Indsigelser og bemærkninger til forslag til vandløbsregulativ for Røjenkær Bæk st

Transkript

1 Herning d Herning Kommune, Natur og Grønne Områder, Enghavevej 10, 7400 Herning Indsigelser og bemærkninger til forslag til vandløbsregulativ for Røjenkær Bæk st Station Qh-kurverne: Der er meget store afstande imellem Qh-kurverne. Imellem kurverne st. 250 og 890 er der ydermere en meget stor højdeforskel på 1,64 m. Det betyder, at det bliver yderst vanskeligt at registrere en bundforhøjelse på 10, 20 eller 30 cm (måske helt op til 1 m) opstrøms station 250, da kurverne hovedsagligt siger noget om den nedstrøms liggende station. Vi anbefaler på den baggrund, at der afsættes flere Qh-stationer. Alternativt til ønsket om flere Qh-stationer kan der indskrives et krav om et jævnt faldende vandspejl imellem de nuværende Qh-stationer for derved at sikre, at vi ikke får utilsigtede høje bundhævninger, som ikke kan registreres i de enkelte Qh-stationer. Eksempler på fejlplacerede nulpunkter i Qh-kurverne: Det ser ud til, at der for Qh-stationerne 250, 1572, 2328 og 2877 er tale om 0-punkter, der ligger cm over det laveste punkt i de opmålte tværprofiler i nærheden. Det er yderst problematisk set i forhold til den fremtidige kontrol af regulativet og kan giver en forringet afvanding i fremtiden. Station 1572 Figur 1. Opmålingen fra 2009 Af opmålingen fra 2009 ses det dybeste område af bunden (en stor del af bunden) her i st at ligge tæt på 28,0 m DVR90. Det er der, hvor det mørkeblå starter forneden og ligger vandret (se rød pil). Man har så valgt punktet (den røde prik se pil) der ligger cm højere end den faktiske bund til at angive 0-punktet i Qh-kurven. Se figur 2. Vedligeholdelseskurven burde starte i 28,0 og ikke som her i 28,3. Se figur 2. Det betyder en yderligere forringelse i forhold til det opmålte profil i 2009 på ca cm bundhævning inden en eventuel oprensning.

2 Figur 2. Side 7. i forslag til regulativ.

3 Station 250 Vi har ikke et tværprofil for station 250, men for de 2 omkringliggende Qh-stationer. For st. 250 ser det også ud til, at grundkurven ved en vandføring omkring 900 l/s ligger ca. 25 cm højere end målepunkterne. Figur 3. Opmålinger fra 2014.

4 Figur 4. Side 5 i forslag til tillægsregulativ. Af figur 4 ses, at vandløbsbunden ved en vandføring på 900 l/sek ligger i 26,0 m og ikke i 25,75m, som målingerne i tabel 1 og 2 for station 250 viser. Bunden er altså lagt 25 cm for højt i Qh-kurven.

5 Station 2328: Vedligeholdelseskurven i figur 5 skønnes at være alt for stejl, da den fra nulpunktet i 29,2 m og op til 29,6 m går lodret op langs y-aksen. Det betyder, at her vil bunden kunne hæves 40 cm ved lave vandføringer uden at det udløser oprensning.

6 Figur 5. Qh-kurve side 8 i forslag til regulativ.

7 Station 2877: Samme problematik som for station Opsummering på Qh-kurverne Røjenkær Bæk er ikke renset op på strækningen station igennem de sidste år. Hvis man gennemfører et regulativ på strækningen, hvor flere af Qh-kurverne ligger med bundhævninger på mellem cm i forhold til den nuværende opmålte situation (2009 og 2014) og man der oveni lægger, at der er et spillerum på 20 cm i udkastet imellem krav- og vedligeholdelseskurve, så vil man ikke kunne undgå, at vandstanden i området hæves og afvandingen forringes i forhold til status i dag (og opmålingerne er så allerede 4-9 år gamle!).

