MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen
|
|
|
- Gabriel Thøgersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen [email protected]
2 MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus hvor mange bærer den? Ca 20% er permanente bærere Ca. 30% bærer den nu og da Ca. 50 bærer den aldrig
3 Infektioner med Staphylococcus aureus Inficerer ikke hel hud og hel slimhinde Kan inficere, hvis der er brud på hud eller slimhinde Raske mennesker får hovedsagelig hudinfektioner som bylder Illustrationer Foto fra læge håndbogen og min.medicin.dk Svækkede personer kan få alvorlige infektioner med Staphylococcus aureus f.eks. ved hospitalsindlæggelse - infektioner i brud Lungebetændelse, Infektioner i svækkede og ny-opererede personer kan være dødelige MRSA kan give de samme infektioner, som den ikke resistente udgave af bakterien men de er sværere at behandle
4 Blodforgiftning med MRSA i gennemsnit 20 % risiko for død ved almindelige følsomme stafylokokker for MRSA % risiko for død Hvorfor?
5 Hvad gør man, når en person er smittet med MRSA? Der findes antibiotika, som vi kan bruge til behandling af MRSAinfektioner Hvis man bærer MRSA - men ikke er inficeret med MRSA? For ikke at sprede MRSA og for at MRSA ikke senere skal inficere personen: behandler man personer, der bærer bakterierne ved at fjerne bakterierne fra huden og fra næsen ved brug af antibiotika i næsen og vask med desinficerende sæbe.
6 MRSA i arbejdsmiljøet Svinebrug de fleste farme har MRSA Minkfarme MRSA i minkfoderet (11/50 farme) Andre dyr: slagtekvæg (sjælden i dk), kyllinger (sjælden i dk), heste (?) Det er forskelligt hvilke dyr der bærer MRSA i forskellige lande Hospitaler Plejeboliger Steder hvor folk er tætte på hinanden og/eller svækkede- fængsel No data <1% 1-5% 5-10% 10-25% 25-50% >50%
7 MRSA i boliger Kilder til MRSA: Beboere Via beboeres arbejde- dvs. man kan tage MRSA med hjem fra arbejde Via anden bofælles arbejde: i 2012 var 17% af husdyr MRSA tilfældene fundet hos bofæller til en der var i kontakt med et arbejdsmiljø med svin Gæster
8 MRSA i boliger Vi har samlet luftbårent støv i: 2 boliger til landbrug 54 lejligheder i Storkøbenhavn 5 boliger i Storkøbenhavn igennem alle 4 årstider 7 boliger i Storkøbenhavn, 4 dage i træk Vi fandt: Få boliger var MRSA positive Data er fra vi ved ikke om der er flere positive nu Kilde: Epi-nyt -Vi ved at:
9 Husdyr-MRSA Husdyr-MRSA hedder også MRSA CC398 MRSA CC398 findes hos husdyr, specielt hos svin, i modsætning til andre MRSA, som findes hos mennesker. I Danmark hovedsagelig på svin Husdyr-MRSA CC398 Andre typer MRSA
10 Grafer fra SSI EPI-Nyt
11 Landsdele Graf fra SSI EPI-nyt
12 Hvem bærer husdyr-mrsa Mennesker, der dagligt arbejder i svinebesætninger med MRSA CC398, bliver hyppigt bærere af MRSA. Vi har set at ud de fleste forsøgspersoner der opholder sig 1 time i en svinestald bar MRSA i næsen, når de kom ud af stalden. De fleste bærere af MRSA CC398 taber hurtigt MRSA bakterien igen. Vi har set at de fleste havde tabt MRSA 24 timer efter de blev udsat for den.
13 Smitteveje for MRSA Hospital - særdeles i nogle andre lande Kontakt smitte hånd til næse, Kontakt smitte hånd til hånd Kontakt med MRSA-positive dyr Luft smitte MRSA i støv i luften i stalde MRSA i støv på overflader i stalde Sjældent S. aureus og MRSA i luften i danske boliger? Vi ved ikke om der oftere er S. aureus og MRSA på overflader i boliger I mange andre lande finder man ofte S. aureus og MRSA på overflader f.eks. dørhåndtag.
