Miljøgodkendelse. Udvidelse af minkproduktion Mådevej , 6705 Esbjerg Ø Juli 2015

Transkript

1 Miljøgodkendelse Udvidelse af minkproduktion Mådevej , 6705 Esbjerg Ø Juli 2015

2 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr.: 14/27906 Sagsansvarlig: Anli Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI - 2 -

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 GODKENDELSE TIL UDVIDELSE OG DRIFT AF HUSDYRPRODUKTION... 5 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 5 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 5 Vilkår for husdyrbrugets anlæg... 6 Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer Generelle vilkår RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER ØVRIGE FORHOLD OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING INDLEDNING BESKRIVELSE OG VURDERING AF ANSØGNINGEN Husdyrbrugets beliggenhed Dyreholdets størrelse Driftsbygninger Foder Gødningsproduktion Udbringningsarealer Energi- og vandforbrug Råvarer og hjælpestoffer Affald Spildevand/restvand HUSDYRBRUGETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt Støj og transport Støv, fluer og skadedyr Lys Driftsforstyrrelser og uheld Landskab og kulturmiljø HUSDYRBRUGETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniakpåvirkning af naturområder Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Nitrat og fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder BEDST TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) OPHØR SAMLET VURDERING HØRING SAMLET VURDERING BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG

4 Indledning Miljøgodkendelsen fastlægger de vilkår, der skal gælde for en udvidelse af husdyrproduktionen på Mådevej , 6705 Esbjerg Ø i Esbjerg Kommune. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Esbjerg Kommune har udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Forslaget til miljøgodkendelse har været i nabohøring i perioden fra den 15. juni 2015 til den 6. juli I forbindelse med den offentlige høring er der kommet bemærkninger fra Esbjerg Kommune, Vej & Park. De indkomne bidrag, og Esbjerg Kommunes bemærkninger til disse, fremgår af den miljøtekniske beskrivelse og vurdering side 43. 4

5 Godkendelse til udvidelse og drift af husdyrproduktion Esbjerg Kommune har afgjort, at minkbruget på Mådevej kan udvides som ansøgt. Godkendelsen omfatter En udvidelse af dyreholdet fra årstæver til årstæver. Dette svarer til en udvidelse fra 132,7 dyreenheder til 172,4 dyreenheder. Etablering af 16 stk. nye 2-rækket minkhaller mellem eksisterende minkhaller samt lovliggørelse af 3 stk. 2-rækket minkhaller, som er opført ved det østlige skel. Etablering af m³ gyllebeholder mellem eksisterende minkfarm og de nye minkhaller. Godkendelsen meddeles efter 11 i bekendtgørelse af lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen, herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udspredningsarealer. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til husdyrbruget beliggende Mådevej , 6705 Esbjerg Ø, matrikel nr. 3 r Måde. Ejendomsnummeret er Bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Husdyrbruget ejes og drives af Gert Engholm, Strandbygade 77, 6700 Esbjerg. Forudsætninger og vilkår Esbjerg Kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen, skema nr Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug opfyldes. Der stilles følgende vilkår til hhv. husdyrbrugets anlæg, husdyrbrugets arealer, samt generelle vilkår for husdyrbruget. 5

6 Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Antal årsdyr DE Mink, årstæve, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrender min. 32 cm, halm ad libitum, udmugning ,3 2 gang ugentligt. Mink, årstæve, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrender min. 35 cm, halm ad libitum, udmugning ,1 2 gang ugentligt. I alt ,4 2. Udvidelse af husdyrbruget til mere end 143,3 DE må ikke foretages, førend der foreligger skriftlige aftaler om afsætning af husdyrgødning svarende til de resterende DE til biogasanlæg, fællesanlæg, forarbejdningsanlæg eller forbrændingsanlæg eller til godkendte arealer. Kopi af aftaler skal indsendes til tilsynsmyndigheden. Indretning og drift 3. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 4. Husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes, så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. 5. De to østligste minkhaller må kun benyttes til mink, såfremt vejretten på det nyerhvervede areal ophæves, og afstandskravet på 15 m til privat fællesvej dermed kan opfyldes. 6. I de tre østligste minkhaller må der ikke være minkbure i de sydlige ender, svarende til en afstand på 100 m fra beboelsen på Mådevej 113. Dog kan der igen opsættes minkbure i hallernes fulde længde, såfremt beboelsen nedlægges, efter accept af Esbjerg Kommune, men dyreholdet må ikke udvides uden godkendelse. Husdyrgødning og ensilage 7. Overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn og lign skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 8. Påfyldning af gyllevogne og lignende skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning eller med gyllevogne som har påmonteret pumpe og returløb. Pladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter, at perioden med daglig påfyldning af gylle er afsluttet. Pladsen skal mindst have tæthed og faldforhold svarende til kravene i Landbrugets Byggeblad nr Container til opbevaring af dybstrøelse skal overholder kravene i Landbrugets Byggeblad om container til opsamling af fast gødning fra mink m.v. nr. 6

