ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den SEK(2011) 751 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (20. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) {KOM(2011) 348 endelig} {SEK(2011) 750 endelig}

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. POLITISK BAGGRUND HØRING OG EKSPERTUDTALELSE PROBLEMDEFINITION MÅLSÆTNINGER MULIGE MODELLER ANALYSE AF VIRKNINGERNE SAMMENLIGNING AF POLITIKMODELLER OVERVÅGNING OG EVALUERING DA 1 DA

3 1. POLITISK BAGGRUND Denne konsekvensanalyse vedrører beskyttelse af arbejdstagere, der er eksponeret for høje niveauer af elektromagnetiske felter (EMF) under arbejdet. Dette anliggende er en del af den generelle EU-politik, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), for at give arbejdstagere passende sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse mod de risici, de udsættes for i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter. 2. HØRING OG EKSPERTUDTALELSE Hvad angår lovgivningsmæssige initiativer på det social- og arbejdsmarkedspolitiske område, skal der i henhold til traktaten gennemføres en høring i to faser af arbejdsmarkedets parter. Den første fase (artikel 154, stk. 2, i TEUF) fandt sted mellem den 1. juli og den 10. september Kommissionen modtog 16 svar på denne høring. Høringens anden fase i henhold til artikel 154, stk. 3, i TEUF fandt sted mellem den 20. maj og den 5. juli 2010 og blev gennemført uafhængigt af konsekvensanalysen. Der er modtaget 27 svar. Resultatet kan sammenfattes som følger: Generelt var både fagforeningerne og arbejdsgiverne enige om, at det nuværende direktiv ikke er det ideelle instrument, og at der er et grundlæggende behov for et nyt EU-initiativ for at beskytte arbejdstagere mod elektromagnetiske felter. Nogle arbejdsgiverrepræsentanter (SMV'er og nationale organisationer) tilkendegav dog, at de foretrak ikke-bindende instrumenter i stedet for et direktiv. Det er bred enighed om, at grænseværdierne i det nugældende direktiv er for lave og baserer sig på antagelser, der er for konservative. Men mens arbejdsgiverne gik ind for at lempe grænserne, ønskede arbejdstagernes repræsentanter, at de langsigtede sundhedsmæssige virkninger medtages i det fremtidige direktiv. Fritagelse af visse kategorier af arbejdstagere fra direktivets anvendelsesområde hilses ikke velkommen af industriens arbejdsgivere (bortset fra fabrikanter af MRI-udstyr). Muligheden for undtagelser fra eksponeringsgrænseværdierne inden for visse brancher (sundhed) finder industrien ligeledes problematisk. Arbejdsmarkedets parter bekræfter, at ingen kategori af arbejdstagere skal være udelukket fra fordelene ved et nyt retligt instrument, forudsat at det nye instrument giver den fleksibilitet, der er nødvendig, for at aktiviteter kan fortsætte. Mens arbejdsgiverne er meget positivt indstillet over for en fleksibel tilgang, der også åbner mulighed for undtagelser, frygter arbejdstagernes organisationer, at fleksibilitet kan reducere beskyttelsen af arbejdstagerne, medmindre der er en streng kontrol. Både arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer kan acceptere en tilpasning af de eksponeringsgrænseværdier, der er fastsat i direktivet, sideløbende med indførelse af en fremgangsmåde med zoneinddeling for at give mulighed for DA 2 DA

