HVAD KOSTER EN ELEV I JERES KOMMUNE?

Transkript

1 14 02 / Folkeskole HVAD KOSTER EN ELEV I JERES KOMMUNE? HVORFOR ER DET INTERESSANT Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest ressourcer pr. elev i folkeskolen. Men sammenlignes kommunernes udgifter, er der store forskelle på, hvor meget den enkelte kommune bruger pr. elev. Det kan skyldes forskelle i politiske prioriteringer eller forskelle i rammevilkår, som er svære at ændre på kort sigt. En analyse fra KORAs fra 2016 viser, at ca pct. af variationen i kommunernes udgifter pr. skoleelev kan forklares af strukturelle forhold. Men høje udgifter pr. elev kan også skyldes mere styrbare forhold som andel elever i specialklasser, forskelle i effektivitet og manglende kapacitetstilpasninger til faldende børnetal m.v. TIL VIDERE DRØFTELSE I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: Er udgiftsniveauet et udtryk for et valgt serviceniveau, eller kan der være andre årsager til det niveau, jeres kommune befinder sig på? Er der sket strukturtilpasninger i jeres kommune? Har I fx store eller små skoler og klasser? Er der en lav elev-lærer-ratio, højt sygefravær eller en høj andel elever i specialskole? Hvornår har tildelings- og styringsmodellen i din kommune sidst fået et eftersyn? Løses de administrative opgaver centralt i kommunen eller decentralt på skolerne? Tænkes der i fælles ledelse af skolerne? Er der fokus på brug af digitale læremidler, og har kommunen en strategi for digitalisering? TILPASSER KOMMUNERNE DERES UDGIFTER EFTER UDVIKLINGEN I ELEVTALLET? Analysen viser, at en ca. 2/3 af kommunerne tilpasser deres udgiftstal efter udviklingen i elevtallet. Det gælder både ved stigende og faldende elevtal. Der er dog 25 pct. af kommunerne, der på trods af faldende elevtal oplever stigende udgifter. Tilsvarende er der en lille del af kommunerne, der har reduceret i udgifterne på trods af stigende elevtal. Analysen siger ikke noget om hvorvidt kommunerne før havde et relativt højt eller lavt udgiftsniveau. Udgifter pr. elev i R16 i 18-pl (kr.) Holstebro Dragør Favrskov Stevns Rebild Silkeborg Brønderslev Fredericia Odense Herning Viborg Allerød Solrød Vejen Horsens Jammerbugt Næstved Thisted Esbjerg Skanderborg Hedensted Ærø Hjørring Gentofte Vejle Ringkøbing-Skjern Fanø Skive Lyngby-Taarbæk Aarhus Greve Middelfart Faxe Sønderborg Frederikshavn Nyborg Egedal Frederiksberg Vallensbæk Rudersdal Aalborg Sorø Guldborgsund Struer Randers Nordfyns Lejre Køge Billund Aabenraa Assens Ikast-Brande Hørsholm Lemvig Holbæk Mariagerfjord Haderslev Vesthimmerlands Kerteminde Varde Tårnby Odder Ringsted Furesø Kalundborg Vordingborg Svendborg Slagelse Faaborg-Midtfyn Tønder Gladsaxe Gribskov Ballerup Hvidovre Hillerød Syddjurs Bornholm København Høje-Taastrup Glostrup Rødovre Herlev Fredensborg Helsingør Læsø Albertslund Frederikssund Roskilde Norddjurs Morsø Lolland Brøndby Halsnæs Ishøj Odsherred Samsø Langeland Kolding - : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

2 02 / Folkeskole 15 Kort. Nettodriftsudgifter pr. elev til folkeskoler inklusiv specialtilbud DATA Kilde: FLIS nøgletallet: Udgifter pr. elev. Nøgletallet viser de gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr. elev i regnskab 2014 (funktion , ).

