A n s æ t t e l s e s v i l k å r

Transkript

1 Side 1 A n s æ t t e l s e s v i l k å r OK Frie Grundskoler

2 Side 2 Ansættelsesvilkår OK Af Mogens Esmarch og Mariann Skovgaard Grafisk design: Prinfo Bogen er sat med: Times New Roman Og trykt af Prinfo Kolding Frie Grundskolers Fællesråd, 2009 Redaktør: H. Romme Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse Af denne bog eller dele af den er ikke tilladt efter Gældende dansk lov om ophavsret. ISBN:

3 Side 3 Forord Hermed foreligger 5. udgave af håndbogen Ansættelsesvilkår, Frie Grundskoler, OK 08-11, som indeholder en sammenskrivning af Fællesoverenskomsten med COII, LC og OC og organisationsaftalen for frie grundskoler med tilhørende arbejdstidsprotokollater. Sammenskrivningen har vi kaldt overenskomsten. Bogen indeholder desuden et optryk af de mest anvendte generelle aftaler, som f.eks. ferieaftalen og barselsaftalen. De aftaler, som ikke er optrykt, kan findes i "Regelsamling for frie grundskoler", der er udsendt til alle skoler. Vi kan også henvise til Personalestyrelsens Personale Administrativ Vejledning (PAV), der er tilgængelig på hvor der også er kommentarer til de generelle aftaler mv. Desuden kan vi henvise til, at Personalestyrelsens og Undervisningsministeriets cirkulærer mv. findes på de respektive hjemmesider på internettet (se adresselisten). Endelig indeholder bogen en række supplerende artikler og vejledninger, som specielt tager sigte på dette overenskomstområde. Af væsentlige nyskabelser kan nævnes, at bogen er suppleret med de vejledninger mv., der er udsendt i tilknytning til udmøntningen af det nye lønsystem. Lønsystem var hovedtemaet ved OK08 og der er gennemført midlertidige justeringer af lønsystemet med henblik på, at der ved OK 11 kan ske endelig implementering/justering af lønsystemet på grundlag af parternes evaluering af lønsystemet i perioden. De bemærkninger, der er anført i Finansministeriets cirkulærer, er aftrykt umiddelbart efter de bestemmelser, som de vedrører. Bemærkningerne er mærket med Bem.: og trykt med en noget mindre, fed skrift. Herudover kan der være kommentarer til en bestemmelse. Det er vores råd og vejledning eller opfattelse af en bestemmelses anvendelse. Kommentarerne er mærket med Kom.: og aftrykt i kursiv, men ellers med samme skrift som bemærkningerne. Under udarbejdelsen, herunder udvælgelse af det materiale, der er medtaget i bogen, har vi haft stor hjælp af sekretariatsleder Kirsten Nielsen, Frie Skolers Lærerforening. Det benytter vi lejligheden til at sige tak for. Håndbogen er tænkt som en handy hjælp i det daglige arbejde. I den forbindelse skal vi understrege, at det stadig er de enkelte aftaler og protokollater, der er det egentlige retsgrundlag, hvis der skulle opstå uenigheder. Det er tanken at udbygge kommentarerne i takt med det konstaterede behov. Ønsker herom modtages gerne via skoleorganisationernes og de faglige organisationers sekretariater. Vi håber, at bogen vil være et brugbart hjælpemiddel i hverdagen både for ledelser og medarbejdere. Redaktionen er afsluttet februar Mogens Esmarch Chefkonsulent i Finansministeriet, Personalestyrelsen Mariann Skovgaard Sekretariatschef i SKAF (LC)

4 Side 4 INDHOLD FORORD... 3 OVERENSKOMSTEN... 5 ARBEJDSTID, LEDERE ARBEJDSTID, LÆRERE AFTALE OM NATPENGE M.V AFTALE OM ANSÆTTELSESBREVE AFTALE OM FERIE AFTALE OM TILLIDSREPRÆSENTANTER LØN UNDER BETALT FRAVÆR SIKKERHEDSORGANISATIONEN PÅ SKOLEN AFTALE MELLEM FGF OG FSL OM BISTAND TIL SKOLERNE BISTAND VED LOKALE LØNFORHANDLINGER DF/FSL FORHANDLINGSSYSTEMET OG KONFLIKTLØSNINGSSYSTEMER REGLER FOR FORLIGSNÆVN FGF/FSL FORLIGSNÆVN DF/FSL SENIOR- OG FRATRÆDELSESORDNINGER KOMPETENCEUDVIKLING PENSIONSORDNINGEN I LÆRERNES PENSION TILLÆGSPENSION TIL ANSATTE MED RET TIL TJENESTEMANDSPENSION TILLÆGSPENSION PENSION, FINANSMINISTERIETS SKRIVELSE OM OVERGANGSORDNING FORSIKRINGSOVERSIGT FOR ANSATTE I STATEN OG STATSINSTITUTIONER FORRETNINGSOMRÅDERNE: FORBRUGSFORENINGEN LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S LÆRERNES INKØBSCENTRAL (LIC) LC S KOLLEKTIVE ANSVARSFORSIKRING ADRESSELISTE STIKORDSREGISTER

5 Side 5 Overenskomsten for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Kom.: Nærværende overenskomst er en sammenskrivning af Fællesoverenskomst af 30. september 2008 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation henholdsvis Overenskomstansattes Centralorganisation og Statstjenestemændenes Centralorganisation II (Perst.nr ) og Organisationsaftale af 29.oktober 2008 for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. (Pers. nr ) Enkelte formuleringer kan være tilpasset af hensyn til sammenhængen. Bestemmelser, der ikke vedrører frie grundskoler er udeladt i sammenskrivningen. Bestemmelser, der vedrører efterskoler og husholdnings og håndarbejdsskoler, findes i håndbogen for disse skoler. For bestemmelser, der er hentet fra fællesoverenskomsten, er det efterfølgende i parentes angivet F samt fællesoverenskomstens paragraf og styknummer, f.eks. (F 8, stk. 3). Bestemmelser, der er angivet på tilsvarende vis med et O, er hentet fra organisationsaftalen, f.eks. (O 3, stk. 2). Bilag er litreret med henholdsvis F+nummer og O+ nummer afhængig af om bilaget er hentet fra fællesoverenskomsten eller fra organisationsaftalen. Undervisningsministeriet har den 3.november 2008 udsendt en generel vejledning til overenskomsten. Bem.: For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, opført som bemærkning til denne bestemmelse. De redaktionelle ændringer medfører ikke nogen ændringer i bestemmelsernes, hhv. bemærkningernes retlige status. De ansatte er omfattet af en række generelle aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Disse aftaler er oplistet i bilag F 1. Dette udelukker dog ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler mellem de samme parter. Aftalerne mellem Finansministeriet og centralorganisationerne i bilag 1 er en del af det samlede overenskomstgrundlag. Kom.: Reglerne om samarbejde og samarbejdsudvalg har været drøftet mellem Undervisningsministeriet, skoleorganisationerne og FSL/DLF, og disse parter har i fællesskab i august 2008 udsendt en revideret vejledning om samarbejde og samarbejdsudvalg ved frie grundskoler. Vejledningen er aftrykt på side143.. Vejledningen bygger på aftale af 6.maj 2008 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner (SU-aftalen), som er udsendt ved cirkulære af 8. maj 2008 (Perst. nr ). Ved OK08 er der sket en række ændringer i SU-aftalen bl.a. som følge af implementeringen af 3- partsaftalen af 1. juli 2007 mellem Regeringen og FTF. SU-aftalen kan findes på Personalestyrelsens hjemmeside Der henvises i øvrigt til artiklen på side 171 om sikkerhedsorganisationen på skolen.

6 Side 6 Bem.: Overenskomsten har virkning fra 1. april En række bestemmelser har dog først virkning fra et senere tidspunkt, som det fremgår af nedenstående oversigt. Alle lønninger og tillæg i overenskomsten og bilag er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1997, medmindre andet er anført. Følgende ændringer har virkning fra 1. april 2008: 1) Hver skole skal gennemføre en årlig lønforhandling, jf. 6, stk. 2, og bilag O 2 2) Der gives mulighed for at yde pension af engangsvederlag og resultatløn, jf. 15, stk. 3, og bilag O3, 1, stk 3. 3) 39, stk. 3, vedr. timelønnede 4) 11, stk. 1,2 og 4, vedr. forhandlingsprocedure for ledere 5) Tilpasning til overenskomstens bestemmelser, jf. 33, stk. 2 6) Forhandlinger og indgåelse af aftaler, jf. 6, stk. 3 a. Følgende ændringer har virkning fra 1. august 2008: 1) Ændring i aflønning for specialundervisning, jf. bilag O 1, pkt. 5 Følgende ændringer har virkning fra 1. april 2009: 1) Der indføres midlertidig garantiløn og OK 2008 tillæg, jf. 4 a 2) Lønintervallerne for lederne ændres, jf. 10 3) 31, stk 2, vedr.fratrædelsesgodtgørelse Opmærksomheden henledes på, at 4 a er midlertidig, og garantilønnen og OK 2008 tillæggene bortfalder 31. marts Opmærksomhed henledes endvidere på, at satsen for ATP pr. 1. januar 2010 ændres fra sats C til sats A. Stillingskategorier ved frie grundskoler Det er ved indgåelsen af overenskomsten lagt til grund, at en fri grundskole kan oprette følgende stillinger og funktioner: 1) Stillinger som børnehaveklasseleder i det for undervisningen nødvendige omfang. 2) Stillinger som lærer i det for undervisningen nødvendige omfang. 3) En stilling som skoleleder, jf. bestemmelser i lov om frie grundskoler om, at der skal ansættes en skoleleder ved hver skole. 4) Ved grundskoleafdelinger ved private gymnasier oprettes en stilling som afdelingsinspektør. Endvidere kan der oprettes en stilling som viceafdelingsinspektør. Er der ved afdelinger med 65 elever og derover ikke udpeget en viceafdelingsinspektør, varetages souscheffunktionen som anført i pkt. 7, nr. 2 eller 3. 5) Ved skoler med 65 elever og derover kan der oprettes en stilling som viceskoleinspektør/viceforstander. Stillinger som viceskoleinspektør, der er oprettet efter de regler, der var gældende indtil 31. marts 1995, skal nedlægges ved ledighed, hvis skolen på dette tidspunkt har færre end 65 elever. 6) Ved skoler, der er opdelt i afdelinger efter funktionsmæssige kriterier, kan der oprettes stillinger som afdelingsleder. Afdelingslederen varetager den daglige ledelse af afdelingen - under ansvar over for skolelederen.

7 Side 7 7) Ved skoler med elever kan der oprettes en funktion som souschef. Ved skoler med 65 elever og derover skal der oprettes en funktion som souschef. Funktionen varetages således: a) Hvis der er ansat en viceskoleinspektør, varetager viceskoleinspektøren funktionen. b) Hvis der er oprettet en (eller flere) stilling(er) som afdelingsleder, men ingen stilling som viceskoleinspektør, varetages souscheffunktionen af en afdelingsleder. c) Er der hverken oprettet en stilling som afdelingsleder eller viceskoleinspektør, varetages souscheffunktionen af en lærer. Skolens elevtal fastsættes ved opgørelse af faktiske antal elever. Elever i skolefritidsordning tæller ikke med i opgørelsen. Beskæftigelse ved skolens fritidsordning Finansministeriet er indforstået med, at overenskomstens bestemmelser, herunder om løn og pension, også finder anvendelse for en børnehaveklasseleders eventuelle arbejdstimer i skolens fritidsordning, såfremt beskæftigelsesgraden efter denne organisationsaftale i øvrigt udgør minimum 70 pct. Arbejdstiden i skolefritidsordningen opgøres efter de for skolefritidsordningen gældende regler. For ansatte, der som personlig ordning har bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionskasse, forudsættes det, at der sker indbetaling af pensionsbidrag for den samlede beskæftigelse. Kapitel 1. Overenskomstens område mv. 1. Dækningsområde Denne overenskomst er indgået i henhold til hovedaftalen af 22. juli 1992 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation (LC/OC). (F 1, stk.. 1) Stk. 2. Overenskomsten gælder for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt ansatte ved kombinerede frie grundskoler og efterskoler. (O 1, stk. 1) Bem.: Ved frie grundskoler forstås friskoler og private grundskoler, som de er defineret i lov om friskoler og private grundskoler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 26.september Stk. 3. Overenskomsten omfatter ikke 1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i a) staten, folkeskolen og folkekirken b) kommuner c) Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner d) statsfinansierede virksomheder e) virksomheder på tilskudsområder f) koncessionerede virksomheder g) aktieselskaber

8 Side 8 2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de områder, der er nævnt i nr. 1, 3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de områder, der nævnt i nr. 1, og 4) personer, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til. (F 1 stk. 4) Kom.: Ved ansættelse af personer, der ikke er omfattet af overenskomsten (f.eks. personer, der modtager tjenestemandspension), rettes henvendelse til Undervisningsministeriet vedrørende fastsættelse af ansættelsesvilkårene. Bemærk, at den hidtidige bestemmelse om, at overenskomsten alene fandt anvendelse for ansatte under 70 år, er bortfaldet.. Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 3, pkt. 1 e), finder overenskomsten også anvendelse for de ansatte, der som en personlig ordning har bevaret retten til tjenestemandslignende pension. (O 1, stk. 2) 2. Ansættelse Ved annoncering skal fællesoverenskomsten og den relevante organisationsaftale oplyses. (F 2) Bem.: Det er en forudsætning, at den ansatte udviser loyalitet over for skolens målsætning og grundlag under særligt hensyn til skolens status som fri skole, således som den ansatte ved ansættelsen er blevet gjort bekendt med. Den ansatte har til enhver tid ret til af skolen at få bekræftet, i hvilket tidsrum ansættelsesforholdet har varet, med hvilket arbejde den ansatte i hovedsagen har været beskæftiget, og hvilken løn den ansatte oppebærer. Kom.: Ved annoncering skal som minimum oplyses: Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Opmærksomheden henledes på, at undladelse af de krævede oplysninger kan medføre bod i Arbejdsretten. Skoleorganisationerne og de faglige organisationer har i fællesskab udarbejdet ansættelsesbreve til udfyldning. Disse ansættelsesbreve opfylder de krav, der stilles i Lov om arbejdsgiverens pligt til at oplyse den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. Det er herudover et krav at angive andre væsentlige vilkår. Det anbefales at angive f.eks. hvorvidt den ansatte har pligt til at påtage sig overarbejde, eller ikke har højeste arbejdstid (ledere). Ansættelsesbrevene til udfyldelse på den enkelte skole findes på skoleorganisationernes og lærerorganisationernes hjemmesider, f.eks. på FGF s hjemmeside under Lønninger og ansættelse eller FSL s hjemmeside under skemaer. Undervisningsministeriet har den 15. september 2006 (j.nr ) udsendt Vejledning om en række spørgsmål i forbindelse med ansættelse og afskedigelse- Råd og vink. Stk. 2. Funktionærlovens regler om prøveansættelse kan benyttes. (O 2, stk. 1)

9 Side 9 Kom.: Ved prøveansættelse, som max. kan vare 3 måneder, er skolens opsigelsesvarsel over for den ansatte 14 dage, jf. funktionærloven. Den ansatte kan i samme periode opsige sin stilling fra dag til dag. Det skal fremgå af ansættelsesbrevet, hvis reglerne om prøveansættelse finder anvendelse. Stk. 3. Hvis der foreligger konkrete årsager, som kan konstateres ved ansættelsen, kan tidsbegrænset ansættelse ske. (O 2, stk. 2) Bem.: Ved tidsbegrænset ansættelse forstås i denne aftale en ansættelse, hvor tidspunktet for ansættelsens ophør fastsættes på ansættelsestidspunktet. Ansættelse finder normalt sted uden tidsbegrænsning. Tidsbegrænset ansættelse kan eksempelvis benyttes ved 1) vikariater for ansatte med hel eller delvis tjenestefrihed i et bestemt tidsrum (barselsorlov, uddannelsesorlov eller lignende), 2) vikariater ved sygdom, 3) varetagelse af en bestemt arbejdsopgave af begrænset varighed Den usikkerhed, der altid vil være om, hvor mange elever der vil blive tilmeldt undervisningen, kan ikke i sig selv begrunde en tidsbegrænset ansættelse. Ansættelsen forudsættes at være af mindst 3 måneders varighed. Endvidere kan tidsbegrænset ansættelse ske ved overgang fra timeløn til månedsløn, jf. 39, stk. 2. Kom.: Reglerne om tidsbegrænset ansættelse kan ikke anvendes i stedet for prøveansættelse. Bestemmelsen udelukker ikke, at der kan opnås flere på hinanden tidsbegrænsede ansættelser. Dog skal reglerne i direktiv om tidsbegrænset ansættelse respekteres, således som de er implementeret ved lov nr. 370 af 28. maj 2003 om tidsbegrænset ansættelse. Loven forudsætter, at den enkelte fornyelse er begrundet i objektive forhold. Dette gælder bl.a. fornyelser, 1. der skyldes uforudsigelige forfald som sygdom, graviditet, barsel, orlov, borgerligt ombud 2. der følger efter ophør af tids- eller opgavebestemt akkord, eller 3. der er nødvendig til løsning, herunder udbedring, af en oprindeligt bestemt arbejdsopgave af midlertidig karakter. 3. Deltidsbeskæftigelse (O 3) Til deltidsbeskæftigede ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid med undtagelse af eventuelle tillæg, der ydes uafhængigt af arbejdstiden. (O 3, stk. 1) Bem.: Tillæg i henhold til bilag O 1, pkt. 6 (tillæg til souschefer på frie grundskoler), ydes uafhængigt af arbejdstiden.

10 Side 10 Tillæg i henhold til 24 om ulempegodtgørelse (til lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger) ydes med halvdelen til ansatte med under halvdelen af fuld tjenestetid, jf. 24, stk. 4. Kom.: Se i øvrigt kommentar til 7, stk. 4, om merbeskæftigelse og ændring af ansættelsesgraden.. Stk. 2. Fuldtidsbeskæftigede kan opnå nedsættelse af arbejdstiden efter ansøgning, hvis tjenesten tillader det. Nedsættelsen kan enten være tidsbegrænset for et eller to skoleår eller gives indtil videre. Efter en tidsbegrænset nedsættelse har den ansatte ret til at vende tilbage til en fuldtidsbeskæftigelse. (O 3, stk. 2) Stk. 3. Deltidsansatte har fortrinsret til ledige timer ved skolen, såfremt ansættelsen ønskes ændret til en højere arbejdstid eller fuld tid. (O 3, stk. 3) Bem.: Det er en betingelse for fortrinsretten til ledige timer, at den deltidsbeskæftigede, der ønsker højere arbejdstid/fuld tid, efter skolens vurdering er kvalificeret til at varetage de ledige timer. Kapitel 2. Løn mv. Kapitel 2.1. Løn til lærere og børnehaveklasseledere Kom.: Ved OK08 er der med virkning fra 1. april 2009 aftalt en midlertidig justering af lønsystemet. Der indføres en garantiløn efter 12 års ansættelse (teknisk trin 4) og der ydes midlertidige OK08-tillæg til basisløntrin 1-3. Garantilønnen udløses i det omfang, der ikke ved den lokale løndannelse er aftalt tillæg, der bringer læreren/børnehaveklasselederen op på garantilønnen. De midlertidige bestemmelser fremgår af 4 a. Ved OK11 forventes det at parterne indgår en aftale om det fremtidige lønsystem. Parterne har lagt vægt på, at det er muligt fortsat at identificere de lokalt aftalte tillæg og de midlertidige løndele. Det skal dels sikre udarbejdelsen af en sikker statistik, dels give et godt grundlag for forhandlingerne ved OK11. Lønsystemet har ligesom ved OK05 været i fokus ved OK08. Der er udover ovennævnte midlertidige justeringer sket en skærpelse af forhandlingsreglerne med pligt til en årlig lønforhandling. Endvidere har Undervisningsministeriet udmeldt en minimumsudmøntning på 2,7 procent af lønsummen (for skoler på mellem 1-3 år, dog 1,5 procent), som skal være aftalt udmøntet i forbindelse med de lokale lønforhandlinger i oktober måned Der henvises til Undervisningsministeriets til skolerne af 10. juni 2008, (Sags. nr ). Brevet er optrykt på side 76.. Parterne har i tilknytning hertil udarbejdet en vejledning om opgørelse af lønsummen og den lokale løndannelse. Denne vejledning er optrykt på side 77. For at understøtte de lokale forhandlinger har parterne udarbejdet et råderumspapir, der angiver hvilket økonomisk råderum der i gennemsnit burde være plads til på de frie skoler. Råderumspapiret er optrykt på side 80. Det bemærkes, at det er den enkelte skole, der inden for de angivne rammer beslutter hvor meget der skal anvendes til den lokale løndannelse. Den enkelte skole kan derfor anvende mere

11 Side 11 eller mindre end angivet i råderumspapiret, dog ikke mindre, end der er angivet i minimumsudmøntningen. Endelig har Personalestyrelsen givet tilsagn om at udsende årlige lønstatistikker, der angiver lønniveauerne i henholdsvis de frie skoler og i Folkeskolen. Disse statistikker dannes bl.a. på grundlag af skolernes indrapporteringer til Fordelingssekretariatet i 2. kvartal. Ovennævnte initiativer har til formål at understøtte udmøntningen af det decentrale lønsystem. Det er fortsat vigtigt bl.a. for balancen til andre grupper og til Folkeskolen - at skolerne anvender lønsystemet lokalt. 4. Løn til lærere og børnehaveklasseledere (1. april marts 2009) (O 4) Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. 13. (O 4, stk. 1) Stk. 2. Basislønnen for lærere og børnehaveklasseledere afhænger af ancienniteten. Lærere: Basisløntrin Anciennitet Basisløn kr. 1 0 år år år Børnehaveklasseledere ved frie grundskoler: Basisløntrin Anciennitet Basisløn kr. 1 0 år år år (O 4, stk. 2) Stk. 3. Hertil ydes følgende uregulerede ikke-pensionsgivende tillæg efter samme kriterier som stedtillæg til ansatte i stedtillægsområde III-VI: Lærere: III IV V VI Basisløntrin kr. kr. kr. kr

12 Side 12 Børnehaveklasseledere ved frie grundskoler: III IV V VI Basisløntrin kr. kr. kr. kr (O 4, stk. 3) Bem. til 4: Overgangsbestemmelserne for lærere og børnehaveklasseledere, der overgik til basislønsystemet pr. 1. august 2000 og pr. 1. august 2004, gælder fortsat og fremgår af bilag O 3 a. Kom.: Eksempel på lønberegningfejl! Bogmærke er ikke defineret.: Som eksempel kan vises lønberegning for en fuldtidsansat lærer ved en skole i stedtillægsområde V, der indplaceres på basisløntrin 2: Eksempel pr : Niveau Niveau Basisløn , ,74 2. Funktionstillæg (lokalt aftalt) 8.000, ,12 3. Undervisningstillæg ved 660 timer jf. bilag O , ,81 4. Uregulereret "stedtillæg" 9.000, ,00 5. Pension 17,3 pct af pkt. 1, 2 og , ,89 Samlet løn inkl. Pension , ,56 Den anvendte reguleringsprocent i eksemplet er den pr gældende på 26,3640 procent, der er tillagt niveau for alle de løndele der reguleres. Der skal anvendes den til enhver tid gældende reguleringsprocent. Den aktuelle reguleringsprocent fremgår bl.a. af Finansministeriets lønoversigt, der kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside under publikationer. I overenskomstperioden er der aftalt generelle lønstigninger pr , 1,4.2009, og pr Månedslønnen udgør 1/12 af de anførte lønninger. Undervisningstillæg reguleres ved årsopgørelsen svarende til det faktiske antal timer. Vedrørende ændring af stedtillægsområder i anledning af kommunalreformen Der er opnået enighed mellem Finansministeriet, Personalestyrelsen og Centralorganisationerne om ændring af stedtillægsområder som følge af kommunalreformen, jf. cirkulære af 7. december 2006 (Perst.nr ). Ved sammenlægning af kommuner med forskellige stedtillægssatser justeres de hidtidige satser, således at de erstattes af den højeste stedtillægssats i den nye kommune. Ændringerne gennemføres i 3 trin. Den 1. januar 2007, 1. januar 2008 og den 1. januar 2009 forhøjes de lavere stedtillægssatser i den nye kommune med 1/3 af forskellen op til den højeste stedtillægssats i den nye kommune.

13 Side 13 Følgende gamle kommuner er aftalt oprykket i tre tempi i forbindelse med sammenlægningen: Fra stedtillægsområde V til VI: Stenløse og Ølstykke Fra stedtillægsområde IV til V: Hundested, Jægerspris og Skibby. Fra stedtillægsområde II til III: Augustenborg, Bjergsted, Bramming, Broager, Broby, Brædstrup (den del der går til Skanderborg), Faaborg, Fladså, Fuglebjerg, Galten, Gråsten, Gørlev, Hals, Hashøj, Helle (den del, der går til Esbjerg), Hvidebæk, Høng, Hørning, Kerteminde, Nibe, Nyborg, Ribe, Ringe, Ry, Ryslinge, Sejlflod, Skagen, Skælskør, Slagelse, Sundeved, Suså, Sydals, Sæby, Sønderborg og Ørbæk. 4a. Løn til lærere og børnehaveklasseledere (1. april marts 2011) (O 4a) Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. 13. (O 4a, stk. 1) Stk. 2. Basislønnen for lærere og børnehaveklasseledere afhænger af ancienniteten. Lærere: Basisløntrin Anciennitet Basisløn kr. 1 0 år år år Garantiløn Garantiløn kr. Teknisk trin 4 12 år Børnehaveklasseledere ved frie grundskoler: Basisløntrin Anciennitet Basisløn kr. 1 0 år år år Garantiløn Garantiløn kr. Teknisk trin 4 12 år (O 4a, stk. 2) Stk. 3. Hertil ydes følgende uregulerede ikke-pensionsgivende tillæg efter samme kriterier som stedtillæg til ansatte i stedtillægsområde III-VI: Lærere: III IV V VI Basisløntrin kr. kr. kr. kr

14 Side 14 Garantiløn Teknisk trin Børnehaveklasseledere ved frie grundskoler: III IV V VI Basisløntrin kr. kr. kr. kr Garantiløn Teknisk trin (O 4a, stk. 3) Stk. 4. Til lærere og børnehaveklasseledere, der indplaceres på basisløntrin 1-3, og som har mindre end 12 års anciennitet, ydes med virkning fra 1. april 2009 et midlertidigt ikke-pensionsgivende OK 2008 tillæg på: Basisløntrin Kr (O 4a, stk. 4) Stk. 5. Garantilønnen (teknisk trin 4) udgør den mindste samlede faste pensionsgivende løn for ansatte, der har 12 års anciennitet og derover. I den samlede løn indgår løn efter stk. 2, lokalt aftalte tidsubegrænsede kvalifikationstillæg, herunder udligningstillæg og lokalt aftalte tidsubegrænsede funktionstillæg, der ydes til bestemte løntrin eller generelt for lærere. Midlertidige tillæg, herunder øvrige funktionstillæg, der er knyttet til varetagelse af særlige funktioner, der varetages af enkeltpersoner eller af særlige grupper af medarbejdere, indgår ikke i beregningen. Oppebærer den ansatte efter 12 års anciennitet ikke garantilønnen, ydes et særligt midlertidigt garantitillæg til udligning af forskellen. Tillægget er pensionsgivende. (O 4a, stk. 5) Stk. 6. OK 2008 tillæg efter stk. 4 bortfalder ved opnåelse af 12 års anciennitet. Såfremt den ansatte inklusiv midlertidigt garantitillæg efter stk. 5 får en lønnedgang, ydes et midlertidigt pensionsgivende OK 2008 tillæg til udligning af forskellen. (O 4a, stk. 6) Stk. 7. Allerede ansatte, der pr 1. april 2009 har 12 års anciennitet og derover er med virkning fra dette tidspunkt mindst sikret en samlet lønfremgang på kr. årligt ekskl. pensionsbidrag. Er lønfremgangen, beregnet efter stk. 5, pr. 1. april 2009 mindre end kr. årligt ekskl. pensionsbidrag, ydes forskellen som et særligt midlertidigt ikke-pensionsgivende OK 2008 tillæg. (O 4a, stk. 7) Bem.: 4a er midlertidig, og OK 2008 tillæggene og garantilønnenfejl! Bogmærke er ikke defineret. bortfalder pr. 31. marts 2011.

15 Side 15 Kom.: Overenskomstens parter har udarbejdet følgende eksempler på overgang fra trin 3 til garantiløn (teknisk trin 4) for ansatte med forsikringsmæssig pensionsordning, jf. organisationsaftalens 4 a. Eksemplerne er delt i A. Ansatte, der pr. 1. april 2009 har 12 års anciennitet og derover og B. Ansatte, der efter den 1. april 2009 opnår 12 års anciennitet: A. Ansatte der pr. 1. april 2009 har 12 års anciennitet og derover: Eksempel 1: En lærer har 12 års anciennitet pr. 1. april 2009 og lønnen består af en basisløn (trin 3) og et pensionsgivende kvalifikationstillæg 1. Den samlede løn ligger over garantilønnen efter 12 års anciennitet og hele garantilønnen er pensionsgivende. Den ansatte skal mindst have en lønfremgang på kr. (oktober 1997 niveau) og ydes derfor et ikke-pensionsgivende OK 2008 tillæg. OK 2008 tillæg ikkepensionsgivende Pensionsgivende kvalifikationstillæg Basisløn Garantiløn 31. marts april 2009 Eksempel 2: En lærer har 12 års anciennitet pr. 1. april 2009 og lønnen består af en basisløn (trin 3) og et pensionsgivende kvalifikationstillæg. Den samlede løn ligger under garantilønnen efter 12 års anciennitet. Det betyder, at den ansatte ydes et pensionsgivende garantitillæg til udligning af forskellen mellem lønnen og garantilønnen. Hvis forskellen udgør mindre end kr. (oktober 1997 niveau) se eksempel 3. 1 Udligningstillæg behandles på samme måde som kvalifikationstillæg.

16 Side 16 Garantiløn Pensionsgivende Garantitillæg Pensionsgivende kvalifikationstillæg Basisløn 31. marts april 2009 Eksempel 3: En lærer har 12 års anciennitet pr. 1. april 2009 og lønnen består af en basisløn (trin 3) og et pensionsgivende kvalifikationstillæg. Den samlede løn ligger under garantilønnen efter 12 års anciennitet. Det betyder, at den ansatte ydes et pensionsgivende garantitillæg til udligning af forskellen mellem lønnen og garantilønnen. Hvis forskellen udgør mindre end kr. (oktober 1997 niveau), ydes forskellen som et ikkepensionsgivende OK 2008 tillæg. Garantiløn OK 2008 tillæg ikkepensionsgivende Pensionsgivende Garantitillæg Pensionsgivende kvalifikationstillæg Basisløn 31. marts april 2009

17 Side 17 Eksempel 4: En lærer har 12 års anciennitet pr. 1. april 2009 og lønnen består af en basisløn (trin 3) et pensionsgivende kvalifikationstillæg og et funktionstillæg for varetagelse af særlige funktioner ved skolen. Den samlede løn ligger under garantilønnen efter 12 års anciennitet. Det betyder, at den ansatte ydes et pensionsgivende garantitillæg til udligning af forskellen mellem lønnen (eksklusiv funktionstillægget) og garantilønnen. Hvis forskellen udgør mindre end kr. (oktober 1997 niveau), se eksempel 3. Funktionstillægget ydes herudover. 31. marts april 2009 Garantiløn Pensionsgivende funktionstillæg Pensionsgivende Garantitillæg Pensionsgivende kvalifikationstillæg Basisløn Eksempel 5: En lærer har 12 års anciennitet pr. 1. april 2009 og lønnen består af en basisløn (trin 3). Den samlede løn ligger under garantilønnen efter 12 års anciennitet. Det betyder, at den ansatte ydes et pensionsgivende garantitillæg til udligning af forskellen mellem lønnen og garantilønnen.

18 Side 18 Garantiløn Pensionsgivende Garantitillæg Basisløn 31. marts april 2009 B. Ansatte der efter den 1. april 2009 opnår 12 års anciennitet: Eksempel 6: En lærer opnår efter den 1. april års anciennitet og lønnen består af en basisløn (trin 3), et pensionsgivende kvalifikationstillæg, et ikke-pensionsgivende OK 2008 tillæg og et funktionstillæg for varetagelse af særlige funktioner ved skolen. Den samlede løn ligger under garantilønnen efter 12 års anciennitet. Den ansatte skal mindst have en pensionsgivende løn svarende til garantilønnen. Det betyder, at den ansatte ydes et pensionsgivende garantitillæg til udligning af forskellen mellem lønnen (eksklusiv funktionstillægget og OK 2008 tillæg) og garantilønnen. Funktionstillægget ydes herudover. 8 år 12 år Garantiløn Pensionsgivende funktionstillæg Pensionsgivende Garantitillæg OK 2008 tillæg ikkepensionsgivende Pensionsgivende kvalifikationstillæg Basisløn

19 Side 19 Eksempel 7: En lærer opnår efter den 1. april års anciennitet og lønnen består af en basisløn (trin 3), et pensionsgivende kvalifikationstillæg og et ikke-pensionsgivende OK 2008 tillæg. Den samlede løn (eksklusiv OK 2008 tillæg) ligger under garantilønnen efter 12 års anciennitet. Den ansatte skal mindst have en pensionsgivende løn svarende til garantilønnen. Det betyder, at den ansatte ydes et pensionsgivende garantitillæg til udligning af forskellen mellem lønnen (eksklusiv OK 2008 tillæg) og garantilønnen. For at den ansatte ikke skal få en lønnedgang, grundet bortfaldt af det ikke-pensionsgivende OK 2008 tillæg, ydes et midlertidigt pensionsgivende OK 2008 tillæg til udligning af forskellen. 8 år 12 år OK 2008 tillæg ikkepensionsgivende Pensionsgivende OK 2008 tillæg Pensionsgivende Garantitillæg Pensionsgivende kvalifikationstillæg Basisløn Garantiløn Eksempel 8: En lærer opnår efter den 1. april års anciennitet og lønnen består af en basisløn (trin 3), et pensionsgivende kvalifikationstillæg, et gruppevist funktionstillæg og et ikke-pensionsgivende OK 2008 tillæg. Den samlede løn ligger under garantilønnen efter 12 års anciennitet. Den ansatte skal mindst have en pensionsgivende løn svarende til garantilønnen. Det betyder, at den ansatte ydes et pensionsgivende garantitillæg til udligning af forskellen mellem lønnen (eksklusiv OK 2008 tillæg) og garantilønnen.

20 Side 20 Garantiløn Pensionsgivende Garantitillæg OK 2008 tillæg ikkepensionsgivende Pensionsgivende gruppevist funktionstillæg Pensionsgivende kvalifikationstillæg 8 år 12 år Basisløn Ansatte der pr. 1. april 2009 overgår fra trin 3 til garantiløn (teknisk trin 4) med tjenestemandslignende pensionsordning Ansatte med tjenestemandslignende pensionsordning forventes at have 12 års anciennitet og er derfor omfattet af 4 a, stk. 7, i organisationsaftalen. Det betyder, at den ansatte pr. 1. april 2009 mindst er sikret en lønfremgang på kr. (oktober 1997 niveau). 5. Tillæg (O 5) Der er mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation aftalt kvalifikations- og funktionstillæg, jf. bilag O 1. (O 5, stk. 1) Stk. 2. Der kan endvidere lokalt aftales funktionstillæg for varetagelse af særlige funktioner. (O 5, stk. 2) Stk. 3. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg for kvalifikationer mv. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse. (O 5, stk. 3) Stk. 4. Tillæg efter stk. 2 og 3 kan aftales som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag. Med hensyn til den lokale tillægsdannelse henvises til bilag O 2. (O 5, stk. 4) Kom.: Lokale lønaftaler om varige tillæg, midlertidige tillæg og engangsvederlag skal indberettes til Fordelingssekretariatet. Der henvises til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2008 om pligt til at anvende det nye lønsystem og udmønte lokal løn. 6. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv. (O 20) Bem. til 6: Et væsentligt element i det nye og decentralt orienterede lønsystem er, at principperne for den lokale lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er derfor en forudsætning, at

21 Side 21 der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau. På denne baggrund delegerer aftalens parter kompetencen efter følgende retningslinjer: Finansministeriet bemyndiger Undervisningsministeriet til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter endvidere, at Undervisningsministeriet videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen ved den pågældende skole, kan indgås af den lokale ledelse. Lærernes Centralorganisation videredelegerer tilsvarende sin kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen ved den pågældende skole, kan indgås af den lokale tillidsrepræsentant. Det er således forudsat, at aftaler om tillæg til lærere og børnehaveklasseledere indgås mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten (efter bemyndigelse) fra henholdsvis Frie Skolers Lærerforening (FSL) vedr. frie grundskoler og efterskoler og Danmarks Lærerforening (DLF) vedr. private gymnasiers grundskoleafdelinger og husholdnings- og håndarbejdsskoler. Den lokale ledelse og tillidsrepræsentanterne kan i forbindelse med de lokale forhandlinger lade sig bistå af repræsentanter fra ministeriet mv., henholdsvis (central)organisationen. Det er parternes overordnede hensigt, at forhandlingerne skal finde sted og aftalerne indgås på parallelle niveauer. Parterne er således enige om, at aftaler bør indgås mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant. Stk. 1. Lokale aftaler forhandles og indgås mellem den lokale ledelse og den pågældende tillidsrepræsentant (efter bemyndigelse fra organisationen). Er der ikke en valgt tillidsrepræsentant, indgås aftale mellem skolen og organisationen (Frie Skolers Lærerforening eller Danmarks Lærerforenings lokale kreds). Herudover kan der mellem de pågældende parter indgås aftale om supplerende resultatbaserede lønordninger, hvorefter der udbetales resultatløn i det omfang en række på forhånd definerede kvalitative og/eller kvantitative mål bliver opfyldt. (O 20, stk. 1) Kom.: Undervisningsministeriet har i sin vejledning til overenskomsten anbefalet, at der på skolen oprettes en lønprotokol, som dels indeholder rammebeskrivelse, dels indeholder alle indgåede lønaftaler med de relevante underskrifter (tillidsrepræsentant/lærerforening, skoleleder, bestyrelse). FGF og FSL samt Dansk Friskoleforening og FSL har i fællesskab udarbejdet forslag til lønprotokol og skemaer til anvendelse ved indgåelse af lokale aftaler om tillæg til lærere og børnehaveklasseledere samt skemaer til indgåelse af aftaler om indplacering i lønintervallet for ledere. Disse materialer kan hentes på organisationernes hjemmesider, f.eks. under Løn/decentral løn/skemaer. Stk. 2. Der gennemføres på den enkelte skole en årlig lønforhandling mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten. Lønforhandlingen gennemføres senest i oktober måned, medmindre andet aftales lokalt. Der udfærdiges referat af forhandlingen, såfremt en af parterne anmoder herom. Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Lønændringer kan i øvrigt aftales løbende, hvis parterne er enige herom. (O 20, stk. 2)

22 Side 22 Bem. til 6, stk. 2: For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret. Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale. Dette kan f.eks. være oplysninger om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet. Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten. Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan evt. indgå som et element i lønpolitikken. Stk. 3. Kan der ved en lokal forhandling ikke opnås enighed, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter for Undervisningsministeriet og den pågældende organisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales. (O 20, stk. 3) Stk. 3a. Forhandlingen efter stk. 3 kan med den pågældendes skoles accept i stedet gennemføres med deltagelse af repræsentanter for de respektive skoleforeninger, henholdsvis den pågældende (lærer)organisation. Det forudsættes, at skoleforeningen og (lærer)organisationen er enige om at bistå de lokale parter og har indgået en skriftlig aftale om et sådan samarbejde. Bestemmelsen er en forsøgsordning, der løber til aftaleperiodens udløb. Forsøgsordningen kan bringes til ophør i aftaleperioden af hver af aftaleparterne. (O 20, stk. 3a) Kom.: Der er indgået aftale mellem FGF og FSL samt mellem Dansk Friskoleforening og FSL om at bistå de lokale parter. Målet med forsøgsordningen er i højere grad at understøtte de lokale parters bestræbelser på at opnå enighed om aftaler om tillæg, og dermed bibeholde forhandlingerne på skolen. Aftalerne er optrykt på side Stk. 4. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen efter stk. 3 eller stk. 3a, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales. (O 20, stk. 4) Stk. 5. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres. (O 20, stk. 5) Stk. 6. Brud på og fortolkning af lokale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler. (O 20, stk. 6) Stk. 7. Lokale aftaler om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn kan opsiges i overensstemmelse med reglerne i den enkelte aftale, eller kan ændres ved enighed mellem aftalens parter. (O 20, stk. 7)

23 Side 23 Bem. til 6, stk. 7: Ved opsigelse af en lokal aftale om kvalifikationstillæg bevarer den enkelte ansatte tillægget som en personlig ordning, medmindre andet aftales. Ved opsigelse af en lokal aftale om funktionstillæg gives der skriftlig meddelelse til den enkelte ansatte om aftalens opsigelse samt om, at tillægget bortfalder med et varsel svarende til den enkeltes individuelle opsigelsesvarsel, medmindre andet aftales. Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet, f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættelsesforholdet. Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen. 7. Lønanciennitet (O 6) Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på basislønskalaens 1. trin, medmindre der tillægges lønanciennitet efter nedenstående bestemmelser. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder. Oprykning til næste trin i basislønskalaen sker efter opnåelse af den anciennitet, der er angivet i 4, stk. 2 og 4 a, stk. 2. (O 6, stk. 1) Stk. 2. Ved ansættelse i stillinger som lærer medregnes beskæftigelse med undervisning og/eller ledelse i folkeskolen og ved offentligt godkendte eller tilskudsberettigede skoler og eksamenskurser i lønancienniteten. Beskæftigelse som børnehaveklasseleder medregnes i lønancienniteten som lærer, hvis den pågældende samtidig har været ansat som lærer. (O 6, stk. 2) Stk. 3. Ved ansættelse i stillinger som børnehaveklasseleder medregnes undervisningsvirksomhed ved børnehaveklasser i folkeskolen, ved offentligt godkendte eller tilskudsberettigede skoler og pædagogisk virksomhed ved offentligt anerkendte institutioner i lønancienniteten. (O 6, stk. 4) Stk. 4. Der optjenes fuld lønanciennitet for beskæftigelse på 15/37 eller derover. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15/37 optjenes lønanciennitet forholdsmæssigt. (O 6, stk. 5) Bem.: til 7, stk. 4: Deltidsansattes optjening af lønanciennitet sker på grundlag af den beskæftigelsesgrad, der ligger til grund for udbetaling af månedslønnen. Ved merbeskæftigelse af fastere karakter foretages en ændring af lærerens/børnehaveklasselederens beskæftigelsesgrad (evt. tidsbegrænset). Kom.: Såfremt en deltidsansat har merbeskæftigelse af fastere karakter, skal ansættelsesbrøken ændres. Dette er specielt vigtigt af hensyn til pensionsalderoptjeningen for ansatte med tjenestemandspensionsordning.

24 Side 24 Begrebet merbeskæftigelse af fastere karakter må vurderes i forhold til skolens planlægning af den deltidsbeskæftigede. Der er ikke tale om merbeskæftigelse, såfremt der over året er forudsat et ujævnt aktivitetsniveau, der tilsammen svarer til den pågældendes ansættelsesbrøk, selv om beskæftigelsen i perioder af året overstiger ansættelsesbrøken. Der er derimod tale om merbeskæftigelse af fastere karakter, såfremt en ansat i 3 måneder eller derover skal varetage yderligere timer fx i forbindelse med sygdom eller barsel. Der beregnes pensionsbidrag (til ansatte der er omfattet af 15) af betalingen for deltidsansattes eventuelle merbeskæftigelse mellem den fastsatte beskæftigelsesgrad og fuld tid. Beskæftigelsesgraden skal fremgå af ansættelsesbrevet eller tillæg hertil. Stk. 5. Hvis en ansat i en periode har (haft) mere end en deltidsansættelse, kan ansættelserne sammenlægges til brug for beregning af lønanciennitet i henhold til stk. 4. (O 6, stk. 6) Bem.: til 7, stk. 5: Det påhviler den ansatte at dokumentere de deltidsansættelser, der ønskes sammenlagt til brug ved beregning af lønancienniteten. Stk. 6. Har en ansat flere samtidige deltidsansættelser ved samme skole efter denne organisationsaftale, anses disse som én ansættelse ved opgørelse af beskæftigelsesgraden i henhold til stk. 5. (O 6, stk. 6) Stk. 7. I ganske særlige tilfælde kan lønancienniteten forhøjes ved ansættelsen, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i lønancienniteten i henhold til stk. 2 og 3. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor. (O 6, stk. 8) Stk. 8. Kun beskæftigelse af 1 måneds varighed eller derover medregnes ved fastsættelse af lønancienniteten. (O 6, stk. 9) Kapitel 2.2. Løn til Ledere 8. Løn til ledere (O 7) Ledere ved frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger, der ansættes i egentlige lederstillinger, aflønnes efter et decentralt intervallønsystem, 10. Hvert interval angiver henholdsvis den minimale og maksimale løn, der kan aftales. (O 7, stk. 1) Stk. 2. Ud over intervallønnen kan der lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats. (O 7, stk. 2) Bem. til 8: Lønsystemet er et intervallønsystem med flere intervaller, der er afhængig af skolestørrelse og for frie grundskoler endvidere af antallet af kostelever. Der kan ved lønfastsættelsen aftales midlertidige tillæg inden for intervallet, der er knyttet til særlige funktioner og opgaver.

25 Side 25 Udover intervallønnen kan der lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats. Aftale om engangsvederlag indgås efter de i 11 beskrevne retningslinjer. Der kan som hidtil ydes resultatløn i form af tillæg, jf. bilag O 2 og overenskomstens 13. Formålet med lønsystemet er at skabe sammenhæng mellem stillingens aflønning og det konkrete stillingsindhold, kravene til stillingsindehaveren samt stillingsindehaverens kvalifikationer. Endvidere giver systemet lokal fleksibilitet i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af ledere. Den aftalte løn for en leder kan ændres ved indgåelse af en ny aftale. Der er således mulighed for med passende mellemrum at vurdere, hvorvidt varetagelsen af stillingen er i overensstemmelse med de forudsætninger, der indgik ved lønfastsættelsen, og om der derfor er behov for at justere den enkelte leders aflønning. Der er mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation enighed om, at de i bilag O 5 nævnte eksempler på elementer anbefales overvejet i forbindelse med indplacering af lederen inden for de respektive lønintervaller. Kriterierne er ikke udtømmende eller prioriteret. Ledere er ikke omfattet af reglerne om særskilt ulempegodtgørelse for tjeneste på ubekvemme tidspunkter. Der kan tages hensyn til eventuelle, særlige ulemper i forbindelse med lønfastsættelsen. Finansministeriet har delegeret kompetencen til at indgå lokale aftaler til Undervisningsministeriet. Det er forudsat, at aftalekompetencen delegeres af Undervisningsministeriet til de enkelte skolers bestyrelser. Lærernes Centralorganisation har tilsvarende delegeret kompetencen til at indgå lokale aftaler til Frie Skolers Lærerforening for så vidt angår frie grundskoler og efterskoler og Danmarks Lærerforening for så vidt angår private gymnasiers grundskoleafdelinger samt husholdnings- og håndarbejdsskoler. Lønnen skal herefter fastsættes ved aftale mellem skolens bestyrelse og den aftaleberettigede lærerorganisation. Kom: Resultatlønsaftaler indgås i henhold til overenskomstens 13 og aftaler om engangsvederlag for særlig indsats efter overenskomstens 8 stk. 2. Engangsvederlag for merarbejde ydes efter bestemmelsen i arbejdstidsprotokollatet for ledere. Opmærksomheden henledes på, at der ved Undervisningsministeriets bemyndigelse af 20. juni 2003,( j.nr ) til at yde engangsvederlag til ledere i form af merarbejdsbetaling, resultatløn og vederlag for særlig indsats, er angivet nærmere retningslinjer og rammer herfor. Undervisningsministeriet har således bemyndiget bestyrelsen for den enkelte skole til at yde et engangsvederlag til ledere på en samlet ramme af maksimalt kr. pr. leder inden for et skoleår, dog maksimalt kr. hvis der ikke indgår resultatløn. Beløbene er angivet i grundbeløb pr. 1. oktober Hvis en skole har behov for at yde højere engangsvederlag, kræver dette særskilt godkendelse af Undervisningsministeriet. Bemærk, at engangsvederlag for særlig indsats og resultatløn kræver indgåelse af aftale med vedkommende organisation. Engangsvederlag for merarbejde ydes uden aftale med organisationen. Undervisningsministeriet har ved af 3. november 2008 til skolerne udsendt (vejledende) skemaer til brug for indgåelse af aftaler om intervalløn og engangsvederlag. Skemaerne kan hentes på FGF s hjemmeside ( under lønninger og ansættelse, ansættelsesbreve, eller FSL s hjemmeside ( under skemaer, eller DLF s hjemmeside ( under ansat i staten, løn, ledere.

26 Side Lønintervaller (O 8) Lønnen til ledere fastsættes til et årligt grundbeløb pr. 1. oktober 1997 afrundet til det nærmeste antal hele hundrede kroner, inden for de grundbeløbsrammer, der fremgår af nedenstående bestemmelser. Intervallønsystemet indeholder flere intervaller for hver skoleform. Skolens størrelse er afgørende for, hvilket interval der finder anvendelse til aflønning af en leder. (O 8) 10. Ledere ved frie grundskoler (O 9) Skolestørrelsen ved frie grundskoler opgøres ved det faktiske antal elever pr. 5. september hvert år (jf. Undervisningsministeriets tilskudssystem). (O 9, stk. 1) Stk. 2. Stillinger som skoleleder ved frie grundskoler: Skoler med Pr. 1/ Pr. 1/ elever og derunder elever elever og derover (O 9, stk. 2) Bem. til 10, stk. 2: Antallet af elever opgøres pr. 5. september og danner grundlag for intervallet pr. 1. august samme år. Ledere, der blev henført til et lavere løninterval ved omlægningen af lønintervallerne pr. 1. august 2003, bevarer den hidtidige løn som en personlig ordning. Eventuelle fremtidige lønændringer kan dog kun aftales inden for det interval, som lederen er henført til. Stk. 3. Til stillinger som skoleledere ved skoler med kostafdeling forhøjes de i stk. 2 nævnte intervallers bund og top med følgende beløb: Skoler med Intervallets bund Intervallets top Under 25 kostelever kostelever og derover men under 60 kostelever 60 kostelever og derover (O 9, stk. 3) 2 Intervallet ved Randers Realskole udgør kr. Pr. 1. april 2009 udgør intervallet kr.

27 Side 27 Stk. 4. Stillinger som afdelingsinspektør ved private gymnasiers grundskoleafdelinger: Pr. 1/ Pr. 1/ (O 9, stk. 4) Stk. 5. Stillinger som viceskoleinspektør/viceforstander og viceafdelingsinspektør ved private gymnasiers grundskoleafdeling: Skoler med Pr. 1/ Pr. 1/ Under 350 elever elever og derover (O 9, stk. 5) Bem. til 10, stk. 5: Jf. Bem. til stk. 2. Stk. 6. Stillinger som afdelingsleder: (O 9, stk. 6) Pr. 1/ Pr. 1/ Stk.7. Stillinger som afdelingsledere ved en kostskoles boafdeling: (O 9, stk. 7) Pr. 1/ Pr. 1/ Stk. 8. Til afdelingsledere, der varetager funktion som souschef, ydes et pensionsgivende tillæg på kr. i årligt grundbeløb. (O 9, stk. 8) Bem. til 10, stk. 8: Souscheftillægget er pensionsgivende både for ledere med forsikringspensionsordning og for ledere med tjenestemandspensionsordning 11. Indplacering og lønfastsættelse (O 11) Aftale om aflønning indgås på grundlag af en forhandling mellem skolens bestyrelse og den enkelte ansatte, som kan vælge under forhandlingen at lade sig bistå af den forhandlingsberettigede organisation. (O 11, stk. 1)

28 Side 28 Stk. 2. Resultatet af forhandlingen indsendes til den forhandlingsberettigede organisations godkendelse. (O 11, stk. 2) Stk. 3. Hvis resultatet af forhandlingen ikke kan godkendes, kan organisationen (med mindre der er aftalt en længere frist) inden for 3 uger (juli måned fraregnet) fra modtagelsen af resultatet af forhandlingen kræve optaget forhandling med skolens bestyrelse. Såfremt sådant krav ikke er fremsat inden fristens udløb, anses forhandlingsresultatet for godkendt af organisationen. (O 11, stk. 3) Stk. 4. Såfremt den ansatte ikke ønsker selv at forhandle aflønning med skolens bestyrelse, føres forhandlingen med henblik på indgåelse af aftale herom direkte mellem ansættelsesmyndigheden og den forhandlingsberettigede organisation. (O 11, stk. 4) Stk. 5. I forbindelse med nybesættelse af en stilling skal stillingsopslaget angive lønintervallets bund og top, ligesom skolerne kan angive deres udspil til lønniveau. (O 11, stk. 5) Stk. 6. Spørgsmål om aflønning skal så vidt muligt afklares inden lederens tiltræden. Hvis dette ikke er muligt, kan der i indtil 3 måneder ydes løn efter skolens løntilbud ved ansættelsen. Er der herefter ikke opnået enighed om en aftale, udgør lønnen intervallets bund. (O 11, stk. 6) Stk. 7. For nyetablerede skoler fastsættes lønnen i det interval, der finder anvendelse i henhold til antal elever på etableringstidspunktet. (O 11, stk. 7) Bem: til 11: Ledere, der ved indplaceringen i intervallønsystemet pr. 1. oktober 1997 havde en højere løn end intervallets top, og som efter de hidtidige bestemmelser fik et personligt tillæg til udligning af forskellen mellem intervallets top og den hidtidige faste løn, kan fortsat opretholde dette tillæg på de hidtidige betingelser. 12. Skift mellem intervaller (O 12) Skift fra et lavere interval til et højere interval, jf. 10, som følge af højere elevtal sker, når skolen i 2 skoleår i træk har haft et højere elevtal, som mindst svarer til antallet af elever i det højere interval. (O 12, stk. 1) Kom.: Eksempel på oprykning til højere interval: Skoleår antal elever interval 2005/ elever 2006/ elever 2007/ elever 2008/ elever Stk. 2. Ved fald i elevtal (med deraf følgende nedrykning til et lavere interval) bevarer lederen sin hidtidige aflønning som en personlig ordning, såfremt lønnen overstiger maksimumsgrænsen i det lavere interval. (O 12, stk. 2)

29 Side 29 Bem. 12, stk. 2: Såfremt en skole et enkelt år har et lavere elevtal, der resulterer i nedrykning til et lavere interval, og det følgende år igen opnår et elevtal, der svarer til det højere interval, ses bort fra 2-årsreglen i 12, stk.1. Kom.: Virkningen af bemærkningen er illustreret for en skoleleder nedenfor: Skoleår antal elever interval 2005/ elever 2006/ elever 1) 2007/ elever 2008/ elever 1) Såfremt lønnen ved nedrykning til lavere interval overstiger det lavere intervals top, kan den højere løn bevares som en personlig ordning. Kapitel 2.3. Løn mv. fællesbestemmelser 13. Resultatløn (F 5) Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået. (F 5, stk. 1) Bem. til 13: Resultatløn er forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg bliver tildelt og udmøntet på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og kvalitative) resultatmål. Ledelsen og vedkommende organisation/tillidsrepræsentant indgår aftaler om resultatløn. Resultatløn udmøntes som engangsvederlag. Resultatløn er et frivilligt supplement til det almindelige lønsystem. Kom.: Bestemmelsen finder anvendelse for såvel lærere, børnehaveklasseledere og ledere. For ledere indgås aftale mellem de parter, der er nævnt i 11. Se kom. til Lønregulering (O 16) Følgende løndele reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning: a) Basislønnen efter 4 og basislønnen og garantilønnen efter 4 a stk. 2. b) Centralt aftalte kvalifikationstillæg og funktionstillæg efter 5, stk. 1 og tillæg efter 4 a, stk. 4, 5, 6 og 7 og 41, stk. 3. c) Lokalt aftalte funktionstillæg efter 5, stk. 2. d) Eventuelt personligt tillæg efter overgangsordningerne til basislønsystemet. e) Løn og tillæg efter 9-12 (løn til ledere). f) Arbejdstidsbestemte tillæg efter 24, stk. 4. (O 16, stk. 1)

30 Side 30 Stk. 2. Tilsvarende gælder for lokalt aftalte kvalifikationstillæg efter 5, stk. 3, medmindre andet aftales. (O 16, stk. 2) Kom.: Reguleringsprocenten fremgår af Finansministeriets lønoversigter, der kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside Se kommentaren til 4, stk Pension (Ansatte med en forsikringsordning) Skolen betaler pensionsbidrag til Lærernes Pension for ansatte, bortset fra ansatte der som personlig ordning har pensionsdækning i en statsgaranteret pensionskasse, eller anden lignende statslig tjenestemandspensionsordning. (O 17, stk. 1) Stk. 2. Pensionsbidraget udgør 17,3 pct. af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Pensionsbidraget beregnes af følgende pensionsgivende løndele: a) Lønnen på det pågældende basisløntrin/garantiløntrin, jf. 4 b) Varige tillæg efter 5, stk. 2 og 3 (herunder personligt tillæg efter overgangsordningerne til basislønsystemet) c) Midlertidige tillæg efter 5, stk. 2 og 3 d) Intervalløn efter 10 e) Tillæg efter bilag O 1 i det omfang det fremgår heraf. Midlertidige ikke-pensionsgivende tillæg, der er aftalt før 1. april 2002, er fortsat ikkepensionsgivende, medmindre andet aftales. (O 17, stk. 2) Bem. Skolen afholder den samlede udgift til pensionsbidrag, hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag. Pensionsbidraget beregnes direkte af basislønnen, inkl. eventuelle pensionsgivende tillæg. I forbindelse med overgang til basislønsystemet beregnes pensionsbidraget af basislønnen og evt. personligt tillæg, jf. overgangsbestemmelserne. Kom: Hvis der er indgået plustidsaftaler, jf. Arbejdstidsprotokollatets 13, indbetales pension af den forhøjede løn. Se nærmere herom i Arbejdstidsprotokollatets 13. Stk. 3. Herudover kan det lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag af engangsvederlag fastsat efter 5, stk. 4, og 8, stk. 2, og resultatløn. (O 17, stk. 3) Stk. 4. Skolen indbetaler pensionsbidraget til Lærernes Pension. (O 17, stk. 4) Stk. 5. Der indbetales pensionsbidrag for ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse, når ansættelsen har varet 6 måneder, og overenskomstens henholdsvis pensionsordningens eventuelle betingelser i øvrigt er opfyldt. Pensionsbidraget indbetales med tilbagevirkende kraft fra

31 Side 31 ansættelsen eller fra det senere tidspunkt, hvor eventuelle betingelser med hensyn til alder og ansættelse i det offentlige er opfyldt. (F 7, stk. 3) Bem. til 15, stk. 5: Ved udtrykket det offentlige forstås staten, folkeskolen, folkekirken, tilskudsområder, (amts)kommuner, kommunale værker, koncessionerede selskaber o.l. Fravær på grund af tjenestefrihed med løn, barsel, sygdom og ferie uden løn medregnes ved opgørelse af karenstiden. Anden tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i karenstiden. Pensionsbidrag indbetales fra den 1. i måneden, efter at betingelserne er opfyldt - eventuelt fra førstkommende lønudbetaling. Kom.: De 6 måneder skal være uafbrudt ansættelse ved samme skole. Efter 6 måneders ansættelse indbetales pensionsbidrag månedsvis. Stk. 6. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den ansattes arbejdstidsnorm, men inden for den fuldtidsnorm, der måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale. (F 7, stk. 4) Stk. 7. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen. Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse. (F 7, stk. 5) Stk. 8. Til ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomstens gældende pensionsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt på en pensionsordning. Pensionsbidraget kan endvidere anvendes til køb af frihed. Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbidraget ikke ønskes udbetalt som løn, men i stedet ønskes indbetalt til en efter den ansattes eget ønske anvist pensionsordning eller til køb af frihed. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning eller anvendt til køb af frihed, retter den ansatte på ny henvendelse til ansættelsesmyndigheden. Ved udbetaling som løn gælder følgende: a) Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet b) Beløbet er ikke pensionsgivende c) Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling. For så vidt angår betaling og andre vilkår for køb af frihed gælder samme regler som for seniordage. (F 7, stk. 6) Bem. til 15, stk. 8: Hvis den ansatte ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, kan det ske til en pensionsordning efter den ansattes eget valg. Der er ikke krav om, at pensionsordningen skal opfylde bestemmelserne i Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), (Perst. nr ).

