A n s æ t t e l s e s v i l k å r

Transkript

1 Side 1 A n s æ t t e l s e s v i l k å r OK Frie Grundskoler

2 Side 2 Ansættelsesvilkår OK Af Mogens Esmarch og Mariann Skovgaard Grafisk design: Prinfo Bogen er sat med: Times New Roman Og trykt af Prinfo Kolding Frie Grundskolers Fællesråd, 2006 Redaktør: H. Romme Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse Af denne bog eller dele af den er ikke tilladt efter Gældende dansklov om ophavsret. ISBN:

3 Side 3 Forord Hermed foreligger 4. udgave af håndbogen Ansættelsesvilkår, Frie Grundskoler, OK 05-08, som indeholder en sammenskrivning af Fællesoverenskomsten med COII, LC og OC og organisationsaftalen for frie grundskoler med tilhørende arbejdstidsprotokollater. Sammenskrivningen har vi kaldt overenskomsten. Af væsentlige nyskabelser kan nævnes, at overenskomstens kapitelinddeling er ændret, og at der som følge heraf er flyttet rundt på en række bestemmelser. For ansatte med tjenestemandspension indeholder bogen nu de aftaler, som er en konsekvens af overenskomstforliget i OK 02, en væsentlig ændret artikel om pensionsordningerne for denne gruppe samt for ansatte med forsikringsmæssig pensionsordning. Bogen indeholder desuden et optryk af de mest anvendte generelle aftaler, som f.eks. ferieaftalen og barselsaftalen. De aftaler, som ikke er optrykt, kan findes i "Regelsamling for frie grundskoler", der er udsendt til alle skoler. Vi kan også henvise til Personalestyrelsens Personale Administrativ Vejledning (PAV), der fra 1. januar 2007 vil være tilgængelig på internetttet, hvor der også er kommentarer til bestemmelserne. Desuden kan vi henvise til, at Personalestyrelsens og Undervisningsministeriets cirkulærer og lignende findes på deres hjemmesider på internettet (se adresselisten). Personalestyrelsens hjemmeside indeholder desuden en række mere uddybende informationer om regelsættene. Endelig indeholder bogen en række supplerende artikler og vejledninger, som specielt tager sigte på dette overenskomstområde. De bemærkninger, der er anført i Finansministeriets cirkulærer, er aftrykt umiddelbart efter de bestemmelser, som de vedrører. Bemærkningerne er mærket med Bem: og trykt med en noget mindre, fed skrift. Herudover kan der være kommentarer til en bestemmelse. Det er vores råd og vejledning eller opfattelse af en bestemmelses anvendelse. Kommentarerne er mærket med Kom: og aftrykt i kursiv, men ellers med samme skrift som bemærkningerne. Under udarbejdelsen, herunder udvælgelse af det materiale, der er medtaget i bogen, har vi haft stor hjælp af sekretariatsleder Kirsten Nielsen, Frie Skolers Lærerforening. Det benytter vi lejligheden til at sige tak for. Håndbogen er tænkt som en handy hjælp i det daglige arbejde. I den forbindelse skal vi understrege, at det stadig er de enkelte aftaler og protokollater, der er det egentlige retsgrundlag, hvis der skulle opstå uenigheder. Det er tanken at udbygge kommentarerne i takt med det konstaterede behov. Ønsker herom modtages gerne via skoleorganisationernes og de faglige organisationers sekretariater. Vi håber, at bogen vil være et brugbart hjælpemiddel i hverdagen både for ledelser og medarbejdere. Redaktionen er afsluttet den 1. november 2006 Mogens Esmarch chefkonsulent Finansministeriet, Personalestyrelsen Mariann Skovgaard Sekretariatschef i SKAF (LC)

4 Side 4 INDHOLD FORORD... 3 OVERENSKOMSTEN... 5 ARBEJDSTID, LEDERE ARBEJDSTID, LÆRERE AFTALE OM KURSUSDELTAGELSE AFTALE OM NATPENGE M.V AFTALE OM ANSÆTTELSESBREVE AFTALE OM FERIE AFTALE OM BARSEL, ADOPTION OG OMSORGSDAGE AFTALE OM TILLIDSREPRÆSENTANTER LØN UNDER BETALT FRAVÆR VEJLEDNING OM SAMARBEJDSUDVALG SIKKERHEDSORGANISATIONEN PÅ SKOLEN BISTAND VED LOKALE LØNFORHANDLINGER FGF/FSL BISTAND VED LOKALE LØNFORHANDLINGER DF/FSL FORHANDLINGSSYSTEMET OG KONFLIKTLØSNINGSSYSTEMER REGLER FOR FORLIGSNÆVN FGF/FSL FORLIGSNÆVN DF/FSL PENSIONSORDNINGEN I LÆRERNES PENSION TILLÆGSPENSION PENSION, FNANSMINISTERIETS SKRIVELSE OM OVERGANGSORDNING KOMPETENCEUDVIKLING GRUPPELIVSFORSIKRING FORRETNINGSOMRÅDERNE: FORBRUGSFORENINGEN LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S LÆRERNES INKØBSCENTRAL (LIC) LC S KOLLEKTIVE ANSVARSFORSIKRING ADRESSELISTE STIKORDSREGISTER

5 Side 5 Overenskomsten for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Nærværende overenskomst er en sammenskrivning af Fællesoverenskomst af 11. maj 2006 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation henholdsvis Overenskomstansattes Kartel og Statstjenestemændenes Centralorganisation II (Perst.nr ) og Organisationsaftale af 28. juni 2006 for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. (Pers. nr ) Enkelte formuleringer kan være tilpasset af hensyn til sammenhængen. Bestemmelser, der ikke vedrører frie grundskoler er udeladt i sammenskrivningen. Bestemmelser, der vedrører efterskoler og husholdnings og håndarbejdsskoler, findes i håndbogen for disse skoler. For bestemmelser, der er hentet fra fællesoverenskomsten, er det efterfølgende i parentes angivet F samt fællesoverenskomstens paragraf og styknummer, f.eks. (F 8, stk. 3). Bestemmelser, der er angivet på tilsvarende vis med et O, er hentet fra organisationsaftalen, f.eks. (O 3, stk. 2). Bilag fra fællesoverenskomsten er nummeret med F samt nummer for fællesoverenskomstbilag og med O samt nummer for organisationsaftalebilag. Undervisningsministeriet har den 10. august 2006 udsendt en generel vejledning til overenskomsten. For at forenkle cirkulærer og aftaler er systematikken ændret, så gentagelse af bestemmelser, der f. eks. er reguleret i anden aftale eller i lovgivningen, er udeladt. På tilsvarende måde er gentagelse i cirkulæreteksten af selve aftaleteksten søgt undgået. Der er endvidere sket en række redaktionelle ændringer af overenskomsten, som bl.a. nu er struktureret i 9 kapitler, med følgende overskrifter: 1) Overenskomstens område mv. 2) Løn mv. 3) Arbejdstid 4) Fravær 5) Opsigelse og afsked 6) Øvrige bestemmelser 7) Timelønnede 8) Særlige bestemmelser for ansatte ved kombinerede frie grundskoler og efterskoler 9) Forhandlingsregler mv. De ansatte er omfattet af en række generelle aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Disse aftaler er oplistet i bilag F 1. Dette udelukker dog ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler mellem de samme parter. Reglerne om samarbejde og samarbejdsudvalg har været drøftet mellem Undervisningsministeriet, skoleorganisationerne og FSL/DLF, og disse parter har i fællesskab i oktober 2006 udsendt en revideret vejledning om samarbejde og samarbejdsudvalg ved frie grundskoler. Vejledningen er aftrykt på side 144.

6 Side 6 Vejledningen bygger på aftale af 28. april 2005 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner (SU-aftalen), som er udsendt ved cirkulære af (Perst. nr ). Den tidligere rammeaftale om udvidet medarbejderindflydelse og om organisering af sikkerhedsog sundhedsarbejdet, er nu indskrevet i SU-aftalen, som kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside under love og regler. Der henvises til artiklen på side 151 om udvidet medarbejderindflydelse og om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på skolen. Overenskomsten træder i kraft 1. april En række bestemmelser har dog først virkning fra et senere tidspunkt, som det fremgår af nedenstående oversigt. Alle lønninger og tillæg i overenskomsten og bilag er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1997, medmindre andet er anført. Følgende ændringer har virkning fra 1. april 2005: 1) Bestemmelsen om, at timelønnede kan afskediges og forlange sig afskediget til fratræden den følgende dag (tidl. organisationsaftales 33, stk. 1), er bortfaldet. Følgende ændringer har virkning fra 1. august 2005: 1) Basislønninger forhøjes, jf. 4. 2) Satsen for det højeste undervisningstillæg nedsættes fra 150 kr. pr. time til 125 kr. pr. time, jf. 5, stk. 1, og bilag O 1. 3) Bestemmelserne om, at visse viceskoleinspektører og afdelingsledere omfattes af protokollaterne om lærerarbejdstid bortfalder, således at de pågældende følger protokollaterne om arbejdstid for ledere. 4) De særlige feriedage indregnes med virkning fra skoleåret 2005/6 med 5,4 timer pr. dag i arbejdstiden som skoletid, jf. 30. Følgende ændringer har virkning fra 1. januar 2006: 1) Hver skole skal have formuleret en skriftlig lønpolitik. Opmærksomhed henledes endvidere på, at satsen for ATP pr. 1. januar 2006 ændres fra sats B til sats C, jf. cirkulære om nye ATP-satser for ansatte i staten og folkekirken mv. (Perst. nr ). Følgende ændringer har virkning fra 1. oktober 2006: 1) Det samlede pensionsbidrag forhøjes med 0,3 procent til 17,3 pct., jf. 15, stk. 3. 2) Souscheftillægget gøres pensionsgivende. 3) Basislønningerne forhøjes, jf. 4. 4) Lønintervallerne for lederne ændres, jf. 10. Stillingskategorier ved frie grundskoler Det er ved indgåelsen af overenskomsten lagt til grund, at en fri grundskole kan oprette følgende stillinger og funktioner: 1) Stillinger som børnehaveklasseleder i det for undervisningen nødvendige omfang. 2) Stillinger som lærer i det for undervisningen nødvendige omfang. 3) En stilling som skoleleder, jf. bestemmelser i lov om frie grundskoler om, at der skal ansættes en skoleleder ved hver skole. 4) Ved grundskoleafdelinger ved private gymnasier oprettes en stilling som afdelingsinspektør. Endvidere kan der oprettes en stilling som viceafdelingsinspektør. Er der ved afdelinger med 65 elever og derover ikke udpeget en viceafdelingsinspektør, varetages souscheffunktionen som anført i pkt. 7, nr. b eller c.

7 Side 7 5) Ved skoler med 65 elever og derover kan der oprettes en stilling som viceskoleinspektør/viceforstander. Stillinger som viceskoleinspektør, der er oprettet efter de regler, der var gældende indtil 31. marts 1995, skal nedlægges ved ledighed, hvis skolen på dette tidspunkt har færre end 65 elever. 6) Ved skoler, der er opdelt i afdelinger efter funktionsmæssige kriterier, kan der oprettes stillinger som afdelingsleder. Afdelingslederen varetager den daglige ledelse af afdelingen - under ansvar over for skolelederen. 7) Ved skoler med elever kan der oprettes en funktion som souschef. Ved skoler med 65 elever og derover skal der oprettes en funktion som souschef. Funktionen varetages således: a) Hvis der er ansat en viceskoleinspektør, varetager viceskoleinspektøren funktionen. b) Hvis der er oprettet en (eller flere) stilling(er) som afdelingsleder, men ingen stilling som viceskoleinspektør, varetages souscheffunktionen af en afdelingsleder. c) Er der hverken oprettet en stilling som afdelingsleder eller viceskoleinspektør, varetages souscheffunktionen af en lærer. Skolens elevtal fastsættes ved opgørelse af faktiske antal elever. Elever i skolefritidsordningen tæller ikke med i opgørelsen. Beskæftigelse ved skolens fritidsordning Finansministeriet er indforstået med, at overenskomstens bestemmelser, herunder om løn og pension, også finder anvendelse for en børnehaveklasseleders eventuelle arbejdstimer i skolens fritidsordning, såfremt beskæftigelsesgraden efter denne overenskomst i øvrigt udgør minimum 70 pct. Arbejdstiden i skolefritidsordningen opgøres efter de for skolefritidsordningen gældende regler. For ansatte, der som personlig ordning har bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionskasse, forudsættes det, at der sker indbetaling af pensionsbidrag for den samlede beskæftigelse. Kapitel 1. Overenskomstens område mv. 1. Dækningsområde Denne overenskomst er indgået i henhold til hovedaftalen 22.juli 1992 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation (LC/OC). (F 1, stk. 1). Stk. 2. Overenskomsten gælder for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, samt ansatte ved kombinerede frie grundskoler og efterskoler. (O 1, stk. 1) Ved frie grundskoler forstås friskoler og private grundskoler, som de er defineret i lov om friskoler og private grundskoler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 27. juni Senest LBK 764 af 3. juli 2006 Stk. 3. Overenskomsten omfatter ikke 1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i a) staten, folkeskolen og folkekirken b) kommuner

8 Side 8 c) Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner d) statsfinansierede virksomheder e) virksomheder på tilskudsområder f) koncessionerede virksomheder g) aktieselskaber 2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de områder, der er nævnt i nr. 1 3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de områder, der nævnt i nr. 1 4) personer, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og 5) personer, der er fyldt 70 år. (F 1,stk4) Ved ansættelse af personer, der ikke er omfattet af overenskomsten (f.eks. personer, der modtager tjenestemandspension), rettes henvendelse til Undervisningsministeriet vedrørende fastsættelse af ansættelsesvilkårene. Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 3, pkt. 1 e), finder overenskomsten også anvendelse for de ansatte, der som en personlig ordning har bevaret retten til tjenestemandslignende pension. (O 1, stk. 2) 2. Ansættelse Ved annoncering skal fællesoverenskomsten og den relevante organisationsaftale oplyses. (F 2, stk. 1) Det er en forudsætning, at den ansatte udviser loyalitet over for skolens målsætning og grundlag under særligt hensyn til skolens status som fri skole, således som den ansatte ved ansættelsen er blevet gjort bekendt med. Den ansatte har til enhver tid ret til af skolen at få bekræftet, i hvilket tidsrum ansættelsesforholdet har varet, med hvilket arbejde den ansatte i hovedsagen har været beskæftiget, og hvilken løn den ansatte oppebærer. Ved annoncering skal som minimum oplyses: Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Opmærksomheden henledes på, at undladelse af de krævede oplysninger kan medføre bod i Arbejdsretten. Skoleorganisationerne og de faglige organisationer har i fællesskab udarbejdet ansættelsesbreve til udfyldning. Disse ansættelsesbreve opfylder de krav, der stilles i Lov om arbejdsgiverens pligt til at oplyse den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. Det er herudover et krav at angive andre væsentlige vilkår. Det anbefales at angive f.eks. hvorvidt den ansatte har pligt til at påtage sig overarbejde, eller ikke har højeste arbejdstid (ledere). Ansættelsesbrevene til udfyldelse på den enkelte skole findes på skoleorganisationernes og lærerorganisationernes hjemmesider, f.eks. på FGF s hjemmeside under Lønninger og ansættelse eller FSL s hjemmeside under skemaer. Undervisningsministeriet har den 15. september 2006 (j.nr ) udsendt Vejledning om en række spørgsmål i forbindelse med ansættelse og afskedigelse- Råd og vink. Vejledningen er en revision af vejledningen fra 1. november 2001.

9 Side 9 Stk. 2. Funktionærlovens regler om prøveansættelse kan benyttes. (O 2, stk. 1) Ved prøveansættelse, som max. kan vare 3 måneder, er skolens opsigelsesvarsel over for den ansatte 14 dage, jf. funktionærloven. Den ansatte kan i samme periode opsige sin stilling fra dag til dag. Det skal fremgå af ansættelsesbrevet, hvis reglerne om prøveansættelse finder anvendelse. Stk. 3. Hvis der foreligger konkrete årsager, som kan konstateres ved ansættelsen, kan tidsbegrænset ansættelse ske. (O 2, stk. 2) Bem: Ved tidsbegrænset ansættelse forstås i denne aftale en ansættelse, hvor tidspunktet for ansættelsens ophør fastsættes på ansættelsestidspunktet. Ansættelse finder normalt sted uden tidsbegrænsning. Tidsbegrænset ansættelse kan eksempelvis benyttes ved 1) vikariater for ansatte med hel eller delvis tjenestefrihed i et bestemt tidsrum (barselsorlov, uddannelsesorlov eller lignende), 2) vikariater ved sygdom, 3) varetagelse af en bestemt arbejdsopgave af begrænset varighed Den usikkerhed, der altid vil være om, hvor mange elever der vil blive tilmeldt undervisningen, kan ikke i sig selv begrunde en tidsbegrænset ansættelse. Ansættelsen forudsættes at være af mindst 3 måneders varighed. Endvidere kan tidsbegrænset ansættelse ske ved overgang fra timeløn til månedsløn, jf. 39, stk. 2. Reglerne om tidsbegrænset ansættelse kan ikke anvendes i stedet for prøveansættelse. Se kommentar til 3, stk. 3. Bestemmelsen udelukker ikke, at der kan opnås flere på hinanden tidsbegrænsede ansættelser. Dog skal reglerne i direktiv om tidsbegrænset ansættelse respekteres, således som de er implementeret ved lov nr. 370 af 28. maj 2003 om tidsbegrænset ansættelse. Loven forudsætter, at den enkelte fornyelse er begrundet i objektive forhold. Dette gælder bl.a. fornyelser, 1. der skyldes uforudsigelige forfald som sygdom, graviditet, barsel, orlov, borgerligt ombud 2. der følger efter ophør af tids- eller opgavebestemt akkord, eller 3. der er nødvendig til løsning, herunder udbedring, af en oprindeligt bestemt arbejdsopgave af midlertidig karakter. 3. Deltidsbeskæftigelse (O 3) Til deltidsbeskæftigede ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid med undtagelse af eventuelle tillæg, der ydes uafhængigt af arbejdstiden. (O 3, stk. 1) Tillæg i henhold til Bilag O 1, pkt. 6 (tillæg til souschefer på frie grundskoler), ydes uafhængigt af arbejdstiden. Tillæg i henhold til 24 om ulempegodtgørelse (til lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger) ydes med halvdelen til ansatte med under halvdelen af fuld tjenestetid, jf. 24, stk. 4.

10 Side 10 Se i øvrigt kommentar til 7, stk. 4. Stk. 2. Fuldtidsbeskæftigede kan opnå nedsættelse af arbejdstiden efter ansøgning, hvis tjenesten tillader det. Nedsættelsen kan enten være tidsbegrænset for et eller to skoleår eller gives indtil videre. Efter en tidsbegrænset nedsættelse har den ansatte ret til at vende tilbage til en fuldtidsbeskæftigelse. (O 3, stk. 2) Stk. 3. Deltidsansatte har fortrinsret til ledige timer ved skolen, såfremt ansættelsen ønskes ændret til en højere arbejdstid eller fuld tid. (O 3, stk. 3) Bem: Det er en betingelse for fortrinsretten til ledige timer, at den deltidsbeskæftigede, der ønsker højere arbejdstid/fuld tid, efter skolens vurdering er kvalificeret til at varetage de ledige timer. Kapitel 2. Løn m.v. Kapitel 2.1. Løn mv. til lærere og børnehaveklasseledere 4. Løn til lærere og børnehaveklasseledere (O 4) Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. 5. (O 4, stk. 1) Stk. 2. Basislønnen for lærere og børnehaveklasseledere afhænger af ancienniteten. Lærere: Basisløntrin Anciennitet Basisløn kr. Pr. 1/ Basisløn kr. Pr. 1/ Basisløn kr. Pr. 1/ år år år Børnehaveklasseledere ved frie grundskoler: Basisløntrin Anciennitet Basisløn kr. Pr. 1/ Basisløn kr. Pr. 1/ Basisløn kr. Pr. 1/ år år år (O 4, stk. 2)

11 Side 11 Stk. 3. Hertil ydes følgende uregulerede ikke-pensionsgivende tillæg efter samme kriterier som stedtillæg til ansatte i stedtillægsområde III-VI: Lærere: III IV V VI Basisløntrin kr. kr. Kr. kr Børnehaveklasseledere ved frie grundskoler: III IV V VI Basisløntrin kr. kr. Kr. kr (O 4, stk. 3) Overgangsbestemmelserne for lærere og børnehaveklasseledere, der overgik til basislønsystemet pr. 1. august 2000 og pr. 1. august 2004, gælder fortsat og fremgår af Bilag O 3b. Der er opnået enighed mellem Finansministeriet, Personalestyrelsen og Centralorganisationerne om ændring af stedtillægsområder som følge af kommunalreformen. Cirkulære herom udsendes inden kommunalreformens ikrafttræden 1. januar Ved sammenlægning af kommuner med forskellige stedtillægssatser justeres de hidtidige satser, således at de erstattes af den højeste stedtillægssats i den nye kommune. Ændringerne gennemføres i 3 trin. Den 1. januar 2007, 1. januar 2008 og den 1. januar 2009 forhøjes de lavere stedtillægssatser i den nye kommune med 1/3 af forskellen op til den højeste stedtillægssats i den nye kommune. Følgende gamle kommuner er aftalt oprykket i tre tempi i forbindelse med sammenlægningen: Fra stedtillægsområde V til VI: Stenløse og Ølstykke Fra stedtillægsområde IV til V: Hundested, Jægerspris og Skibby. Fra stedtillægsområde II til III: Augustenborg, Bjergsted, Bramming, Broager, Broby, Brædstrup (den del der går til Skanderborg), Faaborg, Fladså, Fuglebjerg, Galten, Gråsten, Gørlev, Hals, Hashøj, Helle (den del, der går til Esbjerg), Hvidebæk, Høng, Hørning, Kerteminde, Nibe, Nyborg, Ribe, Ringe, Ry, Ryslinge, Sejlflod, Skagen, Skælskør, Slagelse, Sundeved, Suså, Sydals, Sæby, Sønderborg og Ørbæk. Som eksempel kan vises lønberegning for en fuldtidsansat lærer ved en skole i stedtillægsområde V, der indplaceres på basisløntrin 2:

12 Side 12 Eksempel pr : Niveau Niveau Basisløn , ,53 2. Funktionstillæg (lokalt aftalt) 8.000, ,09 3. Undervisningstillæg ved 660 timer jf. bilag O , ,96 4. Uregulereret "stedtillæg" 9.000, ,00 5. Pension 17,3 pct af pkt. 1, 2 og , ,68 Samlet løn inkl. pension , ,26 Den anvendte reguleringsprocent i eksemplet er den pr gældende på 19,4136 procent, der er tillagt niveau for alle de løndele der reguleres. Der skal anvendes den til enhver tid gældende reguleringsprocent. Den aktuelle reguleringsprocent fremgår bl.a. af Finansministeriets lønoversigt, der kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside under publikationer. I overenskomstperioden reguleres lønnen pr (generel lønstigning), (særlig lønstigning), pr (generel lønstigning), pr (særlig lønstigning), pr (generel lønstigning). Månedslønnen udgør 1/12 af de anførte lønninger. Undervisningstillæg reguleres ved årsopgørelsen svarende til det faktiske antal timer. 5. Tillæg Der er mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation aftalt kvalifikations- og funktionstillæg, jf. bilag O 1. (O 5, stk. 1) Stk. 2. Der kan endvidere lokalt aftales funktionstillæg for varetagelse af særlige funktioner. (O 5, stk. 2) Stk. 3. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg for kvalifikationer mv. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse. (O 5, stk. 3) Stk. 4. Tillæg efter stk. 2 og 3 kan aftales som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag. Med hensyn til den lokale tillægsdannelse henvises til Bilag O 2. (O 5, stk. 4) Lokale lønaftaler om varige tillæg, midlertidige tillæg og engangsvederlag skal indberettet til Fordelingssekretariatet. 6. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv. (O 20) Lokale aftaler forhandles og indgås mellem den lokale ledelse og den pågældende tillidsrepræsentant (efter bemyndigelse fra organisationen). Er der ikke en valgt tillidsrepræsentant, indgås aftale mellem skolen og organisationen (Formidlerne, Frie Skolers Lærerforening eller Danmarks Lærerforenings lokale kreds). Herudover kan der mellem de pågældende parter indgås aftale om supplerende resultatbaserede lønordninger, hvorefter der udbetales resultatløn i det omfang en række på forhånd definerede kvalitative og/eller kvantitative mål bliver opfyldt. (O 20, stk. 1)

13 Side 13 Bem: Et væsentligt element i det nye og decentralt orienterede lønsystem er, at principperne for den lokale lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er derfor en forudsætning, at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau. På denne baggrund delegerer aftalens parter kompetencen efter følgende retningslinier: Finansministeriet bemyndiger Undervisningsministeriet til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter endvidere, at Undervisningsministeriet videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen ved den pågældende skole, kan indgås af den lokale ledelse. Lærernes Centralorganisation videredelegerer tilsvarende sin kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen ved den pågældende skole, kan indgås af den lokale tillidsrepræsentant. Det er således forudsat, at aftaler om tillæg til lærere og børnehaveklasseledere indgås mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten (efter bemyndigelse) fra henholdsvis Frie Skolers Lærerforening (FSL) vedr. frie grundskoler og efterskoler, Danmarks Lærerforening (DLF) vedr. private gymnasiers grundskoleafdelinger og Formidlerne vedr. husholdnings- og håndarbejdsskoler. Hvis der på en skole ikke er valgt en tillidsrepræsentant for FSL, DLF eller Formidlerne, indgås aftale med den pågældende lærerforening. Den lokale ledelse og tillidsrepræsentanterne kan i forbindelse med de lokale forhandlinger lade sig bistå af repræsentanter fra ministeriet mv., henholdsvis (central)organisationen. Det er parternes overordnede hensigt, at forhandlingerne skal finde sted og aftalerne indgås på parallelle niveauer. Parterne er således enige om, at aftaler bør indgås mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant. Som forsøgsordning for frie grundskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler kan forhandlinger, som ellers ville blive videreført med deltagelse af repræsentanter for Undervisningsministeriet og den pågældende organisation, jf. 6, stk. 3, i stedet for blive gennemført med deltagelse af repræsentanter for de respektive skoleforeninger, henholdsvis (lærer)organisationer. Det forudsætter skolens accept, samt at skoleforeningen og (lærer)organisationen har indgået skriftlig aftale om en sådan forsøgsordning, jf. 6, stk. 3a. FGF og FSL samt Dansk Friskoleforening og FSL har i fællesskab udarbejdet forslag til lønprotokol og skemaer til anvendelse ved indgåelse af lokale aftaler om tillæg til lærere og børnehaveklasseledere samt skemaer til indgåelse af aftaler om indplacering i lønintervallet for ledere. Disse materialer kan hentes på organisationernes hjemmesider, f.eks. under Skemaer. Stk. 2. Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Forhandlinger skal finde sted mindst én gang om året, hvis en af parterne begærer det. Lønændringer kan i øvrigt aftales løbende, hvis parterne er enige herom. (O 20, stk. 2) Bem: For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret.

14 Side 14 Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale. Dette kan f.eks. være oplysninger om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet. Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten. Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan evt. indgå som et element i lønpolitikken. Stk. 3. Kan der ved en lokal forhandling ikke opnås enighed, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter for Undervisningsministeriet og den pågældende organisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales. (O 20, stk. 3) Stk. 3a. Forhandlingen efter stk. 3 kan med den pågældendes skoles accept i stedet gennemføres med deltagelse af repræsentanter for de respektive skoleforeninger på de frie grundskolers område og for husholdnings- og håndarbejdsskoler, henholdsvis den pågældende (lærer)organisation. Det forudsættes, at skoleforeningen og (lærer)organisationen er enige om at bistå de lokale parter og har indgået en skriftlig aftale om et sådan samarbejde. Bestemmelsen er en forsøgsordning, der løber til aftaleperiodens udløb. Forsøgsordningen kan bringes til ophør i aftaleperioden af hver af aftaleparterne. (O 20, stk. 3a) Der er indgået aftale mellem FGF og FSL samt mellem Dansk Friskoleforening og FSL om at bistå de lokale parter. Målet med forsøgsordningen er i højere grad at understøtte de lokale parters bestræbelser på at opnå enighed om aftaler om tillæg, og dermed bibeholde forhandlingerne på skolen Aftalerne er optrykt på side Stk. 4. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen efter stk. 3 eller stk. 3a, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales. (O 20, stk. 4) Stk. 5. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres. (O 20, stk. 5) Stk. 6. Brud på og fortolkning af lokale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler. (O 20, stk. 6) Stk. 7. Lokale aftaler om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn kan opsiges i overensstemmelse med reglerne i den enkelte aftale, eller kan ændres ved enighed mellem aftalens parter. (O 20, stk. 7)

15 Side 15 Ved opsigelse af en lokal aftale om kvalifikationstillæg bevarer den enkelte ansatte tillægget som en personlig ordning, medmindre andet aftales. Ved opsigelse af en lokal aftale om funktionstillæg gives der skriftlig meddelelse til den enkelte ansatte om aftalens opsigelse samt om, at tillægget bortfalder med et varsel svarende til den enkeltes individuelle opsigelsesvarsel, medmindre andet aftales. Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet, f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættelsesforholdet. Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen. 7. Lønanciennitet (O 6) Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på basislønskalaens 1. trin, medmindre der tillægges lønanciennitet efter nedenstående bestemmelser. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder. Oprykning til næste trin i basislønskalaen sker efter opnåelse af den anciennitet, der er angivet i 4, stk. 2. (O 6, stk. 1) Stk. 2. Ved ansættelse i stillinger som lærer medregnes beskæftigelse med undervisning og/eller ledelse i folkeskolen og ved offentligt godkendte eller tilskudsberettigede skoler og eksamenskurser i lønancienniteten. Beskæftigelse som børnehaveklasseleder medregnes i lønancienniteten som lærer, hvis den pågældende samtidig har været ansat som lærer. (O 6, stk. 2) Stk. 3. Ved ansættelse i stillinger som børnehaveklasseleder medregnes undervisningsvirksomhed ved børnehaveklasser i folkeskolen, ved offentligt godkendte eller tilskudsberettigede skoler og pædagogisk virksomhed ved offentligt anerkendte institutioner i lønancienniteten. (O 6, stk. 4) Stk. 4. Der optjenes fuld lønanciennitet for beskæftigelse på 15/37 eller derover. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15/37 optjenes lønanciennitet forholdsmæssigt. (O 6, stk. 5) Bem: Deltidsansattes optjening af lønanciennitet sker på grundlag af den beskæftigelsesgrad, der ligger til grund for udbetaling af månedslønnen. Ved merbeskæftigelse af fastere karakter foretages en ændring af lærerens/børnehaveklasselederens beskæftigelsesgrad (evt. tidsbegrænset). Såfremt en deltidsansat har merbeskæftigelse af fastere karakter, skal ansættelsesbrøken ændres. Dette er specielt vigtigt af hensyn til pensionsalderoptjeningen for ansatte med tjenestemandspensionsordning. Begrebet merbeskæftigelse af fastere karakter må vurderes i forhold til skolens planlægning af den deltidsbeskæftigede. Der er ikke tale om merbeskæftigelse, såfremt der over året er forudsat et ujævnt aktivitetsniveau, der tilsammen svarer til den pågældendes ansættelsesbrøk, selv om beskæftigelsen i perioder af året overstiger ansættelsesbrøken. Der er derimod tale om merbeskæftigelse af fastere karakter, såfremt en ansat i 3 måneder eller derover skal varetage yderligere timer fx i forbindelse med sygdom eller barsel.

16 Side 16 Der beregnes pensionsbidrag (til ansatte der er omfattet af 15) af betalingen for deltidsansattes eventuelle merbeskæftigelse mellem den fastsatte beskæftigelsesgrad og fuld tid. Beskæftigelsesgraden skal fremgå af ansættelsesbrevet eller tillæg hertil. Stk. 5. Hvis en ansat i en periode har (haft) mere end en deltidsansættelse, kan ansættelserne sammenlægges til brug for beregning af lønanciennitet i henhold til stk. 5. (O 6, stk. 6) Det påhviler den ansatte at dokumentere de deltidsansættelser, der ønskes sammenlagt til brug ved beregning af lønancienniteten. Stk. 6. Har en ansat flere samtidige deltidsansættelser ved samme skole efter denne overenskomst, anses disse som én ansættelse ved opgørelse af beskæftigelsesgraden i henhold til stk.5. (O 6,stk.7) Stk. 7. I ganske særlige tilfælde kan lønancienniteten forhøjes ved ansættelsen, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i lønancienniteten i henhold til stk. 2 og 3. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor. (O 6, stk. 8) Stk. 8. Kun beskæftigelse af 1 måneds varighed eller derover medregnes ved fastsættelse af lønancienniteten. (O 6, stk. 9) Kapitel 2.2. Løn mv. til ledere 8. Løn til ledere (O 7) Ledere ved frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger, der ansættes i egentlige lederstillinger, aflønnes efter et decentralt intervallønsystem, jf. 9 og10. Hvert interval angiver henholdsvis den minimale og maksimale løn, der kan aftales. (O 7, stk. 1) Stk. 2. Ud over intervallønnen kan der lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats. (O 7, stk. 2) Bem: Lønsystemet er et intervallønsystem med flere intervaller, der er afhængig af skolestørrelse og for frie grundskoler endvidere af antallet af kostelever. Der kan ved lønfastsættelsen aftales midlertidige tillæg, der er knyttet til særlige funktioner og opgaver inden for intervallet. Udover intervallønnen kan der lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats. Aftale om engangsvederlag indgås efter de i 11 beskrevne retningslinier. Der kan som hidtil ydes resultatløn i form af tillæg, jf. Bilag O 2 og overenskomstens 5. Formålet med lønsystemet er at skabe sammenhæng mellem stillingens aflønning og det konkrete stillingsindhold, kravene til stillingsindehaveren samt stillingsindehaverens kvalifikationer.

17 Side 17 Endvidere giver systemet lokal fleksibilitet i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af ledere. Den aftalte løn for en leder kan ændres ved indgåelse af en ny aftale. Der er således mulighed for med passende mellemrum at vurdere, hvorvidt varetagelsen af stillingen er i overensstemmelse med de forudsætninger, der indgik ved lønfastsættelsen, og om der derfor er behov for at justere den enkelte leders aflønning. Der er mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation enighed om, at de i Bilag O 5 nævnte eksempler på elementer anbefales overvejet i forbindelse med indplacering af lederen inden for de respektive lønintervaller. Kriterierne er ikke udtømmende eller prioriteret. Ledere er ikke omfattet af reglerne om særskilt ulempegodtgørelse for tjeneste på ubekvemme tidspunkter. Der kan tages hensyn til eventuelle, særlige ulemper i forbindelse med lønfastsættelsen. Finansministeriet har delegeret kompetencen til at indgå lokale aftaler til Undervisningsministeriet. Det er forudsat, at aftalekompetencen delegeres af Undervisningsministeriet til de enkelte skolers bestyrelser. Lærernes Centralorganisation har tilsvarende delegeret kompetencen til at indgå lokale aftaler til Frie Skolers Lærerforening for så vidt angår frie grundskoler og efterskoler, Danmarks Lærerforening for så vidt angår private gymnasiers grundskoleafdelinger samt Formidlerne for så vidt angår husholdnings- og håndarbejdsskoler. Lønnen skal herefter fastsættes ved aftale mellem skolens bestyrelse og den aftaleberettigede lærerorganisation. Resultatlønsaftaler indgås i henhold til overenskomstens 13 og aftaler om engangsvederlag for særlig indsats efter overenskomstens 8 stk. 2. Engangsvederlag for merarbejde ydes efter bestemmelsen i arbejdstidsprotokollatet for ledere. Opmærksomheden henledes på, at der ved Undervisningsministeriets bemyndigelse af 20. juni 2003,( j.nr ) til at yde engangsvederlag til ledere i form af merarbejdsbetaling, resultatløn og vederlag for særlig indsats, er angivet nærmere retningslinier og rammer herfor. Undervisningsministeriet har således bemyndiget bestyrelsen for den enkelte skole til at yde et engangsvederlag til ledere på en samlet ramme af maksimalt kr. pr. leder inden for et skoleår, dog maksimalt kr. hvis der ikke indgår resultatløn. Beløbene er angivet i grundbeløb pr. 1. oktober Hvis en skole har behov for at yde højere engangsvederlag kræver dette særskilt godkendelse af Undervisningsministeriet. Bemærk, at engangsvederlag for særlig indsats og resultatløn kræver indgåelse af aftale med vedkommende organisation. Engangsvederlag for merarbejde ydes uden aftale med organisationen. Undervisningsministeriet har ved af 10. august 2006 til skolerne udsendt (vejledende) skemaer til brug for indgåelse af aftaler om intervalløn og engangsvederlag. Skemaerne kan hentes på FGF s hjemmeside ( under lønninger og ansættelse, ansættelsesbreve, eller FSL s hjemmeside ( under skemaer.

18 Side Lønintervaller. Lønnen til ledere fastsættes til et årligt grundbeløb pr. 1. oktober 1997 afrundet til det nærmeste antal hele hundrede kroner inden for de grundbeløbsrammer, der fremgår af nedenstående bestemmelser. Intervallønsystemet indeholder flere intervaller for hver skoleform. Skolens størrelse er afgørende for, hvilket interval der finder anvendelse til aflønning af en leder. (O 8, stk. 1) 10. Ledere ved frie grundskoler (O 9) Skolestørrelsen ved frie grundskoler opgøres ved det faktiske antal elever pr. 5. september hvert år (jf. Undervisningsministeriets tilskudssystem). (O 9, stk. 1) Stk. 2. Stillinger som skoleleder ved frie grundskoler: Skoler med Pr. 1/ Pr. 1/ elever og derunder elever elever og derover Intervallet ved Randers Realskole udgør kr. Pr. 1. oktober 2006 udgør intervallet kr. (O 9, stk. 2) Antallet af elever opgøres pr. 5. september og danner grundlag for intervallet pr. 1. august samme år. Ledere, der blev henført til et lavere løninterval ved omlægningen af lønintervallerne pr. 1. august 2003, bevarer den hidtidige løn som en personlig ordning. Eventuelle fremtidige lønændringer kan dog kun aftales inden for det interval, som lederen er henført til. Stk. 3. Til stillinger som skoleledere ved skoler med kostafdeling forhøjes de i stk. 2 nævnte intervallers bund og top med følgende beløb: Skoler med Intervallets bund Intervallets top Under 25 kostelever kostelever og derover, men under 60 kostelever kostelever og derover

19 Side 19 Med virkning fra 1. oktober 2006 ændres bestemmelsen i stk. 3 til følgende: Stk. 3. Til stillinger som skoleleder ved skoler med kostafdeling forhøjes de i stk. 2 nævnte intervallers bund og top med følgende beløb: Skoler med Intervallets bund Intervallets top Under 25 kostelever kostelever og derover, men under 60 kostelever kostelever og derover (O 9, stk. 3) Stk. 4. Stillinger som afdelingsinspektør ved private gymnasiers grundskoleafdelinger: (O 9, stk. 4) Pr. 1/ Pr. 1/ Stk. 5. Stillinger som viceskoleinspektør/viceforstander og viceafdelings-inspektør ved private gymnasiers grundskoleafdeling: Skoler med Pr. 1/ Pr. 1/ Under 350 elever elever og derover (O 9, stk. 5) Bem: Antallet af elever opgøres pr. 5. september og danner grundlag for intervallet pr. 1. august samme år. Ledere, der blev henført til et lavere løninterval ved omlægningen af lønintervallerne pr. 1. august 2003, bevarer den hidtidige løn som en personlig ordning. Eventuelle fremtidige lønændringer kan dog kun aftales inden for det interval, som lederen er henført til.

20 Side 20 Stk. 6. Stillinger som afdelingsleder: (O 9, stk. 6) Pr. 1/ Pr. 1/ Stk.7. Stillinger som afdelingsledere ved en kostskoles boafdeling: (O 9, stk. 7) Pr. 1/ Pr. 1/ Stk. 8. Til afdelingsledere, der varetager funktion som souschef, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på kr. i årligt grundbeløb. Med virkning fra 1. oktober 2006 er tillægget pensionsgivende. (O 9, stk. 8) Souscheftillægget gøres pensionsgivende både for ledere med forsikringspensionsordning og for ledere med tjenestemandspensionsordning. 11. Indplacering og lønfastsættelse (O 11) Forslag til aflønning drøftes mellem skolens bestyrelse og lederen, og forslag indsendes til vedkommende organisation med udkast til aftale. Såfremt organisationen ikke inden for en frist af 3 uger (juli måned fraregnet) begærer forhandling, er aftalen endelig, og organisationen tilbagesender aftalen med underskrift. (O 11, stk. 1) Stk. 2. Den aftalte aflønning for allerede ansatte kan ændres ved aftale efter tilsvarende retningslinier. Såfremt der ikke opnås enighed, er den hidtidige aflønning fortsat gældende. (O 11, stk. 2) Stk. 3. I forbindelse med nybesættelse af en stilling skal stillingsopslaget angive lønintervallets bund og top, ligesom skolerne kan angive deres udspil til lønniveau. Spørgsmål om aflønning skal så vidt muligt afklares inden lederens tiltræden. Hvis dette ikke er muligt, kan der i indtil 3 måneder ydes løn efter skolens løntilbud ved ansættelsen. Er der herefter ikke opnået enighed om en aftale, udgør lønnen intervallets bund. (O 11, stk. 3) Stk. 4. For nyetablerede skoler fastsættes lønnen i det interval, der finder anvendelse i henhold til antal (års)elever på etableringstidspunktet. (O 11, stk. 4) Bem: Ledere, der ved indplaceringen i intervallønsystemet pr. 1. oktober 1997 havde en højere løn end intervallets top, og som efter de hidtidige bestemmelser fik et personligt tillæg til udligning af forskellen mellem intervallets top og den hidtidige faste løn, kan fortsat opretholde dette tillæg på de hidtidige betingelser.

21 Side Skift mellem intervaller (O 12) Skift fra et lavere interval til et højere interval, jf. 9 og 10, som følge af højere (års)elevtal sker, når skolen i 2 skoleår i træk har haft et højere (års)elevtal, som mindst svarer til antallet af (års)elevtal i det højere interval. (O 12, stk. 1) Eksempel på oprykning til højere interval: Skoleår antal elever interval 2003/4 99 elever / / / elever Stk. 2. Ved fald i (års)elevtal (med deraf følgende nedrykning til et lavere interval) bevarer lederen sin hidtidige aflønning som en personlig ordning, såfremt lønnen overstiger maksimumsgrænsen i det lavere interval. (O 12, stk. 2) Bem: Såfremt en skole et enkelt år har et lavere (års)elevtal, der resulterer i nedrykning til et lavere interval, og det følgende år igen opnår et (års)elevtal, der svarer til det højere interval, ses bort fra 2-årsreglen i 12, stk.1. Virkningen af bemærkningen er illustreret for en skoleleder nedenfor: Skoleår antal elever interval 2003/4 101 elever elever 2004/5 99 elever 0-99 elever 1) 2005/ elever 2006/ elever 1) Såfremt lønnen ved nedrykning til lavere interval overstiger det lavere intervals top, kan den højere løn bevares som en personlig ordning. Kapitel 2.3 Løn mv. fællesbestemmelser 13. Resultatløn Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået. (F 5, stk. 1) Bem: Resultatløn er forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg bliver tildelt og udmøntet på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og kvalitative) resultatmål. Ledelsen og vedkommende organisation/tillidsrepræsentant indgår aftaler om resultatløn. Resultatløn udmøntes som engangsvederlag. Resultatløn er et frivilligt supplement til det almindelige lønsystem.

22 Side 22 Bestemmelsen finder anvendelse for såvel lærere, børnehaveklasseledere og ledere. For ledere indgås aftale mellem de parter, der er nævnt i 11. Se kom. til Lønregulering (O 16) Følgende løndele reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning: a) Basislønnen efter 4 b) Centralt aftalte kvalifikationstillæg og funktionstillæg efter 5, stk. 1 c) Lokalt aftalte funktionstillæg efter 5, stk. 2 d) Eventuelt personligt tillæg efter overgangsordningerne til basislønsystemet e) Løn og tillæg efter 8-12 (løn til ledere). (O 16, stk. 1) Stk. 2. Tilsvarende gælder for lokalt aftalte kvalifikationstillæg efter 5, stk. 3, medmindre andet aftales. (O 16, stk. 2) Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 2. juni 2005 om justering af tjenestemandslønninger fra 1. april 2005 (Perst. nr ). Se kommentaren til 4, stk Pension (Ansatte med en forsikringsordning) (O 17) Skolen betaler pensionsbidrag til Lærernes Pension for ansatte, bortset fra ansatte der som personlig ordning har pensionsdækning i en statsgaranteret pensionskasse eller anden lignende statslig tjenestemandspensionsordning. (O 17, stk. 1) Stk. 2. Pensionsbidraget udgør 17,0 pct. af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Pensionsbidraget beregnes af følgende pensionsgivende løndele: a) Lønnen på det pågældende basisløntrin, jf. 4 b) Varige tillæg efter 5, stk. 2 og 3 (herunder personligt tillæg efter overgangsordningerne til basislønsystemet) c) Midlertidige tillæg efter 5, stk. 2 og 3 d) Intervalløn efter 10 e) Tillæg efter Bilag O 1 i det omfang det fremgår heraf. Midlertidige ikke-pensionsgivende tillæg, der er aftalt før 1. april 2002, er fortsat ikkepensionsgivende, medmindre andet aftales. (O 17, stk. 2) Stk. 3. Fra og med 1. oktober 2006 udgør pensionsbidraget 17,3 pct. (O 17, stk. 3) Stk. 4. Skolen indbetaler pensionsbidraget til Lærernes Pension. Vedtægter og regulativer for pensionsordningen samt ændringer heri skal godkendes af overenskomstens parter. (O 17, stk. 4) Stk. 5. Der indbetales pensionsbidrag for ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse, når ansættelsen har varet 6 måneder, og overenskomstens henholdsvis pensionsordningens eventuelle betingelser i øvrigt er opfyldt. Pensionsbidraget indbetales med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen eller fra det senere tidspunkt, hvor eventuelle betingelser med hensyn til alder og ansættelse i det offentlige er opfyldt. (F 7, stk. 3)

23 Side 23 Pensionsbidrag indbetales fra den 1. i måneden, efter at betingelserne er opfyldt - eventuelt fra førstkommende lønudbetaling De 6 måneder skal være uafbrudt ansættelse ved samme skole. Efter 6 måneders ansættelse indbetales pensionsbidrag månedsvis. Stk. 6. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den ansattes arbejdstidsnorm, men inden for den fuldtidsnorm, der måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale. (F 7, stk. 4) Stk. 7. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen. Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse. (F 7, stk. 5) Bem: Skolen afholder den samlede udgift til pensionsbidrag, hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag. Pensionsbidraget beregnes direkte af basislønnen, inkl. eventuelle pensionsgivende tillæg. I forbindelse med overgang til basislønsystemet beregnes pensionsbidraget af basislønnen og evt. personligt tillæg, jf. overgangsbestemmelserne. Der indbetales til ATP-ordningen efter sats B indtil 1. januar 2006, hvorefter der indbetales til ATPordningen efter sats C. Opmærksomheden henledes på, bestemmelserne i punkt om indbetaling af pensionsbidrag under tjenestefrihed uden løn i cirkulære af 30. maj 2001 (Perst. nr ) om tjenestefrihed uden løn til børnepasning i henhold til lov om orlov bestemmelsen om indbetaling af pensionsbidrag under fravær uden løn i henhold til 14 i cirkulære af 15. september 2005 om barsel, adoption og omsorgsdage (Perst.nr ). Bemærk, at pensionsdækningen i forhold til tidligere er udvidet med virkning fra 1. april Pension (Ansatte med tjenestemandslignende pensionsordning) (O 18) Vilkårene for ansatte med tjenestemandslignende pensionsordning er aftalt i protokollat til denne aftale, jf. bilag O 3 og O Lønudbetaling, lønberegning mv. Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag sker månedsvis bagud. (F 6, stk.1) Udbetaling af løn finder sted på månedens sidste bankdag. Stk. 2. Ansatte, der umiddelbart forud for ansættelse efter overenskomsten har været forudlønnet, bevarer retten til forudløn. (O 19, stk. 1)

24 Side 24 Kom: Retten til forudløn er en personlig ordning og er udelukkende betinget af, at den ansatte kommer umiddelbart fra en stilling med forudløn. Stk. 3. Skolen indbetaler det samlede pensionsbidrag til pensionsordningen i tilknytning til lønudbetalingen. (O 19, stk. 2) Stk. 4. Månedslønnede følger de til enhver tid gældende regler om tjenestemænds lønfradrag/lønberegning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd. De nævnte beregningsfaktorer i aftalens afsnit I, pkt. 2.a udgør dog nu henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag. (F 6, stk. 2) Kom: Cirkulæret om lønfradrag og lønberegning indeholder særlige regler for ansatte med et pligtigt undervisningstimetal. Da lærere ikke har et pligtigt undervisningstimetal anvendes cirkulærets almindelige regler. Hovedreglerne er følgende: For enkelte timer fratrækkes 1/1924 af årslønnen pr. time. For hele dage fratrækkes 7,4 time pr. dag, der er planlagt med tjeneste ifølge arbejdstidsplanen. For hele måneder fradrages månedslønnen. Ved til- og fratræden (herunder tjenestefrihed uden løn og ændring af beskæftigelsesgraden) på brudte datoer (andre dage end første og sidste dag i måneden) beregnes pr. kalenderdag med 1 divideret med antallet af kalenderdage i måneden. Der henvises i øvrigt til kommentaren til arbejdstidsprotokollatets 9 i arbejdstidsprotokollatet for lærere og børnehaveklasseledere, side80. Samme beregningsmetode anvendes hvor en ansat er fraværende fra tjenesten i enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag samt i tilfælde, hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage. Undervisningsministeriet har den 10. august 2006 udsendt en vejledning om lønsedlens indhold. 18. Gruppeliv og kritisk sygdom (F 8) Ansættelsesmyndigheden betaler præmie for de ansatte til gruppelivsforsikringen for statsansatte i Forenede Gruppeliv (aftale nr ). Finansministeriet udsender cirkulære om den til enhver tid gældende ordning for gruppelivsforsikring og kritisk sygdom. Aktuel forsikringsoversigt med oplysninger om præmie, forsikringssummer og begunstigelse m.v. findes på Forenede Gruppelivs hjemmeside under aftale nr Ordningen vedrørende gruppeliv og kritisk sygdom er nærmere beskrevet på side Funktion som souschef ved en fri grundskole (O 13) En ansats varetagelse af en funktion som souschef ved en fri grundskole mv., hvortil der ydes tillæg i henhold til bilag O 1, stk. 6, eller i henhold til 10, stk. 8 kan opsiges med 3 måneders varsel, hvorefter tillægget bortfalder.

25 Side 25 Om opsigelse af tillæg i øvrigt henvises til 6 stk Funktion i højere stilling (O 14) Hvis skolens ledelse beslutter, at en ansat midlertidigt skal fungere i en højere stilling, ydes funktionsvederlag efter de for tjenestemænd gældende regler. (O 14, stk. 1) Reglerne findes i Finansministeriets cirkulære nr af 13. september Stk. 2. Ved funktion i en højere stilling, som er omfattet af bestemmelserne om intervalløn, jf. 7-12, beregnes funktionsvederlaget i forhold til den løn, der konkret aftales for den pågældende efter bestemmelserne om intervalløn. Der forudsættes enighed med den ansatte om et lønforslag, der sendes til vedkommende forhandlingsberettigede organisation, jf. 11, stk. 1. Opnås der ikke enighed med vedkommende organisation, er den ansatte dog forpligtet til midlertidigt at fungere i den pågældende stilling i funktionsperioden, dog maksimalt 6 måneder. Funktionsvederlaget beregnes i så tilfælde i forhold til det lønforslag, der er fremsendt til organisationen. (O 14, stk. 2) Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, kan en ansat i indtil 3 måneder pålægges at fungere i en højere stilling, der er omfattet af bestemmelserne om intervalløn, jf. 7-12, med et funktionsvederlag, der beregnes som forskellen mellem den pågældendes egen løn og intervallets bund. (O 14, stk. 3) Det er forudsat, at funktion i højere stilling ikke medfører lønnedgang. 21. Funktion som børnehaveklasseleder ved frie grundskoler (O 15) Efter aftale med den pågældende kan en lærer midlertidigt fungere som børnehaveklasseleder. Stk. 2. Ved en lærers funktion som børnehaveklasseleder aflønnes den pågældende som lærer og optjener herunder lønanciennitet som lærer. Bem: Funktionen som børnehaveklasseleder ved frie grundskoler kan maksimalt udgøre 25 pct. af arbejdstiden over 4 år. Kapitel 3. Arbejdstid mv. 22. Arbejdstid (O 21) Ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler er omfattet af særskilte protokollater om arbejdstid mv. (O 21, stk. 1) Arbejdstidsbestemmelser for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt for ledere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler er aftalt i selvstændige protokollater til overenskomsten.

