Meddelelser og oplysninger

Transkript

1 Tidende C 314 De Europæiske Fællesskabers Tidende Dansk udgave Meddelelser og oplysninger ISSN C årgang 8. november 2001 Informationsnummer Indhold Side I Meddelelser Revisionsretten 2001/C 314/01 Særberetning nr. 7/2001 om eksportrestitutioner destination og overgang til fri omsætning, med Kommissionens svar /C 314/02 Særberetning nr. 10/2001 om den finansielle kontrol af strukturfondene, Kommissionens forordning (EF) nr. 2064/97 og (EF) nr. 1681/94, med Kommissionens svar 26 DA [ ]

2 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende C 314/1 I (Meddelelser) REVISIONSRETTEN SÆRBERETNING Nr. 7/2001 om eksportrestitutioner destination og overgang tilfri omsætning, med Kommissionens svar (artikel 248, stk. 4, andet afsnit, EF) (2001/C 314/01) INDHOLD Punkt Side FORKORTELSER RESUMÉ... I-VIII 3 INDLEDNING RETTENS REVISION FINANSIEL BAGGRUND REVISION I FORBINDELSE MED PROCEDUREN FOR REGNSKABSAFSLUTNING ANKOMSTBEVISER KONTROLLENS KVALITET SYSTEMET MED ANKOMSTBEVISER OG DETS BETYDNING FOR FRIGIVELSEN AF GARANTIER GODKENDELSE OG KONTROL AF OVERVÅGNINGSSELSKABER KOORDINERING AF PROCEDURERNE FOR GODKENDELSE AF KONTROL- OG OVERVÅGNINGSSELSKABER EKSPORTRESTITUTIONER OG FØDEVAREHJÆLP ANKOMSTBEVISER UDSTEDT AF MEDLEMSSTATERNES AMBASSADER PROBLEMER OG/ELLER UREGELMÆSSIGHEDER KONSTATERET I FORBINDELSE MED EKSPORT TIL SPECIFIKKE DESTINATIONER Jordan omgåelse af FN s handelsembargo mod Irak Rusland forfalskede indførselsangivelser Egypten behandling af vægtafvigelser og afviste produkter Marokko restitutionssatser og afvigelser i det angivne og det faktiske antal dyr Libanon vægtafvigelser utilstrækkelig opfølgning i medlemsstaterne Estland handelsaftaler som kan føre til karruseller Mulig omdirigering af ost til Canada Nordkorea bevis for markedsindtrængning Japan restitutionssatserne for ost, der ikke er bestemt til direkte forbrug

3 C 314/2 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende Punkt Side Uruguay, Ukraine, Kroatien indførselsangivelser, som ikke beviser overgang til fri omsætning Albanien uregelmæssige ankomstbeviser for indførsel af varer fra Grækenland CONTAINERBEVÆGELSER KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER BILAG DE VÆSENTLIGSTE BETINGELSER FOR GODKENDELSE AF KONTROL- OG OVERVÅGNINGSSELSKABER Kommissionens svar FORKORTELSER EUGFL HZA Ofival OLAF PVE UCLAF ZA Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget Tysk udbetalende organ Fransk udbetalende organ kødprodukter Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig Nederlandsk udbetalende organ kødprodukter Direktoratet for Koordinering af Bedrageribekæmpelse Østrigsk udbetalende organ

4 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende C 314/3 RESUMÉ I. Eksportrestitutioner koster EU s skatteborgere ca. 5 milliarder euro hvert år. For nogle produkter differentieres restitutionssatserne efter eksportdestinationen på betingelse af, at der fremlægges tilstrækkelig dokumentation for, at varerne faktisk er overgået til fri omsætning på den anmeldte destination (ankomstbeviser). En række forskellige dokumenter kan godkendes som ankomstbeviser fra toldangivelser af produkternes indførsel udstedt af bestemmelseslandets myndigheder til bankdokumenter, der viser, at varerne er betalt. Der gælder særlige regler for dokumenter, som udstedes af internationale kontrol- og overvågningsselskaber. II. Andre produkter giver ret til ikke-differentieret restitution dvs. samme restitutionssats for alle destinationer men efter Rettens mening er det en betingelse, at varerne er overgået til fri omsætning i et land, som ikke er medlem af EU. Når der er tale om ikke-differentieret restitution, skal eksportøren kun fremlægge bevis for varernes ankomst i tvivlstilfælde. III. Det er en kompliceret og tidskrævende opgave at kontrollere, at ankomstbeviserne er gyldige, og risikoen for et usikkert resultat foreligger altid. For at støtte medlemsstaterne i dette arbejde udarbejdede Kommissionen i 1992 et katalog med eksempler på beviser, men det er ikke blevet ajourført. Der er stor forskel på kontrollen af ankomstbeviser i de forskellige medlemslande (jf. punkt 9-13). IV. Kommissionen vurderer ankomstbeviserne for de transaktioner, som den har udvalgt til kontrol i forbindelse med proceduren for regnskabsafslutning, men den har ikke revideret systemet med ankomstbeviser, undtagen som beskrevet i punkt 7. Ikke desto mindre har den konstateret væsentlige svagheder i medlemsstaternes kontrol ved varernes udførsel, hvilket har resulteret i, at der er blevet anvendt finansielle korrektioner på i alt 188 millioner euro (jf. punkt 7-8). V. Nogle medlemsstater har ikke foretaget den nødvendige revision af de godkendte kontrol- og overvågningsselskaber. I de tilfælde, hvor der er foretaget revision, er der konstateret væsentlige mangler og uregelmæssigheder. Der er ikke altid blevet fulgt tilstrækkeligt op på disse. I de tilfælde, hvor en medlemsstat har trukket et selskabs godkendelse tilbage, har det ikke haft nogen konsekvenser for de andre selskaber i samme koncern, som er godkendt i andre medlemsstater. Godkendelserne er ikke altid blevet trukket tilbage, når de burde have været det (jf. punkt 17-32). VI. Medlemsstaterne har ikke givet ambassaderne retningslinjer for, hvilken kontrol de skal udføre, før de udsteder lossebeviser. Ambassadebeviserne var hovedsagelig blevet udstedt på grundlag af dokumentkontrol. Der var kun sjældent blevet udført fysisk kontrol ved varernes ankomst (jf. punkt 35-38). VII. OLAF og GD for Landbrug har konstateret en række væsentlige uregelmæssigheder og tilfælde af formodet svig i forbindelse med nogle af de vigtigste destinationer, hvortil der ydes eksportrestitutioner. Kontrol- og overvågningsselskaber er indblandet i nogle af disse sager. Rettens revision har afdækket flere tilfælde af formodede uregelmæssigheder og sager, hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved, om det var berettiget, at der var betalt restitutioner for eksport til visse destinationer (jf. punkt 39-80). De formodentlig uregelmæssige betalinger, som omtales i denne beretning, beløber sig til ca. 100 millioner euro. Kommissionen bør sikre sig, at der tages skridt til at tilbagesøge de uberettiget udbetalte beløb i de sager, hvor det ikke allerede er sket.