32 Side 32 Opmærksomheden henledes på, at ikke alle pensionsordninger optager medlemmer eller modtager pensionsbidrag fra medlemmer, der er fyldt 70 år. Kom.: Der indbetales til ATP-ordningen efter sats C indtil 31. december Med virkning fra 1. januar 2010 indbetales til ATP-ordningen efter sats A. Det bemærkes, at der pr. 1. januar 2009 er aftalt en generel forhøjelse af ATP-satserne Sats A udgør pr. 1. januar 2009 i alt 172,80 kr. pr. måned (Arbejdsgiverbidrag udgør 115,20 kr. og medarbejderens bidrag udgør 57,60 kr.)jf. cirk. af 26. november 2008 (Perst.nr ). Opmærksomheden henledes på, bestemmelserne i punkt om indbetaling af pensionsbidrag under tjenestefrihed uden løn i cirkulære af 30. maj 2001 (Perst. nr ) om tjenestefrihed uden løn til børnepasning i henhold til lov om orlov bestemmelsen om indbetaling af pensionsbidrag under ulønnet orlov i henhold til 13 i cirkulære af 9. juni 2008 om barsel, adoption og omsorgsdage (Perst.nr ). 16. Pension (Ansatte med tjenestemandslignende pensionsordning) (O 18) Vilkårene for ansatte med tjenestemandslignende pensionsordning er aftalt i protokollat til denne aftale, jf. bilag O 3 og O 4. (O 18) 17. Lønudbetaling, lønberegning mv. Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag sker månedsvis bagud. (F 6, stk. 1) Kom.: Månedslønninger skal være til disposition på månedens sidste bankdag. Stk. 2. Ansatte, der umiddelbart forud for ansættelse efter overenskomsten har været forudlønnet, bevarer retten til forudløn. (O 19, stk. 1) Kom.: Retten til forudløn er en personlig ordning og er udelukkende betinget af, at den ansatte kommer umiddelbart fra en stilling med forudløn. Stk. 3. Skolen indbetaler det samlede pensionsbidrag til pensionsordningen i tilknytning til lønudbetalingen. (O 19, stk. 2) Stk. 4. Månedslønnede følger de til enhver tid gældende regler om tjenestemænds lønfradrag/lønberegning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd. De nævnte beregningsfaktorer i aftalens afsnit I, pkt. 2.a udgør dog nu henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag. (F 6, stk. 2) Kom.: Cirkulæret om lønfradrag og lønberegning indeholder særlige regler for ansatte med et pligtigt undervisningstimetal. Da lærere ikke har et pligtigt undervisningstimetal anvendes cirkulærets almindelige regler. Hovedreglerne er følgende:

33 Side 33 For enkelte timer fratrækkes 1/1924 af årslønnen) pr. time. For hele dage fratrækkes 7,4 time (fuldtid) pr. dag, der er planlagt med tjeneste ifølge arbejdstidsplanen. For ansatte på deltid eller omfattet af en plustidsaftale foretages fradrag i forhold til den nedsatte eller forhøjede arbejdstid. For hele måneder fradrages månedslønnen. Ved til- og fratræden (herunder tjenestefrihed uden løn og ændring af beskæftigelsesgraden) på brudte datoer (andre dage end første og sidste dag i måneden) beregnes pr. kalenderdag med 1 divideret med antallet af kalenderdage i måneden. Samme beregningsmetode anvendes, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten i enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag samt i tilfælde, hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage. Undervisningsministeriet har den 10. august 2006 udsendt en vejledning om lønsedlens indhold. 18. Gruppeliv og kritisk sygdom (F 8) Ansættelsesmyndigheden betaler præmie for de ansatte til gruppelivsforsikringen for statsansatte i Forenede Gruppeliv (aftale nr ). (F 8, stk. 1) Bem. til 18: Finansministeriet udsender cirkulære om den til enhver tid gældende ordning for gruppelivsforsikring og kritisk sygdom. Aktuel forsikringsoversigt med oplysninger om præmie, forsikringssummer og begunstigelse m.v. findes på Forenede Gruppelivs hjemmeside under aftale nr Kom.: Ordningen vedrørende gruppeliv og kritisk sygdom er nærmere beskrevet på side 33. Udbetaling af gruppelivssum sker til nærmeste pårørende. Bemærk, at definitionen af nærmeste pårørende er ændret pr. 1. august 2008, så det nu også omfatter samlever. Definitionen af en samlever fremgår af forsikringsoversigten på side Funktion som souschef (O 13) En ansats varetagelse af en funktion som souschef ved en fri grundskole mv., hvortil der ydes tillæg i henhold til bilag O 1, stk. 6, eller i henhold til 10, stk. 8, kan opsiges med 3 måneders varsel, hvorefter tillægget bortfalder. (O 13) Bem. til 19: Om opsigelse af tillæg i øvrigt henvises til 6, stk Funktion i højere stilling (O 14) Hvis skolens ledelse beslutter, at en ansat midlertidigt skal fungere i en højere stilling, ydes funktionsvederlag efter de for tjenestemænd gældende regler. (O 14, stk. 1) Kom.: Reglerne findes i Finansministeriets cirkulære nr af 13. september Stk. 2. Ved funktion i en højere stilling, som er omfattet af bestemmelserne om intervalløn, jf. 8-12, beregnes funktionsvederlaget i forhold til den løn, der konkret aftales for den pågældende efter

34 Side 34 bestemmelserne om intervalløn. Der forudsættes enighed med den ansatte om et lønforslag, der sendes til vedkommende forhandlingsberettigede organisation, jf. 11. Opnås der ikke enighed med vedkommende organisation, er den ansatte dog forpligtet til midlertidigt at fungere i den pågældende stilling i funktionsperioden, dog maksimalt 6 måneder. Funktionsvederlaget beregnes i så tilfælde i forhold til det lønforslag, der er fremsendt til organisationen. (O 14, stk. 2) Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, kan en ansat i indtil 3 måneder pålægges at fungere i en højere stilling, der er omfattet af bestemmelserne om intervalløn, jf. 9-12, med et funktionsvederlag, der beregnes som forskellen mellem den pågældendes egen løn og intervallets bund. (O 14, stk. 3) Bem. til 20: Det er forudsat, at funktion i højere stilling ikke medfører lønnedgang. 21. Funktion som børnehaveklasseleder ved frie grundskoler (O 15) Efter aftale med den pågældende kan en lærer midlertidigt fungere som børnehaveklasseleder. (O 15, stk. 1) Stk. 2. Ved en lærers funktion som børnehaveklasseleder aflønnes den pågældende som lærer og optjener herunder lønanciennitet som lærer. (O 15, stk. 2) Bem. til 21: Funktionen som børnehaveklasseleder ved frie grundskoler kan maksimalt udgøre 25 pct. af arbejdstiden over 4 år. Kapitel 3. Arbejdstid m.v 22. Arbejdstid (O 21) Ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler er omfattet af særskilte protokollater om arbejdstid mv. (O 21) Kom.: Jf. bilag F 1, punkt 7 er de ansatte omfattet af aftale om decentrale arbejdstidsaftaler, som giver visse muligheder for at fravige og supplere de centralt aftalte aftaler om arbejdstid. Der henvises til Finansministeriets cirkulære nr. 64/99 af 6. oktober 1999 om decentrale arbejdstidsaftaler. 23. Konvertering af over-/merarbejde til omsorgsdage (F 10) Hvis over-/merarbejde ikke har kunnet afvikles inden for de afspadseringsfrister, der måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale eller ved lokal aftale, kan den ansatte i stedet for over- /merarbejdsbetaling vælge at få den ikke-afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage/-timer. (F 10, stk. 1)

35 Side 35 Kom.: Det anses ikke for at være i strid med overenskomsten, såfremt skolens ledelse accepterer konvertering af over- og merarbejde til omsorgsdage allerede på det tidspunkt, hvor man med sikkerhed kan konstatere, at det ikke vil være muligt at afvikle over- og merarbejde ved afspadsering. Stk. 2. Tilsvarende gælder for eventuel opsparet frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter, som ikke er blevet afholdt inden afspadseringsfristens udløb. (F 10, stk. 2) Kom.: Bestemmelsen i stk. 2 har alene betydning for lærere ved frie grundskoler med kostskoletilsyn. Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden registrerer sådanne omsorgsdage/-timer sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. Finansministeriets og centralorganisationernes aftale om barsel, adoption og omsorgsdage. Den ansatte afvikler omsorgsdagene/-timerne i overensstemmelse med reglerne i nævnte aftale. (F 10, stk. 3) Stk. 4. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelserne i stk. 1 og 2 er konverteret til omsorgsdage/- timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med over-/merarbejdsbetaling. (F 10, stk. 4) Stk. 5. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum for antallet af over-/merarbejdstimer, som den enkelte ansatte kan konvertere til omsorgsdage/-timer. Den enkelte ansatte skal dog som minimum kunne konvertere et timetal svarende til 10 omsorgsdage i hvert kalenderår. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum for den til enhver tid værende opsparing af omsorgsdage. Dette maksimum kan dog ikke være mindre end 10 dage. (F 10, stk. 5) Bem. til 23: Adgangen til at konvertere over-/merarbejde gælder også for ansatte, der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen. 24. Ulempegodtgørelse og arbejdstidsbestemte tillæg ved frie grundskoler mv. De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om natpenge mv., jf. dog overenskomstens stk (F 11, stk. 1) Kom.: Aftalen er aftrykt på side 128. Tillæg efter natpengeaftalen ydes uafhængigt af hinanden og uden hensyn til eventuel overarbejdsbetaling. Der kan således samtidig ydes betaling for overarbejde, natpenge og godtgørelse for tjeneste på Søgnehelligdage. Stk. 2. Til lærere og børnehaveklasseledere ansat ved de frie grundskoler og de private gymnasieskolers grundskoleafdelinger ydes et tillæg som godtgørelse for tjeneste på ubekvemme tidspunkter i forbindelse med: a) Deltagelse i lejrskoler, hytteture og skolerejser. b) Møder i det rådgivende organ. c) Medvirken til prøver/eksamen.

36 Side 36 d) Lokalt aftalte akkorder, herunder den del af arbejdsopgaven, der som aftalt skal udføres på skolen, f.eks. i forbindelse med træffetid. Dog kan der i forbindelse med indgåelse af lokalaftale om akkord bestemmes, at der ydes ulempegodtgørelse efter de for statens tjenestemænd gældende regler, såfremt det skønnes, at ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed kan forventes at være omfattet af det faste ulempetillæg. (O 22, stk. 1) Stk. 3. I de i stk. 2 nævnte tilfælde, jf dog stk. 2, punkt d, ydes tillægget i stedet for arbejdstidsbestemte tillæg efter stk. 1. (O 22, stk. 2) Stk. 4. Tillægget udgør 540 kr. årligt. For ansatte med under halvdelen af fuld tjenestetid ydes tillægget med halvdelen af beløbet. (O 22, stk. 3) Kom.: Tillægget er angivet i årligt grundbeløb. Stk. 5. Tillægget, der ikke indgår ved beregning af overtimebetaling, udbetales månedligt bagud med 1/12. Ved fravær på grund af sygdom mv. udbetales tillægget i indtil 3 måneder og bortfalder fra den 1. i den måned, der indtræder efter udløbet af 3-måneders perioden. (O 22, stk. 4) Bem. til 24: Øvrige regler om arbejdstidsbestemte tillæg findes i arbejdstidsprotokollatet for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler med tilhørende bemærkninger. Kom.: Tillægget forhøjes forholdsmæssigt, hvis der er indgået plustidsaftaler. Bestemmelserne om arbejdstidsbestemte tillæg finder ikke anvendelse for ledere omfattet af bestemmelserne om intervalløn, jf. 9. Kapitel 4. Fravær 25. Sygdom (F 12) Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december (F 12) 26. Tjenestefrihed Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser. (F 13, stk. 2) Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed med hel eller delvis løn og evt. pensionsbidrag til uddannelsesformål efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts (F 13, stk. 3) Stk. 3. Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende, når tjenestefriheden ophører. (F 13, stk. 4)

37 Side 37 Stk.4. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at ansættelsesmyndigheden og den ansatte indbetaler sædvanlige pensionsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd. (F 13, stk. 5) Stk. 5. Tjenestefrihed uden løn ydes til de formål, der er nævnt i Finansministeriets BEK nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, kun i det omfang, det ikke strider mod skolens interesser. (O 25, stk. 1) Stk. 6. Skolen kan give hel eller delvis tjenestefrihed til varetagelse af organisationsarbejde. Hvis der gives tjenestefrihed hertil, gælder reglerne i Finansministeriets cirkulære af 24. august 1981 om vilkår for tjenestefrihed til organisationsarbejde for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. (O 25, stk. 2) Kom til stk. 6.: Ved organisationsarbejde forstås de arbejdsopgaver, der varetages af en organisationsvalgt i en forhandlingsberettiget organisation herunder Frie Skolers Lærerforening (FSL), Danmarks Lærerforening (DLF), LC og FTF. Som organisationsvalgt betragtes alene personer, som efter organisationens love eller vedtægter varetager hvervet for en bestemt periode som resultat af en afstemning. Den valgte person skal stå til ansvar for den kompetente forsamling, der foretager valget. Det er skolens og den organisationsvalgtes opgave at finde en hensigtsmæssig løsning på varetagelsen af arbejdet på skolen, f.eks. ved omlægning eller bytning af tjenesten. Hvis det ikke er muligt at omlægge eller bytte tjenesten, kan der efter forhandling mellem skolen og organisationsrepræsentanten aftales fravær til organisationsarbejde i indtil 3 uger pr. år uden lønafkortning. Der kan endvidere gives hel eller delvis tjenestefrihed uden løn i en tidsubegrænset periode til organisationsarbejde. Om betingelserne og om medregning i lønanciennitet og pension henvises til cirkulæret. Kom. til 26: De ansatte er omfattet af Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale. Ved uddannelseskurser om forhandlingsretlige forhold skal følgende betingelser være opfyldt: Kurserne skal være arrangeret af den forhandlingsberettigede organisation: Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Lærerforening, Lærernes Centralorganisation eller FTF. Kursusindholdet skal være faglige emner, der vedrører forhandlingsretlige forhold, f.eks. SUarbejde, TR-arbejde mv. Ansøgning om tjenestefrihed til deltagelse i ovennævnte uddannelseskurser rettes til skolens leder. Ansøgning om tjenestefrihed fremsendes via den forhandlingsberettigede organisation i form af en mødeplan med datoer og dagsordener. Der skal være vægtige tjenstlige grunde til et afslag. Det vil ikke være tilstrækkeligt at begrunde et evt. afslag med økonomiske hensyn. Tjenestefrihed uden lønafkortning vil kunne gives i højst en uge årligt.

38 Side 38 Tjenestefrihed til deltagelse i uddannelseskurser berører ikke bestemmelserne om tjenestefrihed til organisationsarbejde. Bem. til 26: Reglerne om tjenestefrihed til varetagelse af ombud o.l. følger de til enhver tid gældende regler, for tiden Finansministeriets cirkulære af 16. december 1993 (Perst. nr ). 27. Barns 1. og 2. sygedag (F 14) Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når: 1. det er barnets første sygedag 2. hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt 3. forholdene på tjenestestedet tillader det 4. barnet er under 18 år og 5. barnet er hjemmeværende. (F 14, stk. 1) Stk. 2. Med virkning fra 1. oktober 2008 erstattes stk. 1. med følgende: Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn på barnets 1. og 2. sygedag, når: 1. hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt 2. forholdene på tjenestestedet tillader det 3. barnet er under 18 år og 4. barnet er hjemmeværende. (F 14, stk. 2) Bem. til 27, stk. 2: Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag. Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag, selv om den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag. Forældre kan derfor også dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag. Mulighed for frihed med løn på barnets 2. sygedag gælder i de tilfælde, hvor barnets 2. sygedag er den 1. oktober 2008 eller senere. Stk.3. Den ansatte får under tjenestefriheden en løn, der svarer til den løn, som den ansatte ville have fået under sygdom. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår dog ikke visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december (F 14, stk. 3)

39 Side 39 Stk. 4. Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1 for den enkelte ansatte. (F 14, stk. 4) 28. Militærtjeneste mv. (F 15) Funktionærlovens 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse gælder tilsvarende for månedslønnede ikke-funktionærer. (F 15) Kom.: Under første indkaldelse til militærtjeneste gælder Lov om værnepligtsorlov og om orlov til FN-tjeneste, jf. Arbejdsministeriets Lbek. nr. 982 af 20. november Under genindkaldelse medfører bestemmelsen i 28, at der skal udbetales sædvanlig løn i den måned, genindkaldelsen finder sted, og den derpå følgende måned. Til officerer og befalingsmænd af reserven med rådighedspligt kan der gives tjenestefrihed uden løn. Der henvises desuden til Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 53 af 18. marts 1968 om tjenestefrihed til deltagelse i hjemmeværnets eller civilforsvarets skoler og kursus. 29. Ferie (O 23) Kom: De ansatte er omfattet af ferieaftalen, jf. aftale af 9. november 2005 (Perst.nr ). Aftalen er optrykt på side 134. Hvis ikke skolen inden udgangen af marts måned har fastsat andet, anses ferien for placeret a) i skoleåret 2007/8 med 3 hverdage fra og med den 1. august 2007 samt de 20 hverdage, der ligger umiddelbart forud for den 1. august b) fra og med skoleåret 2008/9 med 5 hverdage fra og med den 1. august ved skoleårets start samt de 20 hverdage, der ligger umiddelbart forud for den 1. august ved skoleårets slutning. Det forudsættes, at normperioden følger skoleåret og starter den 1. august. (O 23) Bem. til 29: I de 25 hverdage medregnes ikke lørdage. Bestemmelserne om feriens placering ændrer ikke på ferieaftalens bestemmelser om feriens længde mv. Kom.: Omlægningen af indregningen sker i konsekvens af flytningen af skolernes sommerferie, hvor elevernes ferie i folkeskolen fra 2007 begynder den 30. juni.

40 Side Særlige feriedage (O 24) Bestemmelserne om særlige feriedage i ferieaftalen er gældende, idet der dog er aftalt følgende fravigelser for ansatte, der er omfattet af arbejdstidsprotokollaterne for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler: 1. De særlige feriedage indregnes i arbejdstiden som skoletid for det skoleår, der begynder i det pågældende ferieår, jf. bemærkningerne til 2 i protokollaterne om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere ansat ved de frie grundskoler. 2. De særlige feriedage indregnes i arbejdstiden som skoletid med en værdi af 5,4 timer pr. dag. 3. Skolen og den ansatte kan i stedet for afvikling af de særlige feriedage efter punkt 1 og 2 indgå aftale om, at de særlige feriedage godtgøres kontant ved skoleårets udløb. 4. Såfremt det aftales, at de særlige feriedage skal udbetales, følges reglerne herom i ferieaftalen. (O 24, stk. 1) Bem. til 30: Ved udbetaling ydes kontant godtgørelse i henhold til ferieaftalen. Godtgørelsen for samtlige fem særlige feriedage udgør 2,5 pct. af den ferieberettigende løn i optjeningsåret. For hver afholdt særlig feriedag nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt. Godtgørelse for særlige feriedage indbetales dog ikke til FerieKonto, men direkte til den ansatte, jf. bemærkningerne i ferieaftalen. Der henvises i øvrigt til ferieaftalen (Perst. nr ). Til punkt 3. Af hensyn til planlægningen af det kommende skoleår indgås aftale om eventuel udbetaling inden 1. maj. I særlige tilfælde kan skolen og den ansatte indgå aftale om udbetaling af særlige feriedage i løbet af skoleåret. Kom.: Fra skoleåret 2007/8 er hovedreglen, at særlige feriedage indregnes i lærerens / børnehaveklasselederens arbejdstidsopgørelse. Det kan dog aftales med den enkelte, at der i stedet sker udbetaling. Indregning kan ske på følgende måder: Antallet af optjente feriedage indgår i arbejdstidsopgørelsen med 5,4 timer pr. dag for en fuldtidsansat. Afviklingen sker således løbende. Der gives en eller flere fridage, som indregnes i arbejdstidsopgørelsen med 5,4 timer pr. dag for en fuldtidsansat. Der gives en eller flere hele fridage på dage, som i henhold til arbejdsplanen er fastlagt med arbejde og indregnes med den planlagte skoletid (maksimalt 5,4 time * 5 dage = 27 timers skoletid). Afviklingen fastlægges af skolens ledelse efter drøftelse med den ansatte. Ferieaftalen er optrykt på side 134.

41 Side 41 Kapitel 5. Opsigelse og afsked 31. Opsigelsesvarsler mv. (O 26) Bem. Statslige arbejdspladser har en forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og gøre en indsats for at fastholde sygemeldte ansatte. Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om den skal opsige en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Før ansættelsesmyndigheden afskediger den ansatte, bør den overveje muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende aftale om job på særlige vilkår (socialt kapitel). Eventuel opsigelse er ikke afhængig af et bestemt antal sygedage. Det henstilles til institutionerne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, og som mod forventning på ny er blevet arbejdsduelige, bliver genansat, hvis forholdene i øvrigt tillader det. Endvidere henstilles det, at institutionerne i forbindelse med ansættelse af personale overvejer at genansætte personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, f.eks. på grund af rationaliseringer, omlægninger eller udflytning. Månedslønnede, der tidligere har været ansat på timeløn, medtager den optjente opsigelsesanciennitet under timelønsansættelse ved umiddelbar overgang til månedsløn ved samme institution. Det samme gælder ved optjening af anciennitet i forbindelse med fratrædelsesgodtgørelse. Det henstilles, at den enkelte skole, inden afskedigelse iværksættes, giver den ansatte meddelelse om den påtænkte afskedigelse med begrundelse, og giver den ansatte mulighed for at udtale sig. Den ansatte er under hele afskedigelsesforløbet berettiget til at benytte bisidder. Ved afskedigelse af en tillidsrepræsentant finder alene reglerne i tillidsrepræsentantaftalen anvendelse. Stk.1. Funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse gælder, jf. dog stk. 2. (O 26, stk. 1) Bem. Der kan efter Funktionærlovens 2, stk. 6, træffes skriftlig aftale om forlængelse af opsigelsesvarslet fra den ansattes side, hvis opsigelsesvarslet fra skolens side forlænges tilsvarende, det vil sige med det samme antal måneder. Anvendelse af forlængede opsigelsesvarsler kræver således, at der indgås aftale om gensidig forlængelse af varslerne.

42 Side 42 Kom.: Undervisningsministeriet har den 15. september 2006 (j.nr ) udsendt en vejledning om Råd og vink om ansættelse og afskedigelse. Efter Funktionærlovens 2 skal opsigelsesvarslet afgives så betids, at fratræden med det for ansættelsesperioden givne varsel kan ske inden perioden udløber. Opsigelse fra skolens side kan herefter ske til en måneds udgang med: et varsel på når varslet afgives inden udløbet af en ansættelsesperiode på 1 måned 5 måneder 3 måneder 2 år og 9 måneder 4 måneder 5 år og 8 måneder 5 måneder 8 år og 7 måneder 6 måneder over 8 år og 7 måneder Opsigelse fra den ansattes side kan ske med 1 måneds varsel til en måneds udgang. Funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelse ( 2 a) udgør følgende ved opsigelse fra arbejdsgivers side: 1 måneds løn efter 12 års uafbrudt ansættelse 2 måneders løn efter 15 års uafbrudt ansættelse 3 måneders løn efter 18 års uafbrudt ansættelse. Godtgørelsen beregnes incl. pensionsbidrag til Lærernes Pension. Godtgørelsen udbetales ikke, såfremt den ansatte ved fratræden har ret til at oppebære folkepension, jf Funktionærlovens 2a. stk. 2. For fratræden, der sker før 1. april 2009, jf. stk. 2, udbetales godtgørelsen endvidere ikke, såfremt den ansatte ved fratræden er berettiget til aldersbetinget (førtids-) pension, herunder pension fra Lærernes Pension eller Pensionskassen. Stk. 2. Med virkning fra 1. april 2009 ydes fratrædelsesgodtgørelse dog også i tilfælde, hvor den ansatte ved fratræden vil oppebære alderspension fra arbejdsgiver. Bem.: til 31, stk. 2: Bestemmelsen er gældende for afskedigelser, hvor fratrædelsestidspunktet ligger den 1. april 2009 eller senere. Stk. 3. Ansatte, der den 31. juli 1995 havde længere opsigelsesvarsler end funktionærlovens, bevarer de hidtidige krav på opsigelsesvarsler og eventuelt krav på rådighedsløn, så længe den pågældende er ansat ved skolen. Den enkelte kan dog vælge at overgå til denne overenskomsts regler om opsigelse. (O 26, stk. 3) Bem.: til 31, stk. 3 For ansatte, der har bevaret de opsigelsesvarsler, som var gældende før 31. juli 1995, og eventuel ret til rådighedsløn, forudsættes det, at de hidtidige bestemmelsers ordlyd indføjes i den enkelte ansattes ansættelsesbrev. For ansatte, der før nævnte dato har været omfattet af en overenskomst

43 Side 43 mellem vedkommende skoleorganisation og lærerorganisation, anvendes den ordlyd, som disse parter bliver enige om. Det indføjes i den enkelte ansattes ansættelsesbrev, såfremt den pågældende har valgt at overgå til overenskomstens regler om opsigelse. Kom.: En voldgiftskendelse fra april 1999 fastslog, at hidtidige varsler også omfatter eventuelle kortere varsler i forbindelse med afsked på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed (svagelighedspensionering), såfremt sådanne varsler har været en del af det tidligere ansættelsesgrundlag. Det må antages, at bestemmelsen alene har betydning for ansatte, der som personlig ordning har bevaret retten til tjenestemandspension. Ansatte, der har bevaret krav på længere opsigelsesvarsler i henhold til stk. 3, har ikke krav på den i stk. 1 og 2 nævnte godtgørelse efter funktionærlovens 2 a i forbindelse med uansøgt afsked. Stk. 4. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted. (O 26, stk. 4) Stk. 5. Skolen skal meddele enhver afskedigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Der skal samtidig gives skriftlig meddelelse om afskedigelsen til organisationen. (O 26, stk. 5) Bem. til 31, stk. 5: Den meddelelse om afskedigelsen, som skolen skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at skolen fremsender kopi af opsigelsesbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, som følger af lovgivningen, f.eks. lov om frie grundskoler mv., persondataloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold. Manglende meddelelse medfører sædvanligvis en bod i Arbejdsretten på kr. For ansatte ved frie grundskoler eller efterskoler sendes meddelelse om opsigelsen, henholdsvis bortvisningen til Frie Skolers Lærerforening, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov. For ansatte ved de private gymnasiers grundskoleafdelinger og ansatte ved husholdnings- og håndarbejdsskoler sendes meddelelse om opsigelsen, henholdsvis bortvisningen til Danmarks Lærerforening, Vandkunsten 12, 1467 København K. Kom.: Meddelelse til organisationen skal afgives samme dag eller, såfremt dette (bevisligt) ikke er muligt senest førstkommende arbejdsdag efter. Tilsidesættelse af fristen kan medføre bod i arbejdsretten. 32. Forhandlingsprocedure ved afsked (O 27) Klager over påståede urimelige afskedigelser behandles efter stk Sager om bortvisning behandles efter reglerne i 34. (O 27, stk. 1) Stk. 2. Klager over påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Hvis organisationen kræver, at afskedigelsen underkendes, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, så den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældendes opsigelsesvarsel. Øvrige sager bør som hovedregel søges afsluttet senest 9 måneder (juli måned fraregnet) efter, at opsigelsen er afgivet. (O 27, stk. 2)

44 Side 44 Stk. 3. Skønner organisationen, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller skolens forhold, kan organisationen kræve spørgsmålet forhandlet med skolen. Fristen for at kræve lokal forhandling er senest 1 måned (juli måned fraregnet) efter opsigelsens afgivelse. Forhandlingen skal finde sted senest 14 dage efter, at organisationen har anmodet om den. (O 27, stk. 3) Stk. 4. Bliver organisationen og skolen ikke enige, eller mener den ansatte, at afskedigelsen ikke er rimeligt begrundet, kan den ansatte/organisationen efter forhandlingen skriftligt kræve spørgsmålet indbragt for et forligsnævn. Forligsnævnet er nedsat i forbindelse med underskrivelsen af denne organisationsaftale, inden for hver skoleforenings/skoleforms område. (O 27, stk. 4) Kom.: Forligsnævnets forretningsorden er optrykt på side 186 (FGF/FSL) og på side 189 (DF/FSL) Stk. 5. Indbringelse for forligsnævnet skal af den ansatte foretages inden for en frist af 1 måned fra den skriftlige opsigelse (juli måned fraregnet), jf. 31, stk. 4, og af organisationen senest 1 måned efter den i stk. 3 nævnte forhandling (juli måned fraregnet). (O 27, stk. 5) Stk. 6. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 3-5 ved aftale. (O 27, stk. 6) Bem. til 32: Ved opgørelse af frister angivet i dage indgår antallet af kalenderdage ekskl. søgnehelligdage. Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor opsigelse afgives/anmodning om forhandling fremsættes/forhandling finder sted/klageskrift afgives. Har skolen afgivet opsigelsen til en månedslønnet f.eks. den 27. i en måned, skal organisationen anmode om forhandling senest den 26. i følgende måned. Afholder overenskomstens/organisationsaftalens parter forhandling en tirsdag, skal organisationen afgive klageskrift senest mandag i den 8. uge. Overskridelse af de nævnte frister indebærer, at organisationen ikke kan videreføre sagen i henhold til overenskomstens bestemmelser. 33. Indbringelse for faglig voldgift (O 28) En sags behandling ved faglig voldgift sker efter stk Sager om bortvisning behandles efter reglerne i 34. (O 28, stk. 1) Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandlingen i forligsnævnet efter 32, stk. 4, og hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget på skolen i mere end 5 måneder, kan organisationen kræve, at sagen behandles ved faglig voldgift. (O 28, stk. 2) Stk. 3. Sagen indbringes for faglig voldgift ved, at organisationen afgiver klageskrift senest 8 uger efter behandlingen i forligsnævnet. Voldgiftsretten består af 4 medlemmer, hvoraf organisationen og skolen hver vælger 2, samt en opmand, der udpeges af voldgiftsrettens medlemmer. (O 28, stk. 3)

45 Side 45 Stk. 4. Er parterne ikke enige om at udpege en opmand senest 14 dage efter at klageskriftet er afgivet, kan Arbejdsrettens formand anmodes om at udpege opmanden. (O 28, stk. 4) Stk. 5. Der afgives svarskrift senest 8 uger efter, at klageskriftet er afgivet. (O 28, stk. 5) Stk. 6. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fristerne bør normalt ikke overstige 4 uger. (O 28, stk. 6) Stk. 7. Parterne kan fravige fristerne i stk. 3-6 ved aftale. Aftaler parterne ikke at fravige fristerne, kan opmanden dog efter anmodning fra en af parterne undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages navnlig hensyn til, om anmodningen om udsættelse må antages at være begrundet i lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde udsættelsen. (O 28, stk. 7) Stk. 8. Overskrides fristerne i stk. 3-6, anvendes principperne i retsplejeloven om udeblivelse. Det gælder dog ikke reglerne om genoptagelse. (O 28, stk. 8) Stk. 9. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller skolens forhold, kan den pålægge skolen at afbøde virkningerne af opsigelsen. (O 28, stk. 9) Stk. 10. Hvis den pågældende og skolen ikke begge ønsker at opretholde ansættelsesforholdet, kan voldgiftsretten pålægge skolen at betale den pågældende en godtgørelse. Voldgiftsretten fastsætter godtgørelsens størrelse under hensyn til sagens omstændigheder og den pågældendes anciennitet ved skolen. Godtgørelsen kan maksimalt udgøre 9 måneders løn, for skoleledere dog maksimalt 12 måneders løn. (O 28, stk. 10) Stk. 11. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en afskedigelse er urimelig, og den afskedigede efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i stk. 9 og 10, lægger voldgiftsretten denne lovgivning til grund ved afgørelse af sagen. (O 28, stk. 11) 34. Bortvisning (O 29) Skolen giver samtidig med bortvisningen skriftlig meddelelse herom til organisationen. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget ved skolen i mere end 3 måneder, kan den ansatte/organisationen inden for en frist af 1 måned (juli måned fraregnet) efter bortvisningen kræve spørgsmålet om berettigelsen af bortvisningen indbragt for forligsnævnet, jf. 32, stk. 4. (O 29, stk. 1) Bem. til 34, stk. 1: Jf. bemærkningerne til 31, stk. 5, om meddelelse til organisationen samt bemærkningerne til 32 om opgørelse af frister. Kom: Bemærkningerne om meddelelse til organisationen og frister gælder således også i forbindelse med bortvisning.

46 Side 46 Bem: Ved bortvisning af en tillidsrepræsentant finder alene reglerne i tillidsrepræsentantaftalen anvendelse. Stk. 2. Hvis der ikke opnås enighed i forligsnævnet, kan organisationen kræve bortvisningens berettigelse behandlet ved faglig voldgift. Bestemmelserne i 33, stk. 2-8 gælder også ved bortvisning. (O 29, stk. 2) Stk. 3. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at bortvisningen ikke er begrundet i den ansattes forhold, kan retten pålægge skolen at afbøde virkningerne af bortvisningen. (O 29, stk. 3) Stk. 4. Voldgiftsretten kan herved pålægge skolen at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved skolen mv., jf. 33, stk. 10. (O 29, stk. 4) Stk. 5. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en bortvisning er uberettiget, og den bortviste efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i denne paragraf, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse. (O 29, stk. 5) Kapitel 6. Øvrige bestemmelser 35. Jubilæumsgratiale (O 32) Jubilæumsgratiale ydes efter de for statens tjenestemænd gældende regler, jf. dog stk. 2 og 3. (O 32, stk. 1) Kom.: Der henvises til Finansministeriets cirkulære nr. 127/89 af 28. december 1989 samt cirkulære nr af 12. marts 2007 om regulering af gratialets størrelse. Stk. 2. Kun ansættelse ved samme skoleform indgår i jubilæumsancienniteten. (O 32, stk. 2) Kom.: Med samme skoleform menes de frie grundskoler. Stk. 3. Ansættelse inden for beslægtede skoleområder kan efter skolens bestemmelse medregnes i jubilæumsancienniteten. (O 32, stk. 3) Kom.: Med beslægtede skoleområder menes skoler, der giver undervisning til elever fra børnehaveklasse til 10. klasse inkl. 36. Flyttegodtgørelse (O 31) Skolens bestyrelse kan i det enkelte tilfælde bestemme, om der skal ydes godtgørelse for afholdte udgifter ved flytning af bohave og i givet fald, om der ydes hel eller delvis godtgørelse. (O 31)

47 Side 47 Bem. til 36: De aktuelle satser vil fremgå af satsreguleringscirkulæret. 37. Funktionærbolig (O 30) Hvis der stilles bolig til rådighed for den ansatte, som den pågældende ikke har pligt til at bebo, men pligt til at fraflytte ved fratræden af stillingen, fastsættes lejevilkårene efter de regler, der gælder for statens tjenestemænds lejeboliger. (O 30) Bem. til 37: Bestemmelsen vedrører alene lejeboliger, og reglerne om lejeboliger finder anvendelse, jf. Finansministeriets cirkulære om tjeneste- og lejeboliger. Hvis der stilles bolig til rådighed for den ansatte, som den pågældende har pligt til at bo i, finder reglerne om tjenesteboliger anvendelse, jf. Finansministeriets cirkulære om tjeneste- og lejeboliger samt CO II, LC og OC-fællesoverenskomsten. Kom.: Der henvises til Finansministeriets cirkulære nr. 30/89 af 16. marts 1989 samt (ændrings-) cirkulærer af henholdsvis 22. december 1999 (Perst.nr ), 27. december 2004 (Perst.nr ) og 31. maj 2006 (Perst.nr ). Satserne reguleres hvert år pr. 1. juni. 38. Efterindtægt (F 23) De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt. (F 23, stk. 1) Stk. 2. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, hvor dødsfaldet sker, regnes ikke med i efterindtægten. (F 23, stk. 2) Kom.: Efterindtægten udgør 1, 2 eller 3 måneders løn, når den ansatte ved dødsfaldet har været ansat i henholdsvis 1, 2 eller 3 år, jf. Funktionærlovens 8. Den løn, der skal udbetales er den sædvanlige løn + det samlede pensionsbidrag til den forsikringsmæssige pensionsordning/den supplerende pensionsordning. Efterindtægten udbetales til de terminer, som lønnen ville være blevet udbetalt. Er der ingen ægtefælle, henholdsvis registreret partner, udbetales efterindtægten til evt. børn under 18 år, hvis den ansatte havde forsørgerpligten for disse børn. Kapitel 7. Timelønnede 39. Ansættelse (O 33) Som timelønnede ansættes personer, der ikke antages med henblik på varig beskæftigelse, men som vikarer i forbindelse med sygdom, andet fravær og lignende eller anden midlertidig beskæftigelse af under 3 måneders varighed. (O 33, stk. 1) Stk. 2. Timelønnede overgår til månedsløn senest på det tidspunkt, hvor der er læst fast skema i 3 måneder, medmindre de er omfattet af stk. 3. (O 33, stk. 2)

48 Side 48 Stk. 3. Ved frie grundskoler kan der endvidere ansættes timelønnede lærere, der ansættes til mere end 3 måneders beskæftigelse, hvis det årlige arbejdstimetal ikke overstiger 180 timer. Timetallet nedsættes forholdsmæssigt, hvis ansættelsesperioden er kortere end 1 år. Det er en forudsætning, at disse timer ikke kan dækkes af faste lærere. (O 33, stk. 3) Stk. 4. Lønnen for lærere omfattet af 39, stk. 3, er pensionsgivende. (O 33, stk. 4) Bem. til 39: Hvis arbejdstimetallet for lærere ved frie grundskoler overstiger 180 timer pr. år, ansættes den pågældende som månedslønnet. Kom.: Efter overenskomstens 15, stk. 5. indbetales pensionsbidrag for ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse, når ansættelsen har varet 6 måneder med tilbagevirkende kraft fra ansættelsestidspunktet. 40. Løn (O 34) Timelønnede aflønnes efter skolens vurdering med en timeløn inden for nedenstående intervaller. Uddannede lærere og børnehaveklasseledere: Undervisningsopgaver kr. pr. time Ikke undervisningsopgaver kr. pr. time Andre vikarer: Undervisningsopgaver Ikke undervisningsopgaver kr. pr. time kr. pr. time Pauser i forbindelse med undervisning medregnes i arbejdstiden som undervisning. I timelønnen for undervisningsopgaver er inkluderet betaling for tid til forberedelse mv. (O 34, stk. 1) Bem.: Det forudsættes, at lønnen fastsættes og meddeles den ansatte forud for den pågældende beskæftigelse. Stk. 2. Lønnen udbetales månedsvis bagud. (O 34, stk. 2) Stk. 3. For hver skoledag en timelønnet vikar, der er ansat efter 39, er anmodet om at give møde på en skole, er vikaren berettiget til løn for mindst 3 timer, uanset om timerne bliver læst. Det er en betingelse, at vikaren møder på skolen og er til rådighed som vikar i 3 timer efter mødetidspunktet. Tilkendegiver vikaren, at vedkommende ikke ønsker at stå til rådighed i 3 timer efter mødetidspunktet, skal der dog alene ske betaling for det faktiske antal udførte arbejdstimer. (O 34, stk. 3) 41. Opsigelse (F 27) For timelønnede ikke-funktionærer, der har været uafbrudt ansat ved institutionen i de anførte tidsrum, gælder følgende opsigelsesvarsler:

49 Side 49 Ansættelsestid Fra arbejdsgiver Fra den ansatte Under 6 mdr. 3 dage 3 dage Efter 6 mdr. 1 uge 3 dage Efter 1 år 3 uger 1 uge Efter 3 år 2 måneder 1 måned Efter 5 år 3 måneder 1 måned (F 27, stk. 1) Stk. 2. Varslerne i stk. 1 bortfalder, hvis der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel. (F 27, stk. 2) Kom.: Opmærksomheden henledes på bestemmelsen i 39 om begrænsninger i ansættelsens varighed. 42. Undtagelser fra overenskomsten for timelønnede Følgende bestemmelser i overenskomsten gælder ikke for timelønnede: 15 (Pension), bortset fra timelønnede efter 39, stk (Gruppeliv og kritisk sygdom) 26 (Tjenestefrihed) 28 (Militærtjeneste mv.) 38 (Efterindtægt). ( O 36) Kapitel 8. Særlige bestemmelser for ansatte ved kombinerede frie grundskoler og efterskoler Bem. til kap. 8: Bestemmelserne har betydning for ledere og lærere, der har arbejdsopgaver ved begge afdelinger, mens ledere og lærere, der udelukkende er beskæftiget ved den ene af afdelingerne, følger de regler, der gælder for det pågældende skoleområde. Bestemmelserne giver retningslinjer for, hvilke arbejdstids- og aflønningsbestemmelser, som lærere, der har arbejdsopgaver både ved efterskoleafdelingen og grundskoleafdelingen, skal følge. Da fleksible løsninger kan være nødvendige, netop fordi der er tale om kombinerede skoler, giver aftalen mulighed for, at den enkelte skole kan vælge ved lokalaftale at fravige bestemmelserne om, hvilket regelsæt der skal anvendes for den enkelte leder og/eller lærer, der er beskæftiget ved begge skoleformer. 43. Fælles bestemmelser (O 37) Ledere og lærere, der udelukkende er beskæftiget ved enten grundskoleafdelingen eller efterskoleafdelingen, følger de arbejdstids- og aflønningsregler, der gælder for det pågældende område. (O 37, stk. 1)

50 Side 50 Stk. 2. Viceskoleinspektører, der fungerer som daglig leder af grundskoleafdelingen, og viceforstandere, der fungerer som daglig leder af efterskoleafdelingen, følger de arbejdstids- og aflønningsregler, der gælder for det pågældende område. (O 37, stk. 2) Stk. 3. Til lærere, der varetager funktionen som daglig leder af grundskoleafdelingen eller efterskoleafdelingen, ydes et særligt tillæg på kr årligt. (O 37, stk. 3) Kom.: Tillægget er angivet i årligt grundbeløb og reguleres efter de almindelige regler for lønregulering. 44. Lærere (O 38) Lærere, der har arbejdsopgaver ved begge afdelinger, følger arbejdstids- og aflønningsreglerne for lærere ved efterskoler, hvis den pågældende regelmæssigt ifølge tjenesteplanen har tilsynstimer ved efterskoleafdelingen. (O 38, stk. 1) Stk. 2. For disse lærere skal tilsynsarbejdet mindst udgøre 200 timer og højst 650 timer årligt. (O 38, stk. 2) 45. Ledere (O 39) Forstandere og viceforstandere (souschef for både efterskole- og grundskoleafdelingen) følger arbejdstids- og aflønningsreglerne for ledere ved efterskoler, jf. dog stk (O 39, stk. 1) Stk. 2. Det kan ved lokalaftale bestemmes, at forstandere og viceforstandere følger de arbejdstidsregler, der gælder for ledere ved frie grundskoler. (O 39, stk. 2) Stk. 3. Forstanderen har ret og pligt til at undervise, dog kan bestyrelsen fritage forstanderen helt eller delvis for undervisningsforpligtelsen. (O 39, stk. 3) Stk. 4. Ved aflønning af de i stk. 1 nævnte stillinger lægges det samlede elevtal til grund for lønindplaceringen, jf. dog stk. 5. (O 39, stk. 4) Stk. 5. Ved beregning af elevtallet til brug for aflønning af de i stk. 1 nævnte stillinger indgår det vægtede elevtal for grundskolen (7/12 af elevtallet pr. 1. september i det foregående finansår + 5/12 af elevtallet pr. 1. september i finansåret) med halvdelen. (O 39, stk. 5) 46. Lokalaftaler (O 40) 44 kan fraviges ved lokalaftale. (O 40, stk. 1) Stk. 2. Lokalaftale efter stk. 1 og efter 45, stk. 2, indgås mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten for Frie Skolers Lærerforening. (O 40, stk. 2) Bem.: Det er forudsat, at lokalaftaler, hvad enten disse indgås i henhold til bestemmelserne i 46, i henhold til 16 i protokollat om arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler eller i henhold til 15 i protokollatet om arbejdstid mv. for

51 Side 51 ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, indgås med den lokale repræsentant for Frie Skolers Lærerforening i overensstemmelse med bestemmelserne herom i de respektive protokollater. Det er også forudsat, at planlægningen foretages efter samme principper som i arbejdstidsprotokollatet for den respektive skoleform, og at de lokale repræsentanter for de to organisationer får mulighed for at gøre sig bekendt med forslag til arbejdsfordeling (aktivitetsplaner, tjenestetidsplaner, tjenesteplaner, skemaer) og ændringer heri for hele den kombinerede skole. Bestyrelsen fastsætter ledelsens forpligtelse til at varetage undervisning og tilsyn inden for de i arbejdstidsreglerne fastlagte rammer. Herefter kan forstanderen efter drøftelse med en eventuel viceforstander fastsætte den indbyrdes fordeling af arbejdsopgaverne mellem dem, dog skal de hver undervise mindst 150 timer årligt, medmindre bestyrelsen har fritaget forstanderen helt eller delvis for undervisningsforpligtelsen, jf. 45, stk. 3. Undervisningsforpligtelsen kan helt eller delvist erstattes af tilsyn eller planlagte kursustimer. Fritagelse for undervisningsforpligtelsen ændrer ikke de kvalifikationskrav, der stilles til forstanderen. Undervisningsforpligtelsen kan opfyldes som et gennemsnit over flere år. Kom.: Med de lokale repræsentanter for de 2 organisationer i det 3. sidste afsnit i bemærkningen menes de lokale repræsentanter for FSL. Bestemmelserne for efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler fremgår af håndbogen for disse områder. Kapitel 9. Forhandlingsregler mv. 47. Hovedaftale (F 36) De ansatte er omfattet af de til enhver tid gældende hovedaftaler mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II henholdsvis Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation. (F 36) 48. Lokal uoverensstemmelse (F 37) Repræsentanter for institutionen og forbundets lokale afdeling for vedkommende aftaleområde skal holde møde, før der i en sag om lokal uenighed om forståelsen eller anvendelsen af fællesoverenskomsten og tilhørende bilag og overenskomsten holdes mæglingsmøde, jf. hovedaftalens 7, stk. 1. (F 37, stk. 1) Stk. 2. Mødet skal holdes inden for en frist af 2 uger. Institutionen og forbundets lokale afdeling kan aftale at forlænge fristen. Hvis en part ikke overholder fristen, kan den anden part forlange sagen behandlet direkte på mæglingsmøde. (F 37, stk. 2) Stk. 3. Hvis en af parterne ønsker det, udarbejdes der skriftlige mødereferater, der bør indeholde: a) en præcis formulering af, hvad uenigheden drejer sig om b) hvem der deltog i mødet

52 Side 52 c) hvor og hvornår mødet fandt sted d) parternes stilling til uenigheden e) parternes enighed om sagens overgivelse til forhandling og afgørelse mellem den forhandlingsberettigede (central)organisation og Finansministeriet, jf. hovedaftalerne f) de lokale parters underskrift. (F 37, stk. 3) Stk. 4. Ved lokale forhandlinger kan parterne ikke træffe aftale, som strider mod overenskomstens bestemmelser. (F 37, stk. 4) Kom.: De lokale parter kan vælge at inddrage henholdsvis den pågældende skoleforening og FSL/DLF i den lokale forhandling. Det er ikke en forudsætning for sagens eventuelle videreførelse, at der opnås enighed herom, jf. punkt e. Er der ikke enighed herom bør det fremgå, hvem der ønsker at videreføre sagen. Der henvises i øvrigt til afsnittet om forhandlingssystemet og konfliktløsningssystemet side Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten Overenskomsten har virkning fra den 1. april Andre tidspunkter for ikrafttræden fremgår af de enkelte bestemmelser. (F 38, stk. 1 og O 41, stk. 1) Stk. 2. Fællesoverenskomsten kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts (F 38, stk. 2) Stk. 3. En opsigelse af fællesoverenskomsten medfører, at de indgåede organisationsaftaler er opsagt fra samme tidspunkt. (F 38, stk. 3) Stk. 4. Organisationsaftalen kan opsiges skriftligt af parterne med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts (O 41, stk. 2) Stk. 5. Med virkning fra 1. april 2008 ophæves fællesoverenskomsten af 11. maj 2006 og organisationsaftale af 28. juni 2006 for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og for forstandere, viceforstandere og lærere ansat ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. (Perst. nr ) Med virkning fra 1. april 2008 ophæves endvidere organisationsaftale af 30. juni 2008 for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, og for forstandere, viceforstandere og lærere ansat ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. (Perst. nr ) (O 41, stk. 3) Kom.: Med udtrykket fællesoverenskomst og organisationsaftale menes i denne håndbog overenskomsten.

53 Side 53 Bilag F 1. Generelle aftaler i henhold til fællesoverenskomsten De ansatte er omfattet af de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne i pkt Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 er indgået ny aftale eller aftalt ændringer i de aftaler, der er markeret med *. Kom.: Aftalerne kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside under menupunktet regler og aftaler. Aftaler, der ikke er relevante for ansatte omfattet af overenskomsten, er udeladt. Derfor er der huller i nummereringen. 1. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, for tiden Fmst. cirk. 14/ (Perst.nr ) 2. *Rammeaftale om nye lønsystemer, for tiden Fmst. cirk. 21/ (Perst.nr ) Bem.: Ad pkt. 2. Rammeaftalen omfatter de personalegrupper, for hvilke der indgås aftale om nye lønsystemer. 5. Protokollat II om ydelse af udligningstillæg til tjenestemandslignende ansatte og overenskomstansatte ved institutioners flytning til lavere stedtillægsområde til aftale om justering af tjenestemandslønninger, for tiden Fmst. cirk. 2/ (Perst.nr ) 6. Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), for tiden Fmst. cirk. 27/ (Perst.nr ) Bem.: Ad pkt. 6. De ansatte er omfattet af pensionsaftale af 27. maj 2005 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne, herunder CO II, LC og OC, om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte). 7. Decentrale arbejdstidsaftaler, for tiden Fmst. cirk. 6/ (Fmst.nr ) Bem.: Ad pkt. 7. De lokale parter (ekskl. undervisningsområdet) kan indgå aftale om indførelse af flekstidsordninger.

54 Side 54 Kom.: Aftalen om decentrale arbejdstidsaftaler giver visse muligheder for at fravige og supplere de centralt aftalte bestemmelser om arbejdstid (arbejdstidsprotokollaterne). 8. *Arbejdstidsregler mv. i forbindelse med kursusdeltagelse, for tiden Fmst. cirk. 24/ (Perst.nr ) Bem.. Ad pkt. 8. Det er ved OK08 aftalt, at aftale om arbejdstidsregler mv. i forbindelse med kursusdeltagelse ophæves med virkning fra 1. juli Kom.: Ophævelse af aftalen indebærer, at kursusdeltagelse indregnes efter arbejdstidsprotokollaternes almindelige bestemmelser. 9. Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/ (Fmst.nr. 13/96) 10. Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst. cirk. 18/ (Perst.nr ) 11. *Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/ (Perst.nr ) 12. *Ferie, for tiden Fmst. cirk. 11/ (Perst.nr ) Kom.: De aftalte ændringer i ferieaftalen ved OK 08 vedrører alene Udenrigstjenesten. 13. *Barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 9/ (Perst.nr ) Bem.: Ad pkt. 13. Vedrørende eventuel refusion af merudgifter ved vikaransættelser under barsels- og adoptionsorlov henvises til Finansministeriets cirkulære af 29. marts 2005 om barselsfonden. Kom.: Se endvidere Barselsvejledningen, der er udarbejdet af Finansministeriet, Personalestyrelsen og CFU. Vejledningen kan hentes fra Personalestyrelsens hjemmeside Orlov til børnepasning, for tiden Fmst. cirk. 30/ (Perst.nr ) 15. Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/ (Perst.nr ) 16. Tjenestefrihed af familiemæssige årsager, for tiden Fmst. cirk. 10/ (Perst ) Kom.: Efter reglerne har en ansat ret til tjenestefrihed som følge af force majeure, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør den ansattes umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig. Bestemmelserne sikrer de ansatte ret til arbejdsfrihed uden løn i de nævnte tilfælde. Bestemmelser berører ikke anvendelsen af regler om fravær med løn, f.eks. reglerne om barns 1. og 2. sygedag og om omsorgsdage. 17. *Tillidsrepræsentanter i staten, for tiden Fmst. cirk. 27/ (Perst.nr )

55 Side Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), for tiden Fmst. cirk. 14/ (Fmst.nr. 33/97) Kom.: Se endvidere Vejledning om socialt kapitel i staten, juni 2004, som kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside. 19. *Senior- og fratrædelsesordninger, for tiden Fmst. cirk. 12/ (Perst.nr ) Kom.: Se artikel om hovedindhold af cirkulæret på side Rammeaftale om distancearbejde, for tiden Fmst. cirk. 6/ (Perst.nr ) Kom.: Aftalen om distancearbejde finder ikke anvendelse for undervisere. 21. Implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/ (Fmst.nr ) 22. *Fonden til udvikling af statens arbejdspladser, for tiden Fmst. cirk. 27/ (Perst.nr ) 23. *Kompetencefonden, for tiden Fmst. cirk. 27/ (Perst.nr ) 24. Kompetenceudvikling, for tiden Fmst. cirk. 27/ (Perst.nr ) 25. *Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner, for tiden Fmst. cirk. 28/ (Perst.nr ) 26. Oplæring på særlige vilkår (Integrations- og oplæringsstillinger), for tiden Fmst. 29/ (Perst.nr )

56 Side 56 Bilag O 1. Oversigt over centralt aftalte tillæg, jf. overenskomstens 5 (basislønnede) Funktionstillæg til lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 1. For undervisning ydes følgende tillæg, som er pensionsgivende for ansatte med en forsikringsmæssig pensionsordning: Lærere: 0-649,9 timer 12,50 kr. pr. time ,9 timer 75,00 kr. pr. time ,9 timer 100,00 kr. pr. time 750 timer og derover 125,00 kr. pr. time Børnehaveklasseledere: 0-749,9 timer 17,10 kr. pr. time ,9 timer 50,00 kr. pr. time ,9 timer 100,00 kr. pr. time 835 timer og derover 125,00 kr. pr. time 2. For børnehaveklasseledere, der vikarierer i en lærerstilling ( klasse), jf. arbejdstidsprotokollatets 5, stk. 4, udgør undervisningstillægget dog minimum 50,00 kr. pr. time. 3. For medarbejdere, der er ansat både som lærer og som børnehaveklasseleder ved samme skole, udbetales der undervisningstillæg for det samlede timetal efter den skala, hvor pågældende har sin hovedbeskæftigelse. Bem. til pkt. 3: Bestemmelsen medfører, at en børnehaveklasseleder, der f.eks. har 80 pct. ansættelse som børnehaveklasseleder og 20 pct. ansættelse som lærer, får udbetalt undervisningstillæg for det samlede antal timer efter skalaen for børnehaveklasseledere. 4. Tillæg efter pkt. 1-4 udbetales løbende på grundlag af det planlagte antal undervisningstimer, ekskl. vikartimer mv., i henhold til aktivitetsplanen, jf. arbejdstidsprotokollatets 5. Godtgørelse for yderligere pålagte undervisningstimer, herunder vikartimer, udbetales senest ved normperiodens slutning. Ved undervisning under en time ydes tillægget forholdsmæssigt. Der er ved fastsættelsen af tillægget taget hensyn til et med undervisningsomfanget øget behov for forberedelse og efterbehandling af undervisningen. For lærere, der er ansat 3 måneder eller mere i en del af et skoleår, skal der foretages en beregning af undervisningstillæggets størrelse på årsbasis. Beregningen af det samlede undervisningstillæg foretages på grundlag af det forventede antal undervisningstimer i ansættelsesperioden samt antallet af arbejdsdage i ansættelsesperioden/skoleåret. Det beregnede undervisningstillæg anvises løbende med 1/12 pr. måned. Ved fratræden reguleres undervisningstillægget i forhold til evt. yderligere undervisningstimer på grundlag af arbejdstidsopgørelsen.