26 Side 26 Kom: Jf. bilag F 1, punkt 7 er de ansatte omfattet af aftale om decentrale arbejdstidsaftaler. Der henvises til Finansministeriets cirkulære nr. 64/99 af 6. oktober 1999 om decentrale arbejdstidsaftaler, som giver visse muligheder for at fravige og supplere de centralt aftalte aftaler om arbejdstid. 23. Konvertering af over- /merarbejde til omsorgsdage (F 10) Hvis over-/merarbejde ikke har kunnet afvikles inden for de afspadseringsfrister, der måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale eller ved lokal aftale, kan den ansatte i stedet for over- /merarbejdsbetaling vælge at få den ikke-afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage/-timer. (F 10, stk. 1) Det anses ikke for at være i strid med overenskomsten, såfremt skolens ledelse accepterer konvertering af over- og merarbejde til omsorgsdage allerede på det tidspunkt, hvor man med sikkerhed kan konstatere, at det ikke vil være muligt at afvikle over- og merarbejde ved afspadsering. Stk. 2. Tilsvarende gælder for eventuel opsparet frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter, som ikke er blevet afholdt inden afspadseringsfristens udløb. (F 10, stk. 2) Bestemmelsen i stk. 2 har alene betydning for lærere ved frie grundskoler med kostskoletilsyn. Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden registrerer sådanne omsorgsdage/-timer sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. Finansministeriets og centralorganisationernes aftale om barsel, adoption og omsorgsdage. Den ansatte afvikler omsorgsdagene/-timerne i overensstemmelse med reglerne i nævnte aftale. (F 10, stk. 3) Stk. 4. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelserne i stk. 1 og 2 er konverteret til omsorgsdage/- timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med over-/merarbejdsbetaling. (F 10, stk. 4) Stk. 5. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum for antallet af over-/merarbejdstimer, som den enkelte ansatte kan konvertere til omsorgsdage/-timer. Den enkelte ansatte skal dog som minimum kunne konvertere et timetal svarende til 10 omsorgsdage i hvert kalenderår. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum for den til enhver tid værende opsparing af omsorgsdage. Dette maksimum kan dog ikke være mindre end 10 dage. (F 10, stk. 5) Adgangen til at konvertere over-/merarbejde gælder også for ansatte, der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen. 24. Ulempegodtgørelse og arbejdstidsbestemte tillæg ved frie grundskoler mv. De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om natpenge mv., jf. dog stk (F 11, stk. 1) Aftalen er aftrykt på side 99

27 Side 27 Tillæg efter natpengeaftalen ydes uafhængigt af hinanden og uden hensyn til eventuel overarbejdsbetaling. Der kan således samtidig ydes betaling for overarbejde, natpenge og godtgørelse for tjeneste på Søgnehelligdage. Stk. 2. Til lærere og børnehaveklasseledere ansat ved de frie grundskoler og de private gymnasieskolers grundskoleafdelinger ydes et tillæg som godtgørelse for tjeneste på ubekvemme tidspunkter i forbindelse med: a) Deltagelse i lejrskoler, hytteture og skolerejser. b) Møder i det rådgivende organ. c) Medvirken ved prøver/eksamen. d) Lokalt aftalte akkorder, herunder den del af arbejdsopgaven, der som aftalt skal udføres på skolen, f.eks. i forbindelse med træffetid. Dog kan der i forbindelse med indgåelse af lokalaftale om akkord bestemmes, at der ydes ulempegodtgørelse efter de for statens tjenestemænd gældende regler, såfremt det skønnes, at ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed kan forventes at være omfattet af det faste ulempetillæg. (O 22, stk. 1) Stk. 3. Tillægget ydes i stedet for arbejdstidsbestemte tillæg i de i stk. 2 nævnte tilfælde, jf. dog stk. 2, punkt d. (O 22, stk. 2) Stk. 4. Tillægget udgør 540 kr. årligt. For ansatte med under halvdelen af fuld tjenestetid ydes tillægget med halvdelen af beløbet. (O 22, stk. 3) Stk. 5. Tillægget, der ikke indgår ved beregning af overtimebetaling, udbetales månedligt bagud med 1/12. Ved fravær på grund af sygdom mv. udbetales tillægget i indtil 3 måneder og bortfalder fra den 1. i den måned, der indtræder efter udløbet af 3-måneders perioden. (O 22, stk. 4) Bestemmelsen gælder kun for lærere og børnehaveklasseledere ved de frie grundskoler og de private gymnasiers grundskoleafdelinger. Øvrige regler om arbejdstidsbestemte tillæg findes i arbejdstidsprotokollatet for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler med tilhørende bemærkninger. Bestemmelserne om arbejdstidsbestemte tillæg finder ikke anvendelse for ledere omfattet af bestemmelserne om intervalløn, jf. 9 Kapitel 4. Fravær 25. Sygdom (fælles regelsæt) Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december (F 12, stk.1)

28 Side Tjenestefrihed Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser. (F 13, stk. 2) Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed med hel eller delvis løn og evt. pensionsbidrag til uddannelsesformål efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts (F 13, stk. 3) Stk. 3. Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende, når tjenestefriheden ophører. (F 13, stk. 4) Stk. 4. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at ansættelsesmyndigheden og den ansatte indbetaler sædvanlige pensionsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd. (F 13, stk. 5) Stk. 5. Tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finansministeriets BEK nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, kan ydes i det omfang, det ikke strider mod skolens interesser. (O 25, stk. 1) Stk. 6. Skolen kan give hel eller delvis tjenestefrihed til varetagelse af organisationsarbejde. Hvis der gives tjenestefrihed hertil, gælder reglerne i Finansministeriets cirkulære af 24. august 1981 om vilkår for tjenestefrihed til organisationsarbejde for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. (O 25, stk. 2.) Ved organisationsarbejde forstås de arbejdsopgaver, der varetages af en organisationsvalgt i en forhandlingsberettiget organisation herunder Frie Skolers Lærerforening (FSL), Danmarks Lærerforening (DLF), LC og FTF. Som organisationsvalgt betragtes alene personer, som efter organisationens love eller vedtægter varetager hvervet for en bestemt periode som resultat af en afstemning. Den valgte person skal stå til ansvar for den kompetente forsamling, der foretager valget. Det er skolens og den organisationsvalgtes opgave at finde en hensigtsmæssig løsning på varetagelsen af arbejdet på skolen, f.eks. ved omlægning eller bytning af tjenesten. Hvis det ikke er muligt at omlægge eller bytte tjenesten, kan der efter forhandling mellem skolen og organisationsrepræsentanten aftales fravær til organisationsarbejde i indtil 3 uger pr. år uden lønafkortning. Bem: De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed og lønafkortning for tjenestemænd, der varetager ombud o.l., for tiden cirkulære af 25. november De ansatte er omfattet af Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale.

29 Side 29 Reglerne om tjenestefrihed til varetagelse af ombud o.l. følger de til enhver tid gældende regler, for tiden Finansministeriets cirkulære af 16. december 1993 (Perst. nr ). Ved uddannelseskurser om forhandlingsretlige forhold skal følgende betingelser være opfyldt: Kurserne skal være arrangeret af den forhandlingsberettigede organisation: Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Lærerforening, Lærernes Centralorganisation eller Fællesrådet for Tjenestemænd og Funktionærer (FTF). Kursusindholdet skal være faglige emner, der vedrører forhandlingsretlige forhold, f.eks. SUarbejde, TR-arbejde mv. Ansøgning om tjenestefrihed til deltagelse i ovennævnte uddannelseskurser rettes til skolens leder. Ansøgning om tjenestefrihed fremsendes via den forhandlingsberettigede organisation i form af en mødeplan med datoer og dagsordener. Der skal være vægtige tjenstlige grunde til et afslag. Det vil ikke være tilstrækkeligt at begrunde et evt. afslag med økonomiske hensyn. Tjenestefrihed uden lønafkortning vil kunne gives i højst en uge årligt. Tjenestefrihed til deltagelse i uddannelseskurser berører ikke bestemmelserne om tjenestefrihed til organisationsarbejde. 27. Barns 1. sygedag (fælles regelsæt) (F 14) Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når: 1) det er barnets første sygedag 2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt 3) forholdene på tjenestestedet tillader det 4) barnet er under 18 år og 5) barnet er hjemmeværende. (F 14, stk. 1) Stk.2. Den ansatte får under tjenestefriheden en løn, der svarer til den løn, som den ansatte ville have fået under sygdom. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår dog ikke visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december (F 14, stk. 2) Stk. 3. Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1 for den enkelte ansatte. (F 14, stk. 3) 28. Militærtjeneste mv. (F 14) Funktionærlovens 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse gælder tilsvarende for månedslønnede ikke-funktionærer. (F 14, stk. 1) Under første indkaldelse til militærtjeneste gælder Lov om værnepligtsorlov og om orlov til FN-tjeneste, jf. Arbejdsministeriets Lbek. nr. 982 af 20. november Under genindkaldelse medfører bestemmelsen i 28, at der skal udbetales sædvanlig løn i den måned, genindkaldelsen finder sted, og den derpå følgende måned. Til officerer og befalingsmænd af reserven med rådighedspligt kan der gives tjenestefrihed uden løn.

30 Side 30 Der henvises desuden til Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 53 af 18. marts 1968 om tjenestefrihed til deltagelse i hjemmeværnets eller civilforsvarets skoler og kursus. 29. Ferie (O 23) Hvis ikke skolen inden udgangen af marts måned har fastsat andet, anses ferien for placeret a) i skoleåret 2004/5 og skoleåret 2005/6 med de 25 hverdage, der ligger umiddelbart forud for den 1. august b) i skoleåret 2006/7 med de 22 hverdage, der ligger umiddelbart forud for den 1. august 2007 c) i skoleåret 2007/8 med 3 hverdage fra og med den 1. august 2007 samt de 20 hverdage, der ligger umiddelbart forud for den 1. august d) fra og med skoleåret 2008/9 med 5 hverdage fra og med den 1. august ved skoleårets start samt de 20 hverdage, der ligger umiddelbart forud for den 1. august ved skoleårets slutning. Det forudsættes, at normperioden følger skoleåret og starter den 1. august. Bem: I de 25 hverdage medregnes ikke lørdage. Bestemmelserne om feriens placering ændrer ikke på ferieaftalens bestemmelser om feriens længde mv. Omlægningen af indregningen sker i konsekvens af flytningen af skolernes sommerferie. I 2006 begynder elevernes sommerferie i folkeskolen lørdag den 24 juni Herefter begynder elevernes sommerferie i folkeskolen altid med den første feriedag den sidste lørdag i juni måned. Dvs. at den første dag, der kan blive tale om, er den 24. juni og den sidste er den 30. juni. I 2007 begynder elevernes ferie i folkeskolen således den 30. juni. 30. Særlige feriedage (O 24) Bestemmelserne om særlige feriedage i ferieaftalen er gældende, idet der dog er aftalt følgende fravigelser for ansatte, der er omfattet af arbejdstidsprotokollaterne for henholdsvis lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler: 1) De særlige feriedage indregnes i arbejdstiden som skoletid for det skoleår, der begynder i det pågældende ferieår, jf. bemærkningerne til 2 i protokollaterne om arbejdstid mv. for hhv. lærere og børnehaveklasseledere ansat ved de frie grundskoler og lærere ansat ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. 2) De særlige feriedage indregnes med virkning fra skoleåret 2005/6 i arbejdstiden som skoletid med en værdi af 5,4 timer pr. dag. For skoleårene 2005/6 og 2006/7 gælder endvidere følgende: 3) I forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår skal den ansatte senest den 1. april meddele skolens ledelse, om de særlige feriedage ønskes afviklet eller udbetalt. Såfremt dagene ønskes afviklet, sker dette efter bestemmelse i punkt 1 og 2. 4) Såfremt den ansatte ønsker de særlige feriedage udbetalt, følges reglerne i aftalen om særlige feriedage.

31 Side 31 Fra og med skoleåret 2007/8 ændres punkt 3 og 4 til: 3) Skolen og den ansatte kan i stedet for afvikling af de særlige feriedage efter punkt 1 og 2 indgå aftale om, at de særlige feriedage godtgøres kontant ved skoleårets udløb. 4) Såfremt det aftales, at de særlige feriedage skal udbetales, følges reglerne herom i ferieaftalen. Bem: Med virkning fra skoleåret 2005/6 indregnes de særlige feriedage i arbejdstiden som skoletid med 5,4 timer pr. dag. I skoleåret 2004/5 sker indregningen med 6,8 timer pr. dag. Optjeningsperiode 1. januar 31. december 2003 Skoleåret 2004/5 Indregning i arbejdstiden 6,8 timer pr. dag i skoleåret 04/05 Skoleåret 2005/6 (og fremover) Optjening 5 dage (0,42 dag pr. måned) Udbetaling Pr. 30/4-05 Optjening Udbetaling Indregning arbejdstiden i 1. januar 31. december dage (0,42 dag pr. måned) Pr. 30/4-06 5,4 timer pr. dag i skoleåret 05/06 Ved udbetaling ydes kontant godtgørelse i henhold til ferieaftalen. Godtgørelsen for samtlige fem særlige feriedage udgør 2,5 pct. af den ferieberettigende løn i optjeningsåret. For hver afholdt særlig feriedag nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt. Godtgørelse for særlige feriedage indbetales dog ikke til FerieKonto, men direkte til den ansatte, jf. cirkulærebemærkningerne i ferieaftalen. Der henvises i øvrigt til ferieaftalen (Perst. nr ). Til punkt 3 fra skoleåret 2007/8 Af hensyn til planlægningen af det kommende skoleår indgås aftale om eventuel udbetaling inden 1. maj. I særlige tilfælde kan skolen og den ansatte indgå aftale om udbetaling af særlige feriedage i løbet af skoleåret. Til og med skoleåret 2006/7 har lærere og børnehaveklasseledere en ubetinget pligt til at vælge om afviklingen af de særlige feriedage skal ske ved udbetaling eller som indregning i arbejdstidsopgørelsen. Fra skoleåret 2007/8 er hovedreglen at særlige feriedage indregnes i lærerens / børnehaveklasselederens arbejdstidsopgørelse. Det kan dog aftales med den enkelte at der i stedet sker udbetaling. Indregning kan ske på følgende måder: Antallet af optjente feriedage indgår i arbejdstidsopgørelsen med 6,8 timer (fra , 5,4 timer) pr. dag for en fuldtidsansat. Afviklingen sker således løbende. Der gives en eller flere fridage, som indregnes i arbejdstidsopgørelsen med 6,8 timer (fra , 5,4, timer) pr. dag for en fuldtidsansat.

32 Side 32 Der gives en eller flere hele fridage på dage, som i henhold til arbejdsplanen er fastlagt med arbejde og indregnes med den planlagte skoletid (maksimalt 6,8 timer * 5 dage = 34 timers skoletid og fra ,4 time * 5 dage = 27 timers skoletid). Afviklingen fastlægges af skolens ledelse efter drøftelse med den ansatte. Ferieaftalen er optrykt på side 105. Kapitel 5. Opsigelse og afsked 31. Opsigelsesvarsler mv. (O 26) Funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse gælder, jf. dog stk. 2. (O 26, stk. 1) Statslige arbejdspladser har en forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og gøre en indsats for at fastholde sygemeldte ansatte. Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om den skal opsige en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Før ansættelsesmyndigheden afskediger den ansatte, bør den overveje muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende aftale om job på særlige vilkår (socialt kapitel). Eventuel opsigelse er ikke afhængig af et bestemt antal sygedage. Det henstilles til institutionerne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, og som mod forventning på ny er blevet arbejdsduelige, bliver genansat, hvis forholdene i øvrigt tillader det. Endvidere henstilles det, at institutionerne i forbindelse med ansættelse af personale overvejer at genansætte personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, f.eks. på grund af rationaliseringer, omlægninger eller udflytning. Månedslønnede, der tidligere har været ansat på timeløn, medtager den optjente opsigelsesanciennitet under timelønsansættelse ved umiddelbar overgang til månedsløn ved samme institution. Det samme gælder ved optjening af anciennitet i forbindelse med fratrædelsesgodtgørelse. Personalestyrelsen henstiller til selvejende institutioner, at der sker høring af den ansatte, forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor partshøring ikke følger af andre bestemmelser. Der kan efter Funktionærlovens 2, stk. 6, træffes skriftlig aftale om forlængelse af opsigelsesvarslet fra den ansattes side, hvis opsigelsesvarslet fra skolens side forlænges tilsvarende, det vil sige med det samme antal måneder. Anvendelse af forlængede opsigelsesvarsler kræver således, at der indgås aftale om gensidig forlængelse af varslerne. For ansatte, der har bevaret de opsigelsesvarsler, som var gældende før 31. juli 1995, og eventuel ret til rådighedsløn, forudsættes det, at de hidtidige bestemmelsers ordlyd indføjes i den enkelte ansattes ansættelsesbrev. For ansatte, der før nævnte dato har været omfattet af en overenskomst mellem vedkommende skoleorganisation og lærerorganisation, anvendes den ordlyd, som disse parter bliver enige om.

33 Side 33 Det indføjes i den enkelte ansattes ansættelsesbrev, såfremt den pågældende har valgt at overgå til overenskomstens regler om opsigelse. Ved opgørelse af frister angivet i dage indgår antallet af kalenderdage ekskl. søgnehelligdage. Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor opsigelse afgives/anmodning om forhandling fremsættes/forhandling finder sted/klageskrift afgives. Har skolen afgivet opsigelsen til en månedslønnet f.eks. den 27. i en måned, skal organisationen anmode om forhandling senest den 26. i følgende måned. Afholder overenskomstens parter forhandling en tirsdag, skal organisationen afgive klageskrift senest mandag i den 8. uge. Overskridelse af de nævnte frister indebærer, at organisationen ikke kan videreføre sagen i henhold til overenskomstens bestemmelser. Undervisningsministeriet har den 15. september 2006 (j.nr ) udsendt en vejledning om Råd og vink om ansættelse og afskedigelse. Efter Funktionærlovens 2 skal opsigelsesvarslet afgives så betids, at fratræden med det for ansættelsesperioden givne varsel kan ske inden perioden udløber. Opsigelse fra skolens side kan herefter ske til en måneds udgang med: et varsel på når varslet afgives inden udløbet af en ansættelsesperiode på 1 måned 5 måneder 3 måneder 2 år og 9 måneder 4 måneder 5 år og 8 måneder 5 måneder 8 år og 7 måneder 6 måneder over 8 år og 7 måneder Opsigelse fra den ansattes side kan ske med 1 måneds varsel til en måneds udgang. Funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelse udgør følgende ved opsigelse fra arbejdsgivers side:. 1 måneds løn efter 12 års uafbrudt ansættelse 2 måneders løn efter 15 års uafbrudt ansættelse 3 måneders løn efter 18 års uafbrudt ansættelse. Godtgørelsen beregnes incl. pensionsbidrag til Lærernes Pension. Godtgørelsen udbetales ikke, såfremt den ansatte ved fratræden er berettiget til aldersbetinget (førtids-) pension, herunder pension fra Lærernes Pension, Pensionskassen eller folkepension. Derimod udbetales godtgørelsen, såfremt den pågældende fratræder med social pension. Stk. 2. Ansatte, der den 31. juli 1995 havde længere opsigelsesvarsler end funktionærlovens, bevarer de hidtidige krav på opsigelsesvarsler og eventuelt krav på rådighedsløn, så længe den pågældende er ansat ved skolen. Den enkelte kan dog vælge at overgå til denne overenskomsts regler om opsigelse. (O 26, stk. 2)

34 Side 34 En voldgiftskendelse fra april 1999 fastslog, at hidtidige varsler også omfatter eventuelle kortere varsler i forbindelse med afsked på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed (svagelighedspensionering), såfremt sådanne varsler har været en del af det tidligere ansættelsesgrundlag. Det må antages, at bestemmelsen alene har betydning for ansatte, der som personlig ordning, har bevaret retten til tjenestemandspension. Stk. 3. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted. (O 26, stk. 3) Stk. 4. Skolen skal meddele enhver afskedigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Der skal samtidig gives skriftlig meddelelse om afskedigelsen til organisationen. (O 26, stk. 4) Den meddelelse om afskedigelsen, som skolen skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at skolen fremsender kopi af opsigelsesbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, som følger af lovgivningen, f.eks. lov om frie grundskoler mv., persondataloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold. Manglende meddelelse medfører sædvanligvis en bod i Arbejdsretten på kr. For ansatte ved frie grundskoler eller efterskoler sendes meddelelse om opsigelsen, henholdsvis bortvisningen til Frie Skolers Lærerforening, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov. For ansatte ved de private gymnasiers grundskoleafdelinger sendes meddelelse om opsigelsen, henholdsvis bortvisningen til Danmarks Lærerforening, Vandkunsten 12, 1467 København K. Meddelelse til organisationen skal afgives samme dag eller, såfremt dette (bevisligt) ikke er muligt senest førstkommende arbejdsdag efter. Tilsidesættelse af fristen kan medføre bod i arbejdsretten. 32. Forhandlingsprocedure ved afsked (O 27) Klager over påståede urimelige afskedigelser behandles efter stk Sager om bortvisning behandles efter reglerne i 34. (O 27, stk. 1) Stk. 2. Klager over påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Hvis organisationen kræver, at afskedigelsen underkendes, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, så den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældendes opsigelsesvarsel. Øvrige sager bør som hovedregel søges afsluttet senest 9 måneder (juli måned fraregnet) efter, at opsigelsen er afgivet. (O 27, stk. 2) Stk. 3. Skønner organisationen, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller skolens forhold, kan organisationen kræve spørgsmålet forhandlet med skolen. Fristen for at kræve lokal forhandling er senest 1 måned (juli måned fraregnet) efter opsigelsens afgivelse. Forhandlingen skal finde sted senest 14 dage efter, at organisationen har anmodet om den. (O 27, stk. 3) Stk. 4. Bliver organisationen og skolen ikke enige, eller mener den ansatte, at afskedigelsen ikke er rimeligt begrundet, kan den ansatte/organisationen efter forhandlingen skriftligt kræve spørgsmålet

35 Side 35 indbragt for et forligsnævn. Forligsnævnet er nedsat i forbindelse med underskrivelsen af denne overenskomst, inden for hver skoleforenings/skoleforms område. (O 27, stk. 4) Forligsnævnets forretningsorden er optrykt på side 165(FGF/FSL) og på side168 (DF/FSL) Stk. 5. Indbringelse for forligsnævnet skal af den ansatte foretages inden for en frist af 1 måned fra den skriftlige opsigelse (juli måned fraregnet), jf. stk. 4, og af organisationen senest 1 måned efter den i stk. 3 nævnte forhandling (juli måned fraregnet). (O 27, stk. 5) Referencen til stk 4 henviser til 31 stk. 4 om skriftlig meddelelse af opsigelsen. Stk. 6. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 3-5 ved aftale. (O 27, stk. 6) Jf. bemærkningerne til 31, stk. 4, om meddelelse til organisationen samt bemærkningerne til 31 om opgørelse af frister. Det henstilles, at den enkelte skole, inden afskedigelse iværksættes, giver den ansatte meddelelse om den påtænkte afskedigelse med begrundelse, og giver den ansatte mulighed for at udtale sig. Den ansatte er under hele afskedigelsesforløbet berettiget til at benytte bisidder. Ved afskedigelse af en tillidsrepræsentant finder alene reglerne i tillidsrepræsentantaftalen anvendelse. 33. Indbringelse for faglig voldgift (O 28) En sags behandling ved faglig voldgift sker efter stk Sager om bortvisning behandles efter reglerne i 34. (O 28, stk. 1) Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandlingen i forligsnævnet efter 32, stk. 4, og hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget på skolen i mere end 6 måneder, kan organisationen kræve, at sagen behandles ved faglig voldgift. (O 28, stk. 2) Stk. 3. Sagen indbringes for faglig voldgift ved, at organisationen afgiver klageskrift senest 8 uger efter behandlingen i forligsnævnet. Voldgiftsretten består af 4 medlemmer, hvoraf organisationen og skolen hver vælger 2, samt en opmand, der udpeges af voldgiftsrettens medlemmer. (O 28, stk. 3) Stk. 4. Er parterne ikke enige om at udpege en opmand senest 14 dage efter at klageskriftet er afgivet, kan Arbejdsrettens formand anmodes om at udpege opmanden. (O 28, stk. 4) Stk. 5. Der afgives svarskrift senest 8 uger efter, at klageskriftet er afgivet. (O 28, stk. 5) Stk. 6. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fristerne bør normalt ikke overstige 4 uger. (O 28, stk. 6) Stk. 7. Parterne kan fravige fristerne i stk. 3-6 ved aftale. Aftaler parterne ikke at fravige fristerne, kan opmanden dog efter anmodning fra en af parterne undtagelsesvis udsætte en frist. Ved

36 Side 36 beslutning om udsættelse tages navnlig hensyn til, om anmodningen om udsættelse må antages at være begrundet i lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde udsættelsen. (O 28, stk. 7) Stk. 8. Overskrides fristerne i stk. 3-6, anvendes principperne i retsplejeloven om udeblivelse. Det gælder dog ikke reglerne om genoptagelse. (O 28, stk. 8) Stk. 9. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller skolens forhold, kan den pålægge skolen at afbøde virkningerne af opsigelsen. (O 28, stk. 9) Stk. 10. Hvis den pågældende og skolen ikke begge ønsker at opretholde ansættelsesforholdet, kan voldgiftsretten pålægge skolen at betale den pågældende en godtgørelse. Voldgiftsretten fastsætter godtgørelsens størrelse under hensyn til sagens omstændigheder og den pågældendes anciennitet ved skolen. Godtgørelsen kan maksimalt udgøre 9 måneders løn, for skoleledere dog maksimalt 12 måneders løn. (O 28, stk. 10) Stk. 11. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en afskedigelse er urimelig, og den afskedigede efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i stk. 9 og 10, lægger voldgiftsretten denne lovgivning til grund ved afgørelse af sagen. (O 28, stk. 11) 34. Bortvisning (O 29) Skolen giver samtidig med bortvisningen skriftlig meddelelse herom til organisationen. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget ved skolen i mere end 3 måneder, kan den ansatte/organisationen inden for en frist af 1 måned (juli måned fraregnet) efter bortvisningen kræve spørgsmålet om berettigelsen af bortvisningen indbragt for forligsnævnet, jf. 32, stk. 4. (O 29, stk. 1) Jf. bemærkningerne til 31, stk. 4, om meddelelse til organisationen samt bemærkningerne til 31 om opgørelse af frister. Ved bortvisning af en tillidsrepræsentant finder alene reglerne i tillidsrepræsentantaftalen anvendelse. Stk. 2. Hvis der ikke opnås enighed i forligsnævnet, kan organisationen kræve bortvisningens berettigelse behandlet ved faglig voldgift. Bestemmelserne i 33, stk. 2-8 gælder også ved bortvisning. (O 29, stk. 2) Stk. 3. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at bortvisningen ikke er begrundet i den ansattes forhold, kan retten pålægge skolen at afbøde virkningerne af bortvisningen. (O 29, stk. 3) Stk. 4. Voldgiftsretten kan herved pålægge skolen at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved skolen mv., jf. 33, stk. 10. (O 29, stk. 4)

37 Side 37 Stk. 5. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en bortvisning er uberettiget, og den bortviste efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i denne paragraf, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse. (O 29, stk. 5) Kapitel 6. Øvrige bestemmelser 35. Jubilæumsgratiale (O 32) Jubilæumsgratiale ydes efter de for statens tjenestemænd gældende regler, jf. dog stk. 2 og 3. (O 32, stk. 1) Der henvises til Finansministeriets cirkulære nr. 127/89 af 28. december 1989 samt cirkulære nr af 15. april 2005 om regulering af gratialets størrelse. Stk. 2. Kun ansættelse ved samme skoleform indgår i jubilæumsancienniteten. (O 32, stk. 2) Med samme skoleform menes de frie grundskoler. Stk. 3. Ansættelse inden for beslægtede skoleområder kan efter skolens bestemmelse medregnes i jubilæumsancienniteten. (O 32, stk. 3). Med beslægtede skoleområder menes skoler, der giver undervisning til elever fra børnehaveklasse til 10. klasse inkl. 36. Flyttegodtgørelse (O 31) Skolens bestyrelse kan i det enkelte tilfælde bestemme, om der skal ydes godtgørelse for afholdte udgifter ved flytning af bohave og i givet fald, om der ydes hel eller delvis godtgørelse. (O 31, stk. 1) De aktuelle satser vil fremgå af satsreguleringscirkulæret. 37. Funktionærbolig (O 30) Hvis der stilles bolig til rådighed for den ansatte, som den pågældende ikke har pligt til at bebo, men pligt til at fraflytte ved fratræden af stillingen, fastsættes lejevilkårene efter de regler, der gælder for statens tjenestemænds lejeboliger. (O 30, stk. 1) Bestemmelsen vedrører alene lejeboliger, og reglerne om lejeboliger finder anvendelse, jf. Finansministeriets cirkulære om tjeneste- og lejeboliger.

38 Side 38 Hvis der stilles bolig til rådighed for den ansatte, som den pågældende har pligt til at bo i, finder reglerne om tjenesteboliger anvendelse, jf. Finansministeriets cirkulære om tjeneste- og lejeboliger samt CO II, LC og OC-fællesoverenskomsten. Der henvises til Finansministeriets cirkulære nr. 30/89 af 16. marts 1989 samt (ændrings-) cirkulære af 22. december 1999 (nr ). Satserne reguleres hvert år pr. 1. juni. 38. Efterindtægt (F 23) De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt. (F 23, stk. 1) Stk. 2. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, hvor dødsfaldet sker, regnes ikke med i efterindtægten. (F 23, stk. 2) Efterindtægten udgør 1, 2 eller 3 måneders løn, når den ansatte ved dødsfaldet har været ansat i henholdsvis 1, 2 eller 3 år, jf. Funktionærlovens 8. Den løn, der skal udbetales er den sædvanlige løn + eget pensionsbidrag. Efterindtægten udbetales til de terminer, som lønnen ville være blevet udbetalt. Er der ingen ægtefælle, udbetales efterindtægten til evt. børn under 18 år, hvis den ansatte havde forsørgerpligten for disse børn. Kapitel 7. Timelønnede 39. Ansættelse (O 33) Som timelønnede ansættes personer, der ikke antages med henblik på varig beskæftigelse, men som vikarer i forbindelse med sygdom, andet fravær og lignende eller anden midlertidig beskæftigelse af under 3 måneders varighed. (O 33, stk. 1) Stk. 2. Timelønnede overgår til månedsløn senest på det tidspunkt, hvor der er læst fast skema i 3 måneder. (O 33, stk. 2) 40. Løn (O 34) Timelønnede aflønnes efter skolens vurdering med en timeløn inden for nedenstående intervaller. Uddannede lærere og børnehaveklasseledere: Undervisningsopgaver kr. pr. time Ikke undervisningsopgaver kr. pr. time Andre vikarer: Undervisningsopgaver Ikke undervisningsopgaver kr. pr. time kr. pr. time Pauser i forbindelse med undervisning medregnes i arbejdstiden som undervisning. I timelønnen for undervisningsopgaver er inkluderet betaling for tid til forberedelse mv. (O 34, stk. 1) Stk. 2. Lønnen udbetales månedsvis bagud. (O 34, stk. 2)

39 Side 39 Stk. 3. For hver skoledag en timelønnet vikar, der er ansat efter 39, er anmodet om at give møde på en skole, er vikaren berettiget til løn for mindst 3 timer, uanset om timerne bliver læst. Det er en betingelse, at vikaren møder på skolen og er til rådighed som vikar i 3 timer efter mødetidspunktet. Tilkendegiver vikaren, at vedkommende ikke ønsker at stå til rådighed i 3 timer efter mødetidspunktet, skal der dog alene ske betaling for det faktiske antal udførte arbejdstimer. (O 34, stk. 3) Det forudsættes, at lønnen fastsættes og meddeles den ansatte forud for den pågældende beskæftigelse. Ved ansættelse af lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler forstås ved uddannede lærere også lærere med uddannelse som ernærings- og husholdningsøkonom, professionsbachelor i ernæring og sundhed eller håndarbejdslærer. 41. Opsigelse (F 27) For timelønnede ikke-funktionærer, der har været uafbrudt ansat ved institutionen i de anførte tidsrum, gælder følgende opsigelsesvarsler: Ansættelsestid Fra arbejdsgiver Fra den ansatte Under 3 mdr. fra dag til dag fra dag til dag Efter 3 mdr. 3 dage 3 dage Efter 6 mdr. 1 uge 3 dage Efter 1 år 3 uger 1 uge Efter 3 år 2 måneder 1 måned Efter 5 år 3 måneder 1 måned (F 27, stk. 1) Stk. 2. Varslerne i stk. 1 bortfalder, hvis der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel. (F 27, stk. 2) Opmærksomheden henledes på bestemmelsen i 39 om begrænsninger i ansættelsens varighed. Bestemmelsen om, at timelønnede kan afskediges og forlange sig afskediget til fratræden den følgende dag (tidl. organisationsaftales 33, stk. 1), er ophævet. 42. Undtagelser fra overenskomsten for timelønnede (O 36) Følgende bestemmelser i overenskomsten gælder ikke for timelønnede: a) 15 (Pension) b) 18 (Gruppeliv og kritisk sygdom) c) 26 (Tjenestefrihed) d) 28 (Militærtjeneste mv.) e) 38 (Efterindtægt).

40 Side 40 Ved sygdom er timelønnede ikke-funktionærer omfattet af reglerne i dagpengeloven. Aftalerne i bilag F 1 gælder også for timelønnede Kapitel 8. Særlige bestemmelser for ansatte ved kombinerede frie grundskoler og efterskoler Bestemmelserne i har betydning for ledere og lærere, der har arbejdsopgaver ved begge afdelinger, mens ledere og lærere, der udelukkende er beskæftiget ved den ene af afdelingerne, følger de regler, der gælder for det pågældende skoleområde. Bestemmelserne giver retningslinier for, hvilke arbejdstids- og aflønningsbestemmelser, som lærere, der har arbejdsopgaver både ved efterskoleafdelingen og grundskoleafdelingen, skal følge. Da fleksible løsninger kan være nødvendige, netop fordi der er tale om kombinerede skoler, giver aftalen mulighed for, at den enkelte skole kan vælge ved lokalaftale at fravige bestemmelserne om, hvilket regelsæt der skal anvendes for den enkelte leder og/eller lærer, der er beskæftiget ved begge skoleformer. Det er forudsat, at lokalaftaler, hvad enten disse indgås i henhold til bestemmelserne i 46, i henhold til 16 i protokollat om arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler eller i henhold til 15 i protokollatet om arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, indgås med den lokale repræsentant for Frie Skolers Lærerforening i overensstemmelse med bestemmelserne herom i de respektive protokollater. Det er også forudsat, at planlægningen foretages efter samme principper som i arbejdstidsprotokollatet for den respektive skoleform, og at de lokale repræsentanter for organisationen får mulighed for at gøre sig bekendt med forslag til arbejdsfordeling (aktivitetsplaner, tjenestetidsplaner, tjenesteplaner, skemaer) og ændringer heri for hele den kombinerede skole. Bestyrelsen fastsætter ledelsens forpligtelse til at varetage undervisning og tilsyn inden for de i arbejdstidsreglerne fastlagte rammer. Herefter kan forstanderen efter drøftelse med en eventuel viceforstander fastsætte den indbyrdes fordeling af arbejdsopgaverne mellem dem, dog skal de hver undervise mindst 150 timer årligt, medmindre bestyrelsen har fritaget forstanderen helt eller delvis for undervisningsforpligtelsen, jf. 45, stk. 3. Undervisningsforpligtelsen kan helt eller delvist erstattes af tilsyn eller planlagte kursustimer. Fritagelse for undervisningsforpligtelsen ændrer ikke de kvalifikationskrav, der stilles til forstanderen. Undervisningsforpligtelsen kan opfyldes som et gennemsnit over flere år. Kom: Med de lokale repræsentanter for de 2 organisationer i det 3. sidste afsnit i bemærkningen menes de lokale repræsentanter for FSL. Bestemmelserne for efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler fremgår af håndbogen for disse områder.

41 Side Fælles bestemmelser (O 37) Ledere og lærere, der udelukkende er beskæftiget ved enten grundskoleafdelingen eller efterskoleafdelingen, følger de arbejdstids- og aflønningsregler, der gælder for det pågældende område. (O 37, stk. 1) Stk. 2. Viceskoleinspektører, der fungerer som daglig leder af grundskoleafdelingen, og viceforstandere, der fungerer som daglig leder af efterskoleafdelingen, følger de arbejdstids- og aflønningsregler, der gælder for det pågældende område. (O 37, stk. 2) Stk. 3. Til lærere, der varetager funktionen som daglig leder af grundskoleafdelingen eller efterskoleafdelingen, ydes et særligt tillæg på kr årligt. (O 37, stk. 3) Kom: Tillægget er angivet i årligt grundbeløb og reguleres efter de almindelige regler for lønregulering. 44. Lærere (O 38) Lærere, der har arbejdsopgaver ved begge afdelinger, følger arbejdstids- og aflønningsreglerne for lærere ved efterskoler, hvis den pågældende regelmæssigt ifølge tjenesteplanen har tilsynstimer ved efterskoleafdelingen. (O 38, stk. 1) Stk. 2. For disse lærere skal tilsynsarbejdet mindst udgøre 200 timer og højst 650 timer årligt.(o 38, stk. 2) 45. Ledere (O 39) Forstandere og viceforstandere (souschef for både efterskole- og grundskoleafdelingen) følger arbejdstids- og aflønningsreglerne for ledere ved efterskoler, jf. dog stk (O 39, stk. 1) Stk. 2. Det kan ved lokalaftale bestemmes, at forstandere og viceforstandere følger de arbejdstidsregler, der gælder for ledere ved frie grundskoler. (O 39, stk. 2) Stk. 3. Forstanderen har ret og pligt til at undervise, dog kan bestyrelsen fritage forstanderen helt eller delvis for undervisningsforpligtelsen. (O 39, stk. 3) Stk. 4. Ved aflønning af de i stk. 1 nævnte stillinger lægges det samlede elevtal til grund for lønindplaceringen, jf. dog stk. 5. (O 39, stk. 4) Stk. 5. Ved beregning af elevtallet til brug for aflønning af de i stk. 1 nævnte stillinger indgår det vægtede elevtal for grundskolen (7/12 af elevtallet pr. 1. september i det foregående finansår + 5/12 af elevtallet pr. 1. september i finansåret) med halvdelen. (O 39, stk. 5) 46. Lokalaftaler (O 40) 44 kan fraviges ved lokalaftale. (O 40, stk. 1) Stk. 2. Lokalaftale efter stk. 1 og efter 45, stk. 2, indgås mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten for Frie Skolers Lærerforening. (O 40, stk. 2).

42 Side 42 Kapitel 9. Forhandlingsregler mv. 47. Hovedaftale (F 36) De ansatte er omfattet af de til enhver tid gældende hovedaftaler mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II henholdsvis Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation. 48. Lokal uoverensstemmelse (F 37) Repræsentanter for institutionen og forbundets lokale afdeling for vedkommende aftaleområde skal holde møde, før der i en sag om lokal uenighed om forståelsen eller anvendelsen af overenskomsten med tilhørende bilag holdes mæglingsmøde, jf. hovedaftalens 7, stk. 1. Stk. 2. Mødet skal holdes inden for en frist af 2 uger. Institutionen og forbundets lokale afdeling kan aftale at forlænge fristen. Hvis en part ikke overholder fristen, kan den anden part forlange sagen behandlet direkte på mæglingsmøde. Stk. 3. Hvis en af parterne ønsker det, udarbejdes der skriftlige mødereferater, der bør indeholde: a) en præcis formulering af, hvad uenigheden drejer sig om b) hvem der deltog i mødet c) hvor og hvornår mødet fandt sted d) parternes stilling til uenigheden e) parternes enighed om sagens overgivelse til forhandling og afgørelse mellem den forhandlingsberettigede (central)organisation og Finansministeriet, jf. hovedaftalerne f) de lokale parters underskrift. Stk. 4. Ved lokale forhandlinger kan parterne ikke træffe aftale, som strider mod overenskomstens bestemmelser. De lokale parter kan vælge at inddrage henholdsvis den pågældende skoleforening og FSL/DLF i den lokale forhandling. Det er ikke en forudsætning for sagens eventuelle videreførelse, at der opnås enighed herom, jf. punkt e. Er der ikke enighed herom bør det fremgå, hvem der ønsker at videreføre sagen. Der henvises i øvrigt til afsnittet om forhandlingssystemet og konfliktløsningssystemet side Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten Fællesoverenskomsten har virkning fra den 1. april Samtidig ophæves fællesoverenskomsterne af 3. september 2002 og 24. april (F 38, stk.1) Stk. 2. Overenskomsten kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts (F 38, stk.2) Stk. 3. En opsigelse af fællesoverenskomsten medfører, at de indgåede organisationsaftaler er opsagt fra samme tidspunkt. (F 38, stk.3)

43 Side 43.Stk. 4. Organisationsftalen kan opsiges skriftligt af parterne med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts (O 32, stk.2) Stk. 5. Med virkning fra 1. april 2005 ophæves aftale af 12. maj 2003 om organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og for forstandere, viceforstandere og lærere ansat ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler (Perst. nr ). (O 32, stk.2) Med udtrykket fællesoverenskomst og organisationsaftale menes i denne håndbog overenskomsten.

44 Side 44 Bilag F 1. Generelle aftaler i henhold til overenskomsten De ansatte er omfattet af de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne i pkt Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 er indgået ny aftale eller aftalt ændringer i de aftaler, der er markeret med * Bem: Aftalerne mellem Finansministeriet og centralorganisationerne i bilag 1 er en del af det samlede overenskomstgrundlag Aftalerne kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside under menupunktet love og regler. Aftaler, der ikke er relevante for ansatte omfattet af overenskomsten er udeladt. Derfor er der huller i nummereringen. 1) Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, for tiden Fmst. cirk. 14/ (Perst.nr ). 2) *Rammeaftale om nye lønsystemer, for tiden Fmst. cirk. 19/ (Perst.nr ). Bem: Rammeaftalen omfatter de personalegrupper, for hvilke der indgås aftale om nye lønsystemer. 5) Protokollat II om ydelse af udligningstillæg til tjenestemandslignende ansatte og overenskomstansatte ved institutioners flytning til lavere stedtillægsområde til aftale om justering af tjenestemandslønninger, for tiden Fmst. cirk. 2/ (Perst.nr ). 6) *Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), for tiden Fmst. cirk. 27/ (Perst.nr ) De ansatte er omfattet af pensionsaftale af 27. maj 2005 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne, herunder CO II, LC og OC, om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte). Aftalen erstatter pensionsaftalerne af 16. september 1993 inden for CO II s forhandlingsområde og af 27. december 1993 inden for TOK s (LC/OC s) forhandlingsområde. 7) Decentrale arbejdstidsaftaler, for tiden Fmst. cirk. 6/ (Fmst.nr ). Aftalen om decentrale arbejdstidsaftaler giver visse muligheder for at fravige og supplere de centralt aftalte bestemmelser om arbejdstid (arbejdstidsprotokollaterne).

45 Side 45 8) *Arbejdstidsregler mv. i forbindelse med kursusdeltagelse, for tiden Fmst. cirk. 24/ (Perst.nr ). Aftalen om kursusdeltagelse er optrykt på side 95. 9) *Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/ (Fmst.nr. 13/96). 10) Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst. cirk. 18/ (Perst.nr ). 11) *Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/ (Perst.nr ). 12) *Ferie, for tiden Fmst. cirk. 11/ (Perst.nr ). Reglerne om særlige feriedage i ferieaftalen ændres med virkning fra ferieåret 2007/2008. Aftalen om ferie indeholder også reglerne om særlige feriedage. Se i øvrigt overenskomstens ) *Barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 15/ (Perst.nr ). Vedrørende eventuel refusion af merudgifter ved vikaransættelser under barsels- og adoptionsorlov henvises til Finansministeriets cirkulære af 29. marts 2005 om barselsfonden. Opmærksomheden henledes på, at der med virkning fra 1. oktober 2005 er givet adgang til optjening af 2 omsorgsdage pr. år til og med det år hvori barnet fylder 7 år, dvs. op til 16 omsorgsdage. Det er en forudsætning, at barnet har ophold hos den ansatte. Ikke-afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb. Omsorgsdage fra det kalenderår, hvori barnet er født/modtaget, kan dog overføres til det følgende kalenderår. De nye regler gælder for ansatte, der ansættes den 1. oktober 2005 eller senere, uanset om barnet var født/modtaget, mens den pågældende var ansat på skolen. For allerede ansatte gælder de nye regler for børn, der fødes/modtages efter den 1. oktober Se endvidere Barselsvejledningen, der er udarbejdet af Finansministeriet, Personalestyrelsen og CFU. Vejledningen kan hentes fra Personalestyrelsens hjemmeside 14) Orlov til børnepasning, for tiden Fmst. cirk. 30/ (Perst. nr ). 15) Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/ (Perst. nr ). 16) *Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående, for tiden Fmst. cirk. 2/ (Perst ). 17) Tillidsrepræsentanter i staten, for tiden Fmst. cirk. 27/ (Perst. nr ). 18) Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), for tiden Fmst. cirk. 14/ (Fmst. nr. 33/97).

46 Side 46 Se endvidere Vejledning om socialt kapitel i staten, juni 2004, som kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside. 19) *Senior- og fratrædelsesordninger, for tiden Fmst. cirk. 7/ (Perst. nr ). Opmærksomheden henledes på der med virkning fra 1. april 2005 er sket en forhøjelse af aldersgrænsen for etablering af seniorordninger med aftrapning i tid samt at aldersgrænsen for etablering for frivillige fratrædelsesordninger er forhøjet til 62 år. For frivillige fratrædelsesordninger dog således at skolen efter konkret vurdering fortsat vil kunne etablere fratrædelsesordninger for årige ansatte, såfremt skolen finder, at det er nødvendigt for at fremme den frivillige fratræden i forbindelse med større personalereduktioner. 20) Distancearbejde, for tiden Fmst. cirk. 6/ (Perst. nr ) Aftalen om distancearbejde finder ikke anvendelse for undervisere. 21) Implementering af forældreorlovsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 3/ (Fmst. nr. 41/97). Efter reglerne har en ansat ret til tjenestefrihed som følge af force majeure, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør den ansattes umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig. Bestemmelserne sikrer de ansatte ret til arbejdsfrihed uden løn i de nævnte tilfælde. Bestemmelser berører ikke anvendelsen af regler om fravær med løn, f.eks. reglerne om barns 1. sygedag og om omsorgsdage. 22) Implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/ (Fmst. nr ). 23) *Udviklings- og Omstillingsfonden, for tiden Fmst. cirk. 3/ (Perst.nr ). 24) *Kompetencefonden, for tiden Fmst. cirk. 3/ (Perst.nr ). 25) *Kompetenceudvikling, for tiden Fmst. cirk. 3/ (Perst. nr ). 26) *Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner, for tiden Fmst. cirk. 29/ (Perst.nr ). 27) *Integrations- og oplæringsstillinger, for tiden Fmst. 29/ (Perst. nr ).

47 Side 47 Bilag O 1. Oversigt over centralt aftalte tillæg, jf. overenskomstens 5 (basislønnede) Funktionstillæg til lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 1. For undervisning ydes følgende tillæg, som er pensionsgivende for ansatte med en forsikringsmæssig pensionsordning: Pr. 1. april 2005 Pr. 1. august 2005 Lærere: 0-649,9 timer 12,50 kr. pr. time 12,50 kr. pr. time ,9 timer 75,00 kr. pr. time 75,00 kr. pr. time ,9 timer 100,00 kr. pr. time 100,00 kr. pr. time 750 timer og derover 150,00 kr. pr. time 125,00 kr. pr. time Pr. 1. april 2005 Pr. 1. august 2005 Børnehaveklasseledere: 0-749,9 timer 17,10 kr. pr. time 17,10 kr. pr. time ,9 timer 50,00 kr. pr. time 50,00 kr. pr. time ,9 timer 100,00 kr. pr. time 100,00 kr. pr. time 835 timer og derover 150,00 kr. pr. time 125,00 kr. pr. time 2. For børnehaveklasseledere, der vikarierer i en lærerstilling ( klasse), jf. arbejdstidsprotokollatets 5, stk. 4, udgør undervisningstillægget dog minimum 50,00 kr. pr. time. 3. For medarbejdere, der er ansat både som lærer og som børnehaveklasseleder ved samme skole, udbetales der undervisningstillæg for det samlede timetal efter den skala, hvor pågældende har sin hovedbeskæftigelse. Bestemmelsen medfører, at en børnehaveklasseleder, der f.eks. har 80 pct. ansættelse som børnehaveklasseleder og 20 pct. ansættelse som lærer, får udbetalt undervisningstillæg for det samlede antal timer efter skalaen for børnehaveklasseledere. 4. Tillæg efter pkt. 1-3 udbetales løbende på grundlag af det planlagte antal undervisningstimer, ekskl. vikartimer mv., i henhold til aktivitetsplanen, jf. arbejdstidsprotokollatets 5. Godtgørelse for yderligere pålagte undervisningstimer, herunder vikartimer, udbetales senest ved normperiodens slutning. Ved undervisning under en time ydes tillægget forholdsmæssigt. Der er ved fastsættelsen af tillægget taget hensyn til et med undervisningsomfanget øget behov for forberedelse og efterbehandling af undervisningen. For lærere, der er ansat 3 måneder eller mere i en del af et skoleår, skal der foretages en beregning af undervisningstillæggets størrelse på årsbasis. Beregningen af det samlede undervisningstillæg

48 Side 48 foretages på grundlag af det forventede antal undervisningstimer i ansættelsesperioden samt antallet af arbejdsdage i ansættelsesperioden/skoleåret. Det beregnede undervisningstillæg anvises løbende med 1/12 pr. måned. Ved fratræden reguleres undervisningstillægget i forhold til evt. yderligere undervisningstimer på grundlag af arbejdstidsopgørelsen Bestemmelsen udelukker ikke, at der kan gives yderligere tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, jf. cirkulærebemærkningerne til arbejdstidsprotokollaternes 4, stk Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg til lærere for varetagelse af undervisning, til hvilken der ydes ekstra tilskud i henhold til Lov om friskoler og private grundskoler mv. 11 og 16 for følgende: a) vidtgående specialundervisning b) specialpædagogisk bistand c) støtteundervisning i dansk for tosprogede elever Tillægget udgør 24,50 kr. i grundbeløb pr. undervisningstime á 60 minutter og udbetales månedsvis bagud for de planlagte timer. Tillægget ydes alene for de timer, der forlods er godkendt i Undervisningsministeriet som ekstra støtteberettiget for den/de pågældende. 6. Til lærere, der varetager en funktion som souschef, ydes et ikke-pensionsgivende særligt tillæg på kr. i årligt grundbeløb. Med virkning fra 1. oktober 2006 er tillægget pensionsgivende både for lærere med forsikringspensionsordning og lærere med tjenestemandspensionsordning. Tillæg for specialundervisning ved frie grundskoler indgår ikke ved beregning af overtimebetaling.

49 Side 49 Bilag O 2. Den lokale tillægsdannelse I de nye lønsystemer er de hidtil centralt fastlagte lønforløb i et vist omfang erstattet af en lokal løndannelse. Det er dog parternes hensigt, at medarbejdernes løn som hidtil udvikles i takt med den enkeltes faglige udvikling. Det er således forudsat, at basislønningerne suppleres med en lokal tillægsdannelse. Der skal altid være en sammenhæng mellem lønfastsættelsen og en samlet vurdering af stillingsindehaverens relevante kvalifikationer og funktioner. Lønsystemet skal være i overensstemmelse med skolens arbejdsopgaver og disses karakter, herunder at skolens kerneydelse er undervisning. Lønsystemet skal desuden have en synlig sammenhæng mellem opgavevaretagelsen og betalingen herfor. Tillidsrepræsentanter skal ikke lønmæssigt og lønudviklingsmæssigt stilles ringere end andre ansatte omfattet af nye lønsystemer og skal have samme mulighed for at få tillæg ud over basislønnen, som hvis de havde fuld mulighed for at fungere i deres sædvanlige job. I overensstemmelse hermed vil der kunne indgås aftale om at kompensere tillidsrepræsentanter for det løntab/den mangel på lønudvikling, der måtte være en følge af, at vedkommende ikke har mulighed for at varetage funktioner eller erhverve kvalifikationer på lige fod med de kolleger, pågældende er tillidsrepræsentant for. Endelig kan der på baggrund af tillidsrepræsentanternes ændrede rolle inden for aftalesystemet, der efter den skete decentralisering i langt højere grad baserer sig på lokale løsninger, efter konkret vurdering indgås aftale om ydelse af tillæg til en tillidsrepræsentant. Rammerne for de lokale forhandlinger Det forudsættes, at der på skolen aftales rammer for a) den lokale forhandlingsprocedure, herunder terminerne for tillægsforhandlinger (mindst én gang årligt, hvis en af parterne ønsker det) b) sammenhængen mellem den lokale personalepolitik, herunder kompetenceudvikling, og den lokale lønpolitik c) indgåelse af eventuelle forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer fastlægges på forhånd, således at løntillæggene udmøntes automatisk, når de ansatte opfylder de aftalte kriterier. For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret. Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale. Dette kan f.eks. være oplysning om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet. Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten. Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan evt. indgå som et element i lønpolitikken.

