VVM-redegørelse for Hellevad Grusgrav ved Rødekro. Region Syddanmark FREIBERG GRUSGRAVE A/S

Transkript

1 VVM-redegørelse for Hellevad Grusgrav ved Rødekro Region Syddanmark FREIBERG GRUSGRAVE A/S 1. MAJ 2018

2 Indhold 1 Indledning 3 2 Ikke-teknisk resumé 7 3 VVM-processen 13 4 Projektbeskrivelse 18 5 Alternativer og 0-alternativ 27 6 Lovgrundlag og planforhold 30 7 Landskab 36 8 Friluftsliv 38 9 Trafik Støj og vibrationer Luft, klima, lys og støv Befolkning, erhverv og socioøkonomi Arkæologi og kulturarv Grundvand og overfladevand Plante- og dyreliv Jord og affald Afværgeforanstaltninger Mangler ved VVM-redegørelsen Referencer 93 Bilag 1 Støjberegninger 2

3 Projekt nr.: Version 2 Udarbejdet af CHG, GLA, GHW, RBL, LKR Kontrolleret af CSU Godkendt af GLA 1 Indledning Freiberg Grusgrave A/S, Nordre Landevej 24B, 6270 Tønder har ansøgt om en ny indvindingstilladelse for den eksisterende Hellevad Grusgrav samt en udvidelse af grusgraven på 7,2 ha. Det samlede areal for den ansøgte indvindingstilladelse er dermed ca. 58,2 ha, og vil i denne rapport blive kaldt det ansøgte areal. Se Figur 1.1. Det ansøgte areal ligger ved Mjøls vest for Rødekro i Aabenraa Kommune og Region Syddanmark, og ligger indenfor Hønkys Nord graveområde i Region Syddanmarks Råstofplan 2016 /1/. Det ansøgte areal er udlagt til indvinding af sand, grus og sten, se Figur 1.2. Den tidligere indvindingstilladelse omfatter matriklerne 12, 63, 72, del af matrikel 81, 202, del af 228 samt 251 Mjøls, Rise, se Figur 1.2, mens udvidelsen omfatter del af matrikel 81, del af matrikel 234, 235 og 245 Mjøls, Rise /2/. Den ansøgte udvidelse ligger øst for den eksisterende grusgrav. Den eksisterende indvindingstilladelse udløb i december Arealet af den eksisterende tilladelse er ca. 51 ha. Figur 1.1: Oversigt over ansøgt areal og areal for tidligere råstoftilladelse. 3

4 Da det ansøgte areal er over 25 ha, er det omfattet af obligatorisk VVM-pligt efter VVM-bekendtgørelsens efter bilag 1 punkt 18 /3/. Denne rapport er VVMredegørelsen. Der er ca. 20 ha åbent areal i den eksisterende grusgrav, hvoraf en mindre del på ca. 3 ha er under efterbehandling. Den resterende del af det ansøgte areal er ca. 38 ha dyrkede arealer i omdrift, der bliver inddraget til råstofindvinding. Figur 1.2: Hele det ansøgte areal ligger indenfor det udlagte graveområde Hønkys Nord i Råstofplan Råstofindvindingen Det ansøgte areal indeholder råstoffer i form af sand, grus og sten. Der er ansøgt om tilladelse til at indvinde m 3 sand, grus og sten årligt. Det forventes, at 85 % indvindes under grundvandsspejlet, svarende til en årlig indvinding under grundvandsspejlet på m3. Den tilladte indvindingsmængde i den tidligere tilladelse er på m3 årligt. Den ansøgte indvindingsmængde svarer derfor til den nuværende tilladte indvinding. Indvindingsmængderne er dog ikke konstante, men vil variere i forhold til efterspørgslen, og den ansøgte indvindingsmængde skal derfor kunne rumme perioder med større efterspørgsel. De ansøgte m 3 svarer til den forventede gennemsnitlige årlige indvindingsmængde i de 10 år, der er ansøgt om tilladelse til. 4

5 Der er søgt om en 10-årig indvindingstilladelse, da der kun i særlige tilfælde kan gives en indvindingstilladelse, der er længere end 10 år, jf. råstofloven /10/. Varigheden af indvindingen er afhængig af afsætningen af råstoffer, og det er derfor vanskeligt at angive et tidspunkt, hvor råstofferne er indvundet, og indvindingen kan ophøre. Der er ca. 2-3 m råstoffer over grundvandspejlet, og det forventes, at der kan indvindes råstoffer til ca. 15 m under grundvandsspejlet. Den forventede indvindingsdybde er således omkring m under terræn, afhængig af de geologiske forhold. Undergrænsen af råstofforekomsten består de fleste steder af et morænelerslag af varierende tykkelse, og her vil dybden af morænelerslaget være afgørende for indvindingsdybden. Skønsmæssigt består 50 % af de indvundne råstoffer af sand, der har en lavere råstofmæssig værdi end de grovere materialer. Det forventes imidlertid, at det vil være muligt at sælge en del af sandfraktionen, da det kan anvendes til vejmaterialer. Det mest finkornede sand samt sand, der ikke kan sælges, tilbageføres i råstofgraven og anvendes til efterbehandlingen. Mængden af sand, der tilbageføres i råstofgraven afhænger af mulighederne for afsætningen af sandfraktionen. Da der skal indvindes under grundvandsspejlet, vil en stor del af råstofgraven efter indvindingens ophør samt efterbehandling komme til at fremstå som en sø, se afsnit 4.6. Størstedelen af det ansøgte areal, ca. 40 ha eller 70 %, vil efter indvindingens ophør og efterbehandlingen bestå af søer. Søerne og områderne langs brinkerne vil være naturarealer, som vil kunne anvendes til rekreative formål. En mindre del af det ansøgte areal kan efterbehandles til ekstensivt landbrug uden brug af gødning eller pesticider som forudsat i Råstofplan 2016 /1/, da arealet er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Der vil ikke foregå indvinding på hele det ansøgte areal i hele indvindingsperioden, da indvindingen løbende inddrager nye arealer indenfor det ansøgte areal, og der sker løbende efterbehandlingen med det sand, der lægges tilbage. Indvindingen under grundvandsspejlet foregår for øjeblikket fra 2 åbne gravesøer, og der indvindes over grundvandsspejlet på mindre arealer, der støder op til søerne, samt nord for den nordligste åbne gravesø. De indvundne grusmaterialer er af høj kvalitet og derfor meget velegnede til beton- og vejformål. Produkterne afsættes primært i Syd- og Sønderjylland og det nordlige Tyskland. 5

6 1.2 Læsevejledning VVM-redegørelsen starter med et ikke-teknisk resume i kapitel 2, hvor redegørelsens vigtigste konklusioner gennemgås. Kapitel 3 rummer den lovgivningsmæssige baggrund, herunder en kort gennemgang af selve VVM-processen. Kapitel 4 omfatter en beskrivelse af det ansøgte projekt, og kapitel 5 omfatter en redegørelse for fravalgte og aktuelle alternativer. Kapitel 6 er en beskrivelse af gældende lovgrundlag og planforhold. Den samlede beskrivelse af de væsentlige miljøpåvirkninger i henholdsvis anlægsog driftsfasen af det ansøgte område findes i kapitel Endelig beskrives i kapitel 17, hvilke afværgeforanstaltninger, der forventes at blive etableret og iværksat, og manglende viden beskrives i kapitel 18 i forbindelse med miljøvurderingen af projektet. 6

7 2 Ikke-teknisk resumé Det ikke-tekniske resumé består af en kort beskrivelse af den ansøgte tilladelse til råstofindvinding ved Mjøls vest for Rødekro, samt hvilke væsentlige miljøpåvirkninger råstofindvindingen vurderes at kunne medføre. 2.1 Råstofindvindingen Der ønskes indvundet råstoffer på i alt ca. 58 hektar, hvoraf der allerede indvindes råstoffer på omkring 20 ha. Der forventes at blive indvundet ca m 3 årligt, næsten udelukkende under grundvandsspejlet. Først afrømmes mulden, der anvendes til at opbygge støjvolde, og derefter indvindes råstofferne. Efterbehandlingen foregår løbende. Der efterbehandles til søer eventuelt med delarealer til ekstensiv landbrugsdrift. 2.2 Alternativer Ud fra et overordnet miljømæssigt og samfundsøkonomisk synspunkt bør råstoffer så vidt muligt indvindes og anvendes lokalt og regionalt. Hvis der ikke gives tilladelse til fortsat indvinding i det ansøgte område, vil råstofferne i stedet blive indvundet i andre råstofgrave, og det kan dermed forventes at miljøbelastningerne flyttes til disse. Alternativer er beskrevet nærmere i kapitel Landskab og visuelle forhold Den fortsatte indvinding vurderes ikke at påvirke områdets landskabelige og geologiske værdier væsentligt. Det efterbehandlede landskab vil fremstå tydeligt menneskeskabt, og vil ligne det omkringliggende landskab, der allerede er blevet udgravet. De landskabelige og visuelle påvirkninger er beskrevet nærmere i kapitel Friluftsliv Der er ikke knyttet friluftsinteresser til det ansøgte område. Da det ansøgte areal er privatejet, vil der på nuværende tidspunkt ikke være nogen ændring i adgangsforholdene til arealet under råstofindvindingen. Det ansøgte område vurderes samlet set ikke at have væsentlige negative miljøpåvirkninger for friluftslivet i området. Påvirkninger af friluftsliv er beskrevet nærmere i kapitel Trafik Det ansøgte område har ind- og udkørsel til Hellevadvej. I gennemsnit forventes 85 lastbiler om dagen til råstofgraven, hvilket er det samme som den hidtidige tilladelse giver mulighed for. Trafikken til og fra råstofgraven vurderes ikke at have væsentlige negative miljøpåvirkninger, da ind- og udkørselsforhold og vejene er indrettet således, at lokale gener mindskes, samt at trafikken afvikles på de overordnede veje, som er indrettet til gennemkørende og tung trafik. Det vurderes, at trafikken til og fra råstofgraven ikke vil benytte det mere lokale vejnet, medmindre det er et lokalt mål. Trafikpåvirkninger er beskrevet nærmere i kapitel 9. 7

8 2.6 Støj og vibrationer Der er foretaget støjberegninger for 12 forskellige situationer, som omhandler driftssituationer i dags- og nattetimer med anvendelse af forskellige anlæg og maskiner i grusgraven samt driftssituationer, hvor indvindingen foregår længere i de nordlige og østlige dele af det ansøgte areal. Støjberegninger viser, at ved muldafrømning, hvor støjvolde typisk opbygges, ved efterbehandling og ved drift af knuseanlæg kan der forventes overskridelser af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier ved de nærmeste boliger samt ved et udlagt, men endnu ikke udbygget, boligområde. Aktiviteterne og derved overskridelserne af de vejledende støjgrænser er dog begrænset til kortere perioder. Fremover vil knuseren blive placeret længere væk fra den bolig, hvor der var problemer med at overholde den vejledende støjgrænse. Knuseren rykker derimod tættere på det udlagte boligområde. Beregningerne viser, at hvis boligområdet udbygges, vil forhøjelse af grusgravens nuværende østlige vold muligvis kunne sikre, at vejledende grænseværdier for støjbelastning overholdes ved det udlagte boligområde. Det ansøgte vurderes samlet set ikke at have væsentlige miljøpåvirkninger i området med hensyn til støj, hvis den eksisterende østlige vold forhøjes med 1,5 m, hvis boligområdet udbygges. Vurderet ud fra karakteren af det anvendte maskineri og underlagets beskaffenhed skønnes der ikke at komme generende vibrationer, der udgør en væsentlig miljøpåvirkning. Påvirkninger fra støj og vibrationer er beskrevet nærmere i kapitel Luft, klima lys og støv Emissioner fra råstofindvindingen vil hurtigt spredes og opblandes med ren luft, da området ligger i det åbne land. Det vurderes derfor, at emissionerne ikke vil medføre væsentlig påvirkning af luftkvaliteten. Da indvindingen fortsætter på stort set samme niveau som i dag, vil den fortsatte udledning af drivhusgasser, og dermed klimapåvirkningen, forblive på samme niveau. Belysningen vurderes ikke at give anledning til gener, da lyskilder er placeret, så de ikke lyser mod naboarealer, og støjvolde afskærmer naboejendomme mod lyspåvirkning fra det kørende materiel i grusgraven. Støvpåvirkningen skønnes ikke at blive forhøjet i forhold til nuværende, men kan dog øges ved de arealer, der endnu ikke er indvundet. Støvgener håndteres via råstoftilladelsens vilkår, f.eks. ved krav om vanding af veje og materialestakke efter behov. Påvirkninger af luft og klima samt fra lys og støv er beskrevet nærmere i kapitel Befolkning, erhverv og socioøkonomi Der vil blive ca. 30 hektar mindre landbrugsjord i det ansøgte område end i dag, som konsekvens af råstofindvindingen. Da det ansøgte område er udlagt som graveområde i Råstofplan 2016, er der en forventning om, at det ansøgte område overgår til råstofgravning og dele af området tages permanent ud af landbrugsdrift ved efterbehandling til naturformål (søer). Konsekvensen for det råstofforbrugende erhvervsliv vurderes at være positiv, og vil kun være negativ, hvis råstofindvindingen ophører, uden der findes et alternativ til den nuværende indvinding. 8

9 Det skønnes, at ejendomspriserne for ejendommene i nærheden af det ansøgte område kan være negativt påvirkede under råstofindvindingen, og kan blive positivt påvirket, i takt med, at der efterbehandles til naturformål. Påvirkninger af befolkning, erhverv og socioøkonomi er beskrevet nærmere i kapitel Arkæologi og kulturarv Der er ingen fredede fortidsminder på det ansøgte areal, men ved arkæologiske forundersøgelser er der registreret 2 ikke-fredede fortidsminder på den sydlige del af det ansøgte areal, hvor der i dag indvindes. Arealet omkring de ikke-fredede fortidsminder friholdes for indvinding, da fortidsminderne ikke er udgravet endnu. Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev anbefaler, at de øvrige ansøgte arealer også forundersøges inden afrømning af muld og råstofindvinding. Jordarbejde skal standses, hvis der findes spor af fortidsminder og Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev skal underrettes. Der er ikke registreret beskyttede sten- og jorddiger, udpeget kulturhistoriske bevaringsværdier eller udpeget bevaringsværdige bystrukturer indenfor det ansøgte areal. Det ansøgte vurderes derfor ikke at give væsentlig påvirkning af arkæologi og kulturarv i og omkring det ansøgte område. Påvirkninger af arkæologi og kulturarv er beskrevet nærmere i kapitel Grundvand og overfladevand Påvirkningen af grundvandstanden i området som følge af råstofindvindingen under grundvandsspejlet og oppumpning af vand til vaskeanlæg og vanding er beregnet. Desuden er den kumulative påvirkning af grundvandsstanden i området beregnet ved råstofindvinding både på det ansøgte areal samt i den nærmeste anden aktive grusgrav (Nr. Hostrup). Beregningerne viser, at den beskyttede sø, der ligger på den nedstrøms side sydvest for det ansøgte areal vil blive lidt vådere, hvorimod den beskyttede mose og de beskyttede søer og hedeområder på den opstrøms side, nordøst for det ansøgte areal, vil blive lidt tørrere. For mosen nordøst for det ansøgte areal er der beregnet en permanent vandstandssænkning på ca. 0,25 m. I søerne nord og nordøst for det ansøgte areal er der beregnet en permanent vandstandssænkning på ca. 0,3 m, mens søen syd for det ansøgte areal vil være stort set upåvirket. Grundvandsspejlet under de to nærliggende hedeområder vil blive permanent sænket med mellem knap 0,3 0,4 m. Under råstofindvindingen vil der dog kunne forekomme midlertidige sænkninger på op til 0,35 m i mosen, 0,4 m i søerne og 0,4 0,5 m under hedearealerne. De teoretisk beregnede sænkninger på cm-niveau vil ikke udgøre en væsentlig påvirkning af de beskyttede naturtyper. Årstidsvariationerne i grundvandsspejlet er på ca. 1,5 m og derfor væsentlig større end de estimerede sænkninger. Derved er naturtyperne allerede robuste overfor større variationer i grundvandsspejlet end de maksimale teoretisk beregnede sænkninger, der kan forårsages af råstofindvinding. Vandløbene Surbæk og Rødå vil under råstofindvindingen samlet set kunne få en reduktion i vandløbsafstrømning på op til 0,012 m 3 /s, hvilket er en begrænset påvirkning, i forhold til den nuværende vandføring. Når grundvandsforholdene har stabiliseret sig efter endt råstofindvinding vil reduktionen i vandføringsafstrømnin- 9

10 gen være på ca. 0,004 m 3 /s, svarende til en reduktion af vandføringen på ca. 0,4 %. Den beregnede sænkningstragt i grundvandsspejlet kommer ikke i nærheden af det nærmeste NATURA2000 område, og den ansøgte råstofindvinding vil derfor ikke påvirke dette område. Der vil ikke ske nogen ændringer i grundvandspotentialet ved kildepladserne til Hellevad Vandvæk, Rise Vandværk og Rødekro Vandværk Syd, som følge af den ansøgte aktivitet. Ved kildepladsen ved Rødekro Vandværk Nord vil der ske en sænkning af grundvandsspejlet på op til ca. 1 cm. Dette vurderes at være helt ubetydeligt i forhold til de naturlige årstidsvariationer i grundvandsspejlet på ca. 1,5 m. De teoretisk beregnede sænkninger på cm-niveau vil ikke udgøre en væsentlig påvirkning af vandindvindingen hos enkeltindvindere. Årstidsvariationerne i grundvandsspejlet er på ca. 1,5 m og er derfor langt større end de estimerede sænkninger. Det ansøgte råstofgraveområde vurderes derfor på baggrund af de udførte beregningsscenarier ikke at have en væsentlig miljøpåvirkning på den kvantitative tilstand i forhold til drikkevand og grundvand. Endvidere vurderes det samlet set, at påvirkning af natur og vandløb som følge af råstofindvinding under grundvandsspejlet ikke vil blive påvirket væsentligt. Nitratsårbarheden vil ikke ændres som følge af råstofindvinding. Ved indvinding fjernes kun sandlag, mens der ikke fjernes beskyttende lerdæklag over grundvandsmagasinet. Sandlagene yder ringe beskyttelse af grundvandet mod nedsivning af nitrat. Efterbehandling til naturformål i form af søer skønnes desuden at mindske brugen af gødning og sprøjtemidler, hvorved grundvandet skønnes at få tilført mindre nitrat og sprøjtemidler. Det vurderes, at de ringe sænkninger, der er langt mindre end de naturlige årstidsvariationer i grundvandsspejlet, ikke vil påvirke strømningsmønsteret omkring de forurenede lokaliteter. Desuden har der foregået råstofindvinding under grundvandsspejl i området i en længere årrække, så det vurderes, at fortsat råstofindvinding under grundvandsspejlet ikke vil påvirke de kortlagte lokaliteter væsentligt anderledes end tidligere. Der er en begrænset risiko for forurening af enkeltindvindinger, når råstofindvindingen rykker tilstrækkeligt tæt på, i form af forurening med sygdomsfremkaldende bakterier, f.eks. ved dyreafføring der opløses og føres videre ud i grundvandet. Af bakteriologiske hensyn opretholdes derfor en afstand til husholdningsboringer (drikkevand). Risiko for påvirkning af jord og grundvand ved spild, uheld mm. fra indvinding og transport med f.eks. olie kan sammenlignes med den aktivitet, der sker ved byggeri- og anlægsarbejder samt ved landbrugets anvendelse af tunge maskiner. Det ansøgte vil derfor ikke have en væsentlig miljøpåvirkning på den kemiske tilstand i forhold til forurening af drikkevand, grundvand og overfladevand. 10

11 Beregningen af den kumulative effekt af indvindingen på det ansøgte areal samt i den nærmeste anden grusgrav viser, at påvirkningen af de nærmest beliggende naturtyper vil blive øget med ca. 5 cm. Der vil ikke være nogen påvirkning af Rødekro, Rise og Hellevad Vandværker, når man ser på den akkumulerede effekt på grundvandsspejlet fra de to råstofindvindinger. Ved kildepladsen ved Rødekro Vandværk Nord vil der ske en sænkning af grundvandsspejlet på op til ca. 5 cm. Dette vurderes at være helt ubetydeligt i forhold til de naturlige årstidsvariationer i grundvandsspejlet på ca. 1,5 m. Påvirkninger af grundvand og overfladevand er beskrevet nærmere i kapitel Plante- og dyreliv Den potentielle økologiske forbindelse nord-syd gennem det ansøgte areal skønnes at ville blive neutral og forbedret ved det ansøgte. Den botaniske værdi af de beskyttede naturtyper indenfor det ansøgte område er generelt lav, da området består af landbrugsarealer. Det vurderes, at hede- og overdrevsplanter på flyvepladsen, der er nabo til det ansøgte areal, ikke vil blive påvirket negativt af råstofindvindingen, såfremt der tages hensyn til, at de forventede kommende volde af muld omkring graveområdet holder sig indenfor de på nuværende tidspunkt dyrkede områder. Området er også robust overfor en sænkning af grundvandsstanden pga. råstofgravningen. De beskyttede søer sydvest for det ansøgte areal vil blive lidt vådere, hvorimod den beskyttede mose og søerne nordøst for det ansøgte område vil blive lidt mere tørre. For mosen nordøst for det ansøgte område vil der forekomme en permanent vandstandssænkning på 0,25 m. Den påvirkede mose vurderes ud fra 3- registeringen at have dårlig naturtilstand og selvom grundvandssænkningen vil gøre mosen tørrere, vurderes de registrerede arter at kunne tåle vandstandssænkningen. For de resterende naturtyper vil vandstandsændringen være mellem 5 og 40 cm efter endt råstofindvinding. De teoretisk beregnede sænkninger på cm-niveau vil ikke udgøre en væsentlig påvirkning af de beskyttede naturtyper. Årstidsvariationerne i grundvandsspejlet er på ca. 1,5 m og derfor større end de estimerede sænkninger hvorved naturtyperne allerede er robuste overfor større variationer end den maksimale der kan være forårsaget af råstofindvindingen. Vandløbet Rødå vil som beskyttet vandløb ikke blive påvirket af det ansøgte, se kapitel Der er ikke registeret rødlistede plantearter eller plantearter på habitatdirektivets bilag IV + V indenfor det ansøgte område. De lysåbne naturtyper, som overdrev og enge, er i tilbagegang i det danske landskab. Efterbehandling af grusgrave til naturformål øger muligheden for, at netop disse naturtyper kan indfinde sig her. Den botaniske sammensætning på det ansøgte område vil ved efterbehandling til naturformål ændres fra dyrket landbrugsareal til overdrevslignende naturtyper samt søer. Ved efterbehandling af arealerne vurderes det derfor, at områdets botaniske værdi kan blive forbedret, da der opstår søer med bund- og bredvegetation, hvor der før var landbrugsjord. 11

