C 438 Tidende. 2017/C 438/02 Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8703 Porsche Digital/Axel Springer/JV) ( 1 )...

Transkript

1 Den Europæiske Unions C 438 Tidende 60. årgang Dansk udgave Meddelelser og oplysninger 19. december 2017 Indhold II Meddelelser MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER Europa-Kommissionen 2017/C 438/01 Meddelelse fra Kommissionen Modværdierne af tærskelværdierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU, 2014/25/EU og 2009/81/EF /C 438/02 Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8703 Porsche Digital/Axel Springer/JV) ( 1 ) /C 438/03 Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8729 EQT Fund Management/ G+E Getec Holding) ( 1 )... 4 IV Oplysninger OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER Rådet 2017/C 438/04 Rådets konklusioner om EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner /C 438/05 Bekendtgørelse til en person, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2014/119/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine DA ( 1 ) EØS-relevant tekst.

2 Europa-Kommissionen 2017/C 438/06 Euroens vekselkurs /C 438/07 Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Fusionskontrol på dets møde den 4. juli 2016 om et udkast til afgørelse i sag M.7724 ASL/Arianespace Referent: LITAUEN /C 438/08 Høringskonsulentens endelige rapport ASL/Arianespace (M.7724) /C 438/09 Resumé af Kommissionens afgørelse af 20. juli 2016 om en fusions forenelighed med det indre marked og EØS-aftalen Sag M.7724 ASL/Arianespace (meddelt under nummer C(2016) 4621) /C 438/10 Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet 2017/C 438/11 Netværkssamarbejde mellem organisationer, der beskæftiger sig med områder, som hører under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) kommissorium V Øvrige meddelelser PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK Europa-Kommissionen 2017/C 438/12 Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af silicium med oprindelse i Bosnien-Hercegovina og i Brasilien PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN Europa-Kommissionen 2017/C 438/13 Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8451 Tronox/Cristal) ( 1 ) ( 1 ) EØS-relevant tekst.

3 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Modværdierne af tærskelværdierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU, 2014/25/EU og 2009/81/EF (2017/C 438/01) Modværdierne i andre nationale valutaer end euro af tærskelværdierne i direktiv 2014/23/EU ( 1 ), 2014/24/EU ( 2 ), 2014/25/EU ( 3 ) og 2009/81/EF ( 4 ) er som følger: EUR BGN Ny bulgarsk lev CZK Tjekkisk koruna DKK Dansk krone GBP Britisk pund HRK Kroatisk kuna HUF Ungarsk forint PLN Ny polsk zloty RON Ny rumænsk leu SEK Svensk krone EUR BGN Ny bulgarsk lev CZK Tjekkisk koruna DKK Dansk krone GBP Britisk pund HRK Kroatisk kuna ( 1 ) EUT L 94 af , s. 1. ( 2 ) EUT L 94 af , s. 65. ( 3 ) EUT L 94 af , s ( 4 ) EUT L 216 af , s. 76.

4 C 438/2 DA Den Europæiske Unions Tidende HUF Ungarsk forint PLN Ny polsk zloty RON Ny rumænsk leu SEK Svensk krone EUR BGN Ny bulgarsk lev CZK Tjekkisk koruna DKK Dansk krone GBP Britisk pund HRK Kroatisk kuna HUF Ungarsk forint PLN Ny polsk zloty RON Ny rumænsk leu SEK Svensk krone EUR BGN Ny bulgarsk lev CZK Tjekkisk koruna DKK Dansk krone GBP Britisk pund HRK Kroatisk kuna HUF Ungarsk forint PLN Ny polsk zloty RON Ny rumænsk leu SEK Svensk krone EUR BGN Ny bulgarsk lev CZK Tjekkisk koruna DKK Dansk krone GBP Britisk pund

5 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/3 HRK Kroatisk kuna HUF Ungarsk forint PLN Ny polsk zloty RON Ny rumænsk leu SEK Svensk krone EUR BGN Ny bulgarsk lev CZK Tjekkisk koruna DKK Dansk krone GBP Britisk pund HRK Kroatisk kuna HUF Ungarsk forint PLN Ny polsk zloty RON Ny rumænsk leu SEK Svensk krone EUR BGN Ny bulgarsk lev CZK Tjekkisk koruna DKK Dansk krone GBP Britisk pund HRK Kroatisk kuna HUF Ungarsk forint PLN Ny polsk zloty RON Ny rumænsk leu SEK Svensk krone

6 C 438/4 DA Den Europæiske Unions Tidende Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8703 Porsche Digital/Axel Springer/JV) (EØS-relevant tekst) (2017/C 438/02) Den 12. december 2017 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 ( 1 ). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses: under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence ( Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet ( under dokumentnummer 32017M8703. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten. ( 1 ) EUT L 24 af , s. 1. Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8729 EQT Fund Management/G+E Getec Holding) (EØS-relevant tekst) (2017/C 438/03) Den 13. december 2017 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 ( 1 ). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses: under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence ( Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet ( under dokumentnummer 32017M8729. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten. ( 1 ) EUT L 24 af , s. 1.

7 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/5 IV (Oplysninger) OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER RÅDET RÅDETS KONKLUSIONER om EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (*) (2017/C 438/04) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, 1. MINDER OM Rådets konklusioner af 25. maj 2016 om en ekstern beskatningsstrategi og om foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug af beskatningsoverenskomster, navnlig punkt 6-10, og Rådets konklusioner af 8. november 2016 om de kriterier og den proces, der skal føre til udarbejdelsen af en EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, 2. UNDERSTREGER betydningen af globalt at fremme kriterierne om gennemsigtighed på skatteområdet, fair beskatning og gennemførelse af standarderne for bekæmpelse af BEPS, som blev godkendt i Rådets konklusioner af 8. november 2016 (»kriterierne«), som findes i bilag V, og som præciseres yderligere i bilag VI og VII, 3. GØR STATUS over det arbejde, der er blevet udført inden for Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet, OECD's inklusive ramme for kampen mod udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) og forummet om skadelig skattepraksis, 4. SER MED TILFREDSHED PÅ det arbejde, som Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) (»Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen«) har udført i samarbejde med Gruppen på Højt Plan (beskatning) (»Gruppen på Højt Plan«) med at udvælge de relevante jurisdiktioner og analysere og vurdere de faktiske forhold vedrørende deres skattelovgivning og politikker i forbindelse med kriterierne, 5. GLÆDER SIG OVER, at størstedelen af disse jurisdiktioner har valgt at deltage i denne proces og dialog og har taget eller forpligtet sig til at tage aktive skridt til at løse de problemer, som Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen har kortlagt på områderne gennemsigtighed på skatteområdet, fair beskatning og gennemførelse af standarderne for bekæmpelse af BEPS, 6. BEMÆRKER ikke desto mindre, at en række jurisdiktioner ikke har truffet nogen meningsfulde foranstaltninger til at afhjælpe manglerne og ikke indleder en meningsfuld dialog på grundlag af kriterierne, der kunne føre til sådanne tilsagn, 7. ER OVERBEVIST OM, at disse jurisdiktioners skattelovgivning, politikker og administrative praksis resulterer i eller kan resultere i skatteprovenutab for medlemsstaterne, og at sådanne jurisdiktioner derfor bør tilskyndes kraftigt til at foretage de ændringer, der er nødvendige for at afhjælpe denne situation, 8. GENTAGER, at det er afgørende at indføre effektive beskyttelsesmekanismer til bekæmpelse af udhuling af medlemsstaternes skattegrundlag gennem skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, 9. GODKENDER i overensstemmelse hermed EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, jf. bilag I, og BEKRÆFTER, at jurisdiktionerne vil forblive på listen, indtil de opfylder kriterierne, f.eks. ved at efterkomme henstillingerne om de skridt, de skal tage for at blive fjernet fra listen, (*) Rådet besluttede at offentliggøre disse konklusioner til orientering i Den Europæiske Unions Tidende.

8 C 438/6 DA Den Europæiske Unions Tidende FINDER DET PASSENDE, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen indleder drøftelser med de opførte jurisdiktioner med henblik på at nå til enighed om og overvåge de skridt, som jurisdiktionerne forventes at tage for at blive fjernet fra listen, og TILSKYNDER disse jurisdiktioner til hurtigt at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde kriterierne, 11. NOTERER SIG MED TILFREDSHED, at selv om nogle jurisdiktioners skattelovgivning, politikker og administrative praksis giver anledning til bekymring på områderne gennemsigtighed på skatteområdet, fair beskatning og gennemførelse af standarderne for bekæmpelse af BEPS, har en række af disse jurisdiktioner alligevel givet meningsfulde tilsagn på højt politisk plan om at tage de skridt, der er nødvendige for at løse de udestående problemer inden for de aftalte frister, og bør derfor ikke på nuværende tidspunkt opføres på listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner. Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen bør fortsætte dialogen og overvågningen af den reelle gennemførelse af de tilsagn, som disse jurisdiktioner har givet, og bør til enhver tid anbefale, at listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner ajourføres på baggrund af eventuelle nye tilsagn og gennemførelsen af disse tilsagn, Status for samarbejdet med EU vedrørende de tilsagn, der er givet om at gennemføre principper for god forvaltning på skatteområdet er fastsat i bilag II, 12. UDTRYKKER sin sympati med og støtte til de jurisdiktioner i den caribiske region, der blev hårdt ramt af de ødelæggende storme i september 2017, som førte til tab af menneskeliv og enorme ødelæggelser af vigtig infrastruktur, og MENER, at screeningsprocessen bør sættes i bero for disse jurisdiktioner (Anguilla, Antigua og Barbuda, Bahamas, De Britiske Jomfruøer, Dominica, Saint Kitts og Nevis, Turks- og Caicosøerne, De Amerikanske Jomfruøer). Alligevel bør Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen senest i februar 2018 følge op på kontakterne med disse jurisdiktioner med henblik på at løse disse problemer senest inden udgangen af 2018, 13. ANMODER især OM, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen fortsætter dialogen og straks indleder overvågningen af tilsagn fra jurisdiktionerne allerede i begyndelsen af 2018 for at sikre, at de gennemføres effektivt i henhold til den vedtagne tidsfrist. 14. OPFORDRER Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til at nå til enighed om procedurer for gennemførelse af overvågning og til at udarbejde en statusrapport herom inden sommeren PÅLÆGGER i overensstemmelse hermed Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen at indlede eller fortsætte drøftelserne med relevante jurisdiktioner, at få de fornødne tilsagn, at overvåge, om disse tilsagn indfries, og regelmæssigt at aflægge rapport til Rådet, hvis det er relevant, med forslag vedrørende ændringer af listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, 16. ER AF DEN OPFATTELSE, som det fremgår af bilag III, at EU og medlemsstaterne kan anvende effektive og forholdsmæssige defensive foranstaltninger på både skatteområdet og andre områder over for de ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, så længe de står opført på en sådan liste, 17. ANBEFALER, at medlemsstaterne træffer visse koordinerede defensive foranstaltninger på skatteområdet, jf. bilag III, i overensstemmelse med national ret og i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til EU- og folkeretten, 18. OPFORDRER Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til at fortsætte udforskningen af yderligere koordinerede foranstaltninger på skatteområdet og OPFORDRER medlemsstaterne til at informere Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen om, hvorvidt og hvordan de anvender defensive foranstaltninger over for de ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, så længe de står opført på en sådan liste, 19. OPFORDRER EU's institutioner og medlemsstater, hvis det er relevant, til at tage EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner i betragtning i udenrigspolitik, økonomiske forbindelser og udviklingssamarbejde med relevante tredjelande, at stræbe efter en samlet tilgang i spørgsmålet om opfyldelse af kriterierne, uden at medlemsstaternes og Unionens respektive beføjelser i henhold til traktaterne herved berøres, 20. MENER, at listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner og de defensive foranstaltninger, når det er relevant, vil foranledige, at der sendes et stærkt signal til de pågældende jurisdiktioner, og dermed tilskynde til en positiv ændring, som fører til, at jurisdiktionerne fjernes fra listen, 21. BEKRÆFTER, at disse foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer kollektivt, er i overensstemmelse med den dagsorden, som G20, OECD og andre internationale fora fremmer, 22. MINDER OM Rådets aftale om tilgangen til manglen på et selskabsskattesystem eller anvendelsen af en nominel selskabsskattesats på nul eller næsten nul i forbindelse med det kriterium, der kræver, at en jurisdiktion ikke fremmer offshorekonstruktioner eller -ordninger, der skal tiltrække overskud, som ikke afspejler en reel økonomisk aktivitet i jurisdiktionen, jf. bilag VII,