50 Side 50 Funktionstillæg Funktionstillæg ydes ud over basislønnen. Funktionstillæg baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområde), der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget inden for basislønnen. Funktionstillæg kan aftales for funktioner, der direkte eller indirekte understøtter elevernes læring. Ydelse af funktionstillægget skal desuden ses i sammenhæng med skolens egenart. Funktionstillæg kan endvidere aftales for funktioner, som kræver særlig faglig eller pædagogisk viden. Dette kan f.eks. være: Varetagelse af særlige funktioner, f.eks. skolebiblioteksfunktion Skolevejledning, klasselærerfunktioner Arbejdsopgaver i forbindelse med særligt omsorgs- og indsatskrævende børn/elever Arbejdsopgaver i forbindelse med børns/elevers særlige indlæringsvanskeligheder Særlige funktioner i forbindelse med udviklingsopgaver/projekter Supervision i forhold til faggrupper Udvikling af de enkelte fag Særlige koordinerende funktioner Mødeledelse i pædagogisk råd/medarbejderråd/lærerråd/det rådgivende organ Medarbejderrepræsentation i skolens bestyrelse Kvalifikationstillæg Kvalifikationstillæg omfatter både kvalifikationstillæg, som aftales for grupper af medarbejdere og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner og dækker således alle tillæg, som er baseret på de ansattes kvalifikationer og kompetenceudvikling i relation til de krav, der er knyttet til stillingerne. Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kan også, hvis forholdene taler herfor, aftales som midlertidige tillæg. Kompetenceudvikling Kvalifikationer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges. Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand, baseret på et samspil mellem teori og praksis. Kompetenceudvikling forudsættes integreret i den enkelte institutions personalepolitik. Kvalifikationstillæg til grupper På en skole kan der aftales kvalifikationstillæg for en eller flere grupper af medarbejdere. Det drejer sig om stillinger, hvor der stilles krav om nærmere opregnede generelle og/eller specielle faglige kvalifikationer eller et generelt kvalifikationsniveau for at kunne bestride stillingen. Grundlaget for gruppevise kvalifikationstillæg kan være et bestemt videreuddannelsesforløb, praksiserfaring af en vis varighed og lignende.

51 Side 51 Kvalifikationstillæg til enkeltpersoner Aftaler om kvalifikationstillæg baseres på f.eks. gennemførte uddannelsesforløb, eventuelle tidligere ansættelser og personlige kvalifikationer. Hertil kommer markedssituationen, som kan begrunde tillæg af rekrutteringsmæssige årsager. Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse af kvalifikationstillæg. Hertil kommer de markedsbestemte forhold, hvor et ønske om at fastholde en ansat kan udløse kvalifikationstillæg. Tillægsformer Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kvalifikationstillæg til enkeltpersoner kan, når de konkrete omstændigheder begrunder det, aftales som midlertidige tillæg. For at honorere en særlig indsats kan der aftales engangsvederlag. Lønsystemet indeholder mulighed for at indgå forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt med henblik på automatisk lønudmøntning på det tidspunkt, hvor en eller flere ansatte opfylder de aftalte kriterier. Eksempler Kvalifikationstillæg kan i øvrigt ydes for f.eks.: Specialviden med særlig betydning for skolens arbejde Særlig faglig eller pædagogisk viden Anden erhvervserfaring af betydning for jobbet Erfaring fra flere arbejdssteder Resultatløn Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger i henhold til fællesoverenskomstens bestemmelse herom. Der kan således udbetales resultatløn i form af tillæg for den enkelte måleperiode i det omfang, de på forhånd definerede mål er opnået.

52 Side 52 Bilag O 3 om protokollat til overenskomsten om særlige bestemmelser for ansatte, der er overgået til de nye lønsystemer og har opretholdt et personligt medlemskab af en statsgaranteret pensionskasse Opretholdte overgangsbestemmelser for overgang til de nye lønsystemer fremgår af bilag O 3b til overenskomsten, hvortil der henvises. Bestemmelserne i Bilag O 3b har alene betydning for ansatte før 1. august Aftalen regulerer pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. Pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler er i øvrigt reguleret af følgende aftaler: a) Aftale af 19. december 2003 (Perst. nr ) om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer. b) Aftale af 17. juni 2004 (Perst. nr ) om pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning. Aftale af 17. juni 2004 (punkt b) ovenfor, er optrykt som bilag O 4 til overenskomsten. Der henvises i til artiklerne om pensionsordningerne for tjenestemænd optrykt på side 170..

53 Side 53 Bilag O 3a Protokollat af 28. juni 2006 til overenskomsten om supplerende pensionsordning for ansatte med tjenestemandslignende pension 1. Dækningsområde mv. Dette protokollat finder anvendelse for de ledere, lærere og børnehaveklasseledere, som er omfattet af statsgaranterede pensionsordninger. Stk. 2. Ledere, lærere og børnehaveklasseledere kan som supplement til den tjenestemandslignende pensionsordning lokalt aftale pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg, jf. 2 og 3. Der henvises til Finansministeriets breve af 8. februar og 2. marts 1995, hvad angår den personkreds, der som en personlig ordning har ret til pensionsdækning i en statsgaranteret pensionskasse eller anden lignende statslig tjenestemandspensionsordning. Brevene er optrykt i håndbogen på side Supplerende pensionsbidrag for ledere Tjenestemandslignende ansatte ledere er omfattet af aftale om pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning (Perst. nr ), jf. bilag 4. Stk. 2. Varige tillæg/tillægsforhøjelser/indplacering i intervalløn, der før ikrafttræden af den supplerende pensionsaftale af 17. juni 2004, jf. bilag 4, har medført, at den ansatte i tjenestemandspensionsmæssig henseende er blevet indplaceret i en højere lønramme, kan ikke aftales pensionsgivende til en supplerende pensionsordning. For de ledere, som helt eller delvist har aftalt supplerende pensionsbidrag af den del af lønnen, som lå over den tidligere pensionsgivende løn før indgåelse af aftale om pensionsforhold, men som ligger under den nuværende pensionsgivende løn efter indgåelse af aftale om pensionsforhold, bevares det supplerende pensionsbidrag uændret. Det fremgår af bilag O 4 (aftale om pensionsforhold), at pensionsprocenten for den del af lønnen, som overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet, er 18 pct. Stk. 3. Der kan som supplement til den tjenestemandslignende pensionsordning lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg, der ikke er omfattet af stk. 2, jf. overenskomstens 10. For den del af lønnen, som overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet indbetales et pensionsbidrag af det overskydende beløb med pensionsprocenten som fastsat i aftale om pensionsforhold, jf. bilag O 4. Se bemærkning til stk. 2.

54 Side 54 Stk. 4. Pensionsbidraget indbetales af skolen til Lærernes Pension. Af pensionsbidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Stk. 5. Den supplerende pensionsordning er omfattet af bestemmelserne i aftale af 22. april 2002 om pensionsbidrag af viste faste tillæg. 3. Supplerende pensionsbidrag for lærere og børnehaveklasseledere Tjenestemandslignende ansatte lærere og børnehaveklasseledere er omfattet af aftale om pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning (Perst. nr ), jf. bilag O 4. Stk. 2. Varige tillæg/tillægsforhøjelser, der før ikrafttræden af den supplerende pensionsaftale af 17. juni 2004, jf. bilag O 4 har medført, at den ansatte i tjenestemandspensionsmæssig henseende er blevet indplaceret i en højere lønramme, kan ikke aftales pensionsgivende til en supplerende pensionsordning. For de lærere og børnehaveklasseledere, som helt eller delvist har aftalt supplerende pensionsbidrag af den del af lønnen, som lå over den tidligere pensionsgivende løn før indgåelse af aftale om pensionsforhold, men ligger under den nuværende pensionsgivende løn efter indgåelse af aftale om pensionsforhold, bevares det supplerende pensionsbidrag uændret. Det fremgår af 15 i overenskomsten, at pensionsprocenten for den del af lønnen, som ligger under den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet, er 17,0 pct. og fra 1. oktober ,3 pct. Det fremgår af bilag O 4 (aftale om pensionsforhold), at pensionsprocenten for tillæg, som overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet, er 18 pct. Stk. 3. Der kan som supplement til den tjenestemandslignende pensionsordning lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg, der ikke er omfattet af stk. 2, jf. overenskomstens 5, stk I givet fald indbetaler skolen et pensionsbidrag af tillægget med den pensionsprocent, som er aftalt i overenskomstens 15, hvis tillægget ligger under den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet i det i pensionsaftalen fastlagte skalatrinsforløb. Hvis tillægget overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet indbetales et pensionsbidrag af det overskydende beløb med den pensionsprocent, som er fastsat i aftale om pensionsforhold, jf. bilag O 4. Se bemærkning til stk. 2. Stk. 4. Pensionsbidraget indbetales af skolen til Lærernes Pension. Af pensionsbidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Stk. 5. Den supplerende pensionsordning er omfattet af bestemmelserne i aftale af 22. april 2002 om pensionsbidrag af viste faste tillæg. 4. Ikrafttræden mv. Protokollatet har virkning fra 1. april 2005.

55 Side 55 Stk. 2. Samtidig ophæves protokollat af 12. maj 2003 om særlige bestemmelser for ansatte, der har bevaret skalatrinsaflønning og ansatte, der er overgået til basislønsystemet og har opretholdt et personligt medlemskab af en statsgaranteret pensionskasse, jf. bilag 3 i den tidligere organisationsaftale (Perst. nr ). Stk. 3. Protokollatet kan opsiges samtidig med organisationsaftalen efter reglerne i samme. Såfremt organisationsaftalen opsiges, betragtes nærværende protokollat samtidig som opsagt. Med udtrykket organisationsaftale menes i denne håndbog overenskomsten.

56 Side 56 Bilag O 3b. Opretholdte overgangsbestemmelser for allerede ansatte, der overgik til det nye lønsystem pr. 1. august 2000 eller pr. 1. august 2004 Bestemmelserne i dette bilag har alene betydning for ansatte før 1. august Overgangsordning for ansatte, der overgik til det nye lønsystem pr. 1. august 2000 Overgangsbestemmelserne omfatter ansatte, der pr. 1. august 2000 overgik til det nye lønsystem og som efter de daværende overgangsbestemmelser blev tillagt udligningstillæg. Stk. 2. Udligningstillægget er personligt og bortfalder på hidtidige vilkår jf. bilag 3 a i det ophævede cirkulære om organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler (Perst. nr ). Bestemmelsen indebærer, at udligningstillæg bortfalder ved stillingsskift. Stk. 3. Tillægget kan konverteres helt eller delvist til kvalifikationstillæg. 2. Overgangsordning for ansatte, der overgik til det nye lønsystem pr. 1. august 2004 Ansatte, der efter 1. august 2004 vender tilbage efter tjenestefrihed uden løn, jf. overenskomstens 26, indplaceres på basislønskalaen med den anciennitet, den pågældende havde optjent i skalalønsanciennitet inden tjenestefriheden. Eventuel optjent anciennitet i tjenestefrihedsperioden, jf. organisationsaftalens 26, tillægges efter indplaceringen på nyt lønsystem. Hidtidige varige tillæg bortfalder, medmindre tillægget videreføres efter stk. 2 eller stk. 3, eller der indgås en aftale om tillæg i henhold til overenskomstens 5. Hidtidige midlertidige tillæg opretholdes som midlertidige tillæg i den aftalte periode. Varige tillæg omfatter varige kvalifikationstillæg og stillingsmæssige funktionstillæg. Midlertidige tillæg omfatter midlertidige kvalifikationstillæg og funktionstillæg for varetagelse af særlige funktioner. Stk. 2. Hvis den samlede faste løn ved indplacering på basislønnen er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et personligt varigt tillæg til udligning af forskellen. Tillægget ydes som et lokalt kvalifikationstillæg i henhold til overenskomstens 5, stk. 3, eller eventuelt, hvis der lokalt er enighed herom, et lokalt funktionstillæg i henhold til overenskomstens 5, stk. 2. Det beregnede/aftalte tillæg til udligning af denne forskel ændres ikke ved eventuelle senere ændringer i undervisningstillæggets størrelse. Ved senere ændringer i beskæftigelsesgraden nedsættes/forhøjes tillægget forholdsmæssigt. Hvis årets undervisningstillæg for den enkelte lærer er usædvanlig højt eller lavt i forhold tidligere år, forudsættes der optaget lokal forhandling om fastsættelsen af kvalifikationstillægget til udligning af forskellen mellem den hidtidige løn og den nye løn.

57 Side 57 Det personlige tillæg kan bortfalde i forbindelse med indgåelse af en ny aftale om tillæg. Tillægget omregnes til grundbeløb pr. 1. oktober Vikartimer, ifølge 5, stk. 4, i arbejdstidsprotokollatet for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, indgår ikke i grundlaget for beregning af udligningstillæg. Eksisterende aftaler om lønforbedringer af lokalløn eller anden lokal lønordning opretholdes kun i det omfang, der er tale om varige tillægsordninger for den enkelte ansatte. I modsat fald gælder den lokale aftales ordlyd. Eksisterende aftaler kan erstattes af aftaler efter overenskomstens 5. Stk. 3. Lærere, der 1. august 2004 ville være indplaceret på skalatrin 35, 36 og 38, og børnehaveklasseledere, der 1. august 2004 ville være indplaceret på skalatrin 28, 29 og 30, sikres endvidere et tillæg/en tillægsforhøjelse svarende til værdien af førstkommende anciennitetsstigning med virkning fra det tidspunkt, da anciennitetsoprykningen ville være sket efter det hidtidige lønsystem. Tillægget/tillægsforhøjelsen ydes dog kun i det omfang, der ikke i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem eller senere er aftalt en samlet løn, der er højere end hidtidig løn inkl. førstkommende anciennitetstrin. Bestemmelsen indebærer, at den pågældendes kvalifikationstillæg ( udligningstillæg ) forhøjes med værdien af førstkommende anciennitetsstigning efter det hidtidige lønsystem fratrukket eventuelle varige lønforhøjelser, der måtte være aftalt i forbindelse med overgangen eller senere. Den samlede faste løn ved indplacering på basislønnen omfatter basisløn, ureguleret tillæg efter overenskomstens 4, stk. 2, eventuelle nye varige tillæg, kostskoletillægfejl! Bogmærke er ikke defineret., jf. bilag O 1, samt værdien af årets undervisningstillæg i henhold til den på overgangstidspunktet fastsatte aktivitetsplan 2004/2005 beregnet efter bilag O 1 til overenskomsten. Den hidtidige samlede faste løn omfatter skalaløn i det pågældende stedtillægsområde, eventuelle varige tillæg samt værdien af årets undervisningstillæg i henhold til den på overgangstidspunktet fastsatte aktivitetsplan 2004/2005.

58 Side 58 Bilag O 4. Aftale af 17. juni 2004 (Perst.nr ) om pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning I henhold til 3 i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer aftales følgende: Cirkulærebemærkningerne til aftalen kan ses i cirkulære om pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler m.fl. med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning på Personalestyrelsens hjemmeside ( 1. Dækningsområde Aftalen omfatter ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler på nyt lønsystem og med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning. 2. Pensionsgivende skalatrinsforløb De i 1 omhandlede ledere, lærere og børnehaveklasseledere optjener - i medfør af 3, stk. 1, i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer tjenestemandspensionsret som følger: Ledere omfattet af intervallønssystemet: Optjener tjenestemandspensionsret svarende til lønnen på det skalatrin, der er lig med eller nærmest under den aftalte intervalløn på tidspunktet for implementering af denne aftale, tillagt 2 ekstra skalatrin, dog maksimalt til skalatrin 48. De 2 skalatrin opnås, når den enkelte leder i 2 år har haft ret til tjenestemandspension fra det samme skalatrin, som den pågældende jf. ovenstående er indplaceret på, uanset om tiden helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på det hidtidige pensionsberettigende skalatrin er opnået, tillægges de 2 skalatrin fra denne aftales virkningstidspunkt. Ledere, der på tidspunktet for implementering af denne aftale, har ret til tjenestemandspension på skalatrin 49 eller højere, bevarer denne placering. Lærere indplaceret på basisløntrin 1, 2 eller 3 pr. 1. august 2000: Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: 24, 25, 27, 29, 31, 33, 35, 37, 40, 42. Alle trin er 2-årige. Skalatrin 42 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 40, uanset om tiden på skalatrin 40 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 40 er opnået, opnås skalatrin 42 fra denne aftales virkningstidspunkt.

59 Side 59 Lærere, der den 31. juli 2004 var skalatrinsaflønnet og som pr. 1. august 2004 er indplaceret på basisløntrin 1, 2 eller 3: Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: 35, 36, 38, 40, 42. Alle trin er 2-årige. Skalatrin 42 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 40, uanset om tiden på skalatrin 40 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 40 er opnået, opnås skalatrin 42 fra denne aftales virkningstidspunkt. Børnehaveklasseledere indplaceret på basisløntrin 1, 2 eller 3: Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: 21, 23, 25, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33. Alle trin er 2-årige. Skalatrin 32 og 33 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret. Skalatrin 32 opnås efter 2 år på skalatrin 31, uanset om tiden på skalatrin 31 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 31 er opnået, opnås skalatrin 32 fra denne aftales virkningstidspunkt. Skalatrin 33 opnås efter 2 år på skalatrin 32 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 31 og eventuelt skalatrin 32, uanset om tiden på skalatrin 31 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Avancement Hvis en leder, lærer eller børnehaveklasseleder avancerer til højere stilling inden for eget ansættelsesområde (egen skole), opnås i pensionsmæssig henseende et ekstra skalatrin, (dog maksimalt til skalatrin 48) fra avancementstidspunktet, hvorefter den resterende del af pensionsskalaen forskydes med et skalatrin, jfr. 3, stk. 4-5 i aftalen af 19. december Ikrafttrædelse mv. Denne aftale træder i kraft og har virkning fra 1. august Stk. 2. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere, der er pensioneret inden for tidsrummet 1. april 2003 og indtil denne aftales virkningstidspunkt, og som på pensioneringstidspunktet opfyldte betingelserne for ledere for at få tillagt 2 ekstra skalatrin eller oprykning til skalatrin 42 for lærere henholdsvis skalatrin 32 eller skalatrin 33 for børnehaveklasseledere, omberegnes pensionen på grundlag heraf med virkning fra pensioneringstidspunktet. Stk. 3. Denne aftale træder sammen med aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer i stedet for 5a, stk. 1 og 2 og 5b, stk. 1 og 2 i bilag 3 til organisationsaftale af 12. maj 2003 for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler, der derfor ophæves fra denne aftales virkningstidspunkt. Stk. 4. Denne aftale kan ikke opsiges uden sammenhæng med aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer.

60 Side 60 Bilag O 5. Eksempler på kriterier til anvendelse ved fastlæggelse af lønnen til ledere ved frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler Formålet med lønsystemet for ledere ved de frie skoleområder er at skabe bedre sammenhæng mellem det konkrete stillingsindhold, kravene til stillingsindehaveren samt stillingsindehaverens kvalifikationer. Systemet har endvidere som formål at forbedre de lokale muligheder for rekruttering og fastholdelse af ledere. Nedenfor er angivet en række eksempler på elementer som parterne anbefaler overvejet i forbindelse med lønfastsættelsen for den enkelte leder inden for de respektive lønintervaller. Stillingens kompetence kompetencefordelingen mellem skolens bestyrelse og skolens leder(e) omfanget og arten af beslutningskompetence ledelseskompetence, herunder personaleledelse økonomisk kompetence særlige krav til stillingen Skolens / stillingsområdets størrelse og kompleksitet skolens samlede omsætning skolens struktur skolens uddannelsesprofil, herunder fordeling på uddannelser/uddannelsesniveauer, evt kursusvirksomhed, evt. indtægtsdækket virksomhed antal ansatte antal og sammensætning af elever (f.eks. kostelever, specialundervisning mv.). Kvalifikationer erfaring i stillingen og erfaring fra andre områder af særlig betydning for varetagelse af stillingen faglige kvalifikationer, herunder målrettet efter- og videreuddannelse personlige kvalifikationer og lederegenskaber Særlige opgaver og funktioner pædagogiske udviklingsopgaver udvikling af skolens egenart og profil eksterne kontakter, herunder lokalt og internationalt samarbejde og opgaver kursusvirksomhed personalepolitiske og arbejdsmiljømæssige tiltag særlige og betydende ledelsesmæssige opgaver, f.eks. i tilknytning til større byggesager særlige ulemper Rekruttering og fastholdelse tiltrækning og fastholdelse af ledere med netop de baggrunde, erfaringer og egenskaber, som passer til den enkelte skoles særlige forhold og profil.

61 Side 61 Bilag O 6. Aftale af 20. juni 2002 mellem Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation om de lærerstuderendes praktik på de frie skoler Aftalen gælder for de lærerstuderendes praktik i følgende skoleformer: De frie grundskoler, private gymnasiers grundskoleafdelinger, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler. Arbejdsopgaver i relation til de lærerstuderendes praktik. De lærerstuderendes praktikforløb består af praktiktimer, vejledningstimer, praktikundervisning samt alenepraktik, hvor de lærerstuderende alene varetager undervisningen i skoleperioden. 1. Praktikvederlag Der ydes et praktikvederlag pr. lektion, hvor studerende deltager i lærerens undervisning af elever, på 33 kr. for hver deltagende lærerstuderende. Praktikvederlaget dækker tilrettelæggelsen og gennemførelsen af praktiktimerne. I tilrettelæggelsen stiller praktiklæreren de lærerstuderende opgaver, der i sammenhæng med praktikforløbet og i et forløb med progression giver de lærerstuderende mulighed for at tilegne sig praktiske kundskaber og færdigheder af betydning for de studerendes uddannelse. Praktikvederlaget dækker således blandt andet praktiklærerens refleksion over og efterbehandling af de studerendes undervisning i praktiktimerne, herunder en kortvarig, spontan dialog som umiddelbar opfølgning på praktiktimerne. 2. Honorering af konkrete opgaver i relation til lærerstuderende i praktik a) En vejledningstime består af 60 minutter. Vejledningen omfatter både før- og eftervejledning af de lærerstuderende. Der betales for en arbejdstime pr. vejledningstime, idet der for hver 45 minutters vejledning pr. praktikhold beregnes yderligere 15 minutter, som dækker lærerens opgaver med kontakt til seminariet. b) En praktikundervisningslektion udgør 45 minutter. c) I forbindelse med den afsluttende bedømmelse på 4. årgang afsættes til skriftlig udtalelse 1 time pr. studerende. d) For hvert praktikforløb i aleneperioden udbetales der et beløb på kr. pr. lærerstuderende til lærere, der er frigjort fra undervisningsforpligtelsen, men som varetager særlige opgaver i relation til forløbet. Såfremt flere lærere varetager denne opgave, deles beløbet mellem dem. Beløbet deles forholdsmæssigt efter antallet af frigjorte timer medmindre andet aftales lokalt. Lærerens timer til vejledning, praktikundervisning og skriftlig udtalelse indgår normalt ikke i arbejdstidsopgørelsen. Skolen kan dog beslutte, at de nævnte timer indgår i det omfang, de kan afholdes inden for lærerens årlige arbejdstid. Såfremt timerne efter punkterne a.-c. opgøres uden for arbejdstidsaftalen, honoreres med arbejdstimesats II efter Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning, jf. cirkulære af 17. januar 2001, dog således at b. praktikundervisningslektioner honoreres efter undervisningstimesats II.

62 Side 62 Såfremt timerne efter punkterne a.-c. opgøres inden for arbejdstidsaftalen, udbetales differencen mellem lærerens timeløn og arbejdstimeløn efter Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning Såfremt timerne til praktikundervisning holdes uden for arbejdstidsopgørelsen, betales der for forberedelse. 3. Praktikpulje Timer svarende til det antal timer, som de studerende alene varetager undervisningen i skoleperioden, dvs. er i alenepraktik, udgør praktikpuljen. Praktikpuljen fordeles blandt praktiklærerne det pågældende skoleår og indgår i skoletiden for praktiklærere. Skolen beslutter praktikpuljens anvendelse inden for de opgaver, der vedrører praktik, herunder: a) Udvikling af praktikvirksomheden med seminariet b) Samarbejdsopgaver med seminarielærerne, herunder planlægning af hvorledes de frie skolers særlige egenart kan indgå i praktikundervisningen c) Samarbejdsopgaver om praktik med de øvrige praktiklærere med henblik på sikring af det fælles grundlag for praktikundervisningen, for vejledning af de lærerstuderende samt for den skriftlige udtalelse d) Supervision mellem kollegaer med lærerstuderende i praktik e) Særlig vejledning af studerende i praktik i forbindelse med introduktion af aleneperioden f) Udviklingsaktiviteter og kompetenceudvikling mv. for praktiklærere g) Udvikling af evalueringsformer mv. i forhold til lærerstuderende i praktik h) Selvstudie i forhold til vejledning af og undervisning af lærerstuderende i praktik De timer, som de 3. års lærerstuderende er i alenepraktik, samles i en pulje. Skolens ledelse fordeler puljen før hvert skoleår efter drøftelse med praktiklærerne. Timerne indregnes i lærernes årlige arbejdstimetal efter arbejdstidsaftalens sædvanlige bestemmelser. Tilsvarende gælder for eventuelle mellemtimer mm., der opstår for de lærere, der skulle have varetaget undervisningen i aleneperioden. 4. Ledelses- og koordineringsopgaver For ledelses- og koordineringsopgaver udbetales 7 kr. pr. praktiktime og pr. undervisningstime for hver deltagende lærerstuderende. Beløb op til kr. årligt samt 2/5 af det overskydende beløb ud over kr. ydes som tillæg til skolens leder og souschef. 3/5 af beløb over kr. ydes som tillæg til lærere m.fl. ved skolen, der under ansvar over for ledelsen har varetaget ledelses- og koordineringsopgaver. Skolens leder fastlægger fordelingen under hensyn til opgavefordelingen. 5. Regulering mv. For vederlag og honorering efter ovenstående betales der særlig feriegodtgørelse (1,5 pct.). Alle beløb i denne aftale er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1997.

63 Side Ikrafttræden og opsigelse Aftalen træder i kraft den 1. august Aftalen kan opsiges skriftligt af parterne med tre måneders varsel, dog tidligst den 31. marts Samtidig ophæves aftale af 6. juli 1992 mellem Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation om tillæg mv. til tjenestemænd for varetagelse af lærerstuderendes praktik.

64 Side 64 Bilag O 7. Tillæg af 15. august til aftale af 20. juni 2002 om de lærerstuderendes praktik på de frie skoler om meritlærerstuderendes praktik For studerende efter meritlæreruddannelsen, jf. bekendtgørelse af 12. maj 2003 om uddannelsen til meritlærer, der er i praktik på de frie grundskoler, private gymnasiers grundskoleafdelinger, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler gælder følgende: 1) Der ydes praktikvederlag pr. lektion, honorar pr. vejledningstime samt honorar for den afsluttende bedømmelse med de samme satser som i aftale om de lærerstuderendes praktik på de frie skoler. Der betales ligeledes 7 kr. pr. praktiktime og pr. undervisningstime for hver deltagende studerende for ledelses- og koordineringsopgaver. 2) Honorarerne dækker de ydelser, som er angivet i aftalen om de lærerstuderendes praktik. 3) I det omfang lærerstuderende efter meritlæreruddannelsen er i alenepraktik, hvor den studerende alene varetager undervisningen, udbetales der for hvert praktikforløb et beløb på kr. til de lærere, der er frigjort fra undervisningsforpligtelsen, men som varetager særlige opgaver i relation til forløbet. Beløbet deles forholdsmæssigt efter antallet af frigjorte timer med mindre andet aftales lokalt. 4) Timer svarende til det antal timer, som de studerende efter meritlæreruddannelsen alene varetager undervisningen, dvs. er i alenepraktik, indgår i praktikpuljen, og skolen beslutter anvendelsen af disse timer på tilsvarende vis som den øvrige praktikpulje. 5) For vederlag og honorering efter ovenstående betales der feriegodtgørelse (1,5 pct.). Beløbene i denne aftale er anført i grundbeløb pr. 1. oktober ) Aftalen træder i kraft den 1. august Aftalen kan opsiges sammen med aftalen om de lærerstuderendes praktik på de frie skoler, dog tidligst den 31. marts 2005.

65 Side 65 Bilag O 8. Protokollat af 28. juni 2006 til overenskomsten om de tyske mindretalsskoler i Danmark 1. I følgende situationer har Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig og ikke skolen kompetencen for ansatte ved frie grundskoler: a) Ansættelse (over 3 måneder) af ledere, lærere og børnehaveklasseledere b) Afskedigelse af ledere, lærere og børnehaveklasseledere c) Pålæg om funktion i højere stilling d) Ydelse af tjenestefrihed 2. Ansatte ved frie grundskoler, efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler, der under ansættelsen har tjenestefrihed fra en tjenestemandsstilling i Tyskland (Beamten), er ikke omfattet af overenskomstens a) 15 og 16 om pension b) 35 om jubilæumsgratiale Det er lagt til grund, at de pågældende ikke herved stilles ringere. 3. Protokollatet kan opsiges samtidig med organisationsaftalen efter reglerne i samme. Såfremt organisationsaftalen opsiges, betragtes nærværende protokollat samtidig som opsagt. Med udtrykket organisationsaftalen menes i denne håndbog overenskomsten.

66 Side 66 Bilag O 9. Aftale af 12. maj 2003 om hviletid og fridøgn for lærere m.fl. ved frie grundskoler, bortset fra skoler med kostafdeling 1. For lærere m.fl. ved frie grundskoler, bortset fra skoler med kostafdeling, gælder de i 2-4 angivne fravigelser fra 50 og 51 i lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 om arbejdsmiljø og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv. 2. Under deltagelse i lejrskoleophold, ekskursioner, skolerejser og lignende ses bort fra kravet om daglig hviletid. Stk. 2. Såfremt lejrskoleopholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, således at der kan være indtil 12 døgn mellem 2 fridøgn. 3. Ved aftenaktiviteter kan den daglige hviletid nedsættes 12 gange pr. skoleår for den enkelte lærer. 6 af de 12 gange kan hviletiden nedsættes, så aftenaktiviteten kan vare til kl De øvrige 6 gange kan hviletiden nedsættes uden begrænsning. Stk. 2. De 12 ganges nedsættelse kan anvendes i forbindelse med bestyrelsesmøder, forældremøder, herunder klasseforældremøder, hytteture, fester, teaterture mv., idet dog bestyrelsesmøder og klasseforældremøder altid skal slutte kl Den centralt aftalte nedsættelse af den daglige hviletid kan udvides indtil i alt 20 gange uden tidsbegrænsning pr. skoleår for den enkelte lærer ved skriftlig aftale mellem skolens ledelse og organisationens lokale repræsentant, jf. arbejdstidsaftalens Denne aftale har virkning fra 1. april Stk. 2. Samtidig ophæves protokollat af 9. december 1999 om hviletid og fridøgn for lærere m.fl. ved frie grundskoler bortset fra skoler med kostafdeling. Aftalen er en uændret gengivelse af det hidtidige protokollat. Stk. 3. Aftalen kan opsiges skriftligt af de underskrivende parter med 3 måneders varsel, dog tidligst den 31. marts 2005.

67 Side 67 Protokollat af 28. juni 2006 (Perst. nr ) om arbejdstid mv. for ledere ved frie grundskoler 1. Område Protokollatet omfatter ledere, der er omfattet af overenskomstens 8-13 om aflønning af ledere. Med virkning fra skoleåret 2005/6 omfatter aftalen samtlige ledere omfattet af intervallønsbestemmelserne ved frie skoler. Ved viceskoleinspektørers og afdelingslederes overgang fra arbejdstidsreglerne for lærere til arbejdstidsreglerne for ledere m.fl. vederlægges eventuelt opgjort overarbejde efter reglerne om overarbejdsbetaling i aftalen om arbejdstid for lærere. Med virkning fra 1. august 2005 omfatter protokollatet således også viceskoleinspektører og afdelingsledere, hvor de ledelsesmæssige opgaver udgør mindre end 1/3 af den årlige arbejdstid. 2. Arbejdstid mv. Lederne følger arbejdstidsbestemmelserne i i aftale af 12. april 2000 om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd om statens tjenestemænd uden højeste arbejdstid, herunder reglerne om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid (Perst. nr ). Det bemærkes, at ledere ved frie grundskoler mv. ikke omfattes af de nye arbejdstidsregler for statens tjenestemænd, som træder i kraft pr. 1. oktober Den ændrede udformning af bestemmelsen indebærer ingen ændringer i forhold til de regler, der hidtil har været gældende. Kom: Godtgørelse for merarbejde kan ydes, når den pågældende leder midlertidigt, men over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger, i større omfang har udført merarbejde, som er blevet pålagt, eller som i øvrigt har været en forudsætning for tjenestens forsvarlige udførelse. Merarbejdsgodtgørelsen forudsættes alene ydet, hvis det samlede merarbejde væsentligt overstiger 140 timer på årsbasis. Hvis merarbejdet opfylder dette væsentlighedskriterium, kan fastsættelsen af merarbejdsgodtgørelsen dog tage udgangspunkt i det samlede merarbejde, dvs. inkl. de 140 timer. Afgørelsen af, hvorvidt og i hvilket omfang der i det konkrete tilfælde er grundlag for at yde merarbejdsgodtgørelse, træffes af skolens bestyrelse, og der henvises i denne forbindelse til ovennævnte cirkulære. Godtgørelsen for merarbejdet skal så vidt muligt gives som afspadsering, der bør være afviklet inden udløbet af det kvartal, der følger efter merarbejdsgodtgørelsen, og skal varsles, normalt senest 14 dage før påbegyndelsen. I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes. Hvis afspadsering ikke er mulig, ydes der i stedet kontant betaling. Såvel afspadseringens længde som en eventuel kontant godtgørelses størrelse fastsættes af bestyrelsen under hensyntagen til merarbejdets omfang og kvalitet samt for så vidt angår betaling lederens lønmæssige placering. Finansministeriet har dog vejledende i ovennævnte cirkulære meddelt, at man efter drøftelse med tjenestemændenes centralorganisationer finder,

68 Side 68 At afspadsering kan ydes i et omfang svarende til merarbejdet med tillæg af 50% At en kontant godtgørelse kan beregnes med udgangspunkt i 1/1924 pr. merarbejdstime af den pågældendes samlede årsløn på udbetalingstidspunktet med tillæg af 50%. Se i øvrigt kommentaren til overenskomstens 8 på side 17 om Undervisningsministeriet bemyndigelse til skolerne til at yde engangsvederlag til ledere i form af merarbejdsbetaling, resultatløn og vederlag for særlig indsats. Stk. 2. For afdelingsledere, der er ansat særligt med henblik på varetagelse af arbejde med kostelever, afspadseres merarbejde ud over den for fuldtidsansatte lærere gældende årlige arbejdstidsnorm i forholdet 1:1, såfremt den pågældende ikke honoreres for merarbejde efter de for statens tjenestemænds gældende regler. Det gælder for afdelingsledere, der er ansat særligt med henblik på varetagelse af arbejde med kostelever, at merarbejde afspadseres jf. stk. 2. Det er forudsat, at der sker planlægning og opgørelse af de pågældende afdelingslederes arbejdstid. Stk. 3. Ledere, der er omfattet af nærværende aftale, skal være kvalificerede til at undervise inden for undervisningsområdet og har ret til at undervise. Det er forudsat, at ledere er kvalificeret til at undervise. Der er ikke ved aftalen truffet beslutning om anvendelse af dele af den samlede arbejdstid til bestemte formål. Skolens bestyrelse kan således fremover disponere over ledernes samlede arbejdstid i overensstemmelse med stillingernes indhold og karakter. I arbejdstiden kan som hidtil indgå undervisningsopgaver. Selvom der ikke er fastsat undervisningsforpligtelse, har de af aftalen omfattede ledere ret til at undervise. Det har været parternes forudsætning, at det ikke pålægges lederne at undervise i videre omfang end hidtil. En fastsat undervisningsforpligtelse kan opfyldes som et gennemsnit over flere år. 3. Ikrafttræden mv. Protokollatet har virkning fra 1. august 2005 og kan opsiges samtidig med overenskomsten efter reglerne i samme. Opsiges overenskomsten, betragtes nærværende protokollat samtidig som opsagt. Stk. 2. Samtidig ophæves protokollat af 12. maj 2003 om arbejdstid mv. for ledere ved frie grundskoler.

69 Side 69 Protokollat af 28. juni 2006 (Perst. nr ) om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler. Følgende ændringer har virkning fra 1. august 2005: 1) For lærere og børnehaveklasseledere gælder det, at undertid på indtil 80 timer for et helt skoleår kan overføres som tilspadsering ud over arbejdstidsnormen i det følgende skoleår i forholdet 1:0,75, jf ) Bestemmelsen om, at viceskoleinspektører og afdelingsledere omfattes af protokollatet om lærerarbejdstid udgår, således at de pågældende følger protokollatet om arbejdstid for ledere. Protokollatet omfatter både lærere og børnehaveklasseledere ansat ved frie grundskoler og ved de private gymnasiers grundskoleafdelinger (i det følgende omtalt samlet som frie grundskoler). Medmindre andet specifikt er angivet, er der fælles regler for lærere og børnehaveklasseledere. I protokollatet anvendes betegnelsen ansat, når reglerne gælder for både lærere og børnehaveklasseledere. Arbejdet tilrettelægges på skolen inden for de rammer, som er anført i protokollatet. Det er forudsat, at skolens ledelse efter de af skolens bestyrelse afstukne rammer i samarbejde med de ansatte foretager planlægningen. Det er endvidere forudsat, at der tages hensyn til skolens opgaver, type, fysiske rammer og arbejdsform samt lærernes muligheder for at tilrettelægge undervisningen mv. pædagogisk forsvarligt. Der skal gives de ansattes tillidsrepræsentant mulighed for at gøre sig bekendt med forslag til arbejdsfordeling og arbejdstidsplaner samt ændringer heri. 1. Område Protokollatet omfatter lærere ved de frie grundskoler og de private gymnasiers grundskoleafdelinger. Stk. 2. Protokollatet finder endvidere anvendelse for børnehaveklasseledere med de nødvendige tilpasninger som følge af forskelle i arbejdsopgaver. Stk. 3. En børnehaveklasseleder er forpligtet til at varetage følgende undervisningsopgaver: 1) Undervisning i børnehaveklasser 2) Undervisning i forbindelse med skolestartprojekter. For børnehaveklasseledere og lærere er der en generel adgang til at læse timer både i børnehaveklassen og i klasse, idet der ikke ved disse skoler er knyttet uddannelseskrav til stillinger som henholdsvis børnehaveklasseleder og lærer. Deraf følger, at undervisere m.fl. ved frie grundskoler ikke ansættes og aflønnes efter deres uddannelse, men efter deres funktion. Som børnehaveklasseleder betegnes den, der underviser i en børnehaveklasse. Som lærer betegnes den, der underviser på klassetrin.

70 Side 70 Den, der underviser i en børnehaveklasse, og som også underviser på klassetrin, er ansat og aflønnes som børnehaveklasseleder for undervisningen i børnehaveklassen og er ansat og aflønnes som lærer for undervisningen på klassetrin. Hvis en børnehaveklasseleder også har ansættelse som lærer ved samme skole, er hovedbeskæftigelsen afgørende for, hvorvidt undervisningstillægget skal ydes efter skalaen for lærere eller børnehaveklasseledere, idet det totale undervisningstimetal afregnes efter enten skalaen for børnehaveklasseledere eller lærere. Den pågældende skal have en indplacering både som børnehaveklasseleder og som lærer, jf. dog nedenfor. Denne grundregel om aflønning efter funktion vil fortsat være hovedreglen. Der er dog aftalt fire undtagelser herfra: 1) I overenskomstens 21 er der adgang til at aftale, at en lærer midlertidigt (maksimalt 25 pct. af arbejdstiden over 4 år) kan fungere som børnehaveklasseleder med bevarelse af aflønning som lærer. Dette gælder også, hvor bestemmelsen anvendes ved aftale om, at en lærer arbejder 100 pct. i børnehaveklassen ét enkelt år. I forbindelse med anvendelsen af overenskomstens 21 kan der aftales en reduktion i egentiden. 2) De i arbejdstidsaftalens 5, stk. 4 omhandlede timer til vikararbejde og andre uforudsigelige opgaver kan også anvendes til børnehaveklasselederens varetagelse af vikararbejde i klasse. 3) Det anses ikke for at være i strid med 1 at lade en børnehaveklasseleder medvirke i de første dage efter sommerferien i undervisningen i 1. klasse af de elever, vedkommende havde i børnehaveklassen det foregående år, hvis den nye børnehaveklasse har en lidt senere skolestart (uanset om der er etableret et skolestartprojekt). 4) Skolestartprojekter Det er ved aftalens indgåelse lagt til grund, at børnehaveklasselederens arbejdsopgaver omfatter undervisning i børnehaveklasser og i 1. og 2. klasse som et led i skolestartprojekter samt andre pædagogisk/administrative opgaver i forbindelse hermed. Med skolestartprojekt menes samordnet indskoling eller andre lokalt besluttede skolestartprojekter for børnehaveklasser, 1. og 2. klasse. En børnehaveklasseleder, der medvirker i et skolestartprojekt, fungerer og aflønnes som børnehaveklasseleder for alle sine timer i skolestartprojektet. Tilsvarende aflønnes en lærer, der medvirker i et skolestartprojekt, som lærer, også for så vidt angår undervisningstimerne i børnehaveklassen i skolestartprojektet. Tilsyn Børnehaveklasseledere er som hidtil forpligtet til at føre tilsyn med børnehaveklasseeleverne i frikvartererne uden for undervisningstiden. I planlægningen af det samlede arbejde bør indgå overvejelser specielt om børnehaveklasselederens situation, herunder om muligheder for uformelle kontakter mv. i dagens løb med det øvrige lærerpersonale. 2. Arbejdstid Den årlige arbejdstid udgør 1924 timer, inkl. ferie og fridage. Bem: I forbindelse med skoleårets planlægning for skoleårene 2005/6 og 2006/7 skal den ansatte senest 1. april 2005 og 1. april 2006 meddele skolens ledelse, hvorvidt de særlige feriedage ønskes afviklet eller udbetalt for det kommende skoleår, jf. overenskomstens 30. Såfremt den ansatte ønsker

71 Side 71 særlige feriedage afviklet, sker dette ved at hver særlige feriedag indregnes med 5,4 timers skoletid pr. dag. De særlige feriedage kan gives enten løbende ved indregning i den planlagte skoletid eller som hele eller brøkdele af dage, jf. dog 4, stk. 4. Fra og med skoleåret 2007/8 afvikles de særlige feriedage i henhold til overenskomstens 30, pkt. 1 og 2, med mindre skolen og den ansatte indgår aftale om, at de særlige feriedage udbetales ved skoleårets udløb i henhold til overenskomstens 30, pkt. 3 og 4. Der henvises til overenskomstens 30 og bemærkningerne hertil. Stk. 2. Skolens ledelse fastlægger normperioden. Normperioden kan maksimalt være 1 år og kan ikke udgøre mindre end 4 uger. Skolens bestyrelse kan efter indstilling fra skolens ledelse fastsætte regler om opdeling af skoleåret i semestre eller andre perioder (normperioder). Er der ikke besluttet andet, er normperioden lig med skoleåret, hvilket også er den længste normperiode, der kan anvendes. Stk. 3. Arbejdstiden for normperioden fastsættes på grundlag af et timetal svarende til gennemsnitligt 37 timer pr. uge eller 7,4 timer pr. dag. 3. Skoletid Skoletid er betegnelsen for den del af arbejdstiden, der anvendes til undervisning, kostskoletilsyn, tilsyn, frikvarterer, fælles forberedelse og samarbejde med andre, udviklingstimer, efter- og videreuddannelse, klasselærerfunktioner, møder i lærerråd samt andre opgaver med tilknytning til undervisningen og skolens øvrige virksomhed. Undervisning Undervisning er den målrettede aktivitet, som de ansatte udfører med henblik på at øge elevernes kompetencer ud fra uddannelsens målsætning eller med henblik på at understøtte den kompetenceudvikling, der i øvrigt finder sted. Ud over undervisning som klasseundervisning, holdundervisning og individuel undervisning, finder undervisning i princippet sted ved mange forskellige aktiviteter sammen med eleven/eleverne uanset organiseringen, eksempelvis: 1) gruppearbejde 2) rådgivning/sparring/vejledning 3) løbende evaluering 4) elevsamtaler 5) lejrskoler og ekskursioner 6) sociale og kulturelle arrangementer. I forhold til arbejdstidsprotokollatet betyder det, at undervisningen er målrettet i forhold til uddannelsens målsætning. Undervisning vil derfor kræve forberedelse eller efterbehandling med henblik på senere at vende tilbage til eleverne. Bilag 6 indeholder en række fortolkningsbidrag om undervisningstid. se side 92.

72 Side 72 Tilsynsopgaver Uden at der er tale om undervisning, kan de ansatte medvirke ved tilsynsopgaver. Tilsynsopgaverne omfatter dels almindeligt tilsyn, dels andet tilsyn, og for lærerne tillige kostskoletilsyn. Ved almindeligt tilsyn forstås de ansattes almindelige pligt til at medvirke til opretholdelse af skolens fastlagte orden. Ved andet tilsyn forstås at det er fastlagt i arbejdstidsplanen, at den ansatte har tilsynsopgaver ud over det almindelige tilsyn, f.eks. i frikvarterer (pauser), ved deltagelse i skolefester og andre arrangementer. Den ansatte har således ikke ansvar for tilrettelæggelse og afvikling (eller eventuel efterbehandling) af den pågældende aktivitet eller dele heraf. Den ansatte kan under andet tilsyn medvirke til elevernes kompetenceudvikling, f.eks. ved vejledning om hensigtsmæssig adfærd og personlig rådgivning. Andet tilsyn anses i denne forbindelse ikke for undervisning. Ved kostskoletilsyn forstås varetagelse af pædagogiske arbejdsopgaver, der finder sted uden for den egentlige undervisning, hvor eleverne opholder sig på skolen, herunder om aftenen, om natten og i weekender. Kostskoletilsyn fastlægges i arbejdstidsplanen og medregnes i arbejdstiden som anført i 12. Læreren kan under kostskoletilsyn medvirke til elevernes kompetenceudvikling f.eks. ved socialt samvær, personlig rådgivning, lektiehjælp, almindelig vejledning om hensigtsmæssig adfærd. Kostskoletilsyn anses i denne forbindelse ikke for undervisning. Pauser/frikvarterer Behovet for nødvendige pauser for eleverne fastlægges enten af skolens ledelse eller af de involverede ansatte og elever. Prøver Tilsyn ved skriftlige prøver afregnes som skoletid med den hertil medgåede tid. Til lærernes medvirken ved folkeskolens afsluttende prøver som eksaminator, censor og beskikket censor medregnes den medgåede tid. Den afsatte tid skal bl.a. dække tiden til forberedelse, prøveafvikling samt eventuel rejsetid. Tillidshverv Tidsforbruget til hverv som f.eks. tillids- eller sikkerhedsrepræsentant afsættes inden for skoletiden. Stk. 2. Skoletiden tilrettelægges og administreres af skolens ledelse. I skoletiden foregår arbejdet på skolen eller uden for skolen efter nærmere drøftelse med skolens ledelse. I hvilket omfang opgaverne skal løses på skolen, beror på en lokal vurdering af opgavernes karakter og indhold samt de bygningsmæssige forudsætninger. Under hensyntagen til skolens drift skal det tilstræbes, at deltidsansattes opgavesammensætning ikke adskiller sig fra sammenlignelige fuldtidsansattes med det resultat, at den deltidsansatte tildeles et uforholdsmæssigt stort undervisningsomfang og/eller afskæres fra at deltage i skolens øvrige aktiviteter. Stk. 3. Af skoletiden afsættes en pulje svarende til 125 timer pr. årsværk, hvoraf den enkelte ansatte tillægges mindst 50 timer. Skolen beslutter før hvert skoleår til hvilke formål, puljen skal anvendes. Skolen kan vælge imellem: a) Udvikling og samarbejde (lærere/børnehaveklasseledere), jf. bilag 1

73 Side 73 b) Udvikling og efter- og videreuddannelse, jf. bilag 2 c) Samarbejde, jf. bilag 3. Det forudsættes, at skolen over for tillidsrepræsentanten kan redegøre for, hvordan puljetimerne er anvendt. De i stk. 3 anførte timetal er minimumstimetal. Skolen kan således anvende yderligere timer til disse opgaver. Stk. 4. I stedet for den i stk. 3 nævnte pulje kan skolen vælge at afsætte en pulje på 150 timer pr. årsværk til samarbejde (lærere/børnehaveklasseledere), udvikling samt efter- og videreuddannelse, jf. bilag 4, hvoraf den enkelte ansatte tillægges mindst 50 timer. Det forudsættes, at skolen over for tillidsrepræsentanten kan redegøre for, hvordan puljetimerne er anvendt. De i stk. 4 anførte timetal er minimumstimetal. Skolen kan således anvende yderligere timer til disse opgaver. Ved beregning af puljen indgår alle ansatte, der er omfattet af dette arbejdstidsprotokollat (og kun disse). Stk. 5. Der skal lokalt tages stilling til, hvilke klasselæreropgaver, jf. bilag 5, der skal varetages og det tidsmæssige omfang heraf. På grundlag af opgavefastsættelsen forudsættes der aftalt en akkord om tiden til klasselærerfunktioner. I den forbindelse henvises til muligheden for at give funktionstillæg til klasselæreren. Såfremt der ikke kan opnås enighed om det tidsmæssige omfang og funktionstillæg for klasselærerfunktionerne, afsættes der 75 timer til varetagelse af funktionen som klasselærer. Timerne kan fordeles på flere ansatte, såfremt skolens ledelse har truffet beslutning om at fordele klasselæreropgaverne for én klasse på flere ansatte. De 75 timer anvendes til de opgaver, der er anført i bilag Egentid Til hver fuldtidsbeskæftiget lærer afsættes 400 timer (jf. dog stk. 2 og 3). Til hver fuldtidsbeskæftiget børnehaveklasseleder afsættes 300 timer (jf. dog stk. 2). Timerne anses for medgået til de funktioner, som knytter sig til 1) den ansattes individuelle forberedelse og efterbehandling af undervisning 2) den ansattes individuelle forberedelse og efterbehandling af mødevirksomhed 3) spontan kommunikation med forældre og elever uden for arbejdspladsen 4) den ansattes selvstændige faglige ajourføring, eksempelvis læsning af faglitteratur og faglige tidsskrifter samt faglig orientering på internettet, samlinger og biblioteker mv.

74 Side 74 Den ansatte administrerer selv opgaveløsningen under respekt for de opgaver, som forudsættes løst inden for den afsatte tid. Inden for skoletiden kan skoleledelsen tildele yderligere tid til individuel forberedelse og efterbehandling af undervisningsforløb, der kræver særlig forberedelse af den enkelte ansatte, f.eks. til lærere der varetager specialundervisning i særlige klasser, eller som varetager undervisningsopgaver, der er meget forskellige fra tidligere opgaver, eller hvor særlige sociale, faglige eller materielle forhold gør sig gældende. Fælles forberedelse på de ansattes eget initiativ vil i givet fald være en del af egentiden. I egentiden er der normalt afregnet for den forberedelse og efterbehandling, der knytter sig til varetagelse af den undervisning, der er tillagt de særlige funktioner, f.eks. skolebiblioteksarbejdet, erhvervsvejleder o.lign. Egentiden reduceres forholdsmæssigt ved til- og/eller fratræden i løbet af året. Der beregnes på grundlag af antallet af arbejdsdage ekskl. ferier og søgnehelligdage. Bestemmelsen indebærer, at der skal gives egentid i forhold til antallet af arbejdsdage, som den pågældende har været ansat i normperioden (skoleåret). Antallet af arbejdsdage beregnes som antallet af kalenderdage i perioden fratrukket antallet af lør-/søndage samt ferier og søgnehelligdage, der ikke falder på lør-/søndage. I skoleåret 2006/07 udgør antallet af arbejdsdage 230 dage. (Se i øvrigt kommentaren til stk. 3). Eksempel: En fuldtidsbeskæftiget lærer fratræder med udgangen af Egentiden i skoleåret 06/07 kan opgøres som følger: a. antal kalenderdage 1. august 31. december. 153 dage b. antal lørdage/søndage i samme periode. 44 dage c. søgnehelligdage 25/12 +26/12. 2 dage Antal arbejdsdage af 230 mulige 1). 107 dage Egentid udgør 400x 107/230 = 186,1 timer. 1) Der er forudsat ferieafvikling, jf. kom til stk. 3.Har skolen fastsat en anden ferieafvikling skal der tage højde herfor. Stk. 2. For ansatte, der er fyldt 60 år og som anmoder herom, forhøjes egentiden med 175 timer årligt. Det kan aftales, at disse timer eller dele heraf kan indsættes i timebanken, dog uden tillæg af 50 pct. efter 9, stk. 3. Tiden medregnes fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år. Er skoleåret delt op i flere normperioder, medregnes en forholdsmæssig andel i hver normperiode. Ansatte, der får forhøjet egentid, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1. Overarbejde, der er præsteret forud for den normperiode, hvori den ansatte første gang får forhøjet egentiden, vederlægges dog efter de almindelige regler, jf. 9.