12 Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 7,5 km fra grusgraven. Da råstofindvindingen ikke medfører påvirkninger, der kan strække sig over så store geografiske afstande vurderes det, at der ikke er risiko for væsentlige miljøpåvirkninger af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. Samlet vurderes det, at områdets økologiske funktionalitet af paddernes yngle- og rasteområder ikke vil blive påvirket væsentligt ved råstofindvinding på det ansøgte areal. For flagermus vurderes det, at yngle- og rasteområder ikke vil blive påvirket væsentligt ved råstofindvinding i de ansøgte graveområder. Der skabes nye vandflader ved graveaktivitet under grundvandspejl, som flagermus kan bruge til jagt. Der vurderes ikke at være egnede yngle- og rasteområder for markfirben indenfor de nye arealer, hvor der skal foretages råstofindvinding. Der er ingen egnede levesteder for odder indenfor eller i umiddelbar nærhed af det ansøgte område. Råstofindvindingen vil foregå i dagtimerne, og der er derfor ikke risiko for, at artens yngle- og rastesteder påvirkes af forstyrrelser fra det ansøgte. Ved efterbehandling til naturformål vurderes det, at områdets botaniske værdi samt spredningsmulighederne i den økologiske forbindelse nord-syd gennem det ansøgte område, jf. forslag til Kommuneplan for Aabenraa Kommune /6/ kan blive forbedret, da en del af det nuværende landbrugsjord erstattes af spredte søer. Påvirkninger af plante- og dyreliv er beskrevet nærmere i kapitel Jord og affald Der modtages ikke jord udefra. Olie og andre stoffer, samt affald, opbevares efter gældende regler og tages med af servicefirmaer eller bortskaffes efter kommunens erhvervsaffaldsregulativ. Påvirkninger fra jord og affald er beskrevet nærmere i kapitel Afværgeforanstaltninger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støjbelastning ved lokalplanområdet LP025, der er udlagt til beboelse øst for det ansøgte areal, kan med det ansøgte ikke overholdes. De vejledende grænseværdier for støjbelastning vil dog kunne overholdes, ved at den østligste støjvold på det ansøgte areal forhøjes med 1,5 m i forhold til den nuværende højde. Afværgeforanstaltninger er beskrevet nærmere i kapitel Mangler ved VVM-redegørelsen Det vurderes, at alle de væsentlige miljøforhold er belyst tilstrækkeligt i VVMredegørelsen. 12

13 3 VVM-processen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Formålet med VVM er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, hvor alle relevante miljøpåvirkninger er undersøgt, beskrevet og vurderet. På baggrund af den gennemførte VVM-proces besluttes det, om der kan gives tilladelse til det ansøgte. Reglerne sikrer, at projekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres efter, at der er udarbejdet en såkaldt VVM-redegørelse, der har været i offentlig høring. Evt. bemærkninger fra høringen skal indarbejdes i VVMredegørelsen. Anlæg opført på bilag 1 er omfattet af obligatorisk VVM-pligt. Den ansøgte aktivitet er opført på bilag 1, punkt 18: Råstofindvinding fra åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar /3/. Da det ansøgte indvindingsareal er over 25 ha, er det omfattet af VVM-pligt. Region Syddanmark er VVM-myndighed og forestår gennemførelsen af VVMprocessen. Formålet med VVM-processen er at give det bedst mulige grundlag for både en offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets mulige realisering. VVM-redegørelsen skal tilvejebringe tilstrækkelig viden til at vurdere projektets virkninger på miljøet og beskrive, hvordan man kan begrænse eller undgå eventuelle negative effekter på miljøet. VVM-redegørelsen skal beskrive råstofindvindingens udformning og arealbehov, processer og graveplaner samt indvindingens direkte og indirekte påvirkning af omgivelserne, herunder påvirkningen af mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Redegørelsen skal desuden beskrive eventuelle relevante alternativer til det ønskede projekt samt konsekvenserne, hvis indvindingen ikke gennemføres (det såkaldte 0-alternativ). VVM-pligten indebærer, at projektet ikke kan realiseres, før der er gennemført en VVM-proces med udarbejdelse af en VVM-redegørelse. VVM-processen indledes med en offentlig høring, også kaldet debatfasen, hvor Region Syddanmark indkalder idéer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være idéer til, hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt samt forslag om alternativer. Når VVM-redegørelsen er udarbejdet og godkendt af Regionsrådet, offentliggøres den og skal herefter danne grundlag for såvel en offentlig debat, som den endelige beslutning om, hvorvidt projektet kan gennemføres, og om der kan meddeles tilladelse. Lovgivningen for VVM er ændret væsentligt i maj Det gældende lovgrundlag for råstofindvinding på land er nu lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) /4/. Da sagsbehandlingen blev igangsat inden loven trådte i kraft er projektet omfattet af overgangsbestemmelserne. 13

14 Hvis indvindingen og efterbehandlingen ikke er afsluttet efter 10 år, vil der kunne søges en ny indvindingstilladelse for en periode på op til 10 år, uden at der som udgangspunkt skal udarbejdes en ny VVM-redegørelse. Under sagsbehandlingen af en eventuelt ny råstofansøgning skal der udarbejdes en VVM-screening, som vil afgøre, om der skal udarbejdes en ny VVM-redegørelse. 3.1 Input fra debatfasen Region Syddanmark har gennemført en første offentlighedsfase (debatfasen) i perioden 19. juli 2016 til den 2. september Alle interesserede blev inviteret til at komme med idéer og forslag til projektet. Der er indkommet 3 skriftlige høringssvar fra lodsejere i området samt fra Aabenraa Kommune og Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Et resume af høringssvarene ses nedenfor. Svaret fra Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev er behandlet i kapitel Høringssvar fra Aabenraa Kommune Natur Natur ønsker vilkår om at levende hegn der fjernes i forbindelse med indvindingen, skal genplantes ved efterbehandling. Ikke nødvendigvis samme sted, men samme antal meter levende hegn skal genplantes. Grundvand Arealerne ligger indenfor indvindingsopland til Bylderup-Bov Vandværk som også er nitratfølsomt indvindingsområde. Samtidig ligger de i område med særlig drikkevandsinteresse. Jf. Kommuneplanen 2009 for Aabenraa Kommune skal tidligere råstofgrave i de nævnte områder efterbehandles til ekstensivt landbrugsdrift, miljøvenligt jordbrug eller skovplantning, uden sprøjtning og gødskning. Der kan også efterbehandles til rekreative og naturmæssige formål. Kommunen er derfor positiv overfor at det forventes at efterbehandlingen sker til naturformål. I den sammenhæng ønsker kommunen vilkår om, at overmulden ikke køres tilbage på arealerne ved efterbehandling. Kommunen deltager gerne i drøftelserne omkring efterbehandlingsplanen, i forhold til naturinteresserne. Vej/trafik Ingen bemærkninger til de fortsatte graveplaner som sådan. Trafikalt set er alt jo som det altid har været. Der er en lille fejl i ejerskabsangivelsen, idet Aabenraa Kommune ikke ejer matr. nr. 81 (en helt smal stribe jord). Vi ejer til gengæld matr. nr. 254, som allerede er gravet. Plan Plan har kigget på høringen og det pågældende område. Ved udvidelsen af området nupper man endnu en bid med af kommunens matr.nr. 254, derfor skal grundsalg måske have lejlighed til at udtale sig? Det er jo mest hvis man påtænker at grave matr.nr. 234, 235 og 245 samlet, så ligger kommunens matrikel lige i midten. 14

15 Der er et par områder som man måske skal se nærmere på, men som regionen sikkert allerede har med. Det drejer sig om vejadgang fra Hellevadvej i den vestlige del af området er vejadgangen for Hellevadvej 34 og 36 inddraget i graveområdet. Desuden en opmærksomhed på ejendommen Hellevadvej 34, som umiddelbart også er omfattet af graveområdet forudsættes ejendommen opkøbt og nedrevet? Høringssvar fra Helge Friis og Linda Nissen, Hellevadvej 24, 6200 Aabenraa Der er modtaget følgende høringssvar fra Helge Friis og Linda Nissen, Hellevadvej 24, 6240 Rødekro: Hos os har vi forståelse for, at resurser i undergrunden skal udnyttes, det er vi også en del af. Desværre bor vi i et område, hvor der er masser af sten og sand i undergrunden og derfor har vi levet med grusgrave omkring os i de 20 år, vi har boet her. Samtidig er trafikken på Hellevadvej væsentlig øget i de 20 år. Det har vi levet med og oplevet, at grusgravene har gravet sig tættere og tættere på os og byen Rødekro, idet vi mod øst har byzonen ind mod os. Nu vil man grave FOR TÆT på os, som vedrører matr. 234, 235 og 245. Hos os må en grusgrav, fordi vi bor i landzone, komme helt ind til vores ejendoms skel, det vil sige 40 meter fra vores stue/terrasse og 20 meter fra vores ladebygning. Vi ER miljøet, vi indånder den luft, der omgiver os, vi hører de lyde, der omgiver os, vi er den jord, vi betræder. Det gør også det gode og talrige dyreliv, vi har på ejendommen og i området omkring os, idet vi har både løv- og granskov på ejendommen. Nord for os ligger Rhedersborg skov, hvor dyrelivet veksler ned til os. Vores nabo, svæve-flyvebanen, får problemer med start og landing på deres baner og i udkanten af banerne er et område, som Miljø og Naturstyrelsen har været inde over og som er et 3 område/beskyttet natur. Ødelægger man dette med giftig os fra maskiner, larm dagen lang og risikoen for nedstyrtning af jorden, som er sket to gange i området, dør vi langsomt, for vi taler her ikke om 1 år men 30 til 40 år fremover, hvor grusgravene syd for os har været. HOLD AFSTAND - MINDST 200 METER FRA VORES EJENDOMS SKEL. Vedrørende transport af råstof fra omtalte områder: Der nævnes 20 m3 pr. lastbil og forventes 120 ekspeditioner pr. dag i ca. 225 arbejdsdage om året. Det bliver i alt m3 pr. år. Der søges om m3. Hvis de ca m3 bliver en realitet, bliver trafikken på Hellevadvej væsentlig forøget. Lastbiler i dag kører med ca. 36 tons lovlig. Hvordan hænger de ca. 225 arbejdsdage sammen: Året har i alt ca. 250 arbejdsdage + lørdage i alt ca. 300 arbejdsdage á 120 lastbiler á 20 m3 - i alt ca. 15

16 m3 på årsbasis - HVORDAN HÆNGER ALT DETTE SAMMEN??? Ferielukket ikke iberegnet. På det kort kan vi se, vi fik med i sagen, at den røde streg ind til vores ejendom har taget vores markvej med i graveområdet. Vi forlanger, at skelstederne findes, som er på marken ved siden af markvejen. Arbejdsdage: Det kan ikke accepteres, at man tæt på byen støjer og støver også om lørdagen. Forslag: Matr. 234, 235 og 245 bør slettes af råstofplanen og bør tages ud af VVM, da de ligger alt for tæt på byen Rødekro og så undgår man at genere svæveflyverne, som har kontrakt med Aabenraa kommune de næste 10 år. Region Syddanmark har høring på 200 meter fra sagens kerne, så de må jo mene, at der er væsentlige gener inden for denne afstand. I dag har vi grusgrav syd og vest for os på ca. 400 meter og alt efter vindretning, giver det væsentlig gener med høje og monotone lyde. Vi ser frem til en miljørapport, der er reel og ikke så frygtelig selvmodsigende som Miljørapporten ved wm (vedrørende marken nord for vores ejendom) Høringssvar fra Jens Iversen, Hellevadvej 34, 6230 Rødekro Der er modtaget et høringssvar fra Jens Iversen, Hellevadvej 34, 6230 Rødekro. Høringssvaret går på, at de nye ca. 7,2 ha (matriklerne 234, 235 og 245 Mjøls, Rise) kan blive indvundet i et tidligt forløb Høringssvar fra Anders Riemann, Hydevadvej 2, 6230 Rødekro Der er modtaget høringssvar fra Anders Riemann, Hydevadvej 2, 6230 Rødekro. Han ejer matriklerne 63, 202 og 228 Mjøls, Rise. Der stod i idéhøringen, at området efterbehandles til natur, sø og rekreative formål, og det ønskede han en uddybende forklaring på Høringssvar fra Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev har udtalt: Udtalelse i henhold til museumslovens 25: Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev har modtaget høringsmateriale fra Region Syddanmark vedr. det ovennævnte indvindingsområde og foretaget arkivalsk kontrol og arkæologisk vurdering af området. Museet har i 2006 udtalt sig om området i forbindelse med råstofindvinding på et lidt større areal (Museets sagsnr. 06/ ). Museet anbefalede dengang en forundersøgelse af området. Museet fastholder denne anbefaling. Indvindingsområdet, der omfatter matr. 12, 63, del af 81, 72, 202, 228, 235, del af 234, 245, 251, Mjøls ejerlav, Rise, er på godt 46,8 ha og beliggende vest for Rødekro i højtliggende, let bølget terræn, der mod syd afgrænses af Rødåen (se kortbilag 1). 16

17 Vedr. den del af indvindingsområdet, som er forundersøgt: Ca. 14,8 ha af indvindingsområdet - matr. 202, 228 samt den sydlige del af matr er allerede forundersøgt (se kortbilaget 2 det grønne område). Inden for indvindingsområdet - på matr er der ved forundersøgelser i 2008 påvist bopladsgruber, bl.a. en grube med keramik fra ældre bronzealder (sb. 207, Rise sogn HAM 4755). Gruberne viser, at vi her har udkanten af en boplads, som måske har sammenhæng med de bopladser fra ældre bronzealder, der er registreret øst for undersøgelsesområdet (bl.a. sb. 190 Rise sogn). Matr. 202 og 228 er efter forundersøgelsen frigivet til indvinding. Inden for indvindingsområdet - på den sydlige del af matr er der ligeledes ved forundersøgelser i 2015 påvist bopladsspor fra ældre jernalder (sb. 228, Rise sogn - HAM 5592 Mjølsmark II) (det røde område på kortbilag 2 området er efter aftale med råstofindvinder friholdt fra jordarbejde, da bopladssporene ikke er udgravet endnu). Sådanne påviste fortidsminder er beskyttet af Museumslovens 27 og skal iflg. Museumsloven udgraves, hvis de berøres af jordarbejdet. Vedr. den del af indvindingsområdet, som ikke er forundersøgt: De påviste bopladsspor fra ældre jernalder på den sydlige del af matr. 12 fortsætter muligvis ind på det ikke-forundersøgte indvindingsområde, da bopladssporenes afgrænsning mod øst/nordøst ikke kunne påvises ved forundersøgelsen. Omkring indvindingsområdet er der desuden registreret adskillige væsentlige fortidsminder. Umiddelbart uden for området - på matr er der således registreret et væsentligt jordfast fortidsminde en overpløjet gravhøj (sb. 99, Rise sogn) (se kortbilag). Gravhøjen er beliggende i udkanten af matr. 145 på grænsen til matr. 251, og det kan ikke udelukkes, at fortidsmindet eller anlæg i forbindelse med dette kan strække sig ind på matr På baggrund af ovenstående er det Museets vurdering, at der er meget høj risiko for, at træffe på væsentlige jordfaste fortidsminder ved jordarbejde på det ikkeforundersøgte areal. Museet vil derfor anbefale, at der bliver foretaget en forundersøgelse af de dele af indvindingsområdet, som endnu ikke er forundersøgt, inden jordarbejdet går i gang. Forundersøgelsen vil kunne afsløre, om der findes spor efter væsentlige fortidsminder på området, og om de har en sådan karakter, at de skal udgraves, inden de ødelægges ved jordarbejdet. Da arealet overstiger 5000 m 2, skal udgifterne til forundersøgelse - jf. Museumslovens 26.2 afholdes af råstofindvinder. Hvis forundersøgelsen viser, at der findes fortidsminder på området, skal disse udgraves, inden de ødelægges ved jordarbejdet. I nogle tilfælde er det dog muligt at ændre ved jordindgrebet, så en udgravning ikke bliver nødvendig. Er det ikke muligt, vil udgravningen skulle finansieres af råstofindvinder. De jordfaste fortidsminder er omfattet af museumslovens 27. Derfor skal man, hvis man ved anlægsarbejde støder på et fortidsminde, straks indstille arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet, og tilkalde Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev. Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev udarbejder gerne ved henvendelse fra bygherre budget og tidsplan for en forundersøgelse af området. Henvendelse til Per Ethelberg: eller Hans Chr. Andersen:

18 4 Projektbeskrivelse Der har været indvundet råstoffer på det ansøgte areal siden år Den eksisterende råstofindvindingstilladelse dækker et samlet areal på ca. 51 ha. Udover de ca. 51 ha som er omfattet af den tidligere indvindingstilladelse, søges der om tilladelse til at indvinde fra yderligere ca. 7,2 ha, som ligger øst for det nuværende indvindingsområde, se Figur 4.1. Det nye areal grænser op til det eksisterende graveareal og vil blive drevet sammen med dette mht. til- og frakørselsforhold, sortering m.m. Der ansøges om at indvinde i alt omkring m3 årligt. Figur 4.1 viser de ejendomme, der er omfattet af det ansøgte areal. Figur 4.1: Oversigt over matrikler omfattet af det ansøgte areal. Det forventes ikke, at hele det ansøgte areal kan indvindes indenfor en ny indvindingsperiode på 10 år, trods evt. øget efterspørgsel på råstofferne. Det forventes derfor, at der vil blive ansøgt om indvindingstilladelse igen, når en ny indvindingstilladelse udløber, men kun for de arealer, der ikke allerede er indvundet og efterbehandlet på det tidspunkt. 18

19 4.1 Indvindingsforhold og oparbejdning af materialer Indvinding på arealet foregår i følgende overordnede faser: Fase 1. Anlægsfase: Afrømning af muld og anlæggelse af støjvolde. Fase 2. Driftsfase: Råstofindvinding over og under grundvandsspejlet Indledningsvist sker der en afrømning af et ca. 0,3 0,5 m muldlag på terrænoverfladen. Afrømningen foregår med en dozer eller gravemaskine, som indlejes til formålet. Dozeren anvendes primært til afrømning, hvor der er for fugtigt til at kunne køre med gravemaskinen. Ved afrømningen skubbes mulden sammen i volde langs gravearealernes ydre afgrænsninger. Muldjorden placeres i volde langs gravearealernes ydre afgrænsninger, hvorved de også kan fungere som ca. 6,5 meter høje støjvolde for at afskærme omgivelserne mod støj. En del af den afrømmede muld sælges også i det omfang, det er muligt. Når mulden er afrømmet, kan selve indvindingen af råstofforekomsten påbegyndes, da der ikke er overjord, der skal fjernes først. Indvindingen i grusgraven foregår med læssemaskiner og wiregravemaskine, mens oparbejdningen af de indvundne materialer foregår ved tør- og vådsortering, samt nedknusning af større sten. Grusgravens egne maskiner og anlæg består af 3 læssemaskiner, 1 wiregravemaskine, 2 mobile tørsorteringsanlæg og et vaskeanlæg til vådsortering. Både wiregravemaskinen og de 2 tørsorteringsanlæg er udskiftet primo 2018 til helt nye anlæg, som støjer mindre end de tidligere anlæg. I grusgraven findes desuden et doseringsanlæg til produktion af stabilgrus. Grusgravens indretning fremgår af Figur 4.2. Først indvindes over grundvandsspejlet med en læssemaskine. Wiregravemaskinen anvendes til gravning under grundvandsspejlet. Wiregravemaskinen står på søens brinker og indvinder via en slæbeskovl, der trækkes hen over søbunden. Wiregravemaskinen kan indvinde ned til en dybde på maksimalt 17 meter, og kan dermed indvinde til bunden af råstofforekomsten, som forventes at findes ca. 15 meter under grundvandsspejlet. Wiregravemaskinen flyttes rundt i grusgraven i takt med indvindingen. Dens nuværende placering i grusgraven fremgår af Figur 4.2. Op til ca. 50 % af de indvundne materialer består af sand, der har en lavere råstofmæssig værdi. Det forventes imidlertid, at det vil være muligt at sælge en del af sandfraktionen, da det kan anvendes til vejmaterialer. Det mest finkornede sand samt sand, der ikke kan sælges, tilbageføres i råstofgraven og anvendes herved til efterbehandlingen ved indvindingsstedet, så unødig transport undgås. Sorteringen på indvindingsstedet foregår ved tørsortering i en mobil tørsorterer. Materialer indvundet under grundvandsspejlet ligger til afdræning ved kanten af søen omkring 1 døgn afhængig af vejrforholdene, inden det sorteres i tørsorterer. Tørsortering foregår tæt ved indvindingsstedet og tørsorterne flyttes derfor også rundt i grusgraven i takt med indvindingen. Tørsorterernes nuværende placering fremgår af Figur

20 Ved tørsorteringsanlæg sorteres materialerne i de ønskede fraktioner, via en række vibrerende sold. De enkelte fraktioner føres via transportører monteret på tørsorteringsanlægget ud i stakke, hvorfra det kan udleveres til kunden, eller det kan fragtes videre til forarbejdning i vaske- eller knuseanlæg. Figur 4.2: Grusgravens indretning og placering af anlæg. Wiregravemaskinen og de 2 mobile tørsorterer flyttes rundt på arealerne efter behov. Placeringen på figuren svarer derfor til den nuværende placering. Luftfoto viser situationen forår 2017, hvor indvindingen ikke er nået så langt mod nord som i dag. Vaskeanlæg samt doseringanlæg er placeret i den eksisterende grusgravs sydøstlige hjørne, hvor der også ligger materialestakke af oparbejdet materiale til salg, se Figur 4.2. Området med vaskeanlæg, doseringsanlæg og materialestakke kaldes samlet for materialepladsen. Materialepladsen med den nuværende placering af vaskeanlæg og doseringsanlæg forventes bibeholdt gennem hele indvindingsperioden. Transport fra indvindingsområdet af de grove fraktioner til materialepladsen sker med læssemaskiner, men kan også foregå ved, at kunder, der kommer i grusgraven med lastbil, tager et enkelt læs materialer med hen til materialepladsen. 20

