Revideret udkast til nyt vindmøllecirkulære og vejledning

Transkript

1 By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø 16. marts 2009 Revideret udkast til nyt vindmøllecirkulære og vejledning Det er nu to år siden, at strukturreformen blev gennemført, og Vindmøllecirkulærets bestemmelser om amter og kommuners planlægningsansvar blev forældet, og regeringens planlægningsudvalg afgav sine anbefalinger til et revideret cirkulære. Cirkulæret er et væsentligt redskab for kommunerne i deres udpegning af nye vindmølleområder, og det er derfor vigtigt, at cirkulære og vejledning hurtigst muligt færdigbehandles, så det kan støtte kommunernes aktuelle arbejde i forbindelse med kommuneplan 2009 og evt. temaplanlægning. Når det er sagt, vil vi samtidig gerne pointere, at det nuværende udkast til cirkulære tegner til at vanskeliggøre kommunernes muligheder for at gennemføre en langsigtet og fleksibel planlægning for vindmøller, der kan bidrage til at øge andelen af vedvarende energi i de kommende år. Som fremhævet i forbindelse med vores høringssvar i september 2008 til det første udkast til cirkulære mener vi, at der er behov for, at cirkulære og vejledning sender tre helt afgørende signaler i højere grad, end det er tilfældet i udkastet: 1. De politiske udmeldinger om nødvendigheden af en omlægning til mere vedvarende energi frem mod 2020 bør reflekteres i cirkulære og vejledning, således at kommunerne får et tydeligt billede af, at der er behov for allerede nu at se længere end til Alene for at vedligeholde den eksisterende landmøllekapacitet frem mod 2020 er der behov for i gennemsnit at opstille 175 MW i Danmark om året. 2. I vejledningen bør det derfor anføres, at kommunerne som led i deres planlægning skal forholde sig til, hvordan VE-lovens mål for kan indeholdes som delmål i den mere langsigtede planlægning.

2 3. Cirkulæret skal selvfølgelig udgøre en klar ramme om kommunernes planlægning. Men det er samtidig vigtigt, at der er tilstrækkelig fleksibilitet i cirkulæret til, at kommunerne har mulighed for at vælge den planlægningsløsning, der passer bedst til den pågældende kommune og for at den konkrete vindmølleopstilling bedst kan tilpasses de landskabelige forhold i det enkelte område. Vores konkrete kommentarer til cirkulære og vejledning følger af de næste sider. De fleste af kommentarerne blev også fremført i forbindelse med sidste høring, og vi undrer os over, at de ikke i højere grad er indarbejdet i det reviderede udkast. Indledning til cirkulærets bestemmelser Vi savner fortsat en indledning, der i lighed med indledningen til det gældende cirkulære fra 1999 redegør for cirkulærets baggrund og formål, herunder at vedligeholdelse og udbygning af vindkraftkapaciteten på land forudsætter en velovervejet, langsigtet planlægning på baggrund af vurdering af vindressourcer, hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser. Vejledningen Vi mener desuden, at det ville være naturligt, at delmålene for kommunernes udpegning af nye vindmølleområder i fremgår af baggrundsafsnittet til vejledningen idet der i forvejen heri refereres til både energiaftalen frem til 2011 og Lov om fremme af vedvarende energi. Desuden savnes også her det langsigtede perspektiv i kommunernes planlægning. 1, stk. 1 Vindmøllernes opstillingsmønster Vejledningens afsnit om opstillingsmønster Hvad angår vejledningens bemærkninger om opstillingsmønster, refereres der til planlægningsudvalgets anbefaling af, at der skal være en afstand på mellem 3-4 gange rotordiameteren imellem møllerne. Set ud fra et teknisk synspunkt vil der imidlertid være behov for en større afstand på 5 gange rotordiameter eller i særlige tilfælde mere mellem møllerne på en given placering, for at de ikke udsættes for for store belastninger, der vil forkorte levetiden. Vi vil derfor opfordre til, at denne bemærkning tilføjes. Samtidig mener vi, at det er vigtigt, at andre geometriske mønstre end lige eller buede rækker ikke på forhånd udelukkes, men at der er mulighed for at vurdere det bedst egnede mønster til den enkelte placering i forbindelse med den detaljerede planlægning af projektet, herunder ikke mindst i forbindelse med VVM. 2

