Forord. Friskolernes Kontor, marts 2009 Cecil Christensen og Ole Mikkelsen

Transkript

1 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Forord Forord Dansk Friskoleforening udgiver hermed en kommenteret udgave af overenskomsten for ledere, lærere og børnehaveklasseledere i friskoler, som er indgået mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation i Selve overenskomsten består af en Fællesover ens komst og Organisationsaftale med tilhørende cirkulærer, men som det fremgår af henvisninger, indgår en række andre aftaler i overenskomsten. Der er en række ændringer i nærværende udgivelse i forhold til 6. udgave fra De væsentligste fremgår af omstående generelle bemærkninger fra cirkulæret til organisationsaftalen. Arbejdstidsreglerne har også undergået visse ændringer. Disse fremgår af Det gule hæfte, som udgives samtidig med dette hæfte. Indtil 1. august 1995 fastlagde friskolerne selv ansættelsesgrundlaget, mens Finansministeriet og LC traf aftale om løn og tjenestetid. I 1993 indgik Kom mu nernes Landsforening og LC overenskomst for folkeskolen, som ved samme lejlighed overgik fra det statslige til det kommunale forhandlingssystem. Som et led i disse forhandlinger blev det aftalt, at der skulle udarbejdes en overenskomst for frie grundskoler. Med indgåelse af overenskomsten blev de tidligere ansættelses aftaler ophævet, idet overenskomsten dog muliggør visse personlige overgangsordninger for de lærere, der var ansat på en skole før 1. august Disse har bl.a. ret til forudløn efter særlige regler, hvis de personlige ordninger fremgår af ansættelsesbrevet. I denne udgivelse er teksten i Fællesoverenskomsten og Organisationsaftalen bragt fortløbende med paragrafnummerering, der følger organisationsaftalen. Cirkulæreteksterne er anbragt i tilknytning til aftaleteksten, men er trykt med kursiv. Disse tekster er visse steder sprogligt tilpasset helheden. Kommentarer fra Friskolernes Kontor er skrevet i rammer på grå bund. Da efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler i dag har næsten samme overenskomst som friskolerne, skal vi understrege, at særregler for disse frie kostskoler er udeladt, hvor det kunne give anledning til misforståelser. Der tages forbehold for mangler og fejlskrivninger i aftale- og cirkulæreteksterne. Man bedes bemærke, at der efter paragrafoverskrift kan være henvist til Fællesoverenskomst (F), mens de øvrige altså stammer fra organisationsaftalen. Begge aftaler findes som originaltekster på Personalestyrelsens hjemmeside: Friskolernes Kontor, marts 2009 Cecil Christensen og Ole Mikkelsen Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 1

2 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Indhold Indhold Generelle bemærkninger (fra cirkulærets indledning)... 3 Kapitel 1. Organisationsaftalens område mv Kapitel 2. Løn mv Kapitel 3. Arbejdstid Kapitel 4. Fravær Kapitel 5. Opsigelse og afsked Kapitel 6. Øvrige vilkår Kapitel 7. Timelønnede Kapitel 8. Særlige bestemmelser for ansatte ved kombinerede frie grundskoler og efterskoler Kapitel 9. Ikrafttræden mv Bilag 1, Oversigt over centralt aftalte tillæg, jf. organisationsaftalens 5 (basislønnede) Bilag 2, Den lokale tillægsdannelse Bilag 3, Protokollat om supplerende pensionsordning for ansatte med tjenestemandslignende pension Bilag 3a, Opretholdte bestemmelser om overgangsordning Bilag 4, Aftale om pensionsforhold for ansatte med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning Bilag 5, Eksempler på kriterier til anvendelse ved fastlæggelse af lønnen til ledere Bilag 6, Aftale om de lærerstuderendes praktik på de frie skoler Bilag 7, Tillæg til aftale om de lærerstuderendes praktik på de frie skoler om meritlærerstuderendes praktik Bilag 8, Generelle aftaler Tillidsrepræsentantregler Hovedaftale mellem FM og LC/Overenskomstansattes Centralorganisation Funktionærloven Register Side 2 Ansættelsesvilkår ved friskoler

3 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Generelle bemærkninger (fra cirkulærets indledning) 1. Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation har med virkning fra 1. april 2008 indgået vedlagte organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. 2. Organisationsaftalen supplerer den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II (CO II), Lærernes Centralorganisation (LC) og Overenskomstansattes Centralorganisation (OC). 3. Organisationsaftalen har virkning fra 1. april En række bestemmelser har dog først virkning fra et senere tidspunkt, som det fremgår af nedenstående oversigt. 4. Alle lønninger og tillæg i organisationsaftalen og bilag er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1997, medmindre andet er anført. 5. For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, nu opført som cirkulærebemærkning til denne bestemmelse. Andre cirkulærebemærkninger er opført forrest i cirkulæret under Generelle bemærkninger. De redaktionelle ændringer medfører ikke nogen ændringer i bestemmelserne, hhv. bemærkningernes retlige status. 6. Følgende ændringer har virkning fra 1. april 2008: 1. Hver skole skal gennemføre en årlig lønforhandling, jf. 20, stk. 2, og bilag 2 2. Der gives mulighed for at yde pension af engangsvederlag og resultatløn, jf. 17, stk , stk. 3, vedr. timelønnede 4. 11, stk. 1 og 2, vedr. forhandlingsprocedure for ledere 5. Tilpasning i fællesoverenskomstens bestemmelser, jf. 28, stk Forhandlinger og indgåelse af aftaler, jf. 20, stk. 3 a. 7. Følgende ændringer har virkning fra 1. august 2008: 1. Ændring i aflønning for specialundervisning, jf. bilag 1, pkt Følgende ændringer har virkning fra 1. april 2009: 1. Der indføres midlertidig garantiløn og OK 2008 tillæg, jf. 4 a 2. Lønintervallerne for lederne ændres, jf. 9 og 10 Indledning 9. Opmærksomheden henledes på, at 4 a er midlertidig, og garantilønnen og OK 2008 tillæggene bortfalder 31. marts Opmærksomhed henledes endvidere på, at satsen for ATP pr. 1. januar 2010 ændres fra sats C til sats A. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 3

4 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Indledning 11. Stillingskategorier ved frie grundskoler Det er ved indgåelsen af organisationsaftalen lagt til grund, at en fri grundskole kan oprette følgende stillinger og funktioner: 1. Stillinger som børnehaveklasseleder i det for undervisningen nødvendige omfang. 2. Stillinger som lærer i det for undervisningen nødvendige omfang. 3. En stilling som skoleleder, jf. bestemmelser i lov om frie grundskoler om, at der skal ansættes en skoleleder ved hver skole. 4. Ved grundskoleafdelinger ved private gymnasier oprettes en stilling som afdelingsinspektør. Endvidere kan der oprettes en stilling som viceafdelingsinspektør. Er der ved afdelinger med 65 elever og derover ikke ud-peget en viceafdelingsinspektør, varetages souscheffunktionen som anført i pkt. 7, nr. 2 eller Ved skoler med 65 elever og derover kan der oprettes en stilling som viceskoleinspektør/viceforstander. Stillinger som viceskoleinspektør, der er oprettet efter de regler, der var gældende indtil 31. marts 1995, skal nedlæg-ges ved ledighed, hvis skolen på dette tidspunkt har færre end 65 elever. 6. Ved skoler, der er opdelt i afdelinger efter funktionsmæssige kriterier, kan der oprettes stillinger som afdelingsleder. Afdelingslederen varetager den daglige ledelse af afdelingen - under ansvar over for skolelederen. 7. Ved skoler med elever kan der oprettes en funktion som souschef. Ved skoler med 65 elever og derover skal der oprettes en funktion som souschef. Funktionen varetages således: a) Hvis der er ansat en viceskoleinspektør, varetager viceskoleinspektøren funktio- nen. b) Hvis der er oprettet en (eller flere) stilling(er) som afdelingsleder, men ingen stil- ling som viceskoleinspektør, varetages souscheffunktionen af en afdelingsleder. c) Er der hverken oprettet en stilling som afdelingsleder eller viceskoleinspektør, varetages souscheffunktionen af en lærer. Skolens elevtal fastsættes ved opgørelse af faktiske antal elever. Elever i skole-fritidsordning ikke tæller med i opgørelsen. 12. Beskæftigelse ved skolens fritidsordning Finansministeriet er indforstået med, at overenskomstens bestemmelser, herunder om løn og pension, også finder anvendelse for en børnehaveklasseleders eventuelle arbejdstimer i skolens fritidsordning, såfremt beskæftigelsesgraden efter denne organisationsaftale i øvrigt udgør minimum 70 pct. Arbejdstiden i skolefritidsordningen opgøres efter de for skolefritidsordningen gældende regler. For ansatte, der som personlig ordning har bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionskasse, forudsættes det, at der sker indbetaling af pensionsbidrag for den samlede beskæftigelse. Side 4 Ansættelsesvilkår ved friskoler

5 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere 13. Stillingskategorier ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler Det er ved indgåelsen af organisationsaftalen lagt til grund, at efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler kan oprette følgende stillinger: 1. En stilling som forstander 2. En stilling som viceforstander 3. Ved skoler, der er opdelt i afdelinger efter funktionsmæssige kriterier, kan der oprettes stillinger som afdelingsleder. Afdelingslederen varetager den daglige ledelse af afdelingen - under ansvar over for forstanderen. Hvis der er oprettet en (eller flere) stilling(er) som afdelingsleder, men ingen stilling som viceforstander, varetages funktionen som stedfortræder (souscheffunktionen) af en afdelingsleder. 4. Stillinger som lærer 14. Cirkulæret har virkning fra 1. april Samtidig ophæves cirkulære af 29. juni 2006 om organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler (Perst.nr ). Finansministeriet, Personalestyrelsen Den 3. juli 2008 P.M.V. E.B. Marianne Thorsager Christensen Indledning Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 5

6 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Nærværende overenskomst er en sammenskrivning af Organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Særregler for efterskoler og husholdningsskoler og håndarbejdsskoler som hovedregel er udeladt. Se i øvrigt forordet. Kapitel 1. Organisationsaftalens område mv. 1. Dækningsområde Organisationsaftalen gælder for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler samt ansatte ved kombinerede frie grundskoler og efterskoler. Ved frie grundskoler forstås friskoler og private grundskoler, som de er defineret i lov om friskoler og private grundskoler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 8. juli Ovenstående lovbekendtgørelse kaldes i daglig tale for Friskoleloven. Uanset ændringer afgrænser denne lov overenskomstens område. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i fællesoverenskomstens 1, stk. 4, pkt. 1 e), finder fællesoverenskomsten og organisationsaftalen også anvendelse for de ansatte, der som en personlig ordning har bevaret retten til tjenestemandslignende pension. Stk. 3. (uddrag af: F 1 stk. 4) Overenskomsten omfatter ikke 1. pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. 2. personer, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til. Ved ansættelse af personer, der ikke kan omfattes af overenskomsten, rettes henvendelse til Undervisningsministeriet vedrørende fastsættelse af vilkårene. Det gælder fx pensionerede personer. 2. Ansættelse Funktionærlovens regler om prøveansættelse kan benyttes. Side 6 Ansættelsesvilkår ved friskoler

7 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Ved alle ansættelser af ledere, lærere og bhkl.ledere skal der benyttes særligt ansættelses brev, som er aftalt mellem Dansk Friskoleforening og FSL. Det skal fremgå af ansættelsesbrevet, hvis reglerne om prøveansættelse anvendes. I prøveperioden, som er på 3 måneder, er skolens opsigelsesvarsel over for den ansatte på 14. dage. Den ansatte kan opsige sin stilling med 1 dags varsel til fratræden dagen efter. Opsigelsen fra begge sider behøver ingen nærmere begrundelse. Prøveansættelsesperioden tæller med i opsigelsesancienniteten. Det er en forudsætning, at den ansatte udviser loyalitet over for skolens målsætning og grundlag under særligt hensyn til skolens status som fri skole, således som den ansatte ved ansættelsen er blevet gjort bekendt med. Den ansatte har til enhver tid ret til af skolen at få bekræftet, i hvilket tidsrum ansættelsesforholdet har varet, med hvilket arbejde den ansatte i hovedsagen har været beskæftiget, og hvilken løn den ansatte oppebærer. Stk. 2. Hvis der foreligger konkrete årsager, som kan konstateres ved ansættelsen, kan tidsbegrænset ansættelse ske. Ved tidsbegrænset ansættelse forstås i denne aftale en ansættelse, hvor tidspunktet for ansættelsens ophør fastsættes på ansættelsestidspunktet. Ansættelse finder normalt sted uden tidsbegrænsning. Tidsbegrænset ansættelse kan eksempelvis benyttes ved 1. vikariater for ansatte med hel eller delvis tjenestefrihed i et bestemt tidsrum (barselsorlov, uddannelsesorlov eller lignende), 2. vikariater ved sygdom, 3. varetagelse af en bestemt arbejdsopgave af begrænset varighed Den usikkerhed, der altid vil være om, hvor mange elever der vil blive tilmeldt undervisningen, kan ikke i sig selv begrunde en tidsbegrænset ansættelse. Ansættelsen forudsættes at være af mindst 3 måneders varighed. Endvidere kan tidsbegrænset ansættelse ske ved overgang fra timeløn til månedsløn, jf. 33, stk. 2. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 7

8 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Den eneste forskel på tidsbegrænset og varig ansættelse er selve tidsbegrænsningen, som fremgår af ophørsdatoen i ansættelsesbrevet. Tidsbegrænset ansættelse kan kun gentages, hvis der foreligger objektive begrundelser, som beskrevet i 2, stk. 2. Varig ansættelse kan ikke afløses af en tidsbegrænset beskæftigelse, selv om ansættelsesforholdet skyldes vikararbejde eller lignende. Tidsbegrænset ansættelse tæller med i opsigelsesancienniteten. Stk. 3 (F 2)Ved annoncering skal fællesoverenskomsten og den relevante organisationsaftale oplyses. Ved annoncering benyttes som minimum flg. formulering: Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Undladelse må påregnes at udløse en bod på kr. Der er ikke pligt til at annoncere ledige stillinger. 3. Deltidsbeskæftigelse Til deltidsbeskæftigede ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid med undtagelse af eventuelle tillæg, der ydes uafhængigt af arbejdstiden. Tillæg i henhold til bilag 1, pkt. 6 (tillæg til souschefer på frie grundskoler), ydes uafhængigt af arbejdstiden. Tillæg i henhold til 22 om ulempegodtgørelse (til lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger) ydes med halvdelen til ansatte med under halvdelen af fuld tjenestetid, jf. 22, stk. 3. Stk. 2. Fuldtidsbeskæftigede kan opnå nedsættelse af arbejdstiden efter ansøgning, hvis tjenesten tillader det. Nedsættelsen kan enten være tidsbegrænset for et eller to skoleår eller gives indtil videre. Efter en tidsbegrænset nedsættelse har den ansatte ret til at vende tilbage til en fuldtidsbeskæftigelse. Stk. 3. Deltidsansatte har fortrinsret til ledige timer ved skolen, såfremt ansættelsen ønskes ændret til en højere arbejdstid eller fuld tid. Det er en betingelse for fortrinsretten til ledige timer, at den deltidsbeskæftigede, der ønsker højere arbejdstid/fuld tid, efter skolens vurdering er kvalificeret til at varetage de ledige timer. Side 8 Ansættelsesvilkår ved friskoler

9 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere De forskellige konsekvenser af tidsbegrænset eller varig ( indtil videre ) nedsættelse af arbejdstiden gør skriftlig ansøgning og skriftlig bevilling nødvendig. Ved tidsbegrænset nedsættelse har læreren ret til at vende tilbage til den aftalte beskæftigelsesgrad, når den aftalte periode på ét eller to år er gået. Hvis nedsat arbejdstid er aftalt indtil videre, har læreren fortrinsret til ledige timer, men hvis skolen ikke har ledige timer, vil nedsættelsen fortsætte. Når skolen vurderer, om en deltidsbeskæftiget er kvalificeret til at varetage ledige timer, skal skolen overveje mulige omlægninger af de øvrige læreres arbejdsplaner. Hvis skolen ved omlægning kan dække ledige timer kvalificeret og derved frigøre timer til en deltidsansat, vil den normalt være forpligtet hertil. Kapitel 2. Løn mv. 4. Løn til lærere og børnehaveklasseledere (1. april marts 2009) Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. 5. Overgangsbestemmelserne for lærere og børnehaveklasseledere, der overgik til basislønsystemet pr. 1. august 2000 og pr. 1. august 2004, gælder fortsat og fremgår af bilag 3 a. Stk. 2. Basislønnen for lærere og børnehaveklasseledere afhænger af ancienniteten. Lærere: Basis- Ancien- Basisløn kr. løntrin nitet 1 0 år Grundbeløb pr. 1. okt år år Børnehaveklasseledere ved frie grundskoler: Basis- Ancien- Basisløn kr. løntrin nitet 1 0 år år år Grundbeløb pr. 1. okt Stk. 3. Hertil ydes følgende uregulerede ikke-pensionsgivende tillæg efter samme kriterier som stedtillæg til ansatte i stedtillægsområde III-VI: Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 9

10 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Lærere: III IV V VI Basisløntrin kr. kr. kr. kr Børnehaveklasseledere: III IV V VI Basisløntrin kr. kr. kr. kr Grundbeløb pr. 1. okt Friskolernes Kontor udsender løbende nye løntabeller med aktuelle tal. De oplyste lønbeløb i overenskomsten er angivet i grundbeløb pr. 1. okt a. Løn til lærere og børnehaveklasseledere (1. april marts 2011) Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf a er midlertidigt, og OK 2008 tillæggene og garantilønnen bortfalder pr. 31. marts Stk. 2. Basislønnen for lærere og børnehaveklasseledere afhænger af ancienniteten. Lærere: Basis- Ancien- Basisløn kr. løntrin nitet 1 0 år år Grundbeløb pr. 1. okt år Garantiløn Garantiløn kr. teknisk trin 4 12 år Børnehaveklasseledere ved frie grundskoler: Basis- Ancien- Basisløn kr. løntrin nitet 1 0 år år Grundbeløb pr. 1. okt Side 10 Ansættelsesvilkår ved friskoler

11 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere 3 8 år Garantiløn Garantiløn kr. teknisk trin 4 12 år Grundbeløb pr. 1. okt Stk. 3. Hertil ydes følgende uregulerede ikke-pensionsgivende tillæg efter samme kriterier som stedtillæg til ansatte i stedtillægsområde III-VI: Lærere: III IV V VI Basisløntrin kr. kr. kr. kr Garantiløn teknisk trin Børnehaveklasseledere: III IV V VI Basisløntrin kr. kr. kr. kr Garantiløn teknisk trin Stk. 4. Til lærere og børnehaveklasseledere, der indplaceres på basisløntrin 1-3, og som har mindre end 12 års anciennitet, ydes med virkning fra 1. april 2009 et midlertidigt ikke-pensionsgivende OK 2008 tillæg på: Basisløntrin Kr Grundbeløb pr. 1. okt Stk. 5. Garantilønnen (teknisk trin 4) udgør den mindste samlede faste pensionsgivende løn for ansatte, der har 12 års anciennitet og derover. I den samlede løn indgår løn efter stk. 2, lokalt aftalte tidsubegrænsede kvalifikationstillæg, herunder udligningstillæg og lokalt aftalte tidsubegrænsede funktionstillæg, der ydes til bestemte løntrin eller generelt for lærere. Midlertidige tillæg, herunder øvrige funktionstillæg, der er knyttet til varetagelse af særlige funktioner, der varetages af enkeltpersoner eller af særlige grupper af medarbejdere, indgår ikke i beregningen. Oppebærer den ansatte efter 12 års anciennitet ikke garantilønnen, ydes et særligt midlertidigt garantitillæg til udligning af forskellen. Tillægget er pensionsgivende. Grundbeløb pr. 1. okt Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 11

12 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Stk. 6. OK 2008 tillæg efter stk. 4 bortfalder ved opnåelse af 12 års anciennitet. Såfremt den ansatte inklusiv midlertidigt garantitillæg efter stk. 5 får en lønnedgang, ydes et midlertidigt pensionsgivende OK 2008 tillæg til udligning af forskellen. Stk. 7. Allerede ansatte, der pr 1. april 2009 har 12 års anciennitet og derover er med virkning fra dette tidspunkt mindst sikret en samlet lønfremgang på kr. årligt ekskl. pensionsbidrag. Er lønfremgangen, beregnet efter stk. 5, pr. 1. april 2009 mindre end kr. årligt ekskl. pensionsbidrag, ydes forskellen som et særligt midlertidigt ikkepensionsgivende OK 2008 tillæg. 5. Tillæg Der er mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation aftalt kvalifikationsog funktionstillæg, jf. bilag 1. Stk. 2. Der kan endvidere lokalt aftales funktionstillæg for varetagelse af særlige funktioner. Stk. 3. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg for kvalifikationer mv. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse. Stk. 4. Tillæg efter stk. 2 og 3 kan aftales som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag. Med hensyn til den lokale tillægsdannelse henvises til bilag 2. Stk. 5. (F 5 stk. 1) Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået. Resultatlønsbestemmelsen giver samme grundlag for at etablere resultatløn for ansatte på gamle lønsystemer som for ansatte på nye lønsystemer. Resultatløn er forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg bliver tildelt og udmøntet på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og kvalitative) resultatmål. Ledelsen og vedkommende organisation/tillidsrepræsentant indgår aftaler om resultatløn. Resultatløn udmøntes som engangsvederlag. Resultatløn er et frivilligt supplement til det almindelige lønsystem. Side 12 Ansættelsesvilkår ved friskoler

13 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere 6. Lønanciennitet Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på basislønskalaens 1. trin, medmindre der tillægges lønanciennitet efter nedenstående bestemmelser. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder. Oprykning til næste trin i basislønskalaen sker efter opnåelse af den anciennitet, der er angivet i 4, stk. 2 og i i 4 a, stk. 2. Stk. 2. Ved ansættelse i stillinger som lærer medregnes beskæftigelse med undervisning og/eller ledelse i folkeskolen og ved offentligt godkendte eller tilskudsberettigede skoler og eksamenskurser i lønancienniteten. Beskæftigelse som børnehaveklasseleder medregnes i lønancienniteten som lærer, hvis den pågældende samtidig har været ansat som lærer. Stk. 3. (udeladt) Stk. 4. Ved ansættelse i stillinger som børnehaveklasseleder medregnes undervisningsvirksomhed ved børnehaveklasser i folkeskolen, ved offentligt godkendte eller tilskudsberettigede skoler og pædagogisk virksomhed ved offentligt anerkendte institutioner i lønancienniteten. Stk. 5. Der optjenes fuld lønanciennitet for beskæftigelse på 15/37 eller derover. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15/37 optjenes lønanciennitet forholdsmæssigt. Deltidsansattes optjening af lønanciennitet sker på grundlag af den beskæftigelsesgrad, der ligger til grund for udbetaling af månedslønnen. Ved merbeskæftigelse af fastere karakter foretages en ændring af lærerens/børnehaveklasselederens beskæftigelsesgrad (evt. tidsbegrænset). Stk. 6. Hvis en ansat i en periode har (haft) mere end en deltidsansættelse, kan ansættelserne sammenlægges til brug for beregning af lønanciennitet i henhold til stk. 5. Det påhviler den ansatte at dokumentere de deltidsansættelser, der ønskes sammenlagt til brug ved beregning af lønancienniteten. Stk. 7. Har en ansat flere samtidige deltidsansættelser ved samme skole efter denne organisationsaftale, anses disse som én ansættelse ved opgørelse af beskæftigelsesgraden i henhold til stk. 5. Stk. 8. I ganske særlige tilfælde kan lønancienniteten forhøjes ved ansættelsen, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i lønancienniteten i henhold til stk. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 13

14 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere 2 og 3. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor. Stk. 9. Kun beskæftigelse af 1 måneds varighed eller derover medregnes ved fastsættelse af lønancienniteten. 7. Løn til ledere Ledere ved frie grundskoler, private gymnasiers grundskoleafdelinger samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler, der ansættes i egentlige lederstillinger, aflønnes efter et decentralt intervallønsystem, jf. 9 og 10. Hvert interval angiver henholdsvis den minimale og maksimale løn, der kan aftales. Lønsystemet er et intervallønsystem med flere intervaller, der er afhængig af skolestørrelse og for frie grundskoler endvidere af antallet af kostelever. Intervallet angiver rammerne for, hvilken løn der kan aftales for en leder. Der kan ved lønfastsættelsen aftales midlertidige tillæg inden for intervallet, der er knyttet til særlige funktioner og opgaver. Udover intervallønnen kan der lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats. Aftale om engangsvederlag indgås efter de i 11 beskrevne retningslinier. Der kan som hidtil ydes resultatløn i form af tillæg, jf. bilag 2 og 5 stk. 5. Formålet med lønsystemet er at skabe sammenhæng mellem stillingens aflønning og det konkrete stillingsindhold, kravene til stillingsindehaveren samt stillingsindehaverens kvalifikationer. Endvidere giver systemet lokal fleksibilitet i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af ledere. Den aftalte løn for en leder kan ændres ved indgåelse af en ny aftale. Der er således mulighed for med passende mellemrum at vurdere, hvorvidt varetagelsen af stillingen er i overensstemmelse med de forudsætninger, der indgik ved lønfastsættelsen, og om der derfor er behov for at justere den enkelte leders aflønning. Der er mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation enighed om, at de i bilag 5 nævnte eksempler på elementer anbefales overvejet i forbindelse med indplacering af lederen inden for de respektive lønintervaller. Kriterierne er ikke udtømmende eller prioriteret. Side 14 Ansættelsesvilkår ved friskoler