57 Side 57 Bem. til pkt. 4: Bestemmelsen udelukker ikke, at der kan gives yderligere tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, jf. Bem. til arbejdstidsprotokollaternes 4, stk Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg til lærere for varetagelse af undervisning, til hvilken der ydes ekstra tilskud i henhold til Lov om friskoler og private grundskoler mv. 11 og 16 for følgende: a) Vidtgående specialundervisning b) Specialpædagogisk bistand c) Støtteundervisning i dansk for tosprogede elever. Tillægget udgør 24,50 kr. i grundbeløb pr. undervisningstime á 60 minutter og udbetales månedsvis bagud for de planlagte timer. Tillægget ydes alene for de timer, der forlods er godkendt i Undervisningsministeriet som ekstra støtteberettiget for den/de pågældende. Med virkning fra 1. august 2008 ændres bestemmelsen i punkt 5 til følgende: Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg til lærere og børnehaveklasseledere, der i den almindelige undervisning har ansvaret for undervisning af en eller flere elever, til hvem skolen modtager ekstra tilskud i henhold til Lov om friskoler og private grundskoler mv. 11 til: a) Specialundervisning. Tillægget ydes til specialundervisning, der minimum har et omfang på gennemsnitlig 6 timer á 60 minutter eller derover ugentlig (svarende til 8 undervisningslektioner á 45 minutter). Når kriteriet om de 6 timer er opfyldt, ydes tillægget for alle specialundervisningstimerne inklusiv de 6 timer. b) Støtteundervisning i dansk for tosprogede elever. Tillægget udgør 14,50 kr. i grundbeløb pr. undervisningstime á 60 minutter og udbetales månedsvis bagud for de planlagte timer. Bem. til pkt. 5: Tillæg for specialundervisning ved frie grundskoler indgår ikke ved beregning af overtimebetaling. 6. Til lærere, der varetager en funktion som souschef, ydes et pensionsgivende særligt tillæg på kr. i årligt grundbeløb. Tillægget er pensionsgivende både for lærere med forsikringspensionsordning og lærere med tjenestemandspensionsordning.

58 Side 58 Bilag O 2. Den lokale tillægsdannelse I de nye lønsystemer er de hidtil centralt fastlagte lønforløb i et vist omfang erstattet af en lokal løndannelse. Det er dog parternes hensigt, at medarbejdernes løn som hidtil udvikles i takt med den enkeltes faglige udvikling. Det er således forudsat, at basislønningerne suppleres med en lokal tillægsdannelse. Der skal altid være en sammenhæng mellem lønfastsættelsen og en samlet vurdering af stillingsindehaverens relevante kvalifikationer og funktioner. Lønsystemet skal være i overensstemmelse med skolens arbejdsopgaver og disses karakter, herunder at skolens kerneydelse er undervisning. Lønsystemet skal desuden have en synlig sammenhæng mellem opgavevaretagelsen og betalingen herfor. Tillidsrepræsentanter skal ikke lønmæssigt og lønudviklingsmæssigt stilles ringere end andre ansatte omfattet af nye lønsystemer og skal have samme mulighed for at få tillæg ud over basislønnen, som hvis de havde fuld mulighed for at fungere i deres sædvanlige job. I overensstemmelse hermed vil der kunne indgås aftale om at kompensere tillidsrepræsentanter for det løntab/den mangel på lønudvikling, der måtte være en følge af, at vedkommende ikke har mulighed for at varetage funktioner eller erhverve kvalifikationer på lige fod med de kolleger, pågældende er tillidsrepræsentant for. Endelig kan der på baggrund af tillidsrepræsentanternes ændrede rolle inden for aftalesystemet, der efter den skete decentralisering i langt højere grad baserer sig på lokale løsninger, efter konkret vurdering indgås aftale om ydelse af tillæg til en tillidsrepræsentant. Rammerne for de lokale forhandlinger Det er parternes fælles mål, at alle skoler har formuleret en skriftlig lønpolitik, jf. inspirationspjecen: Lønpolitik - En vej til skolens mål. Det forudsættes derudover, at der på skolen aftales rammer for: a) Den lokale forhandlingsprocedure, herunder terminerne for tillægsforhandlinger (mindst én gang årligt, senest i oktober måned) b) Sammenhængen mellem den lokale personalepolitik, herunder kompetenceudvikling, og den lokale lønpolitik c) Indgåelse af eventuelle forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer fastlægges på forhånd, således at løntillæggene udmøntes automatisk, når de ansatte opfylder de aftalte kriterier. For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret. Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale. Dette kan f.eks. være oplysning om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet.

59 Side 59 Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten. Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan evt. indgå som et element i lønpolitikken. Funktionstillæg Funktionstillæg ydes ud over basislønnen. Funktionstillæg baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområde), der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget inden for basislønnen. Funktionstillæg kan aftales for funktioner, der direkte eller indirekte understøtter elevernes læring. Ydelse af funktionstillægget skal desuden ses i sammenhæng med skolens egenart. Funktionstillæg kan endvidere aftales for funktioner, som kræver særlig faglig eller pædagogisk viden. Dette kan f.eks. være: Varetagelse af særlige funktioner, f.eks. skolebiblioteksfunktion Skolevejledning, klasselærerfunktioner Arbejdsopgaver i forbindelse med særligt omsorgs- og indsatskrævende børn/elever Arbejdsopgaver i forbindelse med børns/elevers særlige indlæringsvanskeligheder Særlige funktioner i forbindelse med udviklingsopgaver/projekter Supervision i forhold til faggrupper Udvikling af de enkelte fag Særlige koordinerende funktioner Mødeledelse i pædagogisk råd/medarbejderråd/lærerråd/det rådgivende organ Medarbejderrepræsentation i skolens bestyrelse Kvalifikationstillæg Kvalifikationstillæg omfatter både kvalifikationstillæg, som aftales for grupper af medarbejdere og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner og dækker således alle tillæg, som er baseret på de ansattes kvalifikationer og kompetenceudvikling i relation til de krav, der er knyttet til stillingerne. Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kan også, hvis forholdene taler herfor, aftales som midlertidige tillæg. Kompetenceudvikling Kvalifikationer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges. Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand, baseret på et samspil mellem teori og praksis. Kompetenceudvikling forudsættes integreret i den enkelte institutions personalepolitik.

60 Side 60 Kvalifikationstillæg til grupper På en skole kan der aftales kvalifikationstillæg for en eller flere grupper af medarbejdere. Det drejer sig om stillinger, hvor der stilles krav om nærmere opregnede generelle og/eller specielle faglige kvalifikationer eller et generelt kvalifikationsniveau for at kunne bestride stillingen. Grundlaget for gruppevise kvalifikationstillæg kan være et bestemt videreuddannelsesforløb, praksiserfaring af en vis varighed og lignende. Kvalifikationstillæg til enkeltpersoner Aftaler om kvalifikationstillæg baseres på f.eks. gennemførte uddannelsesforløb, eventuelle tidligere ansættelser og personlige kvalifikationer. Hertil kommer markedssituationen, som kan begrunde tillæg af rekrutteringsmæssige årsager. Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse af kvalifikationstillæg. Hertil kommer de markedsbestemte forhold, hvor et ønske om at fastholde en ansat kan udløse kvalifikationstillæg. Tillægsformer Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kvalifikationstillæg til enkeltpersoner kan, når de konkrete omstændigheder begrunder det, aftales som midlertidige tillæg. For at honorere en særlig indsats kan der aftales engangsvederlag. Lønsystemet indeholder mulighed for at indgå forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt med henblik på automatisk lønudmøntning på det tidspunkt, hvor en eller flere ansatte opfylder de aftalte kriterier. Eksempler: Kvalifikationstillæg kan i øvrigt ydes for f.eks.: Specialviden med særlig betydning for skolens arbejde Særlig faglig eller pædagogisk viden Anden erhvervserfaring af betydning for jobbet Erfaring fra flere arbejdssteder Resultatløn Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger i henhold til overenskomstens bestemmelse herom. Der kan således udbetales resultatløn i form af tillæg for den enkelte måleperiode i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået.

61 Side 61 Bilag O 3 om protokollat af 29. oktober 2008 til overenskomsten om særlige bestemmelser for ansatte, der er overgået til de nye lønsystemer og har opretholdt et personligt medlemskab af en statsgaranteret pensionskasse Bem.: Opretholdte overgangsbestemmelser for overgang til de nye lønsystemer fremgår af bilag O 3a, hvortil der henvises. Bestemmelserne i Bilag 3a har alene betydning for ansatte før 1. august Pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler er reguleret af følgende aftaler: a) Aftale af 19. december 2003 (Perst. nr ) om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer. b) Aftale af 17. juni 2004 (Perst. nr ) om pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning. c) Nedenstående protokollat af 29. oktober 2008 om supplerende pensionsordning for ansatte med tjenestemandslignende pension. Kom.: Aftale af 17. juni 2004 (punkt b) ovenfor, er optrykt som bilag O 4 til overenskomsten. Der henvises i til artiklen om supplerende pension for tjenestemænd, der er optrykt på side200. Protokollat af 29. oktober 2008 om supplerende pensionsordning for ansatte med tjenestemandslignende pension 1. Dækningsområde mv. Dette protokollat finder anvendelse for de ledere, lærere og børnehaveklasseledere, som er omfattet af statsgaranterede pensionsordninger. Stk. 2. Ledere, lærere og børnehaveklasseledere kan som supplement til den tjenestemandslignende pensionsordning lokalt aftale pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg, jf. 2 og 3. Stk. 3. Herudover kan det lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag af engangsvederlag fastsat efter 5 stk. 4 og 8 stk. 2 i overenskomsten og resultatløn. Bem. til 1: Der henvises til Finansministeriets breve af 8. februar og 2. marts 1995, hvad angår den personkreds, der som en personlig ordning har ret til pensionsdækning i en statsgaranteret pensionskasse eller anden lignende statslig tjenestemandspensionsordning.

62 Side 62 Kom.: Brevene er optrykt i håndbogen på side Supplerende pensionsbidrag for ledere Tjenestemandslignende ansatte ledere er omfattet af aftale om pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning (Perst. nr ), jf. bilag O 4. Stk. 2. Varige tillæg/tillægsforhøjelser/indplacering i intervalløn, der før ikrafttræden af den supplerende pensionsaftale af 17. juni 2004, jf. bilag O 4, har medført, at den ansatte i tjenestemandspensionsmæssig henseende er blevet indplaceret i en højere lønramme, kan ikke aftales pensionsgivende til en supplerende pensionsordning. Bem. til 2, stk. 2: For de ledere, som helt eller delvist har aftalt supplerende pensionsbidrag af den del af lønnen, som lå over den tidligere pensionsgivende løn, før indgåelse af aftale om pensionsforhold, men ligger under den nuværende pensionsgivende løn efter indgåelse af aftale om pensionsforhold, bevares det supplerende pensionsbidrag uændret. Det fremgår af bilag O 4 (aftale om pensionsforhold), at pensionsprocenten for den del af lønnen, som overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet, er 18 pct. Stk. 3. Der kan som supplement til den tjenestemandslignende pensionsordning lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg, der ikke er omfattet af stk. 2, jf. overenskomstens 10. For den del af lønnen, som overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet indbetales et pensionsbidrag af det overskydende beløb med pensionsprocenten som fastsat i aftale om pensionsforhold, jf. bilag O 4. Bem. til 2, stk. 3: Jf. bemærkninger til stk. 2. Stk. 4. Pensionsbidraget indbetales af skolen til Lærernes Pension. Af pensionsbidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Stk. 5. Den supplerende pensionsordning er omfattet af bestemmelserne i aftale af 22. april 2002 om pensionsbidrag af visse faste tillæg. 3. Supplerende pensionsbidrag for lærere og børnehaveklasseledere Tjenestemandslignende ansatte lærere og børnehaveklasseledere er omfattet af aftale om pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning (Perst. nr ), jf. bilag O 4. Stk. 2. Varige tillæg/tillægsforhøjelser, der før ikrafttræden af den supplerende pensionsaftale af 17. juni 2004, jf. bilag O 4, har medført, at den ansatte i tjenestemandspensionsmæssig henseende er

63 Side 63 blevet indplaceret i en højere lønramme, kan ikke aftales pensionsgivende til en supplerende pensionsordning. Bem. til 3, stk. 2: For de lærere og børnehaveklasseledere, som helt eller delvist har aftalt supplerende pensionsbidrag af den del af lønnen, som lå over den tidligere pensionsgivende løn, før indgåelse af aftale om pensionsforhold, men ligger under den nuværende pensionsgivende løn efter indgåelse af aftale om pensionsforhold, bevares det supplerende pensionsbidrag uændret. Det fremgår af 15 i overenskomsten, at pensionsprocenten for den del af lønnen, som ligger under den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet, er 17,3 pct. Det fremgår af bilag O 4 (aftale om pensionsforhold), at pensionsprocenten for tillæg, som overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet, er 18 pct. Stk. 3. Der kan som supplement til den tjenestemandslignende pensionsordning lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg, der ikke er omfattet af stk. 2, jf. overenskomstens 5, stk I givet fald indbetaler skolen et pensionsbidrag af tillægget med den pensionsprocent, som er aftalt i overenskomstens 15, hvis tillægget ligger under den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet i det i pensionsaftalen fastlagte skalatrinsforløb. Hvis tillægget overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet indbetales et pensionsbidrag af det overskydende beløb med den pensionsprocent, som er fastsat i aftale om pensionsforhold, jf. bilag O 4. Bem. til 3, stk. 3: Jf. bemærkninger til stk. 2. Stk. 4. Pensionsbidraget indbetales af skolen til Lærernes Pension. Af pensionsbidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Stk. 5. Den supplerende pensionsordning er omfattet af bestemmelserne i aftale af 22. april 2002 om pensionsbidrag af viste faste tillæg. 4. Ikrafttræden mv. Protokollatet har virkning fra 1. april Stk. 2. Samtidig ophæves protokollat af 28. juni 2006 om særlige bestemmelser for ansatte, der har bevaret skalatrinsaflønning og ansatte, der er overgået til basislønsystemet og har opretholdt et personligt medlemskab af en statsgaranteret pensionskasse, jf. bilag 3 i den tidligere organisationsaftale. (Perst.nr ) Stk. 3. Protokollatet kan opsiges samtidig med organisationsaftalen efter reglerne i samme. Såfremt organisationsaftalen opsiges, betragtes nærværende protokollat samtidig som opsagt. Kom.: Med udtrykket organisationsaftale menes i denne håndbog overenskomsten.

64 Side 64 Bilag O 3a. Opretholdte overgangsbestemmelser for allerede ansatte, der overgik til det nye lønsystem pr. 1. august 2000 eller pr. 1. august 2004 Kom.: Bestemmelserne i dette bilag har alene betydning for ansatte før 1. august Opretholdte bestemmelser om overgangsordning 1. Overgangsordning for ansatte, der overgik til det nye lønsystem pr. 1. august 2000 Overgangsbestemmelserne omfatter ansatte, der pr. 1. august 2000 overgik til det nye lønsystem og som efter de daværende overgangsbestemmelser blev tillagt udligningstillæg. Stk. 2. Udligningstillægget er personligt og bortfalder på hidtidige vilkår, jf. bilag 3 a i det ophævede cirkulære om organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. (Perst. nr ) Kom.: Bestemmelsen indebærer, at udligningstillæg bortfalder ved stillingsskift. Stk. 3. Tillægget kan konverteres helt eller delvist til kvalifikationstillæg. 2. Overgangsordning for ansatte, der overgik til det nye lønsystem pr. 1. august 2004 Ansatte, der efter 1. august 2004 vender tilbage efter tjenestefrihed uden løn, jf. overenskomstens 26, indplaceres på basislønskalaen med den anciennitet, den pågældende havde optjent i skalalønsanciennitet inden tjenestefriheden. Eventuel optjent anciennitet i tjenestefrihedsperioden, jf. overenskomstens 26, tillægges efter indplaceringen på nyt lønsystem. Hidtidige varige tillæg bortfalder, medmindre tillægget videreføres efter stk. 2 eller stk. 3, eller der indgås en aftale om tillæg i henhold til overenskomstens 5. Hidtidige midlertidige tillæg opretholdes som midlertidige tillæg i den aftalte periode. Bem. til 2, stk. 1: Varige tillæg omfatter varige kvalifikationstillæg og stillingsmæssige funktionstillæg. Midlertidige tillæg omfatter midlertidige kvalifikationstillæg og funktionstillæg for varetagelse af særlige funktioner.

65 Side 65 Stk. 2. Hvis den samlede faste løn ved indplacering på basislønnen er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et personligt varigt tillæg til udligning af forskellen 3. Tillægget ydes som et lokalt kvalifikationstillæg i henhold til overenskomstens 5, stk. 3, eller eventuelt, hvis der lokalt er enighed herom, et lokalt funktionstillæg i henhold til overenskomstens 5, stk. 2. Det beregnede/aftalte tillæg til udligning af denne forskel ændres ikke ved eventuelle senere ændringer i undervisningstillæggets størrelse. Ved senere ændringer i beskæftigelsesgraden nedsættes/forhøjes tillægget forholdsmæssigt. Hvis årets undervisningstillæg for den enkelte lærer er usædvanligt højt eller lavt i forhold til tidligere år, forudsættes der optaget lokal forhandling om fastsættelsen af kvalifikationstillægget til udligning af forskellen mellem den hidtidige løn og den nye løn. Bem. til 2, stk. 2: Det personlige tillæg kan bortfalde i forbindelse med indgåelse af en ny aftale om tillæg. Tillægget omregnes til grundbeløb pr. 1. oktober Vikartimer, ifølge 5, stk. 4, i arbejdstidsprotokollatet for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, indgår ikke i grundlaget for beregning af udligningstillæg. Eksisterende aftaler om lønforbedringer af lokalløn eller anden lokal lønordning opretholdes kun i det omfang, der er tale om varige tillægsordninger for den enkelte ansatte. I modsat fald gælder den lokale aftales ordlyd. Eksisterende aftaler kan erstattes af aftaler efter overenskomstens 5. Stk. 3. Lærere, der 1. august 2004 ville være indplaceret på skalatrin 35, 36 og 38, og børnehaveklasseledere, der 1. august 2004 ville være indplaceret på skalatrin 28, 29 og 30, sikres endvidere et tillæg/en tillægsforhøjelse svarende til værdien af førstkommende anciennitetsstigning med virkning fra det tidspunkt, da anciennitetsoprykningen ville være sket efter det hidtidige lønsystem. Tillægget/tillægsforhøjelsen ydes dog kun i det omfang, der ikke i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem eller senere er aftalt en samlet løn, der er højere end hidtidig løn inkl. førstkommende anciennitetstrin. Bem. til 2, stk. 3: Bestemmelsen indebærer, at den pågældendes kvalifikationstillæg ( udligningstillæg ) forhøjes med værdien af førstkommende anciennitetsstigning efter det hidtidige lønsystem fratrukket eventuelle varige lønforhøjelser, der måtte være aftalt i forbindelse med overgangen eller senere. 3 Den samlede faste løn ved indplacering på basislønnen omfatter basisløn, ureguleret tillæg efter organisationsaftalens 4, stk. 2, eventuelle nye varige tillæg, kostskoletillæg, jf. bilag 1, samt værdien af årets undervisningstillæg i henhold til den på overgangstidspunktet fastsatte aktivitetsplan 2004/2005 beregnet efter bilag 1 til organisationsaftalen. Den hidtidige samlede faste løn omfatter skalaløn i det pågældende stedtillægsområde, eventuelle varige tillæg samt kostskoletillæg og værdien af årets undervisningstillæg i henhold til den på overgangstidspunktet fastsatte aktivitetsplan 2004/2005. Der ses bort fra undervisningstillæg til ansatte ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler ved beregningen af udligningstillægget.

66 Side 66 Bilag O 4. Aftale af 17. juni 2004 (Perst.nr ) om pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning I henhold til 3 i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer aftales følgende: Kom.: Cirkulærebemærkningerne til denne aftale kan ses i cirkulære om pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler m.fl. med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning på Personalestyrelsens hjemmeside ( 1. Dækningsområde Aftalen omfatter ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler på nyt lønsystem og med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning. 2. Pensionsgivende skalatrinsforløb De i 1 omhandlede ledere, lærere og børnehaveklasseledere optjener - i medfør af 3, stk. 1, i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer tjenestemandspensionsret som følger: Ledere omfattet af intervallønssystemet: Optjener tjenestemandspensionsret svarende til lønnen på det skalatrin, der er lig med eller nærmest under den aftalte intervalløn på tidspunktet for implementering af denne aftale, tillagt 2 ekstra skalatrin, dog maksimalt til skalatrin 48. De 2 skalatrin opnås, når den enkelte leder i 2 år har haft ret til tjenestemandspension fra det samme skalatrin, som den pågældende, jf. ovenstående er indplaceret på, uanset om tiden helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på det hidtidige pensionsberettigende skalatrin er opnået, tillægges de 2 skalatrin fra denne aftales virkningstidspunkt. Ledere, der på tidspunktet for implementering af denne aftale, har ret til tjenestemandspension på skalatrin 49 eller højere, bevarer denne placering. Lærere indplaceret på basisløntrin 1, 2 eller 3 pr. 1. august 2000: Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: 24, 25, 27, 29, 31, 33, 35, 37, 40, 42.

67 Side 67 Alle trin er 2-årige. Skalatrin 42 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 40, uanset om tiden på skalatrin 40 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 40 er opnået, opnås skalatrin 42 fra denne aftales virkningstidspunkt. Lærere, der den 31. juli 2004 var skalatrinsaflønnet og som pr. 1. august 2004 er indplaceret på basisløntrin 1, 2 eller 3: Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: 35, 36, 38, 40, 42. Alle trin er 2-årige. Skalatrin 42 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 40, uanset om tiden på skalatrin 40 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 40 er opnået, opnås skalatrin 42 fra denne aftales virkningstidspunkt. Børnehaveklasseledere indplaceret på basisløntrin 1, 2 eller 3: Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: 21, 23, 25, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33. Alle trin er 2-årige. Skalatrin 32 og 33 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret. Skalatrin 32 opnås efter 2 år på skalatrin 31, uanset om tiden på skalatrin 31 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 31 er opnået, opnås skalatrin 32 fra denne aftales virkningstidspunkt. Skalatrin 33 opnås efter 2 år på skalatrin 32 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 31 og eventuelt skalatrin 32, uanset om tiden på skalatrin 31 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Avancement Hvis en leder, lærer eller børnehaveklasseleder avancerer til højere stilling inden for eget ansættelsesområde (egen skole), opnås i pensionsmæssig henseende et ekstra skalatrin, (dog maksimalt til skalatrin 48) fra avancementstidspunktet, hvorefter den resterende del af pensionsskalaen forskydes med et skalatrin, jf. 3, stk. 4-5 i aftalen af 19. december Ikrafttrædelse mv. Denne aftale træder i kraft og har virkning fra 1. august Stk. 2. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere, der er pensioneret inden for tidsrummet 1. april 2003 og indtil denne aftales virkningstidspunkt, og som på pensioneringstidspunktet opfyldte betingelserne for ledere for at få tillagt 2 ekstra skalatrin eller oprykning til skalatrin 42 for lærere henholdsvis skalatrin 32 eller skalatrin 33 for børnehaveklasseledere, omberegnes pensionen på grundlag heraf med virkning fra pensioneringstidspunktet.

68 Side 68 Stk. 3. Denne aftale træder sammen med aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer i stedet for 5a, stk. 1 og 2 og 5b, stk. 1 og 2 i bilag 3 til organisationsaftale af 12. maj 2003 for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler, der derfor ophæves fra denne aftales virkningstidspunkt. Stk. 4. Denne aftale kan ikke opsiges uden sammenhæng med aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer.

69 Side 69 Bilag O 5. Eksempler på kriterier til anvendelse ved fastlæggelse af lønnen til ledere ved frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler Formålet med lønsystemet for ledere ved de frie skoleområder er at skabe bedre sammenhæng mellem det konkrete stillingsindhold, kravene til stillingsindehaveren samt stillingsindehaverens kvalifikationer. Systemet har endvidere som formål at forbedre de lokale muligheder for rekruttering og fastholdelse af ledere. Nedenfor er angivet en række eksempler på elementer som parterne anbefaler overvejet i forbindelse med lønfastsættelsen for den enkelte leder inden for de respektive lønintervaller. Stillingens kompetence kompetencefordelingen mellem skolens bestyrelse og skolens leder(e) omfanget og arten af beslutningskompetence ledelseskompetence, herunder personaleledelse økonomisk kompetence særlige krav til stillingen Skolens/stillingsområdets størrelse og kompleksitet skolens samlede omsætning skolens struktur skolens uddannelsesprofil, herunder fordeling på uddannelser/uddannelsesniveauer, evt. kursusvirksomhed, evt. indtægtsdækket virksomhed antal ansatte antal og sammensætning af elever (f.eks. kostelever, specialundervisning mv.) Kvalifikationer erfaring i stillingen og erfaring fra andre områder af særlig betydning for varetagelse af stillingen faglige kvalifikationer, herunder målrettet efter- og videreuddannelse personlige kvalifikationer og lederegenskaber Særlige opgaver og funktioner pædagogiske udviklingsopgaver udvikling af skolens egenart og profil eksterne kontakter, herunder lokalt og internationalt samarbejde og opgaver kursusvirksomhed personalepolitiske og arbejdsmiljømæssige tiltag særlige og betydende ledelsesmæssige opgaver, f.eks. i tilknytning til større byggesager særlige ulemper Rekruttering og fastholdelse tiltrækning og fastholdelse af ledere med netop de baggrunde, erfaringer og egenskaber, som passer til den enkelte skoles særlige forhold og profil.

70 Side 70 Bilag O 6. Aftale af 20. juni 2002 mellem Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation om de lærerstuderendes praktik på de frie skoler Aftalen gælder for de lærerstuderendes praktik i følgende skoleformer: De frie grundskoler, private gymnasiers grundskoleafdelinger, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler. Arbejdsopgaver i relation til de lærerstuderendes praktik De lærerstuderendes praktikforløb består af praktiktimer, vejledningstimer, praktikundervisning samt alenepraktik, hvor de lærerstuderende alene varetager undervisningen i skoleperioden. 1. Praktikvederlag Der ydes et praktikvederlag pr. lektion, hvor studerende deltager i lærerens undervisning af elever, på 33 kr. for hver deltagende lærerstuderende. Praktikvederlaget dækker tilrettelæggelsen og gennemførelsen af praktiktimerne. I tilrettelæggelsen stiller praktiklæreren de lærerstuderende opgaver, der i sammenhæng med praktikforløbet og i et forløb med progression giver de lærerstuderende mulighed for at tilegne sig praktiske kundskaber og færdigheder af betydning for de studerendes uddannelse. Praktikvederlaget dækker således blandt andet praktiklærerens refleksion over og efterbehandling af de studerendes undervisning i praktiktimerne, herunder en kortvarig, spontan dialog som umiddelbar opfølgning på praktiktimerne. 2. Honorering af konkrete opgaver i relation til lærerstuderende i praktik a) En vejledningstime består af 60 minutter. Vejledningen omfatter både før- og eftervejledning af de lærerstuderende. Der betales for en arbejdstime pr. vejledningstime, idet der for hver 45 minutters vejledning pr. praktikhold beregnes yderligere 15 minutter, som dækker lærerens opgaver med kontakt til seminariet. b) En praktikundervisningslektion udgør 45 minutter. c) I forbindelse med den afsluttende bedømmelse på 4. årgang afsættes til skriftlig udtalelse 1 time pr. studerende. d) For hvert praktikforløb i aleneperioden udbetales der et beløb på kr. pr. lærerstuderende til lærere, der er frigjort fra undervisningsforpligtelsen, men som varetager særlige opgaver i relation til forløbet. Såfremt flere lærere varetager denne opgave, deles beløbet mellem dem. Beløbet deles forholdsmæssigt efter antallet af frigjorte timer medmindre andet aftales lokalt. Lærerens timer til vejledning, praktikundervisning og skriftlig udtalelse indgår normalt ikke i arbejdstidsopgørelsen. Skolen kan dog beslutte, at de nævnte timer indgår i det omfang, de kan afholdes inden for lærerens årlige arbejdstid. Såfremt timerne efter punkterne a.-c. opgøres uden for arbejdstidsaftalen, honoreres med arbejdstimesats II efter Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning, jf. cirkulære af 17. januar 2001, dog således at b. praktikundervisningslektioner honoreres efter undervisningstimesats II.

71 Side 71 Såfremt timerne efter punkterne a.-c. opgøres inden for arbejdstidsaftalen, udbetales differencen mellem lærerens timeløn og arbejdstimeløn efter Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning. Bem.: Såfremt timerne til praktikundervisning holdes uden for arbejdstidsopgørelsen, betales der for forberedelse. 3. Praktikpulje Timer svarende til det antal timer, som de studerende alene varetager undervisningen i skoleperioden, dvs. er i alenepraktik, udgør praktikpuljen. Praktikpuljen fordeles blandt praktiklærerne det pågældende skoleår og indgår i skoletiden for praktiklærere. Skolen beslutter praktikpuljens anvendelse inden for de opgaver, der vedrører praktik, herunder: a) Udvikling af praktikvirksomheden med seminariet b) Samarbejdsopgaver med seminarielærerne, herunder planlægning af, hvorledes de frie skolers særlige egenart kan indgå i praktikundervisningen c) Samarbejdsopgaver om praktik med de øvrige praktiklærere med henblik på sikring af det fælles grundlag for praktikundervisningen, for vejledning af de lærerstuderende samt for den skriftlige udtalelse d) Supervision mellem kollegaer med lærerstuderende i praktik e) Særlig vejledning af studerende i praktik i forbindelse med introduktion af aleneperioden f) Udviklingsaktiviteter og kompetenceudvikling mv. for praktiklærere g) Udvikling af evalueringsformer mv. i forhold til lærerstuderende i praktik h) Selvstudie i forhold til vejledning af og undervisning af lærerstuderende i praktik. Bem.: De timer, som de 3. års lærerstuderende er i alenepraktik, samles i en pulje. Skolens ledelse fordeler puljen før hvert skoleår efter drøftelse med praktiklærerne. Timerne indregnes i lærernes årlige arbejdstimetal efter arbejdstidsaftalens sædvanlige bestemmelser. Tilsvarende gælder for eventuelle mellemtimer mm., der opstår for de lærere, der skulle have varetaget undervisningen i aleneperioden. 4. Ledelses- og koordineringsopgaver For ledelses- og koordineringsopgaver udbetales 7 kr. pr. praktiktime og pr. undervisningstime for hver deltagende lærerstuderende. Beløb op til kr. årligt samt 2/5 af det overskydende beløb ud over kr. ydes som tillæg til skolens leder og souschef. 3/5 af beløb over kr. ydes som tillæg til lærere m.fl. ved skolen, der under ansvar over for ledelsen har varetaget ledelses- og koordineringsopgaver. Skolens leder fastlægger fordelingen under hensyn til opgavefordelingen.

72 Side Regulering mv. For vederlag og honorering efter ovenstående betales der særlig feriegodtgørelse (1,5 pct.). Alle beløb i denne aftale er anført i grundbeløb pr. 1. oktober Ikrafttræden og opsigelse Aftalen træder i kraft den 1. august Aftalen kan opsiges skriftligt af parterne med tre måneders varsel, dog tidligst den 31. marts Samtidig ophæves aftale af 6. juli 1992 mellem Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation om tillæg mv. til tjenestemænd for varetagelse af lærerstuderendes praktik.

73 Side 73 Bilag O 7. Tillæg af 15. august 2002 til aftale af 20. juni 2002 om de lærerstuderendes praktik på de frie skoler om meritlærerstuderendes praktik For studerende efter meritlæreruddannelsen, jf. bekendtgørelse af 12. maj 2003 om uddannelsen til meritlærer, der er i praktik på de frie grundskoler, private gymnasiers grundskoleafdelinger, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler gælder følgende: 1. Der ydes praktikvederlag pr. lektion, honorar pr. vejledningstime samt honorar for den afsluttende bedømmelse med de samme satser som i aftale om de lærerstuderendes praktik på de frie skoler. Der betales ligeledes 7 kr. pr. praktiktime og pr. undervisningstime for hver deltagende studerende for ledelses- og koordineringsopgaver. 2. Honorarerne dækker de ydelser, som er angivet i aftalen om de lærerstuderendes praktik. 3. I det omfang lærerstuderende efter meritlæreruddannelsen er i alenepraktik, hvor den studerende alene varetager undervisningen, udbetales der for hvert praktikforløb et beløb på kr. til de lærere, der er frigjort fra undervisningsforpligtelsen, men som varetager særlige opgaver i relation til forløbet. Beløbet deles forholdsmæssigt efter antallet af frigjorte timer med mindre andet aftales lokalt. 4. Timer svarende til det antal timer, som de studerende efter meritlæreruddannelsen alene varetager undervisningen, dvs. er i alenepraktik, indgår i praktikpuljen, og skolen beslutter anvendelsen af disse timer på tilsvarende vis som den øvrige praktikpulje. 5. For vederlag og honorering efter ovenstående betales der feriegodtgørelse (1,5 pct.). Beløbene i denne aftale er anført i grundbeløb pr. 1. oktober Aftalen træder i kraft den 1. august Aftalen kan opsiges sammen med aftalen om de lærerstuderendes praktik på de frie skoler, dog tidligst den 31. marts 2005.

74 Side 74 Bilag O 8. Protokollat af 29. oktober 2008 til overenskomsten om de tyske mindretalsskoler i Danmark 1. I følgende situationer har Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig og ikke skolen kompetencen for ansatte ved frie grundskoler: a) Ansættelse (over 3 måneder) af ledere, lærere og børnehaveklasseledere b) Afskedigelse af ledere, lærere og børnehaveklasseledere c) Pålæg om funktion i højere stilling d) Ydelse af tjenestefrihed 2. Ansatte ved frie grundskoler, efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler, der under ansættelsen har tjenestefrihed fra en tjenestemandsstilling i Tyskland (Beamten), er ikke omfattet af overenskomstens a) 15 og 16 om pension b) 35 om jubilæumsgratiale Det er lagt til grund, at de pågældende ikke herved stilles ringere. 3. Protokollatet kan opsiges samtidig med organisationsaftalen efter reglerne i samme. Såfremt organisationsaftalen opsiges, betragtes nærværende protokollat samtidig som opsagt.

75 Side 75 Bilag O 9. Aftale af 12. maj 2003 om hviletid og fridøgn for lærere m.fl. ved frie grundskoler, bortset fra skoler med kostafdeling 1. For lærere m.fl. ved frie grundskoler, bortset fra skoler med kostafdeling, gælder de i 2-4 angivne fravigelser fra 50 og 51 i lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 om arbejdsmiljø og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv. 2. Under deltagelse i lejrskoleophold, ekskursioner, skolerejser og lignende ses bort fra kravet om daglig hviletid. Stk. 2. Såfremt lejrskoleopholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, således at der kan være indtil 12 døgn mellem 2 fridøgn. 3. Ved aftenaktiviteter kan den daglige hviletid nedsættes 12 gange pr. skoleår for den enkelte lærer. 6 af de 12 gange kan hviletiden nedsættes, så aftenaktiviteten kan vare til kl De øvrige 6 gange kan hviletiden nedsættes uden begrænsning. Stk. 2. De 12 ganges nedsættelse kan anvendes i forbindelse med bestyrelsesmøder, forældremøder, herunder klasseforældremøder, hytteture, fester, teaterture mv., idet dog bestyrelsesmøder og klasseforældremøder altid skal slutte kl Den centralt aftalte nedsættelse af den daglige hviletid kan udvides indtil i alt 20 gange uden tidsbegrænsning pr. skoleår for den enkelte lærer ved skriftlig aftale mellem skolens ledelse og organisationens lokale repræsentant, jf. arbejdstidsaftalens Denne aftale har virkning fra 1. april Stk. 2. Samtidig ophæves protokollat af 9. december 1999 om hviletid og fridøgn for lærere m.fl. ved frie grundskoler bortset fra skoler med kostafdeling. Aftalen er en uændret gengivelse af det hidtidige protokollat. Stk. 3. Aftalen kan opsiges skriftligt af de underskrivende parter med 3 måneders varsel, dog tidligst den 31. marts 2005.

76 Side 76 Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2008 til frie grundskoler m.fl. om pligt til at anvende det nye lønsystem og udmønte lokal løn. Pligt til at anvende det nye lønsystem og udmønte lokal løn Som et led i resultatet af overenskomstforhandlingerne vedrørende ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler indføres der en pligt for skolerne til at anvende det nye lønsystem, herunder til som minimum at udmønte en vis del af lønsummen for lærere og børnehaveklasseledere som lokal løn. Formålet er at sætte gang i det nye lønsystem på skoler, der slet ikke eller kun i ringe omfang er kommet i gang med at anvende det nye lønsystem. På denne baggrund pålægger Undervisningsministeriet herved skolerne mindst at have udmøntet 2,7 % af lønsummen for lærere og børnehaveklasseledere som lokal løn senest ved lønforhandlingen, der senest skal finde sted i oktober måned Skoler, der har fungeret i mere end 1 år og mindre end 3 år, har dog kun pligt til mindst at udmønte 1,5 % af lønsummen. Nye skoler er i det første år ikke omfattet af pligten til en minimumsudmøntning, men disse skoler skal naturligvis også anvende ny løn. Det skal understreges, at der med ovennævnte procenter er tale om en absolut minimumsgrænse for den samlede udmøntning af ny løn ved skolen. For så vidt angår opgørelse af den lønsum, der ligger til grund for beregningen af de 2,7 %/1,5 %, henholdsvis hvilke lokale løndele, der indgår i opgørelsen af de 2,7 %/1,5 %, henvises til vedlagte vejledning, der er udarbejdet af overenskomstens parter, Lærernes Centralorganisation og Finansministeriets Personalestyrelse. Skolen skal udlevere opgørelsen af lønsummen og forbruget af lokal løndannelse til tillidsrepræsentanten (ved skoler uden tillidsrepræsentant til Frie Skolers Lærerforening / Danmarks Lærerforening). Undervisningsministeriet forudsætter, at skolerne også fremover anvender lønsystemet aktivt og mindst på et niveau, svarende til pligtudmøntningen. Skoler, der har fungeret i mindre end 3 år, skal i den forbindelse selv være opmærksomme på, hvornår de bliver omfattet af pligtudmøntningen, henholdsvis pligten til mindst at udmønte 2,7 % af lønsummen som lokal løn. Det bemærkes, at parterne er enige om at følge op på, at den aftalte udmøntning sker, samt at tage de nødvendige skridt i forhold til skoler, der ikke har opfyldt målet.

77 Side 77 Finansministeriets og Lærernes Centralorganisation vejledning af 9. juni 2008 om opgørelse af lønsummen og lokal løndannelse for lærere og børnehaveklasseledere I følge aftaleresultatet skal parterne nærmere aftale, hvorledes lønsummen og omfanget af lokal løndannelse opgøres for lærere og børnehaveklasseledere. Det følger af aftaleresultatet, at den lokale løndannelse senest ved lønforhandlingerne i oktober 2008 som absolut minimum skal udgøre 2,7 % af den samlede lønsum (for skoler der er mellem 1-3 år i oktober måned 2008, dog 1,5 procent). Bemærk: Løn og pension til ledere omfattet af intervallønsystemet indgår ikke og skal derfor ikke indregnes i opgørelsen af lønsummen og opgørelsen af den lokale løndannelse, mens souscheftillægget skal indregnes ved opgørelse af lønsummen, dog ikke souscheftillæg til afdelingsledere. Processen vil være følgende: A. Beregning af, hvorvidt skolen opfylder udmøntningspligten forud for lønforhandlingen senest i oktober 2008 a. Opgørelse af lønsum på baggrund af april-lønninger, jf. punkt 1 b. Opgørelse af lokal udmøntning forud for lønforhandlingen i oktober 2008, jf. punkt 2 c. Beregning af minimumsbeløbet, jf. punkt 3 B. Hvis skolen opfylder udmøntningspligten, skal skolen vurdere om den ønsker at udmønte yderligere i lokal løndannelse ved lønforhandlingerne senest i oktober 2008 (opmærksomheden henledes på at udmøntning af 2,7 % i lokal løndannelse er en minimumsudmøntning) C. Hvis skolen ikke opfylder udmøntningspligten forud for lønforhandlingerne senest i oktober måned skal der som minimum aftales lønforbedringer, så skolen opfylder udmøntningspligten ved lønforhandlingerne senest i oktober måned Opgørelse af lønsummen: Som beregningsgrundlag er valgt april måned som opgørelsestidspunkt af lønsummen, da denne måned også er udgangspunkt for lønstatistikken. Lønsummen opgøres for et år. Lønsummen beregnes som faste løbende løndele for april måned 2008 * 12 tillagt 12 måneders udbetalinger af engangsløndele. Skolen kan vælge det, der indrapporteres til Finansministeriets lønstatistik/fordelingssekretariatet (frie grundskoler), eller de seneste 12 måneder (forud for april måned), med de pr. 1. april 2008 gældende lønninger. Faste løbende løndele (lønudbetaling for april måned * 12 både forud og bagudlønnede): Basisløn Midlertidige og varige kvalifikations- og funktionstillæg (både centralt aftale tillæg og lokale tillæg), inkl. løbende udbetaling fra lokallønspuljen og udligningstillæg

78 Side 78 Pension, der indbetales til Lærernes Pension dvs. ikke pensionsindbetalinger til tjenestemandslignende pensionsordninger (Efterlønskassen, Pensionskassen for højskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler og Pensionskassen af 1925). Engangsløndele (de seneste 12 måneders udbetalinger af engangsløndele): Engangsvederlag Resultatløn Variable ydelser, herunder overtidsbetaling. Bemærk: Feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse indgår ikke i opgørelsen af lønummen. 2. Opgørelse af den lokale løndannelse Beregning af lokal løndannelse sker forud for lønforhandlingerne, som finder sted senest i oktober måned Hvis en skole f.eks. afholder den årlige lønforhandling i september beregnes den lokale løndannelse i august måned. Her beregnes summen (inklusiv eventuelle pensionsbidrag til Lærernes Pension) af: Midlertidige og varige lokale kvalifikationstillæg Midlertidige og varige lokale funktionstillæg Lokale tillæg, der er aftalt af den tidligere lokallønspulje. Denne ganges med 12. Hertil lægges summen af: Engangsvederlag, der er udbetalt indenfor de seneste 12 måneder bagud i forhold til opgørelsestidspunktet Resultatløn, der er udbetalt indenfor de seneste 12 måneder bagud i forhold til opgørelsestidspunktet. Bemærk: Udligningstillæg er som udgangspunkt ikke lokal løndannelse. Dog hvis udligningstillægget består af både udligning i central løn og tillæg fra de tidligere lokallønspuljer, er den del, der svarer til udmøntning fra lokallønspuljerne, lokal løndannelse og kan medregnes. Skolen må selv kunne dokumentere, at lokallønsmidler indgår i udligningstillæg. Er en ansat overgået til en anden skole, hvor det er aftalt at yde et tillæg for at opretholde et givent lønniveau, indgår dette tillæg fuldt ud i den lokale løndannelse. 3. Hvor stort et beløb skal skolen mindst udmønte (Beregning af minimumskravet): Der skal ved beregningen tages højde for, at den lokale udmøntning indgår i den samlede lønsum, som udmøntningskravet skal beregnes af. Udmøntningskravet udtrykt i procent af den samlede lønsum med fradrag af skolens lokale udmøntning udgør derfor hhv. 2,775 % og 1,523 %, og er altså lidt højere end de hhv. 2,7 og 1,5 % af lønsummen inklusive den lokale udmøntning.

79 Side 79 Udmøntningskravet beregnes således som (lønsum jf. punkt 1 minus lokal udmøntning jf. punkt 2) * 2,775 % (eller 1,523 %) = udmøntningskrav i kroner. Eksempel: En skole, som har eksisteret i 4 år har en samlet lønsum på kr. (jf. punkt 1) I september måned opgøres udmøntningen af lokal løndannelse således: 3 engangsvederlag udmøntet i juni 2008 a = kr. 2 varige tillæg a kr. = kr. Samlet udmøntning = kr. Beregning af minimumsbeløb: ( ) * 2,775 % = * 2,775 % = kr. Krav om yderligere udmøntning ved lønforhandlingen i oktober = kr. Skoler, hvor den lokale løndannelse jf. punkt 2 er større end minimumskravet efter punkt 3, har opfyldt pligtudmøntningen. Skoler, hvor den lokale løndannelse udgør et mindre beløb, skal som del af lønforhandlingerne senest i oktober måned 2008 have indgået aftaler, der sikrer, at den lokale løndannelse mindst kommer op på udmøntningskravet. Dette kan ske ved aftaler, der omfatter såvel varige/midlertidige tillæg som aftaler om udbetaling af engangsvederlag. Sker udmøntning af engangsvederlag ikke umiddelbart i tilknytning til aftalens indgåelse, kan der dog maksimalt indregnes 12 måneders engangsvederlag regnet bagud fra udbetalingstidspunktet. Det er alene midler, der allerede er udmøntet, eller som konkret er aftalt udmøntet, der kan indgå i beregningen i andelen af lokal løndannelse. F.eks. anses en resultatlønsaftale, hvis eventuelle opfyldelse og mulige udmøntning ligger i fremtiden, ikke som en konkret konstaterbar udmøntning. Alternativ opgørelse Skolerne kan alternativt vælge at opgøre lønsummen og den lokale løndannelse uden at medtage pensionsbidrag i nogen af beregningerne. Metoden kan være mere enkel.

80 Side 80 Finansministeriets og Lærernes Centralorganisations orientering til frie grundskoler m.fl. af 9. juni 2008 om økonomisk råderum i forhold til nye lønsystemer I forbindelse med overenskomstforhandlingerne for perioden aftalte parterne at udsende opdateret orientering til skolerne om det økonomiske råderum for den lokale løndannelse. I forhold til orienteringen, der blev udsendt i 2005, er det økonomiske råderum justeret i overensstemmelse med den faktiske udvikling i den lokale løndannelse på det statslige område i overenskomstperioden samt forventningerne i overenskomstresultatet om den lokale løndannelse for indeværende overenskomstperiode I orienteringen fra 2005 blev givet en redegørelse om forudsætningerne for den økonomiske planlægning i forhold til de nye lønsystemer. Da denne redegørelse er udeladt i nærværende orientering, henvises til orienteringen fra 2005 for en uddybning. Det økonomiske råderum En række forhold, jf. nedenfor, påvirker skolens økonomiske planlægning og fastsættelse af budget. Overordnet skønnes der på de frie skoler at være følgende midler til rådighed for den lokale løndannelse: Fra starten af 1990 erne og til og med 2004 er der allokeret ca. 1,5 procent fra reguleringsordningen til lokal løndannelse. For overenskomstperioden har den faktiske lokale lønudvikling udgjort 0,7 procent årligt i staten som helhed. I overenskomstperioden er der i staten under ét forventet en gennemsnitlig lokal lønudvikling på 0,5 procent pr. år. Samlet set kan det økonomisk råderum til lokal lønudvikling på de frie skoler i perioden således opgøres til gennemsnitligt 4,1 % (2008) til gennemsnitligt 5,1 % (2011). Den lokale løndannelse sker inden for rammerne af skolernes økonomi. Det er ledelsens ansvar gennem prioritering at sikre, at der er midler til rådighed til lokal løndannelse. Det angivne økonomiske råderum er ikke udtryk for en normering af, hvad der skal udmøntes på den enkelte skole. Afhængig af skolens prioriteringer og behov kan udmøntningen således være både større og mindre end det angivne råderum.

81 Side 81 Faktorer der påvirker det økonomiske råderum Det økonomiske råderum påvirkes blandt andet af den måde det nye lønsystem anvendes på, herunder i hvilket omfang der indgås forhåndsaftaler, aftaler om varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag. Skolen må vælge hvilken blanding af hvilke elementer, der bedst støtter skolens mål og økonomiske formåen. Generelt kan det siges, at forhåndsaftaler og varige tillæg binder midlerne i en længere periode end midlertidige tillæg og engangsvederlag. Det er op til den enkelte skole at afgøre, hvordan den vil prioritere og vægte aftaletyper, kriterier og varighed i sin lønpolitik og konkrete løndannelse. Skolen kan i sin økonomiske planlægning bl.a. inddrage følgende overvejelser: Personaleomsætning. Lokale tillæg, som er blevet frigivet i forbindelse med personaleafgang, giver mulighed for at genanvende tillæg. Når ældre medarbejdere erstattes med yngre medarbejdere med en lavere slutløn, skabes et lokalt råderum. Ledige stillinger på skolen, som i en periode ikke er genbesat, kan skabe et midlertidigt økonomisk råderum på skolen, som f.eks. kan anvendes til at honorere lærere og børnehaveklasseledere, der yder en ekstra indsats for at få hverdagen til at hænge sammen. Effektivisering/ændret arbejdstilrettelæggelse. Effektiviseringsgevinster på skolen, der er et resultat af et fælles mål, påvirker det beløb, som er til rådighed til lokal løndannelse. Lærerforeningerne har peget på, at det øgede undervisningstimetal og den ændrede elev/lærerratio allerede har givet skolerne en generel mulighed for effektiviseringsgevinster.

82 Side 82 Protokollat af 30. juni 2008 (Perst. nr ) om arbejdstid mv. for ledere ved frie grundskoler 1. Område Protokollatet omfatter ledere, der er omfattet af overenskomstens 8-12 om aflønning af ledere. Bem.: Ved viceskoleinspektørers og afdelingslederens overgang fra arbejdstidsreglerne for lærere til arbejdstidsreglerne for ledere m.fl. vederlægges eventuelt opgjort overarbejde efter reglerne om overarbejdsbetaling i aftalen om arbejdstid for lærere. Kom.: Protokollatet omfatter også viceskoleinspektører og afdelingsledere, hvor de ledelsesmæssige opgaver udgør mindre end 1/3 af den årlige arbejdstid. 2. Arbejdstid mv. Lederne følger arbejdstidsbestemmelserne i i aftale af 12. april 2000 om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd om statens tjenestemænd uden højeste arbejdstid, herunder reglerne om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid (Perst. nr ). Kom: Ledere omfattet af dette protokollat følger nedenstående regler fra den gamle arbejdstidsaftale for tjenestemænd. Disse ledere er således ikke omfattet af de ændringer, der blev gennemført pr. 1. oktober 2006 el. indførelsen af plustid pr. 1. april Uddrag af de relevante bestemmelser fra aftale af 12. april 2000 om arbejdstid for statens tjenestemænd (Perst.nr ): 23. Til tjenestemænd, der ikke er omfattet af reglerne om højeste arbejdstid, jf. 1, kan der ydes godtgørelse for tjenstligt merarbejde, hvis merarbejdet - er pålagt tjenestemanden efter særlig ordre eller i henhold til godkendt tjenestefordeling, eller - har været en forudsætning for en forsvarlig varetagelse af de tjenstlige pligter, der er forbundet med stillingen, samt hvis merarbejdet - er af midlertidig karakter og - er af større omfang og - har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være kortere end 4 uger. Stk. 3. Til tjenestemænd i egentlige chefstillinger og tilsvarende stillinger kan der kun ydes merarbejdsgodtgørelse, hvis det samlede merarbejde på årsbasis væsentligt overstiger 140 timer. Stk. 5. Til tjenestemænd, der får særlige tillæg, herunder rådighedstillæg, som godtgørelse for over-/merarbejde mv., kan der kun ydes merarbejdsgodtgørelse, hvis det samlede merarbejde er væsentligt større end det over-/merarbejde, der forudsættes dækket af tillægget.

83 Side Merarbejdsgodtgørelse ydes på grundlag af en skriftlig indberetning fra tjenestemanden til dennes foresatte om merarbejdets omfang og karakter. Stk. 2. Indberetningen foretages, når merarbejdet er afsluttet eller, hvis merarbejdet strækker sig over længere tid, mindst hvert kvartal. Tjenestemænd i egentlige chefstillinger og tilsvarende stillinger samt specialkonsulenter og konsulenter, der er omfattet af merarbejdsreglerne for chefer, jf. 23, stk. 4, indberetter dog kun merarbejde én gang om året. Stk. 3. Tjenestemandens foresatte skal attestere indberetningen, herunder det angivne timeforbrug. Den foresatte skal efter drøftelse med tjenestemanden afgive en indstilling på grundlag af sin vurdering af indberetningen. 25. Merarbejdsgodtgørelsen fastsættes af det pågældende ministerium hurtigst muligt efter tjenestemandens indberetning af merarbejdets omfang. Stk. 2. Merarbejdsgodtgørelse ydes så vidt muligt i form af afspadsering. Afspadseringens længde fastsættes under hensyntagen til merarbejdets omfang. Stk. 3. Afspadseringen bør normalt afvikles inden udgangen af det kvartal, der ligger umiddelbart efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet. I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes i op til 1 år efter opgørelsestidspunktet. Stk. 4. Hvis godtgørelsen fastsættes i form af et bestemt antal afspadseringstimer/-dage, kan der ikke ske ændring heri, selv om afspadseringen udskydes, jf. stk. 3, eller den konverteres til betaling, jf. 26, stk. 1. Stk. 5. Meddelelse om afspadsering gives tjenestemanden med et passende varsel, der normalt ikke bør være mindre end 14 dage. 26. Hvis afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres merarbejdet med betaling. Betalingens størrelse fastsættes under hensyntagen til merarbejdets omfang og tjenestemandens lønmæssige placering. Tjenestemanden kan vælge i stedet at få ikke-afviklet afspadsering konverteret til omsorgsdage, jf. 27. Stk. 2. Hvis afspadseringen er udskudt i henhold til 25, stk. 3, og afspadseringen konverteres til betaling, skal godtgørelsen udbetales, inden der er gået 1 år efter opgørelsestidspunktet. Såvel afspadseringens længde som en eventuel kontant godtgørelses størrelse fastsættes af bestyrelsen under hensyntagen til merarbejdets omfang og kvalitet samt for så vidt angår betaling lederens lønmæssige placering. Finansministeriet har dog vejledende i ovennævnte cirkulære meddelt, at man efter drøftelse med tjenestemændenes centralorganisationer finder, At afspadsering kan ydes i et omfang svarende til merarbejdet med tillæg af 50% At en kontant godtgørelse kan beregnes med udgangspunkt i 1/1924 pr. merarbejdstime af den pågældendes samlede årsløn på udbetalingstidspunktet med tillæg af 50%. Se i øvrigt kommentaren til overenskomstens 8 på side 24 om Undervisningsministeriet bemyndigelse til skolerne til at yde engangsvederlag til ledere i form af merarbejdsbetaling, resultatløn og vederlag for særlig indsats. Stk. 2. For afdelingsledere, der er ansat særligt med henblik på varetagelse af arbejde med kostelever, afspadseres merarbejde ud over den for fuldtidsansatte lærere gældende årlige arbejdstidsnorm i forholdet 1:1, såfremt den pågældende ikke honoreres for merarbejde efter de for statens tjenestemænds gældende regler.

