Tillægsregulativ for Røjenkær Bæk st meter. Røjenkær Bæk

Transkript

1 TEKNIK OG MILJØ Tillægsregulativ for Røjenkær Bæk st meter. Røjenkær Bæk Tillægsregulativ for Røjenkær Bæk st , januar

2 Indledning Nærværende tillægsregulativ udgør administrationsgrundlaget for Røjenkær Bæk på strækningen fra st. 0 til st meter. Vandløbsregulativets hovedformål er at fastlægge bestemmelser om vandløbets fysiske tilstand i form af vandføringsevnen og på den måde der lovliggør vandløbets naturlige forløb. Dette mål skal kobles med at målsætninger på den pågældende vandløbsstrækning opfyldes. Tillægsregulativet skal samtidig lovliggøre et nuværende vandløbsregulativ for strækningen st meter, der ikke opfylder gældende krav om fast skikkelse og/eller vandføring.1 Administrationsgrundlaget i nærværende regulativ er udarbejdet som et Qh regulativ (Q= vandføring, h = vandhøjde). Et vandføringsevne bestemt regulativ med krav til vandføring på 11 udvalgte stationer. 1Bekendtgørelse af 16. december 2015 om regulativer for offentlige vandløb,

3 TEKNIK OG MILJØ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLAG 3 2. BETEGNELSE AF VANDLØBET 4 3. BESTEMMELSER FOR VANDLØBET VEDLIGEHOLDELSE TILSYN OG KONTROLHYPPIGHED REVISION REGULATIVETS IKRAFTTRÆDEN 19 Tillægsregulativ for Røjenkær Bæk st , januar

4 Tillægsregulativet gælder for Røjenkær Bæk, fra udløb i Storå til st meter. 1. Grundlag 1.1. Lovgrundlag Tillægsregulativet for den nederste strækning af Røjenkær Bæk er udarbejdet på grundlag af: 92/43/EØF af 21. maj Direktiv om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFhabitatdirektivet). Bekendtgørelse nr af 24. november 2014 om klassifikation og registrering af vandløb. Bekendtgørelse nr af 16. december 2015 om regulativer for offentlige vandløb Klassifikation Røjenkær Bæk er optaget som offentligt vandløb i henhold til gældende Regulativ for kommunevandløbene Røjenkær Bæk med tilløb af 22. april Nærværende tillægsregulativ erstatter regulativet af 22. april 1996 for Røjenkær Bæk med tilløb og som dermed ophæves inden for strækningen fra st. 0 st meter. Røjenkær Bæk er også i tillægsregulativet klassificeret som offentligt vandløb Vandplan 1 målsætning og status Røjenkær Bæk er på strækningen målsat til god økologisk tilstand. Det svarer til et DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) mål på faunaklasse 5 og 6. Vandløbet opfylder i dag ikke målsætningen. Figur 1. Oversigt over målsætning i Røjenkær Bæk i henhold til gældende Vandplan

5 1.4. Naturbeskyttelse og habitatområde Vandløbet er på strækningen beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Derudover omgiver habitatområde nr. 249, Oustrup Hede med Røjen Bæk en stor del af vandløbsstrækningen. Udpegningsgrundlaget for området er blandt andet naturtypen Vandløb med vandplanter (3280) som f.eks. vandranunkel, vandstjerne eller arter af mosser, kransnålalger m.m. Røjenkær Bæk har derfor på strækningen en høj grad af naturbeskyttelse og enhver ændring af vandløbsprofilet (uddybning, udretning af brinker ol.) vil kræve en vurdering i henhold til Habitatdirektivet, dispensation efter Naturbeskyttelsesloven samt tilladelse efter Vandløbsloven. En vurdering i henhold til Habitatdirektivet skal belyse, hvorvidt indgrebet er gavnligt, eller som minimum neutralt for naturområdet. Peger vurderingen på en negativ virkning, vil indgrebet ikke kunne gennemføres. 2. Betegnelse af vandløbet Røjenkær Bæk er i sin fulde længde meter et åbent vandløb. Vandløbet har udspring i den østlige retning, syd for Haraldslund Plantage ved Ilskov og har udløb i Storå. Tillægsregulativet gælder på de nederste 6194 meter