8 Kommentering af konkrete afsnit i udkastet til regulativ for Røjenkær Bæk st : Med kursiv er anført tekst fra forslag til regulativ Røjenkær Bæk. Med almindelig skrift og understregning er vores kommentarer. Ad 3.2 Vandløbets vandføringsevne. Fra st er der foreslået anvendt Qh-regulativ. Kravkurven ligger 20 cm over vedligeholdelseskurven og angiver den vandføringsevne, der mindst skal være til stede. Indsigelse: Det kan ikke accepteres, at der er 20 cm imellem de to kurver (krav- og vedligeholdelseskurve). Det betyder i praksis, at der vil kunne aflejres mere end 20 cm på bunden af vandløbet inden en eventuel oprensning skal finde sted. Man skal her huske på, at vandløbet har været misligholdt igennem en meget lang årrække, hvor der ingen oprensning har fundet sted. Nu vil man så yderligere tillade en forringelse af tilstanden med 20 cm eller mere inden man skal foretage en oprensning. Se afsnittet ovenfor. Der var ingen bundkoter på strækningen, så det er nyere opmålinger der ligger til grund for den regulativmæssige tilstand. Skulle man have tilgodeset bredejerne burde vedligeholdelseskurven have ligget oveni eller under kravkurven. Det er umiddelbart vores vurdering, at det miljømæssigt (af hensyn til vandløbet) vil være at foretrække, mindre, hyppigere indgreb, hvor aflejret slam oprenses, i stedet for at det sker med et længere tidsinterval, hvor der så til gengæld skal renses mere omfattende op. Også af den årsag mener vi, at der må foretrækkes en afstand på 10 cm mellem de to kurver indenfor habitatområdet. Ad 4. Dimensionsskema for hele vandløbet. I det nugældende regulativ fra 1993 er bundbredden 2-3 m på strækningen fra station Vi ønsker at bevare bundbredden på 2,0 m i station og ikke indsnævre det til 1,6 m som foreslået i høringsudkastet. Ad 8.6 Forurening af vandløbet Sediment må ikke sendes videre til det åbne vandløb, men skal opsamles i brønde eller i udløbet til det åbne vandløb. Kommentar: Det ønskes præciseret, at der er tale om sediment fra trykspuling og rensning af dræn. Ad 8.8 Drænudløb og rørledninger Eventuelle aflejringer ud for eksisterende rørudløb, over den regulativmæssige teoretiske bundkote, kan fjernes med håndredskaber af bredejeren. Indsigelse: Det kan være et vidtgående krav, at aflejringer skal fjernes ved håndkraft. Vi ser gerne at metoden står åben. Det er muligt at anvende små maskiner, der ikke forårsager skade på brinkerne. Nye drænrør skal placeres mindst 20 cm over den regulativmæssige teoretiske bundkote. Kommentar: En afstand på mindst 10 cm foreslås. Hvad med Qh-strækningen?

9 9. Grødeskæring 9.1 Generelt Ved grødeskæring optages den afskårne vegetation fra vandløbet efterhånden som den afskæres. Eller der anvendes grødeopsamlingsplads ved Åhuset. Afskåren grøde oplægges oven for den øverste vandløbskant. Ejeren eller brugeren af de tilstødende arealer er pligtige til at modtage afskåret grøde. Kommentar forslag til tekst: Ejeren eller brugeren af de tilstødende arealer er pligtige til at modtage afskåret grøde, dog ikke fra grødeopsamlingspladsen. 9.2 Grødeskæringsomfang Fastlagte terminer og samlede strømrendebredder fremgår af regulativets grødeskæringstabel. Den angivne samlede strømrendebredde skal være til stede umiddelbart efter en grødeskæring, dog accepteres en afvigelse på +/- 10 cm. Indsigelse: En bestemt samlet strømrendebredde giver ringere vandføringsevne jo flere strømrender, den fordeles på. I tabel Grødeskæringstabel er der foreslået netskæring. Hvor mange strømrender er sammenlagt her? I samme tabel står der beskæring af træ under bemærkninger til st Hvad betyder det? Der skal skæres grøde og ikke kun fjernes træer. 9.3 Grødeskæringsmetode Fra st m til m Grødeskæring foretages med mejekurv eller båd, til en strømrendebredde som angivet i grødeskæringstabellen. I det omfang det er muligt inden for den krævede strømrendebredde efterlades grødebræmmer og/eller grødeøer i vandløbets profil. Indsigelse: Der skal stå udenfor. Der bør ikke efterlades grødeøer i strømrenden. 9.4 Kantskæring Bestående buske og træer langs vandløbene bevares så vidt muligt. Dog må lavt hængende grene til gene for vandets fri løb, fjernes. Kommentar forslag til tekst: Bestående buske og træer udenfor vandløbsprofilet bevares så vidt muligt. Dog skal lavt hængende grene til gene for vandets fri løb, fjernes. 10. Oprensning 10.1 Generelt Vandløbet skal vedligeholdes på grundlag af principperne for et QH-regulativ. Kommentar Hvad menes med principperne for et QH-regulativ? Det forstår ingen bredejer. Det står 2 steder både fra st og fra st

