Nyborg Kirkegårdsudvalg

Transkript

1 Nyborg Kirkegårdsudvalg UDVIKLINGSPLAN FOR NYBORG KIRKEGÅRDE FREM MOD ÅR 2050 Revideret August 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Befolkningsprognose Begravelsesmønster på Nyborg Kirkegårde Status på udviklingsplanen Nyborg Kirkegård Nyborg Assistenskirkegård Udviklingsplan Nyborg Kirkegård Nyborg Assistenskirkegård Økonomi, ressourcer og tidsplan Arbejdsgruppens anbefaling Bilag: Side 2

3 1. Indledning I udviklingsplan for Nyborg kirkegårde frem mod år 2050 af marts 2011 er der indskrevet, at udviklingsplanen skal tages op til vurdering hvert fjerde år. Kirkegårdsudvalget nedsatte derfor en arbejdsgruppe på sit møde den 27. august 2014 med henblik på at evaluere udviklingsplanen og dens realisering. Arbejdsgruppen har bestået af 7 medlemmer: 3 medlemmer fra Kirkegårdsudvalget, 3 medarbejdere og kirkegårdslederen: Hans Broch-Mikkelsen, formand (Formand for Kirkegårdsudvalget) Lisbeth Jørgensen (Kirkegårdsudvalget) Svend Lund Nielsen (Kirkegårdsudvalget) Jens Rudbæk (gartner) René Kjær Jensen, (gartner) Henrik Skov (gartner og formand) Anders Beck Larsen, (kirkegårdsleder) Opgaven for arbejdsgruppen har bestået i Opdatering af de faktuelle oplysninger Status på udviklingsplan Gennemførte projekter Ikke gennemførte projekter Økonomi Nye emner/områder der skal tages med i en revideret plan. Prioritering af opgaver Arbejdsgruppen har undervejs fået konsulentbistand fra landskabsarkitekt Signe Moos, Moos+Looft landskabsarkitekter MDL. Side 3

4 2. Befolkningsprognose Nyborg Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose for perioden Prognosen viser et lille fald i det samlede befolkningstal på 451 personer. Prognosen forudser en forskydning mod færre under 65 år og flere fra 65 år og ældre. Alder / år år år år I alt I forhold til befolkningsprognosen medtaget i udviklingsplan af marts 2011 udviser den sidste prognose et lidt lavere befolkningstal (3 % samlet for 2022). Den nye prognose giver ikke anledning til væsentlige ændringer i vores forventninger til antallet af begravelser. Side 4

5 3. Begravelsesmønster på Nyborg Kirkegårde Begravelsesmønsteret på kirkegårdene de sidste 5 år fremgår af nedenstående tabeller. Antal % Årstal KISTEBEGRAVELSER Eget gravsted Plæne +/- liggesten Fælles plæne URNEBEGRAVELSER Eget Gravsted Plæne +/- liggesten Fælles plæne I ALT Nyborg Kirkegård Nyborg Assistenskirkegård Årstal KISTEBEGRAVELSER Eget gravsted Plæne +/- liggesten Fælles plæne URNEBEGRAVELSER Eget Gravsted Plæne +/- liggesten Fælles plæne I ALT Mønsteret er meget stabilt. Omkring 10 % ønsker en kistebegravelse og 90 % ønsker en urnebegravelse. Det er samme tendens, som vi så, da vi lavede første udgave af udviklingsplanen. Det samme er fordelingen på kirkegårde, hvor det fortsat er omkring 95 %, der ønsker begravelse på Nyborg Kirkegård. Begravelsesmønsteret underbygger behovet for, at vi fortsat udvikler nye afdelinger til urnebegravelser. Side 5