84 Side 84 Bem.: Det gælder for afdelingsledere, der er ansat særligt med henblik på varetagelse af arbejde med kostelever, at merarbejde afspadseres iht. dette protokollats 2, stk. 2. Det er forudsat, at der sker planlægning og opgørelse af de pågældende afdelingslederes arbejdstid. Stk. 3. Ledere, der er omfattet af nærværende aftale, skal være kvalificerede til at undervise inden for undervisningsområdet og har ret til at undervise. Bem.: Det er forudsat, at ledere er kvalificeret til at undervise. Der er ikke ved aftalen truffet beslutning om anvendelse af dele af den samlede arbejdstid til bestemte formål. Skolens bestyrelse kan således fremover disponere over ledernes samlede arbejdstid i overensstemmelse med stillingernes indhold og karakter. I arbejdstiden kan som hidtil indgå undervisningsopgaver. Selvom der ikke er fastsat undervisningsforpligtelse, har de af aftalen omfattede ledere ret til at undervise. Det har været parternes forudsætning, at det ikke pålægges lederne at undervise i videre omfang end hidtil. En fastsat undervisningsforpligtelse kan opfyldes som et gennemsnit over flere år. 3. Ikrafttræden mv. Protokollatet har virkning fra 1. april 2008 og kan opsiges samtidig med overenskomsten efter reglerne i samme. Opsiges overenskomsten, betragtes nærværende protokollat samtidig som opsagt. Stk. 2. Samtidig ophæves protokollat af 28. juni 2006 om arbejdstid mv. for ledere ved frie grundskoler.

85 Side 85 Protokollat af 30. juni 2008 (Perst. nr ) om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler. Bem.: Følgende ændring har virkning fra 1. april 2008: Der indføres mulighed for plustid. Kom: I forhold til tidligere er der alene aftalt ændringer for så vidt angår plustid. Bestemmelsen om plustid er indsat som 13. Bem.: Protokollatet omfatter både lærere og børnehaveklasseledere ansat ved frie grundskoler og ved de private gymnasiers grundskoleafdelinger (i det følgende omtalt samlet som frie grundskoler). Medmindre andet specifikt er angivet, er der fælles regler for lærere og børnehaveklasseledere. I protokollatet anvendes betegnelsen ansat, når reglerne gælder for både lærere og børnehaveklasseledere. Arbejdet tilrettelægges på skolen inden for de rammer, som er anført i protokollatet. Det er forudsat, at skolens ledelse efter de af skolens bestyrelse afstukne rammer i samarbejde med de ansatte foretager planlægningen. Det er endvidere forudsat, at der tages hensyn til skolens opgaver, type, fysiske rammer og arbejdsform samt lærernes muligheder for at tilrettelægge undervisningen mv. pædagogisk forsvarligt. Der skal gives de ansattes tillidsrepræsentant mulighed for at gøre sig bekendt med forslag til arbejdsfordeling og arbejdstidsplaner samt ændringer heri. 1. Område Protokollatet omfatter lærere ved de frie grundskoler og de private gymnasiers grundskoleafdelinger. Stk. 2. Protokollatet finder endvidere anvendelse for børnehaveklasseledere med de nødvendige tilpasninger som følge af forskelle i arbejdsopgaver. Stk. 3. En børnehaveklasseleder er forpligtet til at varetage følgende undervisningsopgaver: 1) Undervisning i børnehaveklasser 2) Undervisning i forbindelse med skolestartprojekter. Bem. 1: For børnehaveklasseledere og lærere er der en generel adgang til at læse timer både i børnehaveklassen og i klasse, idet der ikke ved disse skoler er knyttet uddannelseskrav til stillinger som henholdsvis børnehaveklasseleder og lærer. Deraf følger, at undervisere m.fl. ved frie grundskoler ikke ansættes og aflønnes efter deres uddannelse, men efter deres funktion.

86 Side 86 Som børnehaveklasseleder betegnes den, der underviser i en børnehaveklasse. Som lærer betegnes den, der underviser på klassetrin. Den, der underviser i en børnehaveklasse, og som også underviser på klassetrin, er ansat og aflønnes som børnehaveklasseleder for undervisningen i børnehaveklassen og er ansat og aflønnes som lærer for undervisningen på klassetrin. Hvis en børnehaveklasseleder også har ansættelse som lærer ved samme skole, er hovedbeskæftigelsen afgørende for, hvorvidt undervisningstillægget skal ydes efter skalaen for lærere eller børnehaveklasseledere, idet det totale undervisningstimetal afregnes efter enten skalaen for børnehaveklasseledere eller lærere. Den pågældende skal have en indplacering både som børnehaveklasseleder og som lærer, jf. dog nedenfor. Denne grundregel om aflønning efter funktion vil fortsat være hovedreglen. Der er dog aftalt fire undtagelser herfra: 1) I overenskomstens 21 er der adgang til at aftale, at en lærer midlertidigt (maksimalt 25 pct. af arbejdstiden over 4 år) kan fungere som børnehaveklasseleder med bevarelse af aflønning som lærer. Dette gælder også, hvor bestemmelsen anvendes ved aftale om, at en lærer arbejder 100 pct. i børnehaveklassen ét enkelt år. I forbindelse med anvendelsen af overenskomstens 21 kan der aftales en reduktion i egentiden. 2) De i arbejdstidsaftalens 5, stk. 4, omhandlede timer til vikararbejde og andre uforudsigelige opgaver kan også anvendes til børnehaveklasselederens varetagelse af vikararbejde i klasse. 3) Det anses ikke for at være i strid med 1 at lade en børnehaveklasseleder medvirke i de første dage efter sommerferien i undervisningen i 1. klasse af de elever, vedkommende havde i børnehaveklassen det foregående år, hvis den nye børnehaveklasse har en lidt senere skolestart (uanset om der er etableret et skolestartprojekt). 4) Skolestartprojekter. Det er ved aftalens indgåelse lagt til grund, at børnehaveklasselederens arbejdsopgaver omfatter undervisning i børnehaveklasser og i 1. og 2. klasse som et led i skolestartprojekter samt andre pædagogisk/administrative opgaver i forbindelse hermed. Med skolestartprojekt menes samordnet indskoling eller andre lokalt besluttede skolestartprojekter for børnehaveklasser, 1. og 2. klasse. En børnehaveklasseleder, der medvirker i et skolestartprojekt, fungerer og aflønnes som børnehaveklasseleder for alle sine timer i skolestartprojektet. Tilsvarende aflønnes en lærer, der medvirker i et skolestartprojekt, som lærer, også for så vidt angår undervisningstimerne i børnehaveklassen i skolestartprojektet.

87 Side 87 Tilsyn Børnehaveklasseledere er som hidtil forpligtet til at føre tilsyn med børnehaveklasseeleverne i frikvartererne uden for undervisningstiden. I planlægningen af det samlede arbejde bør indgå overvejelser specielt om børnehaveklasselederens situation, herunder om muligheder for uformelle kontakter mv. i dagens løb med det øvrige lærerpersonale. 2. Arbejdstid Den årlige arbejdstid udgør 1924 timer, inkl. ferie og fridage. Stk. 2. Skolens ledelse fastlægger normperioden. Normperioden kan maksimalt være 1 år og kan ikke udgøre mindre end 4 uger. Kom.: Skolens bestyrelse kan efter indstilling fra skolens ledelse fastsætte regler om opdeling af skoleåret i semestre eller andre perioder (normperioder). Er der ikke besluttet andet, er normperioden lig med skoleåret, hvilket også er den længste normperiode, der kan anvendes. Stk. 3. Arbejdstiden for normperioden fastsættes på grundlag af et timetal svarende til gennemsnitligt 37 timer pr. uge eller 7,4 timer pr. dag. Bem. 2: De særlige feriedage afvikles i henhold til overenskomstens 30, pkt. 1 og 2, med mindre skolen og den ansatte indgår aftale om, at de særlige feriedage udbetales ved skoleårets udløb i henhold til overenskomstens 30, pkt. 3 og 4. Der henvises til overenskomstens 30 og cirkulærebemærkningerne hertil. Kom.: Se endvidere kommentaren til overenskomstens Skoletid Skoletid er betegnelsen for den del af arbejdstiden, der anvendes til undervisning, kostskoletilsyn, tilsyn, frikvarterer, fælles forberedelse og samarbejde med andre, udviklingstimer, efter- og videreuddannelse, klasselærerfunktioner, møder i lærerråd samt andre opgaver med tilknytning til undervisningen og skolens øvrige virksomhed. Bem. til 3, stk. 1: Undervisning Undervisning er den målrettede aktivitet, som de ansatte udfører med henblik på at øge elevernes kompetencer ud fra uddannelsens målsætning eller med henblik på at understøtte den kompetenceudvikling, der i øvrigt finder sted. Ud over undervisning som klasseundervisning, holdundervisning og individuel undervisning, finder undervisning i princippet sted ved mange forskellige aktiviteter sammen med eleven/eleverne uanset organiseringen, eksempelvis: 1) Gruppearbejde 2) Rådgivning/sparring/vejledning 3) Løbende evaluering 4) Elevsamtaler

88 Side 88 5) Lejrskoler og ekskursioner 6) Sociale og kulturelle arrangementer. I forhold til arbejdstidsprotokollatet betyder det, at undervisningen er målrettet i forhold til uddannelsens målsætning. Undervisning vil derfor kræve forberedelse eller efterbehandling med henblik på senere at vende tilbage til eleverne. Kom.: Bilag 6 indeholder en række fortolkningsbidrag om undervisningstid. se side 114. Bem.: Tilsynsopgaver Uden at der er tale om undervisning, kan de ansatte medvirke ved tilsynsopgaver. Tilsynsopgaverne omfatter dels almindeligt tilsyn, dels andet tilsyn, og for lærerne tillige kostskoletilsyn. Ved almindeligt tilsyn forstås de ansattes almindelige pligt til at medvirke til opretholdelse af skolens fastlagte orden. Ved andet tilsyn forstås at det er fastlagt i arbejdstidsplanen, at den ansatte har tilsynsopgaver ud over det almindelige tilsyn, f.eks. i frikvarterer (pauser), ved deltagelse i skolefester og andre arrangementer. Den ansatte har således ikke ansvar for tilrettelæggelse og afvikling (eller eventuel efterbehandling) af den pågældende aktivitet eller dele heraf. Den ansatte kan under andet tilsyn medvirke til elevernes kompetenceudvikling, f.eks. ved vejledning om hensigtsmæssig adfærd og personlig rådgivning. Andet tilsyn anses i denne forbindelse ikke for undervisning. Ved kostskoletilsyn forstås varetagelse af pædagogiske arbejdsopgaver, der finder sted uden for den egentlige undervisning, hvor eleverne opholder sig på skolen, herunder om aftenen, om natten og i weekender. Kostskoletilsyn fastlægges i arbejdstidsplanen og medregnes i arbejdstiden som anført i 12. Læreren kan under kostskoletilsyn medvirke til elevernes kompetenceudvikling f.eks. ved socialt samvær, personlig rådgivning, lektiehjælp, almindelig vejledning om hensigtsmæssig adfærd. Kostskoletilsyn anses i denne forbindelse ikke for undervisning. Pauser/frikvarterer Behovet for nødvendige pauser for eleverne fastlægges enten af skolens ledelse eller af de involverede ansatte og elever. Prøver Tilsyn ved skriftlige prøver afregnes som skoletid med den hertil medgåede tid. Til lærernes medvirken ved folkeskolens afsluttende prøver som eksaminator, censor og beskikket censor medregnes den medgåede tid. Den afsatte tid skal bl.a. dække tiden til forberedelse, prøveafvikling samt eventuel rejsetid. Tillidshverv Tidsforbruget til hverv som f.eks. tillids- eller sikkerhedsrepræsentant afsættes inden for skoletiden.

89 Side 89 Kom: Kursusdeltagelse De særlige arbejdstidsregler i forbindelse med kursusdeltagelse er ophævet med virkning fra 1. juli Det indebærer, at kursusdeltagelse indregnes i skoletiden efter arbejdstidsprotokollatets almindelige bestemmelser. Stk. 2. Skoletiden tilrettelægges og administreres af skolens ledelse. I skoletiden foregår arbejdet på skolen eller uden for skolen efter nærmere drøftelse med skolens ledelse. Bem. til 3 stk. 2: I hvilket omfang opgaverne skal løses på skolen, beror på en lokal vurdering af opgavernes karakter og indhold samt de bygningsmæssige forudsætninger. Under hensyntagen til skolens drift skal det tilstræbes, at deltidsansattes opgavesammensætning ikke adskiller sig fra sammenlignelige fuldtidsansattes med det resultat, at den deltidsansatte tildeles et uforholdsmæssigt stort undervisningsomfang og/eller afskæres fra at deltage i skolens øvrige aktiviteter. Stk. 3. Af skoletiden afsættes en pulje svarende til 125 timer pr. årsværk, hvoraf den enkelte ansatte tillægges mindst 50 timer. Skolen beslutter før hvert skoleår til hvilke formål, puljen skal anvendes. Skolen kan vælge imellem: a) Udvikling og samarbejde (lærere/børnehaveklasseledere), jf. bilag 1 b) Udvikling og efter- og videreuddannelse, jf. bilag 2 c) Samarbejde, jf. bilag 3. Stk. 4. I stedet for den i stk. 3 nævnte pulje kan skolen vælge at afsætte en pulje på 150 timer pr. årsværk til samarbejde (lærere/børnehaveklasseledere), udvikling samt efter- og videreuddannelse, jf. bilag 4, hvoraf den enkelte ansatte tillægges mindst 50 timer. Bem til 3, stk. 3 og 4: Det forudsættes, at skolen over for tillidsrepræsentanten kan redegøre for, hvordan puljetimerne er anvendt. De i stk. 3 og 4 anførte timetal er minimumstimetal. Skolen kan således anvende yderligere timer til disse opgaver. Kom.: Ved beregning af puljen indgår alle ansatte, der er omfattet af dette arbejdstidsprotokollat (og kun disse). Stk. 5. Der skal lokalt tages stilling til, hvilke klasselæreropgaver, jf. bilag 5, der skal varetages og det tidsmæssige omfang heraf. Bem. til 3, stk. 5: På grundlag af opgavefastsættelsen forudsættes der aftalt en akkord om tiden til klasselærerfunktioner. I den forbindelse henvises til muligheden for at give funktionstillæg til klasselæreren.

90 Side 90 Såfremt der ikke kan opnås enighed om det tidsmæssige omfang og funktionstillæg for klasselærerfunktionerne, afsættes der 75 timer til varetagelse af funktionen som klasselærer. Timerne kan fordeles på flere ansatte, såfremt skolens ledelse har truffet beslutning om at fordele klasselæreropgaverne for én klasse på flere ansatte. De 75 timer anvendes til de opgaver, der er anført i bilag Egentid Til hver fuldtidsbeskæftiget lærer afsættes 400 timer (jf. dog stk. 2 og 3). Til hver fuldtidsbeskæftiget børnehaveklasseleder afsættes 300 timer (jf. dog stk. 2). Timerne anses for medgået til de funktioner, som knytter sig til: 1) Den ansattes individuelle forberedelse og efterbehandling af undervisning 2) Den ansattes individuelle forberedelse og efterbehandling af mødevirksomhed 3) Spontan kommunikation med forældre og elever uden for arbejdspladsen 4) Den ansattes selvstændige faglige ajourføring, eksempelvis læsning af faglitteratur og faglige tidsskrifter samt faglig orientering på internettet, samlinger og biblioteker mv. Bem. til 4, stk. 1: Den ansatte administrerer selv opgaveløsningen under respekt for de opgaver, som forudsættes løst inden for den afsatte tid. Inden for skoletiden kan skoleledelsen tildele yderligere tid til individuel forberedelse og efterbehandling af undervisningsforløb, der kræver særlig forberedelse af den enkelte ansatte, f.eks. til lærere der varetager specialundervisning i særlige klasser, eller som varetager undervisningsopgaver, der er meget forskellige fra tidligere opgaver, eller hvor særlige sociale, faglige eller materielle forhold gør sig gældende. Fælles forberedelse på de ansattes eget initiativ vil i givet fald være en del af egentiden. I egentiden er der normalt afregnet for den forberedelse og efterbehandling, der knytter sig til varetagelse af den undervisning, der er tillagt de særlige funktioner, f.eks. skolebiblioteksarbejdet, erhvervsvejleder o.lign. Egentiden reduceres forholdsmæssigt ved til- og/eller fratræden i løbet af året. Der beregnes på grundlag af antallet af arbejdsdage ekskl. ferier og søgnehelligdage. Kom.: Bestemmelsen indebærer, at der skal gives egentid i forhold til antallet af arbejdsdage, som den pågældende har været ansat i normperioden (skoleåret). Antallet af arbejdsdage beregnes som antallet af kalenderdage i perioden fratrukket antallet af lør-/søndage samt ferier og søgnehelligdage, der ikke falder på lør-/søndage. I skoleåret 2008/09 udgør antallet af arbejdsdage 227 dage. (Se i øvrigt kommentaren til stk. 3). Eksempel: En fuldtidsbeskæftiget lærer fratræder med udgangen af Egentiden i skoleåret 08/09 kan opgøres som følger:

91 Side 91 a. antal kalenderdage 1. august 31. december. 153 dage b. antal lørdage/søndage i samme periode. -44 dage c. søgnehelligdage 25/12 +26/ dage d. antal feriedage efter 1/8-5 dage =Antal arbejdsdage af 227 mulige 1). 102 dage Egentid udgør 400 x 102/227 = 179,7 timer. 1) Der er forudsat ferieafvikling, jf. kom til stk. 3. Har skolen fastsat en anden ferieafvikling skal der tage højde herfor. Stk. 2. For ansatte, der er fyldt 60 år og som anmoder herom, forhøjes egentiden med 175 timer årligt. Det kan aftales, at disse timer eller dele heraf kan indsættes i timebanken, dog uden tillæg af 50 pct. efter 9, stk. 3. Tiden medregnes fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år. Er skoleåret delt op i flere normperioder, medregnes en forholdsmæssig andel i hver normperiode. Ansatte, der får forhøjet egentid, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1. Overarbejde, der er præsteret forud for den normperiode, hvori den ansatte første gang får forhøjet egentiden, vederlægges dog efter de almindelige regler, jf. 9. Stk. 3. For lærere, der efter 12 varetager kostskoletilsyn, reduceres egentiden i forhold til omfanget af kostskoletilsyn efter følgende formel: Hvor ÅT 250 t R t = AN t E t E t R t = reduktion i egentid i timer E t = Egentid efter stk. 1 (400 timer), tillagt eventuelle timer efter stk. 2 (175 timer) ÅT t = Årligt kostskoletilsyn i timer (maksimum 1280) AN t = Årlig nettoarbejdstid (ekskl. ferier og fridage) i timer Kom.: Eksempel: En fuldtidsansat lærer er tillagt 600 timer til kostskoletilsyn. Reduktionen i egentiden beregnes således i skoleåret 08/09: ( )x ,4-400 = 110 timer

92 Side 92 Bem. til 4, stk. 3: Der foretages ikke reduktion for kostskoletilsyn, der udgør mindre end 250 timer årligt. Det angivne maksimum på 1280 timer er alene et teknisk maksimum, og reduktionen i egentiden kan således anvendes til kostskolearbejde. For deltidsansatte og ansatte på plustid gælder, at konstanterne i formlen (250, AN t, E t ) multipliceres med ansættelsesbrøken. Kom.: Nettoarbejdstiden for en fuldtidsansat udgør 1924 timer fratrukket ferie og søgnehelligdage. Med den i overenskomstens 29 forudsatte afvikling af feriedagene og med søgnehelligdage i skoleåret udgør nettoarbejdstiden følgende i skoleårene 07/08 11/12: 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 Antal feriedage i august (skoleårs start) Antal feriedage i juli (skoleårets slutning) Antal feriedage i skoleåret Antal søgnehelligdage i skoleåret Antal dage i alt Antal timer (dage * 7,4) 236,8 251,6 244,2 229,4 236,8 Bruttoarbejdstid Nettoarbejdstid 1687,2 1672,4 1679,8 1694,6 1687,2 Bemærk, at nettoarbejdstiden ikke påvirkes af de særlige feriefridage/særlige feriedage. Stk. 4. Såfremt ledelsen eller læreren finder det hensigtsmæssigt, tilrettelægges skoletiden således, at indtil 1/3 af egentiden placeres på hele sammenhængende dage, hvor der ikke er planlagt anden tjeneste, dog maksimalt 20 dage inkl. særlige feriedage, der afholdes som enkeltdage eller som brøkdele af dage. Bem. til 4, stk. 4: Lærere kan have behov for at løse en del af de opgaver, der er dækket af egentiden i tidsmæssig sammenhæng. Skoletiden kan derfor tilrettelægges således, at indtil 1/3 af egentiden kan samles i perioder af mindst 2 sammenhængende dage (mandag-fredag), hvor der ikke er planlagt anden tjeneste. I forbindelse med søgnehelligdage kan dagene dog gives enkeltvis. Sådanne dage udgør 7,4 timer. Én dag årligt kan dog udgøre et mindre timetal (resttimetallet). Dagene placeres inden for hele skoleåret, uanset at dette måtte være opdelt i flere normperioder. Er skoleåret opdelt i flere normperioder fordeles egentiden forholdsmæssigt mellem normperioderne, idet der dog kan tages hensyn til placeringen af ovennævnte dage. Børnehaveklasseledere er ikke omfattet af 4, stk. 4. Børnehaveklasselederens arbejdstid til undervisning fordeles over skoleåret på skolens almindelige undervisningsdage. Varetagelsen af øvrige opgaver forudsættes fastlagt på disse dage eller i umiddelbar tilknytning hertil. Kom.: En lærer, der fremsætter ønske herom, har krav på placering af indtil 20 dage (incl. særlige feriefridage/særlige feriedage) som beskrevet i bemærkningerne. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at

93 Side 93 ledelsen kan placere skoletiden således, at der er mere end 20 dage, hvor der ikke er planlagt tjeneste, uanset om det sker efter ønske fra læreren eller ej. 5. Arbejdets tilrettelæggelse (Aktivitets- og arbejdstidsplan) Der udarbejdes for den enkelte ansatte en aktivitetsplan for normperioden (opgørelsesperioden), der angiver den ansattes forventede arbejdsopgaver i skoletiden og det anslåede tidsforbrug. Stk. 2. Aktivitetsplanen udleveres til den ansattes senest 4 uger før normperiodens begyndelse. Stk. 3. Aktivitetsplanen skal omfatte den samlede arbejdstid for normperioden. Stk. 4. Der kan i aktivitetsplanen afsættes op til 100 timer årligt til vikararbejde og andre uforudsigelige opgaver. Bem. til 5, stk. 4: Aktivitetsplanen danner grundlag for løbende udbetaling af undervisningstillæg og evt. planlagt overarbejde. For deltidsansatte danner aktivitetsplanen grundlag for fastlæggelse af beskæftigelsesgraden. Såfremt forudsætningerne for aktivitetsplanen ændres væsentligt i løbet af normperioden kan aktivitetsplanen ændres for den resterende del af perioden med virkning fra førstkommende arbejdstidsplan. Der kan herved ske ændring af grundlaget for udbetaling af undervisningstillæg, af evt. overarbejde og af deltidsansattes beskæftigelsesgrad. Derimod kan der ikke ske ændringer i arbejdstidsplaner, der allerede er udleveret til den ansatte, jf. dog stk. 8 og 9. I forbindelse med længerevarende sygdom samt barselsorlov kan grundlaget for undervisningstillæg dog ikke ændres. Kom.: Ændring af beskæftigelsesgraden i nedadgående retning kan kun pålægges den ansatte efter reglerne om opsigelse. Hvis en aftale om plustid opsiges eller udløber i løbet af normperioden, skal der udleveres en ny aktivitetsplan til den ansatte. Se evt. kommentaren til 13, stk. 7. Ændres aktivitetsplanen i løbet af skoleåret, får dette alene fremadrettet virkning for udbetaling af undervisningstillæg og eventuel betaling for planlagt overarbejde. Stk. 5. Aktivitetsplanen udmøntes i arbejdstidsplaner af ikke under 4 ugers varighed. Arbejdstidsplanerne angiver begyndelses- og sluttidspunkt for de ansattes arbejde, samt de forventede opgavers karakter, omfang og tidsmæssige placering. Bem. til 5, stk. 5: Det skal i arbejdstidsplanen fremgå, hvorledes arbejdstiden er fastlagt for de ansatte, der deltager i en lejrskole, en studietur, en hyttetur eller en udflugt/én-dagstur.

94 Side 94 Det skal herunder fremgå, hvorledes arbejdstiden er fordelt mellem undervisning og tilsyn, herunder rådighedstjeneste mellem kl og kl , idet 12, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Arbejdstiden på lejrskoler, studieture, hytteture, ekskursioner og udflugter kan aftales som akkord, jf. 15. Det skal for lejrskoler, studieture, hytteture og udflugter fremgå, hvor mange timer, der medregnes som undervisningstid. Stk. 6. Arbejdstidsplanen udleveres til den ansatte senest 4 uger før ikrafttræden. Stk. 7. Arbejdsdage, hvor den ansatte skal møde efter arbejdstidsplanen, skal medregnes med mindst 3 timer, med mindre andet er aftalt med den enkelte ansatte. Stk. 8. Inden for det begyndelses- og sluttidspunkt, der er fastlagt i arbejdstidsplanen, kan den ansatte pålægges at varetage andre arbejdsopgaver end de på arbejdstidsplanen anførte. Stk. 9. Der kan ske tilføjelser til arbejdstidsplanen således, at begyndelsestidspunktet er tidligere og/eller sluttidspunktet senere. Sådanne ændringer af arbejdstidsplanen skal gives med et varsel på mindst 96 timer. Stk. 10. Hvis varslet for omlægning af mødetiden, jf. stk. 9, ikke overholdes, ydes for hver af de omlagte timer en godtgørelse. Stk. 11. Godtgørelsen udgør 10,00 kr. pr. påbegyndt halve time (grundbeløb pr. 1. oktober 1997). Bem. til 5, stk.11: Arbejdstidsplanen skal indeholde oplysning om: 1) Begyndelses- og sluttidspunkt for skoletiden 2) Den forventede placering af undervisning og andre opgaver 3) Feriedage og søgnehelligdage 4) Afspadsering 5) Evt. kompensation for frihedsopsparing ved aften og nattjeneste (kostskoletilsyn). Såfremt ledelsen og den ansatte er enige herom, kan aktiviteter flyttes i tid uden, at der herved er tale om omlagt tjeneste. Uanset en sådan flytning opgøres arbejdstiden på grundlag af arbejdstidsplanen. I det omfang der i akkorder er aftalt mødetid, kan disse optages i arbejdstidsplanen. Timer afsat til vikararbejde på aktivitetsplanen, kan holdes uden for arbejdstidsplanen. Disse vikartimer er således ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 9. Kom.: 5, stk. 10 og 11, kan fraviges ved lokalaftale, jf. 16, stk Arbejdets tilrettelæggelse (Placering og opgørelse) Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag.

95 Side 95 Stk. 2. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet og en ansat kan højst pålægges 2-delt tjeneste 40 gange årligt. Bem. til 6, stk. 2: Der kan ikke planlægges med delt tjeneste mellem undervisningsaktiviteter bortset fra de tilfælde, hvor undervisningsaktiviteterne er planlagt afviklet i aftentimerne. Deltagelse i efter- og videreuddannelse i eftermiddags- og aftentimerne betragtes ikke som delt tjeneste og er således ikke omfattet af begrænsningen i stk. 2. Kom.: Opstår der uden for den i ovenstående bemærkning nævnte situation eventuelle mellemtimer mellem undervisningstimer indregnes i arbejdstiden som skoletid, såfremt læreren står til rådighed i perioden. Stk. 3. Ved mødevirksomhed, kulturelle arrangementer o.lign., hvor kontakten til andre persongrupper gør det hensigtsmæssigt, at dette arbejde kan lægges i aftentimerne, kan tjenesten yderligere deles indtil 20 gange årligt. Stk delt tjeneste indgår i arbejdsopgørelsen med den faktisk udførte tjeneste, dog mindst 7,4 timer. Stk. 5. Hvis den ansatte tilkaldes til ekstratjeneste med varsel på mindre end 24 timer, indgår denne i arbejdstidsopgørelsen med mindst 3 timer. Stk. 6. Ved tjeneste på lørdage, søndage eller helligdage gives et tilsvarende antal erstatningsfridage i samme normperiode. Bem. til 6, stk. 6: En erstatningsfridag indgår i arbejdstidsopgørelsen med det antal timer, som den inddragede fridag ville have talt med i arbejdstidsopgørelsen, hvis den ikke var blevet inddraget. Det betyder, at erstatningsfridagen tæller 0 timer, hvis der har været arbejdet på en lørdag eller søndag, men 7,4 timer ved arbejde på en helligdag, f.eks. skærtorsdag. Stk. 7. En ansat kan efter aftale frivilligt påtage sig kortvarig tjeneste på en fridag, uden at denne betragtes som bortfaldet. I sådanne tilfælde ydes der den ansatte en betaling for den medgåede tid beregnet efter satsen for overarbejdsbetaling på udbetalingstidspunktet. Bem. til 6, stk. 7: Timer efter stk. 7 skal ikke opføres på arbejdstidsplanen. Kom.: 6 kan fraviges ved lokalaftale, jf. 16, stk. 2.

96 Side Sygdom, ferie mv. Arbejdsdage, på hvilke den ansatte er fraværende på grund af sygdom eller andet lovligt forfald, indgår i arbejdstidsopgørelsen med den planlagte mødetid. Hvis mødetiden ikke er planlagt, regnes med 7,4 timer pr. dag. Bem.: For en ansat der under sygdom mv. har skullet varetage en arbejdsopgave, som er afregnet med en akkord, forudsættes det, at der i de tilfælde, hvor arbejdet ikke er varetaget på anden vis, skal tages stilling til, om der skal ske ændringer i den ansattes arbejdsforpligtelse, f.eks. ved at arbejdsopgaven reduceres, eller at den ansatte tildeles mere tid til løsningen. Ved lovligt fravær (f.eks. sygdom) af mindst 4 ugers varighed anses en forholdsmæssig del af timetallet for arbejdsopgaver, der ikke indgår i arbejdstidsplanen, for at være afviklet under fraværsperioden. Den ansatte er således ikke forpligtet til at varetage sådanne timer på et senere tidspunkt. Stk. 2. Ferie og søgnehelligdage medregnes med 7,4 timer pr. dag. Stk. 3. Godkendt kombinationsbeskæftigelse indregnes i lærerens arbejdstid i henhold til den konkrete aftale. Bem. til 7: Arbejdsdage, på hvilke den ansatte er planlagt fraværende på grund af barsels- eller fædreorlov, indgår i arbejdstidsopgørelsen med 7,4 timer pr. dag, hvoraf en forholdsmæssig del er egentid. Tilsvarende gælder for timer efter 7, stk. 1. Dage, der efter 4, stk. 4, og bemærkningerne hertil afsættes som hele sammenhængende dage, beregnes fuldt ud som egentid. Den forholdsmæssige egentid beregnes på grundlag af antallet af arbejdsdage ekskl. ferier og søgnehelligdage. 8. Rejsetid mv. Ved tjeneste uden for det faste arbejdssted, medregnes transporttiden til og fra arbejdsstedet som arbejdstid. Stk. 2. Arbejdsfrie perioder uden for det faste arbejdssted på indtil 2 timer medregnes fuldt ud. Stk. 3. Såfremt en arbejdsfri periode uden for det faste arbejdssted er af længere varighed end anført i stk. 2, men ikke overstiger 6 timer, medregnes hele perioden med 1/3 af tiden. Stk. 4. I øvrigt medregnes arbejdsfrie perioder ikke. Stk. 5. Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højst med 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt. Stk. 6. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler.

97 Side 97 Bem. til 8: Ved rejser direkte mellem bopæl og andet arbejdssted end det normale tjenestested medregnes alene den tid, der ligger ud over den ansattes befordringstid mellem hjem og normalt tjenestested. Kom.: 8 kan fraviges ved lokalaftale. Jf. 16, stk Overarbejde Hvis arbejdets omfang efter aktivitetsplanen eller ved normperiodens udløb har oversteget den fastsatte arbejdstid for fuldtidsansatte, jf. 2, ydes overarbejdsbetaling, der for hver time udgør 1/1924 af vedkommende ansattes samlede faste årsløn (på udbetalingstidspunktet), ekskl. undervisningstillæg og pensionsbidrag, med et tillæg på 50 pct. Bem. til 9, stk. 1: Når en normperiode er afsluttet, opgøres arbejdstiden. Ved opgørelsen sammenlægges: 1) Egentid 2) Tid ifølge arbejdstidsplanerne 3) Præsterede arbejdstimer herudover 4) Akkorder, jf. 15, der holdes uden for arbejdstidsplanen 5) Timer til kombinationsbeskæftigelse Endvidere tillægges følgende, i det omfang det ikke er indregnet i arbejdstidsplanerne: 6) Rejsetid som anført i 8 7) Timer efter 16 om lokale aftaler, der ikke er indregnet i arbejdstidsplanerne 8) Timer til afspadsering fra en tidligere normperiode 9) Ferier og søgnehelligdage 10) Særlige feriedage Viser opgørelsen, ekskl. evt. overførte undertimer, at den ansatte har haft overarbejde, honoreres disse timer efter reglerne i stk. 1 eller stk. 2 med fradrag af timer, der løbende er ydet overarbejdsbetaling for, jf. bemærkning til 5. Viser opgørelsen, at den ansatte har haft undertid, kan indtil 80 timer for et helt skoleår overføres i forholdet 1:0,75 som tilspadsering ud over arbejdstidsnormen det efterfølgende skoleår, jf. 10. Såfremt en ansat fratræder sin stilling i en normperiode, opgøres arbejdstiden som ovenfor anført. Med hensyn til egentiden medregnes den forholdsmæssigt i forhold til antallet af arbejdsdage, jf. bemærkningerne til 4, stk. 1. Den således opgjorte arbejdstid sammenholdes med en norm, der beregnes fra normperiodens start til fratrædelsestidspunktet på grundlag af 37 timer pr. uge (svarende til 7,4 timer pr. arbejdsdag). Kom.: I den samlede faste årsløn indgår varige og tidsbegrænsede decentrale løndele, men ikke engangsvederlag. Følgende dage er søgnehelligdage: 1. januar, Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag (juledagene og nytårsdag dog ikke, når de falder på en lørdag eller en søndag).

98 Side 98 Stk. 2. Hvis den ansatte og ledelsen er enige herom, kan der i stedet ydes frihed af samme varighed som den overskydende tid med tillæg af 50 pct. i den efterfølgende normperiode. Hvis overarbejdet har et tilstrækkeligt omfang, kan erstatningsfrihed gives som hele fridage af 7,4 timer, udover de i 4, stk. 4, nævnte dage. Kom.: Ikke afviklet afspadsering kan konverteres til omsorgsdage, jf. overenskomstens 23, side 34. Stk. 3. Det kan aftales mellem den ansatte og skolens ledelse, at konstaterede overtimer ikke betales ved normperiodens udløb, jf. stk. 1, men i stedet overføres til en timebank med tillæg af 50 pct. med henblik på afspadsering i en senere normperiode. Stk. 4. Ved en normperiodes begyndelse kan timebanken højst indeholde 200 timer. Det skal mellem den ansatte og skolens ledelse aftales, hvornår timebanken senest skal afspadseres. I forbindelse med en ansats fratræden skal timebanken opgøres, og evt. overskydende timebanktimer skal udbetales, jf. stk. 1, dog uden tillæg af 50 pct Undertid Hvis arbejdets omfang ved normperiodens udløb har været mindre end den fastsatte arbejdstid for fuldtidsansatte, jf. 2, er der tale om undertid. Undertid på indtil 80 timer for et helt skoleår kan overføres som tilspadsering udover arbejdstidsnormen i det følgende skoleår i forholdet 1:0,75, med mindre skolens ledelse indgår en aftale med den enkelte lærer om at nedskrive en eventuel saldo i timebanken i samme forhold, jf. 9, stk. 3 og 4. Bem. til 10: Det er hensigten med bestemmelsen, at eventuel undertid tilspadseres ud over ansættelseskvoten det følgende skoleår. Undertid i et enkelt skoleår kan således ikke i sig selv føre til en ændret beskæftigelsesgrad. Ved en kortere normperiode end et helt skoleår, beregnes forholdsmæssigt i forhold til, at der for et helt skoleår kan overføres 80 timer som undertid. For deltidsansatte beregnes forholdsmæssigt i forhold til den for fuldtidsansatte aftalte norm og i forhold til det antal timer, der kan overføres som undertid. Bestemmelsen om undertid gælder også for ansatte, der er fyldt 60 år Kom.: Den forholdsmæssige beregning ved en kortere normperiode foretages efter samme principper som beregning af egentid, jf. kommentaren til 4, stk 2. og har alene betydning for, hvor mange timer der kan overføres til en efterfølgende normperiode. Overførte timer fra en tidligere normperiode, indgår

99 Side 99 således fuldt ud i arbejdstidsopgørelsen, hvis en lærer fratræder i løbet af et skoleår. Hvis en ansat i forbindelse med fratræden har undertid, kan der ikke rejses krav overfor læreren i den anledning. Bemærkningen om, at undertid i et enkelt år ikke i sig selv kan føre til en ændret beskæftigelsesgrad, er indsat for at forhindre, at tilspadsering sker gennem nedsættelse af beskæftigelsesgraden, og dermed lønnedgang for den ansatte. Dette hindrer dog ikke, at en ansats beskæftigelsesgrad kan nedsættes, såfremt der fremover forventes et lavere aktivitetsniveau. Ved udgangen af et skoleår kan der højst overføres 80 timer til tilspadsering i forholdet 1:0,75 til tilspadsering det følgende år inkl. det antal timer, der evt. måtte være overført til tilspadsering fra det foregående skoleår. 11. Frihedsopsparing ved aften- og nattjeneste For hver fulde 37 timers tjeneste lærere med kostskoletilsyn efter ordre eller ifølge en arbejdstidsplan udfører i tidsrummet fra kl til kl , ydes der 3 timers frihed. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl Stk. 2. Frihedsopsparingen opgøres én gang årligt i tilslutning til årets sidste normopgørelse. Ved aftale mellem læreren og ledelsen kan der ske løbende afvikling af opsparet frihed. Stk. 3. Hvis den opsparede frihed ikke er afviklet senest 6 måneder efter opgørelsesperiodens udløb, ydes betaling med satsen for overarbejdsbetaling på udbetalingstidspunktet, jf. 9, stk. 1. Kom.: 11 kan fraviges ved lokalaftale, jf. 16, stk Kostskoletilsyn Ved dagtjeneste mellem kl og kl medregnes den tid, hvor læreren har kostskoletilsyn fuldt ud som arbejdstimer. Stk. 2. Ved nattjeneste mellem kl og kl medregnes den tid, hvor læreren har kostskoletilsyn, med 1/3 af arbejdstimetallet, når læreren kan opholde sig i sit eget hjem og med 3/4, når læreren har pligt til at tage natophold i vagtværelse på skolen. Stk. 3. Arbejdet med kostskoletilsyn kan for den enkelte lærer højst udgøre halvdelen af det årlige arbejdstimetal for en fuldtidsansat. Stk. 4. Ved tilkald til arbejde af over ½ times varighed i rådighedsperioden indregnes den fulde varighed af afbrydelsen som arbejdstid. Bem. til 12: Lærere ansat ved grundskoler med kostafdeling har pligt til at deltage i tilsynet med kostelever. Med lærerens accept kan der tillægges kostskoletilsyn i mere end halvdelen af det årlige arbejdstimetal for en fuldtidsbeskæftiget.

100 Side 100 Bestemmelserne om delt tjeneste, jf. 6, kan fraviges ved lokalaftale, jf. 16, i forbindelse med kostskoletilsyn. 13. Plustid Kom.: Muligheden for at indgå plustidsaftaler, dvs. individuelle aftaler om at den normale arbejdstid overstiger gennemsnitlig. 37 timer pr. uge mod tilsvarende lønforhøjelse, er nyt i overenskomsten. Individuelle aftaler om højere arbejdstid forudsætter, at der lokalt er indgået en iværksættelsesaftale mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten/organisationen. Er der ikke indgået en iværksættelsesaftale, kan der ikke aftales plustid med de ansatte. Med plustidsaftaler kan det aftales, at en ansat indtil videre (tidsubegrænset), eller for en periode (fx et eller flere skoleår) har en højere arbejdstid end den normale arbejdstid (dog højest gennemsnitlig 42 timer pr. uge/2184 timer pr. år). Helt på tilsvarende måde som det individuelt kan aftales, at man indtil videre eller for en periode er på deltid. I modsætning til deltid har den ansatte altid krav på at vende tilbage til den arbejdstid, som den pågældende havde inden plustidsaftalen blev indgået. Ved deltid har den ansatte ikke krav på at vende tilbage til fuld tid, med mindre der er indgået aftale herom, eller der er ledige timer, jf. overenskomstens 3, stk.3. Det er altså blevet muligt at have varierende arbejdstid igennem et arbejdsliv, der svinger omkring den normale arbejdstid på 37 timer om ugen. Der kan godt knyttes en aftale om deltid til en aftale om plustid fx således at den ansatte efter en periode på plustid går på aftalt deltid i en periode. Hvis den ansatte efter perioden med deltid skal have krav på at gå på fuld tid igen, skal det fremgå af den individuelle aftale. Er det ikke aftalt i den individuelle aftale, gælder overenskomstens almindelige regel om fortrinsret til ledige timer, jf. overenskomstens 3,stk. 3. Det er vigtigt at understrege, at plustid er frivilligt for den enkelte. Man kan således ikke pålægge en ansat at gå på plustid. Tilsvarende har man heller ikke et krav på at komme på plustid. Når en tiltrædelsesaftale er indgået kan såvel ledelse som ansat foreslå, at der indgås en individuel aftale om plustid. Aftaler om plustid bør være skriftlige, og arbejdsgiveren skal opfylde de krav, der er om arbejdsgiverens pligt til at oplyse den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. Det anbefales derfor at udforme den individuelle aftale som tillæg til ansættelsesaftalen. Det bør således tydeligt fremgå af aftalen, hvor mange timer aftalen omfatter (pr uge/pr år), om aftalen er indgået indtil videre eller tidsbegrænset og i givet fald for hvilken periode. Endelig skal det udtrykkeligt anføres, hvis det almindelige opsigelsesvarsel på 3 måneder, jf. 13, stk..7, er aftalt forlænget. Løn/pensionsbidrag og en række arbejdstidselementer justeres forholdsvist op forbindelse med en plustidsaftale, helt på samme måde som de justeres ned ved deltid. Derfor er plustid populært blevet omtalt som omvendt deltid. Fordelen for den ansatte ved at indgå en plustidsaftale i modsætning til alm. overarbejde er, at den højere løn også udbetales under sygdom, ferie og barsel/lønnet orlov. Endvidere betales der pension. I

101 Side 101 modsætning til overarbejde, er plustid påregneligt (selv om en plustidsaftale kan siges op af såvel den ansatte som af ledelsen). For skolen ligger fordelen fortrinsvis i at kunne løse et arbejdskraftbehov blandt ansatte, der i forvejen kender skolen, skolens rutiner og eleverne. For at bestemmelserne om plustid, jf. stk. 2-8, kan bringes i anvendelse på arbejdspladsen, skal der indgås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den/de respektive tillidsrepræsentant(er) om, at ordningen iværksættes. Hvis der for en personalegruppe ikke findes en tillidsrepræsentant, indgås aftalen med den forhandlingsberettigede organisation. Iværksættelsesaftalen skal indeholde en opsigelsesbestemmelse. Bem. til 13, stk. 1: Vilkårene for individuelle aftaler om plustid fremgår af bestemmelserne i denne aftale og skal derfor ikke fastlægges i iværksættelsesaftalen for den pågældende personalegruppe. Iværksættelsesaftalen skal alene bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsordningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads. Ved eventuelt bortfald af iværksættelsesaftalen, løber allerede indgåede individuelle aftaler om plustid videre efter deres individuelle indhold, indtil de eventuelt måtte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i den individuelle aftale. Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel arbejdstid, der er højere end den i 2 anførte fuldtidsbeskæftigelse (plustid). Bem. til 13, stk. 2: Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte og bygger således på frivillighed. Stk. 3. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennemsnitlig 42 timer om ugen. Kom.: Svarende til max timer årligt. Stk. 4. Ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden, jf. 2, stk. 1, og lønnen forholdsmæssigt. Bem. til 13, stk. 4: Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, eksempelvis sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage. Den forhøjede løn lægges ligeledes til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb eller andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn. Kom.: Hvis der er indgået en individuel aftale om plustid på gennemsnitligt 40 timer pr. uge (svarende til 2080 timer på et år), beregnes den faste løn som 40/37 eller 2080/1924. Stk. 5. For ansatte omfattet af tjenestemandspensionsordning indbetales et pensionsbidrag på 18 pct. til en supplerende, bidragsfinansieret pensionsordning af den del af lønnen, der overstiger lønnen for fuldtidsbeskæftigelse.

102 Side 102 Stk. 6. For ansatte med en forsikringsmæssig ordning indbetales pensionsbidrag af lønforhøjelsen på 17,3 pct. Stk. 7. En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som ansættelsesmyndigheden opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet aftales. Bem. til 13, stk. 7: Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før indgåelse af plustidsaftalen. Det kan overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at knytte opsigelsen af en plustidsaftale til udløbet af et skoleår. F.eks. kan det i den individuelle aftale bestemmes, at aftalen udløber ved skoleårets udgang uden yderligere varsel. Indgås eller opsiges en individuel aftale om plustid i løbet af skoleåret forudsættes planlægningen for den pågældende lærer justeret i overensstemmelse med den ændrede beskæftigelsesgrad. Kom.: Indgås eller opsiges en plustidsaftale i løbet af et år, indgår de måneder, hvor den ansatte har været på plustid forholdsmæssigt i årsnormen. Kravet om at planlægningen for den ansatte skal justeres, når der indgås en aftale, eller når en aftale opsiges, skal sikre, at der er balance mellem den aftalte arbejdstid og den faktiske arbejdstid i løbet af året, dog under respekt af at aktiviteten kan være ujævnt fordelt over skoleåret. Hvis en plustidsaftale indgås eller opsiges i løbet af året, udleveres der en ny aktivitetsplan til læreren for den resterende del af normperioden. Stk. 8. Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende uanset et eventuelt aftalt længere varsel ret til at vende tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestidspunktet. Bem. til 13, stk. 8: Arbejdsdirektoratet har tilkendegivet, at arbejdstimer ud over 37 pr. uge, der er præsteret inden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer. Betaling for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge. Der er derfor aftalt, at en ansat, der afskediges uansøgt, kan vælge at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før sin fratræden uanset om den individuelle plustidsaftale indeholder et længere opsigelsesvarsel. 14. Særlige bestemmelser for ansatte med nedsat arbejdstid og plustid For ansatte med nedsat/forhøjet arbejdstid samt ansatte med delvis tjenestefrihed til organisationsarbejde ydes løn i forhold til den nedsatte/forhøjede arbejdstid, og de i 2, 3, stk. 3 og 4, 4, 7 og 9, stk. 1, nævnte timer nedsættes/forhøjes forholdsmæssigt.

103 Side 103 Bem. til 14, stk. 1: Skolens ledelse afgør, om der af hensyn til, at den deltidsbeskæftigede kan medvirke til de i 3, stk. 3 og 4, omhandlede opgaver, skal afsættes tid til den ansatte udover den forholdsmæssige andel efter 3, stk. 3 og 4. Kom.: Den tid, der nedsættes/forhøjes i 3, stk. 3 og 4, er minimumsgrænsen på 50 timer til den enkelte lærer. De 125/150 timer udløses pr. beregnet årsværk og ikke antallet af fuldtidsansatte. Har en lærer fx plustid på gennemsnitlig 40 timer pr. uge, indgår læreren i årsværksopgørelsen med 40/37 årsværk svarende til 1,08 årsværk. Af plustiden skal afsættes en forholdsmæssig del til opskrivning af egentid. Endvidere vil tid til ferie og søgnehelligdage tilsvarende skulle opskrives. I ovenstående eksempel, hvor bruttoarbejdstiden er forhøjet til 40/37 timer eller 2080/1924 timer, betyder det, at egentiden skal forhøjes til (400 x 1,08) 432 timer. De 25 feriedage og 8 søgnehelligdage (i skoleåret 09/10) á 7,4 timer skal samlet forhøjes til (244,2 x 1,08) 263,7 timer. Skoletiden forhøjes således fra 1279,8 timer til 1384,3 timer (104,5 timer). Afvikles særlige feriedage indgår de med samme forhøjelse med 5,8 timer pr dag(5,4x1,08). Efter ferieaftalen udbetales løn under ferie på grundlag af beskæftigelsesgraden i optjeningsåret. Det betyder, at den løn, der udbetales under ferien, først påvirkes af det ændrede timetal med en vis forsinkelse. En ansat, der er overgået fra fuldtid til plustid, vil således i det første ferieår efter overgangen kun få fuldtidsløn under ferien. Til gengæld vil den pågældende efter tilbagevenden til fuldtid få plustidsløn under ferien i det første ferieår efter overgangen. Tilsvarende gælder for særlige feriedage. Stk. 2. Eventuel merbeskæftigelse af midlertidig karakter godtgøres med frihed af samme varighed eller normal timeløn, idet de i 4 nævnte timer reguleres svarende til den faktiske beskæftigelsesgrad, dog højest svarende til fuld tid. Bem. til 14, stk. 2: Reguleringen af egentid sker senest i forbindelse med årsopgørelsen. Kom.: Bestemmelsen gælder alene ved nedsat arbejdstid (deltid). Stk. 3. Ved merbeskæftigelse af fastere karakter foretages en ændring af den ansatte beskæftigelsesgrad (evt. tidsbegrænset). Kom.: Merbeskæftigelse indgår i grundlaget for beregning af pensionsbidrag til Lærernes Pension, uanset om beskæftigelsesgraden ændres eller ej, jf. overenskomstens 15, stk. 6. Deltidsansatte har krav på 12,5% i almindelig feriegodtgørelse af udbetalt merarbejdsgodtgørelse, jf. ferieaftalens 12. Der ydes ikke samtidig særlig feriegodtgørelse af beløbet.

104 Side 104 Bemærk i den forbindelse, at hvis skolen indbetaler sådan feriegodtgørelse til Feriekonto, er det Feriekonto, der skal udbetale beløbet, efter attestation på skolen. Især i højsæsonen er der en vis ekspeditionstid hos Feriekonto, og feriekortet bør derfor indsendes i god tid inden feriens afholdelse, hvis pengene skal være til rådighed i forbindelse med ferieafholdelse. 15. Akkorder Der kan indgås lokale aftaler om samlede akkorder for hele eller dele af skoletiden. Stk. 2. Ved en akkord forstås en aftale om, at der afsættes et bestemt antal arbejdstimer til en nærmere beskrevet opgave. Timerne anses for medgået til formålet og indregnes i arbejdstidsopgørelsen. Stk. 3. Aftaler om akkorder udløber ved normperiodens afslutning, medmindre andet er aftalt. Bem. til 15: Ved en akkord er der tidsmæssigt afregnet for den samlede arbejdsfunktion. Der vil således alene skulle tillægges yderligere tid, såfremt der sker væsentlige ændringer ift. funktionen på planlægningstidspunktet. Yderligere tid kan kun tildeles efter godkendelse. Det kan i en akkord aftales, at en del af arbejdstiden indebærer tilstedeværelse på skolen på bestemte tidspunkter. Kom.: Der henvises til bemærkningerne til 16. Ved til- og fratræden i løbet af skoleåret opgøres tiden til en akkord på samme måde som anført i kommentarerne til 4 eller er fastlagt i forbindelse med akkordaftalen. Arbejde, der således klart efter akkordaftalen eller uomtvisteligt kun forekommer i en bestemt del året (f.eks. akkord om skemalægning), medregnes fuldt ud, såfremt de tidsmæssige forudsætninger er opfyldt. 16. Fravigelse fra protokollatet og lokale aftaler Nærværende protokollat kan ved aftale mellem skolens ledelse og Frie Skolers Lærerforening/Danmarks Lærerforening fraviges og/eller suppleres, jf. dog stk. 2 og 5. Bem. til 16: Udøvelse af forhandlingsretten i forbindelse med indgåelse af lokalaftaler er for Frie Grundskoler Lærerforenings vedkommende nærmere beskrevet i bilag 7 (uddrag af fremsendelsesbrev til Undervisningsministeriet). For Danmarks Lærerforenings vedkommende indgås lokalaftaler med den lokale kreds, medmindre denne har delegeret kompetencen til tillidsrepræsentanten. Det er forudsat, at der er et hensigtsmæssigt forhold mellem den tid, der afsættes ved indgåelse af lokalaftale og den tildelte opgave.

105 Side 105 Stk. 2. Der kan indgås lokal aftale om fravigelse af 5, stk. 10 og 11, samt 6, 8, 11 og 12. Der kan endvidere indgås aftale om akkorder efter 15. Kom.: Såfremt skolens ledelse ønsker mere vidtgående ændringer, end hvad der følger af stk. 2, må sådanne ændringer aftales med FSL, respektive DLF, jf. dog stk.5. Der henvises til bilag F1 punkt 7. Stk. 3. Lokalaftaler efter stk. 2 skal være skriftlige og indgås mellem skolens ledelse og skolens tillidsrepræsentant/organisationens lokale repræsentant. Stk. 4. Lokalaftaler kan opsiges til bortfald med 3 måneders varsel, jf. dog 15, stk. 3. Stk. 5. Den årlige arbejdstidsnorm, jf. 2, stk. 1, og satserne for overarbejde, jf. 9, stk. 1-3, kan ikke fraviges ved aftale efter stk. 1, jf. dog 13 om plustid. 17. Ikrafttræden mv. Dette protokollat har virkning fra 1. april 2008 og kan opsiges samtidig med organisationsaftalen efter reglerne i samme. Såfremt organisationsaftalen opsiges, betragtes nærværende protokollat samtidig som opsagt. Stk. 2. Samtidig ophæves protokollat af 28. juni 2006 om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere samt for ledere ved frie grundskoler.

106 Side 106 Bilag 1. Udvikling og samarbejde, lærere/børnehaveklasseledere (125 timer) Ved samarbejde forstås alle de aktiviteter, som læreren/børnehaveklasselederen udfører sammen med andre lærere og/eller børnehaveklasseledere med henblik på at varetage undervisning og øvrige lærer/børnehaveklasseleder-opgaver på skolen, herunder alle former for fælles forberedelse, planlægning og efterbehandling. Det indbyrdes samarbejde vil som udgangspunkt respektere den enkelte skoles målsætning og egenart, som den overordnet er beskrevet i skolernes vedtægter. Afhængig af skolens størrelse og overordnede principper for arbejdstilrettelæggelse kan dette samarbejde omfatte: 1) Fælles forberedelse og evaluering af undervisning og andre aktiviteter 2) Planlægning og tilrettelæggelse af arrangementer, projekter og undervisning for skolen som helhed eller grupper inden for skolen 3) Gruppens interne samarbejde vedr. definerede opgaver 4) Samarbejdsgrupper vedr. fag, lokaler, sociale opgaver mv. (dog ikke tilsyn med samlinger) 5) Teamsamarbejde efter ledelsens overordnede beskrivelse Udviklingstid skal anvendes til aktiviteter, der skal sikre skolens udvikling og understøtte opfyldelsen af de opsatte mål for skolen, herunder fremme de ansattes kompetencer med henblik på at skabe forudsætninger for elevernes læring. Udviklingstimerne er relateret til skolens udvikling i bred forstand og udføres i samarbejde med andre ansatte. Med henblik på udmøntningen af skolens pædagogiske målsætninger beslutter skolens ledelse i samarbejde med de ansatte, hvilke aktiviteter der i det kommende skoleår indgår som udviklingstid. Planlægningen skal sikre, at der skabes sammenhæng mellem skolens målsætninger og de ansattes viden og forudsætninger for at skabe optimal undervisning. Udviklingstimerne kan f.eks. bruges til: 1) Pædagogiske dage/møder samt planlægning og evaluering af udviklingsrelaterede undervisningsprocesser for skolen. I det omfang en eller flere aktiviteter indgår i en fælles sammenhæng kan disse aktiviteter udføres individuelt 2) Udvikling af evalueringsformer, supervision, refleksion over egen og andres erfaringer og praksis, herunder andre skolers initiativer 3) Studiebesøg på andre skoler 4) Udvikling af læseplaner/undervisningsplaner og undervisningsmaterialer 5) Udvikling af nye undervisningsformer 6) Studiegrupper, der er oprettet på lokalt initiativ og med ledelsens accept, og hvis problemformulering knytter sig til faglige, pædagogiske og holdningsmæssige målsætninger for skolen 7) Korte kurser (af op til 6 timers varighed ekskl. pauser) og konferencer (af op til en samlet varighed på 2 dage), der indgår som led i skolens udviklingsarbejde

107 Side 107 Oversigten er ikke udtømmende. Hvis det planlagte samarbejde og den planlagte udviklingsaktivitet overstiger den afsatte timepulje, afsættes yderligere tid til formålet. Det kan ikke pålægges de ansatte, at den afsatte tid skal anvendes til undervisnings- og tilsynsaktiviteter.