21 Vaskeanlægget består af en fødekasse, hvor materialet tilføres vaskeanlægget, samt en forsorterer, hvor sten over 35 mm sorteres fra. Derudover består vaskeanlægget af en vådsorterer, hvor de resterende materialer sorteres i de ønskede størrelser. Der sorteres i fraktionerne 2-8 mm, 8-16 mm og mm. Ved vådsortering fjernes de fineste partikler i materialerne. Materialerne bliver vasket over solde, så de mest finkornene fraktioner udvaskes med skyllevandet. Både forsorterer og vådsorterer anvender vand til sorteringen. Vandet til vaskeanlægget tages fra en lille pumpesø, der er anlagt i den østligste del af grusgraven tæt ved vaskeanlægget. Fra vaskeanlægget ledes overskudsvandet, der indeholder det overskydende finstof, tilbage til den store gravesø umiddelbart vest for vaskeanlægget, se Figur 4.2. Der er derfor tale om en høj grad af recirkulering. Når materialer ledes til materialebunkerne efter vådsorteringen vil de indeholde en del vand. Vandet dræner gennem det underliggende sandlag og reinfiltreres til grundvandet. Der anvendes desuden vand til vanding af køreveje og materialestakke for at mindske støvgener. Sten i fraktionen mm nedknuses til mindre fraktioner og kan herefter opblandes med andre materialer til forskellige salgsprodukter. Nedknusning sker i indlejet knuser, enten kegle- eller rotationsknuser. Knuseren vil fremover være placeret på materialepladsen mellem vaskeanlægget og doseringsanlægget. Knusning foregår omkring 4-6 gange årligt, hvor knuseren vil være i drift 2-3 dage. Omkring halvdelen af stenene mellem mm køres til Uge Grusgrav, der også drives af Freiberg Grusgrave A/S, hvor stenene nedknuses og sælges. Hvis behovet for nedknuste materialer stiger på det ansøgte areal (Hellevad Grusgrav), kan en større andel nedknuses her, fremfor at blive fragtet til nedknusning i grusgraven ved Uge. Doseringsanlægget på materialepladsen anvendes til produktion af stabilgrus ved blanding af sorterede materialer. Placeringen fremgår af Figur Øvrige aktiviteter Indkørslen til grusgraven sker fra Hellevadvej til matr.nr. 202 Mjøls, Rise. Indkørslen er placeret ca. 170 m øst for indkørslen til ejendommen, Hellevadvej 32, 6200 Aabenraa, se Figur 4.2. Ved siden af udkørslen til Hellevadvej findes et lille område, hvor mandskabsvognen og værksted er placeret, og hvor der opbevares reservedele samt parkeringsplads for maskiner, når de ikke er i brug. Øvrige maskiner efterlades på arbejdsstedet. I det sydøstlige hjørne af matr.nr. 202 Mjøls, Rise findes anlæg til videre forarbejdning af materialerne. Det drejer sig om vaskeanlægget samt doseringsanlægget til stabilgrus-produktionen. Desuden findes oplag af sorterede materialer på arealet. 21

22 Ved vaskeanlægget findes 2 dieseltanke på hver l samt generator til vaskeanlægget. Den ene tank anvendes udelukkende som tank til generatoren, mens den anden tank anvendes til tankning af læssemaskinerne. Tankene er placeret i lukket container med spildbakke under. Desuden opbevares en mobil dieseltank på l på arealet. Tanken køres ud til de 2 mobile tørsorteringsanlæg, samt wiregravemaskinen, som tankes dér, hvor de er placeret i grusgraven. Ved vaskeanlægget skyldes maskinerne af for støv efter behov. Doseringsanlægget er tilsluttet strøm fra elnettet. I det nordøstlige hjørne af matr.nr. 202 Mjøls, Rise opbevares vandtank til vanding samt jernskrot indtil det afhentes. Jernskrot afhentes af autoriserede firmaer. Spildolie og gummirester fra service af maskiner tages med af servicefirmaet. Husspildevand fra mandskabsvognen nedsiver, mens det faste affald opsamles i tank og afhentes af autoriseret firma. I tilknytning til grusgraven er der ansat 4 personer. 4.3 Arbejdstid De ansøgte arbejdstider fremgår af Figur 4.3. Grusgraven vil ikke være i drift alle lørdage, men kun efter behov. For gravemaskiner, transportanlæg og oparbejdningsanlæg Mandag fredag Lørdage Søn- og helligdage For udlevering og læsning, herunder kørsel inden for virksomhedens område Mandag fredag Lørdage Søn- og helligdage Figur 4.3: Oversigt over grusgravens åbningstider samt tidspunkter for de forskellige aktiviteter. 4.4 Graveplan Graveplanen er delt op i 9 etaper, som vist på Figur 4.4, og derudover er der et delareal, hvor indvindingen er afsluttet, og som derfor er under efterbehandling, se Figur 4.4. Indvindingshastigheden på etaperne er styret af afsætningen af råstoffer, som er konjunkturbestemt samt af mængden og kvaliteten af råstofferne på de enkelte etaper. Det betyder, at på arealer, hvor der er stor råstoftykkelse, vil fremdriften på arealerne være langsommere end på arealer, hvor der er mindre 22

23 råstoftykkelse, men også at arealer med kvaliteter, der er mindre efterspørgsel efter, kan have en langsommere indvindingshastighed. Under råstofferne findes flere steder et morænelerslag. Dybden til dette lag varierer, og det er uvist om det findes under hele forekomsten på det ansøgte areal. I den sydvestlige del af etape 1 samt på området, der er under efterbehandling, findes lerlaget kun 4 meter under grundvandsspejlet, men forventes at ligge omkring 15 meter under grundvandsspejlet på de øvrige arealer. Figur 4.4: Etapeopdelt graveplan inkl. graveretninger. Nuværende interne køreveje er også vist samt den fremtidige kørevej over matr.nr. 202 Mjøls, Rise. Indvindingen foregår i dag på matr.nr. 12 og 202 Mjøls Rise, hvor der er aktive gravesøer. I det nordøstlige samt i det vestlige hjørne af matr.nr. 202 Mjøls, Rise findes delområder, hvor der endnu ikke er indvundet under grundvandsspejlet. Disse delområder indgår i etape 1, så de nu færdiggraves. Et delareal på matr.nr. 12 Mjøls, Rise friholdes for indvinding, da der findes arkæologiske fortidsminder på arealet, se Figur

24 Der etableres en ny intern kørevej henover matr.nr. 202 Mjøls, Rise, idet der bygges en kørevej henover den vestlige ende af den store gravesø på matr.nr. 202 Mjøls, Rise, se Figur 4.4. Etape 1 omfatter også den del af matr.nr. 12 Mjøls, Rise, der ligger syd for ejendommen på matriklen. Her indvindes både over og under grundvandsspejl. Der er anlagt støjvold syd for ejendommen, Hellevadvej 34, på matriklen og langs den nordlige del af vejen til Hellevadvej 34, se Figur 4.4. Indvindingen fortsætter mod øst til den sydlige del af matr.nr. 72 og 251 Mjøls, Rise, der indvindes i etape 2 og 3. Muldjorden lægges langs den sydlige matrikelgrænse ind mod flyvepladsen. Fra etape 3 fortsætter indvindingen mod nord på matr.nr. 251 Mjøls, Rise, der indvindes i etape 4. Den afrømmede muldjord lægges i volde på etapens nordlige, nordvestlige og vestlige del, til støjdæmpning af ejendommen på Nr. Hostrupvej 20. Fra etape 4 fortsættes mod vest over den nordlige del af matr.nr. 27, 12 og 63, der indvindes i hhv. etape 5, 6 og 7. Etape 7 fortsætter mod syd til ejendommen, Hellevadvej 34. Vejen til ejendommen Hellevadvej 34 bibeholdes. Der vil ske kørsel på tværs hen over vejen. Den afrømmede muldjord placeres langs de nordlige og sydlige afgrænsninger af etaperne, og virker dermed også som støjvolde ind mod Nr. Hostrupvej 11, Hellevadvej 34 og Hellevadvej 36. I etape 8 indvindes arealet øst for det nuværende aktive indvindingsareal og svarer til det areal, der er omfattet af udvidelsen i forhold til tidligere indvindingstilladelse, se Figur 4.4Figur 4.4. Etape 8 omfatter den sydlige del af matrikel 234 Mjøls, Rise samt matriklerne 81, 235 og 245 Mjøls, Rise. Den afrømmede muldjord vil blive anvendt i en støjvold ved ejendommen, Hellevadvej 24. Den resterende muldjord vil blive lagt i en vold langs Hellevadvej, som en fortsættelse af den eksisterende vold langs Hellevadvej ved det aktive indvindingsareal. Vejen til flyvepladsen med udkørsel til Hellevadvej bibeholdes. Der anlægges en ny intern kørevej fra etape 8 til materialepladsen, se Figur Etape 9 er det sidste areal, der skal indvindes på, og det omfatter den del af matrikel 202 og 81 Mjøls, Rise samt matrikel 228 Mjøls, Rise, der anvendes til materialeplads, mandskabsvogn etc. 4.5 Efterbehandlingsplan Efterbehandlingen af arealerne vil ske løbende, efterhånden som de enkelte områder færdiggraves, når der er indvundet råstoffer over og under grundvandsspejlet. På nuværende tidspunkt er der ikke efterbehandlet delarealer, men der er igangværende efterbehandling af arealet syd og øst for ejendommen, Hellevadvej 36, se Figur 4.4. Støjvolden øst for ejendommen bibeholdes som støjvold. Efterbehandlingen af dette delareal forventes afsluttet juni Overordnet efterbehandles området til naturområde med mulighed for rekreative aktiviteter. Det er også muligt, at delområder efterbehandles til ekstensive landbrugsarealer, der kan dyrkes uden brug af gødning eller pesticider. 24

25 En stor del af arealerne vil fremstå som søer, da der indvindes under grundvandsspejl på hele arealet, se Figur 4.4. Det sand, der frasorteres under oparbejdning, eller som ikke kan afsættes, anvendes til efterbehandlingen af arealerne, hvor det kan anvendes til delvist genopfyldning af gravesøerne. Dermed forventes de efterbehandlede søarealer at blive lidt mindre end de åbne gravesøer. Søernes endelige størrelse og udformning vil derfor afhænge af både kvaliteten af råstofferne og afsætningsmulighederne for sandet. Langs kanten af søerne anlægges en bred brink med lav hældning. Brinken skal gøre det sikkert, at færdes langs kanterne og give plantevækst mulighed for at etablere sig, så der anlægges en sikkerhedszone med et fladt skråningsanlæg. Figur 4.5: Efterbehandlingsplan for grusgraven. Størrelse og udformning af søerne kan variere i forhold til det viste. I kanten af søerne etableres en lavvandszone også med lavt skråningsanlæg. Lavvandszonen er det lave vand ud for søbredden. Længere ude i søerne vil skråningen efterlades med den naturlige hældning, som materialet lægger sig i. 25

26 Den endelige udformning vil blive tilpasset efter de faktiske forhold, så flest mulige råstoffer indvindes. Desuden vil kanterne af søerne være vekslende med fremspring og bugter, så risikoen for erosion på bredderne mindskes. Mulden i støjvolde og depoter anvendes også i efterbehandlingen. Der må dog ikke lægges muld helt ned til søernes bredder. Afstandskrav for muldpålægning langs søbredderne fastsættes i råstoftilladelsen. Mulden sælges også i det omfang, det kan afsættes. I forbindelse med efterbehandlingen vil muldjorden fra støjvoldene omkring råstofgraven således blive fjernet, så de ikke efterlades som landskabelige elementer i form af volde. Midlertidige adgangsveje bliver også fjernet, når de ikke længere skal anvendes som køreveje. 26

27 5 Alternativer og 0-alternativ VVM-redegørelsen skal rumme en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som er undersøgt, herunder de vigtigste grunde til valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere skal VVMredegørelsen rumme en beskrivelse af konsekvenserne, hvis det ansøgte ikke gennemføres (0-alternativet). Freiberg Grusgrave A/S ønsker at fortsætte med råstofindvinding fra den eksisterende grusgrav på det ansøgte areal, samt udvide denne, da der er en efterspørgsel på råstoffer til bygge- og anlægsarbejder i Syd- og Sønderjylland og det nordlige Tyskland. Grusgraven leverer råstoffer, der anvendestil beton- og vejformål, og nogle af de store sten anvendes til pyntesten, stendiger og lignende. Der er et konstant behov for råstoffer til bl.a. anlæggelse af veje, broer, byggeri m.m. både i Danmark samt til eksport. Ifølge Fremskrivning af råstofforbruget for /5/, anslås forbruget af råstoffer i form af sand, grus og sten i at være 173 millioner m 3. Råstofferne skal findes lokalt og regionalt. Råstofplan 2016 /1/ for Region Syddanmark har til formål at sikre en stabil forsyning med råstoffer. Råstoffer indvindes i udlagte graveområder, hvor der findes råstoffer, som kan og må indvindes. Placeringen styres bl.a. af, hvor de naturlige processer har aflejret råstoffer. Det er således kun et begrænset antal steder, hvor det er muligt at indvinde råstoffer som sand, grus og sten. Råstoffer fra land er derfor en begrænset ressource, og for at sikre den fremtidige forsyning af råstoffer er det nødvendigt at udnytte forekomsterne optimalt i de udlagte graveområder, som blandt andet det ansøgte område ligger indenfor. 5.1 Alternative arealer og råstoffer Figur 1.2 viser, at der er restområder i graveområdet Hønkys Nord, der endnu ikke er indvundet, og hvor der i dag ikke indvindes. Området, der mod vest grænser op til det ansøgte areal, er ikke indvundet, men ligger inden for det samme graveområde. Længere mod vest ligger den aktive råstofgrav Nr. Hostrup. Også på et mindre område øst for det ansøgte areal (øst for flyvepladsen) er der endnu ikke indvundet. Ifølge Region Syddanmark er der ingen aktuelle planer om indvinding på flyvepladsen, selv om arealet i Råstofplan 2016 er udlagt som graveområde. Graveområderne syd for Hellevadvej er under indvinding, undtagen områderne mod sydvest. En råstofindvinding på resterende arealer indenfor graveområdet vil kræve, at der startes en helt ny råstofindvinding på arealerne, hvorved der blot sker en flytning af miljøpåvirkninger til et andet område. Samtidig vil råstofressourcen på det ansøgte areal ikke blive udnyttet ved færdiggravning, hvilket vil være et samfundsøkonomisk tab af en ikke fornybar råstofressource. En råstofindvinding på alternative arealer i graveområdet Hønkys Nord skønnes ikke at være miljømæssigt og råstofudnyttelsesmæssigt hensigtsmæssigt. 27

28 Udenfor graveområdet Hønkys Nord kan der i Region Syddanmark indvindes råstoffer i andre omkringliggende delområder og regionale graveområder, f.eks. ved Andholm, der ligger omkring 2,5-3 km nordøst for det ansøgte område. Her er allerede aktive råstofgrave. Indenfor en afstand af ca. 5 km fra det ansøgte areal, findes flere andre grusgrave, hvor der også indvindes både beton- og vejmaterialer. Det drejer sig om Kudsk & Dahl A/S vest for det ansøgte areal, Bedsted Lø Grusværker sydøst for det for det ansøgte areal, samt Kudsk & Dahls og Nymølle Stenindustriers grusgrave ved Andholm nordøst for det ansøgte areal. I Aabenraa Kommune er der 8 graveområder for sand, grus og sten /1/. Der indvindes allerede i dag råstoffer fra de udlagte graveområder. På trods af dette, er der en fortsat efterspørgsel på råstoffer af den kvalitet, der er til rådighed i det ansøgte areal. Det betyder, at en fortsættelse af indvindingen i det ansøgte areal skønnes at være samfundsøkonomisk velbegrundet, og at det miljømæssigt vil være hensigtsmæssigt at udnytte hele råstofressourcen i det ansøgte område. Derved sker der heller ikke en flytning af miljøpåvirkninger til et andet område. Råstofferne der anvendes i Syd- og Sønderjylland vil kunne tilføres fra andre egne af Danmark, samt ved import fra f.eks. Sverige, Norge og Tyskland. Herved vil der være en væsentlig forøgelse af transportafstanden, der kan medføre større miljøbelastning og muligvis også højere priser på råstoffer. Desuden ønskes der i Råstofplan 2016 /1/ en bæredygtig udvikling blandt andet ved minimering af transportafstandene. Råstofplan 2016 /1/ bygger således på en strategi om, at Region Syddanmarks fire delområder: Sønderjylland, Sydvestjylland, Trekantområdet og Fyn skal være selvforsynende. Endelig skønnes der, at være de samme miljøpåvirkninger ved indvinding af de udenlandske råstoffer eller råstoffer indvundet andre steder i Danmark, som ved indvinding af råstoffer på det ansøgte areal. Set ud fra et overordnet miljømæssigt og samfundsøkonomisk synspunkt skønnes det derfor at være at foretrække, at råstofferne indvindes og anvendes lokalt og regionalt. Råstoffer i form af sand, grus og sten kan alternativt indvindes fra havet (sømaterialer). Råstoffer fra havet kan dog, hverken mængde- eller kvalitetsmæssigt, erstatte de materialer, der indvindes på land. Det gælder bl.a. grusmaterialer til anlægsformål. Der vil også findes en række negative miljøkonsekvenser ved indvinding af råstoffer på havet samt lodsning og håndtering af materialerne på land. Desuden vil råstoffer indvundet på havet oftest have en længere transport på land, idet der kun findes et begrænset antal havne med lodsningsmuligheder for råstoffer. Sømaterialer skønnes derfor ikke at være et alternativ til råstoffer indvundet på land, herunder fra det ansøgte område alternativet 0-alternativet er den situation, hvor fortsættelsen af indvinding i det ansøgte område ikke gennemføres, og situationen er som i dag, hvor grusgraven udgraves 28

29 efter gældende gravetilladelse og efterfølgende efterbehandles. I miljøvurderingen er påvirkningerne af fortsat indvinding i det ansøgte område sammenlignet med 0- alternativet, der således fungerer som referencegrundlag. Såfremt der ikke gives tilladelse til fortsat indvinding i det ansøgte område, vil den eksisterende råstofindvinding ophøre i Miljøbelastningerne i området vil svare til den nuværende, frem til udløb råstoftilladelsen i Det vurderes, at råstofferne efter 2017 vil blive indvundet i andre råstofgrave i stedet, da samfundets behov for råstoffer vil være uændret. Det kan dermed forventes, at hele eller dele af miljøbelastningerne flyttes til disse råstofgrave. 29

30 6 Lovgrundlag og planforhold Der er foretaget en gennemgang af de eksisterende planforhold i området, herunder internationale bestemmelser, national lovgivning samt Kommuneplan 2015 for Aabenraa Kommune /6/ og lokalplaner. Med hensyn til national lovgivning er der lagt vægt på lovgivning, som omfatter de nødvendige tilladelser og dispensationer. 6.1 Internationale bestemmelser Natura 2000-områder Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte værdifulde naturområder, dyr og planter, som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet /7/ og habitatdirektivet/8/. Natura 2000-områderne udgør et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. For hvert af de danske Natura 2000-områder er der udarbejdet en basisanalyse og en Natura 2000-plan, som beskriver tilstand, trusler og målsætning for områderne. Formålet med Natura 2000-netværket er at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som er på udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura områder. Ifølge habitatdirektivet skal en række kriterier om bl.a. udbredelse og bestand være opfyldt for at arten eller naturtypen har en gunstig bevaringsstatus /8/. Målsætningen er nærmere beskrevet i de enkelte Natura 2000-planer. Natura 2000-områder er gennemgået i kapitel 15 om plante- og dyreliv. Ifølge direktiverne skal der laves konsekvensvurdering af planer og projekter, som vil være placeret inden for de beskyttede områder eller kan påvirke ind i de beskyttede områder og påvirke udpegningsgrundlaget, men kun hvis det påvirker arterne på udpegningsgrundlaget væsentligt. Det skal vurderes om planforslagets eller projektets påvirkning af Natura 2000-området er væsentlig ( foreløbig konsekvensvurdering ), og hvis påvirkningen er væsentlig, skal det vurderes, om den kan skade Natura 2000-området under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger ( nærmere konsekvensvurdering ) Bilag IV-arter I forhold til arter på habitatdirektivets bilag IV /8/ (bilag IV-arter) skal det sikres, at det ansøgte projekt ikke forsætligt forstyrrer bilag IV-arterne i deres naturlige udbredelsesområde eller beskadiger eller ødelægger arternes yngle- og rasteområde. Det er ikke tilladt at gennemføre projekter, der kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for disse arter. Forudsætningen for dette er, at den økologiske funktionalitet af et yngle eller rasteområde for bilag IV-arter opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. Bilag IV-arter er gennemgået i kapitel 15 om plante- og dyreliv. 30

31 6.2 National lovgivning Det ansøgte er omfattet af en række nationale lovgivninger, herunder Planloven Råstofloven Vandforsyningsloven Naturbeskyttelsesloven Skovloven Museumsloven Vejloven Jordforureningsloven Miljøbeskyttelsesloven Nedenfor beskrives de lovgivninger, der ikke behandles i andre dele af denne rapport, samt det ansøgte areals relevans i forhold til lovgivningen Planloven Planlovens /9/ formål er at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven fastsætter bestemmelser om, at hele landet zoneopdeles i byzoner, sommerhusområder og landzoner. For det ansøgte område gælder Kommuneplan 2015 for Aabenraa Kommune/6/. Planforhold beskrives nærmere under kapitel Råstofloven Råstoflovens /10/ formål er at sikre, at: Udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og i havet sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn Indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse. Sikre råstofforsyningen på længere sigt. Råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet. Naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. Det ansøgte område ligger indenfor et råstofgraveområde på land i Region Syddanmarks Råstofplan 2016 /1/. Der ansøges om en ny samlet tilladelse på i alt 58,2 hektar. Inden råstofindvinding kan igangsættes, skal Region Syddanmark vurdere en række plan- og miljøforhold i forhold til det ansøgte projekt, og der kan herefter meddeles tilladelse til råstofindvinding efter råstofloven. I en tilladelse stilles der vilkår til såvel indvindingen som efterbehandlingen. Jf. råstoflovens 10a /10/ skal Re- 31

