ÆNDREDE PLANER KAPITEL 2

Transkript

1 KAPITEL 2 ÆNDREDE PLANER Åh nej, mor. Mirja lægger hovedet på skrå. Ikke i dag. Kan det ikke bare blive i morgen? Søde Mirja. Mor sukker og tørrer sig over panden. Heller ikke det får de dybe rynker til at glatte sig ud. Jeg SKAL af sted. Jeg kan ikke udskyde det længere, og drengene kan ikke være alene. Du bliver nødt til at hjælpe mig. Jamen Mirja føler sig helt tom. Hvorfor skal det også gå ud over hende, at mor skal af sted? Hvorfor kan mor ikke bare tage Eik og Asmund med sig? Eller blive hjemme for den sags skyld og selv passe dem? Og så en hel dag! Hun skal jo tilbage til Pelle og Sibbo. De venter på hende. Men hun siger ikke noget. Mors blik ser så 13

2 tungt og træt ud, og Mirja ved det jo godt. Mor skal til markedet og se, hvad hun kan få for de sidste af fars drømmesten. Den tanke er næsten heller ikke til at holde ud. Men der er ikke meget tilbage af deres forråd nu, så mor har hentet sit valnøddeskrin med de sidste tre drømmesten, far har samlet. Mor har egentlig ikke noget valg. Og det har Mirja vel heller ikke. Det er også bare fordi mumler hun. Mmmm. Mor stryger hende over kinden. Min egen store pige. Hvor er det godt, at jeg har dig til at hjælpe mig nu. Mirja kan ikke holde et lille suk tilbage. Hun hader, når mor kalder hende min store pige.

3 Og hun hader endnu mere det lille nu, mor altid bruger, når Mirja skal hjælpe til. Det nu, der betyder nu, hvor far er forsvundet. Mirja sætter tænderne så hårdt i læben, at smagen af blod pibler frem. Det er også bare hans skyld det hele. Hans skyld, at han ikke er her. Hans skyld, at hun ikke kommer ned til Pelle og Sibbo, som hun har lovet. Hans skyld, at mor har det dér blik i øjnene. Som om han tog alt det glade ved mor med sig, den dag han forsvandt og aldrig kom hjem igen. Tak, min skat. Mor stryger hende over håret. Jeg er nok først hjemme sidst på dagen. Mirja nikker og skraber lidt i jorden med sin storetå. En tør flage af jord ruller med op og lægger sig oven på neglen. Der står mad til jer i køkkenet, og Mirja mærker mors hånd under sin hage. Hun løfter blikket og kigger lige ind i mors mørke øjne. I bliver her, Mirja. Hører du? I går ikke uden for hekseringen! 15

4 Nej, nej. Mirja skynder sig at ryste på hovedet. Lover du det? Mors ansigt kommer nærmere. Ja, mor. Mirja rynker brynene. Selvfølgelig. Godt. Mors ansigt bløder helt op. Jeg ved godt, at du havde glædet dig til en dag for dig selv. Det skal du nok få i morgen, min skat. Men, Mirja, hør lige her. Mors øjne er store. De gløder og varmer. Som om de vil suge Mirja lige ind i et stort og varmt knus. Jeg stoler på dig, siger hun. Mirja nikker. Hun må synke den klump, der samler sig i halsen, mens mors ord brænder sig vej til hendes bryst. Okay, hvisker Mirja. Selvfølgelig bliver de her. Mor kan stole på hende. Hun skal nok passe godt på Asmund og Eik.

5 KAPITEL 3 DRENGENE MOD PIGERNE Eik og Asmund har bygget hule i brændeskuret hele morgenen. Da mor er gået, kalder Mirja på dem. Hvad skulle mor? spørger Eik forpustet, da han og Asmund kommer spænende. Sælge drømmesten. Mirja børster et par barkstykker ud af hans hår. Dem, far har samlet? Eik ser hurtigt op på Mirja. Ja. svarer Mirja. Dem, far har samlet. Men Eik rykker uroligt på sig. Hvad skal vi lege? Asmund springer ind foran dem. Hans mørke hår stritter i alle retninger. De små næver bokser i luften, mens han gynger op og ned i lårene. Vil I være med til brydekamp? 17