6 4. Status på udviklingsplanen 4.1 Nyborg Kirkegård Gennemførte projekter: Ny sti langs randplantning mod syd Ny allé plantning afd. 6 Renovering randplantning syd-vest Renovering randplantning midt-vest Renovering randplantning nord-vest Indramning og karaktertræer afd. 2A Lindetræer afd. 10 Græsgange afd. U6 (anlagt uden brosten) Plante Potentil afd. 11 Udskifte busketbeplantning i hesteskoen Anlægge græs og etablere randbeplantning til ny urnegård i afd. 6 Renovere bed i vestlig ende af afd. 2A Tilsåning af sti afd. 1,2 og 3 mod Christianslundsvej Ikke gennemførte projekter: Indramning af gravrum afd. 4 og 5 Indramning af gravrum afd. 6 Anlægge ny urneafdeling og sø afd. 3 Indgangsparti Kronprinsensgade Plads foran kapel Plads klokkestabel og hovedsti De første to projekter er udskudt til det falder naturligt at gennemføre i forbindelse med dannelsen af de enkelte rum i afdelingerne. De sidste fire projekter kræver ekstern hjælp til udformning. Senere beskrives det, hvorledes planen for afdeling 3 påtænkes at blive. Økonomi: Det realiserede eksterne køb af planter, materialer og fremmede ydelser har med få procents undtagelse stemt overens med det budgetterede. Forbruget af egne timer har været væsentligt større end budgetteret. Det har ikke påvirket kirkegårdens økonomi, da timerne har været disponeret, og projekterne er gennemført i perioder med få driftsopgaver. Nye projekter: I perioden fra udarbejdelsen af første udviklingsplan i 2011 og frem til nu, er vi blevet opmærksom på, at der er flere emner, som vi bør tage i betragtning i forbindelsen med evalueringen af udviklingsplanen. Det drejer sig om: Side 6

7 Den anonyme fællesgrav er ved at være overfyldt. Der er ca gravpladser afsat i et cirkulært mønster med cm mellem urnerne. I tidens løb er der nedsat ca urner. Den enkelte gravplads er benyttet op mod 4 gange. Der har ikke været vedtægtsmæssige reguleringer af urnetype. Samlet betyder det, at det er mere reglen end undtagelsen, at vi støder på gamle urner, når vi nedsætter nye. Der er derfor behov for, at der indrettes et nyt område til anonym fællesgrav. Område omkring mindesmærket for faldne Ved stormen i 2013 væltede det ene af 4 birketræer omkring monumentet. Den ønskede symmetri er dermed brudt. Vedligeholdelsesmæssigt er det indrettet uhensigtsmæssigt med en smal græsstribe mellem mindesmærke og hæk. Der er derfor behov for en opstramning af området. Afdeling til børn. På kirkegårdene er der en børneafdeling på Assistenskirkegården, som ikke har været brugt i mange år. Med udviklingsplanen fra 2011, blev det besluttet at afvikle afdelingen. I dag begraves børn i de øvrige afdelinger. Forældre og eventuelt søskende til afdøde børn er i en særlig situation i forhold til pårørende til andre afdøde. Ofte er det unge forældre med en økonomi, der ikke er stærk. Det stiller krav til os om at tilbyde et gravsted til begrænsede omkostninger. Pårørende til afdøde børn har ofte også et stort behov for at lægge legetøj og andet på gravstedet, hvilket i andre afdelinger kan virke generende for andre gravstedejere. Endelig oplever mange forældre til dødfødte, at de igen bliver gravide og får børn. Dermed aftager behovet for at mindes, og gravstedet bliver med tiden sjældent besøgt. Ligger gravstedet blandt andre, hvor gravstedejer har pligt til at vedligeholde gravstederne, opstår der for ofte sager om misligholdelse. Det taler for at samle børnene i et område med obligatorisk vedligeholdelse, så det ikke bliver en tung forpligtelse, når dødsfaldet kommer på afstand. Placering af bevaringsværdige gravminder. I plantagen ligger et støre antal bevaringsværdige gravminder fra Nyborg kirkegård, som skal tilbage på kirkegården. Omkring træerne i afdeling 3 ved Christianslundsvej, står der også et antal bevaringsværdige gravminder. Der er behov for at finde et eller flere steder til placering af disse gravminder. Hensyntagen til tanker fra Østfyns Museer og kulturstyrelsen. Nyborg Kirkegård er en del af fortidsmindet Nyborg Fæstning. I forbindelse med opførelsen af klokkestablen er vi blevet opmærksom på, at Kulturstyrelsen lægger vægt på, at indretningen af kirkegården sker i overensstemmelse med stedets militære historie. Det betyder rette linjer frem for organiske former. Østfyns Museer har på et tidspunkt udtrykt ønske om at voldanlægget markeres mere tydeligt med en ca. 1 m høj jordvold på indersiden af urnegraven. Kunst på kirkegården. Side 7