15 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Ledere er ikke omfattet af reglerne om særskilt ulempegodtgørelse for tjeneste på ubekvemme tidspunkter. Der kan tages hensyn til eventuelle, særlige ulemper i forbindelse med lønfastsættelsen. Finansministeriet har delegeret kompetencen til at indgå lokale aftaler til Undervisningsministeriet. Det er forudsat, at aftalekompetencen delegeres af Undervisningsministeriet til de enkelte skolers bestyrelser. Lærernes Centralorganisation har tilsvarende delegeret kompetencen til at indgå lokale aftaler til Frie Skolers Lærerforening for så vidt angår frie grundskoler og efterskoler, Danmarks Lærerforening for så vidt angår private gymnasiers grundskoleafdelinger samt Formidlerne for så vidt angår husholdnings- og håndarbejdsskoler. Lønnen skal herefter fastsættes ved aftale mellem skolens bestyrelse og den aftaleberettigede lærerorganisation. Stk. 2. Ud over intervallønnen kan der lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats. 8. Lønintervaller Lønnen til ledere fastsættes til et årligt grundbeløb pr. 1. oktober 1997 afrundet til det nærmeste antal hele hundrede kroner, inden for de grundbeløbsrammer, der fremgår af nedenstående bestemmelser. Intervallønsystemet indeholder flere intervaller for hver skoleform. Skolens størrelse er afgørende for, hvilket interval der finder anvendelse til aflønning af en leder. 9. Ledere ved frie grundskoler Skolestørrelsen ved frie grundskoler opgøres ved det faktiske antal elever pr. 5. september hvert år (jf. Undervisningsministeriets tilskudssystem). Stk. 2. Stillinger som skoleleder ved frie grundskoler: Skoler med Pr. 1/ Pr. 1/ elever og derunder elever elever og derover Grundbeløb pr. 1. okt Antallet af elever opgøres pr. 5. september og danner grundlag for intervallet pr. 1. august samme år. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 15

16 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Ledere, der blev henført til et lavere løninterval ved omlægningen af lønintervallerne pr. 1. august 2003, bevarer den hidtidige løn som en personlig ordning. Eventuelle fremtidige lønændringer kan dog kun aftales inden for det interval, som lederen er henført til. Stk. 3. Til stillinger som skoleledere ved skoler med kostafdeling forhøjes de i stk. 2 nævnte intervallers bund og top med følgende beløb: Skoler med Intervallets bund Intervallets top Under 25 kostelever kostelever og derover, men under 60 kostelever 60 kostelever og derover Grundbeløb pr. 1. okt Stk. 4. Stillinger som afdelingsinspektør ved private gymnasiers grundskoleafdelinger: Pr. 1/ Pr. 1/ Stk. 5. Stillinger som viceskoleinspektør/viceforstander og viceafdelingsinspektør ved private gymnasiers grundskoleafdeling: Skoler med Pr. 1/ Pr. 1/ Under 350 elever elever og derover Grundbeløb pr. 1. okt Antallet af elever opgøres pr. 5. september og danner grundlag for intervallet pr. 1. august samme år. Ledere, der blev henført til et lavere løninterval ved omlægningen af lønintervallerne pr. 1. august 2003, bevarer den hidtidige løn som en personlig ordning. Eventuelle fremtidige lønændringer kan dog kun aftales inden for det interval, som lederen er henført til. Stk. 6. Stillinger som afdelingsleder: Pr. 1/ Pr. 1/ Grundbeløb pr. 1. okt Stk.7. Stillinger som afdelingsledere ved en kostskoles boafdeling: Pr. 1/ Pr. 1/ Grundbeløb pr. 1. okt Side 16 Ansættelsesvilkår ved friskoler

17 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Stk. 8. Til afdelingsledere, der varetager funktion som souschef, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på kr. i årligt grundbeløb. Souscheftillægget er pensionsgivende både for ledere med forsikringspensionsordning og for ledere med tjenestemandspensionsordning. 10. Ledere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler... udeladt Indplacering og lønfastsættelse Aftale om aflønning indgås på grundlag af en forhandling mellem skolens bestyrelse og den enkelte ansatte, som kan vælge under forhandlingen at lade sig bistå af den forhandlingsberettigede organisation. Ledere, der ved indplaceringen i intervallønsystemet pr. 1. oktober 1997 havde en højere løn end intervallets top, og som efter de hidtidige bestemmelser fik et personligt tillæg til udligning af forskellen mellem intervallets top og den hidtidige faste løn, kan fortsat opretholde dette tillæg på de hidtidige betingelser. Stk. 2. Resultatet af forhandlingen indsendes til den forhandlingsberettigede organisations godkendelse. Stk. 3. Hvis resultatet af forhandlingen ikke kan godkendes, kan organisationen (med mindre der er aftalt en længere frist) inden for 3 uger (juli måned fraregnet) fra modtagelsen af resultatet af forhandlingen kræve optaget forhandling med skolens bestyrelse. Såfremt sådant krav ikke er fremsat inden fristens udløb, anses forhandlingsresultatet for godkendt af organisationen. Stk. 4. Såfremt den ansatte ikke ønsker selv at forhandle aflønning med skolens bestyrelse, føres forhandlingen med henblik på indgåelse af aftale herom direkte mellem ansættelsesmyndigheden og den forhandlingsberettigede organisation. Stk. 5. I forbindelse med nybesættelse af en stilling skal stillingsopslaget angive lønintervallets bund og top, ligesom skolerne kan angive deres udspil til lønniveau. Stk. 6. Spørgsmål om aflønning skal så vidt muligt afklares inden lederens tiltræden. Hvis dette ikke er muligt, kan der i indtil 3 måneder ydes løn efter skolens løntilbud ved ansættelsen. Er der herefter ikke opnået enighed om en aftale, udgør lønnen intervallets bund. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 17

18 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Stk. 7. For nyetablerede skoler fastsættes lønnen i det interval, der finder anvendelse i henhold til antal (års)elever på etableringstidspunktet. 12. Skift mellem intervaller Skift fra et lavere interval til et højere interval, jf. 9 og 10, som følge af højere (års) elevtal sker, når skolen i 2 skoleår i træk har haft et højere (års)elevtal, som mindst svarer til antallet af (års)elevtal i det højere interval. Stk. 2. Ved fald i (års)elevtal (med deraf følgende nedrykning til et lavere interval) bevarer lederen sin hidtidige aflønning som en personlig ordning, såfremt lønnen overstiger maksimumsgrænsen i det lavere interval. Såfremt en skole et enkelt år har et lavere (års)elevtal, der resulterer i nedrykning til et lavere interval, og det følgende år igen opnår et (års)elevtal, der svarer til det højere interval, ses bort fra 2-årsreglen i 12, stk Funktion som souschef ved en fri grundskole En ansats varetagelse af en funktion som souschef ved en fri grundskole mv., hvortil der ydes tillæg i henhold til bilag 1, stk. 6, eller i henhold til 9, stk. 8, eller 10, stk. 6, kan opsiges med 3 måneders varsel, hvorefter tillægget bortfalder. Om opsigelse af tillæg i øvrigt henvises til Funktion i højere stilling Hvis skolens ledelse beslutter, at en ansat midlertidigt skal fungere i en højere stilling, ydes funktionsvederlag efter de for tjenestemænd gældende regler. Reglerne fremgår af Finansministeriets cirkulære nr af 13/09/2005. Forskellen mellem den hidtidige løn og lønnen i den højere stilling ydes som funktionsvederlag. Dette vederlag/tillæg er ikke pensionsgivende. Stk. 2. Ved funktion i en højere stilling, som er omfattet af bestemmelserne om intervalløn, jf. 7-12, beregnes funktionsvederlaget i forhold til den løn, der konkret aftales for den pågældende efter bestemmelserne om intervalløn. Der forudsættes enighed med den ansatte om et lønforslag, der sendes til vedkommende forhandlingsberettigede organisation, jf. 11, stk. 1. Opnås der ikke enighed med vedkommende organisation, er den ansatte dog forpligtet til midlertidigt at fungere i den pågældende stilling i funktionsperioden, dog maksimalt 6 måneder. Funktionsvederlaget beregnes i så tilfælde i forhold til det lønforslag, der er fremsendt til organisationen. Side 18 Ansættelsesvilkår ved friskoler

19 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, kan en ansat i indtil 3 måneder pålægges at fungere i en højere stilling, der er omfattet af bestemmelserne om intervalløn, jf. 7-12, med et funktionsvederlag, der beregnes som forskellen mellem den pågældendes egen løn og intervallets bund. Det er forudsat, at funktion i højere stilling ikke medfører lønnedgang. 15. Funktion som børnehaveklasseleder ved frie grundskoler Efter aftale med den pågældende kan en lærer midlertidigt fungere som børnehaveklasseleder. Stk. 2. Ved en lærers funktion som børnehaveklasseleder aflønnes den pågældende som lærer og optjener herunder lønanciennitet som lærer. Funktionen som børnehaveklasseleder ved frie grundskoler kan maksimalt udgøre 25 pct. af arbejdstiden over 4 år. 16. Lønregulering Følgende løndele reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftaleog overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning: a) Basislønnen efter 4 og basislønnen og garantilønnen efter 4 a, stk. 2. b) Centralt aftalte kvalifikationstillæg og funktionstillæg efter 5, stk. 1 og tillæg efter 4 a. stk. 4, 5, 6 og 7. c) Lokalt aftalte funktionstillæg efter 5, stk. 2 d) Eventuelt personligt tillæg efter overgangsordningerne til basislønsystemet e) Løn og tillæg efter 8-12 (løn til ledere). Stk. 2. Tilsvarende gælder for lokalt aftalte kvalifikationstillæg efter 5, stk. 3, medmindre andet aftales. Procentreguleringen er fx pr. 1. april 2009 på 28,8628. Det betyder, at grundbeløbene pr. 1. oktober 1997 tillægges 28,8628% eller med andre ord ganges med 1, Pension (Ansatte med en forsikringsordning) Skolen betaler pensionsbidrag til Lærernes Pension for ansatte, bortset fra ansatte der som personlig ordning har pensionsdækning i en statsgaranteret pensionskasse, eller anden lignende statslig tjenestemandspensionsordning. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 19

20 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Skolen afholder den samlede udgift til pensionsbidrag, hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag. Pensionsbidraget beregnes direkte af basislønnen, inkl. eventuelle pensionsgivende tillæg. I forbindelse med overgang til basislønsystemet beregnes pensionsbidraget af basislønnen og evt. personligt tillæg, jf. overgangsbestemmelserne. Ledere, lærere og børnehaveklasseledere, som pr var ansat med tjenestemandspensionsret (medlem af Efterlønskassen eller Pensionskassen af 1925 (P25) eller anden ordning) bevarer denne ret som personlig ordning. Nyansættelse efter 1. august 1995 af personer, som er tjenestemænd i folkeskolen, folkekirken eller staten, vil kunne ske med samme personlige ordning, ligesom lærere i friskoler mv. vil kunne bevare medlemsskab i Efterlønskassen mv. ved kommunal ansættelse, idet ansættelseskommunen skal betale pensionstilsvaret, som er på 15% af den pensionsgivende løn. Medlemmer af Efterlønskassen og P25, der afskediges fra en stilling ved en friskole eller som går på en af de lovfæstede orlovsordninger kan bevare passivt hvilende medlemsskab i op til to år ved ansøgning til pensionskassen. Skolen indbetaler normal pension i orlovsperioder uden løn, bortset fra orlov til private formål. Alle lærere, som ansættes efter 1. august 1995 uden tjenestemandspensionsret, skal have pensionsordning i Lærernes Pension A/S. Lærere med tjenestemandspensionsret kan vælge at overgå til Lærernes Pension, men valget er bindende, idet retten til tjenestemandspension ikke kan opnås igen ved ansættelse i friskoler og private grundskoler. Der optjenes også pensionsret ved ansættelse i tidsbegrænset stilling, og for alle uden personlig ordning skal skolen indbetale pensionsbidrag til Lærernes Pension. Reglerne for pension til ansatte, der har bevaret ret til pension i en statsgaranteret pensions kasse (Efterlønskassen eller P25) ses i Bilag 3 og 4. Stk. 2. Pensionsbidraget udgør 17,3 pct. af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Pensionsbidraget beregnes af følgende pensionsgivende løndele: a) Lønnen på det pågældende basisløntrin/garantiløntrin, jf. 4 b) Varige tillæg efter 5, stk. 2 og 3 (herunder personligt tillæg efter overgangsordnin- gerne til basislønsystemet) c) Midlertidige tillæg efter 5, stk. 2 og 3 d) Intervalløn efter 9 og 10 e) Tillæg efter bilag 1 i det omfang det fremgår heraf. Side 20 Ansættelsesvilkår ved friskoler

21 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Midlertidige ikke-pensionsgivende tillæg, der er aftalt før 1. april 2002, er fortsat ikkepensionsgivende, medmindre andet aftales. Stk. 3. Herudover kan det lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag af engangsvederlag fastsat efter 5, stk. 4, og 7, stk. 2, og resultatløn. Stk. 4. Skolen indbetaler pensionsbidraget til Lærernes Pension. Vedtægter og regulativer for pensionsordningen samt ændringer heri skal godkendes af overenskomstens parter. Stk. 5. Fællesoverenskomstens 7, stk. 3, finder anvendelse for ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse. (F 7 stk. 3) Der indbetales pensionsbidrag for ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse når ansættelsen har varet 6 måneder, og organisationsaftalens henholdsvis pensionsordningens eventuelle betingelser i øvrigt er opfyldt. Pensionsbidraget indbetales med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen eller fra det senere tidspunkt, hvor eventuelle betingelser med hensyn til alder og ansættelse i det offentlige er opfyldt. (F 7 stk. 4)Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den ansattes arbejdstidsnorm, men inden for den fuldtidsnorm, der måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale. Senest ved slutningen af skoleåret opgøres den endelige beskæftigelsesgrad for deltidsansatte. De således opgjorte antal merarbejdstimer udbetales incl. evt. ekstra uv.tillæg, og pensionen heraf indbetales. (F 7 stk. 5)Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen. Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse. (F 7 stk. 6)Til ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomstens gældende pensionsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt på en pensionsordning. Pensionsbidraget kan endvidere anvendes til køb af frihed. Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbidraget ikke ønskes udbetalt som løn, men i stedet ønskes indbetalt til en efter den ansattes eget ønske anvist pensionsordning eller til køb af frihed. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning eller anvendt til køb af frihed, retter den ansatte på ny henvendelse til ansættelsesmyndigheden. Ved udbetaling som løn gælder følgende: a) Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet b) Beløbet er ikke pensionsgivende c) Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 21

22 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere For så vidt angår betaling og andre vilkår for køb af frihed gælder samme regler som for seniordage. Friskolernes lærere optjener i perioden 1. jan til 31. dec ret til seniorbonus på 2,9% af den samlede faste årsløn fra det fyldte 62. år. Efter bestemte regler kan seniorbonus helt eller delvist konverteres til seniordage eller ekstraordinært pensionsbidrag. Der henvises til statens aftale om senior- og fratrædelsesordninger og Personalestyrelsens vejledning om seniorbonus mv. Hvis den ansatte ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, kan det ske til en pensionsordning efter den ansattes eget valg. Der er ikke krav om, at pensionsordningen skal opfylde bestemmelserne i Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), (Perst. nr ). Opmærksomheden henledes på, at ikke alle pensionsordninger optager medlemmer eller modtager pensionsbidrag fra medlemmer, der er fyldt 70 år. 18. Pension (Ansatte med tjenestemandslignende pensionsordning) Vilkårene for ansatte med tjenestemandslignende pensionsordning er aftalt i protokollat til denne aftale, jf. bilag 3 og 4. De lærere og bhkl.ledere, som har bevaret den personlige ret til optjening af tjenestemandspension, indplaceres af Efterlønskassen i et skyggeforløb med hidtidig pensionsoptjening. Der er to forskellige skyggeforløb for de personer, der blev omklassificerede i henholdsvis 2000 og Skolen betaler 15% pensionstilsvar efter det beregnede skyggeskalatrin. 19. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag samt gruppeliv (F 6 stk. 1) Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag sker månedsvis bagud. Ansatte, der umiddelbart forud for ansættelse efter organisationsaftalen har været forudlønnet, bevarer retten til forudløn. Udbetaling af løn finder sted på månedens sidste bankdag. Side 22 Ansættelsesvilkår ved friskoler

23 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Forudlønnede pr. 31. juli 1995 bevarer denne ret som en personlig ordning. Ved direkte overgang til anden stilling som underviser bevares retten normalt. En skole har derimod ikke hjemmel til at forudlønne nyansatte lærere mv., medmindre disse umiddelbart kommer fra en anden stilling, hvor de har været forudlønnet (umiddelbart = max 2 mdr.) Stk. 2. Skolen indbetaler det samlede pensionsbidrag til pensionsordningen i tilknytning til lønudbetalingen. Stk. 3. (F 6 stk. 2) Månedslønnede følger de til enhver tid gældende regler om tjenestemænds lønfradrag/lønberegning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd. De nævnte beregningsfaktorer i aftalens afsnit I, pkt. 2.a) udgør dog nu henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag. Fradrag i lønnen sker, hvis den ansatte fx holder ferie, uden at der er optjent hel eller delvis ret til løn under ferie. Fradrag sker generelt ved bevilget frihed i forbindelse med begivenheder, der ikke hjemler ret til frihed med løn, fx deltagelse ved en kusines bryllup. Fradraget pr. dag jf. 19 stk. 3 udgør 4,62% af samtlige fast påregnelige månedsløndele, herunder pension. Stk. 4. (F 8) Ansættelsesmyndigheden betaler præmie for de ansatte til gruppelivsforsikringen for statsansatte i Forenede Gruppeliv (aftale nr ). Finansministeriet udsender cirkulære om den til enhver tid gældende ordning for gruppelivsforsikring og kritisk sygdom. Aktuel forsikringsoversigt med oplysninger om præmie, forsikringssummer og begunstigelse m.v. findes på Forenede Gruppelivs hjemmeside under aftale nr /3 af pensionsindbetalingen regnes som egetbidrag, som fradrages i lønnen. Teknisk set gives derfor et beløb af samme størrelse som egetbidraget som tillæg til lønnen (pensionstillæg). Af dette tillæg skal der ikke svares 1,5% i særlig feriegodtgørelse, dvs. at tillægget ikke er ferieberettiget. Ved fratræden indgår pensionstillægget dog i beregningsgrundlaget for feriepenge og for betaling vedr. særlige feriedage. 20. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv. Lokale aftaler forhandles og indgås mellem den lokale ledelse og den pågældende tillidsrepræsentant (efter bemyndigelse fra organisationen). Er der ikke en valgt tillidsrepræsentant, indgås aftale mellem skolen og organisationen (Formidlerne, Frie Skolers Lærerforening eller Danmarks Lærerforenings lokale kreds). Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 23

24 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Et væsentligt element i det nye og decentralt orienterede lønsystem er, at principperne for den lokale lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er derfor en forudsætning, at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau. På denne baggrund delegerer aftalens parter kompetencen efter følgende retningslinier: Finansministeriet bemyndiger Undervisningsministeriet til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter endvidere, at Undervisningsministeriet videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen ved den pågældende skole, kan indgås af den lokale ledelse. Lærernes Centralorganisation videredelegerer tilsvarende sin kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen ved den pågældende skole, kan indgås af den lokale tillidsrepræsentant. Det er således forudsat, at aftaler om tillæg til lærere og børnehaveklasseledere indgås mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten (efter bemyndigelse) fra henholdsvis Frie Skolers Lærerforening (FSL) vedr. frie grundskoler og efterskoler, Danmarks Lærerforening (DLF) vedr. private gymnasiers grundskoleafdelinger og Formidlerne vedr. husholdnings- og håndarbejdsskoler. Hvis der på en skole ikke er valgt en tillidsrepræsentant for FSL, DLF eller Formidlerne, indgås aftale med den pågældende lærerforening. Den lokale ledelse og tillidsrepræsentanterne kan i forbindelse med de lokale forhandlinger lade sig bistå af repræsentanter fra ministeriet mv., henholdsvis (central)organisationen. Det er parternes overordnede hensigt, at forhandlingerne skal finde sted og aftalerne indgås på parallelle niveauer. Parterne er således enige om, at aftaler bør indgås mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant. Som forsøgsordning for frie grundskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler kan forhandlinger, som ellers ville blive videreført med deltagelse af repræsentanter for Undervisningsministeriet og den pågældende organisation, jf. 20, stk. 3, i stedet for blive gennemført med deltagelse af repræsentanter for de respektive skoleforeninger, henholdsvis (lærer)organisationer. Det forudsætter skolens accept, samt at skoleforeningen og (lærer)organisationen har indgået skriftlig aftale om en sådan forsøgsordning, jf. 20, stk. 3a. Herudover kan der mellem de pågældende parter indgås aftale om supplerende resultatbaserede lønordninger, hvorefter der udbetales resultatløn i det omfang en række på forhånd definerede kvalitative og/eller kvantitative mål bliver opfyldt. Side 24 Ansættelsesvilkår ved friskoler

25 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Stk. 2. Der gennemføres på den enkelte skole en årlig lønforhandling mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten. Lønforhandlingen gennemføres senest i oktober måned, medmindre andet aftales lokalt. Der udfærdiges referat af forhandlingen, såfremt en af parterne anmoder herom. Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Lønændringer kan i øvrigt aftales løbende, hvis parterne er enige herom. Det er ved OK08 som noget nyt indført en bestemmelse om en årlig lønforhandling senest i oktober. De forhandlende parter kan kræve et forhandlingsreferat udfærdiget. Dette kan fx få betydning ved en lønmægling. For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret. Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale. Dette kan f.eks. være oplysninger om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet. Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten. Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan evt. indgå som et element i lønpolitikken. Stk. 3. Kan der ved en lokal forhandling ikke opnås enighed, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter for Undervisningsministeriet og den pågældende organisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales. Stk. 3a. Forhandlingen efter stk. 3 kan med den pågældendes skoles accept i stedet gennemføres med deltagelse af repræsentanter for de respektive skoleforeninger på de frie grundskolers område og for husholdnings- og håndarbejdsskoler, henholdsvis den pågældende (lærer)organisation. Det forudsættes, at skoleforeningen og (lærer)organisationen er enige om at bistå de lokale parter og har indgået en skriftlig aftale om et sådan samarbejde. Bestemmelsen er en forsøgsordning, der løber til aftaleperiodens udløb. Forsøgsordningen kan bringes til ophør i aftaleperioden af hver af aftaleparterne. Aftalen mellem Dansk Friskoleforening og FSL om lønmægling findes på Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 25

26 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Stk. 4. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen efter stk. 3 eller stk. 3a, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales. Stk. 5. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres. Stk. 6. Brud på og fortolkning af lokale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler. Stk. 7. Lokale aftaler om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn kan opsiges i overensstemmelse med reglerne i den enkelte aftale, eller kan ændres ved enighed mellem aftalens parter. Ved opsigelse af en lokal aftale om kvalifikationstillæg bevarer den enkelte ansatte tillægget som en personlig ordning, medmindre andet aftales. Ved opsigelse af en lokal aftale om funktionstillæg gives der skriftlig meddelelse til den enkelte ansatte om aftalens opsigelse samt om, at tillægget bortfalder med et varsel svarende til den enkeltes individuelle opsigelsesvarsel, medmindre andet aftales. Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet, f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættelsesforholdet. Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen. Kapitel 3. Arbejdstid 21. Arbejdstid og konvertering af over-/merarbejde til omsorgsdage Ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler er omfattet af særskilte protokollater om arbejdstid mv. Arbejdstidsreglerne for frie grundskoler er udgivet af Dansk Friskoleforening i et særskilt kommenteret hæfte ( Det gule hæfte ). Side 26 Ansættelsesvilkår ved friskoler

27 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Til overenskomsten er knyttet et særligt protokollat om de fravigelser fra 50 og 51 i lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 om arbejdsmiljø og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 22 maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv., der gælder for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved de frie grundskoler, bortset fra skoler med kostafdeling. Stk. 2. (F 10 stk. 1-5) Konvertering af over- /merarbejde til omsorgsdage Hvis over-/merarbejde ikke har kunnet afvikles inden for de afspadseringsfrister, der måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale eller ved lokal aftale, kan den ansatte i stedet for over-/merarbejdsbetaling vælge at få den ikke-afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage/-timer. Adgangen til at konvertere over-/merarbejde gælder også for ansatte, der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen. Konvertering til omsorgsdage kan foretages allerede på det tidspunkt, hvor man med sikkerhed kan konstatere, at det ikke vil være muligt at afvikle over- og merarbejdet ved afspadsering. Se i øvrigt Undervisningsministeriets skrivelse af 28. april 2003 om administration af omsorgsdage. Stk. 3. Tilsvarende gælder for eventuel opsparet frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter, som ikke er blevet afholdt inden afspadseringsfristens udløb. Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden registrerer sådanne omsorgsdage/-timer sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. Finansministeriets og centralorganisationernes aftale om barsel, adoption og omsorgsdage. Den ansatte afvikler omsorgsdagene/-timerne i overensstemmelse med reglerne i nævnte aftale. Stk. 5. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelserne i stk. 2 og 3 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med over-/merarbejdsbetaling. Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum for antallet af over-/ merarbejdstimer, som den enkelte ansatte kan konvertere til omsorgsdage/-timer. Den enkelte ansatte skal dog som minimum kunne konvertere et timetal svarende til 10 omsorgsdage i hvert kalenderår. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum for den til enhver tid værende opsparing af omsorgsdage. Dette maksimum kan dog ikke være mindre end 10 dage. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 27

28 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere 22. Ulempegodtgørelse og arbejdstidsbestemte tillæg ved frie grundskoler mv. Til lærere og børnehaveklasseledere ansat ved de frie grundskoler og de private gymnasieskolers grundskoleafdelinger ydes et tillæg som godtgørelse for tjeneste på ubekvemme tidspunkter i forbindelse med: a) Deltagelse i lejrskoler, hytteture og skolerejser. b) Møder i det rådgivende organ. c) Medvirken til prøver/eksamen. d) Lokalt aftalte akkorder, herunder den del af arbejdsopgaven, der som aftalt skal udføres på skolen, f.eks. i forbindelse med træffetid. Dog kan der i forbindelse med indgåelse af lokalaftale om akkord bestemmes, at der ydes ulempegodtgørelse efter de for statens tjenestemænd gældende regler, såfremt det skønnes, at ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed kan forventes at være omfattet af det faste ulempetillæg. Bestemmelsen gælder kun for lærere og børnehaveklasseledere ved de frie grundskoler og de private gymnasiers grundskoleafdelinger. Øvrige regler om arbejdstidsbestemte tillæg findes i arbejdstidsprotokollatet for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler med tilhørende bemærkninger. Der henvises endvidere til fællesoverenskomstens bestemmelser. Stk. 2. Tillægget ydes i stedet for arbejdstidsbestemte tillæg i de i stk. 1 nævnte tilfælde, jf. dog stk. 1, punkt d. Stk. 3. Tillægget udgør 540 kr. årligt. For ansatte med under halvdelen af fuld tjenestetid ydes tillægget med halvdelen af beløbet. Stk. 4. Tillægget, der ikke indgår ved beregning af overtimebetaling, udbetales månedligt bagud med 1/12. Ved fravær på grund af sygdom mv. udbetales tillægget i indtil 3 måneder og bortfalder fra den 1. i den måned, der indtræder efter udløbet af 3-måneders perioden. Stk. 5. (F 11 stk. 1) De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om natpenge mv., jf. dog stk De fleste skoler har indgået lokalaftale om fast godtgørelse til afløsning af bl.a. arbejdstidsbestemte tillæg. Side 28 Ansættelsesvilkår ved friskoler