7 , eller alternativt placeres på en fast plads med afløb, jf. gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Energi- og vandforbrug 10. Der skal foretages en årlig registrering af vand- og energiforbrug tilknyttet husdyrproduktionen. Registreringen gemmes i minimum 5 år og skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Råvarer og hjælpestoffer Affald 11. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 12. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 13. Opbevaring af olier og kemikalier skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 14. Opbevaring af erhvervsaffald, herunder olie- og kemikalieaffald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. 15. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. Ammoniakfordampning 16. Gyllebeholderen skal have fast overdækning. (Efter endt omrøring og udkørsel skal flydedug/telt lukkes igen umiddelbart efter). Skader på den faste overdækning skal repareres, således overdækningen er helt tæt. 17. I de nye minkhaller (hal nr og 30-46) skal der etableres gødningsrender med en bredde på minimum 35 cm. 18. I alle minkhaller skal gødningsrenderne tømmes mindst to gange om ugen. Der må forløbe højst fire døgn mellem to tømninger. 19. Der skal føres logbog med angivelse af datoer og tidspunkt for udmugning jf. bilag 5. Udmugning kan undlades i periode med længerevarende hård frost. Udmugningen skal genoptages, når vejret igen tillader det. Manglende udmugning på grund af hård frost skal fremgå af logbogen. Logbogen skal gemmes i min. 5 år og kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. 20. Der skal anvendes foder med et proteinindhold på gennemsnitlig højest 31 % af OE i uge Procentsatsen skal dokumenteres med en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår. 21. I alle minkhaller skal der til opsamling af næringsstoffer i den urin, der afsættes uden for gødningsrenderne, altid være rigeligt, tilgængeligt halm 7

8 Spildevand Lugt Støj oven på redekasserne (halm ad libitum). Ud over trådnettet må der ikke være foranstaltninger, der hindrer dyrenes adgang til halmen. 22. Afløbsplan, der beskriver afløbsforhold fra nybyggeriet, skal indsendes til Esbjerg Kommune. Afløbsplanen skal være udført af autoriseret kloakmester og indsendes til Esbjerg Kommune senest 1 måned efter byggeriet af afsluttet. 23. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang. 24. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. 25. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige følgende værdier: Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 26. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i ovennævnte vilkår er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder uden for virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen." 8