8 4.2 Nyborg Assistenskirkegård Gennemførte projekter: Bøgehæk mod Vestergade Takshæk indvendig langs Vestergade Udfyldning mellem hække Gravstedsområde mod Vestergade Duetræer på trekantet græsplæne Karaktertræer vestligt gravstedsområde Ikke gennemførte projekter: Lindehæk mod trekantet græsplæne Lindehæk mod nordvest Skovfyr parkkirkegård Indramning af flygtningegrave Areal mod Sprotoften Krematorieplads - lapidarium Plantebælte mod plantage Projekterne på Nyborg Assistenskirkegård har været sat i bero, idet der i Kirkegårdsudvalget gennem de sidste år har været en opfattelse af, at udviklingsplanen for denne kirkegård ikke har været tilstrækkeligt gennemarbejdet. Der har derfor været et ønske om, at vi søgte konsulenthjælp til fastlæggelse af den overordnede struktur. Økonomi: Det realiserede eksterne køb af planter, materialer og fremmede ydelser har i de to afdelinger mod Vestergade været betydeligt over det budgetterede. Det samme gælder timeforbruget. Baggrunden herfor er, at vi besluttede at lave en mere gennemgribende renovering med nye kantsten og stier, hvilket ikke var med i den oprindelige plan. For de øvrige projekter stemmer de realiserede udgifter nogenlunde med de budgetterede. Nye projekter: Gentænkning af den overordnede struktur. Herunder: Belægning ved hovedindgang. Efter renoveringen af afdelingerne mod Vestergade var belægningen ved hovedindgangen en blanding af asfalt og perlesten. Der er behov for en opstramning. Til-såning af stier i parkkirkegård og afd. E og F. Stierne i afdelingerne er meget plejekrævende og for afdeling E og Fs vedkommende er de af begrænset skønhedsværdi. Det er derfor et ønske at stierne graves op og erstattes med græs. Side 8

9 Trekantet plæne ved hovedindgang. I udviklingsplanen af 2011 var det bestemt, at der skulle plantes duetræer på denne græsplæne, hvilket skete i Det har vist sig, at træerne har haft meget svært ved at etablere sig, og de vil sandsynligvis gå ud eller i bedste fald vil de få en meget begrænset størrelse. Samtidig er der rejst tvivl, om det er rigtigt at tilplante græsplænen, når de omkringliggende gravstedsområder er tæt tilplantet med træer. Indrammende beplantning af kirkegården mod vest, nord og øst. I dag er kirkegården indrammet på forskellig vis. Mod vest (Sprotoften) står en meget gammel tjørnehæk i skel. Indenfor står en række asketræer, og inden for denne er der en bøgehæk. Mod nord (plantagen) er der et trådhegn. Inden for dette er der lindetræer plantet ved etableringen af kirkegården, og inden for disse står en lindehæk, der taber bladene om vinteren. Mod øst (det tidligere gartneri) er der et plankeværk med en række cypresser indenfor. Det er et ønske, at der etableres en ensartet indramning af kirkegården. Indramning af flygtningegravene. I udviklingsplanen af 2011 var det beskrevet at flygtningegravene skulle indrammes af buske i ca. 2 meters højde. Der er rejst tvivl, om det er et rigtigt valg. I stedet ønskes en mere flad beplantning til markering af gravene. Kapelplads (tidligere benævnt krematorieplads). Den oprindelige tegning for Assistenskirkegården er fundet på arkivet. Heraf fremgår det, at pladsen var påtænkt til et kapel. Af denne tegning fremgår det i øvrigt, at kirkegården skulle strække sig helt op mod jernbanen. I udviklingsplan af 2011 fremgik det, at kapelpladsen skulle indrettes til lapidarium. Det viser sig imidlertid, at der ikke er behov for et lapidarium på Assistenskirkegården, da alle bevaringsværdige gravminder befinder sig på deres oprindelige plads, og at de gravminder, der ligger i plantagen hører hjemme på Nyborg Kirkegård. Side 9

10 Lindehække var i udviklingsplanen et gennemgående element. Efter nærmere overvejelser er vi gået bort fra det, da der ikke ønskes andre hække på kirkegården, end de der står i skel. Lind vil her ikke være egnet, da de står nøgne om vinteren. Ny indgang fra Vestergade i vestlig ende. Ved udarbejdelsen af den nye overordnede struktur, er der opstået et ønske om en indgang mod Vestergade i den vestlige ende som den i den østlige ende. Gange. På kirkegården er hovedgangene meget brede og lange. De er belagt med perlesten, hvilket er meget plejekrævende. Det bør derfor overvejes om de skal være smallere og/eller om belægningen skal udskiftes med stigrus. Side 10