5 C 314/4 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende VIII. Med hensyn til de produkter, hvor der er behov for eksportrestitutioner, mener Retten, at det ville være at foretrække, hvis der for hvert produkt gjaldt den samme restitutionssats for alle destinationer. Retten erkender imidlertid, at dette af forskellige årsager ikke er muligt på nuværende tidspunkt, bl.a. på grund af eksisterende handelsaftaler. I betragtning af de omkostninger, som administrationen af systemet med ankomstbeviser pålægger både myndigheder og eksportører, og i betragtning af, at systemet kun giver minimal sikkerhed, anbefaler Retten derfor: at der kun stilles krav om fremlæggelse af ankomstbeviser i tvivlstilfælde eller i forbindelse med eksport til højrisikodestinationer at medlemsstaterne i større omfang foretager efterfølgende kontrol af varernes overgang til fri omsætning, og at de i forbindelse med revisionen af alle de udvalgte transaktioner konsulterer databaser med oplysninger om skibs- og containerbevægelser samt gennemgår alle transportfirmaernes fortegnelser (jf. punkt 84-86). INDLEDNING RETTENS REVISION 1. Eksportrestitutioner betales til eksportører for udførsel af landbrugsprodukter til lande, der ikke er medlemmer af EU. Formålet med restitutionerne er at yde eksportørerne kompensation for forskellen mellem priserne på EU s indre marked og priserne på verdensmarkedet. På den måde bliver det muligt for eksportørerne at åbne nye eksportmarkeder for EU-produkter eller opretholde eksporten til eksisterende markeder ( 1 ). Restitutionerne bidrager også til at opretholde ligevægten på det indre marked. En udførsel giver ikke ret til restitution, hvis den ikke er en normal handelstransaktion med et reelt økonomisk formål ( 2 ), men blot gennemføres for at opnå støtte fra Fællesskabet ( 3 ). 2. For nogle produkter, f.eks. oksekød og ost, afhænger restitutionssatsen af produkternes destination (differentierede restitutioner), og eksportørens ret til restitution er derfor betinget af, at han fremlægger dokumentation for, at varerne er overgået til fri omsætning i bestemmelseslandet (bevis for ankomst) ( 4 ). For andre produktgrupper gælder der én restitutionssats for hvert produkt uanset destinationen (ikke-differentierede restitutioner). Når der er tale om ikke-differentierede restitutioner skal eksportøren kun fremlægge bevis for varernes ankomst i tvivlstilfælde. Efter Rettens mening er det dog en betingelse, at varer, som giver ret til udbetaling af differentierede restitutioner, indføres i et ikkemedlemsland senest 12 måneder efter, at de er eksporteret ( 5 ). 4. Denne beretning omhandler varers overgang til fri omsætning i ikke-medlemslande. Retten har undersøgt Kommissionens forvaltning af reglerne på dette område og blandt andet set på, om det er berettiget at opretholde ordningen med differentierede restitutioner. Retten har også undersøgt de problemer, som en sådan ordning skaber, og vurderet medlemsstaternes a priorikontrol af ankomstbevisernes gyldighed ( 6 ). 5. Retten har vurderet medlemsstaternes systemer for godkendelse af ankomstbeviser, kontrolleret et antal ankomstbeviser, konsulteret databaser med oplysninger om skibs- og containerbevægelser og indhentet importoplysninger fra ikke-medlemslande, samt gennemgået OLAF s oplysninger om uregelmæssigheder vedrørende destinationsangivelser i forbindelse med eksportrestitutioner. Referenceperioden for testene var EUGFL-regnskabsåret 1998, men nogle af de omtalte sager vedrører andre EUGFLregnskabsår. FINANSIEL BAGGRUND 3. Ansvaret for at betale eksportørerne påhviler akkrediterede organer i medlemsstaterne. Det er i første instans medlemsstaternes myndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere, at ansøgninger om eksportrestitutioner er lovlige og formelt rigtige. ( 1 ) Kommissionens indlæg i forbindelse med sag C-125/75 og C-89/83 ved EF-Domstolen. ( 2 ) Undtagen fødevarehjælp. ( 3 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999, betragtning 24 (EFT L 102 af ). ( 4 ) Artikel 16 i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 (EFT L 102 af ). ( 5 ) Artikel 20, stk. 1, litra c), nr. i), i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 (EFT L 102 af ). 6. I EUGFL-regnskabsåret 1998 blev der betalt ca millioner euro i eksportrestitutioner (ca. 12,4 % af EUGFL-budgettet). I tabel 1 er betalingerne fordelt på foranstaltninger, i tabel 2 på eksporterende medlemsstater og i tabel 3 på de vigtigste destinationer. Ca. 900 millioner euro blev betalt i form af differentierede restitutioner. Tabel 4 viser disse betalinger fordelt på destinationer. ( 6 ) Før sikkerheden frigives, kontrollerer det udbetalende organ de ankomstbeviser, som eksportøren har fremlagt. De udbetalende organer har desuden et system for godkendelse af kontrol- og overvågningsselskaber, som kan udstede attester om losning og overgang til fri omsætning.

6 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende C 314/5 Tabel 1 Eksportrestitutioner fordelt på foranstaltninger EUGFL-regnskabsåret 1998 (mio. EUR) Budgetpost Foranstaltning Resultat 1998 % Kumuleret Restitutioner mælk og mælkeprodukter Restitutioner sukker og isoglucose Restitutioner oksekød Restitutioner for visse varer fremstillet ved forarbejdning af landbrugsprodukter Restitutioner korn Restitutioner æg og fjerkrækød Restitutioner svinekød Restitutioner friske frugter og grøntsager Restitutioner ris Restitutioner produkter fra vinsektoren Restitutioner fødevarehjælp Restitutioner olivenolie Restitutioner for korn, der eksporteres i form af spiritusholdige drikkevarer I alt NB: Tallene er afrundede. Kilde: Budgetresultat Tabel 2 Eksportrestitutioner fordelt på eksporterende medlemsstater EUGFL-regnskabsåret 1998 Medlemsstat Eksportrestitutioner (mio. EUR) % Kumuleret Frankrig Tyskland Nederlandene Belgien Italien Irland Danmark Det Forenede Kongerige Spanien Finland Østrig Sverige Grækenland Portugal Luxembourg Ialt( 1 ) ( 1 ) Rådata, ikke afstemt med tabel 104 (»EUGFL, Garantisektionen - Afholdte udgifter, samt mængder og budgetter«- hver medlemsstat indsender denne tabel til Kommissionen). NB: Tallene er afrundede. Kilde: Oplysninger om eksportrestitutioner indsendt af medlemsstaterne, EUGFLregnskabsåret Tabel 3 Eksportrestitutioner fordelt på de vigtigste destinationer EUGFL-regnskabsåret 1998 (mio. EUR) Destination Restitutioner % Kumuleret Rusland ,1 12,1 Algeriet 344 7,0 19,1 Saudi-Arabien 270 5,5 24,6 Egypten 237 4,8 29,5 Syrien 148 3,0 32,5 Iran 144 2,9 35,4 USA 134 2,7 38,2 Libanon 130 2,6 40,8 Israel 118 2,4 43,2 De Forenede Arabiske Emirater 100 2,0 45,2 Japan 97 2,0 47,2 Irak 84 1,7 48,9 Norge 74 1,5 50,4 Schweiz 72 1,5 51,9 Libyen 59 1,2 53,1 Marokko 58 1,2 54,3 Mexico 55 1,1 55,4 Andre ,6 100,0 Kilde: Medlemsstaternes oplysninger om eksportrestitutioner, EUGFL-regnskabsåret 1998.

