Eva Egeskjold Iliana og Belin

Transkript

1 Eva Egeskjold Iliana og Belin Illustreret af Iona Brinch Andersen & Vig

2

3 Brødre af Blodet 5 Iliana og Belin Eva Egeskjold og Forlaget Andersen & Vig 1. udgave, 1. oplag 2016 Brødre af Blodet 5 Illustration og omslag: Iona Brinch Redaktion og læsevejledning: Tina Sejling Mørk Grafisk tilrettelæggelse og sats: Strunge Grafik Trykt hos Specialtrykkeriet, Viborg Iliana og Belin ISBN Lix: 16 Eva Egeskjold Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. Brødre af Blodet-serien består af fem bøger: Brødre af Blodet 1 Vildornen Brødre af Blodet 2 Krigstid Brødre af Blodet 3 Fenjans hule Brødre af Blodet 4 Kongens løgne Brødre af Blodet 5 Iliana og Belin Illustreret af Iona Brinch Til Laust og Bjarke Forlaget Andersen & Vig

4 Kapitel 1 Hvem er I? Og hvor kommer I fra?! Tal! Balgars stemme er som et uvejr. Som torden hæver den sig op i den store sal. Laust og Bjarke stirrer på hinanden. Dette er ikke godt. De kan mærke sværd blive presset mod deres rygge. Bjarke møder kongens sorte blik. Han er en kæmpe af en mand. Bred og muskuløs. Min far bliver holdt fanget hos kong Tyrian, siger Bjarke højt og klart. Han slår hånden ud i retning af Laust. Dette er min ven, Laust Erilarssøn. Erilar er jarl. Han tjener kong Tyrian, men Tyrians troldmand Raik har lagt mørk magi over alle kongens krigere. De kæmper i blinde. Uden at kende sandheden om vores konge. Bjarke tøver, da Balgar kniber øjnene sammen. Han kan se, at kongen knuger hårdt om stolens armlæn. Og hvad har alt det med min datter Belin at gøre? hvæser han. Deres Højhed må vælge at tro os eller at lade være, siger Bjarke med fast stemme. Han holder kongens blik fast. Dette er, hvad vi ved: Så fortæller han om Fenjan. Og alt, hvad Fenjan har sagt. Til sidst fortæller Laust om sit møde med Belin. Kongen holder en hånd op. Laust tier. Enhver kunne finde på det med Fenjan, knurrer kongen. Og det med Den Sorte Skov. Hulen. Regnen. Og billederne. Kongen tøver og gnider sit skæg. Så rejser han sig. Han går langsomt hen mod dem. Men Belin siger han langsomt. Han når frem til dem. 2 3

5 Beskriv hende for mig, siger han så. Hvordan så hun ud? Han lægger sine arme over kors. Laust nikker. Så fortæller han Balgar om Belin. Et udtryk af vantro* og glæde breder sig i Balgars ansigt. Han gør tegn til en af sine mænd. Hent hende, siger han hæst. Hent Iliana! Lidt efter går den store dør op ind til salen. Bjarke gisper. Selvom Laust har fortalt ham, hvordan Belin ser ud, giver synet af Iliana ham et chok. Det store væsen fylder hele den høje, brede dør ud. Det glider næsten lydløst ind i salen. Der bliver helt stille. Ilden knitrer i bålet. Ellers høres kun lyden af Ilianas kløer mod gulvet. Hendes lange, tvedelte tunge spiller mod dem. Øjnene er store og buler ud. Hun ser rundt på de mange mænd i salen. Mændene holder vejret. De er holdt op med at spise og drikke. Alle stirrer på uhyret. Så klatrer hun op ad væggen som et firben. Hun slår et par gange med de smalle, gyldne vinger. 4 5

6 Balgar ser på Laust og Bjarke. Jeg tror på jer, siger han så. Han lægger sine hænder på deres skuldre. Så ser han på Bjarke. Jeg lover, at jeg vil gøre alt for at frelse din far, siger han. Og også din, tilføjer han og ser på Laust. Lad os håbe, det ikke er for sent. Han slipper dem. Så vender han sig om og går op på forhøjningen igen. Han ser ud over salen. Så trækker han sit sværd og hæver det mod loftet. Nu er det på tide, at Tyrian får lov til at smage denne klinge! råber han. Mændene i salen rejser sig med et brøl. Sværd bliver trukket, og krus bliver hamret i bordene. Øllet flyder ned på gulvet. Død over Tyrian! Død over Tyrian! råber mændene. 6 7