11 5. Udviklingsplan 5.1 Nyborg Kirkegård Nye afdelinger Landskabsarkitekt Signe Moos mdl. har udarbejdet et forslag til ny indretning af kirkegårdens nordøstlige hjørne (benævnt afdeling 3). Forslaget indeholder en ny afdeling for anonyme fællesgrave, en afdeling for børn og nye urneafdelinger. Forslaget er nærmere beskrevet i bilag 1. Forslaget indebærer følgende nye afdelinger: En ny afdeling for anonym fællesgrav af urner placeret i det nordvestlige hjørne. En ny afdeling for børn i kister og urner med et fælles monument, hvor det er muligt at placere et symbol med barnets navn. Der er ikke taget stilling til udformningen af monument og symbol, med vi har ladet os inspirere af nedenstående fra en kirkegård i Holland. Side 11

12 Nye afdelinger for urner i taksomkransede rum med stauder og vandbassiner. Vi har her ladet os inspirere af billeder som: Nye afdelinger for urner i staudebede. Afdelingerne indrettes med forskellige typer af monumenter, heriblandt en afdeling med navneplader på fælles monument, som det kan ses på mange svenske kirkegårde og for nyligt på Hørshom kirkegård. Mindesmærket for faldne Det anbefales, at de resterende tre birketræer fældes. De er trykket af lindealéerne og symmetrien er gået tabt med stormfaldet af den fjerde. Bøgehækken udvides til et bøgepur, der efterlader plads til en sti omkring monumentet og en bænkplads mod øst. Stien befæstes med chaussésten i blandede farver (Halmstad og Bohus). Stensætning omkring monumentet bevares. Bevaringsværdige gravminder Det anbefales, at placere de bevaringsværdige gravminder, som i dag ligger i plantagen og som står omkring træer i afdeling 3 (ca stk.) på følgende steder: Langs lindealleen i bedet med Efeu nærmest alleen. De placeres i forskudte grupper med 4-6 stk. i hver gruppe. I staudebedet mod Christianslundsvej (afdeling 1,2 og 10). I nyt anlæg på afdeling 3. Side 12

13 Indgangsparti Kronprinsensgade og plads foran kapellet Der er fortsat behov for en nytænkning af området, så det fremstår mere harmonisk og med plads til de 100 personer, der er siddeplads til i kapellet. Der er pt ikke udtænkt nogen detaljeret plan for området. Plads klokkestabel og hovedsti Klokkestablen forventes færdig i Pladsen ønskes fortsat indrammet af en takskæk, og belægges i første omgang med græs og perlesten. Sidenhen etableres der en belægning på pladsen og på de hovedstier, der går mod kapellet og mod indgangen fra Ravelinsvej. Kirkegården som fortidsminde Ved udarbejdelse af planen for det nordøstlige hjørne er der valgt rette linjere og rektangler som de overordnede former i overensstemmelse med stedets militære historie. 5.2 Nyborg Assistenskirkegård Landskabsarkitekt Signe Moos mdl. har udarbejdet et forslag til en ny overordnet plan (bilag 2). Forslaget er nærmere beskrevet i bilaget. Det indeholder en opstramning af den symmetriske plan, som var tanken da kirkegården blev anlagt i Indramning af kirkegården Mod vest, nord og øst laves en ensartet indramning af kirkegården. I skel plantes bøgehæk, ligesom der i dag er plantet bøgehæk mod Vestergade. Inden for hækken plantes en række mellemstore store træer. Mod Sprotoften (vest) er der tidligere plantet asketræer. De bevares, og samme art plantes mod øst. Mod Nord er der i dag en træplantning, der varierer i størrelse og art. Den foreslås fældes og erstattet af en ny plantning af lind. Mod syd er der i forbindelse med renoveringen af de to afdelinger mod Vestergade plantet Acer freemanii, der på sigt skal være de blivende træer. Under træerne plantes et 2-3 m bredt bunddække. Langs hovedstierne mod vest, nord og øst udlægges et bredt bånd med en blomstereng med et naturpræget udtryk. Gravstedsområder De to gravstedsområder bliver karakteriseret af en stor plæne ud mod de brede hovedstier med en spredt bevoksning af træer. De eksisterende stier fjernes og erstattes af græs. Træerne er plantet tidligere. I parkkirkegården suppleres med nogle skovfyr for at få symmetri med afdelingen mod Sprotoften. Midterplæne Den bestående beplantning med duetræer fjernes og der sås græs, så det igen bliver en stor plæne. På sigt kan der lægges en løgblanding i plænen. Oplevelsessti I dag kommer de fleste besøgende til kirkegården gennem hovedindgangen, hvor man bevæger sig frem mod et givet punkt og tilbage. Kirkegården besøges i dag af et begrænset antal gæster. I forslaget er det medtaget, at det i højere grad skal være muligt at benytte kirkegården også selv om man ikke har et direkte ærinde her. Det tænkes gjort ved at etablere en ny indgang mod Vestergade i den vestlige ende, svarende til indgangen i den østlige ende. Samtidig tænkes der etableret en ople- Side 13