108 Side 108 Bilag 2. Udvikling samt efter- og videreuddannelse (125 timer) Udviklingstid kombineret med efter- og videreuddannelse skal anvendes til aktiviteter, der i bredere forstand sikrer skolens udvikling og understøtter opfyldelsen af de definerede mål for skolen, herunder fremme de ansattes kompetencer med henblik på at skabe forudsætninger for elevernes læring. De afsatte timer er relateret til både skolens og den enkelte ansattes udvikling, og timerne forudsættes udmøntet i et tæt samarbejde mellem ledelse og ansatte. Set over et åremål forudsættes alle de ansatte at få del i de afsatte timer til efter- og videreuddannelse. Planlægningen af timerne skal sikre, at der skabes sammenhæng mellem skolens målsætninger og de ansattes viden og forudsætninger for at skabe optimal undervisning. Udviklingstimerne kan f.eks. bruges til: 1) Pædagogiske dage/møder samt planlægning og evaluering af udviklingsrelaterede undervisningsprocesser for skolen. I det omfang en eller flere aktiviteter indgår i en fælles sammenhæng kan disse aktiviteter udføres individuelt 2) Udvikling af evalueringsformer, supervision, refleksion over egen og andres erfaringer og praksis, herunder andre skolers initiativer 3) Studiebesøg på andre skoler 4) Udvikling af læseplaner/undervisningsplaner og undervisningsmaterialer 5) Udvikling af nye undervisningsformer 6) Studiegrupper, der er oprettet på lokalt initiativ og med ledelsens accept, og hvis problemformulering knytter sig til faglige, pædagogiske og holdningsmæssige målsætninger for skolen 7) Alle former for efter- og videreuddannelse Oversigten er ikke udtømmende. Hvis den planlagte udviklingsaktivitet, herunder efter- og videreuddannelse, overstiger den afsatte timepulje, afsættes yderligere tid til formålet. Det kan ikke pålægges de ansatte, at den afsatte tid skal anvendes til undervisnings- og tilsynsaktiviteter.

109 Side 109 Bilag 3. Tid til samarbejde på skolen (125 timer) Samarbejde kan på en skole gennemføres under meget forskellige omstændigheder og under forskellige former, idet samarbejdet som udgangspunkt respekterer den enkelte skoles målsætning og egenart, som den overordnet er beskrevet i skolernes vedtægter. Ved samarbejde forstås alle de aktiviteter, som den ansatte udfører sammen med andre med henblik på at varetage undervisning og øvrige opgaver på skolen, herunder alle former for fælles forberedelse, planlægning og efterbehandling. De ansatte samarbejder indbyrdes, med øvrige medarbejdere, bestyrelsen, forældre, elever og andre instanser. Samarbejdet vil typisk indebære: 1) Samarbejde med forældre om den enkelte elev, elevgrupper/klasser og skolens øvrige virksomhed på baggrund af skolens målsætning. 2) Samarbejde med ledelsen. Som udgangspunkt vil samarbejdet ske på baggrund af den delegation, som ledelsen har givet: formel samarbejdsorganisation. F.eks. rådgivende organer/lærerråd/medarbejderråd og udvalg under disse samarbejde med ledelsen om pædagogiske, sociale og faglige spørgsmål samarbejde med ledelsen om overordnede og økonomiske spørgsmål personalepolitiske spørgsmål, udviklingssamtaler mv. initiativer til gennemførelse af skolens målsætning planlægning af skoleår/kurser og andre undervisningsperioder planlægning af skolens fællesarrangementer/konferencer mv. koordinering af arbejdsopgaver mellem lærere/børnehaveklasseledere og skolens øvrige ansatte 3) Samarbejde med andre lærere/børnehaveklasseledere. Afhængig af skolens størrelse og overordnede principper for arbejdstilrettelæggelse kan dette samarbejde omfatte: fælles forberedelse og evaluering af undervisning og andre aktiviteter planlægning og tilrettelæggelse af arrangementer/konferencer, projekter og undervisning for skolen som helhed eller grupper inden for skolen gruppens interne samarbejde vedr. definerede opgaver samarbejdsgrupper vedr. fag, lokaler, sociale opgaver mv. (dog ikke tilsyn med samlinger) teamsamarbejde efter ledelsens overordnede beskrivelse 4) Samarbejde med andre på og uden for skolen. Samarbejdet kan være med andre personalegrupper, andre skoler og andre myndigheder. Oversigten er ikke udtømmende. Hvis det planlagte samarbejde overstiger den afsatte timepulje, afsættes yderligere tid til formålet.

110 Side 110 Det kan ikke pålægges de ansatte, at den afsatte tid skal anvendes til undervisnings- og tilsynsaktiviteter.

111 Side 111 Bilag 4. Samarbejde (lærere/børnehaveklasseledere), udvikling samt efter- og videreuddannelse (150 timer) Ved samarbejde forstås alle de aktiviteter, som læreren/børnehaveklasselederen udfører sammen med andre lærere og/eller børnehaveklasseledere med henblik på at varetage undervisning og øvrige lærer-/børnehaveklasselederopgaver på skolen, herunder alle former for fælles forberedelse, planlægning og efterbehandling. Det indbyrdes samarbejde vil som udgangspunkt respektere den enkelte skoles målsætning og egenart, som den overordnet er beskrevet i skolernes vedtægter. Afhængig af skolens størrelse og overordnede principper for arbejdstilrettelæggelse kan dette samarbejde omfatte: 1) Fælles forberedelse og evaluering af undervisning og andre aktiviteter 2) Planlægning og tilrettelæggelse af arrangementer, projekter og undervisning for skolen som helhed eller grupper inden for skolen 3) Gruppens interne samarbejde vedr. definerede opgaver 4) Samarbejdsgrupper vedr. fag, lokaler, sociale opgaver mv. (dog ikke tilsyn med samlinger) 5) Teamsamarbejde efter ledelsens overordnede beskrivelse Udviklingstid kombineret med efter- og videreuddannelse skal anvendes til aktiviteter, der i bredere forstand sikrer skolens udvikling og understøtter opfyldelsen af de definerede mål for skolen, herunder fremme de ansattes kompetencer med henblik på at skabe forudsætninger for elevernes læring. De afsatte timer er relateret til både skolens og den enkelte ansattes udvikling, og forudsættes udmøntet i et tæt samarbejde mellem ledelse og ansatte. Set over et åremål forudsættes alle ansatte at få del i de afsatte timer til efter- og videreuddannelse. Planlægningen af timerne skal sikre, at der skabes sammenhæng mellem skolens målsætninger og de ansattes viden og forudsætninger for at skabe optimal undervisning. Udviklingstimerne kan f.eks. bruges til: 1) Pædagogiske dage/møder samt planlægning og evaluering af udviklingsrelaterede undervisningsprocesser for skolen. I det omfang en eller flere aktiviteter indgår i en fælles sammenhæng kan disse aktiviteter udføres individuelt 2) Udvikling af evalueringsformer, supervision, refleksion over egen og andres erfaringer og praksis, herunder andre skolers initiativer 3) Studiebesøg på andre skoler 4) Udvikling af læseplaner/undervisningsplaner og undervisningsmaterialer 5) Udvikling af nye undervisningsformer 6) Studiegrupper, der er oprettet på lokalt initiativ og med ledelsens accept, og hvis problemformulering knytter sig til faglige, pædagogiske og holdningsmæssige målsætninger for skolen 7) Alle former for efter- og videreuddannelse Oversigten er ikke udtømmende.

112 Side 112 Hvis den planlagte samarbejds- og udviklingsaktivitet, herunder efter- og videreuddannelse, overstiger den afsatte timepulje, afsættes yderligere tid til formålet. Det kan ikke pålægges de ansatte, at den afsatte tid skal anvendes til undervisnings- og tilsynsaktiviteter.

113 Side 113 Bilag 5. Klasselærerens arbejdsopgaver Klasselæreropgaver, der kan fordeles på én eller flere ansatte, omfatter blandt andet: Varetagelse af personlig rådgivning/vejledning af klassen/den enkelte elev vedrørende: 1) Regelmæssig underretning af eleverne og forældrene om skolens syn på elevens udbytte af undervisningen 2) Uddannelses- og erhvervsmuligheder (i samarbejde med skolevejlederen) 3) Sociale opgaver. Varetagelse af forældresamarbejdet med klassens forældre som gruppe og med den enkelte elevs forældre. Deltagelse i klasseforældremøder i den klasse, hvor den pågældende er klasselærer. Deltagelse i anden mødevirksomhed som klasselæreren selv tager initiativ til. Mødevirksomhed planlagt af skole eller forældre indregnes i arbejdstiden som andre opgaver under skoletid. Varetagelse af arbejdet vedrørende klassen som helhed samt de enkelte elever i forhold til: 1) Skolens ledelse, øvrige lærere og andre personalegrupper på skolen 2) Kommunale myndigheder, f.eks. skolepsykologisk rådgivning og skolesundhedsplejen 3) Fællesarrangementer for hele eller dele af skolen, der ikke er undervisningsrelaterede (dog ikke ekskursioner). Implementering og koordinering af arbejdet med henblik på udvikling af skolens egenart og kvalitet i forhold til klassen, til klassens øvrige lærere og i forhold til klassens forældre.

114 Side 114 Bilag 6. Fortolkningsbidrag om undervisningstid, jf. cirkulærebemærkningen til 3. Skoletid i aftale om arbejdstid mv. for lærere ved de frie grundskoler Ifølge aftale om arbejdstid skal undervisningstid kunne identificeres inden for den samlede skoletid. Som udgangspunkt er undervisning aktiviteter med eleverne, planlagt og forberedt af læreren. Nedenfor er foretaget en tolkning af hvilke aktiviteter, der er undervisning, og hvilke der ikke er. Skelnen mellem undervisning og ikke-undervisning er uafhængig af tid og sted. Tid, der på arbejdstidsplanen er kostskoletilsyn, er ikke undervisningstid. Lokalt kan der efter 16, stk. 2, aftales andre forståelser end de nedenfor nævnte. Uddannelses- og erhvervsvejledning Det er undervisning, når den pågældende lærer vejleder grupper af elever, vejleder en eller flere elever efter forud indgået aftale eller modtager elever i åbnings- eller træffetider. Uddannelses- og erhvervsvejlederens arbejde med at skaffe praktikpladser o.lign. samt lignende spontan kommunikation med elever er ikke undervisning. Bibliotekararbejde Den tid, hvor biblioteket er åbent for skolens elever (og bibliotekaren er til rådighed) betragtes som undervisningstid. Orientering for skolen, klasser og grupper af elever om skolebiblioteksvirksomhed er undervisning. Klasselærerfunktioner Hvis man vælger at indgå akkorden med 75 timer som honorering for funktionerne, betragtes klasselærerfunktionerne ikke som undervisning. Formaliserede elevsamtaler, det er pålagt læreren at gennemføre, er undervisningstid. Morgensang Hvis morgensang arrangeres som en begivenhed for hele skolen, er det undervisning for de lærere, der arrangerer det (vælger sange, spiller, læser op etc.). Hvis morgensang arrangeres klassevis el.lign. er det undervisning. Sociale og kulturelle arrangementer, herunder fester Hvor det er læreren, der står med ansvaret for aktivitetens forberedelse og/eller afvikling, herunder indslag af underholdning med elever, er der tale om undervisning. Aktiviteter, herunder alene praktiske opgaver, hvor læreren deltager på lige fod med andre, f.eks. forældre, er ikke undervisning (men er andet tilsyn).

115 Side 115 Spisefrikvarter Tæller ikke som undervisning, idet der er tale om andet tilsyn. Forældrekontakt Forældremøder, forældrekonsultation og tilsvarende tæller ikke som undervisning, heller ikke hvis eleverne er med. Idrætsdage Hvor det er læreren, der står med ansvaret for idrætsdagens forberedelse og/eller afvikling, er der tale om undervisning. Det gælder tilsvarende, hvor det er læreren, der står med ansvaret for forberedelse og/eller afvikling af enkeltdele af idrætsdagen, f.eks. enkeltdiscipliner. Hvor læreren alene fører andet tilsyn i forbindelse med idrætsdagens afvikling, anses dette ikke for undervisning. Lejrskoler, hytteture og udflugter fastsættes lokalt efter det konkrete indhold, evt. ved indgåelse af aftale om akkord, jf. 15. Ekskursioner Er undervisning. Elevsamtaler En lærers planlagte og målrettede samtaler med enkelte elever, f.eks. som oplæg til skole-hjemsamtaler, er undervisning. Transporttid er ikke undervisning. I visse situationer kan transporttid indgå i undervisningstiden; f.eks. hvor tiden benyttes til undervisning, eller det, der ses under transporten, indgår i et undervisningsforløb.

116 Side 116 Bilag 7. Uddrag af fremsendelsesbrev til Undervisningsministeriet Frie Grundskolers Lærerforening 4 har under forhandlingerne vedrørende 15, stk. 3 5, tilkendegivet, at man er indstillet på at udøve forhandlingsretten således: Om indgåelse af lokalaftaler Lokalaftaler indgås efter forhandling mellem skolens bestyrelse og lærernes forhandlingsudvalg. Lærerne afgør selv forhandlingsudvalgets sammensætning, dog er den af skolens organiserede lærere valgte tillidsrepræsentant født medlem af udvalget. Lokalaftalen, der skal være skriftlig, skal underskrives af tillidsrepræsentanten for at have gyldighed. Såfremt tillidsrepræsentanten ikke ønsker at tiltræde aftalen, kan den begæres fremsendt til godkendelse i Frie Grundskolers Lærerforening, der sammen med skolens forening skal søge en forhandlingsløsning. Kan forlig ikke opnås, træffes afgørelsen af Frie Grundskolers Lærerforening. Afgørelsen skal skriftligt begrundes. Ved skoler uden valgt tillidsrepræsentant skal aftalen gennem skolens forening fremsendes til Frie Grundskolers Lærerforening. Såfremt Frie Grundskolers Lærerforening ikke umiddelbart kan tiltræde aftalen, skal den behandles efter reglerne i pkt. 2. Om FGL's grundlag for at afvise en indgået lokalaftale Der er mellem parterne enighed om, at Frie Grundskolers Lærerforenings ret til at underkende lokalt indgåede aftaler alene kan bero på, at lokalaftalen strider mod gældende bestemmelser eller intentioner i regelgrundlaget for lærernes tjenestetid og lønfastsættelse. Afvisning skal konkret begrundes med henvisning til regelsættet i hvert enkelt tilfælde. Danmarks Lærerforening har under forhandlingerne vedrørende 15, stk. 3, tilkendegivet, at forhandlingsretten vil blive udøvet af den lokale kreds i samarbejde med den enkelte skoles tillidsrepræsentant. 4 Nu Frie Skolers Lærerforening (FSL) 5 Nu 16, stk. 3

117 Side 117 Aftale af 9. juni 2008 om barsel, adoption og omsorgsdage (Perst.nr ) Bem.: Finansministeriet og centralorganisationerne har den 9. juni 2008 indgået vedlagte aftale om barsel, adoption og omsorgsdage (barselsaftalen). Aftalen er ændret som følge af resultatet af overenskomstforhandlingerne i 2008 vedrørende a) forældres/adoptanters ret til lønnet forældreorlov (6+6+6-modellen), og b) en ny ret for registrerede partnere til 2 ugers orlov med løn i forbindelse med fødsel. Reglerne om ret til orlov og dagpenge i forbindelse med barsel eller adoption findes i den til enhver tid gældende barsellov. Barselsaftalen indeholder således kun de særlige regler om løn og pension mv., som supplerer lovgivningens regler. Lovgivningen er sammen med barselsaftalen nærmere beskrevet i barselsvejledningen, som ligger på Personalestyrelsens hjemmeside Vejledningen er p.t. under revision som følge af de ændringer, der er aftalt ved overenskomstforhandlingerne. Cirkulæret har virkning fra 1. april Kom. Personaleorganisationerne og Personalestyrelsen har udarbejdet vejledningsmateriale samt forslag til orienteringsbreve, varslingsbreve og erklæringer, der kan anvendes i forbindelse med barsel og adoption. Materialet findes på Personalestyrelsens hjemmeside Skoler der efter gældende regler udbetaler løn til en ansat på barsel-/adoptionsorlov, og som i den forbindelse ansætter vikar, kan fra barselsfonden få refunderet et beløb, der udgør forskellen mellem vikarlønnen og dagpengerefusionen. Refusion fra barselsfonden søges når orloven er afsluttet og dagpengerefusionen fra kommunen er modtaget, dog senest 2 måneder efter det kvartal, hvor den pågældende orlovsperiode er udløbet. Der er dog mulighed for a conto udbetaling fra barselsfonden. Refusion fra barselsfonden kan også ydes, når vikariatet delvist varetages af andre lærere, som har indregnet vikartimer som en del af den samlede arbejdstid. Ansøgning om refusion skal ske på Nærmere information om barselsfonden kan hentes på Økonomistyrelsens hjemmeside

118 Side 118 Kapitel 1. Aftalens område 1. Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte. Aftalen gælder endvidere for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse. Stk. 2. Ansatte, der ikke har ret til løn under sygdom, er omfattet af aftalen efter sammenlagt 1 års beskæftigelse inden for det pågældende ministerområde. Ved opgørelsen medregnes alle ansættelsesperioder (uanset beskæftigelsesgrad) af mindst 1 uges varighed, der ligger inden for de sidste 2 år før det seneste ansættelsesforholds begyndelse. Bem. til 1, stk. 2: Karenstidskravet gælder ikke for ansatte, der er omfattet af tids- eller beløbsbegrænsede sygelønsordninger. En ansat, der først opfylder karenstidskravet, efter at barsels- eller adoptionsorloven er påbegyndt, bliver omfattet af aftalen fra det tidspunkt, hvor kravet er opfyldt. Kom.: Bestemmelserne i stk. 2 gælder således også timelønnede lærere, der måtte opfylde betingelserne. Ved ministerområde forstås for frie skolers vedkommende Undervisningsministeriets område. Kapitel 2. Orlov med løn mv. Fravær i forbindelse med graviditetsundersøgelser 2. En gravid ansat har ret til fravær med løn i forbindelse med graviditetsundersøgelser, hvis undersøgelserne kun kan finde sted i arbejdstiden. Fraværet skal søges placeret til mindst mulig gene for arbejdsgiveren. Bem: Arbejdsgiveren har ikke adgang til dagpengerefusion. Orlov før fødslen (graviditetsorlov) 3. En gravid ansat har ret til løn under orlov fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion efter lov nr. 566 af 9. juni 2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).

119 Side 119 Bem.: Moderen har også ret til løn i perioden fra 4. uge før forventet fødsel og til fødslen, selv om hun ikke har ret til dagpenge, hvis den manglende dagpengeret alene skyldes, at hun ikke opfylder barsellovens beskæftigelseskrav, jf. aftalens 11, stk. 3, nr. 3. Derimod fortabes lønretten i perioden, hvis en nedsat eller manglende dagpengeret skyldes, at moderen under graviditetsorloven påtager sig ny beskæftigelse. Stk. 2. Den ansatte har dog altid ret til orlov med løn i 6. og 5. uge før forventet fødsel. Bem.: Orlov i 5. og 6. uge før forventet fødsel er ikke omfattet af den gældende barselslovgivning, og der er derfor ikke adgang til dagpengerefusion. Orlov før modtagelsen (adoption) 4. En ansat, der skal modtage et adoptivbarn i Danmark eller i udlandet, har ret til løn under orlov i den periode før modtagelsen, hvor den pågældende har ret til dagpenge. Bem.: Ansatte, der skal modtage et adoptivbarn i udlandet, har ret til lønnet orlov i op til 4 uger (eventuelt 8 uger) før modtagelsen, hvis de i perioden har ret til dagpenge. Lønretten gælder fra udrejsedagen, og indtil barnet anses for modtaget, dvs. når de formelle betingelser for at tage barnet ud af landet er opfyldt. Den almindelige adoptionsorlov regnes fra dette tidspunkt, uanset om den ansatte forbliver i udlandet. Ansatte, der skal modtage et adoptivbarn, der opholder sig på en institution eller lignende i Danmark, har ret til lønnet orlov i op til 1 uge (eventuelt 2 uger) før modtagelsen, hvis de i perioden har ret til dagpenge. Orlov indtil 14 uger efter fødslen/modtagelsen (barselsorlov, adoptionsorlov og fædreorlov) 5. Moderen har ret til løn under orlov i indtil 14 uger efter fødslen. Stk. 2. Faderen har i forbindelse med barnets fødsel ret til løn under orlov i indtil 2 sammenhængende uger umiddelbart efter fødslen/modtagelsen i hjemmet. Efter aftale med arbejdsgiveren kan de 2 uger placeres på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger efter fødslen. Stk. 3. En registreret partner har tilsvarende i forbindelse med barnets fødsel ret til orlov med løn i indtil 2 sammenhængende uger umiddelbart efter fødslen, under forudsætning af at partnerne forud for fødslen har samlevet i mindst 2½ år. Efter aftale med arbejdsgiveren kan de 2 uger placeres på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger efter fødslen.

120 Side 120 Bem.: Orlov til en registreret partner er ikke omfattet af den gældende barselslovgivning, og der er derfor ikke adgang til dagpengerefusion. Stk. 4. Adoptanter har ret til løn under orlov én ad gangen i de første 14 uger efter modtagelsen af barnet. Stk. 5. Adoptanter har dog ret til løn, når de efter barsellovens 8, stk. 6, holder orlov samtidig i indtil 2 sammenhængende uger inden for de første 14 uger efter barnets modtagelse. Orlov efter den 14. uge efter fødslen/modtagelsen (forældreorlov) 6. Moderen og faderen har hver ret til løn i 6 af de 32 ugers forældreorlov efter barsellovens 9. Stk. 2. Herudover har den ansatte ret til løn i 6 af de 32 ugers forældreorlov. Hvis begge forældre er omfattet af barselsaftalen, kan denne lønret dog højst udnyttes af forældrene i 6 uger tilsammen. Forældrene kan vælge at dele de 6 uger mellem sig. Stk. 3. Adoptanter har hver ret til løn i 6 af de 32 ugers forældreorlov efter barsellovens 9, jf. 8, stk. 7. Stk. 4. Herudover har en adoptant ret til løn i 6 af de 32 ugers forældreorlov. Hvis begge adoptanter er omfattet af barselsaftalen, kan denne lønret dog højst udnyttes af adoptanterne i 6 uger tilsammen. Adoptanterne kan vælge at dele de 6 uger mellem sig. Bem. til stk. 1-4: En ansat har ret til 12 ugers lønnet forældreorlov. Hvis begge forældre/adoptanter er ansat i staten, har de dog kun ret til 18 ugers lønnet forældreorlov tilsammen. Den lønret, der efter stk. 1 er forbeholdt moderen, henholdsvis faderen, kan ikke overføres til den anden af forældrene. Tilsvarende gælder med hensyn til den orlov, der efter stk. 3 er forbeholdt den enkelte adoptant. Forældrene/adoptanterne kan som hidtil holde lønnet forældreorlov samtidig, i forlængelse af hinanden eller på skift. Stk. 5. Faderen/den anden adoptant har ret til at placere lønnet forældreorlov inden for de første 14 uger efter fødslen/modtagelsen. Bem.: Sædvanligvis holdes forældreorloven efter den 14. uge efter barnets fødsel/modtagelse. En far/den anden adoptant kan dog vælge at holde lønnet forældreorlov (i alt op til 12 uger) sammen med den anden af forældrene inden for de første 14 uger efter fødslen/modtagelsen. Det er ikke en betingelse, at ugerne holdes i tilknytning til en eventuel orlov efter 5, stk. 2, 3 eller 5.

121 Side 121 Genoptagelse af arbejdet/udskydelse af orlov 7. En ansat, der i forbindelse med hel eller delvis genoptagelse af arbejdet har udskudt/forlænget sin orlov efter barsellovens 11 eller 12, udskyder/forlænger tilsvarende retten til løn efter denne aftales 5 og 6. Stk. 2. Det er en forudsætning for at bevare lønretten, at den pågældende fortsat er ansat hos samme arbejdsgiver, når den udskudte/forlængede orlov holdes. Bem.: Reglerne om udskydelse/forlængelse af orlov i forbindelse med hel eller delvis genoptagelse af arbejdet fremgår af barselloven og er nærmere omtalt i barselsvejledningen. Når en lønnet orlovsperiode udskydes/forlænges, følger lønretten med, hvis den pågældende fortsat er ansat hos samme arbejdsgiver. Den ansatte får udbetalt den aktuelle løn, når den udskudte/forlængede orlov holdes. Det er en forudsætning for retten til løn, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion, når den udskudte/forlængede orlov holdes. Barnets hospitalsindlæggelse 8. En ansat, hvis orlov forlænges på grund af barnets hospitalsindlæggelse, jf. barsellovens 14, stk. 2, har ret til løn i den forlængede periode, hvis indlæggelsen sker i en lønnet orlovsperiode. Stk. 2. En ansat, hvis orlov udsættes på grund af barnets hospitalsindlæggelse, jf. barsellovens 14, stk. 3, har ret til løn i samme omfang som i den oprindelige orlovsperiode. Bem.: Hvis barnet hospitalsindlægges i en lønnet orlovsperiode, og den ansatte ikke genoptager arbejdet, med den følge at orloven med dagpenge forlænges, forlænges lønretten tilsvarende. Hvis barnet hospitalsindlægges i en lønnet orlovsperiode, og den ansatte under indlæggelsen genoptager arbejdet, med den følge at orloven med dagpenge udsættes, udsættes lønretten tilsvarende. Dødfødsel, barnets død eller bortadoption 9. Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til løn under orlov i indtil 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Retten til løn forudsætter, at den ansatte ikke allerede har udnyttet sin lønret efter denne aftale. Stk. 2. Hvis barnet er dødfødt eller dør inden den 32. uge efter fødslen, bevarer faderen ret til orlov med løn efter 5, stk. 2.

122 Side 122 Stk. 3. Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen, har én af adoptanterne ret til løn under orlov i indtil 14 uger efter barnets død. Retten til løn forudsætter, at den ansatte ikke allerede har udnyttet sin lønret efter denne aftale. Faderens indtræden i moderens ret til fravær 10. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan faderen indtræde i moderens ret til barselsorlov, jf. barsellovens 7, stk. 2. Faderen har i sådanne tilfælde ret til løn under orloven. Løn 11. Lønnet orlov holdes før ulønnet orlov. Stk. 2. Retten til løn under orlov efter dette kapitel er betinget af, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion efter barselloven, svarende til det maksimale dagpengebeløb i forhold til den pågældendes beskæftigelsesgrad, jf. dog stk. 3. Bem.: Forældre har efter barselloven ret til at udstrække de 32 ugers forældreorlov med fulde dagpenge til 40 eller 46 ugers orlov med forholdsmæssigt nedsatte dagpenge. Hvis dagpengene nedsættes, bortfalder lønretten. Det er derfor vigtigt, at udstrækningen af dagpengene først får virkning efter det tidspunkt, hvor den lønnede orlov er afholdt. Stk. 3. Betingelsen om fuld dagpengerefusion til arbejdsgiveren gælder ikke 1. under fravær til graviditetsundersøgelser 2. under almindelig graviditetsorlov i 6. og 5. uge før forventet fødsel 3. under almindelig graviditetsorlov i perioden fra 4. uge før forventet fødsel og indtil fødslen, når manglende dagpengeret og dermed refusionsadgang alene skyldes, at den ansatte ikke opfylder barsellovens beskæftigelseskrav 4. når en ansat har flere arbejdsgivere 5. når manglende dagpengeret og dermed refusionsadgang alene skyldes den ansattes længerevarende ophold uden for landets grænser 6. når en ansat holder lønnet orlov efter 5, stk. 3. Lønberegning 12. For ansatte, der har ret til fuld løn under sygdom, beregnes lønnen under orlov på samme måde som under sygdom. Stk. 2. For andre ansatte beregnes lønnen som gennemsnittet af de seneste 4 ugers lønindtægt bestående af timeløn, akkordløn, bonus samt eventuelle funktions- og kvalifikationstillæg. I beregningsgrundlaget indgår endvidere fast påregnelige arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte

123 Side 123 tillæg. Den nævnte 4-ugers periode kan for den enkelte personalegruppe fraviges efter lokalt fastsatte bestemmelser. Bem.: Ved beregning af gennemsnitslønnen for ansatte, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, fragår ferie-, fri- eller sygedage eller andet lovligt forfald i beregningsperioden, således at indtægtsgrundlaget svarer til den normale ugentlige indtægt, dvs. den løn, som den ansatte sædvanligvis modtager pr. uge for det normale antal arbejdsdage eller -timer. Hvis der foretages fradrag for sådant fravær, forlænges beregningsperioden med et tilsvarende antal dage. Det understreges dog, at almindelige arbejdsfri dage, der ifølge tjenesteliste el.lign. indgår som et led i arbejdstilrettelæggelsen, medregnes i perioden. Pensionsbidrag 13. Under ulønnet orlov indbetaler arbejdsgiveren sædvanligt arbejdsgiver- og egetbidrag til den ansattes pensionsordning. Hvis forældreorlovens 32 uger udstrækkes til 40 eller 46 uger, indbetales der dog ikke pensionsbidrag i de yderligere 8 eller 14 uger. Bem.: Der optjenes normal pensionsret under ulønnet orlov, uanset om den ansatte har ret til dagpenge. Hvis en ansat udstrækker forældreorlovens 32 uger til 40 eller 46 uger, optjenes der dog ikke pensionsret i de yderligere 8 eller 14 uger. For overenskomstansatte og andre med bidragsdefinerede pensionsordninger indbetaler arbejdsgiveren sædvanligt pensionsbidrag af den pensionsgivende løn. Efter tjenestemandspensionslovens 4, stk. 4, er der fastsat tilsvarende vilkår for tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsrettigheder. Arbejdsgiveren indbetaler et pensionsbidrag på 15 pct. af den pensionsgivende løn for den pågældende periode til Finanslovens 36. Pensionsvæsenet, og perioden medregnes i pensionsalderen. For tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsrettigheder, som har en supplerende bidragsdefineret pensionsordning, indbetaler arbejdsgiveren herudover sædvanligt pensionsbidrag af pensionsgivende tillæg. Grundlaget for beregning af pensionsbidrag er den løn, som den pågældende ville have fået, hvis vedkommende ikke havde været på orlov. Kom.: For ansatte der har bevaret tjenestemandslignende pensionsret indbetales normalt bidrag til pensionskassen og evt. supplerende pensionsbidrag til LP.

124 Side 124 Kapitel 3. Omsorgsdage 14. Biologiske forældre, adoptivforældre og indehavere af forældremyndigheden har ret til 2 omsorgsdage pr. barn i hvert kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Barnet skal have ophold hos den ansatte. Bem.: Ved ophold forstås, at barnet enten har adresse hos eller regelmæssigt samkvem med den pågældende. Den ansatte har ret til 2 omsorgsdage med løn pr. barn i hvert kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år, dvs. i alt op til 16 dage. Retten til 2 omsorgsdage pr. kalenderår gælder, uanset på hvilket tidspunkt af året ansættelsen sker. Retten til 2 omsorgsdage pr. år gælder også i forhold til børn, der er født/modtaget på et tidspunkt, hvor den ansatte ikke var omfattet af barselsaftalen. Stk. 2. Ikke-afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb og kan ikke konverteres til kontant godtgørelse. Der kan dog ske overførelse til det følgende kalenderår af 1. omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født/modtaget 2. omsorgsdage, som den ansatte er forhindret i at bruge, fordi den pågældende holder barsels-, adoptions- eller børnepasningsorlov i et helt kalenderår. Bem.: Retten til at overføre omsorgsdage efter stk. 2, nr. 2, gælder både omsorgsdage, som knytter sig til et nyfødt barn, og omsorgsdage, som knytter sig til ældre børn. Stk. 3. Hvis en ansat inden for et kalenderår ansættes hos en anden arbejdsgiver inden for aftalens område, overføres ikke-afholdte omsorgsdage til det nye ansættelsesforhold. Bem.: Hvis en ansat inden for et kalenderår ansættes hos en anden arbejdsgiver inden for aftalens område, medtages ikke-afholdte omsorgsdage til det nye ansættelsesforhold. Der skal ikke overføres penge i den forbindelse. Det nye ansættelsesforhold giver ikke ret til yderligere 2 omsorgsdage.

125 Side 125 Stk. 4. Retten til omsorgsdage efter stk. 1-3 gælder for 1. ansatte, der ansættes inden for aftalens område den 1. oktober 2005 eller senere 2. ansatte, der var ansat inden for aftalens område pr. 30. september 2005, for så vidt angår børn, der forventedes født/modtaget den 1. oktober 2005 eller senere 3. ansatte, der var ansat inden for aftalens område pr. 30. september 2005, for så vidt angår børn, der forventedes født/modtaget før den 1. oktober 2005, men hvor den faktiske fødsel/modtagelse skete den 1. oktober 2005 eller senere, (forudsat at den pågældende ikke havde holdt omsorgsdage før fødslen efter reglerne i barselsaftalen af 4. februar 2004). Bem. til overgangsordningen ( 4, stk. 1, nr. 2 og 3) Ansatte, der allerede var ansat inden for aftalens område den 30. september 2005, er kun omfattet af de nye regler for så vidt angår børn, der forventedes født/modtaget den 1. oktober 2005 eller senere. Overgangsordningen er nærmere beskrevet i barselsvejledningen. 15. Ansatte, der var ansat inden for aftalens område pr. 30. september 2005, bevarer eventuelle ikkeafholdte omsorgsdage, som de har opnået efter tidligere aftaler. Bem.: Ansatte, der har fået omsorgsdage efter den tidligere barselsaftale, har bevaret eventuelle resterende dage efter 1. oktober Der gælder ikke nogen tidsbegrænsning for afvikling af dagene. Ved afvikling af dagene gælder bestemmelserne i aftalens Stk. 2. Hvis en ansat fratræder og i umiddelbar tilknytning hertil overgår til anden ansættelse inden for aftalens område, overføres ikke-afholdte omsorgsdage efter stk. 1 til det nye ansættelsesforhold. I andre tilfælde bortfalder omsorgsdagene ved fratræden og kan ikke konverteres til kontant godtgørelse. Bem.: Eventuelle ikke-afviklede omsorgsdage overføres ved umiddelbar overgang til anden ansættelse inden for aftalens område. Ved umiddelbar overgang forstås, at det nye ansættelsesforhold ligger i direkte forlængelse af det tidligere. I andre tilfælde bortfalder dagene ved fratræden og kan ikke konverteres til kontant godtgørelse. 16. En ansat, der ønsker at holde omsorgsdage, skal meddele dette tidligst muligt. Arbejdsgiveren bør imødekomme ønsket, medmindre fraværet vil være uforeneligt med tjenesten. Stk. 2. Omsorgsdage kan holdes som hele eller halve dage.

126 Side 126 Stk. 3. Efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren kan omsorgsdage tillige afvikles som enkelttimer. Stk. 4. Omsorgsdage kan holdes uafhængigt af den anden af forældrenes eventuelle orlov. Bem.: Der gælder ingen varslingsfrister i forbindelse med afholdelse af omsorgsdage, men den ansatte skal fremsætte sine ønsker så tidligt som muligt. Der gælder ingen særlige betingelser om anvendelsesformål for omsorgsdage. Dagene kan holdes, når der konkret er behov for det, f.eks. i forbindelse med barnets sygdom, institutionsstart, lægebesøg og lignende. Adgangen til hel eller delvis tjenestefrihed med løn på barns 1. og 2. sygedag berøres ikke af omsorgsdagsordningen. Ansættelsesmyndigheden skal føre regnskab over forbruget af omsorgsdage, der opgøres i hele og halve arbejdsdage eller efter aftale i timer. For ansatte med ikke ubetydelige variationer i arbejdsdagenes længde bør forbruget opgøres i timer, idet 1 omsorgsdag svarer til 7,4 timer for en fuldtidsansat og for deltidsansatte en forholdsmæssig del heraf. 17. På omsorgsdage har den ansatte ret til sædvanlig løn, jf Hvis den ansatte bliver syg, før omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen ikke som afholdt. Hvis den ansatte bliver syg eller får andet lovligt forfald på omsorgsdagen, betragtes dagen som afholdt. Bem.: En omsorgsdag anses for påbegyndt ved arbejdstids begyndelse den pågældende dag. Kapitel 4. Andre bestemmelser Uarbejdsdygtighed på grund af graviditet og fødsel 19. Fravær som følge af uarbejdsdygtighed på grund af graviditet og fødsel uden for det tidsrum, hvor den ansatte har ret til orlov efter barselloven, betragtes som sygefravær. Dokumentation mv. 20. En ansat skal efter anmodning dokumentere tidspunktet for forventet eller stedfunden fødsel.

127 Side 127 Stk. 2. En ansat skal efter anmodning dokumentere, at adoptionsmyndighederne kræver, at barnet hentes på sit opholdssted, jf. 4. Stk. 3. En ansat skal efter anmodning dokumentere, at betingelserne i 5, stk. 3, er opfyldt. Stk. 4. En ansat skal efter anmodning fremskaffe eller bekræfte oplysninger, der er nødvendige ved bedømmelsen af arbejdsgiverens krav på dagpengerefusion. Stk. 5. En ansat skal efter anmodning give de oplysninger om den anden af forældrenes evt. afholdelse/forlængelse/udskydelse/udsættelse af orlov, som er nødvendige for vurderingen af, om betingelserne for ret til orlov og løn efter denne aftale er opfyldt. Kapitel 5. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 21. Aftalen har virkning fra 1. april 2008 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts Samtidig ophæves aftale af 21. december 2006 om barsel, adoption og omsorgsdage. Stk. 2. Det er en forudsætning for retten til orlov med løn efter 5, stk. 3, at fødslen sker eller forventedes at ske den 1. april 2008 eller senere. Stk. 3. Det er en forudsætning for retten til lønnet forældreorlov efter 6, stk. 1 4, at fødslen eller modtagelsen sker eller forventedes at ske den 1. april 2008 eller senere. I tilfælde, hvor denne betingelse ikke er opfyldt, finder reglerne i 6 og 7 i aftalen af 21. december 2006 om barsel, adoption og omsorgsdage fortsat anvendelse.

128 Side 128 Aftale af 24. marts 2006 (Perst.nr ) om natpenge mv. for tjenestemænd i staten Kom.: Bemærkninger, der ikke er relevante for frie grundskoler, er udeladt. Aftalen er ikke ændret i forbindelse med OK 08, hvorfor en række af de bemærkninger i cirkulæret, der redegjorde for ændringer i forhold til den gamle aftale er udeladt. Bem.: Aftalen omfatter tjenestemænd i staten. Den gælder desuden for overenskomstansatte, der er omfattet af fællesoverenskomsterne med henholdsvis StK og LC, OC og CO II. Tillæg efter 1, 2 og 3 ydes uafhængigt af hinanden. Det betyder, at der for den samme arbejdspræstation kan betales både natpenge, weekendtillæg, tillæg for delt tjeneste og tillæg for 3-delt tjeneste, hvis betingelserne for hvert enkelt tillæg er opfyldt. Der kan derimod aldrig ydes mere en ét tillæg efter 2. En juleaftensdag, som falder på en søndag, udløser således kun tillæg efter 2, nr. 1. Tillæggene ydes også i forbindelse med over- og merarbejde. 1. Natpenge Til tjenestemænd, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling arbejder i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06, betales et tillæg på 17,03 kr. pr. time (grundbeløb 1. oktober 1997). Tillægget betales pr. påbegyndt halve time. Stk. 2. Der betales ikke tillæg for rådighedstjeneste i hjemmet, for rådighedstjeneste på tjenestestedet med soverum og for rejsetid med soveplads. For rådighedstjeneste på tjenestestedet uden soverum betales halv sats. Bem.: Ved soverum forstås et værelse med seng, sovesofa eller lignende med sengetøj samt adgang til bad og toilet. 2. Tillæg for weekender, helligdage mv. Til tjenestemænd, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling arbejder i følgende tidsrum, betales et tillæg på 30,46 kr. pr. time (grundbeløb 1. oktober 1997): 1) Weekender fra lørdag kl. 14 til mandag kl. 06 2) Lørdage før kl. 14, hvis mindst halvdelen af den planlagte tjeneste ligger efter kl. 14 3) Søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24 4) Hverdage efter søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 06 5) Grundlovsdag fra kl. 12 til kl. 24 6) Juleaftensdag fra kl. 14 til kl. 24. Stk. 2. Tillægget betales pr. påbegyndt halve time. Stk. 3. Der betales ikke tillæg for rådighedstjeneste i hjemmet og for rejsetid med soveplads. 3. Tillæg for delt tjeneste For tjeneste, der er opdelt i 3 dele, betales et tillæg på 46,71 kr. pr. dag (grundbeløb 1. oktober 1997).

129 Side 129 Stk. 2. Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemliggende timer overstiger 11 timer, betales et tillæg på 5,03 kr. pr. time (grundbeløb 1. oktober 1997) for den del af tjenesten, der ligger ud over 11 timer. Tillægget betales pr. påbegyndt halve time. Bem: Til 3, stk. 2 Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mellemliggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for timer, der ligger ud over 11. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 omfatter ikke søfartspersonale. 4. Regulering De nævnte grundbeløb procentreguleres efter reglerne i den til enhver tid gældende aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. 5. Lokalaftaler Aftalens bestemmelser kan fraviges eller suppleres ved lokalaftale indgået af de enkelte ministerier eller dem, de bemyndiger hertil, og vedkommende forhandlingsberettigede organisationer eller dem, de bemyndiger hertil. Stk. 2. Lokalaftaler kan opsiges til bortfald med et varsel på 3 måneder, medmindre andet aftales. Efter udløbet af den lokale aftale gælder bestemmelserne i denne aftale. Stk. 3. Eksisterende lokalaftaler forbliver i kraft, indtil de fornys eller opsiges til bortfald efter reglerne i den enkelte aftale. 6. Ikrafttræden Aftalen træder i kraft den 1. oktober Aftale af 23. februar 1998 om natpenge mv. ophæves. Stk. 2. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts Kom.: De aktuelle satser kan læses i finansministeriets lønoversigt, der hentes på Personalestyrelsens hjemmeside ( under publikationer.

130 Side 130 Satser efter aftale af 24. marts 2006 med virkning fra 1. april 2008: Tillæg grundbeløb Tillæg (1 okt. 1997) inkl. pct. reg. 1. Natpenge for tjeneste i tiden pr. time. 17,03 21,52 2. Tillæg for week-ender, helligdage mv. : Kr. pr. time 1. Weekender fra lørdag kl. 14 til mandag kl Lørdage før kl. 14, hvis mindst halvdelen af den planlagte tjeneste ligger efter kl Søgnehelligdage fra kl. 00 til kl Hverdage efter søgnehelligdage fra kl. 00 til kl Grundlovsdag fra kl. 12 til kl Juleaftensdag fra kl. 14 til kl ,46 38,49 3. Godtgørelse for delt tjeneste, der 5,03 6,36 strækker sig ud over 11 timer. Kr. pr. time. 4. Godtgørelse for tredelt tjeneste Kr. pr. dag. 46,71 59,02

131 Side 131 Aftale af 29. maj 2002 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (Perst.nr ) Under henvisning til direktiv nr. 91/533 af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT 1991 L 288 side 32) og lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet indgås følgende aftale: 1. Aftalen omfatter tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte samt ansatte i henhold til overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende organisationer eller tilsluttede organisationer, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Stk. 2. Aftalen omfatter ikke ansatte, der ved bekendtgørelse undtages fra lovgivningen om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. 2. Arbejdsgiveren skal give arbejdstageren oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, herunder mindst om følgende forhold: 1) Arbejdsgiverens og arbejdstagerens identitet. 2) Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsageligt udføres, oplysning om, at arbejdstageren er beskæftiget på forskellige steder samt om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse. 3) Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af arbejdstagerens titel, rang, stilling eller jobkategori. 4) Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt. 5) Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse. 6) Arbejdstagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie. 7) Varigheden af arbejdstagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom. 8) Den gældende eller aftalte løn, som arbejdstageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, samt tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer. 9) Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid. 10) Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer arbejdsforholdet. Bem.: Det er i aftalens 2, stk. 1 fastsat, at arbejdstageren ikke kun skal have oplysning om de under nr opregnede forhold, men om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet.

132 Side 132 For nærmere oplysning om hvilke vilkår, der herefter vil være omfattet af oplysningspligten, henvises til Beskæftigelsesministeriets vejledning vedrørende den tilsvarende ændring af ansættelsesbevisloven. Vejledningen findes på ministeriets hjemmeside ( Det bemærkes, at Beskæftigelsesministeriet i tilknytning til vejledningen har tilkendegivet, at loven bl.a. indebærer, at en eventuel pligt til over-/merarbejde skal fremgå direkte af ansættelsesbeviset, og at der derfor bør udarbejdes nye ansættelsesbeviser/tillæg til eksisterende ansættelsesbeviser til ansatte, for hvem der gælder en sådan pligt, uden at det i dag udtrykkeligt er anført i ansættelsesbeviset. Stk. 2. Oplysningerne skal gives senest 1 måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. 3. Hvis arbejdstageren skal udføre sit arbejde uden for riget, og arbejdets varighed overstiger 1 måned, skal arbejdsgiveren give følgende supplerende oplysninger: 1) Varigheden af det arbejde, der udføres i udlandet. 2) Den valuta, som lønnen udbetales i. 3) I givet fald de fordele i kontanter og naturalier, der er forbundet med opholdet i udlandet. 4) I givet fald vilkårene for arbejdstagerens tilbagevenden til hjemlandet. 5) Om der er taget skridt til at få udstedt de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen. Stk. 2. De oplysninger, som udstationerede arbejdstagere har krav på, skal gives inden afrejsen. 4. Arbejdsgiveren skal ved enhver ændring af de forhold, der er nævnt i 2, stk. 1, og 3, stk. 1, give arbejdstageren skriftlig besked herom. Det gælder dog ikke, hvis en oplysning er givet ved henvisning til love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller overenskomster m.v., og ændringen skyldes ændringer i disse bestemmelser. Stk. 2. Oplysningerne skal gives hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringen er trådt i kraft. 5. Oplysninger kan gives i de dokumenter og på den måde, der er nævnt i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Bem.: Der henvises til Beskæftigelsesministeriets vejledning. 6. Sag om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter aftalen, kan rejses efter de sædvanlige fagretlige regler på området, hvis arbejdstageren efter udløbet af de fastsatte frister skriftligt har anmodet arbejdsgiveren om de manglende oplysninger, og arbejdsgiveren herefter ikke giver oplysningerne inden for en frist af 15 dage fra modtagelsen af anmodningen.

133 Side 133 Bem.: Opmærksomheden henledes på aftalens 6, hvorefter sag om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt, kan rejses efter de sædvanlige fagretlige regler, hvis arbejdstageren efter udløbet af de fastsatte frister skriftligt har anmodet arbejdsgiveren om de manglende oplysninger, og arbejdsgiveren herefter ikke giver oplysningerne inden for en frist af 15 dage fra modtagelsen af anmodningen. 7. Aftalen træder i kraft den 1. juli Samtidig ophæves aftale af 14. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Stk. 2. Aftalen finder anvendelse på aftaler om ansættelsesforhold, der er indgået den 1. juli 1993 eller senere, og som fortsat består efter den 1. juli Overgangsbestemmelserne i lovens 8 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Aftalen kan af de underskrivende parter opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts dog tidligst til den 31. marts Såfremt vedkommende fællesoverenskomst, organisationsaftale eller overenskomst opsiges, betragtes tilknytningen til denne aftale som opsagt. Bem.: For så vidt angår aftaler om ansættelsesforhold, som er indgået før den 1. juli 2002, og som fortsat består efter denne dato, følger det af henvisningen i aftalens 7, stk. 2, til overgangsbestemmelserne i ansættelsesbevislovens 8, at arbejdstagere, der er ansat den 1. juli 1993 eller senere, senest 1 måned efter aftalens ikrafttræden skriftligt skal have oplysning om eventuelle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, som arbejdstageren ikke allerede har fået oplysning om skriftligt, samt at arbejdstagere, der er ansat før den 1. juli 1993, fortsat har ret til efter anmodning at få de tilsvarende oplysninger senest 2 måneder efter, at anmodningen er fremsat. Kom.: Meddelelse om ændringer i aflønningen f.eks. ved indgåelse af aftale om funktions- eller kvalifikationstillæg kan gives ved udlevering af en kopi af den indgåede aftale. Se i øvrigt kommentaren til overenskomsten 2 side 8 og kommentaren til 13 om plustid i arbejdstidsprotokollatet for lærere og børnehaveklasseledere side 100..

134 Side 134 Aftale af 9. november 2005 (Perst. nr ) om ferie Kom: Aftalen er ikke ændret i forbindelse med OK 08, hvorfor en række af de bemærkninger i cirkulæret, der redegjorde for ændringer i forhold til den gamle aftale, er udeladt. Endvidere er enkelte bemærkninger redaktionelt ændret på grund af samme forhold. Personalestyrelsen og CFU har udarbejdet en god vejledning til ferieaftalen. Den er ikke specielt målrettet undervisningsområdet, men giver detaljeret svar på en række spørgsmål. Vejledningen kan findes på Personalestyrelsens hjemmeside ( under publikationer For så vidt angår afvikling af særlige feriedage, er der fastsat særlige regler på skoleområdet, der fraviger de almindelige regler om afvikling af særlige feriedage, jf. overenskomstens 30. Særlig feriegodtgørelse ved overførsel/udskydelse af ferie I de tilfælde, hvor ferien overføres eller udskydes til et senere ferieår efter aftalens 6, 7 eller 16, udbetales den særlige feriegodtgørelse, jf. 13, på sædvanlig vis, dvs. senest ved udløbet af det ferieår, hvor ferien skulle have været holdt. Særlige ydelser under ferie Retningslinjer for, i hvilket omfang særlige ydelser mv. indgår i den løn, der udbetales under ferie/særlige feriedage, er fastsat i Finansministeriets cirkulære af 1. december 2003 om beregning af løn under betalt fravær mv. (Perst ) Kapitel 1. Dækningsområde 1. Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte samt for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse. Stk. 2. Særreglerne for tjenestemænd i kapitel 4 gælder tillige for tjenestemandslignende ansatte, hvis pension er sikret gennem medlemskab af en pensionsordning, for hvis forpligtelse staten indestår (jf. ferielovens 2, stk. 1, nr. 2). Kom.: Særreglerne i kapitel 4 gælder ikke på skoleområdet, hvor alle anses for at være overenskomstansatte (uanset pensionsordning). Stk. 3. Militært personel, der er omfattet af ferielovens 3, stk. 4, er omfattet af aftalen, jf. aftale af 9. november 2005 mellem Forsvarsministeriet og centralorganisationerne, der er optaget som bilag til denne aftale. Kom.: Bilaget er ikke medtaget i denne gengivelse.

135 Side 135 Stk. 4. For ansatte, der er omfattet af overenskomsterne for henholdsvis speciallæger mv. og fængsels- og arresthuslæger i staten, gælder alene bestemmelserne i kapitel 5 om særlige feriedage. Kapitel 2. Timelønnede 2. Timelønnede følger ferieloven samt bestemmelserne i aftalens 6 og 7. Stk. 2. Timelønnede, der har ret til fuld løn under sygdom, er herudover omfattet af bestemmelserne i kapitel 5 om særlige feriedage. Stk. 3. Ved en timelønnet medarbejders overgang til månedslønsansættelse foretages fradrag i lønnen efter bestemmelsen i 10, når medarbejderen holder ferie med feriegodtgørelse. Kapitel 3. Månedslønnede 3. Månedslønnede følger ferieloven med de afvigelser, der er anført i Bem.: Udgangspunktet for aftalen er ferieloven, jf. aftalens 2, stk. 1, og 3. Aftalen regulerer således alene de områder, hvor loven er fraveget. Ferieloven indeholder en række bestemmelser, som kan fraviges ved kollektiv aftale. Sådanne aftaler indgås mellem de centrale aftaleparter, dvs. Finansministeriet og centralorganisationerne, og er indarbejdet i ferieaftalen. Der kan ikke lokalt indgås kollektive aftaler, der fraviger ferieloven/ferieaftalen. Det fremgår af ferielovens 13, stk. 1, at ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Dette har ikke betydning for gældende praksis med hensyn til sammenhængen mellem arbejds- og ferietilrettelæggelsen, herunder at hele ferieuger normalt gives i tilknytning til arbejdsfrie dage. Optjening af ferie 4. Den ansatte optjener ret til ferie med løn i fraværsperioder, hvor der ikke udbetales løn, men hvor der fortsat optjenes pensionsret. Bem.: Der optjenes ret til ferie med løn i fraværsperioder, hvor der ikke udbetales løn, men fortsat indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsret. Det betyder bl.a., at der efter de ændringer, der er gennemført i barselsaftalen i 2005, optjenes ret til ferie med løn under hele forældreorloven. Stk. 2. Den ansatte optjener endvidere ret til ferie med løn under fravær som følge af: 1. Tjenestefrihed uden løn i de første 6 måneder af tjenestefrihedsperioden. Det er en forudsætning, at den ansatte genindtræder i tjenesten inden udløbet af det ferieår, hvori ferien skal være afholdt, og at ferien afvikles inden udløbet af det pågældende ferieår, medmindre afviklingen udsættes i henhold til andre bestemmelser i ferieaftalen.

136 Side Tjenestefrihedsperioder uden løn af højst 1 års varighed, hvor den ansatte gennemgår en uddannelse, der efter ansættelsesmyndighedens skøn er af betydning for den pågældendes beskæftigelse. 3. Militærtjeneste af højst 1 måneds varighed. Bem.: Hvis en tjenestefrihedsperiode er længere end 1 måned, kan tilgodehavende ferie efter ansættelsesmyndighedens bestemmelse konverteres til feriegodtgørelse på 12½ pct., der indbetales til feriekontosystemet. Tilgodehavende særlige feriedage afregnes kontant ved udløbet af det ferieår, hvor de skulle have været afviklet, med mindre andet aftales med den ansatte. Stk. 3. Hvis den ansatte har haft lønnet beskæftigelse i de i stk. 2 nævnte fraværsperioder, fradrages den optjente feriegodtgørelse i den løn, der udbetales under ferie. Stk. 4. Hvis tilgodehavende ferie ved en tjenestefrihedsperiodes begyndelse er konverteret til feriegodtgørelse, og den ansatte efter genindtræden vælger at afvikle den således afregnede ferie som ferie med løn, modregnes den udbetalte feriegodtgørelse i den løn, der udbetales under ferien. Bem.: Eventuel feriegodtgørelse, der er optjent hos en anden arbejdsgiver under tjenestefriheden uden fradrag af skat, arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag fratrækkes i den for ferieperioden beregnede løn uden fradrag af skat, arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag. Tilsvarende gælder kontant godtgørelse for særlige feriedage, som er optjent hos en anden ansættelsesmyndighed, der er omfattet af ferieaftalen. Fradraget kan maksimalt udgøre et beløb svarende til lønnen. Omlægning af ferie 5. Hvis planlagt ferie omlægges uden den ansattes samtykke med et varsel på mindre end 3 måneder (hovedferie), henholdsvis 1 måned (øvrig ferie/rest-ferie), ydes en kompensation på 1,8 times betalt frihed for hver omlagt feriedag. Stk. 2. Hvis omlægningen sker efter feriens påbegyndelse, udgør kompensationen 3,6 times betalt frihed for hver omlagt feriedag. Bem.: Bestemmelsen indebærer, at der ydes kompensation i form af betalt frihed ved omlægning af varslet eller påbegyndt ferie. Tilsvarende gælder ved omlægning af aftalt/varslet eller påbegyndt afvikling af særlige feriedage. Det forudsættes dog, at sådan omlægning kun finder sted, når der foreligger ganske særlige omstændigheder, der begrunder, at institutionen har brug for den ansattes arbejdskraft. Hvis omlægning af ferien/de særlige feriedage medfører udgifter for den ansatte, er ansættelsesmyndigheden forpligtet til at holde den pågældende skadesløs efter almindelige erstatningsretlige principper.

137 Side 137 Overførsel af ferie 6. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan skriftligt indgå aftale om, at feriedage ud over 20 pr. år overføres til det følgende ferieår. Samtidig aftales de nærmere vilkår for afviklingen af den overførte ferie. Bem.: Alle ansatte også timelønnede har mulighed for at overføre ferie til følgende ferieår. Vedrørende de nærmere regler henvises til ferielovens 19 og bemærkningerne her og til 7. Opmærksomheden henledes på, at en eventuel lokalaftale i henhold til rammeaftalen om opsparing af frihed også kan omfatte overført ferie. Aftale om overførsel af ferie/særlige feriedage skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb, jf. ferielovens 19, stk. 2. En sådan aftale kan omfatte såvel ét som flere år. Hvis det som led i en aftale om overførsel af ferie/særlige feriedage fastlægges præcist, hvornår afviklingen skal ske, lægges det til grund, at ansættelsesmyndigheden hermed har fraskrevet sig retten til at omlægge ferien/de særlige feriedage efter reglerne i ferieaftalens 5. Er det i forbindelse med en sådan aftale om overførsel af ferie/særlige feriedage yderligere aftalt, at afvikling skal ske i tilknytning til hovedferien i det pågældende ferieår, og tidspunktet for afvikling af denne derfor samtidig er fastlagt, kan heller ikke hovedferien omlægges efter ferieaftalens 5. Omfatter en aftale om overførsel af ferie/særlige feriedage flere år, skal der ikke indgås ny aftale hvert år men ansættelsesmyndigheden skal ved udløbet af hvert ferieår give meddelelse til FerieKonto, for så vidt angår ferie, der afvikles med feriegodtgørelse. Det er i alle tilfælde en betingelse, at den ansatte holder mindst 4 ugers ferie om året, jf. dog 7 om feriehindringer. Ferielovens regler for afvikling af ferie (f.eks. varsling og betaling i forbindelse med fratræden) gælder også for overført ferie. Ved indgåelse af aftaler om ferieoverførsel bør ansættelsesmyndigheden og den ansatte tage stilling til en række spørgsmål. Disse er nærmere beskrevet i den ferievejledning, som Finansministeriet og centralorganisationerne har udsendt i januar Hvis tilgodehavende ferie ikke har kunnet afvikles som følge af en af de grunde, der er nævnt i 24, stk. 1, i bekendtgørelse af 14. december 2004 om ferie, kan ansættelsesmyndigheden og den ansatte aftale, at ferien overføres til det følgende ferieår. De nærmere vilkår for afviklingen af den overførte ferie aftales på samme måde som ved overførsel efter 6. Bem.: Hvis ferie ikke har kunnet afvikles på grund af en feriehindring, kan den ansatte indgå en skriftlig aftale med ansættelsesmyndigheden om, at ferien overføres til et senere ferieår. I modsat fald skal feriepengene udbetales. Vedrørende kravene til aftale mv. om overførsel af ferie i sådanne tilfælde henvises til ferielovens 40. Feriepengene for hovedferien kan kræves udbetalt efter ferieperiodens udløb. For øvrig ferie kan udbetaling først ske ved ferieårets udløb.