7 C 314/6 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende Tabel 4 Differentierede eksportrestitutioner fordelt på destinationer EUGFL-regnskabsåret 1998 Destination Eksportrestitutioner REVISION I FORBINDELSE MED PROCEDUREN FOR REGNSKABSAFSLUTNING 7. Kommissionens revision vedrørende den formelle rigtighed af de betalte eksportrestitutioner har altid omfattet en vurdering af ankomstbeviser i forbindelse med udvalgte transaktioner. Da Tyskland er den medlemsstat, der i størst omfang anvender attester fra kontrol- og overvågningsselskaber, har Kommissionen også igangsat en særlig undersøgelse af lossebeviser fremlagt af kontrol- og overvågningsselskaber i Tyskland (jf. punkt 29-30). Før Rettens revision havde Kommissionen imidlertid ikke foretaget specifik revision af det system, der anvendes for at få bevis for, at varerne er overgået til fri omsætning i ikke-medlemslande i overensstemmelse med den angivne destination. 8. Kommissionens systemafprøvning i forbindelse med proceduren for regnskabsafslutning har hovedsagelig omfattet en undersøgelse af kvaliteten og hyppigheden af den fysiske kontrol af de eksporterede produkter. Under denne revision har Kommissionen konstateret væsentlige svagheder i den fysiske kontrol af beskrivelsen af mængden af de produkter, der er udført med restitutioner. Det har resulteret i, at der er blevet pålagt betydelige finansielle korrektioner, i det seneste tilfælde en korrektion på 5 % af udgifterne til eksportrestitutioner i Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige, i alt 188 millioner euro. ANKOMSTBEVISER KONTROLLENS KVALITET (mio. EUR) % Kumuleret Rusland Egypten Libanon Iran Saudi-Arabien USA Japan Algeriet Marokko Sydafrika De Forenede Arabiske Emirater Tunesien Israel Kroatien Angola Andre Ialt( 1 ) ( 1 ) Rådata, ikke afstemt med tabel 104 (»EUGFL, Garantisektionen - Afholdte udgifter, samt mængder og budgetter«- hver medlemsstat indsender denne tabel til Kommissionen). Kilde: Oplysninger om eksportrestitutioner indsendt af medlemsstaterne, EUGFLregnskabsåret rimeligt forhold til de beløb, der er involveret. For eksempel var der betalt 1 million euro i restitution for en ikke-differentieret udførsel af løst indladet sukker alene på grundlag af toldvæsenets bekræftelse af, at varerne havde forladt Fællesskabets toldområde, hvorimod der for udførsel af en container med oksekød, for hvilken der var betalt ca euro i restitution, også skulle fremlægges transportdokumenter og ankomstbeviser. 10. En række forskellige dokumenter kan godkendes som ankomstbeviser ( 1 ). De foretrukne er toldangivelser af produkternes indførsel eller indførselsattester udstedt af godkendte kontrolog overvågningsselskaber (primære beviser). Hvis sådanne dokumenter ikke kan fremskaffes, kan medlemsstaterne godkende andre dokumenter (sekundære beviser), hvoraf nogle ikke er pålidelige ( 2 ) fra lossebeviser til bankdokumenter, der viser, at varerne er betalt. 11. I oktober 1992 udsendte GD for Landbrug resultaterne af en undersøgelse vedrørende de dokumenter, der anvendtes som ankomstbeviser i 58 ikke-medlemslande. Men indførselsdokumenterne ændres løbende, og der anvendes i stigende grad elektroniske procedurer i fortoldningen, så denne note blev hurtigt forældet. I dag er det det enkelte udbetalende organ, der bærer hele ansvaret for at vurdere gyldigheden af de ankomstbeviser, som det modtager. Bortset fra OLAF s initiativ i forhold til Rusland (jf. punkt 43-47) er reglerne ikke blevet harmoniseret, og der er ikke udarbejdet procedurer for at vurdere gyldigheden og den formelle rigtighed af primære og sekundære ankomstbeviser. I henhold til de krav, der stilles i de forskellige medlemsstater, kan en bestemt type bevis for ankomst til en bestemt destination således blive godkendt i én medlemsstat, men afvist i en anden. 12. Systemerne til forvaltning og kontrol af ankomstbeviser er ikke de samme i de forskellige medlemsstater og udbetalende organer. Nogle udbetalende organer f.eks. HZA-Hamburg Jonas i Tyskland, ZA Salzburg i Østrig, Ofival i Frankrig og PVE i Nederlandene har særlige afdelinger, som er ansvarlige for at samle, analysere, kontrollere og arkivere de forskellige ankomstbeviser, som er vedlagt ansøgningerne om eksportrestitutioner. Disse udbetalende organer har også oprettet et kontrolsystem, som gør det muligt at sammenligne stempler og underskrifter samt kontrollere, at de pågældende toldkontorer i bestemmelseslandene faktisk eksisterer. De udbetalende organer i Frankrig og Nederlandene udveksler dog ikke oplysninger om ankomstbeviserne. I Belgien, Grækenland, Spanien og Finland har de udbetalende organer ikke effektive systemer til kontrol af ankomstbeviser. 13. På baggrund af den manglende koordinering, dobbeltarbejdet med at få verificeret beviser fra ikke-medlemslande og de forskellige regler for godkendelse af beviser, bør Kommissionen påtage sig ansvaret for at koordinere verificeringen af beviser og for at ajourføre fortegnelsen over de typer af ankomstbeviser, som medlemsstaternes udbetalende organer må godkende. 9. Det administrative arbejde afhænger af de forskellige varegrupper og afspejler deres særlige karakteristika, men selv når der ses bort herfra, medfører selve kravet om, at der skal fremlægges ankomstbeviser, en administrativ arbejdsbyrde, som ikke står i et ( 1 ) Artikel 16 i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 (EFT L 102 af ). ( 2 ) Et pålideligt dokument er f.eks. et dokument, som er registreret i et regnskabssystem, og på grundlag af hvilket et skyldigt beløb betales.