9 Støv 27. Driften af husdyrbrugets anlæg må ikke medføre væsentlige støvgener uden for ejendommens eget areal. Skadedyr 28. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). 29. Der skal overalt på minkfarmen udføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Århus Universitet, Institut for Agroøkologi. Retningslinjerne understøttes af følgende delvilkår: Spildhalm under burene skal fjernes mindst én gang i måneden i perioden 1. maj til 1. november, og mindst én gang hver anden måned i årets øvrige måneder. Opsamlingen af gødning, der falder ved siden af gyllerenderne, skal ske mindst en gang ugentligt. Hvalpenet skal holdes rene. Efter anvendelse og indtil rengøring finder sted skal de opbevares i tætsluttende emballage. Der skal foretages 5 kontroller for larver/pubber i sandet under burene mindst 4 gange pr. år fordelt på månederne maj, juni, august og september. Hver kontrol udføres ved at sigte 500 gram overfladesand gennem en si, som opsamles repræsentativt for hele farmen. Ved forekomst af flere end 10 larver/pupper pr. 500 g sand skal der behandles med et egnet larvicid under burene på hele farmen. Der skal foretages en grundig årlig rengøring af haller, bure og redekasser. Voksne fluer skal bekæmpes med smøremidler, der påsmøres de steder hvor fluerne især sætter sig eller ved smøring af snore ophængt i minkhallerne. Snorene udskiftes mindst en gang om måneden eller når de er fyldt med fluer eller er støvet til. Alternativt kan der ophænges snore påført klæbemiddel. Disse skal skiftes ligesom snore med smøremiddel. En bestand af voksne fluer kan også bekæmpes med forstøvningsmidler/aerosoler eller sprøjtemidler (insekticid). Bekæmpelse af voksne fluer skal hvert år iværksættes, så snart der er konstateret forekomst af voksne fluer (den lille stueflue). Bekæmpelsen skal fortsætte indtil der i efteråret ikke længere klækkes flere fluelarver i gødningen under burene. Der skal føres logbog (bilag 6) over den udførte flueforebyggelse og - bekæmpelse. Logbogen skal indeholde optegnelser, der viser datoen for hvornår der er udført en aktivitet, samt hvilken aktivitet der er udført. Såfremt gældende retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet ændres, så de ikke længere er i overensstemmelse med ovenstående delvilkår, skal fluebekæmpelsen på ejendommen foregå i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Århus Universitet, Institut for Agroøkologi. Landskabelige værdier 30. Farmen skal omkranses af afskærmende beplantning bestående af hjemmehørende danske træer og buske. De på kort 5 angivne gule linjer skal bestå af 3 rækker buske/træer, og de grønne linjer skal bestå af mindst 1 række buske/træer. 9

10 Såfremt pladsen ikke er til det mellem hegn og skel, kan hegnets tykkelse reduceres til mindst 1 række, under forudsætning af at planteafstanden ikke overskrider 0,5 meter i rækken, og hegnsplanterne er velegnede som hækplanter. Ud mod Mådevej skal der tages højde for vejens frirumsprofil. 31. Der må ikke beplantes inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen før en der eventuelt er opnået dispensation hertil. Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer Arealer 32. Der må kun udbringes husdyrgødning på de arealer, der fremgår af kort 3 og arealtabellen i ansøgningen. 33. Der skal afsættes minimum 172,4 DE til aftalearealer som ansøgt eller til biogasanlæg, fællesanlæg, forarbejdningsanlæg eller forbrændingsanlæg. Der skal foreligge skriftlige aftaler, som skal godkendes af Esbjerg Kommune. Generelle vilkår Egenkontrol Uheld 34. Husdyrbruget skal føre registreringer over den til enhver tid gældende husdyrproduktion på ejendommen. Registreringerne kan bestå af gødningsregnskaber, slagteriafregninger eller lign. Denne registrering skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om husdyrholdets størrelse (vilkår 1). Opgørelsen ske ud fra antal parrede tæver pr. 1. juli. 35. Der skal udarbejdes en beredskabsplan som fastlægger, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre påvirkning af omgivelserne. Beredskabsplanen skal revideres årligt og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke eksterne/interne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på husdyrbruget, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 10

11 Ophør 36. Ved ophør af bedriften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Al miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Krav til udnyttelse af godkendelse 37. Vilkårene i miljøgodkendelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra det tidspunkt, hvor udnyttelse af godkendelsen påbegyndes. 38. Godkendelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med udnyttet menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejde. 39. Byggeri og udvidelse til 172,1 dyreenheder skal være gennemført inden 4 år. Er der inden 4 år fra meddelelse af godkendelsen foretaget en mindre udvidelse end planlagt, jf. godkendelsens omfang, bortfalder den del af godkendelsen som ikke er blevet udnyttet. 40. Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 40 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage første revurdering i Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse. Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august jf. 25 og 26 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Kommunen vurderer hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen evt. kan trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. 11