32 gionsrådet ved fastsættelsen af vilkår om efterbehandling høre kommunalbestyrelsen /10/. En ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer gælder ifølge råstoflovens 8 også som ansøgning om tilladelse efter andre love, når der efter disse love kræves tilladelse til selve den påtænkte indvinding og behandling af råstoffer samt udlevering af råstoffer (samordningspligten). Herunder varetages også miljøbeskyttelseslovens formål med hensyn til drift af maskiner mm. I forbindelse med nærværende ansøgning skal der gives tilladelse efter vandforsyningsloven /11/ til indvinding af råstoffer under grundvandsspejl og efter vejloven til overkørsel ved offentlig vej /15/. Desuden skal der ifølge museumsloven foretages en høring af Slots- og Kulturstyrelsen om risiko for at ødelægge fortidsminder /14/ Vandforsyningsloven Vandforsyningslovens /11/ formål er at sikre, at udnyttelsen og den dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og vurdering, og at der sikres en samordning af den eksisterende vandforsyning med henblik på en hensigtsmæssig anvendelse af vandforekomsterne. Ved administrationen af loven skal der lægges vægt på vandforekomsternes omfang, på befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, og på anvendelse af råstofforekomster /11/. Da der skal indvindes sand, grus og sten under grundvandspejl, skal der gives tilladelse efter vandforsyningslovens 26, idet indvinding af råstoffer under grundvandsspejl sidestilles med sænkning af grundvandsstanden. En tilladelse meddeles af Aabenraa Kommune. For vurdering af det ansøgtes miljøpåvirkning af grundvandet, se kapitel Naturbeskyttelsesloven Loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet /12/. Loven tilsigter særligt at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier, at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet. Vurderinger er gennemgået i kapitel 15 om plante- og dyreliv Skovloven Loven har til formål at bevare og værne landets skove og hertil forøge skovarealet, samt at fremme bæredygtig drift af landets skove /13/. Vurderinger om skov er gennemgået i kapitel 15 om plante- og dyreliv Museumsloven Lovens formål er gennem faglig og økonomisk bæredygtige museers virksomhed og samarbejde at sikre kulturarv og naturarv i Danmark og udvikle betydningen af disse i samspil med verden omkring os. Loven har endvidere til formål at sikre 32

33 varetagelse af opgaver, der vedrører beskyttede sten- og jorddiger, fredede og ikke-fredede fortidsminder. Efter museumslovens 27 stk. 2 /14/ skal jordarbejdet standses, såfremt der findes spor af fortidsminder. I forbindelse med sagsbehandling efter råstofloven indhenter Regionsrådet udtalelse fra Slots- og Kulturstyrelsen jf. museumslovens 25 /14/. Beskyttede sten- og jorddiger og fredede fortidsminder er beskrevet i kapitel 13 om arkæologi og kulturarv Vejloven Loven skal medvirke til at sikre et velfungerende og sammenhængende vejnet, mobiliteten på vejene til gavn for samfundsøkonomien og udvikling i alle dele af Danmark, gode vej- og stiforbindelser mellem hjem, skole, arbejdsplads, kulturinstitutioner og fritidsaktiviteter m.v., fremme trafiksikkerheden og trafikafviklingen gennem en sammenhængende vejplanlægning og tidssvarende vejanlæg, og andre former for infrastruktur, der placeres i forbindelse med vejnettet /15/. Loven gælder offentlige veje og offentlige stier. Overkørsler til offentlig vej er beskrevet i kapitel Jordforureningsloven Loven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på natur, miljø og menneskers sundhed /16/. Registrerede forurenede lokaliteter gennemgås i kapitel 14 i forhold til deres miljøpåvirkning af grundvandet ved det ansøgte, samt i kapitel 16 med hensyn til, om der skal bortgraves forurenet jord under råstofindvindingen. 6.3 Kommuneplan Kommuneplan 2015 for Aabenraa Kommune tager udgangspunkt i planlovens 11a, der fastlægger, hvilke emner kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer og arealudpegninger for /9/. I Kommuneplan 2015 ligger det ansøgte område i det åbne land, se Figur 6.1. De nærmeste rammeområder er nr B ca. 125 m øst for det ansøgte areal. Det er et delvist bebygget boligområde til Rødekro, der er udlagt til Boligområde med tilhørende fællesanlæg og offentlige institutioner. Der kan placeres erhverv, som uden genepåvirkning kan indpasses i et boligområde. Ca. 700 m nordøst for det ansøgte areal ligger ramme F: Områder med fiskesøer, camping. Ikke færdigudnyttet og delvist retableret råstofområde. Ca. 450 km syd for det ansøgte areal, ved Rødekro, ligger ramme N (naturområde). Det ansøgte vurderes ikke at være i konflikt med kommuneplanens rammeområder, da der allerede foregår råstofindvinding i det ansøgte område. 33

34 Figur 6.1: Kommuneplanrammer omkring det ansøgte område. 6.4 Lokalplan Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner, hvor der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder /9/. Indenfor det ansøgte område findes ingen lokalplaner. Nærmeste lokalplaner er LP025 boligområde ved nr. Hostrup og R.2.29 (svarer til rammeområder er nr B) ca. 125 m fra det ansøgte areal, samt Å.4.1 (svarer til ramme F) ca. 700 m nordøst for det ansøgte areal, og Å4.2 a. 450 km syd for det ansøgte areal (svarer til ramme N. Det ansøgte vurderes ikke at være i konflikt med lokalplanerne, da der allerede foregår råstofindvinding i det ansøgte område. 34

35 Figur 6.2: Lokalplaner omkring det ansøgte område. 6.5 Landsplandirektiv Der er ingen landsplandirektiver, der berører det ansøgte område. 35

36 7 Landskab Det skal vurderes, om det ansøgte har en miljøpåvirkning på de landskabelige og geologiske interesser og værdier, både i drifts- og anlægsfasen af råstofindvindingen og efter endt råstofindvinding, når arealerne er efterbehandlede. 7.1 Metode De landskabelige og geologiske interesser og værdier i området er beskrevet på baggrund af tilgængelige oplysninger fra Miljøportalen /17/, Kommuneplan 2015 /6/, Naturen i Danmark Geologien /18/ og Naturstyrelsens hjemmeside /19/. 7.2 Eksisterende forhold Det ansøgte areal ligger på en smeltevandsslette, Tinglev Hedeslette, der blev dannet under den sidste istid, Weichsel Istid, for år siden. Smeltevandssletten strækker sig fra Rødekro til Vesterhavet og videre ud under Nordsøen. Landskabet ved Rødekro, øst for det ansøgte område, er en randmoræne, dvs. en jordvold, der blev presset op foran en gletsjer under dens fremrykning. Gletsjeren, som kaldes Hovedfremstødet, kom fra Norge og Sverige. Randmorænen kaldes også Hovedstilstandslinjen eller den Jyske Højderyg. Den løber fra Skelhøje ved Viborg og mod syd ned i Schleswig-Holstein. Tættest ved Hovedstilstandslinjen findes de groveste materialer med et højt stenindhold (korn større end 4 mm) på 45 %, samt mange store kampesten. Overordnet bliver materialerne mere finkornede, jo længere man kommer mod vest, da smeltevandsfloderne som aflejrede smeltevandssletten kun kunne transportere de grovere materialer kort afstand fra gletsjerens rand ved Hovedstilstandslinjen. Det generelt høje stenindhold i kombination med ingen overjordstykkelse og stor råstoftykkelse, se kapitel 1.1, gør smeltevandssletten til et attraktivt regionalt graveområde for sand, grus og sten. Området er derfor landskabeligt præget af tidligere og aktiv råstofgravning. Der er i Kommuneplan 2015 ikke udpeget værdifulde eller uforstyrrede landskaber eller geologiske bevaringsværdier, i eller nær det ansøgte areal. Det nærmeste værdifulde geologiske område Hellevad Mark ligger ca. 1 km nordvest for det ansøgte areal ved Egvadvej /19/, hvor der ses en bakkeøkant mellem Ørslev og Nr. Hostrup som en skrænt, med vandløbet Surbæk i en smal ådal ved skræntfoden. Områdets interesser er beskrevet som: Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres /19/. Ca. 2 km øst for det ansøgte område findes det værdifulde geologiske område Vojens-Søst, hvor overgangen fra Hovedstilstandslinjens randmoræne til smeltevandssletten ses. Områdets interesser er beskrevet som: Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres /19/. 36

37 7.3 Konsekvenser Det ansøgte område er udlagt som regionalt graveområde i Råstofplan 2016 /1/. Ved udarbejdelse af råstofplanen sker der en afvejning af de landskabelige og geologiske interesser i forhold til råstofinteresserne og både kommune og stat høres undervejs i processen. Dermed er der allerede ved udarbejdelse af råstofplanen sket en afvejning af interesserne under hensyntagen til både statens og kommunens interesser. Desuden er de landskabelige (f.eks. æstetiske) og geologiske interesser (geomorfologiske interesser, dvs. landskabsformerne) allerede påvirket ved den nuværende råstofindvinding. Påvirkningen skønnes ikke at have indflydelse på de værdifulde geologiske områder Hellevad Mark og Vojens- Søst, da det er landskabsformerne og deres overgange i selve de to områder, der ønskes bevaret. Den fortsatte indvinding i det ansøgte område vurderes derfor ikke at påvirke det ansøgte områdes og naboområdernes landskabelige og geologiske værdier væsentligt. Råstofindvindingen medfører under og efter indvinding en væsentlig landskabspåvirkning og påvirkning af de geologiske lag, da terrænet ændres for stedse, når store mængder sand, sten og grus fjernes fra området. Da det ikke er tilladt at tilføre jord udefra til råstofgraven, vil efterbehandlingen alene foretages med muld og overskudsmaterialer fra det ansøgte areal. I kapitel 4 gennemgås efterbehandlingen, dvs. hvordan det ansøgte område skønnes at se ud efter endt indvinding. Det vil på det ansøgte areal komme søer, omkranset af mindre, ekstensive landbrugsarealer. Det efterbehandlede landskab vil fremstå tydeligt menneskeskabt, og vil ligne de dele af det omkringliggende landskab, som allerede er efterbehandlet. Det menneskeskabte landskab er allerede i dag karakteristisk for denne del af Tinglev Hedeslette. Til trods for påvirkningen af landskabet og de geologiske lag, vurderes det, at råstofindvindingen på de ansøgte og supplerende arealer ikke medfører en væsentlig påvirkning af de landskabelige eller geologiske værdier, dels fordi landskabet allerede er stærkt påvirket af indvindingen i området, og dels fordi der ikke udpeget områder med landskabelig eller geologisk bevaringsværdi indenfor de ansøgte arealer. 37

38 8 Friluftsliv I dette afsnit beskrives den nuværende offentlige adgang til arealerne og de rekreative interesser, der knytter sig til området. Projektets påvirkning af offentlighedens adgang og de rekreative interesser beskrives og vurderes. 8.1 Metode Der er foretaget en beskrivelse af de rekreative interesser og værdier i området, ved at gennemgå Kommuneplan 2015 /6/. Herunder offentlighedens adgang til arealerne samt en vurdering af påvirkningerne som følge af råstofindvinding indenfor det ansøgte område. 8.2 Eksisterende forhold Det ansøgte område er ikke indsatsområde for Aabenraa Kommunes turismepolitik, jf. Kommuneplan 2015 /6/. Som beskrevet i kapitel 6.3 og 6.4 er der ingen kommuneplanrammer og lokalplaner indenfor det ansøgte område. Det ansøgte område er privatejet og adgangen til det er derfor reguleret af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens kapitel 4 /12/. 8.3 Konsekvenser Der er ikke knyttet friluftsinteresser til det ansøgte område. Da det ansøgte areal er privatejet, vil der på nuværende tidspunkt ikke være nogen ændring i adgangsforholdene til arealet under råstofindvindingen. Det ansøgte område vurderes samlet set ikke at have væsentlige negative miljøpåvirkninger for friluftslivet i området. 38

39 9 Trafik En forudsætning for driften af en grusgrav er salg af råstoffer. Salget foregår løbende ved at lastbiler kører ned i råstofgraven, får læsset råstofferne, afregner med kontoret og kører derfra igen. Lastbiltrafikken til og fra grusgraven kan potentielt have store lokale miljøpåvirkninger af det anvendte vejnet. Miljøpåvirkningerne afhænger af antal biler, ind- og udkørselsforhold, naboernes placering mm. 9.1 Metode Trafikken til og fra det ansøgte område er estimeret ud fra den maksimale produktion af råstoffer i råstofgraven. De miljømæssige påvirkninger fra trafikken på omgivelserne er vurderet i forhold til den øvrige trafik i området og omgivelsernes sårbarhed. Der er kun medtaget afhentning af råstoffer med lastbiler, idet der ikke sker salg til private og dermed vurderes kørsel af råstoffer med personbiler at være uden betydning for miljøpåvirkningerne. 9.2 Eksisterende forhold Det ansøgte areal ligger i et område med mange grusgrave, og deraf følgende tung trafik i området. Indkørslen er fra Hellevadvej, beliggende ca. 170 m øst for indkørslen til ejendommen beliggende på adressen Hellevadvej 32, 6200 Aabenraa. Salg af materialer sker fra materialepladsen, der er placeret i grusgraven, se kapitel 4, men kan også ske direkte fra de sorterede materialebunker ved det aktive indvindingssted. Det vurderes, at størstedelen af trafikken kører ad Hellevadvej mod øst. Hellevadvej er ikke byzone, men der er dog enkelte landejendomme med direkte ind- og udkørsel fa Hellevadvej. Hellevadvej fører mod øst frem til en rundkørsel ved Ribevej, hvorfra der ad Ribevej er adgang til Østjyske Motorvej. Hellevadvej og Ribevej er af Aabenraa Kommune klassificeret som Vejklasse 1, trafikvej, gennemfart land. Gennemfartsvejene (vejklasse 1 og 2) skal tilgodese god fremkommelighed kombineret med god sikkerhed for biltrafikken og søges derfor indrettet til en hurtig og sikker afvikling af den gennemkørende trafik. Dette kan f.eks. ske ved at begrænse antallet af langsomme køretøjer samt antallet af kryds og overkørsler /22/. Hellevadvej vest for stiunderføringen ved Grønningen i Rødekro er desuden udpeget som farlig skolevej for klasse. Mængden af trafik til og fra grusgraven afhænger af det aktuelle salg af materialer fra grusgraven. På årsbasis har der hidtil været en maksimal produktion på op til ca m 3. På en hverdag vil der blive hentet i gennemsnit 85 læs råstoffer i grusgraven. Det svarer til en trafik på op til 170 lastbiler om dagen, som kører ad Hellevadvej. Trafikken til og fra grusgraven varierer fra dag til dag. Ud over trafik fra salg af materialer, giver de ansatte og servicering af grusgravens maskiner ligeledes anledning til trafik med personbiler, varevogne og et mindre antal lastbiler. Der er 4 ansatte i grusgraven. På den baggrund vurderes det, at der udover lastbilerne er en trafik til og fra grusgraven på 10 biler pr. døgn. 39

40 Den samlede trafikbelastning fra lastbiler og personbiler er således i gennemsnit 190 biler pr. døgn til og fra grusgraven. Aabenraa Kommune har tællinger af trafikken på Hellevadsvej, se Figur 9.1. Køretøjsart antal % Personbiler Varebiler, to-akslede lastbiler Lastbiler m. anhænger og sættevognstog Øvrige 0 0 I alt antal Figur 9.1: Hverdagsdøgntrafikken på Hellevadsvej (ved nr. 32) talt i maj 2017 /22/. Med hensyn til bløde trafikanter på Hellevadvej, er Hellevadvej udpeget som trafikfarlig skolevej for 0. til 5. klasses elever. Hvis ikke de kan tage bussen eller cykle en anden vej, bliver de hentet i taxi. For øvrige cyklister, mellem Hellevad og Rødekro, er der lavet en cykelrute ad Hydevadvej ved anlæggelse af en 2-1 vej med en hastighedsbegrænsning på 60 km/t. I Hellevad vil der blive opsat flere skilte der henviser cyklister til at benytte Hydevadvej som cykelrute. Det er i forvejen et begrænset antal cyklister, der cykler langs Hellevadvej. 9.3 Konsekvenser Der er søgt om tilladelse til indvinding af m 3 råstoffer om året. Det svarer til afhentning af ca. 85 læs om dagen. Det er det samme som den hidtidige tilladelse giver mulighed for. Der forventes således ikke en stigning i forhold til de nuværende indvindingsmængder, og dermed heller ikke i afhentningen af råstoffer. Det ansøgte område vil fortsat have ind- og udkørsel fra Hellevadvej, idet produktionsanlæg, lager m.v. ikke flyttes. Det vurderes, at trafikken fra det ansøgte område afvikles således, at størstedelen af den tunge trafik kører ad Hellevadvej mod øst. På Hellevadvej er der i alt ca. 800 tunge køretøjer i døgnet. En betydelig del af disse må forventes at komme fra grusgravningen i området. Den tunge trafik udgør ca. 14 % af den samlede trafik på Hellevadvej, hvilket er relativt meget tung trafik. Det vurderes, i forhold til ind- og udkørsel, at trafikken kan afvikles uden væsentlige påvirkninger af trafikafvikling og trafiksikkerhed, idet udkørselsforholdene på begge sider af Hellevadvej er gode, og der er gode oversigtsforhold til begge sider for udkørslerne med frit udsyn på over 300 m til begge sider ad Hellevadvej. I 40

41 øvrigt er Hellevadvej ikke en meget trafikeret vej, og det er derfor ikke vanskeligt at få adgang til eller komme ud på vejen med lastbilerne. Miljøpåvirkningerne fra trafikken til og fra råstofgraven er begrænsede, selvom de udgør en stor del af den tunge trafik på Hellevadvej. Baggrunden for vurderingen er, at ind- og udkørselsforhold og vejene er indrettet således, at lokale gener mindskes og at trafikken afvikles på de overordnede veje, som er indrettet til gennemkørende og tung trafik. Det vurderes, at trafikken til råstofgraven ikke vil benytte det mere lokale vejnet, medmindre det er til et lokalt mål. Overordnet set vil miljøpåvirkningerne fra trafikken fortsætte som hidtil, og der kommer ikke væsentlig mere trafik fra grusgraven end ved den nuværende produktion. Det ansøgte vurderes derfor samlet set ikke at bidrage med væsentlige miljøpåvirkninger i området med hensyn til trafik. 41

42 10 Støj og vibrationer Til råstofindvindingen anvendes maskiner i det åbne land. Det er forarbejdningsanlæg (sorteranlæg og knuser), samt kørende materiel (læssemaskiner, dozer og gravemaskine) og desuden en wiregravemaskine, der indvinder under grundvandsspejlet. Materiel og anlæg ved de aktive gravearealer har dieselmotorer, mens vaskeanlægget på materialepladsen får strøm fra en dieseldrevet generator og doseringsanlægget får strøm fra elnettet. Støjen fra råstofindvindingen kommer dels fra klargøring af arealer til grusgravning (afrømning af muld og overjord) og fra indvinding og sortering ved det aktive indvindingsområde i grusgraven, og dels fra oparbejdning af materialerne på materialepladsen samt fra læsning af lastbiler og lastbilernes kørsel. Vibrationer kommer fra aktiviteterne i grusgraven, herunder kørsel, knusning og sortering af råstofferne Metode Støjbelastningen i omgivelserne fra grusgravningen beskrives ved beregning af støjen ved de nærmeste naboer i repræsentative situationer. Som beskrevet i kapitel 4 sker indvindingen fra et aktivt indvindingsområde i grusgraven, som flytter sig, efterhånden som indvindingen skrider frem. Der er udført støjberegninger for 12 forskellige situationer, hvoraf de første 6 situationer omhandler driftssituationer med anvendelse af forskellige anlæg og maskiner i grusgraven og de sidste 6 situationer omhandler driftssituationer, hvor indvindingen foregår i de nordlige og østlige dele af det ansøgte areal. Beregningerne er foretaget i november 2017, hvor indvindingen foregik på den sydlige del af matr.nr. 12 Mjøls, Rise. I mellemtiden er indvindingen rykket længere mod nord på matr.nr. 12 Mjøls, Rise, og den nuværende driftssituation svarer derfor bedst med situation 7 skitseret nedenfor. De 12 driftssituationer er følgende (se Figur 4.1 for placering af de forskellige matr. nr., og Figur 10.3 for placering af ejendomme med adresser): 1. Driftssituation i dagtimerne med indvinding og tørsortering på den sydlige del af matr.nr. 12 Mjøls, Rise, og yderligere forarbejdning på materialepladsen. 2. Driftssituation mellem kl hvor der kun sker læsning og kørsel på materialepladsen. 3. Efterbehandling på den sydlige del af matr.nr. 12 Mjøls, Rise samt på matr.nr. 202 Mjøls, Rise, når de eksisterende støjvolde stadig findes på arealerne. 4. Efterbehandling på den sydlige del af matr.nr. 12 Mjøls, Rise samt på matr.nr. 202 Mjøls, Rise, når de eksisterende støjvolde er fjernet. 42