8 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende C 314/7 SYSTEMET MED ANKOMSTBEVISER OG DETS BETYDNING FOR FRIGIVELSEN AF GARANTIER 14. En restitution kan forudbetales på betingelse af, at der stilles sikkerhed. Sikkerheden frigives, når alle relevante dokumenter herunder ankomstbeviserne er fremlagt og godkendt. 15. Antallet af sager, hvor garantierne ikke er frigivet, og de tilsvarende beløb for de forskellige medlemsstater, vises i tabel 5. De fleste uafsluttede sager er fra perioden mellem 1995 og 1998, men nogle stammer helt fra beskrives også de procedurer for kontrol og verificering, som selskaberne skal følge, når de udsteder attester, og desuden er medlemsstaternes ansvar for at kontrollere selskabernes aktiviteter defineret. Bilaget omfatter et resumé af de væsentligste krav. Siden 1999 har bestemmelserne om godkendelse af kontrol- og overvågningsselskaber været indføjet i grundforordningen om eksportrestitutioner. Den eneste sanktionsmulighed over for selskaber, som ikke opfylder betingelserne for godkendelse eller udsteder uregelmæssige attester, er at trække godkendelsen af dem tilbage. Når en godkendelse trækkes tilbage, bør det gælde i alle medlemsstater. I dag er der 28 kontrol- og overvågningsselskaber, som er godkendt af medlemsstaterne, og 15 af disse selskaber ejes af kun 4 koncerner. Tabel 5 Endnu ikke frigivne garantier forskud og præfinansiering (mio. EUR) Medlemsstat Antal sager Værdi Dato Frankrig/Ofival , Italien , Danmark , Tyskland , Spanien 146 9, Østrig 31 0, Kilde: De udbetalende organers sagsakter. 16. Der var forskellige begrundelser for, at garantierne ikke var frigivet: Gamle sager var stadig under behandling ved nationale domstole (alle medlemsstaterne i tabel 5); de russiske tolddokumenter var ikke pålidelige (Danmark og Tyskland); der var indført nye edb-systemer, og der havde været stor personaleudskiftning (Danmark); de administrative opgaver var delt op (Spanien); eller der var personalemangel (Italien). Systemet er særlig kompliceret i Frankrig, hvor forvaltningen af garantierne er delt mellem toldvæsenet og de udbetalende organer. De mange ikke-frigivne garantier må imidlertid også tilskrives det komplekse system med ankomstbeviser. GODKENDELSE OG KONTROL AF OVERVÅGNINGSSELSKABER 18. Udstedelsen af ankomstbeviser, som koster ca. 250 euro pr. dokument, udgør måske kun en lille del af de opgaver, som kontrol- og overvågningsselskaberne udfører for sine klienter. Der foreligger derfor en risiko for en sammenblanding af interesser. I én sag efterkom et kontrol- og overvågningsselskab sin klients anmodning om kun at attestere vægten i konnossementet (Det Forenede Kongerige). I den anden sag holdt et kontrol- og overvågningsselskab, som var godkendt i Nederlandene, op med at udstede beviser, fordi det ønskede at bevare sit gode omdømme. 19. Belgien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Finland og Det Forenede Kongerige godkendte kontrol- og overvågningsselskaberne uden forudgående at undersøge, om de fastlagte betingelser for godkendelse var opfyldt. Grækenland, Frankrig og Det Forenede Kongerige har afhjulpet denne mangel i forbindelse med fornyelsen af godkendelserne. 20. Kun Tyskland har foretaget stedlig kontrol af kontrol- og overvågningsselskabernes metoder for udstedelse af ankomstbeviser i to ikke-medlemslande. 21. Belgien, Grækenland, Nederlandene og Finland har ikke undersøgt, om ansøgningerne om eksportrestitutioner var formelt rigtige ved at sammenholde de fremlagte attester med kontrolog overvågningsselskabernes underliggende dokumentation. 17. Kontrol- og overvågningsselskaberne skal godkendes af medlemsstaternes myndigheder, før de må udstede ankomstbeviser. Godkendelsen gælder tre år ad gangen. Betingelserne for godkendelse af sådanne selskaber blev fastlagt i 1994 i et arbejdsdokument, som GD for Landbrug udsendte i 1994 ( 1 ). I dokumentet ( 1 ) VI/2705/93 Rev. 7 af Belgien, Danmark, Tyskland, Spanien, Finland og Det Forenede Kongerige kunne ikke uden videre se, hvilke ansøgninger der var ledsaget af attester fra kontrol- og overvågningsselskaber, og kunne derfor ikke udvælge ansøgninger til revision fra populationen af restitutionsbetalinger. I stedet blev der udvalgt attester til kontrol fra selskabernes egne akter, selv om der ikke var sikkerhed for, at disse akter var fuldstændige.

9 C 314/8 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende Ikke en eneste medlemsstat havde anmodet en anden medlemsstat om at revidere attester, som den pågældende medlemsstat havde godkendt, og som var udstedt af et kontrol- og overvågningsselskab, der var godkendt i en anden medlemsstat ( 1 ). 24. Formodede uregelmæssigheder konstateret under medlemsstaternes revision af kontrol- og overvågningsselskaber blev ikke fulgt op med henblik på tilbagesøgning (Belgien, Nederlandene, Det Forenede Kongerige). 25. Nogle selskaber fik trukket deres godkendelse tilbage. I Det Forenede Kongerige, fordi akterne var ufuldstændige, i Italien på grund af mistanke om medvirken til en uregelmæssighed og i Tyskland (jf. punkt 29) og Grækenland, fordi selskaberne havde udstedt uregelmæssige attester. 26. Når en medlemsstat trak godkendelsen af et selskab tilbage, trak de andre medlemsstater ikke godkendelsen af de associerede selskaber i samme koncern tilbage, selv om alle koncernens selskaber anvender det samme personale og de samme metoder og oplysninger i ikke-medlemslande. Når et godkendt selskab ikke foretager den foreskrevne kontrol på bestemmelsesstedet, må det antages, at det samme gælder for alle de associerede selskaber. Kommissionen bør derfor være direkte ansvarlig for godkendelsen af kontrol- og overvågningsselskaber, så det sikres, at de behandles ens. 27. Selv om de nederlandske myndigheder konstaterede, at et kontrol- og overvågningsselskab havde udstedt attester, uden at den nødvendige kontrol var blevet foretaget ved losningen og fortoldningen af varerne i ikke-medlemslande, trak de ikke selskabets godkendelse tilbage og tog heller ikke skridt til at tilbagesøge betalingerne. 28. Et godkendt selskab var indblandet i en sag om udstedelse af uregelmæssige ankomstbeviser i Jordan (jf. også punkt 40-42). 