12 Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelses vilkår. Offentliggørelse Afgørelsen annonceres den 10. juli 2015 på Esbjerg Kommunes hjemmeside: Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. husdyrlovens 76 stk. 1. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen, enhver der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt foreninger og organisationer i det omfang de har klageret, jf. husdyrlovens 84, 85, 86 og 87. En klage skal indgives via Klageportalen. På Natur- og Miljøklagenævnets forside, findes et link til Klageportalen. Klageportalen ligger på og på som man logger sig på, f.eks. med NEM-ID. Klagen sendes via Klageportalen til den myndighed, som har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Klagefristen udløber den 7. august 2015, kl Afgørelsen kan desuden indbringes til prøvelse hos domstolene inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. husdyrlovens 90. Natur- og Miljøklagenævnte skal som udgangspunkt afvise en klage, der indsendes uden om Klageportalen, med mindre der er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Esbjerg Kommune. Anmodningen sendes så vidt muligt elektronisk til miljo@esbjergkommune.dk eller pr. brev til Esbjerg Kommune, Natur- og Vandmiljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Esbjerg Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Når man klager opkræves et gebyr på kr Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen og tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2. Klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. 12

13 Udnyttelse af godkendelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøgodkendelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Det vil være Natur- og Miljøklagenævnet, som kan oplyse om hvorvidt en klage har opsættende virkning. 13

14 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Husdyrbruget på Mådevej har søgt om at udvide dyreholdet. Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for miljøgodkendelsen og indeholder en vurdering af de miljøpåvirkninger som udvidelse og drift af husdyrbruget giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinjer, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning 1. Påvirkningen af omgivelserne er beskrevet og vurderet dels i forhold til de anlægsnære påvirkninger (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Beskrivelse og vurdering af ansøgningen Gert Egholm ønsker at udvide minkproduktionen på Mådevej fra 132,7 DE til 172,4 DE, i 16 nye 2-rækket haller som ønskes opført, samt i 3 nyere 2- rækket haller som er opført og ønskes lovliggjort. Samtidig med udvidelsen af husdyrproduktionen, ønskes der etableret en overdækket gyllebeholder på m 3 i umiddelbar tilknytning til de andre produktionsbygninger på ejendommen. Gylletanken samt hallerne forventes bygget indenfor 1-2 år efter godkendelsen er meddelt, og hallerne forventes bygget indenfor 3-4 år efter at godkendelsen er meddelt. På vegne af ansøger har Jysk Landbrugsrådgivning den 3. november 2014 indsendt ansøgning om miljøgodkendelse via det it-baserede ansøgningssystem på I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der har været mailkorrespondance med ansøgers konsulent og ansøgningsskemaet er revideret og genindsendt løbende. Det endelige ansøgningsskema (nr version 4) er indsendt den 3. juni Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget er beliggende i landzone i område : Område til lossepladsudvidelse i Esbjerg Kommuneplan Anvendelsen fastlægges til naturområde med det sigte at beskytte, forbedre, genoprette eller tilvejebringe levesteder for vilde dyr og planter samt landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. Der må ikke tillades etableret eller ændret anlæg, så de landskabelige værdier, der tilsigtes beskyttet, forringes. Der stilles krav om afskærmende, slørende beplantning omkring landbrugsbygninger, 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009) med senere ændringer; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr af 8. december 2014) med senere ændringer, bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. (bekendtgørelse nr af 13. december 2006) samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 14

15 tekniske anlæg mv. Eksisterende landbrug kan fortsættes i områderne. Placeringen af husdyrbruget fremgår af kort 1. Husdyrbruget ligger ca. 205 m fra eksisterende byzoneområde, Måde industriområde (lokalplan nr. 451 for måde industriområde). Byzone - Esbjerg Mådevej Kort 1: Husdyrbrugets beliggenhed Nærmeste nabo uden landbrugspligt er Mådevej 120, som er beliggende ca. 65 m vest for de eksisterende minkhaller. Mådevej 113 er beliggende ca. 78 m sydøst for de nyopført haller, som søges lovliggjort. Der vil fremover ikke være mink i haller inden for 100 m fra Mådevej 113. Se kort 1a og 1 b. I forbindelse med etablering af vindmøller i området udgår Mådevej 113 som beboelse. Desuden har Mådevej 113 ikke været beboet siden 2007 i flg. kommunens registrering. Mådevej 120 har i flg. kommunens registrering ikke været beboet siden

