt affaldsindsamler. Endelig får virksomhederne i hele landet adgang til de kommunale genbrugspladser og skal betale et gebyr for det. På den måde bliver myndighedsstyringen af affaldet til genanvendelse mindre, og flere opgaver løses af markedet. Hvor står vi? Status Emballageaffald anvises til behandling på godkendte behandlingsanlæg. Emballageaffald kan også afleveres på de kommunale genbrugsstationer. Hvad har vi nået? Kommunen har: Informeret om udsortering af papir- og papemballage. Iværksat informationskampagner om genanvendelse af plastemballage.

30 Page 30 of 49 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for emballageaffald fra erhverv relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Motivere virksomheder til at øge udsorteringen af emballageaffald - særligt emballage af metal, plast og træ - med henblik på genanvendelse. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Genanvendelse af papir og pap sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. Miljøvurderinger viser (Miljøprojekt 1057, Miljøstyrelsen 2006), at genanvendelse af papir frem for forbrænding er en miljømæssig fordel. Ved genanvendelse af plast spares ressourcer i form af råstoffer og energi. Øget genanvendelse af plastemballage vil nedsætte udledningen af den CO 2, der dannes ved forbrænding af plast. Undersøgelser peger på, at plast udgør den væsentligste kilde til CO 2 -udslip fra forbrændingen. Ved genbrug og genanvendelse af glas spares der energi i forhold til produktionen af nyt glas. Genbrug af hele flasker er en miljømæssigt bedre løsning end indsamling af skår. Metalemballage udgør en ressource, som ikke udnyttes tilstrækkeligt. Øget genanvendelse vil spare energi og begrænse behovet for udvinding af metal. Desuden er det en miljøfordel at genanvende metal frem for at forbrænde det, da en betydelig del af metallet omdannes til slagge og aske. Oprensning af forbrændingsjern fra slaggen belaster miljøet. Reduktion af metaller i det forbrændingsegnede affald vil reducere fastbrændingen af metal i ovnene på affaldsforbrændingsanlæggene og øge genanvendelsesmulighederne for forbrændingsslagge. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsættes ressourcer til: At der ved det kommunale tilsyn er fokus på øget genanvendelse af emballageaffald. At gennemføre branchekampagner. Betydning for udviklingen i mængden af emballageaffald Det skønnes at mængden af emballageaffald vil være konstant i planperioden. Dog forventes det, at den øgede fokus på udsorteringen af af emballageaffald fra det øvrige affald vil resultere i, at der indsamles størrer mængder emballageaffald til genanvendelse.

31 Page 31 of Bygge- og anlægsaffald Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter bygge- og anlægsaffald? F.eks. mursten, tegl, beton, asfalt, PVC samt termoruder med og uden PCB. Regulering Håndteringen af bygge- og anlægsaffald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen og kommunens erhvervsaffaldsregulativ. Perspektiver Miljøministeren har udmeldt, at sigtelinjerne i Affaldsstrategi stadig er gældende. Det betyder, at der sigtes mod: 90% genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Desuden skal det sikres, at genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald sker under hensyntagen til beskyttelse af grundvandsressourcerne. Den 28. maj 2009 vedtog Folketinget forslaget til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (ny organisering af affaldssektoren). Lovændringen liberaliserer det genanvendelige erhvervsaffald, åbner de kommunale genbrugspladser for erhverv og skal skabe gennemsigtighed i gebyrfastsættelse samt sikre en regnskabsmæssig udskillelse og benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg. Det betyder, at virksomhederne fremover kan vælge mellem anlæg, der kan genanvende affaldet forsvarligt, og som konkurrerer på pris og kvalitet. Samtidig skabes der mulighed for at overdrage ansvaret for behandling af affaldet til en godkendt affaldsindsamler. Endelig får virksomhederne i hele landet adgang til de kommunale genbrugspladser og skal betale et gebyr for det. På den måde bliver myndighedsstyringen af affaldet til genanvendelse mindre, og flere opgaver løses af markedet. Hvor står vi? Status Bygge- og anlægsaffald er omfattet af en anvisningsordning. Mindre mængder af bygge- og anlægsaffald kan afleveres på kommunens genbrugsstationer. Hvad har vi nået? I/S KAVO har: Forbedret affaldsselskabets hjemmeside, hvor virksomhederne kan læse om korrekt affaldshåndtering. Her findes blandt andet et anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald samt pjecer særligt rettet mod erhverv.