9 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/7 23. MINDER OM, at disse foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 8. november 2016 ikke berører medlemsstaternes respektive beføjelser såsom beføjelsen til at forhandle og nå til enighed om bilaterale beskatningsoverenskomster, anvende supplerende foranstaltninger eller føre lister over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner på nationalt plan bredere set, 24. BEKRÆFTER, at en afgørelse om ændring af listen vil blive truffet af Rådet på grundlag af de relevante faktuelle oplysninger, som Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen har stillet til rådighed for Rådet, 25. BEMÆRKER, at listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner bør ajourføres mindst en gang pr. kalenderår, og at situationen bør overvåges løbende i de opførte jurisdiktioner og i andre jurisdiktioner, der er omfattet af screeningen i På grundlag af de kriterier, som Rådet er nået til enighed om, kan Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen udvide overvågningen til at omfatte andre jurisdiktioner, 26. OPFORDRER Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til at fortsætte dialogen med relevante jurisdiktioner for at fremme gennemsigtighed på skatteområdet, fair beskatning og gennemførelse af standarderne for bekæmpelse af BEPS og til at fortsætte arbejdet med at analysere defensive foranstaltninger, der kan fastlægges yderligere og anvendes på ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner på en koordineret måde, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til EU- og folkeretten, 27. GENTAGER, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, støttet af generalsekretariatet for Rådet, bør vedblive med at gennemføre og føre tilsyn med denne proces i samarbejde med Gruppen på Højt Plan. Kommissionen vil bistå Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen ved at udføre de nødvendige forberedelser af screeningsprocessen i overensstemmelse med de roller, der på nuværende tidspunkt er fastsat i henhold til adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, med særlig henvisning til tidligere og igangværende dialoger med tredjelande, 28. FINDER DET i denne forbindelse HENSIGTSMÆSSIGT at fastlægge retningslinjerne for det videre arbejde på dette område, jf. bilag IV, 29. BEKRÆFTER, at Rådet vil ajourføre kriterierne regelmæssigt efter behov under hensyntagen til den internationale udvikling og udviklingen inden for internationale standarder, og MENER, at den fremtidige vurdering og dialog med de pågældende jurisdiktioner bør baseres på disse standarder under hensyntagen til betydningen af, at alle relevante jurisdiktioner fortsat og hurtigt gør fremskridt på disse områder.

10 C 438/8 DA Den Europæiske Unions Tidende BILAG I EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner ( 1 ) I. EU-LISTEN OVER IKKESAMARBEJDSVILLIGE SKATTEJURISDIKTIONER 1. Amerikansk Samoa Amerikansk Samoa anvender ikke automatisk udveksling af finansielle oplysninger, har ikke undertegnet og ratificeret, herunder gennem den jurisdiktion, de er underlagt, OECD's multilaterale konvention om gensidig administrativ bistand, som ændret, anvender ikke BEPS-minimumsstandarderne og har ikke givet tilsagn om at løse disse spørgsmål senest den 31. december Bahrain Bahrain har ikke automatisk udveksling af oplysninger med alle EU-medlemsstater, har ikke undertegnet og ratificeret OECD's multilaterale konvention om gensidig administrativ bistand, som ændret, fremmer offshorekonstruktioner eller -ordninger, der skal tiltrække overskud uden reel økonomisk substans, anvender ikke BEPS-minimumsstandarderne og har ikke givet tilsagn om at løse disse spørgsmål senest den 31. december Barbados Barbados har en skadelig skattebegunstigelsesordning og har ikke som anmodet om givet klart tilsagn om at ændre eller afskaffe den senest den 31. december Barbados' tilsagn om at ændre eller afskaffe andre skadelige skatteordninger i overensstemmelse med kriterium 2.1 vil blive overvåget. 4. Grenada Grenada har ikke undertegnet og ratificeret OECD's multilaterale konvention om gensidig administrativ bistand, som ændret, og har ikke givet klart tilsagn om at løse disse spørgsmål senest den 31. december Grenadas tilsagn om at opfylde kriterium 1.1, 2.1 og 3 vil blive overvåget. 5. Guam Guam anvender ikke automatisk udveksling af finansielle oplysninger, har ikke undertegnet og ratificeret, herunder gennem den jurisdiktion, de er underlagt, OECD's multilaterale konvention om gensidig administrativ bistand, som ændret, anvender ikke BEPS-minimumsstandarderne og har ikke givet tilsagn om at løse disse spørgsmål senest den 31. december Korea (republikken) Korea har skadelige skattebegunstigelsesordninger og har ikke givet tilsagn om at ændre eller afskaffe dem senest den 31. december Macao SAR Macao SAR har ikke undertegnet og ratificeret, herunder gennem den jurisdiktion, de er underlagt, OECD's multilaterale konvention om gensidig administrativ bistand, som ændret, har ikke givet tilsagn om at løse disse spørgsmål senest den 31. december Macao SAR's tilsagn om at opfylde kriterium 1.1 og 2.1 vil blive overvåget. 8. Marshalløerne Marshalløerne fremmer offshorekonstruktioner eller -ordninger, der skal tiltrække overskud uden reel økonomisk substans, anvender ikke BEPS-minimumsstandarderne og har ikke givet tilsagn om at løse disse spørgsmål senest den 31. december ( 1 ) På grundlag af de svar, der blev modtaget senest den 4. december 2017, kl (UTC +01:00).

11 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/9 Marshalløernes tilsagn om at opfylde kriterium 1.1 og 1.2 vil blive overvåget. 9. Mongoliet Mongoliet er ikke medlem af Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet, har ikke undertegnet og ratificeret OECD's multilaterale konvention om gensidig administrativ bistand, som ændret, anvender ikke BEPS-minimumsstandarderne og har ikke givet tilsagn om at løse disse spørgsmål senest den 31. december Namibia Namibia er ikke medlem af Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet, har ikke undertegnet og ratificeret OECD's multilaterale konvention om gensidig administrativ bistand, som ændret, anvender ikke BEPS-minimumsstandarderne og har ikke givet tilsagn om at løse disse spørgsmål senest den 31. december Namibia har desuden skadelige skattebegunstigelsesordninger og har ikke givet tilsagn om at ændre eller afskaffe dem senest den 31. december Palau Palau fremmer offshorekonstruktioner eller -ordninger, der skal tiltrække overskud uden reel økonomisk substans, og nægtede at indlede en meningsfuld dialog i forbindelse med vurdering af, om landet opfylder kriterium 2.2. Palaus tilsagn om at opfylde kriterium 1.1, 1.2, 1.3 og 3 vil blive overvåget. 12. Panama Panama har en skadelig skattebegunstigelsesordning og har ikke som anmodet om givet klart tilsagn om at ændre eller afskaffe den senest den 31. december Panamas tilsagn om at ændre eller afskaffe andre skadelige skatteordninger i overensstemmelse med kriterium 2.1 vil blive overvåget. 13. Saint Lucia Saint Lucia har skadelige skattebegunstigelsesordninger, anvender ikke BEPS-minimumsstandarderne og har ikke givet klart tilsagn om at løse disse spørgsmål senest den 31. december Samoa Samoa har skadelige skattebegunstigelsesordninger, anvender ikke BEPS-minimumsstandarderne og har ikke givet tilsagn om at løse disse spørgsmål senest den 31. december Trinidad og Tobago Trinidad og Tobago har fået status af»non Compliant«af Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet, har ikke undertegnet og ratificeret OECD's multilaterale konvention om gensidig administrativ bistand i skattesager, som ændret, har en skadelig skattebegunstigelsesordning og har ikke givet tilsagn om at løse disse spørgsmål senest den 31. december Trinidad og Tobagos tilsagn om at opfylde kriterium 1.1 og 3 vil blive overvåget. 16. Tunesien Tunesien har skadelige skattebegunstigelsesordninger og har ikke givet tilsagn om at ændre eller afskaffe dem senest den 31. december Tunesiens tilsagn om at opfylde kriterium 3 vil blive overvåget. 17. De Forenede Arabiske Emirater De Forenede Arabiske Emirater anvender ikke BEPS-minimumsstandarderne og har ikke givet tilsagn om at løse disse spørgsmål senest den 31. december De Forenede Arabiske Emiraters tilsagn om at opfylde kriterium 1.1 og 1.3 vil blive overvåget.

12 C 438/10 DA Den Europæiske Unions Tidende II. HENSTILLINGER TIL JURISDIKTIONER OM SKRIDT, DER SKAL TAGES FOR AT BLIVE FJERNET FRA LISTEN Alle opførte jurisdiktioner opfordres til effektivt at afhjælpe de mangler, der er anført i dette bilag.

13 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/11 BILAG II Status for samarbejdet med EU vedrørende de tilsagn, der er givet om at gennemføre principper for god forvaltning på skatteområdet ( 1 ) I forbindelse med screeningsprocessen opfordrede Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen hver jurisdiktion, hvor der er konstateret problemer, om at give tilsagn om at tage fat på sådanne problemer. Et stort flertal af jurisdiktionerne har besluttet at indføre de relevante ændringer i deres skattelovgivning for at opfylde EU's screeningskriterier. Resultatet af denne proces viser, i hvilket omfang alle disse jurisdiktioner deltager i en konstruktiv dialog med EU, hvor fast besluttet de er på at overholde EU's og de internationale skattestandarder, og fremhæver endelig det positive forhold, som EU har opbygget til alle disse jurisdiktioner. Det er derfor blevet fastslået, at disse jurisdiktioner er samarbejdsvillige, forudsat at de lever op til deres tilsagn. Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen vil overvåge, at disse tilsagn gennemføres i praksis, og vil derfor fortsætte den konstruktive dialog, der er indledt med disse jurisdiktioner. Gennemførelsen af tilsagnene forventes for de fleste jurisdiktioners vedkommende at være afsluttet senest inden udgangen af 2018; udviklingslandene har dog indtil udgangen af 2019 til at leve op til deres tilsagn for så vidt angår gennemsigtighedskriterierne og tiltagene til bekæmpelse af BEPS. Følgende»status for samarbejdet med EU vedrørende de tilsagn, der er givet om at gennemføre principper for god forvaltning på skatteområdet«, viser de tilsagn, som den screenede jurisdiktion har givet om at løse de problemer, der er konstateret med hensyn til de kriterier, som Økofinrådet nåede til enighed om i november 2016, og som er opført under overskrifterne gennemsigtighed, fair beskatning og tiltag til bekæmpelse af BEPS. 1. Gennemsigtighed 1.1. Tilsagn om at gennemføre den automatiske udveksling af oplysninger, enten ved at undertegne den multilaterale aftale om kompetent myndighed eller gennem bilaterale aftaler Følgende jurisdiktioner har givet tilsagn om senest i 2018 at gennemføre den automatiske udveksling af oplysninger: Curaçao, Hong Kong SAR, Ny Kaledonien, Oman, Qatar og Taiwan Følgende jurisdiktioner har givet tilsagn om senest i 2019 at gennemføre den automatiske udveksling af oplysninger: Tyrkiet 1.2. Medlemskab af Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet og tilfredsstillende status Følgende jurisdiktioner har givet tilsagn om senest i 2018 at blive medlem af Det Globale Forum og/eller at have en tilfredsstillende status: Curaçao, Ny Kaledonien og Oman Følgende jurisdiktioner har givet tilsagn om senest i 2019 at blive medlem af Det Globale Forum og/eller at have en tilstrækkelig status: Bosnien-Herzegovina, Fiji, Jordan, Kap Verde, Montenegro, Serbien, Swaziland, Tyrkiet og Vietnam 1.3. Undertegnelse og ratifikation af OECD's multilaterale konvention om gensidig administrativ bistand eller netværk af aftaler, der omfatter alle EU-medlemsstater Følgende jurisdiktioner har givet tilsagn om senest i 2018 at undertegne og ratificere konventionen eller at have indgået et netværk af aftaler, der omfatter alle EU-medlemsstater: Hong Kong SAR, Ny Kaledonien, Oman, Qatar og Taiwan ( 1 ) På grundlag af de svar, der blev modtaget senest den 4. december 2017, kl (UTC +01:00).

