ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB

Transkript

1 ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB Indhold: Dagligt farvand og langture for Ishøj Roklub Opnåelse af rettigheder i Ishøj Roklub DFfR's langtursreglement Revideret september 2008

2 ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB Generelt 1. Roning er kun tilladt i rosæsonen. Det gælder roning i dagligt roområde, langture og gæsteroning i andre roklubber. Vinterroning er ikke tilladt. 2. Det daglige roområde strækker sig fra slusen ved Københavns Havn i nord, til Mosede Fort i syd. Indsøerne mellem Brøndby Havn og Hundige Havn er en del af det daglige roområde. 3. Roerne skal hvert år aflægge svømmeprøve på 300 m inden sæsonstart. Svømmeprøve kan aflægges mellem standerstrygning og standerhejsning. Enhver roer skal være fortrolig med redningsvestens anvendelse. 4. Roning må kun udføres under gunstige vejr- og søforhold. Ved optræk til uvejr, blæst eller tåge skal båden søge land. 5. Enhver båd på tur skal være bemandet med det antal roere, den er konstrueret til. 6. En båd på tur skal altid følge kystlinien så nær som muligt, og må som hovedregel ikke ligge længere fra kysten end 300 meter. 7. Passagerer må ikke medtages i båden. 8. Badning og fiskeri fra båden er forbudt. 9. Hvor det er uundgåeligt at ro mellem badende, skal dette ske med særlig agtpågivenhed. 10. Roning i mørke (fra ½ time efter solnedgang til ½ før solopgang) er kun tilladt i både med styrmandsplads. Ved roning i mørke, skal man have en elektrisk lygte/lanterne med hvidt lys ved hånden. 11. Det er forbudt at ro i Mosede Havn og i havnen ved Avedøreværket. Gig-både og outriggede både må ikke ro igennem rør. 12. Enhver båd på tur skal være under kommando af en af korttursstyrmand. Hvis en eller flere af mandskabet ikke er frigivet roer, skal styrmanden tillige være instruktør. Mandskabet har pligt til altid at rette sig efter styrmandens befalinger. Hvis en af mandskabet nærer betænkelighed ved turen, skal turen straks afbrydes. Ungdomsroere der har gennemført korttursstyrmandskursus, kan få tildelt ungdomsstyrmandsret, som er begrænset til at styre en båd til Brøndby Havn i nord og til Hundige Havn i syd. Turen kan kun gennemføres med "følgebåd", som skal have en seniorstyrmand. Bådene må ikke være længere fra hinanden, end at man kan råbe hinanden an. Seniorstyrmanden har den overordnede kommando for bådene. 13. Inden enhver tur skal styrmanden kontrollere, at såvel båd som årer er i god stand. Inriggede både og gig-både skal være forsynet med bådshage, fastbundet øsekar, og redningsveste til hele mandskabet. Redningsveste skal enten være fastsbundne eller iført under roningen. 2

3 14. Inriggere og gigbåde skal (hvis det er muligt) på alle ture føre klubbens stander, og bør på søn- og helligdage samt officielle flagdage tillige føre DFfRs langtursflag Før enhver turs begyndelse, skal styrmanden indføre følgende i rojournalen: a. dato b. klokkeslæt for afgang c. klokkeslæt for forventet hjemkomst d. turens mål e. bådens navn f. styrmandens navn og medlemsnr. g. roernes navne og nr. (ved roere uden medlemsnr. anføres det fulde navn) 2. Efter turens afslutning er det styrmandens pligt at indføre følgende i rojournalen: a. klokkeslæt for hjemkomst b. turens længde 16. Styrmanden har det fulde ansvar for materiel og mandskab. 17. Bådholdet må ikke være påvirket af spiritus eller andre euforiserende stoffer. 18. Ind- og udbæring af både og andet materiel skal ske med forsigtighed. 19. Det er ikke tilladt at ryge i bådene. 20. Alle både skal rengøres efter brugen. Båd, årer og bundbrædder spules og tørres. Skinner og svirvler skal tørres af. 21. Enhver roer, der har deltaget i sæsonens roning, skal deltage i vedligeholdelsen af materiellet i vinterhalvåret. 22. Midlertidige indskrænkninger i roområdet eller materialets anvendelse oplyses ved opslag i klubhuset. 23. Et medlem af bestyrelsen kan undtagelsesvist dispensere for reglerne i dette reglement. Dog kan reglerne i DFfRs langtursreglement ikke fraviges. Såfremt en dispensation gives uden for et bestyrelsesmøde, skal det fremlægges på førstkommende bestyrelsesmøde. 24. Ved overskridelse af roreglementet kan bestyrelsen vælge at fratage opnåede rettigheder, udstede midlertidigt roforbud eller vedtage andre sanktioner. Eventuelle sanktioner skal ske på et bestyrelsesmøde. Rochefen kan dog udstede midlertidigt roforbud frem til førstkommende bestyrelsesmøde. Outriggede både (gælder ikke gigbåde) 1. Outriggerroning kan tidligst påbegyndes 1. maj og stoppes senest 1. oktober. Bestyrelsen/rochefen kan indskrænke perioden generelt for alle roere eller udvide den for enkelte roere, hvis særlige forhold gør sig gældende. 2. Gig-både følger reglerne for inriggede både. 3. Roning i outriggede både må kun ske mellem Brøndby Havn og Hundige Havn; herunder indsøerne. 3

