Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Transkript

1 Lovforslag nr. L 120 Folketinget Fremsat den 25. januar 2017 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer) 1 I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, foretages følgende ændringer: 1. Som overskrift før 92 d indsættes:»forsøgsordninger«2. I 92 d, stk. 1, 1. pkt., ændres»kommunalbestyrelser i disses egenskab af vejmyndighed«til:»vejmyndigheder«. 3. I 92 d, stk. 2, og 92 e, stk. 4, ændres»kommunalbestyrelsen«til:»vejmyndigheden«. 4. I 92 d, stk. 3, ændres»kommuner«til:»vejmyndigheden«. 5. I 92 e, stk. 1, ændres»kommunalbestyrelser i disses egenskab af vejmyndighed eller vejmyndighed«til:»vejmyndigheder«, og»kommunen«ændres til:»vejmyndigheden«. 6. I 92 e, stk. 2, 3. pkt., ændres»kommunens«til:»vejmyndighedens«. 7. Efter 92 e indsættes:»forsøg med selvkørende motorkøretøjer 92 f. Ved et selvkørende motorkøretøj forstås et EU-typegodkendt eller nationalt godkendt motorkøretøj, som er teknisk indrettet således, at det er i stand til at køre helt eller delvist uden en fører. 92 g. Føres et selvkørende motorkøretøj efter 92 f, uden at en fysisk person har fuld kontrol over køretøjet på den måde, som er foreskrevet i denne lovs almindelige regler, kan køretøjet alene benyttes til almindelig færdsel på vej, der er omfattet af denne lovs anvendelsesområde, jf. 1, hvis transport-, bygnings- og boligministeren har meddelt tilladelse hertil i medfør af 92 h. Stk. 2. Forsøg efter stk. 1 skal gennemføres på bestemte vejstrækninger og kan afgrænses til bestemte tidspunkter. Forsøg skal altid gennemføres færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Stk. 3. Forsøg efter stk. 1 forudsætter deltagelse af en fysisk person, som kan overtage føringen, når dette anvises af det selvkørende motorkøretøjs tekniske indretning, eller når den fysiske person vurderer, at der er behov herfor. Den fysiske person skal have erhvervet kørekort til den pågældende køretøjskategori og skal overholde reglerne om spirituskørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer i 53 og 54. Stk. 4. Den fysiske person efter stk. 3 kan enten deltage som fører eller operatør af det selvkørende motorkøretøj. En operatør betegner i den forbindelse en fysisk person, som deltager i forsøget, men som ikke er til stede i køretøjet under kørslen. Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om forsøg med kørsel med selvkørende motorkøretøjer. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i denne forbindelse fravige bestemmelserne i kapitel 2, 4, 5, 9-11 og 13 a, jf. dog stk h. Transport-, bygnings- og boligministeren meddeler efter høring af vejmyndigheden og politiet tilladelse til forsøg i henhold til regler fastsat i medfør af 92 g, stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren fastlægger nærmere vilkår for de enkelte forsøg. Tilladelse kan først meddeles, efter at sagen har været forelagt Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg. Stk. 2. Tilladelse til forsøg meddelt efter stk. 1 meddeles for en periode på op til to år. Tilladelsen kan fornys af transport-, bygnings- og boligministeren efter høring af vejmyndigheden og politiet. Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan til enhver tid tilbagekalde en tilladelse til forsøg meddelt efter Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr CX000055

2 2 stk. 1 med den virkning, at forsøget skal bringes til umiddelbart ophør. Stk. 4. Ansøgning om tilladelse til forsøg efter stk. 1 indsendes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af de motorkøretøjer, der indgår i forsøget, en detaljeret plan for gennemførelsen af forsøget, herunder hvilke niveauer af automatisering der er tale om, de vejstrækninger, forsøget ønskes gennemført på, og de trafikale og vejrmæssige forhold, hvori forsøget forventes at blive gennemført, samt en beskrivelse af forsøgets organisering. Ansøgningen skal endvidere indeholde en gennemarbejdet plan for indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, brug, videregivelse, samkøring og sletning af data, der genereres i forbindelse med kørslen. Stk. 5. Ansøgning om tilladelse efter stk. 4 vedlægges en vurdering fra en godkendt assessor om konsekvenserne for færdselssikkerheden ved gennemførelse af forsøget. Stk. 6. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om godkendelse af assessorer, jf. stk. 5, herunder om assessorers uafhængighed og kompetence, samt om tilsyn med godkendte assessorer. Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler om tavshedspligt for assessorer, assessorers ansvarsforsikring samt krav til assessorers underleverandører. Stk. 7. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til ansøgningen om tilladelse til forsøg, jf. stk. 4, herunder om, hvilken dokumentation der skal vedlægges ansøgningen. 92 i. Udgifter, der påføres det offentlige efter forsøg, der gennemføres efter tilladelse meddelt i henhold til regler fastsat i medfør af 92 g, stk. 5, jf. 92 h, stk. 1, kan pålægges tilladelsesindehaveren. Transport-, bygnings- og boligministeren kan pålægge ansøgeren at stille sikkerhed for sådanne udgifter. 92 j. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler efter 92 g, stk. 5, efter høring af trafikselskabet fastsætte, at lov om trafikselskaber ikke finder anvendelse på forsøget. 92 k. Ved fastsættelse af bestemmelser om forsøg efter 92 g, stk. 5, fastsætter transport-, bygnings- og boligministeren efter forhandling med justitsministeren regler om straf, herunder bestemmelser om ansvarssubjekt for overtrædelser af færdselslovens regler. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i den forbindelse efter forhandling med justitsministeren fravige kapitel 17 og 18. Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler om straf efter stk. 1 efter forhandling med justitsministeren bestemme, at en tilladelsesindehaver kan pålægges bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Tilsvarende gælder en juridisk person, der er tilladelsesindehaver, selvom der inden for dens virksomhed ikke er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.«8. I 104, stk. 1, indsættes efter»benytte«:», jf. dog stk. 3 om selvkørende motorkøretøjer«. 9. I 104 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Erstatningsansvaret efter for motorkøretøjer, der er omfattet af forsøgsordninger efter 92 g, stk. 1, påhviler tilladelsesindehaveren.«10. I 106, stk. 1, indsættes efter»køretøjet«:», jf. dog stk. 3 om selvkørende motorkøretøjer«. 11. I 106 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. For selvkørende motorkøretøjer, der er omfattet af forsøgsordninger efter 92 g, stk. 1, påhviler forsikringspligten tilladelsesindehaveren.«2 Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