29 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Stk. 6. (F 11 stk. 3) Natpenge mv. kan ikke ydes samtidig med overarbejdsbetaling/ afspadsering på områder, hvor overarbejdstillægget udgør mere end 50 pct. for nogle eller alle overarbejdstimer. Stk. 7. (F 11 stk. 4) På områder, hvor der efter organisationsaftalen er mulighed for at optjene betalt frihed for arbejde i aften- og nattimerne, kan de lokale parter indgå aftale om, at den optjente frihed udbetales kontant ved optjeningsperiodens udløb, eller at frihedsopsparingen konverteres til et timebaseret procenttillæg til lønnen for arbejde i aften- og nattimerne. Bestemmelsen indebærer, at de lokale parter kan indgå aftale om at konvertere frihedsoptjeningen til kontant godtgørelse enten således, at de opsparende timer altid bliver honoreret ved optjeningsperiodens udløb med et beløb svarende til timeantallet gange timelønnen på udbetalingstidspunktet, eller således, at der løbende bliver udbetalt et procenttillæg til timelønnen for arbejde i aften- og nattimerne svarende til værdien af den optjente frihed (ved 3 timers opsparing for hver 37 timer eksempelvis et tillæg på 8,1 pct.) Frihedsopsparing finder for friskolelæreres vedkommende udelukkende sted ved arbejde i kostafdelinger. Kapitel 4. Fravær 23. Ferie Hvis ikke skolen inden udgangen af marts måned har fastsat andet, anses ferien for placeret a) i skoleåret 2007/08 med 3 hverdage fra og med den 1. august 2007 samt de 20 hverdage, der ligger umiddelbart forud for den 1. august b) fra og med skoleåret 2008/09 med 5 hverdage fra og med den 1. august ved skoleårets start samt de 20 hverdage, der ligger umiddelbart forud for den 1. august ved skoleårets slutning. Det forudsættes, at normperioden følger skoleåret og starter den 1. august. I de 25 hverdage medregnes ikke lørdage. Bestemmelserne om feriens placering ændrer ikke på ferieaftalens bestemmelser om feriens længde mv. Nyansatte, der ansættes den 1. august (fra 2007 og senere), vil efter overenskomstens hovedregel begynde med at afvikle ikke optjent ferie, som derfor medfører lønfradrag. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 29

30 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere 24. Særlige feriedage Bestemmelserne om særlige feriedage i ferieaftalen er gældende, idet der dog er aftalt følgende fravigelser for ansatte, der er omfattet af arbejdstidsprotokollaterne for henholdsvis lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler: De særlige feriedage indregnes i arbejdstiden som skoletid for det skoleår, der begynder i det pågældende ferieår, jf. bemærkningerne til 2 i protokollaterne om arbejdstid mv. for hhv. lærere og børnehaveklasseledere ansat ved de frie grundskoler og lærere ansat ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. De særlige feriedage indregnes med virkning fra skoleåret 2005/06 i arbejdstiden som skoletid med en værdi af 5,4 timer pr. dag. Skolen og den ansatte kan i stedet for afvikling af de særlige feriedage efter punkt 1 og 2 indgå aftale om, at de særlige feriedage godtgøres kontant ved skoleårets udløb Såfremt det aftales, at de særlige feriedage skal udbetales, følges reglerne herom i ferieaftalen. Ved udbetaling ydes kontant godtgørelse i henhold til ferieaftalen. Godtgørelsen for samtlige fem særlige feriedage udgør 2,5 pct. af den ferieberettigende løn i optjeningsåret. For hver afholdt særlig feriedag nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt. Godtgørelse for særlige feriedage indbetales dog ikke til FerieKonto, men direkte til den ansatte, jf. cirkulærebemærkningerne i ferieaftalen. Der henvises i øvrigt til ferieaftalen (Perst. nr ). Til punkt 3 fra skoleåret 2007/08. Af hensyn til planlægningen af det kommende skoleår indgås aftale om eventuel udbetaling inden 1. maj. I særlige tilfælde kan skolen og den ansatte indgå aftale om udbetaling af særlige feriedage i løbet af skoleåret. Ferieaftalen er optrykt i Det gule hæfte med arbejdstidsreglerne for lærer, ledere og bhkl. ledere. 25. Tjenestefrihed Fællesoverenskomstens bestemmelser om tjenestefrihed gælder. Dog ydes tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finansministeriets BEK nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, kun i det omfang, det ikke strider mod skolens interesser. Side 30 Ansættelsesvilkår ved friskoler

31 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Reglerne om tjenestefrihed til varetagelse af ombud o.l. følger de til enhver tid gældende regler, for tiden Finansministeriets cirkulære af 16. december 1993 (Perst. nr ). Stk. 2. Skolen kan give hel eller delvis tjenestefrihed til varetagelse af organisationsarbejde. Hvis der gives tjenestefrihed hertil, gælder reglerne i Finansministeriets cirkulære af 24. august 1981 om vilkår for tjenestefrihed til organisationsarbejde for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Stk. 3. (F 13 stk. 2) Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser. Der er i stk. 3 tale om orlov til private formål. Stk. 4. (F 13 stk. 3) Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed med hel eller delvis løn og evt. pensionsbidrag til uddannelsesformål efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts Stk. 5. (F 13 stk. 4) Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende, når tjenestefriheden ophører. Stk. 6. (F 13 stk. 5) Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at ansættelsesmyndigheden og den ansatte indbetaler sædvanlige pensionsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd. 25a. (F 12) Sygdom Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december Overenskomsten indeholder ingen regler om forkortet opsigelsesvarsel efter 120 sygedage, hvor der er oppebåret løn, inden for de seneste 12 måneder. Det er således skolens bestyrelse, der som ansættelsesmyndighed afgør, hvornår sygdom får konsekvens for ansættelsesforholdet. Afgørelsen bør primært træffes ud fra en vurdering af, om den sygemeldte kan forventes at genoptage arbejdet inden for en overskuelig fremtid. Det må også indgå i vurderingen, at Fordelingssekretariatet ikke automatisk yder refusion for en langtidssyge meldt, som skolen efter 100 sygedage inden for de seneste 12 måneder kunne have opsagt med sædvanligt opsigelsesvarsel. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 31

32 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Skolen må dog kunne dokumentere berettigelsen af opsigelse med baggrund i sygdom. Hvis en opsigelse skal anerkendes som saglig og velbegrundet, må skolen kunne henvise til uoverskuelig arbejdsplanlægning, økonomiske forhold eller minimal sandsynlighed for raskmelding. Skolen forventes at tage sociale og samfundsmæssige hensyn, når de vurderer konsekvenserne af langtidssygdom. 25b. (F 14 stk. 2) Barns 1. og 2. sygedag Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn på barnets 1. og 2. sygedag, når: 1) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt 2) forholdene på tjenestestedet tillader det 3) barnet er under 18 år og 4) barnet er hjemmeværende. Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag. Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag, selv om den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag. Forældre kan derfor også dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag. Stk.2. Den ansatte får under tjenestefriheden en løn, der svarer til den løn, som den ansatte ville have fået under sygdom. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår dog ikke visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december Der ydes ikke arbejdstidsbestemte tillæg og arbejdsbestemte tillæg, under sygefrvær medmindre der er hjemmel i andre regler. Der udbetales fx ikke natpenge, mens undervisningstillæg fortsat skal udbetales efter det planlagte undervisningstimetal. Stk. 3. Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1 for den enkelte ansatte. 25c. (F 15) Militærtjeneste mv. Funktionærlovens 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse gælder tilsvarende for månedslønnede ikke-funktionærer. Side 32 Ansættelsesvilkår ved friskoler

33 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Kapitel 5. Opsigelse og afsked 26. Opsigelsesvarsler mv. Funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse gælder, jf. dog stk. 2. Funktionærlovens anciennitetsgodtgørelse, 2 a.: Hvis en lærer mv. har været ansat i 12, 15 eller 18 år, får pågældende lærer ved opsigelse automatisk tilkendt en erstatning svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 må neders løn tillagt bidrag til pensionsordning. Bestemmelsen gælder dog ikke, hvor den ansatte efter opsigelsen har mulighed for at overgå til folkepension eller arbejdsgiverbetalt alderspension fra en pensionsordning oprettet før den ansattes 50. år. Lærere med gamle opsigelsesvarsler kan ikke få denne godtgørelse. Funktionærlovens urimelighedsgodtgørelse, 2 b.: Hvis en lærer opsiges uden saglig begrundelse kan skolen pålægges at udbetale en godtgørelse, som ikke kan overstige lærerens løn i en periode svarende til halvdelen af opsigelsesvarslet. Er læreren fyldt 30 år vil godtgørelsen kunne svare til 3 måneders løn, og efter 10 og 15 års ansættelse kan godtgørelsen svare til henholdsvis 4 og 6 måneders løn. Der kan efter Funktionærlovens 2, stk. 6, træffes skriftlig aftale om forlængelse af opsigelsesvarslet fra den ansattes side, hvis opsigelsesvarslet fra skolens side forlænges tilsvarende, det vil sige med det samme antal måneder. Anvendelse af forlængede opsigelsesvarsler kræver således, at der indgås aftale om gensidig forlængelse af varslerne. For ansatte, der har bevaret de opsigelsesvarsler, som var gældende før 31. juli 1995, og eventuel ret til rådighedsløn, forudsættes det, at de hidtidige bestemmelsers ordlyd indføjes i den enkelte ansattes ansættelsesbrev. For ansatte, der før nævnte dato har været omfattet af en overenskomst mellem vedkommende skoleorganisation og lærerorganisation, anvendes den ordlyd, som disse parter bliver enige om. Det indføjes i den enkelte ansattes ansættelsesbrev, såfremt den pågældende har valgt at overgå til organisationsaftalens regler om opsigelse. Ved opgørelse af frister angivet i dage indgår antallet af kalenderdage ekskl. søgnehelligdage. Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor opsigelse afgives/anmodning om forhandling fremsættes/forhandling finder sted/klageskrift afgives. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 33

34 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Afgiver skolen således opsigelse en onsdag, skal organisationen anmode om forhandling tirsdag i den anden uge (under forudsætning af, at der ikke i perioden er søgnehelligdage), for at 14-dages fristen er overholdt. Har skolen afgivet opsigelsen til en månedslønnet f.eks. den 27. i en måned, skal organisationen anmode om forhandling senest den 26. i følgende måned. Afholder overenskomstens/organisationsaftalens parter forhandling en tirsdag, skal organisationen afgive klageskrift senest mandag i den 8. uge. Overskridelse af de nævnte frister indebærer, at organisationen ikke kan videreføre sagen i henhold til overenskomstens bestemmelser. Stk. 2. Ansatte, der den 31. juli 1995 havde længere opsigelsesvarsler end funktionærlovens, bevarer de hidtidige krav på opsigelsesvarsler og eventuelt krav på rådighedsløn, så længe den pågældende er ansat ved skolen. Den enkelte kan dog vælge at overgå til denne organisationsaftales regler om opsigelse. Opsigelse er i enhver skoles dagligdag et ømtåleligt emne, som kun alt for sjældent indgår i åbne drøftelser, hvor ansatte og bestyrelse får lejlighed til at udveksle syns punkter. Det er således de færreste skoler, der har en formuleret plan for behandling af afskedigelsessager, selv om reglerne for samarbejdsudvalg anbefaler en sådan. Opsigelse er endvidere et område, hvor advokater og andre sagkyndige ofte inddrages, da ingen regler er enkle at tolke. Hverken lærere, ledere eller bestyrelser må således forvente, at overenskomsten entydigt beskriver kon sekven serne af en opsigelse, ligesom disse bemærkninger kun antyder kom pleksiteten. Det kan fastslås, at skolerne ud fra en gennemsnitsbetragtning hvert år udbetaler store beløb i erstatning for opsigelser, der ikke overholder det aftalte varsel eller ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ansattes eller skolens forhold. Også mht. opsigelse har lærere mv., som er ansat før , ret til personlige overgangsordninger efter eget valg. Dette valg skulle træffes inden udgangen af 1995, men i øvrigt gælder det hidtidige opsigelsesvarsel, så fremt dette er bedre end overenskomstens. I modsat fald gælder overenskomstens opsigelsesregler automatisk. Lærere, som tidligere har været ansat på Dansk Friskoleforenings standardkontrakt, kan vælge at beholde kontraktens opsigelsesvarsler eller overgå til overens komstens regler om opsigelse. De ansatte har også senere ret til at overgå til overenskomstens opsigelsesregler, når disse med stigende anciennitet (optjent på samme skole) måtte forekomme mest fordelagtige. Overenskomstens opsigelsesbestemmelser kan opstilles således: Side 34 Ansættelsesvilkår ved friskoler

35 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Funktionærlovens opsigelsesvarsler: Rettidig opsigelse fra skolens side kan foretages med varsel til fratræden ved en måneds udgang. Afhængig af den ansattes optjente anciennitet på skolen skal opsigelse varsles senest efter følgende grænser: Indtil 5 måneders ansættelse Varslet er 1 måned Indtil 2 år og 9 måneders ansættelse Varslet er 3 måneder Indtil 5 år og 8 måneders ansættelse Varslet er 4 måneder Indtil 8 år og 7 måneders ansættelse Varslet er 5 måneder Mere end 8 år og 7 måneders ansættelse Varslet er 6 måneder Opsigelse fra lærerens side kan foretages rettidigt med én måneds varsel til ophør ved en måneds udgang. Stk. 3. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted. Stk. 4. Skolen skal meddele enhver afskedigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Der skal samtidig gives skriftlig meddelelse om afskedigelsen til organisationen. Den meddelelse om afskedigelsen, som skolen skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at skolen fremsender kopi af opsigelsesbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, som følger af lovgivningen, f.eks. lov om frie grundskoler mv., persondataloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold. Manglende meddelelse medfører sædvanligvis en bod i Arbejdsretten på kr. For ansatte ved frie grundskoler eller efterskoler sendes meddelelse om opsigelsen, henholdsvis bortvisningen til Frie Skolers Lærerforening, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov. 27. Forhandlingsprocedure ved afsked Klager over påståede urimelige afskedigelser behandles efter stk Sager om bortvisning behandles efter reglerne i 29. Jf. bemærkningerne til 26, stk. 4, om meddelelse til organisationen samt bemærkningerne til 26 om opgørelse af frister. Det henstilles, at den enkelte skole, inden afskedigelse iværksættes, giver den ansatte meddelelse om den påtænkte afskedigelse med begrundelse, og giver den ansatte mulighed for at udtale sig. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 35

36 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Her anbefales en skriftlig høringsprocedure, som iværksættes før der træffes beslutning om opsigelse. Den ansatte bør have en svarfrist på mindst 14 dage. Den ansatte er under hele afskedigelsesforløbet berettiget til at benytte bisidder. Ved afskedigelse af en tillidsrepræsentant finder alene reglerne i tillidsrepræsentantaftalen anvendelse. Stk. 2. Klager over påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Hvis organisationen kræver, at afskedigelsen underkendes, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, så den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældendes opsigelsesvarsel. Øvrige sager bør som hovedregel søges afsluttet senest 9 måneder (juli måned fraregnet) efter, at opsigelsen er afgivet. Stk. 3. Skønner organisationen, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller skolens forhold, kan organisationen kræve spørgsmålet forhandlet med skolen. Fristen for at kræve lokal forhandling er senest 1 måned (juli måned fraregnet) efter opsigelsens afgivelse. Forhandlingen skal finde sted senest 14 dage efter, at organisationen har anmodet om den. Stk. 4. Bliver organisationen og skolen ikke enige, eller mener den ansatte, at afskedigelsen ikke er rimeligt begrundet, kan den ansatte/organisationen efter forhandlingen skriftligt kræve spørgsmålet indbragt for et forligsnævn. Forligsnævnet er nedsat i forbindelse med underskrivelsen af denne organisationsaftale, inden for hver skoleforenings/skoleforms område. Stk. 5. Indbringelse for forligsnævnet skal af den ansatte foretages inden for en frist af 1 måned fra den skriftlige opsigelse (juli måned fraregnet), jf. 26, stk. 4, og af organisationen senest 1 måned efter den i stk. 3 nævnte forhandling (juli måned fraregnet). Stk. 6. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 3-5 ved aftale. Ved flertallet af opsigelser, som Friskolernes Kontor får kendskab til, påstår den afskedigede, at opsigelsen har været præget af vilkårlighed og er urimeligt begrundet. Hvis den opsagte ikke klart har misligholdt sine ansættelsesforpligtelser eller begået strafbare forhold, vil den opsagte oftest få medhold, når der ikke foreligger relevante skriftlige påtaler af tjenstlig karakter. En tjenstlig påtale (advarsel) skal give den ansatte mulighed for at leve op til ansættelsesmyndighedens (skolens) naturlige for ventninger, men har tjenesten ikke givet anledning til påtale, må udenforstående som regel antage, at tjenesten har været i det mindste acceptabel. Hvis en skoles bestyrelse sagligt vil påberåbe sig fx samarbejdsproblemer eller uoverensstemmelse med skolens holdning, må der foreligge Side 36 Ansættelsesvilkår ved friskoler

37 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere mindst én skriftlig advarsel af nyere dato. Både advarsel og opsigelse må indeholde konkrete klagepunkter. Da initiativet til opsigelse ofte kommer fra skolens øvrige ansatte, bør bestyrelsen give den ansatte mulighed for at udtale sig om den påtænkte afskedigelse. Det hænder desværre, at en bestyrelse alt for sent erfarer andre og væsentlige syns vinkler på en afskedigelsessag. I overenskomstens gennemgås afskedigelsesproceduren i øvrigt punkt for punkt. Det skal dog tilføjes, at såvel opsigelse som meddelelse herom til Frie Skolers Lærerforening bør fremsendes anbefalet. Hvis opsigelsens saglig hed ikke anerkendes af den ansatte, kan sagen forhandles mellem parterne og evt. indbringes for forligsnævnet. Under Dansk Friskoleforening vil enhver forligs nævns sag blive behandlet gratis efter de regler, der fremgår af ansættelsesbrevet. Forligsnævnet kan afsige kendelse, hvis parterne er enige herom. Hvis enighed ikke opnås ved mægling, kan organisationen (FSL) indbringe sagen for en særlig voldgiftsret. Skolen kan her idømmes en godtgørelse for urimelig af skedigelse på indtil 9 måneders løn; for skoleledere 12 måneders løn. En uor ganiseret lærer kan som hidtil anlægge civilt søgsmål mod skolen, når forligsnævnsbehandlingen ikke resulterer i forlig. Tjenesteforseelser: Overenskomsten indeholder ikke særlige aftaler om tjenesteforseelser og anden misligholdelse af ansættelsesforholdet eller dettes forudsætninger. Afhængig af karakteren heraf vil skolen dog være berettiget til såvel afskedigelse som bort visning. Det vil uden tvivl kunne få konsekvenser for an sæt telsesforholdet, hvis en ansat gør sig skyldig i en strafbar handling eller gør sig skyldig i en væsentlig tjeneste forseelse, der gør vedkommende uværdig til den for stillingen nødvendige agtelse og tillid, ligesom tjenestefritagelse med eller uden løn kan komme på tale ved berettiget mistanke efter anholdelse og/eller sigtelse. I de fleste tilfælde vil det imidlertid udgøre et juridisk problem at afgøre, hvornår man har mistet den nødvendige agtelse og tillid. Tilsvarende vil de fleste tjeneste forseelser kunne vurderes forskelligt. Skolen bør derfor såvel skriftligt som mundtligt redegøre for de forhold, som skolens bestyrelse vil finde væsentlige ved en afgørelse i sagen, og den ansatte (evt. dennes advokat) bør have lejlighed til såvel mundtligt som skriftligt at udtale sig om bestyrelsens redegørelse, før der træffes endelig afgørelse om opsigelse. Hverken bestyrelse eller den ansatte er pligtige til at følge denne procedure, men skolen skal gøre sig klart, at opsigelse/bortvisning begrundet med tjeneste forseelser skal indeholde en fyldestgørende begrundelse. Ved skønsmæssige afgørelser bør der i begrundelsen være en redegørelse for de hoved Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 37

38 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere hensyn, der har været bestemmende for udøvelsen af skønnet, dvs. de betydende kriterier. Disse skal medtages, selv om de måske ikke er flatterende for den ansatte. 28. Indbringelse for faglig voldgift En sags behandling ved faglig voldgift sker efter stk Sager om bortvisning behandles efter reglerne i 29. Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandlingen i forligsnævnet efter 27, stk. 4, og hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget på skolen i mere end 5 måneder, kan organisationen kræve, at sagen behandles ved faglig voldgift. Stk. 3. Sagen indbringes for faglig voldgift ved, at organisationen afgiver klageskrift senest 8 uger efter behandlingen i forligsnævnet. Voldgiftsretten består af 4 medlemmer, hvoraf organisationen og skolen hver vælger 2, samt en opmand, der udpeges af voldgiftsrettens medlemmer. Stk. 4. Er parterne ikke enige om at udpege en opmand senest 14 dage efter at klageskriftet er afgivet, kan Arbejdsrettens formand anmodes om at udpege opmanden. Stk. 5. Der afgives svarskrift senest 8 uger efter, at klageskriftet er afgivet. Stk. 6. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fristerne bør normalt ikke overstige 4 uger. Stk. 7. Parterne kan fravige fristerne i stk. 3-6 ved aftale. Aftaler parterne ikke at fravige fristerne, kan opmanden dog efter anmodning fra en af parterne undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages navnlig hensyn til, om anmodningen om udsættelse må antages at være begrundet i lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde udsættelsen. Stk. 8. Overskrides fristerne i stk. 3-6, anvendes principperne i retsplejeloven om udeblivelse. Det gælder dog ikke reglerne om genoptagelse. Stk. 9. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller skolens forhold, kan den pålægge skolen at afbøde virkningerne af opsigelsen. Stk. 10. Hvis den pågældende og skolen ikke begge ønsker at opretholde ansættelsesforholdet, kan voldgiftsretten pålægge skolen at betale den pågældende en godtgørelse. Voldgiftsretten fastsætter godtgørelsens størrelse under hensyn til sagens omstændigheder og den pågældendes anciennitet ved skolen. Godtgørelsen kan maksimalt udgøre 9 måneders løn, for skoleledere dog maksimalt 12 måneders løn. Side 38 Ansættelsesvilkår ved friskoler

39 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Stk. 11. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en afskedigelse er urimelig, og den afskedigede efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i stk. 9 og 10, lægger voldgiftsretten denne lovgivning til grund ved afgørelse af sagen. Hvis en opsigelse indbringes for voldgiftsretten, kan urimelighedsgodtgørelsen i særlige tilfælde skærpes til 9 måneders løn for lærere og børnehaveklasseledere og 12 måneder for skoleledere. Denne særlige godtgørelse vil kunne få indflydelse på de erstatninger, som aftales ved mægling. 29. Bortvisning Skolen giver samtidig med bortvisningen skriftlig meddelelse herom til organisationen. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget ved skolen i mere end 3 måneder, kan den ansatte/organisationen inden for en frist af 1 måned (juli måned fraregnet) efter bortvisningen kræve spørgsmålet om berettigelsen af bortvisningen indbragt for forligsnævnet, jf. 27, stk. 4. Jf. bemærkningerne til 26, stk. 4, om meddelelse til organisationen samt bemærkningerne til 26 om opgørelse af frister. Ved bortvisning af en tillidsrepræsentant finder alene reglerne i tillidsrepræsentantaftalen anvendelse. Stk. 2. Hvis der ikke opnås enighed i forligsnævnet, kan organisationen kræve bortvisningens berettigelse behandlet ved faglig voldgift. Bestemmelserne i 28, stk. 2-8 gælder også ved bortvisning. Stk. 3. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at bortvisningen ikke er begrundet i den ansattes forhold, kan retten pålægge skolen at afbøde virkningerne af bortvisningen. Stk. 4. Voldgiftsretten kan herved pålægge skolen at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved skolen mv., jf. 28, stk. 10. Stk. 5. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en bortvisning er uberettiget, og den bortviste efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i denne paragraf, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 39

40 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Bortvisning er øjeblikkelig opsigelse uden sædvanligt varsel. En bort visning vil kun blive anset som berettiget, hvis der foreligger meget grov mis ligholdelse af an sættelses for holdet. Det skal desuden entydigt kunne fastslås, at skolens interesser ikke kan tilgodeses ved opsigelse med overenskomstmæssigt varsel. Som ek semp ler på bortvisningsgrunde kan nævnes ekstreme situationer med arbejds vægring, pligtforsømmelse, udeblivelse fra arbejdet og fornærmelig optræden især over for skolelederen. I almindelighed må bortvisning frarådes. Hvis der foreligger en ekstrem situation, kan det anbefales, at den ansatte straks tjenestefritages med skriftlig oplysning om, at bortvisning bliver overvejet, indtil den ansatte med kort varsel har haft mulighed for at kontakte sin fagforening/advokat m.v. med henblik på aftale om øjeblikkelig fra træden. Det er vigtigt, hvis berettigelsen af en bortvisning skal sandsynliggøres, at den ansatte forud for bortvisningen skriftligt eller i vidners nærvær er blevet bekendt gjort med konsekvensen af en given handling. Jo mindre grov forseelse, des vigtigere er det, at der forud for bortvisningen foreligger en (skriftlig) advarsel, som har påtalt den uønskede adfærd og gjort det klart, at gentagelse vil medføre bortvisning. Kapitel 6. Øvrige vilkår 30. Funktionærbolig Hvis der stilles bolig til rådighed for den ansatte, som den pågældende ikke har pligt til at bebo, men pligt til at fraflytte ved fratræden af stillingen, fastsættes lejevilkårene efter de regler, der gælder for statens tjenestemænds lejeboliger. Bestemmelsen vedrører alene lejeboliger, og reglerne om lejeboliger finder anvendelse, jf. Finansministeriets cirkulære om tjeneste- og lejeboliger. Hvis der stilles bolig til rådighed for den ansatte, som den pågældende har pligt til at bo i, finder reglerne om tjenesteboliger anvendelse, jf. Finansministeriets cirkulære om tjeneste- og lejeboliger samt CO II, LC og OC-fællesoverenskomsten. 31. Flyttegodtgørelse Skolens bestyrelse kan i det enkelte tilfælde bestemme, om der skal ydes godtgørelse for afholdte udgifter ved flytning af bohave og i givet fald, om der ydes hel eller delvis godtgørelse. De aktuelle satser vil fremgå af satsreguleringscirkulæret. Side 40 Ansættelsesvilkår ved friskoler