14 C 438/12 DA Den Europæiske Unions Tidende Følgende jurisdiktioner har givet tilsagn om senest i 2019 at undertegne og ratificere konventionen eller at have indgået et netværk af aftaler, der omfatter alle EU-medlemsstater: Armenien, Bosnen-Herzegovina, Botswana, Fiji, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Jamaica, Jordan, Kap Verde, Maldiverne, Marokko, Montenegro, Peru, Serbien, Swaziland, Thailand, Tyrkiet og Vietnam 2. Fair beskatning 2.1. Tilstedeværelse af skadelige skatteordninger Følgende jurisdiktioner har givet tilsagn om senest i 2018 at ændre eller afskaffe de konstaterede ordninger: Andorra, Armenien, Aruba, Belize, Botswana, Cookøerne, Curaçao, Fiji, Hong Kong SAR, Jordan, Kap Verde, Liechtenstein, Maldiverne, Marokko, Mauritius, Saint Vincent og Grenadinerne, San Marino, Seychellerne, Schweiz, Taiwan, Thailand, Tyrkiet, Uruguay og Vietnam Følgende jurisdiktioner har ikke udtrykkeligt gentaget det tilsagn, som de på forummet for skadelig skattepraksis har givet om senest i 2018 at ændre eller afskaffe de konstaterede ordninger: Malaysia og Labuanøen 2.2. Tilstedeværelse af skatteordninger, der fremmer offshorekonstruktioner, som tiltrækker overskud uden en reel økonomisk aktivitet Følgende jurisdiktioner har givet tilsagn om senest i 2018 at tage fat på problemerne vedrørende økonomisk substans: Bermuda, Caymanøerne, Guernsey, Isle of Man, Jersey og Vanuatu 3. Tiltag til bekæmpelse af BEPS 3.1. Medlemskab af den inklusive ramme vedrørende BEPS eller gennemførelse af BEPS-minimumsstandarderne Følgende jurisdiktioner har givet tilsagn om senest i 2018 at blive medlem af den inklusive ramme eller at gennemføre BEPS-minimumsstandarderne: Aruba, Cookøerne, Færøerne, Grønland, Ny Kaledonien, Saint Vincent og Grenadinerne, Taiwan og Vanuatu Følgende jurisdiktioner har givet tilsagn om senest i 2019 at blive medlem af den inklusive ramme eller at gennemføre BEPS-minimumsstandarderne: Albanien, Armenien, Bosnien-Hercegovina, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Jordan, Kap Verde, Maldiverne, Marokko, Montenegro, Serbien og Swaziland Følgende jurisdiktioner har givet tilsagn om at blive medlem af den inklusive ramme eller at gennemføre BEPSminimumsstandarderne, hvis og når sådanne tilsagn bliver relevante: Nauru og Niue

15 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/13 BILAG III Defensive foranstaltninger 1. Opførelse af en jurisdiktion på listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner forventes at have en afskrækkende virkning, der tilskynder jurisdiktioner til at opfylde kriterierne, som findes i bilag IV, og som præciseres i bilag V og VI, samt andre relevante internationale standarder. 2. Det er vigtigt at indføre effektive beskyttelsesmekanismer til bekæmpelse af udhuling af medlemsstaternes skattegrundlag gennem skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse og som følge heraf på EU-plan og nationalt plan at anvende effektive og forholdsmæssige defensive foranstaltninger over for de jurisdiktioner, der er opført på EUlisten over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. 3. En række defensive foranstaltninger på andre områder end skatteområdet på EU-plan har tilknytning til EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og findes i del A. 4. Desuden kan visse defensive foranstaltninger på skatteområdet træffes af medlemsstaterne i overensstemmelse med national ret, ud over de ikkeskattemæssige foranstaltninger truffet af EU, for effektivt at modvirke ikkesamarbejdsvillig praksis i jurisdiktioner, der er opført på listen. 5. En liste over sådanne foranstaltninger på skatteområdet findes i del B. Da disse foranstaltninger bør være forenelige med EU-medlemsstaternes nationale skattesystemer, henhører gennemførelsen af disse foranstaltninger under medlemsstaternes kompetenceområde. 6. Det skal bemærkes, at defensive foranstaltninger ikke bør berøre medlemsstaternes respektive beføjelser til at anvende supplerende foranstaltninger eller føre lister over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner på nationalt plan bredere set. A. DEFENSIVE FORANSTALTNINGER PÅ ANDRE OMRÅDER END SKATTEOMRÅDET Artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond har en forbindelse til EUlisten over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner. Hvis en forbindelse til EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner endvidere udformes i andre lovgivningsmæssige EU-retsakter på andre områder end skatteområdet i fremtiden, vil det blive betragtet som en del af de defensive foranstaltninger i forbindelse med disse rådskonklusioner. De samlede virkninger af jurisdiktionernes opfyldelse af kriterierne som følge af sådanne foranstaltninger bør overvåges af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen og af Gruppen på Højt Plan i forbindelse med gennemførelsen af EU's eksterne beskatningsstrategi. B. DEFENSIVE FORANSTALTNINGER PÅ SKATTEOMRÅDET B.1. For at sikre en samordnet indsats bør medlemsstaterne anvende mindst en af følgende administrative foranstaltninger på skatteområdet: a) styrket overvågning af visse transaktioner b) øgede revisionsrisici for skattesubjekter, der drager fordel af de pågældende ordninger c) øgede revisionsrisici for skattesubjekter, som anvender strukturer eller ordninger, der omfatter disse jurisdiktioner. B.2. Uden at dette berører medlemsstaternes respektive beføjelser til at anvende supplerende foranstaltninger, er de defensive foranstaltninger af lovgivningsmæssig art på skatteområdet, som medlemsstaterne kan anvende, følgende: a) forbud mod fradrag af omkostninger b) regler for kontrollerede udenlandske selskaber (CFC) c) kildeskatteforanstaltninger d) begrænsning af skattefritagelse for kapitalandele e) switch over-regel f) omvendt bevisbyrde

16 C 438/14 DA Den Europæiske Unions Tidende g) særlige dokumentationskrav h) oplysningspligt for skatteformidlere af specifikke skatteordninger med hensyn til grænseoverskridende ordninger. B.3. Medlemsstaterne kan overveje at bruge EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner som et redskab til at lette anvendelsen af relevante bestemmelser om bekæmpelse af misbrug, når de gennemfører Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion. Når medlemsstaterne f.eks. i overensstemmelse med direktivet i forbindelse med gennemførelse af CFC-reglerne i deres nationale ret anvender»sorte«lister over tredjelande, kan disse lister mindst omfatte de jurisdiktioner, der er opført på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

17 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/15 BILAG IV Retningslinjer for den videre proces vedrørende EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner 1. PROCEDURE FOR REVISION AF LISTEN OG FJERNELSE FRA LISTEN 1.1. Listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, jf. i bilag I, revideres af Rådet mindst en gang årligt og godkendes på grundlag af rapporten fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) til Rådet med angivelse af startdatoen for anvendelse af ændringen Listen eller dens gyldighedsperiode kan ændres i henhold til de procedureregler, der blev anvendt til dens godkendelse. I forbindelse med denne procedure bør Europa-Kommissionen yde den fornødne tekniske bistand Rådets afgørelse baseres på en rapport fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, i samarbejde med Gruppen på Højt Plan, og udarbejdes af De Faste Repræsentanters Komité Så snart en jurisdiktion er opført på listen, vil den blive orienteret ved en skrivelse underskrevet af formanden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, som tydeligt oplyser om: a) årsagerne til jurisdiktionens opførelse på listen, og b) hvilke skridt den pågældende jurisdiktion forventes at tage for at blive fjernet fra listen Så snart en jurisdiktion er fjernet fra listen, vil den hurtigt blive orienteret om, at den er fjernet, ved en skrivelse underskrevet af formanden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen med angivelse af startdatoen for anvendelsen af en sådan ændring Afgørelser om opførelse af en jurisdiktion på listen eller fjernelse af den derfra bør klart angive datoerne for, hvornår de defensive foranstaltninger på skatteområdet bør begynde eller ophøre med at gælde afhængigt af foranstaltningens art, uden at dette berører medlemsstaternes respektive beføjelser, f.eks. tilpasning af national lovgivning om anvendelse af defensive foranstaltninger truffet på nationalt plan. 2. TILSAGN FRA JURISDIKTIONER, OVERVÅGNING, DIALOG OG VEJEN FREM 2.1. Tilsagn, som jurisdiktioner officielt har givet om at gennemføre henstillinger på Rådets anmodning for at løse de konstaterede problemer, bør overvåges nøje af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, støttet af generalsekretariatet for Rådet og med teknisk bistand fra Europa-Kommissionen, med henblik på at evaluere deres effektive gennemførelse Hvis disse jurisdiktioner undlader at opfylde tilsagn inden den fastsatte tidsfrist, vil Rådet revurdere spørgsmålet om mulig opførelse af de pågældende jurisdiktioner på en liste, jf. bilag I I forbindelse med jurisdiktioner, der giver anledning til bekymring ved ikke at opfylde kriteriernes krav, bør Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen vedblive med at tilstræbe at opnå deres politiske tilsagn på højt plan, med en konkret tidsfrist, og effektivt tage fat på de problemer, der er konstateret under screeningsprocessen De bilaterale drøftelser bør navnlig tage sigte på: a) at undersøge og finde løsninger på konstaterede problemer med disse jurisdiktioners skattesystemer og -politikker og b) at opnå de tilsagn, der er hensigtsmæssige og nødvendige for at afhjælpe situationen Under overvågningen af tilsagnene bør der fortsat gøres status over det arbejde, der er blevet udført inden for Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet, OECD's inklusive ramme for kampen mod udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud og forummet om skadelig skattepraksis.

18 C 438/16 DA Den Europæiske Unions Tidende Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen bør vedblive med globalt at fremme kriterierne koordineret med det arbejde, der udføres af Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet, OECD's inklusive ramme for kampen mod udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud og forummet om skadelig skattepraksis Når det er relevant, kan overvågningen, hvis Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen har truffet afgørelse herom på grundlag af kriterier, som Rådet er nået til enighed om, udvides til at omfatte jurisdiktioner, der ikke var omfattet af screeningen i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen vil, støttet af generalsekretariatet for Rådet, vedblive med at gennemføre og føre tilsyn med denne proces i samarbejde med Gruppen på Højt Plan. Kommissionens tjenestegrene vil bistå Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen ved at foretage de nødvendige forberedelser af screeningsprocessen i overensstemmelse med de roller, der på nuværende tidspunkt er fastsat i henhold til adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, med særlig henvisning til tidligere og igangværende dialoger med tredjelande Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen bør vedblive med at udvikle passende praktiske ordninger for gennemførelse af disse retningslinjer EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner ajourføres af Rådet efter disse retningslinjer på grundlag af de oplysninger, der stilles til rådighed for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen. Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen vil arbejde på grundlag af oplysninger, som den har fået stillet til rådighed af bl.a. den pågældende jurisdiktion, Kommissionen og en eller flere medlemsstater Efter en afbalanceret gennemgang af alle indsamlede oplysninger aflægger Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen mindst en gang årligt rapport til Rådet om listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner for at sætte Rådet i stand til at beslutte, hvis det er relevant, at opføre jurisdiktioner på listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, hvis de ikke opfylder screeningskriterierne, eller til hurtigt at fjerne dem fra en sådan liste, hvis de opfylder betingelserne Generalsekretariatet for Rådet vil vedblive med at fungere som knudepunkt for at lette den i dette dokument beskrevne proces.