3 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Baggrund 3. Lovforslagets hovedindhold Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 3.1. Tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer Gældende ret Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser Den foreslåede ordning Ansøgningsproceduren Krav til ansøgningen Tilladelsens form Assessors vurdering af konsekvenserne for færdselssikkerheden Evaluering af forsøgsordningen 3.2. Fravigelse fra færdselslovens erstatnings- og forsikringsretlige bestemmelser Gældende ret Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 3.3. Fravigelse fra færdselslovens strafferetlige bestemmelser Gældende ret Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Anvendelse af frakendelsesreglerne og tilbagekaldelse af tilladelsen til forsøg 3.4. Øvrige fravigelser fra færdselslovens bestemmelser Gældende ret Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 3.5. Forholdet til lov om trafikselskaber Gældende ret Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser Beslutning om fravigelse af lov om trafikselskaber 3.6. Andre forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger og cykelparkering på statsvejsnettet Gældende ret Forslaget 4. Forholdet til EU-retten 5. Forholdet til anden international lovgivning 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 8. Administrative konsekvenser for borgerne 9. Miljømæssige konsekvenser 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 11. Sammenfattende skema 1. Indledning Formålet med lovforslaget er at tillade forsøg med selvkørende motorkøretøjer i Danmark, når dette kan ske færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der etableres en forsøgsordning, som kan danne grundlag for forskelligartede forsøg med selvkørende motorkøretøjer. Bestemmelserne om forsøg begrænser hverken mulighederne for at udpege, hvilke motorkøretøjer eller hvilke veje inden for færdselslovens område der kan omfattes. I en tilladelse til at gennemføre forsøg med selvkørende motorkøretøjer vil det dog være afgrænset, hvilke EU-typegodkendte og nationalt godkendte køretøjer der vil være omfattet, samt på hvilke bestemte vejstrækninger og eventuelt bestemte tidspunkter der er givet tilladelse til forsøg.

4 4 For at opnå tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer er det et krav, at en fagligt kompetent, uafhængig rådgiver, ofte betegnet assessor, giver sin vurdering af, om alle dele af det planlagte forsøg kan gennemføres færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Efter lovforslaget fastlægger transport-, bygnings- og boligministeren de nærmere vilkår for forsøg med selvkørende motorkøretøjer i bekendtgørelsesform. Transport-, bygnings- og boligministeren meddeler tilladelse til den enkelte ansøger som en konkret afgørelse i henhold til den for forsøget fastsatte bekendtgørelse. Lovforslaget fastlægger et objektivt erstatningsansvar for tilladelsesindehaveren for eventuelle skader forvoldt af et selvkørende motorkøretøj under et forsøg. Lovforslaget indebærer endvidere, at der skal fastsættes regler om det strafferetlige ansvarssubjekt, og at der kan fastsættes regler om objektivt strafansvar. Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter lovforslaget først meddele tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer, efter at sagen har været forelagt Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg. 2. Baggrund Innovationen inden for bl.a. de teknologier, der anvendes i motorkøretøjer til vejtrafik, har medført, at motorkøretøjerne i stigende grad bliver udstyret med komponenter, som automatiserer en del af styringen af køretøjet. Allerede omkring 1990 blev ABS-bremsen en almindelig komponent i biler. Det er en funktion, som indebærer, at en helt uerfaren fører kan gennemføre en i teknisk forstand næsten perfekt opbremsning i en kritisk situation. Tilsvarende er en række nye komponenter ved at blive standard. Det giver motorkøretøjerne funktioner som»automatisk nødbremse«,»adaptiv fartpilot«,»skiltegenkendelse«,»fodgængerbeskyttelse«,»intelligente lygter«,»automatisk parkering«m.fl. Funktionerne, som automatiserer en del af styringen, kan aflaste føreren i vedkommendes opgavevaretagelse under kørslen. Afhængigt af de specifikke funktioner vil automatisering ofte medføre øget trafiksikkerhed. Under nærmere bestemte trafikale forhold, f.eks. på en fuldt afstribet motorvej eller med lav fart i et stisystem, vil disse nye funktioner tilsammen kunne udgøre en teknisk indretning, som indebærer, at motorkøretøjet kan føres sikkert i trafikken, uden at en person medvirker aktivt. To kommuner har i 2015 henvendt sig til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med en forespørgsel om, hvorvidt det er muligt at udnytte motorkøretøjernes selvkørende funktionalitet til at effektivisere produktionen af borgerrettede kommunale serviceydelser. Færdselsloven indeholder imidlertid en bestemmelse om, at motorkøretøjer skal føres af en person, som har erhvervet kørekort, og færdselslovens adfærds- og ansvarsregler forudsætter, at det er en fysisk person, der har den fulde kontrol med køretøjet. Den eksisterende lovgivning giver således ikke transport-, bygnings- og boligministeren mulighed for at fravige kravet om, at et motorkøretøj skal føres af en fysisk person, der har erhvervet kørekort. Det er derfor hverken muligt at forbedre serviceniveauet ved at lade medarbejderen, der kører bilen, varetage andre opmærksomhedskrævende opgaver i bilen, eller ved at øge antallet af bustimer inden for samme budget ved at reducere behovet for chaufførbemanding. En forsøgsordning kan efter Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering imødekomme efterspørgslen efter at anvende køretøjernes selvkørende funktionalitet til innovation i bl.a. den offentlige sektor. På baggrund af erfaringerne fra de forsøg med selvkørende motorkøretøjer, der forventes at blive iværksat, vil det blive vurderet, om der skal indføres en permanent regulering af rammerne for kørsel med sådanne motorkøretøjer i Danmark. I forbindelse med det uformelle rådsmøde for transportministre afholdt i Amsterdam den april 2016 blev der tiltrådt en deklaration (Amsterdam-deklarationen) vedr. europæisk samarbejde om biler, der kommunikerer og kører selv (Cooperation in the field of connected and automated driving). En af hensigterne med deklarationen var at tilskynde medlemsstaterne til at identificere og fjerne eventuelle lovgivningsmæssige barrierer for forsøg med selvkørende motorkøretøjer. Danmark vil med en vedtagelse af lovforslaget tage skridt i retning af at leve op til hensigten med Amsterdam-deklarationen. 3. Lovforslagets hovedindhold 3.1. Tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer Gældende ret Transport-, bygnings- og boligministeren har ikke hjemmel i færdselsloven til at tillade forsøg, hvor et motorkøretøj føres af en teknisk indretning i stedet for en fysisk person Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser To kommuner har i 2015 henvendt sig til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med en forespørgsel om, hvorvidt det er muligt at udnytte motorkøretøjernes selvkørende funktionalitet. Ministeriet har med henblik på at undersøge behovet for at tilpasse færdselsloven til selvkørende motorkøretøjer været i dialog med flere potentielle interessenter. Det drejer sig om producenter af biler og busser, bilimportører og operatører i den kollektive trafik m.fl. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer på den baggrund, at der ud over de to kommuner kan være andre aktører med tilstrækkelige ressourcer og den nødvendige interesse i at gennemføre forsøg med selvkørende motorkøretøjer i Danmark. I hvilket omfang, en dansk forsøgsordning vil blive benyttet, afhænger af såvel den konkrete udformning og administration af ordningen som af de muligheder for at gennemføre forsøg, som tilbydes i andre lande. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder, at der bør etableres en forsøgsordning, der kan danne grundlag for forskelligartede forsøg. Forsøgsordningen kan lede til forsøg