16 Kort 1a: Nærmeste naboer Kort 1b: 100 m til Mådevej 113 Ansøger har pr. 1. juni 2015 købt arealet umiddelbart øst for farmen, og den private fællesvej nedlægges. Afstandskrav og de aktuelle afstande fremgår af nedenstående tabel 1. Afstanden er målt fra nybyggeri, hvis ikke andet er angivet. Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav Nabobeboelse 100 m Fra nye minkhaller til Mådevej m Lokalplanområde til boligformål m.m. >200 m 200 m 16

17 Byzoneområder >200 m Esbjerg 200 m Sommerhusområde >200 m 200 m Naboskel Ca. 6 m naboskel mod nord 5 m Beboelse på samme >15 m 15 m ejendom Levnedsvirksomhed >25 m 25 m Almen vandindvindingsanlæg >50 m 50 m Ikke almen vandindvindingsanlæg >25 m 25 m Vandløb >25 m 15 m Dræn >15 m 15 m Sø >15 m 15 m Offentlig vej og privat 15 m 15 m fællesvej Naturområde omfattet af 7 i husdyrloven >10 m 10 m Tabel 1. Oversigt over afstande sammenholdt med afstandskrav i husdyrlovgivningen. Husdyrbruget opfylder afstandskravene i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 2: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, blandet bolig og erhverv m.v. Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 4: Afstande til vandløb, vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej og egen beboelse. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 7: Afstande til beskyttede naturtyper. Husdyrbruget på adresse ligger mindre en 300 m fra byzone. Dermed er husdyrbruget omfattet af 20 i husdyrloven. Det betyder, at ved vurdering af ansøgningen skal det sikres, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses. Vurdering af evt. gener for omboende fremgår af den miljøtekniske beskrivelses og vurdering under emnerne lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v. Dyreholdets størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Mådevej fremgår af tabel 2. Dyreart Nuværende Fremtidig Antal DE Antal DE Mink, årstæve, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrender over 32 cm, halm ad libitum, , ,3 udmugning 2 gang ugentligt. Mink, årstæve, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrender over 35 cm, halm ad libitum, ,1 udmugning 2 gang ugentligt. I alt , ,4 Tabel 2: Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder er beregnet efter bilag 1 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK. nr. 594 af ). Den nuværende tilladte produktion på ejendommen svarer til årstæver, jf. kommunens miljøtilsynsrapporter fra 2009 og Dyreholdet i før-situationen er således i overensstemmelse med lovlig produktion. 17

18 Driftsbygninger I forbindelse med projektet vil der blive opført 16 ny 2-rækket minkhaller, en ny gyllebeholder, samt lovliggjort tre 2-rækket minkhaller. Bygningerne og opbevaringsanlæggene ses af situationsplanen kort 2. I eksisterende haller mod vest (hal 1-7 og 9-19) vil antal tæver fremover blive reduceret til tæver. I eksisterende 3 haller mod øst (hal 23-24) vil være ca. 482 tæver. I nye haller (hal 30-46) opføres bure med etagebure svarende til 1,75 bure/tæve svarende til tæver, desuden opføres bure med 3,5 bure/tæve svarende til 666 tæver. Nye haller kan rumme tæver. I alt tæver = tæver På ejendommen vil der efter udvidelsen være følgende bygninger, som angivet i tabel 3. Nr. Anvendelse Areal/rumfang Rækket minkhal m² 6 4-Rækket minkhal 239 m² 7 8-Rækket minkhal m² 8 Pelshus/opbevaring/service 345 m² 9 2-Rækket minkhal 274 m² 10 4-Rækket minkhal 618 m² Rækket minkhal m² Lovliggørelse 2-Rækket minkhal 545 m 2 med mink og 367 m 2 uden bure. 26 Fortank 30 m 3 27 Opbevaring 141 m² 28 Tidligere beboelse, bliver fjernet 206 m² 29 Ny gyllebeholder, med overdækning, m m Nye 2-Rækket minkhal m 2 47 Fodersilo og vaskeplads 7 m 2 48 Fodersilo og vaskeplads 10 m 2 49 Fortank 30 m 3 50 Fortank 5 m 3 Tabel 3: Bygningsforklaring Driftsbygningernes placering fremgår af kort 2. 18