41 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere 32. Jubilæumsgratiale Jubilæumsgratiale ydes efter de for statens tjenestemænd gældende regler, jf. dog stk. 2 og 3. Der henvises til Finansministeriets cir. nr. 127/89 af 28. dec og DF s løntabel. Stk. 2. Kun ansættelse ved samme skoleform indgår i jubilæumsancienniteten. Stk. 3. Ansættelse inden for beslægtede skoleområder kan efter skolens bestemmelse medregnes i jubilæumsancienniteten. Det er skolens bestyrelse, som afgør, hvad der er samme skoleform og beslægtet skoleform. Samme skoleform kan dog næppe defineres mere snævert end skoler under Friskoleloven. 32a. (F 23) Efterindtægt De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt. Stk. 2. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, hvor dødsfaldet sker, regnes ikke med i efterindtægten. Efterindtægten udgør 1, 2 eller 3 måneders løn incl. både eget- og arbejdsgiverbidraget til pension v. medlemsskab af Lærernes Pension, når den ansatte har været ansat henholdsvis 1, 2 eller 3 år, jf. Funktionærloven 8. Efterindtægten indgår ikke i afdødes bo, men tilfalder ægtefællen eller eventuelle børn under 18 år og udbetales på de sædvanlige tidspunkter for lønudbetaling. 32b. (F 37) Lokal uoverensstemmelse Repræsentanter for institutionen og forbundets lokale afdeling for vedkommende aftaleområde skal holde møde, før der i en sag om lokal uenighed om forståelsen eller anvendelsen af fællesoverenskomsten og tilhørende bilag og organisationsaftalen holdes mæglingsmøde, jf. hovedaftalens 7, stk. 1. Stk. 2. Mødet skal holdes inden for en frist af 2 uger. Institutionen og forbundets lokale afdeling kan aftale at forlænge fristen. Hvis en part ikke overholder fristen, kan den anden part forlange sagen behandlet direkte på mæglingsmøde. Stk. 3. Hvis en af parterne ønsker det, udarbejdes der skriftlige mødereferater, der bør indeholde: a) en præcis formulering af, hvad uenigheden drejer sig om Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 41

42 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere b) hvem der deltog i mødet c) hvor og hvornår mødet fandt sted d) parternes stilling til uenigheden e) parternes enighed om sagens overgivelse til forhandling og afgørelse mellem den forhandlingsberettigede (central)organisation og Finansministeriet, jf. hovedaftalerne f) de lokale parters underskrift. Stk. 4. Ved lokale forhandlinger kan parterne ikke træffe aftale, som strider mod overenskomstens og/eller organisationsaftalens bestemmelser. Hvis skolens bestyrelse og ansatte ikke kan nå til enighed om forståelsen eller anvendelsen af overenskomsten, bør man indhente råd og vejledning hos Dansk Friskoleforening, Frie Skolers Lærerforening eller evt. i Undervisningsmini ste riet/finansministeriet. Dersom uenigheden ikke hermed er løst, skal der lokalt af holdes mæglingsmøde mellem skolens bestyrelse og Frie Skolers Lærerfor e ning. Vi skal tilråde, at Dansk Friskoleforening indbydes til at deltage. I henhold til hovedaftalen kan sagen ved fortsat uenighed indbringes til forhandling mellem Lærernes Centralorganisation og Finansministeriet og ved disses evt. uenighed ende i en særlig voldgiftsret. 32c. (F 23) Hovedaftale De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation. Skolernes bestyrelser skal være opmærksomme på, at Finansministeren på deres vegne har indgået en hovedaftale, som giver Lærernes Centralorganisation, her under Frie Skolers Lærerforening forhandlingsret. Denne ret gælder også på den enkelte skole, hvilket bl.a. betyder, at skolernes bestyrelser har pligt til at sam arbejde med tillidsre præsentanterne. Hovedaftalen indeholder desuden regler for arbejdsstandsning (strejke, lockout, blokade og boykot), aftalebrud samt mægling og voldgift. Hovedaftalen er optrykt på side 86 ff. Kapitel 7. Timelønnede 33. Ansættelse Som timelønnede ansættes personer, der ikke antages med henblik på varig beskæftigelse, men som vikarer i forbindelse med sygdom, andet fravær og lignende eller anden midlertidig beskæftigelse af under 3 måneders varighed. Stk. 2. Timelønnede overgår til månedsløn senest på det tidspunkt, hvor der er læst fast skema i 3 måneder, medmindre de er omfattet af stk. 3.. Side 42 Ansættelsesvilkår ved friskoler

43 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Komb. skoler Stk. 3. Ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler kan endvidere ansættes timelønnede lærere, der ansættes til mere end 3 måneders beskæftigelse, hvis det årlige arbejdstimetal ikke overstiger 320 timer. Timetallet nedsættes forholdsmæssigt, hvis ansættelsesperioden er kortere end 1 år. Tilsvarende kan der på frie grundskoler ansættes timelønnede lærere til mere end 3 måneders beskæftigelse, hvis det årlige arbejdstimetal ikke overstiger 180 timer. Det er en forudsætning, at disse timer ikke kan dækkes af faste lærere. Stk. 4. Lønnen for lærere omfattet af 33, stk. 3, er pensionsgivende. Med hensyn til pensionsoptjening henvises til 17 stk. 5 - (F 7 stk. 3). Hvis arbejdstimetallet for lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler overstiger 320 timer pr. år og for lærere ved frie grundskoler overstiger 180 timer pr. år, ansættes den pågældende som månedslønnet. 34. Løn Timelønnede aflønnes efter skolens vurdering med en timeløn inden for nedenstående intervaller. Uddannede lærere og børnehaveklasseledere: Undervisningsopgaver Ikke undervisningsopgaver Andre vikarer: Undervisningsopgaver Ikke undervisningsopgaver kr. pr. time kr. pr. time kr. pr. time kr. pr. time Grundbeløb pr. 1. okt Grundbeløb pr. 1. okt Pauser i forbindelse med undervisning medregnes i arbejdstiden som undervisning. I timelønnen for undervisningsopgaver er inkluderet betaling for tid til forberedelse mv. Det forudsættes, at lønnen fastsættes og meddeles den ansatte forud for den pågældende beskæftigelse. Skolen kan inden for lønintervallerne fastlægge timelønnen, men vikaren har altid krav på at få timelønnen oplyst skriftligt på forhånd. Oplysningen bør indeholde meddelelse om, at timelønnen dækker forberedelsesarbejdet. Et vikariat over flere sammenhængende dage vil således kunne begrunde en højere timeløn. Ved opgørelse af arbejdstid medregnes Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 43

44 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere pauser mellem undervisningslektionerne som undervisning. Alle løndele i overenskomsten er angivet i grundbeløb pr. okt Stk. 2. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Komb. skoler Stk. 3. For hver skoledag en timelønnet vikar, der er ansat efter 33, er anmodet om at give møde på en skole, er vikaren berettiget til løn for mindst 3 timer, uanset om timerne bliver læst. Det er en betingelse, at vikaren møder på skolen og er til rådighed som vikar i 3 timer efter mødetidspunktet. Tilkendegiver vikaren, at vedkommende ikke ønsker at stå til rådighed i 3 timer efter mødetidspunktet, skal der dog alene ske betaling for det faktiske antal udførte arbejdstimer. 35. Opsigelse Stk. 1. Timelønnede, jf. 33, stk. 1 og 3, følger bestemmelsen om opsigelse i fællesoverenskomsten ( 27). Stk. 2. (F 27) For timelønnede ikke-funktionærer, der har været uafbrudt ansat ved institutionen i de anførte tidsrum, gælder følgende opsigelsesvarsler: Ansættelsestid Under 3 mdr Efter 3 Efter 6 Efter 1 Efter 3 år Efter 5 år mdr. mdr. år Fra arbejdsgiver fra dag til dag 3 dage 1 uge 3 uger 2 måneder 3 måneder Fra den ansatte fra dag til dag 3 dage 3 dage 1 uge 1 måned 1 måned Stk. 3. Varslerne i stk. 2 bortfalder, hvis der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel. 36. Undtagelser fra fællesoverenskomsten for timelønnede Følgende bestemmelser i fællesoverenskomsten gælder ikke for timelønnede: a) 7 (Pension), bortset fra timelønnede efter 34, stk. 4 (findes i 17) b) 8 (Gruppeliv og kritisk sygdom) (findes i 19) c) 13 (Tjenestefrihed) (findes i 25) d) 15 (Militærtjeneste mv.) (findes i 25d) e) 23 (Efterindtægt). (findes i 32a) Kapitel 8. Særlige bestemmelser for ansatte ved kombinerede frie grundskoler og efterskoler Bestemmelserne har betydning for ledere og lærere, der har arbejdsopgaver ved begge afdelinger, mens ledere og lærere, der udelukkende er beskæftiget ved den ene af afdelingerne, følger de regler, der gælder for det pågældende skoleområde. Side 44 Ansættelsesvilkår ved friskoler

45 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Komb. skoler Bestemmelserne giver retningslinier for, hvilke arbejdstids- og aflønningsbestemmelser, som lærere, der har arbejdsopgaver både ved efterskoleafdelingen og grundskoleafdelingen, skal følge. Da fleksible løsninger kan være nødvendige, netop fordi der er tale om kombinerede skoler, giver aftalen mulighed for, at den enkelte skole kan vælge ved lokalaftale at fravige bestemmelserne om, hvilket regelsæt der skal anvendes for den enkelte leder og/ eller lærer, der er beskæftiget ved begge skoleformer. Det er forudsat, at lokalaftaler, hvad enten disse indgås i henhold til bestemmelserne i 40, i henhold til 16 i protokollat om arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler og hus-holdnings- og håndarbejdsskoler eller i henhold til 15 i protokollatet om arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, indgås med den lokale repræsentant for Frie Skolers Lærerforening i overensstemmelse med bestemmelserne herom i de respektive protokollater. Det er også forudsat, at planlægningen foretages efter samme principper som i arbejdstidsprotokollatet for den respektive skoleform, og at de lokale repræsentanter for de to organisationer får mulighed for at gøre sig bekendt med forslag til arbejdsfordeling (aktivitetsplaner, tjenestetidsplaner, tjenesteplaner, skemaer) og ændringer heri for hele den kombinerede skole. Bestyrelsen fastsætter ledelsens forpligtelse til at varetage undervisning og tilsyn inden for de i arbejdstidsreglerne fastlagte rammer. Herefter kan forstanderen efter drøftelse med en eventuel viceforstander fastsætte den indbyrdes fordeling af arbejdsopgaverne mellem dem, dog skal de hver undervise mindst 150 timer årligt, medmindre bestyrelsen har fritaget forstanderen helt eller delvis for undervisningsforpligtelsen, jf. 39, stk. 3. Undervisningsforpligtelsen kan helt eller delvist erstattes af tilsyn eller planlagte kursustimer. Fritagelse for undervisningsforpligtelsen ændrer ikke de kvalifikationskrav, der stilles til forstanderen. Undervisningsforpligtelsen kan opfyldes som et gennemsnit over flere år. 37. Fælles bestemmelser Ledere og lærere, der udelukkende er beskæftiget ved enten grundskoleafdelingen eller efterskoleafdelingen, følger de arbejdstids- og aflønningsregler, der gælder for det pågældende område. Stk. 2. Viceskoleinspektører, der fungerer som daglig leder af grundskoleafdelingen, og viceforstandere, der fungerer som daglig leder af efterskoleafdelingen, følger de arbejdstids- og aflønningsregler, der gælder for det pågældende område. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 45

46 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Komb. skoler Stk. 3. Til lærere, der varetager funktionen som daglig leder af grundskoleafdelingen eller efterskoleafdelingen, ydes et særligt tillæg på kr årligt. 38. Lærere Lærere, der har arbejdsopgaver ved begge afdelinger, følger arbejdstids- og aflønningsreglerne for lærere ved efterskoler, hvis den pågældende regelmæssigt ifølge tjenesteplanen har tilsynstimer ved efterskoleafdelingen. Stk. 2. For disse lærere skal tilsynsarbejdet mindst udgøre 200 timer og højst 650 timer årligt. 39. Ledere Forstandere og viceforstandere (souschef for både efterskole- og grundskoleafdelingen) følger arbejdstids- og aflønningsreglerne for ledere ved efterskoler, jf. dog stk Stk. 2. Det kan ved lokalaftale bestemmes, at forstandere og viceforstandere følger de arbejdstidsregler, der gælder for ledere ved frie grundskoler. Stk. 3. Forstanderen har ret og pligt til at undervise, dog kan bestyrelsen fritage forstanderen helt eller delvis for undervisningsforpligtelsen. Stk. 4. Ved aflønning af de i stk. 1 nævnte stillinger lægges det samlede elevtal til grund for lønindplaceringen, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Ved beregning af elevtallet til brug for aflønning af de i stk. 1 nævnte stillinger indgår det vægtede elevtal for grundskolen (7/12 af elevtallet pr. 1. september i det foregående finansår + 5/12 af elevtallet pr. 1. september i finansåret) med halvdelen. 40. Lokalaftaler 38 kan fraviges ved lokalaftale. Stk. 2. Lokalaftale efter stk. 1 og efter 39, stk. 2, indgås mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten for Frie Skolers Lærerforening. Kapitel 9. Ikrafttræden mv. 41. Ikrafttræden mv. Organisationsaftalen træder i kraft 1. april Andre tidspunkter for ikrafttræden fremgår af de pågældende bestemmelser. Side 46 Ansættelsesvilkår ved friskoler

47 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Ikrafttræden Stk. 2. Aftalen kan opsiges skriftligt af parterne med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts Stk. 3. Med virkning fra 1. april 2005 ophæves aftale af 12. maj 2003 om organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og for forstandere, viceforstandere og lærere ansat ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler (Perst. nr ). København, den 30. juni 2008 Lærernes Centralorganisation Anders B. Christensen Finansministeriet P.M.V. E.B. Helene B. Rasmussen Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 47

48 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 1 Bilag 1 Oversigt over centralt aftalte tillæg, jf. organisationsaftalens 5 (basislønnede) Funktionstillæg til lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 1. For undervisning ydes følgende tillæg, som er pensionsgivende for ansatte med en forsikringsmæssig pensionsordning: Lærere: 0-649,9 timer 12,50 kr. pr. time ,9 timer 75,00 kr. pr. time ,9 timer 100,00 kr. pr. time 750 timer og derover 125,00 kr. pr. time Grundbeløb pr. 1. okt Børnehaveklasseledere: 0-749,9 timer 17,10 kr. pr. time ,9 timer 50,00 kr. pr. time ,9 timer 100,00 kr. pr. time 835 timer og derover 125,00 kr. pr. time Grundbeløb pr. 1. okt For børnehaveklasseledere, der vikarierer i en lærerstilling ( klasse), jf. arbejdstidsprotokollatets 5, stk. 4, udgør undervisningstillægget dog minimum 50,00 kr. pr. time. 3. For medarbejdere, der er ansat både som lærer og som børnehaveklasseleder ved samme skole, udbetales der undervisningstillæg for det samlede timetal efter den skala, hvor pågældende har sin hovedbeskæftigelse. Bestemmelsen medfører, at en børnehaveklasseleder, der f.eks. har 80 pct. ansættelse som børnehaveklasseleder og 20 pct. ansættelse som lærer, får udbetalt undervisningstillæg for det samlede antal timer efter skalaen for børnehaveklasseledere. 4. Tillæg efter pkt. 1-4 udbetales løbende på grundlag af det planlagte antal undervisningstimer, ekskl. vikartimer mv., i henhold til aktivitetsplanen, jf. arbejdstidsprotokollatets 5. Godtgørelse for yderligere pålagte undervisningstimer, herunder vikartimer, udbetales senest ved normperiodens slutning. Ved undervisning under en time ydes tillægget forholdsmæssigt. Der er ved fastsættelsen af tillægget taget hensyn til et med undervisningsomfanget øget behov for forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Side 48 Ansættelsesvilkår ved friskoler

49 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 1 Bestemmelsen udelukker ikke, at der kan gives yderligere tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, jf. cirkulærebemærkningerne til arbejdstidsprotokollaternes 4, stk. 1. For lærere, der er ansat 3 måneder eller mere i en del af et skoleår, skal der foretages en beregning af undervisningstillæggets størrelse på årsbasis. Beregningen af det samlede undervisningstillæg foretages på grundlag af det forventede antal undervisningstimer i ansættelsesperioden samt antallet af arbejdsdage i ansættelsesperioden/skoleåret. Det beregnede undervisningstillæg anvises løbende med 1/12 pr. måned. Ved fratræden reguleres undervisningstillægget i forhold til evt. yderligere undervisningstimer på grundlag af arbejdstidsopgørelsen Eksempel på beregning af uv.tillæg for lærer, der tiltræder i løbet af et skoleår. 1. Der udarbejdes konkret delaktivitetsplan for resten af skoleåret 2. Skemalagt uv: 22 lektioner a 45 min pr. skoleuge. På årsbasis: 22x45/60x40 = 660 t. 3. Ikke regelmæssig gentagen uv. (fx lejrskole): 20 timer 4. Årlig beregnet undervisningstimetal: 680 timer 1/12 af det årligt beregnede uv.tillæg (ud fra 680 timer) udbetales hver måned. 5. Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg til lærere og børnehaveklasseledere, der i den almindelige undervisning har ansvaret for undervisning af en eller flere elever, til hvem skolen modtager ekstra tilskud i henhold til Lov om friskoler og private grundskoler mv. 11 til: a) Specialundervisning. Tillægget ydes til specialundervisning, der minimum har et omfang på gennemsnitlig 6 timer á 60 minutter eller derover ugentlig (svarende til 8 undervisningslektioner á 45 minutter). Når kriteriet om de 6 timer er opfyldt, ydes tillægget for alle specialundervisningstimerne inklusiv de 6 timer. b) Støtteundervisning i dansk for tosprogede elever. Tillægget udgør 14,50 kr. i grundbeløb pr. undervisningstime a 60 minutter og udbetales månedsvis bagud for de planlagte timer. Tillægget er et såkaldt flydende tillæg og altså forskelligt fra måned til måned. Tillægget ydes til den eller de lærere, der varetager undervisningen i de særligt godkendte timer. Det er altså skolens planlægning, der afgør hvilken lærer, der skal have tillæg udbetalt ved to-lærerordninger. Ved støtteuv. i klassen ydes tillægget ofte til den lærer, der forestår normalundervisningen, da det er denne, der har en særlig ulempe ved at skulle integrere en handikappet i sin undervisningsplanlægning. Tillæg for specialundervisning ved frie grundskoler indgår ikke ved beregning af overtimebetaling. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 49

50 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 1 6. Til lærere, der varetager en funktion som souschef, ydes et ikke-pensionsgivende særligt tillæg på kr. i årligt grundbeløb. Tillægget pensionsgivende både for lærere med forsikringspensionsordning og lærere med tjenestemandspensionsordning. Side 50 Ansættelsesvilkår ved friskoler

51 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 2 Bilag 2 Den lokale tillægsdannelse I de nye lønsystemer er de hidtil centralt fastlagte lønforløb i et vist omfang erstattet af en lokal løndannelse. Det er dog parternes hensigt, at medarbejdernes løn som hidtil udvikles i takt med den enkeltes faglige udvikling. Det er således forudsat, at basislønningerne suppleres med en lokal tillægsdannelse. Dette bilag beskriver formål, procedurer og formalia vedr. Ny løn. Der skal altid være en sammenhæng mellem lønfastsættelsen og en samlet vurdering af stillingsindehaverens relevante kvalifikationer og funktioner. Lønsystemet skal være i overensstemmelse med skolens arbejdsopgaver og disses karakter, herunder at skolens kerneydelse er undervisning. Lønsystemet skal desuden have en synlig sammenhæng mellem opgavevaretagelsen og betalingen herfor. Tillidsrepræsentanter skal ikke lønmæssigt og lønudviklingsmæssigt stilles ringere end andre ansatte omfattet af nye lønsystemer og skal have samme mulighed for at få tillæg ud over basislønnen, som hvis de havde fuld mulighed for at fungere i deres sædvanlige job. I overensstemmelse hermed vil der kunne indgås aftale om at kompensere tillidsrepræsentanter for det løntab/den mangel på lønudvikling, der måtte være en følge af, at vedkommende ikke har mulighed for at varetage funktioner eller erhverve kvalifikationer på lige fod med de kolleger, pågældende er tillidsrepræsentant for. Endelig kan der på baggrund af tillidsrepræsentanternes ændrede rolle inden for aftalesystemet, der efter den skete decentralisering i langt højere grad baserer sig på lokale løsninger, efter konkret vurdering indgås aftale om ydelse af tillæg til en tillidsrepræsentant. Rammerne for de lokale forhandlinger Det er parternes fælles mål, at alle skoler har formuleret en skriftlig lønpolitik, jf. inspirationspjecen: Lønpolitik - En vej til skolens mål. Det forudsættes derudover, at der på skolen aftales rammer for: a) den lokale forhandlingsprocedure, herunder terminerne for tillægsforhandlinger (mindst én gang årligt, senest i oktober måned) b) sammenhængen mellem den lokale personalepolitik, herunder kompetenceudvikling, og den lokale lønpolitik Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 51

52 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 2 c) indgåelse af eventuelle forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer fastlægges på forhånd, således at løntillæggene udmøntes automatisk, når de ansatte opfylder de aftalte kriterier. For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret. Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale. Dette kan f.eks. være oplysning om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet. Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten. Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan evt. indgå som et element i lønpolitikken. Funktionstillæg Funktionstillæg ydes ud over basislønnen. Funktionstillæg baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområde), der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget inden for basislønnen. Funktionstillæg kan aftales for funktioner, der direkte eller indirekte understøtter elevernes læring. Ydelse af funktionstillægget skal desuden ses i sammenhæng med skolens egenart. Funktionstillæg kan endvidere aftales for funktioner, som kræver særlig faglig eller pædagogisk viden. Dette kan f.eks. være: Varetagelse af særlige funktioner, f.eks. skolebiblioteksfunktion Skolevejledning, klasselærerfunktioner Arbejdsopgaver i forbindelse med særligt omsorgs- og indsatskrævende børn/elever Arbejdsopgaver i forbindelse med børns/elevers særlige indlæringsvanskeligheder Særlige funktioner i forbindelse med udviklingsopgaver/projekter Supervision i forhold til faggrupper Udvikling af de enkelte fag Særlige koordinerende funktioner Mødeledelse i pædagogisk råd/medarbejderråd/lærerråd/det rådgivende organ Medarbejderrepræsentation i skolens bestyrelse Side 52 Ansættelsesvilkår ved friskoler

53 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 2 Kvalifikationstillæg Kvalifikationstillæg omfatter både kvalifikationstillæg, som aftales for grupper af medarbejdere og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner og dækker således alle tillæg, som er baseret på de ansattes kvalifikationer og kompetenceudvikling i relation til de krav, der er knyttet til stillingerne. Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kan også, hvis forholdene taler herfor, aftales som midlertidige tillæg. Kompetenceudvikling Kvalifikationer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges. Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand, baseret på et samspil mellem teori og praksis. Kompetenceudvikling forudsættes integreret i den enkelte institutions personalepolitik. Kvalifikationstillæg til grupper På en skole kan der aftales kvalifikationstillæg for en eller flere grupper af medarbejdere. Det drejer sig om stillinger, hvor der stilles krav om nærmere opregnede generelle og/ eller specielle faglige kvalifikationer eller et generelt kvalifikationsniveau for at kunne bestride stillingen. Grundlaget for gruppevise kvalifikationstillæg kan være et bestemt videreuddannelsesforløb, praksiserfaring af en vis varighed og lignende. Kvalifikationstillæg til enkeltpersoner Aftaler om kvalifikationstillæg baseres på f.eks. gennemførte uddannelsesforløb, eventuelle tidligere ansættelser og personlige kvalifikationer. Hertil kommer markedssituationen, som kan begrunde tillæg af rekrutteringsmæssige årsager. Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse af kvalifikationstillæg. Hertil kommer de markedsbestemte forhold, hvor et ønske om at fastholde en ansat kan udløse kvalifikationstillæg. Tillægsformer Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kvalifikationstillæg til enkeltpersoner kan, når de konkrete omstændigheder begrunder det, aftales som midlertidige tillæg. For at honorere en særlig indsats kan der aftales engangsvederlag. Lønsystemet indeholder mulighed for at indgå forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt med henblik på automatisk lønudmøntning på det tidspunkt, hvor en eller flere ansatte opfylder de aftalte kriterier. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 53

54 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 2 Eksempler Kvalifikationstillæg kan i øvrigt ydes for f.eks.: Specialviden med særlig betydning for skolens arbejde Særlig faglig eller pædagogisk viden Anden erhvervserfaring af betydning for jobbet Erfaring fra flere arbejdssteder Resultatløn Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger i henhold til fællesoverenskomstens bestemmelse herom. Der kan således udbetales resultatløn i form af tillæg for den enkelte måleperiode i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået. Vedrørende resultatløn henvises til 5 stk. 5. Side 54 Ansættelsesvilkår ved friskoler