6 2.1 Krav og vedligeholdelseskurver for de 11 udvalgte stationer. På strækningen fra st. 0 (udløb Storå) til st meter, er der fastlagt et krav til vandløbets vandføringsevne på 11 udvalgte stationer, i den grødefri situation. De 11 stationer er udvalgt ud fra at være repræsentative for den aktuelle vandløbsstrækning. Den aktuelle vandføringsevne skal svare til vandføringsevnen inden for de angivne krav og vedligeholdelseskurver (se bilag 2). Kravkurver 2 og vedligeholdelseskurver 3 er udarbejdet ud fra de nuværende fysiske forhold i vandløbet på den aktuelle strækninger og tager udgangspunkt i målinger fra Bilag 1 indeholder et oversigtskort over placeringen af de udvalgte stationer på vandløbsstrækningen. Bilag 2 indeholder de 11 stationers krav og vedligeholdelseskurver. 2 Kravkurven angiver den vandføring regulativet stiller krav til. 3 Vedligeholdelseskurven er den maksimale vandføring en vedligeholdelse må medfører altså den maksimale mængde vand vandløbet skal kunne føre

7 - 6 -

8 - 7 -

9 - 8 -

10 - 9 -

11 - 10 -

12 3. Bestemmelser for vandløbet 3.1. Administrative bestemmelser Røjenkær Bæk administreres og vedligeholdes af Herning Kommune, som er vandløbsmyndighed. Vandløbets vedligeholdelse udføres udelukkende af vandløbsmyndigheden. Ejer eller bruger af vandløbet må ikke på eget initiativ udføre nogen form for vedligeholdelse eller fysiske forandringer af vandløbet. Vandløbet med bygværker m.v. skal vedligeholdes således, at den fassatte vandføringsevne ikke ændres. Bygværker, såsom styrt, stryg, diger og skråningssikringer m.v., der er udført af hensyn til vandløbet, vedligeholdes som dele af dette. Vedligeholdelsen af øvrige bygværker - broer, stemmeværker, overkørsler og vandingsanlæg m.v.- påhviler de respektive ejere eller brugere. Ejerne eller brugerne har pligt til at optage slam og grøde m.v., der samler sig ved bygværker, jf. Vandløbslovens bestemmelser. Ved bygværker, der ikke vedligeholdes, kan vandløbsmyndigheden give påbud om at genoprette den tidligere tilstand. Er påbuddet ikke efterkommet inden for den fastsatte frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne på den forpligtedes regning jf. vandløbslovens paragraf 54. Enhver ændring af eksisterende bygværker, samt anlæg af nye skal godkendes af vandløbsmyndigheden Rørledninger, kabler mv. må ikke uden vandløbsmyndighedens godkendelse nedlægges i vandløbet Bestemmelse om sejlads Det er tilladt at sejle på Røjenkær Bæk med ikke-motordrevne småfartøjer som robåde, kajakker og kanoer. Der vil dog ikke blive givet tilladelse til udlejningssejlads på vandløbet. Begrænsningerne i sejladsretten gælder ikke: Vandløbsmyndighedens sejlads i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse Fiskerikontrollen i forbindelse med kontrolopgaver Personer eller foreninger, der med tilladelse fra Fiskeriinspektoratet udøver fiskepleje i vandløbet. Ingen sejlads må være til skade eller ulempe for andres jagt eller fiskeri. Retten til sejlads giver ikke ret til at betræde andres ejendom, ud over, hvad der er tilladt i henhold til Naturbeskyttelsesloven 4. 4 Naturbeskyttelseslovens om offentlighedens adgang til naturen

13 3.3. Bredejerbestemmelser Bræmmer Vandløbslovens 69 om 2 m brede dyrkningsfrie bræmmer langs vandløbs åbne strækninger, gælder for alle naturlige vandløb og søer. Bestemmelsen gælder desuden for vandløb og søer, der i vandplanen har miljømålet godt økologisk tilstand eller maksimalt økologisk potentiale, beliggende i landzone. Formålet med bræmmen er at beskytte bredden mod udskridning og derved mindske erosion. En stabil bred sikrer gode fysiske forhold for fisk og smådyr samt vandløbets evne til at aflede vand. Endvidere er 2 meter bræmmen med til at mindske udvaskningen af næringsstoffer og sprøjtemidler til vandmiljøet. Røjenkær Bæk er omfattet af ovenstående, og derfor må dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring og anbringelse af enhver form for hegn ikke foretages i en bræmme på 2 m langs vandløbets øverste kant (kronekant). Se tegning. Bræmmen måles fra vandløbets kronekant. I tvivlstilfælde fastsætter vandløbsmyndigheden den øverste kronekant. Undtaget fra denne bestemmelse er vandløbsmyndighedens eventuelle plantning af skyggegivende vegetation til begrænsning af grødevækst. For anbringelse af hegn, hvor arealet benyttes til græsning for løsgående husdyr, se afsnit nedenfor vedr. hegning