19 Kort 2: Situationsplan I bilag 1 ses plan og snittegning tegning af de tre minkhaller der skal lovliggøres. Disse haller er 73,2 m x 4,0 m x 2,9 m. Der er minkbure i 52,6 m af hal 23, 45,7 m af hal 24 og 39,7 m af hal 25. I bilag 2 ses plan og snittegning af de 16 nye 2-rækket minkhaller. 11 af disse haller er 78 m x 4 m x 2,9 m og 5 haller 72 m x 4 m x 2,9 m. I bilag 3 ses plan og snittegning af ny gyllebeholder. I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk har ansøger anført hvilke ændringer der sker i dyreholdet i de enkelte stalde og hvilke ændringer der sker i staldsystemer. Ændringerne fremgår af tabel 4: Staldafsnit Dyreart Antal Staldsystem Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Mink, årstæver Mink, 1 årstæve, bure, gødnings render over 32 cm, Ingen krav til halm, udmugning 1 gange ugentligt. Mink, 1 årstæve, Bure, gødnings render over 32 cm, Ingen krav til halm, udmugning 1 gange ugentligt. Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødnings render, over 32 cm, halm ad libitum., udmugning 2 gange ugentligt. Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødnings render, over 35 cm, halm ad libitum., udmugning 2 gange ugentligt Mink, årstæver

20 20-22 Mink, årstæver Mink, 1 årstæve, Bure, gødnings render over cm, Ingen krav til halm, udmugning 1 gange ugentligt. Tabel 4: Oversigt over staldsystemer og dyrehold i de enkelte stalde. Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødnings render, over 32 cm, halm ad libitum., udmugning 2 gange ugentligt. Kommunen finder, at der skal stilles vilkår som sikrer, at ansøger anvender de staldsystemer og teknologier, som der er oplyst om i ansøgningen. På den baggrund stilles vilkår om, til rendebredde, halmtildeling, udmugningshyppighed og proteinindhold. Foder Minkene vil blive fodret med minkfoder, der bliver leveret som færdigfoder fra fabrik. I sommerperioden leveres der foder til fodersiloen én gang dagligt, mens der i vinterperioden leveres foder tre gange ugentligt. På ejendommen er fodersiloen placeret på en betonplads, med afløb til fortank, inde på minkfarmen. Udfodringen sker manuelt med fodertruck. Foder købes ved Sydvestjysk Pelsdyrfoder A.m.b.a. Dokumentation for foderets indhold af energi og protein findes på hjemmesiden En reduktion af mængden af protein i foderet vil formindske udskillelsen af næringsstoffer. Ansøger har valgt at fodre med proteinindhold 31 % af OE uge Kommunen vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne. Der stilles vilkår om, at foderopbevaringen skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Gødningsproduktion Gødningsproduktionen er oplyst i ansøgningen og fremgår af tabel 5. Mængder Opbevaringsanlæg Flydende husdyrgødning m 3 Gyllebeholder på 3000 m 3. Regnvand vaskeplads 12 m 3 Fortank 30 m 3 Fortank 30 m 3 Vaskevand 50 m 3 Fortank 5 m 3 Dybstrøelse 300 m 3 Tabel 5: Gødningsproduktion og opbevaringskapacitet. Mængden af flydende husdyrgødning er inklusiv drikkevandsspild og andet spildevand/restvand, der ledes til gyllebeholderen. Den samlede mængde flydende husdyrgødning og spildevand, der bliver produceret årligt, er således m 3. På ejendommen er der samlet en opbevaringskapacitet på m 3. Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning svarer til ca. 17 måneder. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til opbevaringskapacitet opfyldt. Halmrester fra strøelse under minkburene opsamles i en tæt container, som bliver kørt til aftager når denne er fuld. Halmrester opbevares på møddingsplads, Sønderbyvej 101, 6731 Tjæreborg. Der er ligeledes tilstrækkelig opbevaringskapacitet 20