4 4. Afstanden til kysten må ikke overstige 100 meter. Dog må der krydses i Ishøj Havn. 5. Roning i outriggede både kræver, at roeren/roerne har scullerret, eller at der i båden er en outriggerinstruktør. Scullerret tildeles af bestyrelsen. Undtagelse: Klyden (singlesculler af Virus-typen) må roes uden sculleret af roere med styrmandsret; dog begrænset til farvandet mellem roklubben og Fugleøen samt rundt om halvøen Rejen (campingpladsen). 6. Begrænset scullerret kan tildeles roere, der er under scullerinstruktion, og som har opnået en vis rutine. Begrænset scullerret giver ret til at ro sculler mellem Fugleøen og roklubben uden at være under opsyn af en outriggerinstruktør når der er ved såvel afgang som hjemkomst er hjælp til at bære båden. 7. Under instruktion er scullerroning kun tilladt mellem roklubben og Fugleøen under opsyn af outriggerinstruktør eller i Ishøj/Vallensbæk Havn ifølge med outriggerinstruktør. 8. Roning i outriggede både må kun foregå fra ½ time før solopgang til en ½ time efter solnedgang. 9. Det generelle krav om redningsvest gælder ikke for outriggede både, dog skal roere i outriggede både bære oppustelig redningsvest ved v vandtemperaturer under 15 grader. Langture 1. DFfRs langtursreglement gælder for alle på langtur. 2. Enhver tur, der går ud over det daglige roområde, er en langtur. 3. Som gæsteroer i en anden roklubs daglige rofarvand under ledelse af en korttursstyrmand fra denne klub kan man se bort fra reglerne i 4-9, selvom turen i princippet er en langtur for gæsteroeren. Roeren skal i så fald indordne sig den pågældende klubs regler. 4. Enhver båd på langtur skal være under kommando af en langtursstyrmand, udnævnt af bestyrelsen. 5. Enhver langtur skal forinden godkendes af langtursrochefen, rochefen eller et bestyrelsesmedlem. Langturen indføres i langtursprotokollen med godkendelse. Rochefen kan afslå at stille Ishøj Roklubs både til rådighed for langture af hensyn til den daglige roning. 6. Ved ændringer i langturens forløb, skal langtursrochefen, rochefen eller et bestyrelsesmedlem underrettes, så vidt muligt, den samme person, der har godkendt langturen. 7. I den første måned af rosæsonen må der kun roes langtur mellem solopgang og solnedgang og kun i lukkede farvande. 8. På langture skal føres klubbens stander og langtursflag. 4

5 9. Klubben udlejer langtursrekvisitter, såsom telt og gas. Udlejningsreglerne fastsættes fra sæson til sæson og administreres af langtursrochefen. Styrmanden er efter hver tur pligtig til, senest 2 dage efter hjemkomst, at afregne for hele holdet til langtursrochefen. Holdet hæfter økonomisk for skader på udstyret, samt for rengøring og oprydning af dette. 5