75 Side 75 Stk. 3. For lærere, der efter 12 varetager kostskoletilsyn, reduceres egentiden i forhold til omfanget af kostskoletilsyn efter følgende formel: Hvor R t = Reduktion i egentid i timer E t = Egentid efter stk. 1 (400 timer), tillagt eventuelle timer efter stk. 2 (175 timer). ÅT t = Årligt kostskoletilsyn i timer (maksimum 1280) AN t = Årlig nettoarbejdstid (ekskl. ferier og fridage) i timer Eksempel: En fuldtidsansat lærer er tillagt 600 timer til kostskoletilsyn. Reduktionen i egentiden beregnes således i skoleåret 06/07: ( )x ,6-400 = 108 timer. Der foretages ikke reduktion for kostskoletilsyn, der udgør mindre end 250 timer årligt. Det angivne maksimum på 1280 timer er alene et teknisk maksimum, og reduktionen i egentiden kan således anvendes til kostskolearbejde. For deltidsansatte gælder, at konstanterne i formlen (250, AN t, E t ) multipliceres med ansættelsesbrøken. Nettoarbejdstiden for en fuldtidsansat udgør 1924 timer fratrukket ferie og søgnehelligdage. Med den i overenskomstens 29 forudsatte afvikling af feriedagene udgør nettoarbejdstiden følgende i skoleårene 05/06 08/09 "05/06 "06/07 "07/08 "08/09 Antal feriedage i august (skoleårs start) 3 5 Antal feriedage i juli (skoleårets slutning) Antal feriedage i skoleåret Antal søgnehelligdage i skoleåret Antal dage i alt Antal timer (dage * 7,4) 236,8 229,4 236,8 251,6 Bruttoarbejdstid Nettoarbejdstid 1687,2 1694,6 1687,2 1672,4 Bemærk, at nettoarbejdstiden ikke påvirkes af de særlige feriefridage/særlige feriedage. Stk. 4. Såfremt ledelsen eller læreren finder det hensigtsmæssigt, tilrettelægges skoletiden således, at indtil 1/3 af egentiden placeres på hele sammenhængende dage, hvor der ikke er planlagt anden tjeneste, dog maksimalt 20 dage inkl. særlige feriedage, der afholdes som enkeltdage eller som brøkdele af dage. Lærere kan have behov for at løse en del af de opgaver, der er dækket af egentiden i tidsmæssig sammenhæng.

76 Side 76 Skoletiden kan derfor tilrettelægges således, at indtil 1/3 af egentiden kan samles i perioder af mindst 2 sammenhængende dage (mandag-fredag), hvor der ikke er planlagt anden tjeneste. I forbindelse med søgnehelligdage kan dagene dog gives enkeltvis. Sådanne dage udgør 7,4 timer. Én dag årligt kan dog udgøre et mindre timetal (resttimetallet). Dagene placeres inden for hele skoleåret, uanset at dette måtte være opdelt i flere normperioder. Er skoleåret opdelt i flere normperioder fordeles egentiden forholdsmæssigt mellem normperioderne, idet der dog kan tages hensyn til placeringen af ovennævnte dage. Børnehaveklasseledere er ikke omfattet af 4, stk. 4. Børnehaveklasselederens arbejdstid til undervisning fordeles over skoleåret på skolens almindelige undervisningsdage. Varetagelsen af øvrige opgaver forudsættes fastlagt på disse dage eller i umiddelbar tilknytning hertil. En lærer, der fremsætter ønske herom, har krav på placering af indtil 20 dage (incl. særlige feriefridage/særlige feriedage) som beskrevet i bemærkningerne. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at ledelsen kan placere skoletiden således, at der er mere end 20 dage, hvor der ikke er planlagt tjeneste, uanset om det sker efter ønske fra læreren eller ej. 5 Arbejdets tilrettelæggelse (Aktivitets- og arbejdstidsplan). Der udarbejdes for den enkelte ansatte en aktivitetsplan for normperioden (opgørelsesperioden), der angiver den ansattes forventede arbejdsopgaver i skoletiden og det anslåede tidsforbrug. Stk. 2. Aktivitetsplanen udleveres til den ansattes senest 4 uger før normperiodens begyndelse. Stk. 3. Aktivitetsplanen skal omfatte den samlede arbejdstid for normperioden. Stk. 4. Der kan i aktivitetsplanen afsættes op til 100 timer årligt til vikararbejde og andre uforudsigelige opgaver. Aktivitetsplanen danner grundlag for løbende udbetaling af undervisningstillæg og evt. planlagt overarbejde. For deltidsansatte danner aktivitetsplanen grundlag for fastlæggelse af beskæftigelsesgraden. Såfremt forudsætningerne for aktivitetsplanen ændres væsentligt i løbet af normperioden, kan aktivitetsplanen ændres for den resterende del af perioden med virkning fra førstkommende arbejdstidsplan. Der kan herved ske ændring af grundlaget for udbetaling af undervisningstillæg, af evt. overarbejde og af deltidsansattes beskæftigelsesgrad. Derimod kan der ikke ske ændringer i arbejdstidsplaner, der allerede er udleveret til den ansatte, jf. dog stk. 8 og 9. I forbindelse med længerevarende sygdom samt barselsorlov kan grundlaget for undervisningstillæg dog ikke ændres. Ændring af beskæftigelsesgraden i nedadgående retning kan kun pålægges den ansatte efter reglerne om opsigelse. Ændres aktivitetsplanen i løbet af skoleåret, får dette alene fremadrettet virkning for udbetaling af undervisningstillæg og eventuel betaling for planlagt overarbejde.

77 Side 77 Stk. 5. Aktivitetsplanen udmøntes i arbejdstidsplaner af ikke under 4 ugers varighed. Arbejdstidsplanerne angiver begyndelses- og sluttidspunkt for de ansattes arbejde, samt de forventede opgavers karakter, omfang og tidsmæssige placering. Det skal i arbejdstidsplanen fremgå, hvorledes arbejdstiden er fastlagt for de ansatte, der deltager i en lejrskole, en studietur, en hyttetur eller en udflugt/én-dagstur. Det skal herunder fremgå, hvorledes arbejdstiden er fordelt mellem undervisning og tilsyn, herunder rådighedstjeneste mellem kl og kl , idet 12, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Arbejdstiden på lejrskoler, studieture, hytteture, ekskursioner og udflugter kan aftales som akkord, jf. 14. Det skal for lejrskoler, studieture, hytteture og udflugter fremgå, hvor mange timer, der medregnes som undervisningstid. Stk. 6. Arbejdstidsplanen udleveres til den ansatte senest 4 uger før ikrafttræden. Stk. 7. Arbejdsdage, hvor den ansatte skal møde efter arbejdstidsplanen, skal medregnes med mindst 3 timer, med mindre andet er aftalt med den enkelte ansatte. Stk. 8. Inden for det begyndelses- og sluttidspunkt, der er fastlagt i arbejdstidsplanen, kan den ansatte pålægges at varetage andre arbejdsopgaver end de på arbejdstidsplanen anførte. Stk. 9. Der kan ske tilføjelser til arbejdstidsplanen således, at begyndelsestidspunktet er tidligere og/eller sluttidspunktet senere. Sådanne ændringer af arbejdstidsplanen skal gives med et varsel på mindst 96 timer. Stk. 10. Hvis varslet for omlægning af mødetiden, jf. stk. 9, ikke overholdes, ydes for hver af de omlagte timer en godtgørelse. Stk. 11. Godtgørelsen udgør 10,00 kr. pr. påbegyndt halve time (grundbeløb pr. 1. oktober 1997). Arbejdstidsplanen skal indeholde oplysning om: 1) begyndelses- og sluttidspunkt for skoletiden 2) den forventede placering af undervisning og andre opgaver 3) feriedage og søgnehelligdage 4) afspadsering 5) evt. kompensation for frihedsopsparing ved aften og nattjeneste (kostskoletilsyn). Såfremt ledelsen og den ansatte er enige herom, kan aktiviteter flyttes i tid uden, at der herved er tale om omlagt tjeneste. Uanset en sådan flytning opgøres arbejdstiden på grundlag af arbejdstidsplanen. I det omfang, der i akkorder er aftalt mødetid, kan disse optages i arbejdstidsplanen. Timer afsat til vikararbejde på aktivitetsplanen, kan holdes uden for arbejdstidsplanen. Disse vikartimer er således ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 9. 5, stk. 10 og 11, kan fraviges ved lokalaftale, jf. 15, stk. 2.

78 Side 78 6 Arbejdets tilrettelæggelse (Placering og opgørelse). Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag. Stk. 2. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet og en ansat kan højst pålægges 2-delt tjeneste 40 gange årligt. Der kan ikke planlægges med delt tjeneste mellem undervisningsaktiviteter bortset fra de tilfælde, hvor undervisningsaktiviteterne er planlagt afviklet i aftentimerne. Deltagelse i efter- og videreuddannelse i eftermiddags- og aftentimerne betragtes ikke som delt tjeneste og er således ikke omfattet af begrænsningen i stk. 2. Stk. 3. Ved mødevirksomhed, kulturelle arrangementer o.lign., hvor kontakten til andre persongrupper gør det hensigtsmæssigt, at dette arbejde kan lægges i aftentimerne, kan tjenesten yderligere deles indtil 20 gange årligt. Stk delt tjeneste indgår i arbejdsopgørelsen med den faktisk udførte tjeneste, dog mindst 7,4 timer. Stk. 5. Hvis den ansatte tilkaldes til ekstratjeneste med varsel på mindre end 24 timer, indgår denne i arbejdstidsopgørelsen med mindst 3 timer. Stk. 6. Ved tjeneste på lørdage, søndage eller helligdage gives et tilsvarende antal erstatningsfridage i samme normperiode. En erstatningsfridag indgår i arbejdstidsopgørelsen med det antal timer, som den inddragede fridag ville have talt med i arbejdstidsopgørelsen, hvis den ikke var blevet inddraget. Det betyder, at erstatningsfridagen tæller 0 timer, hvis der har været arbejdet på en lørdag eller søndag, men 7,4 timer ved arbejde på en helligdag, f.eks. skærtorsdag. Stk. 7. En ansat kan efter aftale frivilligt påtage sig kortvarig tjeneste på en fridag, uden at denne betragtes som bortfaldet. I sådanne tilfælde ydes der den ansatte en betaling for den medgåede tid beregnet efter satsen for overarbejdsbetaling på udbetalingstidspunktet. Timer efter stk. 7 skal ikke opføres på arbejdstidsplanen. 6 kan fraviges ved lokalaftale, jf. 15, stk Sygdom, ferie mv. Arbejdsdage, på hvilke den ansatte er fraværende på grund af sygdom eller andet lovligt forfald, indgår i arbejdstidsopgørelsen med den planlagte mødetid. Hvis mødetiden ikke er planlagt, regnes med 7,4 timer pr. dag.

79 Side 79 For en ansat der under sygdom mv. har skullet varetage en arbejdsopgave, som er afregnet med en akkord, forudsættes det, at der i de tilfælde, hvor arbejdet ikke er varetaget på anden vis, skal tages stilling til, om der skal ske ændringer i den ansattes arbejdsforpligtelse, f.eks. ved at arbejdsopgaven reduceres, eller at den ansatte tildeles mere tid til løsningen. Ved lovligt fravær (f.eks. sygdom) af mindst 4 ugers varighed anses en forholdsmæssig del af timetallet for arbejdsopgaver, der ikke indgår i arbejdstidsplanen, for at være afviklet under fraværsperioden. Den ansatte er således ikke forpligtet til at varetage sådanne timer på et senere tidspunkt. Stk. 2. Ferie og søgnehelligdage medregnes med 7,4 timer pr. dag. Stk. 3. Godkendt kombinationsbeskæftigelse indregnes i lærerens arbejdstid i henhold til den konkrete aftale. Arbejdsdage, på hvilke den ansatte er planlagt fraværende på grund af barsels- eller fædreorlov, indgår i arbejdstidsopgørelsen med 7,4 timer pr. dag, hvoraf en forholdsmæssig del er egentid. Tilsvarende gælder for timer efter 7, stk. 1. Dage, der efter 4, stk. 4, og bemærkningerne hertil afsættes som hele sammenhængende dage, beregnes fuldt ud som egentid. Den forholdsmæssige egentid beregnes på grundlag af antallet af arbejdsdage ekskl. ferier og søgnehelligdage. 8 Rejsetid mv. Ved tjeneste uden for det faste arbejdssted, medregnes transporttiden til og fra arbejdsstedet som arbejdstid. Ved rejser direkte mellem bopæl og andet arbejdssted end det normale tjenestested medregnes alene den tid, der ligger ud over den ansattes befordringstid mellem hjem og normalt tjenestested. Stk. 2. Arbejdsfrie perioder uden for det faste arbejdssted på indtil 2 timer medregnes fuldt ud. Stk. 3. Såfremt en arbejdsfri periode uden for det faste arbejdssted er af længere varighed end anført i stk. 2, men ikke overstiger 6 timer, medregnes hele perioden med 1/3 af tiden. Stk. 4. I øvrigt medregnes arbejdsfrie perioder ikke. Stk. 5. Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højst med 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt. Stk. 6. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler. 8 kan fraviges ved lokalaftale. Jf. 15, stk.2.

80 Side 80 9 Overarbejde. Hvis arbejdets omfang efter aktivitetsplanen eller ved normperiodens udløb har oversteget den fastsatte arbejdstid for fuldtidsansatte, jf. 2, ydes overarbejdsbetaling, der for hver time udgør 1/1924 af vedkommende ansattes samlede faste årsløn (på udbetalingstidspunktet), ekskl. undervisningstillæg og pensionsbidrag, med et tillæg på 50 pct. Når en normperiode er afsluttet, opgøres arbejdstiden. Ved opgørelsen sammenlægges: 1) Egentid 2) Tid ifølge arbejdstidsplanerne 3) Præsterede arbejdstimer herudover 4) Akkorder, jf. 14, der holdes uden for arbejdstidsplanen 5) Timer til kombinationsbeskæftigelse Endvidere tillægges følgende, i det omfang det ikke er indregnet i arbejdstidsplanerne: 1) Rejsetid som anført i 8 2) Timer efter 14 om lokale aftaler, der ikke er indregnet i arbejdstidsplanerne 3) Timer til afspadsering fra en tidligere normperiode 4) Ferier og Søgnehelligdage 5) Særlige feriedage Viser opgørelsen, ekskl. evt. overførte undertimer, at den ansatte har haft overarbejde, honoreres disse timer efter reglerne i 9 med fradrag af timer, der løbende er ydet overarbejdsbetaling for, jf. bemærkning til 5. Viser opgørelsen, at den ansatte har haft undertid, kan indtil 80 timer for et helt skoleår overføres i forholdet 1:0,75 som tilspadsering ud over arbejdstidsnormen det efterfølgende skoleår, jf. 10. Såfremt en ansat fratræder sin stilling i en normperiode, opgøres arbejdstiden som ovenfor anført. Med hensyn til egentiden medregnes den forholdsmæssigt i forhold til antallet af arbejdsdage, jf. bemærkningerne til 4, stk. 1. Den således opgjorte arbejdstid sammenholdes med en norm, der beregnes fra normperiodens start til fratrædelsestidspunktet på grundlag af 37 timer pr. uge (svarende til 7,4 timer pr. arbejdsdag). I den samlede faste årsløn indgår varige og tidsbegrænsede decentrale løndele, men ikke engangsvederlag. Følgende dage er søgnehelligdage: 1. januar, Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag (juledagene og nytårsdag dog ikke, når de falder på en lørdag eller en søndag). Stk. 2. Hvis den ansatte og ledelsen er enige herom, kan der i stedet ydes frihed af samme varighed som den overskydende tid med tillæg af 50 pct. i den efterfølgende normperiode. Hvis overarbejdet har et tilstrækkeligt omfang, kan erstatningsfrihed gives som hele fridage af 7,4 timer, udover de i 4, stk. 4, nævnte dage. Ikke afviklet afspadsering kan konverteres til omsorgsdage, jf. overenskomstens 23, side 26.

81 Side 81 Stk. 3. Det kan aftales mellem den ansatte og skolens ledelse, at konstaterede overtimer ikke betales ved normperiodens udløb, jf. stk. 1, men i stedet overføres til en timebank med tillæg af 50 pct. med henblik på afspadsering i en senere normperiode. Stk. 4. Ved en normperiodes begyndelse kan timebanken højst indeholde 200 timer. Det skal mellem den ansatte og skolens ledelse aftales, hvornår timebanken senest skal afspadseres. I forbindelse med en ansats fratræden skal timebanken opgøres, og evt. overskydende timebanktimer skal udbetales jf. stk. 1, dog uden tillæg af 50 pct Undertid. Hvis arbejdets omfang ved normperiodens udløb har været mindre end den fastsatte arbejdstid for fuldtidsansatte, jf. 2, er der tale om undertid. Undertid på indtil 80 timer for et helt skoleår kan overføres som tilspadsering udover arbejdstidsnormen i det følgende skoleår i forholdet 1:0,75, med mindre skolens ledelse indgår en aftale med den enkelte lærer om at nedskrive en eventuel saldo i timebanken i samme forhold, jf. 9, stk. 3 og 4. Det er hensigten med bestemmelsen, at eventuel undertid tilspadseres ud over ansættelseskvoten det følgende skoleår. Undertid i et enkelt skoleår kan således ikke i sig selv føre til en ændret beskæftigelsesgrad. Ved en kortere normperiode end et helt skoleår, beregnes forholdsmæssigt i forhold til, at der for et helt skoleår kan overføres 80 timer som undertid. For deltidsansatte beregnes forholdsmæssigt i forhold til den for fuldtidsansatte aftalte norm og i forhold til det antal timer, der kan overføres som undertid. Bestemmelsen om undertid gælder også for ansatte, der er fyldt 60 år. Kom:.: Den forholdsmæssige beregning ved en kortere normperiode foretages efter samme principper som beregning af egentid, jf. kommentaren til 4, stk 2. og har alene betydning for, hvor mange timer der kan overføres til en efterfølgende normperiode. Overførte timer fra en tidligere normperiode, indgår således fuldt ud i arbejdstidsgørelsen, hvis en lærer fratræder i løbet af et skoleår. Hvis en ansat i forbindelse med fratræden har undertid, kan der ikke rejses krav overfor læreren i den anledning. Bemærkningen om, at undertid i et enkelt år ikke i sig selv kan føre til en ændret beskæftigelsesgrad, er indsat for at forhindre, at tilspadsering sker gennem nedsættelse af beskæftigelsesgraden, og dermed lønnedgang for den ansatte. Dette hindrer dog ikke, at en ansats beskæftigelsesgrad kan nedsættes, såfremt der fremover forventes et lavere aktivitetsniveau. Ved udgangen af et skoleår kan der højst overføres 80 timer til tilspadsering i forholdet 1:0,75 til tilspadsering det følgende år inkl. det antal timer, der evt. måtte være overført til tilspadsering fra det foregående skoleår. 11 Frihedsopsparing ved aften- og nattjeneste. For hver fulde 37 timers tjeneste lærere med kostskoletilsyn efter ordre eller ifølge en arbejdstidsplan udfører i tidsrummet fra kl til kl , ydes der 3 timers frihed. I

82 Side 82 beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl Stk. 2. Frihedsopsparingen opgøres én gang årligt i tilslutning til årets sidste normopgørelse. Ved aftale mellem læreren og ledelsen kan der ske løbende afvikling af opsparet frihed. Stk. 3. Hvis den opsparede frihed ikke er afviklet senest 6 måneder efter opgørelsesperiodens udløb, ydes betaling med satsen for overarbejdsbetaling på udbetalingstidspunktet, jf. 9, stk kan fraviges ved lokalaftale, jf. 15, stk Kostskoletilsyn. Ved dagtjeneste mellem kl og kl medregnes den tid, hvor læreren har kostskoletilsyn fuldt ud som arbejdstimer. Lærere ansat ved grundskoler med kostafdeling har pligt til at deltage i tilsynet med kostelever. Med lærerens accept kan der tillægges kostskoletilsyn i mere end halvdelen af det årlige arbejdstimetal for en fuldtidsbeskæftiget. Bestemmelserne om delt tjeneste, jf. 6, kan fraviges ved lokalaftale, jf. 15, i forbindelse med kostskoletilsyn. Stk. 2. Ved nattjeneste mellem kl og kl medregnes den tid, hvor læreren har kostskoletilsyn, med 1/3 af arbejdstimetallet, når læreren kan opholde sig i sit eget hjem og med 3/4, når læreren har pligt til at tage natophold i vagtværelse på skolen. Stk. 3. Arbejdet med kostskoletilsyn kan for den enkelte lærer højst udgøre halvdelen af det årlige arbejdstimetal for en fuldtidsansat. Stk. 4. Ved tilkald til arbejde af over ½ times varighed i rådighedsperioden indregnes den fulde varighed af afbrydelsen som arbejdstid. 13 Særlige bestemmelser for ansatte med nedsat arbejdstid. For ansatte med nedsat arbejdstid samt ansatte med delvis tjenestefrihed til organisationsarbejde ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid, og de i 3, stk. 3 og 4, 4 og 7 nævnte timer nedsættes forholdsmæssigt. Skolens ledelse afgør, om der af hensyn til at den deltidsbeskæftigede kan medvirke til de i 3, stk. 3 og 4 omhandlede opgaver, skal afsættes tid til den ansatte udover den forholdsmæssige andel efter 3, stk. 3 og 4. Stk. 2. Eventuel merbeskæftigelse af midlertidig karakter godtgøres med frihed af samme varighed eller normal timeløn, idet de i 4 nævnte timer reguleres svarende til den faktiske beskæftigelsesgrad, dog højest svarende til fuld tid. Reguleringen af egentid sker senest i forbindelse med årsopgørelsen.

83 Side 83 Stk. 3. Ved merbeskæftigelse af fastere karakter foretages en ændring af den ansattes beskæftigelsesgrad (evt. tidsbegrænset). Merbeskæftigelse indgår i grundlaget for beregning af pensionsbidrag til Lærernes Pension, uanset om beskæftigelsesgraden ændres eller ej, jf. overenskomstens 15, stk. 6 Deltidsansatte har krav på 12,5% i almindelig feriegodtgørelse af udbetalt merarbejdsgodtgørelse, jf. ferieaftalens 8. Der ydes ikke samtidig særlig feriegodtgørelse af beløbet. 14 Akkorder. Der kan indgås lokale aftaler om samlede akkorder for hele eller dele af skoletiden. Ved en akkord er der tidsmæssigt afregnet for den samlede arbejdsfunktion. Der vil således alene skulle tillægges yderligere tid, såfremt der sker væsentlige ændringer ift. funktionen på planlægningstidspunktet. Yderligere tid kan kun tildeles efter godkendelse. Det kan i en akkord aftales, at en del af arbejdstiden indebærer tilstedeværelse på skolen på bestemte tidspunkter. Der henvises til bemærkningerne til 15, stk. 1. Stk. 2. Ved en akkord forstås en aftale om, at der afsættes et bestemt antal arbejdstimer til en nærmere beskrevet opgave. Timerne anses for medgået til formålet og indregnes i arbejdstidsopgørelsen. Stk. 3. Aftaler om akkorder udløber ved normperiodens afslutning, medmindre andet er aftalt. Ved til- og fratræden i løbet af skoleåret opgøres tiden til en akkord på samme måde som anført i kommentarerne til 4 eller er fastlagt i forbindelse med akkordaftalen. Arbejde, der således klart efter akkordaftalen eller uomtvisteligt kun forekommer i en bestemt del året (f.eks. akkord om skemalægning), medregnes fuldt ud, såfremt de tidsmæssige forudsætninger er opfyldt. 15 Fravigelse fra protokollatet og lokale aftaler. Nærværende protokollat kan ved aftale mellem skolens ledelse og Frie Skolers Lærerforening- /Danmarks Lærerforening fraviges og/eller suppleres, jf. dog stk. 2 og 5. Udøvelse af forhandlingsretten i forbindelse med indgåelse af lokalaftaler er for Frie Skoler Lærerforenings vedkommende nærmere beskrevet i bilag 7 (uddrag af fremsendelsesbrev til Undervisningsministeriet). For Danmarks Lærerforenings vedkommende indgås lokalaftaler med den lokale kreds, medmindre denne har delegeret kompetencen til tillidsrepræsentanten.

84 Side 84 Det er forudsat, at der er et hensigtsmæssigt forhold mellem den tid, der afsættes ved indgåelse af lokalaftale og den tildelte opgave. Såfremt skolens ledelse ønsker mere vidtgående ændringer, end hvad der følger af stk. 2, må sådanne ændringer aftales med FSL, respektive DLF, jf. dog stik.5 Der henvises til bilag F1 punkt 7. Stk. 2. Der kan indgås lokal aftale om fravigelse af 5, stk. 10 og 11, samt 6, 8, 11, og 12. Der kan endvidere indgås aftale om akkorder efter 14. Stk. 3. Lokalaftaler efter stk. 2 skal være skriftlige og indgås mellem skolens ledelse og skolens tillidsrepræsentant/organisationens lokale repræsentant. Stk. 4. Lokalaftaler kan opsiges til bortfald med 3 måneders varsel, jf. dog 14, stk. 3. Stk. 5. Den årlige arbejdstidsnorm, jf. 2, stk. 1, og satserne for overarbejde, jf. 9, stk. 1-3, kan ikke fraviges ved aftale efter stk Ikrafttræden mv. Dette protokollat har virkning fra 1. august 2005 og kan opsiges samtidig med overenskomsten efter reglerne i samme. Såfremt overenskomsten opsiges, betragtes nærværende protokollat samtidig som opsagt. Stk. 2. Samtidig ophæves protokollat af 12. maj 2003 om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere samt for ledere ved frie grundskoler.

85 Side 85 Bilag 1 Udvikling og samarbejde, lærere/børnehaveklasseledere (125 timer) Ved samarbejde forstås alle de aktiviteter, som læreren/børnehaveklasselederen udfører sammen med andre lærere og/eller børnehaveklasseledere med henblik på at varetage undervisning og øvrige lærer/børnehaveklasselederopgaver på skolen, herunder alle former for fælles forberedelse, planlægning og efterbehandling. Det indbyrdes samarbejde vil som udgangspunkt respektere den enkelte skoles målsætning og egenart, som den overordnet er beskrevet i skolernes vedtægter. Afhængig af skolens størrelse og overordnede principper for arbejdstilrettelæggelse kan dette samarbejde omfatte: 1) fælles forberedelse og evaluering af undervisning og andre aktiviteter 2) planlægning og tilrettelæggelse af arrangementer, projekter og undervisning for skolen som helhed eller grupper inden for skolen 3) gruppens interne samarbejde vedr. definerede opgaver 4) samarbejdsgrupper vedr. fag, lokaler, sociale opgaver mv. (dog ikke tilsyn med samlinger) 5) teamsamarbejde efter ledelsens overordnede beskrivelse Udviklingstid skal anvendes til aktiviteter, der skal sikre skolens udvikling og understøtte opfyldelsen af de opsatte mål for skolen, herunder fremme de ansattes kompetencer med henblik på at skabe forudsætninger for elevernes læring. Udviklingstimerne er relateret til skolens udvikling i bred forstand og udføres i samarbejde med andre ansatte. Med henblik på udmøntningen af skolens pædagogiske målsætninger beslutter skolens ledelse i samarbejde med de ansatte, hvilke aktiviteter der i det kommende skoleår indgår som udviklingstid. Planlægningen skal sikre, at der skabes sammenhæng mellem skolens målsætninger og de ansattes viden og forudsætninger for at skabe optimal undervisning. Udviklingstimerne kan f.eks. bruges til: 1) pædagogiske dage/møder samt planlægning og evaluering af udviklingsrelaterede undervisningsprocesser for skolen. I det omfang en eller flere aktiviteter indgår i en fælles sammenhæng kan disse aktiviteter udføres individuelt 2) udvikling af evalueringsformer, supervision, refleksion over egen og andres erfaringer og praksis, herunder andre skolers initiativer 3) studiebesøg på andre skoler 4) udvikling af læseplaner/undervisningsplaner og undervisningsmaterialer 5) udvikling af nye undervisningsformer 6) studiegrupper, der er oprettet på lokalt initiativ og med ledelsens accept, og hvis problemformulering knytter sig til faglige, pædagogiske og holdningsmæssige målsætninger for skolen 7) korte kurser (af op til 6 timers varighed ekskl. pauser) og konferencer (af op til en samlet varighed på 2 dage), der indgår som led i skolens udviklingsarbejde

86 Side 86 Oversigten er ikke udtømmende. Hvis det planlagte samarbejde og den planlagte udviklingsaktivitet overstiger den afsatte timepulje, afsættes yderligere tid til formålet. Det kan ikke pålægges de ansatte, at den afsatte tid skal anvendes til undervisnings- og tilsynsaktiviteter.

87 Side 87 Bilag 2 Udvikling samt efter- og videreuddannelse (125 timer) Udviklingstid kombineret med efter- og videreuddannelse skal anvendes til aktiviteter, der i bredere forstand sikrer skolens udvikling og understøtter opfyldelsen af de definerede mål for skolen, herunder fremme de ansattes kompetencer med henblik på at skabe forudsætninger for elevernes læring. De afsatte timer er relateret til både skolens og den enkelte ansattes udvikling, og timerne forudsættes udmøntet i et tæt samarbejde mellem ledelse og ansatte. Set over et åremål forudsættes alle de ansatte at få del i de afsatte timer til efter- og videreuddannelse. Planlægningen af timerne skal sikre, at der skabes sammenhæng mellem skolens målsætninger og de ansattes viden og forudsætninger for at skabe optimal undervisning. Udviklingstimerne kan f.eks. bruges til: 1) pædagogiske dage/møder samt planlægning og evaluering af udviklingsrelaterede undervisningsprocesser for skolen. I det omfang en eller flere aktiviteter indgår i en fælles sammenhæng kan disse aktiviteter udføres individuelt 2) udvikling af evalueringsformer, supervision, refleksion over egen og andres erfaringer og praksis, herunder andre skolers initiativer 3) studiebesøg på andre skoler 4) udvikling af læseplaner/undervisningsplaner og undervisningsmaterialer 5) udvikling af nye undervisningsformer 6) studiegrupper, der er oprettet på lokalt initiativ og med ledelsens accept, og hvis problemformulering knytter sig til faglige, pædagogiske og holdningsmæssige målsætninger for skolen 7) alle former for efter- og videreuddannelse Oversigten er ikke udtømmende. Hvis den planlagte udviklingsaktivitet, herunder efter- og videreuddannelse, overstiger den afsatte timepulje, afsættes yderligere tid til formålet. Det kan ikke pålægges de ansatte, at den afsatte tid skal anvendes til undervisnings- og tilsynsaktiviteter.

88 Side 88 Bilag 3 Tid til samarbejde på skolen (125 timer) Samarbejde kan på en skole gennemføres under meget forskellige omstændigheder og under forskellige former, idet samarbejdet som udgangspunkt respekterer den enkelte skoles målsætning og egenart, som den overordnet er beskrevet i skolernes vedtægter. Ved samarbejde forstås alle de aktiviteter, som den ansatte udfører sammen med andre med henblik på at varetage undervisning og øvrige opgaver på skolen, herunder alle former for fælles forberedelse, planlægning og efterbehandling. De ansatte samarbejder indbyrdes, med øvrige medarbejdere, bestyrelsen, forældre, elever og andre instanser. Samarbejdet vil typisk indebære: 1) Samarbejde med forældre om den enkelte elev, elevgrupper/klasser og skolens øvrige virksomhed på baggrund af skolens målsætning. 2) Samarbejde med ledelsen. Som udgangspunkt vil samarbejdet ske på baggrund af den delegation, som ledelsen har givet: formel samarbejdsorganisation. F.eks. rådgivende organer/lærerråd/medarbejderråd og udvalg under disse samarbejde med ledelsen om pædagogiske, sociale og faglige spørgsmål samarbejde med ledelsen om overordnede og økonomiske spørgsmål personalepolitiske spørgsmål, udviklingssamtaler mv. initiativer til gennemførelse af skolens målsætning planlægning af skoleår/kurser og andre undervisningsperioder planlægning af skolens fællesarrangementer/konferencer mv. koordinering af arbejdsopgaver mellem lærere/børnehaveklasseledere og skolens øvrige ansatte 3) Samarbejde med andre lærere/børnehaveklasseledere. Afhængig af skolens størrelse og overordnede principper for arbejdstilrettelæggelse kan dette samarbejde omfatte: fælles forberedelse og evaluering af undervisning og andre aktiviteter planlægning og tilrettelæggelse af arrangementer/konferencer, projekter og undervisning for skolen som helhed eller grupper inden for skolen gruppens interne samarbejde vedr. definerede opgaver samarbejdsgrupper vedr. fag, lokaler, sociale opgaver mv. (dog ikke tilsyn med samlinger) teamsamarbejde efter ledelsens overordnede beskrivelse 4) Samarbejde med andre på og uden for skolen. Samarbejdet kan være med andre personalegrupper, andre skoler og andre myndigheder. Oversigten er ikke udtømmende. Hvis det planlagte samarbejde overstiger den afsatte timepulje, afsættes yderligere tid til formålet. Det kan ikke pålægges de ansatte, at den afsatte tid skal anvendes til undervisnings- og tilsynsaktiviteter.

89 Side 89 Bilag 4. Samarbejde (lærere/børnehaveklasseledere), udvikling samt efter- og videreuddannelse (150 timer) Ved samarbejde forstås alle de aktiviteter, som læreren/børnehaveklasselederen udfører sammen med andre lærere og/eller børnehaveklasseledere med henblik på at varetage undervisning og øvrige lærer-/børnehaveklasselederopgaver på skolen, herunder alle former for fælles forberedelse, planlægning og efterbehandling. Det indbyrdes samarbejde vil som udgangspunkt respektere den enkelte skoles målsætning og egenart, som den overordnet er beskrevet i skolernes vedtægter. Afhængig af skolens størrelse og overordnede principper for arbejdstilrettelæggelse kan dette samarbejde omfatte: 1) fælles forberedelse og evaluering af undervisning og andre aktiviteter 2) planlægning og tilrettelæggelse af arrangementer, projekter og undervisning for skolen som helhed eller grupper inden for skolen 3) gruppens interne samarbejde vedr. definerede opgaver 4) samarbejdsgrupper vedr. fag, lokaler, sociale opgaver mv. (dog ikke tilsyn med samlinger) 5) teamsamarbejde efter ledelsens overordnede beskrivelse Udviklingstid kombineret med efter- og videreuddannelse skal anvendes til aktiviteter, der i bredere forstand sikrer skolens udvikling og understøtter opfyldelsen af de definerede mål for skolen, herunder fremme de ansattes kompetencer med henblik på at skabe forudsætninger for elevernes læring. De afsatte timer er relateret til både skolens og den enkelte ansattes udvikling, og forudsættes udmøntet i et tæt samarbejde mellem ledelse og ansatte. Set over et åremål forudsættes alle ansatte at få del i de afsatte timer til efter- og videreuddannelse. Planlægningen af timerne skal sikre, at der skabes sammenhæng mellem skolens målsætninger og de ansattes viden og forudsætninger for at skabe optimal undervisning. Udviklingstimerne kan f.eks. bruges til: 1) pædagogiske dage/møder samt planlægning og evaluering af udviklingsrelaterede undervisningsprocesser for skolen. I det omfang en eller flere aktiviteter indgår i en fælles sammenhæng kan disse aktiviteter udføres individuelt 2) udvikling af evalueringsformer, supervision, refleksion over egen og andres erfaringer og praksis, herunder andre skolers initiativer 3) studiebesøg på andre skoler 4) udvikling af læseplaner/undervisningsplaner og undervisningsmaterialer 5) udvikling af nye undervisningsformer 6) studiegrupper, der er oprettet på lokalt initiativ og med ledelsens accept, og hvis problemformulering knytter sig til faglige, pædagogiske og holdningsmæssige målsætninger for skolen 7) alle former for efter- og videreuddannelse

90 Side 90 Oversigten er ikke udtømmende. Hvis den planlagte samarbejds- og udviklingsaktivitet, herunder efter- og videreuddannelse, overstiger den afsatte timepulje, afsættes yderligere tid til formålet. Det kan ikke pålægges de ansatte, at den afsatte tid skal anvendes til undervisnings- og tilsynsaktiviteter.

91 Side 91 Bilag 5. Klasselærerens arbejdsopgaver Klasselæreropgaver, der kan fordeles på én eller flere ansatte, omfatter blandt andet: Varetagelse af personlig rådgivning/vejledning af klassen/den enkelte elev vedrørende 1) regelmæssig underretning af eleverne og forældrene om skolens syn på elevens udbytte af undervisningen 2) uddannelses- og erhvervsmuligheder (i samarbejde med skolevejlederen) 3) sociale opgaver. Varetagelse af forældresamarbejdet med klassens forældre som gruppe og med den enkelte elevs forældre. Deltagelse i klasseforældremøder i den klasse, hvor den pågældende er klasselærer. Deltagelse i anden mødevirksomhed som klasselæreren selv tager initiativ til. Mødevirksomhed planlagt af skole eller forældre indregnes i arbejdstiden som andre opgaver under skoletid. Varetagelse af arbejdet vedrørende klassen som helhed samt de enkelte elever i forhold til: 1) skolens ledelse, øvrige lærere og andre personalegrupper på skolen 2) kommunale myndigheder, f.eks. skolepsykologisk rådgivning og skolesundhedsplejen 3) fællesarrangementer for hele eller dele af skolen, der ikke er undervisningsrelaterede (dog ikke ekskursioner). Implementering og koordinering af arbejdet med henblik på udvikling af skolens egenart og kvalitet i forhold til klassen, til klassens øvrige lærere og i forhold til klassens forældre.

92 Side 92 Bilag 6. Fortolkningsbidrag om undervisningstid, jf. cirkulærebemærkningen til 3. Skoletid i aftale om arbejdstid mv. for lærere ved de frie grundskoler Ifølge aftale om arbejdstid skal undervisningstid kunne identificeres inden for den samlede skoletid. Som udgangspunkt er undervisning aktiviteter med eleverne, planlagt og forberedt af læreren. Nedenfor er foretaget en tolkning,af hvilke aktiviteter der er undervisning, og hvilke der ikke er. Skelnen mellem undervisning og ikke-undervisning er uafhængig af tid og sted. Tid, der på arbejdstidsplanen er kostskoletilsyn, er ikke undervisningstid. Lokalt kan der efter 15, stk. 2, aftales andre forståelser end de nedenfor nævnte. Uddannelses- og erhvervsvejledning Det er undervisning, når den pågældende lærer vejleder grupper af elever, vejleder en eller flere elever efter forud indgået aftale eller modtager elever i åbnings- eller træffetider. Uddannelses- og erhvervsvejlederens arbejde med at skaffe praktikpladser o.lign. samt lignende spontan kommunikation med elever er ikke undervisning. Bibliotekararbejde Den tid, hvor biblioteket er åbent for skolens elever (og bibliotekaren er til rådighed) betragtes som undervisningstid. Orientering for skolen, klasser og grupper af elever om skolebiblioteksvirksomhed er undervisning. Klasselærerfunktioner Hvis man vælger at indgå akkorden med 75 timer som honorering for funktionerne, betragtes klasselærerfunktionerne ikke som undervisning. Formaliserede elevsamtaler, det er pålagt læreren at gennemføre, er undervisningstid. Morgensang Hvis morgensang arrangeres som en begivenhed for hele skolen, er det undervisning for de lærere, der arrangerer det (vælger sange, spiller, læser op etc.). Hvis morgensang arrangeres klassevis el.lign. er det undervisning. Sociale og kulturelle arrangementer, herunder fester Hvor det er læreren, der står med ansvaret for aktivitetens forberedelse og/eller afvikling, herunder indslag af underholdning med elever, er der tale om undervisning. Aktiviteter, herunder alene praktiske opgaver, hvor læreren deltager på lige fod med andre, f.eks. forældre, er ikke undervisning (men er andet tilsyn).

93 Side 93 Spisefrikvarter Tæller ikke som undervisning, idet der er tale om andet tilsyn. Forældrekontakt Forældremøder, forældrekonsultation og tilsvarende tæller ikke som undervisning, heller ikke hvis eleverne er med. Idrætsdage Hvor det er læreren, der står med ansvaret for idrætsdagens forberedelse og/eller afvikling, er der tale om undervisning. Det gælder tilsvarende, hvor det er læreren, der står med ansvaret for forberedelse og/eller afvikling af enkeltdele af idrætsdagen, f.eks. enkeltdiscipliner. Hvor læreren alene fører andet tilsyn i forbindelse med idrætsdagens afvikling, anses dette ikke for undervisning. Lejrskoler, hytteture og udflugter fastsættes lokalt efter det konkrete indhold, evt. ved indgåelse af aftale om akkord, jf. 14. Ekskursioner er undervisning. Elevsamtaler En lærers planlagte og målrettede samtaler med enkelte elever, f.eks. som oplæg til skole-hjemsamtaler, er undervisning. Transporttid er ikke undervisning. I visse situationer kan transporttid indgå i undervisningstiden; f.eks. hvor tiden benyttes til undervisning, eller det, der ses under transporten, indgår i et undervisningsforløb.

94 Side 94 Bilag 7. Uddrag af fremsendelsesbrev til Undervisningsministeriet Frie Skolers Lærerforening har under forhandlingerne vedrørende 15, stk. 3, tilkendegivet, at man er indstillet på at udøve forhandlingsretten således: 1) Om indgåelse af lokalaftaler Lokalaftaler indgås efter forhandling mellem skolens bestyrelse og lærernes forhandlingsudvalg. Lærerne afgør selv forhandlingsudvalgets sammensætning, dog er den af skolens organiserede lærere valgte tillidsrepræsentant født medlem af udvalget. Lokalaftalen, der skal være skriftlig, skal underskrives af tillidsrepræsentanten for at have gyldighed. Såfremt tillidsrepræsentanten ikke ønsker at tiltræde aftalen, kan den begæres fremsendt til godkendelse i Frie Skolers Lærerforening, der sammen med skolens forening skal søge en forhandlingsløsning. Kan forlig ikke opnås, træffes afgørelsen af Frie Skolers Lærerforening. Afgørelsen skal skriftligt begrundes. Ved skoler uden valgt tillidsrepræsentant skal aftalen gennem skolens forening fremsendes til Frie Skolers Lærerforening. Såfremt Frie Skolers Lærerforening ikke umiddelbart kan tiltræde aftalen, skal den behandles efter reglerne i pkt. 2. 2) Om FSL's grundlag for at afvise en indgået lokalaftale Der er mellem parterne enighed om, at Frie Skolers Lærerforenings ret til at underkende lokalt indgåede aftaler alene kan bero på, at lokalaftalen strider mod gældende bestemmelser eller intentioner i regelgrundlaget for lærernes tjenestetid og lønfastsættelse. Afvisning skal konkret begrundes med henvisning til regelsættet i hvert enkelt tilfælde. Danmarks Lærerforening har under forhandlingerne vedrørende 15, stk. 3, tilkendegivet, at forhandlingsretten vil blive udøvet af den lokale kreds i samarbejde med den enkelte skoles tillidsrepræsentant.

95 Side 95 Aftale af 24. marts 2006 om arbejdstid mv. i forbindelse med kursusdeltagelse. Perst.nr Aftalen er ændret på følgende punkter: a) Aftalens dækningsområde er præciseret i 1. b) Henvisningerne til tjenestemændenes arbejdstidsregler er udgået. Reglerne om beregning af arbejdstiden fremgår nu direkte af selve aftalen. Der er herudover foretaget nogle redaktionelle ændringer. Aftalen træder i kraft den 1. oktober Aftalen vedrører kun kurser, hvori den ansatte deltager på tjenestestedets foranledning, dvs. efter pålæg eller anmodning herom. Til deltagelse i andre kurser kan der som hidtil ud fra en konkret vurdering ydes tjenestefrihed med eller uden løn. Bemærkninger, der ikke er relevante for frie grundskoler, er udeladt. Den indtil 1. oktober 2006 gældende aftale kan læses i håndbogen for på side 100. Dækningsområde 1. Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte samt for ansatte omfattet af organisationsaftaler og overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse. Stk. 2. Ansatte, der er omfattet af eller fuldt ud følger aftalen om arbejdstid for tjenestemænd i staten, er dog undtaget fra aftalen. Arbejdstid 2. Når en ansat på tjenestestedets foranledning deltager i kursus, beregnes arbejdstiden (inkl. rejsetid) for den enkelte dag som 7,4 timer, jf. dog stk. 2 og 3 samt 6, 7 og 8. Stk. 2. Hvis der ifølge kursusprogram eller lignende er tilrettelagt undervisning eller anden faglig kursusvirksomhed efter kl. 19, kan ansættelsesmyndigheden medregne denne i arbejdstiden. Stk. 3. Hvis kurset afvikles på dage, hvor den ansatte i forvejen helt eller delvis har udført sin normale tjeneste, beregnes arbejdstiden som den faktisk udførte normale tjeneste med tillæg af 3 timer, dog mindst 7,4 timer i alt.

96 Side 96 Bem: Til 2, 6, 7 og 8 Hovedprincippet i kursusaftalen er, at en kursusdag (inkl. rejsetid) indgår i arbejdstidsopgørelsen som en normal gennemsnitsdag på 7,4 timer uanset kursusdagens faktiske varighed. Hvis kurset afvikles på dage, hvor den ansatte har udført sin normale tjeneste helt eller delvis, medregnes den normale tjeneste efter de regler, der gælder for ansættelsesforholdet i øvrigt. Kursus (inkl. rejsetid) indgår med 3 timer uanset den faktiske varighed. Den normale tjeneste og kursustiden (inkl. rejsetid) medregnes dog i alle tilfælde med mindst 7,4 timer tilsammen. For så vidt angår kurser, der afsluttes med eksamen, betragtes selve eksamensdagen som en kursusdag på linje med de egentlige undervisningsdage. Bestemmelserne om arbejdstidens medregning finder efter deres indhold kun direkte anvendelse på ansatte, der er omfattet af regler om overarbejdsgodtgørelse, men tilsvarende principper kan lægges til grund i forbindelse med eventuelle merarbejdsgodtgørelser. Natpenge og tillæg for weekender, helligdage mv. 3. Hvis kurser afvikles på søn- og helligdage, ydes der for den pågældende dag 7,5 gange det til enhver tid gældende tillæg for weekender, helligdage mv. efter aftalen om natpenge mv. for tjenestemænd i staten. Til 3, 4 og 5 Tillæggene træder i stedet for eventuelle ulempeydelser efter de regler, der gælder for den ansattes ansættelsesforhold i øvrigt. Aftalen om natpenge mv. er optrykt på side 99 Efter aftalen, der er gældende indtil 1. oktober 2006, ydes 7,5 gange godtgørelsen for tjeneste på for arbejde på søn- og helligdage. 4. Hvis kurser helt eller delvis afvikles på lørdage efter kl. 14, ydes der for den pågældende dag 3 gange det til enhver til gældende tillæg for weekender, helligdage mv. efter aftalen om natpenge mv. for tjenestemænd i staten. Se bem. til 3. Efter aftalen, der er gældende indtil 1. oktober 2006, ydes 3 gange godtgørelsen for tjeneste på lørdage efter kl Hvis der ifølge kursusprogram eller lignende er tilrettelagt undervisning eller anden faglig kursusvirksomhed efter kl. 17, ydes der for den pågældende dag 2 gange det til enhver til gældende tillæg for arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 (natpenge) efter aftalen om natpenge mv. for tjenestemænd i staten.

97 Side 97 Se bem. til 3. Særregler 6. Hvis det pålægges en ansat at deltage i et kursus eller at foretage ud- eller hjemrejse på tjenesterejsevilkår i forbindelse med et kursus på en på forhånd fastlagt fridag, godtgøres timerne på fridagen med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct. Stk. 2. Timer, der godtgøres efter stk. 1, indgår ikke i den almindelige arbejdstidsopgørelse. Se bemærkning til 2 7. Hvis en ansat i forbindelse med kursusdeltagelse foretager ud- eller hjemrejse på almindelige tjenesterejsevilkår på dage, der ikke er fridage, og hvor der i øvrigt ikke afvikles kursusaktivitet, medregnes rejsetiden i arbejdstiden. Se bemærkning til 2 8. På kursusdage, hvor den ansatte foretager ud- og hjemrejse på samme dag, opgøres kursustiden og rejsetiden efter de regler, der gælder for ansættelsesforholdet i øvrigt. Hvis det samlede timetal herefter overstiger 7,4 timer, ydes der for de overskydende timer oprundet til nærmeste halve time godtgørelse (frihed eller timeløn) for et tilsvarende antal timer. Stk. 2. Overskydende timer, der godtgøres efter stk. 1, indgår ikke i den almindelige arbejdstidsopgørelse. Se bemærkning til 2 Lokalaftaler 9. Aftalens bestemmelser kan fraviges eller suppleres ved lokal aftale indgået af de enkelte ministerier eller dem, de bemyndiger hertil og vedkommende forhandlingsberettigede organisationer eller dem, de bemyndiger hertil. Stk. 2. Lokalaftaler kan opsiges til bortfald med et varsel på 3 måneder, medmindre andet aftales. Efter udløbet af den lokale aftale gælder bestemmelserne i denne aftale. Stk. 3. Eksisterende lokalaftaler forbliver i kraft, indtil de fornys eller opsiges til bortfald efter reglerne i den enkelte aftale.

98 Side 98 Til 9 Opmærksomheden henledes på, at eventuelle lokale aftaler, der var gældende pr. 1. oktober 2006, opretholdes, indtil de måtte blive ændret efter gældende regler herom. Ikrafttræden 10. Aftalen træder i kraft den 1. oktober Aftale af 7. januar 2000 om arbejdstidsregler mv. i forbindelse med kursusdeltagelse ophæves. Stk. 2. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2008.

99 Side 99 Aftale af 24. marts 2006 (Perst.nr ) om natpenge mv. for tjenestemænd i staten Aftalen træder i kraft den 1. oktober Aftalen omfatter tjenestemænd i staten. Den gælder desuden for overenskomstansatte, der er omfattet af fællesoverenskomsterne med henholdsvis StK og LC, OC og CO II. Natpengeaftalen er ændret på følgende punkter: a) Der er indført en ensartet weekendsats fra lørdag kl. 14 til mandag kl. 06. Satsen svarer til den hidtidige søndagsgodtgørelse. b) Bestemmelsen om nedsatte natpenge til tjenestemænd, der har kostforplejning, er udgået. c) Godtgørelsen for indgreb i på forhånd fastlagte fridage er bortfaldet. d) Der er desuden foretaget en række redaktionelle ændringer. Tillæg efter 1, 2 og 3 ydes uafhængigt af hinanden. Det betyder, at der for den samme arbejdspræstation kan betales både natpenge, weekendtillæg, tillæg for delt tjeneste og tillæg for 3-delt tjeneste, hvis betingelserne for hvert enkelt tillæg er opfyldt. Der kan derimod aldrig ydes mere en ét tillæg efter 2. En juleaftensdag, som falder på en søndag udløser således kun tillæg efter 2, nr. 1. Tillæggene ydes også i forbindelse med over- og merarbejde. Bemærkninger, der ikke er relevante for frie grundskoler er udeladt 1. Natpenge Til tjenestemænd, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling arbejder i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06, betales et tillæg på 17,03 kr. pr. time (grundbeløb 1. oktober 1997). Tillægget betales pr. påbegyndt halve time. Stk. 2. Der betales ikke tillæg for rådighedstjeneste i hjemmet, for rådighedstjeneste på tjenestestedet med soverum og for rejsetid med soveplads. For rådighedstjeneste på tjenestestedet uden soverum betales halv sats. Ved soverum forstås et værelse med seng, sovesofa eller lignende med sengetøj samt adgang til bad og toilet. 2. Tillæg for weekender, helligdage mv. Til tjenestemænd, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling arbejder i følgende tidsrum, betales et tillæg på 30,46 kr. pr. time (grundbeløb 1. oktober 1997): 1) Weekender fra lørdag kl. 14 til mandag kl. 06 2) Lørdage før kl. 14, hvis mindst halvdelen af den planlagte tjeneste ligger efter kl. 14 3) Søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24 4) Hverdage efter søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 06 5) Grundlovsdag fra kl. 12 til kl. 24 6) Juleaftensdag fra kl. 14 til kl. 24. Stk. 2. Tillægget betales pr. påbegyndt halve time.