3 16 02 / Folkeskole HVOR MANGE AF JERES ELEVER ER I GANG MED EN UNGDOMSUDDANNELSE 9 MÅNEDER EFTER? HVORFOR ER DET INTERESSANT Der er fokus på elevernes læring, og at eleverne i udskolingen er uddannelsesparate, så de efterfølgende kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet er, at alle unge skal være i gang med uddannelse eller job. Status i dag er, at ca. 93 pct. af seneste ungdomsårgang, forventes at gennemføre mindst én ungdomsuddannelse senest 25 år efter afsluttet grundskole. Der er store kommunale forskelle på, om eleverne 9 måneder efter afsluttet grundskole er i gang med en ungdomsuddannelse. Variationen er fra 61,2 pct. til 88,2 pct. TIL VIDERE DRØFTELSE Det kan være relevant at drøfte følgende: Er der i kommunen sat mål for hvor mange unge, der skal tage en ungdomsuddannelse? Hvordan arbejder kommunen med brobygning til ungdomsuddannelserne og erhvervsklasser til de mindre bogligt orienterede unge? Er der et godt samarbejde institutionerne imellem, så der sikres et sammenhængende fokus på overgangen til ungdomsuddannelse fra alle sider? Er der dialog med erhvervsskoler og gymnasier omkring deres arbejde for at nedbringe frafaldet? Hvordan tilrettelægger kommunen sine tilbud til de unge, som ikke umiddelbart er parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse? STOR FORSKEL PÅ HVOR MANGE UNGE DER FORVENTES AT GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE Nyeste tal for 2015 viser, at i alt forventes 77,2 pct. af de unge at gennemføre en ungdomsuddannelse senest 6 år efter afslutning af 9. klasse. Der er dog stor variation kommunerne imellem. I de kommuner, der klarer sig bedst, forventes op imod 88 pct. at tage en ungdomsuddannelse, mens der er kommuner, hvor andelen udgør 65 pct. Andel på ungdomsuddannelse 9 mdr. efter grundskole, årgang 2014/2015, pct. Ærø 90,9 Dragør 88,7 Fanø 88,0 Allerød 87,7 Solrød 87,1 Hørsholm 87,0 Rebild 86,3 Lemvig 86,1 Læsø 85,7 Gentofte 85,4 Billund 84,9 Furesø 84,2 Vallensbæk 83,3 Brønderslev 83,0 Ringkøbing-Skjern 82,8 Lejre 82,6 Rudersdal 82,6 Egedal 82,4 Mariagerfjord 82,3 Aabenraa 82,3 Hvidovre 82,2 Varde 82,2 Fredensborg 82,0 Sønderborg 81,9 Assens 81,4 Ikast-Brande 81,1 Køge 81,1 Viborg 81,1 Brøndby 80,7 Favrskov 80,7 Frederikssund 80,6 Glostrup 80,6 Vejen 80,6 Bornholm 80,4 Frederikshavn 80,2 Lyngby-Taarbæk 80,2 Ringsted 80,1 Fredericia 80,0 Greve 80,0 Tønder 79,9 Nordfyns 79,6 Nyborg 79,6 Syddjurs 79,4 Thisted 79,4 Roskilde 79,3 Jammerbugt 79,1 Herlev 79,0 Esbjerg 78,7 Tårnby 78,7 Aalborg 78,7 Næstved 78,6 Helsingør 78,5 Hjørring 78,5 Gladsaxe 78,4 Kolding 78,4 Faxe 78,2 Norddjurs 78,2 Haderslev 78,1 Herning 77,7 Horsens 77,2 Odense 77,2 Svendborg 77,1 Silkeborg 76,6 Vesthimmerlands 76,5 Faaborg-Midtfyn 76,4 Skive 76,4 Hillerød 75,8 Vordingborg 75,7 Rødovre 75,3 Halsnæs 75,2 Vejle 74,8 Randers 74,7 Holstebro 73,9 Høje-Taastrup 73,7 Kerteminde 73,2 Middelfart 73,1 Slagelse 73,1 Guldborgsund 73,0 Skanderborg 72,9 Aarhus 72,9 Hedensted 72,7 Kalundborg 72,7 Frederiksberg 72,6 Ishøj 72,6 Odsherred 72,2 Morsø 71,9 Lolland 71,8 Struer 71,2 Albertslund 70,4 Odder 70,1 Sorø 70,1 Holbæk 69,8 Gribskov 68,6 København 67,3 Stevns 65,6 Samsø 65,2 Ballerup 58,6 Langeland 28,2 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