138 Side 138 Feriepengene beregnes på grundlag af lønnen ved ferieperiodens, henholdsvis ferieårets udløb. Hvis den ansatte først ved ferieårets udløb anmoder om at få feriepengene udbetalt, skal lønnen ved ferieårets udløb lægges til grund. Visse institutioner, f.eks. på undervisningsområdet, holder lukket i længere perioder end de normale 5 ugers ferie. For at afgøre, om der har foreligget en feriehindring for en ansat, er det nødvendigt at fastsætte, hvilken del af perioden der betragtes som ferie. Hvis der ikke i institutionen træffes anden bestemmelse, anses ferien for placeret med 5 uger regnet fra og med mandag i den uge, der omfatter den 1. juli. Kom.: I overenskomstens 29. Ferie er det aftalt, hvornår ferien anses for placeret, hvis der ikke konkret er fastsat andet. Ændringen i overenskomsten, der har forrang for ovenstående bemærkning, er en konsekvens af flytningen af skolernes sommerferie. Overført ferie i forbindelse med fratræden 8. En opsagt medarbejder kan ikke pålægges at holde overført ferie i opsigelsesperioden. Bem.: Lønmodtagernes Garantifond dækker en ansats krav på feriegodtgørelse for ikke-afviklet ferie i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs. Det gælder også overført ferie, der ikke er afviklet ved opsigelsesperiodens udløb. Derimod er det tvivlsomt, om et konkursbo har pligt til at respektere ferieaftalens bestemmelser om, at den ansatte ikke kan pålægges at holde overført ferie i opsigelsesperioden. 9. Når en ansat fratræder, bortfalder retten til efter fratrædelsen at holde mere end 25 dages ferie i ét ferieår. Feriegodtgørelse for eventuelle feriedage ud over 25 udbetales til den ansatte, jf. ferielovens 19, stk. 4, og 30, stk. 4. Stk. 2. Overgår den ansatte til anden ansættelse inden for aftalens dækningsområde, kan den ansatte og den nye ansættelsesmyndighed dog indgå skriftlig aftale om, at sådanne feriedage i stedet overføres til det nye ansættelsesforhold. Bem.: Overføres feriedage ud over 25 til den nye ansættelsesmyndighed til senere afvikling som ferie med løn, udbetales feriepengene for disse dage ikke til den ansatte. Beløbet overføres i stedet til den nye ansættelsesmyndighed. Det påhviler den ansatte at dokumentere over for den tidligere ansættelsesmyndighed, at der er truffet aftale med den nye om overførsel af feriedagene. Tilsvarende gælder for særlige feriedage, der efter aftale overføres til en ny ansættelsesmyndighed, jf. 23.

139 Side 139 Ferie uden løn 10. For ansatte, der holder ikke-optjent ferie eller ferie optjent hos en anden ansættelsesmyndighed, foretages et lønfradrag på 7,4/1924 af årslønnen pr. feriedag. For deltidsansatte reduceres fradraget forholdsmæssigt. Bem.: Lønfradraget beregnes på grundlag af den faste årsløn, inkl. faste og midlertidige tillæg samt bidrag til en eventuel pensionsordning. Ferie, løn, særlig feriegodtgørelse mv. 11. Til ansatte, der ved feriens afholdelse har en anden beskæftigelsesgrad end i optjeningsåret, ydes lønnen under ferie med samme brøkdel, som tjenesten i optjeningsåret gennemsnitligt har udgjort. Bem.: Retningslinjer for, i hvilket omfang særlige ydelser mv. indgår i den løn, der udbetales under ferie/særlige feriedage, er fastsat i Finansministeriets cirkulære af 1. december 2003 om beregning af løn under betalt fravær mv. 12. Deltidsansatte, der har udført tjeneste ud over den fastsatte beskæftigelsesgrad, uden at dette er blevet betalt som overarbejde, har krav på almindelig feriegodtgørelse på 12½ pct. af merarbejdsgodtgørelsen. 13. I stedet for ferietillæg efter ferieloven har den ansatte krav på særlig feriegodtgørelse, der beregnes som 1½ pct. af 1. den skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret 2. arbejdsmarkedsbidrag 3. særligt pensionsbidrag 4. den ansattes egetbidrag til ATP med fradrag af 5. udbetalt særlig feriegodtgørelse 6. merarbejdsbetaling til deltidsansatte, der har givet grundlag for udbetaling af feriegodtgørelse på 12½ pct., jf feriegodtgørelse af merarbejdsbetaling som nævnt under 6.

140 Side 140 Stk. 2. Særlig feriegodtgørelse, der er udbetalt samlet ved ferieårets start, modregnes i den feriegodtgørelse, der udbetales i forbindelse med fratræden, i det omfang den ansatte ikke har afviklet ferie svarende til den udbetalte særlige feriegodtgørelse. Sygdom under ferie 14. Hvis en ansat bliver syg under ferien, kan ferien efter ansættelsesmyndighedens skøn suspenderes helt eller delvis, når særlige omstændigheder taler herfor. Ved afgørelsen af, om ferien skal suspenderes, skal der f.eks. tages hensyn til, om sygdommen er af længere varighed, om den er af alvorligere karakter, om den hindrer den ansatte i at udnytte ferien på en rimelig måde, eller om den skyldes tilskadekomst under tjenesten før feriens påbegyndelse. Stk. 2. Det er ansættelsesmyndighedens afgørelse, om sygdommen kræves dokumenteret ved lægeerklæring. Ansættelsesmyndigheden fastsætter tidspunktet for afvikling af erstatningsferien. Bem.: Af ferielovens 13, stk. 1, fremgår det, at ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. I 13, stk. 2, fastslås endvidere, at en ansat, der er syg, når ferien begynder, ikke har pligt til at påbegynde ferien. Det er derfor i ferieloven lagt til grund, at risikoen i forbindelse med en ansats sygdom først overgår til den ansatte ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Ansættelsesmyndigheden afgør, om ferie/særlige feriedage skal suspenderes, hvis sygdommen er opstået, efter at afvikling er påbegyndt. I sager, der giver anledning til tvivl, kan ansættelsesmyndigheden vælge at indhente en lægelig vurdering fra Helbredsnævnet. Kapitel 4. Særregler for tjenestemænd m.v. Kom.: Bestemmelserne i er udeladt her, da de ikke finder anvendelse på skoleområdet, hvor alle anses for at være overenskomstansatte (uanset pensionsordning). Kapitel 5. Særlige feriedage 19. Ud over ferie i henhold til ferieloven optjener en ansat, der har ret til fuld løn under sygdom, 0,42 særlig feriedag med løn for hver måneds ansættelse, svarende til 5 dage pr. år. For ansættelsesperioder af under 1 måneds varighed optjenes særlige feriedage i forhold til ansættelsens længde. Stk. 2. For særlige feriedage gælder reglerne i kapitel 3 med de fravigelser, der følger af Bem.: I medfør af 25 kan der være aftalt særlige regler inden for områder dækket af Lærernes Centralorganisations (eller herunder hørende organisationers) forhandlingsret.

141 Side 141 Kom.: Adgangen til at aftale særregler for de særlige feriedage er udnyttet, som det fremgår af overenskomstens Tidspunktet for afvikling af de særlige feriedage inden for det pågældende ferieår fastlægges ved aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte. Afvikling sker i overensstemmelse med den ansattes ønsker i det omfang, det er foreneligt med tjenesten. Den ansatte skal give varsel om afviklingen så tidligt som muligt. Stk. 2. Afvikling kan ske som enkeltdage eller som brøkdele af dage. Stk. 3. Hvis dagene ikke er holdt og afviklingstidspunktet ikke er fastlagt, jf. stk. 1, senest 1. januar, kan ansættelsesmyndigheden med virkning fra ferieåret 2007/2008 varsle dagene afholdt med 1 måneds varsel. Bem.: Den ansattes ønske om placering af de særlige feriedage skal imødekommes i det omfang, det er foreneligt med tjenesten, og afviklingen af de særlige feriedage set under et ikke afviger væsentligt fra den måde, hvorpå arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Hvis den daglige arbejdstid varierer meget, vil ansættelsesmyndigheden således kunne modsætte sig, at de særlige feriedage afvikles udelukkende på lange arbejdsdage. Med virkning fra ferieåret 2007/2008 kan ansættelsesmyndigheden bestemme, at dagene skal holdes i ferieåret. Hvis dagene ikke er holdt, og afviklingstidspunktet ikke er fastsat senest 1. januar, kan ansættelsesmyndigheden varsle dagene afholdt. Varslingen sker efter reglerne for restferie, dvs. med et varsel på 1 måned. Tilgodehavende hele dage kan alene varsles afholdt som hele dage. Kom.: Som angivet i kommentaren til 19, er der aftalt særlige regler for afvikling/betaling af særlige feriedage på skoleområdet, jf. overenskomstens Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan dog såvel forud for som i løbet af et ferieår aftale, at særlige feriedage ikke afvikles men godtgøres kontant til den ansatte ved ferieårets udløb, jf. 24. Kom.: Der henvises til bemærkningen til overenskomstens 30 om indregning og udbetaling af særlige feriedage. 22. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan endvidere aftale, at særlige feriedage, som ikke er afviklet ved ferieårets udløb, overføres til afvikling i et senere ferieår, jf. 6. Stk. 2. Indgås der ikke aftale i henhold til stk. 1, godtgøres tilgodehavende særlige feriedage kontant til den ansatte ved ferieårets udløb, jf. 24.

142 Side Ved fratræden afregnes tilgodehavende særlige feriedage kontant til den ansatte, jf. 24, medmindre dagene efter aftale overføres til en ny ansættelsesmyndighed efter bestemmelserne i 9, stk Kontant godtgørelse for særlige feriedage udgør 2½ pct. af den ferieberettigende løn i optjeningsåret. Stk. 2. For hver afholdt særlig feriedag nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt. Stk. 3. Hvis den kontante godtgørelse tillige omfatter overførte særlige feriedage, forhøjes godtgørelsen med ½ pct. for hver overført dag. Bem.: Formuleringen af bestemmelsen er alene en præcisering af de gældende regler. Den kontante godtgørelse svarer således (fortsat) til den godtgørelse, der ved fratræden ydes for feriedage optjent i henhold til ferieloven. Godtgørelse for særlige feriedage indbetales dog ikke til FerieKonto, men direkte til den ansatte. For overførte særlige feriedage er beregningsgrundlaget lønnen i det optjeningsår, der ligger umiddelbart forud for det ferieår, hvor dagene godtgøres kontant. 25. Bestemmelserne i kapitel 5 kan fraviges for personalegrupper inden for undervisningsområdet, der er omfattet af Lærernes Centralorganisations (eller herunder hørende organisationers) forhandlingsret, i det omfang de forhandlingsberettigede parter indgår aftale herom. Kom.: Denne adgang til at aftale særregler er udnyttet i forhold til visse bestemmelser. Der henvises til de enkelte bestemmelser, hvor der konkret er angivet, om der gælder særlige regler for skoleområdet. Kapitel 6. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 26. Aftalen har virkning fra 1. april Samtidig ophæves aftale af 2. juli 2002 om ferie. Kom: Stk. 2 og 3 er udeladt idet der er tale om overgangsbestemmelser, der ikke længere er aktuelle. Stk. 4. De hidtil gældende særlige feriebestemmelser for udsendte tjenestemænd i udenrigstjenesten opretholdes, indtil andet måtte blive aftalt. Kapitel 7. Opsigelse 27. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 1. april, dog tidligst 1. april 2008.

143 Side 143 Vejledning (august 2008) om samarbejde og samarbejdsudvalg ved frie grundskoler 6 Indhold: 1. Formål og rammer for samarbejdsudvalgets arbejde 2. Oprettelse af samarbejdsudvalg 3. Samarbejdsudvalgets sammensætning 4. Informationspligten 5. Drøftelsesretten 6. Medbestemmelse 7. Medindflydelsesorgan (MIO) 8. Retningslinjer 9. Aftalte retningslinjers gyldighed 10. Samarbejdsudvalgets arbejdsform 11. Vilkår for arbejdet i samarbejdsudvalget 12. Indkaldelse af sagkyndige 13. Uoverensstemmelse 14. Samarbejdsudvalget og det rådgivende organ 1. Formål og rammer for samarbejdsudvalgets arbejde. Formålet med samarbejdsudvalget er bl.a. at øge medarbejdernes indflydelse og medbestemmelse, for derved at styrke interessen for funktionerne på skolen og for at sikre arbejdstilfredsheden. I det daglige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere skal så mange grupper som muligt inddrages, således at medarbejdernes forståelse for skolens drift og økonomi øges. Ud over lærergruppen, herunder børnehaveklasseledere, udgør det øvrige pædagogiske personale én gruppe og det teknisk-administrative personale én gruppe. Rammerne for dette samarbejde fastlægges i samarbejdsudvalget. 6 Vejledningen er udarbejdet i fællesskab af Dansk Friskoleforening, Frie Grundskolers Fællesråd, BUPL, forbundet af pædagoger og klubfolk, Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening.

144 Side 144 Samarbejdet i samarbejdsudvalget skal involvere medarbejderne i arbejdet med skolens mål og strategi, fastlægge nogle personalepolitiske rammer, som fremmer kompetenceudvikling, og som skaber lyst og motivation til at opfylde skolens målsætning, medvirke til at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø, supplere og støtte det øvrige samarbejde, der foregår mellem ledelsen og medarbejderne i hverdagen. Samarbejdet vedrører opgaver, som hører under arbejdsgiverens ledelsesret. Ledelse udøves i dialog med medarbejderne på en motiverende, udviklende og tidssvarende måde, og medarbejderne bidrager aktivt til et fremadrettet samarbejde om skolens udvikling. Samarbejdsudvalget skal jævnligt evaluere sit arbejde med henblik på at sikre, at arbejdet forbedres og målrettes. 2. Oprettelse af samarbejdsudvalg ( 6). Aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg gælder formelt kun for de medarbejdere (ledere, lærere og børnehaveklasseledere), der er ansat efter en statslig overenskomst. På skolen er der som nævnt også andre medarbejdergrupper, fx det øvrige pædagogiske personale og det tekniskadministrative personale. Skolen bør sikre disse gruppers adgang til og deltagelse også i det samarbejde, der foregår gennem den formelle samarbejdsstruktur. Som følge heraf er grundprincippet, at der skal oprettes samarbejdsudvalg for lærer- /børnehaveklasseledergruppen, når antallet af ansatte under aftale om løn- og ansættelsesvilkår for ledere, lærere og børnehaveklasseledere er mindst 25. Hvis der, fx på kombinerede skoler, oprettes flere samarbejdsudvalg inden for skolen, skal der desuden oprettes et hovedsamarbejdsudvalg, som er fælles for hele skolen. Er der 25 medarbejdere og derover på skolen (men ikke på en og samme overenskomst), anbefales det, at der i samarbejdets ånd oprettes samarbejdsudvalg. Er der færre end 25 medarbejdere, skal ledelsen og medarbejderne finde frem til andre samarbejdsformer, der sikrer, at formålet med et samarbejdsudvalg og dets opgaver alligevel tilgodeses. For skoler med under 25 medarbejdere kan vejledningen anvendes som en ramme, der kan tilpasses den enkelte skoles behov.

145 Side Samarbejdsudvalgets sammensætning ( 6 stk. 2). Antallet af repræsentanter i udvalget aftales mellem ledelsen og de forskellige personalegrupper. Hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, deltager denne som født medlem for sin personalegruppe i drøftelserne om udvalgets størrelse og i udvalgets arbejde. De forskellige personalegrupper på skolen aftaler selv fordelingen af pladserne mellem sig og vælger selv medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse. Valget sker i første omgang blandt de valgte tillidsrepræsentanter. Skal der vælges flere medarbejderrepræsentanter, foretages valget blandt de øvrige ansatte. Det skal tilstræbes, at alle skolens personalegrupper får plads i samarbejdsudvalget. Valget anmeldes til skolens ledelse, og de valgte medarbejderrepræsentanter har samme beskyttelse om tillidsrepræsentanterne på området (jf. dog afsnit 11: Vilkår for arbejdet i samarbejdsudvalget). Uenighed om antallet af repræsentanter forelægges Samarbejdsnævnet (jf. afsnit 13). Den ansvarlige leder af skolen er formand for samarbejdsudvalget og udpeger de øvrige ledelsesrepræsentanter samt suppleanter for disse. Samarbejdsudvalgets næstformand vælges af medarbejderrepræsentanterne. Medlemmer og suppleanter vælges for 2 år ad gangen. Vælger skolen at oprette et MIO (medindflydelsesorgan) efter samarbejdsaftalens 7 og 8, sammensættes udvalget på en særlig måde. Se det særlige afsnit 7 om MIO. 4. Informationspligten ( 3). I samarbejdsudvalget skal der gives gensidig information og foregå drøftelser om skolens forhold. Informationen skal være fyldestgørende, så medarbejderne er i stand til at overveje situationen, indhente flere oplysninger og evt. gennemføre møder med baglandet. Information skal primært ske skriftligt. Ledelsen skal, jf. SU-aftalens 3 stk. 2, informere samarbejdsudvalget om: Skolens seneste udvikling og den forventede udvikling i aktiviteter og i den økonomiske situation. Skolens aktuelle situation og forventede udvikling med hensyn til struktur og beskæftigelse, især i forbindelse med strukturændringer og i situationer, hvor beskæftigelsen er truet. Planlagte og forventede foranstaltninger skal også inddrages i denne sammenhæng. Beslutninger, der kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og medarbejdernes ansættelsesforhold. Udbud og udlicitering. Informationspligten er gensidig. Det betyder, at også medarbejderrepræsentanterne skal informere samarbejdsudvalget om synspunkter og forhold hos medarbejderne, som er af betydning for samarbejdet. Beslutningerne og drøftelserne i samarbejdsudvalget nedfældes i et referat, der udsendes til samtlige medarbejdere på skolen.

146 Side Drøftelsesretten ( 3). Alle forhold, der er omfattet af informationspligten, skal drøftes i samarbejdsudvalget, såfremt en af parterne ønsker det. Det forudsættes, at informationer gives så tidligt og i en sådan form, at der bliver mulighed for en grundig drøftelse af spørgsmålet i samarbejdsudvalget. Informationerne bør så vidt muligt gives både skriftligt og mundtligt 6. Medbestemmelse ( 5). Følgende emner indgår i samarbejdsudvalgets arbejde: drøfte skolens mål og strategier ( 5 stk. 2) drøfte skolens budget ( 5 stk. 4) drøfte principper for bevillingernes anvendelse ( 5 stk. 4) fastlægge retningslinjer for ansættelser ( 3 stk. 2) fastlægge retningslinjer for afskedigelser ( 3 stk. 2) drøfte udviklingen af personalepolitik (job- og kompetenceudvikling, efteruddannelse, fleksibilitet og mangfoldighed) ( 5 stk. 3 og 5 stk. 6) drøfte systematisk opfølgning på den lovpligtige arbejdspladsvurdering (evt. initiativer koordineres med sikkerhedsudvalget) ( 5 stk. 7) udarbejde retningslinjer for skolens sygefraværspolitik, herunder imødekommelse af medarbejderes ønske om en sygefraværssamtale ( 5 stk. 10) drøfte (årligt) skolens sygefravær og evt. initiativer som opfølgning ( 5 stk. 10) fastlægge retningslinjer for målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel herunder det psykiske arbejdsmiljø ( 5 stk. 9) fastlægge retningslinjer for indsatsen vedr. det psykiske arbejdsmiljø, herunder arbejdsrelateret stress (koordineres med sikkerhedsudvalget) ( 5 stk. 8) fastlægge retningslinjer for at hindre, at medarbejdere udsættes for mobning, (sex)chikane eller vold fra kolleger, ledere eller tredje person (fx forældre) ( 5 stk. 11) drøfte placering af arbejdstid og pauser ( 3 stk. 2) drøfte velfærdsforanstaltninger (fx begivenheder i nærmeste familie, der berettiger til særlig frihed, afholdelse af personalearrangementer m.v.) ( 5 stk. 3) informeres om evt. resultatlønsaftaler ( 5 stk. 2) drøfte konsekvenserne af rationaliserings- og omstillingsprojekter, herunder udbud og udlicitering ( 5 stk. 5) drøfte principper for job på særlige vilkår ( 5 stk. 12) drøfte øvrige personalepolitiske tiltag ( 5 stk. 3) personalepolitikken skal o fastlægge skolens indsats for at fastholde seniorer ( 5 stk. 3)

147 Side 147 o understøtte balancen mellem arbejds- og privatliv ( 5 stk. 3) o fastlægge retningslinjer for og evaluere brugen af medarbejderudviklingssamtaler og seniorsamtaler ( 5 stk. 6) 7. Medindflydelsesorgan (MIO) ( 7 og 8). Skolen kan indgå aftale om at udvide medarbejderindflydelsen på to måder: 1. ved at der mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentant aftales medindflydelsesformer, der erstatter og udvider det samarbejde, der foregår efter samarbejdsaftalen, eller 2. ved at der mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentant aftales medindflydelsesformer, der udvider samarbejdet med de opgaver, der varetages af sikkerhedsorganisationen. Grundlæggende skal man efterleve de opgaver, funktioner, pligter og rettigheder på centralt og decentralt niveau, som i arbejdsmiljølovgivningen er henlagt til sikkerhedsorganisationen. Det betyder, at arbejdsmiljøarbejdet skal varetages i to niveauer, nemlig i sikkerhedsgruppen og i sikkerhedsudvalget/mio. I begge situationer kaldes samarbejdsorganet MIO (medindflydelsesorgan), og det skal af aftalen fremgå, om den dækker hele skolen eller dele heraf. Det anbefales, at skolen opretter et MIO, der omfatter samarbejde og arbejdsmiljø, altså mulighed nr. 2. Ad nr. 1: Ønsker skolen at indgå en MIO-aftale med udvidet medarbejderindflydelse, er SU-aftalens bestemmelser om uddannelse, samarbejdsudvalgets opgaver og medindflydelsens indhold gældende. Den aftale, som skal indgås for at lave et MIO, skal derudover omfatte forskellige bestemmelser, som fx medindflydelsens formål, indhold, struktur, mulighed for ændring og opsigelse. Desuden skal der tages stilling til evt. særlig uddannelse, samt hvordan der informeres og kommunikeres. Ad nr. 2: Ønsker skolen at inddrage arbejdsmiljøarbejdet, er der udover det ovennævnte endnu et par krav, der skal opfyldes i en aftale, som skal være skriftlig. Grundlæggende skal man efterleve de opgaver, funktioner, pligter og rettigheder på decentralt eller centralt niveau, som i arbejdsmiljølovgivningen er henlagt til sikkerhedsorganisationen. I 8 i SU-aftalen er minimumsbetingelserne for en aftale opridset: Skolen skal have en arbejdsmiljøpolitik og handleplan for forbedringer Der skal være en procedure for gennemførelse og opfølgning på aftalen Det skal angives, hvordan opgaver og funktioner varetages, og en beskrivelse af relevante aktiviteter fx arbejdspladsvurdering Skolen skal hvert andet år evaluere sin arbejdsmiljøpolitik Beskrivelse af ændringer og opsigelse af aftalen Der skal udarbejdes en organisationsplan. Det skal sikres, at mindst en arbejdsleder og en sikkerhedsrepræsentant fra sikkerhedsorganisationen deltager i MIO-arbejdet. Alle medlemmer af MIO skal tilbydes den obligatoriske

148 Side 148 arbejdsmiljøuddannelse, men der er kun pligt til at arbejdsmiljøuddanne den leder og den sikkerhedsrepræsentant, der skal arbejde som sikkerhedsgruppe. 8. Retningslinjer ( 4). Samarbejdsudvalget kan fastlægge retningslinjer for arbejds- og personaleforholdene. Retningslinjerne fastsætter, hvilke procedurer, fremgangsmåder, underudvalg m.v., der skal anvendes, når ledelsen skal træffe beslutninger om fx ansættelse, afskedigelse, arbejdstilrettelæggelse m.v. Fastlæggelse af retningslinjer er begrænset til det ansvars- og kompetenceområde, som formanden for samarbejdsudvalget har. Formanden har derfor pligt til at redegøre for hvilke grænser, der gælder herfor. Når en af parterne fremsætter ønske om det, indledes der snarest muligt drøftelser i samarbejdsudvalget med henblik på at fastlægge retningslinjer. Fastlæggelse af retningslinjer forudsætter enighed mellem parterne. Der kan således ikke holdes afstemning om en retningslinje. Hvis der ikke kan opnås enighed, fastsætter ledelsen de regler, der skal være gældende på området. Der skal imidlertid udvises positiv forhandlingsvilje, ellers betragtes det som brud på SU-aftalen. 9. Aftalte retningslinjers gyldighed ( 4). De fastlagte retningslinjer udformes skriftligt og bekendtgøres for medarbejderne. Retningslinjerne er bindende for såvel ledelses- som medarbejderrepræsentanterne. Begge parter er forpligtet til at forsvare og anvende retningslinjerne i konkrete situationer. Hver af parterne kan opsige aftalte retningslinjer med 3 måneders varsel. Inden opsigelse finder sted, skal der forhandles med henblik på at justere / ændre de eksisterende retningslinjer. I forbindelse med indgåelse af aftale om retningslinjer skal samarbejdsudvalget respektere gældende love, vedtægter, overenskomster, aftaler m.v. 10. Samarbejdsudvalgets arbejdsform ( 9). Der afholdes møder i samarbejdsudvalget, når formanden eller næstformanden finder det nødvendigt. Af hensyn til kontinuiteten i arbejdet må det anbefales, at der normalt afholdes møder mindst én gang i kvartalet. Møderne ledes af formanden. Formand og næstformand udarbejder i fællesskab dagsordenen. Samarbejdsudvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Samarbejdsudvalget skal sørge for, at samtlige medarbejdere løbende orienteres om udvalgets arbejde. Samarbejdsudvalgets medlemmer har, ifølge samarbejdsaftalens 9 stk. 1, den tavshedspligt, som følger af Forvaltningsloven (kapitel 8). 11. Vilkår for arbejdet i samarbejdsudvalget ( 9).

149 Side 149 Omkostningerne i forbindelse med afholdelse af møderne i samarbejdsudvalget afholdes af skolen. Møderne afholdes i arbejdstiden og tilrettelægges under hensyntagen til de enkelte personalegruppers arbejdstid. Den tid, der medgår til afholdelse af møder og formøder, indregnes i arbejdstiden efter de almindelige principper for den enkelte personalegruppe. Aflønningen sker således også efter de sædvanlige principper. Da medarbejderrepræsentanterne bør have samme muligheder som ledelsesrepræsentanterne for ved et formøde at drøfte spørgsmål, der er optaget på dagsordenen, vil der være mulighed for at få indregnet den tid, der bruges på et sådant formøde. Det skal dog præciseres, at det må bero på en konkret vurdering, foretaget i fællesskab af formanden og næstformanden for samarbejdsudvalget af de punkter, der er optaget på dagsordenen for samarbejdsudvalgsmødet, hvorvidt - og i bekræftende fald i hvilket omfang - der er behov for, at medarbejderrepræsentanterne afholder formøde. Medarbejderrepræsentanterne i samarbejdsudvalgene, ansat efter aftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om ledere, lærere og børnehaveklasselederes løn- og ansættelsesvilkår, er, jf. 10, omfattet af reglerne for beskyttelse af tillidsrepræsentanter. Det anbefales, at der for medarbejderrepræsentanter (og suppleanter for disse) med andre ansættelseskontrakter end ovenfor nævnt, på den enkelte skole aftales beskyttelse, svarende til tillidsrepræsentantens. Et samarbejdsudvalgsmedlem skal, jf. 11, inden for de første 6 måneder efter sin udpegning have tilbudt et kursus for samarbejdsudvalgsmedlemmer. Dette kursus tilbydes bl.a. af Institut for Videreuddannelse, tlf eller Indkaldelse af sagkyndige ( 9). Ved behandlingen af specielle spørgsmål i samarbejdsudvalg og underudvalg kan hver af parterne tilkalde særlige sagkyndige på det pågældende område fra skolen. Tilkald af andre sagkyndige, herunder eksperter udefra, forudsætter, at der er enighed herom. Samarbejdsudvalget kan, jf. 12, indhente bistand og vejledning fra et eventuelt hovedsamarbejdsudvalg, fra Samarbejdssekretariatet ( og de berørte faglige organisationer, når en af parterne i samarbejdsudvalget fremsætter ønske herom. 13. Uoverensstemmelse ( 13, 14, 15 og 16) Hver af parterne kan kræve uoverensstemmelser om fortolkningen af og påstande om brud på samarbejdsaftalens bestemmelser behandlet i et eventuelt hovedsamarbejdsudvalg. Hvis et sådant ikke findes, eller hvis der heller ikke her opnås enighed om et spørgsmål, kan uoverensstemmelsen forelægges til afgørelse i Samarbejdsnævnet. Opnås der heller ikke enighed her, kan spørgsmålet forelægges en voldgiftsret. 14. Samarbejdsudvalget og det rådgivende organ.

150 Side 150 Samarbejdsudvalget og det rådgivende organ er to principielt forskellige "systemer", som dog på en række områder tilsyneladende overlapper hinanden. Det er ikke muligt at lave en præcis afgrænsning af, hvilke spørgsmål, der naturligt bør behandles i det rådgivende organ, og hvilke, der hører hjemme i samarbejdsudvalget. Grundlæggende er det dog sådan, at samarbejdsudvalgssystemet pålægger en skole en række formelle drøftelser, opgaver, aktiviteter, tiltag osv., mens det rådgivende organ kan være tillagt opgaver på en skala fra intet til alt, afhængig af skolens beslutninger. Formuleret på anden måde: i samarbejdsudvalget skal man, - i det rådgivende organ kan man Hertil kommer, at det rådgivende organ sædvanligvis kun består af en del af skolens medarbejdere, og væsentligst forholder sig til pædagogiske forhold på skolen, mens samarbejdsudvalget efter anbefalingerne omfatter alle personalegrupper og alle forhold på skolen. Der bør derfor i den enkelte skoles samarbejdsudvalg udarbejdes retningslinjer, der angiver, hvordan sagsgangen i den enkelte sag skal være, og hvordan det sikres, at alle personalegrupper involveres aktivt i dialogen om skolens aktuelle situation og udvikling. Samarbejdsudvalget vil kunne forsyne det rådgivende organ og andre evt. medarbejderråd med oplysninger, som gør det muligt at stille forslag og/eller at afgive udtalelser. Det skal dog sikres, at der ikke bliver for meget unødvendig "dobbeltbehandling", fordi man for en sikkerheds skyld vil drøfte alle sager flere steder. Ikke mindst på skoler, hvor man formelt ikke er forpligtede til at oprette samarbejdsudvalg, er det vigtigt, at det på den enkelte skole afklares, hvordan man her kan anvende de to "systemer" bedst muligt med særlig opmærksomhed på inddragelse af alle personalegrupper for at nå det fælles mål: At sikre et godt og funktionelt samarbejde på den enkelte skole!

151 Side 151 Aftale af 30. september 2008 om tillidsrepræsentanter i staten mv. (Perst.nr ) Bem: 1. Der er foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i aftalen: a) Opsigelsesvarslet er ændret i de tilfælde, hvor afskedigelsen er begrundet i andet end arbejdsmangel. Varslet er herefter den pågældendes sædvanlige opsigelsesvarsel tillagt 3 måneder. Varslet ved forflyttelse af en tillidsrepræsentant er ikke ændret. b) Institutionen er fremover forpligtet til at anvise tillidsrepræsentanten et passende (fælles)lokale med adgang til telefon og it-udstyr, der kan anvendes til udførelse af tillidsrepræsentantopgaver. Hvis særlige forhold er til hinder herfor, skal der optages drøftelse for at finde en anden løsning. 2. Finansministeriet og centralorganisationerne er enige om at henlede opmærksomheden på, at de øgede krav til tillidsrepræsentantinstitutionen bør medføre, at tillidsrepræsentanterne også får de nødvendige og tilstrækkelige vilkår for at udøve deres virke, herunder f.eks. den nødvendige tid og uddannelse samt tryghed i ansættelsen. 3. Parterne er ligeledes enige om at understrege vigtigheden af, at tillidsrepræsentanters kompetenceudvikling sikres. Tillidsrepræsentantens kompetenceudvikling og faglige ajourføring kan finde sted ikke blot i form af såvel eksterne som interne kurser, men også i form af sammensætning af opgaver (hvor omfanget er tilpasset tillidsrepræsentanthvervets omfang), som den pågældende skal varetage samtidig med tillidsrepræsentanthvervet. 4. Tillidsrepræsentanter er omfattet af en supplerende arbejdsskadeforsikring for tillidsrepræsentanter mv., tegnet i ALKA forsikring, policenr Den særlige tillidsrepræsentantbeskyttelse mod afskedigelse og forflyttelse omfatter ud over (fælles)tillidsrepræsentanter a) suppleanter for (fælles)tillidsrepræsentanter b) samarbejdsudvalgsmedlemmer (medarbejderrepræsentanter) c) suppleanter for samarbejdsudvalgsmedlemmer (medarbejderrepræsentanter) d) sikkerhedsrepræsentanter Derudover kan der i lovgivning mv. være tillagt andre f.eks. medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer en tilsvarende beskyttelse.

152 Side 152 Kom.: Dette kan f.eks. være tilfældet på en fri skole, hvis det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem ikke er tillidsrepræsentant. Det bemærkes dog, at dette skal være fastsat i skolens vedtægter. Bem.: Aftalen har virkning fra 1. oktober Aftalens dækningsområde Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte samt for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Undtaget fra aftalen er personale omfattet af Kirkeministeriets cirkulærer om tillidsmandsordninger. 2. Valg af tillidsrepræsentant På enhver institution eller for større institutioners vedkommende i en afdeling af denne kan der vælges 1 tillidsrepræsentant pr. medarbejdergruppe, hvis den pågældende repræsenterer mindst 5 medarbejdere. Bem.: 1. Ved afgørelsen af, om en afdeling eller lignende kan betragtes som en "institution", indgår en vurdering af, om der kan oprettes samarbejdsudvalg, og om der i ledelsesfunktionen indgår a) selvstændig ledelsesret b) beslutnings- eller indstillingsret ved ansættelser og afskedigelser c) selvstændigt budget- og regnskabsansvar. 2. Ved en "medarbejdergruppe" forstås følgende: a) Områder dækket af fællesoverenskomster På OAO-området, CO II-området og LC/OC-området udgør ansatte omfattet af samme organisationsaftale en medarbejdergruppe. Hvis flere organisationer har underskrevet samme organisationsaftale, udgør de ansatte i henhold til denne tilsammen en medarbejdergruppe. Hvis der inden for en enkelt organisations område er mindst 5 ansatte, kan disse vælge at udgøre en selvstændig medarbejdergruppe, som i stedet vælger deres egen tillidsrepræsentant. b) AC-overenskomsten På AC-overenskomstområdet udgør ansatte inden for en af de medunderskrivende organisationers område en medarbejdergruppe. c) Øvrige overenskomstområder På øvrige områder udgør de ansatte i henhold til samme selvstændige overenskomst en medarbejdergruppe.

153 Side 153 Hvis flere organisationer har underskrevet samme overenskomst, udgør de ansatte i henhold til denne tilsammen en medarbejdergruppe. Hvis der inden for en enkelt organisations område er mindst 5 ansatte, kan disse vælge at udgøre en selvstændig medarbejdergruppe, som i stedet vælger deres egen tillidsrepræsentant. 3. Ved "medarbejdere" forstås alle ansatte. Hvis der på en institution til stadighed beskæftiges midlertidigt ansatte, medregnes disse ved afgørelsen af, om medarbejdergruppen udgør mindst 5, og midlertidigt ansatte, der opfylder anciennitetskravet i stk. 5, kan vælges som tillidsrepræsentant. Lærlinge/elever medregnes i medarbejdergruppen, men er ikke valgbare. Kom.: De særlige bemærkninger og bestemmelser der alene vedrører tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte er udeladt her, hvor alle ansatte omfattet af organisationsaftalen anses for at være overenskomstansatte (uanset pensionsordning). Stk. 2. Hvis medarbejderne ønsker det, og institutionens ledelse er enig heri, kan der vælges flere end 1 tillidsrepræsentant pr. medarbejdergruppe. Bem.: Der kan være særlig grund til, at de ansatte og ledelsen overvejer muligheden for valg af mere end 1 tillidsrepræsentant pr. medarbejdergruppe eller genovervejer tillidsrepræsentantens vilkår i situationer, hvor institutioner lægges sammen, men hvor institutionen fortsat er placeret på forskellige geografiske lokaliteter. Stk. 3. Udgør antallet af medarbejdere i en medarbejdergruppe mindre end 5, kan den pågældende gruppe søge bistand hos en tillidsrepræsentant for en anden medarbejdergruppe. Den pågældende gruppe kan, hvis ledelsen er enig, alternativt udgøre et valgfællesskab med en tilsvarende gruppe på en anden institution under samme ansættelsesmyndighed. Bem.: Ansatte ved en selvejende institution kan ikke indgå i valgfællesskab med ansatte ved andre selvejende institutioner. Stk. 4. Det kan mellem de lokale afdelinger (sektioner, klubber) af organisationerne og ledelsen aftales, at 2 eller flere medarbejdergrupper på en institution indgår i valgforbund og tilsammen vælger 1 tillidsrepræsentant, som repræsenterer mindst 5 medarbejdere. Stk. 5. Tillidsrepræsentanten vælges blandt organiserede medarbejdere med mindst 9 måneders ansættelse ved ansættelsesmyndigheden. Elever og lærlinge er ikke valgbare. Med det formål at styrke tillidsrepræsentantens muligheder for at udføre sit tillidsrepræsentantarbejde bedst muligt bør det tilstræbes, at tillidsrepræsentanten vælges blandt ansatte, hvis beskæftigelsesgrad ikke afviger væsentligt fra den typiske beskæftigelsesgrad for den medarbejdergruppe, den pågældende repræsenterer, samt at den pågældende vælges for mindst 2 år ad gangen.

154 Side 154 Bem.: Kravet om mindst 9 måneders ansættelse ved ansættelsesmyndigheden gælder ikke for underordnede sygehuslæger. Kravet gælder heller ikke for sæsonbeskæftigede. For dem gælder fortsat et krav om mindst 6 måneders ansættelse. Stk. 6. Valget anmeldes skriftligt af pågældendes organisation over for ledelsen. Ledelsen er berettiget til over for organisationen at gøre indsigelse mod valget, når dette sker inden for 3 uger efter, at meddelelsen fra organisationen er modtaget. Bem.: Valget er først gyldigt, når det er godkendt af organisationen, og når organisationen har anmeldt valget over for institutionen. Den nyvalgte tillidsrepræsentant er dog efter arbejdsretlig praksis omfattet af beskyttelsen allerede fra det tidspunkt, hvor institutionen er blevet bekendt med valget. Det lægges til grund, at beskyttelsen tidligst kan indtræde 1 måned før hvervet tiltrædes. Hvis tillidsrepræsentanten er anmeldt uden tidsbegrænsning, er det ikke nødvendigt at foretage ny anmeldelse ved genvalg. Hvis tillidsrepræsentanten derimod er anmeldt for en bestemt periode, bør der foretages fornyet anmeldelse. 3. Tillidsrepræsentantens virksomhed Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som over for ledelsen at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. En tilsvarende pligt påhviler ledelsen og dennes repræsentanter. Stk. 2. Tillidsrepræsentanten varetager de lokale forhandlingsopgaver, som fra organisationen er delegeret til den pågældende på baggrund af aftaler indgået mellem (central)organisationerne og Finansministeriet. Stk. 3. Tillidsrepræsentanten fungerer i øvrigt som talsmand for de medarbejdere, den pågældende er valgt iblandt, og kan som sådan over for institutionens ledelse forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejdere samt optage forhandlinger om lokale spørgsmål. Stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret ved forestående afskedigelser af personale, der ikke er midlertidigt ansat, samt holdes bedst muligt orienteret om ansættelse af personale og andre foranstaltninger, der vedrører den pågældende medarbejdergruppe. Bem.: Der kan kun afholdes møder om faglige spørgsmål i arbejdstiden, hvis ledelsen på forhånd har givet tilladelse hertil. 4. Valg af fællestillidsrepræsentant Det kan mellem de lokale afdelinger (sektioner, klubber) af organisationerne og ledelsen aftales, at der for medarbejdergrupperne vælges en fællestillidsrepræsentant til at varetage og forhandle spørgsmål fælles for de medarbejdere, som den pågældende repræsenterer.

155 Side 155 Valget af fællestillidsrepræsentant sker af og blandt de anmeldte tillidsrepræsentanter. Valget af fællestillidsrepræsentant anmeldes til ledelsen ved en anmeldelse, som er underskrevet af samtlige berørte tillidsrepræsentanter. Stk. 2. En fællestillidsrepræsentant valgt efter stk. 1 kan ikke varetage spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive område, medmindre ledelsen og de berørte tillidsrepræsentanter er enige om det. Stk. 3. Det kan mellem en organisations lokale afdeling (sektion, klub) og ledelsen aftales, at der vælges en fællestillidsrepræsentant, der repræsenterer enten en medarbejdergruppe, som har valgt mere end 1 tillidsrepræsentant, eller flere medarbejdergrupper, der hører til samme organisation. Det aftales samtidig, hvilke spørgsmål der skal varetages af fællestillidsrepræsentanten. Valget af fællestillidsrepræsentant sker af og blandt de berørte og anmeldte tillidsrepræsentanter. Valget af fællestillidsrepræsentant anmeldes skriftligt af den organisation, som den pågældende er medlem af, til ledelsen. Stk. 4. Når en tillidsrepræsentant vælges som fællestillidsrepræsentant, kan den pågældende aftale med sin hidtidige suppleant, at denne indtræder i tillidsrepræsentantens rettigheder og pligter. Bem.: a) Det kan med ledelsen aftales, at der vælges en fællestillidsrepræsentant, som repræsenterer flere medarbejdergrupper (stk. 1) eller b) en medarbejdergruppe med flere tillidsrepræsentanter (stk. 3) eller c) flere medarbejdergrupper, som tilhører samme organisation (stk. 3). En fællestillidsrepræsentant kan dække et geografisk område, eventuelt hele landet. 5. Valg af suppleant Der kan vælges 1 suppleant for hver tillidsrepræsentant efter tilsvarende regler som nævnt i 2, stk. 5 og 6, samt for fællestillidsrepræsentanten. Stk. 2. Suppleanten er omfattet af bestemmelserne i 9, stk. 4, og Under tillidsrepræsentantens fravær indtræder suppleanten i tillidsrepræsentantens øvrige rettigheder og pligter i henhold til denne aftale. Bem.: Ved valg af suppleant for en (fælles)tillidsrepræsentant gælder samme betingelser som for valg af (fælles)tillidsrepræsentant med hensyn til a) valg og valgbarhed b) anmeldelse af valget c) indsigelse mod valget d) henstillingen om beskæftigelsesgrad og minimumvalgperiode.

156 Side 156 En suppleant for en fællestillidsrepræsentant vælges blandt tillidsrepræsentanterne. Suppleanten er kun omfattet af aftalens bestemmelser, når den pågældende fungerer som tillidsrepræsentant. En suppleant er dog altid omfattet af 9, stk. 4, om frihed til deltagelse i faglige kurser mv., om beskyttelse mod afsked og forflyttelse samt 15 om vilkår efter hvervets ophør. 6. Tidsforbruget til tillidsrepræsentantarbejde Tillidsrepræsentanten må anvende den tid, der er nødvendig til hvervets forsvarlige udførelse, når der tages hensyn til såvel institutionens arbejdsopgaver som tillidsrepræsentantopgavernes omfang. Stk. 2. Ved tilrettelæggelsen af tillidsrepræsentantens samlede opgaver tages hensyn til såvel institutionens arbejde som tillidsrepræsentantopgaverne. Stk. 3. Efter nyvalg og genvalg drøfter ledelsen og tillidsrepræsentanten, hvorledes tidsforbruget til tillidsrepræsentantens sædvanlige opgaver og de opgaver, der følger af hvervet som tillidsrepræsentant, normalt skal fordeles. Stk. 4. Tilsvarende gælder, hvis der opstår ændringer i omfanget af tillidsrepræsentantarbejdet. Stk. 5. Hvis tillidsrepræsentanten i perioder ikke kan varetage de sædvanlige arbejdsopgaver på grund af tidsforbruget i forbindelse med hvervet, bør ledelsen sammen med tillidsrepræsentanten overveje, hvorledes arbejdsopgaverne kan udføres. Bem.: I overvejelserne om, hvordan tillidsrepræsentantens sædvanlige arbejdsopgaver kan udføres, hvis den pågældende i en periode ikke kan varetage dem på grund af hvervet, kan indgå, om arbejdet kan omlægges, eller om der kan ansættes en vikar, så over-/merarbejde på grund af tillidsrepræsentanthvervet undgås såvel for tillidsrepræsentanten som for andre medarbejdere. 7. Tillidsrepræsentantens løn under varetagelse af tillidsrepræsentantarbejdet på institutionen Den del af medarbejderens normale arbejdstid, som medgår til udførelse af tillidsrepræsentantarbejde i relation til institutionen og dennes medarbejdere, medregnes ved opgørelsen af den pågældendes arbejdstid. Stk. 2. Den tid, som medarbejderen ud over sin normale arbejdstid anvender til arbejde som tillidsrepræsentant, indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen. Dog medregnes den tid, hvor institutionen lægger beslag på medarbejderen i dennes egenskab af tillidsrepræsentant. Stk. 3. Hvis det af hensyn til varetagelsen af tillidsrepræsentanthvervet er nødvendigt at omlægge tjenesten for medarbejderen, ydes der kompensation for eventuelle mistede arbejdstidsbestemte ydelser. Bem.: Ved tillidsrepræsentantarbejde forstås bl.a.

157 Side 157 a) forhandlinger og drøftelser med ledelsen b) samtaler med og orientering af de ansatte, som vedkommende repræsenterer c) nødvendig kontakt og koordinering med institutionens andre tillidsrepræsentanter d) nødvendig indsamling og formidling af information. Den tid uden for den pågældendes normale arbejdstid, hvor en institution lægger beslag på en medarbejder i dennes egenskab af tillidsrepræsentant, indgår i den pågældendes almindelige arbejdstidsopgørelse. Der vil således kunne forekomme tilfælde, hvor tillidsrepræsentantarbejdet udløser over-/merarbejdsbetaling. Hovedsynspunktet er, at udførelsen af hvervet som tillidsrepræsentant ikke må medføre, at den pågældende stilles lønmæssigt ringere, end hvis vedkommende havde udført sit sædvanlige arbejde. Tillidsrepræsentantens løn er derfor som udgangspunkt den skalatrinsløn, løntrinsløn eller anden faste løn, som vedkommende er berettiget til efter normal lønindplacering ifølge organisationsaftale, overenskomst eller anden lønaftale. Herudover kan tillidsrepræsentanten efter omstændighederne have krav på andre løndele. Specielt vedrørende arbejdstidsbestemte tillæg, arbejdsbestemte tillæg, resultatløn og tillæg efter nye lønsystemer bemærkes følgende: Arbejdstidsbestemte tillæg Ved udførelse af tillidsrepræsentantarbejde på ubekvemme tidspunkter er tillidsrepræsentanten berettiget til arbejdstidsbestemte tillæg efter de regler, der i øvrigt gælder for den pågældendes ansættelsesforhold. Dette gælder, både når tillidsrepræsentantarbejdet udføres i forbindelse med den pågældendes sædvanlige arbejde, og når tillidsrepræsentanten tilkaldes uden for sin sædvanlige arbejdstid. I de situationer, hvor en tillidsrepræsentants sædvanlige tjeneste på ubekvemme tidspunkter omlægges på grund af den pågældendes varetagelse af opgaver som tillidsrepræsentant, tilkommer der normalt ikke tillidsrepræsentanten godtgørelse for mistede arbejdstidsbestemte tillæg. Der ydes dog kompensation for sådanne mistede arbejdstidsbestemte ydelser, hvis tjenesten omlægges, fordi institutionen lægger beslag på den pågældende i dennes egenskab af tillidsrepræsentant. Arbejdsbestemte tillæg Arbejdsbestemte tillæg ydes under udførelse af tillidsrepræsentantarbejde, hvis det arbejde, vedkommende normalt skulle have udført i det pågældende tidsrum, ville have udløst sådanne tillæg. Arbejdsbestemte tillæg ydes således kun, i det omfang det af tjenesteliste, arbejdsplan etc. fremgår, at tillægget ville være blevet ydet, hvis tillidsrepræsentanten havde udført sit normale arbejde.

158 Side 158 Resultatløn Efter såvel gamle som nye lønsystemer er der hjemmel til at indgå lokale aftaler om resultatløn. Herudover giver visse overenskomster og organisationsaftaler mulighed for at aftale akkord- eller bonusløn. Tillidsrepræsentanten skal ikke på grund af hvervet stilles anderledes end andre deltagere i resultatlønsordninger og skal derfor for timer, hvor der er udført tillidsrepræsentantarbejde, have udbetalt et beløb, der svarer til de andele af resultatlønnen, som den pågældende ville have optjent ved udførelse af sit normale arbejde. For at tillidsrepræsentantarbejdet ikke skal påvirke resultatlønnen negativt, skal de timer, hvor der er udført tillidsrepræsentantarbejde, ikke medregnes ved resultatopgørelsen. Tillæg efter nye lønsystemer Tillidsrepræsentanter skal ikke lønmæssigt og lønudviklingsmæssigt stilles ringere end andre ansatte omfattet af nye lønsystemer og skal have samme mulighed for at få tillæg mv., som hvis de havde fuld mulighed for at fungere i deres sædvanlige job. I overensstemmelse hermed vil der kunne indgås aftale om at kompensere tillidsrepræsentanter for det løntab/den mangel på lønudvikling, der måtte være en følge af, at vedkommende ikke har mulighed for at varetage funktioner eller erhverve kvalifikationer på lige fod med de kolleger, pågældende er tillidsrepræsentant for. Hvis der er indgået en forhåndsaftale for vedkommende personalegruppe, omfattes tillidsrepræsentanten af en sådan aftale. Tillæg begrundet i tillidsrepræsentanthvervet På baggrund af tillidsrepræsentanternes ændrede rolle inden for aftalesystemet, der efter den skete decentralisering i langt højere grad baserer sig på lokale løsninger, kan der lokalt efter konkret vurdering indgås aftale om ydelse af tillæg til en tillidsrepræsentant. 8. Transportgodtgørelse Hvis et tillidsrepræsentantområde omfatter flere adskilte arbejdssteder, ydes der tillidsrepræsentanten transportgodtgørelse ved hvervets udførelse efter de regler, der gælder for statens tjenestemænd. Stk. 2. Tilkaldes tillidsrepræsentanten af institutionen uden for sin normale arbejdstid, ydes transportgodtgørelse efter de satser, der gælder for statens tjenestemænd. Stk. 3. Tillidsrepræsentanten har under udførelse af tillidsrepræsentantarbejde ret til udgiftsdækkende ydelser efter de regler for godtgørelse af merudgifter, der gælder i forbindelse med udførelse af det sædvanlige arbejde. I mangel af sådanne følges de regler, der gælder for statens tjenestemænd.

159 Side 159 Bem: Når en tillidsrepræsentant er fraværende fra sit sædvanlige arbejde på grund af tillidsrepræsentantarbejdet, ydes der ikke godtgørelse for tab af udgiftsdækkende ydelser, som den pågældende ville have modtaget under udførelsen af sit sædvanlige arbejde. 9. Tillidsrepræsentantens vilkår under varetagelse af tillidsrepræsentantarbejdet uden for institutionen Hvis det er nødvendigt, at en medarbejder i sin normale arbejdstid må forlade institutionen for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant, skal der forud træffes aftale herom med ledelsen, jf. dog stk. 2. I disse tilfælde ydes løn som anført i 7. Stk. 2. Hvis tillidsrepræsentanten i en akut situation ikke kan træffe forudgående aftale, jf. stk. 1, skal den pågældende ved først givne lejlighed orientere ledelsen om fraværet. Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte tillidsrepræsentanter. Bem.: En tjenestemands- eller tjenestemandslignende ansat tillidsrepræsentant, der er valgt til at repræsentere en større kreds, der omfatter personalegrupper uden for eget tjenestested, er under tjenestefrihed til dette arbejde omfattet af punkt C i Finansministeriets cirkulære af 24. august 1981 om vilkår for tjenestefrihed til organisationsarbejde for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Stk. 4. Efter aftale med ledelsen gives der tillidsrepræsentanten frihed til i passende omfang at deltage i faglige kurser mv., jf. herved Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni Bem.: Tillidsrepræsentanten bør så vidt muligt inden for de første 12 måneder efter valget gives frihed til deltagelse i grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter. 10. Anvisning af fælleslokale Institutionen skal anvise tillidsrepræsentanten et passende (fælles)lokale med adgang til telefon og it-udstyr, der kan anvendes til udførelse af tillidsrepræsentantopgaver. Hvis det på grund af særlige forhold ikke kan lade sig gøre, skal der optages drøftelse for at finde en anden løsning. 11. Afskedigelse/forflyttelse overenskomstansatte En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager. Bem.: Hvis en tillidsrepræsentant afskediges, påhviler det ansættelsesmyndigheden at godtgøre, at der har foreligget tvingende årsager hertil. Arbejdsmangel er kun en tvingende årsag, hvis

160 Side 160 ansættelsesmyndigheden kan dokumentere, at man ikke lige så godt kunne have afskediget en anden medarbejder. Er tillidsrepræsentanten midlertidigt beskæftiget, ophører ansættelsen dog uden varsel til det aftalte tidspunkt. De særlige procedureregler i forbindelse med afsked gælder således ikke i disse situationer. Stk. 2. Inden en tillidsrepræsentant afskediges eller forflyttes med den virkning, at vedkommende forhindres i at udføre sit tillidsrepræsentanthverv, skal sagen være forhandlet efter følgende regler: 1. Ansættelsesmyndigheden anmoder den lokale afdeling af den organisation, som tillidsrepræsentanten er medlem af, om forhandling. Forhandlingen skal finde sted senest 8 dage efter, at anmodning herom er fremsat. Bem.: Inden ansættelsesmyndigheden anmoder om forhandling om afskedigelse eller forflyttelse af en person med tillidsrepræsentantbeskyttelse, skal tillidsrepræsentanten for vedkommende medarbejdergruppe orienteres. Anmodning om forhandling skal altid sendes til den organisation, som har forhandlingsretten for den pågældende stilling også i tilfælde, hvor f.eks. en sikkerhedsrepræsentant måtte være medlem af en anden organisation. 2) Hvis organisationen skønner, at den påtænkte afskedigelse/forflyttelse ikke er rimeligt begrundet i tillidsrepræsentantens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist på 14 dage efter den i nr. 1 nævnte forhandling skriftligt kræve sagen forhandlet mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter. Forhandlingen skal finde sted senest 8 dage efter, at anmodning herom er fremsat. Bem.: Ved opgørelse af fristerne indgår samtlige kalenderdage, ekskl. søgnehelligdage. Dette gælder også i de tilfælde, hvor den dag, hvor fristen udløber, ikke er en normal arbejdsdag. Hvis fristen eksempelvis udløber en søndag, vil det således ikke være tilstrækkeligt, hvis der reageres ved arbejdstids begyndelse mandag morgen. Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor anmodning om forhandling fremsættes/forhandling finder sted. Anmoder ansættelsesmyndigheden således om forhandling en onsdag, skal forhandlingen finde sted senest den følgende onsdag (under forudsætning af, at der ikke i perioden er søgnehelligdage), hvis 8-dages-fristen skal være overholdt. Har forhandling mellem ansættelsesmyndigheden og den lokale afdeling fundet sted en onsdag, skal eventuel anmodning om forhandling mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter afgives senest tirsdag i den anden uge (under forudsætning af, at der ikke i perioden er søgnehelligdage), hvis 14-dages-fristen skal være overholdt. Overskridelse af de fastsatte frister indebærer, at organisationen ikke kan videreføre sagen i henhold til aftalens bestemmelser.

