Årsstatistik om de danske børnehuse
|
|
- Edith Jepsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsstatistik om de danske børnehuse 2017
2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf: info@socialstyrelsen.dk Forfatter: Socialstyrelsen Udgivet august 2018 Download eller se rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. ISSN: Side 2 af 23
3 Indhold FORORD... 4 Årsstatistik om de danske børnehuse Hovedresultater Børnehussager... 6 Udvikling i antallet af børnehussager... 6 Geografisk fordeling af børnehussagerne Konsultative henvendelser... 9 Udvikling i antallet af konsultative henvendelser Oplysninger om børnene Overgrebets type Typen af overgreb fordelt på barnets køn og alder Typen af overgreb fordelt på børnehus Mistænkte personer Den mistænkte persons køn og relation til barnet Det tværsektorielle samarbejde Antal sagssamråd afholdt i børnehussager Sektorernes deltagelse i koordinerende sagssamråd Ydelser givet i børnehussager Baggrund og metode Årsstatistikkens indhold og opbygning Dataindsamling og fejlkilder Personfølsomme oplysninger Bilag Side 3 af 23
4 FORORD Siden 1. oktober 2013 har det været lovpligtigt for kommunerne at benytte et børnehus som led i den børnefaglige undersøgelse i sager, hvor der er mistanke eller viden om, at et barn eller en ung fra 0 til og med 17 år 1 har været udsat for overgreb, og hvor der er behov for at inddrage sygehusvæsenet og/eller politiet 2. De danske børnehuse danner en fysisk ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem de involverede myndigheder i sager om overgreb mod børn og unge. I børnehusene samles kommune, sygehusvæsen og politi for at koordinere indsatsen omkring barnet. Formålet med indsatsen er, at barnet modtager den rette hjælp og støtte i børnevenlige rammer. En indsats i et børnehus tilrettelægges ud fra det enkelte barns behov og kan bestå af eksempelvis krisestøtte til barnet og barnets omsorgspersoner, udredningssamtaler, videoafhøring eller pædiatrisk undersøgelse. Der er placeret et børnehus i hver af Danmarks fem regioner. Et børnehus kan bestå af et eller flere huse, som er placeret i forskellige byer. Når der eksempelvis i årsstatistikken vises data for Børnehus Syd, er det oplysninger fra børnehuset i både Esbjerg og Odense. Årsstatistik om de danske børnehuse Børnehusene registrerer centrale oplysninger om de børn, der gennemgår et forløb børnehusene. Oplysningerne indberettes i datasystemet Børnehus IT til statistisk brug 3. Socialstyrelsen offentliggør statistik om børnehusene én gang årligt. Årsstatistik om de danske børnehuse har til formål at bidrage med viden om overgreb mod børn og unge i Danmark og dokumentere implementeringen af den danske børnehusmodel. i 1 Når betegnelsen barn bruges i det følgende, menes aldersgruppen fra 0 til og med 17 år. 2 Bekendtgørelse om børnehuse 1. 3 Bekendtgørelse om børnehuse 9. Side 4 af 23
5 1. Hovedresultater Årsstatistikken viser, at der fortsat er regionale og kommunale forskelle i anvendelsen af børnehusene. I 2017 blev der afsluttet børnehussager og konsultative sager i børnehusene i Danmark. Region Hovedstaden og Region Midtjylland havde i 2017 cirka 1 børnehussag pr børn i regionen, og Region Nordjylland, Sjælland og Syddanmark havde i 2017 cirka 2 børnehussager pr børn i regionen. Årsstatistik om de danske børnehuse 2017 viser, at der på landsplan er en fortsat stigning i antal børnehussager og konsultative henvendelser. Fra 2016 til 2017 er antallet af børnehussager steget fra til 1.665, hvilket er en stigning på 26 procent. Det bemærkes, at en børnehussag først opgøres som afsluttet på den dato, hvor børnehuset sender det afsluttende notat på en børnehussag til kommunen. Stigningen i antallet af afsluttede børnehussager fra 2016 til 2017 skal i nogen grad tilskrives denne opgørelsesmetode, idet Børnehus Sjælland i nogle tilfælde har udsat afsendelsen af det afsluttende notat til 2017, selvom det øvrige arbejde i børnehussagen reelt er afsluttet i Antallet af konsultative henvendelser er i samme periode steget fra til Det svarer til en stigning på 16 procent. Antallet af børnehussager og konsultative henvendelser er steget i alle årene fra børnehusene blev oprettet d. 1. oktober Der findes ikke en entydig forklaring på, hvorfor antallet af sager i børnehusene er steget, eller hvorfor der fortsat ses regionale og kommunale forskelle i brugen af børnehusene. På baggrund af data er det ikke muligt at afdække, om stigningen skyldes, at kommunerne er blevet bedre til at opspore børn, der er udsat for overgreb; om den skyldes, at kommunernes kendskab til børnehusene er øget; eller om stigningen skyldes andre forhold. I 2017 omhandlede 73 procent af børnehussagerne voldelige overgreb, 23 procent af sagerne