3 Vi vil derfor opfordre til følgende tilføjelse til formuleringen om, at grupper med 5 eller flere møller kan opstilles i lige eller buede rækker: Andre geometriske mønstre kan dog også komme på tale afhængig af det omgivende landskab. 1, stk. 2 Vindmøllernes højde I cirkulæreudkastet står der, at der ikke må planlægges for vindmøller med en totalhøjde på 150 m og derover. Dette virker som en meget kategorisk afgrænsning. I vejledningen præciseres det da også, at der godt med miljøministerens særlige godkendelse kan planlægges for vindmøller med en totalhøjde på over 150 m. Dette er i overensstemmelse med anbefalingerne fra regeringens planlægningsudvalg og bør også reflekteres tydeligere i selve cirkulærets formulering. Hertil kommer, at det er væsentligt tydeligt at signalere til kommunerne, at en tidssvarende planlægning med moderne, effektive møller kræver, at der primært udpeges områder til vindmøller over 100 m totalhøjde uden at det dog udelukkes, at der på enkelte placeringer kan opstilles vindmøller under 100 m. Vi anbefaler følgende omformulering af 1, stk. 2: Kommunernes planlægning bør primært sigte mod opstilling af vindmøller med en totalhøjde på mellem m. Ved totalhøjde forstås højden målt fra underkanten af mølletårnets bundflange.til vingespids, når denne er højest over terræn. Bemærk, at ændringsforslaget også omfatter en tilføjelse til definitionen af totalhøjde. Vejledningens afsnit om største totalhøjde Dette bør tilsvarende indikeres i vejledningen til cirkulæret. Vi opfordrer desuden til, at det tilføjes i vejledningen, at kommunerne godt kan gøre sig tanker om, hvorvidt og i givet fald hvor i kommunen, der eventuelt vil kunne opstilles vindmøller over 150 m, og anvise potentielt egnede områder. Således vil der kunne skabes sammenhæng imellem kommunens langsigtede vindmølleplanlægning og et evt. senere initiativ til en ansøgning om statslig godkendelse af, at der planlægges for forsøgsmøller over 150 m på en given placering, jf. cirkulærets 5 og vejledningens bemærkninger til denne paragraf. 1, stk. 3 Afstand til naboer, herunder forebyggelse af gener Vejledningens afsnit om forebyggelse af støjgener Det er indlysende, at opstilling af vindmøller skal respektere støjbekendtgørelsen om støj fra vindmøller, således at støjgener for naboerne forebygges. Det er imidlertid afgørende for de fremtidige muligheder for opstilling af vindmøller i det åbne land, at begrebet støjfølsom arealanvendelse anvendes i overensstemmelse 3

4 med den hidtidige praksis i kommunerne og ikke i fremtiden vil blive tolket så restriktivt, at der vil blive tale om et støjfølsomt område, så snart der ligger en 5-6 relativt spredte ejendomme inden for et givent område i landzone. Vi vil derfor opfordre til, at det sidste afsnit tages ud af vejledningen. Afsnittet refererer til en konkret afgørelse fra Miljøstyrelsen, som imidlertid ikke er relateret til støjbekendtgørelsen for vindmøller, men til en helt anden type virksomhed. 1, stk. 4 Afstand mellem vindmøllegrupper I cirkulæreudkastet lægges der op til, at der ved planlægning for vindmøller nærmere end 4,5 km fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal være en særlig belysning af anlæggenes påvirkning af landskabet. Den fastsatte afstand er imidlertid en stramning i forhold til anbefalingerne fra regeringens vindmølleudvalg. Heri er det anført, at visuelle undersøgelser for 150 m høje vindmøller peger på, at møllegrupper med en indbyrdes afstand på 4 km fremstår som klart adskilte i nær- og mellemzone. Vindmølleindustrien vil endvidere fortsat fremhæve, at regeringens planlægningsudvalg anbefalede en afstand på 28 gange totalhøjde og ikke en fast afstand i km. Dermed afhænger afstanden mellem grupperne af de anvendte møllers højde. Det er branchens vurdering, at en betydelig del af de vindmøller, der vil blive opstillet i det danske landskab frem mod 2020 vil være ca m høje. Det svarer det til en afstand på 3,6 km ved 28 x totalhøjde altså næsten en kilometer mindre end de 4,5 km, som cirkulæret lægger op til. I tilfælde af 100 m høje møller, som også fortsat anvendes, reduceres afstanden yderligere til 2,8 km dvs. tæt på den aktuelle 2,5 km grænse. Vi vil derfor kraftigt opfordre til, at formuleringen ændres, så den svarer til den, som regeringens planlægningsudvalg anbefalede under den daværende Skov- og Naturstyrelses formandskab: Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. De 28 gange totalhøjden er ikke at opfatte som en minimumsafstand mellem vindmøllegrupper. I vurderingen bør der tages hensyn til, om de eksisterende vindmøller forventes nedtaget inden for en kortere årrække. Vejledningens afsnit om afstand mellem møllegrupper Det er positivt, at det af det nye vejledningsudkast tydeligt fremgår, at afstanden mellem grupperne kan fraviges, hvis samspillet mellem grupperne fremtræder harmonisk i landskabet. 4