4 02 / Folkeskole 17 Kort. Overgang til ungdomsuddannelse DATA Nøgletallet viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter at 9. eller 10. klasse er afsluttet. Med ungdomsuddannelse menes gymnasiale og erhvervsfaglige (EUD) ungdomsuddannelser samt STU. Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

5 18 02 / Folkeskole SEGREGERES DER FÆRRE ELEVER I JERES KOMMUNE IFT. SIDSTE ÅR? HVORFOR ER DET INTERESSANT I økonomiaftalen for to år siden blev det aftalt, at målet om 96 pct. inklusion erstattes med målet om at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn. Selv om 96 procent-målsætningen erstattes, er det vigtigt, at målet fortsat er, at flest mulig børn skal være en del af det almene fællesskab. KL og regeringen er i forlængelse heraf enige om at have fokus på de grupper, der er særligt overrepræsenterede i de segregerede specialtilbud. Udviklingen har i en årrække været, at flere og flere elever i folkeskolen er blevet segregeret til specialtilbud. Denne udvikling har kommunerne vendt. Der er dog stor variation i, hvor mange elever kommunerne segregerer, hvilket tilbud eleverne segregeres til, og på om kommunen segregerer flere eller færre elever end året før, jf. tabellen til højre. TIL VIDERE DRØFTELSE Det kan være relevant at drøfte følgende: Har kommunalbestyrelsen opstillet tydelige mål og strategier for inklusion i folkeskolen? Hvordan sikrer kommunalbestyrelsen, at der følges op på fastsatte mål for inklusion? Hvilke elevgrupper er særligt overrepræsenteret i de segregerede tilbud (drenge, socialt udsatte elever, elever med anden etnisk herkomst mv.)? Er der på skolerne økonomiske incitamenter til inklusion? Lader kommunen frigjorte midler fra specialtilbuddene forblive på skoleområdet i forbindelse med inklusion af eleverne? Har kommunen afsat midler til kompetenceudvikling i forbindelse med inklusionsindsatsen? Segregeres eleverne til en specialklasse på en almen skole eller til en specialklasse? Følges der løbende op på elevernes progression og trivsel? SEGREGERINGSGRADEN ER STIGENDE I KOMMUNERNE Efter flere år, hvor kommunerne har inkluderet flere børn i den almene undervisning, så viser de nyeste tal fra FLIS, at andelen af børn som bliver henvist til et specialtilbud er stigende, og flere børn segregeres til et specialtilbud. Fra september 2014 til september 2017 ses en stigning i segregeringsraden i FLIS på ca. 0,2 pct. point. Udvikling i segregeringsgrad september 2016-september 2017, pct. point Samsø -3,23 Herlev -1,14 Syddjurs -1,09 Faaborg-Midtfyn -1 Fredensborg -0,62 Billund -0,62 Tønder -0,55 Bornholm -0,54 Brøndby -0,47 Allerød -0,46 Frederiksberg -0,45 Ærø -0,4 Gladsaxe -0,37 Norddjurs -0,33 Kolding -0,27 Dragør -0,26 Vordingborg -0,19 Gribskov -0,15 Ikast-Brande -0,14 Ballerup -0,14 Holbæk -0,12 København -0,11 Frederikshavn -0,1 Favrskov -0,08 Sorø -0,06 Randers -0,04 Silkeborg -0,01 Haderslev 0,02 Vallensbæk 0,02 Næstved 0,04 Aabenraa 0,05 Esbjerg 0,05 Frederikssund 0,05 Roskilde 0,06 Brønderslev 0,07 Egedal 0,09 Horsens 0,09 Hedensted 0,11 Herning 0,11 Hillerød 0,13 Hvidovre 0,13 Hørsholm 0,14 Solrød 0,14 Ishøj 0,15 Viborg 0,16 Odense 0,17 Thisted 0,17 Vejen 0,18 Skive 0,19 Kalundborg 0,19 Helsingør 0,2 Rudersdal 0,21 Rødovre 0,21 Tårnby 0,21 Lemvig 0,23 Lejre 0,26 Gentofte 0,26 Vejle 0,26 Vesthimmerlands 0,26 Aalborg 0,26 Rebild 0,27 Kerteminde 0,28 Mariagerfjord 0,29 Aarhus 0,29 Nordfyns 0,3 Skanderborg 0,31 Slagelse 0,31 Lyngby-Taarbæk 0,34 Furesø 0,35 Greve 0,35 Fredericia 0,36 Middelfart 0,36 Varde 0,36 Svendborg 0,37 Jammerbugt 0,39 Hjørring 0,4 Morsø 0,4 Holstebro 0,4 Assens 0,45 Odsherred 0,45 Ringsted 0,47 Albertslund 0,52 Glostrup 0,54 Ringkøbing-Skjern 0,58 Faxe 0,59 Køge 0,6 Stevns 0,66 Høje-Taastrup 0,69 Struer 0,72 Nyborg 0,73 Guldborgsund 0,8 Sønderborg 0,88 Odder 0,96 Langeland 0,99 Halsnæs 1,03 Fanø 1,27 Lolland 1,79 Læsø - : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