omhandlede seksuelle overgreb, mens 4 procent af sagerne handlede om både voldelige og seksuelle overgreb. For langt størstedelen af de drenge, der havde en børnehussag i 2017, var der mistanke eller viden om et voldeligt overgreb. For børnehussager, der omhandlede piger, var der flest sager om voldelige overgreb og cirka 40 procent omhandlende seksuelle overgreb. Det tværsektorielle samarbejde i børnehusene mellem kommune, sygehusvæsen og politi er fortsat under udvikling. Samarbejdet foregår ofte på et sagssamråd, hvor sektorerne koordinerer deres indsatser over for barnet. I 2017 blev der i 98 procent af børnehussagerne på landsplan afholdt mindst ét sagssamråd. Generelt deltager kommunerne i de koordinerende sagssamråd. Der er store regionale forskelle i politiets og sygehusvæsenets deltagelse i koordinerende sagssamråd. Som ved stigningen i antallet af sager, er det ikke muligt at komme med en entydig forklaring på, hvorfor der ses forskelle i sektorernes deltagelse. Side 5 af 23
6 2. Børnehussager En kommune skal benytte et børnehus i sager, hvor der er mistanke eller viden om at et barn har været udsat for overgreb, og hvor der er behov for at inddrage sygehusvæsenet og/eller politiet. Børnehuset udreder barnets behov for støtte som følge af overgrebet til brug i kommunens børnefaglige undersøgelse. Når et barn kommer i børnehuset oprettes en sag, kaldet en børnehussag. I 2017 blev der afsluttet børnehussager i børnehusene 4. De børnehussager omhandlede unikke børn 5. Enkelte børn havde dermed mere end én børnehussag i Udvikling i antallet af børnehussager Fra 2014 til 2017 er antallet af årligt afsluttede børnehussager på landsplan steget fra 882 til børnehussager, hvilket er en stigning på 89 procent. Fra 2014 til 2015 var stigningen på 26 procent. Fra 2015 til 2016 var stigningen på 19 procent, og fra 2016 til 2017 var stigningen på 26 procent 6. Figur nr. 1 Børnehussager fordelt på år Antal sager Anm.: afsluttede børnehussager med slutdato mellem 2014 og For hele perioden fra 2014 til 2017 har Børnehus Hovedstaden haft en stigning i antallet af afsluttede børnehussager på 56 procent, Børnehus Midt en stigning på 97 procent, BørnehusNord en stigning på 84 procent, Børnehus Sjælland en stigning på 204 procent og Børnehus Syd en stigning på 71 procent. På baggrund af data er det ikke muligt at afdække, om stigningen skyldes, at kommunerne er blevet bedre til at opspore børn, der er udsat for overgreb, om den skyldes at kommunernes kendskab til børnehusene er øget, eller om stigningen skyldes andre forhold (se note 6). Antallet af sager i det enkelte børnehus afhænger af hvor mange børn, der bor i regionen. Udgangspunktet for antallet af børnehussager i børnehusene er derfor forskelligt, og der skal tages højde for dette ved sammenligninger mellem børnehusene. 4 Se metodeafsnit for yderligere beskrivelse af datagrundlaget. 5 I 14 ud af de børnehussager i 2017 er CPR-nummeret ikke registreret korrekt. Det er derfor ikke muligt at opgøre, hvor mange unikke børn de 14 børnehussager omhandler. 6 Det bemærkes, at en børnehussag først opgøres som afsluttet på den dato, hvor børnehuset sender det afsluttende notat på en børnehussag til kommunen. Den relativt høje stigning i antallet af afsluttede børnehussager fra 2016 til 2017 i Børnehus Sjælland skal delvist tilskrives denne opgørelsesmetode, idet Børnehus Sjælland i nogle tilfælde har udsat afsendelsen af det afsluttende notat til 2017, selvom det øvrige arbejde i børnehussagen reelt er afsluttet i Side 6 af 23
7 Figur nr. 2 Børnehussager fordelt på børnehus og år Antal sager Børnehus Hovedstaden Børnehus Midt Børnehus Nord Børnehus Sjælland Børnehus Syd Anm: 882 børnehussager afsluttet i 2014, børnehussager afsluttet i 2015, børnehussager afsluttet i 2016 og børnehussager afsluttet i Geografisk fordeling af børnehussagerne I 2017 var der i gennemsnit 1,4 børnehussager per børn i aldersgruppen 0 til og med 17 år på landsplan. I 2016 var der 1,2 børnehussager, i 2015 var der 0,9 børnehussager og i ,8 børnehussager per børn 7. Der er regionale forskelle i antallet af børnehussager per børn i alle årene fra 2014 til Region Hovedstaden og Region Midtjylland havde cirka 1 afsluttet børnehussag pr børn i regionen i Region Nordjylland, Sjælland og Syddanmark havde cirka 2 afsluttede børnehussager pr børn i regionen i Figur nr. 3 Børnehussager per børn fordelt på region og år 2,5 2,0 1,8 2,0 1,9 1,7 2,0 1,5 1,0 0,5 0,6 0,7 1,0 1,0 0,8 0,8 0,9 0,5 1,1 1,3 0,6 0,8 0,9 1,1 1,4 0,0 Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Anm: 882 børnehussager afsluttet i 2014, børnehussager afsluttet i 2015, børnehussager afsluttet i 2016 og børnehussager afsluttet i Kilde: statistikbanken.dk, FOLK1. 1, kvartal og Børnehus IT. Der kan være uoverensstemmelse mellem data opgjort på regions- og børnehusniveau. Dette skyldes, at enkelte børnehussager er knyttet til et andet børnehus end den region, som kommunen ligger i. 7 Der skal tages forbehold for, at enkelte børn har haft mere end én sag i børnehuset. Side 7 af 23