10 Oprensning må kun ske, når vandløbsmyndigheden gennem kontrol(opmåling) har fået fastlagt, at vandløbet ikke overholder regulativets bestemmelser. Indsigelse: Oprensning SKAL SENEST SKE, når vandløbsmyndigheden..(se klagenævnsafgørelser) Det bedes ligeledes rettet 2 yderligere steder under afsnittet 10.1 Fra st m til st m Vandløbet vedligeholdes på grundlag af principperne for en teoretisk skikkelse. De teoretiske dimensioner vedrører vandløbets fysiske profiler i den grødefri situation. Indsigelse: Grøde har intet med de teoretiske dimensioner at gøre. Det er en misforståelse. I afsnittet 10.3 beskrives ligeledes, at regulativets teoretiske skikkelse beskriver krav til vandføringsevne for en grødefri situation. Vandløbets dimensioner skal kunne eftervises hele året rundt Kontrolhyppighed Der udføres kontrol af regulativets krav til vandløbets vandføringsevne ved opmåling/ kontrol hvert 7. år. Kontrollen udføres i den grødefri periode fra 1. februar 1- april. Kommentar: Det skal præciseres, at det er strækningen st til 6320, hvor opmålingerne foretages mindst hvert 7. år. For strækningen st udføres kontrol ved måling af vandføringen (Q) sammenholdt med aflæsning af vandstanden (h) på skalapæle på de udpegede stationer hvert år Kontrolmetode Sidste 2 linier. Det vil sige at der først skal iværksættes en oprensning hvis vandspejlsniveauet i det opmålte vandløb ligger over vandspejlsniveauet i det teoretiske profil. Kommentar forslag til tekst: Det vil sige at der senest skal iværksættes en oprensning hvis vandspejlsniveauet i det opmålte vandløb ligger over vandspejlsniveauet i det teoretiske profil (+ 10 cm aflejring på bund) Oprensningsomfang Fra st. 0 m til st m En oprensning må ikke gennemføres i et omfang, der forbedrer vandføringsevnen mere end beskrevet af vedligeholdelseskurven. Eventuel oprensning foretages så vidt muligt i perioden fra 1. august til 15. oktober af hensyn til fiskebestandene. Oprensningen må kun omfatte aflejret sand og mudder. Sten, grus, tørv og ler m.m. må ikke opgraves eller omlejres, og overhængende brinker må ikke beskadiges. Kommentar forslag til tekst: Ovenstående gælder dog ikke, hvis det er nødvendigt for at opfylde kravet til skikkelse eller vandføringsevne.

11 Oprensningen begrænses så vidt muligt til vandløbets naturlige (slyngede) strømrende, og udføres i en bredde, der ikke overstiger den teoretiske bundbredde. Kommentar forslag til tekst: Hvad gælder på QH-strækningen (st )? Vandløbsmyndigheden kan vælge at udføre arbejdet etapevis på mindre delstrækninger med en tidsmæssig forskydning. Kommentar forslag til tekst: men indenfor det fastsatte tidsinterval. Opgravningen udføres manuelt for at mindske skader på vandløbet samt undgå overvedligeholdelse. Kommentar: Er det overhovedet realistisk at foretage manuel oprensning på denne strækning? Fra st m til st m En oprensning foretages, hvor det er påkrævet for overholdelse af krav til den regulativmæssige vandføringsevne. Oprensning foretages så vidt muligt i perioden fra 1. august til 15. oktober af hensyn til fiskebestandene. Der må ikke foretages opgravning dybere end 10 cm under teoretisk regulativmæssig bundkote. Oprensningen begrænses så vidt muligt til vandløbets naturlige (slyngede) strømrende, og udføres i en bredde, der ikke overstiger den teoretiske bundbredde. Kommentar: Ovenstående gælder dog ikke, hvis det er nødvendigt for at opfylde kravet til skikkelse eller vandføringsevne Beplantning. Vandløbsmyndigheden er kun forpligtiget til at sørge for beskæring/fjernelse af vegetation og dødt ved i vandløbsprofilet i det omfang, at det har så stor indflydelse på afstrømningen i vandløbet, at regulativets krav til vandføringsevne skønnes at være ikke overholdt. Kommentar / indsigelse: Det er en umulig tekst at agere efter. Al beplantning og vegetation i vandløbsprofilet vil begrænse vandføringsevnen. Brugen af formuleringen skønnes overholder ikke klagenævnets krav til bestemthed. Afskåret vegetation, herunder grene mv. oplægges så vidt muligt på den bred, hvor det havde rodfæste, og således at det ikke kan falde tilbage i vandløbet. Heller ikke ved senere højvande, blæst eller regn. Det er bredejerens ansvar at fjerne den afskårne vegetation, den som forekommer i forbindelse med den ordinære grødeskæring. Kommentar forslag til tekst: Ifølge bredejerne er det ikke muligt at færdes på de vandløbsnære arealer, hvilket umuliggør fjernelse af oprenset materiale.