6 02 / Folkeskole 19 Kort. Udviklingen i segregeringsgrad DATA Nøgletallet viser udviklingen i andelen af elever, der er ekskluderet fra den almene undervisning. Data stammer fra FLIS og er opgjort i september 2016 og september 2017.

7 20 02 / Folkeskole HVOR HØJ ER KOMPETENCEDÆKNINGEN I FOLKESKOLEN I JERES KOMMUNE? HVORFOR ER DET INTERESSANT På landsplan varetages 85,1 pct. af timerne i folkeskolen af undervisere, som enten har undervisningskompetence i faget fra læreruddannelsen eller har opnået tilsvarende faglig kompetence igennem f.eks. efteruddannelse. Det betyder, at skolerne opfylder den politiske delmålsætning fra folkeskolereformen om at opnå en samlet kompetencedækningsgrad på 85 pct. i skoleåret 2016/2017. I alt lever 54 kommuner op til delmålet. Sammenlignet med sidste skoleår dækkes 1,9 procentpoint flere timer i folkeskolen af undervisere med kompetencer i faget. For skoleåret 2018/2019 er delmålet 90 pct. det lever 10 kommuner allerede op til i dag. TIL VIDERE DRØFTELSE I forbindelse med aftalen mellem regeringen og KL om at opnå fuld kompetencedækning kan det være relevant at drøfte: Har kommunen en plan for opfølgning på, hvor langt man er med målet om fuld kompetencedækning? Drøftes det i kommunen, hvordan der sikres fuld kompetencedækning? Er det efteruddannelse, rekruttering, bedre planlægning, tværgående samarbejde på skolerne eller andet? Drøftes det i kommunen hvilke kompetencebehov, der er på de enkelte skoler? Er kompetenceudviklingen koblet til kommunens skolepolitiske mål og strategier? Er der en ensrettet praksis for skoleledernes vurdering af lærernes undervisningskompetence i kommunen? KOMPETENCEDÆKNING FORDELT PÅ FAG Fagene med den højeste kompetencedækning er fysik/kemi, dansk, fransk, tysk og matematik. De har alle en kompetencedækningsgrad på over 90 pct. De dårligst dækkede fag er kristendomskundskab, natur/teknologi og billedkunst. Samlet set er kompetencedækningen hævet for alle fag sammenlignet med sidste år. Den er især steget i fagene samfundsfag, historie og natur og teknik. Kompetencedækning 2016/2017, pct. Læsø 93,9 Nordfyns 92,5 Ærø 92,1 Kolding 92,0 Faaborg-Midtfyn 91,8 Brøndby 91,4 Lyngby-Taarbæk 91,1 Dragør 90,9 Aabenraa 90,3 Fanø 90,0 Favrskov 89,8 Gentofte 89,3 Ishøj 89,3 Herning 89,0 Hørsholm 89,0 Nyborg 89,0 Furesø 88,9 Hillerød 88,9 Hjørring 88,7 Middelfart 88,7 Hedensted 88,3 Mariagerfjord 88,2 Allerød 88,1 Norddjurs 87,9 Tårnby 87,8 Horsens 87,7 Skive 87,5 Esbjerg 87,4 Rebild 87,4 Frederiksberg 87,3 Ringsted 87,3 Svendborg 87,1 Solrød 86,8 Varde 86,8 Helsingør 86,7 Rudersdal 86,7 Vejle 86,7 Brønderslev 86,6 Lemvig 86,6 Aalborg 86,6 Slagelse 86,4 Viborg 86,2 Aarhus 86,0 Hvidovre 85,9 Billund 85,8 Gladsaxe 85,8 Holstebro 85,7 Ringkøbing-Skjern 85,7 Thisted 85,7 Glostrup 85,5 Næstved 85,5 Fredensborg 85,1 Ikast-Brande 85,1 Stevns 85,0 Struer 84,8 Lejre 84,7 Silkeborg 84,6 Herlev 84,4 Jammerbugt 84,4 Vallensbæk 84,4 Sorø 84,3 Faxe 84,2 Fredericia 84,2 Albertslund 84,1 Gribskov 83,7 København 83,7 Randers 83,7 Vesthimmerlands 83,7 Syddjurs 83,6 Frederikshavn 83,4 Kerteminde 83,0 Vordingborg 83,0 Skanderborg 82,9 Køge 82,8 Odense 82,7 Roskilde 82,6 Bornholm 82,5 Sønderborg 82,5 Rødovre 82,4 Egedal 82,1 Langeland 82,1 Samsø 81,7 Haderslev 81,5 Halsnæs 81,2 Holbæk 80,7 Tønder 80,7 Greve 80,1 Morsø 79,7 Assens 79,6 Vejen 79,2 Odsherred 78,9 Ballerup 77,6 Frederikssund 77,5 Høje-Taastrup 77,4 Odder 77,3 Kalundborg 75,4 Guldborgsund 74,8 Lolland 67,9 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