8 Figur 4 viser den geografiske fordeling af antal afsluttede sager per børn i kommunen i Farven på den enkelte kommune angiver, hvilket interval kommunen ligger i. Figuren viser, at der er kommunale forskelle i antallet af børnehussager per børn i kommunen 8. Data rummer ikke forklaringer på om forskellene på tværs af kommuner skyldes, at det er forskelligt, hvor mange børn der udsættes for overgreb, at det er forskelligt hvor mange sager kommunen får opsporet og håndteret, at kendskabet til børnehuset er forskelligt fra kommune til kommune, eller om det skyldes andre forhold. Figur nr. 4. Børnehussager per børn i kommunen i 2017 Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK1. 1, kvartal og Børnehus IT 8 I kommuner med et lavt antal børn kan små udsving i antallet af børnehussager have en stor effekt på andelen af børnehussager per børn. Der skal derfor tages højde for dette, i sammenligninger af kommunernes placering i intervallet. Kommuner med tre eller færre sager er diskretioneret og deres værdier vises af anonymitetshensyn derfor ikke. Side 8 af 23
9 3. Konsultative henvendelser Forud for at en sag om overgreb opstarter i et børnehus, kan kommunale myndighedsrådgivere få rådgivning og sparring af det børnehus, som de er tilknyttet. Det kaldes en konsultativ henvendelse. En konsultativ henvendelse kan eksempelvis handle om tvivl om, hvorvidt et barn er del af børnehusets målgruppe, håndtering af en meget kompleks sag eller andre forhold. Det er forskelligt fra sag til sag, hvor omfattende en konsultativ henvendelse er. Hvis det på baggrund af den konsultative henvendelse vurderes, at et barn skal i et børnehus, opstartes en børnehussag. Udvikling i antallet af konsultative henvendelser Fra 2014 til 2017 er antallet af konsultative henvendelser på landsplan steget fra til henvendelser, hvilket er en stigning på 106 procent. Fra 2014 til 2015 var stigningen på 34 procent. Fra 2015 til 2016 var stigningen på 32 procent og fra 2016 til 2017 var stigningen på 16 procent. På baggrund af data er det ikke muligt at sige, om stigningen skyldes at kommunerne er blevet bedre til at bruge børnehusene, om antallet af sager om overgreb, hvor sagsbehandler har brug for vejledning og rådgivning i børnehuset er steget, eller om det skyldes andre forhold. Figur nr. 5 Konsultative henvendelser fordelt på år Anm: konsultative henvendelser afsluttet i 2014, konsultative henvendelser afsluttet i 2015, konsultative henvendelser afsluttet i og konsultative henvendelser afsluttet i Side 9 af 23
10 Idet konsultative sager er opgjort i absolut antal, skal der tages højde for de forskellige befolkningsgrundlag i regionerne ved sammenligninger mellem husene. For hele perioden fra 2014 til 2017 har Børnehus Hovedstaden haft en stigning i antallet af konsultative henvendelser på 76 procent, Børnehus Midt en stigning på 431 procent, Børnehus Nord en stigning på 28 procent, Børnehus Sjælland en stigning på 384 procent og Børnehus Syd et fald på 19 procent. Figur nr. 6 Konsultative henvendelser fordelt på børnehus og år Børnehus Hovedstaden Børnehus Midt Børnehus Nord Børnehus Sjælland Børnehus Syd Anm: konsultative henvendelser afsluttet i 2014, konsultative henvendelser afsluttet i 2015, konsultative henvendelser afsluttet i og konsultative henvendelser afsluttet i Side 10 af 23
11 4. Oplysninger om børnene I dette afsnit præsenteres baggrundsoplysninger om de børn, som havde en sag i et børnehus i I alt 46 procent af børnehussagerne i 2017 omhandlede drenge, og 54 procent af børnehussagerne omhandlede piger. Figur nr. 7 Børnehussager fordelt på barnets køn 46% 54% Pige Dreng Anm:1.665 børnehussager afsluttet i 2017 (drenge= 783, piger= 891). Summer til 100 procent af total. 1 børnehussag med manglende besvarelser er frasorteret. For begge køn gælder det, at andelen af børnehussager er meget lav, når barnet er mellem 0 og 2 år. Herefter stiger andelen af børnehussager for drenge og piger indtil omkring 8 års alderen. For piger falder andelen af sager herefter frem til de er 12 år, og derefter ses en stor stigning i andelen af sager, mens de er 13 til 14 år. Fra pigerne er 15 til 17 år falder andelen af sager igen. Andelen af sager for drengene er omkring 10 procent, fra de er seks år frem til de er 11 år. Herefter falder andelen af sager for drengene, frem til de er 17 år. Figur nr. 8 Børnehussager fordelt på barnets køn og alder 14% 1 10% 8% 6% 4% 0% 1 10% 10% 11% 10% 10% 10% 9% 8% 7% 8% 7% 7% 6% 6% 6% 6% 6% 6% 5% 5% 4% 4% 4% 3% 3% 3% 1% 1% 1% 0% Dreng Pige Anm:1.665 børnehussager afsluttet i 2017 (drenge= 783, piger= 891). Summer til 100 procent af total. 1 børnehussag med manglende besvarelser er frasorteret. Side 11 af 23