100 Side 100 Stk. 3. Der betales ikke tillæg for rådighedstjeneste i hjemmet og for rejsetid med soveplads. 3. Tillæg for delt tjeneste For tjeneste, der er opdelt i 3 dele, betales et tillæg på 46,71 kr. pr. dag (grundbeløb 1. oktober 1997). Stk. 2. Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemliggende timer overstiger 11 timer, betales et tillæg på 5,03 kr. pr. time (grundbeløb 1. oktober 1997) for den del af tjenesten, der ligger ud over 11 timer. Tillægget betales pr. påbegyndt halve time. Bem: Til 3, stk. 2 Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mellemliggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for timer, der ligger ud over 11. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 omfatter ikke søfartspersonale. 4. Regulering De nævnte grundbeløb procentreguleres efter reglerne i den til enhver tid gældende aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. 5. Lokalaftaler Aftalens bestemmelser kan fraviges eller suppleres ved lokalaftale indgået af de enkelte ministerier eller dem, de bemyndiger hertil, og vedkommende forhandlingsberettigede organisationer eller dem, de bemyndiger hertil. Stk. 2. Lokalaftaler kan opsiges til bortfald med et varsel på 3 måneder, medmindre andet aftales. Efter udløbet af den lokale aftale gælder bestemmelserne i denne aftale. Stk. 3. Eksisterende lokalaftaler forbliver i kraft, indtil de fornys eller opsiges til bortfald efter reglerne i den enkelte aftale. 6. Ikrafttræden Aftalen træder i kraft den 1. oktober Aftale af 23. februar 1998 om natpenge mv. ophæves. Stk. 2. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts De aktuelle satser kan læses i finansministeriets lønoversigt, der hentes på Personalestyrelsens hjemmeside ( under publikatiaoner. Aftale af 23. februar 1998 om natpenge mv., som er gældende indtil 1. oktober 2006, findes i håndbogen for på side 102 ff.

101 Side 101 De aktuelle satser efter aftale af 23. februar 1998: Tillæg grundbeløb Tillæg pr Tillæg pr (1 okt. 1997) inkl. pct. reg. inkl. pct. reg. 1. Natpenge for tjeneste i tiden pr. time. 17,03 20,15 20,34 2. Godtgørelse for tjeneste på lørdage efter kl. 14, mandage kl *) kr. pr. time. 21,22 25,11 25,34 3. Godtgørelse for tjeneste på søn- og helligdage fra kl , grundlovsdag efter kl. 12 og juleaftensdag efter kl. 14. Kr. pr. time. 4. Godtgørelse for delt tjeneste, der strækker sig ud over 11 timer. Kr. pr. time. 30,46 36,04 36,37 5,03 5,95 6,01 5. Godtgørelse for indgreb i på forhånd fastlagte fridage. Kr. pr. time. 11,3 13,37 13,49 6. Godtgørelse for tredelt tjeneste Kr. pr. dag. 46,71 55,27 55,78 *)Evt. i tilknytning hertil, jf. natpengeaftalens 2, stk. 3 og 4. Satser efter aftale af 24. marts 2006 med virkning fra 1. oktober 2006: Tillæg grundbeløb Tillæg (1 okt. 1997) inkl. pct. reg. 1. Natpenge for tjeneste i tiden pr. time. 17,03 20,34 2. Tillæg for week-ender, helligdage mv. : 1. Weekender fra lørdag kl. 14 til mandag kl Lørdage før kl. 14, hvis mindst halvdelen af den planlagte tjeneste ligger efter kl Søgnehelligdage fra kl. 00 til kl Hverdage efter søgnehelligdage fra kl. 00 til kl Grundlovsdag fra kl. 12 til kl Juleaftensdag fra kl. 14 til kl. 24. Kr. pr. time 4. Godtgørelse for delt tjeneste, der strækker sig ud over 11 timer. Kr. pr. time. 30,46 36,37 5,03 6,01 6. Godtgørelse for tredelt tjeneste Kr. pr. dag. 46,71 55,78

102 Side 102 Aftale af 29. maj 2002 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (Perst.nr ) Under henvisning til direktiv nr. 91/533 af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT 1991 L 288 side 32) og lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet indgås følgende aftale: 1. Aftalen omfatter tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte samt ansatte i henhold til overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende organisationer eller tilsluttede organisationer, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Stk. 2. Aftalen omfatter ikke ansatte, der ved bekendtgørelse undtages fra lovgivningen om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. 2. Arbejdsgiveren skal give arbejdstageren oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, herunder mindst om følgende forhold: 1) Arbejdsgiverens og arbejdstagerens identitet. 2) Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsageligt udføres, oplysning om, at arbejdstageren er beskæftiget på forskellige steder samt om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse. 3) Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af arbejdstagerens titel, rang, stilling eller jobkategori. 4) Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt. 5) Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse. 6) Arbejdstagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie. 7) Varigheden af arbejdstagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom. 8) Den gældende eller aftalte løn, som arbejdstageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, samt tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer. 9) Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid. 10) Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet.

103 Side 103 Det er i aftalens 2, stk. 1 fastsat, at arbejdstageren ikke kun skal have oplysning om de under nr opregnede forhold, men om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet. For nærmere oplysning om hvilke vilkår, der herefter vil være omfattet af oplysningspligten, henvises til Beskæftigelsesministeriets vejledning vedrørende den tilsvarende ændring af ansættelsesbevisloven. Vejledningen findes på ministeriets hjemmeside ( Det bemærkes, at Beskæftigelsesministeriet i tilknytning til vejledningen har tilkendegivet, at loven bl.a. indebærer, at en eventuel pligt til over-/merarbejde skal fremgå direkte af ansættelsesbeviset, og at der derfor bør udarbejdes nye ansættelsesbeviser/tillæg til eksisterende ansættelsesbeviser til ansatte, for hvem der gælder en sådan pligt, uden at det i dag udtrykkeligt er anført i ansættelsesbeviset. Stk. 2. Oplysningerne skal gives senest 1 måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. 3. Hvis arbejdstageren skal udføre sit arbejde uden for riget, og arbejdets varighed overstiger 1 måned, skal arbejdsgiveren give følgende supplerende oplysninger: 1) Varigheden af det arbejde, der udføres i udlandet. 2) Den valuta, som lønnen udbetales i. 3) I givet fald de fordele i kontanter og naturalier, der er forbundet med opholdet i udlandet. 4) I givet fald vilkårene for arbejdstagerens tilbagevenden til hjemlandet. 5) Om der er taget skridt til at få udstedt de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen. Stk. 2. De oplysninger, som udstationerede arbejdstagere har krav på, skal gives inden afrejsen. 4. Arbejdsgiveren skal ved enhver ændring af de forhold, der er nævnt i 2, stk. 1, og 3, stk. 1, give arbejdstageren skriftlig besked herom. Det gælder dog ikke, hvis en oplysning er givet ved henvisning til love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller overenskomster m.v., og ændringen skyldes ændringer i disse bestemmelser. Stk. 2. Oplysningerne skal gives hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringen er trådt i kraft. 5. Oplysninger kan gives i de dokumenter og på den måde, der er nævnt i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Der henvises til Beskæftigelsesministeriets vejledning. 6. Sag om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter aftalen, kan rejses efter de sædvanlige fagretlige regler på området, hvis arbejdstageren efter udløbet af de fastsatte frister skriftligt har anmodet arbejdsgiveren om de manglende oplysninger, og arbejdsgiveren herefter ikke giver oplysningerne inden for en frist af 15 dage fra modtagelsen af anmodningen.

104 Side 104 Opmærksomheden henledes på aftalens 6, hvorefter sag om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt, kan rejses efter de sædvanlige fagretlige regler, hvis arbejdstageren efter udløbet af de fastsatte frister skriftligt har anmodet arbejdsgiveren om de manglende oplysninger, og arbejdsgiveren herefter ikke giver oplysningerne inden for en frist af 15 dage fra modtagelsen af anmodningen. 7. Aftalen træder i kraft den 1. juli Samtidig ophæves aftale af 14. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Stk. 2. Aftalen finder anvendelse på aftaler om ansættelsesforhold, der er indgået den 1. juli 1993 eller senere, og som fortsat består efter den 1. juli Overgangsbestemmelserne i lovens 8 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Aftalen kan af de underskrivende parter opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts dog tidligst til den 31. marts Såfremt vedkommende fællesoverenskomst, organisationsaftale eller overenskomst opsiges, betragtes tilknytningen til denne aftale som opsagt. For så vidt angår aftaler om ansættelsesforhold, som er indgået før den 1. juli 2002, og som fortsat består efter denne dato, følger det af henvisningen i aftalens 7, stk. 2, til overgangsbestemmelserne i ansættelsesbevislovens 8, at arbejdstagere, der er ansat den 1. juli 1993 eller senere, senest 1 måned efter aftalens ikrafttræden skriftligt skal have oplysning om eventuelle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, som arbejdstageren ikke allerede har fået oplysning om skriftligt, samt at arbejdstagere, der er ansat før den 1. juli 1993, fortsat har ret til efter anmodning at få de tilsvarende oplysninger senest 2 måneder efter, at anmodningen er fremsat. Meddelelse om ændringer i aflønningen f.eks. ved indgåelse af aftale om funktions- eller kvalifikationstillæg kan gives ved udlevering af en kopi af den indgåede aftale. Se i øvrigt kommentaren til overenskomsten 2 side 8

105 Side 105 Aftale af 9. november 2005 (Perst. nr ) om ferie Bem: I forhold til ferieaftalen fra 2002 er der sket følgende ændringer: Reglerne om afvikling af særlige feriedage er ændret med virkning fra ferieåret 2007/2008. Reglerne om overførsel af ferie omfatter nu også timelønnede ansatte Reglerne om optjening af ferie under fravær uden løn er ændret, således at der optjenes ret til ferie med løn i fraværsperioder, hvor der ikke udbetales løn, men hvor der fortsat optjenes pensionsret. Det betyder bl.a., at der efter de ændringer, der er gennemført i barselsaftalen i 2005, optjenes ret til ferie med løn under hele forældreorloven. Kom: For så vidt angår afvikling af særlige feriedage, er der fastsat særlige regler på skoleområdet, der fraviger de almindelige regler om afvikling af særlige feriedage, jf. overenskomstens 30. Særlig feriegodtgørelse ved overførsel/udskydelse af ferie I de tilfælde, hvor ferien overføres eller udskydes til et senere ferieår efter aftalens 6, 7 eller 16, udbetales den særlige feriegodtgørelse, jf. 13, på sædvanlig vis, dvs. senest ved udløbet af det ferieår, hvor ferien skulle have været holdt. Særlige ydelser under ferie Retningslinjer for, i hvilket omfang særlige ydelser mv. indgår i den løn, der udbetales under ferie/særlige feriedage, er fastsat i Finansministeriets cirkulære af 1. december 2003 om beregning af løn under betalt fravær m Kapitel 1. Dækningsområde 1. Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte samt for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse. Stk. 2. Særreglerne for tjenestemænd i kapitel 4 gælder tillige for tjenestemandslignende ansatte, hvis pension er sikret gennem medlemskab af en pensionsordning, for hvis forpligtelse staten indestår (jf. ferielovens 2, stk. 1, nr. 2). Særreglerne i kapitel 4 gælder ikke på skoleområdet, hvor alle anses for at være overenskomstansatte (uanset pensionsordning). Stk. 3. Militært personel, der er omfattet af ferielovens 3, stk. 4, er omfattet af aftalen, jf. aftale af 9. november 2005 mellem Forsvarsministeriet og centralorganisationerne, der er optaget som bilag til denne aftale.

106 Side 106 Bilaget er ikke medtaget i denne gengivelse. Stk. 4. For ansatte, der er omfattet af overenskomsterne for henholdsvis speciallæger mv. og fængsels- og arresthuslæger i staten, gælder alene bestemmelserne i kapitel 5 om særlige feriedage. Kapitel 2. Timelønnede 2. Timelønnede følger ferieloven samt bestemmelserne i aftalens 6 og 7. Stk. 2. Timelønnede, der har ret til fuld løn under sygdom, er herudover omfattet af bestemmelserne i kapitel 5 om særlige feriedage. Stk. 3. Ved en timelønnet medarbejders overgang til månedslønsansættelse foretages fradrag i lønnen efter bestemmelsen i 10, når medarbejderen holder ferie med feriegodtgørelse. Kapitel 3. Månedslønnede 3. Månedslønnede følger ferieloven med de afvigelser, der er anført i Udgangspunktet for aftalen er ferieloven, jf. aftalens 2, stk. 1, og 3. Aftalen regulerer således alene de områder, hvor loven er fraveget. Ferieloven indeholder en række bestemmelser, som kan fraviges ved kollektiv aftale. Sådanne aftaler indgås mellem de centrale aftaleparter, dvs. Finansministeriet og centralorganisationerne, og er indarbejdet i ferieaftalen. Der kan ikke lokalt indgås kollektive aftaler, der fraviger ferieloven/ferieaftalen. Det fremgår af ferielovens 13, stk. 1, af ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Dette har ikke betydning for gældende praksis med hensyn til sammenhængen mellem arbejds- og ferietilrettelæggelsen, herunder at hele ferieuger normalt gives i tilknytning til arbejdsfrie dage. Optjening af ferie 4. Den ansatte optjener ret til ferie med løn i fraværsperioder, hvor der ikke udbetales løn, men hvor der fortsat optjenes pensionsret.

107 Side 107 Bestemmelsen er ændret, således at der optjenes ret til ferie med løn i fraværsperioder, hvor der ikke udbetales løn, men fortsat indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsret. Det betyder bl.a., at der efter de ændringer, der er gennemført i barselsaftalen i 2005, optjenes ret til ferie med løn under hele forældreorloven. Stk. 2. Den ansatte optjener endvidere ret til ferie med løn under fravær som følge af: 1. Tjenestefrihed uden løn i de første 6 måneder af tjenestefrihedsperioden. Det er en forudsætning, at den ansatte genindtræder i tjenesten inden udløbet af det ferieår, hvori ferien skal være afholdt, og at ferien afvikles inden udløbet af det pågældende ferieår, medmindre afviklingen udsættes i henhold til andre bestemmelser i ferieaftalen. 2. Tjenestefrihedsperioder uden løn af højst 1 års varighed, hvor den ansatte gennemgår en uddannelse, der efter ansættelsesmyndighedens skøn er af betydning for den pågældendes beskæftigelse. 3. Militærtjeneste af højst 1 måneds varighed. Hvis en tjenestefrihedsperiode er længere end 1 måned, kan tilgodehavende ferie efter ansættelsesmyndighedens bestemmelse konverteres til feriegodtgørelse på 12½ pct., der indbetales til feriekontosystemet. Tilgodehavende særlige feriedage afregnes kontant ved udløbet af det ferieår, hvor de skulle have været afviklet, med mindre andet aftales med den ansatte. Stk. 3. Hvis den ansatte har haft lønnet beskæftigelse i de i stk. 2 nævnte fraværsperioder, fradrages den optjente feriegodtgørelse i den løn, der udbetales under ferie. Stk. 4. Hvis tilgodehavende ferie ved en tjenestefrihedsperiodes begyndelse er konverteret til feriegodtgørelse, og den ansatte efter genindtræden vælger at afvikle den således afregnede ferie som ferie med løn, modregnes den udbetalte feriegodtgørelse i den løn, der udbetales under ferien. Eventuel feriegodtgørelse, der er optjent hos en anden arbejdsgiver under tjenestefriheden uden fradrag af skat, arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag fratrækkes i den for ferieperioden beregnede løn uden fradrag af skat, arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag. Tilsvarende gælder kontant godtgørelse for særlige feriedage, som er optjent hos en anden ansættelsesmyndighed, der er omfattet af ferieaftalen. Fradraget kan maksimalt udgøre et beløb svarende til lønnen. Omlægning af ferie 5. Hvis planlagt ferie omlægges uden den ansattes samtykke med et varsel på mindre end 3 måneder (hovedferie), henholdsvis 1 måned (øvrig ferie/rest-ferie), ydes en kompensation på 1,8 times betalt frihed for hver omlagt feriedag.

108 Side 108 Stk. 2. Hvis omlægningen sker efter feriens påbegyndelse, udgør kompensationen 3,6 times betalt frihed for hver omlagt feriedag. Bestemmelsen indebærer, at der ydes kompensation i form af betalt frihed ved omlægning af varslet eller påbegyndt ferie. Tilsvarende gælder ved omlægning af aftalt/varslet eller påbegyndt afvikling af særlige feriedage. Det forudsættes dog, at sådan omlægning kun finder sted, når der foreligger ganske særlige omstændigheder, der begrunder, at institutionen har brug for den ansattes arbejdskraft. Hvis omlægning af ferien/de særlige feriedage medfører udgifter for den ansatte, er ansættelsesmyndigheden forpligtet til at holde den pågældende skadesløs efter almindelige erstatningsretlige principper. Overførsel af ferie 6. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan skriftligt indgå aftale om, at feriedage ud over 20 pr. år overføres til det følgende ferieår. Samtidig aftales de nærmere vilkår for afviklingen af den overførte ferie. Alle ansatte også timelønnede har mulighed for at overføre ferie til følgende ferieår. Vedrørende de nærmere regler henvises til ferielovens 19 og bemærkningerne her og til 7. Opmærksomheden henledes på, at en eventuel lokalaftale i henhold til rammeaftalen om opsparing af frihed også kan omfatte overført ferie. Aftale om overførsel af ferie/særlige feriedage skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb, jf. ferielovens 19, stk. 2. En sådan aftale kan omfatte såvel ét som flere år. Hvis det som led i en aftale om overførsel af ferie/særlige feriedage fastlægges præcist, hvornår afviklingen skal ske, lægges det til grund, at ansættelsesmyndigheden hermed har fraskrevet sig retten til at omlægge ferien/de særlige feriedage efter reglerne i ferieaftalens 5. Er det i forbindelse med en sådan aftale om overførsel af ferie/særlige feriedage yderligere aftalt, at afvikling skal ske i tilknytning til hovedferien i det pågældende ferieår, og tidspunktet for afvikling af denne derfor samtidig er fastlagt, kan heller ikke hovedferien omlægges efter ferieaftalens 5. Omfatter en aftale om overførsel af ferie/særlige feriedage flere år, skal der ikke indgås ny aftale hvert år men ansættelsesmyndigheden skal ved udløbet af hvert ferieår give meddelelse til FerieKonto, for så vidt angår ferie, der afvikles med feriegodtgørelse. Det er i alle tilfælde en betingelse, at den ansatte holder mindst 4 ugers ferie om året, jf. dog 7 om feriehindringer. Ferielovens regler for afvikling af ferie (f.eks. varsling og betaling i forbindelse med fratræden) gælder også for overført ferie. Ved indgåelse af aftaler om ferieoverførsel bør ansættelsesmyndigheden og den ansatte tage stilling til en række spørgsmål. Disse er nærmere beskrevet i den ferievejledning, som Finansministeriet og centralorganisationerne har udsendt i januar 2006.

109 Side Hvis tilgodehavende ferie ikke har kunnet afvikles som følge af en af de grunde, der er nævnt i 24, stk. 1, i bekendtgørelse af 14. december 2004 om ferie, kan ansættelsesmyndigheden og den ansatte aftale, at ferien overføres til det følgende ferieår. De nærmere vilkår for afviklingen af den overførte ferie aftales på samme måde som ved overførsel efter 6. Hvis ferie ikke har kunnet afvikles på grund af en feriehindring, kan den ansatte indgå en skriftlig aftale med ansættelsesmyndigheden om, at ferien overføres til et senere ferieår. I modsat fald skal feriepengene udbetales. Vedrørende kravene til aftale mv. om overførsel af ferie i sådanne tilfælde henvises til ferielovens 40. Feriepengene for hovedferien kan kræves udbetalt efter ferieperiodens udløb. For øvrig ferie kan udbetaling først ske ved ferieårets udløb. Feriepengene beregnes på grundlag af lønnen ved ferieperiodens, henholdsvis ferieårets udløb. Hvis den ansatte først ved ferieårets udløb anmoder om at få feriepengene udbetalt, skal lønnen ved ferieårets udløb lægges til grund. Visse institutioner, f.eks. på undervisningsområdet, holder lukket i længere perioder end de normale 5 ugers ferie. For at afgøre, om der har foreligget en feriehindring for en ansat, er det nødvendigt at fastsætte, hvilken del af perioden der betragtes som ferie. Hvis der ikke i institutionen træffes anden be-stemmelse, anses ferien for placeret med 5 uger regnet fra og med mandag i den uge, der omfatter den 1. juli. I overenskomstens 29. Ferie (O 23) er det aftalt, hvornår ferien anses for placeret, hvis der ikke konkret er fastsat andet. Ændringen i overenskomsten, der har forrang for ovenstående bemærkning, er en konsekvens af flytningen af skolernes sommerferie. Overført ferie i forbindelse med fratræden 8. En opsagt medarbejder kan ikke pålægges at holde overført ferie i opsigelsesperioden. Lønmodtagernes Garantifond dækker en ansats krav på feriegodtgørelse for ikke-afviklet ferie i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs. Det gælder også overført ferie, der ikke er afviklet ved opsigelsesperiodens udløb. Derimod er det tvivlsomt, om et konkursbo har pligt til at respektere ferieaftalens bestemmelser om, at den ansatte ikke kan pålægges at holde overført ferie i opsigelsesperioden. 9. Når en ansat fratræder, bortfalder retten til efter fratrædelsen at holde mere end 25 dages ferie i ét ferieår. Feriegodtgørelse for eventuelle feriedage ud over 25 udbetales til den ansatte, jf. ferielovens 19, stk. 4, og 30, stk. 4. Stk. 2. Overgår den ansatte til anden ansættelse inden for aftalens dækningsområde, kan den ansatte og den nye ansættelsesmyndighed dog indgå skriftlig aftale om, at sådanne feriedage i stedet overføres til det nye ansættelsesforhold.

110 Side 110 Overføres feriedage ud over 25 til den nye ansættelsesmyndighed til senere afvikling som ferie med løn, udbetales feriepengene for disse dage ikke til den ansatte. Beløbet overføres i stedet til den nye ansættelsesmyndighed. Det påhviler den ansatte at dokumentere over for den tidligere ansættelsesmyndighed, at der er truffet aftale med den nye om overførsel af feriedagene. Tilsvarende gælder for særlige feriedage, der efter aftale overføres til en ny ansættelsesmyndighed, jf. 23. Ferie uden løn 10. For ansatte, der holder ikke-optjent ferie eller ferie optjent hos en anden ansættelsesmyndighed, foretages et lønfradrag på 7,4/1924 af årslønnen pr. feriedag. For deltidsansatte reduceres fradraget forholdsmæssigt. Lønfradraget beregnes på grundlag af den faste årsløn, inkl. faste og midlertidige tillæg samt bidrag til en eventuel pensionsordning. Ferie, løn, særlig feriegodtgørelse mv. 11. Til ansatte, der ved feriens afholdelse har en anden beskæftigelsesgrad end i optjeningsåret, ydes lønnen under ferie med samme brøkdel, som tjenesten i optjeningsåret gennemsnitligt har udgjort. Retningslinier for, i hvilket omfang særlige ydelser mv. indgår i den løn, der udbetales under ferie/særlige feriedage, er fastsat i Finansministeriets cirkulære af 1. december 2003 om beregning af løn under betalt fravær mv. 12. Deltidsansatte, der har udført tjeneste ud over den fastsatte beskæftigelsesgrad, uden at dette er blevet betalt som overarbejde, har krav på almindelig feriegodtgørelse på 12½ pct. af merarbejdsgodtgørelsen. 13. I stedet for ferietillæg efter ferieloven har den ansatte krav på særlig feriegodtgørelse, der beregnes som 1½ pct. af 1. den skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret 2. arbejdsmarkedsbidrag 3. særligt pensionsbidrag 4. den ansattes egetbidrag til ATP med fradrag af udbetalt særlig feriegodtgørelse

111 Side merarbejdsbetaling til deltidsansatte, der har givet grundlag for udbetaling af feriegodtgørelse på 12½ pct., jf feriegodtgørelse af merarbejdsbetaling som nævnt under 5. Stk. 2. Særlig feriegodtgørelse, der er udbetalt samlet ved ferieårets start, modregnes i den feriegodtgørelse, der udbetales i forbindelse med fratræden, i det omfang den ansatte ikke har afviklet ferie svarende til den udbetalte særlige feriegodtgørelse. Sygdom under ferie 14. Hvis en ansat bliver syg under ferien, kan ferien efter ansættelsesmyndighedens skøn suspenderes helt eller delvis, når særlige omstændigheder taler herfor. Ved afgørelsen af, om ferien skal suspenderes, skal der f.eks. tages hensyn til, om sygdommen er af længere varighed, om den er af alvorli-gere karakter, om den hindrer den ansatte i at udnytte ferien på en rimelig måde, eller om den skyldes tilskadekomst under tjenesten før feriens påbegyndelse. Stk. 2. Det er ansættelsesmyndighedens afgørelse, om sygdommen kræves dokumenteret ved lægeerklæring. Ansættelsesmyndigheden fastsætter tidspunktet for afvikling af erstatningsferien. Af ferielovens 13, stk. 1, fremgår det, at ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. I 13, stk. 2, fastslås endvidere, at en ansat, der er syg, når ferien begynder, ikke har pligt til at påbegynde ferien. Det er derfor i ferieloven lagt til grund, at risikoen i forbindelse med en ansats sygdom først overgår til den ansatte ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Ansættelsesmyndigheden afgør, om ferie/særlige feriedage skal suspenderes, hvis sygdommen er opstået, efter at afvikling er påbegyndt. I sager, der giver anledning til tvivl, kan ansættelsesmyndigheden vælge at indhente en lægelig vurdering fra Helbredsnævnet. Kapitel 4. Særregler for tjenestemænd m.v. Bestemmelserne i er udeladt her, da de ikke finder anvendelse på skoleområdet, hvor alle anses for at være overenskomstansatte (uanset pensionsordning). Kapitel 5. Særlige feriedage 19. Ud over ferie i henhold til ferieloven optjener en ansat, der har ret til fuld løn under sygdom, 0,42 særlig feriedag med løn for hver måneds ansættelse, svarende til 5 dage pr. år. For ansættelsesperioder af under 1 måneds varighed optjenes særlige feriedage i forhold til ansættelsens længde.

112 Side 112 Stk. 2. For særlige feriedage gælder reglerne i kapitel 3 med de fravigelser, der følger af I medfør af 25 kan der være aftalt særlige regler inden for områder dækket af Lærernes Centralorganisations (eller herunder hørende organisationers) forhandlingsret. Adgangen til at aftale særregler for de særlige feriedage er udnyttet, som det fremgår af overenskomstens 31 (O 24). 20. Tidspunktet for afvikling af de særlige feriedage inden for det pågældende ferieår fastlægges ved aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte. Afvikling sker i overensstemmelse med den ansattes ønsker, i det omfang det er foreneligt med tjenesten. Den ansatte skal give varsel om afviklingen så tidligt som muligt. Stk. 2. Afvikling kan ske som enkeltdage eller som brøkdele af dage. Stk. 3. Hvis dagene ikke er holdt og afviklingstidspunktet ikke er fastlagt, jf. stk. 1, senest 1. januar, kan ansættelsesmyndigheden med virkning fra ferieåret 2007/2008 varsle dagene afholdt med 1 måneds varsel. Den ansattes ønske om placering af de særlige feriedage skal imødekommes i det omfang, det er foreneligt med tjenesten, og afviklingen af de særlige feriedage set under et ikke afviger væsentligt fra den måde, hvorpå arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Hvis den daglige arbejdstid varierer meget, vil ansættelsesmyndigheden således kunne modsætte sig, at de særlige feriedage afvikles udelukkende på lange arbejdsdage. Med virkning fra ferieåret 2007/2008 kan ansættelsesmyndigheden bestemme, at dagene skal holdes i ferieåret. Hvis dagene ikke er holdt, og afviklingstidspunktet ikke er fastsat senest 1. januar, kan ansættelsesmyndigheden varsle dagene afholdt. Varslingen sker efter reglerne for restferie, dvs. med et varsel på 1 måned. Tilgodehavende hele dage kan alene varsles afholdt som hele dage. Som angivet i kommentaren til 19, er der aftalt særlige regler for afvikling/betaling af særlige feriedage på skoleområdet, jfr. overenskomstens 30 (O 24). 21. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan dog såvel forud for som i løbet af et ferieår aftale, at særlige feriedage ikke afvikles men godtgøres kontant til den ansatte ved ferieårets udløb, jf. 24. Der henvises til bemærkningen til overenskomstens 30 om indregning og udbetaling af særlige feriedage. 22. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan endvidere aftale, at særlige feriedage, som ikke er afviklet ved ferieårets udløb, overføres til afvikling i et senere ferieår, jf. 6.

113 Side 113 Stk. 2. Indgås der ikke aftale i henhold til stk. 1, godtgøres tilgodehavende særlige feriedage kontant til den ansatte ved ferieårets udløb, jf Ved fratræden afregnes tilgodehavende særlige feriedage kontant til den ansatte, jf. 24, medmindre dagene efter aftale overføres til en ny ansættelsesmyndighed efter bestemmelserne i 9, stk Kontant godtgørelse for særlige feriedage udgør 2 ½ pct. af den ferieberettigende løn i optjeningsåret. Stk. 2. For hver afholdt særlig feriedag nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt. Stk. 3. Hvis den kontante godtgørelse tillige omfatter overførte særlige feriedage, forhøjes godtgørelsen med ½ pct. for hver overført dag. Den ændrede formulering af bestemmelsen er alene en præcisering af de hidtil gældende regler. Den kontante godtgørelse svarer således fortsat til den godtgørelse, der ved fratræden ydes for feriedage optjent i henhold til ferieloven. Godtgørelse for særlige feriedage indbetales dog ikke til FerieKonto, men direkte til den ansatte. For overførte særlige feriedage er beregningsgrundlaget lønnen i det optjeningsår, der ligger umiddelbart forud for det ferieår, hvor dagene godtgøres kontant. 25. Bestemmelserne i kapitel 5 kan fraviges for personalegrupper inden for undervisningsområdet, der er omfattet af Lærernes Centralorganisations (eller herunder hørende organisationers) forhandlingsret, i det omfang de forhandlingsberettigede parter indgår aftale herom. Denne adgang til at aftale særregler er udnyttet i forhold til visse bestemmelser. Der henvises til de enkelte bestemmelser, hvor der konkret er angivet, om der gælder særlige regler for skoleområdet. Kapitel 6. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 26. Aftalen har virkning fra 1. april Samtidig ophæves aftale af 2. juli 2002 om ferie. Stk. 2. Ferie, der er opsparet/overført i henhold til 13 i aftale af 27. september 2001 eller tilsvarende bestemmelser i tidligere ferieaftaler, afvikles i overensstemmelse med bestemmelserne i de pågældende aftaler. Stk. 3. Supplerende bestemmelser, som på tjenestemandsområdet måtte være aftalt i medfør af ferieaftalen af 2. maj 1997, 16, eller tilsvarende bestemmelser i tidligere ferieaftaler, opretholdes, indtil de måtte blive opsagt i overensstemmelse med de herom gældende regler.

114 Side 114 Stk. 4. De hidtil gældende særlige feriebestemmelser for udsendte tjenestemænd i udenrigstjenesten opretholdes, indtil andet måtte blive aftalt. Kapitel 7. Opsigelse 27. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 1. april, dog tidligst 1. april 2008.

115 Side 115 Aftale af 15. september 2005 om barsel, adoption og omsorgsdage (Perst.nr ) Finansministeriet og centralorganisationerne har den 15. september 2005 indgået en aftale om barsel, adoption og omsorgsdage (barselsaftalen). Aftalen er ændret som følge af resultatet af overenskomstforhandlingerne i 2005 vedrørende 1) Omsorgsdage 2) Adoptanters ret til orlov før modtagelsen af adoptivbørn 3) Pension under ulønnet orlov. Aftalen træder i kraft den 1. april 2005, bortset fra reglerne om omsorgsdage, der først gælder fra den 1. oktober I perioden 1. april 30. september 2005 finder reglerne om omsorgsdage i aftalen af 4. februar 2004 fortsat anvendelse. Fra 1. oktober 2005 gælder den nye aftales kap. 3 om omsorgsdage, der i 15 beskriver den nye ordning, i 16 omtaler den gamle ordning og i beskriver de fælles regler, der gælder for såvel den nye som den gamle ordning. Reglerne omtales nærmere i det følgende. Reglerne om ret til orlov og dagpenge i forbindelse med barsel- eller adoption findes i ligebehandlingsloven og dagpengeloven. For at gøre aftalen enklere er den tidligere gengivelse af visse af lovgivningens regler udgået af aftalen. Aftalen indeholder herefter kun de særlige regler om løn og pension, som supplerer lovgivningens regler om fravær og dagpenge. Det betyder, at ligebehandlingslovens regler om varsling af orlov ikke længere fremgår af aftalen. Lovgivningen er sammen med barselsaftalen nærmere beskrevet i barselsvejledningen, som vil blive revideret blandt andet i lyset af de aftalte ændringer. Vejledningen vil hurtigst muligt blive lagt på Personalestyrelsens hjemmeside På Personalestyrelsens hjemmeside findes en række blanketter, som skolen og ansatte kan anvende i de forskellige situationer. Skoler der efter gældende regler udbetaler løn til en ansat på barsel-/adoptionsorlov, og som i den forbindelse ansætter vikar kan fra barselsfonden få refunderet et beløb, der udgør forskellen mellem vikarlønnen og dagpengerefusionen. Refusion fra barselsfonden søges når orloven er afsluttet og dagpengerefusionen fra kommunen er modtaget, dog senest 2 måneder efter det kvartal, hvor den pågældende orlovsperiode er udløbet. Der er dog mulighed for a conto udbetaling fra barselsfonden. Refusion fra barselsfonden kan også ydes, når vikariatet delvist varetages af andre lærere, som har indregnet vikartimer som en del af den samlede arbejdstid. Ansøgning om refusion skal ske på Nærmere information om barselsfonden kan hentes på Økonomistyrelsens hjemmeside

116 Side 116 Kapitel 1. Aftalens område 1. Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte. Aftalen gælder endvidere for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse. Stk. 2. Ansatte, der ikke har ret til løn under sygdom, er omfattet af aftalen efter sammenlagt 1 års beskæftigelse inden for det pågældende ministerområde. Ved opgørelsen medregnes alle ansættelsesperioder (uanset beskæftigelsesgrad) af mindst 1 uges varighed, der ligger inden for de sidste 2 år før det seneste ansættelsesforholds begyndelse. Karenstidskravet gælder for ansatte, der ikke har krav på løn under sygdom. Kravet gælder derimod ikke for ansatte, der er omfattet af tids- eller beløbsbegrænsede sygelønsordninger. En ansat, der først opfylder karenstidskravet, efter at barsels- eller adoptionsorloven er påbegyndt, bliver omfattet af aftalen fra det tidspunkt, hvor kravet er opfyldt. Kapitel 2. Orlov med løn mv. Fravær i forbindelse med graviditetsundersøgelser 2. En gravid ansat har ret til fravær med løn i forbindelse med graviditetsundersøgelser, hvis undersøgelserne kun kan finde sted i arbejdstiden. Fraværet skal søges placeret til mindst mulig gene for arbejdsgiveren. En kvindelig ansat har som hidtil ret til fravær med løn i forbindelse med graviditetsundersøgelser, der kun kan finde sted i arbejdstiden. Arbejdsgiveren har ikke adgang til dagpengerefusion i disse tilfælde. Orlov før fødslen (graviditetsorlov) 3. En gravid ansat har ret til løn under orlov fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion efter lovbekendtgørelse nr af 28. oktober 2004 om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Den ansatte har dog altid ret til orlov med løn i 6. og 5. uge før forventet fødsel. Moderen har ret til lønnet graviditetsorlov i de perioder før fødslen, hvor hun efter dagpengeloven har ret til barselsdagpenge. Moderen har dog også ret til løn i perioden fra 4. uge før forventet fødsel og til fødslen, selv om hun ikke har ret til dagpenge, hvis den manglende dagpengeret alene skyldes, at hun ikke opfylder dagpengelovgivningens beskæftigelseskrav. Derimod fortabes lønretten i perioden, hvis en nedsat eller manglende dagpengeret skyldes, at hun under graviditetsorloven påtager sig ny beskæftigelse, jf. aftalens 12, stk. 3, nr. 3.

117 Side 117 Herudover har moderen altid ret til orlov med løn i 5. og 6. uge før forventet fødsel. Orlov før modtagelsen (adoption) 4. En ansat, der skal modtage et adoptivbarn i Danmark eller i udlandet, har ret til løn under orlov i den periode før modtagelsen, hvor den pågældende har ret til dagpenge. Ansatte, der skal modtage et barn i udlandet, har ret til lønnet orlov i op til 4 uger (eventuelt 8 uger) før modtagelsen, hvis de i perioden har ret til dagpenge. Lønretten gælder fra udrejsedagen, og indtil barnet anses for modtaget, dvs. når de formelle betingelser for at tage barnet ud af landet er opfyldt. Den almindelige adoptionsorlov regnes fra dette tidspunkt, uanset om den ansatte forbliver i udlandet. Ansatte, der skal modtage et barn, der opholder sig på f.eks. på en institution eller lignende i Danmark, har tilsvarende en ret til lønnet orlov i op til 1 uge (eventuelt 2 uger) før modtagelsen, hvis de i perioden har ret til dagpenge. Orlov indtil 14 uger efter fødslen/modtagelsen (barselsorlov, adoptionsorlov og fædreorlov) 5. Moderen har ret til løn under orlov i indtil 14 uger efter fødslen. Stk. 2. Faderen har i forbindelse med barnets fødsel ret til løn under orlov i indtil 2 sammenhængende uger umiddelbart efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet. Efter aftale med arbejdsgiveren kan de 2 uger placeres på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger efter fødslen. Stk. 3. Adoptanter har ret til løn under orlov én ad gangen i de første 14 uger efter modtagelsen af barnet. Stk. 4. Adoptanter har dog samtidig ret til løn under orlov i indtil 2 sammenhængende uger inden for de første 14 uger efter barnets modtagelse. Orlov efter den 14. uge efter fødslen/modtagelsen (forældreorlov) 6. En ansat har ret til løn i 10 af de 32 ugers forældreorlov, jf. dagpengelovens 13, stk. 2. Hvis begge forældre er omfattet af denne aftale, kan der dog højst udbetales løn i 10 uger for forældrene tilsammen. Stk. 2. En far har ret til løn i yderligere 2 uger af de 32 ugers forældreorlov, jf. stk. 1. Stk. 3. En adoptant har tilsvarende ret til løn i yderligere 2 uger af de 32 ugers forældreorlov, jf. stk. 1. Hvis begge forældre er omfattet af denne aftale, kan der dog højst udbetales løn i 2 uger for adoptanterne tilsammen.

118 Side 118 Stk. 4. Faderen/den anden adoptant har ret til at placere lønnet forældreorlov inden for de første 14 uger efter fødslen/modtagelsen. En ansat har ret til 10 ugers lønnet forældreorlov. Hvis begge forældre er ansat i staten har de ret til 10 ugers lønnet forældreorlov tilsammen. En far, der udnytter sin ret til forældreorlov, har herudover ret til løn i yderligere 2 af de 32 uger med dagpenge. Adoptanter har tilsvarende ret til løn i yderligere 2 uger tilsammen. Denne ret svarer til den tidligere aftales 13 om særlig orlov til faderen/adoptanterne, men er mere fleksibel, idet de tidligere begrænsninger vedrørende placering og afvikling af orloven er ophævet. Sædvanligvis holdes forældreorloven efter den 14. uge efter barnets fødsel/modtagelse. En far/den anden adoptant kan dog vælge at holde lønnet forældreorlov (i alt op til 12 uger) sammen med den anden af forældrene inden for de første 14 uger efter fødslen/modtagelsen. Det er ikke som tidligere en betingelse, at ugerne holdes i tilknytning til en eventuel orlov efter 5. Med udtrykket staten forstås det område hvor barselsaftalen finder anvendelse, jf. kapitel 1 om aftalens område. Udskydelse af orlov 7. En ansat, der har udskudt forældreorlov, jf. dagpengelovens 13, stk. 5 og 6, kan tilsvarende udskyde retten til løn efter 6. Det er dog en forudsætning, at den pågældende fortsat er ansat hos samme arbejdsgiver. Udskydelse af forældre orlov er aktuel, hvis forældrenes samlede fortløbende afvikling af orloven afbrydes, f.eks. fordi den af forældrene, der passer barnet, afbryder sin orlov for at holde ferie eller omsorgsdage. Det er derimod ikke nødvendigt at udskyde orlov, hvis den ene af forældrene genoptager arbejdet i en periode, hvor den anden af forældrene holder orlov. Reglerne om udskydelse fremgår af ligebehandlingsloven og dagpengeloven og er nærmere omtalt i barselsvejledningen. Hvis en lønnet orlovsperiode udskydes, følger lønretten med, hvis den pågældende fortsat er ansat hos samme arbejdsgiver. Den ansatte får udbetalt den aktuelle løn, når den udskudte orlov holdes. Genoptagelse af arbejdet under orlov 8. En ansat, der efter aftale med arbejdsgiveren genoptager arbejdet delvis i en lønnet orlovsperiode med den følge, at orloven forlænges, jf. dagpengelovens 13, stk. 3, har ret til en tilsvarende forlængelse af lønretten. Stk. 2. En ansat, der efter aftale med arbejdsgiveren genoptager arbejdet delvis i en lønnet orlovsperiode, uden at orloven forlænges, jf. dagpengelovens 16 a, stk. 1, kan ikke forlænge lønretten.

119 Side 119 Hvis en ansat efter aftale med arbejdsgiveren genoptager arbejdet delvis i en lønnet orlovsperiode og orloven forlænges, forlænges lønretten tilsvarende. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion under forlængelsen. Barnets hospitalsindlæggelse 9. En ansat, hvis orlov forlænges på grund af barnets hospitalsindlæggelse, jf. dagpengelovens 15, stk. 2, har ret til løn i den forlængede periode, hvis indlæggelsen sker i en lønnet orlovsperiode. Stk. 2. En ansat, hvis orlov udsættes på grund af barnets hospitalsindlæggelse, jf. dagpengelovens 15, stk. 3, har ret til løn i samme omfang som i den oprindelige orlovsperiode. Hvis barnet hospitalsindlægges i en lønnet orlovsperiode og den ansatte under indlæggelsen ikke genoptager arbejdet, og orloven med dagpenge forlænges, forlænges lønretten tilsvarende. Hvis barnet hospitalsindlægges i en lønnet orlovsperiode og den ansatte under indlæggelsen genoptager arbejdet, og orloven med dagpenge udsættes, udsættes lønretten tilsvarende. Dødfødsel, barnets død eller bortadoption 10. Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til løn under orlov i indtil 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Retten til løn forudsætter, at den ansatte ikke allerede har udnyttet sin lønret efter denne aftale. Stk. 2. Hvis barnet er dødfødt, har faderen ret til løn under orlov i 2 sammenhængende uger efter fødslen. Stk. 3. Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen, har én af adoptanterne ret til løn under orlov i indtil 14 uger efter barnets død. Retten til løn forudsætter, at den ansatte ikke allerede har udnyttet sin lønret efter denne aftale. Faderens indtræden i moderens ret til fravær 11. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan faderen indtræde i moderens ret til løn under orlov i de første 14 uger efter fødslen. En far, der efter dagpengelovgivningen overtager moderens ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen, fordi moderen dør eller på grund af sygdom ikke kan passe barnet, har ret til lønnet orlov. Faderens arbejdsgiver er i så fald berettiget til dagpengerefusionen.

120 Side 120 Løn 12. Lønnet orlov holdes før ulønnet orlov. Stk. 2. Retten til løn under orlov efter dette kapitel er betinget af, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion efter dagpengeloven, svarende til det maksimale dagpengebeløb i forhold til den pågældendes beskæftigelsesgrad, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Betingelsen om fuld dagpengerefusion til arbejdsgiveren gælder ikke 1) under fravær til graviditetsundersøgelser 2) under almindelig graviditetsorlov i 6. og 5. uge før forventet fødsel 3) under almindelig graviditetsorlov i perioden fra 4. uge før forventet fødsel og indtil fødslen, når manglende dagpengeret og dermed refusionsadgang alene skyldes, at den ansatte ikke opfylder dagpengelovgivningens beskæftigelseskrav 4) når en ansat har flere arbejdsgivere 5) når manglende dagpengeret og dermed refusionsadgang alene skyldes den ansattes længerevarende ophold uden for landets grænser. Af administrative grunde er det fastsat, at lønnet orlov skal holdes før ulønnet orlov. En ansat kan således ikke vælge at holde ulønnet forældreorlov, før al lønnet forældreorlov, fædreorlov mv. er afviklet. Som hovedregel forudsætter retten til løn under orlov, at arbejdsgiveren i perioden modtager fuld dagpengerefusion. Der er dog visse undtagelser, som nu er udtrykkeligt opregnet i stk. 3. Der er ikke herved sket nogen ændring i forhold til de hidtil gældende betingelser om dagpengerefusion. Forældre har efter dagpengeloven ret til at udstrække de 32 ugers forældreorlov med fulde dagpenge til 40 eller 46 ugers orlov med forholdsmæssigt nedsatte dagpenge. Hvis dagpengene nedsættes, bortfalder lønretten. Det er derfor vigtigt, at udstrækningen af dagpengene først får virkning efter det tidspunkt, hvor den lønnede orlov er afholdt. Lønberegning 13. For ansatte, der har ret til fuld løn under sygdom, beregnes lønnen under orlov på samme måde som under sygdom. Stk. 2. For andre ansatte beregnes lønnen som gennemsnittet af de seneste 4 ugers lønindtægt bestående af timeløn, akkordløn, bonus samt eventuelle funktions- og kvalifikationstillæg. I beregningsgrundlaget indgår endvidere fast påregnelige arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg. Den nævnte 4-ugers periode kan for den enkelte personalegruppe fraviges efter lokalt fastsatte bestemmelser. Ved beregning af gennemsnitslønnen for ansatte, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, fragår ferie-, fri- eller sygedage eller andet lovligt forfald i beregningsperioden, således at indtægtsgrundlaget svarer til den normale ugentlige indtægt, dvs. den løn, som den ansatte

121 Side 121 sædvanligvis modtager pr. uge for det normale antal arbejdsdage eller -timer. Hvis der foretages fradrag for sådant fravær, forlænges beregningsperioden med et tilsvarende antal dage. Det understreges dog, at almindelige arbejdsfri dage, der ifølge tjenesteliste el.lign. indgår som et led i arbejdstilrettelæggelsen, medregnes i perioden. Pensionsbidrag 14. Under ulønnet orlov indbetaler arbejdsgiveren sædvanligt arbejdsgiver- og egetbidrag til den ansattes pensionsordning. Hvis forældreorlovens 32 uger udstrækkes til 40 eller 46 uger, indbetales der dog ikke pensionsbidrag i de yderligere 8 eller 14 uger. Overenskomstansatte og andre med forsikringsmæssige pensionsordninger optjener normal pensionsret under al ulønnet orlov, uanset om de har ret til dagpenge. Hvis en ansat udstrækker forældreorlovens 32 uger til 40 eller 46 uger, optjenes der dog ikke pensionsret i de yderligere 8 eller 14 uger. Arbejdsgiveren indbetaler normalt pensionsbidrag under orlov, hvor der optjenes pensionsret. Efter tjenestemandspensionslovens 4, stk. 5, er der fastsat tilsvarende vilkår for tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsrettigheder. Arbejdsgiveren indbetaler et pensionsdækningsbidrag på 15 pct. af den pensionsgivende løn for den pågældende periode til Finanslovens 36. Pensionsvæsenet, og perioden medregnes i pensionsalderen. Den udvidede pensionsdækning har virkning fra den 1. april Det betyder, at der kun optjenes pensionsret ud over de hidtil dækkede 14 uger for perioder, der ligger efter den 1. april Udvidelsen har således også virkning for ansatte, der har påbegyndt orlov før 1. april Kapitel 3. Omsorgsdage 15. Biologiske forældre, adoptivforældre og indehavere af forældremyndigheden har ret til 2 omsorgsdage pr. barn i hvert kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Barnet skal have ophold hos den ansatte. Stk. 2. Ikke-afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb og kan ikke konverteres til kontant godtgørelse. Omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født/modtaget, kan dog overføres til det følgende kalenderår. Stk. 3. Hvis en ansat inden for et kalenderår ansættes hos en anden arbejdsgiver inden for aftalens område, overføres ikke-afholdte omsorgsdage til det nye ansættelsesforhold.

122 Side 122 Stk. 4. Retten til omsorgsdage efter stk. 1-3 gælder for 1) Ansatte, der ansættes inden for aftalens område den 1. oktober 2005 eller senere 2) Ansatte, der er ansat inden for aftalens område pr. 30. september 2005, for så vidt angår børn, der forventes født/modtaget den 1. oktober 2005 eller senere. 3) Ansatte, der er ansat inden for aftalens område pr. 30. september 2005, for så vidt angår børn, der forventes født/modtaget før den 1. oktober 2005, men hvor den faktiske fødsel/modtagelse sker den 1. oktober 2005 eller senere. Det er dog en forudsætning, at den ansatte ikke har holdt omsorgsdage før fødslen efter reglerne i aftalen af 4. februar Retten til omsorgsdage gælder for biologiske forældre, adoptivforældre eller indehavere af forældremyndigheden, som barnet har ophold hos. Ved ophold forstås, at barnet enten har adresse hos eller regelmæssigt samkvem med den pågældende. De nye regler giver en ansat ret til 2 omsorgsdage med løn pr. barn i hvert kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år (i alt op til 16 dage). Retten til 2 omsorgsdage pr. kalenderår gælder, uanset på hvilket tidspunkt af året ansættelsen sker. Retten til 2 omsorgsdage pr. år gælder også i forhold til børn, der er født/modtaget på et tidspunkt, hvor den ansatte ikke var omfattet af barselsaftalen. Omsorgsdage efter den nye ordning kan ikke opspares. Dagene bortfalder ved kalenderårets udløb og kan ikke konverteres til kontant godtgørelse. Det gælder uanset, om den ansatte har været afskåret fra at bruge dagene på grund af f.eks. tjenestefrihed, ny barselsorlov eller langvarig sygdom. Omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født/modtaget, kan dog overføres til det følgende kalenderår, uanset hvornår i kalenderåret barnet er født/modtaget. Hvis en ansat inden for et kalenderår ansættes hos en anden arbejdsgiver inden for aftalens område, medtages ikke-afholdte omsorgsdage til det nye ansættelsesforhold. Der skal ikke overføres penge i den forbindelse. Det nye ansættelsesforhold giver ikke ret til yderligere 2 omsorgsdage. Overgangsordningen Retten til omsorgsdage efter den nye ordning herunder retten til omsorgsdage for børn, der er født før 1. oktober 2005 gælder for ansatte, der nyansættes pr. 1. oktober 2005 eller senere, dvs. ansatte som ikke pr. 30. september 2005 var omfattet af et ansættelsesforhold, hvor barselsaftalen gjaldt. Det kan f.eks. være ansatte, der den 1. oktober 2005 eller senere overgår fra en kommunal eller privat ansættelse. Det kan også være ansatte, der tidligere har været ansat i staten mv., men hvis ansættelsesforhold er ophørt før den 30. september 2005, eller ansatte, der overgår fra et ansættelsesforhold i staten mv., der ikke var omfattet af barselsaftalens dækningsområde. En medarbejder, der før 1. oktober 2005 var ansat i en stilling, der var omfattet af barselsaftalen, og som efter 1. oktober 2005 overgår direkte til anden ansættelse i staten mv., betragtes således ikke som nyansat. Ansatte, der allerede er ansat inden for aftalens område den 30. september 2005, er kun omfattet af de nye regler for børn, der forventes født/modtaget den 1. oktober 2005 eller senere. Hvis den forventede fødsel/modtagelse ligger før 1. oktober 2005, men den faktiske fødsel/- modtagelse først sker efter den 1. oktober 2005, og den ansatte ikke allerede har holdt omsorgsdage før fødslen efter aftalen af 4. februar 2004, gælder de nye regler dog også.