43 5. Driftssituation i dagtimerne med indvinding og tørsortering på den sydlige del af matr.nr. 12 Mjøls, Rise, og yderligere forarbejdning på materialepladsen samt drift af knuser placeret i grusgravens sydvestlige hjørne. 6. Driftssituation i dagtimerne med indvinding og tørsortering på den sydlige del af matr.nr. 12 Mjøls, Rise, samt tørsortering med ekstra sorteranlæg på den sydlige del af matr.nr. 72 Mjøls, Rise og yderligere forarbejdning på materialepladsen. 7. Driftssituation i dagtimerne med indvinding og tørsortering umiddelbart syd for Hellevadvej 34, og yderligere forarbejdning på materialepladsen. Det er indregnet, at der placeres støjvold umiddelbart syd for Hellevadvej 34 og langs grusvejen vest for. Støjvoldene skærmer dermed for støjen ved Hellevadvej 34, 36 og Driftssituation i dagtimerne med indvinding og tørsortering umiddelbart syd for Nr. Hostrupvej 11, og yderligere forarbejdning på materialepladsen. Det er indregnet, at der placeres støjvolde langs Nr. Hostrupvej, samt omkring Nr. Hostrupvej 11, som skærmer for støjen ved Nr. Hostrupvej 20 og Nr. Hostrupvej 11. Desuden bibeholdes støjvolden umiddelbart syd for Hellevadvej 34 og langs grusvejen vest for, og den udbygges med en støjvold umiddelbart øst for Hellevadvej Driftssituation i dagtimerne med indvinding og tørsortering umiddelbart sydvest for Nr. Hostrupvej 20, og yderligere forarbejdning på materialepladsen. Der er indregnet de samme støjvolde som i situation Driftssituation i dagtimerne med indvinding og tørsortering umiddelbart syd for Hellevadvej 36, og yderligere forarbejdning på materialepladsen. Der er indregnet, at der placeres støjvolde umiddelbart øst og syd for Hellevadvej 36 samt langs den vestlige skelgrænse syd for Hellevadvej 36. Støjvoldene skærmer dermed for støjen ved Hellevadvej 36, 40 og Driftssituation i dagtimerne med indvinding og tørsortering på et areal umiddelbart vest for Hellevadvej 34 og nord for Hellevadvej 36, og yderligere forarbejdning på materialepladsen. Der er indregnet, at der placeres støjvolde nord for Hellevadvej 34 og nord for Hellevadvej 36 samt langs den vestlige og den østlige skelgrænse nord for Hellevadvej 36. Støjvoldene skærmer dermed for støjen ved Hellevadvej 34, 36, 40 og Driftssituation i dagtimerne med indvinding og tørsortering på et areal umiddelbart vest for Hellevadvej 24, og yderligere forarbejdning på materialepladsen. Der er indregnet, at der placeres støjvolde langs Hellevadvej fra den eksisterende grusgrav og hen til den østlige grænse af det ansøgte areal. Støjvolden fortsætter mod nord langs den østlige grænse af det ansøgte areal og videre mod vest, så den afskærmer arealerne nord for indvindingsstedet. Støjvoldene afskærmer dermed for støjen mod Mjølsvej 50 og 60 samt mod Hellevadvej 24 og boligområderne mod nordøst. 43

44 I beregningerne er der taget udgangspunkt i kildestyrker for støjen målt på det faktisk anvendte materiel og anlæg med undtagelse af få kilder, hvis støjudsendelse er fastlagt ud fra opslagsværket Støjdatabogen /23/. Wiregravemaskinen og tørsorteringsanlægget er siden blevet udskiftet, og der er indkøbt et ekstra tørsorteringsanlæg, så der nu er 2 tørsorteringsanlæg i grusgraven. Desuden er der indkøbt en ekstralæssemaskine, så der nu findes 3 stk. i grusgraven. Nyere anlæg og maskiner er oftest mindre støjende, så man kan antage, at kildestyrkerne for tørsorteringsanlægget og wiregravemaskinen er lavere end antaget i støjberegningerne, mens der til gengæld er kommet en ekstra læssemaskine og tørsorterer til siden beregningerne. Betydningen af en ekstra tørsorterer er imidlertid belyst i situation 6 ovenfor. Støjdata for grusgravens støjkilder fremgår af nedenstående Figur Anlæg/komponent/støjkilde Kildestyrke LWA Grundlag for fastsættelse af data Gummihjulslæsser, kørsel Volvo 107,3 db Målinger på kilden Gummihjulslæsser, kørsel CAT 108,1 db Målinger på kilden Vaskeanlæg 115,2 db Målinger på kilden Påfyldning, Vaskeanlæg 107,1 db Målinger på kilden Powerscreen 111,3 db Målinger på kilden Påfyldning, Powerscreen 102,6 db Målinger på kilden Blandingsanlæg, stabilgrus 97,4 db Målinger på kilden Påfyldning, grus tom, Blandingsanlæg 113,1 db Målinger på kilden Påfyldning, grus, Blandingsanlæg 104,7 db Målinger på kilden Wiremaskine 111,9 db Målinger på kilden Lastbil kørsel jævn acceleration, 15 km/h1 59,3 db/m, m2 Fra Støjdatabogen Læsning af lastbil 113,5 db Målinger på kilden Larvebåndsdozer. 117,0 db Fra Støjdatabogen Knuseanlæg 115,3 db Fra Støjdatabogen Figur 10.1: Oversigt over støjdata for maskiner og anlæg anvendt i grusgraven. Ved beregningerne tages der udgangspunkt i, at grusgraven er i drift fra på hverdage, hvoraf der udelukkende er fuld drift i perioden kl. 07, kun afbrudt af 2 x 30 min pauser kl. 09:00 09:30 og kl. 12:00 12:30. I tidsrummet mellem kl foretages læsning af materialer på lastbiler med gummihjulslæsser. Denne beregning svarer til situation 2, og indeholder beregninger af såvel det ækvivalente støjbidrag som af det maksimale støjbidrag. I nedenstående tabel er driftsforhold for de enkelte støjkilder angivet. Se Figur

45 Anlæg/komponent/støjkilde Gummihjulslæsser kørsel Volvo Gummihjulslæsser kørsel CAT Vaskeanlæg Påfyldning, Vaskeanlæg Powerscreen Påfyldning, Powerscreen Drift 100% drift med indlagt 2x30min pause. Kl (7 ud af 8 timer) 100% drift med indlagt 2x30min pause. Kl (7 ud af 8 timer) 100% drift med indlagt 2x30min pause. Kl (7 ud af 8 timer) 5 min pr time svarende til 8 skovle pr time. kl Der holdes 2x30 min pause i perioden. 100% drift med indlagt 2x30 min pause. Kl (7 ud af 8 timer) 15 min pr time svarende til 4 opfyldninger pr time. Kl Der holdes 2x30 min pause i perioden. Blandingsanlæg, stabilgrus Påfyldning, grus tom, Blandingsanlæg Påfyldning, grus, Blandingsanlæg Wiremaskine Lastbil kørsel jævn acceleration, 15 km/h Læsning af lastbil 100% drift med indlagt 2x30min pause. Kl (7 ud af 8 timer) 1,6 min pr time svarende til 20 skovle pr dag. kl Der holdes 2x30 min pause i perioden. 3,4 min pr time svarende til 40 skovle pr dag. kl Der holdes 2x30 min pause i perioden. 100% drift med indlagt 2x30min pause. Kl (7 ud af 8 timer) 60 stk. pr dag, kl hvoraf der kommer 4 stk. i den mest støjbelastede halve time i perioden kl min pr time svarende til 60 lastbiler pr dag. kl I den mest støjbelastede halve time i perioden kl er driften 7,5 min svarende til 4 lastbiler. Figur 10.2: Oversigt over driftstider for maskiner og anlæg anvendt ved støjberegninger. I situation 3 og 4, hvor støjen ved efterbehandling er beregnet, regnes der med 100 % drift af dozer i dagtimerne i referenceperiodens 8 timer. I situation 5, hvor 45

46 der beregnes støj ved samtidig drift af knuser i grusgraven, regnes der med, at knuseanlægget er i 100 % drift i perioden kl med undtagelse af pauserne kl og kl I situation 6, hvor der indgår en ekstra tørsorterer, regnes der med at det ekstra sorteringsanlæg har samme driftsmønster og kildestyrke som eksisterende sorteringsanlæg. Der er udpeget 15 referencepunkter, hvor risikoen for overskridelse af støjgrænserne anses for at være størst. Referencepunkterne er beliggende ved boliger i det åbne land, ved boliger i byzone samt ved en enkelt virksomhed. Placering af referencepunkter fremgår af Figur Placering af støjkilder ved de 12 forskellige situationer fremgår af bilag 1. Støjberegningerne er foretaget i henhold til metoderne beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder /24/. Baggrundsstøjen, som eksempelvis trafikstøj fra offentlig vej, har ikke indflydelse på resultaterne i nærværende rapport, der alene omhandler en beregning af støjbelastningen fra råstofindvindingen baseret på støjdata for de anvendte anlæg og aktiviteter. Figur 10.3: Placering af referencepunkter for støjpåvirkningen. Fra rapport, vedlagt som bilag 1. Men hvor er kildestyrkerne placeret? 10.2 Eksisterende forhold For driftsfasen sammenlignes støjen fra aktiviteterne med de vejledende støjgrænser for virksomheder jf. Miljøstyrelsens vejledning /25/ for de aktuelle områdetyper. 46

47 I forhold til Miljøstyrelsens definition af områdetyper i vejledningen /25/ vurderes boliger i landzone at skulle indplaceres i områdetype 3 Områder for blandet bolig og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne), da der normalt anvendes denne områdetype ved boliger i åbent land. Ud af de 15 referencepunkter tilhører de 11 punkter områdetype 3 (RP01-RP13 samt RP15). Referencepunkterne RP8, RP9 og RP14 tilhører områdetype 5 boligområder for åben og lav boligbebyggelse. Nærmeste referencepunkt i et egentligt boligområde er RP14, som er beliggende i grænsen til det kommuneplanlagte område LP025, der er udlagt til beboelse, men endnu ikke udbygget. Det fremgår af lokalplanen, at det må forventes, at de nærliggende råstofområder vest for området skal udnyttes, og at der i råstoftilladelsen vil blive fastsat nærmere vilkår for støj i forbindelse med råstofindvindingen og krav om støjdæmpende foranstaltninger, så længe gravningen foregår. Referencepunktet RP10 tilhører områdetype 2 Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder. De vejledende grænseværdier for referencepunkterne svarende til områdetype 2, 3 og 5 fremgår af Figur Derudover benyttes som oftest lempeligere vilkår ved anlægsarbejder, hvorunder afrømning af overjord med dozer, inden indvinding kan begyndes. Støjgrænserne gælder, bortset fra maksimalværdien, som støjens middelværdi indenfor nærmere definerede referenceperioder. Længden af referencetidsrummet varierer alt efter tidspunkt på døgnet, som vist på Figur I natperioden findes endvidere en grænseværdi for støjens maksimalværdi, L pamax. Kl. timer Referencetidsrum, Støjgrænse, RP10 Støjgrænse, RP01-RP13 samt RP15 Støjgrænse, RP8, RP9 og RP14 Mandag-fredag L r = 60 L r = 55 db L r = 45 db Lørdag L r = 60 L r = 55 db L r = 45 db Lørdag L r = 60 L r = 45 db L r = 40 db Søn- & helligdage L r = 60 L r = 45 db L r = 40 db Alle dage L r = 60 L r = 45 db L r = 40 db Alle dage ,5 L r = 60 L r = 40 db L r = 35 db Støjens maks. værdi L pa,max = 55 db L pa,max = 50 db Figur 10.4: Vejledende støjgrænser for virksomheder jf. Miljøstyrelsens vejledning /25/ samt referenceperioder, som støjgrænserne gælder indenfor. 47

48 10.3 Konsekvenser Beregningerne viser, at støjbelastningen ved referencepunkterne under de 12 situationer forventeligt vil være som vist på Figur Figur Referencepunkt RP01 Hellevadvej 34 RP02 Nr. Hostrupvej 11 RP03 Nr. Hostrupvej 20 RP04 Hellevadvej 36 RP05 Hellevadvej 40 RP06 Hellevadvej 24 RP07 Hellevadvej 24 RP08 Klosterbakken 77 RP09 Løkkegårdsvej 139 RP10 Mjølsvej 60 RP11 Mjølsvej 50 RP12 Hydevadvej 2 RP13 Hellevadvej 32 RP14 Område B RP15 Hellevadvej 42 Støjbelastning L r Dagperiode kl Usikkerhed Støjgrænse L r 52,4 db 2,8 db 55 db 47,6 db 2,6 db 55 db 46,8 db 2,6 db 55 db 44,0 db 3,7 db 55 db 53,0 db 3,1 db 55 db 50,0 db 2,7 db 55 db 52,2 db 2,9 db 55 db 37,9 db 2,7 db 45 db 42,9 db 2,7 db 45 db 56,2 db 3,0 db 60 db 50,4 db 3,0 db 55 db 43,4 db 3,2 db 55 db 50,1 db 2,6 db 55 db 47,1 db 2,7 db 45 db 50,0 db 3,1 db 55 db Figur 10.5: Beregningerne af støjbelastningen i db for de 15 referencepunkter RP1-15 ved indvinding i dagtimer med placering af anlæg og maskiner svarende til situation 1. Se Figur 10.3 for placering af referencepunkter. Med fed er markeret overskridelserne af støjgrænser. Støjgrænser gennemgås i kapitel

49 Natperiode kl Referencepunkt Støjbelastning L r Usikkerhed Støjgrænse, L r Støjbelastning L pa,max Støjgrænse L pa,max RP01 Hellevadvej 34 RP02 Nr. Hostrupvej 11 RP03 Nr. Hostrupvej 20 RP04 Hellevadvej 36 RP05 Hellevadvej 40 RP06 Hellevadvej 24 RP07 Hellevadvej 24 RP08 Klosterbakken 77 RP09 Løkkegårdsvej 139 RP10 Mjølsvej 60 RP11 Mjølsvej 50 RP12 Hydevadvej 2 RP13 Hellevadvej 32 RP14 Område B RP15 Hellevadvej 42 34,3 db 3,6 db 40 db 45,6 db 55 db 30,9 db 3,5 db 40 db 42,2 db 55 db 27,5 db 3,5 db 40 db 38,9 db 55 db 16,1 db 2,9 db 40 db 25,0 db 55 db 33,9 db 3,5 db 40 db 45,2 db 55 db 33,4 db 3,5 db 40 db 44,6 db 55 db 39,0 db 3,6 db 40 db 50,4 db 55 db 19,6 db 3,0 db 35 db 30,0 db 50 db 29,5 db 3,6 db 35 db 40,9 db 50 db 42,8 db 3,6 db 60 db 54,3 db 60 db 30,3 db 3,5 db 40 db 41,6 db 55 db 18,7 db 3,2 db 40 db 30,0 db 55 db 33,8 db 3,4 db 40 db 44,8 db 55 db 33,6 db 3,6 db 35 db 45,0 db 50 db 22,6 db 3,1 db 40 db 32,2 db 55 db Figur 10.6: Beregningerne af støjbelastningen i db for de 15 referencepunkter RP1-15 ved indvinding i natperioden med placering af kørsels- og læsseaktiviteter svarende til situation 2. Se Figur 10.3 for placering af referencepunkter. Med fed er markeret overskridelserne af støjgrænser. Støjgrænser gennemgås i kapitel

50 Referencepunkt RP01 Hellevadvej 34 RP02 Nr. Hostrupvej 11 RP03 Nr. Hostrupvej 20 RP04 Hellevadvej 36 RP05 Hellevadvej 40 RP06 Hellevadvej 24 RP07 Hellevadvej 24 RP08 Klosterbakken 77 RP09 Løkkegårdsvej 139 RP10 Mjølsvej 60 RP11 Mjølsvej 50 RP12 Hydevadvej 2 RP13 Hellevadvej 32 RP14 Område B RP15 Hellevadvej 42 Støjbelastning L r Dagperiode kl Usikkerhed Støjgrænse L r 50,6 db 5,2 db 55 db 46,7 db 5,2 db 55 db 44,8 db 5,2 db 55 db 43,1 db 5,2 db 55 db 52,4 db 5,2 db 55 db 50,3 db 5,2 db 55 db 50,3 db 5,2 db 55 db 39,4 db 5,2 db 45 db 40,8 db 5,2 db 45 db 53,8 db 5,2 db 60 db 48,3 db 5,2 db 55 db 41,1 db 5,2 db 55 db 55,2 db 5,2 db 55 db 45,1 db 5,2 db 45 db 49,2 db 5,2 db 55 db Figur 10.7: Beregningerne af støjbelastningen i db for de 15 referencepunkter RP1-15 ved efterbehandling i dagtimer, hvor de eksisterende støjvolde stadig findes på arealerne, svarende til situation 3. Se Figur 10.3 for placering af referencepunkter. Med fed er markeret overskridelserne af støjgrænser. Støjgrænser gennemgås i kapitel

51 Referencepunkt RP01 Hellevadvej 34 RP02 Nr. Hostrupvej 11 RP03 Nr. Hostrupvej 20 RP04 Hellevadvej 36 RP05 Hellevadvej 40 RP06 Hellevadvej 24 RP07 Hellevadvej 24 RP08 Klosterbakken 77 RP09 Løkkegårdsvej 139 RP10 Mjølsvej 60 RP11 Mjølsvej 50 RP12 Hydevadvej 2 RP13 Hellevadvej 32 RP14 Område B RP15 Hellevadvej 42 Støjbelastning L r Dagperiode kl Usikkerhed Støjgrænse L r 52,2 db 5,2 db 55 db 48,5 db 5,2 db 55 db 46,8 db 5,2 db 55 db 55,7 db 5,2 db 55 db 52,7 db 5,2 db 55 db 50,8 db 5,2 db 55 db 51 db 5,2 db 55 db 40,7 db 5,2 db 45 db 42,5 db 5,2 db 45 db 55,0 db 5,2 db 60 db 49,6 db 5,2 db 55 db 43,4 db 5,2 db 55 db 62,6 db 5,2 db 55 db 46,1 db 5,2 db 45 db 50,1 db 5,2 db 55 db Figur 10.8: Beregningerne af støjbelastningen i db for de 15 referencepunkter RP1-15 ved efterbehandling i dagtimer, når de eksisterende støjvolde er fjernet, svarende til situation 4. Se Figur 10.3 for placering af referencepunkter. Med fed er markeret overskridelserne af støjgrænser. Støjgrænser gennemgås i kapitel

52 Referencepunkt RP01 Hellevadvej 34 RP02 Nr. Hostrupvej 11 RP03 Nr. Hostrupvej 20 RP04 Hellevadvej 36 RP05 Hellevadvej 40 RP06 Hellevadvej 24 RP07 Hellevadvej 24 RP08 Klosterbakken 77 RP09 Løkkegårdsvej 139 RP10 Mjølsvej 60 RP11 Mjølsvej 50 RP12 Hydevadvej 2 RP13 Hellevadvej 32 RP14 Område B RP15 Hellevadvej 42 Støjbelastning L r Dagperiode kl Usikkerhed Støjgrænse L r 53,2 db 2,6 db 55 db 49,1 db 2,6 db 55 db 47,7 db 2,5 db 55 db 45,7 db 3,2 db 55 db 55,0 db 3,0 db 55 db 53,0 db 3,2 db 55 db 52,9 db 2,7 db 55 db 41,6 db 3,4 db 45 db 43,9 db 2,6 db 45 db 57,3 db 2,8 db 60 db 51,6 db 2,8 db 55 db 43,5 db 3,3 db 55 db 59,1 db 4,7 db 55 db 47,9 db 2,6 db 45 db 51,3 db 3,1 db 55 db Figur 10.9: Beregningerne af støjbelastningen i db for de 15 referencepunkter RP1-15 ved indvinding i dagtimer med placering af anlæg og maskiner inkl. knuser, svarende til situation 5. Se Figur 10.3 for placering af referencepunkter. Med fed er markeret overskridelserne af støjgrænser. Støjgrænser gennemgås i kapitel

53 Referencepunkt RP01 Hellevadvej 34 RP02 Nr. Hostrupvej 11 RP03 Nr. Hostrupvej 20 RP04 Hellevadvej 36 RP05 Hellevadvej 40 RP06 Hellevadvej 24 RP07 Hellevadvej 24 RP08 Klosterbakken 77 RP09 Løkkegårdsvej 139 RP10 Mjølsvej 60 RP11 Mjølsvej 50 RP12 Hydevadvej 2 RP13 Hellevadvej 32 RP14 Område B RP15 Hellevadvej 42 Støjbelastning L r Dagperiode kl Usikkerhed Støjgrænse L r 54,5 db 2,5 db 55 db 50,1 db 2,5 db 55 db 48,2 db 2,4 db 55 db 44,9 db 3,3 db 55 db 53,7 db 2,8 db 55 db 50,5 db 2,6 db 55 db 52,4 db 2,8 db 55 db 38,2 db 2,6 db 45 db 43,7 db 2,5 db 45 db 56,4 db 3,0 db 60 db 50,7 db 2,8 db 55 db 43,5 db 3,3 db 55 db 50,6 db 2,5 db 55 db 47,6 db 2,6 db 45 db 51,1 db 3,0 db 55 db Figur 10.10: Beregningerne af støjbelastningen i db for de 15 referencepunkter RP1-15 ved indvinding i dagtimer med placering af anlæg og maskiner inkl. ekstra tørsorterer, svarende til situation 6. Se Figur 10.3 for placering af referencepunkter. Med fed er markeret overskridelserne af støjgrænser. Støjgrænser gennemgås i kapitel

54 Referencepunkt RP01 Hellevadvej 34 RP02 Nr. Hostrupvej 11 RP03 Nr. Hostrupvej 20 RP04 Hellevadvej 36 (Wiremaskine fra syd) Støjbelastning L r Dagperiode kl Usikkerhed Støjgrænse L r 54,5 db 4,7 db 55 db 53,2 db 4,9 db 55 db 52,7 db 4,2 db 55 db 50,6 db 4,0 db 55 db RP04B Hellevadvej 36 52,8 db 2,8 db 55 db (Wiremaskine fra nord) RP07 Hellevadvej 24 54,0 db 3,7 db 55 db Figur 10.11: Beregningerne af støjbelastningen i db for referencepunkter RP1-4 og RP7 ved indvinding i dagtimer med placering af anlæg og maskiner svarende til hver af situationerne Se Figur 10.3 for placering af referencepunkter. Med fed er markeret overskridelserne af støjgrænser. Støjgrænser gennemgås i kapitel Beregningerne viser, at den vejledende støjgrænse ikke overholdes ved alle referencepunkter i alle de 12 beregnede situationer. Det drejer sig om følgende overskridelser: For situation 1 overskrides vejledende støjgrænse i referencepunkt RP14. Overskridelsen ved RP14 er ikke signifikant. For situation 3 overskrides vejledende støjgrænse i referencepunkterne RP13 og RP14. Overskridelserne ved RP13 og RP14 er marginale (ikke signifikante) og i øvrigt kortvarige, da der er tale om efterbehandling af arealet. For situation 4 overskrides vejledende støjgrænse i referencepunkterne RP04, RP13 og RP14. Overskridelserne ved RP04 og RP14 er ikke signifikante, mens overskridelsen ved RP13 er signifikant. Overskridelserne vil være kortvarige, da der er tale om efterbehandling af arealet. For situation 5 overskrides vejledende støjgrænse i referencepunkterne, RP13 og RP14. Overskridelserne ved RP13 er ikke signifikant, mens overskridelsen ved RP14 er signifikant. For situation 6 overskrides vejledende støjgrænse i referencepunkt RP14. Overskridelsen ved RP14 er ikke signifikant. 54