5 5 med forskellige typer motorkøretøjer under forskellige trafikale forhold, dvs. vejtyper, i by og på land, med og uden nærhed til bløde trafikanter, forskellige vejrlig og forskellige tidspunkter på dagen. Forsøgsordningen kan endvidere lede til forsøg med forskellige niveauer af automatisering. Forsøgsordningen skal dog i alle tilfælde sikre, at forsøg med selvkørende køretøjer efter denne lov alene tillades i det omfang, at dette kan ske færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. For at opnå tilladelse til forsøg foreslås det derfor, at der opstilles det krav, at en godkendt assessor skal involveres i vurderingen af, om forsøget kan gennemføres færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det foreslås endvidere, at de specifikke vilkår, som skal gælde for det enkelte forsøg, fastlægges i en bekendtgørelse. Tilladelsen meddeles den enkelte ansøger som en konkret afgørelse i henhold til den for forsøget fastsatte bekendtgørelse. Der vil som hovedregel blive udstedt én bekendtgørelse til hvert forsøg. Der kan dog vise sig situationer, hvor en enkelt bekendtgørelse kan dække flere forsøg. Bekendtgørelsen skal indeholde den fornødne regulering af de enkelte forsøg. Bekendtgørelsen skal endvidere indeholde regler om ansvarsforhold i forbindelse med erstatning og straf for overtrædelse af færdselsloven i forbindelse med forsøg. Det vil være en grundlæggende betingelse i hver enkelt tilladelse til forsøg, at transport-, bygnings- og boligministeren til enhver tid kan tilbagekalde tilladelsen og derved midlertidigt eller permanent afslutte forsøget. Dette skal sikre, at forsøg, hvor færdselssikkerheden har vist sig ikke at være tilstrækkeligt tilgodeset, kan bringes til ophør med det samme. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forventer, at der kan komme efterspørgsel efter forsøg, hvor automatiseringen får forskellig betydning for førerbegrebet i færdselslovens forstand. For at kunne beskrive dette finder Transport-, Bygnings- og Boligministeriet det nyttigt at tage udgangspunkt i den amerikanske organisation Society of Automobile Engineers (SAE) klassifikation (International s new standard J3016: Taxonomy and Definitions for Terms Related to On-Road Motor Vehicle Automated Driving Systems). Forsøgsordningen har til formål at tillade test og demonstration af selvkørende funktionalitet på færdselslovens område. Med dette sigte anvendes SAE s klassifikation ikke om køretøjets egenskaber, men om det automatiseringsniveau, til hvilket der gennem forsøgsordningen meddeles tilladelse på en konkret vejstrækning. SAE s seks automatiseringsniveauer går fra 0 til 5, hvor føreren i niveau 0, 1 og 2 varetager sine opgaver i overensstemmelse med færdselslovens almindelige regler. Førerens rolle på niveau 3 og 4 fraviger førerens rolle efter færdselsloven. Føres et selvkørende motorkøretøj således, uden at en fysisk person har fuld kontrol over køretøjet på den måde, som er foreskrevet i færdselslovens almindelige regler, kan køretøjet alene benyttes til almindelig færdsel på vej, hvis transport-, bygnings- og boligministeren har meddelt tilladelse hertil i medfør af lovforslaget. En ansøgning om tilladelse til forsøg forudsættes bl.a. at indeholde oplysninger om forsøgets geografiske udstrækning på strækningsniveau med en klar angivelse af, på hvilke strækninger der ønskes gennemført forsøg med kørsel på henholdsvis niveau 3 og 4. Inden for den geografiske udstrækning af et forsøg kan der forekomme strækninger, hvor kørslen vil blive gennemført på et lavere automatiseringsniveau. Disse dele af forsøget skal anføres i ansøgningen, selvom denne kørsel sker i overensstemmelse med færdselslovens almindelige regler. Ved en niveau 3-forsøgsstrækning forstås, at den tekniske indretning er i stand til at føre køretøjet på strækningen. Det er imidlertid en forudsætning, at der er en fysisk person, som deltager i forsøget, og som under de givne forhold på ethvert tidspunkt under kørslen kan foretage alle nødvendige manøvrer, der kan sikre, at kørslen sker færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Den tekniske indretning af køretøjet kan således få behov for hjælp fra en fysisk person (en passiv fører) og vil i disse situationer opfordre den fysiske person til inden for et kort tidsrum at overtage kontrollen med køretøjet på forsøgsstrækningen. En fysisk person, som deltager i et forsøg på en niveau 3- forsøgsstrækning, skal have erhvervet kørekort til den pågældende køretøjskategori og skal overholde reglerne om spirituskørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer i færdselslovens 53 og 54. Ved en niveau 4-forsøgsstrækning er det ligeledes den tekniske indretning, som er i stand til at føre køretøjet på strækningen. Den tekniske indretning kan på ethvert tidspunkt foretage en korrekt tolkning af trafikken omkring køretøjet og kan foretage alle nødvendige manøvrer, der sikrer, at kørslen sker færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder ultimativt i en uforudset situation bringe køretøjet til sikker standsning på en måde, som er forsvarlig i forhold til færdselssikkerheden. Ved en niveau 4-forsøgsstrækning forudsættes det, at den tekniske indretning kort efter en sådan uforudset situation overdrager føringen til en fysisk person, som er til stede i køretøjet, eller til en operatør, som ikke er fysisk til stede i køretøjet under kørslen. Overdragelsen af føringen til en fysisk fører eller til en operatør sker, efter at køretøjet er bragt til sikker standsning. I det tilfælde, at føringen overdrages til en operatør, skal denne have løbende adgang til detaljeret information om køretøjets omgivelser gennem tekniske hjælpemidler såsom kamera, mikrofon, satellitnavigation, radar, lidar (afstandsmåling med laser) eller andre typer sensorer. Baggrunden for forsøgsordningens krav om, at der på niveau 4-forsøgsstrækninger skal være en fysisk fører eller operatør, der er standby, er hovedsageligt et hensyn til, at der efter en sikker standsning ofte kan opstå behov for en dialog med myndighedspersoner eller andre om, hvor køretøjet skal parkeres hensigtsmæssigt i forhold til den øvrige færdsel. Det kan f.eks. være i forbindelse med et færdselsuheld, som køretøjet ikke selv er impliceret i.