55 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 3 Bilag 3 Protokollat om supplerende pensionsordning for ansatte med tjenestemandslignende pension Generelle bemærkninger Opretholdte overgangsbestemmelser for overgang til de nye lønsystemer fremgår af bilag 3a, hvortil der henvises. Bestemmelserne i Bilag 3a har alene betydning for ansatte før 1. august Aftalen regulerer pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. Pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler er i øvrigt reguleret af følgende aftaler: a) Aftale af 19. december 2003 (Perst. nr ) om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer. b) Aftale af 17. juni 2004 (Perst. nr ) om pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning. Det omtalte aftalegrundlag fremgår af bilag 4 1. Dækningsområde mv. Stk. 1. Dette protokollat finder anvendelse for de ledere, lærere og børnehaveklasseledere, som er omfattet af statsgaranterede pensionsordninger. Stk. 2. Ledere, lærere og børnehaveklasseledere kan som supplement til den tjenestemandslignende pensionsordning lokalt aftale pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg, jf. 2 og 3. Stk. 3. Herudover kan det lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag af engangsvederlag fastsat efter 5 stk. 4 og 7 stk. 2 i organisationsaftalen og resultatløn. Der henvises til Finansministeriets breve af 8. februar og 2. marts 1995, hvad angår den personkreds, der som en personlig ordning har ret til pensionsdækning i en statsgaranteret pensionskasse eller anden lignende statslig tjenestemandspensionsordning. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 55

56 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 3 2. Supplerende pensionsbidrag for ledere Stk. 1. Tjenestemandslignende ansatte ledere er omfattet af aftale om pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning (Perst. nr ), jf. bilag 4. Stk. 2. Varige tillæg/tillægsforhøjelser/indplacering i intervalløn der før ikrafttræden af den supplerende pensionsaftale af 17. juni 2004, jf. bilag 4, har medført, at den ansatte i tjenestemandspensionsmæssig henseende er blevet indplaceret i en højere lønramme, kan ikke aftales pensionsgivende til en supplerende pensionsordning. Stk. 3. Der kan som supplement til den tjenestemandslignende pensionsordning lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg, der ikke er omfattet af stk. 2, jf. organisationsaftalens 9 og 10. For den del af lønnen, som overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet indbetales et pensionsbidrag af det overskydende beløb med pensionsprocenten som fastsat i aftale om pensionsforhold, jf. bilag 4. For de ledere, som helt eller delvist har aftalt supplerende pensionsbidrag af den del af lønnen, som lå over den tidligere pensionsgivende løn, før indgåelse af aftale om pensionsforhold, men ligger under den nuværende pensionsgivende løn efter indgåelse af aftale om pensionsforhold, bevares det supplerende pensionsbidrag uændret. Det fremgår af bilag 4 (aftale om pensionsforhold), at pensionsprocenten for den del af lønnen, som overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet, er 18 pct. Stk. 4. Pensionsbidraget indbetales af skolen til Lærernes Pension. Af pensionsbidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Stk. 5. Den supplerende pensionsordning er omfattet af bestemmelserne i aftale af 22. april 2002 om pensionsbidrag af viste faste tillæg. 3. Supplerende pensionsbidrag for lærere og børnehaveklasseledere Stk. 1. Tjenestemandslignende ansatte lærere og børnehaveklasseledere er omfattet af aftale om pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning (Perst. nr ), jf. bilag 4. Stk. 2. Varige tillæg/tillægsforhøjelser der før ikrafttræden af den supplerende pensionsaftale af 17. juni 2004, jf. bilag 4, har medført, at den ansatte i tjenestemandspensionsmæssig henseende er blevet indplaceret i en højere lønramme, kan ikke aftales pensionsgivende til en supplerende pensionsordning. Side 56 Ansættelsesvilkår ved friskoler

57 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 3 Stk. 3. Der kan som supplement til den tjenestemandslignende pensionsordning lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg, der ikke er omfattet af stk. 2, jf. organisationsaftalens 5, stk I givet fald indbetaler skolen et pensionsbidrag af tillægget med den pensionsprocent, som er aftalt i organisationsaftalens 17, hvis tillægget ligger under den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet i det i pensionsaftalen fastlagte skalatrinsforløb. Hvis tillægget overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet indbetales et pensionsbidrag af det overskydende beløb med den pensionsprocent, som er fastsat i aftale om pensionsforhold, jf. bilag 4. For de lærere og børnehaveklasseledere, som helt eller delvist har aftalt supplerende pensionsbidrag af den del af lønnen, som lå over den tidligere pensionsgivende løn, før indgåelse af aftale om pensionsforhold, men ligger under den nuværende pensionsgivende løn efter indgåelse af aftale om pensionsforhold, bevares det supplerende pensionsbidrag uændret. Det fremgår af 17 i organisationsaftalen, at pensionsprocenten for den del af lønnen, som ligger under den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet, er 17,3 pct. Det fremgår af bilag 4 (aftale om pensionsforhold), at pensionsprocenten for tillæg, som overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet, er 18 pct. Stk. 4. Pensionsbidraget indbetales af skolen til Lærernes Pension. Af pensionsbidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Stk. 5. Den supplerende pensionsordning er omfattet af bestemmelserne i aftale af 22. april 2002 om pensionsbidrag af viste faste tillæg. 4. Ikrafttræden mv. Stk. 1. Protokollatet har virkning fra 1. april Stk. 2. Samtidig ophæves protokollat af 28. juni 2006 om særlige bestemmelser for ansatte, der har bevaret skalatrinsaflønning og ansatte, der er overgået til basislønsystemet og har opretholdt et personligt medlemskab af en statsgaranteret pensionskasse, jf. bilag 3 i den tidligere organisationsaftale (Perst.nr ). Stk. 3. Protokollatet kan opsiges samtidig med organisationsaftalen efter reglerne i samme. Såfremt organisationsaftalen opsiges, betragtes nærværende protokollat samtidig som opsagt. København, den 30. juni 2008 Lærernes Centralorganisation Finansministeriet Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 57

58 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Bilag 3a BILAG 3a Opretholdte bestemmelser om overgangsordning 1. Overgangsordning for ansatte, der overgik til det nye lønsystem pr. 1. august 2000 Stk. 1. Overgangsbestemmelserne omfatter ansatte, der pr. 1. august 2000 overgik til det nye lønsystem og som efter de daværende overgangsbestemmelser blev tillagt udligningstillæg. Stk. 2. Udligningstillægget er personligt og bortfalder på hidtidige vilkår jf. bilag 3 a i det ophævede cirkulære om organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler (Perst. nr ). Stk. 3. Tillægget kan konverteres helt eller delvist til kvalifikationstillæg. 2. Overgangsordning for ansatte, der overgik til det nye lønsystem pr. 1. august 2004 Stk. 1. Ansatte, der efter 1. august 2004 vender tilbage efter tjenestefrihed uden løn, jf. organisationsaftalens 25, indplaceres på basislønskalaen med den anciennitet, den pågældende havde optjent i skalalønsanciennitet inden tjenestefriheden. Eventuel optjent anciennitet i tjenestefrihedsperioden, jf. organisationsaftalens 25, tillægges efter indplaceringen på nyt lønsystem. Hidtidige varige tillæg bortfalder, medmindre tillægget videreføres efter stk. 2 eller stk. 3, eller der indgås en aftale om tillæg i henhold til organisationsaftalens 5. Hidtidige midlertidige tillæg opretholdes som midlertidige tillæg i den aftalte periode. Varige tillæg omfatter varige kvalifikationstillæg og stillingsmæssige funktionstillæg. Midlertidige tillæg omfatter midlertidige kvalifikationstillæg og funktionstillæg for varetagelse af særlige funktioner. Stk. 2. Hvis den samlede faste løn ved indplacering på basislønnen er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et personligt varigt tillæg til udligning af forskellen 2). Tillægget ydes som et lokalt kvalifikationstillæg i henhold til organisationsaftalens 5, stk. 3, eller eventuelt, hvis der lokalt er enighed herom, et lokalt funktionstillæg i henhold til organisationsaftalens 5, stk. 2. Det personlige tillæg kan bortfalde i forbindelse med indgåelse af en ny aftale om tillæg. Tillægget omregnes til grundbeløb pr. 1. oktober Side 58 Ansættelsesvilkår ved friskoler

59 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 3a Vikartimer, ifølge 5, stk. 4, i arbejdstidsprotokollatet for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, indgår ikke i grundlaget for beregning af udligningstillæg. Eksisterende aftaler om lønforbedringer af lokalløn eller anden lokal lønordning opretholdes kun i det omfang, der er tale om varige tillægsordninger for den enkelte ansatte. I modsat fald gælder den lokale aftales ordlyd. Eksisterende aftaler kan erstattes af aftaler efter organisationsaftalens 5. Det beregnede/aftalte tillæg til udligning af denne forskel ændres ikke ved eventuelle senere ændringer i undervisningstillæggets størrelse. Ved senere ændringer i beskæftigelsesgraden nedsættes/forhøjes tillægget forholdsmæssigt. Hvis årets undervisningstillæg for den enkelte lærer er usædvanligt højt eller lavt i forhold tidligere år, forudsættes der optaget lokal forhandling om fastsættelsen af kvalifikationstillægget til udligning af forskellen mellem den hidtidige løn og den nye løn. Stk. 3. Lærere, der 1. august 2004 ville være indplaceret på skalatrin 35, 36 og 38, og børnehaveklasseledere, der 1. august 2004 ville være indplaceret på skalatrin 28, 29 og 30, sikres endvidere et tillæg/en tillægsforhøjelse svarende til værdien af førstkommende anciennitetsstigning med virkning fra det tidspunkt, da anciennitetsoprykningen ville være sket efter det hidtidige lønsystem. Tillægget/tillægsforhøjelsen ydes dog kun i det omfang, der ikke i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem eller senere er aftalt en samlet løn, der er højere end hidtidig løn inkl. førstkommende anciennitetstrin. Bestemmelsen indebærer, at den pågældendes kvalifikationstillæg ( udligningstillæg ) forhøjes med værdien af førstkommende anciennitetsstigning efter det hidtidige lønsystem fratrukket eventuelle varige lønforhøjelser, der måtte være aftalt i forbindelse med overgangen eller senere. 2) Den samlede faste løn ved indplacering på basislønnen omfatter basisløn, ureguleret tillæg efter organisationsaftalens 4, stk. 2, eventuelle nye varige tillæg, kostskoletillæg, jf. bilag 1, samt værdien af årets undervisningstillæg i henhold til den på overgangstidspunktet fastsatte aktivitetsplan 2004/2005 beregnet efter bilag 1 til organisationsaftalen. Den hidtidige samlede faste løn omfatter skalaløn i det pågældende stedtillægsområde, eventuelle varige tillæg samt kostskoletillæg og værdien af årets undervisningstillæg i henhold til den på overgangstidspunktet fastsatte aktivitetsplan 2004/2005. Der ses bort fra undervisningstillæg til ansatte ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler ved beregningen af udligningstillægget. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 59

60 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 4 Bilag 4 Aftale om pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning I henhold til 3 i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer aftales følgende: 1. Dækningsområde Aftalen omfatter ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler på nyt lønsystem og med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning. 2. Pensionsgivende skalatrinsforløb De i 1 omhandlede ledere, lærere og børnehaveklasseledere optjener i medfør af 3, stk. 1, i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer tjenestemandspensionsret som følger: Ledere omfattet af intervallønssystemet: Optjener tjenestemandspensionsret svarende til lønnen på det skalatrin, der er lig med eller nærmest under den aftalte intervalløn på tidspunktet for implementering af denne aftale, tillagt 2 ekstra skalatrin, dog maksimalt til skalatrin 48. De 2 skalatrin opnås, når den enkelte leder i 2 år har haft ret til tjenestemandspension fra det samme skalatrin, som den pågældende jf. ovenstående er indplaceret på, uanset om tiden helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på det hidtidige pensionsberettigende skalatrin er opnået, tillægges de 2 skalatrin fra denne aftales virkningstidspunkt. Ledere, der på tidspunktet for implementering af denne aftale, har ret til tjenestemandspension på skalatrin 49 eller højere, bevarer denne placering. Lærere indplaceret på basisløntrin 1, 2 eller 3 pr. 1. august 2000: Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: 24, 25, 27, 29, 31, 33, 35, 37, 40, 42. Side 60 Ansættelsesvilkår ved friskoler

61 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 4 Alle trin er 2-årige. Skalatrin 42 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 40, uanset om tiden på skalatrin 40 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 40 er opnået, opnås skalatrin 42 fra denne aftales virkningstidspunkt. Lærere, der den 31. juli 2004 var skalatrinsaflønnet og som pr. 1. august 2004 er indplaceret på basisløntrin 1, 2 eller 3: Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: 35, 36, 38, 40, 42. Alle trin er 2-årige. Skalatrin 42 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 40, uanset om tiden på skalatrin 40 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 40 er opnået, opnås skalatrin 42 fra denne aftales virkningstidspunkt. Børnehaveklasseledere indplaceret på basisløntrin 1, 2 eller 3: Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: 21, 23, 25, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33. Alle trin er 2-årige. Skalatrin 32 og 33 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret. Skalatrin 32 opnås efter 2 år på skalatrin 31, uanset om tiden på skalatrin 31 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 31 er opnået, opnås skalatrin 32 fra denne aftales virkningstidspunkt. Skalatrin 33 opnås efter 2 år på skalatrin 32 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 31 og eventuelt skalatrin 32, uanset om tiden på skalatrin 31 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Avancement Hvis en leder, lærer eller børnehaveklasseleder avancerer til højere stilling inden for eget ansættelsesområde (egen skole), opnås i pensionsmæssig henseende et ekstra skalatrin, (dog maksimalt til skalatrin 48) fra avancementstidspunktet, hvorefter den resterende del af pensionsskalaen forskydes med et skalatrin, jfr. 3, stk. 4-5 i aftalen af 19. december Ikrafttrædelse mv. Denne aftale træder i kraft og har virkning fra 1. august Stk. 2. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere, der er pensioneret inden for tidsrummet 1. april 2003 og indtil denne aftales virkningstidspunkt, og som på pensioneringstidspunktet opfyldte betingelserne for ledere for at få tillagt 2 ekstra skalatrin eller oprykning til skalatrin 42 for lærere henholdsvis skalatrin 32 eller skalatrin 33 Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 61

62 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 4 for børnehaveklasseledere, omberegnes pensionen på grundlag heraf med virkning fra pensioneringstidspunktet. Stk. 3. Denne aftale træder sammen med aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer i stedet for 5a, stk. 1 og 2 og 5b, stk. 1 og 2 i bilag 3 til organisationsaftale af 12. maj 2003 for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler, der derfor ophæves fra denne aftales virkningstidspunkt. Stk. 4. Denne aftale kan ikke opsiges uden sammenhæng med aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer. København, den 17. juni 2004 Lærernes Centralorganisation Anders B. Christensen Finansministeriet P.M.V. E.B. Gorm Neigaard Side 62 Ansættelsesvilkår ved friskoler

63 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 5 Bilag 5 Eksempler på kriterier til anvendelse ved fastlæggelse af lønnen til ledere ved frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler Formålet med lønsystemet for ledere ved de frie skoleområder er at skabe bedre sammenhæng mellem det konkrete stillingsindhold, kravene til stillingsindehaveren samt stillingsindehaverens kvalifikationer. Systemet har endvidere som formål at forbedre de lokale muligheder for rekruttering og fastholdelse af ledere. Nedenfor er angivet en række eksempler på elementer som parterne anbefaler overvejet i forbindelse med lønfastsættelsen for den enkelte leder inden for de respektive lønintervaller. Stillingens kompetence kompetencefordelingen mellem skolens bestyrelse og skolens leder(e) omfanget og arten af beslutningskompetence ledelseskompetence, herunder personaleledelse økonomisk kompetence særlige krav til stillingen Skolens / stillingsområdets størrelse og kompleksitet skolens samlede omsætning skolens struktur skolens uddannelsesprofil, herunder fordeling på uddannelser/uddannelsesniveauer, evt. kursusvirksomhed, evt. indtægtsdækket virksomhed antal ansatte antal og sammensætning af elever (f.eks. kostelever, specialundervisning mv.). Kvalifikationer erfaring i stillingen og erfaring fra andre områder af særlig betydning for varetagelse af stillingen faglige kvalifikationer, herunder målrettet efter- og videreuddannelse personlige kvalifikationer og lederegenskaber Særlige opgaver og funktioner pædagogiske udviklingsopgaver udvikling af skolens egenart og profil eksterne kontakter, herunder lokalt og internationalt samarbejde og opgaver kursusvirksomhed Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 63

64 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 5 personalepolitiske og arbejdsmiljømæssige tiltag særlige og betydende ledelsesmæssige opgaver, f.eks. i tilknytning til større byggesager særlige ulemper Rekruttering og fastholdelse tiltrækning og fastholdelse af ledere med netop de baggrunde, erfaringer og egenskaber, som passer til den enkelte skoles særlige forhold og profil. Side 64 Ansættelsesvilkår ved friskoler

65 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 6 Bilag 6 Aftale om de lærerstuderendes praktik på de frie skoler Aftalen gælder for de lærerstuderendes praktik i følgende skoleformer: De frie grundskoler, private gymnasiers grundskoleafdelinger, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler. Aftalen vedrører praktik fra de offentlige lærerseminarier, som skal gennemføre en lovbestemt praktik. Arbejdsopgaver i relation til de lærerstuderendes praktik De lærerstuderendes praktikforløb består af praktiktimer, vejledningstimer, praktikundervisning samt alenepraktik, hvor de lærerstuderende alene varetager undervisningen i skoleperioden. 1. Praktikvederlag Der ydes et praktikvederlag pr. lektion, hvor studerende deltager i lærerens undervisning af elever, på 33 kr. for hver deltagende lærerstuderende. Praktikvederlaget dækker tilrettelæggelsen og gennemførelsen af praktiktimerne. I tilrettelæggelsen stiller praktiklæreren de lærerstuderende opgaver, der i sammenhæng med praktikforløbet og i et forløb med progression giver de lærerstuderende mulighed for at tilegne sig praktiske kundskaber og færdigheder af betydning for de studerendes uddannelse. Praktikvederlaget dækker således blandt andet praktiklærerens refleksion over og efterbehandling af de studerendes undervisning i praktiktimerne, herunder en kortvarig, spontan dialog som umiddelbar opfølgning på praktiktimerne. 2. Honorering af konkrete opgaver i relation til lærerstuderende i praktik a) En vejledningstime består af 60 minutter. Vejledningen omfatter både før- og eftervejledning af de lærerstuderende. Der betales for en arbejdstime pr. vejledningstime, idet der for hver 45 minutters vejledning pr. praktikhold beregnes yderligere 15 minutter, som dækker lærerens opgaver med kontakt til seminariet. b) En praktikundervisningslektion udgør 45 minutter. c) I forbindelse med den afsluttende bedømmelse på 4. årgang afsættes til skriftlig udtalelse 1 time pr. studerende. d) For hvert praktikforløb i aleneperioden udbetales der et beløb på kr. pr. lærerstuderende til lærere, der er frigjort fra undervisningsforpligtelsen, men som varetager særlige opgaver i relation til forløbet. Såfremt flere lærere varetager denne opgave, deles beløbet mellem dem. Beløbet deles forholdsmæssigt efter antallet af frigjorte timer medmindre andet aftales lokalt. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 65

66 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 6 Lærerens timer til vejledning, praktikundervisning og skriftlig udtalelse indgår normalt ikke i arbejdstidsopgørelsen. Skolen kan dog beslutte, at de nævnte timer indgår i det omfang, de kan afholdes inden for lærerens årlige arbejdstid. Såfremt timerne efter punkterne a.-c. opgøres uden for arbejdstidsaftalen, honoreres med arbejdstimesats II efter Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning, jf. cirkulære af 17. januar 2001, dog således at b. praktikundervisningslektioner honoreres efter undervisningstimesats II. Såfremt timerne efter punkterne a.-c. opgøres inden for arbejdstidsaftalen, udbetales differencen mellem lærerens timeløn og arbejdstimeløn efter Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning Satserne i Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning fremgår af Dansk Friskoleforenings løntabel. Såfremt timerne til praktikundervisning holdes uden for arbejdstidsopgørelsen, betales der for forberedelse. 3. Praktikpulje Timer svarende til det antal timer, som de studerende alene varetager undervisningen i skoleperioden, dvs. er i alenepraktik, udgør praktikpuljen. Praktikpuljen fordeles blandt praktiklærerne det pågældende skoleår og indgår i skoletiden for praktiklærere. Skolen beslutter praktikpuljens anvendelse inden for de opgaver, der vedrører praktik, herunder: a) Udvikling af praktikvirksomheden med seminariet b) Samarbejdsopgaver med seminarielærerne, herunder planlægning af hvorledes de frie skolers særlige egenart kan indgå i praktikundervisningen c) Samarbejdsopgaver om praktik med de øvrige praktiklærere med henblik på sikring af det fælles grundlag for praktikundervisningen, for vejledning af de lærerstuderende samt for den skriftlige udtalelse d) Supervision mellem kollegaer med lærerstuderende i praktik e) Særlig vejledning af studerende i praktik i forbindelse med introduktion af aleneperioden f) Udviklingsaktiviteter og kompetenceudvikling mv. for praktiklærere g) Udvikling af evalueringsformer mv. i forhold til lærerstuderende i praktik h) Selvstudie i forhold til vejledning af og undervisning af lærerstuderende i praktik De timer, som de 3. års lærerstuderende er i alenepraktik, samles i en pulje. Skolens ledelse fordeler puljen før hvert skoleår efter drøftelse med praktiklærerne. Timerne indregnes i lærernes årlige arbejdstimetal efter arbejdstidsaftalens sædvanlige bestem- Side 66 Ansættelsesvilkår ved friskoler

67 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 6 melser. Tilsvarende gælder for eventuelle mellemtimer mm., der opstår for de lærere, der skulle have varetaget undervisningen i aleneperioden. 4. Ledelses- og koordineringsopgaver For ledelses- og koordineringsopgaver udbetales 7 kr. pr. praktiktime og pr. undervisningstime for hver deltagende lærerstuderende. Beløb op til kr. årligt samt 2/5 af det overskydende beløb ud over kr. ydes som tillæg til skolens leder og souschef. 3/5 af beløb over kr. ydes som tillæg til lærere m.fl. ved skolen, der under ansvar over for ledelsen har varetaget ledelses- og koordineringsopgaver. Skolens leder fastlægger fordelingen under hensyn til opgavefordelingen. 5. Regulering mv. For vederlag og honorering efter ovenstående betales der særlig feriegodtgørelse (1,5 pct.). Alle beløb i denne aftale er anført i grundbeløb pr. 1. oktober Ikrafttræden og opsigelse Aftalen træder i kraft den 1. august Aftalen kan opsiges skriftligt af parterne med tre måneders varsel, dog tidligst den 31. marts Samtidig ophæves aftale af 6. juli 1992 mellem Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation om tillæg mv. til tjenestemænd for varetagelse af lærerstuderendes praktik. København, den 20. juni 2002 Lærernes Centralorganisation Max Haugaard Nielsen Undervisningsministeriet P.M.V. E.B. Bente Ørum Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 67

68 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 7 Bilag 7 Tillæg til aftale om de lærerstuderendes praktik på de frie skoler om meritlærerstuderendes praktik For studerende efter meritlæreruddannelsen, jf. bekendtgørelse af 12. maj 2003 om uddannelsen til meritlærer, der er i praktik på de frie grundskoler, private gymnasiers grundskoleafdelinger, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler gælder følgende: 1. Der ydes praktikvederlag pr. lektion, honorar pr. vejledningstime samt honorar for den afsluttende bedømmelse med de samme satser som i afta-le om de lærerstuderendes praktik på de frie skoler. Der betales ligeledes 7 kr. pr. praktiktime og pr. undervisningstime for hver deltagende studeren-de for ledelses- og koordineringsopgaver. 2. Honorarerne dækker de ydelser, som er angivet i aftalen om de lærerstude-rendes praktik. 3. I det omfang lærerstuderende efter meritlæreruddannelsen er i alenepraktik, hvor den studerende alene varetager undervisningen, udbetales der for hvert praktikforløb et beløb på kr. til de lærere, der er frigjort fra undervisningsforpligtelsen, men som varetager særlige opgaver i relation til forløbet. Beløbet deles forholdsmæssigt efter antallet af frigjorte timer med mindre andet aftales lokalt. 4. Timer svarende til det antal timer, som de studerende efter meritlærerud-dannelsen alene varetager undervisningen, dvs. er i alenepraktik, indgår i praktikpuljen, og skolen beslutter anvendelsen af disse timer på tilsvarende vis som den øvrige praktikpulje. 5. For vederlag og honorering efter ovenstående betales der feriegodtgørelse (1,5 pct.). Beløbene i denne aftale er anført i grundbeløb pr. 1. oktober Aftalen træder i kraft den 1. august Aftalen kan opsiges sammen med aftalen om de lærerstuderendes praktik på de frie skoler, dog tidligst den 31. marts København, den 15. august 2003 Lærernes Centralorganisation Anders B. Christensen Undervisningsministeriet P.M.V. E.B. Niels W. Povlsen Organisationsaftalens bilag 8-10 er ikke medtaget i denne udgivelse. Bilag 9 om hviletid og fridøgn er medtaget i Det gule hæfte med arbejdstidsregler, mens øvrige bilag ikke er relevante for friskoler. Side 68 Ansættelsesvilkår ved friskoler

69 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG 8 Bilag 8 (Bilag 1 i Fællesoverenskomsten) Generelle aftaler De ansatte er omfattet af de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne i pkt Ansatte, der følger arbejdstidsaftalen for tjenestemænd er dog ikke omfattet af pkt. 7. Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 er indgået ny aftale eller aftalt ændringer i de aftaler, der er markeret med *. 1. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, for tiden Fmst. cirk. 14/ (Perst.nr ). 2. *Rammeaftale om nye lønsystemer, for tiden Fmst. cirk. 19/ (Perst.nr ). 3. *Lokalløn, for tiden Fmst. cirk. 23/ (Perst.nr ). 4. *Chefløn, for tiden Fmst. cirk. 13/ (Perst.nr ). 5. *Protokollat II om ydelse af udligningstillæg til tjenestemandslignende ansatte og overenskomstansatte ved institutioners flytning til lavere stedtillægsområde til aftale om justering af tjenestemandslønninger, for tiden Fmst. cirk. 2/ (Perst.nr ). 6. Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), for tiden Fmst. cirk. 27/ (Perst.nr ) 7. Decentrale arbejdstidsaftaler, for tiden Fmst. cirk. 6/ (Fmst.nr ). 8. Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/ (Fmst.nr. 13/96). 9. Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst. cirk. 18/ (Perst.nr ). 10. *Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/ (Perst.nr ). 11. *Ferie, for tiden Fmst. cirk. 11/ (Perst.nr ). 12. *Barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 9/ (Perst.nr ). 13. Orlov til børnepasning, for tiden Fmst. cirk. 30/ (Perst.nr ). 14. Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/ (Perst.nr ). 15 *Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående, for tiden Fmst. cirk. 10/ (Perst ). 16. *Tillidsrepræsentanter i staten, for tiden Fmst. cirk. 30/ (Perst.nr ). 17. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), for tiden Fmst. cirk. 14/ (Fmst.nr. 33/97). Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 69