55 På grundlag af den foretagne undersøgelse kan det konkluderes, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støjbelastning ved naboerne, med undtagelse af RP14, kan forventes overholdt i alle referenceperioder og -punkter, med den forudsatte drift for nuværende situation, samt ved drift af ekstra sorteringsanlæg. Referencepunktet RP14 repræsenterer området Lp025, der er udlagt til beboelse. Der er på nuværende tidspunkt ikke boliger i dette område. Hvis boligområdet udbygges, vil der opnås tilstrækkelig dæmpning til, at den vejledende grænseværdi ved RP14 ved at en del af grusgravens nuværende østlige vold forhøjes med 1,5 m. Ved muldafrømning, hvor støjvolde typisk opbygges, ved reetablering og ved drift af knuseanlæg kan der forventes overskridelser af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Dette er dog begrænset til kortere perioder. Fremover vil knuseren imidlertid blive placeret i det sydøstlige hjørne af den eksisterende grusgrav, og dermed vil den flyttes længere væk fra referencepunkt RP13, men tættere på referencepunkt RP14, hvor overskridelsen er signifikant. Hvis boligområdet udbygges, vil forhøjelse af grusgravens nuværende østlige vold muligvis kunne sikre, at vejledende grænseværdier for støjbelastning overholdes. Det ansøgte vurderes samlet set ikke at have væsentlige miljøpåvirkninger i området med hensyn til støj, undtagen ved referencepunktet RP14 under normal drift i grusgraven. Støjgrænsen ved den normale drift vurderes imidlertid at kunne overholdes ved referencepunktet RP14 ved at forhøje den eksisterende østlige vold med 1,5 m. Vurderet ud fra karakteren af det anvendte maskineri og underlagets beskaffenhed skønnes der ikke at komme generende vibrationer, der udgør en væsentlig miljøpåvirkning. 55

56 11 Luft, klima, lys og støv Påvirkninger med luftforurening, CO 2-udslip samt lys og støv beskrives og vurderes Metode Der redegøres for de væsentligste kilder til luftforurening ved drift af grusgraven på det ansøgte areal. Det omfatter emissioner af NO X (NO X er en samlet betegnelse for kvælstofilter, der består af NO (kvælstofmonooxid) og NO 2 (kvælstofdioxid)) og partikler (diameter mindre end 10 µm) samt klimapåvirkningen ved udslip af CO 2. Desuden redegøres for støvemissioner og lyspåvirkningen i omgivelserne. De eksisterende forhold vedrørende luftkvalitet omkring det ansøgte areal beskrives ud fra den generelle luftkvalitet i Danmark. I det ansøgte område anvendes maskiner til råstofindvinding og lastbiler til transport af råstoffer. Emissionerne fra drift af maskinerne ved produktionen i råstofgraven er estimeret ud fra forbruget af diesel. Fordelingen af diesel på de forskellige maskiner er skønnet på baggrund af erfaringer. Som emissionskoefficienter er anvendt emissionskrav fra Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv. /26/. Der er ikke gennemført emissionsberegninger for trafikken til og fra råstofgraven. Med hensyn til klimaet vurderes dels råstofindvindingens påvirkning på klimaet samt klimaets mulige påvirkninger af det ansøgte område. Der vil i vinterhalvåret være behov for belysning ved det ansøgte område indenfor almindelig arbejdstid, samt lys på kørende materiel. Støvgener skyldes, at synligt støv ophobes på overflader og transporteres med vinden. Vurderingen af støvgener er baseret på erfaringer fra andre diffuse støvkilder. Der er således primært foretaget en kvalitativ vurdering af miljøpåvirkningen Eksisterende forhold Der foregår i dag allerede indvinding på det ansøgte område, og der er således allerede en påvirkning i området med hensyn til luft, klima, lys og støv. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har udviklet et digitalt danmarkskort over luftforureningen /27/. Kortet viser, hvordan luftforureningen fordeler sig generelt over hele Danmark. Kortet viser, at langs Hellevadvej tæt på Nr. Hostrup er luftens indhold af forurenende stoffer langt under grænseværdierne, se Figur

57 Årsmiddel af gadekoncentrationer i 2012 i µg/m³ NO₂ (Grænseværdi er 40 µg/m³) 8,1 PM₂.₅ (Grænseværdi er 25 µg/m³) 9,9 PM₁ ₀ (Grænseværdi er 40 µg/m³) 13,7 Figur 11.1: Udtræk fra Digitalt Danmarkskort for luftforurening for boliger /27/. Grusgraven har et anslået årligt forbrug af diesel på l. Grusgravens kørende materiel består af 3 læssemaskiner/gummigeder og 1 wiremaskine samt tankvogn til vanding. Tankvognen bruges kun meget sporadisk og indgår ikke i emissionsopgørelsen. Derudover indlejes en dozer og gravemaskine efter behov. Den anvendes kun ved afrømning af muld og kun når underlaget er for blødt til, at der kan ske afrømning med gummiged. Da dozeren og gravemaskinen kun anvendes undtagelsesvis, indgår de ikke i emissionsopgørelsen. Mobilt materiel i øvrigt består af to mobile tørsorterer/powerscreen samt undtagelsesvis en mobil kegle-/rotationsknuser, der lejes ind efter behov. Kegle-/rotationsknuseren tankes ikke i grusgraven, og dieselforbruget ligger derfor udover, det anførte for grusgraven, og indgår derfor ikke i emissionsopgørelsen. Alderen på det kørende materiel varierer, men det meste er ret nyt. Emissionskravene er vurderet ud fra alderen, men kan godt være lavere end anført i Figur Emissionskrav og skønnet dieselforbrug for grusgravens kørende og mobile materiel ved indvinding af m 3 råstoffer årligt fremgår af Figur Materieltype Dieselforbrug Emissionskrav Kørende materiel Læssemaskine 3 stk. 3B, 3B, 4 Wiremaskine 4 Gravemaskine - indlejes efter behov - - Dozer - lejes ind efter behov - - Tankvogn til vanding - - Mobilt materiel Tørsorterer mobil 2 stk. 4 Mobil kegle-/rotationsknuser indlejes efter behov - - Figur 11.2: Dieselforbrug og emissionskrav for kørende og mobilt materiel. Emissionskrav er angivet som trin som beskrevet i /26/. 57

58 Grusgravens stationære materiel er vist på Figur Stationært materiel Doseringsanlæg Vådsorterer, inkl. forsorterer (35-80 mm, singels) Drivmiddel El fra nettet Dieseldrevet generator, emissionskrav 3B Figur 11.3:Stationært materiel Råstofindvindingen kan påvirke klimaet gennem en øget udledning af drivhusgasser fra de anvendte maskiner og anlæg, der anvendes i grusgraven. Klimaforandringer med øget nedbør kan omvendt påvirke grusgraven ved stigning i grundvandsstanden, hvorved en større andel af råstofferne skal indvindes under grundvandsspejl. De efterbehandlede gravesøer kan dermed få højere vandstand, og kan dermed dække et større areal end det viste på Figur 4.5. Lyskilder er i dag placeret på materialepladsen, hvor der står flere lysmaster i tilknytning til nogle af behandlingsanlæggene samt ved mandskabsvognen. Derudover anvendes der lys på det kørende materiel i grusgraven Konsekvenser Driften af grusgraven vil fortsætte som hidtil, med en maksimal produktion på m 3 om året. Figur 11.4 viser de årlige beregnede emissioner for en maksimal produktion på m 3 pr. år. Energiforbrug Energiforbrug CO 2 SO 2 CO HC NO x Partikler Liter diesel MWh tons tons tons kg tons kg Læssemaskiner ,9 3, ,3 24 wiremaskine ,8 1,4 76 0,2 10 Sorteranlæg ,0 1,7 95 0,2 13 Generator ,3 0,5 28 0,3 4 I alt ,0 6, ,0 50 Figur 11.4: Beregnede emissioner ved en årlig maksimal produktion på ca m 3. 58

59 Elforbruget fra doseringsanlægget medfører emissioner ved kraftværket og dermed ingen lokale emissioner fra det ansøgte areal. Det vurderes, at emissionerne ved grusgravningen svarer til emissionerne for andre lignende grusgrave. Det vurderes derfor, at det ikke vil påvirke de samlede emissioner væsentligt, om råstoffer indvindes i denne råstofgrav eller i andre råstofgrave. Emissioner fra råstofindvindingen vil også hurtigt spredes og opblandes med ren luft, da området er åbent og placeret i det åbne land. Det vurderes derfor, at emissionerne fra en indvinding på m 3 årligt, ikke vil medføre væsentlig påvirkning af luftkvaliteten. Da der allerede indvindes råstoffer på arealet, og da indvindingen fortsætter på samme niveau, vil den fortsatte udledning af drivhusgasser og dermed klimapåvirkningen, forblive på samme niveau. Emissioner og udledning af drivhusgasser kan blive lavere i takt med, at maskiner og anlæg fornyes, idet nyere maskiner og anlæg ofte har lavere forbrug af diesel eller strøm. Der vil i vinterhalvåret være behov for belysning ved det ansøgte område indenfor almindelig arbejdstid, samt lyspåvirkning fra kørende materiel. Belysningen vurderes ikke at give anledning til gener. De eksisterende lysmaster i grusgraven er placeret, så de ikke oplyser naboarealer til det ansøgte område. Støjvolde mellem de aktive indvindingsarealer og naboejendomme afskærmer for lysindfald fra det kørende materiel i grusgraven. Støvpåvirkningen skønnes ikke at blive væsentlig forhøjet i forhold til den nuværende situation, men kan dog øges i nærområderne til de arealer, der endnu ikke er indvundet på. De største gener vurderes at komme fra det støv og mudder, som lastbilerne trækker med ud på det offentlige vejnet. Det vil blive minimeret med hyppig vanding af indkørslen i grusgraven og hvis det viser sig nødvendigt ved fejning af det offentlige vejareal ved udkørslen fra grusgraven. Støvgener håndteres via råstoftilladelsens vilkår, f.eks. ved vanding af interne køreveje og materialestakke. 59

60 12 Befolkning, erhverv og socioøkonomi Væsentlige påvirkninger af befolkningen vurderes særligt at knytte sig til støj, støv, vibrationer, landskab, rekreative forhold og adgangsforhold, der er behandlet i andre kapitler i denne rapport. Påvirkninger på erhverv beskrives med udgangspunkt i inddragelse af landbrugsog skovarealer og råstofforbrugende erhvervsmuligheder for at skaffe råstoffer. Der kan være en socioøkonomisk påvirkning i form af ændringer i ejendomspriserne i nærområdet, idet ejendomspriserne blandt andet styres af beliggenheden til trafikerede veje og industrivirksomheder, men også til nærheden af rekreative områder og naturområder Metode Der foretages en gennemgang af ændringerne for landbrug og skovbrug, samt en erfaringsbaseret vurdering af påvirkninger på socioøkonomi Eksisterende forhold Der foregår allerede råstofindvinding på det ansøgte areal, på ca. 20 ha. Da der søges om råstofindvinding på 58 ha, vil der derfor blive inddraget 38 ha landbrugsjord til råstofindvinding. Arealerne vil overvejende blive efterbehandlet til søer, og det skønnes, at ca. 30 ha af de resterende 38 ha vil blive til søflader. Der vil derfor blive omtrent 30 ha mindre landbrugsjord indenfor det ansøgte areal. Ifølge Kommuneplan 2015 /6/ er det ansøgte område ikke udlagt som særligt værdifuldt landbrugsområde. Det ansøgte areal har heller ikke skov eller fredskov. Bygge- og anlægsbranchen er stærkt afhængig af adgangen til råstoffer lokalt, regionalt og nationalt, og her bidrager grusgraven til forsyningen. De fleste af de omkringliggende ejendomme ligger også i dag op ad den aktive grusgrav. Der vil dog være ejendomme omkring de arealer, hvor der endnu ikke foregår aktiv indvinding, som kommer til at ligge tættere på en aktiv råstofgrav Trafiksikkerhed i forbindelse med de offentlige veje gennemgås i kapitel Konsekvenser Der vil blive ca. 30 ha mindre landbrugsjord i det ansøgte område end i dag, som konsekvens af råstofindvindingen. Da det ansøgte område er udlagt som graveområde i Regionplan 2016, er der en politisk accept af, at det ansøgte område overgår til råstofgravning, og at dele af området tages permanent ud af landbrugsdrift ved efterbehandling til naturformål (søer). Det er heller ikke udlagt som særlig værdifuldt landbrugsområde i Kommuneplan 2015 /6/. Desuden vil det være nødvendigt at hente råstofferne fra andre landbrugsejendomme, for at forsyne samfundet med råstoffer, hvis der ikke fremover indvindes på det ansøgte område. Fremtidig inddragelse af landbrugsjord til råstofindvinding vurderes derfor ikke at være en væsentlig påvirkning. Råstofindvinding vil ikke være en væsentlig påvirkning af skovdyrkningsinteresserne, da der ikke er større sammenhængende skov eller fredskov inden for det ansøgte areal. 60

61 Bygge- og anlægsbranchens efterspørgsel fra det ansøgte område er ifølge kapitel 5 lokal samt regional, herunder til Syd- og Sønderjylland samt det nordligste Tyskland. Hvis råstofferne ikke fremover kan indvindes fra det ansøgte område, skal der derfor findes et andet forsyningssted lokalt eller regionalt. Konsekvensen af det ansøgte vurderes for det råstofforbrugende erhvervsliv at være positiv, og vil kun være negativ, hvis råstofindvindingen ophører, og der ikke findes et alternativ til den nuværende indvinding. Det skønnes, ud fra lignende eksempler i Danmark, at ejendomspriserne for ejendommene i nærheden af det ansøgte område kan være negativt påvirket under råstofindvindingen som følge af nærheden til en råstofvirksomhed. For de ejendomme, der allerede nu ligger tæt ved den aktive indvinding i det ansøgte område og naboindvindinger, skønnes der ikke fremover at være nogen yderligere forringelse af ejendomsværdien i forhold til den nuværende. Ejendommene nord, nordøst og øst for det ansøgte areal kan få en negativ påvirkning af ejendomsværdien. Det ansøgte område er udlagt som regionalt graveområde, hvilket også i sig selv skønnes at kunne give en negativ påvirkning på ejendomspriserne, selv om der ikke er påbegyndt indvinding. Det skønnes også, ud fra lignende eksempler i Danmark, at ejendomspriserne for ejendommene i nærheden af det ansøgte område kan blive positivt påvirket i takt med, at der efterbehandles til naturformål (søer). Samlet set vurderes der ikke at være væsentlig negative påvirkninger af befolkning, erhverv eller andre socioøkonomiske forhold. 61

62 13 Arkæologi og kulturarv I dette afsnit beskrives arkæologi og kulturarv, og der gennemføres en vurdering af det ansøgtes påvirkninger af disse Metode Arkæologi og kulturarv beskrives på baggrund af eksisterende data fra Slots- og Kulturstyrelsens databaser /28/, /29/, Danmarks Miljøportal /17/ og Kommuneplan 2015 /6/. Det drejer sig om kulturspor fra forskellige perioder fra oldtiden op til nyere tid. Sporene omfatter arkæologiske fund, fortidsminder og kulturarvsarealer, kirker, beskyttede sten- og jorddiger, kulturmiljøer samt fredede og bevaringsværdige bygninger. Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev har udtalt sig om muligheden for at finde fortidsminder i det ansøgte indvindingsområde i forbindelse med første offentlighedsfase. Kulturarvsarealer er udpeget af Kulturstyrelsen som særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter. Arealerne er ikke fredede, men er af national betydning, da der typisk er gjort værdifulde fund, og der kan fortsat være ikke kendte fund Eksisterende forhold Der er på det ansøgte areal ingen fredede fortidsminder med beskyttelseszoner, kulturarvsarealer, kirker, beskyttede sten- og jorddiger, kulturmiljøer eller fredede og bevaringsværdige bygninger. Der er heller ingen fredninger indenfor eller nær det ansøgte areal. Det nærmeste fredede fortidsminde, en rundhøj, ligger 195 m vest for det ansøgte areal, se Figur Indenfor det ansøgte areal er der registreret 2 ikke-fredede fortidsminder på den sydlige del af det ansøgte areal, hvor der i dag indvindes, se Figur Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev har i forbindelse med debatfasen udtalt følgende (se kapitel 3 for hele udtalelsen): Ca. 14,8 ha af indvindingsområdet - matr. 202, 228 samt den sydlige del af matr er allerede Forundersøgt. Se Figur 13.1, det grønne område. Inden for indvindingsområdet - på matr er der ved forundersøgelser i 2008 påvist bopladsgruber, bl.a. en grube med keramik fra ældre bronzealder (sb. 207, Rise sogn HAM 4755). Gruberne viser, at vi her har udkanten af en boplads, som måske har sammenhæng med de bopladser fra ældre bronzealder, der er registreret øst for undersøgelsesområdet (bl.a. sb. 190 Rise sogn). Matr. 202 og 228 er efter forundersøgelsen frigivet til indvinding. Inden for indvindingsområdet - på den sydlige del af matr er der ligeledes ved forundersøgelser i 2015 påvist bopladsspor fra ældre jernalder (sb. 228, Rise sogn - HAM 5592 Mjølsmark II) (det røde område på kortbilag 2 området er efter aftale med råstofindvinder friholdt fra jordarbejde, da bopladssporene ikke er udgravet endnu). Sådanne påviste fortidsminder er beskyttet af Museumslovens 27 og skal iflg. Museumsloven udgraves, hvis de berøres af jordarbejdet. 62

63 Figur 13.1: Kortbilag til høringssvar fra Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev med tilhørende tekst /29/. Det fredede fortidsminde vest for det ansøgte areal er nr. 98 og udenom er en beskyttelseszone med lilla tern. På den øvrige del af det ansøgte areal, der jf. Figur 13.1 ikke er forundersøgt af Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, udtaler museet følgende (se kapitel 3 for hele udtalelsen): De påviste bopladsspor fra ældre jernalder på den sydlige del af matr. 12 fortsætter muligvis ind på det ikke-forundersøgte indvindingsområde, da bopladssporenes afgrænsning mod øst/nordøst ikke kunne påvises ved forundersøgelsen. Omkring indvindingsområdet er der desuden registreret adskillige væsentlige fortidsminder. Umiddelbart uden for området - på matr er der således registreret et væsentligt jordfast fortidsminde en overpløjet gravhøj (sb. 99, Rise sogn) (se kortbilag). Gravhøjen er beliggende i udkanten af matr. 145 på grænsen til matr. 251, og det kan ikke udelukkes, at fortidsmindet eller anlæg i forbindelse med dette kan strække sig ind på matr

64 På baggrund af ovenstående er det Museets vurdering, at der er meget høj risiko for, at træffe på væsentlige jordfaste fortidsminder ved jordarbejde på det ikkeforundersøgte areal. Museet vil derfor anbefale, at der bliver foretaget en forundersøgelse af de dele af indvindingsområdet, som endnu ikke er forudersøgt, inden jordarbejdet går i gang. Forundersøgelsen vil kunne afsløre, om der findes spor efter væsentlige fortidsminder på området, og om de har en sådan karakter, at de skal udgraves, inden de ødelægges ved jordarbejdet. Kulturmiljøet i og omkring det ansøgte område kan beskrives som følgende: Det ansøgte område ligger syd for landsbyen Mjøls og vest for stationsbyen Rødekro samt Rise Mark. Mjøls er en landsby, der består af huse langs med Mjølsvej. Rise Mark er et villakvarter, der næsten er sammenvokset med Rødekro. Rødekro er en stationsby med indbyggere (pr. 1. januar 2017) /26/. Gennem byen løber Rødå, der har sit navn efter farven fra den lerholdige undergrund. Rødå løber fra øst mod vest og munder via Arnå og Vidå ud i Vesterhavet. Fra Viborg til Hamborg går Hærvejen. Der hvor vejen krydser åen, blev der i tallet bygget en kro, der kom til at hedde Røde Kro. Der havde allerede siden ca. år 1500 ligget en kro på stedet, der dog nedbrændte. Den nuværende kro ligger stadig i bymidten, ved Hærvejen. Hverken Mjøls, Rise Mark eller Rødekro er udpeget som bevaringsværdig bystruktur i Kommuneplan 2015 /6/. Derudover ligger der spredte fritliggende ejendomme og gårde omkring det ansøgte område. Området er i dag kraftigt præget af råstofgravning, både igangværende og efterbehandlede råstofgrave. Der er ikke udpeget kulturhistoriske bevaringsværdier indenfor det ansøgte område Konsekvenser På den sydlige det af det ansøgte areal, omfattende matr. nr. 202 og 228 Mjøls By, Rise, er der foretaget arkæologiske forundersøgelser, og der kan ifølge Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev tillades råstofindvinding i forhold til de arkæologiske interesser (ikke-fredede fortidsminder). På den sydligste del af matr. nr. 12 Mjøls By, Rise (ca. 1/3) er der ligeledes foretaget arkæologiske forundersøgelser, og dette område er efter aftale med råstofindvinder friholdt fra jordarbejde, da bopladssporene ikke er udgravet endnu. Fortidsminderne på området er beskyttet af Museumslovens 27 og skal ifølge museumsloven udgraves, hvis de berøres af råstofindvindingen eller andet jordarbejde. På den øvrige del af det ansøgte areal, hvor der ikke er foretaget forundersøgelser, anbefaler museet, at der bliver foretaget en forundersøgelse inden, afrømning af muld og råstofindvinding. Råstofgravningen i området medfører, at landbrugslandet indskrænkes yderligere. Landbrugssletten med landsbyer, fritliggende gårde og husmandssteder er i forvejen stærkt påvirket af grusgravning, inklusiv den nuværende råstofindvinding på det ansøgte område. Det ansøgte vurderes derfor ikke at give væsentlig påvirkning af kulturmiljøet i og omkring det ansøgte område. 64