6 OPNÅELSE AF RETTIGHEDER I ISHØJ ROKLUB Roret: Roeren skal have gennemgået roskole/instruktionskortet, og være instrueret i at ro gig. Korttursstyrmand: Roeren skal have roet mindst 150 km, samt have deltaget i klubbens korttursstyrmandskursus, som afholdes hvert år. Hele korttursområdet skal være besøgt. Praktisk prøve skal være aflagt og bestået overfor rochef eller en af bestyrelsen udpeget ansvarlig. Praktisk prøve skal som minimum omfatte tillægning til bro, styring uden ror, og opsamling af bøje i vand. Langtursstyrmand: Roeren skal have deltaget i og bestået DFfR's langtursstyrmandskursus, og have deltaget i en kæntringsøvelse. Kriteriet for at komme på langtursstyrmandskursus er, at man har korttursstyrmandsret. Desuden skal man have roet mindst 300 km på langtur samt deltaget i langture, hvor mindst 3 af disse er med overnatning. Scullerret: Roeren skal have opnået roret og korttursstyrmandsret, samt have gennemgået instruktionskort for outriggermateriel inkl. kæntringsøvelse. Begrænset scullerret: Begrænset scullerret kan gives til personer, der er under scullerinstruktion og har styrmandsret, og som har opnået en vis rutine. Instruktør: Uddannet som styrmand, og derefter deltaget på DFfR s klubtrænerkursus A og B. Yderligere deltagelse i modul C og D giver status som klubtræner. Outriggerinstruktør: Være uddannet instruktør (modul A+B) hos DFfR, samt have scullerret. Generelt: Ovenstående kriterier er minimumskrav for opnåelse af rettigheder. Bestyrelsen tager stilling til kursusdeltagelse. Alle rettigheder tildeles af bestyrelsen, og kan inddrages af bestyrelsen. Bestyrelsen kan dispensere fra ovennævnte retningslinier for personer, som har opnået tilsvarende rettigheder fra andre roklubber under DFfR. 6

7 FARVANDSBESKRIVELSE FOR ISHØJ ROKLUBS SÆDVANLIGE LANG- TURSOMRÅDE LANGTURE MOD NORD: 1. Kalvebodbroen Københavns Havn: Ved roning under Kalvebodbroen langs med Amager holdes til højre i sejlløbet. Ved passage mellem sejlløbet og farvandet ind mod Hvidovre Roklub skal de afmærkede sejlløb benyttes; der er mange knækkede pæle lige under vandoverfladen, som kan skade båden. Ved passage til Københavns Havn skal slusen benyttes. Det er ikke tilladt at ro gennem stigbordene. I Københavns havn er der livlig trafik. Husk at vise hensyn, samt vær på vagt for kølvandsbølger. Mod nord må havnen kun forlades gennem Lynetteløbet. Havnen må ikke krydses mellem Toldboden og fyret. Robåden skal i yderhavnen holde en kurs øst for de gule bøjer. Ved roning mellem solnedgang og solopgang skal der føres et stationært hvidt lys, der kan ses hele horisonten rundt. 2. Amager: Farvandet syd for Amager er lavvandet med mange sten. Først når Dragør er passeret bliver der god vanddybde, der fortsætter op til Kronløbet. LANGTURE MOD SYD: 1. Greve Roklub Køge: Farvandet ligger forholdsvis godt beskyttet. Der findes kun få bundgarn og næsten ingen sten. Vær dog opmærksom på eventuelle knækkede bundgarnspæle tidligt på rosæsonen. Vanddybden er god. 2. Køge Bøgeskoven: Mellem Køge og Køge Sønakke er der lavvandet inde under land, og der findes enkelte bundgarn samt enkelte sten på strækningen. Mellem Sønakke og Bøgeskoven er vanddybden god, også meget tæt under land. Ved roning inden om bundgarnene skal man være på vagt over for sten og eventuelle knækkede bundgarnspæle. 3. Bøgeskoven - Rødvig: Roning på denne strækning skal foregå under absolut gunstige vejrforhold, da der ikke kan påregnes landgangsmuligheder før Rødvig. Endvidere kommer man ud i mere åbent og farligt vand i Østersøen. Der findes mange bundgarn på strækningen, men der er god mulighed for at gå inden om disse, da vanddybden er stor inde under land. 7