6 6 En fysisk fører eller en operatør af et selvkørende motorkøretøj, som deltager i et forsøg på en niveau 4-forsøgsstrækning, skal have erhvervet kørekort til den pågældende køretøjskategori og skal overholde reglerne om spirituskørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer i færdselslovens 53 og 54. Automatiseret kørsel på niveau 5 betegner et stadium, hvor den nye teknologi er fuldt udviklet og fungerer færdselssikkert under alle tænkelige trafikale forhold på hele vejnettet. De forsøg, som bliver gennemført under forsøgsordningen, vil bidrage med erfaringer og mulige løsninger på rækken af problemstillinger, som vil være aktuelle for automatiseret kørsel på niveau 5. Transport-, bygnings- og boligministeren bemyndiges med forslaget ikke til at give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer på niveau 5. Der ønskes en bred politisk opbakning til at gennemføre forsøg med selvkørende motorkøretøjer. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at transport-, bygnings- og boligministeren forelægger sagen for Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg, før transport-, bygnings- og boligministeren meddeler tilladelse til forsøg Den foreslåede forsøgsordning Lovforslaget indeholder forslag til nye bestemmelser i 92 f-92 k, som bl.a. giver transport-, bygnings- og boligministeren mulighed for at fastsætte nærmere bestemmelser om og meddele tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer, der helt eller delvist kører uden fører. Forsøg efter bestemmelserne skal gennemføres på bestemte vejstrækninger og kan afgrænses til bestemte tidspunkter. Forsøg skal altid gennemføres færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Offentlige myndigheder, private virksomheder såvel som privatpersoner kan anvende forsøgsordningen i denne lov, men forsøg kan i sagens natur alene tillades i Danmark. Ligeledes kan et udenlandsk forsøg med kørsel på niveau 3 eller 4 ikke foregå på dansk territorium uden tilladelse fra transport-, bygnings- og boligministeren. Med henblik på at nedbringe den samlede mængde administration i forbindelse med grænseoverskridende forsøg med selvkørende motorkøretøjer vil Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, når det i øvrigt vurderes forsvarligt, kunne anerkende dele af forsøgsdokumentationen, som har ligget til grund for myndighedernes godkendelse af forsøg i andre lande Ansøgningsproceduren Ansøgninger om forsøg med selvkørende motorkøretøjer indsendes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, der sikrer, at der ved ethvert forsøg foretages en grundig høring af offentlige myndigheder, herunder politi og vejmyndigheder Krav til ansøgningen Ansøgningen skal indeholde en geografisk afgrænsning af forsøget, hvoraf det fremgår, nøjagtigt hvilke vejstrækninger der vil blive omfattet af forsøget. Ansøgningen kan indeholde en tidsmæssig afgrænsning af forsøget til en bestemt periode og bestemte tidspunkter i løbet af døgnet. Af hensyn til vurderingen af, om forsøget skal afgrænses til bestemte tidspunkter, jf. den foreslåede 92 g, stk. 2, er det endvidere hensigtsmæssigt, at ansøgningen indeholder en tilkendegivelse af, om ansøgeren ønsker en sådan afgrænsning. Køretøjer anvendt i forsøget forudsættes ikke at være EUtypegodkendte. De kan således opnå en national godkendelse ved at være undersøgt og vurderet af en godkendt prøvningsinstans for deres sikkerhed i forhold til gældende regler. Anvendes i forsøget køretøjer baseret på EU-typegodkendte køretøjer, men ombygget til selvkørende funktion i niveau 3, 4 eller 5, lægges det som udgangspunkt til grund, at de mekaniske og tekniske krav til køretøjet fortsat er opfyldt, og at prøvningsinstansen og assessor alene skal forholde sig til de til- eller ombyggede funktioner. Køretøjer bygget specifikt til forsøget kontrolleres i deres helhed af en godkendt prøvningsinstans. For så vidt angår organisering og gennemførelse af forsøg skal ansøgningen indeholde (1) en beskrivelse af de motorkøretøjer, der indgår i forsøget, (2) en detaljeret plan for gennemførelsen af forsøget, herunder hvilke niveauer for automatisering der er tale om, de omfattede veje og de trafikale og vejrmæssige forhold, hvori forsøget vil blive gennemført, (3) en beskrivelse af forsøgets organisation med angivelse af de centrale personers kompetencer og erfaringer samt (4) en gennemarbejdet plan for indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, brug, videregivelse, samkøring og sletning af data, der genereres i forbindelse med kørslen. Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere pålægge ansøgeren at afholde og stille sikkerhed for de udgifter, som forsøget medfører for det offentlige, jf. den foreslåede bestemmelse i 92 i Tilladelsens form Transport-, bygnings- og boligministeren fastlægger de nærmere vilkår for forsøgenes gennemførelse i bekendtgørelser, jf. den foreslåede 92 g, stk. 5. Som udgangspunkt fastlægges vilkårene for de enkelte forsøg i hver sin bekendtgørelse, idet forskellige forsøg dog kan vise sig så ensartede, at samme bekendtgørelse kan danne grundlag for flere forsøg. Transport-, bygnings- og boligministeren meddeler på baggrund af bekendtgørelsesreguleringen tilladelse til de enkelte forsøg, efter at sagen har været forelagt Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg Assessors vurdering af konsekvenserne for færdselssikkerheden En ansøgning om tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer skal vedlægges en vurdering fra en godkendt assessor. Vurderingen skal beskrive konsekvenserne for færdselssikkerheden ved gennemførelse af forsøget. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler for godkendelse af assessorer, jf. den foreslåede 92 h, stk. 6. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler

7 7 om bl.a. assessorers uafhængighed og kompetencer med henblik på at sikre, at assessors vurdering af konsekvenserne for færdselssikkerheden sker på et fagligt og kompetent grundlag. Gennemførelsen af forsøg med selvkørende motorkøretøjer, som finder sted i overensstemmelse med de vilkår, der fremgår af transport-, bygnings- og boligministerens tilladelse, kan normalt forventes at resultere i en enten uændret eller i nogle tilfælde forbedret færdselssikkerhed. I de tilfælde, hvor et forsøg gennemføres, uden at der er et egentligt formål med den udførte transport af personer eller gods, giver forsøget dog anledning til øget trafik på vejnettet. Denne yderligere trafik indebærer isoleret set, at der kan forventes lidt flere færdselsuheld Evaluering af forsøgsordningen Senest to år efter, at forsøgsordningen er trådt i kraft, vil der blive udarbejdet en evaluering af de forvaltningsmæssige erfaringer med administration af ansøgninger mv. under forsøgsordningen. Evalueringen danner grundlag for en politisk stillingtagen til, om der er behov for at tilpasse de administrative aspekter af forsøgsordningen på baggrund af de erfaringer, der er indhøstet på dette tidspunkt. Senest fem år efter, at forsøgsordningen er trådt i kraft, vil der blive udarbejdet en konkluderende evaluering af ordningen, som danner grundlag for en politisk stillingtagen til, om ordningen skal fortsætte uændret, skal ophæves eller skal danne grundlag for en permanent regulering af kørsel med selvkørende motorkøretøjer i Danmark Fravigelse fra færdselslovens erstatnings- og forsikringsretlige bestemmelser Gældende ret Det fremgår af færdselslovens 101, stk. 1, at den, der er ansvarlig for et motordrevet køretøj, skal erstatte skader, som køretøjet volder ved færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand, der hidrører fra brændstofanlæg i køretøjet. Der gælder således et objektivt erstatningsansvar. Erstatningsansvaret påhviler den ejer eller bruger, der benytter køretøjet eller lader det benytte, jf. færdselslovens 104, stk. 1. Det følger af færdselslovens 104, stk. 2, at føreren er ansvarlig efter lovgivningens almindelige regler. Der gælder efter færdselslovens 105 et grundlæggende krav om forsikringspligt for de skader, der forvoldes af motordrevne køretøjer. Forsikringspligten påhviler i medfør af færdselslovens 106 ejeren eller den person (brugeren), der har varig rådighed over køretøjet. For andre motordrevne køretøjer påhviler forsikringspligten den, der bruger køretøjet eller lader det bruge på vej, jf. færdselslovens 106, stk. 2. Staten og kommunerne er undtaget fra forsikringspligten efter færdselslovens 105 i forhold til de motordrevne køretøjer, der tilhører disse myndigheder, jf. færdselslovens 109, stk Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i forbindelse med udformningen af den foreslåede forsøgsordning for selvkørende motorkøretøjer overvejet, hvor det objektive erstatningsansvar efter færdselslovens 101, stk. 1, skal placeres. Det er i den forbindelse blevet overvejet, om de gældende regler i færdselsloven skal videreføres uden ændringer, således at ansvaret som udgangspunkt fortsat påhviler ejeren eller brugeren af det motordrevne køretøj. Det er endvidere blevet overvejet, om erstatningsreglerne skal være afhængige af køretøjets automatiseringsniveau efter de i afsnit 3.1. omtalte af SAE udarbejdede automatiseringsniveauer, således at erstatningsansvaret som udgangspunkt påhviler ejeren/brugeren ved niveau 0 til niveau 3, mens tilladelsesindehaveren gøres erstatningsansvarlig ved niveau 4. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at lade ejeren af køretøjet ifalde et erstatningsansvar for handlinger, der udelukkende eller delvist er forårsaget af den tekniske indretning. Det er således Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at tilladelsesindehaveren under forsøgsordningen er nærmest til at bære risikoen for de skader, som det selvkørende motorkøretøj forvolder. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har på baggrund af overvejelserne fundet det mest hensigtsmæssigt at lade det objektive ansvar påhvile tilladelsesindehaveren under forsøgsordningen, og der fraviges således under forsøgsordningen fra reglen i færdselslovens 104, stk. 1. Det skal i den forbindelse bemærkes, at tilladelsesindehaveren kan være sammenfaldende med ejeren af køretøjet. Som følge af, at det objektive ansvar under forsøgsordningen påhviler tilladelsesindehaveren, har Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ligeledes fundet det mest hensigtsmæssigt, at forsikringspligten efter færdselslovens 106 altid påhviler tilladelsesindehaveren. Det sikres herved endvidere, at der ikke kan opstå tvivl om, hvem forsikringspligten påhviler i situationer, hvor ejeren af køretøjet eller den bruger, der har varig rådighed over køretøjet, ikke er identisk med tilladelsesindehaveren Den foreslåede ordning Lovforslaget indebærer, at selvkørende motorkøretøjer under forsøgsordningen vil være omfattet af færdselslovens bestemmelser om forsikring og objektivt ansvar, dog således at ansvaret påhviler tilladelsesindehaveren og ikke ejeren/ brugeren af køretøjet. Dette gælder, uanset om motorkøretøjet føres af en fysisk person, en operatør eller den tekniske indretning. Det er derfor efter lovforslaget tilladelsesindehaveren, der har pligt til at sikre sig, at de fornødne forsikringer er til stede. I det omfang, køretøjet blev ført af en fysisk person eller en operatør på en forsøgsstrækning på det tidspunkt, skaden indtraf, vil det bero på de almindelige forsikringsretlige regler, i hvilket omfang forsikringsselskabet, hvori ansvarsfor-