12 5. Overgrebets type I dette afsnit præsenteres oplysninger om typen af det formodede overgreb i børnehussager henholdsvis seksuelle, voldelige eller både voldelige og seksuelle overgreb. Ud af børnehussager afsluttet i 2017 omhandler 73 procent vold, 23 procent seksuelle overgreb og 4 procent en kombination af voldelige og seksuelle overgreb. Figur nr. 9 Børnehussager fordelt på typen af overgreb 4% 23% 73% Seksuelt Voldeligt Voldeligt og seksuelt Anm:1.665 børnehussager afsluttet i børnehussager med ukendt type overgreb eller manglende besvarelser er frasorteret. Typen af overgreb fordelt på barnets køn og alder For langt størstedelen af de børnehussager i 2017, der omhandlede drenge, var der mistanke eller viden om et voldeligt overgreb. For børnehussager, der omhandlede piger, var der en mindre forskel mellem andelen af voldelige og seksuelle overgreb. Figur nr. 10 Børnehussager fordelt på typen af overgreb og køn 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 8% 89% Dreng 3% 36% 58% Pige 6% Seksuelt Voldeligt Voldeligt og seksuelt Anm:1.665 børnehussager afsluttet i 2017 (seksuelt=381, vold=1.197, voldeligt og seksuelt=73). Summer til 100 procent af gruppen. 14 børnehussager med ukendt type overgreb eller manglende besvarelser er frasorteret. Side 12 af 23
13 Det var særligt børn i alderen 5 til 11 år, der kom i et børnehus på baggrund af viden eller mistanke om voldelige overgreb. Heroverfor ses en lille stigning i andelen af de børn, der kom i et børnehus på baggrund af mistanke eller viden om seksuelle overgreb i aldersgruppen 11 til 16 år. Figur nr. 11 Børnehussager fordelt på typen af overgreb og alder 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 1% 0% 8% 8% 8% 7% 6% 6% 5% 4% 4% 4% 4% 3% 3% 3% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 0% 0% 0% Seksuelt Voldeligt Anm: børnehussager afsluttet i Summer til 100 procent af total. I alt 87 børnehussager (14 manglende besvarelser og 73 om voldelige og seksuelle overgreb) er frasorteret. Typen af overgreb fordelt på børnehus I alle fem børnehuse er der langt flest børnehussager, som omhandler voldelige overgreb mod et barn. Figur nr. 12 Børnehussager fordelt på typen af overgreb og børnehuse 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 77% 20% Børnehus Hovedstaden % 7 26% 24% 23% 24% 3% 4% Børnehus Midt Børnehus Nord Børnehus Sjælland Børnehus Syd Voldeligt Seksuelt Voldeligt og seksuelt 8% 4% Anm: børnehussager afsluttet i Summer til 100 procent af gruppe. 14 manglende besvarelser er frasorteret. Side 13 af 23
14 6. Mistænkte personer Det følgende afsnit præsenterer karakteristika ved de personer, der formodes at have udsat et barn for et voldeligt eller et seksuelt overgreb. Da den politimæssige efterforskning ikke er afsluttet på tidspunktet for børnehusforløbet, vedrører data alene formodede mistænkte 9. Der var mistænkte personer i de børnehussager i Det betyder, at der i nogle børnehussager er mere end én mistænkt. Den mistænkte persons køn og relation til barnet I alt var 67 procent af de mistænkte personer mænd, mens 33 procent var kvinder 10. Størstedelen af kvinderne var mistænkt for voldelige overgreb, svarende til 94 procent. For mænd var 66 procent mistænkt for voldelige overgreb og 28 procent mistænkt for seksuelle overgreb. Figur nr. 13 Mistænkte personer fordelt på køn og typen af overgreb 100% 94% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 66% 28% Mand 6% 1% 4% Kvinde Voldeligt Seksuelt Voldeligt og seksuelt N=2.110 mistænkte personer i børnehussager afsluttet i 2017 (kvinder=697, mænd=1.412). Summer til 100 procent for hver gruppe. En Ved ikke i køn og fire ukendt type overgreb er frasorteret. 9 Formodede mistænkte benævnes herefter som mistænkte. 10 Betegnelserne mænd og kvinder dækker over hele aldersgruppen fra 0 år til og med 17 år. Side 14 af 23