14 Arbejdsbælter og vedligeholdelse Ejere og brugere af de ejendomme, der grænser op mod vandløbet, er f o r pligtigede til at tåle eventuelle gener ved udførelse af vandløbsvedligeholdelsen, herunder transport af materialer og maskiner og disses arbejde langs vandløbets bredder. Bredejere er også pligtige til at modtage afskåret grøde, vegetation samt opgravet materiale i forbindelse med en oprensning. Ejerne eller brugerne har desuden pligt til at optage slam og grøde m.v., der samler sig ved deres bygværker. Arbejdsbæltet langs vandløbet bliver normalt ikke mere end 8 m bredt. Bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art må ikke, uden vandløbsmyndighedens tilladelse, anbringes nærmere end 8 m fra vandløbets kronekant, og for rørlagte strækninger ikke nærmere end 2 m fra ledningens midte. Nye tilløb, og tilløb der reguleres, skal - såfremt vandløbsmyndigheden forlanger det - forsynes med en overkørsel ved udløbet, til brug for transport af materiel der anvendes til vandløbets vedligeholdelse Vandløbsmyndighedens færdselsret I forbindelse med vedligeholdelse og tilsyn med vandløbet har vandløbsmyndigheden ret til færdsel langs vandløbet og på de til vandløbet førende adgangsveje Hegning De arealer, der grænser op til vandløbet må ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse, benyttes til løsdrift, med mindre der opsættes og vedligeholdes et forsvarligt hegn langs med og mindst 2 meter fra vandløbets kronekant. Sådanne hegn er ejerne pligtige til at fjerne inden 2 uger efter vandløbsmyndighedens meddelelse herom, såfremt det er nødvendigt af hensyn til maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. Efter en konkret vurdering kan vandløbsmyndigheden beslutte at dispensere fra ovenstående regler om hegning i forbindelse med løsdrift Ændringer i vandløbets tilstand I henhold til Vandløbslovens 6 må ingen bortlede vandet fra vandløbet eller foranledige, at vandstanden i vandløbet forandres, eller at vandets frie løb hindres. Regulering herunder etablering af broer og overkørsler, må kun finde sted efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. Ingen må uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden foretage ændringer ved vandløbet og dets anlæg, hvorved tilstanden ved disse kommer i strid med bestemmelserne i nærværende regula

15 tiv, Vandløbsloven, Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven, Vandplanerne, Natura 2000-planerne, Habitatdirektivet og Miljømålsloven Forurening af vandløbet Vandløbet må ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand eller andre væsker, der kan forurene vandet eller foranledige aflejringer i vandløbet, jf. Miljøbeskyttelseslovens 27. På vandløbets brinker og i 2 meter bræmmen må der ikke smides eller oplægges affald, haveaffald m.m. Gennemløber vandløbet arealer, der er udpeget som okkerpotentielle områder, må nye eller ændrede udgrøftninger og dræninger ikke påbegyndes, før der foreligger en godkendelse efter okkerloven. I Okkerpotentielle områder kræver vedligeholdelse af dræn, herunder spuling, reparation m.m. godkendelse efter okkerloven, såfremt drænene ikke har været vedligeholdt i 5 år eller mere. Ved trykspuling og rensning af dræn skal okkerholdigt spulevand oppumpes og spredes på de omkringliggende marker. Sediment må ikke sendes videre til det åbne vandløb, men skal opsamles i brønde eller i udløbet til det åbne vandløb Kreaturvanding og vandindvinding Lodsejere langs vandløbet kan uden tilladelse oppumpe vand fra vandløbet til kreaturvanding med mulepumpe eller vindpumpe. Vandløbsmyndigheden kan meddele tilladelse til indretning af egentlige vandingssteder, der da skal indrettes uden for vandløbets profil og indhegnes således, at kreaturer ikke kan træde ud i vandløbet. Anden vandindvinding må ikke finde sted uden tilladelse, jf. Vandforsyningslovens bestemmelser. Fra såvel nye som eksisterende vandingssteder må der ikke ske udtrædning af jord m.m. til vandløbet, ligesom der ikke må ske tilførsel af dyrenes urin og fækalier til vandløbet Drænudløb, rørledninger m.v. Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger, brink eller bund. Hvis vandløbet naturligt flytter sig væk fra eller tættere på dræn eller rørudløb, er det bredejers ansvar at afkorte eller forlænge rørledning således, at røret munder ud i kanten af vandløbet. Nye drænrør skal placeres mindst 20 cm over den regulativmæssige teoretiske bundkote. Udførelse af andre rørledninger, krydsning med kabler og lignende, under vandløbet, kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden Beskadigelse og påbud Alle former for afmærkning i eller ved vandløbet må ikke beskadiges eller fjernes. Sker dette, bekostes retableringen af den ansvarlige. Beskadiges vandløb, diger, faskiner, bygværker, skalapæle eller andre anlæg ved vandløbet, eller foretages der foranstaltninger i strid med vandløbsloven eller bestemmelserne i nærværen