14 velsessti gennem de to gravstedsområder. Der bliver dermed mulighed for at gå igennem kirkegården ad flere ruter både via hovedstierne og via oplevelsesstien. Flygtningegrave Området ved flygtningegravene tænkes forskønnet med en bunddækkende staudebeplantning i et bånd på 1 1,5 m omkring gravminderne. Kapelplads/fontæneplads Kapelpladsen som den kendes i dag ryddes og belægges med perlesten. Med tiden skabes her et rum, der mod gravstedsarealerne er afgrænset af præcist klippet takspur. Mod plantagen afgrænses pladsen af en muret niche. Midt på pladsen etableres et hævet bassin med springvand. Bassinet danner fokuspunkt sammen med den murede niche, når man kommer ind af hovedindgangen. Der placeres bænke i takspurrene og i nichen. Hovedgange Hovedgangene er lange og brede og de udgør et areal på ca m 2. Det var ønskeligt om de blev udskiftet med stigrus, der er betydeligt nemmere at holde og færdes på. Forureningsmæssigt befinder kirkegården sig i et område, hvor der stilles krav om analyser ved bortkørsel af jord. Det betyder, at det vil være meget omkostningskrævende at udskifte belægningen. Det indgår derfor ikke i indeværende plan. 6. Økonomi, ressourcer og tidsplan I bilag 3 er der lavet en opstilling over de omkostninger der må forventes ved at gennemføre de projekter, der er beskrevet i udviklingsplanen. Opstillingen er lavet med en prioritering af opgaverne inden for de kommende år. Sammenfattet ser det således ud: Egne Ekstern køb planter/materialer/maskintimer 1000 kr. timer Senere Overført Nyborg Kirkegård Nyborg Assistenskirkegård I alt etableringsomkostninger Ved opstilling af budgettet er der regnet med, at kirkegårdens nuværende ansatte selv udfører alt det manuelle arbejde, der er forbundet med at udføre opgaverne. Det betyder, at opgaverne skal udføres i de perioder, hvor der ikke er travlt med den daglige vedligeholdelse af kirkegårdene. Omkostninger til eksterne leverandører forventes afholdt inden for kirkegårdenes nuværende driftsramme. Side 14