123 Side 123 En hel eller delvis afvikling af de 10 omsorgsdage før fødslen medfører således, at den ansatte ikke bliver omfattet af de nye regler, selv om fødslen rent faktisk sker den 1. oktober 2005 eller senere. Eventuelle dage, der ikke er holdt før fødslen, bibeholdes, jf. aftalens 16. Overgangsordningen vil blive nærmere beskrevet i barselsvejledningen. 16. Ansatte, der er ansat inden for aftalens område pr. 30. september 2005, bevarer eventuelle ikkeafholdte omsorgsdage, som de har opnået efter tidligere aftaler. Stk. 2. Hvis en ansat fratræder og i umiddelbar tilknytning hertil overgår til anden ansættelse inden for aftalens område, overføres ikke-afholdte omsorgsdage efter stk. 1 til det nye ansættelsesforhold. I andre tilfælde bortfalder omsorgsdagene ved fratræden og kan ikke konverteres til kontant godtgørelse. Ansatte, der har fået omsorgsdage efter den tidligere barselsaftale, bevarer eventuelle resterende dage efter 1. oktober Der gælder som hidtil ikke nogen tidsbegrænsning for afvikling af dagene. Ved afvikling af dagene gælder bestemmelserne i aftalens Eventuelle ikke-afviklede omsorgsdage overføres ved umiddelbar overgang til anden ansættelse inden for aftalens område. Ved umiddelbar overgang forstås, at det nye ansættelsesforhold ligger i direkte forlængelse af det tidligere. I andre tilfælde bortfalder dagene ved fratræden og kan ikke konverteres til kontant godtgørelse. Sæsonansatte, der løbende afskediges og genansættes i forbindelse med sæsonslutning/-start, kan dog medtage eventuelle omsorgsdage ved genansættelsen, uanset at der ikke er tale om direkte overgang mellem to ansættelser. 17. En ansat, der ønsker at holde omsorgsdage, skal meddele dette tidligst muligt. Arbejdsgiveren bør imødekomme ønsket, medmindre fraværet vil være uforeneligt med tjenesten. Stk. 2. Omsorgsdage kan holdes som hele eller halve dage. Stk. 3. Efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren kan omsorgsdage tillige afvikles som enkelttimer. Stk. 4. Omsorgsdage kan holdes uafhængigt af den anden af forældrenes eventuelle orlov. Fra 1. oktober 2005 har den ansatte ikke ret til at holde dagene i tilknytning til orlov. Men arbejdsgiveren bør imødekomme en anmodning om afvikling af omsorgsdage, bortset fra de særlige tilfælde, hvor fraværet vil være uforeneligt med tjenesten. Der gælder ingen varslingsfrister for omsorgsdage, men den ansatte skal anmode om afvikling af omsorgsdage tidligst muligt.

124 Side 124 Som hidtil gælder der ingen særlige betingelser om anvendelsesformål. Dagene kan således holdes, når der konkret er behov for det, f.eks. i forbindelse med barnets sygdom, institutionsstart, lægebesøg og lignende. Adgangen til hel eller delvis tjenestefrihed med løn på barns 1. sygedag berøres ikke af omsorgsdagsordningen. Ansættelsesmyndigheden skal føre regnskab over forbruget af omsorgsdage, der opgøres i hele og halve arbejdsdage eller - efter aftale - i timer. For ansatte med ikke ubetydelige variationer i arbejdsdagenes længde bør forbruget opgøres i timer, idet 1 omsorgsdag svarer til 7,4 timer for en fuldtidsansat og for deltidsansatte en forholdsmæssig del heraf. 18. På omsorgsdage har den ansatte ret til sædvanlig løn, jf. 13. Efter de nye regler får den ansatte i alle tilfælde sin sædvanlige løn på en omsorgsdag. 19. Hvis den ansatte bliver syg, før omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen ikke som afholdt. Hvis den ansatte bliver syg eller får andet lovligt forfald på omsorgsdagen, betragtes dagen som afholdt. De nye regler betyder, at en omsorgsdag ikke længere betragtes som holdt, hvis den ansatte bliver syg, før omsorgsdagen er påbegyndt. Bliver den ansatte syg eller får andet lovligt forfald, efter at dagen er påbegyndt, betragtes dagen som afholdt. Kapitel 4. Andre bestemmelser Uarbejdsdygtighed på grund af graviditet og fødsel 20. Fravær som følge af uarbejdsdygtighed på grund af graviditet og fødsel uden for det tidsrum, hvor den ansatte har ret til orlov efter ligebehandlingsloven, betragtes som sygefravær. Dokumentation mv. 21. En ansat skal efter anmodning dokumentere tidspunktet for forventet fødsel, f.eks. ved kort fra graviditetsundersøgelsen. Stk. 2. En ansat skal efter anmodning dokumentere, at adoptionsmyndighederne kræver, at barnet hentes på sit opholdssted, jf. 4.

125 Side 125 Stk. 3. En ansat skal efter anmodning fremskaffe eller bekræfte oplysninger, der er nødvendige ved bedømmelsen af arbejdsgiverens krav på dagpengerefusion. Stk. 4. En ansat skal efter anmodning give de oplysninger om den anden af forældrenes evt. afholdelse/forlængelse/udsættelse af orlov, som er nødvendige for vurderingen af, om betingelserne for ret til orlov og løn efter denne aftale er opfyldt. Kapitel 5. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 22. Aftalen har virkning fra 1. april Samtidig ophæves aftale af 4. februar 2004 om barsel, adoption og omsorgsdage. Stk. 2. Reglerne i kap. 3 om omsorgsdage har dog først virkning fra 1. oktober Indtil da gælder bestemmelserne i kap. 3 i aftale af 4. februar 2004 om barsel, adoption og omsorgsdage. Stk. 3. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 1. april, dog tidligst til 1. april 2008.

126 Side 126 Aftale af 27. juni 2003 (Perst. nr ) om tillidsrepræsentanter i staten m.v. Umiddelbart inden udgivelsen af sidste udgave af denne bog, blev aftalen om tillidsrepræsentanter indgået og udsendt. Den aftale, der gengives nedenfor, blev ikke ændret ved overenskomstforhandlingerne i Når der nedenfor henvises til den nye aftale, eller omtales væsentlige ændringer i forhold til den hidtidige aftale fra 2000, er det således ændringer, der nu har været i anvendelse i et par år, og som forhåbentlig allerede er kendte. For fuldstændighedens skyld har vi fundet det vigtigt, at den nye aftale optrykkes i bogen. a) Aftalen omfatter nu også en række tjenestemandslignende ansatte lærere ved erhvervsskoler, søfarts,- skipper- og maskinmesterskoler samt forsvarets civile faglærere og lærere ved Landtransportskolen, der hidtil har været undtaget. Antallet af tillidsrepræsentanter fastlægges lokalt, jf. bemærkningerne til 2 vedrørende området for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, og der er ikke med inddragelsen af disse grupper under aftalen tilsigtet nogen ændring i antallet af tillidsrepræsentanter. b) Det er nu blevet muligt i vidt omfang lokalt at indgå aftale om fravigelse af aftalens bestemmelser, jf. 16. Det gælder dog ikke afskedigelsesbestemmelserne ( og 15, stk. 1 og 3), den særlige bestemmelse om suppleanters retsstilling ( 5, stk. 2) og bestemmelserne om tillidsrepræsentantvalgets gennemførelse ( 2, stk. 5 og 6). c) Der er åbnet mulighed for, at der lokalt efter konkret vurdering kan indgås aftale om ydelse af tillæg til en tillidsrepræsentant. d) Der er med virkning fra 1. juli 2003 foretaget en opstramning af afskedigelsesproceduren. Desuden er det præciseret, hvordan fristerne i forbindelse med afskedigelse beregnes. e) Med virkning fra 1. april 2003 indgår den tid, hvor ledelsen uden for en tillidsrepræsentants normale arbejdstid lægger beslag på den pågældende, i den almindelige opgørelse af vedkommendes arbejdstid, således at det herefter kan forekomme, at tillidsrepræsentantarbejdet udløser over-/merarbejdsbetaling. f) Ligeledes med virkning fra 1. april 2003 ydes kompensation for tab af arbejdstidsbestemte ydelser, hvis tillidsrepræsentantens arbejdstid omlægges, fordi institutionen lægger beslag på den pågældende i dennes egenskab af tillidsrepræsentant. Finansministeriet og centralorganisationerne er enige om at henlede opmærksomheden på, at de øgede krav til tillidsrepræsentantinstitutionen bør medføre, at tillidsrepræsentanterne også får de nødvendige og tilstrækkelige vilkår for at udøve deres virke, herunder f.eks. den nødvendige tid og uddannelse samt tryghed i ansættelsen. Parterne er ligeledes enige om at understrege vigtigheden af, at tillidsrepræsentanters kompetenceudvikling sikres. Tillidsrepræsentantens kompetenceudvikling og faglige ajourføring kan finde sted ikke blot i form af såvel eksterne som interne kurser, men også i form af sammensætning af opgaver (hvor omfanget er tilpasset tillidsrepræsentanthvervets omfang), som den pågældende skal varetage samtidig med tillidsrepræsentanthvervet. Tillidsrepræsentanter er omfattet af en supplerende arbejdsskadeforsikring for tillidsrepræsentanter mv., tegnet i ALKA forsikring, policenr

127 Side Aftalens dækningsområde Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte samt for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Undtaget fra aftalen er personale omfattet af Kirkeministeriets cirkulærer om tillidsmandsordninger. 2. Valg af tillidsrepræsentant På enhver institution eller for større institutioners vedkommende i en afdeling af denne kan der vælges 1 tillidsrepræsentant pr. medarbejdergruppe, hvis den pågældende repræsenterer mindst 5 medarbejdere. Ved afgørelsen af, om en afdeling eller lignende kan betragtes som en "institution", indgår en vurdering af, om der kan oprettes samarbejdsudvalg, og om der i ledelsesfunktionen indgår - selvstændig ledelsesret - beslutnings- eller indstillingsret ved ansættelser og afskedigelser - selvstændigt budget- og regnskabsansvar. Ved en "medarbejdergruppe" forstås følgende: Områder dækket af fællesoverenskomster På StK-området, CO II-området og LC/OC-området udgør ansatte omfattet af samme organisationsaftale en medarbejdergruppe. Hvis flere organisationer har underskrevet samme organisationsaftale, udgør de ansatte i henhold til denne tilsammen en medarbejdergruppe. Hvis der inden for en enkelt organisations område er mindst 5 ansatte, kan disse vælge at udgøre en selvstændig medarbejdergruppe, som i stedet vælger deres egen tillidsrepræsentant. AC-overenskomsten På AC-overenskomstområdet udgør ansatte inden for en af de medunderskrivende organisationers område en medarbejdergruppe. Øvrige overenskomstområder På øvrige områder udgør de ansatte i henhold til samme selvstændige overenskomst en medarbejdergruppe. Hvis flere organisationer har underskrevet samme overenskomst, udgør de ansatte i henhold til denne tilsammen en medarbejdergruppe. Hvis der inden for en enkelt organisations område er mindst 5 ansatte, kan disse vælge at udgøre en selvstændig medarbejdergruppe, som i stedet vælger deres egen tillidsrepræsentant. Ved "medarbejdere" forstås alle ansatte. Hvis der på en institution til stadighed beskæftiges midlertidigt ansatte, medregnes disse ved afgørelsen af, om medarbejdergruppen udgør mindst 5, og midlertidigt ansatte, der opfylder anciennitetskravet i stk. 5, kan vælges som tillidsrepræsentant. Lærlinge/elever medregnes i medarbejdergruppen, men er ikke valgbare.

128 Side 128 De særlige bemærkninger og bestemmelser der alene vedrører tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte er udeladt her, hvor alle ansatte omfattet af organisationsaftalen anses for at være overenskomstansatte (uanset pensionsordning). Stk. 2. Hvis medarbejderne ønsker det, og institutionens ledelse er enig heri, kan der vælges flere end 1 tillidsrepræsentant pr. medarbejdergruppe. Stk. 3. Udgør antallet af medarbejdere i en medarbejdergruppe mindre end 5, kan den pågældende gruppe søge bistand hos en tillidsrepræsentant for en anden medarbejdergruppe. Den pågældende gruppe kan, hvis ledelsen er enig, alternativt udgøre et valgfællesskab med en tilsvarende gruppe på en anden institution under samme ansættelsesmyndighed. Ansatte ved en selvejende institution kan ikke indgå valgfællesskab med ansatte ved andre selvejende institutioner. Stk. 4. Det kan mellem de lokale afdelinger (sektioner, klubber) af organisationerne og ledelsen aftales, at 2 eller flere medarbejdergrupper på en institution indgår i valgforbund og tilsammen vælger 1 tillidsrepræsentant, som repræsenterer mindst 5 medarbejdere. Stk. 5. Tillidsrepræsentanten vælges blandt organiserede medarbejdere med mindst 9 måneders tilknytning til ansættelsesmyndigheden. Elever og lærlinge er ikke valgbare. Med det formål at styrke tillidsrepræsentantens muligheder for at udføre sit tillidsrepræsentantarbejde bedst muligt bør det tilstræbes, at tillidsrepræsentanten vælges blandt ansatte, hvis beskæftigelsesgrad ikke afviger væsentligt fra den typiske beskæftigelsesgrad for den medarbejdergruppe, den pågældende repræsenterer, samt at den pågældende vælges for mindst 2 år ad gangen. Kravet om mindst 9 måneders tilknytning til ansættelsesmyndigheden gælder ikke for underordnede sygehuslæger. Kravet gælder heller ikke for sæsonbeskæftigede, for hvem der fortsat gælder et krav om mindst 6 måneders tilknytning. Stk. 6. Valget anmeldes skriftligt af pågældendes organisation over for ledelsen. Ledelsen er berettiget til over for organisationen at gøre indsigelse mod valget, når dette sker inden for 3 uger efter, at meddelelsen fra organisationen er modtaget. Valget er først gyldigt, når det er godkendt af organisationen, og når organisationen har anmeldt valget over for institutionen. Den nyvalgte tillidsrepræsentant er dog efter arbejdsretlig praksis omfattet af beskyttelsen allerede fra det tidspunkt, hvor institutionen er blevet bekendt med valget. Hvis tillidsrepræsentanten er anmeldt uden tidsbegrænsning, er det ikke nødvendigt at foretage ny anmeldelse ved genvalg. Hvis tillidsrepræsentanten derimod er anmeldt for en bestemt periode, bør der foretages fornyet anmeldelse.

129 Side Tillidsrepræsentantens virksomhed Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som over for ledelsen at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. En tilsvarende pligt påhviler ledelsen og dennes repræsentanter. Stk. 2. Tillidsrepræsentanten varetager de lokale forhandlingsopgaver, som fra organisationen er delegeret til den pågældende på baggrund af aftaler indgået mellem (central)organisationerne og Finansministeriet. Stk. 3. Tillidsrepræsentanten fungerer i øvrigt som talsmand for de medarbejdere, den pågældende er valgt iblandt, og kan som sådan over for institutionens ledelse forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejdere samt optage forhandlinger om lokale spørgsmål. Stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret ved forestående afskedigelser af personale, der ikke er midlertidigt ansat, samt holdes bedst muligt orienteret om ansættelse af personale og andre foranstaltninger, der vedrører den pågældende medarbejdergruppe. Der kan kun afholdes møder om faglige spørgsmål i arbejdstiden, hvis ledelsen på forhånd har givet tilladelse hertil. 4. Valg af fællestillidsrepræsentant Det kan mellem de lokale afdelinger (sektioner, klubber) af organisationerne og ledelsen aftales, at der for medarbejdergrupperne vælges en fællestillidsrepræsentant til at varetage og forhandle spørgsmål fælles for de medarbejdere, som den pågældende repræsenterer. Valget af fællestillidsrepræsentant sker af og blandt de anmeldte tillidsrepræsentanter. Valget af fællestillidsrepræsentant anmeldes til ledelsen ved en anmeldelse, som er underskrevet af samtlige berørte tillidsrepræsentanter. Stk. 2. En fællestillidsrepræsentant valgt efter stk. 1 kan ikke varetage spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive område, medmindre ledelsen og de berørte tillidsrepræsentanter er enige om det. Stk. 3. Det kan mellem en organisations lokale afdeling (sektion, klub) og ledelsen aftales, at der vælges en fællestillidsrepræsentant, der repræsenterer enten en medarbejdergruppe, som har valgt mere end 1 tillidsrepræsentant, eller flere medarbejdergrupper, der hører til samme organisation. Det aftales samtidig, hvilke spørgsmål der skal varetages af fællestillidsrepræsentanten. Valget af fællestillidsrepræsentant sker af og blandt de berørte og anmeldte tillidsrepræsentanter. Valget af fællestillidsrepræsentant anmeldes skriftligt af den organisation, som den pågældende er medlem af, til ledelsen. Stk. 4. Når en tillidsrepræsentant vælges som fællestillidsrepræsentant, kan den pågældende aftale med sin hidtidige suppleant, at denne indtræder i tillidsrepræsentantens rettigheder og pligter.

130 Side 130 Det kan med ledelsen aftales, at der vælges en fællestillidsrepræsentant, som repræsenterer - flere medarbejdergrupper (stk. 1) eller - en medarbejdergruppe med flere tillidsrepræsentanter (stk. 3) eller - flere medarbejdergrupper, som tilhører samme organisation (stk. 3). En fællestillidsrepræsentant kan dække et geografisk område, eventuelt hele landet. 5. Valg af suppleant Der kan vælges 1 suppleant for hver tillidsrepræsentant efter tilsvarende regler som nævnt i 2, stk. 5 og 6, samt for fællestillidsrepræsentanten. Stk. 2. Suppleanten er omfattet af bestemmelserne i 9, stk. 4, og Under tillidsrepræsentantens fravær indtræder suppleanten i tillidsrepræsentantens øvrige rettigheder og pligter i henhold til denne aftale. Ved valg af suppleant for en (fælles)tillidsrepræsentant gælder samme betingelser som for valg af (fælles)tillidsrepræsentant med hensyn til - valg og valgbarhed - anmeldelse af valget - indsigelse mod valget - henstillingen om beskæftigelsesgrad og minimumvalgperiode. En suppleant for en fællestillidsrepræsentant vælges blandt tillidsrepræsentanterne. Suppleanten er kun omfattet af aftalens bestemmelser, når den pågældende fungerer som tillidsrepræsentant. En suppleant er dog altid omfattet af 9, stk. 4, om frihed til deltagelse i faglige kurser mv., om beskyttelse mod afsked og forflyttelse samt 15 om vilkår efter hvervets ophør. 6. Tidsforbruget til tillidsrepræsentantarbejde Tillidsrepræsentanten må anvende den tid, der er nødvendig til hvervets forsvarlige udførelse, når der tages hensyn til såvel institutionens arbejdsopgaver som tillidsrepræsentantopgavernes omfang. Stk. 2. Ved tilrettelæggelsen af tillidsrepræsentantens samlede opgaver tages hensyn til såvel institutionens arbejde som tillidsrepræsentantopgaverne. Stk. 3. Efter nyvalg og genvalg drøfter ledelsen og tillidsrepræsentanten, hvorledes tidsforbruget til tillidsrepræsentantens sædvanlige opgaver og de opgaver, der følger af hvervet som tillidsrepræsentant, normalt skal fordeles. Stk. 4. Tilsvarende gælder, hvis der opstår ændringer i omfanget af tillidsrepræsentantarbejdet. Stk. 5. Hvis tillidsrepræsentanten i perioder ikke kan varetage de sædvanlige arbejdsopgaver på grund af tidsforbruget i forbindelse med hvervet, bør ledelsen sammen med tillidsrepræsentanten overveje, hvorledes arbejdsopgaverne kan udføres. I overvejelserne om, hvordan tillidsrepræsentantens sædvanlige arbejdsopgaver kan udføres, hvis den pågældende i en periode ikke kan varetage dem på grund af hvervet, kan indgå, om arbejdet kan omlægges, eller om der kan ansættes en vikar, så over-/merarbejde på grund af tillidsrepræsentanthvervet undgås såvel for tillidsrepræsentanten som for andre medarbejdere.

131 Side Tillidsrepræsentantens løn under varetagelse af tillidsrepræsentantarbejdet på institutionen Den del af medarbejderens normale arbejdstid, som medgår til udførelse af tillidsrepræsentantarbejde i relation til institutionen og dennes medarbejdere, medregnes ved opgørelsen af den pågældendes arbejdstid. Stk. 2. Den tid, som medarbejderen ud over sin normale arbejdstid anvender til arbejde som tillidsrepræsentant, indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen. Med virkning fra 1. april 2003 medregnes dog den tid, hvor institutionen lægger beslag på medarbejderen i dennes egenskab af tillidsrepræsentant. Stk. 3. Hvis det af hensyn til varetagelsen af tillidsrepræsentanthvervet er nødvendigt at omlægge tjenesten for medarbejderen, ydes med virkning fra 1. april 2003 kompensation for eventuelle mistede arbejdstidsbestemte ydelser. Ved tillidsrepræsentantarbejde forstås bl.a. - forhandlinger og drøftelser med ledelsen - samtaler med og orientering af de ansatte, som vedkommende repræsenterer - nødvendig kontakt og koordinering med institutionens andre tillidsrepræsentanter - nødvendig indsamling og formidling af information. Med virkning fra 1. april 2003 indgår den tid uden for den pågældendes normale arbejdstid, hvor en institution lægger beslag på en medarbejder i dennes egenskab af tillidsrepræsentant, i den pågældendes almindelige arbejdstidsopgørelse. Der vil således kunne forekomme tilfælde, hvor tillidsrepræsentantarbejdet udløser over-/merarbejdsbetaling. Hovedsynspunktet er, at udførelsen af hvervet som tillidsrepræsentant ikke må medføre, at den pågældende stilles lønmæssigt ringere, end hvis vedkommende havde udført sit sædvanlige arbejde. Tillidsrepræsentantens løn er derfor som udgangspunkt den skalatrinsløn, løntrinsløn eller anden faste løn, som vedkommende er berettiget til efter normal lønindplacering ifølge organisationsaftale, overenskomst eller anden lønaftale. Herudover kan tillidsrepræsentanten efter omstændighederne have krav på andre løndele. Specielt vedrørende arbejdstidsbestemte tillæg, arbejdsbestemte tillæg, resultatløn og tillæg efter nye lønsystemer bemærkes følgende: I. Arbejdstidsbestemte tillæg Ved udførelse af tillidsrepræsentantarbejde på ubekvemme tidspunkter er tillidsrepræsentanten berettiget til arbejdstidsbestemte tillæg efter de regler, der i øvrigt gælder for den pågældendes ansættelsesforhold. Dette gælder, både når tillidsrepræsentantarbejdet udføres i forbindelse med den pågældendes sædvanlige arbejde, og når tillidsrepræsentanten tilkaldes uden for sin sædvanlige arbejdstid. I de situationer, hvor en tillidsrepræsentants sædvanlige tjeneste på ubekvemme tidspunkter omlægges på grund af den pågældendes varetagelse af opgaver som tillidsrepræsentant, tilkommer der ikke tillidsrepræsentanten godtgørelse for mistede arbejdstidsbestemte tillæg.

132 Side 132 Med virkning fra 1. april 2003 ydes der dog kompensation for sådanne mistede arbejdstidsbestemte ydelser, hvis en medarbejders tjeneste omlægges, fordi institutionen lægger beslag på den pågældende i dennes egenskab af tillidsrepræsentant. II. Arbejdsbestemte tillæg Arbejdsbestemte tillæg ydes under udførelse af tillidsrepræsentantarbejde, hvis det arbejde, vedkommende normalt skulle have udført i det pågældende tidsrum, ville have udløst sådanne tillæg. Arbejdsbestemte tillæg ydes således kun, i det omfang det af tjenesteliste, arbejdsplan etc. fremgår, at tillægget ville være blevet ydet, hvis tillidsrepræsentanten havde udført sit normale arbejde. III. Resultatløn Efter såvel gamle som nye lønsystemer er der hjemmel til at indgå lokale aftaler om resultatløn. Herudover giver visse overenskomster og organisationsaftaler mulighed for at aftale akkord- eller bonusløn. Tillidsrepræsentanten skal ikke på grund af hvervet stilles anderledes end andre deltagere i resultatlønsordninger og skal derfor for timer, hvor der er udført tillidsrepræsentantarbejde, have udbetalt et beløb, der svarer til de andele af resultatlønnen, som den pågældende ville have optjent ved udførelse af sit normale arbejde. For at tillidsrepræsentantarbejdet ikke skal påvirke resultatlønnen negativt, skal de timer, hvor der er udført tillidsrepræsentantarbejde, ikke medregnes ved resultatopgørelsen. IV. Tillæg efter nye lønsystemer Tillidsrepræsentanter skal ikke lønmæssigt og lønudviklingsmæssigt stilles ringere end andre ansatte omfattet af nye lønsystemer og skal have samme mulighed for at få tillæg mv., som hvis de havde fuld mulighed for at fungere i deres sædvanlige job. I overensstemmelse hermed vil der kunne indgås aftale om at kompensere tillidsrepræsentanter for det løntab/den mangel på lønudvikling, der måtte være en følge af, at vedkommende ikke har mulighed for at varetage funktioner eller erhverve kvalifikationer på lige fod med de kolleger, pågældende er tillidsrepræsentant for. Hvis der er indgået en forhåndsaftale for vedkommende personalegruppe, omfattes tillidsrepræsentanten af en sådan aftale. V. Tillæg begrundet i tillidsrepræsentanthvervet På baggrund af tillidsrepræsentanternes ændrede rolle inden for aftalesystemet, der efter den skete decentralisering i langt højere grad baserer sig på lokale løsninger, kan der lokalt efter konkret vurdering indgås aftale om ydelse af tillæg til en tillidsrepræsentant. 8. Transportgodtgørelse Hvis et tillidsrepræsentantområde omfatter flere adskilte arbejdssteder, ydes der tillidsrepræsentanten transportgodtgørelse ved hvervets udførelse efter de til enhver tid gældende regler for statens tjenestemænd.

133 Side 133 Stk. 2. Tilkaldes tillidsrepræsentanten af institutionen uden for sin normale arbejdstid, ydes transportgodtgørelse efter de for tjenestemænd gældende satser. Stk. 3. Tillidsrepræsentanten har under udførelse af tillidsrepræsentantarbejde ret til udgiftsdækkende ydelser efter de regler for godtgørelse af merudgifter, der gælder i forbindelse med udførelse af det sædvanlige arbejde. I mangel af sådanne følges de regler, der gælder for tjenestemænd. Hvis tillidsrepræsentantområdet omfatter flere adskilte arbejdssteder, eller hvis tillidsrepræsentanten af institutionen tilkaldes uden for sin normale arbejdstid, ydes der transportgodtgørelse efter de satser, der gælder for tjenestemænd. Når en tillidsrepræsentant er fraværende fra sit sædvanlige arbejde på grund af tillidsrepræsentantarbejdet, ydes der ikke godtgørelse for tab af udgiftsdækkende ydelser, som den pågældende ville have modtaget under udførelsen af sit sædvanlige arbejde. 9. Tillidsrepræsentantens vilkår under varetagelse af tillidsrepræsentantarbejdet uden for institutionen Hvis det er nødvendigt, at en medarbejder i sin normale arbejdstid må forlade institutionen for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant, skal der forud træffes aftale herom med ledelsen, jf. dog stk. 2. I disse tilfælde ydes løn som anført i 7. Stk. 2. Hvis tillidsrepræsentanten i en akut situation ikke kan træffe forudgående aftale, jf. stk. 1, skal den pågældende ved først givne lejlighed orientere ledelsen om fraværet. Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte tillidsrepræsentanter. En tjenestemands- eller tjenestemandslignende ansat tillidsrepræsentant, der er valgt til at repræsentere en større kreds, der omfatter personalegrupper uden for eget tjenestested, er under tjenestefrihed til dette arbejde omfattet af punkt C i Finansministeriets cirkulære af 24. august 1981 om vilkår for tjenestefrihed til organisationsarbejde for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Stk. 4. Efter aftale med ledelsen gives der tillidsrepræsentanten frihed til i passende omfang at deltage i faglige kurser mv., jf. herved Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni Tillidsrepræsentanten bør så vidt muligt inden for de første 12 måneder efter valget gives frihed til deltagelse i grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter. 10. Anvisning af fælleslokale I institutionen kan der optages drøftelse af mulighederne for at anvise tillidsrepræsentanterne et passende fælleslokale med adgang til telefon og ITudstyr, der kan anvendes til udførelse af tillidsrepræsentantopgaver.

134 Side 134 Der bør ved ændringer i lokaleforholdene (f.eks. flytninger) tages hensyn til mulighederne for at anvise et fælleslokale. 11. Afskedigelse/forflyttelse - overenskomstansatte En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager. Den særlige tillidsrepræsentantbeskyttelse omfatter ud over (fælles)tillidsrepræsentanter - suppleanter for (fælles)tillidsrepræsentanter - samarbejdsudvalgsmedlemmer (medarbejderrepræsentanter) - suppleanter for samarbejdsudvalgsmedlemmer (medarbejderrepræsentanter) - sikkerhedsrepræsentanter Derudover kan der i lovgivning mv. være tillagt andre f.eks. medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer en tilsvarende beskyttelse. Dette kan f.eks. være tilfældet på en fri skole, hvis det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem ikke er tillidsrepræsentant. Det bemærkes dog, at dette skal være fastsat i skolens vedtægter., Inden ansættelsesmyndigheden begærer forhandling om afskedigelse eller forflyttelse af en person med tillidsrepræsentantbeskyttelse, skal tillidsrepræsentanten for vedkommende medarbejdergruppe orienteres. Anmodning om forhandling, meddelelse om afsked mv. skal altid sendes til den organisation, som har forhandlingsretten for den pågældende stilling også i tilfælde, hvor f.eks. en sikkerhedsrepræsentant måtte være medlem af en anden organisation. Hvis en tillidsrepræsentant afskediges, påhviler det ansættelsesmyndigheden at godtgøre, at der har foreligget tvingende årsager hertil. Arbejdsmangel er kun en tvingende årsag, hvis ansættelsesmyndigheden kan dokumentere, at man ikke lige så godt kunne have afskediget en anden medarbejder. Er tillidsrepræsentanten midlertidigt beskæftiget, ophører ansættelsen dog uden varsel til det aftalte tidspunkt. De særlige procedureregler i forbindelse med afsked gælder således ikke i disse situationer. Stk. 2. Inden en tillidsrepræsentant afskediges eller forflyttes med den virkning, at vedkommende forhindres i at udføre sit tillidsrepræsentanthverv, skal sagen være forhandlet efter følgende regler: 1) Ansættelsesmyndigheden anmoder den lokale afdeling af den organisation, som tillidsrepræsentanten er medlem af, om forhandling. Forhandlingen skal finde sted senest 8 dage efter, at anmodning herom er fremsat. 2) Hvis organisationen skønner, at den påtænkte afskedigelse/forflyttelse ikke er rimeligt begrundet i tillidsrepræsentantens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist på 14 dage efter den i nr. 1 nævnte forhandling skriftligt kræve sagen forhandlet mellem overenskomstens/ organisationsaftalens parter. Forhandlingen skal finde sted senest 8 dage efter, at anmodning herom er fremsat.

135 Side 135 Ved opgørelse af frister, der er angivet i dage, indgår samtlige kalenderdage, ekskl. søgnehelligdage. Dette gælder også i de tilfælde, hvor den dag, hvor fristen udløber, ikke er en normal arbejdsdag. Hvis fristen eksempelvis udløber en søndag, vil det således ikke være tilstrækkeligt, hvis der reageres ved arbejdstids begyndelse mandag morgen. Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor anmodning om forhandling fremsættes/forhandling finder sted/opsigelse afgives/klageskrift afgives. Anmoder ansættelsesmyndigheden således om forhandling en onsdag, skal forhandlingen finde sted senest den følgende onsdag (under forudsætning af, at der ikke i perioden er søgnehelligdage), hvis 8-dages-fristen skal være overholdt. Har forhandling mellem ansættelsesmyndigheden og den lokale afdeling fundet sted en onsdag, skal eventuel anmodning om forhandling mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter afgives senest tirsdag i den anden uge (under forudsætning af, at der ikke i perioden er søgnehelligdage), hvis 14-dages-fristen skal være overholdt. Afgives opsigelsen en tirsdag, skal organisationen afgive klageskrift senest mandag i den 8. uge herefter. Overskridelse af de fastsatte frister indebærer, at organisationen ikke kan videreføre sagen i henhold til aftalens bestemmelser. Stk. 3. 1) Afsked/forflyttelse af en tillidsrepræsentant kan ske med den pågældendes sædvanlige afskedsvarsel, dog mindst 5 måneder. Hvis den pågældende på tidspunktet for afskedigelsen/forflyttelsen har fungeret som tillidsrepræsentant i en sammenhængende periode på mindst 5 år, skal der dog gives et varsel på mindst 6 måneder. 2) Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, kan afskeden ske med den pågældendes sædvanlige afskedsvarsel, dog mindst 35 dage. Stk. 4. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Samtidig gives skriftlig meddelelse om opsigelsen til organisationen. Den meddelelse om opsigelsen, henholdsvis bortvisningen, som ansættelsesmyndigheden skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndigheden fremsender kopi af brevet til den ansatte, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold. Ansættelsesmyndigheden skal sende meddelelsen til organisationens hovedkontor. Manglende meddelelse medfører sædvanligvis en bod på kr. i Arbejdsretten. Stk. 5. 1) En tillidsrepræsentants arbejdsforhold kan, medmindre opsigelsen skyldes arbejdsmangel, ikke afbrydes, før vedkommendes organisation har haft lejlighed til at prøve berettigelsen af afskedigelsen ved fagretlig behandling, jf. stk

136 Side 136 2) Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, kan arbejdsforholdet ikke afbrydes i varselsperioden, før vedkommendes organisation har haft lejlighed til at prøve berettigelsen af afskedigelsen ved fagretlig behandling, jf. stk Kompetencen til at prøve berettigelsen eller rimeligheden af en afskedigelse eller bortvisning ved faglig voldgift tilkommer den organisation, der er part i vedkommende overenskomst/organisationsaftale. Voldgiftsretten nedsættes af parterne i overenskomsten/organisationsaftalen. Stk. 6. Ved behandling af spørgsmålet om afskedigelsens/forflyttelsens berettigelse nedsættes en voldgift efter de retningslinjer, som fremgår af vedkommende hovedaftale. Stk. 7. Klageskrift afgives inden for en frist af 8 uger fra opsigelsens afgivelse. Er der ikke opnået enighed om udpegning af opmand senest 14 dage efter, at klageskrift er afgivet, anmodes Arbejdsrettens formand om at udmelde opmanden. Stk. 8. Svarskrift afgives senest 8 uger efter, at klageskriftet er fremsendt. Stk. 9. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fristerne bør normalt ikke overstige 4 uger. Stk. 10. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 2 og stk Aftaler parterne ikke at fravige fristerne, kan opmanden dog undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages navnlig hensyn til, om denne er begrundet i lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde udsættelsen. Stk. 11. Ved overskridelse af en af de i stk. 8 og 9 omhandlede frister finder principperne i retsplejelovens bestemmelser om udeblivelse anvendelse. Dog finder bestemmelserne om genoptagelse ikke anvendelse. Stk. 12. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Stk. 13. Voldgiftsretten kan efter påstand herom underkende opsigelsen, medmindre samarbejdet mellem ansættelsesmyndigheden og tillidsrepræsentanten har lidt eller ved en fortsættelse af ansættelsesforholdet må antages at ville lide væsentlig skade. Stk. 14. Finder voldgiftsretten, at opsigelsen er urimelig, men at ansættelsesforholdet ikke skal fortsætte, eller nedlægges der påstand om godtgørelse for urimelig afskedigelse, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en godtgørelse. Godtgørelsens størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og den pågældendes anciennitet i staten. Stk. 15. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en afskedigelse er urimelig, og tillidsrepræsentanten i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling

137 Side 137 end i henhold til denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse. Stk. 16. I tilfælde, hvor tillidsrepræsentantens adfærd begrunder bortvisning, kan afskedigelse ske uden varsel og uden iagttagelse af bestemmelserne i stk. 2 og 3. Ansættelsesmyndigheden skal samtidig give skriftlig meddelelse om bortvisningen til den organisation, som tillidsrepræsentanten er medlem af. Ansættelsesmyndigheden skal endvidere snarest muligt tage skridt til at afholde en forhandling med organisationen. Hvis organisationen skønner, at bortvisningen ikke er rimeligt begrundet i tillidsrepræsentantens forhold, kan den inden for en frist af 14 dage efter forhandlingen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem parterne i vedkommende overenskomst/organisationsaftale. Stk. 17. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen, kan organisationen kræve bortvisningens berettigelse behandlet ved en i denne anledning nedsat voldgift. Bestemmelserne i stk finder tilsvarende anvendelse om afskedigelse og forflyttelse af tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, der er TR-beskyttet, er udeladt her. De særlige bemærkninger og bestemmelser der alene vedrører tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte er udeladt her, hvor alle ansatte omfattet af organisationsaftalen anses for at være overenskomstansatte (uanset pensionsordning). 15. Tillidsrepræsentanthvervets ophør En ansat, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have fungeret som sådan i mindst et år, har inden for et år efter hvervets ophør krav på opsigelsesvarsel efter reglerne i 11, stk. 3. Afhængig af varigheden af hvervet og omfanget af tillidsrepræsentantopgaverne kan der være behov for efteruddannelse af medarbejderen i relation til den fremtidige opgavevaretagelse. Spørgsmålet bør drøftes mellem ledelse og medarbejder ved hvervets ophør. Stk. 2. Hvervet som tillidsrepræsentant ophører, hvis antallet af medarbejdere, som den pågældende repræsenterer, i en periode på 3 måneder har været mindre end 5, og institutionen skriftligt meddeler organisationens hovedkontor, at man ikke ønsker tillidsrepræsentanthvervet opretholdt. Tillidsrepræsentanthvervets ophør er betinget af, at skriftlig meddelelse herom gives til organisationens hovedkontor. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for tjenestemandsansatte tillidsrepræsentanter. 16. Lokalaftaler Bestemmelserne i 2 10, bortset fra 2, stk. 5 og 6, og 5, stk. 2, kan fraviges og suppleres ved lokal aftale. Tilsvarende gælder 15, stk. 2.

138 Side 138 Stk. 2. Lokale aftaler indgås af de enkelte ministerier mv. eller dem, som bemyndiges hertil, og de lokale repræsentanter, som vedkommende forhandlingsberettigede (central)organisation bemyndiger hertil. Stk. 3. Lokale aftaler kan opsiges til bortfald med et varsel på 3 måneder, medmindre andet aftales. Efter de lokale aftalers udløb gælder reglerne i denne aftale. 17. Uoverensstemmelser Uenighed om forståelsen af denne aftale behandles efter de almindelige regler på det pågældende område. 18. Ikrafttræden og opsigelse Denne aftale har virkning fra den 1. april 2002 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts Stk. 2. Samtidig ophæves aftale af 1. september 2000 om tillidsrepræsentanter i staten mv., jf. dog stk. 3. Stk. 3. Bestemmelserne i finder anvendelse ved opsigelser, der afgives, og forflyttelser, der varsles (for tjenestemænd meddeles) 1. juli 2003 eller senere. For opsigelser, der er afgivet, og forflyttelser, der er varslet (for tjenestemænd meddelt) før denne dato, gælder reglerne i den hidtidige aftale af 1. september Som bilag til aftalen er udarbejdet nedenstående om afskedsproceduren i hovedtræk. Punkter, der vedrører tjenestemænd er udeladt. (Nummerrækken derfor ikke er fuldstændig) 1. Tillidsrepræsentanten underrettes, hvis den, der agtes afskediget, ikke selv er tillidsrepræsentant. 2. Den lokale afdeling af organisationen (hvis en sådan ikke findes: organisationens hovedkontor) anmodes om forhandling inden 8 dage. 3. Hvis det under forhandlingen konstateres, at organisationen ikke er enig i afskedigelsen, afventes meddelelse om, hvorvidt organisationen kræver sagen behandlet mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter (overenskomstansatte) Fristen er 14 dage. 4. De i pkt. 3 nævnte parter afholder eventuel forhandling (frist 8 dage). Partshøringsproceduren iværksættes, hvis dette ikke allerede er sket på et tidligere tidspunkt. 6. Hvis ansættelsesmyndigheden herefter beslutter at opsige den ansatte, afgives opsigelsen, der skal være skriftlig og begrundet. 7. For overenskomstansatte orienteres organisationens hovedkontor samtidig om afskedigelsen.

139 Side Organisationen kan forlange sagen behandlet ved faglig voldgift (frist for afgivelse af klageskrift 8 uger)

140 Side 140 Cirkulære af 1. december 2003 om beregning af løn under betalt fravær mv. (perst.nr ) 1. Indledning Ansatte i staten mv. har i henhold til lovgivning, overenskomster, aftaler etc. krav på løn i en række fraværssituationer. Den løn, der i givet fald skal udbetales under fraværet, kan være udtrykkeligt fastsat i den enkelte aftale mv., men er i de fleste tilfælde blot defineret som fuld løn eller eventuelt normal eller sædvanlig løn. Disse tilfælde, hvor lønbegrebet ikke er klart defineret i aftaleteksten, har givet anledning til fortolkningstvivl, specielt i relation til en række tillæg for særlige ulemper, funktioner o.lign., som den ansatte ville have fået udbetalt under udførelse af sin normale tjeneste. Disse fortolkningsspørgsmål har i vidt omfang fundet deres afklaring ved afgørelser ved domstolene, Tjenestemandsretten og faglige voldgifter, og nedenstående retningslinjer tilsigter at give en samlet oversigt over den gældende retstilstand. 2. Hvilke lønelementer indgår i begrebet fuld løn? Den løn, som en ansat har krav på under betalt fravær, er som udgangspunkt den faste løn, dvs. skalalønnen/basislønnen/intervallønnen samt tillæg (varige eller midlertidige), der ydes med faste månedlige beløb, herunder eventuelle pensionsbidrag af samme løndele. Herudover medregnes under visse betingelser, jf. nedenfor tillæg af nedenstående art, der optjenes taxametermæssigt, dvs. for det konkrete antal arbejdstimer, hvor den tillægsgivende tjeneste rent faktisk er udført: Arbejdstidsbestemte tillæg, dvs. tillæg der ydes for udførelse af arbejde på tidspunkter uden for normal arbejdstid, f.eks. natpenge, søn- og helligdagstillæg, skifteholdstillæg Arbejdsbestemte tillæg, dvs. tillæg der ydes for en nærmere fastsat funktion eller arbejdsforpligtelse, f.eks. svejsetillæg, tillæg for betjening af særlige maskiner, (rådigheds)vagttillæg Sådanne tillæg indgår dog kun i lønberegningen, hvis de har karakter af fast påregnelige løndele for den enkelte medarbejder, jf. pkt. 3. Det bemærkes, at over-/merarbejdsbetaling ikke medregnes, uanset om over-/merarbejdet gennem en længere periode måtte have haft en mere permanent karakter. Tilsvarende gælder for udgiftsdækkende ydelser (f.eks. befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge).

141 Side Hvornår er tillæg fast påregnelige? Betingelsen om fast påregnelighed anses for opfyldt, hvis medarbejderen ifølge sit ansættelsesbevis udtrykkeligt er ansat til tjeneste, for hvilken der udbetales arbejds- eller arbejdstidsbestemte tillæg, og i praksis har arbejdet i overensstemmelse hermed, eller medarbejderen regelmæssigt gennem længere tid (normalt mindst ½ år) rent faktisk har udført sådan tjeneste. 4. Arbejdstidsbestemte ydelser, der gives i form af frihed Visse personalegrupper optjener sideløbende med eller som alternativ til tillæg for arbejde i aften- /nattimerne ekstraordinær frihed som kompensation for arbejde uden for normal arbejdstid eksempelvis 3 timers frihed for hver 37 timers arbejde i tidsrummet fra kl til kl. 6.00, jf. tjenestemændenes arbejdstidsaftale. I det omfang betingelsen om fast påregnelighed er opfyldt, jf. pkt. 3, optjenes sådan frihed tilsvarende under betalt fravær. Omvendt gives der ikke erstatningsfrihed for opsparet frihed, som skulle have været afviklet i en periode, hvor den ansatte på grund af lovligt forfald er fraværende fra arbejdet f.eks. på grund af sygdom. Reglen gælder dog ikke i relation til ferie, som ikke kan afholdes på opsparede fridage. I konsekvens heraf opspares der heller ikke frihed under ferie. 5. Fraværssituationer, hvor der ydes løn Nedenfor oplistes de typiske situationer, hvor medarbejdere i staten mv. har ret til løn under fravær fra deres sædvanlige arbejde med bemærkning om, i hvilket omfang der optjenes tillæg, henholdsvis frihed. a) Sygdom Der optjenes såvel tillæg som frihed. b) Barsels- og adoptionslov Der optjenes såvel tillæg som frihed i de orlovsperioder, hvor den pågældende i henhold til barselsaftalen har krav på løn. c) Omsorgsdage (i henhold til barselsaftalen eller konverteret afspadseringsfrihed) Der optjenes såvel tillæg som frihed under afvikling af omsorgsdage i tilknytning til orlov efter barselsaftalen, jf. 8, stk. 1, i barselsaftalen af 26. februar Der optjenes hverken tillæg eller frihed under afvikling af omsorgsdage uden tilknytning til orlov efter barselsaftalen, jf. 8, stk. 2, i barselsaftalen af 26. februar d) Barns 1. sygedag Der optjenes hverken tillæg eller frihed. e) Ferie, herunder særlige feriedage Der optjenes tillæg, men ikke frihed. f) Militærtjeneste (genindkaldelse) Der optjenes såvel tillæg som frihed. g) Disciplinær suspension (tjenestemænd) Der ydes 2/3 løn, men optjenes hverken tillæg eller frihed. Ved eventuel efterbetaling i forbindelse med ophævelse af suspensionen tages der konkret

142 Side 142 stilling til, om der skal ydes tillæg og frihedsopsparing for suspensionsperioden, jf. 5 i aftalen af 26. september 1988 om suspension mv. og ulovlig udeblivelse. h) Midlertidig overførelse til anden tjeneste eller tjenestefritagelse i forbindelse med disciplinærundersøgelse (tjenestemænd) Der optjenes hverken tillæg eller frihed, jf. 2, stk. 4, i aftalen af 26. september 1988 om suspension mv. og ulovlig udeblivelse. Under midlertidig overførelse til anden tjeneste optjenes dog særlige ydelser herunder opsparing af frihed i det omfang, den midlertidige tjeneste betinger det. i) Efterbetaling af løn, der er tilbageholdt i forbindelse med anholdelse eller varetægtsfængsling Hvis lønnen efterbetales i forbindelse med, at påtale opgives eller tjenestemanden frifindes, indgår tillæg i efterbetalingen, og frihed anses for optjent i samme omfang, som hvis tjenestemanden havde udført sin normale tjeneste, jf. 4, stk. 1, i aftalen af 26. september 1988 om suspension mv. og ulovlig udeblivelse. j) Funktion i højere stilling Der optjenes hverken tillæg eller frihed i forhold til den ansattes egen stilling. k) Deltagelse i samarbejdsudvalgsmøder Der optjenes såvel tillæg som frihed i det omfang, en ansat er fraværende fra sit sædvanlige arbejde på grund af deltagelse i samarbejdsudvalgsmøder, jf. samarbejdsaftalen af 29. maj 2002, pkt. 17. Der optjenes arbejds tids bestemte (men ikke arbejdsbestemte) tillæg samt frihed, hvis tjenesten omlægges med henblik på deltagelse i samarbejdsudvalgsmøder, jf. samarbejdsaftalen af 29. maj 2002, pkt. 17. l) Deltagelse i sikkerhedsarbejdefejl! Bogmærke er ikke defineret. (herunder 9-kurser) Der optjenes såvel tillæg som frihed, jf. pkt. 2 i cirkulære af 1. september 1993 om honorering af sikkerhedsrepræsentanter m.fl. m) Tillidsrepræsentantarbejde Der optjenes såvel tillæg som frihed i det omfang, en ansat er fraværende fra sit sædvanlige arbejde, fordi ledelsen lægger beslag på den pågældende i dennes egenskab af tillidsrepræsentant, jf. cirkulærebemærkningerne til 7 i tillidsrepræsentantaftalen af 27. juni Der optjenes arbejds tids bestemte (men ikke arbejdsbestemte) tillæg samt frihed, hvis tjenesten omlægges af hensyn til varetagelsen af tillidsrepræsentanthvervet, jf. tillidsrepræsentantaftalen af 27. juni 2003, 7, stk. 3, samt cirkulærebemærkningerne til 7. n) Afspadsering Der optjenes hverken tillæg eller frihed. o) Tjenestefrihed med løn Der optjenes hverken tillæg eller frihed. p) Kursusdeltagelse Der optjenes hverken tillæg eller frihed ved omlægning af tjenesten, som skyldes den ansattes kursusdeltagelse.

143 Side Lønbegrebet i relation til visse økonomiske godtgørelser Begrebet sædvanlig løn anvendes tillige i relation til beregning af en række forskellige godtgørelser, som en ansat kan have krav på i forbindelse med fratræden. Nedenfor angives beregningsgrundlaget for en række typisk forekommende tilfælde. a) Efterindtægt (tjenestemandspensionsloven kap. 6) Der indregnes tillæg, men ikke frihedsopsparing. b) Fratrædelsesgodtgørelse (funktionærlovens 2a) Der indregnes tillæg, men ikke frihedsopsparing. c) Efterløn (funktionærlovens 8) Der indregnes tillæg, men ikke frihedsopsparing. d) Fratrædelsesbeløb i forbindelse med frivillige fratrædelsesordninger Der indregnes tillæg, men ikke frihedsopsparing. e) Fratrædelsesbeløb i forbindelse med åremålsansættelse Der indregnes hverken tillæg eller frihedsopsparing. 7. Ikrafttrædelse Cirkulæret træder i kraft den 1. december Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære nr. 104 af 25. maj 1977 Vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser til personer med ansættelse på funktionærvilkår Finansministeriets cirkulære nr. 81 af 2. maj 1978 Vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser til tjenestemænd o.lign. i staten, folkeskolen og folkekirken Finansministeriets cirkulære nr. 186 af 23. oktober 1979 Vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser til lønmodtagere, der oppebærer løn under ferie i henhold til ferieloven Finansministeriets cirkulære nr. 50 af 26. marts 1998 om ændrede retningslinier for beregning af løn under betalt fravær.

144 Side 144 Vejledning (oktober 2006) om samarbejde og samarbejdsudvalg ved frie grundskoler. Udgangspunktet for denne vejledning er statens regler for samarbejde og samarbejdsudvalg (herefter kaldet SU-aftalen), som blev revideret i forbindelse med overenskomstfornyelsen i SU-aftalen implementerer et EU-direktiv om information og høring og en EU-aftale om arbejdsbetinget stress. SU-aftalen lægger op til, at det formelle samarbejdssystem understøtter og understøttes af det uformelle samarbejde, der foregår på en skole. Hvis intentionerne bag vejledningen ikke opfyldes, er det samarbejdsaftalen, der gælder. Alle -henvisningerne er til SU-aftalen. I et samarbejdsudvalg er der en ledelsesside og en medarbejderside. I SU-aftalen tales ofte om enighed mellem parterne eller hvis en af parterne ønsker det. Forståelsen af disse formuleringer er, at der skal være bred tilslutning blandt medlemmerne på den pågældende side i samarbejdsudvalget. Det enkelte samarbejdsudvalgsmedlem har altså ikke en vetoret, der kan blokere for samarbejdsudvalgets arbejde. Som noget nyt giver SU-aftalen mulighed for at kombinere arbejdet i samarbejdsstrukturen med arbejdet vedr. sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø på skolen. Denne vejledning anbefaler, at de to områder ses i en helhed med henblik på at styrke den samlede indsats på skolen for samarbejde og arbejdsmiljø. I vejledningen bruges konsekvent ordet samarbejdsudvalg. Vælger skolen at aftale et udvidet samarbejde med arbejdsmiljø integreret, skal ordet samarbejdsudvalg udskiftes med MIO, som står for Medindflydelsesorgan. 1. Formål og rammer for samarbejdsudvalgets arbejde ( 1 og 2). Formålet med samarbejdsudvalget er bl.a. at øge medarbejdernes indflydelse og medbestemmelse, for derved at styrke interessen for funktionerne på skolen og for at sikre arbejdstilfredsheden. I det daglige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere skal så mange grupper som muligt inddrages, således at medarbejdernes forståelse for skolens drift og økonomi øges. Ud over lærergruppen, herunder børnehaveklasseledere, udgør SFO-personalet én gruppe og det tekniskadministrative personale én gruppe. Rammerne for dette samarbejde fastlægges i samarbejdsudvalget. Samarbejdet i samarbejdsudvalget skal involvere medarbejderne i arbejdet med skolens mål og strategi, fastlægge nogle personalepolitiske rammer, som fremmer kompetenceudvikling, og som skaber lyst og motivation til at opfylde skolens målsætning, 1 jf. Personalestyrelsens cirkulære af 29. april 2005 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner (Perst. nr ), der kan findes på under personalepolitiske emner.