19 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/17 BILAG V Kriterier om gennemsigtighed på skatteområdet, fair beskatning og gennemførelse af tiltag til bekæmpelse af BEPS, som EU's medlemsstater forpligter sig til at fremme Følgende kriterier for god forvaltning på skatteområdet bør anvendes til at screene jurisdiktioner med henblik på udarbejdelse af en EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner i overensstemmelse med retningslinjerne for screening. Jurisdiktionernes overholdelse af reglerne vedrørende gennemsigtighed på skatteområdet, fair beskatning og gennemførelse af BEPS-foranstaltninger vurderes kumulativt i screeningsprocessen. 1. Gennemsigtighed på skatteområdet Kriterier, som en jurisdiktion bør opfylde for at blive anset for at overholde reglerne vedrørende gennemsigtighed på skatteområdet: 1.1. Første kriterium vedrørende OECD's standard for automatisk udveksling af oplysninger (fælles indberetningsstandard CRS-model): Jurisdiktionen bør have forpligtet sig til og have startet den lovgivningsmæssige proces til en effektiv gennemførelse af CRS-modellen med første udveksling senest i 2018 (vedrørende året 2017) og have indført ordninger, så de er i stand til at udveksle oplysninger med alle medlemsstaterne, senest inden udgangen af 2017, enten ved at undertegne den multilaterale aftale om kompetent myndighed eller gennem bilaterale aftaler, Fremtidigt kriterium vedrørende CRS-modellen gældende fra 2018: Jurisdiktionen bør mindst have status af»largely Compliant«ifølge det globale forum med hensyn til den automatiske udveksling af oplysninger (CRSmodellen), og 1.2. Jurisdiktionen bør mindst have status af»largely Compliant«ifølge det globale forum vedrørende OECD's standard for udveksling af oplysninger efter anmodning under behørigt hensyn til den hurtige procedure, og 1.3. (for suveræne stater) Jurisdiktionen bør enten: i) have ratificeret, være nået til enighed om at ratificere, have påbegyndt ratificeringsprocessen eller have forpligtet sig til ikrafttrædelsen, inden for en rimelig tidshorisont, af OECD's multilaterale konvention om gensidig administrativ bistand i skattesager, som ændret, eller ii) senest den 31. december 2018 have et netværk af aktive ordninger med henblik på udveksling, der er tilstrækkelig bredt til at dække alle medlemsstater, og som effektivt giver mulighed for både udveksling af oplysninger efter anmodning og automatisk udveksling af oplysninger, (for ikkesuveræne jurisdiktioner) Jurisdiktionen bør enten: i) deltage i den multilaterale konvention om gensidig administrativ bistand som ændret, der enten allerede er i kraft eller forventes at træde i kraft for dem inden for en rimelig tidshorisont, eller ii) have et netværk af aktive ordninger med henblik på udveksling eller have taget de fornødne skridt til inden for en rimelig tidshorisont at sætte sådanne aftaler med henblik på udveksling i kraft, der er tilstrækkelig brede til at dække alle medlemsstater, og som giver mulighed for både udveksling af oplysninger efter anmodning og automatisk udveksling af oplysninger Fremtidigt kriterium: I betragtning af initiativet til fremtidig global udveksling af oplysninger om egentligt ejerskab vil spørgsmålet om egentligt ejerskab blive indarbejdet på et senere tidspunkt som et fjerde gennemsigtighedskriterium for screening. Indtil den 30. juni 2019 bør følgende undtagelse finde anvendelse: En jurisdiktion kan anses for at opfylde kriterierne vedrørende gennemsigtighed på skatteområdet, hvis den opfylder mindst to af kriterierne 1.1, 1.2 og 1.3. Denne undtagelse gælder ikke for jurisdiktioner, der har status af»non Compliant«for så vidt angår kriterium 1.2, eller som ikke senest den 30. juni 2018 mindst har status af»largely Compliant«for så vidt angår nævnte kriterium.

20 C 438/18 DA Den Europæiske Unions Tidende Lande og jurisdiktioner, der optræder på den liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, som OECD og medlemmerne af G20 i øjeblikket er ved at udarbejde, vil kunne optages på EU-listen, uanset om de er blevet udvalgt til screeningen eller ej. 2. Fair beskatning Kriterier, som en jurisdiktion bør opfylde for at blive anset for at overholde reglerne vedrørende fair beskatning: 2.1. Jurisdiktionen bør ikke have nogen skattebegunstigelsesforanstaltninger, der kan betragtes som skadelige i henhold til kriterierne i resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 1. december 1997, om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning ( 1 ) og 2.2. Jurisdiktionen bør ikke fremme offshorekonstruktioner eller -ordninger, der skal tiltrække overskud, som ikke afspejler en reel økonomisk aktivitet i jurisdiktionen. 3. Gennemførelse af tiltag til bekæmpelse af BEPS 3.1. Indledende kriterium, som en jurisdiktion bør opfylde for at blive anset for at overholde reglerne vedrørende gennemførelsen af tiltag til bekæmpelse af BEPS: Jurisdiktionen bør inden udgangen af 2017 forpligte sig til at overholde OECD's aftalte minimumsstandarder for bekæmpelse af BEPS og sikre deres konsekvente gennemførelse Fremtidigt kriterium, som en jurisdiktion bør opfylde for at blive anset for at overholde reglerne vedrørende gennemførelsen af tiltag til bekæmpelse af BEPS (anvendes når undersøgelserne af de aftalte minimumsstandarder inden for den inklusive ramme er afsluttet): Jurisdiktionen bør modtage en positiv vurdering ( 2 ) for effektivt at have gennemført OECD's aftalte minimumsstandarder for bekæmpelse af BEPS. ( 1 ) EFT C 2 af , s. 2. ( 2 ) Når der er opnået enighed om metoden, vil kriteriets ordlyd blive revideret af Rådet i overensstemmelse hermed.

21 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/19 BILAG VI Kriterium 1.3 (udstrækningen af den rimelige tidshorisont) 1. I overensstemmelse med punkt 13 i retningslinjerne screeningen af jurisdiktioner i bilaget til Rådets konklusioner bør Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen på grundlag af objektive kriterier fastlægge udstrækningen af den rimelige tidshorisont, der er nævnt i kriterium Med henblik på anvendelse af kriterium 1.3 fastlægges udstrækningen af den rimelige tidshorisont, der er nævnt i kriterium 1.3, således: 3. Med hensyn til kriterium 1.3, punkt i) (underpunkt vedrørende suveræne stater), henviser»inden for en rimelig tidshorisont«til ikrafttrædelsen af OECD's multilaterale konvention om gensidig administrativ bistand, som ændret, for en given jurisdiktion og ikke til tilsagnet. 4. Med hensyn til kriterium 1.3, punkt i), og 1.3, punkt ii) (underpunkter vedrørende ikkesuveræne jurisdiktioner), henviser»inden for en rimelig tidshorisont«til henholdsvis ikrafttrædelsen af OECD's multilaterale konvention om gensidig administrativ bistand, som ændret, for jurisdiktionen, og ikrafttrædelsen for jurisdiktionen af et netværk af ordninger med henblik på udveksling, der er tilstrækkeligt bredt til at omfatte alle medlemsstater. 5. Udstrækningen af den rimelige tidshorisont vil for disse tre punkter være identisk med den frist, der anvendes i kriterium 1.3, punkt ii), i relation til suveræne stater: 31. december 2018 (dvs. den samme frist, som gælder for ikrafttrædelsen for en suveræn tredje jurisdiktion af et netværk af ordninger med henblik på udveksling, der er tilstrækkelig bredt til at omfatte alle medlemsstater). 6. Med forbehold af fristen den 31. december 2018 bør den rimelige tidshorisont ikke strække sig ud over den tid, der er nødvendig for: a) afslutningen af de proceduremæssige skridt i henhold til national lovgivning b) vedtagelsen og ikrafttrædelsen af eventuelle nødvendige ændringer af den nationale lovgivning og c) overholdelsen af eventuelle andre objektive frister, som det formelle tilsagn kunne medføre (f.eks.: for en jurisdiktion, som giver samtykke til at være bundet af den multilaterale konvention om gensidig administrativ bistand, træder den i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor der er sket deponering af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet). 7. Udstrækningen af den rimelige tidshorisont kan kun forlænges ved konsensus i en gruppe vedrørende adfærdskodeksen for en specifik ikkesuveræn jurisdiktion og kun i behørigt begrundede tilfælde.

22 C 438/20 DA Den Europæiske Unions Tidende BILAG VII Anvendelsesområdet for kriterium Med henblik på anvendelse af kriterium 2.2 bør manglen på en selskabsskat eller anvendelsen af en nominel selskabsskattesats på nul eller næsten nul i en jurisdiktion betragtes som omfattet af litra A i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning af 1. december 1997 (adfærdskodeksen) ( 1 ). 2. I denne henseende, hvor kriterium 2.1 er uanvendeligt udelukkende som følge af, at den pågældende jurisdiktion ikke opfylder kriteriet om»genveje«i henhold til litra B i adfærdskodeksen ( 2 ) på grund af»manglen på et selskabsskattesystem eller anvendelsen af en nominel selskabsskattesats på nul eller næsten nul«( 3 ), bør de fem faktorer, der er fastlagt i litra B i adfærdskodeksen, anvendes analogt for at vurdere, om kriterium 2.2 ( 4 ) er opfyldt. 3. I forbindelse med kriterium 2.2 kan manglen på en selskabsskat eller anvendelsen af en nominel selskabsskattesats på nul eller næsten nul ikke alene være en grund til at konkludere, at en jurisdiktion ikke opfylder kravene i kriterium En jurisdiktion bør anses for ikke at overholde kriterium 2.2, hvis den nægter at indlede en meningsfuld dialog eller ikke giver de oplysninger eller forklaringer, som Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen med rimelighed kan kræve, eller på anden vis undlader at samarbejde med Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, når den skal sikre sig, at jurisdiktionen overholder kriterium 2.2, i forbindelse med gennemførelsen af screeningen. A. GENERELLE RAMMER Mandat til analog anvendelse af kodeksprøven 1. Kriterium fra Økofinrådets konklusioner af 8. november 2016 Jurisdiktionen bør ikke fremme offshorekonstruktioner eller -ordninger, der skal tiltrække overskud, som ikke afspejler en reel økonomisk aktivitet i jurisdiktionen. 2. Anvendelsesområdet for kriterium 2.2 (Økofinrådet, februar 2017) 1. Med henblik på anvendelse af kriterium 2.2 bør manglen på en selskabsskat eller anvendelsen af en nominel selskabsskattesats på nul eller næsten nul i en jurisdiktion betragtes som omfattet af litra A i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning af 1. december 1997 (adfærdskodeksen) ( 1 ). 2. I denne henseende, hvor kriterium 2.1 er uanvendeligt udelukkende som følge af, at den pågældende jurisdiktion ikke opfylder kriteriet om»genveje«i henhold til litra B i adfærdskodeksen ( 2 ) på grund af»manglen på et selskabsskattesystem eller anvendelsen af en nominel selskabsskattesats på nul eller næsten nul«( 3 ), bør de fem faktorer, der er fastlagt i litra B i adfærdskodeksen, anvendes analogt for at vurdere, om kriterium 2.2 ( 4 ) er opfyldt. 3. I forbindelse med kriterium 2.2 kan manglen på en selskabsskat eller anvendelsen af en nominel selskabsskattesats på nul eller næsten nul ikke alene være en grund til at konkludere, at en jurisdiktion ikke opfylder kravene i kriterium En jurisdiktion bør anses for ikke at overholde kriterium 2.2, hvis den nægter at indlede en meningsfuld dialog eller ikke giver de oplysninger eller forklaringer, som Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen med rimelighed kan kræve, eller på anden vis undlader at samarbejde med Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, når den skal sikre sig, at jurisdiktionen overholder kriterium 2.2, i forbindelse med gennemførelsen af screeningen. ( 1 )»Uden at medlemsstaternes og Fællesskabets respektive beføjelser herved berøres, omhandler denne adfærdskodeks for erhvervsbeskatning foranstaltninger, som har eller kan have en væsentlig virkning på lokaliseringen af erhvervsaktiviteter i Fællesskabet.«(EFT C 2 af , s. 3). ( 2 )»Inden for det anvendelsesområde, der er specificeret i litra A, betragtes som potentielt skadelige og dermed omfattet af denne kodeks skatteforanstaltninger, hvis de medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau, herunder nulbeskatning, i forhold til dem, der normalt gælder i den pågældende medlemsstat. Et sådant beskatningsniveau kan følge af den nominelle skattesats, skattegrundlaget eller enhver anden relevant faktor.«(eft C 2 af , s. 3). ( 3 ) Dette kan følge af den nominelle skattesats, skattegrundlaget eller enhver anden relevant faktor. ( 4 ) Kriterium 2.2 lyder som følger:»jurisdiktionen bør ikke fremme offshorekonstruktioner eller ordninger, der skal tiltrække overskud, som ikke afspejler en reel økonomisk aktivitet i jurisdiktionen.«