16 de regulativ, kan vandløbsmyndigheden meddele påbud om genoprettelse af den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkommet inden udløbet af den fastsatte frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne på den forpligtigedes regning, jævnfør vandløbslovens bestemmelser. Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtiges regning Straf Overtrædelse af bestemmelserne i regulativet straffes med bøde, jævnfør vandløbslovens bestemmelser. 6 5 Lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015, 60d 6 Lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015,

17 4. Vedligeholdelse 4.1. Vandløbets vedligeholdelse Vandløbet vedligeholdes af Herning Kommune. Vandløbsmyndigheden har i redegørelsen for grundlaget samt konsekvenser af regulativet (bilag 3), besluttet at vedligeholdelsen i Røjenkær Bæk på strækningen st. 0 st meter, som udgangspunkt skal udføres således, at vandløbets fysiske tilstand er i overensstemmelse med kravene om god økologisk tilstand samt udpegningsgrundlagene i habitatområdet Oustrup Hede med Røjen Bæk. Vedligeholdelsen af vandløbet inddeles derfor i to metoder på to adskilte strækninger. Metode 1: Metode 2: Vedligeholdelse med maskine/båd i tre meters bredde med to grødeskæringsterminer om året (opretholdelse af nuværende administration) Vedligeholdelses manuelt/træbeskæring efter behov ved manglende opfyldelse af vedligeholdelseskurver. Vandløbsstrækning stationering m. Metode 1 Metode (til Åhuset) Manuelt / træbeskæring ved manglende opfyldelse af vedligeholdelseskurver Maskine/båd i 3 meters bredde, med to grødeskæringsterminer Grødeskæringsmetoder 4.2. Grødeskæringsomfang Vandløbsmyndigheden foretager grødeskæring til fastlagte terminer og skærer grøden efter fastlagte samlede skæringsbredder. Fastlagte terminer og samlede strømrendebredder fremgår af regulativets grødeskæringstabel. Den angivne samlede strømrendebredde skal kun være tilstede umiddelbart efter en grødeskæring, for at vandløbet opfylder de regulativmæssige dimensioner. Grødeskæringstabellen afsnit angiver de krav regulativet stiller til vandløbet efter grødeskæring. Tabellen er gældende for grøden i vandløbet. Dimensionerne er ikke gældende for vandløbets fysiske profil. Vandløbets fysiske profil administreres via krav og vedligeholdelseskurverne. Hvis strømrendebredden jfr. grødeskæringstabellen allerede er til stede ved kontroltidspunkt, skæres der ikke grøde. På grund af tilvækst i som- Redegørelse - Regulativ for Von Å /20