30. Da Retten gennemførte sin revision, var der ingen andre medlemsstater, der havde fulgt op på denne rapport og undersøgt attester udstedt af de kontrol- og overvågningsselskaber, som var omfattet af den tyske undersøgelse. Selskaber tilhørende samme koncern var også godkendt i otte andre medlemsstater. Hertil kommer, at Spanien, Italien, Nederlandene, Østrig og Finland havde godkendt ankomstbeviser udstedt af kontrol- og overvågningsselskaber i Tyskland. Kun Østrig har opgjort de pågældende restitutioner, som beløber sig til ca. 3,7 millioner euro. Kommissionen bør tage skridt til at få undersøgt alle de attester, som er udstedt af disse selskaber og godkendt i andre medlemsstater. 31. Siden 1996 har OLAF s undersøgelser medført, at der er påvist uregelmæssigheder svarende til ca. 10,6 millioner euro i forbindelse med ankomstbeviser udstedt af kontrol- og overvågningsselskaber, som var godkendt i Tyskland, Italien og Nederlandene. Beløbet vedrører hovedsagelig udførsel af oksekød og fjerkræ til Jordan og vin til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. 32. I betragtning af de konstaterede uregelmæssigheder, den manglende udførelse af den nødvendige kontrol og den manglende opfølgning, jf. punkt 17-31, kan ankomstbeviser udstedt af kontrol- og overvågningsselskaber ikke anses for at være pålidelige. KOORDINERING AF PROCEDURERNE FOR GODKENDELSE AF KONTROL- OG OVERVÅGNINGSSELSKABER EKSPORTRESTITUTIONER OG FØDEVAREHJÆLP 29. På initiativ af Kommissionens enhed for regnskabsafslutning kontrollerede Tyskland alle de ankomstbeviser vedrørende udførsel af kvæg og oksekød, som var udstedt af kontrol- og overvågningsselskaber. Under denne kontrol blev det konstateret, at der var fremlagt uregelmæssige ankomstbeviser i forbindelse med ansøgninger om eksportrestitutioner på i alt 72,1 millioner euro (17 % af alle restitutioner betalt fra 1994 til 1996) og tvivlsomme beviser i forbindelse med ansøgninger om yderligere 175,5 millioner euro (40 %) ( 2 ). Der er udstedt indtægtsordrer på 60,4 millioner euro, hvilket dækker de uregelmæssige ankomstbeviser og utilstrækkelige transportdokumenter. Alle disse indtægtsordrer er appelleret. På baggrund af den tyske rapport og adskillige bilaterale samtaler har Kommissionen anvendt en finansiel korrektion på 25 %, ca. 20,8 millioner euro ( 3 ), på grund af de væsentlige systemsvagheder der var konstateret. ( 1 ) Som følge af Rettens bemærkninger har Østrig iværksat krydskontrol af en tilfældigt udvalgt stikprøve. ( 2 ) Punkt 9 i den sammenfattende beretning om regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen, af ( 3 ) Kommissionens beslutning 2001/137/EF (EFT L 50 af ). 33. I 1993 udformede Kommissionen (GD for Eksterne Forbindelser) en særlig procedure for godkendelse af kontrol- og overvågningsselskaber, som har ansøgt om at føre tilsyn med fødevarehjælpsprogrammer. Virksomheder, som udfører landbrugsprodukter inden for rammerne af sådanne programmer, har også ret til eksportrestitutioner. 34. I forbindelse med de udbudsprocedurer, som Kommissionen gennemførte fra 1993 til 2000 med henblik på at vælge tilsynsførende selskaber, var det ikke et krav, at kontrol- og overvågningsselskaberne i forvejen skulle opnå den godkendelse, som er fastlagt i fællesskabsforordningerne om eksportrestitutioner. Den manglende koordinering mellem de forskellige afdelinger i Kommissionen (GD for Landbrug og GD for Eksterne Forbindelser) og den manglende harmonisering af procedurerne for godkendelse af kontrol- og overvågningsselskaber har resulteret i, at ikkegodkendte selskaber har udstedt ankomstbeviser, som derefter er anvendt som dokumentation for ansøgninger om eksportrestitutioner.

10 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende C 314/9 ANKOMSTBEVISER UDSTEDT AF MEDLEMSSTATERNES AMBASSADER 35. Medlemsstaternes ambassader kan bekræfte rigtigheden af kopier af primære beviser. De kan også udstede sekundære beviser i form af lossebeviser ( 1 ). Disse beviser skal attestere, at produkterne har forladt havneområdet eller i det mindste ikke er blevet lastet med henblik på genudførsel. Ambassaderne er ikke underlagt de samme krav som dem, der i henhold til forordningen gælder for godkendelse af kontrol- og overvågningsselskaber og udstedelse af lossebeviser. Det er imidlertid underforstået, at ambassaderne før udstedelse af lossebeviser enten skal udføre den samme kontrol, som kræves af kontrol- og overvågningsselskaberne dvs. fysisk kontrol ved varernes ankomst ( 2 ) - eller i behørigt begrundede og helt usædvanlige tilfælde, hvor det ikke har været muligt at udføre fysisk kontrol, efterfølgende kontrol på grundlag af dokumenter, hvori det er registreret, at varerne er losset og fortoldet. De skal også opbevare et dossier for hvert enkelt lossebevis, de har udstedt. Som følge af Rettens bemærkninger har Kommissionen påpeget over for medlemsstaterne, at deres ambassader skal udføre den samme kontrol som kontrol- og overvågningsselskaberne ( 3 ). 36. Danmark ( 4 ), Frankrig ( 5 ) og Irland ( 6 ) (jf. også punkt 48-53) er de lande, der hyppigst har anvendt sekundære beviser udstedt af ambassader, mens Tyskland, Nederlandene og Spanien i mindre omfang har godkendt ambassadebeviser. I ingen af disse lande forelå der retningslinjer for, hvilken kontrol der skulle udføres, før beviserne kunne udstedes. I praksis er de fleste sådanne beviser udstedt på grundlag af efterfølgende dokumentkontrol, som i analogi med de betingelser, der gælder for kontrol- og overvågningsselskaber, kun må anvendes i behørigt begrundede og helt usædvanlige tilfælde. Der var også eksempler på, at der ikke var noget dossier, og at attesterne var udstedt på grundlag af eksportørens egen dokumentation (Danmark ( 7 ). 