Landvind. Potentiale og udnyttelse URLAND

Transkript

1 Landvind Potentiale og udnyttelse

2 Hvem er Urland? Vindmølleplanlægning: - Private bygherrer og energiselskaber - Kommuner - Statslige myndigheder

3 Hvem er Urland? VVM og miljøundersøgelser Landskab og anlægsdesign Strategisk udvikling i landområder

4 Hvor udvikler Danmark sig hen?

5 Specialisering!

6 Koncentration af landbrugsproduktion Mælkeproduktion i Danmark Koncentration af malkekvæg i Danmark, antal dyrenheder pr. 25 km 2 Kilde: Mikkel Bojesen, Kbh. Universitet, 2009

7 Nøgleområder for natur Biodiversitet i Nordsjælland Udsnit af biodiversitetskort for Danmark, høj bioscore som et udtryk for stor artsrigdom. Udviklet i samarbejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet

8 Centralisering langs transportkorridorer Kortlægning af pendlingsflow Aalborg Universitet, 2005

9 Tre store poler styrer arealudviklingen NATUR PRODUKTION BOSÆTNING

10 Plads til arealkrævende produktion? stordrifts landbrug ENERGILANDSKAB AGRO-INDUSTRI bioenergi kartofler ENERGILANDSKAB stordrifts landbrug grøntsager AGRO-INDUSTRI STORAGERBRUG malkekøer havmølleparker korn GARTNERI Korsør solenergi slagtesvin frugtplantager bioenergi

11 Plads til arealkrævende produktion?

12 Fordele ved specialiserede energilandskaber? Bedre udnyttelse af arealressourcer Synergieffekter mellem forskellige energiformer Mindre aftryk på landskab Redskab til at imødegå affolkning

13 Fordele ved specialiserede energilandskaber? Større produktion = mere effektiv udnyttelse af arealressourcer 8 3,3 2,3 Effekt, MW: 0,6 1,7 Højde: 90 meter 150 meter 200 meter

14 Fordele ved specialiserede energilandskaber? Færre landområder = mindre påvirkning af naboer og landskab 60 MW (75 vindmøller, 800 kw ) 60 MW (15 vindmøller, 4 MW )

15 Fordele ved specialiserede energilandskaber? Synergieffekter med andre energiproduktionstyper

16 Fordele i specialiserede energilandskaber? Økonomisk redskab til at sikre bedre vilkår for affolkning Boligpriser i Danmark Vægtet gennemsnit for boligarealer, pris pr. m 2 baseret på allerede gennemførte handler (BBR) Urland, kr/m kr/m kr/m kr/m kr/m kr/m2

17 stordrifts landbrug ENERGILANDSKAB AGRO-INDUSTRI bioenergi kartofler ENERGILANDSKAB stordrifts landbrug grøntsager AGRO-INDUSTRI STORAGERBRUG malkekøer havmølleparker korn GARTNERI Korsør solenergi slagtesvin bioenergi frugtplantager

18 Hvad står i vejen? Bedre til interessefælleskab Bedre til at sætte billeder på de positive muligheder NATUR PRODUKTION BOSÆTNING

19 Hvad står i vejen? Maxhøjde for landmøller bremser den naturlige udvikling - tid til nye regler? Maks. tilladte højde for produktionsmøller på land: meter meter 2017? 240 m 220 m 200 m 180 m 160 m 140 m 120 m 100 m 80 m 60 m 40 m 20 m Vindmølle 660 KW Navhøjde 40 m Totalhøjde 63,5 m Vindmølle 1750 KW Navhøjde 60 m Totalhøjde 93 m Vindmølle 2,3 MW Navhøjde 80 m Totalhøjde 126 m Vindmølle 3,3 MW Navhøjde 91,5 m Totalhøjde 150 m Vindmølle 8 MW Navhøjde 120 m Totalhøjde 200 m

20 Hvad står i vejen? Det kræver overordnet planlægning - Vi har ikke et instrument til at lave en landsplan - Vi har ikke offentlige enheder med ressourcer til at løfte energiplanlægning i denne skala stordrifts landbrug ENERGILANDSKAB AGRO-INDUSTRI bioenergi kartofler ENERGILANDSKAB stordrifts landbrug grøntsager AGRO-INDUSTRI STORAGERBRUG malkekøer havmølleparker korn GARTNERI Korsør solenergi slagtesvin bioenergi frugtplantager

21 Hvad står i vejen? Kommuneplanerne fungerer ikke videre godt - og særligt ikke de statslige udpegninger Kommunerne har ikke videre incitament for at planlægge for vindmøller og energianlæg Har kommunerne den rigtige skala til planlægning for store energiparker?

22 Hvad står i vejen? Vindmøller bliver gjort til syndebuk for affolkning - i stedet for en løsning

23 Hvad står i vejen? Fælles, gennemsigtelige normer for opkøb af boliger og kompensation? Mere kommunikation om landbefolkningens muligheder i opkøb?

24 Hvad står i vejen? Vindmølleprojekter som bidrager aktivt til ny lokal udvikling Grøn ordning ude?

25 Hvad står i vejen? Teknisk-økonomisk planlægning medfører et demokratisk underskud Et lokalområde, der selv træffer beslutning om at udvikle sig til en energipark? LAR i Nordenskov LAR projekt i Nordenskov, Vestjylland. Projektforslag udarbejdet af DIN Forsyning og vedtaget af borgerne ved lokal afstemning Nye gadestrøg opført 2017.

26 Et nyt udbudssystem oven i det hele?

27 Et nyt udbudssystem? Længere proces - bliver det til noget? Skal vindmøllebranchen selv stå for projektudvikling? Myndighedsplanlægning med økonomisk incitament? Skal én aktør have det hele? Projektudvikling Myndighedsbehandling Udbud Anlæg

28 Landvind Potentiale og udnyttelse