8 1 LANGTURSREGLEMENT DFfR'S LANGTURSREGLEMENT 1. Dette reglement er gældende for alle klubber under DFfR. 2. Enhver klub skal vedtage eget reglement for langtursroning. Dette skal som minimum indeholde nærværende reglements bestemmelser samt regler for ansøgning om og bevilling af langture. 3. Begge reglementer skal være opslået i bådhuset. 2 DEFINITION AF LANGTURE 1. Enhver tur, der går ud over det daglige roområde, er en langtur. 2. Det daglige roområde skal være fastlagt i klubbens reglement. 3. DFfR kan pålægge klubberne at ændre grænserne for det daglige roområde. 3. GENERELLE KRAV 1. Enhver klub skal gennem uddannelse af sine medlemmer sikre et højt sikkerhedsniveau. 2. Enhver deltager i langture skal overfor klubbens bestyrelse have bevist, at han/hun kan svømme mindst 300 m uden hvil og kan træde vande. 3. Desuden skal enhver deltager i langture over for klubbens bestyrelse vise, at han/hun kan iføre sig en traditionel redningsvest i vandet. Roere, som for første gang benytter oppustelig redningsvest, skal prøve at iføre sig vesten på land og i båden, samt sætte sig ind i vestens brug og funktion. 4. Enhver båd skal være bemandet med det antal roere, den er konstrueret til, der må ikke medtages passagerer, og båden må ikke overbelastes. 5. Sejlføring er forbudt. 6. Den enkelte klubs bestyrelse har ansvaret for, at bådens fører har langtursstyrmandsret. 7. På samme måde kan langtursstyrmandsretten kun tildeles erfarne roere, der har gennemgået et langtursstyrmandskursus afholdt efter DFfR's retningslinier. 8. Bådens fører er til enhver tid ansvarlig for, at gældende regler herunder søloven og søvejsreglerne overholdes. 8

9 4 TURENS AFVIKLING 1. En båd, der er på langtur, skal følge kystlinien, når bundforholdene ikke hindrer dette og må ikke være længere ude, end at mandskabet kan bjærge sig selv og båden. 2. Bådens fører har pligt til at søge land, hvis én af mandskabet ønsker det, når manøvren efter førerens skøn er forsvarlig. 3. Det er tilladt at sætte over bugter, vige, sunde og fjorde, hvis turen ellers forlænges uforholdsmæssigt. Dog må afstanden til nærmeste kyst ikke overstige 2,5 km. Sådanne overfarter må kun finde sted efter at bådens fører har indhentet samtykke fra hele mandskabet. Hvis blot én af mandskabet udtrykker betænkelighed ved overfarten, må denne ikke foretages. Bådens fører har fortsat det fulde ansvar. 5 MATERIEL 1. Den enkelte klubs bestyrelse har overfor myndighederne ansvaret for, at langtursbåde er sødygtige og typegodkendte af DFfR, samt at det øvrige materiel og sikkerhedsudstyr er i forsvarlig stand. 2. Langtursbåde skal altid være forsynet med et minimum et øsekar. Desuden til enhver person en redningvest - typegodkendt af en relevant myndighed inden for EU. 3. Kravet om typegodkendelse af langtursbåde bortfalder i danske indsøer og i å- systemer. 4. Enhver langtur i udlandet kan roes i både, der benyttes i det pågældende land. 6 KLUBBENS ANSVAR 1. Den enkelte klub er over for DFfR ansvarlig for håndhævelsen af nærværende reglement. 2. Såfremt et medlem af en klub væsentligt overtræder DFfRs eller klubbens eget langtursreglement, indberettes sagen gennem kredsbestyrelsen til DFfRs hovedbestyrelse. Medlemmet udelukkes fra deltagelse i langtursroning, indtil sagen er afgjort. 7 DISPENSATION 1. DFfRs hovedbestyrelse kan efter indstilling fra Motions- og turudvalget dispensere fra nærværende reglement. 2. Dispensation i henhold til foranstående bestemmelse tager hverken ansvar fra bådens fører eller klubbens bestyrelse. 9