8 8 sikringen er tegnet, kan gøre regres over for en fører af køretøjet. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets 1, nr Fravigelse fra færdselslovens strafferetlige bestemmelser Gældende ret I medfør af færdselslovens kapitel 17 og 18 kan føreren af et motorkøretøj pålægges et strafferetligt ansvar, hvis denne overtræder en række af færdselslovens øvrige regler. En fører kan i den forbindelse idømmes bødestraf eller frihedsstraf, og der er ligeledes mulighed for, at en fører, der har overtrådt færdselslovens bestemmelser, kan frakendes førerretten enten betinget eller ubetinget Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Forsøg med selvkørende motorkøretøjer vil efter omstændighederne medføre, at færdselslovens gældende bestemmelser om straf mv. i kapitel 17 og 18 ikke finder anvendelse, når overtrædelsen af færdselsloven udelukkende skyldes en teknisk indretning i et selvkørende motorkøretøj. Der vil således kunne opstå et straffrit rum, hvor der ikke vil være et strafferetligt ansvarssubjekt. Da færdselslovens strafbestemmelser i kapitel 17 og 18 er formuleret i lyset af, at strafsubjektet er en fysisk person med kørekort, vil strafbestemmelserne ikke i alle tilfælde kunne anvendes. Dette er eksempelvis tilfældet, hvor en overtrædelse sanktioneres med en frakendelse af førerretten. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har derfor ovevejet, hvorledes problemstillingen løses mest hensigtsmæssigt under forsøg efter den foreslåede forsøgsordning, når kørsel sker på henholdsvis niveau 3 og 4-forsøgsstrækninger. For øvrige strækninger vil færdselslovens almindelige regler om straf fortsat være gældende. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har fundet det mest hensigtsmæssigt, at bestemmelser om straf for kørsel på niveau 3 og 4-forsøgsstrækninger fastsættes individuelt i de enkelte forsøgsbekendtgørelser, således at strafansvaret tilpasses forsøgsobjektet, de trafikale forhold og andre omstændigheder ved det enkelte forsøg. På niveau 3-forsøgsstrækninger er det som anført en forudsætning, at der er en fysisk person, der under de givne forhold på ethvert tidspunkt kan foretage alle nødvendige manøvrer, der kan sikre, at kørslen sker færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse i forhold til disse forsøgsstrækninger vil Transport-, Bygnings- og Boligministeriet derfor søge at fastholde føreransvaret efter færdselslovens normale ansvarssystem, således at der alene fastsættes en anden ordning, når der efter en konkret vurdering er grundlag herfor. Det sædvanlige føreransvar efter færdselsloven forventes således opretholdt i de situationer, hvor en fysisk person på opfordring fra køretøjet eller af egen drift overtager kontrollen med køretøjet på niveau 3-forsøgsstrækninger. I disse situationer optræder den fysiske person som en sædvanlig fører i færdselslovens forstand. I overgangsperioden fra kørsel, hvor den tekniske indretning har kontrollen med køretøjet, til kørsel under førerens kontrol, vil der dog kunne være grundlag for en lempet bedømmelse af førerens strafferetlige ansvar efter færdselsloven, jf. nedenfor. Det vil imidlertid også kunne være relevant at fastsætte, at den fysiske person i andre tilfælde fortsat vil kunne gøres ansvarlig for overtrædelser af færdselsloven på niveau 3-forsøgsstrækninger, selv om det er det selvkørende motorkøretøj, der har kontrollen. Det kan f.eks. tænkes at være tilfældet i en situation, hvor køretøjet ikke holder vejen åben for et udrykningskøretøj, og den fysiske person ikke reagerer på køretøjets manglende reaktion, eller hvor køretøjet ikke reagerer på politiets anvisninger om at holde ind til siden, og den fysiske person heller ikke reagerer på denne situation. Disse situationer er kendetegnet ved, at den fysiske person generelt har en reel mulighed for at reagere. En ordning som den skitserede skal bl.a. ses i lyset af, at det ville kunne forekomme uhensigtsmæssigt og uden sammenhæng med det øvrige ansvarssystem, hvis føreren i sådanne tilfælde ikke ville kunne pålægges et strafansvar efter færdselsloven. Spørgsmålet om føreransvar i de situationer, hvor det er det selvkørende motorkøretøj, der har kontrollen, men hvor det er fastlagt, at den fysiske person i bestemte situationer vil kunne pålægges et strafansvar efter færdselsloven, vil bero på, om vedkommende har handlet uagtsomt. Ved vurderingen heraf vil der skulle tages hensyn til, at den pågældende alene har været passiv fører af et motorkøretøj på en niveau 3-forsøgsstrækning, og der vil derfor ikke kunne stilles de samme krav til agtpågivenhed, som der i almindelighed stilles til en sædvanlig fører i færdselslovens forstand. Det vil i den forbindelse kunne bestemmes, at den fysiske person alene vil kunne ifalde ansvar efter færdselsloven, hvis den fysiske person har udvist grov uagtsomhed. Der vil endvidere i bedømmelsen af den fysiske persons strafansvar efter færdselsloven i de situationer, hvor den fysiske person på opfordring fra køretøjet overtager kontrollen med kørslen, skulle tages hensyn til, at den fysiske person skal have rimelig tid til at omstille sig til kørsel med normalt føreransvar. Der vil altså ved ansvarsbedømmelsen generelt skulle tages hensyn til, at selve overgangen fra de aktiviteter, som den fysiske person foretager sig, mens den tekniske indretning af køretøjet har kontrollen, til kørsel med normalt føreransvar, i en kortere periode vil kunne påvirke den fysiske persons muligheder for at manøvrere køretøjet i fuld overensstemmelse med færdselslovens regler. Spørgsmålet om føreransvar vil i øvrigt som i alle andre sager i første række bero på en sædvanlig politi- og anklagerfaglig vurdering af, om der er grundlag for at rejse en sag. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om et ansvar for den fysiske person, der som fø-