8 02 / Folkeskole 21 Kort. Kompetencedækning DATA Nøgletallet viser den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau på tværs af alle fag og klasser i skoleåret 2016/2017. Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

9 22 02 / Folkeskole HVAD ER KARAKTERGENNEMSNITTET PÅ JERES FOLKESKOLER? HVORFOR ER DET INTERESSANT Der er fokus på elevernes læring og trivsel i folkeskolen. Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Derudover skal betydningen af social baggrund for de faglige resultater mindskes. Både i den enkelte kommune og nationalt er der stor opmærksomhed på måling af skolernes resultater. Der er store kommunale forskelle på elevernes karaktergennemsnit, og i FLIS er det muligt at se nærmere på forskelle på karaktergennemsnit mellem skoler i kommunen. TIL VIDERE DRØFTELSE I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: Har I opstillet kommunalpolitiske mål, der supplerer og uddyber de nationale målsætninger? Hvordan dokumenteres og kommunikeres kommunens resultater? Har kommunen faste processer for, hvordan der følges op på elevernes resultater, og hvad resultaterne skal give anledning til? Hvordan er fx opfølgningsprocessen på kvalitetsrapporten? Får man i kommunen flyttet alle elever både dem, der ikke klarer sig så godt, og dem i toppen? Bruges pengene rigtigt i forhold til at fremme elevernes faglighed og trivsel? Er der stor forskel på skoledistrikter og kan det skyldes andet end socioøkonomi? Følger kommunen op på andelen af elever, der har aftalt prøve? ANDEL ELEVER DER HAR AFLAGT PRØVE VARIERER I 2016/2017 aflagde i alt knap 87 pct. af eleverne i 9. klasse en afgangsprøve i alle fag, hvilket er et lille fald i forhold til de foregående år. Det er vigtigt, at kommunerne har fokus på, at så mange elever som muligt får en afgangseksamen, og dermed får mulighed for at komme videre i uddannelse og job. Tal viser jf. figuren, at der er stor forskel på i hvor høj grad kommunerne formår at sikre, at eleverne i 9. klasse får en afgangseksamen. I nogle kommuner er det stort set alle elever, der får en afgangsprøve, mens det i andre kommuner kun er ca. 75 pct. af eleverne der har en afgangseksamen, når de afslutter 9. klasse. Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, 9. kl., 2016/2017 Lyngby-Taarbæk 8,3 Gentofte 8,2 Hørsholm 8,1 Allerød 8,1 Rudersdal 8,1 Dragør 7,9 Skanderborg 7,7 Fredensborg 7,6 Roskilde 7,6 Frederiksberg 7,5 Furesø 7,5 Hillerød 7,5 Rebild 7,5 Solrød 7,5 Brønderslev 7,4 Odder 7,3 Herning 7,3 Skive 7,3 Kolding 7,3 Favrskov 7,3 Aalborg 7,2 Aarhus 7,2 Mariagerfjord 7,1 Holstebro 7,1 Viborg 7,1 Middelfart 7,1 Silkeborg 7,1 Ærø 7,1 Struer 7,1 Odense 7,1 Vallensbæk 7,1 Vejle 7,1 Ballerup 7,1 Billund 7,1 Lejre 7,1 Egedal 7,0 Lemvig 7,0 Assens 7,0 Kerteminde 7,0 Frederikssund 7,0 Esbjerg 6,9 Køge 6,9 Horsens 6,9 Hedensted 6,9 Helsingør 6,9 Faaborg-Midtfyn 6,9 Gladsaxe 6,9 Nordfyns 6,8 Aabenraa 6,8 København 6,8 Svendborg 6,8 Sønderborg 6,7 Syddjurs 6,7 Næstved 6,7 Vejen 6,7 Hvidovre 6,7 Herlev 6,7 Ringsted 6,7 Haderslev 6,7 Ikast-Brande 6,7 Varde 6,6 Gribskov 6,6 Ringkøbing-Skjern 6,6 Greve 6,6 Hjørring 6,6 Frederikshavn 6,6 Nyborg 6,6 Sorø 6,6 Slagelse 6,6 Tårnby 6,6 Randers 6,6 Jammerbugt 6,5 Fredericia 6,5 Guldborgsund 6,5 Halsnæs 6,5 Rødovre 6,5 Vesthimmerlands 6,4 Thisted 6,4 Holbæk 6,4 Faxe 6,4 Samsø 6,4 Brøndby 6,4 Glostrup 6,4 Bornholm 6,4 Fanø 6,3 Vordingborg 6,3 Stevns 6,2 Høje-Taastrup 6,2 Albertslund 6,2 Tønder 6,1 Odsherred 6,1 Norddjurs 6,1 Morsø 6,1 Læsø 6,0 Kalundborg 5,9 Langeland 5,8 Ishøj 5,8 Lolland 5,5 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