145 Side 145 medvirke til at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø, supplere og støtte det øvrige samarbejde, der foregår mellem ledelsen og medarbejderne i hverdagen. Samarbejdet vedrører opgaver, som hører under arbejdsgiverens ledelsesret. Ledelse udøves i dialog med medarbejderne på en motiverende, udviklende og tidssvarende måde, og medarbejderne bidrager aktivt til et fremadrettet samarbejde om skolens udvikling. 2. Oprettelse af samarbejdsudvalg ( 6). Aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg gælder formelt kun for de medarbejdere (ledere, lærere og børnehaveklasseledere), der er ansat efter en statslig overenskomst. På skolen er der som nævnt også andre medarbejdergrupper, fx personalet i skolens fritidsordning og det tekniskadministrative personale. Skolen bør sikre disse gruppers adgang til og deltagelse også i det samarbejde, der foregår gennem den formelle samarbejdsstruktur. Som følge heraf er grundprincippet, at der skal oprettes samarbejdsudvalg for lærer- /børnehaveklasseledergruppen, når antallet af ansatte under aftale om løn- og ansættelsesvilkår for ledere, lærere og børnehaveklasseledere er mindst 25. Hvis der, fx på kombinerede skoler, oprettes flere samarbejdsudvalg inden for skolen, skal der desuden oprettes et hovedsamarbejdsudvalg, som er fælles for hele skolen. Er der 25 medarbejdere og derover på skolen (men ikke på en og samme overenskomst), anbefales det, at der i samarbejdets ånd oprettes samarbejdsudvalg. Er der færre end 25 medarbejdere, skal ledelsen og medarbejderne finde frem til andre samarbejdsformer, der sikrer, at formålet med et samarbejdsudvalg og dets opgaver alligevel tilgodeses. For skoler med under 25 medarbejdere kan vejledningen anvendes som en ramme, der kan tilpasses den enkelte skoles behov. 3. Samarbejdsudvalgets sammensætning ( 6 stk. 2). Antallet af repræsentanter i udvalget aftales mellem ledelsen og de forskellige personalegrupper. Hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, deltager denne som født medlem for sin personalegruppe i drøftelserne om udvalgets størrelse og i udvalgets arbejde. De forskellige personalegrupper på skolen aftaler selv fordelingen af pladserne mellem sig og vælger selv medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse. Valget sker i første omgang blandt de valgte tillidsrepræsentanter. Skal der vælges flere medarbejderrepræsentanter, foretages valget blandt de øvrige ansatte. Det skal tilstræbes, at alle skolens personalegrupper får plads i samarbejdsudvalget. Valget anmeldes til skolens ledelse, og de valgte medarbejderrepræsentanter har samme beskyttelse om tillidsrepræsentanterne på området (jf. dog afsnit 11: Vilkår for arbejdet i samarbejdsudvalget). Uenighed om antallet af repræsentanter forelægges Samarbejdsnævnet (jf. afsnit 13). Den ansvarlige leder af skolen er formand for samarbejdsudvalget og udpeger de øvrige ledelsesrepræsentanter samt suppleanter for disse. Samarbejdsudvalgets næstformand vælges af medarbejderrepræsentanterne. Medlemmer og suppleanter vælges for 2 år af gangen.

146 Side 146 Vælger skolen at oprette et MIO (medindflydelsesorgan) efter samarbejdsaftalens 7 og 8, sammensættes udvalget på en særlig måde. Se det særlige afsnit 7 om MIO. 4. Informationspligten ( 3). I samarbejdsudvalget skal der gives gensidig information og foregå drøftelser om skolens forhold. Informationen skal være fyldestgørende, så medarbejderne er i stand til at overveje situationen, indhente flere oplysninger og evt. gennemføre møder med baglandet. Information skal primært ske skriftligt. Ledelsen skal, jf. SU-aftalens 3 stk. 2, informere samarbejdsudvalget om Skolens seneste udvikling og den forventede udvikling i aktiviteter og i den økonomiske situation. Skolens aktuelle situation og forventede udvikling med hensyn til struktur og beskæftigelse, især i forbindelse med strukturændringer og i situationer, hvor beskæftigelsen er truet. Planlagte og forventede foranstaltninger skal også inddrages i denne sammenhæng. Beslutninger, der kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og medarbejdernes ansættelsesforhold. Udbud og udlicitering Informationspligten er gensidig. Det betyder, at også medarbejderrepræsentanterne skal informere samarbejdsudvalget om synspunkter og forhold hos medarbejderne, som er af betydning for samarbejdet. Beslutningerne og drøftelserne i samarbejdsudvalget nedfældes i et referat, der udsendes til samtlige medarbejdere på skolen. 5. Drøftelsesretten ( 3). Alle forhold, der er omfattet af informationspligten, skal drøftes i samarbejdsudvalget, såfremt en af parterne ønsker det. Det forudsættes, at informationer gives så tidligt og i en sådan form, at der bliver mulighed for en grundig drøftelse af spørgsmålet i samarbejdsudvalget. Informationerne bør så vidt muligt gives både skriftligt og mundtligt. 6. Medbestemmelse ( 5). Følgende emner indgår i samarbejdsudvalgets arbejde : drøftelse af skolens mål og strategier ( 5 stk. 2) drøftelse af skolens budget ( 5 stk. 3) drøftelse af principper for bevillingernes anvendelse ( 5 stk. 3) fastlægge retningslinier for ansættelser ( 3 stk. 2) fastlægge retningslinier for afskedigelser ( 3 stk. 2) drøfte udviklingen af personalepolitik (job- og kompetenceudvikling, efteruddannelse, fleksibilitet, medarbejderudviklingssamtale og mangfoldighed) ( 5 stk. 5) fastlægge retningslinier for indsatsen vedr. det psykiske arbejdsmiljø, herunder arbejdsrelateret stress (koordineres med sikkerhedsudvalget) ( 5 stk. 8) drøftelse af placering af arbejdstid og pauser ( 3 stk. 2) drøftelse af velfærdsforanstaltninger (f.eks. begivenheder i nærmeste familie, der berettiger til særlig frihed, afholdelse af personalearrangementer m.v.) ( 5 stk. 5) drøftelse af øvrige personalepolitiske tiltag ( 5 stk. 5)

147 Side 147 information om evt. resultatlønsaftaler ( 5 stk. 2) drøftelse af konsekvenserne af rationaliserings- og omstillingsprojekter, herunder udbud og udlicitering ( 5 stk. 4) drøftelse af principper for job på særlige vilkår ( 5 stk. 7) 7. Medindflydelsesorgan (MIO) ( 7 og 8). Skolen kan indgå aftale om at udvide medarbejderindflydelsen på to måder : 1. ved at der mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentant aftales medindflydelsesformer, der erstatter og udvider det samarbejde, der foregår efter samarbejdsaftalen, eller 2. ved at der mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentant aftales medindflydelsesformer, der udvider samarbejdet med de opgaver, der varetages af sikkerhedsorganisationen. Grundlæggende skal man efterleve de opgaver, funktioner, pligter og rettigheder på centralt og decentralt niveau, som i arbejdsmiljølovgivningen er henlagt til sikkerhedsorganisationen. Det betyder, at arbejdsmiljøarbejdet skal varetages i to niveauer, nemlig i sikkerhedsgruppen og i sikkerhedsudvalget/mio. I begge situationer kaldes samarbejdsorganet MIO (medindflydelsesorgan), og det skal af aftalen fremgå, om den dækker hele skolen eller dele heraf. Det anbefales, at skolen opretter et MIO, der omfatter samarbejde og arbejdsmiljø, altså mulighed nr. 2. Ad nr. 1: Ønsker skolen at indgå en MIO-aftale med udvidet medarbejderindflydelse, er SU-aftalens bestemmelser om uddannelse, samarbejdsudvalgets opgaver og medindflydelsens indhold gældende. Den aftale, som skal indgås for at lave et MIO, skal derudover omfatte forskellige bestemmelser, som fx medindflydelsens formål, indhold, struktur, mulighed for ændring og opsigelse. Desuden skal der tages stilling til evt. særlig uddannelse, samt hvordan der informeres og kommunikeres. Ad nr. 2: Ønsker skolen at inddrage arbejdsmiljøarbejdet er der udover det ovennævnte endnu et par krav, der skal opfyldes i en aftale, som skal være skriftlig. Grundlæggende skal man efterleve de opgaver, funktioner, pligter og rettigheder på decentralt eller centralt niveau, som i arbejdsmiljølovgivningen er henlagt til sikkerhedsorganisationen. I 8 i SU-aftalen er minimumsbetingelserne for en aftale opridset : Skolen skal have en arbejdsmiljøpolitik og handleplan for forbedringer Der skal være en procedure for gennemførelse og opfølgning på aftalen Det skal angives, hvordan opgaver og funktioner varetages, og en beskrivelse af relevante aktiviteter fx arbejdspladsvurdering Skolen skal hvert andet år evaluere sin arbejdsmiljøpolitik Beskrivelse af ændringer og opsigelse af aftalen Der skal udarbejdes en organisationsplan. Det skal sikres, at mindst en arbejdsleder og en sikkerhedsrepræsentant fra sikkerhedsorganisationen deltager i MIO-arbejdet. Alle medlemmer af MIO skal tilbydes den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, men der er kun pligt til at arbejdsmiljøuddanne den leder og den sikkerhedsrepræsentant, der skal arbejde som sikkerhedsgruppe.

148 Side Retningslinier ( 4). Samarbejdsudvalget kan fastlægge retningslinier for arbejds- og personaleforholdene. Retningslinierne fastsætter, hvilke procedurer, fremgangsmåder, underudvalg m.v., der skal anvendes, når ledelsen skal træffe beslutninger om fx ansættelse, afskedigelse, arbejdstilrettelæggelse m.v. Fastlæggelse af retningslinier er begrænset til det ansvars- og kompetenceområde, som formanden for samarbejdsudvalget har. Formanden har derfor pligt til at redegøre for, hvilke grænser, der gælder herfor. Når en af parterne fremsætter ønske om det, indledes der snarest muligt drøftelser i samarbejdsudvalget med henblik på at fastlægge retningslinier. Fastlæggelse af retningslinier forudsætter enighed mellem parterne. Der kan således ikke holdes afstemning om en retningslinie. Hvis der ikke kan opnås enighed, fastsætter ledelsen de regler, der skal være gældende på området. Der skal imidlertid udvises positiv forhandlingsvilje, ellers betragtes det som brud på SU-aftalen. 9. Aftalte retningsliniers gyldighed ( 4). De fastlagte retningslinier udformes skriftligt og bekendtgøres for medarbejderne. Retningslinierne er bindende for såvel ledelses- som medarbejderrepræsentanterne. Begge parter er forpligtet til at forsvare og anvende retningslinierne i konkrete situationer. Hver af parterne kan opsige aftalte retningslinier med 3 måneders varsel. Inden opsigelse finder sted, skal der forhandles med henblik på at justere / ændre de eksisterende retningslinier. I forbindelse med indgåelse af aftale om retningslinier skal samarbejdsudvalget respektere gældende love, vedtægter, overenskomster, aftaler m.v. 10. Samarbejdsudvalgets arbejdsform ( 9). Der afholdes møder i samarbejdsudvalget, når formanden eller næstformanden finder det nødvendigt. Af hensyn til kontinuiteten i arbejdet må det anbefales, at der normalt afholdes møder mindst én gang i kvartalet. Møderne ledes af formanden. Formand og næstformand udarbejder i fællesskab dagsordenen. Samarbejdsudvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Samarbejdsudvalget skal sørge for, at samtlige medarbejdere løbende orienteres om udvalgets arbejde. Samarbejdsudvalgets medlemmer har, ifølge samarbejdsaftalens 9 stk. 1, den tavshedspligt, som følger af Forvaltningsloven (kapitel 8). 11. Vilkår for arbejdet i samarbejdsudvalget ( 9). Omkostningerne i forbindelse med afholdelse møderne i samarbejdsudvalget afholdes af skolen. Møderne afholdes i arbejdstiden og tilrettelægges under hensyntagen til de enkelte personalegruppers arbejdstid. Den tid, der medgår til afholdelse af møder og formøder, indregnes i arbejdstiden efter de almindelige principper for den enkelte personalegruppe. Aflønningen sker således også efter de sædvanlige principper. Da medarbejderrepræsentanterne bør have samme muligheder som ledelsesrepræsentanterne for ved et formøde at drøfte spørgsmål, der er optaget på dagsordenen, vil der være mulighed for at få

149 Side 149 indregnet den tid, der bruges på et sådant formøde. Det skal dog præciseres, at det må bero på en konkret vurdering, foretaget i fællesskab af formanden og næstformanden for samarbejdsudvalget af de punkter, der er optaget på dagsordenen for samarbejdsudvalgsmødet, hvorvidt - og i bekræftende fald i hvilket omfang - der er behov for, at medarbejderrepræsentanterne afholder formøde. Medarbejderrepræsentanterne i samarbejdsudvalgene, ansat efter aftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om ledere, lærere og børnehaveklasselederes løn- og ansættelsesvilkår, er, jf. 10, omfattet af reglerne for beskyttelse af tillidsrepræsentanter. Det anbefales, at der for medarbejderrepræsentanter (og suppleanter for disse) med andre ansættelseskontrakter end ovenfor nævnt, på den enkelte skole aftales beskyttelse, svarende til tillidsrepræsentantens. Et samarbejdsudvalgsmedlem skal, jf. 11, inden for de første 6 måneder efter sin udpegning have tilbudt et kursus for samarbejdsudvalgsmedlemmer. Dette kursus tilbydes bl.a. af Institut for Videreuddannelse, tlf eller Indkaldelse af sagkyndige ( 9). Ved behandlingen af specielle spørgsmål i samarbejdsudvalg og underudvalg kan hver af parterne tilkalde særlige sagkyndige på det pågældende område fra skolen. Tilkald af andre sagkyndige, herunder eksperter udefra, forudsætter, at der er enighed herom. Samarbejdsudvalget kan, jf. 12, indhente bistand og vejledning fra et eventuelt hovedsamarbejdsudvalg, fra Samarbejdssekretariatet ( og de berørte faglige organisationer, når en af parterne i samarbejdsudvalget fremsætter ønske herom. 13. Uoverensstemmelse ( 13, 14, 15 og 16). Hver af parterne kan kræve uoverensstemmelser om fortolkningen af og påstande om brud på samarbejdsaftalens bestemmelser behandlet i et eventuelt hovedsamarbejdsudvalg. Hvis et sådant ikke findes, eller hvis der heller ikke her opnås enighed om et spørgsmål, kan uoverensstemmelsen forelægges til afgørelse i Samarbejdsnævnet. Opnås der heller ikke enighed her, kan spørgsmålet forelægges en voldgiftsret. 14. Samarbejdsudvalget og det rådgivende organ. Samarbejdsudvalget og det rådgivende organ er to principielt forskellige "systemer", som dog på en række områder tilsyneladende overlapper hinanden. Det er ikke muligt at lave en præcis afgrænsning af, hvilke spørgsmål, der naturligt bør behandles i det rådgivende organ, og hvilke, der hører hjemme i samarbejdsudvalget. Grundlæggende er det dog sådan, at samarbejdsudvalgssystemet pålægger en skole en række formelle drøftelser, opgaver, aktiviteter, tiltag osv., mens det rådgivende organ kan være tillagt opgaver på en skala fra intet til alt, afhængig af skolens beslutninger. Formuleret på anden måde: i samarbejdsudvalget skal man, - i det rådgivende organ kan man Hertil kommer, at det rådgivende organ sædvanligvis kun består af en del af skolens medarbejdere, og væsentligst forholder sig til pædagogiske forhold på skolen, mens samarbejdsudvalget efter anbefalingerne omfatter alle personalegrupper og alle forhold på skolen.

150 Side 150 Der bør derfor i den enkelte skoles samarbejdsudvalg udarbejdes retningslinier, der angiver, hvordan sagsgangen i den enkelte sag skal være, og hvordan det sikres, at alle personalegrupper involveres aktivt i dialogen om skolens aktuelle situation og udvikling. Samarbejdsudvalget vil kunne forsyne det rådgivende organ og andre evt. medarbejderråd med oplysninger, som gør det muligt at stille forslag og/eller at afgive udtalelser. Det skal dog sikres, at der ikke bliver for meget unødvendig "dobbeltbehandling", fordi man for en sikkerheds skyld vil drøfte alle sager flere steder. Ikke mindst på skoler, hvor man formelt ikke er forpligtede til at oprette samarbejdsudvalg, er det vigtigt, at det på den enkelte skole afklares, hvordan man her kan anvende de to "systemer" bedst muligt med særlig opmærksomhed på inddragelse af alle personalegrupper for at nå det fælles mål: At sikre et godt og funktionelt samarbejde på den enkelte skole!

151 Side 151 Sikkerhedsorganisationen på skolen Nedenstående orientering er baseret på reglerne i følgende af Arbejdstilsynets vejledninger : At-vejledning F.2.4 : Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde At-vejledning F.2.5 : Sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanter At-vejledning F.2.6 : Sikkerhedsudvalg At-vejledning F.2.8 : Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde Alle fra marts 2006 Arbejdstilsynets hjemmeside : Skolen skal oprette en sikkerhedsorganisation, når der er ansat 10 eller flere medarbejdere på skolen. Alle personalegrupper medregnes, uanset beskæftigelsesgrad. Ansatte med ledelsesbeføjelser medregnes ikke. Er der ansat op til 19 medarbejdere, er kravet om sikkerhedsorganisation opfyldt, når der er dannet en sikkerhedsgruppe (se nedenfor). Er der ansat 20 eller flere medarbejdere, skal skolen tillige oprette et sikkerhedsudvalg (se nedenfor). På skoler, hvor der er færre ansatte end 10, skal der også udføres sikkerheds- og sundhedsarbejde, fx udarbejdes arbejdspladsvurdering (APV). Arbejdet skal ikke formaliseres, men indgå i det daglige samarbejde mellem ledelse og ansatte. Arbejdsgiveren skal fx sikre, at de ansatte får de nødvendige oplysninger vedr. sikkerhed og sundhed, får lejlighed til at fremsætte forslag vedr. sikkerhed og sundhed og bliver hørt ved bl.a. skolens planlægning. Dannelse af sikkerhedsgruppe Sikkerhedsgruppen er krumtappen i skolens arbejdsmiljøarbejde. En sikkerhedsgruppe består af to personer : En arbejdsleder og en sikkerhedsrepræsentant. En arbejdsleder defineres ved sin funktion, ikke ved sin titel. Herved forstås, at en arbejdsleder defineres som en ansat, der bruger mindst halvdelen af sin arbejdstid på at lede eller føre tilsyn med arbejdet i skolen. Arbejdsgiveren, dvs. bestyrelsen, udpeger den arbejdsleder, der skal deltage i sikkerhedsgruppens arbejde. Sikkerhedsrepræsentanten vælges af og blandt de ansatte uden ledelsesbeføjelser. Dannelse af sikkerhedsudvalg Er der ansat 20 eller flere på skolen, skal der ud over sikkerhedsgruppen dannes et sikkerhedsudvalg. Medlemmerne af udvalget vælges blandt de, der er medlemmer af en sikkerhedsgruppe. Er der én eller to sikkerhedsgrupper, udgør disse personer sikkerhedsudvalget. Er der flere end 3 sikkerhedsgrupper, vælges medlemmerne af sikkerhedsudvalget blandt disse. Sikkerhedsorganisationens opgaver I korthed er sikkerhedsgruppens opgaver at løse de sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, der opstår inden for gruppens arbejdsområde. Sikkerhedsgruppen skal løbende iagttage sikkerheden og sundheden for at forhindre, at der opstår problemer. Hvis ikke begge medlemmer af sikkerhedsgruppen er til stede samtidig, varetager den tilstedeværende sikkerhedsgruppens opgaver. Foranstaltninger meddeles snarest til det fraværende gruppemedlem. I korthed er sikkerhedsudvalgets opgaver at planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet på skolen herunder sikkerhedsgruppens arbejde. Sikkerhedsudvalget skal deltage, når der planlægges fx udvidelse/ombygning af skolen, anskaffelse af maskiner/tekniske hjælpemidler, nye eller ændrede arbejdsgange, arbejdsprocesser og arbejdsmetoder. Sikkerhedsudvalget skal fx sikre, at der tages særligt hensyn til fx unge, ældre og handicappede medarbejdere.

152 Side 152 Valg af sikkerhedsrepræsentant 1. Sikkerhedsrepræsentant - tillidsrepræsentant Sikkerhedsrepræsentanten adskiller sig fra tillidsrepræsentanten på to væsentlige områder. For det første er sikkerhedsrepræsentanten valgt af alle ansatte på skolen eller i en afdeling/arbejdsområde af skolen, mens tillidsrepræsentanten er valgt inden for et fagligt afgrænset område. En sikkerhedsrepræsentant er således valgt af alle, uanset faggruppe (kontor, undervisning, rengøring etc.) - og uanset eventuelle organisatoriske tilhørsforhold. For det andet kan sikkerhedsrepræsentanten ikke, som tillidsrepræsentanten, væltes, det vil sige tvinges væk fra sit hverv, hvis kollegerne ønsker dette. Sikkerhedsrepræsentanten sidder valgperioden ud. Sikkerhedsrepræsentanten kan ej heller selv nedlægge sit hverv med den konsekvens, at der skal vælges en ny. Der kan selvfølgelig altid vælges en ny sikkerhedsrepræsentant, hvis skolens ledelse og de ansatte på skolen er enige herom. 2. Fagretlig behandling Reglerne om valg af sikkerhedsrepræsentant, valgbarhed, valgenes gyldighed og sikkerhedsrepræsentantens beskyttelse følger de tillidsrepræsentantregler, der ved overenskomst er aftalt inden for det pågældende område. Derfor er det i reglerne om valg af sikkerhedsrepræsentant fastlagt, at uoverensstemmelser om sikkerhedsrepræsentantens valg, valgbarhed og beskyttelse afgøres ved fagretlig behandling. Det samme gælder spørgsmål om, hvilke regler der finder anvendelse, og om brud på eller fortolkning af reglerne. 3. Valg og valgret Sikkerhedsrepræsentanten vælges af alle ansatte. Begrebet alle ansatte skal forstås som alle, der har et ansættelsesforhold til skolen (ansættelsesbrev). Bestyrelsen samt skoleledelsen (leder/forstander/viceskoleinspektør/viceforstander/souschef/afdelingsleder), jf. arbejdsmiljølovens 23 og 24, deltager ikke i valget. 4. Hvem kan vælges? (valgbarhed) Hvem, der kan vælges, afgøres normalt efter reglerne for tillidsrepræsentantvalg, som almindeligvis indeholder særlige bestemmelser om anciennitet, kvalifikationer m.v. At det er tillidsrepræsentantreglerne, der gælder, udelukker ikke, at også uorganiserede ansatte kan vælges til sikkerhedsrepræsentant. Det gælder såvel i de tilfælde, hvor der udelukkende er beskæftiget uorganiserede, som i de tilfælde, hvor der er beskæftiget både organiserede og uorganiserede. Hvis der er tale om valg af en uorganiseret ansat, skal bestemmelserne om valgbarhed følge reglerne for tillidsrepræsentantvalg inden for tilsvarende overenskomstområde, men der kan ikke stilles krav om, at den pågældende skal være medlem af en faglig organisation. 5. Valgenes gyldighed Valget skal meddeles arbejdsgiveren. Beskyttelsen indtræder fra det tidspunkt, valgets resultat meddeles skolens ledelse, uanset om funktionen først indtræder senere, fx ved et nyt skoleårs begyndelse, eller når eventuelle indsigelser er behandlet fagretligt. Vælges en organiseret, skal valget meddeles til den faglige organisation. Hvis en uorganiseret ansat vælges, skal den pågældende selv meddele det til skolens ledelse.

153 Side Valgperiode Sikkerhedsrepræsentanten vælges for 2 år. Valgperioden kan, efter aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte, forlænges til højst 4 år. I begge tilfælde kan genvalg finde sted. Hvis sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion på skolen ophører, ophører samtidig hvervet som sikkerhedsrepræsentant. Det er fast antaget i den fagretlige praksis, at valgperioden er ufravigelig i de situationer, hvor sikkerhedsrepræsentanten frasiger sig hvervet og forbliver på skolen. I disse tilfælde er der således ikke ret til at vælge ny sikkerhedsrepræsentant. Anderledes, hvor sikkerhedsrepræsentanten forlader skolen (frivilligt eller ufrivilligt). I disse situationer antages det, at sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion på skolen er ophørt med deraf følgende ret og pligt til at vælge en ny sikkerhedsrepræsentant. Der kan dog altid vælges en ny sikkerhedsrepræsentant for den resterende del af valgperioden, hvis parterne på skolen er enige herom. Vælges ny sikkerhedsrepræsentant, har denne ret og pligt til sikkerhedsuddannelse. 7. Sikkerhedsgruppens uddannelse Begge medlemmer af sikkerhedsgruppen skal deltage i den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Tilmelding skal ske til en godkendt kursusudbyder senest 4 uger efter, at man er tiltrådt som medlem af en sikkerhedsgruppe. Arbejdsmiljøuddannelsen skal være færdiggjort senest 8 måneder efter tiltrædelsen. Skolen skal afholde samtlige udgifter, der er forbundet med uddannelsen. Arbejdsmiljøuddannelsen skal følges op af en ikke specificeret efteruddannelsesaktivitet. 8. Sikkerhedsrepræsentantens beskyttelse Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Sikkerhedsrepræsentanten må ligeledes ikke stilles ringere på grund af de aktiviteter, der er forbundet med hvervet. Der må således ikke finde forskelsbehandling sted mellem sikkerhedsrepræsentanten og de øvrige ansatte. 9. Situationer, hvor de ansatte ikke vil vælge sikkerhedsrepræsentant Det er vigtigt, at de ansatte vælger en sikkerhedsrepræsentant for at sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan fungere optimalt. De ansatte skal mobilisere motivation og opfylde deres forpligtelse til at deltage i arbejdsmiljøarbejdet. Ligeledes skal der fra skolens ledelse gøres en stor indsats for at få de ansatte til at indgå i sikkerhedsorganisationen og dermed deltage i det organiserede sikkerhedsarbejde, ligesom ledelsen i øvrigt skal medvirke til at få arbejdsmiljøarbejdet til at fungere. Indtil der er valgt en sikkerhedsrepræsentant, fungerer arbejdslederen alene i sikkerhedsgruppen, ligesom i de tilfælde hvor sikkerhedsrepræsentanten er kortvarigt fraværende, fx på grund af sygdom eller ferie.

154 Side Fælles sikkerheds- og tillidsrepræsentant både med og uden aftale herom. Samme person kan varetage begge hverv. Valgene skal foregå særskilt. Man kan således ikke med kun ét valg besætte begge funktioner. Bortset fra ansatte med ledelsesbeføjelser skal alle ansatte have mulighed for at stemme og stille op som kandidat ved valget til sikkerhedsrepræsentant. Reglerne for valg af tillidsrepræsentant gælder normalt også ved valg af sikkerhedsrepræsentant, jf. pkt. 4.

155 Side 155 Aftale mellem Frie grundskolers Fællesråd og Frie Skolers Lærerforening om tilbud om bistand til skolernes afvikling af lokale lønforhandlinger Parterne er enige om at gennemføre opgaven om at bistå skolerne i de lokale lønforhandlinger i overensstemmelse med det vedhæftede bilag, der udsendes til skolerne snarest. Til det enkelte bistandsmøde vil FGF normalt møde med to eller tre personer, og FSL vil tilsvarende møde med to eller tre personer. Alle udgifter til mødeafvikling afholdes af de respektive organisationer. Den praktiske tilrettelæggelse af hver enkelt bistandsforløb koordineres mellem sekretariatschef Jens Vadet Poulsen hos FGF og konsulent Peter Houlberg Salomonsen hos FSL. Såfremt én af organisationerne modtager henvendelse fra henholdsvis skoleledelse eller tillidsmand på en skole, med ønske om at indhente bistand til at opnå hjælp ved de lokale forhandlinger om decentral løn, underrettes den anden organisation, med henblik på at opnå begge lokale parters accept af bistand i processen. Det forudsættes, at denne proces er afsluttet inden for én uge efter fremsættelse af anmodning om bistand. Skriftligt materiale, der er udvekslet mellem de lokale parter og fremsendt til én af organisationerne, fremsendes i kopi til den anden organisation. I tilknytning til ovenstående aftale har parterne udarbejdet nedenstående bilag: Anmodning/accept af at der rekvireres bistand til gennemførelse af lokal lønforhandling Skole: anmoder hermed om bistand til gennemførelse af lokal lønforhandling i overensstemmelse med nærværende tilbud om bistand til afvikling af lokale lønforhandlinger. Dato:. Skolens ledelse. Skolens tillidsrepræsentant

156 Side 156 Bistand til skolerne til afvikling af lokale lønforhandlinger 1. Baggrund: Dette tilbud til skolerne om hjælp fra FGF og FSL, når der ikke kan opnås enighed i den lokale lønforhandling, blev aftalt som en forsøgsordning ved den seneste fornyelse af overenskomsten. Bistanden træder i stedet for den forhandling i undervisningsministeriet, som er omtalt i overenskomstens 6 stk Hvad er målet med bistanden? Målet med bistanden til den lokale forhandling er primært at hjælpe parterne med at opnå en aftale om den decentrale løn, endvidere at tilføre den lokale forhandling viden og teknisk hjælp under forhandlings-forløbet, således at kommende forhandlinger kan gennemføres uden hjælp udefra. Der er enighed om, at bistanden består i hjælp til at søge at løse de opståede problemer.. 3. Hvordan rekvireres bistanden? Bistanden kan rekvireres af såvel tillidsrepræsentanten som skoleledelsen. Begge parter bekræfter ved deres underskrift af vedlagte formular, at de ønsker denne bistand og bistanden rekvireres ved fremsendelse af formularen til FGF/FSL. 4. Hvor hurtigt kan bistanden rekvireres? Efter skolens henvendelse vil skolen/tr blive kontaktet for at fastlægge et mødetidspunkt, og indenfor to arbejdsuger efter fremsendelsen vil skolen/tr modtage besked om tid og sted for mødet, der afholdes indenfor en måned efter henvendelsen. 5. Hvad skal parterne gøre forinden mødetidspunktet? I det omfang der eksisterer skriftligt materiale, der er udvekslet mellem parterne, fremsendes dette til enten FGF eller FSL, der så udveksler dette. 6. Hvordan afvikles mødet mellem de to parter på skolerne og de rådgivende repræsentanter fra FGF og FSL? Forud for mødet kontakter FSL og FGF henholdsvis tillidsmand og skoleleder for at få afklaret parternes sagsforståelse. På mødet fremlægger de lokale parter hver for sig sagsforløbet og redegør for egne ønsker og forventninger til forhandlingsforløb og resultat. Herefter sker der en rådgivning fra repræsentanterne fra FGF og FSL, med henblik på løsning af de opståede problemer. De lokale parter kan herefter anmode om bistand til at opnå en egentlig aftale. Ønsker begge parter dette, foretages der herefter rådgivning der sigter på en lokal aftale. Opnås der ikke enighed kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres mellem Finansministeriet og Lærernes Centraladministration jf. 6 stk. 4 i Organisationsaftalen.

157 Side Hvor omfattende bistand kan en skole påregne? Der ydes normalt kun bistand til ét møde på en skole. 8. Fortrolighed Såvel mundtlige som skriftlige oplysninger i processen er fortrolige og de rådgivende parter er underlagt tavshedspligt.

158 Side 158 Aftale mellem Dansk Friskoleforening og Frie Skolers Lærerforening om mæglingsinstans i forbindelse med lønforhandlinger på frie grundskoler Som forsøgsordning er det aftalt, at skoleforening og lærerforening kan indgå aftale om en mæglingsinstans, der kan tilkaldes, hvis der lokalt opstår uenighed under lønforhandlinger på en fri skole, jf. Forhandlingsprotokollat om fornyelse af organisationsaftalen for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med tilhørende protokollater om arbejdstid af 19. februar Mellem Dansk Friskoleforening og Frie Skolers Lærerforening indgås nedenstående aftale om mægling i forbindelse med lokale lønforhandlinger. 1. Dansk Friskoleforening og Frie Skolers Lærerforening udpeger hver for sig en repræsentant, når der anmodes om mægling i lønspørgsmål. 2. Lønmægling er en forsøgsordning i overenskomstperioden Forsøgsordningen kan i perioden bringes til ophør af hver forening. Procedure: 3. Sager kan indbringes for lønmægling enten via Dansk Friskoleforening eller via Frie Skolers Lærerforening. Den forening, der har modtaget forhandlingsbegæring, skal snarest muligt efter modtagelsen orientere den anden om forhandlingsbegæringen. Alle eventuelle dokumenter og oplysninger i sagen gives videre til den anden forening. Stk. 2. Hvis en skole eller dens lærere ønsker lønmægling med inddragelse af Dansk Friskoleforening og Frie Skolers Lærerforening, skal parterne fremsende anmodning herom til én af foreningerne. Anmodningen skal være underskrevet af skolens ledelse og tillidsrepræsentant. Lønmægling erstatter forhandlingsniveauet, hvor forhandlingerne videreføres med deltagelse af repræsentanter for Undervisningsministeriet og repræsentanter for Frie Skolers Lærerforening. Stk. 3. En lokal lønforhandling på en skole uden tillidsrepræsentant, dvs. hvor Frie Skolers Lærerforening har forhandlet med skolen, kan overgå til lønmægling, når parterne er enige herom. FSL s lønforhandlere i den konkrete sag er inhabile som lønmægler. 4. Lønmægling skal finde sted senest 4 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen (vedr. perioden 1. juli til 31. juli forlænges fristen med en måned), medmindre andet aftales. Lønmægling vil normalt foregå på den involverede skole, men kan af praktiske årsager flyttes.

159 Side 159 Sagsfremstilling og mæglingsfunktion: 5. Under lønmægling kan begge lønmæglere indkalde relevante personer. Sædvanligvis vil skolens ledelse og lærere hver især være repræsenteret med højst tre deltagere, herunder skoleleder og repræsentation for FSL. 6. Sagsfremstilling og krav fremlægges af parterne. Stk. 2. Sagen belyses ved lønmæglernes mellemkomst. Stk. 3. Lønmæglerne udarbejder et mæglingsforslag, som forelægges parterne. Parterne tager stilling til mæglingsforslaget, som kan gøres til genstand for yderligere forhandlinger under ledelse af lønmæglerne. Stk. 4. Sagen afsluttes med udfærdigelse af en mæglingsprotokol. Hvis der er opnået enighed underskrives protokollen af alle deltagere i lønmæglingen. Kan der ikke opnås enighed udfærdiger lønmæglerne alene en kortfattet protokol. Stk. 5. Såfremt sagen ikke er afsluttet efter stk. 4., kan sagen indbringes for Finansministeriet/Lærernes Centralorganisation. Her skal forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelse af forhandlingsbegæring. Omkostningsfordeling: 7. Omkostninger forbundet med lønmægling afholdes af parterne selv. Dansk Friskoleforening og Frie Skolers Lærerforening afholder egne omkostninger. Dato: Dato: Ebbe Lilliendal Jørgensen Dansk Friskoleforening Arne Pedersen Frie Skolers Lærerforening

160 Side 160 Forhandlingssystemet og konfliktløsningssystemer I afsnittet om forhandlingssystemet beskrives hvem der indgår aftaler om hvad. I afsnittene om konfliktløsningssystemer beskrives hvem og hvordan uenigheder løses. I denne fremstilling er der lagt vægt på at redegøre for, hvem der kan eller skal gøre hvad i det lokale system, d.v.s. på den enkelte skole. De overliggende organers videre behandling af et spørgsmål er kun beskrevet meget kortfattet. Både forhandlingssystemet og konfliktløsningssystemet bygger på bestemmelserne i Hovedaftalen, i fællesoverenskomsten og i organisationsaftalen (der alle er indgået mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation). Forhandlingssystemet Efter 7 i lovbekendtgørelse nr. 764 af 3. juli 2006 om friskoler og private grundskoler er det Finansministeriet, der har forhandlings- og aftalekompetencen på dette overenskomstområde, og Finansministeriet har anerkendt Lærernes Centralorganisation som den forhandlingsberettigede modpart. Det er derfor disse parter, der indgår de centrale aftaler, f.eks. fællesoverenskomsten og organisationsaftalen. Forhandlingsret er retten (kompetencen) til at forhandle, men ikke nødvendigvis indgå aftale, mens aftaleret er retten (kompetencen) til at indgå en bindende aftale. I fællesoverenskomsten og organisationsaftalen (overenskomsten) kan der være hjemmel til at indgå lokale aftaler. Hver part, det vil sige Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation kan delegere forhandlings- og/eller aftalekompetencen. Finansministeriet kan bemyndige Undervisningsministeriet til at indgå aftaler, hvorefter Undervisningsministeriet kan videredelegere f.eks. til skolernes bestyrelse, der kan videredelegere til skolelederen. Tilsvarende kan Lærernes Centralorganisation delegere til den enkelte organisation, der kan videredelegere til f.eks. tillidsrepræsentant eller lokalkreds. Normalt følges forhandlings- og aftaleret ad, så den samme person, f.eks. tillidsrepræsetanten, både kan forhandle og indgå aftale. Retten kan dog også være adskilt, hvilket f.eks. er tilfældet i intervallønssystemet, hvor forhandlingsretten på arbejdstagerside som udgangspunkt ligger hos lederen, der forhandler med bestyrelsen, mens aftaleretten ligger hos Frie Skolers Lærerforening for så vidt angår ansatte ved de frie skoler eller Danmarks Lærerforening for så vidt angår de private gymnasiers grundskoleafdelinger. På arbejdsgiverside er forhandlings- og aftalekompetencen samlet hos bestyrelsen. Typisk indgås lokale aftaler mellem skoleledelsen og tillidsrepræsentanten. På skoler hvor der ikke er en tillidsrepræsentant, eller hvor aftalekompetencen ikke er delegeret til tillidsrepræsentanten, indgås lokale aftaler mellem skolens ledelse og organisationen. I spørgsmål der er reguleret af centrale aftaler, kan der ikke indgås lokale aftaler, med mindre der er udtrykkelig hjemmel til det. Som eksempel kan nævnes fællesoverenskomstens bestemmelse om

161 Side 161 konvertering af ydelser til faste tillæg, hvor det fremgår af den rammeaftale, som der henvises til, at der kan indgås lokale aftaler om dette spørgsmål. Er der ikke hjemmel til at indgå lokalaftaler, må skolelederen/tillidsrepræsentanten rette henvendelse til det overliggende niveau, det vil sige Undervisningsministeriet, henholdsvis Frie Skolers Lærerforening eller Danmarks Lærerforening, der evt. kan videresende spørgsmålet til Finansministeriet, henholdsvis Lærernes Centralorganisation, der har den endelige aftalekompetence. Konfliktløsningssystemer Det lokale niveau kan konstatere konflikter (problemer/uenigheder), og konflikterne kan i et vist omfang løses lokalt. Uenigheder kan dog kun løses indenfor rammerne af overenskomsten (organisationsaftalen og fællesoverenskomsten). Det betyder, at man ikke kan løse en konflikt ved at aftale noget, der er i strid med det, der er aftalt centralt. Man kan f.eks. ikke blive enige om, at alle lærere går 10% ned i løn, for at undgå afskedigelser. Ved uenighed skelner man mellem to typer tvister, nemlig interessetvister og retstvister. Også i forbindelse med forhandlinger og aftaler om Ny løn kan der opstå interesse- og/eller retstvister. På dette område er der imidllertid aftalt et særligt konfliktløsningssystem, der omtales særskilt nedenfor. Interessetvister Interessetvister er kendetegnet ved, at en af parterne, typisk lønmodtagersiden, ønsker at opnå noget, som man ikke i forvejen har krav på, eller opnå mere, end man allerede har krav på. Kan der ikke opnås enighed om f.eks. indgåelse eller fornyelse af en overenskomst, foreligger der en interessetvist. Denne type af interessekonflikter vil ikke blive omtalt yderligere her. Lokale interessekonflikter, f.eks. i forbindelse med forhandlinger om intervalløn til ledere eller Ny løn til lærere omtales nedenfor. Intervalløn til ledere: Fremgangsmåden for forhandling, aftaleindgåelse og virkning af uenigheder er indgående beskrevet i bestemmelserne i overenskomstens 11 og 12 (side 20 og 21), og vil derfor ikke blive nærmere beskrevet her. Ny løn til lærere og børnehaveklasseledere: Fremgangsmåden ved lokale interessekonflikter er beskrevet i overenskomstens 6. Som det fremgår heraf, kan en lokalt opstået interessekonflikt, det vil sige uenighed om et fremsat lønforslag, videreføres ved forhandling med deltagelse af Undervisningsministeriet og organisationen, såfremt en af parterne ønsker det. En sådan forhandling afholdes inden 1 måned efter modtagelsen af begæring om forhandling, med mindre andet aftales.

162 Side 162 Ved OK 05 er det som alternativ til forhandlingen mellem Undervisningsministeriet og organisationen aftalt, at der i stedet kan gennemføres en forhandling mellem den pågældende skoleforening og organisationen, hvis skolen accepterer dette alternativ (overenskomstens 6, stk. 3 a). Kan der ikke opnås enighed ved denne forhandling, kan forhandlingerne videreføres mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation, såfremt en af parterne ønsker det. Også denne forhandling skal afholdes inden 1 måned efter modtagelsen af begæring om forhandling, med mindre andet aftales. Hvis der ikke kan opnås enighed ved denne forhandling, kan sagen ikke videreføres, og forslaget anses for bortfaldet. Der kan altså ikke lokalt etableres strejke for at gennemføre et lønkrav, når det arbejde som lønkravet omfatter, utvivlsomt er omfattet af overenskomsten eller en lokal tillægsaftale. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at der ved bortfald af funktionstillæg eller ved indførelse af nye arbejdsopgaver kan opstå uenighed om, hvorvidt arbejdet er dækket af overenskomsten. En sådan uenighed rummer også spørgsmålet om, hvorvidt lærerne har pligt til at udføre det pågældende arbejde, når der ikke længere ydes funktionstillæg, eller der ikke kan opnås enighed om et funktionstillæg for nye opgaver. En sådan uenighed indebærer en fortolkning af, hvilket arbejde organisationsaftalen dækker, og løses derfor efter bestemmelserne om retstvister, jfr. nedenfor. Retstvister Retstvister er kendetegnet ved uenighed om forståelsen eller anvendelsen af en allerede aftalt bestemmelse, herunder lokale tillægsaftaler, der indgås i forbindelse med Ny løn. Som eksempler kan nævnes uenighed om, hvordan arbejdstiden skal opgøres, eller om hvorvidt et aftalt funktionstillæg kan bortfalde med funktionen, eller skal opsiges efter reglerne herfor. Sådanne retstvister vil typisk opstå lokalt, hvor f.eks. skolelederen og en medarbejder bliver uenige om et spørgsmål. Et andet eksempel er uenighed om en opsigelses saglighed, der typisk vil opstå i forbindelse med, at organisationen modtager meddelelse om opsigelsen. En særlig type retstvist foreligger, såfremt der sker arbejdsnedlæggelse i overenskomstperioden, hvor der ifølge hovedaftalen er fredspligt. Enhver arbejdsnedlæggelse skal straks indberettes til Finansministeriet (tlf ), der vil vejlede skolen om, hvordan man skal forholde sig. Denne type retstvister vil ikke blive omtalt yderligere her. Behandlingen af uenigheder om berettigelsen af opsigelser, herunder bortvisninger, og andre spørgsmål er forskellig. De to typer vil derfor blive omtalt hver for sig i det følgende.

163 Side 163 Spørgsmål om forståelsen eller anvendelsen af overenskomsten, bortset fra opsigelser Som nævnt vil sådanne sager typisk opstå lokalt, hvor skolelederen og medarbejderne bliver uenige om forståelsen af overenskomsten. Sagsgangen for behandlingen af sådanne uenigheder kan illustreres således: 1) Det anbefales, at lederen og tillidsrepræsentanten udarbejder skriftligt referat, hvoraf det fremgår, hvori uenigheden består. Den skitserede fremgangsmåde anvendes dog også på spørgsmål om fortolkning af overenskomstens bestemmelser om opsigelser. Prøvelse af opsigelsers berettigelse Reglerne for behandling af uenigheder om berettigelsen af opsigelser, herunder bortvisninger af ansatte, der ikke har TR-beskyttelse, fremgår af organisationsaftalen (overenskomstens 32-34). Sagsgangen for denne type af uenigheder kan illustreres således: Bemærk, at der til disse sagers behandling er forskellige tidsfrister, der skal overholdes.

164 Side 164 For ansatte, der har TR-beskyttelse, det vil sige tillidsrepræsentanter, suppleanter for tillidsrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter i SU og suppleanter for disse, gælder en særlig fremgangsmåde, jfr 11 i Tillidsrepræsentantaftalen, der kan illustreres således: Bemærk, at opsigelse ikke kan iværksættes, før den påtænkte opsigelse har været forhandlet med organisationen, og evt. mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. I disse sager gælder særligt stramme tidsfrister, der skal overholdes. Afsluttende bemærkninger: Det er vigtigt at understrege, at de grafiske fremstillinger viser den fulde anvendelse af reglerne. Det er imidlertid et afgørende mål med procedurerne, at søge uenigheder løst så tidligt i forløbet som muligt. Det forudsættes derfor, at parterne på hvert niveau gør deres yderste for at finde en løsning på det udestående spørgsmål. Der kan specielt peges på, at man på dette overenskomstområde ( i modsætning til hvad der er normalt i de offentlige forhandlingsområder) har institueret et forligsnævn til behandling af afskedigelser. Det er sket på baggrund af de gode erfaringer, man havde med dette organ til konfliktløsning inden skoleområdet blev omfattet af de statslige overenskomster. Til orientering er optrykt forretningsordenerne for forligsnævnene for frie grundskoler.

165 Side 165 Regler for Forligsnævn FGF/FSL Mellem Frie Grundskolers Fællesråd og Frie Skolers Lærerforening er der aftalt nedennævnte regler om Forligsnævn nedsat i henhold til 32, stk. 4 i Overenskomsten for ledere, lærere og børnehaveklasseledere m.fl. ved frie grundskoler. 1. Sammensætning: Forligsnævnet består af 4 medlemmer, hvoraf 2 er udpeget fra hver side af henholdsvis vedkommende skoleforening og Frie Skolers Lærerforening. Stk. 2. Forligsnævnet nedsættes for et år ad gangen, og funktionsperioden følger skoleåret. 2. Forligsnævnet fastsætter for hver funktionsperiode, hvem der i funktionsperioden skal sørge for indkaldelse af Forligsnævnet, når sager indbringes herfor. Stk. 2. Ved sagens indbringelse sendes sagens akter til samtlige medlemmer af Forligsnævnet samt sagens parter. 3. Deltagelse: Ved behandlingen af sagen i Forligsnævnet deltager den pågældende medarbejder og eventuelt 1 bisidder og/eller 1 advokat. Stk. 2. Fra skolens side deltager normalt 2 personer og eventuelt 1 bisidder og/eller 1 advokat. 4. Forretningsorden: Forligsnævnet indkaldes hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at indbringelse af sagen for Forligsnævnet, jf. 32 i Overenskomsten for ledere, lærere og børnehaveklasseledere, er modtaget af Forligsnævnets medlemmer. Tidsfristen kan dog fraviges, hvis særlige omstændigheder foreligger. 5. Forligsnævnet behandler sagen og afgiver sagsrapport på samme dag. 6. Sagsfremstillingen og mæglingsfunktionen er fastsat i Bilag 1 til nærværende regler. 7. Tiltrædes mæglingsresultatet af begge parter, er det bindende for parterne. 8. Om brugen af Forligsnævnet i sager, hvor medarbejderen ikke er medlem af FSL, eller hvor skolen ikke er medlem af en af skoleforeningerne i Frie Grundskolers Fællesråd eller anden forening dækkes af Regler for Forligsnævn, se Bilag 2.

166 Side Omkostningsfordeling: Parterne bærer hver sine omkostninger. Omkostninger til mødelokaler, fortæring m.v. deles ligeligt mellem parterne. Bilag 1. Sagsfremstilling og mæglingsfunktion 1. Den part, der indbringer sagen for Forligsnævnet, forelægger først sin sagsfremstilling. Stk. 2. Dernæst forelægger modparten sin sagsfremstilling. Stk. 3. Efter at hver part har forelagt sin sagsfremstilling, skal der gives mulighed for replik fra begge sider. 2. Forligsnævnet kan herefter udspørge parterne eller andre til nærmere belysning af forholdene. 3. Når sagen foreligger oplyst, skal hver af parterne have mulighed for at komme med et slutindlæg, så at første indlæg afgives af den, der har indbragt sagen. 4. Forligsnævnet holder herefter en mægling for lukkede døre. Stk. 2. Forligsnævnets mæglingsforslag præsenteres for parterne, og sagen afsluttes. 5. Forligsnævnet udarbejder en mæglingsrapport. Stk. 2. Mæglingsrapporten underskrives af begge parter og Forligsnævnets medlemmer og sendes til sagens parter, Frie Skolers Lærerforening og den aktuelle skoleforening. Bilag 2. Retningslinier for Forligsnævnsbehandling for ansatte, som ikke er medlem af FSL, og for skoler, som ikke er medlem af en skoleforening. Mellem Frie Grundskolers Fællesråd og Frie Skolers Lærerforening er der enighed om, at der i særlige tilfælde, hvor en skole ikke er medlem af en skoleforening, eller hvor en ansat ikke er medlem af FSL, alligevel kan blive tale om at anvende Forligsnævnet under nedennævnte forudsætninger: Er den ansatte ikke medlem af Frie Skolers Lærerforening, er denne alligevel villig til at give møde i Forligsnævnet, hvis den ansatte måtte ønske sin sag behandlet i Forligsnævnet. Den ansatte må i dette tilfælde betale Frie Skolers Lærerforening et beløb for deltagelsen i Forligsnævnet. Beløbet beregnes efter regler fastsat af Frie Skolers Lærerforening. Er skolen ikke medlem af en skoleforening, er Frie Grundskolers Fællesråd villig til at udpege to medlemmer af Forligsnævnet, hvis skolen måtte ønske sagen behandlet i Forligsnævnet.

167 Side 167 Skolen må i dette tilfælde betale Fællesrådet et beløb for deltagelsen i Forligsnævnet. Beløbet beregnes efter regler fastsat af Frie Grundskolers Fællesråd.

168 Side 168 Forligsnævn DF/FSL Mellem Dansk Friskoleforening og Frie Skolers Lærerforening er der aftalt nedenstående regler om Forligsnævn nedsat i henhold til 32, stk. 4 i Overenskomsten for ledere, lærere og børnehaveklasseledere m.fl. ved frie grundskoler. 1. Forligsnævnet består i hver enkelt sag af 4 medlemmer, hvoraf 2 udpeges af Dansk Friskoleforening og 2 af Frie Skolers Lærerforening. Stk. 2. Forligsnævnsmedlemmerne efter stk. 1 udpeges efter regler, der fastlægges i den enkelte forening. Der udpeges tilsvarende suppleanter, som træder i funktion ved medlemmers fravær eller inhabilitet. 2. Når en sag er indbragt for Forligsnævnet, kan ingen af parterne indbringe sagen for en domstol eller gøre den til genstand for omtale af nogen art, mens den behandles i nævnet. Tilsidesættelse heraf betragtes som overtrædelse af organisationsaftalen og kan for begge parter medføre konventionalbod efter Forligsnævnets eller Voldgiftsrettens afgørelse. Stk. 2. Parterne har pligt til at møde for nævnet og kan møde med advokat og/eller anden bisidder. Hver af parterne kan således højst lade sig repræsentere ved 3 personer. Parterne er endvidere pligtige til at afgive de oplysninger, som Forligsnævnet skønner er nødvendige for sagens belysning. Stk. 3. Mødetid og -sted fastsættes af Forligsnævnet. Forligsnævnsmøde skal afholdes senest en måned efter, at sagen er indbragt for nævnet, idet fristen dog kan forlænges med en måned yderligere, hvis sagen indbringes i juni måned. 3. Forligsnævnet fastsætter selv sin forretningsorden i henhold til denne aftale. Følgende punkter indgår dog i enhver sagsbehandling: 1. Sagen indbringes skriftligt til Friskolernes Kontor, Prices Havevej 11, 5600 Fåborg, der fungerer som sekretariat for nævnet. 2. Friskolernes Kontor indkalder fra parterne bilag til sagens belysning. Bilagene udsendes til nævnsmedlemmerne senest 4 hverdage før det berammede forligsnævnsmøde. Senere fremkomne bilag kan ikke indgå i nævnets behandling af sagen. 3. Dagsorden for nævnets møde omfatter mindst: Sagsfremstilling og krav fremlægges af parterne. Sagsbelysning ved Forligsnævnets mellemkomst. Mæglingsforslag udarbejdes af Forligsnævnet. Parternes stillingtagen til mæglingsforslag. Udarbejdelse af forligsprotokol.