12 Der er et ønske om en tilføjelse af følgende passus: der bør altid anvendes køreplader for at skåne vandløbsbrinker og dræn Vedligeholdelse af rørlagte strækninger Vedligeholdelse af rørlagte vandløbsstrækninger udføres normalt kun, når vandløbsmyndigheden vurderer, at det er nødvendigt. Vedligeholdelsen kan eksempelvis bestå i en spuling af rørene, rensning af brønde og udskiftning af enkelte rør. Kommentar: Vedligeholdelse når kommunen vurderer det nødvendigt er for upræcist. Rørlagte strækninger skal holdes rene. Er der overhovedet rørlagte strækninger i dette regulativ? Redegørelse for regulativ for Røjenkær bæk. Side Fastlæggelse af teoretisk skikkelse. Her anføres igen at de anførte dimensioner gælder for den grødefri periode. Dimensionerne gælder uanset grøde eller ej. 6.2 Netværksskæring. Hvor mange strømrender regnes der med? Som tidligere anført giver flere sammenlagte strømrender forringet vandføringsevne. Se kommentarer til afsnit 9.2 Side Beplantninger Væltede træer og dødt ved i vandløbet påvirker altid vandføringen negativt. At kommunen skriver, at det normalt kan blive liggende er igen for upræcist. 7. Konsekvens af regulativrevision. Kommunen vurderer, at nærværende regulativrevision ikke skønnes at have negative konsekvenser for vandløbets afvandingsmæssige forhold. Det vil det have, da man med dette regulativ accepterer en tilstand, hvor vandløbets bund kan hæves 10 cm over nuværende tilstand (station ). Hvis ikke QH-kurverne ændres, så afstanden mellem krav og vedligeholdelseskurve max er 10 cm, og nulpunkt svarer til laveste punkt i opmålt profil så vil man opleve yderligere forværret tilstand i værste fald svarende til en bundhævning på op til 50 cm. Bævere i Røjenkær Bæk. Mads Poulsen, formand for Røjenkær Bæk Vandløbslaug modtog d. 6. april 2018 et brev i e-boks fra Herning kommune vedr. bæveraktiviteten i habitatområdet. Der er efterhånden en del bæveraktivitet i Røjenkær bæk, da den har etableret sig i Storå systemet. Herunder brevet:

13 Bæveren er et fantastisk dyr, ingen tvivl om det, men dens opstemninger i det flade landskab giver problemer med forhøjet vandstand og oversvømmelser. Det er jo sammenligneligt med manglende grødeskæring, oprensning og fjernelse af grene i vandløbet, som er kommenteret i forbindelse med forslag til nyt regulativ i det ovenstående. Praksis er i dag, at kommunen kontakter Naturstyrelsen (Henning Aaser), der så sender folk ud og fjerner bæverens opstemninger. Det er korrekt, at Miljøstyrelsen (Mette Rask Jensen) er ved at udarbejde en forvaltningsplan for bæveren. Så længe vi ikke har en ny forvaltningsplan er det den nugældende praksis, der er gældende. Vi er ikke tilfredse med, at man fra kommunen går ud og laver aftale med en enkelt bredejer (her Aage V. Jensens fond) om en praksis, der vil få konsekvenser for de øvrige bredejere op-og nedstrøms. Vandløbsloven skal overholdes også indenfor habitatområdet. Røjenkær bæk er indtil vedtagelsen af det nye regulativ et naturvandløb på strækningen gennem habitatområdet, men også her skal kommunen sikre, at vandløbets skikkelse og vandføringsevne ikke ændres. Se udklip fra afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet:

14 Vedligeholdelsen af den nedre del af Lindholm Å (ca. st ) Af regulativet for Lindholm Å fremgår det, at der ikke er fastlagt krav til vandløbets dimensioner på strækningen fra st Vedligeholdelsen begrænses til fjernelse af aflejringer samt til fjernelse af mindre lokale sandbanker i kurver eller lignende. Videre viser figur 2 i regulativet, at dimensionerne for det teoretiske vandløb er naturlige. Miljø- og Fødevareklagenævnet forstår regulativet således, at der er tale om et naturvandløb på strækningen Idet der er tale om et (ulovligt) naturvandløb uden fastsatte dimensioner eller vandføringsevne, finder Miljø- og Fødevareklagenævnet, at Aalborg Kommune ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er foretaget en vedligeholdelse af vandløbet, som sikrer, at vandløbets skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. På vegne af Mads Poulsen Formand for vandløbslauget for Røjenkær Bæk. Miljørådgiver Helle Borum, Sagro Mail: hbo@sagro.dk