161 Side 161 Stk. 3. 1) Afskedigelse af en tillidsrepræsentant kan ske med den pågældendes individuelle overenskomstmæssige opsigelsesvarsel tillagt 3 måneder. Kom.: Opsigelsesvarslet for tillidsrepræsentanter er ændret ved OK 08. De ændrede regler om opsigelsesvarsel har virkning for opsigelser, der afgives den 1. oktober 2008 eller senere. Der henvises til kommentaren til overenskomstens 31, hvoraf Funktionærlovens varsler fremgår. Opsigelsesvarslet for en tillidsrepræsentant med 6 måneders individuelt opsigelsesvarsel udgør således i alt 9 måneder. Hvis den ansatte har bevaret krav på længere opsigelsesvarsel, er det dette varsel, der tillægges 3 måneder. Forlængelsen på 3 måneder er ikke knyttet til evt. betingelser i det individuelle opsigelsesvarsel om, at opsigelsen sker til et skoleårs udgang. Dvs. at forlængelsen på 3 måneder kan ligge før og/eller efter en sådan betingelse. Har den ansatte krav på fx 12 måneders opsigelse til et skoleårs udgang er forlængelsen opfyldt, hvis der gives 15 måneders varsel til et skoleårs udgang (opsigelse senest pr. 30. april) eller hvis opsigelsen sker med 12 måneders varsel til skoleårets udgang + 3 måneder (udgangen af oktober måned). 2) Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, kan afskeden ske med den pågældendes sædvanlige opsigelsesvarsel, dog mindst 35 dage. Stk. 4. Forflyttelse af en tillidsrepræsentant kan ske med den pågældendes sædvanlige opsigelsesvarsel, dog mindst 5 måneder. Hvis den pågældende på tidspunktet for forflyttelsen har fungeret som tillidsrepræsentant i en sammenhængende periode på mindst 5 år, skal der dog gives et varsel på mindst 6 måneder. Stk. 5. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Samtidig gives skriftlig meddelelse om opsigelsen til organisationen. Bem.: Den meddelelse om opsigelsen, som ansættelsesmyndigheden skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndigheden fremsender kopi af brevet til den ansatte, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold. Meddelelsen skal altid sendes til den organisation, som har forhandlingsretten for den pågældende stilling også i tilfælde, hvor f.eks. en sikkerhedsrepræsentant måtte være medlem af en anden organisation. Ansættelsesmyndigheden skal sende meddelelsen til organisationens hovedkontor. Manglende meddelelse medfører sædvanligvis en bod på kr. i Arbejdsretten. Stk. 6. 1) En tillidsrepræsentants arbejdsforhold kan, medmindre opsigelsen skyldes arbejdsmangel, ikke afbrydes, før vedkommendes organisation har haft lejlighed til at prøve berettigelsen af afskedigelsen ved fagretlig behandling, jf. stk

162 Side 162 2) Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, kan arbejdsforholdet ikke afbrydes i varselsperioden, før vedkommendes organisation har haft lejlighed til at prøve berettigelsen af afskedigelsen ved fagretlig behandling, jf. stk Bem.: Kompetencen til at prøve berettigelsen eller rimeligheden af en afskedigelse ved faglig voldgift tilkommer den organisation, der er part i vedkommende overenskomst/organisationsaftale. Stk. 7. Ved behandling af spørgsmålet om afskedigelsens/forflyttelsens berettigelse nedsættes en faglig voldgiftsret, jf. lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. Bem.: Voldgiftsretten nedsættes af parterne i overenskomsten/organisationsaftalen. Stk. 8. Klageskrift afgives inden for en frist af 8 uger fra opsigelsens afgivelse. Bem.: Ved opgørelse af fristen medregnes dagen, hvor opsigelsen afgives. Afgives opsigelsen en tirsdag, skal organisationen afgive klageskrift senest mandag i den 8. uge herefter. Overskridelse af fristen indebærer, at organisationen ikke kan videreføre sagen i henhold til aftalens bestemmelser. Stk. 9. Svarskrift afgives senest 8 uger efter, at klageskriftet er fremsendt. Stk. 10. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fristerne bør normalt ikke overstige 4 uger. Stk. 11. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 2 og stk Aftaler parterne ikke at fravige fristerne, kan opmanden dog undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages navnlig hensyn til, om denne er begrundet i lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde udsættelsen. Stk. 12. Ved overskridelse af en af de i stk. 9 og 10 omhandlede frister finder principperne i retsplejelovens bestemmelser om udeblivelse anvendelse. Dog finder bestemmelserne om genoptagelse ikke anvendelse. Stk. 13. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Stk. 14. Voldgiftsretten kan efter påstand herom underkende opsigelsen, medmindre samarbejdet mellem ansættelsesmyndigheden og tillidsrepræsentanten har lidt eller ved en fortsættelse af ansættelsesforholdet må antages at ville lide væsentlig skade.

163 Side 163 Stk. 15. Finder voldgiftsretten, at opsigelsen er urimelig, men at ansættelsesforholdet ikke skal fortsætte, eller nedlægges der påstand om godtgørelse for urimelig afskedigelse, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en godtgørelse. Godtgørelsens størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og den pågældendes anciennitet i staten. Stk. 16. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en afskedigelse er urimelig, og tillidsrepræsentanten i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse. Stk. 17. I tilfælde, hvor tillidsrepræsentantens adfærd begrunder bortvisning, kan afskedigelse ske uden varsel og uden iagttagelse af bestemmelserne i stk. 2 og 3. Ansættelsesmyndigheden skal samtidig give skriftlig meddelelse om bortvisningen til den organisation, som tillidsrepræsentanten er medlem af. Ansættelsesmyndigheden skal endvidere snarest muligt tage skridt til at afholde en forhandling med organisationen. Hvis organisationen skønner, at bortvisningen ikke er rimeligt begrundet i tillidsrepræsentantens forhold, kan den inden for en frist af 14 dage efter forhandlingen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem parterne i vedkommende overenskomst/organisationsaftale. Bem.: Den meddelelse om bortvisningen, som ansættelsesmyndigheden skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndigheden fremsender kopi af brevet til den ansatte, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold. Meddelelse om bortvisningen skal altid sendes til den organisation, som har forhandlingsretten for den pågældende stilling også i tilfælde, hvor f.eks. en sikkerhedsrepræsentant måtte være medlem af en anden organisation. Meddelelse skal ske til organisationens hovedkontor. Ved opgørelse af fristen indgår samtlige kalenderdage, ekskl. søgnehelligdage. Dette gælder også i de tilfælde, hvor den dag, hvor fristen udløber, ikke er en normal arbejdsdag. Hvis fristen eksempelvis udløber en søndag, vil det således ikke være tilstrækkeligt, hvis der reageres ved arbejdstids begyndelse mandag morgen. Ved opgørelse af fristen medregnes dagen, hvor forhandling finder sted. Har forhandling mellem ansættelsesmyndigheden og den lokale afdeling fundet sted en onsdag, skal eventuel anmodning om forhandling mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter afgives senest tirsdag i den anden uge (under forudsætning af, at der ikke i perioden er søgnehelligdage), hvis 14-dages-fristen skal være overholdt. Stk. 18. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen, kan organisationen kræve bortvisningens berettigelse behandlet ved en i denne anledning nedsat voldgift. Bestemmelserne i stk finder tilsvarende anvendelse.

164 Side 164 Bem.: Kompetencen til at prøve berettigelsen eller rimeligheden af en bortvisning ved faglig voldgift tilkommer den organisation, der er part i vedkommende overenskomst/organisationsaftale om afskedigelse og forflyttelse af tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, der er TR-beskyttet, er udeladt her. Kom.: De særlige bemærkninger og bestemmelser der alene vedrører tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte er udeladt her, hvor alle ansatte omfattet af organisationsaftalen anses for at være overenskomstansatte (uanset pensionsordning). 15. Tillidsrepræsentanthvervets ophør En ansat, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have fungeret som sådan i mindst et år, har inden for et år efter hvervets ophør krav på opsigelsesvarsel efter reglerne i 11, stk. 3. Stk. 2. Hvervet som tillidsrepræsentant ophører, hvis antallet af medarbejdere, som den pågældende repræsenterer, i en periode på 3 måneder har været mindre end 5, og institutionen skriftligt meddeler organisationens hovedkontor, at man ikke ønsker tillidsrepræsentanthvervet opretholdt. Bem.: Tillidsrepræsentanthvervets ophør efter 15, stk. 2, er betinget af, at skriftlig meddelelse herom gives til organisationens hovedkontor. Afhængig af varigheden af hvervet og omfanget af tillidsrepræsentantopgaverne kan der være behov for efteruddannelse af den ansatte i relation til den fremtidige opgavevaretagelse. Efter anmodning fra den ansatte skal spørgsmålet om den pågældendes eventuelle behov for efteruddannelse drøftes med ledelsen efter hvervets ophør. Tilsvarende gælder sikkerhedsrepræsentanter. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for tjenestemandsansatte tillidsrepræsentanter. 16. Lokalaftaler Bestemmelserne i 2 10, bortset fra 2, stk. 5 og 6, og 5, stk. 2, kan fraviges og suppleres ved lokal aftale. Tilsvarende gælder 15, stk. 2. Stk. 2. Lokale aftaler indgås af de enkelte ministerier mv. eller dem, som bemyndiges hertil, og de lokale repræsentanter, som vedkommende forhandlingsberettigede (central)organisation bemyndiger hertil. Stk. 3. Lokale aftaler kan opsiges til bortfald med et varsel på 3 måneder, medmindre andet aftales. Efter de lokale aftalers udløb gælder reglerne i denne aftale. 17. Uoverensstemmelser Uenighed om forståelsen af denne aftale behandles efter de almindelige regler på det pågældende område.

165 Side Ikrafttræden og opsigelse Denne aftale har virkning fra den 1. oktober 2008 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts Stk. 2. Aftale af 27. juni 2003 om tillidsrepræsentanter i staten mv. ophæves. Stk. 3. De ændrede regler om opsigelsesvarsel har virkning for opsigelser, der afgives den 1. oktober 2008 eller senere.

166 Side 166 Bilag Afskedsproceduren i hovedtræk Kom.: Punkter, der vedrører tjenestemænd er udeladt. 1. Tillidsrepræsentanten underrettes, hvis den, der agtes afskediget, ikke selv er tillidsrepræsentant. 2. Den lokale afdeling af organisationen (hvis en sådan ikke findes: organisationens hovedkontor) anmodes om forhandling inden 8 dage. 3. Hvis det under forhandlingen konstateres, at organisationen ikke er enig i afskedigelsen, afventes meddelelse om, hvorvidt organisationen kræver sagen behandlet mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter. Fristen er 14 dage. 4. De i pkt. 3 nævnte parter afholder eventuel forhandling (frist 8 dage). Partshøringsproceduren iværksættes, hvis dette ikke allerede er sket på et tidligere tidspunkt. Hvis ansættelsesmyndigheden herefter beslutter at opsige den ansatte, afgives opsigelsen, der skal være skriftlig og begrundet. For overenskomstansatte orienteres organisationens hovedkontor samtidig om afskedigelsen. Organisationen kan forlange sagen behandlet ved faglig voldgift (frist for afgivelse af klageskrift 8 uger).

167 Side 167 Cirkulære af 1. december 2003 om beregning af løn under betalt fravær mv. (Perst.nr ) 1. Indledning Ansatte i staten mv. har i henhold til lovgivning, overenskomster, aftaler etc. krav på løn i en række fraværssituationer. Den løn, der i givet fald skal udbetales under fraværet, kan være udtrykkeligt fastsat i den enkelte aftale mv., men er i de fleste tilfælde blot defineret som fuld løn eller eventuelt normal eller sædvanlig løn. Disse tilfælde, hvor lønbegrebet ikke er klart defineret i aftaleteksten, har givet anledning til fortolkningstvivl, specielt i relation til en række tillæg for særlige ulemper, funktioner o.lign., som den ansatte ville have fået udbetalt under udførelse af sin normale tjeneste. Disse fortolkningsspørgsmål har i vidt omfang fundet deres afklaring ved afgørelser ved domstolene, Tjenestemandsretten og faglige voldgifter, og nedenstående retningslinjer tilsigter at give en samlet oversigt over den gældende retstilstand. 2. Hvilke lønelementer indgår i begrebet fuld løn? Den løn, som en ansat har krav på under betalt fravær, er som udgangspunkt den faste løn, dvs. skalalønnen/basislønnen/intervallønnen samt tillæg (varige eller midlertidige), der ydes med faste månedlige beløb, herunder eventuelle pensionsbidrag af samme løndele. Herudover medregnes under visse betingelser, jf. nedenfor tillæg af nedenstående art, der optjenes taxametermæssigt, dvs. for det konkrete antal arbejdstimer, hvor den tillægsgivende tjeneste rent faktisk er udført: Arbejdstidsbestemte tillæg, dvs. tillæg der ydes for udførelse af arbejde på tidspunkter uden for normal arbejdstid, f.eks. natpenge, søn- og helligdagstillæg, skifteholdstillæg Arbejdsbestemte tillæg, dvs. tillæg der ydes for en nærmere fastsat funktion eller arbejdsforpligtelse, f.eks. svejsetillæg, tillæg for betjening af særlige maskiner, (rådigheds)vagttillæg Sådanne tillæg indgår dog kun i lønberegningen, hvis de har karakter af fast påregnelige løndele for den enkelte medarbejder, jf. pkt. 3. Det bemærkes, at over-/merarbejdsbetaling ikke medregnes, uanset om over-/merarbejdet gennem en længere periode måtte have haft en mere permanent karakter. Tilsvarende gælder for udgiftsdækkende ydelser (f.eks. befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge).

168 Side Hvornår er tillæg fast påregnelige? Betingelsen om fast påregnelighed anses for opfyldt, hvis medarbejderen ifølge sit ansættelsesbevis udtrykkeligt er ansat til tjeneste, for hvilken der udbetales arbejds- eller arbejdstidsbestemte tillæg, og i praksis har arbejdet i overensstemmelse hermed, eller medarbejderen regelmæssigt gennem længere tid (normalt mindst ½ år) rent faktisk har udført sådan tjeneste. 4. Arbejdstidsbestemte ydelser, der gives i form af frihed Visse personalegrupper optjener sideløbende med eller som alternativ til tillæg for arbejde i aften- /nattimerne ekstraordinær frihed som kompensation for arbejde uden for normal arbejdstid eksempelvis 3 timers frihed for hver 37 timers arbejde i tidsrummet fra kl til kl. 6.00, jf. tjenestemændenes arbejdstidsaftale. I det omfang betingelsen om fast påregnelighed er opfyldt, jf. pkt. 3, optjenes sådan frihed tilsvarende under betalt fravær. Omvendt gives der ikke erstatningsfrihed for opsparet frihed, som skulle have været afviklet i en periode, hvor den ansatte på grund af lovligt forfald er fraværende fra arbejdet f.eks. på grund af sygdom. Reglen gælder dog ikke i relation til ferie, som ikke kan afholdes på opsparede fridage. I konsekvens heraf opspares der heller ikke frihed under ferie. 5. Fraværssituationer, hvor der ydes løn Nedenfor oplistes de typiske situationer, hvor medarbejdere i staten mv. har ret til løn under fravær fra deres sædvanlige arbejde med bemærkning om, i hvilket omfang der optjenes tillæg, henholdsvis frihed. a) Sygdom Der optjenes såvel tillæg som frihed. b) Barsels- og adoptionslov Der optjenes såvel tillæg som frihed i de orlovsperioder, hvor den pågældende i henhold til barselsaftalen har krav på løn. c) Omsorgsdage (i henhold til barselsaftalen eller konverteret afspadseringsfrihed) Der optjenes såvel tillæg som frihed under afvikling af omsorgsdage i tilknytning til orlov efter barselsaftalen, jf. 8, stk. 1, i barselsaftalen af 26. februar Der optjenes hverken tillæg eller frihed under afvikling af omsorgsdage uden tilknytning til orlov efter barselsaftalen, jf. 8, stk. 2, i barselsaftalen af 26. februar d) Barns 1. sygedag Der optjenes hverken tillæg eller frihed. e) Ferie, herunder særlige feriedage Der optjenes tillæg, men ikke frihed. f) Militærtjeneste (genindkaldelse) Der optjenes såvel tillæg som frihed. g) Disciplinær suspension (tjenestemænd) Der ydes 2/3 løn, men optjenes hverken tillæg eller frihed. Ved eventuel efterbetaling i forbindelse med ophævelse af suspensionen tages der konkret

169 Side 169 stilling til, om der skal ydes tillæg og frihedsopsparing for suspensionsperioden, jf. 5 i aftalen af 26. september 1988 om suspension mv. og ulovlig udeblivelse. h) Midlertidig overførelse til anden tjeneste eller tjenestefritagelse i forbindelse med disciplinærundersøgelse (tjenestemænd) Der optjenes hverken tillæg eller frihed, jf. 2, stk. 4, i aftalen af 26. september 1988 om suspension mv. og ulovlig udeblivelse. Under midlertidig overførelse til anden tjeneste optjenes dog særlige ydelser herunder opsparing af frihed i det omfang, den midlertidige tjeneste betinger det. i) Efterbetaling af løn, der er tilbageholdt i forbindelse med anholdelse eller varetægtsfængsling Hvis lønnen efterbetales i forbindelse med, at påtale opgives eller tjenestemanden frifindes, indgår tillæg i efterbetalingen, og frihed anses for optjent i samme omfang, som hvis tjenestemanden havde udført sin normale tjeneste, jf. 4, stk. 1, i aftalen af 26. september 1988 om suspension mv. og ulovlig udeblivelse. j) Funktion i højere stilling Der optjenes hverken tillæg eller frihed i forhold til den ansattes egen stilling. k) Deltagelse i samarbejdsudvalgsmøder Der optjenes såvel tillæg som frihed i det omfang, en ansat er fraværende fra sit sædvanlige arbejde på grund af deltagelse i samarbejdsudvalgsmøder, jf. samarbejdsaftalen af 29. maj 2002, pkt. 17. Der optjenes arbejdstidsbestemte (men ikke arbejdsbestemte) tillæg samt frihed, hvis tjenesten omlægges med henblik på deltagelse i samarbejdsudvalgsmøder, jf. samarbejdsaftalen af 29. maj 2002, pkt. 17. l) Deltagelse i sikkerhedsarbejde (herunder 9-kurser) Der optjenes såvel tillæg som frihed, jf. pkt. 2 i cirkulære af 1. september 1993 om honorering af sikkerhedsrepræsentanter m.fl. m) Tillidsrepræsentantarbejde Der optjenes såvel tillæg som frihed i det omfang, en ansat er fraværende fra sit sædvanlige arbejde, fordi ledelsen lægger beslag på den pågældende i dennes egenskab af tillidsrepræsentant, jf. cirkulærebemærkningerne til 7 i tillidsrepræsentantaftalen af 27. juni Der optjenes arbejdstidsbestemte (men ikke arbejdsbestemte) tillæg samt frihed, hvis tjenesten omlægges af hensyn til varetagelsen af tillidsrepræsentanthvervet, jf. tillidsrepræsentantaftalen af 27. juni 2003, 7, stk. 3, samt cirkulærebemærkningerne til 7. n) Afspadsering Der optjenes hverken tillæg eller frihed. o) Tjenestefrihed med løn Der optjenes hverken tillæg eller frihed. p) Kursusdeltagelse Der optjenes hverken tillæg eller frihed ved omlægning af tjenesten, som skyldes den ansattes kursusdeltagelse.

170 Side Lønbegrebet i relation til visse økonomiske godtgørelser Begrebet sædvanlig løn anvendes tillige i relation til beregning af en række forskellige godtgørelser, som en ansat kan have krav på i forbindelse med fratræden. Nedenfor angives beregningsgrundlaget for en række typisk forekommende tilfælde. a) Efterindtægt (tjenestemandspensionsloven kap. 6) Der indregnes tillæg, men ikke frihedsopsparing. b) Fratrædelsesgodtgørelse (funktionærlovens 2a) Der indregnes tillæg, men ikke frihedsopsparing. c) Efterløn (funktionærlovens 8) Der indregnes tillæg, men ikke frihedsopsparing. d) Fratrædelsesbeløb i forbindelse med frivillige fratrædelsesordninger Der indregnes tillæg, men ikke frihedsopsparing. e) Fratrædelsesbeløb i forbindelse med åremålsansættelse Der indregnes hverken tillæg eller frihedsopsparing. 7. Ikrafttrædelse Cirkulæret træder i kraft den 1. december Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære nr. 104 af 25. maj 1977 Vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser til personer med ansættelse på funktionærvilkår Finansministeriets cirkulære nr. 81 af 2. maj 1978 Vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser til tjenestemænd o.lign. i staten, folkeskolen og folkekirken Finansministeriets cirkulære nr. 186 af 23. oktober 1979 Vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser til lønmodtagere, der oppebærer løn under ferie i henhold til ferieloven Finansministeriets cirkulære nr. 50 af 26. marts 1998 om ændrede retningslinier for beregning af løn under betalt fravær.

171 Side 171 Sikkerhedsorganisationen på skolen Nedenstående orientering er baseret på reglerne i følgende af Arbejdstilsynets vejledninger : At-vejledning F.2.4 : Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde At-vejledning F.2.5 : Sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanter At-vejledning F.2.6 : Sikkerhedsudvalg At-vejledning F.2.8 : Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde Alle fra marts 2006 Arbejdstilsynets hjemmeside : Skolen skal oprette en sikkerhedsorganisation, når der er ansat 10 eller flere medarbejdere på skolen. Alle personalegrupper medregnes, uanset beskæftigelsesgrad. Ansatte med ledelsesbeføjelser medregnes ikke. Er der ansat op til 19 medarbejdere, er kravet om sikkerhedsorganisation opfyldt, når der er dannet en sikkerhedsgruppe (se nedenfor). Er der ansat 20 eller flere medarbejdere, skal skolen tillige oprette et sikkerhedsudvalg (se nedenfor). På skoler, hvor der er færre ansatte end 10, skal der også udføres sikkerheds- og sundhedsarbejde, fx udarbejdes arbejdspladsvurdering (APV). Arbejdet skal ikke formaliseres, men indgå i det daglige samarbejde mellem ledelse og ansatte. Arbejdsgiveren skal fx sikre, at de ansatte får de nødvendige oplysninger vedr. sikkerhed og sundhed, får lejlighed til at fremsætte forslag vedr. sikkerhed og sundhed og bliver hørt ved bl.a. skolens planlægning. Dannelse af sikkerhedsgruppe Sikkerhedsgruppen er krumtappen i skolens arbejdsmiljøarbejde. En sikkerhedsgruppe består af to personer : En arbejdsleder og en sikkerhedsrepræsentant. En arbejdsleder defineres ved sin funktion, ikke ved sin titel. Herved forstås, at en arbejdsleder defineres som en ansat, der bruger mindst halvdelen af sin arbejdstid på at lede eller føre tilsyn med arbejdet i skolen. Arbejdsgiveren, dvs. bestyrelsen, udpeger den arbejdsleder, der skal deltage i sikkerhedsgruppens arbejde. Sikkerhedsrepræsentanten vælges af og blandt de ansatte uden ledelsesbeføjelser. Dannelse af sikkerhedsudvalg Er der ansat 20 eller flere på skolen, skal der ud over sikkerhedsgruppen dannes et sikkerhedsudvalg. Medlemmerne af udvalget vælges blandt de, der er medlemmer af en sikkerhedsgruppe. Er der én eller to sikkerhedsgrupper, udgør disse personer sikkerhedsudvalget. Er der flere end 3 sikkerhedsgrupper, vælges medlemmerne af sikkerhedsudvalget blandt disse. Sikkerhedsorganisationens opgaver I korthed er sikkerhedsgruppens opgaver at løse de sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, der opstår inden for gruppens arbejdsområde. Sikkerhedsgruppen skal løbende iagttage sikkerheden og sundheden for at forhindre, at der opstår problemer. Hvis ikke begge medlemmer af sikkerhedsgruppen er til stede samtidig, varetager den tilstedeværende sikkerhedsgruppens opgaver. Foranstaltninger meddeles snarest til det fraværende gruppemedlem. I korthed er sikkerhedsudvalgets opgaver at planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet på skolen herunder sikkerhedsgruppens arbejde. Sikkerhedsudvalget skal deltage, når der planlægges fx udvidelse/ombygning af skolen, anskaffelse af maskiner/tekniske hjælpemidler, nye eller ændrede arbejdsgange, arbejdsprocesser og arbejdsmetoder. Sikkerhedsudvalget skal fx sikre, at der tages særligt hensyn til fx unge, ældre og handicappede medarbejdere.

172 Side 172 Valg af sikkerhedsrepræsentant 1. Sikkerhedsrepræsentant - tillidsrepræsentant Sikkerhedsrepræsentanten adskiller sig fra tillidsrepræsentanten på to væsentlige områder. For det første er sikkerhedsrepræsentanten valgt af alle ansatte på skolen eller i en afdeling/arbejdsområde af skolen, mens tillidsrepræsentanten er valgt inden for et fagligt afgrænset område. En sikkerhedsrepræsentant er således valgt af alle, uanset faggruppe (kontor, undervisning, rengøring etc.) - og uanset eventuelle organisatoriske tilhørsforhold. For det andet kan sikkerhedsrepræsentanten ikke, som tillidsrepræsentanten, væltes, det vil sige tvinges væk fra sit hverv, hvis kollegerne ønsker dette. Sikkerhedsrepræsentanten sidder valgperioden ud. Sikkerhedsrepræsentanten kan ej heller selv nedlægge sit hverv med den konsekvens, at der skal vælges en ny. Der kan selvfølgelig altid vælges en ny sikkerhedsrepræsentant, hvis skolens ledelse og de ansatte på skolen er enige herom. 2. Fagretlig behandling Reglerne om valg af sikkerhedsrepræsentant, valgbarhed, valgenes gyldighed og sikkerhedsrepræsentantens beskyttelse følger de tillidsrepræsentantregler, der ved overenskomst er aftalt inden for det pågældende område. Derfor er det i reglerne om valg af sikkerhedsrepræsentant fastlagt, at uoverensstemmelser om sikkerhedsrepræsentantens valg, valgbarhed og beskyttelse afgøres ved fagretlig behandling. Det samme gælder spørgsmål om, hvilke regler der finder anvendelse, og om brud på eller fortolkning af reglerne. 3. Valg og valgret Sikkerhedsrepræsentanten vælges af alle ansatte. Begrebet alle ansatte skal forstås som alle, der har et ansættelsesforhold til skolen (ansættelsesbrev). Bestyrelsen samt skoleledelsen (leder/forstander/viceskoleinspektør/viceforstander/souschef/afdelingsleder), jf. arbejdsmiljølovens 23 og 24, deltager ikke i valget. 4. Hvem kan vælges? (valgbarhed) Hvem, der kan vælges, afgøres normalt efter reglerne for tillidsrepræsentantvalg, som almindeligvis indeholder særlige bestemmelser om anciennitet, kvalifikationer m.v. At det er tillidsrepræsentantreglerne, der gælder, udelukker ikke, at også uorganiserede ansatte kan vælges til sikkerhedsrepræsentant. Det gælder såvel i de tilfælde, hvor der udelukkende er beskæftiget uorganiserede, som i de tilfælde, hvor der er beskæftiget både organiserede og uorganiserede. Hvis der er tale om valg af en uorganiseret ansat, skal bestemmelserne om valgbarhed følge reglerne for tillidsrepræsentantvalg inden for tilsvarende overenskomstområde, men der kan ikke stilles krav om, at den pågældende skal være medlem af en faglig organisation. 5. Valgenes gyldighed Valget skal meddeles arbejdsgiveren. Beskyttelsen indtræder fra det tidspunkt, valgets resultat meddeles skolens ledelse, uanset om funktionen først indtræder senere, fx ved et nyt skoleårs begyndelse, eller når eventuelle indsigelser er behandlet fagretligt. Vælges en organiseret, skal valget meddeles til den faglige organisation. Hvis en uorganiseret ansat vælges, skal den pågældende selv meddele det til skolens ledelse.

173 Side Valgperiode Sikkerhedsrepræsentanten vælges for 2 år. Valgperioden kan, efter aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte, forlænges til højst 4 år. I begge tilfælde kan genvalg finde sted. Hvis sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion på skolen ophører, ophører samtidig hvervet som sikkerhedsrepræsentant. Det er fast antaget i den fagretlige praksis, at valgperioden er ufravigelig i de situationer, hvor sikkerhedsrepræsentanten frasiger sig hvervet og forbliver på skolen. I disse tilfælde er der således ikke ret til at vælge ny sikkerhedsrepræsentant. Anderledes, hvor sikkerhedsrepræsentanten forlader skolen (frivilligt eller ufrivilligt). I disse situationer antages det, at sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion på skolen er ophørt med deraf følgende ret og pligt til at vælge en ny sikkerhedsrepræsentant. Der kan dog altid vælges en ny sikkerhedsrepræsentant for den resterende del af valgperioden, hvis parterne på skolen er enige herom. Vælges ny sikkerhedsrepræsentant, har denne ret og pligt til sikkerhedsuddannelse. 7. Sikkerhedsgruppens uddannelse Begge medlemmer af sikkerhedsgruppen skal deltage i den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Tilmelding skal ske til en godkendt kursusudbyder senest 4 uger efter, at man er tiltrådt som medlem af en sikkerhedsgruppe. Arbejdsmiljøuddannelsen skal være færdiggjort senest 8 måneder efter tiltrædelsen. Skolen skal afholde samtlige udgifter, der er forbundet med uddannelsen. Arbejdsmiljøuddannelsen skal følges op af en ikke specificeret efteruddannelsesaktivitet. 8. Sikkerhedsrepræsentantens beskyttelse Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Sikkerhedsrepræsentanten må ligeledes ikke stilles ringere på grund af de aktiviteter, der er forbundet med hvervet. Der må således ikke finde forskelsbehandling sted mellem sikkerhedsrepræsentanten og de øvrige ansatte. 9. Situationer, hvor de ansatte ikke vil vælge sikkerhedsrepræsentant Det er vigtigt, at de ansatte vælger en sikkerhedsrepræsentant for at sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan fungere optimalt. De ansatte skal mobilisere motivation og opfylde deres forpligtelse til at deltage i arbejdsmiljøarbejdet. Ligeledes skal der fra skolens ledelse gøres en stor indsats for at få de ansatte til at indgå i sikkerhedsorganisationen og dermed deltage i det organiserede sikkerhedsarbejde, ligesom ledelsen i øvrigt skal medvirke til at få arbejdsmiljøarbejdet til at fungere. Indtil der er valgt en sikkerhedsrepræsentant, fungerer arbejdslederen alene i sikkerhedsgruppen, ligesom i de tilfælde hvor sikkerhedsrepræsentanten er kortvarigt fraværende, fx på grund af sygdom eller ferie.

174 Side Fælles sikkerheds- og tillidsrepræsentant både med og uden aftale herom. Samme person kan varetage begge hverv. Valgene skal foregå særskilt. Man kan således ikke med kun ét valg besætte begge funktioner. Bortset fra ansatte med ledelsesbeføjelser skal alle ansatte have mulighed for at stemme og stille op som kandidat ved valget til sikkerhedsrepræsentant. Reglerne for valg af tillidsrepræsentant gælder normalt også ved valg af sikkerhedsrepræsentant, jf. pkt. 4.

175 Side 175 Aftale mellem FGF og FSL om bistand til skolerne til afvikling af lokale lønforhandlinger 1. Baggrund: Dette tilbud til skolerne om hjælp fra FGF og FSL, når der ikke kan opnås enighed i den lokale lønforhandling træder i stedet for den forhandling i Undervisningsministeriet, som er omtalt i overenskomstens 20, stk Hvad er målet med bistanden? Målet med bistanden til den lokale forhandling er primært at hjælpe parterne med at opnå en aftale om den decentrale løn, endvidere at tilføre den lokale forhandling viden og teknisk hjælp under forhandlingsforløbet således, at kommende forhandlinger kan gennemføres uden hjælp udefra. Der er enighed om, at bistanden består i hjælp til at søge at løse de opståede problemer. 3. Hvordan rekvireres bistanden? Bistanden kan rekvireres af såvel tillidsrepræsentanten som skoleledelsen. Begge parter bekræfter ved deres underskrift af vedlagte formular, at de ønsker denne bistand, og bistanden rekvireres ved fremsendelse af formularen til FGF/FSL. 4. Hvor hurtigt kan bistanden rekvireres? Efter skolens henvendelse vil skolen/tr blive kontaktet for at fastlægge et mødetidspunkt, og indenfor to arbejdsuger efter fremsendelsen vil skolen/tr modtage besked om tid og sted for mødet, der afholdes indenfor en måned efter henvendelsen. 5. Hvad skal parterne gøre forinden mødetidspunktet? I det omfang, der eksisterer skriftligt materiale, der er udvekslet mellem parterne, fremsendes dette til enten FGF eller FSL, der så udveksler dette. 6. Hvordan afvikles mødet mellem de to parter på skolerne og de rådgivende repræsentanter fra FGF og FSL? Forud for mødet kontakter FSL og FGF henholdsvis tillidsmand og skoleleder for at få afklaret parternes sagsforståelse. På mødet fremlægger de lokale parter hver for sig sagsforløbet og redegør for egne ønsker og forventninger til forhandlingsforløb og resultat. Herefter sker der en rådgivning fra repræsentanterne fra FGF og FSL med henblik på løsning af de opståede problemer. De lokale parter kan herefter anmode om bistand til at opnå en egentlig aftale. Ønsker begge parter dette, foretages der herefter rådgivning, der sigter på en lokal aftale. Opnås der ikke enighed, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres mellem Finansministeriet og Lærernes Centraladministration jf. 20 stk. 4 i Organisationsaftalen. 7. Hvor omfattende bistand kan en skole påregne? Der ydes normalt kun bistand til ét møde på en skole.

176 Side Fortrolighed Såvel mundtlige som skriftlige oplysninger i processen er fortrolige, og de rådgivende parter er underlagt tavshedspligt.

177 Side 177 Anmodning/accept af at der rekvireres bistand til gennemførelse af lokal lønforhandling Skole: Skolekode: anmoder hermed om bistand til gennemførelse af lokal lønforhandling i overensstemmelse med nærværende tilbud om bistand til afvikling af lokale lønforhandlinger. Den underskrevne anmodning fremsendes til: Frie Grundskolers Fællesråd eller Frie Skolers Lærerforening Ny Kongensgade 10 Ravnsøvej København K 8240 Risskov Dato:. Skolens ledelse. Skolens tillidsrepræsentant

178 Side 178 Aftale mellem Dansk Friskoleforening og Frie Skolers Lærerforening om mæglingsinstans i forbindelse med lønforhandlinger på frie grundskoler Som forsøgsordning er det aftalt, at skoleforening og lærerforening kan indgå aftale om en mæglingsinstans, der kan tilkaldes, hvis der lokalt opstår uenighed under lønforhandlinger på en fri skole, jf. Forhandlingsprotokollat om fornyelse af organisationsaftalen for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med tilhørende protokollater om arbejdstid af 19. februar Kom: Forsøgsordningen er videreført i overenskomstperioden jf. overenskomstens 6, stk. 3a. Mellem Dansk Friskoleforening og Frie Skolers Lærerforening indgås nedenstående aftale om mægling i forbindelse med lokale lønforhandlinger. 1. Dansk Friskoleforening og Frie Skolers Lærerforening udpeger hver for sig en repræsentant, når der anmodes om mægling i lønspørgsmål. 2. Lønmægling er en forsøgsordning i overenskomstperioden Forsøgsordningen kan i perioden bringes til ophør af hver forening. Procedure: 3. Sager kan indbringes for lønmægling enten via Dansk Friskoleforening eller via Frie Skolers Lærerforening. Den forening, der har modtaget forhandlingsbegæring, skal snarest muligt efter modtagelsen orientere den anden om forhandlingsbegæringen. Alle eventuelle dokumenter og oplysninger i sagen gives videre til den anden forening. Stk. 2. Hvis en skole eller dens lærere ønsker lønmægling med inddragelse af Dansk Friskoleforening og Frie Skolers Lærerforening, skal parterne fremsende anmodning herom til én af foreningerne. Anmodningen skal være underskrevet af skolens ledelse og tillidsrepræsentant. Lønmægling erstatter forhandlingsniveauet, hvor forhandlingerne videreføres med deltagelse af repræsentanter for Undervisningsministeriet og repræsentanter for Frie Skolers Lærerforening. Stk. 3. En lokal lønforhandling på en skole uden tillidsrepræsentant, dvs. hvor Frie Skolers Lærerforening har forhandlet med skolen, kan overgå til lønmægling, når parterne er enige herom. FSL s lønforhandlere i den konkrete sag er inhabile som lønmægler.

179 Side Lønmægling skal finde sted senest 4 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen (vedr. perioden 1. juli til 31. juli forlænges fristen med en måned), medmindre andet aftales. Lønmægling vil normalt foregå på den involverede skole, men kan af praktiske årsager flyttes. Sagsfremstilling og mæglingsfunktion: 5. Under lønmægling kan begge lønmæglere indkalde relevante personer. Sædvanligvis vil skolens ledelse og lærere hver især være repræsenteret med højst tre deltagere, herunder skoleleder og repræsentation for FSL. 6. Sagsfremstilling og krav fremlægges af parterne. Stk. 2. Sagen belyses ved lønmæglernes mellemkomst. Stk. 3. Lønmæglerne udarbejder et mæglingsforslag, som forelægges parterne. Parterne tager stilling til mæglingsforslaget, som kan gøres til genstand for yderligere forhandlinger under ledelse af lønmæglerne. Stk. 4. Sagen afsluttes med udfærdigelse af en mæglingsprotokol. Hvis der er opnået enighed underskrives protokollen af alle deltagere i lønmæglingen. Kan der ikke opnås enighed udfærdiger lønmæglerne alene en kortfattet protokol. Stk. 5. Såfremt sagen ikke er afsluttet efter stk. 4., kan sagen indbringes for Finansministeriet/Lærernes Centralorganisation. Her skal forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelse af forhandlingsbegæring. Omkostningsfordeling: 7. Omkostninger forbundet med lønmægling afholdes af parterne selv. Dansk Friskoleforening og Frie Skolers Lærerforening afholder egne omkostninger. Dato: Dato: Ebbe Lilliendal Jørgensen Dansk Friskoleforening Arne Pedersen Frie Skolers Lærerforening

180 Side 180 Forhandlingssystemet og konfliktløsningssystemer I afsnittet om forhandlingssystemet beskrives hvem der indgår aftaler om hvad. I afsnittene om konfliktløsningssystemer beskrives hvem og hvordan uenigheder løses. I denne fremstilling er der lagt vægt på at redegøre for, hvem der kan eller skal gøre hvad i det lokale system, d.v.s. på den enkelte skole. De overliggende organers videre behandling af et spørgsmål er kun beskrevet meget kortfattet. Både forhandlingssystemet og konfliktløsningssystemet bygger på bestemmelserne i Hovedaftalen, i fællesoverenskomsten og i organisationsaftalen (der alle er indgået mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation). Forhandlingssystemet Efter 7 i lovbekendtgørelse nr. 962 af 26. september 2008 om friskoler og private grundskoler er det Finansministeriet, der har forhandlings- og aftalekompetencen på dette overenskomstområde, og Finansministeriet har anerkendt Lærernes Centralorganisation som den forhandlingsberettigede modpart. Det er derfor disse parter, der indgår de centrale aftaler, f.eks. fællesoverenskomsten og organisationsaftalen. Forhandlingsret er retten (kompetencen) til at forhandle, men ikke nødvendigvis indgå aftale, mens aftaleret er retten (kompetencen) til at indgå en bindende aftale. I fællesoverenskomsten og organisationsaftalen (overenskomsten) kan der være hjemmel til at indgå lokale aftaler. Hver part, det vil sige Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation kan delegere forhandlings- og/eller aftalekompetencen. Finansministeriet kan bemyndige Undervisningsministeriet til at indgå aftaler, hvorefter Undervisningsministeriet kan videredelegere f.eks. til skolernes bestyrelse, der kan videredelegere til skolelederen. Tilsvarende kan Lærernes Centralorganisation delegere til den enkelte organisation, der kan videredelegere til f.eks. tillidsrepræsentant eller lokalkreds. Normalt følges forhandlings- og aftaleret ad, så den samme person, f.eks. tillidsrepræsentanten, både kan forhandle og indgå aftale. Retten kan dog også være adskilt, hvilket f.eks. er tilfældet i intervallønssystemet, hvor forhandlingsretten på arbejdstagerside som udgangspunkt ligger hos lederen, der forhandler med bestyrelsen, mens aftaleretten ligger hos Frie Skolers Lærerforening for så vidt angår ansatte ved de frie skoler eller Danmarks Lærerforening for så vidt angår de private gymnasiers grundskoleafdelinger. På arbejdsgiverside er forhandlings- og aftalekompetencen samlet hos bestyrelsen. Typisk indgås lokale aftaler mellem skoleledelsen og tillidsrepræsentanten. På skoler, hvor der ikke er en tillidsrepræsentant eller hvor aftalekompetencen ikke er delegeret til tillidsrepræsentanten, indgås lokale aftaler mellem skolens ledelse og organisationen. I spørgsmål der er reguleret af centrale aftaler, kan der ikke indgås lokale aftaler, med mindre der er udtrykkelig hjemmel til det. Som eksempel kan nævnes fællesoverenskomstens bestemmelse om

181 Side 181 konvertering af ydelser til faste tillæg, hvor det fremgår af den rammeaftale, som der henvises til, at der kan indgås lokale aftaler om dette spørgsmål. Er der ikke hjemmel til at indgå lokalaftaler, må skolelederen/tillidsrepræsentanten rette henvendelse til det overliggende niveau, det vil sige Undervisningsministeriet, henholdsvis Frie Skolers Lærerforening eller Danmarks Lærerforening, der evt. kan videresende spørgsmålet til Finansministeriet, henholdsvis Lærernes Centralorganisation, der har den endelige aftalekompetence. Konfliktløsningssystemer Det lokale niveau kan konstatere konflikter (problemer/uenigheder), og konflikterne kan i et vist omfang løses lokalt. Uenigheder kan dog kun løses indenfor rammerne af overenskomsten (organisationsaftalen og fællesoverenskomsten). Det betyder, at man ikke kan løse en konflikt ved at aftale noget, der er i strid med det, der er aftalt centralt. Man kan f.eks. ikke blive enige om, at alle lærere går 10% ned i løn, for at undgå afskedigelser. Ved uenighed skelner man mellem to typer tvister, nemlig interessetvister og retstvister. Også i forbindelse med forhandlinger og aftaler om Ny løn kan der opstå interesse- og/eller retstvister. På dette område er der imidlertid aftalt et særligt konfliktløsningssystem, der omtales særskilt nedenfor. Interessetvister Interessetvister er kendetegnet ved, at en af parterne, typisk lønmodtagersiden, ønsker at opnå noget, som man ikke i forvejen har krav på, eller opnå mere, end man allerede har krav på. Kan der ikke opnås enighed om f.eks. indgåelse eller fornyelse af en overenskomst, foreligger der en interessetvist. Denne type af interessekonflikter vil ikke blive omtalt yderligere her. Lokale interessekonflikter, f.eks. i forbindelse med forhandlinger om intervalløn til ledere eller Ny løn til lærere omtales nedenfor. Intervalløn til ledere Fremgangsmåden for forhandling, aftaleindgåelse og virkning af uenigheder er indgående beskrevet i bestemmelserne i overenskomstens 11 og 12 (side 27og 28), og vil derfor ikke blive nærmere beskrevet her. Ny løn til lærere og børnehaveklasseledere Fremgangsmåden ved lokale interessekonflikter er beskrevet i overenskomstens 6. Som det fremgår heraf, kan en lokalt opstået interessekonflikt, det vil sige uenighed om et fremsat lønforslag, videreføres ved forhandling med deltagelse af Undervisningsministeriet og organisationen, såfremt en af parterne ønsker det. En sådan forhandling afholdes inden 1 måned efter modtagelsen af begæring om forhandling, med mindre andet aftales.

182 Side 182 Som alternativ til forhandlingen mellem Undervisningsministeriet og organisationen er det aftalt, at der i stedet kan gennemføres en forhandling mellem den pågældende skoleforening og organisationen, hvis skolen accepterer dette alternativ (overenskomstens 6, stk. 3 a). Kan der ikke opnås enighed ved denne forhandling, kan forhandlingerne videreføres mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation, såfremt en af parterne ønsker det. Også denne forhandling skal afholdes inden 1 måned efter modtagelsen af begæring om forhandling, med mindre andet aftales. Hvis der ikke kan opnås enighed ved denne forhandling, kan sagen ikke videreføres, og forslaget anses for bortfaldet. Der kan altså ikke lokalt etableres strejke for at gennemføre et lønkrav, når det arbejde, som lønkravet omfatter, utvivlsomt er omfattet af overenskomsten eller en lokal tillægsaftale. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at der ved bortfald af funktionstillæg eller ved indførelse af nye arbejdsopgaver kan opstå uenighed om, hvorvidt arbejdet er dækket af overenskomsten. En sådan uenighed rummer også spørgsmålet om, hvorvidt lærerne har pligt til at udføre det pågældende arbejde, når der ikke længere ydes funktionstillæg, eller der ikke kan opnås enighed om et funktionstillæg for nye opgaver. En sådan uenighed indebærer en fortolkning af, hvilket arbejde organisationsaftalen dækker, og løses derfor efter bestemmelserne om retstvister, jf. nedenfor. Retstvister Retstvister er kendetegnet ved uenighed om forståelsen eller anvendelsen af en allerede aftalt bestemmelse, herunder lokale tillægsaftaler, der indgås i forbindelse med Ny løn. Som eksempler kan nævnes uenighed om, hvordan arbejdstiden skal opgøres, eller om hvorvidt et aftalt funktionstillæg kan bortfalde med funktionen, eller skal opsiges efter reglerne herfor. Sådanne retstvister vil typisk opstå lokalt, hvor f.eks. skolelederen og en medarbejder bliver uenige om et spørgsmål. Et andet eksempel er uenighed om en opsigelses saglighed, der typisk vil opstå i forbindelse med, at organisationen modtager meddelelse om opsigelsen. En særlig type retstvist foreligger, såfremt der sker arbejdsnedlæggelse i overenskomstperioden, hvor der ifølge hovedaftalen er fredspligt. Enhver arbejdsnedlæggelse skal straks indberettes til Finansministeriet (tlf ), der vil vejlede skolen om, hvordan man skal forholde sig. Denne type retstvister vil ikke blive omtalt yderligere her. Behandlingen af uenigheder om berettigelsen af opsigelser, herunder bortvisninger, og andre spørgsmål er forskellig. De to typer vil derfor blive omtalt hver for sig i det følgende.

183 Side 183 Spørgsmål om forståelsen eller anvendelsen af overenskomsten, bortset fra opsigelser Som nævnt vil sådanne sager typisk opstå lokalt, hvor skolelederen og medarbejderne bliver uenige om forståelsen af overenskomsten. Sagsgangen for behandlingen af sådanne uenigheder kan illustreres således: Medarbejd er Tillidsrepr. Organisation (FSL/DLF) Lærernes Centralorganisation 1) Se nedenfor Referat, jf. OK 48 Mæglingsmøde jf. Hovedaft. 7, stk. 1 voldgift Skoleleder 1) Det anbefales, at lederen og tillidsrepræsentanten udarbejder skriftligt referat, hvoraf det fremgår, hvori uenigheden består. Den skitserede fremgangsmåde anvendes dog også på spørgsmål om fortolkning af overenskomstens bestemmelser om opsigelser. Prøvelse af opsigelsers berettigelse Skoleleder/ bestyrelse Personalestyrelsen via Undervisningsministeri et Reglerne for behandling af uenigheder om berettigelsen af opsigelser, herunder bortvisninger af ansatte, der ikke har TR-beskyttelse, fremgår af organisationsaftalen (overenskomstens 32-34). Sagsgangen for denne type af uenigheder kan illustreres således:

184 Side 184 Medarbejder Organisation (FSL/DLF) Medarbejder kopi af opsigelse Høring, jf. f. bem. til OK forhandlin g Forligsnævn, jf. bilag voldgift Skoleleder/ bestyrelse Skole Bemærk, at der til disse sagers behandling er forskellige tidsfrister, der skal overholdes. For ansatte, der har TR-beskyttelse, det vil sige tillidsrepræsentanter, suppleanter for tillidsrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter i SU og suppleanter for disse, gælder en særlig fremgangsmåde, jfr 11 i Tillidsrepræsentantaftalen, der kan illustreres således: Bemærk, at opsigelse ikke kan iværksættes, før den påtænkte opsigelse har været forhandlet med organisationen, og evt. mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. I disse sager gælder særligt stramme tidsfrister, der skal overholdes. Afsluttende bemærkninger Det er vigtigt at understrege, at de grafiske fremstillinger viser den fulde anvendelse af reglerne. Det er imidlertid et afgørende mål med procedurerne, at søge uenigheder løst så tidligt i forløbet som muligt. Det forudsættes derfor, at parterne på hvert niveau gør deres yderste for at finde en løsning på det udestående spørgsmål. Der kan specielt peges på, at man på dette overenskomstområde (i modsætning til hvad der er normalt i de offentlige forhandlingsområder) har

185 Side 185 institueret et forligsnævn til behandling af afskedigelser. Det er sket på baggrund af de gode erfaringer, man havde med dette organ til konfliktløsning inden skoleområdet blev omfattet af de statslige overenskomster. Til orientering er optrykt forretningsordenerne for forligsnævnene for frie grundskoler.

186 Side 186 Regler for Forligsnævn FGF/FSL Mellem Frie Grundskolers Fællesråd og Frie Skolers Lærerforening er der aftalt nedennævnte regler om Forligsnævn nedsat i henhold til 27, stk. 4 i Overenskomsten for ledere, lærere og børnehaveklasseledere m.fl. ved frie grundskoler. 1. Sammensætning Forligsnævnet består af 4 medlemmer, hvoraf 2 er udpeget fra hver side af henholdsvis vedkommende skoleforening og Frie Skolers Lærerforening. Stk. 2. Forligsnævnet nedsættes for et år ad gangen, og funktionsperioden følger skoleåret. 2. Forligsnævnet fastsætter for hver funktionsperiode, hvem der i funktionsperioden skal sørge for indkaldelse af Forligsnævnet, når sager indbringes herfor. Stk. 2. Ved sagens indbringelse sendes sagens akter til samtlige medlemmer af Forligsnævnet samt sagens parter. 3. Deltagelse Ved behandlingen af sagen i Forligsnævnet deltager den pågældende medarbejder og eventuelt 1 bisidder og/eller 1 advokat. Stk. 2. Fra skolens side deltager normalt 2 personer og eventuelt 1 bisidder og/eller 1 advokat. 4. Forretningsorden Forligsnævnet indkaldes hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at indbringelse af sagen for Forligsnævnet, jf. 27 i Overenskomsten for ledere, lærere og børnehaveklasseledere, er modtaget af Forligsnævnets medlemmer. Tidsfristen kan dog fraviges, hvis særlige omstændigheder foreligger. 5. Forligsnævnet behandler sagen og afgiver sagsrapport på samme dag. 6. Sagsfremstillingen og mæglingsfunktionen er fastsat i Bilag 1 til nærværende regler. 7. Tiltrædes mæglingsresultatet af begge parter, er det bindende for parterne. 8. Om brugen af Forligsnævnet i sager, hvor medarbejderen ikke er medlem af FSL, eller hvor skolen ikke er medlem af en af skoleforeningerne i Frie Grundskolers Fællesråd eller anden forening dækkes af Regler for Forligsnævn, se Bilag 2.

187 Side Omkostningsfordeling Parterne bærer hver sine omkostninger. Omkostninger til mødelokaler, fortæring m.v. deles ligeligt mellem parterne.

188 Side 188 Bilag 1. Sagsfremstilling og mæglingsfunktion 1. Den part, der indbringer sagen for Forligsnævnet, forelægger først sin sagsfremstilling. Stk. 2. Dernæst forelægger modparten sin sagsfremstilling. Stk. 3. Efter at hver part har forelagt sin sagsfremstilling, skal der gives mulighed for replik fra begge sider. 2. Forligsnævnet kan herefter udspørge parterne eller andre til nærmere belysning af forholdene. 3. Når sagen foreligger oplyst, skal hver af parterne have mulighed for at komme med et slutindlæg, så at første indlæg afgives af den, der har indbragt sagen. 4. Forligsnævnet holder herefter en mægling for lukkede døre. Stk. 2. Forligsnævnets mæglingsforslag præsenteres for parterne, og sagen afsluttes. 5. Forligsnævnet udarbejder en mæglingsrapport. Stk. 2. Mæglingsrapporten underskrives af begge parter og Forligsnævnets medlemmer og sendes til sagens parter, Frie Skolers Lærerforening og den aktuelle skoleforening.

189 Side 189 Bilag 2. Retningslinjer for Forligsnævnsbehandling for ansatte, som ikke er medlem af FSL, og for skoler, som ikke er medlem af en skoleforening. Mellem Frie Grundskolers Fællesråd og Frie Skolers Lærerforening er der enighed om, at der i særlige tilfælde, hvor en skole ikke er medlem af en skoleforening, eller hvor en ansat ikke er medlem af FSL, alligevel kan blive tale om at anvende Forligsnævnet under nedennævnte forudsætninger: Er den ansatte ikke medlem af Frie Skolers Lærerforening, er denne alligevel villig til at give møde i Forligsnævnet, hvis den ansatte måtte ønske sin sag behandlet i Forligsnævnet. Den ansatte må i dette tilfælde betale Frie Skolers Lærerforening et beløb for deltagelsen i Forligsnævnet. Beløbet beregnes efter regler fastsat af Frie Skolers Lærerforening. Er skolen ikke medlem af en skoleforening, er Frie Grundskolers Fællesråd villig til at udpege to medlemmer af Forligsnævnet, hvis skolen måtte ønske sagen behandlet i Forligsnævnet. Skolen må i dette tilfælde betale Fællesrådet et beløb for deltagelsen i Forligsnævnet. Beløbet beregnes efter regler fastsat af Frie Grundskolers Fællesråd.

190 Side 190 Forligsnævn DF/FSL Mellem Dansk Friskoleforening og Frie Skolers Lærerforening er der aftalt nedenstående regler om Forligsnævn nedsat i henhold til 27 stk. 4 i Overenskomsten for ledere, lærere og børnehaveklasseledere m.fl. ved frie grundskoler. 1. Forligsnævnet består i hver enkelt sag af 4 medlemmer, hvoraf 2 udpeges af Dansk Friskoleforening og 2 af Frie Skolers Lærerforening. Stk. 2. Forligsnævnsmedlemmerne efter stk. 1 udpeges efter regler, der fastlægges i den enkelte forening. Der udpeges tilsvarende suppleanter, som træder i funktion ved medlemmers fravær eller inhabilitet. 2. Når en sag er indbragt for Forligsnævnet, kan ingen af parterne indbringe sagen for en domstol eller gøre den til genstand for omtale af nogen art, mens den behandles i nævnet. Tilsidesættelse heraf betragtes som overtrædelse af organisationsaftalen og kan for begge parter medføre konventionalbod efter Forligsnævnets eller Voldgiftsrettens afgørelse. Stk. 2. Parterne har pligt til at møde for nævnet og kan møde med advokat og/eller anden bisidder. Hver af parterne kan således højst lade sig repræsentere ved 3 personer. Parterne er endvidere pligtige til at afgive de oplysninger, som Forligsnævnet skønner er nødvendige for sagens belysning. Stk. 3. Mødetid og -sted fastsættes af Forligsnævnet. Forligsnævnsmøde skal afholdes senest en måned efter, at sagen er indbragt for nævnet, idet fristen dog kan forlænges med en måned yderligere, hvis sagen indbringes i juni måned. 3. Forligsnævnet fastsætter selv sin forretningsorden i henhold til denne aftale. Følgende punkter indgår dog i enhver sagsbehandling: 1. Sagen indbringes skriftligt til Friskolernes Kontor, Prices Havevej 11, 5600 Fåborg, der fungerer som sekretariat for nævnet. 2. Friskolernes Kontor indkalder fra parterne bilag til sagens belysning. Bilagene udsendes til nævnsmedlemmerne senest 4 hverdage før det berammede forligsnævnsmøde. Senere fremkomne bilag kan ikke indgå i nævnets behandling af sagen. 3. Dagsorden for nævnets møde omfatter mindst: Sagsfremstilling og krav fremlægges af parterne. Sagsbelysning ved Forligsnævnets mellemkomst. Mæglingsforslag udarbejdes af Forligsnævnet. Parternes stillingtagen til mæglingsforslag. Udarbejdelse af forligsprotokol.

191 Side Forligsnævnet skal i henhold til 3 søge at mægle mellem parterne og udarbejde forligsaftale. Denne skal underskrives af begge parter samt alle 4 medlemmer af Forligsnævnet for at have gyldighed. Stk. 2. Såfremt Forligsnævnet må opgive mægling i henhold til stk. 1, kan der udarbejdes en kendelse, hvis begge parter og alle nævnsmedlemmer er enige herom. 5. Frie Skolers Lærerforening og Dansk Friskoleforening bærer hver deres udgifter i forligsnævnssager. Udgifter til mødelokaler, fortæring o.lign. afholdes ligeligt i hver enkelt sag. Dansk Friskoleforening afholder sekretariatsomkostningerne. Stk. 2. De implicerede parter udreder egne og bisidderes rejse- og opholdsudgifter samt eventuelle udgifter til advokat, som engageres af parterne selv. Stk. 3. Hvis én af foreningerne i konkrete sager ikke ønsker at udrede nævnsomkostningerne for den part, der skal repræsenteres, opkræves ved indkaldelsen en standardtakst, som er fastsat af den enkelte forening.