37. Det registreres ikke i de udbetalende organers databaser, nøjagtig hvem der har udstedt de indsendte ankomstbeviser, og det var derfor ikke muligt at opgøre, hvor stort et beløb i restitutioner der i alt er tale om. I Frankrig blev der i 1997 og 1998 indgivet restitutionsansøgninger med dokumentation i form af lossebeviser udstedt af ambassader. Danmark kunne ikke opgøre værdien af de indgivne ansøgninger, fordi de ikke kunne udsøges maskinelt. I Irland var de fleste af de indgivne ansøgninger om restitution for udførsel af oksekød til Egypten underbygget af ambassadebeviser. I EUGFL-regnskabsåret 1999 ville værdien af disse ansøgninger have andraget ca. 120 millioner euro. 38. Det må betegnes som væsentlige svagheder ved procedurerne for ambassadernes udstedelse af sekundære ankomstbeviser, at der ikke findes retningslinjer for, hvilken kontrol der skal udføres, og at der ikke udføres fysisk kontrol. Gyldigheden af de beviser, som er udstedt hidtil, må derfor anses for tvivlsom. PROBLEMER OG/ELLER UREGELMÆSSIGHEDER KONSTATERET I FORBINDELSE MED EKSPORT TIL SPECIFIKKE DESTINATIONER 39. Eksemplerne i det følgende viser, at systemet med ankomstbeviser er upålideligt, og rejser tvivl om, hvorvidt det er berettiget, at der betales restitutioner eller differentierede restitutioner for eksport til bestemte destinationer. Jordan omgåelse af FN s handelsembargo mod Irak ( 1 ) Artikel 16, stk. 1, litra a), og stk. 2, litra b), i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 (EFT L 102 af ). ( 2 ) Danmark har i et svar til Rettens bemærkninger meddelt, at der efter de danske myndigheders opfattelse ikke er hjemmel for at kræve, at de ansatte på ambassaderne skal udføre fysisk kontrol ved varernes ankomst. ( 3 ) Møde i Forvaltningskomitéen for Handelsmekanismer den ( 4 ) Som følge af Rettens bemærkninger har det danske udenrigsministerium meddelt, at det vil sørge for, at dets»kvalitetshåndbog for det eksportfremmende arbejde«bliver revideret, og at ambassaderne nøje følger retningslinjerne for udstedelse af ankomstbeviser. ( 5 ) Som følge af Rettens bemærkninger har de franske myndigheder meddelt, at fra og med februar 2000 vil beviser udstedt af ambassader kun blive godkendt, når der ikke foreligger andre muligheder. ( 6 ) Der er udarbejdet et notat til de erhvervsdrivende om, hvilke dokumenter der skal forelægges den irske ambassade i Egypten, for at de krævede attester kan udstedes. Hensigten med disse attester er, at de skal anvendes som bekræftelse af de primære beviser, men i praksis anvendes de som sekundære beviser, da restitutionerne beregnes på grundlag af den nettovægt, som er anført i anbassadeattesterne, og ikke den, som er anført i de egyptiske indførselsdokumenter. ( 7 ) I disse sager var varerne uretmæssigt blevet omlastet i Danmark uden toldkontrol, selv om varerne lå i forseglede containere, og der var tale om en direkte forsendelse fra Spanien til Rusland. Der er også modstridende oplysninger om en af udførselsangivelserne. Som følge af Rettens bemærkninger har Spanien iværksat en undersøgelse af det pågældende selskabs eksport til Rusland. 40. UCLAF havde bemærket, at udførslen af oksekød og fjerkræ til Jordan var steget betydeligt efter 1991, så i 1998 gennemførte kontoret en undersøgelse i samarbejde med tyske og nederlandske embedsmænd i Jordan, og resultaterne bekræftede, at der blev foretaget uregelmæssige transaktioner med det formål at omgå FN s handelsembargo mod Irak. Der kunne ikke opnås restitutioner for eksport til Irak, medmindre eksportørerne havde indhentet FN s forhåndsgodkendelse af hver enkelt udførsel. Store mængder oksekød og fjerkræ blev fortoldet i Jordan, selv om der forelå mistanke om, at de ikke var beregnet til forbrug i Jordan ( tons med restitutioner på ca. 80 millioner euro). For hovedparten af de undersøgte transaktioner gjaldt det, at den endelige destination var Irak. Med henblik på at omgå embargoen anvendte eksportørerne falske eller ufuldstændige jordanske papirer. 41. Som følge af undersøgelsen bad UCLAF i juli 1998 de medlemsstater, som var involveret i eksport til Jordan, om at tilbagesøge de for meget betalte eksportrestitutioner. På det tidspunkt var transaktionerne allerede afregnet, og garantierne var frigivet. Herefter skete følgende:

11 C 314/10 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende a) Tyskland udstedte i 1999 indtægtsordrer på i alt 23 millioner euro, som alle er appelleret, og sagerne er under behandling. b) Italien udstedte i 1999 indtægtsordrer på ca. 6 millioner euro, som alle er appelleret, og sagerne er under behandling. En af støttemodtagerne, som skulle tilbagebetale ca euro, er allerede erklæret konkurs. c) I januar 2000 underrettede Nederlandene Retten om, at der skal tilbagesøges eksportrestitutioner på 9 millioner euro, inklusive bøder. I januar 2001 var disse sager under behandling ved den nationale handelsret, og det blev overvejet at anmode eksportørerne om at fremlægge alternative ankomstbeviser. En sag vedrørende udførsel af yderligere tons oksekød og fjerkræ er endnu ikke under behandling. d) Frankrig tilbagesøgte ikke restitutionerne for et vareparti på 500 tons oksekød og fjerkræ, som blev sendt med skib til Aqaba/Free Zone den 24. september 1993, fordi forældelsesfristen for denne transport i henhold til fransk lov var overskredet. Det skal bemærkes, at Ofival i oktober 1993 modtog et brev fra et jordansk selskab, som i alle detaljer beskrev, hvordan de eksporterede varer blev omdirigeret fra Jordan til Irak ved hjælp af falske ankomstbeviser. Det udbetalende organ iværksatte straks en undersøgelse gennem den franske ambassaderåd i Jordan og informerede eksportørerne om den risiko, der var forbundet med udførsler til denne destination. Men da der ikke blev konstateret nogen egentlige uregelmæssigheder, anså Ofival det ikke for nødvendigt at underrette hverken de relevante nationale myndigheder eller Kommissionen. e) Irland fremlagde bevis for, at ton varer var eksporteret lovligt til Irak med forhåndsgodkendelse fra FN, men der var eksporteret yderligere 510 tons, som Irland endnu ikke har gjort rede for. f) Danmark har ikke taget skridt til at tilbagesøge restitutionerne for udførslen af 144 tons oksekød og 113 tons fjerkræ, fordi de nederlandske myndigheder ikke har fremsendt detaljer om transporterne, som udgik fra nederlandske havne. g) Pr. december 2000 havde Belgien endnu ikke meddelt OLAF, om der var taget skridt til at tilbagesøge restitutionerne for udførslen af 748 ton oksekød og tons fjerkræ. som ankomstbeviser i forbindelse med ansøgninger om eksportrestitutioner, var forfalskede. OLAF tog kontakt til de russiske toldmyndigheder med henblik på løbende at kontrollere gyldigheden af de indførselsangivelser, som medlemsstaternes udbetalende organer videresendte til OLAF. På indførselsangivelserne er koden for det pågældende russiske toldkontor anført, og i første omgang fik OLAF lister over gyldige russiske koder. Disse lister blev anvendt til at foretage en indledende kontrol af indførselsangivelsernes gyldighed, men de blev ikke sendt til alle udbetalende organer. 