10 02 / Folkeskole 23 Kort. Afgangskarakter DATA Dette nøgletal viser karaktergennemsnittet for elever i 9. klasse på kommunens folkeskoler. De bundne prøver er: Dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Kilde: FLIS nøgletallet

11 24 02 / Folkeskole HVOR MANGE ELEVER I JERES KOMMUNE FÅR MINDST 2 I DANSK OG MATEMATIK? HVORFOR ER DET INTERESSANT Ét af de nationale mål for folkeskolen er, at alle elever skal udvikle sig fagligt både dem i toppen og dem i bunden. Nøgletallet Andel elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik sætter fokus på, hvor stor gruppen af elever med de dårligste karakterer er. Udviklingen har generelt været stigende de sidste par år. Der er endvidere kommet fokus på nøgletallet med EUD-reformen og med gymnasiereformen, idet der er et krav om, at elever skal have mindst 2 i dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve for at kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse og på gymnasiet. TIL VIDERE DRØFTELSE I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: Hvordan arbejder man på skolerne med at løfte elever, der ikke klarer sig så godt fagligt? Hvordan arbejder kommunen med brobygning til ungdomsuddannelserne og erhvervsklasser til de mindre bogligt orienterede unge? Hvordan tilrettelægger kommunen sine tilbud til unge, som ikke umiddelbart er parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse? Er der forskel på skoledistrikter, og hvad kan forklare denne forskel? Sammenholdes disse data med andelen af elever, som har aflagt prøve på både kommune- og skoleniveau? FÆRRE ELEVER OPNÅR MINDST 2 I DANSK OG MATEMATIK I 2016/2017 er det 87,5 pct. af eleverne der opnår mindst 2 i dansk og matematik. Siden skoleåret 2012/2013 er denne andel kun steget med 0,2 pct. point. Siden 2014/2015 er sket et fald i andelen med mindst 2 i dansk og matematik på trods af reformens intentioner om det modsatte. En del af forklaringen kan være, at flere elever inkluderes i det almene fællesskab. Der er desuden kommunale forskelle på skoledistrikter, og det fordrer et fælles fokus på, hvordan kommunerne kan løfte flere elever fra bunden. Andel af elever med mindst 2 i dansk og matematik, 2016/2017, pct. Læsø 100,0 Dragør 98,1 Gentofte 97,4 Vallensbæk 97,1 Hørsholm 96,3 Rudersdal 94,4 Lyngby-Taarbæk 94,0 Skanderborg 93,9 Samsø 93,8 Allerød 93,2 Fredensborg 92,5 Solrød 92,5 Kolding 92,3 Herning 91,9 Roskilde 91,6 Herlev 91,5 Kerteminde 91,4 Billund 91,1 Ærø 90,9 Lemvig 90,8 Middelfart 90,7 Mariagerfjord 90,3 Brønderslev 90,2 Ballerup 90,1 Aalborg 90,1 Stevns 90,1 Frederikssund 90,0 Odder 89,8 Assens 89,8 Køge 89,8 Favrskov 89,7 Esbjerg 89,6 Skive 89,4 Lejre 89,4 Hedensted 89,4 Fanø 89,3 Silkeborg 89,2 Faaborg-Midtfyn 89,2 Viborg 89,1 Frederiksberg 89,1 Jammerbugt 89,0 Furesø 88,8 Vejle 88,7 Nordfyns 88,6 Syddjurs 88,5 Hvidovre 88,4 Egedal 88,4 Horsens 88,4 Thisted 88,3 Glostrup 88,3 Holstebro 88,2 Ikast-Brande 88,1 Hjørring 87,8 Gladsaxe 87,4 Hillerød 87,4 Halsnæs 87,4 Odense 86,8 Tårnby 86,8 Vejen 86,8 Greve 86,6 Rebild 86,6 Varde 86,5 Ringkøbing-Skjern 86,4 Struer 86,3 Næstved 86,0 Randers 86,0 Fredericia 85,9 Aarhus 85,8 Brøndby 85,8 Sønderborg 85,7 København 85,5 Helsingør 84,8 Frederikshavn 84,6 Morsø 84,5 Odsherred 84,5 Bornholm 84,2 Aabenraa 84,1 Gribskov 83,6 Rødovre 83,5 Haderslev 83,3 Slagelse 83,3 Nyborg 83,1 Guldborgsund 82,9 Svendborg 82,7 Norddjurs 82,3 Høje-Taastrup 82,1 Sorø 81,8 Holbæk 81,5 Vesthimmerlands 81,1 Faxe 81,1 Tønder 80,9 Langeland 79,3 Vordingborg 79,3 Ishøj 79,2 Ringsted 78,2 Lolland 77,9 Albertslund 76,5 Kalundborg 75,2 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

12 02 / Folkeskole 25 Kort. Andel med karakter 2 eller derover i dansk og mat DATA Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik, opfylder ikke kriteriet. Institutionstypen er folkeskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud. Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