32 Page 32 of 49 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for bygge- og anlægsaffald relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Arbejde for, at det høje genanvendelsesniveau for bygge- og anlægsaffald fastholdes. Fortsat have opmærksomhed på, at anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald benyttes ved alle større byggerier og nedrivninger. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Bygge- og anlægssektoren er karakteriserert ved, at en meget stor del af affaldet genanvendes. Den høje genanvendelse skal fastholdes, idet der ved genanvendelse af affaldet spares vigtige ressourcer. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsættes ressourcer til: At følge op på virksomhedernes anmeldelser af bygge- og anlægsaffald. Betydning for udviklingen i mængden af bygge- og anlægsaffald Det skønnes, at mængden af bygge- og anlægsaffald vil være konstant i planperioden.

33 Page 33 of Farligt affald Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter farligt affald? F.eks. olie- og benzinprodukter, kemikalier, batterier, asbest, lysstofrør og lavenergipærer. Regulering Farligt affald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen og ved særlige bekendtgørelser for visse fraktioner. Endvidere reguleres området af kommunens erhvervsaffaldsregulativ. Kommunen har pligt til at etablere indsamlingsordning for farligt affald fra erhverv. Indsamlingsordningen fungerer som en bringeordning, hvor virksomhederne kan aflevere op til 200 kg farligt affald på de kommunale genbrugsstationer om året. Større mængder farligt affald fra erhverv anvises til godkendte modtageanlæg. Perspektiver Miljøministeren har udmeldt, at sigtelinjerne i Affaldsstrategi stadig er gældende. Det betyder, at der sigtes mod: Optimeret økonomisk og miljømæssig behandling af farligt affald. Øget genanvendelse af farligt affald. Udnyttelse af energi- og råvareressourcerne i imprægneret træ. Det fremgår af 1. del af Affaldsstrategi , at der vil blive fastsat et vejledende nationalt mål om indsamling af 45% af de bærbare batterier i Dette er en fremrykning af kravene i batteridirektivet, idet batteridirektivets målsætning er, at der først i 2016 skal indsamles 45%. De 45% er et nationalt mål, som ikke er bindende for den enkelte kommune. Hvor står vi? Status Indsamlingsordningen for farligt affald fungerer som en bringeordning, hvor virksomhederne kan aflevere op til 200 kg farligt affald på de kommunale genbrugsstationer om året. Mængdegrænsen er indført 1. januar Størrer mængder farligt affald fra erhverv anvises til godkendte modtageanlæg. Alle virksomheder, som producerer farligt affald, har anmeldelse- og afleveringspligt. Klinisk risikoaffald kan som øvrigt farligt affald afleveres på genbrugsstationerne. Hvad har vi nået? I/S KAVO har: Udarbejdet en kvitteringsblanket, så virksomhederne kan dokumentere, at de har afleveret deres farlige affald på en genbrugsstation. Haft fokus på virksomheder, som hidtil har afleveret større mængder farligt affald på genbrugsstationerne, med henblik på at rådgive virksomhederne om, hvordan de kan nedbringe produktionen af farligt affald, og hvordan de bortskaffer større mængder farligt affald korrekt.