15 7. Det tværsektorielle samarbejde Børnehusene skal sikre, at børn, hvor der er mistanke eller viden om overgreb, modtager en tværfaglig og tværsektoriel indsats af høj faglig kvalitet. Børnehusene har derfor til opgave at sikre, at de relevante fagpersoner og myndigheder koordinerer deres indsatser i den konkrete sag, så barnet skånes mest muligt. Indsatsen i børnehussagerne afhænger af den konkrete sag og barnets behov. En central metode til sikring af den tværsektorielle koordinering er sagssamråd. Ved børnehussagens start afholdes et koordinerende sagssamråd, hvor de relevante myndigheder samles med henblik på at koordinere den fremadrettede indsats for barnet. Afhængig af børnehussagens karakter og kompleksitet kan der være behov for at afholde et eller flere opfølgende sagssamråd undervejs i forløbet. Ligeledes kan der afholdes et afsluttende sagssamråd ved behov for en mundtlig formidling af børnehusets udredning til kommunen ved børnehussagens afslutning. Antal sagssamråd afholdt i børnehussager Det er forskelligt, hvor mange sagssamråd, der afholdes i en børnehussag. Der er afholdt koordinerende sagssamråd i ud af de afsluttede børnehussager i Derudover er der afholdt opfølgende sagssamråd i 28 sager og afsluttende sagssamråd i 251 børnehussager. Det afholdes således primært koordinerende sagssamråd i børnehussagerne. I 96 procent af de børnehussager afsluttet i 2017 blev der på landsplan afholdt mindst ét sagssamråd. Det kan være et koordinerende, opfølgende eller afsluttende sagssamråd, men vil som oftest være et koordinerende sagssamråd. Det er en stigning fra 2015, hvor der blev afholdt mindst ét sagssamråd i 90 procent af børnehussagerne. På baggrund af data er det ikke muligt at afdække, om stigningen skyldes, at børnehusene er blevet bedre til at koordinere afholdelse af sagssamrådene, eller om stigningen skyldes andre forhold. Figur nr. 14 Andel sagssamråd afholdt i børnehussager 100% 80% 80% 60% 40% 20% 0% 16% 4% Anm.: børnehussager afsluttet i Fire børnehussager, hvor der er afholdt mere end fire sagssamråd er frasorteret. Side 15 af 23
16 Sektorernes deltagelse i koordinerende sagssamråd Den tværsektorielle indsats for barnet koordineres ofte på det koordinerende sagssamråd. Derfor vises sektorernes deltagelse i det følgende kun på det koordinerende sagssamråd og ikke på opfølgende eller afsluttende sagssamråd. Årsstatistikken opgør alene sektorernes fysiske deltagelse i sagssamråd 11. Overordnet set har kommunen deltaget i 98 procent af de koordinerende sagssamråd i 2017, politiet i 59 procent, en pædiater i 29 procent og en retsmediciner i 2 procent. Figur nr. 15 Sektorernes deltagelse på koordinerende sagssamråd 99% 100% 80% 60% 59% 40% 29% 20% 0% Kommune Politi Pædiater Retsmediciner Anm koordinerende sagssamråd i børnehussager afsluttet i I alle børnehuse har kommunen deltaget i mellem 98 og 100 procent af de koordinerende sagssamråd. I Børnehus Hovedstaden har politiet deltaget i 18 procent af sagssamrådene, i Børnehus Midt har politiet deltaget på 50 procent af sagssamrådene og i Børnehus Nord, Sjælland og Syd har politiet deltaget i procent af sagssamrådene 12. En pædiater har deltaget i 85 procent af de koordinerende sagssamråd i Børnehus Sjælland, og i 66 procent i Børnehus Nord. For de andre tre børnehuse har en pædiater deltaget i mellem 2 og 5 procent af de koordinerende sagssamråd. Figur nr. 16 Sektorernes deltagelse i koordinerende sagssamråd fordelt på børnehus 99% 98% 98% 100% 98% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 18% Børnehus Hovedstaden 50% 9% 9% 85% 75% 74% 75% 66% 5% 0% 0% 1% Børnehus Midt Børnehus Nord Børnehus Sjælland Børnehus Syd Kommune Politi Pædiater Retsmediciner Anm.:1.633 koordinerende sagssamråd i børnehussager afsluttet i 2017 (Børnehus Hovedstaden=334, Børnehus Midt= 255, Børnehus Nord=233, Børnehus Sjælland=314, Børnehus Syd= 497). 11 Heri indgår også sektorernes deltagelse pr. video. 12 Det bemærkes, at lav fysisk deltagelse fra sektorerne i de koordinerende sagssamråd i nogle tilfælde kan være et udtryk for, at sektorerne bidrager til sagssamråd i form af skriftlig vurdering baseret på relevante sagsakter, eller i form af telefonisk tilbagemelding på en sag. Eksempelvis skal politiets lave fysiske deltagelse i sagssamråd i Børnehus Hovedstaden blandt andet ses i lyset af, at det i Børnehus Hovedstaden er en mere udbredt praksis, at politiet giver mundtlige vurderinger af sagen til sagssamrådet i børnehuset. Side 16 af 23
17 Ydelser givet i børnehussager I børnehusene samles relevante myndigheder for at sikre en koordineret og tværfaglig indsats af høj kvalitet i sager om overgreb. De relevante myndigheder koordinerer indsatsen i børnehuset, så barnet eller den unge undgår at skulle gentage sin beretning om overgreb flere forskellige steder. Formålet er, at børn, der har været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb, får en kvalificeret og skånsom indsats samlet på ét, børnevenligt sted. Den samlede indsats, som børnehuset og de relevante sektorer leverer i forbindelse med en børnehussag, består af en række ydelser. En børnehussag tilrettelægges efter barnets behov, og det er overvejende barnet, som modtager ydelser. Der er registreret ydelser fordelt på af de i alt børnehussager afsluttet i Ydelser, der gives i børnehussager udføres af enten børnehuset, politiet, retsmediciner eller en