7 Balgar vinker Laust og Bjarke op til sig. Hele salen er i oprør. Flere af mændene rejser sig og går ud. Nu skal I spise og drikke, siger han. I morgen vil vi gøre os klar til at drage i krig. Han rækker Bjarke den lille beholder med Fenjans blod. I får brug for dette, kan jeg tænke mig. Bjarke nikker. Han sætter den fast i sit bælte igen. Kun med det, kan vi besejre Raik. Det sagde Fenjan. Balgar nikker. Han kigger op på Iliana, som er gået i ét med skyggerne oppe under det høje loft. I timen før solopgang bliver hun sig selv, mumler han. Men kun for én time. Så snart solen står op, er hun atter dette uhyre. Han tøver. Så kigger han på dem. Kom og tal med hende, inden solen står op. Hun kan fortælle jer, hvad der skete. Og jeg er sikker på, at hun vil blive glad for at høre, at Belin er i live. Hun er ikke nem at tale med, når hun er sådan her. Så er hun tavs, og hun vil ikke lytte. Et udtryk af smerte fylder Balgars blik. Hun er aldrig kommet sig over sin mors død. Heller ikke at Belin forsvandt. Indtil nu har vi troet, at Belin var død. De var nært knyttet til hinanden. De to er tvillinger, ser I. Balgar hoster. Han kigger på de to unge mænd. Det værste var dog, at det var Iliana, som fandt Lilit i sin seng. Men da var det for sent. Lilit var død. Bjarke synker. Han har ondt af Iliana. Han ved, hvordan det er at miste sin mor. 8 9

8 Balgar peger på maden, som står på bordet. Spis. Imens vil Iliana fortælle sin historie. Ilianas blik farer frem og tilbage mellem dem. Hendes øjne er store. Er det sandt, at min søster lever? hvisker hun. At I har mødt Belin? Bjarke nikker. Laust mødte hende. På kong Tyrians borg. Iliana ser på Laust. Der er et lille glimt af glæde i hendes øjne. Så sukker hun. Det skete for nogle år siden. Belin og jeg var med Fenjan i skoven. Vi skulle træne sammen. I bueskydning. Hun griber sin fars hånd. Pludselig faldt Fenjan om. Han lå bare dér på jorden, som om han sov, og og han blødte fra det ene øje. Vi kunne ikke vække ham. Da vi rejste os op, stod der en fremmed mand foran os. Laust kaster et blik på Bjarke. Så ser han på Iliana. Raik, siger han. Det var Raik. Kong Tyrians troldmand. Senere banker det på døren til Laust og Bjarkes kammer. En kriger står udenfor. Så er det tid, mumler han. Bjarke og Laust kommer i tøjet. Solen er ikke stået op endnu. De går ned i salen. Her skal de mødes med kong Balgar. Ved siden af Balgar sidder en ung pige på deres egen alder. Drengene sætter sig ned overfor dem. De kan ikke få øjnene fra hende. Iliana er meget smuk. Hendes lange, lyse hår skinner i lyset fra bålet. Men der er et sært blik i hendes øjne. Blikket er både hårdt og sørgmodigt på samme tid

9 Iliana kigger på sin far. Du har aldrig villet lade mig kæmpe. Du er bange for at miste mig. Fordi du troede, at jeg var den sidste, du havde tilbage. Hun tager fat om hans hånd med begge hænder. Men ikke længere, far, siger hun stille. Belin er i live. Hos Tyrian. Lad mig komme med. Lad mig kæmpe mod Tyrians mænd. Balgar sukker dybt og nikker langsomt. Hans øjne er blanke. Hold dig højt oppe på himlen, siger han. Så højt, at pilene ikke kan nå dig. Det lover jeg, far. Iliana nikker. Det ved jeg nu, hvisker hun. Far har fortalt mig det. Balgar ser på hende. Hun fortsætter: Raik sagde nogle ord, som vi ikke forstod. Snart begyndte rødder at gro op af jorden og gribe fat i os. De bandt os til et træ. Hun gyser og knuger sin fars hånd. Så myldrede det frem med firben. De begyndte at krybe op på os. Guldsmede fyldte luften og satte sig i toppen af træet. Der var i tusindvis af dem. Til sidst var vores kroppe helt dækket. Jeg hørte Raik råbe. Højere og højere. Da jeg kom til mig selv igen, var Belin borte. Jeg ledte og kaldte, men både hun og Fenjan var væk. Hun stirrer ned i bordet. Der var blod på jorden. Dér, hvor Fenjan havde ligget. Så red jeg hjem