13 26 02 / Folkeskole HVOR HØJT ER LÆRERNES SYGEFRAVÆR I JERES KOMMUNE? HVORFOR ER DET INTERESSANT Et lavt sygefravær er i sig selv godt for medarbejderen, den enkelte skole og kommunens økonomi. Vigtigst af alt er det, at børnene oplever en større stabilitet i deres hverdag, hvilket i sidste ende giver bedre faglige resultater. Kommunerne har de sidste år arbejdet målrettet og systematisk med at nedbringe sygefraværet også blandt det undervisende personale. Fokus på arbejdsmiljø, støjreduktion og hygiejne er tiltag, der understøtter nedbringelse af sygefraværet. Der er dog fortsat stor forskel på kommunernes gennemsnitlige sygefravær for lærerne. Derfor er det vigtigt at bibeholde et vedvarende fokus og indføre konkrete indsatser. TIL VIDERE DRØFTELSE En velafstemt systematik i tilgangen til sygefravær er afgørende. Her kan en lokal sygefraværspolitik bidrage og samtidig gøre det lettere at tale om sygefravær. Den kan skabe opmærksomhed og give fælles retningslinjer for forebyggelse og håndtering af sygefravær. Følgende spørgsmål bør stilles lokalt: Har min kommune udarbejdet en sygefraværspolitik? Hvilke metoder anvender vi til at forebygge og nedbringe sygefraværet? Har man beskrevet, besluttet og formidlet en proces for håndtering af sygefravær? Hvad gør kommunen for, at langtidssygemeldte kan komme tilbage på jobbet, fx på nedsat tid? Hvad forventer vi af ledere og medarbejdere ved sygdom? Hvilke mål vil vi nå inden for de næste 2 år? ANDEL AF LANGT SYGEFRAVÆR ER IGEN FALDENDE Sygefravær kan have store konsekvenser både for medarbejderen, for virksomheden og for samfundet. Specielt kan længevarende sygefravær øge sandsynligheden for, at medarbejderen ikke kan genoptage sit arbejde. Hvis kommunerne oplever at en stor andel af deres medarbejdere har længerevarende fravær, så vil en målrettet indsats i forhold til en enkelt medarbejder måske kunne reducere sygefraværet væsentligt. Efter et par år med stigende langtidsfravær for lærerne, så er udviklingen vendt og en langt mindre