pædiater: Børnehusets udredning kan bestå af en eller flere ydelser, som gives til barnet under sagsforløbet. Det kan for eksempel være ydelser i form af krisestøtte og udredningssamtaler til barnet. Desuden tilbyder børnehuset akut kortvarig krisestøtte til barnets nærmeste omsorgspersoner 14. Børnehusene har givet ydelser i børnehussagerne i Den politimæssige indsats bliver registreret i form af, om barnet bliver videoafhørt eller afhørt af politiet i børnehussagen, som led i den politimæssige efterforskning 15. Der er givet afhøringer og videoafhøringer i børnehussagerne i Den retsmedicinske indsats består af en undersøgelse af barnet efter spor og skader efter overgrebet. Undersøgelsen rekvireres af politiet til brug i den politimæssige efterforskning. Der er foretaget 56 retsmedicinske undersøgelser af et barn i børnehussagerne i Sygehusvæsenets indsats består af en pædiatrisk undersøgelse af barnet. Der er foretaget 84 pædiatriske undersøgelser i børnehussagerne i Fra 2016 har det været muligt at registrere en række yderligere ydelser i en børnehussag og børnehusenes ydelser er blevet tidsafgrænset. Sammenligning med 2015 data skal derfor tages med et vist forbehold. 14 Børnehusene kan registrere følgende ydelser i en børnehussag: Krise- og udredningssamtale med barn og/eller omsorgspersoner, legeobservation, screening/test med barnet/omsorgspersoner/professionel som informant, børnesamtale i samarbejde med kommunen og netværksmøde med barn/familie eller kommunen. Sagssamråd tæller ikke med i opgørelsen af ydelser. 15 Den er aldersgrænsen for videoafhøring af børn hævet fra 12 år til barnets fyldte 15 år. 16 Indsatsen foretages af en pædiater, som er en børnelæge, ansat på en børneafdeling på et sygehus eller socialpædiatere, som er en børnelæge, der yderligere har en ekspertuddannelse indenfor omsorgssvigt, fysisk mishandling og seksuel krænkelse. Side 17 af 23
18 8. Baggrund og metode Årsstatistikkens indhold og opbygning Årsstatistik om de danske børnehuse 2017 er udarbejdet på baggrund af afsluttede børnehussager med slutdato i Data er trukket 1. marts Data i Børnehus IT er dynamiske. Det betyder, at der kan være mindre variationer i data fra år til år. Fra 2017 og frem arbejdes der med statiske datasæt. Data i årsstatistikken opgøres på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Antallet af børnehussager sammenholdes derudover med befolkningstallet for børn fra 0 til og med 17 år i den enkelte kommune. Befolkningstal er hentet fra Danmarks Statistik, tabellen FOLK1 i Statistikbanken. Et barn kan have flere sager i børnehuset. I årsstatistikken refereres til antallet af sager frem for antallet af børn. Dataindsamling og fejlkilder Børnehusene har registreret i Børnehus IT siden 1. oktober Der er udarbejdet en vejledning til Børnehus IT, som alle medarbejdere i børnehusene er introduceret til og kan støtte sig op ad i den daglige registrering. Vejledningen indeholder en oversigt og en begrebsafklaring af de oplysninger, som medarbejderne registrerer i systemet. Målet er at sikre en fælles forståelse af de data, som registreres i Børnehus IT på landsplan. Socialstyrelsen gennemfører årligt en række besøg i børnehusene. Besøgene har til formål løbende at styrke en ensartet registreringspraksis og sikre en fortsat fælles forståelse af de data, som registreres i systemet. Data fra Børnehus IT anvendes derudover i den løbende faglige udvikling og dialog i børnehusene og mellem børnehusene og Socialstyrelsen. Datadreven udvikling i børnehusene øger vidensgrundlaget for indsatsen i børnehusene og er samtidig med til at fastholde en opmærksomhed på relevansen af en høj datakvalitet i Børnehus IT. I forbindelse med udarbejdelsen af årsstatistikken er børnehusene i februar 2018 blevet bedt om at kvalitetssikre data, som indgår i årsstatistikken. Som et led i denne kvalitetssikring er der udsendt lister til børnehusene med data fra deres respektive børnehus. Herudfra er børnehusene blevet bedt om gennemgå data, indtaste manglende oplysninger og rette eventuelle fejlregistreringer i Børnehus IT. Kvalitetssikringen omhandler både de obligatoriske og frivillige variable. Årsstatistikkens resultater afspejler de oplysninger, der er indtastet i Børnehus IT af medarbejderne i børnehusene. Oplysningerne baserer sig på børnehusmedarbejdernes viden og faglige vurderinger i de enkelte sager. Derudover er det en præmis for registreringerne i Børnehus IT, at oplysninger om mistænkte personer og om overgrebet bygger på formodninger. For eksempel har politiet, på det tidspunkt sagen behandles i børnehuset, ikke afsluttet den politimæssige indsats. Personfølsomme oplysninger Børnehus IT er en personstatistik, hvor alle registreringer foretages på barnets personnummer. Socialstyrelsen har gennemført en række sikkerhedsmæssige tiltag i forbindelse med etablering af Børnehus IT for at sikre, at de registrerede oplysninger ikke kommer uvedkommende i hænde, og at oplysningerne alene anvendes til statistiske formål. Side 18 af 23