4 forenklede risikovurderinger i mindre problematiske situationer. Der er også enighed om vigtigheden af operationel vejledning. Lægekontrol efter eksponering over grænseværdierne hilses også velkommen som en standardfremgangsmåde af fagforeningerne. Arbejdsgivernes organisationer og lægestanden rejser tvivl om, hvorvidt dette er rimeligt, når det gælder lavfrekvensområdet, hvor det kan være vanskeligt at påvise virkninger. Andre sektorer stiller sig skeptiske over for at give sundhedssektoren dispensation fra grænseværdierne for at fremme MRI-behandling, mens fagforeningerne anbefaler en tidsbegrænsning for at undgå, at beskyttelseslovgivningen udhules. Repræsentanter fra medlemsstaterne, eksperter og interesserede parter blev hyppigt hørt i forbindelse med høringen og konsekvensanalysen. 3. PROBLEMDEFINITION Hvad er problemet? Denne konsekvensanalyse vedrører beskyttelse af arbejdstagere, der er eksponeret for høje niveauer af elektromagnetiske felter under arbejdet. Dette anliggende er en del af den generelle EU-politik, der er fastsat i traktaten, for at give arbejdstagere passende sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse mod de risici, de udsættes for i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter. Det betyder, at dette dokument kun behandler (høj) eksponering af arbejdstagere under arbejdet og ikke den (meget lavere) eksponering, som befolkningen udsættes for, når de bruger mobiltelefoner, bor tæt på stærkstrømsledninger eller går igennem metaldetektorer i lufthavnen. Arbejdstagere kan blive eksponeret for elektromagnetiske felter inden for mange forskellige erhvervssektorer: industrielle processer som f.eks. svejsning, forsegling, tv- og radiospredning, elproduktion mv. eller medicinske procedurer som magnetisk resonansbilleddannelse (MRI). De sundhedsmæssige konsekvenser af overeksponering kan variere afhængigt af dels kildernes intensitet og nærhed og dels karakteren af selve den elektromagnetiske stråling, f.eks. dens frekvens. Symptomerne på akutte virkninger er veldefinerede. I højfrekvensområdet (f.eks. tv- og radiospredning og radarer) kan der opstå alvorlige forbrændinger, mens induktionsstrømme i lavfrekvensområdet (f.eks. svejsning, elproduktion og distribution) kan påvirke det centrale eller perifere nervesystem, og eksponerede personer kan også opleve svimmelhed, kvalme og metalsmag eller magnetofosfener (lysglimt i synsfeltet). I meget sjældne tilfælde kan det også få dramatiske konsekvenser, når stærke magneter tiltrækker en ferromagnetisk genstand, som uforvarende rammer en person, der befinder sig mellem magneten og metalgenstanden. Beskyttelse af arbejdstagere, der eksponeres for EMF, er et emne, der allerede blev taget op på EU-plan i 2004 med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/40/EF 1. 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/40/EF af 29. april 2004 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (18. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. l, i direktiv 89/391/EØF) EUT L 184 af , s. 1. DA 3 DA

5 Det viste sig meget hurtigt, at det direktiv, der blev vedtaget, navnlig med hensyn til de bindende eksponeringsgrænseværdier, ville skabe store gennemførelsesproblemer og endog besværliggøre vigtige medicinske procedurer og den dermed forbundne forskning i banebrydende anvendelser som f.eks. MRI. På den anden side er der kommet en del nye videnskabelige oplysninger frem, som giver god dokumentation for, at nogle af direktivets eksponeringsgrænser har været for konservative. Dette problem blev kritisk, efterhånden som fristen for medlemsstaternes gennemførelse af direktivet nærmede sig. Kommissionen besluttede at foretage en grundig vurdering af situationen. Hvem påvirkes og hvordan? Ifølge data fra de interesserede parter er i alt over arbejdstagere (selvstændige er ikke medtaget) på over arbejdspladser i EU berørt. Sektor Arbejdstagere Arbejdspladser/vurderinger Elektrisk energi Sundhed Metalindustri Telekommunikation og tv- og radiospredning Jernbane Andet I alt Kilder: Oplysninger fra de interesserede parter. Arbejdstagere både inden for sundhedssektoren og industrien kan blive eksponeret for meget højere niveauer end dem, der er fastsat for offentligheden. Offentligheden har normalt ikke adgang til områder med høj eksponering. Nedenstående tabel viser de mulige sundhedsmæssige virkninger, der kan opstå inden for en række forskellige erhvervsmæssige aktiviteter og de(t) forbundne frekvensområde(r). Frekvensområde Forbundne aktiviteter Mulige sundhedsproblemer 0 Hz Magnetisk resonansteknologi Løftekraner Elektrokemiske processer 50 Hz Stærkstrømsledninger Produktion og distribution af elektricitet Svejsning 100 Hz khz Magnetisk resonansteknologi (gradientfelter) 9 khz - Elektrisk svejsning 30 khz - Industriel Sikkerhedsproblemer: ukontrolleret tiltrækning af ferromagnetisk metal Sundhedsproblemer: svimmelhed, metalsmag, hovedpine Hovedpine, magnetofosfener, uønskede påvirkninger af det perifere nervesystem Påvirkninger af nervesystemet DA 4 DA