44. I perioden fra juni 1999 til august 2000 videresendte medlemsstaterne 699 russiske indførselsangivelser til OLAF, fordi der var tvivl om deres gyldighed. Pr. august 2000 havde OLAF modtaget svar om resultaterne af de russiske toldmyndigheders kontrol af 424 indførselsangivelsers gyldighed. Det fremgik af svarene, at: 90 angivelser (21,2 %) var ægte 10 angivelser (2,4 %) var for gamle til, at de kunne kontrolleres 324 angivelser (76,4 %) var uregelmæssige. 45. Det skal understreges, at selv om de russiske indførselsangivelser var falske, betyder det ikke nødvendigvis, at de pågældende varer ikke var udført som angivet. EU-eksportørerne kan opnå højere restitutioner ved at angive slagteaffald som godt oksekød, men russiske importører kan tilsvarende føle sig tilskyndet til at angive godt oksekød som slagteaffald, fordi de så betaler en lavere toldsats. Alene af denne grund er indførselsangivelser ikke velegnede som beviser i forbindelse med eksportrestitutioner. 46. Kommissionen har erkendt dette problem og vedtog i juli 1999 en beslutning, som indeholdt en liste over alternative ankomstbeviser, som vil kunne godkendes ( 1 ). Kommissionen har også indført en ordning for elektronisk udveksling af oplysninger med de russiske toldmyndigheder ( 2 ). 42. Medlemsstaternes opfølgning er utilfredsstillende. Det er et generelt problem, at OLAF ikke har beføjelser til at sikre sig, at medlemsstaterne omhyggeligt og rettidigt følger op på resultaterne af dets undersøgelser. Rusland forfalskede indførselsangivelser 47. Det vil vise sig, om denne ordning, som stiller ekstra krav til eksportøren og»det centrale organ«, som udpeges af medlemsstaten, vil gøre systemet mere pålideligt og gøre det lettere at få færdigbehandlet ansøgninger om eksportrestitutioner, eller om den vil betyde, at de administrative procedurer kompliceres yderligere. 43. I EUGFL-regnskabsåret 1998 blev der betalt ca. 591 millioner euro i restitutioner for eksport til Rusland. Samme år viste det sig, at nogle af de russiske indførselsangivelser, som blev fremlagt ( 1 ) Kommissionens beslutning. K(1999) 2497 af ( 2 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 2584/2000 af 24. november 2000 om indførelse af en ordning for fremsendelse af oplysninger om visse leveringer af okse- og svinekød ad landevej til Den Russiske Føderations område.

12 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende C 314/11 Egypten behandling af vægtafvigelser og afviste produkter 48. I EUGFL-regnskabsåret 1998 blev der betalt 131,9 millioner euro i restitutioner for udførsel af oksekød til Egypten 21 % af de samlede eksportrestitutioner for oksekød. I de fleste tilfælde blev der som ankomstbeviser fremlagt indførselsangivelser fra de egyptiske toldmyndigheder. I mange af de undersøgte sager ( 1 ) fremgik det af disse angivelser, at fragtsedlernes oplysninger om bruttovægt og antal kartoner (som var de mængder, der var ansøgt om eksportrestitutioner for) ikke svarede til de mængder, der overgik til fri omsætning på det egyptiske marked ( 2 ). Sådanne afvigelser blev imidlertid behandlet forskelligt af medlemsstaterne. 49. De egyptiske toldmyndigheders indførselsangivelser, som blev godkendt af de irske og franske udbetalende organer, var vedlagt attester udstedt af de pågældende ambassader i Egypten, som bekræftede, at den nettovægt, som var angivet på konnossementerne, var overgået til fri omsætning. De afvigelser, som de egyptiske toldmyndigheder havde konstateret med hensyn til bruttovægt og antal kartoner, var også anført på attesterne, men alligevel godkendte de udbetalende organer ambassadernes attestering af, at hele nettovægten var overgået til fri omsætning, og garantierne blev frigivet i deres helhed ( 3 ). 52. Det er et tilbagevendende problem i forbindelse med udførsel af oksekød til Egypten, at nogle varepartier afvises, fordi oksekødet ikke er i overensstemmelse med de egyptiske sundhedsbestemmelser, eller fordi dets fedtindhold er højere end tilladt ( 4 ). En af de transaktioner, som blev udvalgt til kontrol i Irland, omfattede netop et vareparti, som var blevet afvist. 53. Et irsk selskab eksporterede tons oksekød til Egypten i august 1997, og restitutionerne beløb sig til ca. 1,07 millioner euro. De egyptiske myndigheder afviste tons, som blev genudført til Irland i januar Der blev givet tilladelse til midlertidig genindførsel af oksekødet uden tab af restitutioner på betingelse af, at kødet blev genudført fra EU inden udgangen af marts I februar 1999 var oksekødet endnu ikke genudført, men da revisionen fandt sted i august 1999, var selskabet endnu ikke blevet anmodet om at tilbagebetale de for meget udbetalte restitutioner og betale den pålagte bøde på 20 %, i alt ca. 1,3 millioner euro. De irske myndigheder har siden taget skridt til at tilbagesøge de pågældende beløb. Marokko restitutionssatser og afvigelser i det angivne og det faktiske antal dyr 50. De egyptiske toldangivelser, som blev godkendt af det tyske udbetalende organ, var vedlagt attester udstedt af et ikke-godkendt kontrol- og overvågningsselskab, som også sørgede for oversættelsen af dokumenterne. Ifølge disse attester skyldtes mængdeafvigelserne, at de egyptiske toldmyndigheder havde udtaget stikprøver. Det tyske udbetalende organ accepterede denne forklaring og godkendte kontrol- og overvågningsselskabets attester, og garantierne blev frigivet deres helhed. 51. Kommissionen har bekræftet, at der kun betales differentieret restitution for den mængde, der faktisk er overgået til forbrug (men ikke for mængder ud over den, der er angivet i ansøgningen om restitution). Medlemsstaterne har derfor handlet ukorrekt, når de har godkendt vægtangivelserne på sekundære beviser udstedt af ambassader i stedet for vægtangivelserne på de primære beviser, nemlig de egyptiske indførselsangivelser. Oplysningerne om disse systematiske uregelmæssigheder er derfor videregivet til Kommissionen, så de uregelmæssige betalinger kan opgøres og tilbagesøges. ( 1 ) I de første seks måneder af 1998 var der vægtafvigelser i 14 af de 25 forsendelser fra Irland, som der blev betalt eksportrestitutioner for. ( 2 ) Eksportrestitutioner beregnes på grundlag af nettovægten. I Egypten pålægges der imidlertid importafgifter på grundlag af varernes værdi, hvorfor de egyptiske toldmyndigheder ikke kontrollerer nettovægten. Toldmyndighedernes kontrol af bruttovægten og antallet af kartoner tyder dog på, at der reelt har været tale om en lavere vægt end angivet. De udbetalende organer bør beregne, hvordan dette indvirker på nettovægten. ( 3 ) Der betales differentierede restitutioner på betingelse af, at ansøgeren stiller sikkerhed. Denne sikkerhed frigives, hvis ansøgeren fremlægger et tilfredsstillende ankomstbevis senest 12 måneder efter udførselsdatoen. 