19 9. Bilag De følgende tabeller danner baggrund for danmarkskortet på side 9. Intervalværdien angiver sammenhængen mellem antallet af kommunens børnehussager og kommunens befolkningstal for børn i alderen fra 0 til og med 17 år i Børnehussager per børn. Region Midt Kommune Antal børnehussager Folketal 0-17 år Antal børnehussager per børn Intervalværdi Favrskov Kommune ,02 3 Hedensted Kommune ,68 5 Herning Kommune ,47 1 Holstebro Kommune Horsens Kommune ,15 3 Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune ,78 2 Norddjurs Kommune ,59 4 Odder Kommune ,86 4 Randers Kommune ,40 1 Ringkøbing-Skjern Kommune ,80 2 Samsø Kommune ,03 5 Silkeborg Kommune ,39 1 Skanderborg Kommune ,58 4 Skive Kommune ,85 2 Struer Kommune ,53 5 Syddjurs Kommune ,71 2 Viborg Kommune ,50 3 Aarhus Kommune ,60 2 Hovedtotal ,99 2 Anm.: Rækker med færre end tre børnehussager er frasorteret af anonymitetshensyn. 17 Kilde: statistikbanken.dk, FOLK1. 1, kv Der kan være uoverensstemmelse mellem data opgjort på regions- og børnehusniveau. Dette skyldes, at enkelte børnehussager er knyttet til et andet børnehus end den region, som kommunen ligger i. Side 19 af 23
20 Børnehussager per børn. Region Hovedstaden Kommune Antal børnehussager Folketal 0-17 år Antal børnehussager per børn Intervalværdi Albertslund Kommune ,77 4 Allerød Kommune ,16 3 Ballerup Kommune ,77 2 Bornholms Regionskommune ,65 4 Brøndby Kommune ,80 2 Dragør Kommune ,45 5 Egedal Kommune ,38 1 Fredensborg Kommune ,45 1 Frederiksberg Kommune ,16 1 Frederikssund Kommune ,38 5 Furesø Kommune Gentofte Kommune ,47 1 Gladsaxe Kommune ,31 3 Glostrup Kommune Gribskov Kommune ,37 5 Halsnæs Kommune ,47 5 Helsingør Kommune ,56 2 Herlev Kommune ,06 5 Hillerød Kommune ,71 2 Hvidovre Kommune ,78 2 Høje-Taastrup Kommune ,16 3 Hørsholm Kommune ,57 2 Ishøj Kommune ,78 2 Københavns Kommune ,94 2 Lyngby-Taarbæk Kommune ,42 1 Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune ,96 2 Vallensbæk Kommune Hovedtotal ,97 3 Anm.: Observationer med færre end tre børnehussager er frasorteret af anonymitetshensyn. Side 20 af 23
21 Børnehussager per børn. Region Nord Kommune Antal børnehussager Folketal 0-17 år Antal børnehussager per børn Brønderslev Kommune ,88 2 Frederikshavn Kommune ,13 5 Hjørring Kommune ,38 3 Jammerbugt Kommune ,00 4 Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune ,58 5 Morsø Kommune ,24 5 Rebild Kommune ,43 3 Thisted Kommune ,04 5 Vesthimmerlands Kommune ,62 5 Aalborg Kommune ,03 5 Hovedtotal ,00 4 Anm.: Observationer med færre end tre børnehussager er frasorteret af anonymitetshensyn. Børnehussager per børn. Region Sjælland Kommune Antal børnehussager Folketal 0-17 år Antal børnehussager per børn Intervalværdi Intervalværdi Faxe Kommune ,64 5 Greve Kommune ,17 3 Guldborgsund Kommune ,31 5 Holbæk Kommune ,53 2 Kalundborg Kommune ,59 5 Køge Kommune ,76 4 Lejre Kommune ,12 5 Lolland Kommune ,14 5 Næstved Kommune ,97 4 Odsherred Kommune ,89 2 Ringsted Kommune ,23 3 Roskilde Kommune ,87 2 Slagelse Kommune ,96 4 Solrød Kommune Sorø Kommune ,19 5 Stevns Kommune ,02 5 Vordingborg Kommune ,23 5 Hovedtotal ,88 4 Anm: Observationer med færre end tre børnehussager er ryddet af anonymitetshensyn børn Side 21 af 23
22 Børnehussager per børn. Region Syd Kommune Antal børnehussager Folketal 0-17 år Antal børnehussager per børn Intervalværdi Assens Kommune ,62 4 Billund Kommune ,91 4 Esbjerg Kommune ,59 5 Fanø Kommune Fredericia Kommune ,27 5 Faaborg-Midtfyn Kommune ,14 3 Haderslev Kommune ,50 3 Kerteminde Kommune ,68 4 Kolding Kommune ,70 4 Langeland Kommune ,69 5 Middelfart Kommune ,99 2 Nordfyns Kommune ,31 3 Nyborg Kommune ,70 4 Odense Kommune ,39 3 Svendborg Kommune ,13 5 Sønderborg Kommune ,81 4 Tønder Kommune ,46 5 Varde Kommune ,87 4 Vejen Kommune ,95 2 Vejle Kommune ,87 4 Ærø Kommune Aabenraa Kommune ,99 2 Hovedtotal ,01 5 Anm.: Observationer med færre end tre børnehussager er frasorteret af anonymitetshensyn. Side 22 af 23
23 Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf.: juni 2018
Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereHer er Danmarks dyreste og billigste kommuner
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereRegion Hovedstaden. Kommune
Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Læs mereANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016
ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014
Læs mereForventede udgifter til service og anlæg i 2015
Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.