5 Vi finder det til gengæld ubegrundet og ude af proportioner, at der i det nye udkast lægges op til, at der skal gennemføres særlige visualiseringer af, hvordan lokoførere vil opleve vindmøller i forhold til jernbaneanlæg og det omgivende landskab, se også kommentarerne til 4, stk. 1. 2, stk. 2 Retningslinjer i forbindelse med kommuneplanen I 2, stk. 2 lægges der op til, at kommunerne skal fastsætte retningslinjer for møllernes antal, beliggenhed og totalhøjde. Det vil imidlertid være stærkt begrænsende for mulighederne for at tilpasse et konkret projekt til et givent område, samt for at indhente tilbud på konkurrerende møllefabrikater, hvis der allerede på dette tidspunkt sker en snæver afgrænsning af disse forhold. Det er vigtigt, at det også fremover først er i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen, at møllernes præcise placering, antal og totalhøjde fastsættes. Vi mener derfor, at stk. 2 bør ændres til, at kommuneplanen skal indeholde bestemmelser om møllernes maksimale og minimale totalhøjde, deres maksimale antal og omtrentlige beliggenhed. Vejledningens afsnit om højde, beliggenhed og antal Dette bør tilsvarende ændres i vejledningen. Det sidste afsnit i vejledningsteksten om det anbefalede harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter vil desuden skabe unødig forvirring med de mange forskellige referencer til forskellige anbefalinger, herunder den tidligere. Samtidig vil et krav om et harmoniforhold på 1:1,1 udelukke den hyppigt anvendte V80 model, der har et præcist 1:1 forhold og en totalhøjde på 120 m. Vi foreslår i stedet følgende formulering af afsnittet, der vil give en vis fleksibilitet i valg af mølletyper, men samtidig sikre, at harmoniforholdet spiller sammen med det omgivende landskab: Kommuneplanens retningslinjer kan desuden fastsætte, at forholdet mellem vindmøllernes navhøjde og rotordiameter skal være harmonisk set i forhold til landskabet på den udpegede placering. For møller mellem m anbefaler Planlægningsudvalget, at der for det enkelte projekt foretages en konkret vurdering af forholdet mellem navhøjde og rotordiameter, der normalt vil ligge mellem 1:1 og 1:1,35. Vejledningens afsnit om vindmølleområder I vejledningens bemærkninger til stk. 1 om udpegningen af nye vindmølleområder i kommuneplanen er det nævnt, at afstanden mellem vindmølleområder skal 5