54. Marokko er den vigtigste destination for udførsel af racerent kvæg. I de sidste ti år er der eksporteret ca tons (svarende til ca dyr). I EUGFL-regnskabsåret 1999 blev der betalt ca. 8,5 millioner euro i restitutioner. Der eksporteres praktisk taget ikke slagtekvæg. Restitutionssatsen for den type racerent kvæg, som eksporteres til Marokko, er 38,5 euro højere pr. 100 kg end satsen for tilsvarende slagtekvæg. Der gælder differentierede satser for udførsel af de fleste levende dyr. Satserne for udførsel af racerent kvæg er imidlertid ikke-differentierede, og der stilles derfor ikke krav om fremlæggelse af ankomstbeviser. Der er ingen told på indførsel af racerent kvæg i Marokko, mens slagtekvæg pålægges en afgift på 300 procent. 55. I EU-reglerne for, hvornår importeret kvæg kan tariferes som racerent, er det fastsat, at dyrene først må slagtes efter mindst 12 måneder ( 5 ). Overholdes denne betingelse ikke, tariferes dyrene i stedet som slagtekvæg, og der opkræves importtold. 56. I analogi hermed bør denne regel finde anvendelse på eksporteret kvæg, som er omfattet af den samme forordning. Men eftersom EU ikke på en let måde kan kontrollere, om en sådan betingelse overholdes i bestemmelseslandet, som ikke er et medlemsland, er det tvivlsomt, om det er berettiget, at der betales en højere restitutionssats for eksport af racerent avlskvæg end for tilsvarende slagtekvæg. ( 4 ) Jf. bemærkningerne i Rettens årsberetning for regnskabsåret 1996, punkt (EFT C 348 af ). ( 5 ) Kommissionens forordning (EØF) nr. 2342/92 (EFT L 227 af , s. 12).

13 C 314/12 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende Retten har indhentet oplysninger fra Marokko, hvoraf det fremgår, at nogle af dyrene var døde ved ankomsten, og at andre ikke opfyldte de marokkanske betingelser for tarifering som racerent kvæg. Der er kun forholdsvis få sådanne sager, men de illustrerer, at udførsler af henholdsvis racerent kvæg og slagtekvæg behandles forskelligt. Havde der været tale om slagtekvæg, skulle der fremlægges ankomstbeviser, og det ville have medført reduktioner i restitutionerne, fordi nogle af dyrene var døde. I Danmark og Frankrig udstedte leverandørerne kreditnotaer for de døde dyr, men restitutionerne blev ikke tilbagesøgt på det tidspunkt. Som følge af Rettens bemærkninger er der nu iværksat undersøgelser. Libanon vægtafvigelser utilstrækkelig opfølgning i medlemsstaterne 60. I 1997 påpegede OLAF, at der er risiko for, at EU-smør, som er eksporteret til Estland med restitutioner, kan genindføres som estisk, og medlemsstaterne blev informeret. 61. De tyske toldmyndigheder foretog laboratorieundersøgelser af smør, som ved indførslen til EU var angivet som estisk smør, og konkluderede på grundlag heraf, at det ikke var fremstillet i Estland. Smørret kunne derfor ikke importeres i henhold til frihandelsaftalen. Der blev udstedt indtægtsordrer i Tyskland på ca euro i for lidt betalt told. 58. Libanon er den vigtigste destination for udførsel af slagtekvæg. I EUGFL-regnskabsåret 1998 blev der betalt ca. 58 millioner euro i restitutioner. I forbindelse med en OLAF-undersøgelse blev der afdækket en række uregelmæssigheder vedrørende falske ankomstbeviser, vægtafvigelser, døde dyr og ukorrekt tarifering af slagtekvæg som racerent kvæg. Frankrig har indtil videre udstedt indtægtsordrer på ca euro. Undersøgelserne fortsætter. I Italien er straffesagen imidlertid blevet afvist ved de nationale domstole, og der er ikke taget skridt til at tilbagesøge de for meget udbetalte restitutioner. Estland handelsaftaler som kan føre til karruseller 62. På baggrund af sine undersøgelser i Estland konkluderede OLAF, at det var vanskeligt at spore transporten af EU-smør, når det først var overgået til fri omsætning. De estiske myndigheders undersøgelser viste, at et estisk selskab, som var storeksportør af smør til EU, ikke havde tilstrækkelig dokumentation for de varecertifikater, som var blevet udstedt. Sådanne certifikater er en forudsætning for, at smør kan importeres til EU med nedsatte toldsatser. I en periode på 12 måneder i 1996/1997 havde dette selskab importeret tons EU-smør og eksporteret tons til EU. De involverede medlemsstater (Tyskland, Frankrig og Nederlandene) har efterfølgende taget skridt til at inkassere den for lidt betalte told. Den skønnes at beløbe sig til ca. 3 millioner euro. 59. EU har en frihandelsaftale med Estland om mælkeprodukter. Der skal derfor ikke betales told i Estland for indførsel af smør fra EU, og der anvendes en nedsat toldsats i EU ved indførsel af smør fra Estland ( 1 ). EU betaler restitutioner for udførsel af smør til Estland. I EUGFL-regnskabsåret 1998 beløb disse restitutioner sig til 6,9 millioner euro. Samtidig har der været en betydelig indførsel af smør fra Estland. Tabel 6 viser den samlede import og eksport af smør henholdsvis fra og til Estland i perioden I frihandelsaftalen med Estland om mælkeprodukter burde der være taget højde for, at der kunne opnås fordele ved at genindføre EU-smør, som var blevet støttet med eksportrestitutioner. Restitutionssatsen for udførsel af smør til Estland burde have været fastsat til nul, som det for nylig er sket med restitutionssatsen for udførsel af ost til samme destination ( 2 ). Tabel 6 Smør import fra og eksport tilestland År Import Eksport Kilde: Comext. (tons) 64. Problemet vedrørende frihandel med mælkeprodukter er ikke begrænset til import og eksport af smør henholdsvis fra og til Estland. Frihandelsaftalerne om mælkeprodukter omfatter også de andre baltiske stater, Letland og Litauen, og andre mælkeprodukter såsom ost og skummetmælkspulver. Der er en betydelig import og eksport af ost (tabel 7) og en mere beskeden handel med skummetmælkspulver. For at udelukke muligheden for karruseller bør Kommissionen undersøge alle frihandelsaftaler og vurdere, om det er berettiget, at der betales eksportrestitutioner for de produkter, som er omfattet af aftalerne. ( 1 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 2508/97 (EFT L 345 af , s. 31). ( 2 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 1869/2000 (EFT L 222 af , s. 8).