Læs mereRegion Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6
Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereTabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune
Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013
jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereNotat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /
Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereLokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Læs mereNotat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro
Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-
Læs mereIndsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med
Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København
Læs mereTillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion
Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN
Læs mereBilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet
Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:
Læs mereTabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010
Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms
Læs mereDimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx
Dimittendundersøgelse for XXXe Kære XXX XXXuddannelsen i xxx Du dimitterede fra UCL XXXuddannelsen i mm.åååå, og vi henvender os til dig, fordi vi som et vigtigt led i fortsat udvikling af uddannelsen
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Fravær fra danskundervisning Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan
Læs mereNotat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro
Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen
Læs mereDeskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om
Læs mereFolketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet
Læs mereVed brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.
3. Asylkontor Til Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene 29. september 2019 Kommunekvoter for 2020 Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012
37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 379.703 420.688 459.060 53.444 49.802 45.839 46.149
Læs mereKlamydiaopgørelse for 2012
Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til november 2018
feb-4 okt-4 jun-5 feb-6 okt-6 jun-7 feb-8 okt-8 jun-9 feb-1 okt-1 jun-11 feb-12 okt-12 jun-13 feb-14 okt-14 jun-15 feb-16 okt-16 jun-17 feb-18 okt-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE
NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012
37.383 37.383 35.261 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 72.644 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 53.444 49.802 45.839 46.149 47.913 52.807 59.176 56.703 63.216 127.691
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereBilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer
ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mere2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint
Bilag 1 - December 2018: Tabel over antal personer, andel med x antal, gens. antal og udvikling siden nov 2017, samt vægtet gennemsnit Kommune personer Dagpengemodtagere, 6-9 mdr. Jobparate kontanthjælpsmodtagere,
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereFaktaark til RKI analyse
Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt
Læs merePersoner registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion
15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring
Læs mereAnalyse: Anvendelsen af Joblog 2015
Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene
Læs mereBilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger
Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige(brutto) inden for
Læs mereSkatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641
Læs mereOrganisatoriske enheder i den almene boligsektor
TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer
Læs merePersoner registreret med betalingsanmærkninger i RKI register
Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til oktober 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereBeskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereUdviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Læs mereUdviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per
Læs mereNotat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro
Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til september 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereNotat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro
Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016
Læs mereKL s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder
KL s servicemålsstatistik for bygge og miljøgodkendelser af virksomheder 1. juli 2016 30. juni 2017 KL og regeringen har indgået en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385
Læs mereExperians RKI-statistik, august 2019
Experians RKI-statistik, august 2019 Statistikken viser udviklingen i RKI-registret i perioden: juli 2016 juli 2019 1 Experian Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger
Læs mereData for fælles jobsamtaler for dagpengemodtagere
Data for fælles jobsamtaler for dagpengemodtagere I forbindelse med beskæftigelsesreformen, som trådte i kraft den 1. januar 15, vedtog forligskredsen et intensiveret og fælles kontaktforløb i a-kassen
Læs mereKL s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder
KL s servicemålsstatistik for bygge og miljøgodkendelser af virksomheder 1. juli 2017 31. KL og regeringen har indgået en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling i december
Læs mereAndel af personer registreret med sager i RKI register
8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%
Læs mereJan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017
Nøgletal for Joblog Af nedenstående figur 1 og tabel 1 fremgår dækningsgraden for Joblog blandt dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.
Læs mereBaseline og status på de 10 mål for social mobilitet
Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 * Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,
Læs mereFolketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 304 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20
Læs mereTal for klamydiatilfælde
Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser
Læs mereBilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereUndervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt
Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044
Læs mereExperians RKI-analyse. Januar 2015
Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person
Læs mereLukkedage i daginstitutioner 2017
Kort fortalt 27-09-2017 Lukkedage i daginstitutioner 2017 Opgørelsen af forventede lukkedage i daginstitutioner 2017 er en afdækning af, i hvor stort omfang børn og forældre ikke kan benytte barnets almindelige
Læs mereKOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL
Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er
Læs mere