192 Side 192 Senior- og fratrædelsesordninger Mulighederne for senior- og fratrædelsesordninger følger af cirkulære december 2008 (Perst.nr ) om aftalen om senior- og fratrædelsesordninger. Seniorordninger kan etableres, når skolen vurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt. Fratrædelsesordninger kan etableres, når skolen vurderer, at personalereduktioner vil blive nødvendige eller når skolen kan forudse, at det bliver nødvendigt at rette op på en skæv aldersfordeling. Etablering af senior- og fratrædelsesordninger hviler på et frivillighedsprincip og kræver forståelse mellem den ansatte og skolen. De økonomiske vilkår aftales med den ansatte inden for aftalens rammer, mens ordningen formaliseres med den lokale organisationsrepræsentant. Skolen afholder udgifterne til lokale senior- og fratrædelsesordninger. Se nærmere i cirkulæret. I det følgende gives et overblik over cirkulærets muligheder: Ordninger med et fastholdelseselement (seniorordninger) Seniorsamtale. I forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen skal ældre ansatte have tilbud om en seniorsamtale, som skal have fokus på fastholdelse og medarbejderens ønsker og forventninger til sit arbejdsliv på kort og længere sigt. Aftrapning i tid (deltid) for ansatte, der er fyldt 60 år, og som har været ansat inden for staten og folkekirken mv. i mindst 10 år kan der bevilges deltidsansættelse (til mindst 15 timer pr. uge) med bevarelse af pensionsindbetaling/optjening af pensionsalder svarende til hidtidig beskæftigelsesgrad. Aftrapning i job/charge efter ansøgning for ansatte, der er fyldt 55 år og som i de sidste 10 år har været ansat på fuld tid i en stilling med ledelsesansvar eller arbejdsledelse eller tilsvarende krævende stilling inden for staten folkekirken mv. kan bevilges med bevarelse af retten til at få beregnet pension efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn/indbetaling af pensionsbidrag sv. til den hidtidige stilling. Der kan endvidere ydes et tillæg til udligning af lønforskel. Et sådant tillæg aftrappes normalt efter højst 3 år. Hvis det er en forudsætning for seniorordningen, at den ansatte fratræder efter en periode på højest 7 år, kan der aftales en anden aftrapning af tillægget dog højst over en periode på 5 år. Betalt frihed med op til 1 dag pr. måned kan bevilges for ansatte, der er fyldt 62 år. Fastholdelsesbonus kan bevilges til ansatte, der er fyldt 62 år, og som udskyder sin fratræden til et nærmere aftalt tidspunkt.

193 Side 193 Seniorbonus. Ansatte, der er fyldt 62 år og derover har i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 ret til en årlig seniorbonus på 2,9 procent af den samlede faste løn. En ansat vil højest kunne få seniorbonus 3 gange. Ansatte der den 1. januar 2009 var fyldt 62 år eller derover opnår først ret til seniorbonus ved førstkommende fødselsdag. Fra rettens indtræden udbetales seniorbonussen førstkommende mulige lønudbetaling efter at den ansatte har fremsat ønske herom, dog senest et år efter opnåelse af retten. Den ansatte har ret til at veksle seniorbonus til ekstraordinært pensionsbidrag eller til et antal seniordage (62 årige 1-4 seniordage, 63 årige og derover 1-6 seniordage). Seniorbonussen nedskrives med 1/260 af den samlede faste løn pr. seniordag á 7,4 timer. Frivillig fratræden Skolen kan etablere ordninger til at fremme frivillig fratræden på grund af alder, når dette er nødvendigt i forbindelse med personalereduktioner eller for at rette op på en skæv aldersfordeling. Aftale om frivillig fratræden kan omfatte ansatte, der er fyldt 62 år, og som fratræder på grund af alder. Ansatte der afskediges af andre grunde, fx sygdom eller anden utilregnelig årsag, kan ikke omfattes. I særlige tilfælde vil ansatte på mellem 60 år og 62 år efter konkret vurdering omfattes. For overenskomstansatte kan ydes et fratrædelsesbeløb på 1, 2 eller 3 måneders løn efter henholdsvis 12, 15 eller 18 års uafbrudt beskæftigelse. I særlige tilfælde kan fratrædelsesbeløbet forhøjes og/eller beskæftigelseskravet nedsættes, dog maksimalt til 2, 4 eller 6 måneders løn efter hhv. 9, 12 eller 15 års uafbrudt beskæftigelse Tjenestefrihed med løn på indtil 7 måneder forud for fratrædelsestidspunktet eller indbetale ekstraordinære pensionsbidrag til pensionsordningen op til maksimalt 4 års pensionsbidrag til pensionsordningen For ansatte med tjenestemandspensionsret kan ydes op til 4 års ekstraordinær pensionsalder eller 2 års ekstra pensionsalder, mellem 2 år og 3½ års ekstra pensionsalder og henholdsvis et fratrædelsesbeløb på 3-6 måneders løn eller indtil 3 måneders løn. eller et fratrædelsesbeløb som for overenskomstansatte tjenestefrihed som for overenskomstansatte For ansatte mellem 60 og 62 år, der har været beskæftiget med ganske særligt belastende arbejde og som ikke omfattes af ovenstående ordninger kan der i forbindelse med en frivillig fratrædelsesaftale indbetales op til 2 års ekstra pensionsbidrag/tillægges op til 2 års ekstraordinær pensionsalder.

194 Side 194 Kompetenceudvikling. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1999 etablerede aftaleparterne Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling (SCKK) for at styrke indsatsen for efter - og videreuddannelse af statens medarbejdere og styrke kvalitetsudviklingen på offentlige arbejdspladser. Til hele komplekset omkring kompetenceudvikling, også kaldet Kompetencepakken, er der knyttet følgende 4 aftaler: Aftale om Statens Center for kompetence og kvalitetsudvikling Aftale om Kompetenceudvikling Aftale om Kompetencefonden Aftale om Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser Statens Center for kompetence og kvalitetsudvikling (SCKK) Centrets opgave er bl.a. at rådgive statens arbejdspladser, arbejdsgivere og medarbejdere om mulighederne for kompetenceudvikling samt medvirke til, at der findes relevante uddannelsestilbud. Centret servicere desuden en række udvalg, som parterne har nedsat. Aftale om Kompetenceudvikling Denne aftale er den centrale aftale i kompetencepakken, idet den fastlægger de overordnede rammer for de øvrige aftaler. Formålet med aftalen er at forpligte såvel ledelse som medarbejdere til at prioritere og tage ansvar for job og kompetenceudvikling. Af denne aftale fremgår det, at der skal holdes MUS samtaler mindst en gang årligt, ligesom hver medarbejder skal have udfærdiget en skriftlig udviklingsplan, der skal følges op på ved MUSsamtalen. Der gælder dog særlige regler for en række ledere. Det fremgår endvidere af aftalen, at Samarbejdsudvalget eller et lign. udvalg på hver statslig arbejdsplads skal lave en kompetencestrategi for hele arbejdspladsen. Aftale om Kompetencefonden Kompetencefonden giver midler til individuelle kompetenceforløb af mindst 37 timers varighed. Det er en forudsætning for at få del i midlerne, at der foreligger en kompetencestrategi for arbejdspladsen og en individuel udviklingsplan for den medarbejder, der skal have kompetenceudviklingen. Det er derimod ikke et krav, at kompetenceudviklingen er direkte jobrelateret. Midlerne fra Kompetencefonden fordeles til ministerområderne efter ministeriets lønsum. Yderligere information kan fås på SCKK s hjemmeside på Aftale om Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser (FUSA) Hovedformålet med denne fond er at fordele en stor del af de øvrige midler, der er afsat til kompetenceudvikling ved overenskomstforhandlingerne, til 3 kompetenceudviklingsudvalg, der er målrettet hovedorganisationsområderne. CO II, LC og OC har derfor sammen med Personalestyrelsen fået sit eget kompetenceudviklingsudvalg, CLOPU. Udover de overenskomstmidler, der er afsat til CLOPU, skal udvalget også formidle kompetenceudvikling for en del af de 3-partsmidler, som regeringen og hovedorganisationerne indgik aftale om i sommeren Disse midler er fordelt efter centralorganisationernes lønsum.

195 Side 195 FUSA vil desuden kunne yde midler til kompetenceudvikling af medarbejdere, der bliver overtallige som følge af besparelser eller lignende, ligesom FUSA vil kunne finansiere initiativer, der berører alle ansatte inden for CFU s forhandlingsområde. Yderligere information kan fås på SCKK s hjemmeside på eller hos den forhandlings-berettigede organisation. Støtteordninger udenfor Kompetencepakken 3-partsmidler En del af 3-partsmidlerne er fordelt til ministerieområderne. Det er ministeriernes ansvar at udmønte midlerne efter aftale med de forhandlingsberettigede organisationer på området. Fordelingssekretariatet Fordelingssekretariatet administrerer et Kursustilskud, som er et tilskud til skolernes udgifter til lærernes efter - og videreuddannelse. Tilskuddet ydes som et beløb pr. kursusundervisningstime. Tilskuddet udgør 100 kr. pr. kursusundervisningstime. Beløbet nedsættes dog, hvis der ikke er penge nok i den afsatte pulje. Der er en egendækning på 10 timer pr. årsværk. Hvis en skole har 5 årsværk, skal skolen selv betale for de 50 første tilskudsberettigede kursustimer. Timerne herudover dækkes med 100 kr. pr. time. Det er en betingelse, at kursusudbyderen er enten: a) En institution, der er drevet for offentlige midler (stat, region, kommune eller minimum 50 % offentlig finansiering) eller b) En af skoleforeningerne (herunder Institut for videreuddannelse) eller c) En udbyder, der retter sig specifikt mod frie grundskoler. Det er Fordelingssekretariatets bestyrelse, der godkender disse udbydere. Følgende institutioner er indtil videre godkendt: Kristent Pædagogisk Institut, Audonicon Deltidsseminariet, IQSH Institut für Qualitätsendvicklung an Schulen in Schleswig-Holstein, Üniversität Flensburg, Christian Albrecht Universität Kiel og Sophia Seminariet. Det er en betingelse, at kursets formål er pædagogisk kompetenceudvikling. Ansøgning: Der ansøges en gang årligt med ansøgningsfrist i maj måned det pågældende skoleår. Udbetaling: Tilskuddet udbetales årligt bagud i september eller oktober måned, når ansøgningerne er færdigbehandlet.

196 Side 196 Pension i Lærernes Pension for overenskomstansatte lærere m.fl. Alle overenskomstansatte som jævnfør gældende overenskomst skal have indbetalt pensionsbidrag til en pensionsordning i Lærernes Pension, får en pensionsordning kaldet LærerPension. For de fleste ansatte skal der indbetales et bidrag på 17,3% af den pensionsgivende løn til pensionsordningen. Hvordan oprettes en LærerPension? Lærernes Pension opretter automatisk en LærerPension med alle pensioner, når den første indbetaling kommer fra arbejdsgiveren. De sender herefter et velkomstbrev, en pensionsoversigt og en pensionserklæring til medlemmet. Det er vigtigt, at medlemmet forholder sig til pensionserklæringen, som indeholder spørgsmål om medlemmet er ansat i eller har søgt om fleksjob, førtidspension og invaliditetsydelse. Kan medlemmet sætte kryds ved ét af spørgsmålene på erklæringen, skal den returneres til Lærernes Pension. Så bliver pensionsordningen ændret, så den alene indeholder opsparing til pensioneringstidspunktet og forsikringer ved død, mens forsikringerne ved invaliditet slettes. LærerPension LærerPension er sammensat af forskellige pensioner, som udbetales ved pensionering, død og invaliditet. Størrelsen af de forskellige pensioner afhænger af, hvor meget der bliver indbetalt, og over hvor mange år, der bliver sparet op. Sammensætningen af ydelserne i pensionsordningen har ændret sig over tid, og derfor har Lærernes Pension i dag tre forskellige ydelsesmønstre for LærerPension. Medlemmet er omfattet af det ydelsesmønster, der var gældende på det tidspunkt, hvor medlemmet blev optaget i Lærernes Pension. Her en oversigt over, hvilke pensioner de forskellige ydelsesmønstre indeholder: LærerPension for ansatte i perioden 1. april 1993 til og med 30. juni 1999: Ved pensionering: Livsvarig alderspension Valgfri kapitalpension (engangsbeløb) Børnepension til børn under 19 år Ved problemer med helbredet (invaliditet): Invalidepension / halv invalidepension Bidragsfritagelse Børnepension til børn under 19 år Ved død: Ægtefælle-/samleverpension Valgfri kapitalpension (engangsbeløb ved død)

197 Side 197 Børnepension til børn under 19 år. Supplerende børnepension til forældreløse børn under 19 år LærerPension for ansatte perioden 1. juli 1999 til og med 31. december 2007: Ved pensionering: Livsvarig alderspension Valgfri kapitalpension (engangsbeløb) Børnepension til børn under 21 år Ved problemer med helbredet (invaliditet): Invalidepension / halv invalidepension Bidragsfritagelse Børnepension til børn under 21 år Ved død: Ægtefælle-/samleverpension Rate efter ugifte Valgfri kapitalpension (engangsbeløb ved død) Børnepension til børn under 21 år. Supplerende børnepension til forældreløse børn under 21 år LærerPension for ansatte fra 1. januar 2008: Ved pensionering: Livsvarig alderspension Valgfri kapitalpension (engangsbeløb) Børnepension til børn under 21 år Ved problemer med helbredet: Invalidepension / mulighed for midlertidig pension i op til 5 år Bidragsfritagelse Børnepension til børn under 21 år Ved død: Dødsfaldspension i op til 10 år Børnepension til børn under 21 år. Supplerende børnepension til forældreløse børn under 21 år Se mere på hjemmesiden Medlemmet kan selv undersøge, hvilket ydelsesmønster medlemmet er omfattet af på Lærernes Pensions hjemmeside ved at gå ind på Din Pension.

198 Side 198 Her en kort beskrivelse af de forskellige pensioner: Alderspension Alderspension udbetales livsvarigt til medlemmet ved pensionering. Alderspensionen kan i forbindelse med pensionering udbetales allerede fra medlemmet opnår efterlønsalderen (60-62 år). Alderspensionen vil være baseret på den opsparing, der er på det aktuelle tidspunkt. Ved tidlig pensionering vil den mindre opsparing og den forventede længere udbetalingsperiode betyder, at pensionen er lavere, end pensionen vil være ved senere udbetaling. Valgfri kapitalpension (engangsbeløb) LærerPension indeholder fra starten altid en kapitalpension (engangsbeløb). Medlemmet kan vælge kapitalpensionen fra ved indmeldelse eller på et senere tidspunkt. Fravælges kapitalpensionen, bliver de andre pensioner i ordningen højere. Kapitalpensionen kan udbetales, uden at medlemmet samtidig begynder udbetalingen af den livsvarige alderspension. Invalidepension/halv invalidepension Hvis et medlem får problemer med helbredet, har medlemmet mulighed for at få invalidepension eller halv invalidepension, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Medlemmerne er omfattet af forskellige forsikringsbetingelser, som har betydning for, hvornår medlemmet kan få udbetalt hel eller halv invalidepension. Derfor skal et medlem, som bliver syg og uarbejdsdygtig, altid henvende sig til Lærernes Pension for vejledning om, hvornår betingelserne er opfyldt. Midlertidig pension Hvis et medlem optaget efter 1. januar får problemer med helbredet og ikke er tilkendt offentlig førtidspension, kan medlemmet få midlertidig pension i op til 5 år, hvis bestemte objektive kriterier er opfyldt. Betingelserne står i de gældende forsikringsbetingelser. Bidragsfritagelse Opfylder medlemmet betingelserne for at få udbetalt invalidepension/halv invalidepension/midlertidig pension, er medlemmet samtidig berettiget til hel eller halv bidragsfritagelse. Bidragsfritagelse betyder, at selvom der ikke indbetales til pensionsordningen, fortsætter medlemmet med at være dækket af forsikringerne ved død, samt fortsat få opsparing til alderspension. Ægtefælle-/samleverpension I tilfælde af et medlems død udbetales en livsvarig ægtefælle-/samleverpension til en ægtefælle. Hvis medlemmet ikke er gift, udbetales til en samlever, som opfylder visse betingelser; medlemmet skal bl.a. have lavet testamente til fordel for sin samlever. Valgfri kapitalpension (engangsbeløb ved død) Kapitalpension ved død udbetales til "nærmeste pårørende" ved medlemmets død inden pensionering. Ønsker medlemmet en anden begunstigelse, fx en samlever, kan dette ændres ved henvendelse i Lærernes Pension. Dødsfaldspension i op til 10 år I tilfælde af et medlems død, udbetales dødsfaldspension i op til 10 år uanset civil status til nærmeste pårørende. Ønsker medlemmet at indsætte en anden begunstigelse, kan dette ændres ved henvendelse i Lærernes Pension.

199 Side 199 Rate efter ugifte Hvis et medlem dør og ikke efterlader sig ægtefælle eller samlever, som er berettiget til ægtefælle- /samleverpension, udbetales rate efter ugifte til dødsboet. Ønsker medlemmet at indsætte en begunstigelse, kan dette ændres ved henvendelse i Lærernes Pension. Rate efter ugifte udbetales ikke, hvis engangsbeløbet, som er beskrevet under alderspension, allerede er udbetalt i forbindelse med førtidspensionering. Børnepension Der udbetales børnepension til hvert barn i forbindelse med et medlem død, hvis medlemmet får problemer med helbredet (tilkendt fuld invalidepension), eller hvis medlemmet går på alderspension, inden børnene er fyldt 19 / 21 år. Udbetalingen finder sted til medlemmets egne børn, adoptivbørn og stedbørn, som bor i medlemmets hjem. Udbetalingen ophører ved barnets fyldte 19./21. år eller barnets død forinden. Bliver børnene forældreløse, udbetales dobbelt børnepension. Gruppelivsforsikring Ordningerne i Lærernes Pension indeholder ikke gruppelivsforsikring. Denne forsikring er etableret i Forenede Gruppeliv. Rådgivning Enhver henvendelse om overenskomstpensionen bedes rettet til: Lærernes Pension, Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup. Telefon: Mail: [email protected]

200 Side 200 TillægsPension til ansatte med ret til tjenestemandspension Når en tjenestemand - eller et medlem med lignende ansættelse - får et løntillæg, der er aftalt pensionsgivende, skal arbejdsgiveren indbetale pensionsbidraget af løntillægget til en pensionsordning i Lærernes Pension kaldet TillægsPension. For de fleste ansatte lærere skal der indbetales et bidrag på 17,3 % af det pensionsgivende løntillæg til pensionsordningen. Hvordan oprettes en TillægsPension? Når Lærernes Pension modtager den første indbetaling fra arbejdsgiveren, opretter de automatisk en TillægsPension og sender en pensionsoversigt til medlemmet. Pensionsordningen, der oprettes, er afhængig af medlemmets alder ved indmeldelsen, og delvis af medlemmets eget valg. Under 60 år ved oprettelse Er medlemmet under 60 år ved indmeldelsen, oprettes TillægsPension som kapitalpension. Kapitalpension udbetales til medlemmet som et engangsbeløb ved pensionering. Hvis medlemmet dør inden pensionering, udbetales kapitalpensionen som et engangsbeløb til de efterladte. Ønsker medlemmet ikke en kapitalpension, kan TillægsPension ændres til en ratepension ved henvendelse til Lærernes Pension. Ratepension udbetales løbende over en periode på mindst 10 og maksimalt 25 år til medlemmet. Dør medlemmet før pensionstidspunktet, eller efter at udbetalingen af ratepensionen er begyndt, udbetales den resterende ratepension til de efterladte enten løbende eller som et engangsbeløb. Ønsket om at ændre til ratepension kan skyldes, at medlemmet allerede indbetaler til en anden kapitalpension, og den samlede indbetaling i alt overstiger det maksimale beløb til kapitalpension, eller at medlemmet på grund af beskatningsreglerne vedr. topskat skal betale merskat som følge af indbetaling til kapitalpension. Indbetaling til ratepension fragår fortsat ved beregning af topskat. Fyldt 60 år ved oprettelse Er medlemmet fyldt 60 år ved indmeldelse, oprettes TillægsPension altid som Alderspension. Alderspension udbetales løbende fra pensionstidspunktet og lige så længe medlemmet er i live. Når medlemmet dør standser udbetalingerne. Dør medlemmet før udbetalingen af alderspensionen er begyndt, kommer der ingen udbetaling til de efterladte. Rådgivning Enhver henvendelse om Tillægspension bedes rettet til: Lærernes Pension, Tuborg Boulsevard 3, 2900 Hellerup. Telefon Mail [email protected] På Lærernes Pensions hjemmeside findes en beskrivelse af TillægsPension.

201 Side 201 Tillægspension i Lærernes Pension for overenskomstansatte ledere, lærere og børnehaveklasseledere med ret til tjenestemandspension Når en overenskomstansat lærer eller børnehaveklasseleder (herefter kaldet forsikrede), som har bevaret retten til tjenestemandspension, får et tillæg, der aftales pensionsgivende, skal pensionsindbetalingen af dette tillæg ske til en pensionsordning i Lærernes Pension. Arbejdsgiveren indbetaler et beløb svarende til pt. 17,3 % (før 1. oktober 2006: 17 %) af det pensionsgivende tillæg. For den del af lønnen (inkl. tillæg), der overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet er pensionsprocenten 18 %. Når det for en leder (herefter også kaldet forsikrede), der har bevaret retten til tjenestemandspension, aftales, at forskellen mellem den pensionsgivende løn på det skalatrin, der danner grundlag for beregningen af tjenestemandspensionen, og den aftalte intervalløn helt eller delvist skal være pensionsgivende, skal indbetalingen af pensionsbidraget ligeledes ske til en pensionsordning i Lærernes Pension. Arbejdsgiveren indbetaler et beløb svarende til pt. 17,3 % (før 1. oktober 2006: 17 %) af det pensionsgivende tillæg. For den del af lønnen (inkl. tillæg), der overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet er pensionsprocenten 18 %. Når Lærernes Pension modtager de første indbetalinger fra arbejdsgiveren, bliver der automatisk oprettet en pensionsordning, og en police bliver sendt til forsikrede. Pensionsordningen, der oprettes, er afhængig af forsikredes alder ved oprettelsen, og delvis af forsikredes eget valg. Under 60 år ved oprettelse Er forsikrede på oprettelsestidspunktet under 60 år, oprettes tillægspensionen automatisk som PlusPENSION - kapitalpension. Kapitalpension udbetales som et engangsbeløb ved pensionering til den forsikrede, eller ved forsikredes død forinden som et engangsbeløb til de efterladte. Ønsker forsikrede ikke en kapitalpension, kan pensionsordningen ændres til en ratepension. Hvis pensionsordningen skal ændres til ratepension, skal forsikrede blot udfylde og underskrive en svartalon, der er vedlagt policen. Ratepension udbetales løbende over en periode på 10 år til den forsikrede. Dør forsikrede, før pensionstidspunktet eller efter at udbetalingen af den 10-årige ydelse er begyndt, men før hele perioden er gået, udbetales den resterende pension til de efterladte enten løbende eller som et engangsbeløb. Ønsket om at ændre til ratepension kan skyldes, at forsikrede allerede indbetaler til en anden kapitalpension, og den samlede indbetaling i alt overstiger det maksimale beløb til kapitalpension, eller at forsikrede på grund af beskatningsreglerne vedr. topskat skal betale merskat som følge af

202 Side 202 indbetaling til kapitalpension. Indbetaling til ratepension fragår fortsat ved beregning af topskat, og der er ingen begrænsning for indbetaling. Fyldt 60 år ved oprettelse Er forsikrede på oprettelsestidspunktet fyldt 60 år, oprettes tillægspensionen altid som Alderspension. Alderspension udbetales løbende fra pensionstidspunktet og lige så længe forsikrede er i live. Når forsikrede dør standser udbetalingerne. Dør forsikrede før udbetalingen af alderspensionen er begyndt, kommer der ingen udbetaling til de efterladte. Rådgivning Enhver henvendelse om tillægspension bedes rettet til: Lærernes Pension (se adresseliste). På Lærernes Pension's hjemmeside ( findes en beskrivelse af tillægspension.

203 Side 203 Uddrag af Finansministeriets brev af 8. februar 1995 vedrørende overgangsordningen om pensionsdækningen i en statsgaranteret pensionskasse. 1. Ledere, lærere og børnehaveklasseledere m.fl. ved frie grundskoler, der pr. 31. juli 1995 er medlemmer (herunder pensionerede medlemmer) af Efterlønskassen eller Pensionskassen for højskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler, bevarer som personlige ordninger deres medlemskab af disse pensionskasser. Dette gælder såvel under ansættelsen i den nuværende stilling som ved eventuel direkte overgang til anden tjenestemandslignende stilling ved samme frie grundskole eller anden fri grundskole, såfremt denne nye stilling giver adgang til medlemskab af en af de to nævnte kasser efter dennes vedtægt. De, der nyansættes på overenskomst den 1. august 1995 eller senere, omfattes af en forsikringsmæssig pensionsordning i Lærernes Pension A/S, som kan godkendes af Finansministeriet. 2. Efterlønskassen og Pensionskassen af 1925 lukkes for nytilgang af medlemmer, dog kan lærere, ledere eller børnehaveklasseledere m.v., der overgår direkte til frie grundskoler fra en ansættelse forbundet med tjenestemandspensionsret i anden statsgaranteret pensionskasse/-ordning, i staten 7 eller folkekirken m.v., eller personer som har ret til aktuel tjenestemandspension, rådighedsløn eller ventepenge, optages i Efterlønskassen eller Pensionskassen for højskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler, såfremt vedkommende stilling giver adgang til medlemskab af en af de nævnte pensionskasser efter dennes vedtægt. 3. De pr. 31. juli 1995 allerede optagne medlemmer af Efterlønskassen eller Pensionskassen for højskoler, landbrugsskoler og håndarbejdsskoler, som omfattes af den nye overenskomst, vil via hjemmel i Pensionskassernes vedtægter efter denne dato få adgang til fortsat at være aktive medlemmer af vedkommende pensionskasse (aktivt, hvilende medlemskab), hvis de opnår ansættelse i forlkeskolen 8 forudsat, at læreren eller vedkommende kommune løbende indbetaler det overenskomstaftalte pensionsbidrag til staten (finanslovens 36) i stedet for til Lærernes Pension A/S. 4. Fra 1. august 1995 vil medlemmer af Efterlønskassen og Pensionskassen af 1925, der fratræder en stilling ved en fri grundskole, fordi vedkommende afskediges af en for den pågældende utilregnelig årsag og ikke overgår til anden beskæftigelse, kunne bevare passivt hvilende medlemskab i op til 2 år. 7 Efter et tillæg til Efterlønskassens/Pensionskassens vedtægter kan der dog under ganske særlige omstændigheder ske optagelse af tjenestemænd, som overgår direkte til ansættelse som leder og lærere i en privat skoleform inden for pensionsordningens område på betingelse af, at der indbetales sædvanligt pensionsbidrag til statskassen og kun med finansministeriets godkendelse. 8 Ved Finansministeriets brev af 2. marts 1995 er det understreget, at folkeskolen omfatter den gruppe, der er defineret i lov nr. 382 af 20. maj 1992 om tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne, som ændret ved lov nr. 208 af 28. april 1993 om ændring af tjenestemands- og folkeskolelovgivningen m.v.

204 Side Passivt hvilende medlemskab vil i øvrigt kun kunne bevilges i forbindelse med lovfæstede orlovsordninger eller i specielle tilfælde efter forelæggelse for Finansministeriet. For så vidt angår medregning i pensionsalderen af perioder med tjenestefrihed uden løn gælder ud over det i punkt 3 nævnte tilfælde reglerne i pensionskassens vedtægt, dvs. at medregning efter statens regler forudsætter indbetaling af pensionsbidrag, jf. Finansministeriets vejledning af 18. marts Finansministeriet vil i 1995 søge etableret bevillingsmæssig hjemmel til, at der gives ret til opsat pension/fratrædelsesgodtgørelse til lærere, der afskediges uansøgt, selv om de pågældende ikke har opnået 3 års pensionsalder. 9 Disse overgangsordninger er ikke til hinder for, at en forstander, viceforstander eller lærer vælger at overgå til den under 1 nævnte pensionsordning i Lærernes Pension A/S. 9 Den fornødne hjemmel er tilvejebragt ved akt 274 af 24/3/1976, jf. tekstanmærkning nr. 121 til 36 i FL 1999.

205 Side 205 Forsikringsoversigt for ansatte i staten og statsinstitutioner (tjenestemænd, tjenestemænd på rådighedsløn/ventepenge, tjenestemandslignende, overenskomstansatte, og timelønnede med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 15 timer) Efter aftale mellem Finansministeriet, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og FG har du en gruppelivsforsikring med nr Trods flere ansættelsesforhold kan hver person kun være omfattet af denne forsikring en gang. Denne oversigt er et uddrag af gruppelivsaftalen og de tilhørende forsikringsbetingelser. Vær opmærksom på de specifikke diagnosekrav, der skal være opfyldt, før forsikringssum ved kritisk sygdom kan udbetales. Forsikringssummer Dødsfaldsdækning: Ved dødsfald før udgangen af den måned, hvor du fylder 70 år, udbetaler vi en forsikringssum på kr. Børnesum: Efterlader du ved din død børn under 21 år, udbetaler vi yderligere kr. for hvert barn. Visse kritiske sygdomme: Hvis du inden udgangen af den måned, hvor du fylder 70 år, får en dækningsberettiget kritisk sygdom, udbetaler vi en forsikringssum på kr. De kritiske sygdomme og diagnosekravene fremgår af de særlige forsikringsbetingelser se De kritiske sygdomme er: Ondartede kræftformer, blodprop i hjertet, by-pass operation/ballonudvidelse, hjerteklapkirurgi, hjerneblødning eller blodprop i hjernen, sækformet udvidelse af hjernens pulsårer, visse godartede svulster i hjerne og rygmarv, dissemineret sklerose, amyotrofisk lateralsklerose (ALS), muskelsvind, HIV infektion som følge af blodtransfusion eller arbejdsbetinget smitte, AIDS, nyresvigt, større organtransplantationer (hjerte, lunge og lever), Parkinsons sygdom*, blindhed*, døvhed*, Aorta sygdom* (sygdom i hovedpulsåren), følger efter hjerne- eller hjernehindebetændelse*, følger efter Borreliainfektion (TBE) i nervesystemet efter flåtbid* samt større forbrændinger (ambustio) af 3. grad*. De *markerede diagnoser er tilføjet efter Præcis ikrafttrædelsesdato for disse kan ses på Forsikringsdækningen omfatter ikke de kritiske sygdomme, som du har fået diagnosticeret eller modtaget behandling for inden forsikringstidens begyndelse (det er diagnose-tidspunktet,

206 Side 206 der er afgørende og ikke det tidspunkt, du får kendskab til diagnosen). For kræft gælder dog, at hvis du inden forsikringstidens begyndelse har fået diagnosticeret kræft, og der er gået mindst 10 år siden kræftdiagnosen blev stillet, vil der være ret til udbetaling, hvis der atter diagnosticeres en kræftsygdom. Det er en forudsætning, at der ikke er konstateret tilbagefald (recidiv) i nævnte periode. Såfremt du inden forsikringstiden har fået stillet diagnosen blodprop i hjertet eller bypassoperation/ballonudvidelse er du ikke omfattet af nogen af disse diagnoser. Er du konstateret HIV-positiv inden forsikringstiden, er du ikke dækket af HIV og AIDSdiagnoserne. Dækning ved kritisk sygdom kan udbetales flere gange, hvis der er tale om forskellige diagnoser, og der er forløbet mindst 6 måneder mellem diagnoserne. Den udbetalte forsikringssum fratrækkes i en eventuel senere forfalden dødsfaldsdækning, hvis dødsfaldet sker mindre end 3 måneder efter, at diagnosen ved kritisk sygdom er stillet. Retten til udbetaling af sum ved kritisk sygdom bortfalder ved gruppemedlemmets død. Den månedlige præmie udgør 108,35 kr. Hvad er gruppelivsforsikring? Gruppelivsforsikring er en kollektiv forsikring uden opsparing - en såkaldt risikoforsikring - hvor forsikringssummen alene udbetales ved din død, så længe du er omfattet af forsikringen. Det er uden betydning, om døden skyldes ulykke eller sygdom. Forsikringen gælder over hele verden i alle døgnets 24 timer, dog dækker forsikringen ikke ved aktiv deltagelse i krig, oprør eller lignende. Hvem tilfalder forsikringssummen? Indtil den 1. august 2008 gælder: Ved tegning/ændring af begunstigelse EFTER 1. januar 2008 Ved din død sker udbetalingen til dine nærmeste pårørende. Det vil sige ægtefællen/samlever* eller hvis en sådan ikke efterlades, livsarvinger (børn, børnebørn, osv.). Efterlader du hverken ægtefælle/samlever eller livsarvinger, udbetaler vi forsikringssummen til arvinger, ifølge testamente eller arveloven. *Samlever skal leve sammen med forsikrede på fælles bopæl og vente, have eller have haft et barn sammen med forsikrede eller have levet sammen med forsikrede i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet. Ved tegning/ændring af begunstigelse FØR 1. januar 2008 Ved din død sker udbetalingen til dine nærmeste pårørende. Det vil sige ægtefællen eller hvis en sådan ikke efterlades, livsarvinger (børn, børnebørn, osv.). Efterlader du hverken ægtefælle eller livsarvinger, udbetaler vi forsikringssummen til arvinger, ifølge testamente eller arveloven.

207 Side 207 Fra den 1. august 2008 gælder: Ved din død sker udbetalingen til dine nærmeste pårørende. Det vil sige ægtefællen/samlever* eller hvis en sådan ikke efterlades, livsarvinger (børn, børnebørn, osv.). Efterlader du hverken ægtefælle/samlever eller livsarvinger, udbetaler vi forsikringssummen til arvinger, ifølge testamente eller arveloven. *Samlever skal leve sammen med forsikrede på fælles bopæl og vente, have eller have haft et barn sammen med forsikrede eller have levet sammen med forsikrede i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet. Børnesummer for umyndige fællesbørn, som har ophold i dit hjem hos din ægtefælle, udbetaler vi til ægtefællen. I andre tilfælde tilfalder summen dit barn. Summen ved kritisk sygdom udbetaler vi til dig. Indsættelse af særlig begunstiget Du har ret til at indsætte andre end nærmeste pårørende som begunstigede. Det skal ske skriftligt til FG. Ændringer i personlige forhold eller familie kan gøre det nødvendigt at ændre begunstigelsen. Boafgift FG skal tilbageholde følgende boafgift af forsikringssummen: 0 % ægtefælle/registreret partner 15 % børn, forældre samt personer, som har haft fælles folkeregisteradresse de sidste 2 år før dødsfaldet, og samlever, der har/har haft eller venter barn med forsikrede 36,25 % alle andre Skatter og afgifter Gruppelivsforsikringen er omfattet af Pensionsbeskatningslovens regler. Forsikringssummen er ved udbetaling fritaget for indkomstskat og 40 % afgift. Beskatningsform: "Skattekode 5 - Livsforsikring uden fradragsret". Udbetaling af forsikringssum Anmeldelse af skader sker til arbejdsgiveren, som underretter FG bilagt kopi af seneste lønseddel. Forsikringens ophør Dækningen ophører ved udgangen af den måned, hvor du fratræder din stilling, dog senest ved udgangen af den måned hvor du fylder 70 år, eller hvor du f.eks. på grund af udstået karenstid omfattes af en pensionsordning med gruppelivsforsikring. Præmiefritagelse ved sygdom/ulykkestilfælde Udtræder du af aftalen på grund af mindst 2/3 arbejdsudygtighed som følge af sygdom eller ulykkestilfælde, kan der ydes præmiefri dækning i indtil 3 år. Henvendelse om præmiefritagelse sker til FG.

208 Side 208 Individuel forsikring Udtræder du af gruppelivsaftalen inden opnået udløbsalder, kan du tegne en individuel forsikring med max. samme dødsfaldsdækning og samme udløbsalder som gruppelivsforsikringen. Det sker uden at afgive helbredsoplysninger men til individuel præmie altså ikke til den lave gruppelivspræmie. Forsikringen har alene interesse, hvis helbredsforhold ikke tillader tegning af forsikring til normal præmie. Hvis du ønsker en individuel forsikring, skal du inden 6 måneder fra udtrædelsen kontakte FG. Præmie Præmien for gruppelivsforsikringen fastsættes for et år ad gangen. Præmien betales af arbejdsgiveren og opgives til skattevæsnet som løn via lønsedlen, se i øvrigt under Skatteforhold Orlov Gruppelivsdækningen gælder uden præmieindbetaling i hele den periode, hvor der bevilges tjenestefrihed uden løn til lovbestemt børnepasning, barsels- og adoptions-orlov samt dækning af fravær iht. 29 i lov om social service. Under lovligt fravær på grund af tjenestefrihed gælder dækningen (efter gruppelivsforsikringen) uden præmieindbetaling de første 6 måneder af en orlovsperiode. Endvidere gælder dækningen efter gruppelivsforsikringen uden præmieindbetaling ved fravær på grund af tjenestefrihed til militærtjeneste. I begge tilfælde har det dog kun gyldighed, hvis pågældende ikke i perioden er omfattet af anden gruppelivsforsikring etableret af Finansministeriet eller (amts)kommunerne. Retsgrundlag Dansk rets almindelige bestemmelser om forsikringsaftaler samt dansk lovgivning i øvrigt gælder så længe lovgivningen ikke er fraveget ved bestemmelser i gruppelivsaftalen. Forsikringen kan ikke afhændes eller pantsættes. Klageadgang Du kan klage til Ankenævnet for Forsikring på en blanket, som du får hos FG. Når du indleverer klagen, skal du betale et gebyr, som du får igen, hvis du får helt eller delvis medhold. Klagenævnets adresse er: Ankenævnet for Forsikring, Anker Heegaards Gade 2, 1572 København V, Tlf.: Gyldighed Denne forsikringsoversigt er gældende fra den 1. januar 2009 og indtil ny udgives. Ønsker du yderligere oplysninger, ring da til FORENEDE GRUPPELIV, Krumtappen 4 Postboks Valby, Tlf.: Fax: , Internet-homepage: [email protected]

209 Side 209 Forretningsområderne. Forbrugsforeningen et medlemstilbud, der giver bonus Forbrugsforeningen er Danmarks ældste indkøbsforening for offentligt ansatte og mange privat ansatte. Siden 1886 har foreningen sat pris på sund fornuft, godt købmandskab og ordentlig service. I dag har mere end kortholdere fordelt på medlemsfamilier dagligt glæde af et personligt medlemskab. Og det er ikke så få, Forbrugsforeningen er Danmarks største indkøbsforening. Forbrugsforeningen giver dig først og fremmest mulighed for at købe ind og spare penge. Som medlem får du et kontokort med tilhørende pinkode, som kan bruges i mere end forretninger landet over i stort set alle brancher. Kortet bruges som et Dankort, dog uden chip i forretningernes Dankort- og Teleterminaler. Når man benytter kontokortet, optjener man bonus som regel 9%. Hvert år den 31. december overføres optjent bonus til medlemmets konto og det kan blive til mange penge. I 2007 optjente Forbrugsforeningens medlemmer ikke mindre end 197 millioner kroner. Det er dét vi kalder bonus på sund fornuft! Mange indkøbsmuligheder I de senere år har Forbrugsforeningen især satset på at få en række landsdækkende kæder tilknyttet foreningen og i dag kan medlemmerne få gavn af kontokortet over hele landet blandt andet hos Star Tour, Apollo, Discover by Apollo, YX, Uno-X, Sega Gardiner, Tæppeland, Thiele, Skousen, Bauhaus, FONA, Inspiration, Nana XL, Jardex, Paw Sko, Friluftsland, Mols-Linien og mange flere, samt hos mere end 150 internetforretninger hvor betaling også foregår elektronisk med Forbrugsforeningens kontokort. Dertil kommer et utal af specialforretninger lokalt rundt om i landet såsom; biludstyr, tøjforretninger, guldsmede, optikere, cykelhandlere, farvehandlere, byggemarkeder, frisørsaloner, kroer og hoteller, restauranter, hårde hvidevarer, vinhandlere ect. Forbrugsforeningen har desuden en aftale med TDC om betaling af blandt andet fastnet telefonregningen hvor du opnår 6% i bonus. Hvert år modtager alle medlemmer en BonusGuide med oplysninger om de forretninger, der modtager foreningens kontokort. Desuden findes en oversigt over alle forretninger på Forbrugsforeningens hjemmeside Nemt og enkelt Det er ganske enkelt. Man finder en vare i en af de forretninger, der er tilknyttet Forbrugsforeningen. Man betaler varen helt som var det med Dankort kører kontokortet igennem forretningens terminal og benytter en personlig firecifret pinkode. Når måneden er gået, modtager man et kontoudtog fra Forbrugsforeningen, hvor man kan følge de enkelte køb og se, hvor meget man har optjent i bonus. Betaling til Forbrugsforeningen kan ske automatisk gennem bankernes betalingssystem (BS), men man kan også vælge at indbetale via indbetalingskort.

210 Side 210 Om Forbrugsforeningen Forbrugsforeningen er Danmarks største indkøbsforening for offentligt- og mange privat ansatte. Medlemmer kan handle og opnå bonus i mere end forretninger i hele landet. Bonus er normalt 9%. Bonus overføres til medlemmernes konti hvert år den 31. december. Medlemmer kan opnå op til 2 måneders kredit. Medlemmer kan søge om billige lån til køb i de forretninger, der er tilknyttet foreningen. Alle medlemmer betaler et årligt kontingent på kr. 132,-. Hvis du vil vide mere, se eller kontakt foreningen på telefon

211 Side 211 Lærerstandens Brandforsikring G/S Lærerstandens Brandforsikring (LB) er et forsikringsselskab der forsikrer lærere og andre faggrupper inden for undervisningssektoren. LB tilbyder alle former for privatforsikringer til fornuftige priser bl.a.: Bilforsikring med fast præmie Ansvar, kasko, vejhjælp, fører- og passagerulykke m.v. Prisen nedsættes én gang årligt - uanset skader - indtil elitetrin. Der skal kun betales selvrisiko, så de økonomiske konsekvenser kendes på forhånd, ved skade. Bilforsikring med kaskodækning eller andre tillægsdækninger kan kun tilbydes, hvis du har Familiens Basisforsikring i LB. Familiens Basisforsikring Dækker udover privat indbo også dit ansvar, hvis du kommer ud for at skulle erstatte skader på andre personer eller deres ting. Herudover indeholder forsikringen også brilledækning, psykologisk krisehjælp samt el-skadedækning. LBs pensionerede medlemmer ydes en rabat på 60 % på Familiens Basisforsikring. Ved medlemskab efter pensionstidspunktet ydes 25 % rabat. Rejseforsikring Verden inkl. Afbestillingsforsikring Dækker dig og din husstand, før og under ferie- og studierejser i hele verden ( uden for Danmark) i indtil 60 dage - uanset hvor tit i rejser. Ferierejseforsikringen kan kun tilbydes, hvis du har din Familiens Basisforsikring i LB. Hus-/Sommerhusforsikring Forsikringen indeholder ikke afskrivning på rørskader. Svampe- og insektdækningen er inkl. rådskader. Ulykkesforsikring Du kan vælge en forsikring, der dækker enten fra en méngrad på 5 % eller 10 %. Der ydes dobbelt erstatning ved méngrader på 30 % eller derover. Studieforsikring LB kan tilbyde lærerstuderende en særlig fordelagtig studieforsikring med rabat på prisen og reduceret selvrisiko. Grundlaget for studieforsikringen er Familiens Basisforsikring og en Ulykkes forsikring. Herudover inkluderer forsikringen tillige Rejseforsikring Verden inkl.afbestillingsforsikring. Har man en studieforsikring i LB, ydes tillige 25 % rabat på Bil- Motorcykel- og/eller Knallertforsikring. LBs prissætning bygger på et solidarisk princip, hvilket betyder, at alle medlemmer betaler samme pris for samme risiko.

212 Side 212 Få mere at vide om LBs forsikringer på Her kan du også læse forsikringsvilkårene, beregne priser på dine forsikringer, rekvirere tilbud, finde din lokale forsikringskonsulent m.m. Eksisterende medlemmer kan anmelde skader via hjemmesiden og se sin personlige forsikringsoversigt. LBs selvbetjeningstelefon har åbent døgnet rundt og ved større skader på hus eller indbo har LB døgnservice på tlf

213 Side 213 Lærernes Inkøbscentral (LIC) LIC er en dansk/svensk medlemsejet, økonomisk forening, der har som formål at give medlemmerne fordelagtige priser på varer og tjenester. Hvad enten det drejer sig om dagligvarer, varige forbrugsgoder, fyringsolie, benzin, telefoni, bredbånd, rejser o.s.v. Foreningen blev grundlagt i Sverige i 1952, og 8 år senere blev afdelingen i Danmark etableret. Der er i dag over medlemmer, hvoraf danskerne tegner sig for de Alliancen med det svenske Lärarförbundet bringer det samlede tal op på ca medlemmer. Foreningen har hjemsted i Sverige, men hovedadministrationen ligger i København, og foreningen har tillige adresser i Herlev, Århus og Malmö i Sverige. Ydermere har LIC enkelte datterselskaber, som bl.a. varetager foreningens ejendomme. Hvem kan blive medlem af LIC? Du kan blive medlem af LIC, hvis du underviser i statsanerkendt læreanstalt minimum 8 timer ugentligt. Almene uddannelsessteder: Folkeskoler, gymnasier, handelsskoler, handelshøjskoler, universiteter og andre højere læreranstalter. Frie grundskoler, efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler Fagskoler: Landbrugsskoler, militære skoler, hospitalsskoler og politiskolen. Offentlige institutioner: Pædagoger på statslige og kommunale institutioner. Øvrige: Studerende ved lærerseminarier. LIC har en speciel aftale med såvel DJØF, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, som IDA, Ingeniørforeningen i Danmark. LIC s vigtigste forretningsområder er i dag: Varehusene i Herlev (5000 m2) og Århus (4000m2) med over forskellige varenumre udelukkende mærkevarer af høj kvalitet. NetShoppen på med over brugere og varenumre. Telefoni med både fastnet, mobil og ADSL. Rabataftaler med over 3600 leverandører, der giver medlemmerne rabat på alverdens varer, serviceydelser og nethandel i såvel Danmark som Sverige. LIC-Bank med attraktive bankydelser Bestillingsvarer med gode rabatter på de større investeringer. Rabat på fyringsolie hos OKQ8, Shellog Statoil. Rabat på benzin hos OKQ8 og Shell. Udlejning af LICs egne ferielejligheder i Idre Fjäll, Sverige og Seillans, Frankrig. For yderlige oplysning kontaktes LIC (se adresselisten) eller se på

214 Side 214 LC s kollektive ansvarsforsikring. Dækningsområde: Den kollektive ansvarsforsikring dækker medlemmer af Frie Skolers Lærerforening (og andre af LC s medlemsorganisationer). Medlemmer af Danmarks Lærerforening er omfattet af en helt enslydende forsikring tegnet af DLF. Forsikringens formål. At dække det erstatningsansvar, som medlemmer af Frie Skolers Lærerforening (og Danmarks Lærerforening) efter dansk ret under udøvelsen af deres gerning som lærere måtte pådrage sig for skade tilføjet trediemands person eller ting. Derunder også legemsbeskadigelser tilføjet sådanne skoleelever, som foreningens medlemmer i deres egenskab af lærere kommer i forbindelse med under skolearbejdet eller i tilknytning til dette. For så vidt sådant erstatningsansvar ikke er dækket ved en af det enkelte medlem tegnet selvstændig ansvarsforsikring eller ved en af skolen tegnet ansvarsforsikring. Dog dækker forsikringen i sidstnævnte tilfælde muligt regreskrav mod lærerne, jf. dog nedennævnte undtagelsesbestemmelser. Forsikringen dækker ikke: a) Krav, der støtter sig på kontrakt eller kontraktmæssige vedtagelser eller tilsagn. b) Krav, der støtter sig på forsikrings- eller forsørgelseslove, medmindre kravet kan rejses mod forsikringstageren i henhold til de almindelige erstatningsregler. c) Skade, der forvoldes forsætligt eller under selvforskyldt beruselse af forsikringstageren. d) Skade på ting tilhørende forsikringstagerens ægtefælle, forældre, svigerforældre, børn, svigerbørn eller søskendes ægtefælle eller søskende. e) Skade på ting, som er overgivet forsikringstageren eller i dennes tjeneste stående personer til lån, leje, afbenyttelse, befordring eller bearbejdelse eller af anden grund er overladt til disses varetægt eller behandling. f) Ansvar som følge af benyttelse af motorkøretøjer, søfartøjer og luftfartøjer. I tilslutning til bestemmelserne i forsikringsbestemmelsernes 1. stk. (forsikringens formål) bekræftes det herved, at ansvarsforsikringen også dækker medlemmernes erstatningsansvar for skade, som tilføjes trediemands person eller ting af skoleelever, eller som påføres skoleelever, når disse i skoletiden eller i tilknytning til skolearbejdet, 1) af lærerne er sendt i private ærinder for disse, 2) af lærerne er sendt i skolens ærinde, 3) med lærernes billigelse besørger eget ærinde eller lignende, og lærerne derved har udvist forsømmelighed eller uagtsomhed, hvorved lærerne har pådraget sig erstatningsansvar. Anmeldelse af skade sker til FSL s respektive DLF s sekretariat.

215 Side 215 Adresseliste: Danmarks Lærerforening Vandkunsten København K Tlf.: Fax.: [email protected] Dansk friskoleforening Prices Havevej Fåborg Tlf.: Fax.: [email protected] Efterlønskassen Smedegade 3, 2. sal 4200 Slagelse Tlf.: [email protected] Fordelingssekretariatet Japanvej Slagelse Tlf.: Fax.: [email protected] Forenede Gruppeliv Krumtappen 4, 1. sal 2500 Valby Tlf.: Fax.: [email protected] Frie Grundskolers Fællesråd Ny Kongensgade sal 1472 København K Tlf.: Fax.: [email protected] Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej Risskov Tlf.: Fax.: [email protected] Lærernes Centralorganisation Niels Hemmingsensgade 10, 4. sal 1153 København K Tlf.: Fax.: [email protected] Lærernes Pension Tuborg Boulevard Hellerup Tlf.: Fax.: [email protected] Pensionskassen af 1925 Lyshøjen Lystrup Tlf.: Fax.: [email protected]

216 Side 216 Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal København K Tlf.: [email protected] Undervisningsministeriet Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal København K Tlf.: Fax.: [email protected] Forretningsområderne Forbrugsforeningen af 1886 Knabrostræde København K Tlf.: [email protected] Lærerstandens Brandforsikring Farvergade Købehavn K Tlf.: Fax.: Lærernes Indkøbscentral Jens Olsensvej Århus N Tlf.: Fax.: [email protected] Lærernes Indkøbscentral Turbinevej Herlev Tlf.: Fax.: [email protected] Tjenestemændenes Låneforening H.C. Andersens Boulevard København V Tlf.: Fax.: [email protected]

217 Side 217 Stikordsregister A Adoption... 55;118 Afdelingsleder...7;27;83;84 Afsked... 9;41 Forhanhdlingsprocedure Helbredsbetinget utjenstdygtighed Procedure Afskedigelse Råd og vink Afspadsering...35;84;95;99;171 Afspadseringsfrihed Akkorder Aktivitetsplan... 51;94;103 Deltidsansatte Alderspension Ansættelse... 8 Tidsbegrænset... 9 Timelønnede Ansættelsesforhold, aftale om Arbejdstid... 34;83;88 Arbejdstidsplanen B Barns 1. og 2. sygedag Barsel Bibliotekararbejde Bilag 1 Udvikling og samarbejde Sagsfremstilling og mæglingsfunktion Udvikling og videreuddannelse Forligsnævnsbehandling Tid til samarbejde Samarbejde m.v. (150) Klasselærerens arbejdsopgaver Fortolkningsbidrag, undervisningstid Om lokalaftaler Afskedigelsesprocedure F 1 Generelle aftaler Hviletid og fridøgn Meritstuderendes praktik O 1 Centralt aftalte tillæg O 2 Den lokale tillægsdannelse O 3 Protokollat af 29. oktober O 3a Opretholdte overgangsbestemmelser O 4 Aftale om pensionsforhold O 5 Kriterier, fastlæggelse af løn O 6 Lærerstuderendes praktik Tyske Mindretalsskoler Bistand til skolerne Bortvisning Børnehaveklasseleder Funktion som Børnehaveklasseledere... 5;29 Børnepension D Deltidsansatte... 10;23;90;93;105 Deltidsbeskæftigelse...9 Drøftelsesretten Dækningsområde...7 Dødsfaldsdækning Dødsfaldspension E Efterbetaling af løn Efterindtægt...48;172 Efterløn Egentid...91 Ekskursioner Elevsamtaler Engangsvederlag... 20;24;25;99 F Fastholdelsesbonus Ferie...39 Deltidsansatte Ferie uden løn Omlægning af ferie Optjening af ferie Overførsel af ferie Overført Sygdom under ferie Særlig feriegodtgørelse Timelønnede Fester Flyttegodtgørelse...47 Forbrugsforeningen Forhandlinger Indgåelse af aftaler...20 Forhandlingsprocedure for ledere...6 Forhandlingsregler...52 Forhandlingssystemet Forligsnævn...44 Regler Forsikringsoversigt Forældrekontakt Forældreorlov Fratrædelsesbeløb Fratrædelsesgodtgørelse...6;172 Fratræden, beregning arbejdstid...91 Fravigelse fra protokollatet Fravær...36 Frihedsopsparing Fritidsordning...7 Frivillig fratræden Funktionstillæg...60 Funktionærbolig...47

218 Side 218 Fællestillidsrepræsentant Valg G Garantiløn Bortfald Eksempler midlertidig... 6 Godtgørelse Ubekvemme tidspunkter Gruppeliv Gruppelivsforsikring I Idrætsdage Indplacering Informationspligten Intervaller Skift imellem Intervalløn til ledere Invalidepension J Jubilæumsgratiale K Klasselærerfunktioner Kollektiv ansvarsforsikring Kombinerede frie grundskoler og efterskoler Særlige bestemmelser Kompetenceudvikling... 60;196 Konfliktløsningssystemer Kostskoletilsyn Kursusdeltagelse... 55;171 Kvalifikationstillæg...11;13;23;60 Grupper og enkeltpersoner L LIC Lokalaftaler... 51;130;166 Indgåelse af Lokalløn Pligt til anvendelse Lærerstandens Brandforsikring Løn Deltidsansatte Fællesbestemmelser Ledere Lærere og børnehaveklasseledere... 10;11;13 Lønberegning for enkelte dage Resultatløn Timelønnede Uenighed om lønforslag Vikarløn Lønanciennitet...23 Lønberegning...12;123 Lønintervaller...26 Lønregulering...29 Lønsummen Opgørelse...78 Lønudbetaling...32 M Medbestemmelse Medindflydelsesorgan Merarbejde...25;Se Deltidsbeskæftigelse Militærtjeneste...39 Minimumsudmøntning...10 Morgensang Månedslønnede N Natpenge Nettoarbejdstid...93 O Omlægning af ferie Omsorgsdage Opsigelse...41 Fratrædelsesgodtgørelse...42 Timelønnede...49 Opsigelsesvarsler...41 Optjening af ferie Organisationsarbejde Definition...37 Orlov adoption Orlov med løn Overarbejde... 8;36;98;140 Overførsel af ferie P Pension af engangsvederlag...6 Ansatte med forsikringsordning...30 Ansatte med tjenestemandslignende ordning...32 Deltidsansatte...24 Midlertidig Rådgivning Supplerende ordning...62 Pensionsbidrag Tjenestefrihed...32 Ulønnet orlov...32 Plustid...101

219 Side 219 R Regulering Reguleringsprocent Rejsetid Resultatløn...6;29;61;160 S Samarbejdsudvalg Oprettelse Sammensætning Samarbejdsudvalg ved frie grundskoler Vejledning Seniorordning Sikkerhedsarbejde Skoletid Souschef Funktion som Specialundervisning Ændring i afløning... 6 Stedtillæg Justeringer fra Stillingskategorier... 6 Sygdom... 37;97 Sygdom under ferie Særlig feriegodtgørelse mv Særlige feriedage... 40;93;141 T Tillidsrepræsentant Arbejdstidsbestemte tillæg Løn Tidsforbrug Valg Tillidsrepræsentantarbejde Tillæg...20 Tillæg for delt tjeneste Tillæg for weekender, helligdage Tillægspension Timelønnede...48;136 Tjenestefrihed...37 Tjenestefrihed med løn Transportgodtgørelse Transporttid U Uddannelses- og erhvervsvejledning Udmøntning Alternativ opgørelse...80 Udskydelse af orlov Ulempegodtgørelse...36 Undervisningstillæg...12;94 V Viceskoleinspektør...27 Voldgift...45 Ø Økonomisk råd...81 Å Årlig lønforhandling...6