6 induktionsopvarmning 300 khz - AM-radio Industriel induktionsopvarmning 3 MHz - AM-radio Plastsvejsning Dielektrisk presning Induktionshærdning FM-radio Træforarbejdning 300 MHz - Tv Diatermi GSM Dielektrisk vulkanisering 3 GHz - Tyveribeskyttelsessystemer Radarer Satellitter (kommunikation med) 30 GHz - Transmission af digitale og analoge videosignaler Kilde: AGORIA (BE): Vejledning i god praksis. Forbrændinger Termisk stress De underliggende årsager til problemet Den seneste forskning 2 tyder på, at direktiv 2004/40/EF er strengere end nødvendigt på visse punkter. Siden International Commission for Non-Ionising Radiation Protection (ICNIRP) i 1998 offentliggjorde et sæt retningslinjer, som direktivet er baseret på, er der fremkommet nye videnskabelige data om virkningerne af lavfrekvensfelter. Disse data viser, at nogle af de gældende grænser kan være for lave. Især advarsler fra sundhedssektoren tyder på, at direktiv 2004/40/EF selv med mindre strenge anbefalinger vil umuliggøre 5-8 % af de medicinske procedurer, fordi eksponeringen af det sundhedsfaglige personale, der arbejder med MRI-udstyr, vil kunne overskride grænseværdierne 3. Dette vil være uhensigtsmæssigt, fordi anvendelsen af MRI har mange fordele for patienterne. Teknikken gør det muligt at diagnosticere sygdomme, hvor dette førhen var umuligt, og foretage kirurgiske indgreb uden brug af røntgen. Næsten hver uge udvikles der nye anvendelser til gavn for patienterne. På den anden side skal det sundhedsfaglige personales sikkerhed og sundhed også sikres. Status med hensyn til gennemførelsen af de retlige rammer 2 3 Forschungsbericht 400: Elektromagnetische Felder am Arbeitsplatz Abschlussbericht, ISSN , März 2010 (BMAS report). ICNIRP Guidelines: Guidelines for limiting exposure to time-varying electric and magnetic fields (1 Hz to 100 khz): offentliggjort i december ) Project VT/2007/017: "An Investigation into Occupational Exposure to Electromagnetic Fields for Personnel Working With and Around Medical Magnetic Resonance Imaging Equipment"; final report 4 April ) "Assessment of electromagnetic fields around magnetic resonance (MRI) equipment" (2007) DA 5 DA

7 De eksisterende retlige rammer i medlemsstaterne er meget forskellige. Et detaljeret overblik findes i bilag 1 til rapporten. Kun få medlemsstater er allerede begyndt at gennemføre direktiv 2004/40/EF, i visse tilfælde med indførelse af en vis fleksibilitet for at sikre en hensigtmæssig anvendelse af MRI-teknikker (selv om direktiv 2004/40/EF ikke tillader en sådan fleksibilitet). Andre lande retter sig i øjeblikket efter eksisterende ikke-bindende standarder eller bruger ICNIRP-henstillingerne som en praktisk reference. Medlemsstaterne har lagt indførelsen af ny national lovgivning til gennemførelse af direktiv 2004/40/EF på is og afventer præciseringer og et nyt forslag fra Kommissionen. Hvis situationen ikke ændrer sig, skal alle 27 medlemsstater have gennemført bestemmelserne i direktiv 2004/40/EF senest den 30. april Dette vil selvfølgelig eliminere de bestræbelser, som Kommissionen har udfoldet for at finde løsninger på gennemførelsesproblemerne og vil afgjort ikke være det resultat, som regeringerne, arbejdsmarkedets parter og størstedelen af de interesserede parter havde regnet med. EU's ret til at handle og nærhedsprincippet Lovgivningsmæssige tiltag på området for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er baseret på artikel 153, stk. 1, litra a), og artikel 153, stk. 2, som udtrykkeligt giver mulighed for tiltag på europæisk plan inden for dette område. Ved vedtagelsen af direktiv 2004/40/EF var Kommissionen, Parlamentet og Rådet af den opfattelse, at en fællesskabsindsats var den bedste måde at beskytte arbejdstagerne mod risici som følge af erhvervsmæssig eksponering for elektromagnetiske felter på. Ifølge Kommissionen er der i øjeblikket ikke noget nyt videnskabeligt belæg for at fravige det valg, som Parlamentet og Rådet traf i Det er fortsat afgørende at beskytte arbejdstagerne. På baggrund af situationen som beskrevet i punkt 2.5 i rapporten og det af alle parter erkendte behov for en revision fremgår det, at Kommissionen skal handle ved at gøre brug af sin initiativret. 4. MÅLSÆTNINGER Målsætningen er på grundlag af den generelle målsætning om at beskytte arbejdstagerne i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter - beskyttelse mod skadelige elektromagnetiske felter. Da eksponering for elektromagnetiske felter udgør en kompleks risiko, er der behov for at fastsætte mere specifikke foranstaltninger for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagerne, uden at man på urimelig måde hindrer anvendelsen og udviklingen af industrielle og medicinske teknikker eller pålægger virksomhederne, navnlig SMV'er, uforholdsmæssigt store byrder. Den operationelle målsætning er at sikre, at foranstaltningerne til beskyttelse af arbejdstagere, der eksponeres for elektromagnetiske felter, fungerer effektivt ved at fastsætte passende grænseværdier og give arbejdstagerne relevant information om de nødvendige risikostyringsforanstaltninger. 5. MULIGE MODELLER Politikmodel A: "Status quo" DA 6 DA