21 for fast gødning. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens 2 krav til opbevaringskapacitet opfyldt. Udbringningsarealer I ansøgningen indgår der ingen udbringningsarealer, da al husdyrgødning bliver afsat til aftalearealer eller biogasanlæg. Aftalearealerne er omfattet af en særskilt miljøgodkendelse efter Husdyrlovens 16, hvori miljøvurdering af tilførslen af husdyrgødning til disse arealer fremgår. Beliggenheden af husdyrbrugets aftalearealer fremgår af kort 3. Mådevej Kort 3: Aftalearealer. Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal). Mængden af husdyrgødning der skal udbringes på/afsættes fra Mådevej , og størrelsen af det areal, der er til rådighed for udbringningen, fremgår af tabel 6. 2 Bekendtgørelse nr. 594 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 21

22 Antal DE Husdyrgødning ansøgt produktion 172,4 Husdyrgødning afsat Husdyrgødning afsat til Jørgen Josefsen -119,2 Husdyrgødning afsat til Henrik Andersen -24,1 Antal DE afsat til biogasanlæg ol. -29,1 Antal DE i alt til udbringning på harmoniareal (aftalearealer 172,4 Ejendommens jordtilliggende (ejet) 0 Forpagtet areal 0 Aftalearealer 389,11 Samlet harmoniareal i alt 389,11 Tabel 6: Oversigt over DE til udbringning Jørgen Josefsen, Sønderbyvej 101, 6731 Tjæreborg modtager i alt 119,2 DE minkgylle fra bedriften, dog afsætter Jørgen Josefsen 40 DE videre til Per Tinghøj Jensen, Tårngårdsvej 7, 6731 Tjæreborg. Dette fremgår af arealgodkendelsen for Sønderbyvej 101. Sideløbende med denne ansøgning er der indsendt en ansøgning om arealgodkendelse af arealerne ved Jørgen Josefsen. Ved Henrik Andersen, Sønderbyvej 28, 6731 Tjæreborg er der indsendt en fiktiv ansøgning, der beregner at udvaskningen fra Henrik Andersens arealer ikke stiger i forehold til hans tidligere godkendelse. Per Tinghøj Jensen modtager i alt 40 DE minkgylle. I henhold til hans miljøgodkendelse fra maj 2011, er han godkendt til at modtage op til 77,3 DE i minkgylle. Desuden afsættes 29,1 DE til biogasanlæg. Der er endnu ikke indgået en aftale med biogasselskab, og derfor stilles der vilkår om, at dyreholdet ikke må udvides til mere end 143,3 DE (172,4 DE 29,1 DE), før Esbjerg Kommune har modtaget kopi af skriftlig aftale om afsætning af den resterende husdyrgødning til biogasselskab eller godkendte udspredningsarealer. Hvorvidt harmonikravet er opfyldt kontrolleres i de enkelte 16 godkendelser. Det bemærkes, at NaturErhvervstyrelsen er kontrolmyndighed på harmoniforholdene. Energi- og vandforbrug. Husdyrbrugets energi- og vandforbrug i den eksisterende, såvel som ansøgte drift fremgår af tabel 7. Forbrug Nudrift Ansøgt El kwh kWh Vand 800 m m 3 Tabel 7: Energi- og vandforbrug Energiforbruget på ejendommen vil være relateret til minkene, gyllehåndtering og pelsning. Elforbruget på ejendommen forventes at blive øget til ca kwh pr. Ha 22