169 Side Forligsnævnet skal i henhold til 3 søge at mægle mellem parterne og udarbejde forligsaftale. Denne skal underskrives af begge parter samt alle 4 medlemmer af Forligsnævnet for at have gyldighed. Stk. 2. Såfremt Forligsnævnet må opgive mægling i henhold til stk. 1, kan der udarbejdes en kendelse, hvis begge parter og alle nævnsmedlemmer er enige herom. 5. Frie Skolers Lærerforening og Dansk Friskoleforening bærer hver deres udgifter i forligsnævnssager. Udgifter til mødelokaler, fortæring o.lign. afholdes ligeligt i hver enkelt sag. Dansk Friskoleforening afholder sekretariatsomkostningerne. Stk. 2. De implicerede parter udreder egne og bisidderes rejse- og opholdsudgifter samt eventuelle udgifter til advokat, som engageres af parterne selv. Stk. 3. Hvis én af foreningerne i konkrete sager ikke ønsker at udrede nævnsomkostningerne for den part, der skal repræsenteres, opkræves ved indkaldelsen en standardtakst, som er fastsat af den enkelte forening.

170 Side 170 Pension i Lærernes Pension for overenskomstansatte lærere m.fl. Overenskomstansatte ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved de frie grundskoler (herefter kaldet forsikrede) med månedsløn og med mindst 15 timer om ugen er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensionsordning fra ansættelsestidspunktet. Hvis der arbejdes mindre end 15 timer om ugen, omfattes forsikrede med tilbagevirkende kraft, når denne har været ansat i et halvt år. Arbejdsgiveren indbetaler fra 1. oktober 2006 et beløb svarende til 17,3 % (fra og indtil var pensionsbidraget 17 %) af den pensionsgivende løn. Pensionsordningen oprettes i forsikringsselskabet Lærernes Pension. Når Lærernes Pension har modtaget den første indbetaling, fremsendes en police med normale forsikringsdækninger ved død og invaliditet. Sammen med policen sendes også pensionserklæringen. Det er vigtigt at den forsikrede forholder sig til erklæringen. Kan forsikrede sætte kryds ved ét af spørgsmålene på pensionserklæringen, skal den returneres til Lærernes Pension. Så bliver der oprettet en pensionsordning uden forsikringsdækninger ved invaliditet, men med normale forsikringsdækninger ved død. Spørgsmålene omhandler fleksjob, førtidspension og invaliditetsydelse. Sammensætningen af ydelserne er aftalt i pensionsoverenskomsten. Der er to forskellige ydelsesmønstre. Det ene kaldes "Det gamle ydelsesmønster" og omfatter forsikrede ansat før 1. juli Det andet kaldes "Det ny ydelsesmønster" og omfatter forsikrede ansat pr. 1. juli eller senere. Forsikrede ansat før den 1. juli 1999 med en ordning på "Det gamle ydelsesmønster" fik i foråret 2000 tilbudt at ændre ordningen til "Det ny ydelsesmønster" med virkning fra pr. 1. juni 2000, hvis der fortsat var indbetalinger til ordningen. Forsikringsydelserne i de to ydelsesmønstre fastsættes i procent af den beregnede tarifmæssige alderspension, som kan ses i det fremsendte tilbud. Størrelsen af den tarifmæssige alderspension beregnes ud fra et forsigtigt fastsat beregningsgrundlag. Tarifudbetalingerne reguleres årligt med bonus. Pensionsordningen indeholder følgende ydelser: Det gamle ydelsesmønster (Ansat før d. 1/7-1999): Alderspension fra det 67. år (tarifudbetaling) XX kr. Engangsbeløb ved pension (valgfrit) 200% Invalidepension 100% Ægtefælle-/samleverpension 57% Engangsbeløb ved død (valgfrit) 200% Børnepension til det 19. år 10% Det nye ydelsesmønster (Ansat pr. 1/ eller senere): Alderspension fra det 65. år (tarifudbetaling) XX kr. Engangsbeløb ved pension (valgfrit) 200% Invalidepension 100%

171 Side 171 Ægtefælle-/samleverpension 45% Engangsbeløb ved død (valgfrit) 200% Børnepension til det 21. år 25% Særlig kollektiv dækning (her vist som engangsbeløb) 100% Alderspension En livsvarig alderspension udbetales ved pensionering fra det fyldte 65./67. år (se ydelsesmønsteret). Der er mulighed for at udskyde udbetalingen af den livsvarige alderspension til senest det fyldte 70. år. Ydelserne kan i forbindelse med pensionering udbetales allerede fra det 60. år, som en førtidspension. Førtidspensionen er baseret på den opsparing, der er på det aktuelle tidspunkt. Vælges førtidspension, vil den mindre opsparing og den forventede længere udbetalingsperiode betyde, at førtidspensionen vil være lavere end alderspensionen ved det fyldte 65./67. år. Engangsbeløb Ved oprettelse af pensionsordningen skal forsikrede vælge, om ordningen skal indeholde engangsbeløb. Der er mulighed for senere omvalg. Fravælges engangsbeløb, bliver de løbende pensionsydelser højere. Hvis pensionsordningen indeholder et engangsbeløb ved pensionering (kapitalpension), udbetales engangsbeløbet ved det fyldte 65./67. år (se ydelsesmønsteret). Engangsbeløbet kan i forbindelse med førtidspensionering udbetales fra det 60. år, baseret på den opsparing der er på det aktuelle tidspunkt. Engangsbeløbet kan udbetales uden, at forsikrede samtidig begynder udbetalingen af den livsvarige alderspension eller førtidspension. Ved forsikredes død inden pensionering udbetales engangsbeløbet til "nærmeste pårørende". Ønskes en anden begunstigelse, fx en samlever, kan dette ændres ved henvendelse i Lærernes Pension. Invalidepension Hvis den generelle erhvervsevne i 3 måneder har været nedsat til en tredjedel eller mindre, udbetales invalidepension, hvad enten nedsættelsen skyldes sygdom eller ulykkestilfælde. Hvis den generelle erhvervsevne i 3 måneder har været nedsat til mellem halvdelen og en tredjedel, kan der udbetales halv invalidepension. Invalidepensionen udbetales dog tidligst fra tidspunktet for fratrædelse eller nedsættelse af lønnen og ophører senest på det tidspunkt, hvor alderspensionen kommer til udbetaling. Præmiefritagelse Opfylder forsikrede betingelserne for at få udbetalt fuld invalidepension, overtager Lærernes Pension den fulde præmiebetaling. Tilsvarende overtager Lærernes Pension den halve præmiebetaling, hvis forsikrede opfylder betingelserne for halv invalidepension. Det kaldes

172 Side 172 præmiefritagelse. Betaling for forsikringsdækningen i tilfælde af død samt opsparing til pensionering fortsætter altså enten helt eller halvt. Ægtefælle-/samleverpension Ved forsikredes dødsfald udbetales en livsvarig ægtefælle-/samleverpension til ægtefælle eller registreret partner, når ægteskabet har bestået i mindst tre måneder og er indgået inden forsikredes 67. år. Udbetalingen ophører ved ægtefællens/den registrerede partners død. Efterlades der ved forsikredes død ikke en ægtefælle/registreret partner, kan udbetalingen finde sted til en samlever, som opfylder alle følgende betingelser: 1) Forsikrede kunne på dødsfaldstidspunktet og senest ved det fyldte 67. år have giftet sig med samleveren. 2) Forsikrede har senest 3 måneder før sin død, og inden sit fyldte 67. år, oprettet et testamente til fordel for samleveren, hvor denne tildeles en arvelod, der mindst har samme størrelse som den, en ægtefælle som minimum skulle have haft. 3) Forsikrede og samleveren har påbegyndt samlivsforholdet inden forsikredes fyldte 67. år og de har boet sammen de sidste to år før forsikredes død, eller de - hvis samlivet er ophørt pga. institutionsanbringelse, herunder anbringelse i ældrebolig - har boet sammen de sidste to år inden samlivets ophør. Der kan kun udbetales til én samlever. En fraskilt ægtefælle/registreret partner, både mandlig og kvindelig, kan have bevaret retten til en del af ægtefælle-/samleverpensionen. Dette betyder, at der ikke kan blive tale om udbetaling til en eventuel samlever. NB: På det nye ydelsesmønster er der mulighed for, at den livsvarig ægtefælle-/samleverpension kan konverteres til en udbetaling over 10 år, hvis den efterladte ægtefælle eller samlever opfylder de anførte betingelser og ikke er fyldt 60 år ved udbetaling. Den konverterede udbetaling er livsbetinget. Det betyder, at den ophører, hvis ægtefællen eller samleveren dør inden de 10 år er gået. Børnepension I forbindelse med forsikredes død, invaliditet (tilkendt fuld invalidepension) eller alderspensionering, inden børnene er fyldt 19 / 21 år (se ydelsesmønsteret), udbetales børnepension til hvert barn. Udbetalingen finder sted til forsikredes børn, stedbørn og adoptivbørn, men ikke til plejebørn. Udbetalingen ophører ved barnets fyldte 19./21. år eller død forinden. Bliver børnene forældreløse udbetales dobbelt børnepension. Særlig kollektiv dækning NB: Denne ydelse findes kun i det nye ydelsesmønster. Hvis forsikrede ved indmeldelsen ikke er fyldt 60 år, og dør inden alderspensionering, og ikke efterlader en person, der er berettiget til ægtefælle-/samleverpension, udbetales en særlig kollektiv

173 Side 173 dækning til forsikredes dødsbo. Ønskes en anden begunstigelse, kan dette ændres ved henvendelse i Lærernes Pension. Dækningen etableres som en ratepension med udbetaling over 10 år. Den årlige rateudbetaling fastsættes, således at de efterladte på dødsfaldstidspunktet kan konvertere udbetalingerne til et engangsbeløb svarende til én gang alderspensionen. Forsikringen udbetales ikke, hvis engangsbeløbet, som er beskrevet under alderspension allerede er udbetalt i forbindelse med førtidspensionering. Gruppelivsforsikring Ordningen i Lærernes Pension indeholder ikke gruppelivsforsikring. Denne er tegnet separat i FG (Forenede Gruppeliv), jævnfør side 180. Ansatte omfattet af en tjenestemandslignende pensionsordning Visse ansatte kan være omfattet af en personlig ret til bevarelse af pensionsdækning via en tjenestemandslignende pensionsordning. Det drejer sig hovedsageligt om personer, der er ansat før Der henvises til Finansministeriets brev af , jævnfør side 176. Rådgivning Enhver henvendelse om overenskomstpensionen bedes rettet til: Lærernes Pension (se adresseliste). På Lærernes Pension s hjemmeside på internettet ( ligger pensionsvejledninger, som beskriver overenskomstpensionen.

174 Side 174 Tillægspension i Lærernes Pension for overenskomstansatte ledere, lærere og børnehaveklasseledere med ret til tjenestemandspension Når en overenskomstansat lærer eller børnehaveklasseleder (herefter kaldet forsikrede), som har bevaret retten til tjenestemandspension, får et tillæg, der aftales pensionsgivende, skal pensionsindbetalingen af dette tillæg ske til en pensionsordning i Lærernes Pension. Arbejdsgiveren indbetaler et beløb svarende til pt. 17,3 % (før 1. oktober 2006: 17 %) af det pensionsgivende tillæg. For den del af lønnen (inkl. tillæg), der overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet er pensionsprocenten 18 %. Når det for en leder (herefter også kaldet forsikrede), der har bevaret retten til tjenestemandspension, aftales, at forskellen mellem den pensionsgivende løn på det skalatrin, der danner grundlag for beregningen af tjenestemandspensionen, og den aftalte intervalløn helt eller delvist skal være pensionsgivende, skal indbetalingen af pensionsbidraget ligeledes ske til en pensionsordning i Lærernes Pension. Arbejdsgiveren indbetaler et beløb svarende til pt. 17,3 % (før 1. oktober 2006: 17 %) af det pensionsgivende tillæg. For den del af lønnen (inkl. tillæg), der overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet er pensionsprocenten 18 %. Når Lærernes Pension modtager de første indbetalinger fra arbejdsgiveren, bliver der automatisk oprettet en pensionsordning, og en police bliver sendt til forsikrede. Pensionsordningen, der oprettes, er afhængig af forsikredes alder ved oprettelsen, og delvis af forsikredes eget valg. Under 60 år ved oprettelse Er forsikrede på oprettelsestidspunktet under 60 år, oprettes tillægspensionen automatisk som PlusPENSION - kapitalpension. Kapitalpension udbetales som et engangsbeløb ved pensionering til den forsikrede, eller ved forsikredes død forinden som et engangsbeløb til de efterladte. Ønsker forsikrede ikke en kapitalpension, kan pensionsordningen ændres til en ratepension. Hvis pensionsordningen skal ændres til ratepension, skal forsikrede blot udfylde og underskrive en svartalon, der er vedlagt policen. Ratepension udbetales løbende over en periode på 10 år til den forsikrede. Dør forsikrede, før pensionstidspunktet eller efter at udbetalingen af den 10-årige ydelse er begyndt, men før hele perioden er gået, udbetales den resterende pension til de efterladte enten løbende eller som et engangsbeløb. Ønsket om at ændre til ratepension kan skyldes, at forsikrede allerede indbetaler til en anden kapitalpension, og den samlede indbetaling i alt overstiger det maksimale beløb til kapitalpension, eller at forsikrede på grund af beskatningsreglerne vedr. topskat skal betale merskat som følge af

175 Side 175 indbetaling til kapitalpension. Indbetaling til ratepension fragår fortsat ved beregning af topskat, og der er ingen begrænsning for indbetaling. Fyldt 60 år ved oprettelse Er forsikrede på oprettelsestidspunktet fyldt 60 år, oprettes tillægspensionen altid som Alderspension. Alderspension udbetales løbende fra pensionstidspunktet og lige så længe forsikrede er i live. Når forsikrede dør standser udbetalingerne. Dør forsikrede før udbetalingen af alderspensionen er begyndt, kommer der ingen udbetaling til de efterladte. Rådgivning Enhver henvendelse om tillægspension bedes rettet til: Lærernes Pension (se adresseliste). På Lærernes Pension's hjemmeside ( findes en beskrivelse af tillægspension.

176 Side 176 Uddrag af Finansministeriets brev af 8. februar 1995 vedrørende overgangsordningen om pensionsdækningen i en statsgaranteret pensionskasse. 1. Ledere, lærere og børnehaveklasseledere m.fl. ved frie grundskoler, der pr. 31. juli 1995 er medlemmer (herunder pensionerede medlemmer) af Efterlønskassen eller Pensionskassen for højskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler, bevarer som personlige ordninger deres medlemskab af disse pensionskasser. Dette gælder såvel under ansættelsen i den nuværende stilling som ved eventuel direkte overgang til anden tjenestemandslignende stilling ved samme frie grundskole eller anden fri grundskole, såfremt denne nye stilling giver adgang til medlemskab af en af de to nævnte kasser efter dennes vedtægt. De, der nyansættes på overenskomst den 1. august 1995 eller senere, omfattes af en forsikringsmæssig pensionsordning i Lærernes Pension A/S, som kan godkendes af Finansministeriet. 2. Efterlønskassen og Pensionskassen af 1925 lukkes for nytilgang af medlemmer, dog kan lærere, ledere eller børnehaveklasseledere m.v., der overgår direkte til frie grundskoler fra en ansættelse forbundet med tjenestemandspensionsret i anden statsgaranteret pensionskasse/-ordning, i staten 2 eller folkekirken m.v., eller personer som har ret til aktuel tjenestemandspension, rådighedsløn eller ventepenge, optages i Efterlønskassen eller Pensionskassen for højskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler, såfremt vedkommende stilling giver adgang til medlemskab af en af de nævnte pensionskasser efter dennes vedtægt. 3. De pr. 31. juli 1995 allerede optagne medlemmer af Efterlønskassen eller Pensionskassen for højskoler, landbrugsskoler og håndarbejdsskoler, som omfattes af den nye overenskomst, vil via hjemmel i Pensionskassernes vedtægter efter denne dato få adgang til fortsat at være aktive medlemmer af vedkommende pensionskasse (aktivt, hvilende medlemskab), hvis de opnår ansættelse i forlkeskolen 3 forudsat, at læreren eller vedkommende kommune løbende indbetaler det overenskomstaftalte pensionsbidrag til staten (finanslovens 36) i stedet for til Lærernes Pension A/S. 4. Fra 1. august 1995 vil medlemmer af Efterlønskassen og Pensionskassen af 1925, der fratræder en stilling ved en fri grundskole, fordi vedkommende afskediges af en for den pågældende utilregnelig årsag og ikke overgår til anden beskæftigelse, kunne bevare passivt hvilende medlemskab i op til 2 år. 2 Efter et tillæg til Efterlønskassens/Pensionskassens vedtægter kan der dog under ganske særlige omstændigheder ske optagelse af tjenestemænd, som overgår direkte til ansættelse som leder og lærere i en privat skoleform inden for pensionsordningens område på betingelse af, at der indbetales sædvanligt pensionsbidrag til statskassen og kun med finansministeriets godkendelse. 3 Ved Finansministeriets brev af 2. marts 1995 er det understreget, at folkeskolen omfatter den gruppe, der er defineret i lov nr. 382 af 20. maj 1992 om tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne, som ændret ved lov nr. 208 af 28. april 1993 om ændring af tjenestemands- og folkeskolelovgivningen m.v.

177 Side Passivt hvilende medlemskab vil i øvrigt kun kunne bevilges i forbindelse med lovfæstede orlovsordninger eller i specielle tilfælde efter forelæggelse for Finansministeriet. For så vidt angår medregning i pensionsalderen af perioder med tjenestefrihed uden løn gælder ud over det i punkt 3 nævnte tilfælde reglerne i pensionskassens vedtægt, dvs. at medregning efter statens regler forudsætter indbetaling af pensionsbidrag, jf. Finansministeriets vejledning af 18. marts Finansministeriet vil i 1995 søge etableret bevillingsmæssig hjemmel til, at der gives ret til opsat pension/fratrædelsesgodtgørelse til lærere, der afskediges uansøgt, selv om de pågældende ikke har opnået 3 års pensionsalder. 4 Disse overgangsordninger er ikke til hinder for, at en forstander, viceforstander eller lærer vælger at overgå til den under 1 nævnte pensionsordning i Lærernes Pension A/S. 4 Den fornødne hjemmel er tilvejebragt ved akt 274 af 24/3/1976, jf. tekstanmærkning nr. 121 til 36 i FL 1999.

178 Side 178 Kompetenceudvikling. Gennem halvfemserne er der på en række områder ved aftalefornyelserne aftalt initiativer, som har haft til formål at forbedre (mulighederne for) videre- og efteruddannelse. Også uden for aftaleområdet har dette område været i en rivende udvikling. Med henblik på at etablere et fagligt miljø for kompetence- og kvalitetsudvikling, hvor de statslige institutioner og andre institutioner omfattet af CFU-forliget kan hente rådgivning og vejledning om kompetence- og kvalitetsudvikling, herunder uddannelsesplanlægning, aftalte parterne ved aftalefornyelserne i 1999 at etablere Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK). For at sikre at der på de enkelte institutioner arbejdes videre med udviklingen af den enkelte medarbejder, blev der endvidere ved aftalefornyelserne i 1999 indgået en aftale om systematisk kompetenceudvikling, hvorefter den enkelte institution ved de årlige medarbejdersamtaler skal opstille konkrete udviklingsmål for den enkelte medarbejder. Som særlige indsatsområder er der ved OK 05 aftalt en øget indsats for kvalificering generelt samt kompetenceudvikling for kortuddannede og erfarne medarbejdere specielt. Det samlede regelsæt er fastsat i 4 cirkulærer af 3. maj 2005 (kaldet Kompetencepakken OK 2005) og indeholder bl.a. følgende støtteordninger: Kompetencefonden Der er afsat en pulje med det formål at støtte medarbejdernes individuelle kompetenceudvikling. Det er en forudsætning, at udviklingsforløbet er et led i en individuel udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Retningslinierne i forbindelse med ansøgninger skal aftales i Samarbejdsudvalget eller tilsvarende. Midler fra Kompetencefonden, udmeldes til ministerområderne. Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til Statens Center for Kompetence - og Kvalitetsudvikling (SCKK), Frederiksberggade 24, 1459 København K. Tlf Se også hjemmesiden ELU - efteruddannelsesudvalget for længerevarende uddannelse. ELU giver støtte til udviklingsprojekter, der skaber nye former for efteruddannelse for ansatte omfattet af CFU-forliget, der har en længerevarende uddannelse. Det kan være såvel kurser, hele uddannelser, virksomhedsinterne udviklingsprojekter, seminarierækker mv. Det er bl.a. et krav, at der skal være tale om nyudviklingen af efteruddannelse og at projektet evalueres, så udviklingsresultaterne kan komme andre grupper til gavn. Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til Statens Center for Kompetence - og Kvalitetsudvikling (SCKK), Frederiksberggade 24, 1459 København K. Tlf Se også hjemmesiden

179 Side 179 Udviklings- og omstillingsfonden. Udviklings- og omstillingsfonden giver støtte til at igangsætte og støtte konkrete projekter, som bidrager til en positiv udvikling af arbejdspladser og medarbejdere, der er omfattet af CFU-forliget. I overenskomstperioden vil bl.a. projekter, hvor flere arbejdspladser gennemfører et udviklingsforløb, der understøtter arbejdspladsens strategiske mål eller projekter, der er af interesse for andre arbejdspladser, blive foretrukket. Oplysning kan fås ved henvendelse til Statens Center for Kompetence - og Kvalitetsudvikling (SCKK), Frederiksberggade 24, 1459 København K. Tlf Se også hjemmesiden Støtteordninger udenfor Kompetencepakken Fordelingssekretariatet administrerer et Kursustilskud, som er et tilskud til skolernes udgifter til lærernes efter- og videreuddannelse. Tilskuddet ydes som et beløb pr. kursusundervisningstime. Tilskuddet udgør 75 kr. pr. kursusundervisningstime. Beløbet nedsættes dog, hvis der ikke er penge nok i den afsatte pulje. Der er en egendækning på 15 timer pr. årsværk. Hvis en skole har 5 årsværk, skal skolen selv betale for de 75 første tilskudsberettigede kursustimer. Timerne herudover dækkes med 75 kr. pr. time. Det er en betingelse, at kursusudbyderen er enten: a) En institution, der er drevet for offentlige midler (stat, amt, kommune eller minimum 50% offentlig finansiering) eller b) En af skoleforeningerne (herunder Institut for Videreuddannelse) eller c) En udbyder, der retter sig specifikt mod frie grundskoler. Det er Fordelingssekretariatets bestyrelse, der godkender disse udbydere. Følgende institutioner er indtil videre godkendt: Kristent Pædagogisk Institut, Audonicon Deltidsseminariet, IQSH Institut für Qalitätsentwicklung an Schulen in Schleswig-Holstein, Üniversität Flensburg, Christian Albrecht Universität Kiel og Sophia Seminariet. Det er en betingelse, at kursets formål er pædagogisk kompetenceudvikling, og at kursustimerne fremgår af skolens årsopgørelse. Ansøgning: Der ansøges en gang årligt med ansøgningsfrist i maj måned det pågældende skoleår. Udbetaling: Tilskuddet udbetales årligt bagud i september eller oktober måned, når ansøgningerne er færdigbehandlet.

180 Side 180 Forsikringsoversigt for for ansatte i staten og statsinstitutioner (tjenestemænd, tjenestemænd på rådighedsløn/ventepenge, tjenestemandslignende, overenskomstansatte, og timelønnede med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 15 timer) Gruppelivsaftale nr er indgået mellem Finansministeriet, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Forenede Gruppeliv (FG). Denne forsikringsoversigt er et uddrag af gruppelivsaftalen og de tilhørende forsikringsbetingelser. Ved uoverensstemmelser er gruppelivsaftalen gældende. Vær opmærksom på de specifikke diagnosekrav, der skal være opfyldt, før forsikringssum ved kritisk sygdom kan udbetales. Trods flere ansættelsesforhold kan hver person kun være omfattet af denne forsikring en gang. Forsikringssummer Dødsfaldsdækning: Ved dødsfald før udgangen af den måned, hvor du fylder 67 år, udbetaler vi en forsikringssum på kr. Børnesum: Efterlader du ved din død børn under 21 år, udbetaler vi yderligere kr. for hvert barn. Kritisk sygdom: Hvis du inden udgangen af den måned, hvor du fylder 67 år, får en dækningsberettiget kritisk sygdom, udbetaler vi en forsikringssum på kr. De kritiske sygdomme og diagnosekravene fremgår af de særlige forsikringsbetingelser se De kritiske sygdomme er: Ondartede kræftformer, blodprop i hjertet, by-pass operation/ballonudvidelse, hjerteklapkirurgi, hjerneblødning eller blodprop i hjernen, sækformet udvidelse af hjernens pulsårer, visse godartede svulster i hjerne og rygmarv, dissemineret sklerose, amyotrofisk lateralsklerose (ALS), muskelsvind, HIV infektion som følge af blodtransfusion eller arbejdsbetinget smitte, AIDS, nyresvigt, større organtransplantationer (hjerte, lunge og lever), Parkinsons sygdom*, blindhed*, døvhed*, Aorta sygdom** (sygdom i hovedpulsåren), følger efter hjerne- eller hjernehindebetændelse** og følger efter Borreliainfektion (TBE) i nervesystemet efter flåtbid**. *Diagnosen skal være stillet den 1. januar 2002 eller senere. **Diagnosen skal være stillet den 1. januar 2005 eller senere. Forsikringsdækningen omfatter ikke de kritiske sygdomme, som du har fået diagnosticeret eller modtaget behandling for inden forsikringstidens begyndelse (det er diagnose-tidspunktet, der er afgørende og ikke det tidspunkt, du får kendskab til diagnosen). For kræft gælder dog, at hvis du inden forsikringstidens begyndelse har fået diagnosticeret kræft, og der er gået mindst 10 år siden kræftdiagnosen blev stillet, vil der være ret til udbetaling, hvis der atter diagnosticeres en kræftsygdom. Det er en forudsætning, at der ikke er konstateret tilbagefald (recidiv) i nævnte periode. Såfremt du inden forsikringstiden har fået stillet diagnosen blodprop i hjertet eller bypassoperation/ballonudvidelse er du ikke omfattet af nogen af disse diagnoser. Er du konstateret HIV-positiv inden forsikringstiden, er du ikke dækket af HIV og AIDS-diagnoserne. Dækning ved kritisk sygdom kan udbetales flere gange, hvis der er tale om forskellige diagnoser, og der er forløbet mindst 6 måneder mellem diagnoserne. Den udbetalte forsikringssum fratrækkes i en eventuel senere forfalden dødsfaldsdækning, hvis dødsfaldet sker mindre end 3 måneder efter, at diagnosen ved kritisk sygdom er stillet. Retten til udbetaling af sum ved kritisk sygdom bortfalder ved gruppemedlemmets død. Den månedlige præmie udgør 108,35 kr.

181 Side 181 Hvad er gruppelivsforsikring? Gruppelivsforsikring er en kollektiv forsikring uden opsparing - en såkaldt risikoforsikring - hvor forsikringssummen alene udbetales ved din død, så længe du er omfattet af forsikringen. Det er uden betydning om døden skyldes ulykke eller sygdom. Forsikringen gælder over hele verden i alle døgnets 24 timer, dog dækker forsikringen ikke ved aktiv deltagelse i krig, oprør eller lignende. Hvem tilfalder forsikringssummen? Ved din død sker udbetalingen til dine nærmeste pårørende. Det vil sige ægtefællen / registreret partner eller hvis en sådan ikke efterlades, dine livsarvinger (børn, børnebørn, osv.). Efterlader du hverken ægtefælle / registreret partner eller livsarvinger, udbetaler vi forsikringssummen til dine øvrige arvinger, som det fremgår af testamente eller arveloven. Børnesummer for umyndige fællesbørn, som har ophold i dit hjem hos din ægtefælle, udbetaler vi til ægtefællen. I andre tilfælde tilfalder summen dit barn. Summen ved kritisk sygdom udbetaler vi til dig. Indsættelse af særlig begunstiget Du har ret til at indsætte andre end nærmeste pårørende som begunstigede, f.eks. en samlever eller et barn. Det skal ske skriftligt til FG. Ændringer i personlige forhold eller familie kan gøre det nødvendigt at afgive begunstigelseserklæring. Boafgift FG skal tilbageholde følgende boafgift af forsikringssummen: 0% ægtefælle/registreret partner. 15% børn, forældre samt personer, som har haft fælles folkeregisteradresse de sidste 2 år før dødsfaldet. 36,25% alle andre. Skatter og afgifter Gruppelivsforsikringen er omfattet af Pensionsbeskatningslovens regler. Forsikringssummen er ved udbetaling fritaget for indkomstskat og 40% afgift. Beskatningsform: "Skattekode 5 - Livsforsikring uden fradragsret". Udbetaling af forsikringssum Anmeldelse af skader sker til arbejdsgiveren, som underretter FG bilagt kopi af seneste lønseddel. Forsikringens ophør Dækningen ophører ved udgangen af den måned, hvor du fratræder din stilling, dog senest ved udgangen af den måned, hvor du fylder 67 år, eller hvor du f.eks. p.g.a. udstået karenstid omfattes af en pensionsordning med gruppelivsforsikring. Dækningen ophører endvidere ved overgang til rådighedsløn/ventepenge, såfremt der ikke er sket positivt tilvalg. Præmiefritagelse ved sygdom / ulykkestilfælde Udtræder du af aftalen på grund af mindst 2/3 arbejdsudygtighed som følge af sygdom eller ulykkestilfælde, kan der ydes præmiefri dækning i indtil 3 år, dog kun så længe erhvervsudygtigheden varer og ikke ud over det 67. år. Henvendelse om præmiefritagelse sker til FG. Individuel forsikring Udtræder du af gruppelivsaftalen inden opnået udløbsalder, kan du tegne en individuel forsikring med max. samme dødsfaldsdækning og samme udløbsalder som gruppelivsforsikringen. Det sker uden at afgive helbredsoplysninger men til individuel præmie altså ikke til den lave gruppelivspræmie. Forsikringen har alene interesse, hvis helbredsforhold ikke tillader tegning af forsikring til normal præmie. Hvis du ønsker en individuel forsikring, skal du inden 3 måneder fra udtrædelsen kontakte FG. Præmie Præmien for gruppelivsforsikringen fastsættes for et år ad gangen. Præmien betales af arbejdsgiveren og opgives til skattevæsnet som løn via lønsedlen; se i øvrigt under Skatteforhold. Orlov Gruppelivsdækningen gælder uden præmieindbetaling i hele den periode, hvor der bevilges tjenestefrihed uden løn til lovbestemt børnepasning, barsels- og adoptionsorlov samt dækning af fravær iht. 29 i lov om social service. Under lovligt fravær på grund af tjenestefrihed gælder dækningen (efter gruppelivsforsikringen) uden præmieindbetaling de første 6 måneder af en orlovsperiode. Endvidere gælder dækningen efter gruppelivsforsikringen uden præmieindbetaling ved fravær på grund af tjenestefrihed til militærtjeneste. I begge tilfælde har det dog kun gyldighed, hvis pågældende ikke i perioden er omfattet af anden gruppelivsforsikring etableret af Finansministeriet eller (amts)kommunerne. Retsgrundlag Dansk rets almindelige bestemmelser om forsikringsaftaler samt dansk lovgivning i øvrigt gælder, så længe denne lovgivning ikke er fraveget ved bestemmelser i gruppelivsaftalen. Forsikringen kan ikke afhændes eller pantsættes.

182 Side 182 Klageadgang Du kan klage til Ankenævnet for Forsikring på en blanket, som du får hos FG. Når du indleverer klagen, skal du betale et gebyr, som du får igen, hvis du får helt eller delvis medhold. Klagenævnets adresse er: Ankenævnet for Forsikring, Anker Heegaards Gade 2, 1572 København V, Tlf Gyldighed Denne forsikringsoversigt er gældende fra den 1. april 2005 og indtil ny udgives. Ønsker du yderligere oplysninger, ring da til FORENEDE GRUPPELIV Strandboulevarden Postbox København Ø Telefon Fax Internet-homepage: [email protected] OK Frie Grundskoler

183 Side 183 Forretningsområderne. Forbrugsforeningen et medlemstilbud, der giver bonus Forbrugsforeningen er Danmarks ældste indkøbsforening for offentligt ansatte og mange privat ansatte. Siden 1886 har foreningen sat pris på sund fornuft, godt købmandskab og ordentlig service. I dag har mere end medlemmer dagligt glæde af et personligt medlemskab. Og det er ikke så få. Forbrugsforeningen giver dig først og fremmest mulighed for at købe ind og spare penge. Som medlem får du et kontokort med tilhørende pinkode, som kan bruges i ca forretninger landet over i stort set alle brancher. Kortet bruges som et Dankort i forretningernes Dankort- og Teleterminaler. Hver gang kontokortet benyttes, optjener man bonus som regel 9%. Hvert år den 31. december overføres optjent bonus til medlemmets konto og det kan blive til mange penge. Forbrugsforeningens medlemmer optjente ikke mindre end 175 millioner kroner for deres køb i Mange indkøbsmuligheder I de senere år har Forbrugsforeningen især satset på at få en række landsdækkende kæder tilknyttet foreningen og i dag kan medlemmer få gavn af kontokortet over hele landet bl.a. hos Star Tour, Kuoni, Apollo, Hydro Texaco, Sega Gardiner, Tæppeland, Thiele, Skousen, Bauhaus, SHARE, Jardex, Paw Sko, Friluftsland, Mols-Linien og mange flere, bl.a. en del internetforretninger hvor betaling også foregår elektronisk med Forbrugsforeningens kontokort. Dertil kommer et utal af specialforretninger lokalt rundt om i landet; biludstyr, tøjforretninger, guldsmede, optikere, cykelhandlere, farvehandlere, byggemarkeder, frisørsaloner, kroer og hoteller, restauranter, hårde hvidevarer, vinhandlere ect. Forbrugsforeningen har desuden en aftale med TDC om betaling af fastnet telefonregningen. Hvert år modtager alle medlemmer en BonusGuide med oplysninger om de forretninger, der modtager foreningens kontokort. Desuden findes en oversigt over alle forretninger på Forbrugsforeningens hjemmeside Nemt og enkelt Det er ganske enkelt. Man finder en vare i en af de ca forretninger, der er tilknyttet Forbrugsforeningen. Man betaler varen helt som var det med Dankort kører kontokortet igennem forretningens terminal og benytter en personlig firecifret pinkode. Når måneden er gået, modtager man et kontoudtog fra Forbrugsforeningen, hvor man kan følge de enkelte køb og se, hvor meget man har optjent i bonus. Betaling til Forbrugsforeningen kan ske automatisk gennem bankernes betalingssystem (BS), men man kan også vælge at indbetale. OK Frie Grundskoler

184 Side 184 Om Forbrugsforeningen Forbrugsforeningen er en indkøbsforening for offentligt og mange privat ansatte Medlemmer kan handle og opnå bonus i ca forretninger i hele landet. Bonus er normalt 9% Bonus overføres til medlemmernes konti hvert år den 31. december Medlemmer kan opnå op til 2 måneders kredit Medlemmer kan søge om billige lån til køb i de forretninger, der er tilknyttet foreningen. Alle medlemmer betaler et årligt kontingent på 132 kr. Hvis du vil vide mere, se eller kontakt foreningen på telefon OK Frie Grundskoler

185 Side 185 Lærerstandens Brandforsikring G/S Lærerstandens Brandforsikring (LB) er et forsikringsselskab der forsikrer lærere og andre faggrupper inden for undervisningssektoren. LB tilbyder alle former for privatforsikringer til fornuftige priser bl.a.: *Bilforsikring med fast præmie Ansvar, kasko, vejhjælp, fører- og passagerulykke m.v. Prisen nedsættes én gang årligt - uanset skader - indtil elitetrin. Der skal kun betales selvrisiko, så de økonomiske konsekvenser kendes på forhånd, ved skade. Bilforsikring med kaskodækning eller andre tillægsdækninger kan kun tilbydes, hvis du har Familiens Basisforsikring eller Husforsikring i LB. *Familiens Basisforsikring Dækker udover privat indbo også dit ansvar, hvis du kommer ud for at skulle erstatte skader på andre personer eller deres ting. Herudover indeholder for sikringen også brilledækning, psykologisk krisehjælp samt el-skadedækning. LBs pensionerede medlemmer ydes en rabat på 60% på Familiens Basisforsikring. Ved medlemskab efter pensionstidspunktet ydes 25% rabat. *Ferierejseforsikring Verden inkl. Afbestillingsforsikring Dækker dig og din husstand, før og under ferie- og studierejser i hele verden, ( uden for Danmark) i indtil 30 dage - uanset hvor tit i rejser. Ferierejseforsikringen kan kun tilbydes, hvis du har din Familiens Basisforsikring i LB. *Hus-/Sommerhusforsikring Forsikringen indeholder ikke afskrivning på rørskader. Svampe- og insektdækningen er Inkl. Rådskader. *Ulykkesforsikring Du kan vælge en forsikring, der dækker enten fra en méngrad på 5% eller 10%. Der ydes dobbelt erstatning ved méngrader på 30% eller derover. *Studieforsikring LB kan tilbyde lærerstuderende en særlig fordelagtig studieforsikring med rabat på prisen og reduceret selvrisiko. Grundlaget for studieforsikringen er Familiens Basisforsikring og en Ulykkesforsikring. Herudover inkluderer forsikringen tillige Ferierejseforsikring Verden inkl. Afbestillingsforsikring. LBs prissætning bygger på et solidarisk princip, hvilket betyder, at alle medlemmer betaler samme pris for samme risiko OK Frie Grundskoler

186 Side 186 Få mere at vide om LBs forsikringer på Her kan du også læse forsikringsvilkårene, beregne priser på dine forsikringer, rekvirere tilbud, finde din lokale forsikringskonsulent m.m. Eksisterende medlemmer kan anmelde skader via hjemmesiden og se sin personlige forsikringsoversigt. LBs selvbetjeningstelefon har åbent døgnet rundt og ved større skader på hus eller indbo har LB døgnservice på tlf OK Frie Grundskoler

187 Side 187 Lærernes Inkøbscentral (LIC) LIC er en dansk/svensk medlemsejet, økonomisk forening, der har som formål at give medlemmerne fordelagtige priser på varer og tjenester. Hvad enten det drejer sig om dagligvarer, varige forbrugsgoder, fyringsolie, benzin, telefoni, bredbånd, rejser o.s.v. Foreningen blev grundlagt i Sverige i 1952, og 8 år senere blev afdelingen i Danmark etableret. Der er i dag over medlemmer, hvoraf danskerne tegner sig for de Alliancen med det svenske Lärarförbundet bringer det samlede tal op på ca medlemmer. Foreningen har hjemsted i Sverige, men hovedadministrationen ligger i Herlev, og foreningen har tillige adresser i Århus og Malmö i Sverige. Ydermere har LIC enkelte datterselskaber, som bl.a. varetager foreningens finansiering og ejendomme. Hvem kan blive medlem af LIC? Du kan blive medlem af LIC, hvis du underviser i statsanerkendt læreanstalt minimum 8 timer ugentligt. Almene uddannelsessteder: Folkeskoler, gymnasier, handelsskoler, handelshøjskoler, universiteter og andre højere læreranstalter. Fagskoler: Landbrugsskoler, militære skoler, hospitalsskoler og politiskolen. Offentlige institutioner: Pædagoger på statslige og kommunale institutioner. Øvrige: Studerende ved lærerseminarier. LIC har en speciel aftale med DJØF, Danmarks Jurist- og Økonomforbund. LIC s vigtigste forretningsområder er i dag: Varehusene i Herlev (5000 m2) og Århus (4000m2) med over forskellige varenumre udelukkende mærkevarer af høj kvalitet. NetShoppen på med over brugere og 1500 varenumre. Telefoni med både fastnet, mobil og ADSL. Rabataftaler med over 1600 leverandører, der giver vores medlemmer rabat på alverdens varer, serviceydelser og nethandel. Bestillingsvarer med gode rabatter på de større investeringer. Rabat på fyringsolie hos OKQ8, Shell, Metax og Statoil. Rabat på benzin hos OKQ8. Udlejning af LICs egne ferielejligheder i Idre Fjäll. For yderlige oplysning kontaktes LIC (se adresselisten) eller se på OK Frie Grundskoler

188 Side 188 LC s kollektive ansvarsforsikring. Dækningsområde: Den kollektive ansvarsforsikring dækker medlemmer af Frie Skolers Lærerforening (og andre af LC s medlemsorganisationer). Medlemmer af Danmarks Lærerforening er omfattet af en helt enslydende forsikring tegnet af DLF. Forsikringens formål. At dække det erstatningsansvar, som medlemmer af Frie Skolers Lærerforening (og Danmarks Lærerforening) efter dansk ret under udøvelsen af deres gerning som lærere måtte pådrage sig for skade tilføjet trediemands person eller ting - derunder også legemsbeskadigelser tilføjet sådanne skoleelever, som foreningens medlemmer i deres egenskab af lærere kommer i forbindelse med under skolearbejdet eller i tilknytning til dette - alt for så vidt sådant erstatningsansvar ikke er dækket ved en af det enkelte medlem tegnet selvstændig ansvarsforsikring eller ved en af skolen tegnet ansvarsforsikring, dog dækker forsikringen i sidstnævnte tilfælde muligt regreskrav mod lærerne, jf. dog nedennævnte undtagelsesbestemmelser. Forsikringen dækker ikke: a) Krav, der støtter sig på kontrakt eller kontraktmæssige vedtagelser eller tilsagn. b) Krav, der støtter sig på forsikrings- eller forsørgelseslove, medmindre kravet kan rejses mod forsikringstageren i henhold til de almindelige erstatningsregler. c) Skade, der forvoldes forsætligt eller under selvforskyldt beruselse af forsikringstageren. d) Skade på ting tilhørende forsikringstagerens ægtefælle, forældre, svigerforældre, børn, svigerbørn eller søskendes ægtefælle eller søskende. e) Skade på ting, som er overgivet forsikringstageren eller i dennes tjeneste stående personer til lån, leje, afbenyttelse, befordring eller bearbejdelse eller af anden grund er overladt til disses varetægt eller behandling. f) Ansvar som følge af benyttelse af motorkøretøjer, søfartøjer og luftfartøjer. I tilslutning til bestemmelserne i forsikringsbestemmelsernes 1. stk. (forsikringens formål) bekræftes det herved, at ansvarsforsikringen også dækker medlemmernes erstatningsansvar for skade, som tilføjes trediemands person eller ting af skoleelever, eller som påføres skoleelever, når disse i skoletiden eller i tilknytning til skolearbejdet, 1) af lærerne er sendt i private ærinder for disse, 2) af lærerne er sendt i skolens ærinde, 3) med lærernes billigelse besørger eget ærinde eller lignende, og lærerne derved har udvist forsømmelighed eller uagtsomhed, hvorved lærerne har pådraget sig erstatningsansvar. Anmeldelse af skade sker til FSL s respektive DLF s sekretariat. OK Frie Grundskoler

189 Side 189 Adresseliste: Danmarks Lærerforening Vandkunsten København K Tlf Fax [email protected] Dansk friskoleforening Prices Havevej Fåborg Tlf Fax [email protected] Efterlønskassen Smedegade 3, 2. sal 4200 Slagelse Tlf [email protected] Fordelingssekretariatet Japanvej Slagelse Tlf Fax [email protected] Forenede Gruppeliv Strandboulevarden 122 Postboks København Ø Tlf Fax [email protected] Frie Grundskolers Fællesråd Ny Kongensgade sal 1472 København K Tlf Fax [email protected] Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej Risskov Tlf Fax [email protected] Lærernes Centralorganisation Niels Hemmingsensgade 10, 4. sal 1153 København K Tlf Fax [email protected] Lærernes Pension Sundkroggade København Ø Tlf Fax [email protected] Pensionskassen af 1925 Lyshøjen Lystrup Tlf Fax [email protected] OK Frie Grundskoler

190 Side 190 Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal København K Tlf [email protected] Undervisningsministeriet Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax [email protected] Forretningsområderne Forbrugsforeningen af 1886 Knabrostræde København K Tlf [email protected] Lærerstandens Brandforsikring Farvergade Købehavn K Tlf Fax Lærernes Indkøbscentral Jens Olsensvej Århus N Tlf Fax [email protected] Lærernes Indkøbscentral Turbinevej Herlev Tlf Fax [email protected] Tjenestemændenes Låneforening H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax [email protected] OK Frie Grundskoler

191 Side 191 Stikordsregister A Adoption... 46;116 Afdelingsleder...7;20;68;69;70 Afsked Forhandlingsprocedure Afspadsering... 81;143 Akkorder Aktivitetsplan...41;48;58;77;78;81 Deltidsansatte... 77;82 Aldersreduktion/ekstra egentid Ansættelse... 8 Ansættelsesforhold, aftale om Arbejdstid... 26;27;68 Akkorder Arbejdets tilrettelæggelse Børnehaveklasseledere Egentid Omlægning af mødetiden Udvikling og samarbejde Arbejdstidsbestemte tillæg Arbejdstidsnorm Deltidsansatte Avancement C Centralt aftalte tillæg...48 D Dagpenge...116;117;118;119;120;Se Dagpengeloven Delt tjeneste...79 Deltidsansatte... 10;16;73;76;84 Deltidsbeskæftigelse... 9;Se Aft. 13 og 3 stk 2 bem Drøftelsesretten E Efterbetaling af løn Efterindtægt/dødsfald...39 Efteruddannelsesudvalget for længerevarende uddannelse179 Egentid...74 Ekskursioner...94 Elevsamtaler...94 Engangsvederlag... 12;17;18;22;52;81 B Barns 1. sygedag Beskyttelse TR, SiR,MIO Bibliotekararbejde Bilag 1 Udvikling og samarbejde Udvikling og videreuddannelse Tid til samarbejde Samarbejde m.v. (150) Klasselærerens arbejdsopgaver Fortolkningsbidrag-skoletid Lokalaftaler F 1 Generelle aftaler O 1 Centralt aftalte tillæg O 2 Den lokale tillægsdannelse O 3 Protolollat til overenskomsten-personligt medlemskab-pensionskasse O 3a Protolollat supplerende pensionsordning O 3b Opretholdte overgangsbestemmelser O 4 Aftale om pensionsforhold O 5 Kriterier fastlæggelse af løn O 6 Lærerstuderendes praktik O 7 Meritstuderendes praktik O 8 Protolollat tyske mindretalsskoleer O 9 Hviletid og fridøgn Bistand til skolerne Bortvisning Bortvisning af en tillidsrepræsentant Børnehaveklasseledere...5;7;10;22;25;27;28 Børnepension F Faderens indtræden i moderens ret til fravær Ferie...30 Deltidsansatte...84 Ferie uden løn Omlægning af ferie Optjening af ferie Overførsel af ferie Sygdom under ferie Særlig feriegodtgørelse Særlige feriedage...31 Timelønnede Flyttegodtgørelse...38 Forbrugsforeningen Forhandlinger og indgåelse af aftaler...13 Forhandlingsprocedure ved afsked...35 Forhandlingssystemet Forligsnævn...35 Forældrekontakt...94 Fratræden, beregning arbejdstid...75 Fravigelse fra protokollatet og lokale aftaler...85 Fravær Barns første sygedag...30 Ferie...30 Militærtjeneste...30 Sygdom...28 Tjenestefrihed...28 Fravær, arbejdstid...80 Fridøgn...67 Frihedsopsparing...83 Funktion i højere stilling...25 Funktionstillæg... 10;12;51 Funktionærbolig...38 OK Frie Grundskoler

192 Side 192 Fælles bestemmelser Ledere Lærere G Generelle aftaler Gruppeliv og kritisk sygdom Gruppelivsforsikring ;181 Dødsfaldsdækning m.v H Hospitalsindlæggelse Hovedaftale hviletid Hviletid I Idrætsdage Indbringelse for faglig voldgift Indplacering og lønfastsættelse Indskolingsprojekter Informationspligten Intervalløn til ledere Invalidepension J Jubilæumsanciennitet Jubilæumsgratiale... 38;66 K Klasselærerfunktioner...93;Se også Aft. 3 stk.5 og bilag 5 Kollektiv ansvarsforsikring Kombinationsbeskæftigelse Kompetencefonden Kompetenceudvikling... 51;179 Konstituering/funktion i højere stilling Konvertering af over- /merarbejde til omsorgsdage Kostskoletilsyn...73;76;83;93 Kursusdeltagelse Kursustilskud Kvalifikationer Kvalifikationstillæg Kvalifikationstillæg til enkeltpersoner Kvalifikationstillæg til grupper L Ledere ved frie grundskoler Lejrskoler LIC Lokal uoverensstemmelse...43 Lokalaftaler...42;95;101 Lærere Arbejdstid...26 Funktionstillæg...12 Hviledøgn og fridøgn...67 Kvalifikationstillæg...52 Resultatløn...52 Ulempegodtgørelse...27 Videreuddannelse... Se Bilag 1-4 Lærerstandens Brandforsikring Løn...10;121 Basisløn...10 Børnehaveklasseledere...10 Deltidsansatte...76;111 Faste årsløn...81 Ikke-pensionsgivende tillæg...11 Jubilæumsgratiale...38 Lærere...10 Løn til ledere...16 Lønanciennitet...15 Lønberegning for enkelte dage...25 Lønnet orlov Lønpolitik...6;50 Lønstatistik...14 Løntillæg...22 Nyt lønsystem... Se Overgangsordninger Omlagt tjeneste...78 Praktiikvederlag...63 Resultatløn... 10;13;17;22 Timelønnede...39 Udligningstillæg... 45;57;58 Uenighed om lønforslag Ulempegodtgørelse...27 Vikarløn Lønberegning...24;121 Lønintervaller...18 Lønregulering...22 Lønudbetaling...24 M Medindflydelsesorgan Mellemtimer...63 Merarbejde...17;Se Deltidsbeskæftigelse Militærtjeneste...30 MIO Morgensang...93 Månedslønnede N Natpenge Nedsat arbejsdstid...se Aft. 13 Nettoarbejdstid...76 Normperiode...Se Aft. 2 O Omlagt tjeneste...78 OK Frie Grundskoler

193 Side 193 Omlægning af ferie Omlægning af tjeneste... Se Aft. 5 Omsorgsdage Deltidsansatte Overgangsordningen Opsigelse Forlængede opsigelsesvarsler Fratrædelsesgodtgørelse Frister Opsigelsesvarsler Rådighedsløn Optjening af ferie Orlov Adoption Barns hospitalsindlæggelse Faderens indtræden Forældreorlov Fædreorlov Graviditetsorlov Orlov med løn Udskydelse af orlov Overarbejde...8;27;75;81;85;111 Overførsel af ferie Overgangsordning for ansatte, der overgik til det nye lønsystem pr. 1. august Overgangsordning for ansatte, der overgik til det nye lønsystem pr. 1. august P Pauser/frikvarter... Se Aft. 3 Pension... 22;171 Alderspension Ansatte med forsikringsordning Ansatte med tjenestemandslignende pensionsordning Børnepension Deltidsansatte Engangsbeløb Invalidepension Præmiefritagelse Rådgivning ;176 Særlig kollektiv dækning Ægtefællepension Pensionsbidrag Deltidsansatte Praktikvederlag Prøver Puljetid... Se Aft. 1 og bilag 1-4 R Rammerne for de lokale forhandlinger Regulering... 63;101 Reguleringsprocent Rejsetid Rekruttering og fastholdelse Resultatløn S Samarbejde...86;90 Samarbejde med andre...89 Samarbejde med forældre...89 Samarbejde med ledelsen...89 Samarbejdsudvalg...143;145 Sikkerhedsarbejde Skift mellem intervaller...21 Skoletid...72;Se Aft. 3 Sociale og kulturelle arrangementer...93 Souscheftillæg... 6;9;20;63 Spisefrikvarter...94 Stedtillæg...11 Justeringer fra Stillingens kompetence...61 Supplerende pensionsbidrag for ledere...54 Supplerende pensionsbidrag for lærere og børnehaveklasseledere...55 Sygdom...28;80 Sygdom under ferie Særlig feriegodtgørelse mv Særlige feriedage... 72;76;81;106;113 Særlige opgaver og funktioner...61 Søgnehelligdage...81 T Tilidsrepræsentanter Resultatløn Tillidsrepræsentantarbejde Vikar Tillidsrepræsentanter Afskedigelsesprocedure Løn Tidsforbrug Tillæg Transportgodtgørelse Valg Tillæg...12 Tillæg for delt tjeneste Tillæg for weekender, helligdage Tillægsformer...52 Tillægspension Tilsynsopgaver...73 Timebank...75 Timelønnede... 5;6;39;107 Ansættelse...39 Løn...39 Opsigelse...40 Undtagelser fra overenskomsten...40 Tjenestefrihed...28 Tjenestefrihed med løn Transporttid...94 Tre-timersreglen...78 Tyske mindretalsskoler...66 U Uddannelses- og erhvervsvejledning...93 Udskydelse af orlov OK Frie Grundskoler

194 Side 194 Udviklings- og omstillingsfonden Udviklingstid... 86;88;90 Uforudsigelige opgaver Ulempegodtgørelse... 10;17;27 Undertid Undervisningsforpligtelse Undervisningstillæg...6;12;48;58;71;78 V Æ Ægtefællepension Å Årsløn, samlede faste...81 Videreuddannelse Vikararbejde, fastansatte OK Frie Grundskoler