65 14 Grundvand og overfladevand I dette afsnit beskrives og vurderes, hvilke kvantitative og kemiske konsekvenser råstofindvinding fra det ansøgte areal samt indvinding af overfladevand til grusvask vil have på grundvandsressourcen, drikkevandsinteresserne, overfladevand og vandafhængig natur Metode Råstofindvinding I forbindelse med råstofindvinding under grundvandsspejlet på det ansøgte areal kan der potentielt være en påvirkning af grundvandsstanden. I forbindelse med råstofindvinding under grundvandsspejlet fjernes der ikke grundvand fra magasinet, men der flyttes grundvand fra magasinet til gravesøen, da grundvandet vil udfylde den plads, som råstoffet under grundvandsspejl optog før opgravning. Der er altså tale om, at vand flyttes fra et nærområde omkring råstofgraven ind i selve råstofgraven. Hydraulisk set, er effekten på afstrømning og vandstandsforhold dog at sidestille med en indvinding af grundvand /31/. Der er foretaget et estimat på grundvandssænkningerne forårsaget af råstofindvindingen ved det ansøgte område efter en videreudvikling af metoden beskrevet af Miljøstyrelsen /31/. Metoden beskrevet af Miljøstyrelsen er en analytisk beregningsmetode, som er en simplificering af virkeligheden. Beregningsmetoden bygger på en række antagelser, som kun delvist er opfyldte, men som erfaringsmæssigt giver troværdige resultater /31/. Det er antaget af Miljøstyrelsen, at råstofgravningen sker fra et sammenhængende område, og at udbredelsen er cirkulær. Denne antagelse er kun delvist opfyldt, da der er tale om separate gravesøer, hvor der ikke nødvendigvis er god hydraulisk kontakt imellem alle gravesøerne. Det antages også, at der under råstofgravningen foregår en horisontal tilstrømning til råstofgravningen fra alle sider. Den analytiske tilgang i Miljøstyrelsens rapport /31/undlader imidlertid at medtage effekten af to forhold, som vurderes at være centrale for dette område: 1. Der tages ikke højde for, at vandløbene i området ved det ansøgte område vil virke som en positiv hydraulisk barriere som bremser udviklingen af sænkningen nær vandløbene. 2. Gravesøerne, som bliver etableret, vil medføre et stigende vandspejl på den nedstrøms side (mod sydvest) af graveområdet og et faldende vandspejl opstrøms. Beregninger i det følgende bygger på en grundvandsmodel (2D numerisk grundvandsmodel). Modellen beregner dynamisk på udgravningen og tager på samme måde som de analytiske formler højde for, at transmissiviteten og magasintallet ændrer sig i takt med udgravningen. Derudover inkluderes effekten af gravesøerne som betyder, at der løber mere vand til området lige vest for gravesøerne. I modellen er det forudsat, at vandløbene syd og nord for graveområdet (Surbæk og Rødå) er i kontakt med magasinet og således forhindrer sænkningen i at udbredes nord og syd for vandløbene. 65

66 Der er foretaget parameterbestemmelse til sænkningsberegningerne i form af porøsitet, transmissivitet og potentiale. Parametrene er generelt fastsat som bedste bud på værdierne. Sænkningsberegningerne er foretaget ud fra en forudsætning om, at indvindingen under grundvandsspejlet foretages i de søer, der forventes at opstå og efterlades i forbindelse med efterbehandlingen. Der tages ikke højde for, at nogle af disse gravesøer allerede er udgravet, hvilket betyder, at den grundvandsænkning, der allerede er opstået i området på grund af den tidligere indvinding ikke er indregnet. Der er derfor tale om et worst-case scenarie, som indregner den samlede påvirkning på grundvandsspejlet fra både den tidligere og fremtidige indvinding. Det samlede areal for gravesøerne og den gennemsnitlige gravedybde fremgår af Figur 14.1 og Figur Graveareal (søer) [m 2 ] Volumen råstof [m 3 ] Gennemsnitlig gravedybde under grundvandsspejl [m] ,85 Figur 14.1: Samlet areal af gravesøer og gennemsnitlig gravedybde anvendt i beregningerne. Figur 14.2: Oversigtkort over planlagte søer i forbindelse med efterbehandling. 66

67 Bestemmelse af parametre Til beregningerne af råstofindvindingens påvirkning på grundvandsspejlet er det nødvendigt at fastlægge parametrene; grundvandspotentiale, porøsitet og transmissivitet. Som grundvandspotentiale er potentialekortet for det øvre grundvandsmagasin, KS1, fra Statens grundvandskortlægning af kortlægningsområde Tinglev-Bedsted anvendt /32/, se Figur Af figuren ses det, at grundvandspotentialet ved råstofgraveområdet ligger i kote m, samt at strømningsretningen overordnet er fra nordøst mod sydvest. Figur 14.3: Potentialekort for det øvre grundvandsmagasin, KS1, samt de tilhørende støttepunkter. Den effektive porøsitet er fastlagt efter værdier fundet i litteraturen /32/. Af figuren ses, at den effektive porøsitet for sand ligger i intervallet fra 0,15 til 0,35. Det er valgt at fastsætte porøsiteten til 0,2. 67

68 På Figur 14.4 ses beregnede transmissiviteter på baggrund af renpumpningsdata fra GEUS Jupiterdatabase. Generelt er alle boringerne filtersatte i det øvre magasin KS1. Af figuren ses det, at transmissiviteten varierer mellem 0,001 og 0,02 m2/s. Som bedste bud for transmissiviteten sættes den til 0,008 m2/s. Figur 14.4: Transmissiviteter beregnet på baggrund af renpumpningsdata Indvinding af vand til grusvask Ud over en mulig grundvandspåvirkning ved råstofindvinding under grundvandsspejlet, kan der ske en påvirkning ved indvinding af overfladevand fra gravesøen. Vandmængderne til grusvask tages fra den lille pumpesø øst for den store gravesø i den sydlige del af det ansøgte areal, se Figur 14.5, pkt. 1. Fra denne pumpesø pumpes vandet til materialepladsen, se Figur 14.5, pkt. 2, hvor det anvendes til grusvask og vanding mod støvgener. Det anvendte vaskevand returneres til den store gravesø i nord, se Figur 14.5, pkt

69 Figur 14.5 Cirkulering af vaskevand til grusvask. Pumpen, som pumper vandet fra søen i syd til søen i nord, har en ydelse på 100 m 3 /t. Pumpen kører mens der arbejdes, og det forventes således, at den pumper ca timer/arbejdsdag og der er ca. 220 arbejdsdage om året. Dette svarer til at der ca. pumpes m 3 vand/år fra den lille sø. Afstanden mellem de to søer er kun ca. 35 m og de to søer vurderes at være i god hydraulisk kontakt med hinanden, hvilket understøttes af, at vandspejlet i de to søer er næsten ens. Det vurderes derfor, at denne flytning af vand fra den ene sø til den anden kun har betydning for grundvandsforholdene helt lokalt i denne del af graven. Den del af vandet, der forventes at fordampe, er skønsmæssigt ca. 10 % af det oppumpede vand, svarende til ca m³/år, og denne mængde indgår i sænkningsberegningerne som en indvinding Eksisterende forhold Det ansøgte areal ligger inden for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), se Figur Rødekro Vandværk (Nord og Syd) samt Rise Vandværk ligger øst og sydøst for det ansøgte areal, mens Hellevad Vandvæk ligger vest for det ansøgte areal, se Figur Det ansøgte areal ligger ikke inden for vandværkernes indvindingsoplande. 69

70 Rødekro Vandværk Nord ligger ca. 1,7 km øst for det ansøgte areal og Rødekro Vandværk Syd ligger ca. 2,2 km østsydøst for det ansøgte areal. Rødekro Vandværk Nord har 3 aktive boringer og en indvindingstilladelse på m 3 pr. år. Rødekro Vandværk Syd har 1 aktiv boring og en indvindingstilladelse på m 3 /år. Rise Vandværk ligger ca. 2,7 km sydøst for det ansøgte areal. Vandværket har 2 aktive boringer og en indvindingstilladelse på m 3 /år. Hellevad Vandværk ligger ca. 4,7 km vest for det ansøgte areal. Vandværket har 2 aktive boringer og en indvindingstilladelse på m 3 /år. Omkring det ansøgte område findes der en række private vandforsyningsboringer. Boringerne anvendes ifølge Jupiter til markvanding, privat husholdning og havevanding /33/, se Figur En del af disse boringer er blot registreret som vandforsyningsboringer, men for størstedelen er der formentlig tale om markvandingsboringer. Vandforsyningsboringen ved den sydlige afgrænsning af det ansøgte areal anvendes til markvanding (oplyst af ansøger). Det er usikkert, hvor mange af de øvrige boringer, der er aktive indvindingsboringer. De geologiske lag i området består øverst af et lag kvartært sand, grundvandsmagasin KS1, der nedadtil hænger sammen med et lag kvartært sand, grundvandsmagasin KS2 /33/. Samlet har de en tykkelse på 25 m. Under sandlaget kan der være et op til få meter tykt lag moræneler visse steder i området. Derunder kommer et kvartært sandlag, grundvandsmagasin KS3 og derunder igen 0-10 m moræneler. Under moræneleret er det kvartære sandlag KS4. Disse kvartære sandlag fra istiderne, grundvandsmagasinerne KS1-KS4, er stort set sammenhængende ned til ca meter under terræn, og er kun visse steder adskilt af et meget tyndt lerlag. Der kan derfor indvindes råstoffer til denne dybde, hvis der ikke stødes på lerlag under grundvandsspejlet. Rødekro Vandværk, Rise Vandværk, Hellevad Vandværk og områdets enkeltindvindinger indvinder fra disse sandlag, dvs. i samme lag som der indvindes råstoffer fra. Da alle vandværksboringer og enkeltindvindinger således står i hydraulisk kontakt med de lag, hvor der indvindes under grundvandsspejlet fra, vil sænkninger som følge af råstofindvinding potentielt kunne påvirke vandindvindingerne. Under de kvartære lag findes et tyndt lag Hodde Ler og derunder et tykkere lag Odderup Sand. Nær det ansøgte område indvindes der ikke grundvand fra dette lag og heller ikke fra det dybereliggende Bastrup Sand. 70

71 Figur 14.6: Vandværksboringer og enkeltindvindinger ved det ansøgte område. På kortet er tillige vist Områder med særlige drikkevandsinteresser. Nær det ansøgte areal findes der en række naturlokaliteter, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 /12/, se Figur Der findes ingen Natura områder i området, se kapitel 15. Umiddelbart øst for det ansøgte areal findes et overdrev og tre mindre hedeområder. Nær det ansøgte område findes der derudover yderligere to moser, et engområde et hedeområde og flere små søer. Disse vil potentielt kunne blive påvirket af råstofindvindingen. Se også kapitel 15 for beskrivelse af de beskyttede naturtyper. 71

72 Figur 14.7: Placering af 3 beskyttet natur og beskyttede vandløb nær det ansøgte areal. Ved iltning af opgravede sedimenter, kan der potentielt ske mobilisering, udfældning og udvaskning af en række naturligt forekommende stoffer. Såfremt disse udledes i høje koncentrationer vil de kunne være forurenende. Der kan ved sænkning af grundvandsspejlet og ved ændringer i det hydrauliske strømningsmønster ske ændrede forureningsrisici omkring forurenede lokaliteter (forurenede grunde) som følge af råstofindvinding under grundvandsspejl. Figur 14.8 og Figur 14.9 viser de lokaliteter i området, der er kortlagt efter jordforureningsloven som værende muligt forurenede (V1) eller konstateret forurenede (V2). I Figur 14.9 er de forurenede lokaliteter beskrevet med hensyn til kilden til forureningen (navn og anvendelse, branche) samt fund af forurenede stoffer. Råstofindvinding omhandler en række aktiviteter som kørsel med tunge maskiner, indvinding under grundvandsspejl med wiregravemaskine og oparbejdning af materialer. Disse aktiviteter kan medføre en række risici overfor påvirkning af jord og grundvand. 72

73 Figur 14.8: Kortlagte mulige forurenede lokaliteter (Vidensniveau 1: V1) og forurenede lokaliteter (Vidensniveau 2: V2). 73

74 Lokalitetsnr. Navn og anvendelse Status Evt. konstateret forurening (branche) (V1/V2) (stofgrupper) Tidligere vognmand, Nr. Hostrupvej 21 V2 Dieselolie (grundvand og jord) Drift af affaldsbehandlingsanlæg V1 - Skydebane forlystelser, sport m.v Tøj- og pelsrenseri V2 Chlorerede opl.midl. Dichlorethylen Dieselolie Tetrachlorethylen Trichlorethylen Vinylchlorid Udlægning af slagge V2 Tungmetaller Råstofgrav. V Auto- og mekanikerværksted, Mjøls V2 Kulbrinte fraktion (jord), dieselolie (poreluft), bly (jord), benzin (poreluft), cadmium (jord) Vognmandsvirksomhed V2 Olieprodukter Polyc. arom. kulbr. PAH Ilsen skrot (produkthandler) V1 Genbrug af metalaffaldsprodukter Gartnerier og planteskoler V Sønderjysk Flyveklub V Brdr. Dahl Vognmandsforretning, råstofindvinding V1 - Figur 14.9: Kortlagte mulige forurenede lokaliteter (V1) og forurenede lokaliteter (V2). Fra JARdatabasen. 74

75 14.3 Konsekvenser Råstofgravningen og indvinding af vand til grusvask vil medføre grundvandssænkninger i den nordøstlige del af det ansøgte areal og nordøst herfor (den opstrøms side), hvorimod der i den vestligste del af det ansøgte areal og sydvest herfor (den nedstrøms side) vil forekomme mindre grundvandsstigninger, se Figur og Figur På Figur ses de beregnede ændringer i grundvandsspejlet umiddelbart efter ophør af råstofindvindingen (indvinding under grundvandsspejl af gennemsnitlig m 3 /år i 10 år). Det fremgår, at der vil forekomme sænkninger i grundvandsspejlet på op til 0,65 m i den nordøstligste del af det ansøgte areal, og at sænkningstragten (sænkninger større end 0,05 m) strækker sig op til 2 2,5 km nordøst for det ansøgte areal (den opstrøms side). I den vestligste del af det ansøgte areal vil der forekomme grundvandsstigninger på op til 0,1 m. På Figur ses de beregnede ændringer i grundvandsspejlet efter at dette har stabiliseret sig efter ophør af råstofindvindingen, altså de permanente ændringer i grundvandsspejlet, der kan forventes som resultat af råstofindvindingen. Det fremgår, at der vil forekomme sænkninger i grundvandsspejlet på op til 0,5 m i den nordøstligste del af det ansøgte areal, og at sænkningstragten (sænkninger større end 0,05 m) strækker sig op til ca. 2 km nordøst for det ansøgte areal (den opstrøms side). I den vestligste del af det ansøgte areal og op til ca. 500 m sydvest herfor vil der forekomme grundvandsstigninger på op til 0,2 m. 75

76 Figur 14.10: Beregnede ændringer i grundvandsspejlet umiddelbart efter ophør af 10 års gravning med en indvinding på gennemsnitligt m 3 råstof/år under grundvandsspejlet. 76

77 Figur 14.11: Beregnede permanente ændringer i grundvandsspejlet, når dette har stabiliseret sig efter ophør af indvinding (i alt bortgravet m 3 råstof under grundvandsspejlet) Påvirkning af vandforsyninger, naturtyper og Natura 2000 De viste grundvandssænkninger og -stigninger på Figur og Figur medfører, at den beskyttede sø, der ligger på den nedstrøms side sydvest for det ansøgte areal vil blive lidt vådere, hvorimod den beskyttede mose og de beskyttede søer og hedeområder på den opstrøms side, nordøst for det ansøgte areal, vil blive lidt tørrere. På Figur ses en række tidsserier for ændringer i grundvandsspejlet for udvalgte naturlokaliteter. Placering af beregningspunkterne for disse tidsserier fremgår af Figur og Figur For mosen nordøst for det ansøgte areal er der beregnet en permanent vandstandssænkning på ca. 0,25 m. I søerne nord og nordøst for det ansøgte areal er der beregnet en permanent vandstandssænkning på ca. 0,3 m, mens søen syd for det ansøgte areal vil være stort set upåvirket. Grundvandsspejlet under de to nærliggende hedeområder vil blive permanent sænket med mellem knap 0,3 0,4 m. Under råstofindvindingen vil der dog kunne forekomme midlertidige sænkninger på op til 0,35 m i mosen, 0,4 m i søerne og 0,4 0,5 m under hedearealerne. De teoretisk beregnede sænkninger på cm- 77

78 niveau vil ikke udgøre en væsentlig påvirkning af de beskyttede naturtyper. Årstidsvariationerne i grundvandsspejlet er på ca. 1,5 m og derfor væsentlig større end de estimerede sænkninger. Figur 14.12: Vandstand i udvalgte beskyttede naturlokaliteter. Gul: Mose mod nordøst. Lilla: Sø mod ØNØ. Turkis: Sø mod NØ. Blå: Sø mod nord. Sort: Hede mod sydøst. Rød: Hede mod øst. Grøn: Sø mod syd. Det sidste punkt i grafen svarer til den stationære eftersituation. For placering af naturlokaliteterne og beregningspunkterne, se Figur Vandløbene henholdsvis nord og syd for graveområdet (Surbæk og Rødå) samles i Arn Å ca. 9,5 km nedstrøms for det ansøgte graveområde. Surbæk og Rødå vil under råstofindvindingen samlet set kunne få en reduktion i vandløbsafstrømning på op til 0,012 m 3 /s, se Figur 14.13, hvilket er en begrænset påvirkning, eftersom der samlet set er målt en middel vandføringsafstrømning ved Arn Å på ca. 1 m 3 /s /36/og langt størstedelen af oplandet til Arn Å stationen er inkluderet i modellen /34/. Når grundvandsforholdene har stabiliseret sig efter endt råstofindvinding vil reduktionen i vandføringsafstrømningen være på ca. 0,004 m 3 /s, svarende til en reduktion af vandføringen på ca. 0,4 %. 78

79 Tid (dage) Figur 14.13: Samlet ændring i vandløbsudstrømning i m 3 /s under råstofindvindingen samt i en stationær situation efter endt råstofindvinding, for Surbæk og Rødå. Det sidste punkt i grafen svarer til den stationære eftersituation. Det nærmeste Natura 2000-område er N96 Bolderslev Skov og Uge Skov, der ligger ca. 7,8 km sydsydøst for det ansøgte område. Midt gennem Rødekro, langs den Jyske Højderyg (Hovedstilstandslinjen, se kapitel 7.2) er et nord-syd gående grundvandsskel. Øst for løber grundvandet mod sydøst og vest for vandskellet mod sydvest. NATURA 2000-området er beliggende omtrentligt på dette grundvandsskel, mens det ansøgte areal er beliggende umiddelbart vest for grundvandsskellet. Den beregnede sænkningstragt i grundvandsspejlet kommer ikke i nærheden af NATURA2000 området, og den ansøgte råstofindvinding vil derfor ikke påvirke dette område Rødekro, Rise og Hellevad Vandværker vurderes ikke at blive påvirket af råstofindvindingen samt indvinding af vand til grusvask. Der vil ikke ske nogen ændringer i grundvandspotentialet ved kildepladserne til Hellevad Vandvæk, Rise Vandværk og Rødekro Vandværk Syd, som følge af den ansøgte aktivitet. Ved kildepladsen ved Rødekro Vandværk Nord vil der ske en sænkning af grundvandsspejlet på op til ca. 1 cm. Dette vurderes at være helt ubetydeligt i forhold til de naturlige årstidsvariationer i grundvandsspejlet på ca. 1,5 m. De teoretisk beregnede sænkninger på cm-niveau vil ikke udgøre en væsentlig påvirkning af vandindvindingen hos enkeltindvindere. Årstidsvariationerne i grundvandsspejlet er på ca. 1,5 m og er derfor langt større end de estimerede sænkninger. Det ansøgte råstofgraveområde vurderes derfor på baggrund af de udførte beregningsscenarier ikke at have en væsentlig miljøpåvirkning på den kvantitative tilstand i forhold til drikkevand og grundvand. Endvidere vurderes det samlet set, at påvirkning af natur og vandløb som følge af råstofindvinding under grundvandsspejlet ikke vil blive påvirket væsentligt Påvirkning af naturligt forekommende og miljøfremmede stoffer Der vil ikke være risiko for forsuring og forurening med okker, da der er et højt kalkindhold i jorden. Ligeledes vil der ikke ske opkoncentrering af arsen, nikkel og andre metaller i skyllevand og sedimentationsbassin, og opstigning og indtrængning af saltvand vil heller ikke ske som følge af råstofindvinding. Det skyldes, at indholdet af disse stoffer ikke er tilstrækkeligt stort til at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning /32/. 79

80 Nitratsårbarheden vil ikke ændres som følge af råstofindvinding. Ved indvinding fjernes kun det øverste muld- og sandlag, så der vil ikke fjernes eksisterende akkumuleret, ikke-iltet lerdæklag over det øverste primære grundvandsmagasin. Pesticidsårbarheden vil øges ved at muldlaget afrømmes, hvilket er standard for al grusgravning i Danmark. Efterbehandling til ekstensiv landbrugsformål med søer vil på sigt give en pesticidsårbarhed som før råstofindvindingen, men der forventes forbud mod brug af pesticider i en råstoftilladelse. Muld fra depoter forventes at være inaktivt overfor pesticider efter at have ligget i stakke i en årrække, men efter nogle år vil den dyrkede muld igen være aktiv overfor nedbrydning af pesticider. Pesticider fra naboarealer vil i stort omfang sive ned på selve udspredningsarealet og ikke via grusgraven. Da grundvandssænkninger som følge af råstofindvinding under grundvandsspejlet er meget mindre end de naturlige årstidsvariationer på 1,5 m i grundvandsspejlet vurderes det, at råstofindvindingen ikke vil forårsage tillstrømning af forureningskomponenter fra omgivelserne. De nærmeste kortlagte lokaliteter efter Jordforureningsloven er Sønderjysk Flyveklub (lok. nr ) umiddelbart øst for det ansøgte areal og Brdr. Dahl Vognmandsforretning, råstofindvinding (lok. nr ) ca. 120 m nord for det ansøgte areal. Begge lokaliteter er kortlagt på vidensniveau 1 (V1-kortlagt). V1-kortlagt betyder, at der har foregået aktiviteter, som kan have givet anledning til jordforurening, men da lokaliteterne ikke er undersøgt, vides det ikke, om den faktisk er forurenet. Eksisterende data fra de omkringliggende boringer viser ikke registreringer af miljøfremmede stoffer i grundvandet, der kan relateres til de to lokaliteter. For de øvrige forurenede lokaliteter beliggende inden for det areal, hvor grundvandsspejlet vil blive påvirket af råstofindvindingen fra det ansøgte areal, se Figur 14.14, er der kun konstateret miljøfremmede stoffer, der vil kunne mobiliseres med grundvandet, på de to af de forurenede lokaliteter kortlagt på vidensniveau 2. Der er tale om to tidligere vognmandsvirksomheder, henholdsvis ca. 850 m nordvest og knap 1 km øst for det ansøgte areal, hvor der er konstateret forurening med henholdsvis diselolie (jord og grundvand) samt olieprodukter og PAH er. Begge lokaliteter ligger i periferien af den beregnede sænkningstragt, hvor der umiddelbart efter ophør af råstofindvinding er beregnet en påvirkning af grundvandsspejlet på 5 7 cm. Derudover findes der en lokalitet kortlagt på V2 (lok. nr ) på grund af udlægning af slagge (tungmetaller) i periferien af sænkningstragten og et V2- kortlagt tidligere autoværksted (lok.nr ) umiddelbart syd for den beregnede sænkningstragt. Det vurderes, at de ringe sænkninger, der er langt mindre end de naturlige årstidsvariationer i grundvandsspejlet, ikke vil påvirke strømningsmønsteret omkring de forurenede lokaliteter. Desuden har der foregået råstofindvinding under grundvandsspejl i området i en længere årrække, så det vurderes, at fortsat råstofindvinding under grundvandsspejlet ikke vil påvirke de kortlagte lokaliteter væsentligt anderledes end tidligere. Det V2-kortlagte tidligere tøj- og pelsrenseri (lok. nr ) ca m sydøst for det ansøgte areal ligger uden for den beregnede sænkningstragt, og vurderes derfor ikke at blive påvirket af indvindingen fra det ansøgte areal. 80