23 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/21 3. Generelle bemærkninger Anvendelsesområdet for kriterium 2.2 som fastlagt af Økofinrådet betragter manglen på en selskabsskattesats eller en nominel skattesats på nul eller næsten nul i en jurisdiktion som en»foranstaltning«, der har en væsentlig virkning på lokaliseringen af erhvervsaktiviteter (adfærdskodeksens litra A). I denne henseende har kriterium 2.2 til formål at kontrollere, om denne»foranstaltning«fremmer offshorekonstruktioner eller -ordninger, der skal tiltrække overskud, som ikke afspejler en reel økonomisk aktivitet i jurisdiktionen. Kriterium 2.2 finder kun anvendelse, når standardkodeksvurderingen (dvs. kriterium 2.1) ikke kan anvendes, fordi der i en tredjelandsjurisdiktion mangler et selskabsskattesystem, eller fordi jurisdiktionen anvender en nominel selskabsskattesats på nul eller næsten nul. Kriterium 2.2 vurderer en jurisdiktions retlige ramme og visse former for økonomisk dokumentation med hensyn til de fem kriterier, der er fastlagt i adfærdskodeksens litra B, som skal fortolkes analogt. Fordele indrømmet af en tredjelandsjurisdiktion, der har en væsentlig virkning på lokaliseringen af erhvervsaktiviteter, skal ses i sammenhæng med en nominel selskabsskattesats på nul eller næsten nul og i sammenhæng med manglen på selskabsbeskatning, i begge tilfælde i det omfang standardkodeksprøven ikke kunne anvendes. Sidstnævnte forhold skal faktisk i sig selv betragtes som fordele, der skal vurderes i henhold til kodeksprøven. I almindelighed bør enhver vejledning, som Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen har udviklet gennem årene med henblik på vurdering af skatteforanstaltninger, der er omfattet af adfærdskodeksen fra 1998, anvendes sammenhængende og analogt i forbindelse med denne prøve ( 1 ). En jurisdiktion kan kun anses for ikke at opfylde dette kriterium ud fra vurderingen, når»offshorekonstruktioner eller -ordninger, der skal tiltrække overskud, som ikke afspejler en reel økonomisk aktivitet i jurisdiktionen«, skyldes regler eller praksis, også uden for beskatningsområdet, som en jurisdiktion med rimelighed kan blive anmodet om at ændre, eller skyldes manglen på sådanne regler og krav, der er nødvendige for at bestå denne prøve, og som en jurisdiktion med rimelighed kan blive anmodet om at indføre. Indførelsen af et selskabsskattesystem eller en positiv selskabsskattesats er ikke blandt de foranstaltninger, som en tredjelandsjurisdiktion kan blive anmodet om at træffe for at opfylde kravene i henhold til denne prøve, eftersom manglen på et selskabsskattegrundlag eller en skattesats på nul eller næsten nul ikke i sig selv kan anses for at være et kriterium for at vurdere, at en jurisdiktion ikke opfylder kravene. Ikke desto mindre indebærer kriterium 2.2 automatisk manglende opfyldelse for jurisdiktioner, der nægter at samarbejde med EU om vurderingen af deres retlige ramme. B. PRØVE VEDRØRENDE»GENVEJE«1. Kriteriet om»genveje«som ordlyden er nu i adfærdskodeksen»inden for det anvendelsesområde, der er specificeret i litra A, betragtes som potentielt skadelige og dermed omfattet af denne kodeks skatteforanstaltninger, hvis de medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau, herunder nulbeskatning, i forhold til dem, der normalt gælder i den pågældende medlemsstat.«2. Retningslinjer for analog anvendelse Hvordan prøven vedrørende»genveje«fungerer synes at fremgå klart af anvendelsesområdet for kriterium 2.2, som Økofinrådet fastlagde i februar i år. Denne prøve er navnlig bestået, når»kriterium 2.1 er uanvendeligt udelukkende som følge af, at den pågældende jurisdiktion ikke opfylder kriteriet om genveje i henhold til litra B i adfærdskodeksen på grund af manglen på et selskabsskattesystem eller anvendelsen af en nominel selskabsskattesats på nul eller næsten nul«. ( 1 ) Jf. dok /98 af »Code of Conduct (Business Taxation) Interpretation of Criteria«og senere ajourføringer heraf.

24 C 438/22 DA Den Europæiske Unions Tidende C. KRITERIUM 1 OG 2 1. Den aktuelle ordlyd af de nuværende kodekskriteriers kriterium 1»om fordelene kun indrømmes ikke-bosiddende, eller om de indrømmes med hensyn til transaktioner, der foretages med ikke-bosiddende«2. Den aktuelle ordlyd af de nuværende kodekskriteriers kriterium 2»om fordelene er fuldstændig adskilt fra en medlemsstats egen økonomi, således at de ikke påvirker det nationale skattegrundlag«3. Retningslinjer for analog anvendelse I forbindelse med anvendelsen af kriterium 2.2 bør»fordele«forstås som eksistensen af nulbeskatning eller næsten nulbeskatning eller manglen på selskabsskat. De nuværende kodekskriteriers faktor 1 og faktor 2 indeholder to hovedelementer: a) retlig fuldstændig adskillelse og b) faktisk fuldstændig adskillelse. Retlig fuldstændig adskillelse forekommer, når der kun indrømmes fordele til ikkebosiddende ved love og andre retsforskrifter, der regulerer virksomheders etablering og drift i en given jurisdiktion. Når der ikke findes et effektivt selskabsskattesystem, bør det vurderes, om aspekter af den retlige ramme, herunder aspekter, der ikke vedrører selskabsskat, virkelig sikrer en situation med fuldstændig adskillelse. Et eksempel herpå er ikkeskattemæssige krav for selskaber for at give mulighed for hjemsted eller for adgang til den prøvede jurisdiktions nationale marked. Til dette formål vurderes alle foranstaltninger, der fører til forskellig behandling af nationale selskaber og selskaber, der er ejet af ikkebosiddende, eller hvis aktiviteter ikke har forbindelse til det nationale marked. Hvis en jurisdiktion f.eks. kun indrømmer et selskab»fordele«, hvis det afholder sig fra aktiviteter i den lokale økonomi (kriterium 2), eller kun i det omfang sådanne aktiviteter afhænger af en specifik erhvervslicens (kriterium 1 og 2), eller kun i det omfang aktiviteterne udføres af ikkebosiddende (kriterium 1), kan dette vurderes som et muligt element i et system til fuldstændig adskillelse, der er indført. Analogt kan dette også være relevant for andre skatter (dvs. ikke selskabsskat). Faktisk fuldstændig adskillelse henviser normalt til en situation, hvor et land ikke udtrykkeligt kun indrømmer ikkebosiddende en fordel, selv om det faktisk kun eller næsten kun er ikkebosiddende, der gør brug af den. Med hensyn til den faktiske fuldstændige adskillelse undersøges det normalt, hvor mange af de skattesubjekter, som nyder godt af fordelen, der faktisk er ikkebosiddende. Hvis f.eks. alle eller næsten alle de subjekter, der nyder godt af nulbeskatning, er ikkebosiddende (herunder nationale selskaber med udenlandsk ejede aktier), vil underkriterium 1 b) og 2 b) blive betragtet som opfyldt (dvs. jurisdiktionen vil blive anset for ikke at opfylde kravene i dette trin af kodeksprøven). D. KRITERIUM 3 1. Den aktuelle ordlyd af de nuværende kodekskriteriers kriterium 3»om fordelene kan indrømmes, uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i den pågældende medlemsstat, der tilbyder disse skattefordele«2. Retningslinjer for analog anvendelse For at vurdere, om fordele indrømmes uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse, skal det konstateres: om en jurisdiktion kræver, at et selskab eller et andet foretagende (f.eks. til dets registrering og/eller dets drift) udfører realøkonomiske aktiviteter eller har egentlig økonomisk tilstedeværelse:»realøkonomisk aktivitet«vedrører arten af den aktivitet, der drager fordel af den pågældende ikkebeskatning.

25 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/23»Egentlig økonomisk tilstedeværelse«vedrører de faktiske udslag af den aktivitet, der drager fordel af den pågældende ikkebeskatning. Eksempelvis og under antagelse af, at de elementer, som Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen har behandlet tidligere, også er relevante for denne analyse, bør den aktuelle vurdering omfatte følgende elementer under hensyntagen til den pågældende industris/sektors karakteristika: passende antal ansatte, passende niveau for årlige udgifter, der skal afholdes, fysiske kontorer og lokaler, investeringer eller relevante aktivitetstyper, der skal udføres. om der er en passende retlig og faktisk forbindelse mellem realøkonomisk aktivitet, der udføres i jurisdiktionen, og de overskud, der ikke beskattes om de offentlige myndigheder, herunder en jurisdiktions skattemyndigheder, er i stand til at foretage (og faktisk foretager) undersøgelser af udførelsen af realøkonomiske aktiviteter og en egentlig økonomisk tilstedeværelse på dens område og udveksler relevante oplysninger med andre skattemyndigheder om der er nogen sanktioner for ikke at opfylde kravet om egentlige aktiviteter. E. KRITERIUM 4 1. Den aktuelle ordlyd af de nuværende kodekskriteriers kriterium 4»om grundlaget for overskudsbestemmelsen med hensyn til aktiviteter inden for en multinational gruppe af selskaber afviger fra internationalt godkendte principper, specielt de principper, der er aftalt inden for rammerne af OECD«2. Retningslinjer for analog anvendelse Ved vurderingen af, om grundlaget for overskudsbestemmelsen overholder internationalt vedtagne standarder (f.eks. OECD's TP-retningslinjer eller andre tilsvarende regnskabsstandarder), bør det allerførst kontrolleres, om og i hvilket omfang denne analyse er relevant for jurisdiktioner, der ikke anvender et selskabsskattesystem. Til dette formål synes det at være relevant at mene, at en jurisdiktion, der ikke anvender et selskabsskattesystem, ikke bør indvirke negativt på en hensigtsmæssig allokering af overskud, der afviger fra internationalt vedtagne standarder. Jurisdiktionerne bør tage passende skridt til at sikre, at beskatningslande er i stand til at udøve deres beskatningsrettigheder, dvs. via rapportering per land, gennemsigtighed og andre former for informationsdeling. Når det er relevant, bør det konstateres, om OECD's anerkendte principper eller tilsvarende regnskabsstandarder for overskudsbestemmelse er blevet godkendt i en given jurisdiktion. I den henseende er det afgørende at konstatere, hvordan disse regler er gennemført og konsolideret i de pågældende jurisdiktioner. I mangel af selskabsbeskatning i en given jurisdiktion kan alternative regler for koncerninterne afregningspriser også tages i betragtning, idet det efterprøves, om de er sammenlignelige og forenelige med internationalt anerkendte principper (f.eks. en tilgang med fair markedsværdi i henhold til internationale regnskabsprincipper). Dette kriterium skal forhindre, at multinationale selskaber kan benytte regler for intern afregning, der afviger fra OECD's retningslinjer for koncerninterne afregningspriser, for at allokere deres overskud til nulskatjurisdiktioner. Svar på spørgsmål fra 2.9 til bør give tilstrækkelige oplysninger om, hvordan overskud bestemmes, ved at fremhæve vigtige afvigelser fra internationalt vedtagne standarder. F. KRITERIUM 5 1. Den aktuelle ordlyd af de nuværende kodekskriteriers kriterium 5»om skatteforanstaltningerne mangler gennemsigtighed, herunder den situation, hvor lovregler lempes på administrativt niveau på en uigennemsigtig måde«2. Retningslinjer for analog anvendelse Kriterium 5 skal vurdere, om visse træk ved et retssystem, herunder etablering af en virksomhed på dets område, ikke er tilstrækkeligt gennemsigtige. Mere specifikt skal det vurderes, om elementer i retssystemet, herunder tildeling af skattemæssigt hjemsted eller etablering af selskaber, kan foregå på et vilkårligt grundlag, eller om det er lovbundet, og samtidig skal det konstateres, om lovbestemmelser, herunder ikkeskattemæssige bestemmelser, kan anses for at være vilkårlige i spørgsmål vedrørende etablering af et selskab i den pågældende jurisdiktion.