34 Page 34 of 49 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for farligt affald fra erhverv relateret til de overordnede målsætninger. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Via det kommunale miljøtilsyn og miljøgodkendelser sætte fokus på, at virksomhederne arbejder på at nedbringe mængden af farligt affald og erstatte miljøbelastende stoffer med mindre miljøbelastende stoffer. Via det kommunale tilsyn have fokus på, at virksomhederne håndterer det farlige affald miljømæssigt forsvarligt. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Farligt affald kan være skadeligt for miljø og sundhed, og derfor er korrekt håndtering vigtig. F.eks. indeholder batterier, energisparepærer og lysstofrør tungmetaller (eksempelvis bly, kviksølv, cadmium og nikkel). Hvis batterier, energisarepærer og lysstofrør sendes til forbrænding, så ender tungmetallerne i forbrændingsslaggen. Bruges slaggen til f.eks. vejopfyld, medfører det at tungmetallerne spredes i miljøet. Tungmetaller nedbrydes ikke i naturen og kan ophobes i planter, dyr og mennesker. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsætte ressourcer til: At der ved det kommunale tilsyn gøres en indsats for at påvirke virksomhederne til at reducere mængden af farligt affald. At der ved det kommunale tilsyn sættes fokus på virksomhedernes håndtering af farligt affald. Betydning for udviklingen i mængden af farligt affald Det skønnes, at mængden af farligt affald vil være konstant i planperioden.

35 Page 35 of Tilsyn med virksomheder Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering Det kommunale tilsyn med affaldshåndteringen på virksomheder er reguleret af miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen. Hvor står vi? Status Kommunen udfører virksomhedstilsyn i henhold til reglerne i miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen, herunder tilsyn med affaldshåndteringen.

36 Page 36 of 49 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne vedrørende kommunens tilsyn med virksomheder relateret til de overordnede målsætninger. Affaldsforebyggelse I forbindelse med det kommunale tilsyn sætter kommunen fokus på dialog og vejledning om affaldsforebyggelse herunder renere teknologi og intern genanvendelse på virksomheder. Iværksætte en temakampagne om affaldsforebyggelse rettet mod virksomhederne. Ved det kommunale tilsyn og i kraft af miljøgodkendelser sætte fokus på, at virksomhederne arbejder på at reducere deres affaldsmængder. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Betydningen for miljøet i forhold til enkeltfraktioner er nærmere beskrevet under opslagene om emballageaffald, bygge- og anlægsaffald samt farligt affald. Betydning for kommunens ressourceforbrug: Der skal afsætte ressourcer til: At iværksætte temakampagner om affaldsforebyggelse. Betydning for udviklingen i mængden af erhvervsaffald Det er ikke muligt at estimere, hvilken betydning tilsyn med virksomhederne vil have på affaldsmængderne.

37 Page 37 of Erhvervsaffaldskonsulentordning Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering ErhvervsaffaldskonsuIentordningen er frivillig ordning. Hvor står vi? Status Kommunens affaldsselskab har en erhvervsaffaldskonsulent, som virksomheder i Sorø Kommune kan benytte sig af. Erhvervsaffaldskonsulenten giver råd og vejledning om erhvervsaffald. I praksis foregår vejledningen enten telefonisk eller ved besøg på virksomhederne. Resultatet af et konsulentbesøg er ofte at virksomhedens "affaldsøkonomi" bliver bedre, at der ikke længere er tvivl om reglerne på affaldsområdet, og at virksomheden kan iværksætte tiltag, der styrker virksomhedens grønne profil. Hvad har vi nået? I/S KAVO har: Forbedret affaldsselskabets hjemmeside, hvor virksomhederne kan læse om korrekt affaldshåndtering. Her findes blandt andet pjecer særligt rettet mod erhverv.