18 mer og efterårsperioden skal kontrol af grødeskæringen skal ske umiddelbart efter udført arbejde. Kontroldelen for grøde indeholder en kontrol af den angivne strømrendebredde. Desuden er der i grødeskæringstabellen angivet vejledende grødeskæringsmetode, samt hvilke redskabstyper, der kan anvendes til grødeskæringen. Vandløbsmyndigheden kan vælge anden metode og eller andre redskaber end angivet i tabellen Grødeskæringstabel Strækning Termin Redskab Metode Strømrendebredde (m) /5 15/6 Manuelt Netværk 7 Ingen fast strømrendebredde /5 15/6 Maskine/båd Strømrende /8 15/10 Maskine/båd Strømrende Grødeskæringsmetode Station meter: Ved manglende opfyldelse af den regulativmæssige vandføring (Qh) udføres manuel grødeskæring og træbeskæring på strækningen. Grødeskæringen vil primært omhandle kantskæringer af Manna Sødgræs og Pindsvineknop. Terminen for grødeskæringen er angivet i grødeskæringstabellen. Skønnes kant og træbeskæring ikke at være tilstrækkeligt til at genoprette den regulativmæssige vandføring vil en egentlig oprensning iværksættes. Station meter: Grødeskæring foretages med mejekurv til en bredde som angivet i grødeskæringstabellen. Grøden fjernes aldrig fuldstændig, idet der efterlades grødebræmmer og/eller grødeøer i vandløbets profil. Grøde opsamles så vidt muligt løbende og umiddelbart efter afskæring. Afskåren grøde lægges som hovedregel ikke på skråningsanlægget men på vandløbets banketter. Grødeskæringen udføres inden for terminerne den 15. maj 15. juni og den 15. august til 15. oktober. 7 Beskrevet yderligere i redegørelsen

19 4.4. Anden vedligeholdelse m.v. Grene og væltede træer som skønnes at være til gene for vandets frie løb, skal fjernes, hvis det er af afgørende betydning for sikring af vandføringsevnen. Væltede træer og dødt ved, som ikke påvirker den regulativmæssigt beskrevne vandføringsevne, kan normalt blive liggende. Herved øges fødemængden og antallet af levesteder for vandløbets smådyr. Vandløbsmyndigheden er kun forpligtiget til at sørge for beskæring/fjernelse af vegetation og dødt ved i vandløbsprofilet i det omfang, at det har indflydelse på afstrømningen i vandløbet, i et omfang der er modarbejder den regulativmæssigt beskrevne vandføringsevne. Afskåret vegetation, herunder grene mv. oplægges s å v i d t m u l i g t p å den bred, hvor det havde rodfæste, og således at det ikke kan falde tilbage i vandløbet, heller ikke ved senere højvande, blæst eller regn Det er bredejerens ansvar at fjerne den afskårne vegetation, den som forekommer i forbindelse med den ordinære grødeskæring. Skyggegivende beplantning langs vandløbet inden for 2 meter bræmmen eller inden for vandløbsprofilet må ikke fjernes uden aftale med vandløbsmyndigheden. Ved gennemførelse af vedligeholdelsesarbejdet skal ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges fordelt på begge bredder af vandløbet. 5. Tilsyn og kontrolhyppighed Tilsyn med vandløbet udføres af Herning Kommunes Vandløbsmyndighed. Der udføres kontrol af den regulativmæssige vandføring ved Qh kurverne en gang årligt, i den grødefri periode (vinter). Krav- og vedligeholdelseskurverne er fastsat i den grødefri periode. Myndigheden skal derfor i november marts udføre kontrol af Qh relationerne i vandløbet. Kontrollen udføres ved måling af Q= vandføring sammenholdt med aflæsning af vandstanden (h) skalapæle på de udpegede stationer. Ved indtastning af disse punkter på krav og vedligeholdelseskurverne kan det afgøres hvorvidt regulativet er opfyldt. Punktet for Q og h relationen i de enkelte stationer, skal falde inden for de to kurver. I det tilfælde vil den regulativmæssige vandføring være opfyldt. Ved grødeskæring inden for angivne terminer på strækningen meter, udføres kontrol med strømrendebredden umiddelbart efter skæringstidspunktet. Ved tilsynet kan alle, der ønsker at deltage, træffe nærmere aftale med kommunen.

20 For Røjenkær Bæk st ændres de nuværende fysiske forhold i vandløbet til at være de regulativmæssigt gældende dimensioner. I forhold til de nuværende afvandingsmæssige forhold, får dette regulativ ikke konsekvenser, ud over en retslig lovliggørelse af gældende forhold. For strækningen fra st til 6194 meter er forholdene uændrede i forhold til det tidligere regulativ. 6. Revision Dette tillægsregulativ vil blive optaget til revision i forbindelse med udarbejdelse af nyt samlet regulativ for hele Røjenkær Bæk med tilløb. 7. Regulativets ikrafttræden Regulativet har været bekendtgjort og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive eventuelle indsigelser og ændringsforslag inden d. 14. september Regulativet er herefter vedtaget af Herning Kommunes Teknik og Miljøudvalg d. 12. december Finn Stengel Petersen Udvalgsformand Eva Kanstrup Direktør for Teknik og Miljø Regulativet træder i kraft 4 uger fra datoen for dets vedtagelse.