70 Overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere BILAG *Senior- og fratrædelsesordninger, for tiden Fmst. cirk. 7/ (Perst.nr ). 19. Rammeaftale om distancearbejde, for tiden Fmst. cirk. 6/ (Perst.nr ) 20 Implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/ (Fmst.nr ). 21. *Fonden til udvikling af statens arbejdspladser, for tiden Fmst. cirk. 27/ (Perst.nr ) 22. *Kompetencefonden, for tiden Fmst. cirk. 27/ (Perst.nr *Kompetenceudvikling, for tiden Fmst. cirk. 27/ (Perst.nr *Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner, for tiden Fmst. cirk. 28/ (Perst.nr ). 25. Oplæring på særlige vilkår (Integrations- og oplæringsstillinger), for tiden Fmst. 29/ (Perst.nr ). Ad pkt. 2 Rammeaftalen omfatter de personalegrupper, for hvilke der indgås aftale om nye lønsystemer. Ad pkt. 6 De ansatte er omfattet af pensionsaftale af 27. maj 2005 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne, herunder CO II, LC og OC, om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte). Ad pkt. 7 De lokale parter (ekskl. undervisningsområdet) kan indgå aftale om indførelse af flekstidsordninger. Ad pkt. 11 Reglerne om særlige feriedage i ferieaftalen ændres med virkning fra ferieåret 2007/2008. Ad pkt. 12 Vedrørende eventuel refusion af merudgifter ved vikaransættelser under barsels- og adoptionsorlov henvises til Finansministeriets cirkulære af 29. marts 2005 om barselsfonden. Det er ved OK08 aftalt, at aftale om arbejdstidsregler mv. i forbindelse med kursusdeltagelse ophæves med virkning fra 1. juli Side 70 Ansættelsesvilkår ved friskoler

71 Ti l l i d s r e p r æ s e n ta n t r e g l e r Tillidsrepræsentantregler Aftale for tillidsrepræsentanter i staten mv. med tilhørende cirkulære På statens institutioner anses tillidsrepræsentanten i dag for at være en nøgle person i samarbejdet mellem ledelse og personale, idet Finansministeren og centralorganisationerne (CFU) aftaler decentral personalepolitik og i nogen grad decentrale forhandlinger om løn- og arbejdstid. Tillidsre præ sen tanterne uddannes af fagforeningerne til at varetage organisationernes lokalforhandlinger med de lokale arbejdsgiverre præsentanter, hvorfor de også benævnes organisationens lokale repræsentant. Tillidsrepræsentanten er altså dels kollegernes talsmand og dels fagforeningens forhandler på gulvplan. Når denne sammenhæng er fastslået, og organisa tionens/tillidsrepræ sen tanternes forhandlingsret er nedfældet i hovedaftalen, må det være indlysende, at en skoles bestyrelse ikke kan træffe aftale med lærerkol legiet uden om tillidsre præ sentanten eller imod dennes ønsker. Dette vil nemlig være aftalebrud. På et stort antal friskoler er meget få lærere medlem af Frie Skolers Lærer forening, hvorfor dis se skoler sædvanligvis ikke har haft tillidsre præ sentanter, men pr. tradition har forhandlet med skolens bestyrelse i fællesskab eller i givne situa tioner via talsmænd. Såfremt disse skoler herefter får valgt tillidsrepræsentant, skal man således være opmærksom på, at tillidsrepræsentanten repræsenterer alle. Valg af tillidsrepræsentant er en ret, men ikke en pligt. Hvis der på en skole med mindst 5 ansatte under denne overenskomst findes blot én organiseret lærer, kan denne indkalde medarbejdergruppen til valg af tillids repræsentant. Medarbejdergruppen består af skolens lærergruppe, dvs. leder, lærere og børnehaveklasse leder. Kun medlemmer af Frie Skolers Lærer forening er valgbare, men alle har stemmeret efter almindelige fore nings retlige regler. Hvis en medarbejdergruppe vælger tillidsrepræsentant (samt suppleant), skal valget snarest muligt anmeldes til Frie Skolers Lærerforening, som under retter skolens bestyrelse om valget. Skolens bestyrelse har formelt ind sigelsesret, men hvis tillidsrepræsentanten har været ansat i mindst 9 måneder og ikke er opsagt eller har modtaget en tjenstlig påtale (skriftlig) inden for det sidste år, vil bestyrelsen normalt skulle tage valget til efterretning. Tillidsrepræsentanter, disses suppleanter samt sikkerhedsrepræsentanter er om fat tet af den særlige tillidsrepræsentantbeskyttelse, som indebærer, at de kun kan opsiges, hvis der foreligger tvingende årsager. Jf. 11 og Afskedsprocedure i hovedtræk af tillidsrepræsentanter. Begrundelsen for de særlige opsigelses reg ler er naturligvis, at bestyrelsens forhandlings modpart ikke skal kunne trues til føjelighed. Skolernes bestyrelser skal især bemærke sig, at en tillidsrepræsentant ikke kan opsiges, før der er ført forhandlinger med Frie Skolers Lærerforening herom. Hvis disse for Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 71

72 Ti l l i d s r e p r æ s e n ta n t r e g l e r handlinger ikke fører til enighed, kan Lærerforeningen forelægge spørgsmålet til forhandling mellem Finansministeriet og Lærernes Central orga ni sation. Hvis afskedigelsen gennemføres uden forhandlingsenighed, kan berettigel sen afprøves ved hovedaftalens regler om voldgift. Regler, der ikke angår friskoler, er udeladt i teksten Finansministeriet og centralorganisationerne har indgået vedlagte aftale af 30. september 2008 om tillidsrepræsentanter i staten mv., som træder i kraft 1. oktober 2008 og erstatter aftale af 27. juni (udeladt) Der er foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i aftalen: a) Opsigelsesvarslet er ændret i de tilfælde, hvor afskedigelsen er begrundet i andet end arbejdsmangel. Varslet er herefter den pågældendes sædvanlige opsigelsesvarsel tillagt 3 måneder. Varslet ved forflyttelse af en tillidsrepræsentant er ikke ændret. b) Institutionen er fremover forpligtet til at anvise tillidsrepræsentanten et passende (fælles)lokale med adgang til telefon og it-udstyr, der kan anvendes til udførelse af tillidsrepræsentantopgaver. Hvis særlige forhold er til hinder herfor, skal der optages drøftelse for at finde en anden løsning. Finansministeriet og centralorganisationerne er enige om at henlede opmærksomheden på, at de øgede krav til tillidsrepræsentantinstitutionen bør medføre, at tillidsrepræsentanterne også får de nødvendige og tilstrækkelige vilkår for at udøve deres virke, herunder f.eks. den nødvendige tid og uddannelse samt tryghed i ansættelsen. Parterne er ligeledes enige om at understrege vigtigheden af, at tillidsrepræsentanters kompetenceudvikling sikres. Tillidsrepræsentantens kompetenceudvikling og faglige ajourføring kan finde sted ikke blot i form af såvel eksterne som interne kurser, men også i form af sammensætning af opgaver (hvor omfanget er tilpasset tillidsrepræsentant-hvervets omfang), som den pågældende skal varetage samtidig med tillidsrepræsentanthvervet. Tillidsrepræsentanter er omfattet af en supplerende arbejdsskadeforsikring for tillidsrepræsentanter mv., tegnet i ALKA forsikring, policenr Den særlige tillidsrepræsentantbeskyttelse mod afskedigelse og forflyttelse omfatter udover (fælles)tillidsrepræsentanter a. suppleanter for (fælles)tillidsrepræsentanter b. samarbejdsudvalgsmedlemmer (medarbejderrepræsentanter) c. suppleanter for samarbejdsudvalgsmedlemmer (medarbejderrepræsentanter) d. sikkerhedsrepræsentanter Derudover kan der i lovgivning mv. være tillagt andre f.eks. medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer en tilsvarende beskyttelse. Som bilag til aftalen er proceduren for afskedigelse af en tillidsrepræsentant beskrevet i hovedtræk. Side 72 Ansættelsesvilkår ved friskoler

73 Ti l l i d s r e p r æ s e n ta n t r e g l e r 1. Aftalens dækningsområde Stk. 1. Aftalen gælder...(udeladt)... samt for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse, jf. dog stk. 2. Aftalen gælder også for andre grupper i staten end lærerne på de frie grundskoler. Specielle bestemmelser for disse andre grupper er udeladt i nærværende skrift. Stk. 2. Udeladt 2. Valg af tillidsrepræsentant Stk. 1. På enhver institution eller for større institutioners vedkommende i en afdeling af denne kan der vælges 1 tillidsrepræsentant pr. medarbejdergruppe, hvis den pågældende repræsenterer mindst 5 medarbejdere. Ved afgørelsen af om en afdeling eller lignende kan betragtes som en institution, indgår en vurdering af, om der kan oprettes samarbejdsudvalg, og om der i ledelsesfunktionen indgår: Selvstændig ledelsesret. Beslutnings- eller indstillingsret på ansættelser og afskedigelser. Selvstændigt budget- og regnskabsansvar. Ved en medarbejdergruppe forstås følgende: Områder dækket af fællesoverenskomster. På OAO-området, CO II-området og LC/OC-området udgør ansatte omfattet af samme organisationsaftale en medarbejdergruppe. Hvis flere organisationer har underskrevet samme organisationsaftale, udgør de ansatte i henhold til denne tilsammen en medarbejdergruppe. Hvis der inden for en enkelt organisations område er mindst 5 ansatte, kan disse vælge at udgøre en selvstændig medarbejdergruppe, som i stedet vælger deres egen tillidsrepræsentant. Øvrige områder.... (udeladt)... Ved medarbejdere forstås alle ansatte. Hvis der på en institution til stadighed beskæftiges ansatte i midlertidige stillinger medregnes disse ved afgørelsen af, om medarbejdergruppen udgør mindst 5 og midlertidigt ansatte, der opfylder anciennitetskravet i stk. 5, kan vælges som tillidsrepræsentant. Stk. 2. Hvis medarbejderne ønsker det, og institutionens ledelse er enig heri, kan der vælges flere end 1 tillidsrepræsentant pr. medarbejdergruppe pr. medarbejdergruppe. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 73

74 Ti l l i d s r e p r æ s e n ta n t r e g l e r Stk. 3. Udgør antallet af medarbejdere i en medarbejdergruppe mindre end 5, kan den pågældende gruppe søge bistand hos en tillidsrepræsentant for en anden medarbejdergruppe. Den pågældende gruppe kan, hvis ledelsen er enig, alternativt udgøre et valgfællesskab med en tilsvarende gruppe på en anden institution under samme ansættelsesmyndighed. Ansatte ved en selvejende institution kan ikke indgå valgfælleskab med ansatte ved andre selvejende institutioner. Stk. 4. Det kan mellem de lokale afdelinger (sektioner, klubber) af organisationerne og ledelsen aftales, at 2 eller flere medarbejdergrupper på en institution indgår i valgforbund og tilsammen vælger 1 tillidsrepræsentant, som repræsenterer mindst 5 medarbejdere. Stk. 5. Tillidsrepræsentanten vælges blandt organiserede medarbejdere med mindst 9 måneders tilknytning til ansættelsesmyndigheden. Elever og lærlinge er ikke valgbare. Med det formål at styrke tillidsrepræsentantens muligheder for at udføre sit tillidsrepræsentarbejde bedst muligt bør det tilstræbes, at tillidsrepræsentanten vælges blandt ansatte, hvis beskæftigelsesgrad ikke afviger væsentligt fra den typiske beskæftigelsesgrad for den medarbejdergruppe, den pågældende repræsenterer, samt at den pågældende vælges for mindst 2 år ad gangen. Stk. 6. Valget anmeldes skriftligt af pågældendes organisation over for ledelsen. Ledelsen er berettiget til over for organisationen at gøre indsigelse mod valget, når dette sker inden for 3 uger efter, at med delelsen fra organisationen er modtaget. Valget er først gyldigt, når det er godkendt i organisationen, og når organisationen har anmeldt valget over for institutionen. Den nyvalgte tillidsrepræsentant er dog efter arbejdsretlig praksis omfattet af beskyttelsen allerede fra det tidspunkt, hvor institutionen er blevet bekendt med valget. Det lægges til grund, at beskyttelsen tidligst kan indtræde 1 måned, før hvervet tiltrædes. Hvis tillidsrepræsentanten er anmeldt uden tidsbegrænsning, er det ikke nødvendigt at foretage ny anmeldelse ved genvalg. Hvis tillidsrepræsentanten derimod er anmeldt for en bestemt periode, bør der foretages fornyet anmeldelse. 3. Tillidsrepræsentantens virk somhed Stk. 1. Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som over for ledelsen at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. En tilsvarende pligt påhviler ledelsen og dennes repræsentanter. Der kan kun afholdes møder om faglige spørgsmål i arbejdstiden, hvis ledelsen på forhånd har givet tilladelse hertil. Side 74 Ansættelsesvilkår ved friskoler

75 Ti l l i d s r e p r æ s e n ta n t r e g l e r Stk. 2. Tillidsrepræsentanten varetager de lokale forhandlingsopgaver, som fra organisationen er delegeret til den pågældende på baggrund af aftaler indgået mellem (central) organisationerne og Finansministeriet. Stk. 3. Tillidsrepræsentanten fungerer i øvrigt som talsmand for de medarbejdere, den pågældende er valgt iblandt, og kan som sådan over for institutionens ledelse forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejdere samt optage forhandlinger om lokale spørgsmål. Stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret ved forestående afskedigelser af personale, der ikke er midlertidigt ansat, samt holdes bedst muligt orienteret om ansættelse af personale og andre foranstaltninger, der vedrører den pågældende medarbejdergruppe. 4. Valg af fællestillids repræsentanter Stk. 1. Det kan mellem de lokale afdelinger (sektioner, klubber) af organisationerne og ledelsen aftales, at der for medarbejdergrupperne vælges en fællestillidsrepræsentant til at varetage og forhandle spørgsmål fælles for de medarbejdere, som den pågældende repræsenterer. Valget af fællestillidsrepræsentant sker af og blandt de anmeldte tillidsrepræsentanter. Valget af fællestillidsrepræsentant anmeldes til ledelsen ved en anmeldelse, som er underskrevet af samtlige berørte tillidsrepræsentanter. Stk. 2. En fællestillidsrepræsentant valgt efter stk. 1 kan ikke varetage spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive område, medmindre ledelsen og de berørte tillidsrepræsentanter er enige om det. Stk. 3. Det kan mellem en organisations lokale afdeling (sektion, klub) og ledelsen aftales, at der vælges en fællestillidsrepræsentant, der repræsenterer enten en medarbejdergruppe, som har valgt mere end 1 tillidsrepræsentant, eller flere medarbejdergrupper, der hører til samme organisation. Det aftales samtidig, hvilke spørgsmål der skal varetages af fællestillidsrepræsentanten. Valget af fællestillidsrepræsentant sker af og blandt de berørte og anmeldte tillidsrepræsentanter. Valget af fællestillidsrepræsentant anmeldes skriftligt af den organisation, som den pågældende er medlem af, til ledelsen. Stk. 4. Når en tillidsrepræsentant vælges som fællestillidsrepræsentant, kan den pågældende aftale med sin hidtidige suppleant, at denne indtræder i tillidsrepræsentantens rettigheder og pligter. Det kan med ledelsen aftales, at der vælges en fællestillidsrepræsentant, som repræsenterer flere medarbejdergrupper (stk. 1) eller en medarbejdergruppe med flere tillidsrepræsentanter (stk. 3) eller flere medarbejdergrupper, som tilhører samme organisation (stk. 3). En fællestillidsrepræsentant kan dække et geografisk område, eventuelt hele landet. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 75

76 Ti l l i d s r e p r æ s e n ta n t r e g l e r 5. Valg af suppleant (stedfortræder) Stk. 1. Der kan vælges 1 suppleant for hver tillidsrepræsentant efter tilsvarende regler som nævnt i 2, stk. 5 og 6, samt for fællestillidsrepræsentanten. Stk. 2. Suppleanten er omfattet af bestemmelserne i 9, stk. 4, og Under tillidsrepræsentantens fravær indtræder suppleanten i tillidsrepræsentantens øvrige rettigheder og pligter i henhold til denne aftale. Ved valg af suppleant for en (fælles)tillidsrepræsentant gælder samme betingelser som for valg af (fælles)tillidsrepræsentant med hensyn til valg og valgbarhed anmeldelse af valget indsigelse mod valget henstillingen om beskæftigelsesgrad og minimumvalgperiode. En suppleant for en fællestillidsrepræsentant vælges blandt tillidsrepræsentanterne. Suppleanten er kun omfattet af aftalens bestemmelser, når den pågældende fungerer som tillidsrepræsentant. En suppleant er dog altid omfattet af 9, stk. 4, om frihed til deltagelse i faglige kurser mv., om beskyttelse mod afsked og forflyttelse samt 15 om vilkår efter hvervets ophør. 6. Tidsforbruget til tillidsrepræsentantarbejde Stk. 1. Tillidsrepræsentanten må anvende den tid, der er nødvendig til hvervets forsvarlige udførelse, når der tages hensyn til såvel institutionens arbejdsopgaver som tillidsrepræsentantopgavernes omfang. Stk. 2. Ved tilrettelæggelsen af tillidsrepræsentantens samlede opgaver tages hensyn til såvel institutionens arbejde som tillidsrepræsentantopgaverne. Stk. 3. Efter nyvalg og genvalg drøfter ledelsen og tillidsrepræsentanten, hvorledes tidsforbruget til tillidsrepræsentantens sædvanlige opgaver og de opgaver, der følger af hvervet som tillidsrepræsentant, normalt skal fordeles. Stk. 4. Tilsvarende gælder, hvis der opstår ændringer i omfanget af tillidsrepræsentantarbejdet. Stk. 5. Hvis tillidsrepræsentanten i perioder ikke kan varetage de sædvanlige arbejdsopgaver på grund af tidsforbruget i forbindelse med hvervet, bør ledelsen sammen med tillidsrepræsentanten overveje, hvorledes arbejdsopgaverne kan udføres. I overvejelserne om, hvordan tillidsrepræsentantens sædvanlige arbejdsopgaver kan udføres, hvis den pågældende i en periode ikke kan varetage dem på grund af hvervet, kan indgå, om arbejdet kan omlægges, eller om der kan ansættes en vikar, så over-/merarbejde på grund af tillidsrepræsentanthvervet undgås såvel for tillidsrepræsentanten som for andre medarbejdere. Side 76 Ansættelsesvilkår ved friskoler

77 Ti l l i d s r e p r æ s e n ta n t r e g l e r 7. Tillidsrepræsentantens løn under varetagelse af tilllidsrepræsentantarbejdet inden for institutionen Stk. 1. Den del af medarbejderens normale arbejdstid, som medgår til udførelse af tillidsrepræsentantarbejde i relation til institutionen og dennes medarbejdere, medregnes ved opgørelsen af den pågældendes arbejdstid. Stk. 2. Den tid, som medarbejderen ud over sin normale arbejdstid anvender til arbejde som tillidsrepræsentant, indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen. Dog medregnes den tid, hvor institutionen lægger beslag på medarbejderen i dennes egenskab af tillidsrepræsentant. Stk. 3. Hvis det af hensyn til varetagelsen af tillidsrepræsentanthvervet er nødvendigt at omlægge tjenesten for medarbejderen, ydes der kompensation for eventuelle mistede arbejdstidsbestemte ydelser. Ved tillidsrepræsentantarbejde forstås bl.a. forhandlinger og drøftelser med ledelsen samtaler med og orientering af de ansatte, som vedkommende repræsenterer nødvendig kontakt og koordinering med institutionens andre tillidsrepræsentanter nødvendig indsamling og formidling af information. Den tid uden for den pågældendes normale arbejdstid, hvor en institution lægger beslag på en medarbejder i dennes egenskab af tillidsrepræsentant, indgår i den pågældendes almindelige arbejdstidsopgørelse. Der vil således kunne forekomme tilfælde, hvor tillidsrepræsentantarbejdet udløser over-/merarbejdsbetaling. Hovedsynspunktet er, at udførelsen af hvervet som tillidsrepræsentant ikke må medføre, at den pågældende stilles lønmæssigt ringere, end hvis vedkommende havde udført sit sædvanlige arbejde. Tillidsrepræsentantens løn er derfor som udgangspunkt den skalatrinsløn, løntrinsløn eller anden faste løn, som vedkommende er berettiget til efter normal lønindplacering ifølge organisationsaftale, overenskomst eller anden lønaftale. Herudover kan tillidsrepræsentanten efter omstændighederne have krav på andre løndele. Specielt vedrørende arbejdstidsbestemte tillæg, arbejdsbestemte tillæg, resultatløn og tillæg efter nye lønsystemer bemærkes følgende: Arbejdstidsbestemte tillæg Ved udførelse af tillidsrepræsentantarbejde på ubekvemme tidspunkter er tillidsrepræsentanten berettiget til arbejdstidsbestemte tillæg efter de regler, der i øvrigt gælder for den pågældendes ansættelsesforhold. Dette gælder, både når tillidsrepræsentantarbejdet udføres i forbindelse med den pågældendes sædvanlige arbejde, og når tillidsrepræsentanten tilkaldes uden for sin sædvanlige arbejdstid. I de situationer, hvor en tillidsrepræsentants sædvanlige tjeneste på ubekvemme tidspunkter omlægges på grund af den pågældendes varetagelse af opgaver som til- Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 77

78 Ti l l i d s r e p r æ s e n ta n t r e g l e r lidsrepræsentant, tilkommer der ikke tillidsrepræsentanten godtgørelse for mistede arbejdstidsbestemte tillæg. Der ydes dog kompensation for sådanne mistede arbejdstidsbestemte ydelser, hvis tjenesten omlægges, fordi institutionen lægger beslag på den pågældende i dennes egenskab af tillidsrepræsentant. Arbejdsbestemte tillæg Arbejdsbestemte tillæg ydes under udførelse af tillidsrepræsentantarbejde, hvis det arbejde, vedkommende normalt skulle have udført i det pågældende tidsrum, ville have udløst sådanne tillæg. Arbejdsbestemte tillæg ydes således kun, i det omfang det af tjenesteliste, arbejdsplan etc. fremgår, at tillægget ville være blevet ydet, hvis tillidsrepræsentanten havde udført sit normale arbejde. Resultatløn Efter såvel gamle som nye lønsystemer er der hjemmel til at indgå lokale aftaler om resultatløn. Herudover giver visse overenskomster og organisationsaftaler mulighed for at aftale akkord- eller bonusløn. Tillidsrepræsentanten skal ikke på grund af hvervet stilles anderledes end andre deltagere i resultatlønsordninger og skal derfor for timer, hvor der er udført tillidsrepræsentantarbejde, have udbetalt et beløb, der svarer til de andele af resultatlønnen, som den pågældende ville have optjent ved udførelse af sit normale arbejde. For at tillidsrepræsentantarbejdet ikke skal påvirke resultatlønnen negativt, skal de timer, hvor der er udført tillidsrepræsentantarbejde, ikke medregnes ved resultatopgørelsen. Tillæg efter nye lønsystemer Tillidsrepræsentanter skal ikke lønmæssigt og lønudviklingsmæssigt stilles ringere end andre ansatte omfattet af nye lønsystemer og skal have samme mulighed for at få tillæg mv., som hvis de havde fuld mulighed for at fungere i deres sædvanlige job. I overensstemmelse hermed vil der kunne indgås aftale om at kompensere tillidsrepræsentanter for det løntab/den mangel på lønudvikling, der måtte være en følge af, at vedkommende ikke har mulighed for at varetage funktioner eller erhverve kvalifikationer på lige fod med de kolleger, pågældende er tillidsrepræsentant for. Hvis der er indgået en forhåndsaftale for vedkommende personalegruppe, omfattes tillidsrepræsentanten af en sådan aftale. Tillæg begrundet i tillidsrepræsentanthvervet På baggrund af tillidsrepræsentanternes ændrede rolle inden for aftalesystemet, der efter den skete decentralisering i langt højere grad baserer sig på lokale løsninger, kan der lokalt efter konkret vurdering indgås aftale om ydelse af tillæg til en tillidsrepræsentant. Side 78 Ansættelsesvilkår ved friskoler

79 Ti l l i d s r e p r æ s e n ta n t r e g l e r 8. Transportgodtgørelse Stk. 1. Hvis et tillidsrepræsentantområde omfatter flere adskilte arbejdssteder, ydes der tillidsrepræsentanten transportgodtgørelse ved hvervets udførelse efter de til enhver tid gældende regler for statens tjenestemænd. Stk. 2. Tilkaldes tillidsrepræsentanten af institutionen uden for sin normale arbejdstid, ydes transportgodtgørelse efter de satser, der gælder for statens tjenestemænd. Stk. 3. Tillidsrepræsentanten har under udførelse af tillidsrepræsentantarbejde ret til udgiftsdækkende ydelser efter de regler for godtgørelse af merudgifter, der gælder i forbindelse med udførelse af det sædvanlige arbejde. I mangel af sådanne følges de regler, der gælder for statens tjenestemænd. Når en tillidsrepræsentant er fraværende fra sit sædvanlige arbejde på grund af tillidsrepræsentantarbejdet, ydes der ikke godtgørelse for tab af udgiftsdækkende ydelser, som den pågældende ville have modtaget under udførelsen af sit sædvanlige arbejde. 9. Tillidsrepræsentantens løn under varetagelse af tillidsrepræsentantarbejdet uden for institutionen Stk. 1. Hvis det er nødvendigt, at en medarbejder i sin normale arbejdstid må forlade institutionen for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant, skal der forud træffes aftale herom med ledelsen, jf. dog stk. 2. I disse tilfælde ydes løn som anført i 7. Stk. 2. Hvis tillidsrepræsentanten i en akut situation ikke kan træffe forudgående aftale, jf. stk. 1, skal den pågældende ved først givne lejlighed orientere ledelsen om fraværet. Stk. 3. (udeladt) Stk. 4. Efter aftale med ledelsen gives der tillidsrepræsentanten frihed til i passende omfang at deltage i faglige kurser mv., jf. herved Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni Tillidsrepræsentanten bør så vidt muligt inden for de første 12 måneder efter valget gives frihed til deltagelse i grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter. 10. Anvisning af fælleslokale Stk. 1. Institutionen skal anvise tillidsrepræsentanten et passende (fælles)lokale med adgang til telefon og it-udstyr, der kan anvendes til udførelse af tillidsrepræsentantopgaver. Hvis det på grund af særlige forhold ikke kan lade sig gøre, skal der optages drøftelse for at finde en anden løsning. 11. Afskedigelse/forflyttelse overenskomstansatte Stk. 1. En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 79