38 Page 38 of 49 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for erhvervaffaldskonsulentordningen relateret til de overordnede målsætninger. Øget kvalitet i affaldshåndteringen fastholde erhvervsaffaldskonsulentordningen. Ordningen skal være vejledende og rådgivende. Følgende aktiviteter prioriteres: brancheopdelte kampagner fokus på problematiske affaldsfraktioner fokus på affaldsminimering fokus på sortering af erhvervsaffald Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Miljøpåvirkningen vil være afhængig af, hvorvidt det lykkes at påvirke og motivere virksomhederne til gøre en indsats for f.eks. affaldsminimering, øget sortering m.v. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til at samarbejde med erhvervsaffaldskonsulenten. Betydning for udviklingen i affaldsmængderne Det er ikke muligt at estimere, hvilken betydning affaldskonsulentens arbejde vil have på affaldsmængderne.

39 Page 39 of Tværgående emner

40 Page 40 of Genbrugsstationer Tværgående emner Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering Det er frivilligt, om kommunen vil etablere en eller flere genbrugsstationer. Perspektiver Den 28. maj 2009 vedtog Folketinget forslaget til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (ny organisering af affaldssektoren). Lovændringen liberaliserer det genanvendelige erhvervsaffald, åbner de kommunale genbrugspladser for erhverv og skal skabe gennemsigtighed i gebyrfastsættelse samt sikre en regnskabsmæssig udskillelse og benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg. Det betyder, at virksomhederne fremover kan vælge mellem anlæg, der kan genanvende affaldet forsvarligt, og som konkurrerer på pris og kvalitet. Samtidig skabes der mulighed for at overdrage ansvaret for behandling af affaldet til en godkendt affaldsindsamler. Endelig får virksomhederne i hele landet adgang til de kommunale genbrugspladser og skal betale et gebyr for det. På den måde bliver myndighedsstyringen af affaldet til genanvendelse mindre, og flere opgaver løses af markedet. I Sorø Kommune har virksomhederne allerede i dag adgang til de kommunale genbrugsstationer på lige fod med de private husholdninger. I praksis vil virksomhederne i Sorø Kommune derfor ikke mærke den store forskel, som følge af lovændringen, hvad angår genbrugsstationer. Hvor står vi? Status Genbrugsstationerne i Sorø Kommune ejes og drives af kommunens affaldsselskab, og de er åbne for både private og erhvervsdrivende. På genbrugsstationerne er der adgang for køretøjer med en totalvægt på op til 6 ton. Affaldsselskabet skal dog godkende adgang med køretøjer med en totalvægt over kg. Der er ingen mængdebegrænsninger på hvor meget affald, der må afleveres på genbrugsstationerne. Farligt affald udgør dog en undtagelse, idet der maksimalt må afleveres 200 kg per år. Hvad har vi nået? Kommunen har: Etableret mulighed for, at der kan afleveres ca. 30 affaldsfraktioner på genbrugsstationerne. Den samlede mængde affald indsamlet via genbrugsstationerne i Sorø Kommune er steget fra ton i 2003 til ton i 2008.

41 Page 41 of 49 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for genbrugsstationerne relateret til de overordnede målsætninger. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Arbejde på at optimere sorteringen af affaldet på genbrugsstationerne med henblik på at øge genanvendelsen og reducere mængden af affald til forbrænding og deponi. Sikre en løbende udvikling af genbrugsstationerne. Eksempelvis ved at undersøge om der er behov for ændringer af genbrugsstationernes indretning, trafikale forhold, åbningstider, affaldsfraktioner m.m. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet En optimering af affaldssorteringen, således at en større del genanvendes, vil have en positiv indflydelse på miljøet, idet der spares ressourcer i form af jomfruelige råstoffer og energi til fremstillingen af varer. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsættes ressourcer til: At samarbejde med affaldsselskabet om driften af genbrugsstationerne. Betydning for udviklingen i mængden af affald fra genbrugsstationerne Den forventede udvikling i mængden af affald afleveret på genbrugsstationerne afhænger i høj grad af mængden af erhvervsaffald. Som følge af den nye lovgivning, som forventes implementeret i planperiodens første del ( ), kan der ikke gives et kvalificeret bud på udviklingen i mængderne.