andel af sygefraværet er i 2016 langtidsfravær. Andelen af lærerne med langtidssygefravær er lavere i 2016 end i de resterende fire år. Tal fra FLIS viser, at der er store kommunale forskelle på, hvor stor en andel af det samlede sygefravær som langtidsfraværet udgør. I nogle kommuner udgør langtidsfraværet op til 55 pct., mens det i andre udgør under 25 pct. Sygefravær blandt lærerne i folkeskolen (dagsværksprincip), 2016 pct Holstebro 3,22 Skanderborg 3,33 Skive 3,36 Rebild 3,43 Fredericia 3,50 Silkeborg 3,50 Hørsholm 3,53 Lolland 3,57 Lyngby-Taarbæk 3,60 Dragør 3,60 Struer 3,63 Vesthimmerlands 3,63 Herning 3,69 Vallensbæk 3,69 Nyborg 3,74 Hedensted 3,75 Assens 3,78 Favrskov 3,79 Langeland 3,82 Aarhus 3,83 Thisted 3,85 Brønderslev 3,86 Ringkøbing-Skjern 3,87 Kolding 3,92 Solrød 3,93 Viborg 3,93 Furesø 4,02 Høje-Taastrup 4,04 Lemvig 4,07 Gladsaxe 4,10 Samsø 4,13 Vejen 4,17 Ikast-Brande 4,20 Mariagerfjord 4,20 Aabenraa 4,20 Fredensborg 4,22 Varde 4,23 Gribskov 4,24 Guldborgsund 4,24 Syddjurs 4,24 Odense 4,26 Jammerbugt 4,28 Svendborg 4,29 Esbjerg 4,30 Hjørring 4,31 Middelfart 4,34 Haderslev 4,34 Billund 4,35 Aalborg 4,37 Vejle 4,42 Allerød 4,43 København 4,47 Lejre 4,49 Holbæk 4,59 Rødovre 4,60 Odder 4,61 Hvidovre 4,62 Slagelse 4,62 Randers 4,63 Tårnby 4,65 Horsens 4,68 Gentofte 4,69 Rudersdal 4,69 Roskilde 4,70 Køge 4,73 Faaborg-Midtfyn 4,76 Frederikshavn 4,81 Sorø 4,84 Frederiksberg 4,84 Stevns 4,85 Albertslund 4,93 Helsingør 4,95 Næstved 4,96 Herlev 4,99 Vordingborg 5,06 Halsnæs 5,10 Ballerup 5,13 Norddjurs 5,14 Tønder 5,19 Nordfyns 5,31 Hillerød 5,32 Kerteminde 5,34 Egedal 5,34 Faxe 5,39 Morsø 5,39 Ishøj 5,45 Frederikssund 5,49 Bornholm 5,55 Ringsted 5,59 Sønderborg 5,66 Greve 5,66 Kalundborg 5,80 Brøndby 5,82 Odsherred 6,17 Glostrup 7,21 Fanø - Læsø - Ærø - : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

14 02 / Folkeskole 27 Kort. Lærernes sygefravær DATA Kilde: FLIS nøgletallet: Lærernes sygefravær. Tallet viser det gennemsnitlige sygefravær for lærerne i 2016.