6 Mirja smiler af ham. Det gider jeg altså ikke, siger hun. Og jeg skal bare passe jer. Ikke lege med jer. Vi kunne også lege egern og klatre i træer? Asmund spæner hen mod den nærmeste lavthængende gren. Han springer op og hænger og dingler lidt i armene. Så sparker han med benene og slår med vingerne for at komme opad. Vi kunne lede efter far, kommer det fra Eik. Mirja vender sig hurtigt og kigger på ham. Eik, dit vrøvlehoved, siger hun og lægger armene om ham. Far kommer ikke tilbage, bare fordi vi går ud og leder. Eik skubber underlæben frem og ser surmulende på hende. Dumme Mirja. Far kommer tilbage. Det gør han. Det ved jeg. Måske har han bare gemt sig. Jubii. Asmund får kantet sig op på en tyk gren. Helle for at starte en eftersøgning. Han griber fat i en kvist over sit hoved og svinger med benene. 18

7 Stop, Asmund. Det skal vi i hvert fald ikke, siger Mirja. I er nogle vrøvlehoveder. Begge to. Og kom nu ned derfra, Asmund. Vi kan spille shat, hvis I vil. Straks ser Eik gladere ud. Han elsker at spille shat og er allerede løbet ind efter kassen med brikker. Mirja sætter sig på hug med en pind og begynder at tegne brættet op. 36 felter. 6 på den ene led og 6 på den anden. Drengene mod pigerne. Asmund kaster sig sidelæns på jorden, så klumper af grus, jord og støv fyger ind over det optegnede bræt. Hmm. ALLE drengene mod ALLE pigerne? Mirja børster de største klumper væk og sætter de sidste streger. Nemlig. Og pigerne får tæv. Asmund sender hende et grin. Det får pigerne altid. Mirja langer ud efter ham. I det samme vender Eik tilbage med brikkerne. Han standser ved siden af Mirja og slår låget op. Det lille ansigt ser 19

8 ud, som om der ligger noget rigtig sørgeligt nede i æsken. Så dykker hans fingre endelig og løfter en brik op. Det er en af de mørke fugle. Mirja følger hans blik, som han står der, helt stille, og vender og drejer den glatte træfigur mellem sine fingre. Hvad er der, Eik? spørger hun. Ikke, noget, mumler Eik og gnider sine øjne med bagsiden af hånden, mens han snøfter lidt. Det er bare Han behøver ikke sige det. Mirja kan se det på ham. Hun ved præcis, hvad han tænker. At det er far, der har snittet figurerne. At far har lavet det her spil shat til Eik og Asmund.

9 Og måske får de aldrig nogen sinde noget af far igen. Hvis I vinder, så bager vi pandekager, forsøger Mirja. Hun prøver at fange Eiks blik. Åhh hvad? jubler Asmund. Med brombærsyltetøj? Ja. Med brombærsyltetøj, svarer Mirja. Men, hvis I taber Hun rejser sig og kroger sine fingre. Så må jeg kilde jer. Lige til I tisser i bukserne af grin. Hun griber Eik og stikker en finger i siden på ham. Han lukker hænderne hårdt om æsken og vrider sig. Til sidst lykkes det alligevel at få et lille fnis ud af ham. Asmund hopper op og ned ved siden af dem.

10 Åhhh, vi vinder, vi vinder, Eik. Og masser af brombærsyltetøj. Så kom da og giv mig de tæv, siger Mirja og kaster sig ned på maven. Eik tømmer figurerne ud på jorden. Seks lyse træfigurer. Seks mørke. Jeg vil sætte de hvide op, råber Asmund og skubber til Eik med skulderen. Nej, det vil jeg. Eik skovler brikkerne ind mod maven. Hey, drenge. Rolig nu. Mirja ryster på hovedet af dem. Eik. Du kan stille de hvide brikker op. Asmund, du tager de sorte. Mirja lægger hovedet i hænderne og ser på dem. Hendes håbløst skønne brødre. Eik med tungespidsen i mundvigen og Asmund, der rokker frem og tilbage af bar spænding. Så hører hun noget. Grene, der knækker et sted ude i skoven. Hun drejer sig mod krattet. Er der nogen?