8 Rent praktisk betyder dette, at direktiv 2004/40/EF skal være gennemført i alle medlemsstaters lovgivning senest den 30. april Politikmodel B: "Nyt direktiv med reviderede eksponeringsgrænser" Direktiv 2004/40/EF erstattes af et nyt direktiv med reviderede eksponeringsgrænseværdier, som ligger højere end de tidligere, men som bygger på videnskabelig dokumentation. Nærmere oplysninger findes i bilag 3 til rapporten. Politikmodel C1: "Nyt direktiv med reviderede eksponeringsgrænser og delvise undtagelser" Direktiv 2004/40/EF erstattes af et nyt direktiv med reviderede eksponeringsgrænseværdier, som ligger højere end de tidligere, men som bygger på videnskabelig dokumentation (se politikmodel B). Herudover fastsættes der betingede undtagelser for MRI, som imidlertid stadig vil være underlagt de generelle risikostyringskrav vedrørende elektromagnetiske felter. Politikmodel C2: "Nyt direktiv med reviderede eksponeringsgrænser og fuldstændig undtagelse for MRI" Direktiv 2004/40/EF erstattes af et nyt direktiv med reviderede eksponeringsgrænseværdier, som ligger højere end de tidligere, men som bygger på videnskabelig dokumentation (se politikmodel B). Medicinsk MRI vil være fuldstændig undtaget fra kravene i direktivet om elektromagnetiske felter. Politikmodel D1: "Direktivet erstattes af en henstilling" Direktiv 2004/40/EF erstattes af ikke-bindende retningslinjer for erhvervsmæssig eksponering for elektromagnetiske felter på grundlag de nyeste internationale henstillinger. Disse retningslinjer skal have samme form som Rådets henstilling fra 1999 om befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter. Politikmodel D2: "Frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter" Direktiv 2004/40/EF erstattes af frivillige aftaler på europæisk niveau eller på sektorniveau mellem arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med artikel 154, stk. 4, i TFEU. Politikmodel E: "Ingen EU-lovgivning" Direktiv 2004/40/EF ophæves, mens direktiv 89/391/EØF (rammedirektiv) og nationale bestemmelser på området forbliver i kraft. Manglen på nationale bestemmelser i nogle medlemsstater åbner mulighed for ureguleret erhvervsmæssig eksponering for elektromagnetiske felter, hvilket kan øge risikoen, formindske ligebehandlingen mv. Vælges denne model, må man gå ud fra, at for eksempel de lande, som allerede (delvist) har gennemført direktivet om elektromagnetiske felter, ikke vil ophæve deres lovgivning på dette område. De interesserede parter fandt, at disse modeller var relevante. Alternative modeller, der ikke blev analyseret i detaljer, omfatter vedtagelse af en mere sektorspecifik fremgangsmåde, begrænsning af lovgivningen til kun at omfatte tilvejebringelse af sikkert udstyr eller fuldstændig fokusering på "bløde" politikinstrumenter som f.eks. oplysningskampagner og vejledninger. DA 7 DA