6 overholdes. Såvel cirkulæret som vejledningen andetsteds fremhæver ellers netop, at der ikke er tale om en minimumsafstand, men en indikation af, hvornår vindmøllernes samspil skal særligt belyses, så det sikres, at parkerne samlede indvirkning på landskabet ikke er uheldig. Vi mener derfor fortsat, at formuleringen skal ændres. 4, stk. 1 Hensyn i forbindelse med behandling af ansøgninger Vejledningens afsnit om vindmølleområder I vejledningen fremføres der nu en ny retningslinie om, at vindmøller ikke må placeres nærmere overordnede veje eller jernbaner end 4 gange møllens totalhøjde. Dette er at lave ny lovgivning gennem en vejledning, da dette afstandskrav ikke er skrevet ind i cirkulæret, men alene bygger på den seneste statslige udmelding i forbindelse med kommuneplan Formuleringen strider endvidere imod formuleringen i vejledningens sætning umiddelbart før, hvor det angives, at det bør overvejes at fastsætte mindsteaftande i forhold til overordnede veje. Dertil kommer, at branchen ikke mener, at der er belæg for at indføre en så restriktiv regel, som langt overstiger en vindmølles maksimale faldlængde svarende til møllens totalhøjde. Risikoen for et vindmøllehavari må siges at være forsvindende lille, ligesom vi ikke har kendskab til, at det skulle være dokumenteret, at vindmøller fjerner opmærksomheden fra vejen eller banen. Vi vil i den forbindelse gerne påpege, at Vejcenter Nordjylland for nyligt har vurderet, at der i forbindelse med et planlagt projekt ikke vil være gener for trafikanterne, selv om nogle af vindmøllerne i projektet vil blive placeret tættere end 2,5 x totalhøjde til motorvejen. Samtidig vil vi gerne fremhæve, at vejledningens anbefaling går direkte imod det man ellers forsøger at fremme, nemlig at placering af vindmøller med fordel kan ske i forbindelse andre tekniske anlæg. Langs motorveje og jernbaner er der i forvejen tale om en eksisterende landskabelig påvirkning og ikke mindst om betydelige støjgener, der langt overstiger, hvad naboer til vindmøller kan risikere at blive udsat for. Vi vil derfor opfordre til, at der i forbindelse med overordnede veje ikke bliver tale om et fast afstandskrav på 4 x totalhøjde. Man kan eventuelt i stedet lægge op til, at kommunen fastsætter det som en zone, hvor man i forbindelse med VVM skal vurdere, om der kan være gener for trafikken. I forhold til jernbaner kan vi til gengæld slet ikke se nødvendigheden af at indføre nye regler. 5 Forsøgsmøller over 150 m Vi mener, at i særlige tilfælde er overflødig og bør slettes fra formuleringen om muligheden for, at By- og Landskabsstyrelsen kan godkende, at der stilles forsøgsmøller op over 150 m. 6

7 Vejledningens afsnit om fravigelser Vi vil gerne opfordre til, at bemærkningen om, at serie 0-møller kan opstilles, hvis det er nødvendigt af hensyn til en yderligere testning og videreudvikling ændres, således at af fremtidige havmøller, inden de opstilles på havet, slettes fra vejledningen. Årsagen hertil er, at formålet med at afprøve serie 0-møller er at optimere møllekonstruktion, afprøve serviceorganisation mv. men det er ikke nødvendigvis med henblik på at opstille vindmøllerne på havet. Der kan ligeså vel være tale om mindre serier af landmøller, som det er væsentligt for virksomhederne at afprøve tæt på udviklingsafdelingerne. Vejledningens krav om, at kommunalbestyrelsen skal sandsynliggøre, at der ikke vil være væsentlige, negative påvirkninger af landskabet, vil i realiteten gøre det umuligt at opnå dispensation til etablering af forsøgsmøller, da det er indlysende, at der er større landskabelige konsekvenser i forbindelse med uensartede mølletyper etc. end i forbindelse med en traditionel vindmøllepark. Dette forhold bliver man politisk nødt til at erkende, og derfor vil vi opfordre til, at der i stedet refereres til, at den landskabelige påvirkning skal belyses og vurderes i forbindelse med VVM-redegørelsen. Vi mener desuden, at det med fordel kan præciseres i vejledningsteksten, hvem det er, der gør hvad i forbindelse med udpegningen af placeringer til forsøgsmøller. Kommunen skal ansøge, By- og Landskabsstyrelsen skal godkende, at planlægningen går i gang men hvad er derefter Miljøcenterets rolle, og hvad er kommunens? Vindmølleindustrien står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores kommentarer, evt. ved et møde, og vil endnu engang opfordre til, at de indarbejdes i cirkulære og vejledning. Venlig hilsen Hanne Jersild 7