80 Ti l l i d s r e p r æ s e n ta n t r e g l e r Stk. 2. Inden en tillidsrepræsentant afskediges eller forflyttes med den virkning, at vedkommende forhindres i at udføre sit tillidsrepræsentanthverv, skal sagen være forhandlet efter følgende regler: 1) Ansættelsesmyndigheden anmoder den lokale afdeling af den organisation, som tillidsrepræsentanten er medlem af, om forhandling. Forhandlingen skal finde sted senest 8 dage efter, at anmodning herom er fremsat. 2) Hvis organisationen skønner, at den påtænkte afskedigelse/forflyttelse ikke er rimeligt begrundet i tillidsrepræsentantens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist på 14 dage efter den i nr. 1 nævnte forhandling skriftligt kræve sagen forhandlet mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter. Forhandlingen skal finde sted senest 8 dage efter, at anmodning herom er fremsat. Inden ansættelsesmyndigheden anmoder om forhandling om afskedigelse eller forflyttelse af en person med tillidsrepræsentantbeskyttelse, skal tillidsrepræsentanten for vedkommende med-arbejdergruppe orienteres. Anmodning om forhandling skal altid sendes til den organisation, som har forhandlingsretten for den pågældende stilling også i tilfælde, hvor f.eks. en sikkerhedsrepræsentant måtte være medlem af en anden organisation. Hvis en tillidsrepræsentant afskediges, påhviler det ansættelsesmyndigheden at godtgøre, at der har foreligget tvingende årsager hertil. Arbejdsmangel er kun en tvingende årsag, hvis ansættelsesmyndigheden kan dokumentere, at man ikke lige så godt kunne have afskediget en anden medarbejder. Er tillidsrepræsentanten midlertidigt beskæftiget, ophører ansættelsen dog uden varsel til det aftalte tidspunkt. De særlige procedureregler i forbindelse med afsked gælder således ikke i disse situationer. Ved opgørelse af fristerne indgår samtlige kalenderdage, ekskl. søgnehelligdage. Dette gælder også i de tilfælde, hvor den dag, hvor fristen udløber, ikke er en normal arbejdsdag. Hvis fristen eksempelvis udløber en søndag, vil det således ikke være tilstrækkeligt, hvis der reageres ved arbejdstids begyndelse mandag morgen. Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor anmodning om forhandling fremsættes/forhandling finder sted. Anmoder ansættelsesmyndigheden således om forhandling en onsdag, skal forhandlingen finde sted senest den følgende onsdag (under forudsætning af, at der ikke i perioden er søgnehelligdage), hvis 8-dages-fristen skal være overholdt. Har forhandling mellem ansættelsesmyndigheden og den lokale afdeling fundet sted en onsdag, skal eventuel anmodning om forhandling mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter afgives senest tirsdag i den anden uge (under forudsætning af, at der ikke i perioden er søgnehelligdage), hvis 14-dages-fristen skal være overholdt. Overskridelse af de fastsatte frister indebærer, at organisationen ikke kan videreføre sagen i henhold til aftalens bestemmelser. Side 80 Ansættelsesvilkår ved friskoler

81 Ti l l i d s r e p r æ s e n ta n t r e g l e r Stk. 3. 1) Afskedigelse af en tillidsrepræsentant kan ske med den pågældendes individuelle overenskomstmæssige opsigelsesvarsel tillagt 3 måneder. 2) Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, kan afskeden ske med den pågældendes sædvanlige afskedsvarsel, dog mindst 35 dage. Stk. 4. Forflyttelse af en tillidsrepræsentant kan ske med den pågældendes sædvanlige opsigelsesvarsel, dog mindst 5 måneder. Hvis den pågældende på tidspunktet for forflyttelsen har fungeret som tillidsrepræsentant i en sammenhængende periode på mindst 5 år, skal der dog gives et varsel på mindst 6 måneder. Stk. 5. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Samtidig gives skriftlig meddelelse om opsigelsen til organisationen. Den meddelelse om opsigelsen, henholdsvis bortvisningen, som ansættelsesmyndigheden skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndigheden fremsender kopi af brevet til den ansatte, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold. Meddelelsen skal altid sendes til den organisation, som har forhandlingsretten for den pågældende stilling også i tilfælde, hvor f.eks. en sikkerhedsrepræsentant måtte være medlem af en anden organisation. Ansættelsesmyndigheden skal sende meddelelsen til organisationens hovedkontor. Manglende meddelelse medfører sædvanligvis en bod på kr. i Arbejdsretten. Stk. 6. 1) En tillidsrepræsentants arbejdsforhold kan, medmindre opsigelsen skyldes arbejdsmangel, ikke afbrydes, før vedkommendes organisation har haft lejlighed til at prøve berettigelsen af afskedigelsen ved fagretlig behandling, jf. stk ) Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, kan arbejdsforholdet ikke afbrydes i varselsperioden, før vedkommendes organisation har haft lejlighed til at prøve berettigelsen af afskedigelsen ved fagretlig behandling, jf. stk Kompetencen til at prøve berettigelsen eller rimeligheden af en afskedigelse eller bortvisning ved faglig voldgift tilkommer den organisation, der er part i vedkommende overenskomst/organisationsaftale. Stk. 7. Ved behandling af spørgsmålet om afskedigelsens/forflyttelsens berettigelse nedsættes en faglig voldgiftsret, jf. lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. Voldgiftsretten nedsættes af parterne i overenskomsten/organisationsaftalen. Stk. 8. Klageskrift afgives inden for en frist af 8 uger fra opsigelsens afgivelse. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 81

82 Ti l l i d s r e p r æ s e n ta n t r e g l e r Ved opgørelse af fristen medregnes dagen, hvor opsigelsen afgives. Afgives opsigelsen en tirsdag, skal organisationen afgive klageskrift senest mandag i den 8. uge herefter. Overskridelse af fristen indebærer, at organisationen ikke kan videreføre sagen i henhold til aftalens bestemmelser. Stk. 9. Svarskrift afgives senest 8 uger efter, at klageskriftet er fremsendt. Stk. 10. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fristerne bør normalt ikke overstige 4 uger. Stk. 11. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 2 og stk Aftaler parterne ikke at fravige fristerne, kan opmanden dog undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages navnlig hensyn til, om denne er begrundet i lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde udsættelsen. Stk. 12. Ved overskridelse af en af de i stk. 9 og 10 omhandlede frister finder principperne i retsplejelovens bestemmelser om udeblivelse anvendelse. Dog finder bestemmelserne om genoptagelse ikke anvendelse. Stk. 13. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Stk. 14. Voldgiftsretten kan efter påstand herom underkende opsigelsen, medmindre samarbejdet mellem ansættelsesmyndigheden og tillidsrepræsentanten har lidt eller ved en fortsættelse af ansættelsesforholdet må antages at ville lide væsentlig skade. Stk. 15. Finder voldgiftsretten, at opsigelsen er urimelig, men at ansættelsesforholdet ikke skal fortsætte, eller nedlægges der påstand om godtgørelse for urimelig afskedigelse, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en godtgørelse. Godtgørelsens størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og den pågældendes anciennitet i staten. Stk. 16. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en afskedigelse er urimelig, og tillidsrepræsentanten i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse. Stk. 17. I tilfælde, hvor tillidsrepræsentantens adfærd begrunder bortvisning, kan afskedigelse ske uden varsel og uden iagttagelse af bestemmelserne i stk. 2 og 3. Ansættelsesmyndigheden skal samtidig give skriftlig meddelelse om bortvisningen til den organisation, som tillidsrepræsentanten er medlem af. Ansættelsesmyndigheden skal endvidere snarest muligt tage skridt til at afholde en forhandling med organisationen. Hvis organisationen skønner, at bortvisningen ikke er rimeligt begrundet i tillidsrepræsen- Side 82 Ansættelsesvilkår ved friskoler

83 Ti l l i d s r e p r æ s e n ta n t r e g l e r tantens forhold, kan den inden for en frist af 14 dage efter forhandlingen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem parterne i vedkommende overenskomst/ organisationsaftale. Den meddelelse om bortvisningen, som ansættelsesmyndigheden skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndigheden fremsender kopi af brevet til den ansatte, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold. Meddelelse om bortvisningen skal altid sendes til den organisation, som har forhandlingsretten for den pågældende stilling også i tilfælde, hvor f.eks. en sikkerhedsrepræsentant måtte være medlem af en anden organisation. Meddelelse skal ske til organisationens hovedkontor. Ved opgørelse af fristen indgår samtlige kalenderdage, ekskl. søgnehelligdage. Dette gælder også i de tilfælde, hvor den dag, hvor fristen udløber, ikke er en normal arbejdsdag. Hvis fristen eksempelvis udløber en søndag, vil det således ikke være tilstrækkeligt, hvis der reageres ved arbejdstids begyndelse mandag morgen. Ved opgørelse af fristen medregnes dagen, hvor forhandling finder sted. Har forhandling mellem ansættelsesmyndigheden og den lokale afdeling fundet sted en onsdag, skal eventuel anmodning om forhandling mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter afgives senest tirsdag i den anden uge (under forudsætning af, at der ikke i perioden er søgnehelligdage), hvis 14-dages-fristen skal være overholdt. Stk. 18. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen, kan organisationen kræve bortvisningens berettigelse behandlet ved en i denne anledning nedsat voldgift. Bestemmelserne i stk finder tilsvarende anvendelse. Kompetencen til at prøve berettigelsen eller rimeligheden af en bortvisning ved faglig voldgift tilkommer den organisation, der er part i vedkommende overenskomst/organisationsaftale. 12., 13. og 14. udeladt 15. Tillidsrepræsentanthvervets ophør Stk. 1. En ansat, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have fungeret som sådan i mindst et år, har inden for et år efter hvervets ophør krav på opsigelsesvarsel efter reglerne i 11, stk. 3. Afhængig af varigheden af hvervet og omfanget af tillidsrepræsentantopgaverne kan der være behov for efteruddannelse af den ansatte i relation til den fremtidige opgavevaretagelse. Efter anmodning fra den ansatte skal spørgsmålet om den pågældendes eventuelle behov for efteruddannelse drøftes med ledelsen efter hvervets ophør. Tilsvarende gælder sikkerhedsrepræsentanter. Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 83

84 Ti l l i d s r e p r æ s e n ta n t r e g l e r Stk. 2. Hvervet som tillidsrepræsentant ophører, hvis antallet af medarbejdere, som den pågældende repræsenterer, i en periode på 3 måneder har været mindre end 5, og institutionen skriftligt meddeler organisationens hovedkontor, at man ikke ønsker tillidsrepræsentanthvervet opretholdt. Tillidsrepræsentanthvervets ophør er betinget af, at skriftlig meddelelse herom gives til organisationens hovedkontor. (FSL, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov) Stk. 3. (udeladt) 16. Lokalaftaler Stk. 1. Bestemmelserne i 2 10, bortset fra 2, stk. 5 og 6, og 5, stk. 2, kan fraviges og suppleres ved lokal aftale. Tilsvarende gælder 15, stk. 2. Stk. 2. Lokale aftaler indgås af de enkelte ministerier mv. eller dem, som bemyndiges hertil, og de lokale repræsentanter, som vedkommende forhandlingsberettigede (central) organisation bemyndiger hertil. Stk. 3. Lokale aftaler kan opsiges til bortfald med et varsel på 3 måneder, medmindre andet aftales. Efter de lokale aftalers udløb gælder reglerne i denne aftale. 17. Uoverensstemmelser Stk. 1. Uenighed om forståelsen af denne aftale behandles efter de almindelige regler på det pågældende område. 18. Ikrafttræden og opsigelse Stk. 1. Denne aftale har virkning fra den 1. oktober 2008 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts Stk. 2. Aftale af 27. juni 2003 om tillidsrepræsentanter i staten mv. ophæves. Stk. 3. De ændrede regler om opsigelsesvarsel har virkning for opsigelser, der afgives d. 1. oktober 2008 eller senere. København, den 30. september 2008 Lærernes Centralorganisation Anders B. Christensen Undervisningsministeriet P.M.V. E.B. Birgitte Nielsen Side 84 Ansættelsesvilkår ved friskoler

85 Ti l l i d s r e p r æ s e n ta n t r e g l e r Bilag AFSKEDSPROCEDUREN I HOVEDTRÆK 1. Tillidsrepræsentanten underrettes, hvis den, der agtes afskediget, ikke selv er tillidsrepræsentant. 2. Den lokale afdeling af organisationen (hvis en sådan ikke findes: organisationens hovedkontor) anmodes om forhandling inden 8 dage. 3. Hvis det under forhandlingen konstateres, at organisationen ikke er enig i afskedigelsen, afventes meddelelse om, hvorvidt organisationen kræver sagen behandlet mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter (overenskomstansatte) Fristen er 14 dage. 4. De i pkt. 3 nævnte parter afholder eventuel forhandling (frist 8 dage). 5. Partshøringsproceduren iværksættes, hvis dette ikke allerede er sket på et tidligere tidspunkt. 6. Hvis ansættelsesmyndigheden herefter beslutter at opsige den ansatte, afgives opsigelsen, der skal være skriftlig og begrundet. 7. For overenskomstansatte orienteres organisationens hovedkontor samtidig om afskedigelsen. 8. Organisationen kan forlange sagen behandlet ved faglig voldgift (frist for afgivelse af klageskrift 8 uger). Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 85

86 Hovedaftale mellem Finansministeriet og LC HOVEDAFTALE Hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorga nisation/overenskomstansattes Centralorganisation med tilhørende cirkulære Finansministeriet samt LC (og OC) har indgået vedlagte hovedaftale, som omfatter alle, der er ansat efter en overenskomst indgået med én eller flere af de organisationer, der er medlem af LC (eller OC). Denne hovedaftale afløser hovedaftale mellem Finansministeriet og OC af 23. april 1992 (APD. nr. 54/92). LC (og OC) indgår som selvstændige hovedaftaleparter med hver sit område. Hver centralorganisation opsiger således selvstændigt aftaler, her under denne hovedaftale, for sit område, ligesom hver centralorganisation repræsenterer sit om råde. Hovedaftalen er tilpasset det kompleks af af taler, som fællesoverenskomsten og orga ni sa tions aftaler med de enkelte organisationer udgør. Regler om afskedigelse af arbejdstagere er indeholdt i fællesoverenskomsten og omfatter alle, der er ansat efter en kollektiv overenskomst indgået mellem LC-, henholdsvis OC-organisationer og Finansministeriet. Regler om afsked af tillidsrepræsentanter findes i aftale af 5. juli 1993 (APD.nr. 59/93). Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende virkning for de ministerier, styrelser og institutioner, der er omfattet af en kollektiv aftale indgået af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og LC, OC eller en organisation, der er medlem af LC eller OC, og for LC, OC og organisationer, der er tilsluttet LC eller OC, og som har indgået en aftale som nævnt, samt for medlemmer af disse organisationer, der er omfattet af en sådan aftale. Skolernes bestyrelser skal være opmærksomme på, at Finansministeren på deres vegne har indgået en hovedaftale, som giver Lærernes Centralorganisation, her under Frie Skolers Lærerforening forhandlingsret. Denne ret gælder også på den enkelte skole, hvilket bl.a. betyder, at skolernes bestyrelser har pligt til at sam arbejde med tillidsrepræ sentanterne. Hovedaftalen indeholder desuden regler for arbejdsstandsning (strejke, lockout, blokade og boykot), aftalebrud samt mægling og voldgift. 1. Samarbejde og organisationsfrihed Stk. 1. Finansministeriet, LC og OC er enige om at fremme et godt samarbejde samt virke for rolige og stabile arbejdsforhold på tjenestestederne. Stk. 2. Finansministeriet vil hverken direkte eller indirekte lægge hindringer i vejen for, at medarbejdere organiserer sig i en organisation tilsluttet LC eller OC. 2. Ledelsesretten Stk. 1. Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive aftaler indeholdte bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Finansministeriet og LC, OC eller dis ses medlemsorganisationer til enhver tid gælden de aftaler. Side 86 Ansættelsesvilkår ved friskoler

87 Hovedaftale mellem Finansministeriet og LC Formuleringen indebærer ikke noget indgreb i le delsesretten, således som denne er fastlagt bl.a. ved afgørelser fra Arbejdsretten og fra de faglige voldgiftsretter, men det understreges, at ledelsesretten skal udøves i overensstemmelse med de kol lektive overenskomster og med reglerne om samarbejdsudvalg. 3. Overenskomstindgåelse og -opsigelse Stk. 1. Finansministeriet anerkender LC, henholdsvis OC som forhandlingsberettiget organisation på det af nærværende hovedaftale omfattede område. Stk. 2. Parterne er enige om, at bestemmelser om løn- og øvrige arbejdsvilkår bør fastsættes ved kollektiv aftale med LC, OC eller LC s, henholdsvis OC s medlemsorganisationer. Stk. 3. Forhandling om indgåelse af ny kollektiv aftale, efter at en sådan er opsagt, eller om indgåelse af kollektivaftale på et nyt område, optages snarest og senest 1 måned efter, at begæring om forhandling er fremsat. Dog kan hovedaftale par terne fastsætte en anden frist i forbindelse med de generelle forhandlinger om aftalefornyelser. Forhandling om indgåelse af ny aftale tilrettelægges således, at ny kollektiv aftale søges indgået, forinden den opsagte aftale udløber. Stk. 4. Såfremt en kollektiv aftale med LC og OC (fællesoverenskomsten) opsiges, betragtes de hertil knyttede aftaler (organisationsaftaler mv.) inden for LC s, henholdsvis OC s område ligeledes som opsagt. Stk. 5. Såfremt en kollektiv aftale med en med lemsorganisation (organisationsaftale) opsiges, be tragtes tilknytningen til fællesoverenskomsten ligeledes som opsagt. Formuleringen indebærer ikke nogen indskrænkning i den eksisterende forhandlingsadgang for de enkelte medlemsorganisationer. For så vidt angår spørgsmål, der forhandles i de enkelte ministerier og institutioner, skal Finansministeriet henstille, at LC s, henholdsvis OC s medlemsorganisationer opnår samme forhand lings adgang som tjenestemændenes organisationer på områder, der er fælles for overens komst- og tjenestemandsansatte. 4. Fredspligt Stk. 1. Selv om en kollektiv aftale er opsagt og udløbet, er aftalens parter dog forpligtet til at over holde dens bestemmelser, indtil anden aftale er indgået, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i Arbejdsstandsning Stk. 1. Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler. For LC s og OC s vedkommende tilkommer retten de enkelte medlemsorganisationer. Stk. 2. Beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den anden over ens komst part og Finansministeriet, henholdsvis LC eller OC ved særligt og anbefalet brev, mindst 1 måned før den iværksættes. Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte skrivelse skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang. Stk. 4. Arbejdsstandsning kan ikke omfatte: Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 87

88 Hovedaftale mellem Finansministeriet og LC a. medlemmer, hvis medvirken i Finansministeriet eller i ministerier og styrelser, der af Finans- ministeriet er bemyndiget til at indgå aftale, er nødvendig for forhandlingernes afslutning eller konfliktens ophør, eller b. medlemmer, der er undtaget eller und tages ved aftale, eller c. militært ansat personel og personel, ansat ved Beredskabskorpset. Stk. 5. Som arbejdsstandsning betragtes strej ke, lockout, blokade og boykot. Stk. 6. Ved arbejdsstandsningens ophør genoptager arbejdstagerne uden unødigt ophold deres arbejde på de tjenestesteder, hvor de var ansat. Der må ikke fra nogens side finde fortrædigelse sted i anledning af arbejdsstandsningen. Stk. 7. Aftaleparterne er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger og, såfremt overenskomststridige arbejdsstandsninger finder sted, at søge disse bragt til ophør. 6. Stk. 1. Når der er indgået en kollektiv aftale, kan der inden for det område, som aftalen omfatter, og så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel herfor i Norm for regler for behandling af faglig strid eller kollektiv aftale. Stk. 2. Varsling af sympatistrejke eller sympatilockout finder sted i henhold til reglerne i Mægling og voldgift Stk. 1. Enhver uenighed om forståelsen af en kollektiv aftale indgået med LC, OC eller en af disses medlemsorganisationer kan af hver af aftale par ter ne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift, efter nedenstående regler: Stk. 2. Såfremt en af aftaleparterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæg lings mø de, der afholdes inden for en frist af 2 uger efter begæring om mæglingsmøde er fremsat. Fristen kan ved af tale forlænges. Såfremt uenighed vedrører forståelsen af fæl les overenskomsten mellem Finansministeriet og LC/ OC, skal den pågældende centralorganisation for ud tilkendegive, hvem der møder i sagen: LC, henholdsvis OC alene LC, henholdsvis OC sammen med den/de be rørte medlemsorganisationer den/de berørte medlemsorganisationer ale ne. Finansministeriet er i principielle sager berettiget til at gøre indsigelse, såfremt centralorganisationen agter at lade sig repræsentere ved den/de berørte medlemsorganisationer alene. Mæglingsmøde om forståelsen af kollektive aftaler mellem Finansministeriet og LC s, henholdsvis OC s medlemsorganisationer, sker med deltagelse af Finansministeriet og den/de faglige organisationer, der er part(er) i aftalen. Mæglingsmøde om forståelsen af kollektive aftaler, der efter bemyndigelse fra Finansministeriet er indgået med LC s, henholdsvis OC s medlemsorganisationer, sker med deltagelse af aftale parterne. Stk. 3 Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af aftaleparterne henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf hver over enskomstpart vælger 2 samt en opmand, der udpeges af voldgiftsrettens medlemmer. Stk. 4. Såfremt der ikke opnås enighed om udpegning af opmanden, anmodes Arbejdsrettens formand om at udpege denne. Side 88 Ansættelsesvilkår ved friskoler

89 Hovedaftale mellem Finansministeriet og LC 8. Aftalebrud Stk. 1. I tilfælde af påstået brud på en kollektiv aftale indgået med LC s, henholdsvis OC s medlemsorganisationer skal der, inden klage indbringes for Ar bejdsretten, afholdes fællesmøde under ho vedor ganisationernes medvirken. Er det påståede aftalebrud en arbejdsstandsning, jf. 6, og denne ikke forinden er ophørt, skal fællesmødet afholdes omgående og senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse. På fællesmødet skal de til grund for arbejdsstandsningen liggende omstændigheder klarlægges, og hvor arbejdsstandsningen kan være opstået på grund af misforståelser forsøges løst. Stk. 2. I tilfælde af påstået brud på en kollektivaftale, indgået med LC og/eller OC, skal der, inden klage indbringes for Arbejdsretten, afholdes møde under aftaleparternes medvirken. Stk. 3. I sager om fortolkning af eller påstand om brud på denne hovedaftale skal fællesmødet afholdes under hovedaftaleparternes medvirken. 9. Optagelse og udmeldelse Stk. 1. Organisationer, der tilslutter sig LC eller OC, samt disses medlemmer bliver umiddelbart ved optagelsen i centralorganisationen omfattet af den ne hovedaftale. Stk. 2. Medlemmer, der er tilsluttet LC eller OC, kan ikke ved at melde sig ud af centralorganisationen løse sig fra de forpligtelser, de ved nær værende hovedaftale er gået ind på. For at opnå frigørende virkning skal nedennævnte betingelser være opfyldt: 1. Organisationen skal have opsagt ho ved aftalen i overensstemmelse med 10, stk. 1, 2. ny kollektiv aftale skal være indgået og trådt i kraft. 10. Ikrafttrædelse og opsigelse Stk. 1. Denne hovedaftale træder i kraft straks og er gældende, indtil den opsiges med mindst 6 måneders varsel til en 1. oktober. Stk. 2. For så vidt angår forhold, der reguleres i denne hovedaftale, bortfalder enhver bestemmelse herom i de af hovedaftalen omfattede kollektive aftaler (overenskomster, protokollater og cirkulærer mv.). Stk. 3. Parterne er enige om, at hovedaftalen kan genforhandles uden opsigelse, såfremt der på det øvrige arbejdsmarked måtte ske ændringer, som har relation til indholdet af denne aftale. Stk. 4. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny hovedaftale. Stk. 5. Er forhandlinger om en fornyelse af hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. oktober, gælder ho vedaftalen, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de ikraftværende kollektive aftaler afløses af nye, og hovedaftalen bortfalder da ved de nye kol lektive aftalers ikrafttræden. København, den 3. marts 1994 Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 89