81 Figur 14.14: Beregnede ændringer i grundvandsspejlet umiddelbart efter ophør af 10 års gravning sammen med placering af V1- og V2-kortlagte ejendomme. Der er en begrænset risiko for forurening af enkeltindvindinger, når råstofindvindingen rykker tilstrækkeligt tæt på, i form af forurening med sygdomsfremkaldende bakterier, f.eks. ved dyreafføring der opløses og føres videre ud i grundvandet. Af bakteriologiske hensyn opretholdes derfor en afstand til husholdningsboringer (drikkevand). Risiko for påvirkning af jord og grundvand ved spild, uheld mm. fra indvinding og transport med f.eks. olie kan sammenlignes med den aktivitet, der sker ved byggeri- og anlægsarbejder samt ved landbrugets anvendelse af tunge maskiner. Det ansøgte vil derfor ikke have en væsentlig miljøpåvirkning på den kemiske tilstand i forhold til forurening af drikkevand, grundvand og overfladevand. 81

82 14.4 Kumuleret påvirkning fra andre projekter og aktiviteter Der indvindes råstoffer under grundvandsspejlet i naboområdet Nr. Hostrup ca. 400 m vest for det ansøgte areal, ved Mjøls ca. 800 m øst for det ansøgte areal samt ved Andholm ca. 2,5 km øst for det ansøgte areal. Der er beregnet en akkumuleret sænkning af grundvandsspejlet fra det ansøgte areal og den nærmeste aktive råstofindvinding (Nr. Hostrup) /34/. Resultatet af beregningen fremgår af Figur 14.15, der viser den forventede permanente ændring af grundvandsspejlet efter ophør af råstofgravning i begge områder. Det fremgår, sænkningstragten i grundvandsspejlet nordøst for det ansøgte areal vil blive en smule større, når der ses på den akkumulerede effekt, og at påvirkningen af de nærmest beliggende naturtyper vil blive øget med ca. 5 cm. Der vil ikke være nogen påvirkning af Rødekro, Rise og Hellevad Vandværker, når man ser på den akkumulerede effekt på grundvandsspejlet fra de to råstofindvindinger. Ved kildepladsen ved Rødekro Vandværk Nord vil der ske en sænkning af grundvandsspejlet på op til ca. 5 cm. Dette vurderes at være helt ubetydeligt i forhold til de naturlige årstidsvariationer i grundvandsspejlet på ca. 1,5 m. Figur 14.15: Beregnede akkumulerede permanente ændringer i grundvandsspejlet, når dette har stabiliseret sig efter ophør af indvinding ved det ansøgte areal samt naboområdet Nr. Hostrup. 82

83 Den teoretiske sænkningen af grundvandsspejlet fra indvindingen ved Mjøls er beregnet til op til 50 cm i en afstand af 1-2 km /36/. Indvindingen ved Mjøls er beliggende syd for Rødå, som forventes at udgøre en hydraulisk barriere i forhold til påvirkning af grundvandsspejlet. Der forventes derfor ikke at være nogen kumulativ effekt i forhold til indvindingen ved Mjøls i forhold til påvirkning af naturtyper og vandindvindinger (almene og enkeltindvindere). Den beregnede akkumulerede sænkningstragt for det ansøgte areal og Nr. Hostrup graveområde når ikke op til graveområdet ved Andholm. Der vurderes derfor ikke at være nogen negativ akkumuleret effekt i forhold til indvindingen ved Andholm. Muligvis vil sænkningen i den yderste del af sænkningstragten bliver mindre end vist på Figur 14.15, da indvindingen ved Andholm må forventes at give en mindre grundvandsstigning i dette område. 83

84 15 Plante- og dyreliv Indvirkningen af det ansøgte på plante- og dyreliv, samt beskyttede naturtyper og arter beskrives og vurderes Metode Vurderingen af plante- og dyreliv er baseret på feltbesigtigelser i området i sommeren 2016 foretaget af Jesper Tofft fra Ravnholt Consult, samt relevant, eksisterende viden, herunder oplysninger fra Natura 2000-planerne, Natura basisanalyserne, relevant faglitteratur og faglige rapporter såsom Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV 95, Dansk Pattedyrsatlas 95, DOF-basen /39/ og Naturstyrelsens artsbeskrivelser /40/. Hele projektområdet samt hedeområdet mod øst (matr. 123 Mjøls, Rise) er efter aftale med Region Syddanmark gennemgået to gange, den 7. juli 2016 og den 5. august 2016, mens dele af projektområdet er besøgt mere kortvarigt den 22. juni 2016, den 5. august 2916 og den 2. august Eksisterende forhold Miljømål Ifølge Vandområdeplaner /41/ er der ikke opstillet relevante miljømål for det ansøgte område. En del af søerne i de allerede udgravede områder samt vandløb Rødå, der løber m syd for projektområdet, er omfattet af både de gældende vandplaner og af forslaget til vandområdeplaner. Ifølge forslag til Kommuneplan for Aabenraa Kommune /6/ er der ikke opstillet miljømål i det ansøgte område Økologisk forbindelseskorridor Ifølge Kommuneplan 2015 for Aabenraa Kommune /6/ er der en potentiel økologisk forbindelse gennem det ansøgte område, der løber nord-syd. Ifølge retningslinjer i forslag til kommuneplanen står der: Indenfor disse områder må ændringer i arealanvendelsen, herunder etablering af nye større tekniske anlæg, ikke i væsentlig grad forringe det vilde dyre- og plantelivs spredningsmuligheder Beskyttede naturtyper Indenfor det ansøgte område findes 2 søer som er aktive gravesøer, se Figur 1.1. Ingen af disse er udpeget som beskyttede naturtyper, men alle har et areal der fordrer at de beskyttes under naturbeskyttelseslovens 3 efter afsluttet råstofindvinding. Søerne er stadig aktive gravesøer og derfor blev de ikke undersøgt under besigtigelserne i sommeren m syd for det ansøgte område løber Rødå, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Derudover er der lige nordøst for det ansøgte areal skovbyggelinjer, der lige rækker ind over arealerne. På matr. nr. 63, 12, 72, 251 Mjøls, Rise er de nordligste ca m skovbyggelinje. 84

85 Rundt om det ansøgte areal findes der et utal af mindre søer fra tidligere og nuværende råstofgravninger der i dag er registreret som 3-beskyttede. 4 af disse ligger syd for, 3 nordvest for og 18 nordøst for området. Ingen af de beskyttede søer er undersøgt i feltarbejdet. Ved feltarbejdet blev kun det ansøgte område undersøgt og et større 3-beskyttet område på østsiden af projektområdet, matr. nr. 123 Mjøls, Rise, som omfatter landingsbane og omgivne arealer ved Rødekro Flyveplads. Dette areal er i sin helhed registreret som beskyttet overdrev og hede. Nord for flyvepladsen ligger der mellem de beskyttede søer også en mose og et hedeområde registreret som 3-beskyttet Habitatområder og fuglebeskyttelsesområder Nærmeste Natura 2000-område er N96 Bolderslev Skov og Uge Skov, der ligger ca. 7,5 km sydøst for det ansøgte område Bilag IV-arter Ifølge Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV /37/ er der i det 10 x 10 km kvadrat, som projektområdet omfatter, samt de tre nærliggende kvadrater potentielt raste- og ynglesteder for følgende bilag IV-arter: Flere arter af flagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø: Padder (bilag IV og fredede arter + bilag V) Der er ikke foretaget eftersøgning af padder i eller nær projektområdet. Der er dog kendte forekomster af butsnudet frø og skrubtudse i nærliggende søer. Ligeledes er strandtudse tidligere fundet ca. 1,5 km nord for projektområdet. Butsnudet frø, strandtudse og skrubtudse er begge omfattet af habitatdirektivets bilag V og alle danske arter af padder omfattet af artsfredningsbekendtgørelsen /42/. Flagermus Ifølge Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV /37/ og Forvaltningsplanen for flagermus /43/ er der registreret potentielle yngle- og rastepladser for følgende flagermusarter indenfor det 10 x 10 km kvadrat som projektområdet omfatter, samt de tre nærliggende kvadrater: Vandflagermus, frynseflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, troldflagermus, pipistrelflagermus og dværgflagermus. I det åbne land indenfor projektområdet forventes det ikke, at mange af arterne vil forekomme. Under feltundersøgelserne blev der ikke fundet egnede træer eller andre oplagte levesteder for flagermus. Enkelte af husene omkring kanten af undersøgelsesområdet må forventes at kunne benyttes af flagermus (især trold-, dværg- og sydflagermus). Ligeledes vil levende hegn kunne benyttes som ledelinjer for flagermus under passage af området. De få hegn indenfor graveområdet vurderedes ved feltarbejdet at have ringe værdi som ledelinjer. Det er også sandsynligt at vandflagermus vil benytte de større søer til fødesøgning. Der blev ikke foretaget specifikke undersøgelser af flagermus under feltarbejdet, men ved feltarbejde i 2015 ved den nærliggende Mjøls Grusgrav blev alle de for området kendte arter fundet, med undtagelse af frynseflagermus og langøret flagermus /36/. På grund af langt færre træer og læhegn i projektområdet forventes der færre flagermus, end der blev observeret ved Mjøls Grusgrav. 85

86 Markfirben Der er ikke foretaget undersøgelser af markfirben i forbindelse med dette projekt, og der er ikke kendskab til, at arten forekommer i området og tidligere eftersøgninger af arten tyder på at den er fraværende. Det kan dog ikke udelukkes, at arten kan have yngle- og rastested indenfor de områder, hvor der tidligere er foretaget råstofgravning. Markfirben bruger solvendte skråninger med veldrænede, løse jordtyper og sparsom bevoksning som yngleområder. Ynglesuccesen er betinget af, at æglægningen kan finde sted i varm (bar), løs veldrænet jord, dvs. sandet eller gruset jord. Rasteområderne skal ligeledes være veldrænede og solvendte skråninger, gerne med urtevegetation og buske til fødesøgning og bare solbeskinnede pletter hvor de kan varme kroppen op. Ud fra gennemgang af luftfotos og registreringer af området i forbindelse med undersøgelser af padder og flagermus vurderes det, at der ikke er egnede yngle- og rasteområder for markfirben indenfor de nye graveområder. Odder Aabenraa Kommune har ikke kendskab til, om odder forekommer i Rødå, der løber m syd for det ansøgte område. Rødå indgår dog i Vidå-systemet, hvor der forekommer odder (arten er på udpegningsgrundlaget for habitatområde H90: Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen, der dog ligger mere end 30 kilometer vest for projektområdet). Det kan derfor ikke udelukkes, at odder kan færdes indenfor eller i nærheden af projektområdet. Odderens yngle- og rastesteder omfatter uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområder, med gode skjulmuligheder i form af vegetation. Ingen af de områder, hvor der skal foretages råstofgravning, vurderes at være egnede yngle- og rastesteder for arten Fredskov Der er ikke fredskov indenfor projektområdet, men Rhedersborg Skov umiddelbart nord for Nr. Hostrupvej er fredskovspligtigt areal. Det ventes ikke at den ansøgte råstofgravning vil påvirke fredskovspligten på dette område, da det ligger udenfor projektområdet Konsekvenser Økologisk forbindelseskorridor Den potentielle økologiske forbindelse nord-syd gennem det ansøgte område, jf. Kommuneplan 2015 /6/, skønnes at ville blive forbedret ved det ansøgte. Under indvinding vil flora og fauna kunne spredes via råstofgraven, da den næringsfattige råjord vil forbedre spredningspotentialet for flora, og da råstofindvindingens aktivitet ikke er til hinder for faunaens vandring samt yngle- og rastemuligheder. For visse dyrearter vil mulighederne forbedres, f.eks. i aktive råstofsøer, skrænter og næringsfattig jord. Ved efterbehandling skønnes spredningsmulighederne for flora og fauna også at være blevet forbedret, da der efterlades søer med næringsfattige brinker i det ansøgte og det supplerende område, hvor der nu kun er landbrugsareal, se også kapitel om beskyttede naturtyper og kapitel om Bilag IV-arter Beskyttede naturtyper Den botaniske værdi indenfor det ansøgte område er generelt lav, da området består af landbrugsarealer. 86

87 De undersøgte hede- og overdrevsområder lige øst for projektområdet, fremstår dels med en slået græsbane til start og landing af små flyvemaskiner og svævefly, og uplejede græshedearealer med spredt opvækst af buske. Således at flyvebanerne er registreret som overdrev og de omgivne arealer som overvejende græshede med overdrevskarakter. Der er fundet en række ret udbredte hede- og overdrevsplanter på flyvepladsen, og der er ikke fundet specielt sjældne arter. Hedelyng og rensdyrlav ses spredt i området, mens visse strøg er mere næringsrige. Der er bl.a. fundet alm. torskemund, liden klokke, blåhat, perikon spec., blæresmelde, rejnfan, alm. syre, alm. stedmoderblomst, hedelyng, bølget bunke, rød svingel, fløjlsgræs, håret høgeurt, alm. kællingetand, rensdyrlav, blåmunke, alm. røllike, musevikke, lancetbladet vejbred, hvid okseøje, hvid snerre, græsbladet fladstjerne, alm. kongepen, vellugtende guldaks, farvevisse, vild kørvel på arealet. Blandt buske er der set følgende: hvidtjørn, alm. hyld, mirabel, seljerøn samt glansbladet hæg. Samlet vurderes det, at område ikke vil blive påvirket negativt af råstofindvindingen, såfremt der tages hensyn til, at de forventede kommende volde af muld omkring graveområdet holder sig indenfor de på nuværende tidspunkt dyrkede områder, og ikke bliver lagt ud over den beskyttede hede- og overdrevsvegetation. Som beskrevet i kapitel 14.3 vil de beskyttede søer sydvest for det ansøgte område blive lidt vådere, hvorimod den beskyttede mose og søerne nordøst for det ansøgte område vil blive lidt mere tørre. For mosen nordøst for det ansøgte område vil der forekomme en permanent vandstandssænkning på 0,25 m. Den påvirkede mose vurderes ud fra 3-registeringen at have dårlig naturtilstand og selvom grundvandssænkningen vil gøre mosen tørrere, vurderes de registrerede arter at kunne tåle vandstandssænkningen. For de resterende naturtyper vil vandstandsændringen være mellem 5 og 40 cm efter endt råstofindvinding. De teoretisk beregnede sænkninger på cm-niveau vil ikke udgøre en væsentlig påvirkning af de beskyttede naturtyper. Årstidsvariationerne i grundvandsspejlet er på ca. 1,5 m og derfor større end de estimerede sænkninger hvorved naturtyperne allerede er robuste overfor større variationer end den maksimale der kan være forårsaget af råstofindvindingen. Vandløbet Rødå vil som 3-beskyttet vandløb ikke blive påvirket af det ansøgte, se kapitel Der må godt foretages terrænregulering (i dette tilfælde råstofindvinding) indenfor en skovbyggelinje. Der er ikke registeret rødlistede plantearter eller plantearter på habitatdirektivets bilag IV + V indenfor det ansøgte område. De lysåbne naturtyper, som overdrev og enge, er i tilbagegang i det danske landskab. Efterbehandling af grusgrave til naturformål øger muligheden for, at netop disse naturtyper kan indfinde sig her. Den botaniske sammensætning på det ansøgte område vil ved efterbehandling til naturformål ændres fra dyrket landbrugsareal til søer. Ved efterbehandling af arealerne vurderes det derfor, at områdets botaniske værdi kan blive forbedret, da der opstår søer med bund- og bredvegetation, hvor der før var landbrugsjord. 87

88 Natura 2000-områder Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 7,5 km fra grusgraven. Da råstofindvindingen ikke medfører påvirkninger, der kan strække sig over så store geografiske afstande vurderes det, at der ikke er risiko for væsentlige miljøpåvirkninger af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. Ifølge kapitel ligger Natura 2000-området på den modsatte side af et grundvandsskel i forhold til det ansøgte område, så derfor er der ikke hydraulisk kontakt mellem det ansøgte område og NATURA 2000-området Bilag IV-arter Padder Der er ikke registreret arter af padder på habitatdirektivets bilag-iv under feltundersøgelserne i Dermed ventes projektet ikke at påvirke arter af padder på bilag-iv. De øvrige arter af padder blev fundet i vandhuller og søer der ikke berøres af den planlagte graveaktivitet. De nye søer, der opstår som følge af råstofindvindingen, kan udgøre gode leve- og yngleområder for padder, hvilket på sigt vil gavne populationerne i området. Store og meget klarvandede søer er dog ikke nødvendigvis optimale levesteder for padder, idet disse kan tiltrække fugle og fisk, hvorfor der er større risiko for, at paddernes æg og yngel bliver ædt eller forstyrret. Samlet vurderes det, at områdets økologiske funktionalitet af paddernes yngle- og rasteområder ikke vil blive påvirket væsentligt ved råstofindvinding på det ansøgte areal. Flagermus Det ansøgte areal indeholder få ledelinjer for flagermus. Ledelinjer udgøres af de levende hegn. De fleste levende hegn findes i periferien af det ansøgte areal. Disse bliver ikke fældet i forbindelse med det ansøgte, og der vil derfor ikke ske en direkte påvirkning af flagermusenes ledelinje. De få hegn indenfor det annsøgte areal, blev ved feltarbejdet vurderet til, at have ringe værdi som ledelinjer. Støj og forstyrrelser som følge af råstofindvindingen vurderes heller ikke at medføre påvirkninger af flagermus, der flyver langs det levende hegn, idet råstofindvindingen foregår i dagstimerne, mens flagermus er aktive om aftenen og natten. Det vurderes, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af den økologiske funktionalitet af yngle- og rastesteder for flagermus i området. De nye søer, der opstår som følge af graveaktiviteterne, kan på sigt udgøre gode fourageringshabitater for en del flagermusarter i området, hvilken kan gavne eksisterende bestande i området. Markfirben Der vurderes ikke at være egnede yngle- og rasteområder for markfirben indenfor de nye arealer, hvor der skal foretages råstofindvinding. Odder Der er ingen egnede levesteder for odder indenfor eller i umiddelbar nærhed af det ansøgte område. Hvis der færdes odder i eller langs Rødå, der ligger umiddelbart syd for råstofområdet, vurderes aktiviteterne fra råstofgravning ikke at påvirke arten, da odderen er nataktiv og den derfor opholder sig om dagen i en hule i brinken, under trærødder eller under buske. Råstofindvindingen vil foregå i dagstimerne og der er derfor ikke risiko for, at artens yngle- og rastesteder påvirkes af forstyrrelser fra det ansøgte. 88

89 16 Jord og affald Det beskrives, hvilke kilder der kan medføre jord- og grundvandsforurening ved generering af almindeligt erhvervsaffald som følge af råstofindvindingen Metode Eventuelle miljøpåvirkninger fra jord og affald er gennemgået ved at se på de aktiviteter, der er ansøgt om i den erhvervsmæssige råstofansøgning Eksisterende forhold Der modtages ikke jord udefra. Der håndteres kun uforurenet, intern muld som anvendes til efterhandling, hvilket er beskrevet i kapitel 4. Forurenet jord skal ikke håndteres, da der på det ansøgte areal ikke findes kortlagte forurenede lokaliteter på vidensniveau 1 og 2, se Figur Hvis der under gravningen findes forurenet jord, skal det anmeldes til Aabenraa Kommune efter jordforureningsloven /16/. Der genereres almindeligt erhvervsaffald som følge af råstofindvindingen, se kapitel 4. Affaldet bortskaffes efter gældende retningslinjer jf. Aabenraa Kommunes affaldsregulativ /44/. Olie, gummi og andre stoffer, der skiftes på maskinerne i grusgraven fjernes med det samme af servicefirmaet. Andet affald fra slitage og reparation af maskiner, oftest metalskrot bortskaffes i henhold til Aabenraa Kommunes erhvervsaffaldsregulativ /44/. Almindeligt affald som dagrenovation fra mandskabsbygning, mm., se Figur 16.1 og Figur 16.2, svarer til de normale mængder ved kontorarbejdspladser, og affaldet bortskaffes også efter Aabenraa Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Spildevand fra mandskabsfaciliteterne nedsiver, mens det faste affald opsamles i tank og afhentes af autoriseret firma i henhold til Aabenraa Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Kørende materiel tankes ved vaskeanlægget, se kapitel 4, hvor maskinerne også skylles af for støv efter behov. 89

90 Figur 16.1: Mandskabsbygning og kontor ses i midten. Til venstre ses container værktøj m.m. Figur 16.2: Container hvor der opbevares reservedele 16.3 Konsekvenser Det vurderes, at der ikke er miljømæssige påvirkninger ved det ansøgte. 90