26 C 438/24 DA Den Europæiske Unions Tidende Denne faktor skal forhindre, at en jurisdiktion har utilstrækkelig gennemsigtighed inden for sin retlige ramme, i betragtning af at fordele som omhandlet i denne kodeksprøve hidrører fra registrering af et selskab i en jurisdiktion. Svar på spørgsmål fra 2.13 til 2.16 bør give tilstrækkelige oplysninger om, hvordan gennemsigtigheden sikres i en jurisdiktion med hensyn til visse skridt, som selskaber skal tage for at nyde godt af de deri fastsatte fordele.

27 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/25 Bekendtgørelse til en person, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2014/119/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (2017/C 438/05) Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for Viktor Ivanovych Ratushniak, der er opført i bilaget til Rådets afgørelse 2014/119/FUSP ( 1 ) og i bilag I til Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 ( 2 ) om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine. Rådet overvejer at fastholde de restriktive foranstaltninger over for ovennævnte person. Det bekendtgøres hermed for ovennævnte person, at han inden den 3. januar 2018 kan indgive en anmodning til Rådet om at få tilsendt de elementer, som Rådet er i besiddelse af i sit dossier vedrørende hans opførelse på listen, på følgende adresse: Rådet for Den Europæiske Union Generalsekretariatet GD C 1C Rue de la Loi/Wetstraat Bruxelles/Brussel BELGIEN adresse: sanctions@consilium.europa.eu I den forbindelse gøres den pågældende person opmærksom på Rådets regelmæssige revision af listen over opførte personer i afgørelse 2014/119/FUSP og afgørelse (EU) nr. 208/2014. ( 1 ) EUT L 66 af , s. 26. ( 2 ) EUT L 66 af , s. 1.

28 C 438/26 DA Den Europæiske Unions Tidende EUROPA-KOMMISSIONEN Euroens vekselkurs ( 1 ) 18. december 2017 (2017/C 438/06) 1 euro = Valuta Kurs USD amerikanske dollar 1,1795 JPY japanske yen 132,66 DKK danske kroner 7,4440 GBP pund sterling 0,88208 SEK svenske kroner 9,9588 CHF schweiziske franc 1,1652 ISK islandske kroner NOK norske kroner 9,8573 BGN bulgarske lev 1,9558 CZK tjekkiske koruna 25,685 HUF ungarske forint 313,67 PLN polske zloty 4,2070 RON rumænske leu 4,6228 TRY tyrkiske lira 4,5253 AUD australske dollar 1,5392 Valuta Kurs CAD canadiske dollar 1,5185 HKD hongkongske dollar 9,2194 NZD newzealandske dollar 1,6836 SGD singaporeanske dollar 1,5904 KRW sydkoreanske won 1 282,23 ZAR sydafrikanske rand 15,1661 CNY kinesiske renminbi yuan 7,8055 HRK kroatiske kuna 7,5430 IDR indonesiske rupiah ,64 MYR malaysiske ringgit 4,8141 PHP filippinske pesos 59,551 RUB russiske rubler 69,1462 THB thailandske bath 38,499 BRL brasilianske real 3,8734 MXN mexicanske pesos 22,4718 INR indiske rupee 75,7645 ( 1 ) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

29 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/27 Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Fusionskontrol på dets møde den 4. juli 2016 om et udkast til afgørelse i sag M.7724 ASL/Arianespace Referent: LITAUEN (2017/C 438/07) Transaktionen 1. Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion er en fusion som defineret i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b). EU-dimension 2. Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte fusion har EU-dimension, jf. fusionsforordningens artikel 1, stk. 2. Produktmarkeder og geografiske markeder 3. Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at de relevante produktmarkeder er: 3.1. Markederne for satellitopsendelse 3.2. Markederne for satellitter 3.3. Markederne for de af Arianespace anvendte løfteraketter 3.4. Markederne for nyttelastadaptere og nyttelastdispensere 3.5. Markederne for rumforsikring og 3.6. Markederne for satellitdrift 4. Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at de relevante geografiske markeder er: 4.1. Markederne for satellitopsendelse 4.2. Markederne for satellitter 4.3. Markederne for de af Arianespace anvendte løfteraketter 4.4. Markederne for nyttelastadaptere og nyttelastdispensere 4.5. Markederne for rumforsikring og 4.6. Markederne for satellitdrift Konkurrencevurdering 5. Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at fusionen vil føre til, at den effektive konkurrence vil blive betydeligt hæmmet på markederne for i) satellitopsendelse og ii) satellitter på grund af udveksling af følsomme oplysninger fra i) Arianespace til Airbus om andre satellitproducenter og ii) fra Airbus til Arianespace om andre satellitopsendere. 6. Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at de endelige tilsagn fra den anmeldende part af 20. maj 2016 løser de konkurrenceproblemer, der blev påvist af Kommissionen. 7. Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at fusionen ikke vil få betydeligt konkurrencehæmmende virkninger på grund af forbindelserne mellem parternes aktiviteter inden for 7.1. markederne for satellitopsendelse og markederne for satellitter 7.2. markederne for de af Arianespace anvendte løfteraketter og markederne for opsendelsestjenester 7.3. markederne for satellitopsendelse og markederne for nyttelastadaptere og -dispensere 7.4. markederne for rumforsikring og markederne for satellitdrift og for satellitter og 7.5. markederne for satellitopsendelse og markederne for satellitdrift.

30 C 438/28 DA Den Europæiske Unions Tidende Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion på betingelse af, at de endelige tilsagn, som den anmeldende part afgav den 20. maj 2016, opfyldes fuldt ud, ikke kan antages at ville hæmme den effektive konkurrence betydeligt på det indre marked eller en væsentlig del af det. Forenelighed med det indre marked 9. Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte fusion derfor bør erklæres forenelig med det indre marked og EØS-aftalen efter fusionsforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, samt EØS-aftalens artikel 57.

31 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/29 Høringskonsulentens endelige rapport ( 1 ) ASL/Arianespace (M.7724) (2017/C 438/08) 1. Den 8. januar 2016 modtog Europa-Kommissionen anmeldelse af en planlagt fusion (»den planlagte transaktion«), hvorved Airbus Safran Launchers (»ASL«, Frankrig), som er et joint venture mellem Airbus Group S.E. (»Airbus«, Nederlandene) og Safran S.A. (»Safran«, Frankrig), erhverver enekontrol over Arianespace Participation S.A. og Arianespace S.A. (under ét»arianespace«, Frankrig). Airbus, Safran og ASL betegnes i det følgende som»parterne«. 2. Den 1. februar 2016 underrettede Kommissionen på et statusmøde parterne om de konkurrenceproblemer, som dens foreløbige vurdering af den planlagte transaktion havde påvist. Parterne fremsendte derefter den 5. februar 2016 et tilbud om tilsagn og den 9. februar 2016 et revideret tilbud om tilsagn. 3. Den 26. februar 2016 vedtog Kommissionen en afgørelse om at indlede proceduren i fusionsforordningens ( 2 ) artikel 6, stk. 1, litra c). I denne afgørelse tilkendegav Kommissionen, at de tilbudte tilsagn ikke sikrede en fuldstændig løsning på de konkurrenceproblemer, der var blevet påvist under den første undersøgelsesfase. 4. Den 11. marts 2016 fremsendte parterne skriftlige bemærkninger til åbningsafgørelsen. 5. Den 22. marts 2016 gav jeg efter en begrundet anmodning herom en af ASL's konkurrenter, Avio s.p.a., adgang til at blive hørt som interesseret tredjepart, jf. artikel 5 i afgørelse 2011/695/EU. Den 24. juni 2016 gav jeg desuden efter en begrundet anmodning herom MacDonald, Dettwiler and Associates Ltd. (Canada) og dettes datterselskab, Space Systems/Loral (USA), som er en af Airbus' konkurrenter, adgang til at blive hørt som interesserede tredjeparter. 6. Den 1. april 2016 blev andenfasebehandlingen af den anmeldte transaktion forlænget med 10 arbejdsdage, jf. fusionsforordningens artikel 10, stk. 3, andet afsnit, tredje punktum. Den 27. april 2016 besluttede Kommissionen at forlænge andenfasebehandlingen med yderligere 10 arbejdsdage i henhold til samme bestemmelser. 7. Parterne fremsendte et nyt tilbud om tilsagn den 4. maj På baggrund af feedback fra Kommissionens målrettede markedstest af denne tilsagnspakke fremsendte parterne den 20. maj 2016 en revideret tilsagnspakke. 8. Kommissionen udsendte ikke nogen klagepunktsmeddelelse efter fusionsgennemførelsesforordningens ( 3 ) artikel 13, stk. 2. Der var derfor ingen formel mundtlig høring efter denne forordnings artikel I afgørelsesudkastet erklæres den anmeldte transaktion, som ændret ved de tilsagn, parterne afgav den 20. maj 2016, forenelig med det indre marked og med EØS-aftalen på en række betingelser, der skal sikre parternes opfyldelse af disse tilsagn. 10. Jeg har i overensstemmelse med artikel 16 i afgørelse 2011/695/EU undersøgt, om udkastet til afgørelse kun omhandler klagepunkter, som parterne har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger til, og jeg har draget den konklusion, at det er tilfældet. ( 1 ) I henhold til artikel 16 og 17 i afgørelse 2011/695/EU vedtaget af formanden for Europa-Kommissionen af 13. oktober 2011 om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (EUT L 275 af , s. 29) (»afgørelse 2011/695/EU«). ( 2 ) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 24 af , s. 1) (»fusionsforordningen«). ( 3 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2004 af 7. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 133 af , s. 1).

32 C 438/30 DA Den Europæiske Unions Tidende Som helhed finder jeg, at parternes ret til en effektiv udøvelse af deres procedurerettigheder er blevet respekteret i denne sag. Bruxelles, den 11. juli Joos STRAGIER

33 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/31 Resumé af Kommissionens afgørelse af 20. juli 2016 om en fusions forenelighed med det indre marked og EØS-aftalen Sag M.7724 ASL/Arianespace (meddelt under nummer C(2016) 4621) (Kun den engelske udgave er autentisk) (2017/C 438/09) Den 20. juli 2016 vedtog Kommissionen en afgørelse i en fusionssag efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser ( 1 ), særlig artikel 8, stk. 1. En ikkefortrolig udgave af afgørelsens fulde ordlyd kan findes på sagens autentiske sprog på GD COMP's websted: comm/competition/index_en.html. I. PARTERNE OG TRANSAKTIONEN (1) Den 8. januar 2016 modtog Kommissionen i overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 4 anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved ASL, som er et joint venture mellem Airbus Group S.E. (»Airbus«, Nederlandene) og Safran S.A. (»Safran«, Frankrig), erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over Arianespace Participation S.A. og Arianespace S.A. (under ét»arianespace«, Frankrig) gennem opkøb af alle Centre National d'etudes Spatiales«(»CNES«) hidtidige aktier i Arianespace (»transaktionen«). ASL samt moderselskaberne Airbus og Safran betegnes i det følgende som»parterne«. (2) Arianespace er et selskab, der blev stiftet i 1980 af CNES som hovedaktionær sammen med de satellitvirksomheder, der deltog i Ariane-programmet, nærmere betegnet Airbus, Safran og 11 andre europæiske virksomheder, der repræsenterede de 10 europæiske lande, som via deres deltagelse i Det Europæiske Rumagentur (»ESA«) var med til at finansiere udviklingen af Ariane-løfteraketten. De oprindelige ejerforhold har indtil nu stort set ikke ændret sig. Arianespace opsender satelitter og andet rumudstyr for kommercielle og institutionelle kunder fra Guiana Space Center (»CSG«) i Kourou i Fransk Guyana. Med henblik herpå har selskabet af ESA fåe eneret på at markedsføre de ESA-finansierede løfteraketter Ariane og Vega. På grundlag af aftaler indgået mellem Rusland, ESA og Frankrig har Arianespace også eneret på at opsende kommercielt rumudstyr fra CSG ved brug af den russiske Soyuz-løfteraket. (3) ASL er et fransk selskab, der kontrolleres af Airbus og Safran i fællesskab (50/50) og rummer moderselskaberens aktiviteter inden for civile og militære rumraketter og sattellit-delsystemer og -udstyr. Stiftelsen af ASL blev anmeldt til Kommissionen den 8. oktober 2014 i sag M.7353 og på en række nærmere betingelser godkendt den 26. november (4) Airbus er et selskab oprettet efter nederlandsk ret med aktiviteter inden for luftfarts-, rum- og forsvarsindustrien. Det er noteret på børserne i Frankfurt, Madrid og Paris. Airbus har tre hoveddivisioner: (i) Airbus Division med fokus på produktion af trafikfly (68,4 % af koncernens samlede indtægter i 2014), (ii) Airbus Helicopters (9,8 % af koncernens samlede indtægter) og iii) Airbus Defence and Space (»Airbus DS«) med et omfattende produktsortiment inden for forsvars- og sikkerhedsudstyr og rumbaserede applikationer (20,9 % af koncernens samlede indtægter), herunder bl.a. subsystemer til løfteraketter (via koncernens spanske datterselskab, Airbus Defence and Space SAU,»Airbus DS SAU«) og satellitter. Airbus DS er også aktiv som satellitoperatør i forbindelse med kommunikations- og jordobservationssatelitter. (5) Safram er et fransk selskab, der er noteret på børsen i Paris, og som primært er aktiv inden for: i) fremdriftssystemer til luft- og rumfartsudstyr (53 % af koncernens indtægter), ii) udstyr til fly (20 % af koncernens samlede indtægter) og iii) forsvar og sikkerhed (18 % af koncernens indtægter). ( 1 ) EUT L 24 af , s. 1