9 6. ANALYSE AF VIRKNINGERNE Udgangspunkt for konsekvensanalysen Udgangspunktet for analysen er en antagelse af, at rammedirektivet er fuldt ud gennemført, men at særdirektivet om elektromagnetiske felter endnu ikke er fuldt gennemført. Dette svarer til den aktuelle retlige situation. Drøftelser med eksperter og interesserede parter tyder på, at der sandsynligvis ikke vil være miljømæssige virkninger, som derfor ikke er blevet vurderet. Sociale virkninger De største sociale virkninger er de potentielle sundhedsmæssige virkninger for 1,5 mio. arbejdstagere, herunder især en mindre gruppe særligt følsomme arbejdstagere, f.eks. personer med et implantat eller gravide. Her er der en klar præference for model A, B og C1. Model A er den strengeste, hvilket kan føre til streng beskyttelse, men kun på papiret. Model C2 er lavere rangeret end disse tre, da beskyttelsen af arbejdstagere i områder med høj eksponering er klart dårligere end med de andre modeller. Andre iøjnefaldende sociale virkninger for offentligheden er fordelene ved kritiske medicinske MRI-anvendelser. Model A og B giver ikke tilstrækkelig fleksibilitet til, at alle sådanne behandlinger bliver mulige. Alle andre modeller giver denne fleksibilitet. Økonomiske virkninger Konsistente europæiske regler, der giver mulighed for mobilitet og udvekslinger, er blandt de positive økonomiske virkninger. Disse sikres bedst med model A, B, C1 og C2, hvorimod der med model D1, D2 og E er større sandsynlighed for at opretholde et højt usikkerhedsniveau. En anden vigtig økonomisk virkning er muligheden for at udvikle et erhvervsliv med så få restriktioner som muligt og dermed fremme vækst og bevare eller endda skabe beskæftigelse i Europa. I den henseende forekommer A og B temmelig restriktive og som en hindring for økonomisk udvikling på nogle områder i et omfang, som ikke forventes med nogen af de andre modeller. Overholdelses- og administrationsomkostninger Sammenfatning af de samlede overholdelses- og administrationsomkostninger for hver model Politikmodel Samlede omkostninger (mio. EUR) A: ingen ændring af 2004/40/EF 660,3 B: nye EGV'er for alle sektorer 526,9 C1: mulighed for undtagelser fra EGV'er 511,7* DA 8 DA

10 C2: nogle arbejdstagere er udelukket 497,4 D1: kun ikkebindende anbefalinger 437,1 D2: kun sektoraftaler 420,2 E: Ingen EUforanstaltning 474,0 *Inklusive øget uddannelse i forbindelse med MRI. Model A er den dyreste at gennemføre. Model B indebærer lavere gennemførelsesomkostninger end model A, idet mange aktiviteter i metalindustrien som f.eks. induktionsopvarmning og elektrolyse i de fleste tilfælde vil ligge under de reviderede grænseværdier. Derfor vil arbejdsgiverne i metalindustrien ikke skulle træffe omfattende foranstaltninger for at mindske eksponeringen gennem ændret arbejdspraksis. Model B er dog dyrere end de andre modeller på grund af de omkostninger, der er specifikt forbundet med MRI. Omkostningerne ved de andre modeller vil stort set være ens. Politikmodel C2 og E evalueres ud fra den antagelse, at arbejdsgiverne vil skulle gennemføre endnu en risikovurdering ud over den, som kræves i henhold til rammedirektivet. Restomkostninger vil opstå f.eks. inden for telekommunikationssektoren og sektoren for produktion/transmission af elektricitet, som fortsat vil følge ICNIRP-henstillingerne, fordi de ikke udgør et problem for disse sektorer. SMV'er ønsker forenklet information på EU-plan. Der vil derfor blive brug for enkle og korte sektorspecifikke vejledninger (i form af en slags tjeklister), uanset hvilken model der vælges. Mærkning af udstyr og bedre fabrikantoplysninger vil kunne medvirke til at indkredse de situationer, hvor der ikke kræves en detaljeret vurdering. 7. SAMMENLIGNING AF POLITIKMODELLER Der vil være ulemper, uanset hvilken model der vælges. De sundhedsmæssige fordele afhænger af, at der ikke opstår skadelige virkninger under de nuværende eller fremtidige grænseværdier. Dette taler for model A til C2. Ny videnskabelig dokumentation viser, at eksponeringsgrænserne i model B sikrer beskyttelse mod overeksponering, mens model A indebærer ulemper i form af begrænsning af visse aktiviteter og en generel mindre tilbøjelighed til at overholde forskrifterne. I den anden ende af spektret af muligheder kan model D1 (henstilling), D2 (frivillig aftale) og E (ingen EU-lovgivning) afvises. De interesserede parter og eksperterne har klart givet udtryk for, at de foretrækker en sammenhængende europæisk lovgivning, der giver arbejdsgivere og arbejdstagere retlig og fysisk sikkerhed. Skønt elektromagnetiske felter i sig selv ikke er et vigtigt emne, opfattes en sammenhængende europæisk lovgivning på området som et bidrag DA 9 DA