14 Hvor sidder MRSA på os, når vi forlader en MRSA-positiv stald Afhænger af hvordan vi har beskyttet os Næse Hår Skæg Fodtøj låner gummistøvler Strømper Tøj
15 Kan man bruge engangsstøvmasker? Vi ved det ikke! Undersøgelser med spørgeskemaer og næsepodninger har vist: at masker ikke nedbragte hyppigheden af MRSA-bærerskab, dette kunne skyldes genbrug af masker og dårlig håndhygiejne Omvendt viste en tilsvarende undersøgelse: at masker reducerede risikoen for bærerskab af MRSA med 37% Hvad gør vi så? Måler på elektrikere før og efter de går ind i en stald for at gennemføre deres arbejde, lader nogen arbejde med og andre uden maske?
16 Forebyggelse af smitte og spredning af MRSA Store partikler heldragter må beskytte Vær opmærksom på om det er en engangsdragt Tænk på hvordan du tager overtræksdragten af igen, når du er færdig Dæk gerne håret med en hætte Skiftestrømper Når du skal ud og har skiftet tøj: Vask hænder grundigt Tør hænder i papir Sprit hænderne af bagefter skal være fugtige i 30 sek. Tag bad Brugt tøj, i lukket pose ind til det vaskes
17 Overførsel af MRSA til ting Tøj Bil Telefon Værktøj Computertastatur Sprit udstyr af
18 Dagen efter vi har arbejdet i en MRSA-positiv stald Næse: for folk der ikke kommer ofte i en stald, taber mange MRSA efter 24 timer Folk der kommer dagligt i stald med MRSA taber ikke bakterien så hurtigt nogen taber den efter en ferie Tøj: MRSA kan overleve på tøj i mange dage Overflader: Støv fra tøj og hår Støv: MRSA kan overleve i støv i uger, men koncentrationen falder over tid.
19 Kontakt til sundhedssystemet, hvis man arbejder i MRSA-risikoområder Hvis man er syge, er det vigtigt, at oplyse hvis man har arbejdet på gårde med svin eller mink så kan : sundhedsvæsenet undersøge, om man har MRSA så der kan tages de rette forholds regler under besøget
20 Kontakt til sundhedssystemet, hvis man har MRSA Har samme krav på sundhedsydelser som alle andre. Sundhedspersonalet skal gennem hygiejniske forholdsregler forebygge spredning fra en patient til andre på et hospital (undgå smitte til andre patienter, enestue og bruge værnemidler) Iværksætte en virksom antibiotikabehandling ved stafylokok-infektion En patient med MRSA skal kunne indlæggelse på en hver afdeling Hvis man bor i plejebolig eller modtager pleje skal man kunne deltage som ellers i sociale aktiviteter, genoptræning mv.
21 Hvordan måler vi MRSA i arbejdsmiljøet Personbårne samplere: Sampling fra miljøet for at opnå viden om størrelses fordeling Laboratorieanalyser
22 Kommer i andre miljøer med mikroorganismer? Reparationer efter oversvømmelser Fugtskadede bygninger med skimmel Kloakker der er løbet over Rensningsanlæg Dårlig mave Hovedpine Allergi
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er
Methicillin Resistent Staphylococcus aureus
MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker
Statens Serum Institut
MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling
Information om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: [email protected]
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: [email protected] MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus
Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus
Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus I Danmark er ca 1% af stafylokokkerne MRSA MRSA internationalt
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland
MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig
Statens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM
MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer
MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH
MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus
MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?
MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan skal vi
Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Epidemiologi, forskning og udfordringer
Epidemiologi, forskning og udfordringer Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut UDFORDRINGER..? Svinekød bugner af farlige bakterier
Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )
Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende
MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum
At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.
Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker
MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker
Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre
Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelige penicilliner mod stafylokok. Almindelige stafylokokker, dvs.
Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012
Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd
Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN
MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: [email protected] Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt
Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker
Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab
Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006
Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent
Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man normalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region
FAQ frequently asked questions
FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA
ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november
10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 2014 Hermed fremsendes nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team. Nyhedsbrevet sendes til alle institutioner og dagplejen
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.
SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION
Tilsyn i staldene. - forholdsregler ift. smitterisiko. Svinefagdyrlæge Jane Rasmussen SEGES, Sundhedskontrollen
Tilsyn i staldene - forholdsregler ift. smitterisiko Svinefagdyrlæge Jane Rasmussen SEGES, Sundhedskontrollen Landbrugsårsmøde i Syddjurs Kommune den 5/9-19 Agenda Hvem er jeg og hvad laver jeg Forberedelser
Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?
Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug
Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte
Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Hygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
UNDERVISNING ELEVER HYGIEJNE UTH - KVAS KVALITETSKONSULENT HANNE-METTE STRØM HYGIEJNESYGEPLEJERSKE MARLENE LUNDEMAND 15.
UNDERVISNING ELEVER HYGIEJNE UTH - KVAS KVALITETSKONSULENT HANNE-METTE STRØM HYGIEJNESYGEPLEJERSKE MARLENE LUNDEMAND 15. MARTS 2018 PRÆSENTATION HANNE-METTE STRØM Kvalitetskonsulent 1.10.14 Ansat i Sundhed
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte
Rengøring og hygiejne på hospitaler
Rengøring og hygiejne på hospitaler Har det betydning for den tekniske drift og det tekniske personale? Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur Årskonference 3. oktober 2019 Carsten Holmer, Rengøring og
Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.
Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. af landslæge Høgni Debes Joensen Foredrag holdt på MRSA-kongressen 28. november 2008 på Hotel Føroyar. Som udgangspunkt kan man nok antage, at Færøerne
Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte infektioner/bærertilstande
MRSA risikovurdering Udfærdiget af MRSA-ekspertgruppen
MRSA risikovurdering Udfærdiget af MRSA-ekspertgruppen December 2014 Fødevarestyrelsen INDHOLD Formål med ekspertgruppens arbejde... 4 Fakta om Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (MRSA)... 5 Bakterien
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Organisering
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?
Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? 2 Vi består alle af ca. 10 13 hudceller og 10 14 bakterier Vi mister
FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA
FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA 2006 Vejledning Forebyggelse af spredning af MRSA Vejledning Oktober 2006 Forebyggelse af spredning af MRSA Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Kategori:
Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Afdeling: Kvalitet og Forskning Journal nr.: 16/34204 Dato: 24. maj 2017 Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner I forlængelse af et stigende fokus på infektionshygiejne og antibiotikaresistens
Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.
Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere
Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter
Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og
Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:
1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere
Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Høringsudgave Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 2. udgave Sundhedsstyrelsen 1 Indhold 1 Indledning 4 1.1 Introduktion og læsevejledning 4 1.2 Vigtigste ændringer i den nye udgave 4 1.3 Formål
VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA
OKTOBER 2015 VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA 3. udgave VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA 3. udgave Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis
vejledning om forebyggelse af
vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 2012 Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Om formidling af vejledning, adfærd og viden om MRSA
Om formidling af vejledning, adfærd og viden om MRSA Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut HVORDAN STÅR DET TIL? NYE MRSA SMITTEDE MENNESKER
Mikroorganismer og hygiejne
Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med
MRSA udvikling I Danmark. Robert Skov Stafylokoklaboratoriet Statens Serum Institut
MRSA udvikling I Danmark Robert Skov Stafylokoklaboratoriet Statens Serum Institut MRSA i Danmark 1965-2000 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 MRSA bakteriæmi MRSA alle isolater Fra 1984 har prævalensen i
Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det
Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,