34 C 438/32 DA Den Europæiske Unions Tidende II. RESUME (6) Fusionen blev anmeldt til Kommissionen den 8. januar (7) Den 26. februar 2016 fastslog Kommissionen, at transaktionen rejser alvorlig tvivl om dens forenelighed med det indre marked, og vedtog en afgørelse om at indlede proceduren efter fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c) (»artikel 6, stk. 1, litra c)-afgørelsen«). (8) Den tilbundsgående undersøgelse bekræftede de konkurrenceproblemer, Kommissionen havde påvist i relation til udveksling af følsomme oplysninger mellem Arianespace og Airbus. (9) Den anmeldende part afgav den 20. maj 2016 afgav parterne et sæt endelige tilsagn (»de endelige tilsagn«), der gjorde transaktionen forenelig med det indre marked. (10) Der foreslås derfor vedtaget en afgørelse om godkendelse af fusionen efter fusionsforordningens artikel 8, stk. 2. A. RELEVANTE PRODUKTMARKEDER III. BEGRUNDELSE 1. Markedet for de af Arianespace anvendte løfteraketter (11) Arianespace indkøber sine løfteraketter hos sine hovedleverandører (ASL for Ariane, ELV for Vega og TsSKB for Soyuz). ASL er hovedleverandøren af Ariane-løfteraketterne. (12) Kommissionen finder derfor, at der findes et marked for de af Arianespace anvendte løfteraketter, og at dette produktmarked er europæisk. 2. Markedet for opsendelsestjenester (13) Arianespace opsender satellitter og andet rumudstyr for institutionelle og kommercielle kunder. Opsendelsen sker til både geostationære og ikkegeostationære kredsløb. ASL er i begrænset omfang også aktiv på opsendelsesmarkedet via sit joint venture, Eurockot, der markedsfører Rockot-løfteraketten. Denne raket benyttes til ikke-geostationære opsendelser for både kommercielle og institutionelle kunder. (14) Kommissionen finder derfor, at der er to forskellige markeder for henholdsvis i) geostationære opsendelser og ii) ikke-geostationære opsendelser. Hvert af dem kan yderligere opdeles i i) åbne opsendelser og ii) bundne opsendelser (civile eller militære). Det resulterer i følgende særskilte relevante markeder: i) det åbne marked for geostationære opsendelser, ii) det åbne marked for ikke-geostationære opsendelser, iii) det bundne marked for geostationære opsendelser og iv) det bundne marked for ikke-geostationære opsendelser. I denne afgørelse er det ikke nødvendigt at tage endeligt stilling til, om der på markederne for ikke-geostationære desuden bør sondes mellem LEO- og MEO-opsendelser. (15) Med hensyn til markedets geografiske udstrækning finder Kommissionen, at i) de åbne markeder for opsendelsestjenester (både geostationære og ikke-geostationære) omfatter hele verden, og at ii) de bundne markeder for opsendelsestjenester (både geostationære og ikke-geostationære) er nationale eller regionale. 3. Markedet for satellitter (16) Airbus er en satellitproducent, der producerer både kommercielle, institutionelle og militære satellitter samt satellitter til satellitkonstellationer. (17) Kommissionen finder, at der er følgende relevante markeder: i) markedet for europæiske institutionelle satellitter, ii) markederne for nationale institutionelle satellitter i EU, iii) markederne for eksport af institutionelle satellitter, iv) markedet for kommercielle satellitter og v) markedet for militære satellitter. I denne afgørelse er det ikke nødvendigt at tage endeligt stilling til, om markedet for satellitter bør opdeles yderligere på grundlag af kredsløb (geostationære eller ikke-geostationære), og om der findes et særskilt marked for satellitkonstellationer. (18) Kommissionen finder, at i) markedet for kommercielle satellitter omfatter hele verden, at ii) markedet for europæiske institutionelle satellitter er et europæisk eller et nationalt marked, alt efter den ordregivende myndighed, at iii) markederne for eksport af institutionelle satellitter er et verdensmarked, og at iv) markedet for militære satellitter er et nationalt marked.

35 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/33 4. Markedet for nyttelastadaptere og dispensere (19) ASL har været aktiv som leverandør af nyttelastdispensere til Ariane 5 (til Galileo-konstellationen) og Soyuz (til Globalstar-konstellationen). Airbus DS SAU er aktiv som leverandør af nyttelastadaptere til Ariane 5. (20) Kommissionen finder, at i) markedet for nyttelastadaptere og ii) markedet for nyttelastdispensere udgør to særskilte produktmarkeder. Disse markeder er EØS-markeder eller verdensmarkeder og behøver ikke at blive afgrænset mere nøjagtigt. 5. Markedet for rumforsikring (21) Arianespace tilbyder sine kunder forsikringer via sit helejede datterselskab S3R. (22) Kommissionen finder det ikke nødvendigt at afgrænse produktmarkedet for rumforsikring nærmere. Også dette markeds geografiske afgrænsning kan stå åben. 6. Markedet for satellitdrift (23) Airbus er aktiv som satellitoperatør for i) jordobservationssatellitter (i eget navn og på vegne af europæiske rumagenturer) via divisionen Airbus DS Geo-Information Services (tidligere Spot Image and Infoterra) og ii) militære kommunikationssatellitter (primært på vegne af det britiske forsvarsministerium) via sit britiske datterselskab Paradigm. (24) Kommissionen finder det ikke nødvendigt at afgrænse produktmarkedet for satellitdrift nærmere. Den finder, at det geografiske marked er et verdensmarked. B. VURDERING AF KONKURRENCEFORHOLDENE (25) Airbus og ASL er aktive på markeder, der er vertikalt eller på anden vis forbundet med Arianespaces aktiviteter. Der er især forbindelser mellem Arianespaces aktiviteter som satellitopsender og i) ASL s aktiviteter som leverandør at Ariane-løfteraketterne til Arianespace, ii) Airbus DS SAU s aktiviteter som leverandør af nyttelastadaptere, iii) Airbus DS SAU s og ASL s aktiviteter som leverandører af nyttelastdispensere, iv) Airbus«aktiviteter som satellitproducent og v) Airbus«aktiviteter som satellitoperatør. Desuden bliver der ved fusionen også skabt forbindelse mellem Arianespaces forsikringsaktiviteter og Airbus«aktiviteter som i) satellitproducent og ii) satellitoperatør. 1. Konkurrencevurdering: forholdet mellem i) Arianespace som satellitopsender og ii) Airbus som satellitproducent Udveksling af følsomme oplysninger (26) I artikel 6, stk. 1, litra c)-afgørelsen blev der udtrykt alvorlige betænkeligheder ved risikoen for, at udveksling af følsomme oplysninger mellem Arianespace og Airbus kunne skade andre satellitproducenter og andre satellitopsendere. (27) Efter den tilbundsgående undersøgelse har Kommissionen draget den konklusion, at fusionen vil føre til, at den effektive konkurrence vil blive betydeligt hæmmet på grund af udveksling af følsomme oplysninger i) fra Arianespace til Airbus i forhold til andre satellitproducenter og ii) fra Airbus til Arianespace i forhold il andre satellitopsendere. (28) Ifølge Kommissionens undersøgelse har Arianespace adgang til følsomme oplysninger om satellitproducenter, især tekniske oplysninger om masse og tidsplaner, opsendelsens karakter, tyngdepunkt og kredsløbskrav, satellitkonstruktion osv. samt kommercielle oplysninger. De fortrolighedsklausuler (forpligtelser til ikke at videregive oplysninger), der for øjeblikket findes i kontrakterne mellem satellitproducenterne og Arianespace, giver ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke vil blive videregivet følsomme oplysninger fra Arianespace til Airbus. Kommissionen har derfor konkluderet, at Arianespace må antages at blive i stand til at videregive følsomme oplysninger om andre satellitproducenter til Airbus. (29) De oplysninger, Arianespace får fra satellitproducenterne, er desuden af en sådan karakter, at adgang hertil kunne give Airbus fordele i forhold til sine konkurrenter. Kommissionen har derfor konkluderet, at Arianespace må antages at få incitament til at give Airbus følsomme oplysninger om andre satellitproducenter.