15 Driftsomkostningerne på Nyborg Kirkegård forventes at være uændrede efter etableringen af de nye urneafdelinger, idet de øgede omkostninger der er forbundet hermed vil opvejes af besparelser i de afdelinger, hvor der vil blive nedlagt gravsteder. Driftsomkostningerne på Nyborg Assistenskirkegård vil blive mindre i takt med at stier erstattes af græs og der fjernes indvendige hække. 7. Arbejdsgruppens anbefaling Arbejdsgruppen skulle evaluere udviklingsplanen af marts På baggrund heraf skulle arbejdsgruppen vurdere om det er nødvendigt at revidere planen og fremkomme med forslag til en revideret plan. Arbejdsgruppen anbefaler, at der fortsat arbejdes frem mod opfyldelsen af visionen for Nyborg Kirkegårde som 2 attraktive byparker, hvor haveindtrykket bevares på Nyborg Kirkegård, hvor Nyborg Assistenskirkegård bevæger sig mere over i et parkudtryk. Arbejdsgruppen anbefaler, at der laves en regulering af kirkegården, der sikrer en udvikling som beskrevet i rapporten. Det betyder ud over det, der er fastsat i udviklingsplan af marts 2011 for Nyborg Kirkegård: Urnebegravelser i anonym fællesplæne ophører i afdeling 8, når der er etableret en ny afdeling i det nordøstlige hjørne. Børn tilbydes urne og kistebegravelse i ny afdeling. For Nyborg Assistenskirkegård betyder det: Afdeling E: Der kan fortsat erhverves gravsteder til kistebegravelse i afgrænsede områder. Det anbefales, at de bevaringsværdige gravminder i videst muligt omfang bevares på deres oprindelige gravsteder. De gravminder der ikke kan placeres på deres oprindelige gravplads på Nyborg Kirkegård, bliver placeret i bedet mod Christianslundsvej, langs lindealléen og i en nye afdeling i det nordøstlige hjørne. Arbejdsgruppen anbefaler at udviklingen af kirkegårdene gennemføres ved brug af kirkegårdenes nuværende ansatte, og at der inden for den nuværende driftsramme afsættes kr. årligt til indkøb af planter, materialer og maskintimer de næste 3 5 år. Arbejdet gennemføres, så det indpasses i forhold til de løbende driftsopgaver. Arbejdsgruppen anbefaler, at udviklingsplanen fortsat tages op til vurdering hvert 4. år Side 15

16 Bilag: 1. Forslag Nyborg Kirkegård 2. Forslag Nyborg Assistenskirkegård 3. Omkostninger udviklingsplan Side 16

17 Bilag: 1: Forslag Nyborg Kirkegård ved landskabsarkitekt Signe Moos, Moos+Looft landskabsarkitekter MDL a) Beskrivelse b) Tegning Side 17

18 Bilag: 2: Forslag Nyborg Assistenskirkegård ved landskabsarkitekt Signe Moos, Moos+Looft landskabsarkitekter MDL a) Beskrivelse b) Tegning Side 18

19 Bilag: 3: Økonomi Omkostninger udviklingsplan Nyborg Kirkegård Projekt Mindesmærket for faldne Bevaringsværdige gravminder Egne Ekstern køb planter/materialer/maskintimer kr. timer Senere Rydde træer afd. 3, der ikke indgår i planen Etablering af spejlbasiner med springvand Etablere vandrender 55 m Etablere børneafdeling Etablere Fontænehaven Etablere Gingohaven Etablere Kildespringshavenhaven Etablere Takslunden Etablere Kirsebærhaven Etablere Mindelunden Etablere staudebede mod kirkestien Fjerne perlestenstensstier mod syd 210 m2 a 10 cm Indgangsparti fra Kronprinsensgade Plads foran Kapel Plads ved klokkestabel og hovedsti til Kapel I alt Side 19

20 Nyborg Assistenskirkegård Projekt Egne Ekstern køb planter/materialer/maskintimer kr. timer Senere Fjerne eksisterende tjørnehæk og plante bøgehæk mod Sprotoften 332 m Fjerne plankeværk og plante bøgehæk mod øst langs plankeværk 115 m Fjerne træer mod plantage og plante hæk mod plantage langs trådhegn 225 m Plante lindetræer mod plantage Fjerne duetræer på midterplæne Fjerne cypres langs plankeværk mod øst og plante ask Plante gedeblad under randtræer mod øst, nord og vest 1400 m Plante takspur mod plantage bag kommende niche og omkring fontæneplads 210 m Etablere staudebede omkring flygtningegravene 130 m Etablere fontæneplads som perlestensplads 225 m Fjerne perlestenstensstier i afd. E og F 700 m x 2 m = 1400 m Etablere plantebælte i plantage 205 m Plante skovfyr i parkkirkegård Fjerne bøgehække i afd. E og F, 100 m Etablere oplevelsessti i afd. E og F 110 m Fjerne perlestensstier i afd. S 600 m x 2 = 1200 m Etablere oplevelsessti i afd. S 135 m Fjerne nuværende bøgehæk mod Sprotoften, 100 m Fjerne lindehække mod nord, 270 m Fjerne nord-syd gående cypresalleer, 68 træer Etablere blomstereng langs randen, 4000 m Nyt indgangsparti mod Vestergade Muret niche og fontaineplads I alt Side 20