90 Fu n k t i o n æ r l o v e n Funktionærloven Lovbekendtgørelse nr 81 af 03/02/2009. Funktionærloven gælder ikke for lærere. Når vi alligevel vælger at bringe loven i sin helhed her (bortset fra åbenlyst irrelevante dele), er det fordi overenskomsten for lærere mv. følger flere af Funktionærlovens bestemmelser. Øvrige medarbejdere på friskoler vil i øvrigt ofte direkte eller ved aftale være omfattet af rettighederne i Funktionærloven. Til loven knytter sig en omfangsrig domspraksis, der dels fastlægger retsstillingen på de områder, som Funktionærloven ikke umiddelbart tager højde for, og dels fortolker Funktionærlovens enkelte bestemmelser på områder, hvor loven ikke har været tilstrækkelig klar. 1. Ved funktionærer forstås i denne lov følgende personer: a) Handels- og kontormedhjælpere beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition. b) Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed. c) Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde. d) Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne art. Stk. 2. Det er en betingelse for lovens anvendelse, at den pågældende beskæftiges af vedkommende arbejdsgiver gennemsnitlig mindst 8 timer ugentlig, og at han indtager en tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens instruktioner. Stk. 3. Denne lovs bestemmelser kommer ikke til anvendelse på tjenestemænd eller aspiranter til tjenestemandsstillinger under staten, folkeskolen, folkekirken eller kommunerne, på... (udeladt). Stk. 4. Loven finder også anvendelse på tidsbegrænsede arbejdsaftaler. Fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede arbejdsaftaler kan kun ske, hvis betingelserne i 5 i lov om tidsbegrænset ansættelse er opfyldt. Ved tidsbegrænsede arbejdsaftaler forstås, at tidspunktet for ansættelsesforholdets udløb er fastsat ud fra objektive kriterier såsom en bestemt dato, fuldførelse af en bestemt opgave eller indtrædelse af en bestemt begivenhed. 2. Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstående regler. Det samme gælder ved ophør af en tidsbegrænset arbejdsaftale før tidspunktet for arbejdsaftalens udløb. Stk. 2. Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst 1) 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen. 2) 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse. Stk. 3. Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2, forhøjes med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår, dog højst til 6 måneder. Stk. 4. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder, finder reglen i stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse. Stk. 5. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at ansættelsen er sket på prøve, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder, skal opsigelse fra arbejdsgiverens side ske med mindst 14 dages varsel. Stk. 6. Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter eller på prøve, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes bestemmelse om længere Side 90 Ansættelsesvilkår ved friskoler

91 Fu n k t i o n æ r l o v e n opsigelsesvarsel fra funktionærens side under forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side forlænges tilsvarende. [Gensidigt forlængede varsler] Stk. 7. Opsigelse må ske så betids, at fratræden med det for en ansættelsesperiode givne varsel kan ske inden periodens udløb. Opsigelse i henhold til stk. 2, 3 og 6 skal være meddelt skriftligt senest den sidste i den måned, efter hvis udløb opsigelsesvarslet begynder at løbe. Stk. 8. Såfremt en funktionær fortsætter i en virksomhed, efter at den har skiftet ejer, skal den tid, funktionæren har haft ansættelse i virksomheden som funktionær før ejerskiftet, medregnes ved beregningen af ansættelsestiden. Stk. 9. Såfremt der som led i arbejdsaftalen stilles tjenestebolig til rådighed for funktionæren og dennes familie, skal opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side være mindst 3 måneder. Funktionæren er med sin familie berettiget til mod det aftalte vederlag respektive vederlagsfrit at bebo tjenesteboligen i indtil 1 måned efter tidspunktet for sin fratræden; samme ret tilkommer familien i tilfælde af funktionærens død. Hvor arbejdsgiveren skønner det nødvendigt af hensyn til virksomhedens tarv, er han dog mod at afholde de med flytningen forbundne udgifter berettiget til at kræve familiens bortflytning straks. Stk. 10. Ovennævnte regler viger for organisationernes varslingsbestemmelser i tilfælde af lovlig varslet arbejdsstandsning. 2a. Såfremt en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn. [Anciennitetsgodtgørelse] Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1. finder ikke anvendelse, såfremt funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære folkepension. Stk. 3. Hvis funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære en alderspension fra arbejdsgiveren, og hvis funktionæren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det fyldte 50. år, bortfalder fratrædelsesgodtgørelsen. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3. finder ikke anvendelse, hvis der den 1. juli 1996 ved kollektiv overenskomst er taget stilling til spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald af fratrædelsesgodtgørelsen som følge af alderspension fra arbejdsgiveren. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af uberettiget bortvisning. 2b. Såfremt opsigelse af en funktionær, som har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 1 år før opsigelsen, ikke kan anses for rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold, skal arbejdsgiveren udrede en godtgørelse. Denne fastsættes under hensyn til funktionærens ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder, men kan ikke overstige funktionærens løn for en periode svarende til halvdelen af det opsigelsesvarsel, der tilkommer den pågældende i henhold til 2 stk. 2. og 3. Er funktionæren ved opsigelsen fyldt 30 år, kan godtgørelsen dog udgøre indtil 3 måneders løn. [Urimelighedsgodtgørelse] Stk. 2. Såfremt en funktionær ved opsigelsen har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 10 år, kan den i stk. 1. omhandlede godtgørelse udgøre indtil 4 måneders løn. Efter 15 års uafbrudt beskæftigelse i virksomheden kan godtgørelsen udgøre indtil 6 måneders løn. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1. og 2. finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af uberettiget bortvisning. 3. Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage funktionæren i sin tjeneste eller uberettiget bortviser ham fra tjenesten, og funktionæren ved afbrydelsen har krav på højst 3 måneders varsel i overensstemmelse med 2, er arbejdsgiveren pligtig til, såfremt almindelige erstatningsregler ikke måtte medføre et større ansvar, at udrede en erstatning svarende til lønnen indtil det tidspunkt, til hvilket den Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 91

92 Fu n k t i o n æ r l o v e n ansatte den pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller såfremt han allerede var opsagt til opsigelsesfristens udløb. Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er 3 måneder eller mindre tilbage af denne ansættelse. Stk. 2. Har funktionæren ved arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse af tjenesteforholdet krav på mere end 3 måneders varsel, bliver erstatningen at fastsætte efter de almindelige erstatningsregler. Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er mere end 3 måneder tilbage af denne ansættelse. Funktionæren har dog mindst krav på en erstatning svarende til lønnen indtil fratræden med 3 måneders varsel i overensstemmelse med 2. Stk. 3. Denne paragrafs bestemmelser kommer også til anvendelse, når funktionæren hæver tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side. 4. Hvis funktionæren uberettiget undlader at tiltræde tjenesten eller forlader denne, eller arbejdsgiveren hæver tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse af kontrakten fra funktionærens side, har arbejdsgiveren ret til erstatning for det ham derved påførte tab. I tilfælde af ulovlig udeblivelse eller forladen af tjenesten har arbejdsgiveren, medmindre særlige omstændigheder foreligger, mindst krav på en erstatning svarende til en halv måneds løn. 5. Bliver funktionæren på grund af sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald for funktionæren, medmindre han under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overtagelse svigagtigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom. Stk. 2. Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket. Stk. 3. Yder arbejdsgiveren funktionæren kost og logi som en del af lønnen, er arbejdsgiveren pligtig til under sygdom at yde funktionæren den fornødne pleje, så længe han forbliver i arbejdsgiverens hus. Stk. 4. Under sygdom af mere end 14 dages varighed har arbejdsgiveren ret til uden udgift for funktionæren at kræve nærmere oplysninger om varigheden af funktionærens sygdom gennem funktionærens læge, eller en af funktionæren valgt specialist. Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden varsel. 6. En funktionærs indkaldelse til aftjening af værnepligt, såvel civil som militær, berettiger ikke arbejdsgiveren til at afskedige funktionæren, men forholdet kan kun afvikles gennem opsigelse i henhold til 2, funktionæren har ret til løn i overensstemmelse med nærværende paragrafs stk. 2. Funktionæren er dog pligtig at underrette arbejdsgiveren, så snart han modtager meddelelse om tidspunktet for indkaldelsen, dog tidligst så lang tid forinden indkaldelsen, at funktionæren efter reglerne i 2, stk. 6. kunne have opsagt tjenesteforholdet til ophør ved udgangen af den forud for indkaldelsestidspunktet liggende måned. Undladelse heraf berettiger arbejdsgiveren til ved den første indkaldelse at hæve forholdet uden varsel fra indkaldelsesdagen og ved senere indkaldelser at kræve erstatning for det tab, der er forvoldt ved undladelsen af at give underretning. Stk. 2. Medens en funktionær ikke har krav på løn under den første indkaldelse, er arbejdsgiveren under senere indkaldelser pligtig at betale løn for den måned, i hvilken indkaldelsen finder sted, og den derpå følgende måned. Stk. 3. Efter genindkaldelse til militærtjeneste har funktionæren ret til at genindtræde i sin stilling med uændret anciennitet. Hvis funktionæren vil benytte sig af denne ret, påhviler det ham samtidig med, at Side 92 Ansættelsesvilkår ved friskoler

93 Fu n k t i o n æ r l o v e n han giver underretning om indkaldelsen, jf. stk. 1., at meddele arbejdsgiveren dette, og han er i så tilfælde forpligtet til ved hjemsendelsen at genindtræde i stillingen. 7. Med henblik på arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet skal funktionæren senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov. Barselorloven anses dog i alle tilfælde for påbegyndt, hvis funktionæren enten 4 uger før forventet fødsel er uarbejdsdygtig på grund af graviditet af de grunde, der er nævnt i barsellovens 6, stk. 2, eller på dette tidspunkt eller senere bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditet, og hvis hun forbliver uarbejdsdygtig indtil fødslen. Stk. 2. Funktionæren har ret til halv løn under fravær på grund af graviditet og barsel fra barselorlovens påbegyndelse, jf. stk. 1, til 14 uger efter fødslen. Stk. 3. Funktionæren har ret til fuld løn, hvis hun bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditet af de grunde, der er nævnt i barsellovens 6, stk. 2, i perioden fra graviditetens indtræden til barselorlovens påbegyndelse, jf. stk. 1. 5, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Hvis arbejdsgiveren opsiger funktionæren inden barselorlovens påbegyndelse eller i den i stk. 2 nævnte periode, har hun ret til fuld løn i opsigelsesperioden. Hvis funktionæren bliver afskediget i den i stk. 2 nævnte periode, har hun ret til fuld løn fra barselorlovens påbegyndelse. 8. Dør en funktionær i ansættelsestiden, tilkommer der funktionærens ægtefælle eller børn under 18 år, overfor hvem funktionæren har forsørgelsespligt 1, 2 eller 3 måneders løn, når funktionæren ved dødsfaldet har haft ansættelse i virksomheden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år. (Efterindtægt) 9. Såfremt en funktionærs arbejde i arbejdsgiverens tjeneste medfører udgifter til rejse, ophold uden for hjemstedet og lign., har funktionæren krav på, at alle nødvendige udgifter hertil bæres af arbejdsgiveren, og denne er pligtig at yde funktionæren passende forskud til afholdelse af disse udgifter.... (udeladt)... Stk. 2. og 3 udeladt 10. Funktionærerne har ret til at organisere sig til varetagelse af deres interesser og give oplysninger til deres organisation om deres egne løn- og arbejdsvilkår. Stk. 2. Ethvert personale har uanset størrelsen ret til gennem sin organisation at kræve forhandling med virksomhedens ledelse om løn- og arbejdsvilkår. Stk. 3. Over forhandlingerne påhviler det arbejdsgiveren at foranledige ført en protokol, som underskrives af begge parter, og hvoraf udskrift meddeles såvel arbejdsgiveren som funktionærerne. Stk. 4. Såfremt der under forhandlingerne ikke opnås enighed mellem parterne, eller en part unddrager sig forhandling, har enhver af parterne ret til at foranledige forhandlingerne videreført under medvirken af en mæglingsmand efter reglerne i De i 10 omhandlede mæglingsmænd beskikkes for hver sag, i København og på Frederiksberg af Arbejdsretten, i det øvrige land af direktøren for statsforvaltningen i den region, hvor arbejdsgiverens virksomhed har sit hjemsted. Stk. 2. Henvendelse om beskikkelse af en mæglingsmand skal fremsættes skriftligt vedlagt en kort sagsfremstilling. 12. Senest 5 dage efter sin beskikkelse indkalder mæglingsmanden parterne til forhandling og berammer tid og sted for denne. Stk. 2. Det er mæglingsmandens opgave ved de under hans forsæde stedfindende forhandlinger at søge opnået enighed mellem parterne. For så vidt dette ikke lykkes, afgiver mæglingsmanden til den beskik- Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 93

94 kende myndighed en rapport om forhandlingerne. Bekræftet afskrift af rapporten skal samtidig tilstilles parterne. 13. Undladelse af at føre den i 10, stk. 3, nævnte protokol samt undladelse af at give møde for mæglingsmanden straffes med bøde, der tilfalder statskassen. 14. Mæglingsmændene oppebærer vederlag, der fastsættes af beskæftigelsesministeren. Stk. 2. De med mæglingen forbundne udgifter udredes forskudsvis af det offentlige, men betales med halvdelen af hver af parterne og kan inddrives ved udpantning. 15. En funktionær er berettiget til uden samtykke fra arbejdsgiveren at påtage sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan røgtes uden ulempe for virksomheden. 16. Efter at funktionæren har afgivet eller modtaget opsigelse fra tjenesten, skal arbejdsgiveren uden afkortning i lønnen give ham den nødvendige fritagelse fra arbejdet til at søge anden beskæftigelse. Funktionæren skal herunder tage tilbørligt hensyn til arbejdsgiverens ønske om, at arbejdssøgningen lægges på det for virksomhedens arbejde gunstigst mulige tidspunkt. 17. (Ophævet). 17a, 18 og 18 a udeladt 19. Det er forbudt ved avertering at angive, at der søges eller foretrækkes militærfri arbejdskraft, eller at den stillingssøgende er militærfri. Stk. 2. Det er forbudt ved avertering at angive, at ansættelse er betinget af kapitalindskud, eller at en ansøger, der kan stille kapitalindskud, foretrækkes. Stk. 3. Såfremt en virksomhed gennem avertering, ved hvilken den pågældende virksomheds navn og adresse ikke er nævnt, søger personale, skal det af annoncen tydeligt fremgå, hvilken foruddannelse og øvrige kvalifikationer ansøgere skal være i besiddelse af, samt mindstelønnen for det pågældende arbejde. Stk. 4. Såfremt der som forudsætning for tiltrædelse af en stilling kræves indbetalt kontant depositum, skal virksomhedens navn og adresse nævnes i annoncen. Stk. 5. Overtrædelse af disse bestemmelser medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen. 20. Såfremt en funktionær skal stille penge eller andre værdier som sikkerhed, skal det som sikkerhed stillede indsættes eller deponeres i et pengeinstitut og må kun kunne hæves ved arbejdsgiverens og funktionæ rens underskrift. Stk. 2. Overtrædelse af denne bestemmelse medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen. 21. De i denne lov indeholdte bestemmelser kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til ugunst for funktionæren, jf. dog 18, stk. 5 og 18 a, stk 6. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i 2, 5 og 7, stk. 2, kan fraviges i særlige tilfælde, såfremt hensyn til funktionæren taler herfor. 22. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft straks. Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 168 af 13. april 1938 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer i private erhvervsvirksomheder. Stk. 3. Ved kgl. anordning kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Side 94 Ansættelsesvilkår ved friskoler

95 St i k o r d s r e g i s t e r Symbols 1/ ansatte, mindst 71 6 spec.uv.timer á 60 min 49 8 spec.uv.lektioner á 45 min omsorgsdage års anciennitet 11 17,3 % pension 20, elever 4 65 elever 4 70 pct. arbejdstid 4 70 årige 21, sygedage sygedage 31 Funktionærloven 92 15/ % pension 56, år 32 2,5 % % af arbejdstiden 19 2 ekstra skalatrin 61 3-måneders periode 28 3 timers arbejde 29, 44 5,4 timer 30 7,4 timer 23 8 timer ugl. Se Funktionærloven 180 timer pr. år kr. årligt 28 A advarsel 36, 37, 40 afdelingsleder 16 afskedigelse 33 39, 80, 81 Hovedaftale 86 lokal forhandling 36 procedure 35 tillidsrepræsentant 79, 82 aftalebrud 42, 71, 86, 89 aftalekompetence 15, 24 agtelse og tillid 37 akkorder 28 alenepraktik 65, 66 anciennitet 9, 10, 13, 25, 34, 52, 58, 59 godtgørelse 33, 38, 82 godtgørelse, Funktionærloven 91 annoncering 8 Funktionærloven 94 ansættelse 6 ansættelse på prøve Funktionærloven 90 ansættelsesbrev 7, 33, 69 antallet af elever 16 arbejdsbestemte tillæg 32, 77, 78 arbejdsmangel 44, 81 arbejdsmiljø 27 Register henvisninger til sidetal Arbejdsretten 35, 81, 87, 89, 93 formand for 88 arbejdsstandsning 42, 86, 87, 88, 89, 91 arbejdstid 26 arbejdstidsbestemmelser 26 arbejdstidsbestemte tillæg 28, 32 arbejdsvægring 40 avancement. Se tjenestemandspension, avancement avancement på egen skole 61 årlig lønforhandling 25 B bagudløn 22 barns 1. og 2. sygedag 32 barsel, adoption og omsorgsdage 69 barselsorlov Funktionærloven 93 basisløn 9, 10 begrundelse for afskedigelse 35 begrænset varighed 7. Se tidsbegrænset ansættelse bisidder 36 blokade 42, 88 bod 8, 35 bortvisning 37, 39 Funktionærloven 92 boykot 42, 88 børnepasningsorlov 69 C centralt aftalte tillæg 48 chefløn 69 D Dansk Friskoleforening 7 decentral løn delaktivitetsplan 49 deltidsbeskæftigede 8 deltidsdirektivet 70 Det gule hæfte 26 distancearbejde 70 dødsfald. Se efterindtægt Funktionærloven 93 E efter- og videreuddannelse 53 efterindtægt 41 Funktionærloven 93 Efterlønskassen 20 efterskoler 44 egetbidrag 20, 23 ekstra uv.tillæg 21 elever og lærlinge 74 engangsvederlag 12 engangsvederlag til ledere 15 Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 95

96 St i k o r d s r e g i s t e r F faglig strid 88 fastholdelse 12 ferie 69 Ferieaftalen 30 FerieKonto 30 ferieplan 29 FGL 7 flydende tillæg 49 flyttegodtgørelse 40 Forenede Gruppeliv 23 forhandlingsberettiget organisation 87 procedure 51 ret 42 forholdsmæssig lønanciennitet 13 forhåndsaftaler 53 forkortet opsigelsesvarsel 31 forligsnævn 36, 39 forlængelse af opsigelsesvarsel 33 fornærmelig optræden 40 forseelse 40 forsøgsordning 24, 25 fortolkning af lokale aftaler 26 fortolkning af overenskomst. Se lokal uoverensstemmelse fortrinsret til ledige timer 8 fortrædigelse 88 forudløn 22 fratrædelsesgodtgørelse 33 fravær 29 fredspligt 87 fridøgn 27 frihedsopsparing 27, 29, 69 frihed til at søge arbejde Funktionærloven 94 Friskoleloven 6 FSL 23 fuld lønanciennitet 13 funktion i højere stilling 18 funktion som bhkl.leder 19 funktionstillæg 9, 10, 12, 26, 52 funktionsvederlag 18 funktionærbolig 40 funktionærer 90 Funktionærloven 85, 90 94, 91 uberettiget bortvisning 91 fælleslokale 79 fællesoverenskomst 6 G gamle opsigelsesvarsler 33 garantiløn 10 generelle aftaler genindkaldelse 92 gensidigt forlængede varsler 91 godtgørelse 38 grov misligholdelse 92 gruppelivsforsikring 23 H hovedaftale 42, 86 hvilende medlemsskab 20 hvileperiode 27 hytteture 28 I ikke-pensionsgivende tillæg 21 indledning 3 indsigelse mod valg af TR 74 integrations- og oplæringsstillinger 70 intervalløn intervallønsforhandling 17 J job på særlige vilkår 69 jubilæumsanciennitet 41 jubilæumsgratiale 41 K kollektiv aftale 86, 87, 88, 89 overenskomst 86, 87 kombinerede fri- og efterskoler 44 daglig friskoleleder 45 ledere 46 lokalaftale 46 lærere 46 kompetencefonden 70 kompetenceudvikling 53 konstituering. Se funktion i højere stilling koordinerende funktioner 52 kostafdeling 16, 29 kriterier for fastsættelse af lederløn kritisk sygdom 23 kvalifikationstillæg 9, 10, 12, 26, 53, 58 enkeltpersoner 53 grupper 53 kvalifikationsudvikling 53 L langtidssygdom 32 ledelseskompetence 63 ret 86, 87 lejebolig 40 lejrskole 28 lockout 42, 88 lokalaftalt godtgørelse 28 lokale aftaler lokale forhandlinger 51 lokalløn 69 lokal uoverensstemmelse 41 loyalitet 7 lægeerklæring 92 Lærernes Pension 19, 20 lærerråd 52 lærerstuderende 65 løn 9 26, Side 96 Ansættelsesvilkår ved friskoler

97 St i k o r d s r e g i s t e r lønanciennitet 13 lønberegning 23 lønfastsættelse for ledere 17 lønfradrag 23, 29 lønintervaller lønmæglng. Se forsøgsordning lønniveau 25, 52 lønpolitik 51 lønregulering 19 lønstatistik 25, 52 løntabel 10 løn til ledere 14 engangsvederlag 14 midlertidige tillæg 14 resultatløn 14 lønudvikling 25, 52 M maksimum af omsorgsdage 27 medarbejderdefinition 73 gruppe 73 medarbejderråd 52 meddelelse om påtænkt afskedigelse 35 meddelelse til organisationen 35, 39 merarbejde 27, 69 merarbejdstimer 21 midlertidige tillæg 12 midlertidig stilling 73 militærtjeneste 32 misligholdelse 36, 40 mægling 42, 88 mæglingsmøde 41, 42 mødeledelse 52 N natpenge 28, 32 nedsættelse af arbejdstiden 8 nye lønsystemer 69 ny løn 51 O OK 2008 tillæg 11 ombud 31 områdetillæg 9 10, 11 omsorgsdage 27 konvertering til 27 omsorgs- og indsatskrævende børn/elever 52 opgørelse af endelige beskæftigelsesgrad 21 opmand 38 opsigelse af en lokal aftale 26 af tillæg 18 anciennitet 7 Funktionærloven 90 overenskomsten 87 varsler 35 opsigelse og afsked opsigelsesvarsler 33 organisationsaftale 6, 86, 87 frihed 86 ret, Funktionærloven 93 organisationsarbejde 31 organiserede medarbejdere 74 orlov til private formål 20, 31 overarbejde 27 overgangsordning v. overgang til basisløn 10 overenskomst indgåelse af 87 overenskomststridig 88 overgang fra timeløn til månedsløn 7 overgangsordning v. overgang til basisløn 9, P P25 20 pasning af alvorligt syge børn 69 pension 19 personlig ordning 20 supplerende. Se supplerende pension pensionerede 6 pensionsbidrag 20 givende løndele 20 tillæg 23 tilsvar 20 Pensionskassen af personalepolitik 24, 51 pligtforsømmelse 40 pligt til at undervise 46 pligt til samarbejde 42, 86 praktik 65 67, 68 procentregulering 19 prøveansættelse 7 Funktionærloven 90 prøver/eksamen 28 pædagogisk råd 52 R rejseudgifter Funktionærloven 93 rekruttering 12 repræsentation i skolens bestyrelse 52 resultatløn 9, 10, 12, 26, 54 rådgivende organ 28, 52 S saglig begrundelse 33 samarbejdsproblemer 36 udvalg 70, 87 seniordage 22 senior- og fratrædelsesordninger 70 skift mellem intervaller 18 skolebiblioteksfunktion 52 skolerejser 28 skyggeforløb 22 skyggeforløb, gl. 60 Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 97

98 St i k o r d s r e g i s t e r skyggeforløb, nyt 61 socialt kapitel 69 souschef 4, 17, 18 tillæg 50 standardkontrakt 34 stedtillæg. Se områdetillæg stillingskategorier 4 stillingsopslag. Se også annoncering strafbare forhold 36 strafbar handling 37 strejke 42, 88 supervision 52 suppleant for TR 76 supplerende pensionsordning sygdom 7, 31 Funktionærloven 92 sympatilockout 88 sympatistrejke 88 særlige feriedage 30 funktioner 12 indlæringsvanskeligheder 52 særligt godkendte timer 49 T tavshedspligt 35 teknisk trin 4 10 tidsbegrænset ansættelse 7, 9 tillidsrepræsentant 23, 86 afskedigelsesprocedure 85 beskyttelse 71 lønkompensation 51 regler stemmeret ved valg af 71 tillæg 51 valg 73 tillæg 12 tillægsdel, løn 9, 10 tillægsformer 53 tillæg til souschef 8 tilrettelæggelse af arbejdstiden 69 tilsynsarbejde 46 timelønnede 42 ansættelse 42 løn 43 opsigelse 44 overgang til månedsløn 42 pauser 43 tjenestebolig Funktionærloven 91 forselser 37 frihed 30 fritagelse 40 tjenestemandsansatte 87 tjenestemandslignende pension 6, 22 tjenestemandspension 19, 22, avancement 61 bhkl.ledere 61 ledere 60 lærere 60 tjenstlig påtale 36, 71 træffetid 28 U udbetaling af løn 22 udeblivelse 40 udligningstillæg 58, 69 udviklings- og omstillingsfonden 70 udviklingsopgaver 52 ulempegodtgørelse 8, 28 undervisningspligt, ledere. Se pligt til at undervise undervisningstillæg 48 beregning af 49 lærer/bhkl.leder 48 urimelig afskedigelse 35 urimelighedsgodtgørelse 33, 39 Funktionærloven 91 usaglig afsked Funktionærloven 91 V valgforbund 74 varig ansættelse 8 varige tillæg 12 viceforstander 45 viceleder, løn 16 vikariater 7 voldgift 38, 39, 42, 87, 88 voldgiftsret 37 værnepligt Funktionærloven 92 Ø økonomisk kompetence 63 Side 98 Ansættelsesvilkår ved friskoler

99 Ansættelsesvilkår ved friskoler Side 99

100 Side 100 Ansættelsesvilkår ved friskoler

101 Dansk Friskoleforening marts 2009 Ansættelsesvilkår ved friskoler gældende fra april 2008 KOMMENTERET UDGAVE OVERENSKOMST MELLEM FINANSMINISTERIET OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION for ledere, lærere og børnehaveklasseledere med bilag og kommentarer

102 Ansættelsesvilkår ved friskoler Kommenteret udgave 7. udgave Marts 2009 Cecil Christensen & Ole Mikkelsen Dansk Friskoleforening, Friskolernes Kontor, Prices Havevej 11, 5600 Fåborg, tlf , fax , ISBN: