Sikkerhedsbestemmelser ved Institut for Husdyrvidenskab (ANIS) Aarhus Universitet

Transkript

1 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB August 2012 ANIS SIKKERHEDSBESTEMMELSER AUGUST 2012 Sikkerhedsbestemmelser ved Institut for Husdyrvidenskab (ANIS) Aarhus Universitet

2 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB August 2012 Medlemmerne af det lokale arbejdsmiljøudvalg (LAMU) i Institut for Husdyrvidenskab Strukturelle grupper Formand Knud Erik Bach Knudsen HEM MOL REP Leder Arbejdsmiljøgruppe Hanne Damgaard Poulsen Knud Erik Bach 1 Kasper B. Poulsen Knudsen Henrik Callesen Arbejdsmiljørepræsentant Henrik Callesen Arbejdsleder FYS IMI Mogens Vestergaard Charlotte Lauridsen 2 Torben Larsen FISK Niels Lorenzen Jesper Skou Rasmussen Charlotte Lauridsen ASB EMA Lene Munksgaard Jan Tind Sørensen 3 Carsten Kjærulff Christensen Jens Bech Andersen Sekretariat Jens Bech Andersen (chefkonsulent) Faciliteter Gorm Veggerby 4 Jørgen Nielsen Gorm Veggerby Sikkerhedsmappen findes på intranettet: For psykologisk rådgivning henvises til folder samt AU s hjemmeside:

3 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB August 2012 Føstehjælpere, der kan kontaktes, hvis uheldet er ude - procedure ved alarmering Institut for Husdyrvidenskab / Dept. of Animal Science 28. januar 2013 Aarhus Universitet / Aarhus University Navn / Name Institut / Dept. Bygningsnr. / No. of building Telefon / Telephone Mobil / Mobile Hanne Vestergaard Berg ANIS C20/C Helle Nygaard Lærke ANIS C20/C Jakob Sehested ANIS C20/C Lisbeth Thomassen ANIS C20/C Lis Sidelmann ANIS C20/C Lisbeth Märcher ANIS C20/C Lise Lund Rasmussen ANIS C20/C Mette Skou Hedemann ANIS C20/C Marianne Thomsen ANIS C20/C Sine Nygaard Langerhus ANIS P Jan Værum Nørgaard ANIS S Kasper B. Poulsen ANIS D Mette Würtz ANIS D Annette Kamgaard Nielsen ANIS D Peter K. Theil ANIS C20/C Ricarda Greuel Engberg ANIS D Trine Poulsen ANIS D Anne Braad Kuhdahl ANIS S Hanne Damgaard Poulsen ANIS S Karoline Blaabjerg ANIS S Peter Lund ANIS S Steen H. Møller ANIS S Tine Rousing ANIS S Anton Steen Jensen ANIS D25/P Jens B. Clausen ANIS D25/P Lene Rosborg Dal ANIS D25/P Steffen W. Hansen ANIS K Janne Winther Christensen ANIS K Jens Malmkvist ANIS K Mette S. Herskin ANIS K Lise Løvendahl ANIS Kvæg / Cattle Tanja Helleberg Andersen ANIS Kvæg / Cattle Jørgen Nielsen ANIS Kvæg / Cattle Tina Press Christensen Hald ANIS Kvæg / Cattle Michael Christensen ANIS Kvæg / Cattle Bjørk Bonnichsen ANIS Fjerkræ / Poultry Mogens Olsen ANIS P Centerservice / Centre Service Navn / Name Søren Ravn Ebbe Birch Bo Bjerregaard Jan Harritz Morten Andersen Vægter / Watchman Mobiltelefon / Mobile phone Tidspunkt / Time

4 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB August 2012 Placeres under/nær ved telefonen rum nr. Procedure ved alarmering 1) TAG DET ROLIGT stands, om muligt, videre udvikling af ulykken 2a) Råb om hjælp og få fat i en fra 1. hjælpskorpset, jf. bagside øverst 2b) OPKALD TIL ALARMCENTRALEN: Tryk 0 (nul) afvent klartone tryk 112 (vær opmærksom på, at der kan blive sagt: Alarmcentralen, et øjeblik. Ring IKKE af). Oplys: Oplys: Hvor ulykken er sket: Adresse: Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Foulum Forskningscenter Foulum Blichers Allé 20, 8830 Tjele Oplys: - Hvad der er sket - Hvor mange der er kommet til skade - Navn og hvilket tlf.nr. du ringer fra: Ring først af, når alarmcentralen har accepteret dit opkald. 3) OPKALD TIL RECEPTIONEN: Tryk eller (receptionen), Oplys: - Der er foretaget opkald til alarmcentralen - Der er ambulance/brandbil/politi på vej til AU-Foulum - Hvilken bygning udrykningskøretøjet SKAL EKSKORTERES TIL - Hvad der er sket - Dit navn og telefon hvorfra du ringer Ring af, når receptionen har forstået dit opkald. Er receptionen ubemandet, kontakt Vagten ved Centerservice, jf. bagside. 4) Bliv ved telefonen og udøv hjælp 5) Få, om muligt, en medarbejder til at åbne yderdøren og guide redningsmandskab til ulykkesstedet 6) Hjertestarter findes ved receptionen og postmodtagelsen

5 Intern rapport Introduktion til laboratoriearbejde ved Institut for Husdyrvidenskab (ANIS) LAMU

6 Formål Denne introduktion er først og fremmest et redskab til at sikre, at Arbejdsmiljølovens bestemmelser i forbindelse med laboratoriearbejde overholdes. I henhold til lovgivningen påhviler ansvaret for et forsvarligt arbejdsmiljø hovedsagelig arbejdsgiveren. Ved en offentlig institution vil det være ledelsen, dvs. forskningscheferne og i sidste ende direktøren, der er ansvarlig. Ud over overholdelse af de gældende lovkrav er det hensigten at opnå en god fælles forståelse for færdselsreglerne i laboratorierne og staldene. Derigennem mindskes risikoen for arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser, ligesom trygheden hos medarbejderen øges. Det er dog vigtigt at slå fast, at alle har et ansvar. Det fremgår således af lovgivningen, at de ansatte har pligt til at deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed i virksomheden. Der henvises til Sikkerhedsmappen under Arbejdsmiljø, hvor det lokale arbejdsmiljøudvalg (LAMU) er præsenteret. I det følgende beskrives nogle procedurer, som skal følges ved introduktion af nye medarbejdere i ANIS s laboratorier og stalde. Introduktionen findes i en dansk og en engelsk version.

7 Introduktion til laboratoriearbejde Før en ny medarbejder (laborant, elev, forsker, gæsteforsker, studerende etc.) påbegynder Laboratoriearbejde eller staldarbejde, skal vedkommende indføres i sikkerhedsforanstaltningerne ved den pågældende sektion/afdeling. Introduktionen skal foretages af den projektansvarlige eller en anden udpeget medarbejder. Under introduktionen afkrydses på tjeklisten, som afleveres til arbejdsmiljørepræsentanten. Den udfyldte tjekliste afleveres til Karin Vikkelsø Østergaard, mens den nye medarbejder får en kopi. Introduktionen indeholder følgende emner: Regelsæt for laboratoriearbejde Regelsæt i specielle laboratorieområder, almindelig laboratoriepraksis ang. arbejdstøj, oprydning, spisning etc. Regelsæt for staldarbejdejde Regelsæt for staldarbejde findes i Sikkerhedsmappen. Placering og udarbejdelse af arbejds-og leverandørbrugsanvisninger og brug af TOXIDO 16 punkter ang. udarbejdelse af APB. Dette gøres vha. TOXIDO. Placering og brug af personlige værnemidler Vejledning om arbejdstøj og handsketyper, masketyper etc. Førstehjælp og brandslukning Alarmering, placering af brusere, førstehjælpskasser, øjenskylleflasker, brandtæpper, skumslukkere etc. Håndtering af affald Bortskaffelse af forskelligt kemikalieaffald, glas, radioaktivt affald etc. Afkrydsningsskema / tjekliste

8 Regelsæt for laboratoriearbejde Specielle laboratorieområder Ved arbejde med forskellige højrisikostoffer og kemikalier, så som kræftfremkaldende stoffer, isotoper, gener m.m. kræves der nogle gange iflg. lovgivning anmeldelse/ansøgning og godkendelse/tilladelse fra f.eks arbejdstilsynet, inden arbejdet må påbegyndes i de laboratorieområder, der er berørte. Arbejdet i disse specialområder kræver desuden særskilt instruktion, hvor de særlige sikkerhedsbestemmelser for det givne område gennemgås af en kyndig person fra det berørte laboratorieområde. Almindelig laboratoriepraksis Der skal bæres kittel i laboratorieområdet. Tobak, føde- og drikkevarer må ikke nydes i laboratorieområdet. Kitlen aftages inden spisning samt ved arbejdstids ophør. Vask altid hænder, inden laboratoriet forlades. Mundpipettering er forbudt, brug sugebold el.lign. Flasker med opløsninger skal mærkes med indhold, koncentration, fremstillingsdato samt initialer. Husk faremærkning. Flasker med ætsende stoffer må ikke stå over øjenhøjde. Brug egnede personlige værnemidler. - læs leverandørbrugsanvisning eller arbejdspladsbrugsanvisningen, inden arbejdet påbegyndes. Arbejd i stinkskab - hvis der er fare for farlige dampe, stænk eller stødkogning. Arbejdet i stinkskab skal foregå med rolige bevægelser. Lugeåbningen skal være mindst mulig. Kemikalier skal anbringes langs side, da suget er bagest i skabet. Ryd op og luk stinkskabet efter brug. Kemikalier skal ikke opbevares i stinkskabet. Spild opsamles og bortskaffes som anvist for stoffet. Kemikalierester opsamles i de anviste beholdere. Bland aldrig ukendte stoffer. Husk tydelig mærkning af dunkene. Er du i tvivl, spørg altid Det er for sent, når ulykken er sket Regelsæt for staldarbejde Regelsæt for de enkle staldafsnit findes i Sikkerhedsmappen. Her findes man bl.a. oplysninger om personlige værnemidler, nødtelefoners placering mm.

9 Udarbejdelse af Arbejdspladsbrugsanvisning (APB) og brug af TOXIDO Inden arbejdet med faremærkede stoffer påbegyndes, skal der foreligge en arbejdspladsbrugsanvisning (APB) på dansk. APB en vil normalt være baseret på leverandørens oplysninger, men skal tilpasses de lokale forhold. Selve APB en laves i TOXIDO. Protokol til TOXIDO findes i Sikkerhedsmappen. For at blive oprettet i TOXIDO kontaktes Hanne Vestergård Berg. TOXIDO findes på under Genveje. Arbejdspladsbrugsanvisningens indhold En arbejdspladsbrugsanvisning skal indeholde oplysninger om følgende 16 punkter, hvis det er teknisk og fagligt muligt: 1. Identifikation af stoffet/materialet, herunder oplysning om handelsnavn samt et eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.), tildelt af Arbejdstilsynet. For så vidt angår stoffer og materialer, der skal mærkes, angives den producent, leverandør eller importør, der er anført på etiketten. 2. Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer, herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljøministeriets regler, samt oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske opløsningsmidler. 3. Fareidentifikation. 4. Førstehjælpsforanstaltninger. 5. Brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand. 6. Forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplysninger om forholdsregler ved spild på virksomheden. 7. Håndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring på virksomheden. 8. Eksponeringskontrol (forebyggende foranstaltninger)/personlige værnemidler, herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet, og om brug af personlige værnemidler, samt eventuelt forbud mod enegang. 9. Fysisk-kemiske egenskaber. 10. Stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand. 11. Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber), herunder oplysninger om eventuelle symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen. 12. Miljøoplysninger. 13. Bortskaffelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved bortskaffelse. 14. Transportoplysninger. 15. Oplysninger om regulering, herunder oplysninger om fx anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, særlige krav til alder mv. 16. Andre oplysninger, herunder anvendelsesområder på virksomheden.

10 Vigtige henvisninger: Arbejdstilsynet: Miljøstyrelsen: Dansk laborantforening: Giftlinjen: Ved akuthjælp ved forgiftning ring til Giftlinjen på døgnet rundt

11 Placering Placering og brug af personlige værnemidler vises på det pågældende arbejdssted, ligesom der underrettes om førstehjælp og brandslukningsudstyr. Afkrydses i skemaet. Håndtering af affald For at sikre korrekt og miljørigtig bortskaffelse af affald påhviler det den enkelte at sikre, at affaldet sorteres, håndteres og opbevares korrekt efter gældende forskrifter og regler. Laboratorierne ved ANIS er mangeartede og producerer mange forskellige former for affald. F.eks. flydende og fast kemikalieaffald, affald fra dyreforsøg, affald fra jord- og planteforsøg, radioaktivt affald mm. Oversigt over håndtering af affaldsprodukter på Forskningscenter Foulum giver et godt overblik over, hvordan forskellige affaldstyper skal bortskaffes, og kan med lidt god vilje bruges som vejleder på andre centre. Ved spørgsmål ang. bortskaffelse af affaldsprodukter kontakt Morten Andersen fra centerdriften på tlf Kommunekemi i Nyborg har en meget god affaldsguide på nettet: Hvis man har et problem og kontakter dem telefonisk, er de også meget hjælpsomme. Affaldsbekendtgørelse giver oplysninger om EAK-koder for forskellige affaldstyper. Eak-koder skal oplyses når affald sendes til forarbejdning via modtagestation til kommunekemi. Bekendtgørelse kan hentes hos retsinfo på nettet. Klik på Pegasus-ikon - vælg søgning skriv bekendtgørelse om affald, klik på søg, klik på vis dokumentliste. Leverandør- og arbejdspladsbrugsanvisninger giver oplysninger om, hvilke affaldsgrupper og affaldsfraktioner et stof eller kemikalie tilhører i forbindelse med bortskaffelse. Lokal modtagestation leverer affaldsdunke og tromler. Henter affaldet og sender det videre til Kommunekemi til videre behandling.

12 Introduktion til nye medarbejdere i laboratoriet Navn på ny medarbejder: Følgende emner skal gennemgås, inden arbejdet i laboratoriet påbegyndes. Hvis emnerne ikke er relevante for pågældende laboratorium, afkrydses i NEJ-feltet 1) Regelsæt for laboratoriearbejde (vær opmærksom på særlige regler i gen-lab, isotop-lab, mikrobiologi-lab etc.) JA NEJ Arbejdstøj (brug, vask etc.) Hygiejne (håndvask, spisning etc.) Placering af stoffer/opløsninger udsug, giftskab etc.) Mærkning af stoffer/opløsninger (faresymbol, åbningsdato, afd., etc.) Oprydning (vis hensyn!!) 2) Regelsæt for staldarbejde Arbejdstøj + værnemidler (brug, vask etc.) Hygiejne (håndvask, spisning etc.) Brug af nødtelefon Placering af sikkerhedsforskrifter ved stald til de forskellige dyrearter Kursus i Forsøgsdyrskundskab (min. kategori B) 3) Placering og udarbejdelse af arbejdsplads- og leverandørbrugsanvisninger Kræftfremkaldende stoffer Mærkede stoffer Giftige stoffer Radioaktive stoffer TOXIDO Andet 4) Placering og brug af personlige værnemidler Arbejdstøj (hvor etc.) Handsker (hvor, typer) Masker (hvor, typer) Andet 5) Førstehjælp og brandslukning Vejledning i alarmering Oversigt over førstehjælpere Brusere (evt. afprøves) Øjenskylleflasker Førstehjælpskasse Brandtæpper Skumslukkere Skiltning Hjertestarter (receptionen og centerservice ) 6) Håndtering af affald Glasaffald Flydende kemikalieaffald Fast kemikalieaffald Scintillationsvæske Radioaktivt affald Andet (blod, biologisk) JA JA JA JA JA NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ Dato og afdeling Underskrift ny medarbejder Underskrift arbejdsmiljørep.

13 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB August 2012 TOXIDO Adgang via intranettet under værktøjer Skriv dine initialer Adgangskoden er ordet password Sæt kryds i husk adgangskode. Brugere af toxido Man skal oprettes som bruger af toxido, som udgangspunkt er alle laboranter oprettet fra start. Alle medarbejdere i DJF kan blive brugere af systemet, henvend dig hos din superbruger hvis ikke du kan komme på. 1. gang man logger på Vælg brugssted, ved at trykke på BRUGSSTED i oversigten til venstre Find sin egen lokalitet, ved at folde afdelingen og grupperne ud Næste gang du logger på toxido Du starter op med det brugssted som du forlod programmet i sidste gang du var logget på.

14 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB August 2012 Oprette standardsætninger Laves på forhånd, ved at trykke på KONFIGURATION i venstre side Vælg opret standardsætning Udfyld punkterne og gem Udfylde en APB Kan gøres på flere måder: 1. Vælg PRODUKT INDEX i oversigten til venstre Tryk på det begyndelsesbogstav som din opløsning eller faste stof begynder med (danske navne) Vælg den opløsning eller faste stof du skal lave en lokal APB på.

15 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB August 2012 Tryk på rediger øverst på skærmen. Tilføj de lokale forhold hvor det er muligt. Ved at trykke på vælg tekst, marker alle de sætninger du skal bruge, tryk tilføj. Ny standardsætning kan laves ved at skrive teksten i feltet, og sætte flueben i opret som standardtekst gem og luk. Oprettes først når der er gemt, derfor er det en besværlig måde at gøre det på. Tryk på gem & luk øverst eller nederst på skærmen, før den udskrives. 2. Fri tekst søgning, her tastes fx chlor* - og en liste med alle produkter som indeholder chlor kommer frem. Eller indtast CAS nr en liste med produkter hvor CAS nr indgår kommer frem. Husk på at et stof kan hedde flere ting, gå ikke helt i panik, fx findes HEXAN under n-hexan

16 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB August 2012 Hvis en APB fremkommer med lokale forhold, betyder det at den allerede er lavet på brugsstedet. Finde en lokal APB og print den Tryk på LOKAL APB i venstre side Vælg den APB du vil printe. Tryk på printerikon PRINT IKKE FØR APB ER GEMT MED LOKALE FORHOLD Afslut toxido Tryk på LOG AF i venstre side Dette er vigtig da der ikke er adgang for alle medarbejdere på en gang. Hjælp Der findes en del hjælp under dette punkt. Opdatering af APB fx pga ny mærkning, hanskevalg mm Under punktet lokale APB findes en kolonne status. Hvis der er et x ud for en lokal APB betyder det at der er sket en ændring. Åben APB, tryk på rediger. Øverst vil der komme en tekst der beskriver ændringen. Lav evt rettelser, og tryk på Adviseringen er set.

17 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB August 2012 Kontakt superbrugere Under menuen findes et punkt administrator. Hvis du trykker på denne, kan du sende en mail til alle slutbrugere i DJF. Herefter vil en af dem hjælpe dig med dine spørgsmål. Ellers er det bare at rode rundt i punkterne i venstre side. Du kan ikke lave noget forkert eller slette noget, og hvis der opstår problemer kan jeg altid kontaktes på mail. Hvis der er nogle ting som mangler eller som du er uenig vil jeg gerne at du henvender dig, det kan være affaldshåndtering, handskevalg, maske m.m., jo flere oplysninger vi kan tilføje som generelle ting, jo mere kan vi få glæde af hinandens viden. Slutbruger Som bruger af laboratorierne skal man have APB udarbejdet i toxido på de rene stoffer og blandinger man arbejder med (toxido laver beregningen på klassificeringen). Derfor skal man som bruger kontakte afdelingens superbruger med oplysninger om disse. Man kan få lavet en oversættelse af APB til engelsk og man kan få lavet etiketter i lovpligtig størrelse. Det er op til den enkelte bruger at skaffe de oplysninger som superbrugeren ønsker. Oplysninger man skal give på rene stoffer og evt indkøbte blandinger: kemikalienavn, CAS-nr, valg af handske, spildbeholder og evt leverandørbrugsanvisning Oplysninger man skal give på blandinger lavet i laboratoriet: Blandingens navn, vægt/vægt% indhold af indholdsstoffer, CAS-nr på indholdsstoffer, handskevalg, spildbeholder. Hvis man laver en opløsning (bl.1), som skal bruges i en ny opløsning (bl.2), skal man ikke udregne vægt/vægt% på hver indholdsstof i bl.1, men blot oplyse hvor mange % man bruger af bl.1. Fx: Hvis en opløsning består af fx et fast kemikalie og opløses i fx 5 M HCl, skal du kun oplyse hvor mange w/w% 5 M HCl der er og ikke hvor meget HCl (ren), denne beregning foretager toxido. Oplysninger om etiketter: Toxidonavn, navn på etiketten, antal etiketter, størrelse (<3 l eller 3-50 l) Medarbejdere som skal have adgang til toxido, skal oprettes af IT Niels Erik Skov Olesen. Hvis nogle udlændinge er her i lang tid, kan de oprettes som engelsk bruger.

18 SIKKERHED VED ARBEJDET I INTENSIVSTALDEN Generelle sikkerhedsbestemmelser ved arbejdet med dyr i intensivstalden/isolatorerne/infektionsstalden Ved arbejde med svin, se sikkerhed ved arbejde med svin Ved arbejde med kvæg, se sikkerhed ved arbejde med kvæg Ved arbejde med fjerkræ, se sikkerhed ved arbejde med fjerkræ Ved arbejde med pelsdyr (herunder mink), se sikkerhed ved arbejde med pelsdyr (herunder mink) Ved arbejde med heste, se sikkerhed ved arbejde med heste Ved arbejde med rotter, se sikkerhed ved arbejde med rotter

19 SIKKERHED VED ARBEJDET MED SVIN Generelle sikkerhedsbestemmelser ved arbejdet med svin Ved arbejde eller omgang med svin skal man bruge sikkerhedsfodtøj. Alle medarbejdere skal være dækket ind med stivkrampe- vaccine. Ved arbejde med højtryksrenser skal man bruge høreværn. Ved arbejde med kemikalier skal man kende APB. Ved arbejde med klovbeskæring skal man bruge øjenværn. Hvis man arbejder alene i afsnittet skal man have en mobiltelefon til rådighed, eller afhente nødtelefon i frokoststuen i SB32. Generelt ved håndtering af svin Giv staldpersonalet besked på at du er i stalden og påbegynder et arbejde, samt hvor længe du forventer at være i stalden. Giv besked når du forlader stalden. Pas på glatte og ujævne gulve. Pas på søer samt orner som går frit. Gør søerne opmærksom på din tilstedeværelse. Vær rolig i din omgang med dyr. Træng ikke dyr op i et hjørne af stalden, medmindre det er nødvendigt for dit arbejde. Skal man trække med dyret sno da ikke rebet om hånden. Stress ikke dyrene unødigt. Brug støvmasker ved behov. Vær opmærksom på alle dyr i flokken.

20 Generelt ved montering af forsøgsudstyr på svin Vær sikker på at dyret er fikseret. Generelt ved blodprøvetagning på svin Ved blodprøvetagning i halsvene skal dyret være fikseret. Undgå at stå så du kan komme i klemme mellem inventar og dyret. Ved blodprøvetagning i halevene, pas på bid fra grisen. Brugte nåle bortskaffes i de opsatte gule affaldsbeholdere. Brug høreværn. Generelt ved montering af udstyr i stalden ved svin Ved brug af stige, undgå at dyret kan nå stigen og vælte den. Hold ledninger og andet udstyr uden for grisens rækkevidde. Generelt ved prøveudtagning på svin Brug kælvningsdragt, rectalhandsker og lab-handsker. Brug korrekt løfteteknik ved flytning af døde dyr. Generelt ved lettere arbejdsopgaver i forsøg ved svin Ved brug af værktøj til lettere smede- og snedkerarbejde bruges øjenværn samt handsker. Generelt vedr. gravides og ammendes arbejdsmiljø. Se AT-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø

21 SIKKERHED VED ARBEJDET MED KVÆG Generelle sikkerhedsbestemmelser ved arbejdet med kvæg Ved arbejde eller omgang med kvæg skal man bruge sikkerhedsfodtøj. Ved arbejde i foderladen skal man bruge høreværn. Ved arbejde med kemikalier skal man kende APB. Ved arbejde med klovbeskæring skal man bruge øjenværn. Hvis man arbejder alene i afsnittet skal man have en mobiltelefon til rådighed, eller afhente nødtelefon i frokoststuen i K42. Generelt ved håndtering af kvæg Giv staldpersonalet besked på at du er i stalden og påbegynder et arbejde, samt hvor længe du forventer at være i stalden. Giv besked når du forlader stalden. Pas på glatte og ujævne gulve. Pas på køer i brunst. Gør køerne opmærksom på din tilstedeværelse. Vær rolig i din omgang med dyr. Træng ikke dyr op i et hjørne af stalden, medmindre det er nødvendigt for dit arbejde. Skal man trække med dyret sno da ikke rebet om hånden. Stress ikke dyrene unødigt. Brug støvmasker ved behov. Vær opmærksom på alle dyr i flokken. Ved påsætning af grime, skal du sikre, at knuden altid er i venstre side.

22 Generelt ved montering af forsøgsudstyr på kvæg Vær sikker på at dyret er fikseret. Generelt ved blodprøvetagning på kvæg Ved blodprøvetagning i halsvene skal dyret være fikseret. Undgå at stå så du kan komme i klemme mellem inventar og dyret. Ved blodprøvetagning i halevene, pas på spark fra koen. Køer kan sparke langt bagud og også til siden. Brugte nåle bortskaffes i de opsatte gule affaldsbeholdere Generelt ved montering af udstyr i stalden ved kvæg Ved brug af stige, undgå at dyret kan nå stigen og vælte den. Hold ledninger og andet udstyr uden for koens rækkevidde. Generelt ved prøveudtagning på kvæg Brug kælvningsdragt, rectalhandsker og lab-handsker ved vomtømning. Brug korrekt løfteteknik ved vomtømning. Generelt ved lettere arbejdsopgaver i forsøg ved kvæg Ved brug af værktøj til lettere smede- og snedkerarbejde bruges øjenværn samt handsker. Generelt vedr. gravides og ammendes arbejdsmiljø. Se AT-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø Vedr. Q-feber se sundhedsstyrelsen vejledning

23 SIKKERHED VED ARBEJDET MED FJERKRÆ Generelle sikkerhedsbestemmelser ved arbejdet med fjerkræ Ved arbejde eller omgang med fjerkræ skal man bruge sikkerhedsfodtøj. Alle medarbejdere skal være dækket ind med stivkrampe- vaccine. Ved arbejde med højtryksrenser skal man bruge høreværn. Ved arbejde med kemikalier skal man kende APB. Ved arbejde med næbtrimning skal man bruge øjenværn. Hvis man arbejder alene i afsnittet skal man have en mobiltelefon til rådighed. Der er ikke nødtelefon til rådighed ved fjerkræ. Generelt ved håndtering af fjerkræ Giv staldpersonalet besked på at du er i stalden og påbegynder et arbejde, samt hvor længe du forventer at være i stalden. Giv besked når du forlader stalden. Pas på glatte og ujævne gulve. Gør dyrene opmærksom på din tilstedeværelse. Vær rolig i din omgang med dyr. Træng ikke dyr op i et hjørne af stalden, medmindre det er nødvendigt for dit arbejde. Stress ikke dyrene unødigt. Brug støvmasker ved behov. Vær opmærksom på alle dyr i flokken.

24 Generelt ved montering af forsøgsudstyr på fjerkræ Vær sikker på at dyret er fikseret. Generelt ved blodprøvetagning på fjerkræ Brugte nåle bortskaffes i de opsatte gule affaldsbeholdere. Brug høreværn. Generelt ved montering af udstyr i stalden ved fjerkræ Ved brug af stige, undgå at dyret kan nå stigen og vælte den. Hold ledninger og andet udstyr uden for dyrets rækkevidde. Generelt ved prøveudtagning på fjerkræ Brug kælvningsdragt, rectalhandsker og lab-handsker. Brug korrekt løfteteknik ved flytning af døde dyr. Generelt ved lettere arbejdsopgaver i forsøg ved fjerkræ Ved brug af værktøj til lettere smede- og snedkerarbejde bruges øjenværn samt handsker. Generelt vedr. gravides og ammendes arbejdsmiljø Se AT-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø

25 SIKKERHED VED ARBEJDET MED PELSDYR (HERUNDER MINK) Generelle sikkerhedsbestemmelser ved arbejdet med mink Ved arbejde eller omgang med dyr skal man bruge sikkerhedsfodtøj. Alle medarbejder skal være dækket ind med stivkrampevaccine. Ved arbejde med højtryksrenser skal man bruge høreværn. Ved arbejde med kemikalier skal man kende APB. Ved arbejde med indfangning eller flytning af dyr skal der anvendes sikkerhedshandsker. Hvis man arbejder alene i hallerne skal man have en mobiltelefon til rådighed, eller afhente nødtelefon i frokoststuen i P30. Dette gælder også weekendarbejde. Generelt ved håndtering af mink Giv staldpersonalet besked på at du er i stalden og påbegynder et arbejde, samt hvor længe man forventer at være i stalden. Giv besked når du forlader stalden. Pas på glatte og ujævne gulve, samt frosne gulve. Vær rolig i din omgang med dyr. Stress ikke dyrene unødigt. Brug støvmasker ved halmgivning, samt i hvalpeperioden. Generelt bør der bruges høreværn ved håndtering af dyrene i pelsningstiden. Generelt ved montering af forsøgsudstyr på mink Sikre dig at dyret er fikseret i fangsfælderne.

26 Generelt ved blodprøvetagning på mink Brugte nåle bortskaffes i opsatte gule affaldsbeholdere. Brug høreværn og fanghandsker. Mink skal fikseres i fangsfælder, eller fikseres i fanghandsker. Generelt ved montering af udstyr i stalden ved mink Hold ledninger og andet udstyr uden for dyrets rækkevidde. Generelt ved prøveudtagning på mink Brug korrekt løfteteknik, samt fanghandsker eller fangsfælder, rør ved flytning af dyr. Generelt ved lettere arbejdsopgaver i forsøg ved mink Ved brug af værktøj til lettere smede- og snedkerarbejde bruges øjenværn samt handsker. Generelt vedr. gravides og ammendes arbejdsmiljø Se AT-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø. Gravide medarbejdere, skal undgå håndtering, samt direkte kontakt med mink, gældende hele graviditetsperioden.

27 SIKKERHED VED ARBEJDET MED HESTE Generelle sikkerhedsbestemmelser ved arbejdet med heste Ved arbejde eller omgang med dyr skal man bruge sikkerhedsfodtøj. Ved arbejde i foderladen skal man bruge høreværn. Ved arbejde med kemikalier skal man kende APB. Ved arbejde med hove skal man bruge øjenværn. Hvis man arbejder alene i stalden skal man have en mobiltelefon til rådighed, eller afhente nødtelefon i frokoststuen i K42. Ved håndtering af heste skal der bruges sikkerhedsveste. Generelt ved håndtering af heste Gå ikke ind til hestene uden der er en erfaren medarbejder med eller en som kender hestene. Giv staldpersonalet besked på, at man er i stalden og påbegynder et arbejde, samt hvor længe man forventer at være i stalden. Giv besked når stalden forlades. Gør hestene opmærksom på din tilstedeværelse inden du går hen til hesten. Vær rolig i din omgang med dyr. Rør altid ved hesten med fx en hånd, arm eller skulder når du er i boksen. Træng ikke hesten op i et hjørne af stalden. Når hesten trækkes, må rebet ikke være snoet om hånden. Stress ikke dyrene unødigt. Brug støvmasker når der vejes grovfoder. Undgå pludselige lyde eller bevægelser.

28 Ved håndtering/ behandling af heste skal der være to personer. Gå altid for om hesten. Pas på glatte og ujævne gulve samt folde. Generelt ved montering af forsøgsudstyr på heste Hesten skal være i tvangsboks når der lægges kateter, næsetube og når der tages rektal gødningsprøver og temperatur, muskelbiopsier, hårprøver og slibes tænder. Hovbiopsier tages på staldgangen. Generelt ved blodprøvetagning på heste Ved blodprøvetagning i halsvene skal hesten holdes af en anden person. Stå på siden af hesten. Undgå at stå så du kan komme i klemme mellem inventar og dyret. Stå ikke foran hesten den kan sparke fremad med forbenet. Heste kan sparke langt bagud og til siden med bagbenene. Generelt ved mælkeprøvetagning på heste Stå tæt op ad siden på hoppen med ryggen mod mulen og malk hoppen. Pas på hovedet, bagbenet kan sparke frem og ud til siden. Brugte nåle bortskaffes i opsatte gule affaldsbeholdere. Generelt ved montering af udstyr i hestestalden Ved brug af stige, undgå at dyret kan nå stigen og vælte. Sæt ikke udstyr op mens heste er i nærheden eller i stalden.

29 SIKKERHED VED ARBEJDET MED ROTTER Generelle sikkerhedsbestemmelser ved arbejdet med rotter Ved arbejde eller omgang med dyr skal man bruge sikkerhedsfodtøj. Alle medarbejder skal være dækket ind med stivkrampevaccine. Ved arbejde med højtryksrenser skal man bruge høreværn. Ved arbejde med kemikalier skal man kende APB. Hvis man arbejder alene i stalden skal man have en mobiltelefon til rådighed. Dette gælder også weekendarbejde. Generelt ved håndtering af rotter Giv staldpersonalet besked på at du er i stalden og påbegynder et arbejde, samt hvor længe man forventer at være i stalden. Giv besked når du forlader stalden. Vær rolig i din omgang med dyr. Stress ikke dyrene unødigt. Brug støvmasker ved rengøring af bure. Rengøringen foregår i laf-kabinen.

30 Generelt ved blodprøvetagning på mink Brugte nåle bortskaffes i opsatte gule affaldsbeholdere. Generelt ved montering af udstyr i stalden ved rotter Hold ledninger og andet udstyr uden for dyrets rækkevidde. Generelt ved prøveudtagning på rotter Brug korrekt løfteteknik. Generelt vedr. gravides og ammendes arbejdsmiljø Se AT-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø.

31 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB August 2012 Standardprocedurer for arbejde med brandbare dampe og gasarter

32 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB August 2012

33 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB August 2012

34 Vejledning om MRSA 398 i svinebesætninger MRSA 398 kan smitte fra dyr til mennesker MRSA 398 er en resistent stafylokok bakterie der findes i nogle svinebesætninger, og som kan smitte fra dyr til mennesker. Derfor skal der tages forholdsregler for at minimere risikoen for at bringe smitte fra stald til husstand. Ved eventuel smitte skal sundhedsstyrelsens regler følges. MRSA 398 på svin og i støv Svin bærer MRSA 398 på huden eller i trynen. I stalden vil MRSA 398 også være i støvet, på alle overflader og i luften. Man kan derfor ikke undgå at komme i berøring med MRSA 398, når man opholder sig i stalden. Men risikoen for at blive smittet er størst, hvis man arbejder med svin. Grundig rengøring holder støvniveauet nede. MRSA smitter sjældent fra menneske til menneske MRSA 398 spredes meget dårligt fra menneske til menneske. Husstandsmedlemmer, der ikke kommer i stalden, har derfor meget lille risiko for at blive smittet. Risikoen for at blive smittet ved besøg, hos en der arbejder i svinebesætning, er næsten lig nul. Der er ingen smitterisiko forbundet med at spise svinekød. Inden du forlader staldområdet - også ved pauser Rengør og desinficer støvler - smid overtræk til sko væk! Smid arbejdstøjet! Vask hænder grundigt med vand og sæbe eller endnu bedre - tag et bad! Tør hænderne i et rent håndklæde - gerne i et papirhåndklæde! Brug hånddesinfektion med sprit tilsat glycerol! Skift til rent tøj, som opbevares i lukket rum så det ikke forurenes af MRSA fra støvet! Undgå at bringe ting ind og ud af staldområdet, som fx en mobiltelefon! Vask af arbejdstøj Vask arbejdstøj ved 60 grader i staldområdet. Ryst ikke arbejdstøjet og undgå at blande med andet tøj. Brug hånddesinfektion umiddelbart efter du har rørt ved arbejdstøjet. Arbejdstilsynets krav Informer de ansatte om de særlige smitterisici, der kan være forbundet med arbejdet. Instruer om rengøring af stalden, adfærd når man forlader stalden og vask af arbejdstøj. Hvad er stafylokokker Stafylokokker (Staphylococcus aureus) er bakterier, der findes udbredt hos mennesker, nogle dyr og i vores omgivelser. En rask person, der bærer stafylokokker, har lille risiko for at blive syg, men bakterien kan medføre generende betændelser, som fx bylder og børnesår. Men smitte kan overføres til syge og svækkede personer, og endelig kan stafy - lokokker ind imellem give alvorlig sygdom som fx sårinfektion eller blodforgiftning. Stafylokokker smitter almindeligvis ved tæt kontakt med mennesker, der bærer stafylokokker eller ved at berøre ting, som er forurenet med stafylokokker (fx dørhåndtag og mobiltelefon). Hvad er MRSA MRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus aureus) er stafylokok bakterier, der er resistent (modstandsdygtig) overfor almindelige stafylokok-penicilliner. MRSA giver samme slags infektion som ikke-resistente stafylokokker, beskrevet ovenfor, men hvis man får infektion, skal den behandles med specialantibiotika. Der findes mange forskellige MRSA typer, og en af typerne er MRSA 398. Hvad er MRSA 398 MRSA 398 er en særlig type resistente stafylokokker, der findes hos husdyr, specielt svin og som kan smitte fra dyr til mennesker. Hvis man arbejder i svinebesætninger, har man derfor risiko for at bære/være smittet med MRSA 398. MRSA 398 smitter kun sjældent fra menneske til menneske. Infektioner med MRSA 398 skal behandles med specialantibiotika (almindeligt stafylokokpenicillin virker ikke), og derfor er det vigtigt at blive undersøgt, hvis man får infektion. Á

35 Sørg for at der udarbejdes en arbejdspladsvurdering (APV), hvori er beskrevet særlige smitterisici ved at arbejde i inficerede besætninger og om hvordan man forebygger smitte. Ved jævnlig kontakt med MRSA 398 Ved daglig eller jævnlig kontakt med svin, vil man blive udsat for MRSA 398 igen og igen. Derfor skal man generelt kun gennemgå en behandling for at fjerne bakterien, hvis man helt holder op med at arbejde i svinestalde. Hvis medlemmer af husstanden, der ikke jævnligt kommer i stalde, findes positive, anbefales det, at de gennemgår en behandling for at komme af med bakterien. Ved kontakt til læge/hospital Hvis man har brug for læge/hospital, er det vigtigt at oplyse om, at man arbejder i en svinebesætning og kan være bærer af MRSA 398. Så får man den rigtige behandling og sundhedspersonalet kan forebygge eventuel videresmitte. Om gravide Der er ikke beskrevet øget risiko for komplikationer ved graviditet eller risiko for fosteret hos gravide, som bærer MRSA. Det skal i den forbindelse bemærkes, at % af alle mennesker er bærere af Staphylococcus aureus. Dette giver ikke anledning til, at man giver forebyggelse i forbindelse med graviditet eller fødsel. Yderligere information Arbejdstilsynet stiller ovenfor nævnte krav til arbejdsgiverne og anbefaler endvidere, at man følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Sundhedsstyrelsens hjemmeside om: MRSA, Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA og MRSA hos svin. Sundhedsstyrelsens Information til læger samt til husstande, der har kontakt til svinebesætninger med MRSA. Denne vejledning om MRSA 398 i svinebesætninger er udarbejdet af Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg i samarbejde med Landbrug & Fødevarer. Vejledningen er beregnet til ophængning i svinestalde. Den kan fås ved henvendelse til: BAR Jord til Bord og Landbrug & Fødevarer. Vejledningen kan også downloades fra og Eventuelle spørgsmål rettes til Jordbrugets Arbejds miljøudvalgs sekretariat: Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Herudover tages der forbehold for den teknologiske udvikling. Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut har haft vejledningen til høring.

36 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB August 2012 Fysisk og psykisk APV Der er i foråret 2012 afholdt fysisk APV på hele AU. Der er udarbejdet handlingsplaner. Der er i efteråret 2012 afholdt psykisk APV. Handlingsplaner udarbejdes primo 2013.

37 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB August 2012 Tilladelse vedrørende åbne radioaktive kilder

38 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB August 2012

39 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB August 2012

40 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB August 2012 Anmeldelse af genteknologi Anmeldelse af genteknologi Anmeldelse af genteknologi: Blanketterne på virk.dk fungerer desværre ikke efter hensigten, så i en overgangsperiode kan nedenstående wordskemaer benyttes og printes ud. Anmeldelse til klassifikation af genteknologiske laboratorier og laboratorieområde samt anlæg til genteknologiske storskalaforsøg eller produktion - word-fil Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter - word-fil Skemaerne skal underskrives og indsendes med almindelig post til Arbejdstilsynet Tilsynscenter Øst Postkasse Gen Postboks København C Indsendelse af anmeldelse Det udfyldte skema kan indsendes elektronisk til at@at.dk. Forsiden skal dog printes ud, underskrives og indsendes med almindelig post til Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 1, Postkasse Gen, Postboks 1228, 0900 København C. Det udfyldte skema kan også indsendes med almindelig post til Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 1, Postkasse Gen, Postboks 1228, 0900 København C.

41 INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB August 2012 Tjekliste til sikkerhedsrundgang