36 C 438/34 DA Den Europæiske Unions Tidende (30) Desuden må udveksling af følsomme oplysninger fra Arianespace til Airbus om andre satellitproducenter antages at kunne få meget skadelige virkninger for konkurrencen på markedet for satellitter. Det beror på, at det vil resultere i i) mindre konkurrenceprægede udbud, da Airbus formentlig vil tilpasse sin strategi efter de oplysninger om konkurrenter, selskabet får adgang til og ii) mindre innovation på markedet, da konkurrenterne vil være mindre tilbøjelige til at innovere, hvis Airbus let kunne kopiere deres innovationer og få del i gevinsterne ved innovationer. (31) Kommissionen har desuden konkluderet, at Airbus har adgang til følsomme oplysninger om satellitopsendere, herunder om disponibel opsendelseskapacitet og priser samt nye udviklinger. Ligesom ved de oplysninger, Arianespace kan videregive til Airbus, er fortrolighedsklausulerne ikke til hinder for videregivelse af oplysninger til moder- eller søsterselskaber. Kommissionen har derfor konkluderet, at Airbus må antages at blive i stand til at give Arianespace følsomme oplysninger om andre satellitopsendere. (32) Kommissionen fandt også, at selv om Airbus allerede er medejer af Arianespace, må Airbus efter fusionen antages at have større tilbøjelighed til at videregive oplysninger om andre satellitopsendere til Arianespace. (33) Endelig drog Kommissionen den konklusion, at udveksling af følsomme oplysninger fra Airbus til Arianespace om andre satellitopsendere må antages at få betydelige konkurrenceskadelige virkninger på markedet for satellitopsendelse. Det skyldes, at Arianespace ved at få adgang til tekniske og kommercielle oplysninger om andre satellitopsendere vil kunne neutralisere enhver teknisk fordel, hvilket kan reducere konkurrenternes incitament til at innovere og konkurrere. Fortrængning af Airbus«konkurrenter på satellitmarkederne (34) I artikel 6, stk. 1, litra b)-afgørelsen blev der givet udtrykt for alvorlige betænkeligheder ved, at Arianespace efter fusionen vil kunne udnytte sin position på markedet for satellitopsendelse til at fremme salget af Airbus«satelitter og dermed fortrænge Airbus«konkurrenter på satellitmarkederne. (35) Man kunne f.eks. forestille sig, at parterne ydede rabatter til kunder, der køber Airbus«satellitter og Arianespaces opsendelsestjenester som en pakke og samtidig forhøjede priserne på de to komponenter, hvis de ikke købes sammen. Desuden kunne Arianespace tænkes at ville give Airbus positiv særbehandling ved tildeling af slots ved at give kunder, der har købt satellitten hos Airbus, bedre slots end kunder med andre satellitter. (36) Efter den tilbundsgående undersøgelse drog Kommissionen den konklusion, at fusionen ikke vil få betydelige konkurrencehæmmende virkninger i relation til fortrængning af konkurrenter på grund af forholdet mellem parternes aktiviteter på det åbne, verdensomspændende marked for geostationære opsendelser og det verdensomspændende marked for kommercielle satellitter. (37) Kommissionen fastslog for det første, at parterne efter fusionen ikke kunne antages at være i stand til at trænge Airbus«satellitproducerende konkurrenter ud af markedet. Det skyldes, i) at selv om Arianespace for øjeblikket er førende på markedet, findes der realistiske alternativer såsom SpaceX og ILS, ii) at markedet for satellitopsendelse er et dynamisk og konkurrencepræget marked, hvor der kan komme nye konkurrenter til, og hvor de forskellige virksomheders position hurtigt kan ændre sig, iii) at satellitoperatørerne muligvis vil være i stand til at forhindre parterne i at fortrænge konkurrerende satellitproducenter, iv) at satellitmarkedets særlige karakteristika formentlig vil forhindre en fortrængning af Airbus«konkurrenter inden for kommercielle satellitter, i det mindste på kort sigt, og v) at det er yderst tvivlsomt, om producenterne af kommercielle satellitter på længere sigt vil kunne holdes ude fra markedet. (38) Hvad angår incitamentet til at trænge konkurrerende satellitproducenter ud af markedet viste Kommissionens analyse for det andet, at selv om der er visse elementer, der tyder på, at der kan være et vist incitament hertil, er der også faktorer, der trækker i den modsatte retning, og som kan neutralisere sådanne potentielle incitamenter. Eftersom parterne må antages ikke at være i stand til at trænge konkurrenterne ud af markedet, konkluderede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt at tage endeligt stilling til, om de vil have et incitament til at trænge Airbus«konkurrenter ud af det verdensomspændende marked for kommercielle satellitter. (39) For det tredje analyserede Kommissionen, hvilke virkninger det ville få for konkurrencen, hvis parterne anlagde en strategi gående ud på at trænge Airbus«konkurrenter ud af markedet, og det i det værst tænkelige scenarie lykkedes at trænge en af Airbus«konkurrenter ud. I dette scenarie, som ikke er det mest sandsynlige, konkluderede Kommissionen under alle omstændigheder, at en sådan strategi ikke kunne antages at få større skadevirkninger for konkurrencen. Det skyldes, i) at der findes adskillige andre aktører, der er aktive på det kommercielle segment, ii) at satellitproducenterne i betragtning af den uudnyttede disponible kapacitet, der fines, let kan ekspandere, og iii) a satellitoperatørerne har en vis købermagt, som vil kunne danne modvægt hertil.

37 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/35 (40) Kommissionen drog desuden den konklusion, at fusionen ikke vil få betydelige konkurrencehæmmende virkninger i relation til fortrængning af konkurrenter på grund af forholdet mellem parternes aktiviteter i) på det åbne, verdensomspændende marked for ikke-geostationære opsendelser og ii) markedet for eksport af institutionelle satellitter og det hypotetiske verdensomspændende marked for satellitkonstellationer. Kommissionen drog endvidere den konklusion, at fusionen ikke vil få betydelige konkurrencehæmmende virkninger i relation til fortrængning af konkurrenter på grund af forholdet mellem parternes aktiviteter i) på det europæiske og de nationale (inden for EU) bundne markeder for geostationære og ikke-geostationære opsendelser og ii) det europæiske marked for institutionelle satellitter og de nationale markeder for militære/institutionelle satellitter. 2. Konkurrencevurdering: det vertikale forhold mellem i) Arianespace som satellitopsender og ii) ALS som leverandør af Ariane-løfteraketterne (41) I artikel 6, stk. 1, litra c)-afgørelsen blev der udtrykt alvorlige betænkeligheder ved en potentiel kundefortrængningsstrategi, hvor parterne giver opsendelser med Ariane-løfteraketter en fortrinsstlling på bekostning af de Vegaløfteraketter, der produceres af ELV og markedsføres af Arianespace. (42) Efter sin tilbundsgående undersøgelse konkluderede Kommissionen, at parterne ikke ville være i stand til eller have incitament til at anlægge en fortrængningsstrategi over for ELV, og at det selv i tilfælde af en sådan hypotetisk strategi ikke ville have større konkurrenceskadelige virkninger. Kommissionens undersøgelser viste bl.a., at Arianeplatformen kun sjældent ville blive brugt til samme type opsendelser som Vega-platformen, og at det selv i tilfælde af, at parterne besluttede at følge en sådan strategi over for ELV, ikke ville få nogen indvirkninger på Arianespaces konkurrenter på opsendelsesmarkederne. Det skyldes, at ELV er forpligtet til udelukkende at sælge sine løfteraketter til Arianespace, og at alle Arianespaces konkurrenter har deres egne løfteraketter. 3. Konkurrencevurdering: det vertikale forhold mellem i) Arianespace som satellitopsender og ii) Airbus DS SAU og ALS som leverandører af nyttelastadaptere og nyttelastdispensere (43) I artikel 6, stk. 1, litra c)-afgørelsen blev der udtrykt alvorlige betænkeligheder ved en potentiel kundefortrængningsstrategi, hvor parterne ville vælge kun at købe nyttelastadaptere og -dispensere hos ASL eller Airbus DS SAU, selv om det ikke var den optimale løsning, til skade for Arianespaces nuværende leverandører af nyttelastadaptere og -dispensere. (44) Efter den tilbundsgående undersøgelse drog Kommissionen den konklusion, at parterne ikke kunne antages at være i stand til at afskære andre leverandører fra at få adgang til downstreammarkederne for nyttelastdispensere. Kommissionen fastslog bl.a., at parterne kun ville være i stand til at anlægge en fortrængningsstrategi over for dispensere, der ikke finansieres af ESA, og kun i begrænset omfang kunne gøre det over for konkurrenterne på markedet for nyttelastdispensere. Selv i den hypotetiske situation, hvor parterne skulle følge en sådan strategi i relation til nyttelastdispensere, vil det sandsynligvis ikke have nogen større konkurrenceskadelige virkninger på markederne for satellitopsendelse, da prisen på nyttelastdispensere kun tegner sig for en relativt lille del af de samlede omkostninger ved opsendelsestjenester. (45) For nyttelastadapteres vedkommende konkluderede Kommissionen ligeledes, at parterne ikke kunne antages at være i stand til at afskære andre leverandører fra at få adgang downstreammarkederne. Den fandt især, at parterne i relation til nyttelastadaptere ikke kunne antages at være i stand til via en kundefortrængningsstrategi at afskære andre leverandører fra markeder i efterfølgende led i betragtning af de restriktioner, der ligger i ESA s udbudsregler, og de relativt betydelige omkostninger, udvikling af nye nyttelastadaptere er forbundet med. Selv i den hypotetiske situation, hvor parterne skulle følge en sådan strategi i relation til nyttelastadaptere, vil det sandsynligvis ikke have nogen større konkurrenceskadelige virkninger på markederne for satellitopsendelse, da prisen på nyttelastadaptere kun tegner sig for en relativt lille del af de samlede omkostninger ved opsendelsestjenester. 4. Konkurrencevurdering: forholdet mellem i) Arianespace som forsikringsudbyder og ii) Airbus som a) satellitoperatør og b) satellitproducent (46) Kommissionen har draget den konklusion, at transaktionen ikke vil få betydeligt konkurrencehæmmende virkninger på grund af det vertikale forhold mellem parternes aktiviteter inden for rumforsikring og i) markederne for satellitdrift og ii) markederne for satellitter, hverken med hensyn til kundefortrængning eller inputfortrængning.

38 C 438/36 DA Den Europæiske Unions Tidende Konkurrencevurdering: det vertikale forhold mellem i) Arianespace som satellitopsender og ii) Airbus som satellitoperatør (47) Kommissionen har draget den konklusion, at transaktionen ikke vil få betydeligt konkurrencehæmmende virkninger på grund af det vertikale forhold mellem parternes aktiviteter på markederne for satellitopsendelse og markederne for satellitdrift, hverken med hensyn til kundeafskærmning eller inputafskærmning. 6. Konklusion (48) I afgørelsen drages der derfor den konklusion, at transaktionen vil få betydelige konkurrrencehæmmende virkninger på satellit- og satellitopsendelsesmarkederne på grund af muligheden for udveksling af følsomme oplysninger mellem Airbus og Arianespace. C. TILSAGN (49) Med henblik på at imødekomme de betænkeligheder, der skyldtes konkurrencevirkningerne af udveksling af følsomme oplysninger mellem Arianespace og Airbus, afgav parterne den 20. maj 2016 de nedenfor beskrevne endelige tilsagn. (50) De endelige tilsagn indeholder forpligtelser angående i) en firewall omkring konkurrencefølsomme oplysninger og ii) ansættelsesrestriktioner i både Airbus og ASL og i Arianespace samt en voldgiftsprocedure i alle aftaler om oplysninger, der ikke må videregives, med hensyn til tilsagnenes gennemførelse. (51) Firewallen gælder mellem ASL/Arianespace på den ene side og Airbus på den anden, og formålet er at forhindre udveksling af: a) konkurrencefølsomme oplysninger om satellitproducenter, der konkurrerer med Airbus-koncernen b) konkurrencefølsomme oplysninger om kompatibilitet mellem løfteraket og satellit og c) konkurrencefølsomme oplysninger om andre satellitopsendere end Arianeespace og deres opsendelsestjenester. (52) Som en yderligere forstærkelse af den ovenfor beskrevne firewall har parterne også tilbudt et tilsagn i form af et forbud mod, at Airbus-medarbejdere ansættes som CEO i Arianespace eller udpeges til direktions- eller bestyrelsesmedlemmer. Desuden gælder, at i) medarbejdere i ASL og Arianespace, som har adgang til følsomme oplysninger om satellitproducenter, der konkurrerer med Airbus-koncernen, og konkurrencefølsomme oplysninger om kompatibilitet mellem løfteraket og satellit, er underlagt en [1-5]årig venteperiode, før de kan overgå til Airbus DS Satellites, og ii) Airbus DS Satellites-medarbejdere med adgang til konkurrencefølsomme oplysninger angående andre satellitopsendere end Arianespace og deres opsendelsestjenester er underlagt en [1-5]årig venteperiode, før de kan overgå til ASL/Arianespace. (53) I sin afgørelse drager Kommissionen den konklusion, at tilsagnene er egnede og tilstrækkelige til at eliminere det alvorlige konkurrenceproblem på markedet for satellitter og satellitopsendelse, der skyldtes risikoen for udveksling af følsomme oplysninger mellem Airbus og Arianespace. IV. KONKLUSIONER (54) Af de ovennævnte årsager konkluderes det i afgørelsen, at den anmeldte fusion som ændret ved de tilsagn, der blev afgivet den 20. maj 2016, ikke vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt på det indre marked eller en væsentlig del heraf. (55) Fusionen bør derfor erklæres forenelig med det indre marked og med EØS-aftalen efter fusionsforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 57.

39 DA Den Europæiske Unions Tidende C 438/37 Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb (2017/C 438/10) National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Luxembourg Euromønter, som er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design ( 1 ). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 ( 2 ) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede et vist antal euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende. Udstedende stat: Luxembourg. Anledning til erindringsmønten: 150-året for Luxembourgs forfatning. Beskrivelse af designet: På motivets venstre side ses en afbildning af Hans Kongelige Højhed Storhertug Henri i højrevendt profil. På motivets højre side ses årstallene» «og teksten»150 ans«. Under afbildningen af Storhertugen ses teksten»constitution du Grand-Duché de Luxembourg«og et tværsnit af en opslået bog. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner. Antal udstedte mønter: Udstedelsesdato: Januar ( 1 ) Jf. EFT C 373 af , s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i ( 2 ) Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af , s. 52).