11 til EU's indre marked. Løsningen med ikke at gennemføre EU-foranstaltninger vedrørende elektromagnetiske felter vil bevirke, at der bliver meget mindre opmærksomhed på risiciene ved elektromagnetiske felter, og det kan få negative konsekvenser for sundheden. De tre resterende modeller er B (reviderede eksponeringsgrænser), C1 (reviderede eksponeringsgrænser og betingede undtagelser, der begrænser sig til en række bestemmelser vedrørende medicinsk MRI) og C2 (reviderede eksponeringsgrænser og fuldstændige undtagelser fra direktivets krav for en række aktiviteter). Model B har den fordel, at den indebærer konsistente regler vedrørende elektromagnetiske felter med eksponeringsgrænser, der allerede er tilstrækkeligt høje for et stort antal arbejdspladser, således at der ikke længere er risiko for overeksponering. Sammenlignet med model A er der et væsentlig antal færre situationer med potentiel overeksponering. Model B ligger på linje med nyere videnskabelig dokumentation. Ulempen ved denne model er, at der ved visse aktiviteter (f.eks. visse MRI-behandlinger) er risiko for midlertidig overeksponering. Det er problematisk helt at stoppe disse aktiviteter som i nogle tilfælde er tæt forbundne med den teknologiske udvikling og direkte bidrager til offentlighedens sundhed og velfærd. Fordelen ved model C1 er, at den indebærer konsistente regler vedrørende elektromagnetiske felter på de fleste områder, i lighed med model B, mens den giver mulighed for undtagelser fra eksponeringsgrænserne for medicinsk MRI med forbedrede forebyggende foranstaltninger i situationer, hvor der er risiko for overeksponering. Som med model B bygger denne model på nyere videnskabelig dokumentation. Det er dog en mere fleksibel løsning end B. Ulempen ved model C1 er, at der i forbindelse med undtagelser kræves et strengere og mere kontrolleret arbejdsmiljø. Model C2 har også fordelen af konsistente regler vedrørende elektromagnetiske felter og giver mulighed for fleksible løsninger i situationer, hvor der ikke er risiko for overeksponering. Forpligtelserne med hensyn til risikovurdering er mindre for den sektor, der undtages. Dette reducerer også overholdelsesomkostningerne. Ulempen ved denne model er risikoen for, at den fører til lavere beskyttelsesniveauer for arbejdstagerne. Desuden vil den tilskynde til større forskelle i beskyttelsen af arbejdstagerne, hvilket er i modstrid med både ånd og bogstav i rammedirektivet Konklusion om omkostninger: Omkostningerne ved model C1 er højere end ved de mindre strenge modeller C2 til E. Men med en ret begrænset omkostningsstigning scorer model C1 langt flere point end model C2 til E, hvad angår andre mere kvalitative virkninger, og den sikrer arbejdstagerne et højt sikkerhedsniveau. Omkostningerne ved model C1 er betydeligt lavere end ved model A og svarer næsten til omkostningerne ved model B, samtidig med at den giver MRI-sektoren og industrien den fleksibilitet, de har brug for. På grundlag af disse hensyn og i overensstemmelse med undersøgelsesresultaterne foretrækker Kommissionen derfor model C1. Vurdering af undersøgelse I forbindelse med udarbejdelsen af konsekvensanalysen blev der gennemført en undersøgelse og modtaget 166 svar. Alt i alt viser undersøgelsens resultater, at de interesserede parter gennemgående foretrækker model C1. DA 10 DA

12 8. OVERVÅGNING OG EVALUERING Rammedirektiv 89/391/EØF og de efterfølgende 19 særdirektiver i henhold til direktivets artikel 16, stk. 1, foreskriver regelmæssig gennemgang af effektiviteten af deres gennemførelse. Siden 2007 har denne systematiske gennemgang været harmoniseret. Den foretages hvert femte år i alle medlemsstater og vedrører alle de risici, der er omfattet af direktiverne. Kommissionen udarbejder efterfølgende en rapport. Udvalg, der er sammensat af nationale eksperter fra EU's medlemsstater, udgør en vigtig del af processen med at evaluere og overvåge EU's lovgivning om sundhed og sikkerhed under arbejdet. Heriblandt navnlig Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen, der er et trepartsorgan nedsat ved Rådets afgørelse 2003/C 218/01, og Udvalget af Arbejdstilsynschefer nedsat ved Kommissionens afgørelse 95/319/EF. DA 11 DA