9 9 rer eller operatør varetager kørslen på en niveau 4-forsøgsstrækning. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte, at tilladelsesindehaveren kan pålægges et strafansvar efter færdselsloven på niveau 3 og 4-forsøgsstrækninger. Det vil navnlig kunne være relevant for niveau 4-forsøgsstrækninger, hvor motorkøretøjet forventes på ethvert tidspunkt at kunne foretage en korrekt tolkning af trafikken omkring køretøjet og foretage alle nødvendige manøvrer, der sikrer, at kørslen sker færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, men vil også kunne være relevant for niveau 3-forsøgsstrækninger. Bemyndigelsen vil i den forbindelse efter omstændighederne kunne anvendes til at pålægge både en enkeltperson og en juridisk person, der er tilladelsesindehaver, et rent objektivt strafansvar for visse overtrædelser af færdselslovens regler eller regler fastsat i medfør af 92 g, stk. 5, som forårsages af det selvkørende motorkøretøj. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i færdselslovgivningen allerede gælder en række bestemmelser om objektivt strafansvar, herunder betinget objektivt strafansvar. Overtrædelse efter færdselslovens 85, stk. 1 (akseltryk og totalvægt) og 86 a, stk. 1 (køre- og hviletid) kan i medfør af 118, stk. 9, pålægges ejeren (brugeren) af køretøjet, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som uagtsom eller forsætlig. I praksis påhviler ansvaret typisk vognmanden, og overtrædelserne sanktioneres med bøde. Der er endvidere indført et betinget objektivt strafansvar i færdselslovens 118 c, stk. 1, hvorefter ejeren (brugeren) af et køretøj som udgangspunkt pålægges bødeansvar for overtrædelser af færdselslovens 42 og 43 eller anden hastighedsgrænse, selvom den pågældende ikke var fører, og selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Strafansvaret er dog betinget i den henseende, at ejeren (brugeren) ikke pålægges et ansvar, hvis en anden end ejeren over for politiet tilkendegiver at have ført køretøjet på gerningstidspunktet. Det er kendetegnende for den eksisterende ordning i færdselslovens 118, stk. 9, at den, der pålægges et objektivt strafansvar, har en direkte økonomisk interesse i lovovertrædelsen, der er begået af en anden. Det er ofte også kendetegnende, at der består en art ansættelsesmæssig instruktionsbeføjelse mellem den, der foretager lovovertrædelsen, og den, der bærer det strafferetlige ansvar. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er opmærksom på, at spørgsmål om strafansvar på objektivt grundlag tidligere er behandlet af Straffelovrådet i betænkning nr. 1289/1995 om juridiske personers bødeansvar. Straffelovrådet udtrykte i den forbindelse alvorlige betænkeligheder ved strafansvar for enkeltpersoner, for hvem en lovovertrædelse hverken kan tilregnes som forsætlig eller uagtsom. Det fremgår endvidere af cirkulæreskrivelse af 28. juni 1996 om strafansvar for juridiske personer, at der kun under ganske særlige omstændigheder bør indføres regler om objektivt individualansvar på nye lovområder. Bestemmelser om hjemmel for strafansvar for juridiske personer bør henvise til reglerne i straffelovens 5. kapitel, medmindre der tilsigtes afvigelser fra den almindelige ordning. Det er dog Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at der etableres mulighed for som led i forsøg med selvkørende motorkøretøjer at indføre særlige regler om et rent objektivt strafansvar for tilladelsesindehaveren, som er udformet i lyset af, at det er det selvkørende motorkøretøj og ikke en fører mv. der umiddelbart forårsager overtrædelsen. Et sådant ansvar vil således af bevismæssige og praktiske grunde hverken være betinget af, at overtrædelsen kan tilregnes en fysisk tilladelsesindehaver eller en juridisk person som sådan, ligesom ansvaret heller ikke vil være betinget af, at overtrædelsen kan tilregnes en person, der er ansat af eller knyttet til tilladelsesindehaveren. Dette vil bl.a. kunne imødegå, at der kan opstå et straffrit rum i de situationer, hvor køretøjet føres af en teknisk indretning, og hvor føreren ikke har pådraget sig et strafferetligt ansvar. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har endvidere lagt vægt på, at tilladelsesindehaveren er nærmest til at bære risikoen for overtrædelser af færdselsloven mv., da denne i sidste ende er ansvarlig for at kontrollere forsøget. Det er ikke på forhånd givet, at muligheden for at fastsætte regler om objektivt strafansvar vil blive udmøntet. Dette afhænger af de indkomne ansøgninger om forsøg. På baggrund af bemærkningerne i Straffelovsrådets betænkning nr. 1289/1995 om juridiske personers bødeansvar skal det bemærkes, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vil være meget tilbageholdende med at fastsætte regler om et objektivt strafansvar for enkeltpersoner. Hjemlen forventes primært anvendt i situationer, hvor juridiske personer får tilladelse til forsøg. Hjemlen vil ikke blive anvendt til at fastsætte regler om objektivt strafansvar for andre end tilladelsesindehaveren. Det er endvidere Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at hjemlen alene skal anvendes i forhold til de bestemmelser i færdselsloven eller regler fastsat i medfør af 92 g, stk. 5, hvor det vil være hensigtsmæssigt at straffe på objektivt grundlag, f.eks. fordi føreren eller operatøren har en beføjet forventning om, at tilladelsesindehaveren har indrettet den tekniske indretning af køretøjet på en måde, så det reagerer korrekt i overensstemmelse med reglerne. Det kan f.eks. dreje sig om fortolkning af signalanlæg, hvor fremkørsel ved rødt lys udgør en handling, som utvetydigt vil være en overtrædelse af færdselsloven. Andre eksempler kan være overtrædelse af den maksimalt tilladte hastighed på en vejstrækning eller forkert fortolkning af færdselstavler eller af afmærkninger på kørebanen. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte bestemmelser om straf, herunder om straf for dispositioner fra førerens eller tilladelsesindehaverens side, som ikke er strafsanktionerede efter den nugældende færdselslov. Det kan eksempelvis tænkes, at der viser sig behov for i medfør af lovforslagets 92 g, stk. 5, at regulere en færdselssikkerhedsmæssigt uhensigtsmæssig til- og frakobling af den tekniske indretning under kørslen. I det tilfælde, hvor

10 10 køretøjet føres af en operatør, kan operatørens eventuelle særlige opgaver ligeledes nødvendiggøre, at der i medfør af lovforslagets 92 g, stk. 5, fastsættes særlige regler om operatørens dispositioner. Hvis der efter en konkret vurdering er behov for at fastsætte bestemmelser om straf for overtrædelser af sådanne regler, vil bemyndigelsen kunne anvendes hertil. Fastsættelsen af bestemmelser om straf, herunder bestemmelser om ansvarssubjekt for overtrædelser af færdselslovens regler, skal ske efter forhandling med justitsministeren. Kørsel på automatiseringsniveau 0, 1 og 2 inden for den geografiske afgrænsning af et forsøg, som omfatter niveau 3 og 4-forsøgsstrækninger, sker inden for rammerne af færdselslovens almindelige bestemmelser om straf. Det vil derfor i de enkelte bekendtgørelser være nøje angivet, hvornår kørsel på en forsøgsstrækning går fra et automatiseringsniveau til et andet. Den foreslåede ordning ændrer ikke på anvendelsesområdet for straffelovens 241 om uagtsomt manddrab og straffelovens 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse. En fører, en fysisk person i køretøjet, der deltager i forsøget som passiv fører, en operatør eller en tilladelsesindehaver, der uagtsomt forvolder en andens død eller tilføjer nogen betydelig skade på legeme og helbred, kan således ifalde strafansvar efter straffelovens 241 og 249, hvis betingelserne herfor er opfyldt Anvendelsen af frakendelsesreglerne og tilbagekaldelse af tilladelsen til forsøg Lovforslaget medfører som udgangspunkt ikke en fravigelse fra færdselslovens frakendelsesregler og klippekortordning for den fører, der findes skyldig i færdselslovsovertrædelser i forbindelse med kørsel under forsøgsordningen. Der vil dog efter forhandling med justitsministeren kunne fastsættes regler om fravigelse fra reglerne i færdselslovens kapitel 18, hvis dette findes hensigtsmæssigt. Det bemærkes, at transport-, bygnings- og boligministeren har kompetence til at tilbagekalde en tilladelse udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i 92 h, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til færdselssikkerheden. Denne kompetence kan anvendes af transport-, bygnings- og boligministeren uafhængigt af, om der i det konkrete tilfælde måtte være en fysisk person, der har fået førerretten frakendt som følge af kørsel under forsøgsordningen, og om den fysiske person måtte være identisk med tilladelsesindehaveren Øvrige fravigelser fra færdselslovens bestemmelser Gældende ret Færdselslovens kapitel 2 vedrører de grundlæggende regler for al færdsel og gælder for alle typer af trafikanter. Færdselslovens kapitel 4 fastsætter de særlige regler, der gør sig gældende for kørende. Færdselslovens kapitel 5 vedrører hastighed, herunder de normale hastighedsgrænser. I færdselslovens kapitel 9 fastsættes de særlige regler, der gør sig gældende for motorcykler. I færdselslovens kapitel 10 fastsættes de generelle regler for førere af køretøjer, herunder regler om kørekort. Færdselslovens kapitel 11 omhandler kravene til køretøjer, herunder indretning og udstyr, og i færdselslovens kapitel 13 a fastsættes reglerne for køre- og hviletid. Det fremgår bl.a. af 56, stk. 1, i færdselslovens kapitel 10, at et motorkøretøj kun må føres af en person, der har erhvervet kørekort. Førerbegrebet i færdselsloven betyder således, at et motorkøretøj skal føres af en fysisk person, der har fuld kontrol over køretøjet, og den fysiske person skal handle i overensstemmelse med færdselslovens regler. Førerens forpligtelser efter færdselslovens øvrige bestemmelser er derfor også formuleret med udgangspunkt i, at der er tale om en fysisk person. Færdselslovens 56, stk. 1, er i overensstemmelse med international regulering. Det fremgår således af artikel 8, stk. 1, i Wienerkonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik, at ethvert motorkøretøj skal have en fører. Som det fremgår af afsnit 5 nedenfor, er der imidlertid i foråret 2016 sket den afklaring, at der under betingelse af, at der i eller uden for køretøjet er en person, som er i stand til at overtage føringen, ikke anses at være behov for at ændre Wienerkonventionen med henblik på, at der kan gennemføres nationale forsøg. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet lægger således til grund, at Wienerkonventionens artikel 8, stk. 1, ikke er til hinder for, at der i Danmark kan gennemføres forsøg med selvkørende motorkøretøjer under de nævnte forudsætninger Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser På grund af den hastige udvikling inden for selvkørende funktionaliteter i køretøjerne og de deraf følgende ønsker om at udnytte disse til innovation, tillægges transport-, bygnings- og boligministeren i lovforslaget en bred bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for gennemførelse af forsøg, der fraviger en række af færdselslovens adfærds- og ansvarsbestemmelser. Regler om fravigelse fra færdselslovens adfærds- og ansvarsregler forventes som udgangspunkt at skulle fastlægges i forbindelse med hvert enkelt forsøg. Da færdselsloven indeholder et grundlæggende krav om, at motorkøretøjer skal føres af en fysisk person, som har erhvervet kørekort, vil der i forbindelse med en forsøgsordning med selvkørende motorkøretøjer være særligt behov for en bestemmelse, der giver transport-, bygnings- og boligministeren mulighed for at fravige kravet om, at føreren skal være en fysisk person. Der vil derudover være behov for i nødvendigt omfang at fravige færdselslovens regler om førere af køretøjer i lovens kapitel 10. Det vil endvidere også være nødvendigt, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om fravigelse fra færdselslovens adfærdsbestemmelser, hvor de pågældende forpligtelser alene kan pålægges en fysisk person, f.eks. færdselslovens 9, stk. 2, hvorefter implicerede tra-