23 år. El forbruget vil kunne være større, i de år hvor der forekommer længere perioder med hård frost, da der bruges mere energi op at holde vandet frost frit. Minkfarmen bliver forsynet med vand fra vandværk. Det samlede årlige vandforbrug efter udvidelsen af minkfarmen forventes at være m 3. Heraf anvendes ca. 50 m 3 til vaskevand på vaskepladsen til rengøring af foderrekvisitter m.m. som opsamles i gylletank. Der anvendes drikkenipler til mink. Drikkeniplerne er udformet og placeret, så unødigt vandspild undgås. Der er redegjort nærmere for vand- og energiforbruget i afsnittet vedr. bedst tilgængelige teknik (BAT). Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at de oplyste forbrugsudvidelser ligger inden for rammerne af, hvad der må forventes i forhold til den ansøgte bygnings- og produktionsudvidelse. Det vurderes ligeledes, at de anførte ændringer i forbruget af energi og vand, som udvidelsen vil medføre, ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Råvarer og hjælpestoffer Dieselolie vil blive opbevaret i en 430 L olietank placeret i maskinhuset (bygning 8, jf. kort 2). Dieseltanken placeres på fast bund uden afløb. Forbruget af dieselolie forventes uændret ca l om året. Det uændrede dieselforbrug skyldes mindre kørsel med traktor og gyllevogn. Der forefindes ingen spildolie på ejendommen, da al service af maskiner bliver foretaget af forhandlere, der tager spildolien med. Pesticider og kemikalier der bliver brugt på ejendommen bliver opbevaret i aflåst kemikalierum i bygning 8. Medicin bliver opbevaret i aflåst køleskab i pelsrummet i bygning 8. I senere afsnit om driftsforstyrrelser og uheld er taget stilling til risici i forbindelse med opbevaring og håndtering af gylle, olier og kemikalier. Olietanke er omfattet af olietankbekendtgørelsen 3 om indretning, etablering og drift af heraf. Affald Affald fra husdyrbrug kan typisk inddeles i følgende affaldsfraktioner Dagrenovation Genbrugeligt affald (Pap, papir, jern og metal, tomme olietromler og tanke, tomme plasticsække, paller, malet og lakeret træ). Farligt affald (lysstofrør og sparepære, spraydåser, pesticidrester, oliefiltre, batterier). Klinisk risikoaffald og medicinrester (skalpeller, kanyler og medicinrester). Døde dyr. Forbrændingsegnet affald (halmballesnor, papirsække, gamle frønnede bildæk). Deponeringsegnet affald (asbestholdige byggemateriale). 3 Bekendtgørelse nr af om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. 23

24 Affald til dagrenovation samt pap og papir bliver taget med til ejerens private bopæl og lagt i affaldscontainer eller papircontainer her. Genbrugeligt affald og ikke forbrændingsegnet affald som f.eks. eternit, fliser, tegl, glasfiber, imprægneret træ m.m., bortskaffes til den kommunale genbrugsplads, når en mindre mængde er samlet. Pesticid- og kemikalieaffald bliver bortskaffet til genbrugsstation. Skulle et middel blive ulovligt at bruge vil eventuelle rester blive bortskaffet til genbrugsstation. Der bliver på ejendommen kun brugt en relativ lille mængde pesticider og kemikalier, da der ingen markdrift er tilknyttet bedriften. Døde dyr opbevares i fryser i bygning 8, jf. kort 2. De døde dyr vil blive afhentet ca. 7 gange årligt. Døde dyr, i forbindelse med pelsning, opbevares i tætte containere indtil afhentning. Jernaffald bliver afhentet og bortskaffet af skrothandler. Eventuelle medicinrester og kanyler bliver afleveret til dyrlægen. Husdyrbrug er omfattet af Esbjerg Kommunes regulativ for husholdningsaffald samt regulativ for erhvervsaffald. Der stilles i miljøgodkendelsen vilkår om, at husdyrbrugets affald skal bortskaffes i henhold til Esbjerg Kommunes gældende regulativer, ligesom der stilles vilkår til opbevarings og håndtering af olie- og kemikalier. Spildevand/restvand Sanitært spildevand fra driftsbygninger bliver ledt til bundfældningstank og nedsivningsanlæg ved maskinhus (byg 8 jf. Kort 2). Toilet med tilhørende nedsivningsanlæg fra bygning 27 (opbevaring) på mådevej 130 er taget ud af brug. Spildevand fra fodersilo og vaskeplads vil blive ledt i fortank og videre til gyllebeholder. Der forventes afledt ca. 50 m 3 vaskevand pr. år. Tagvand. Der er ingen tagrender på hverken eksisterende eller nybyggede haller. Tagvand fra pelshus og lagerhal bliver ledt til faskiner i jorden. Se bilag 4 afledningsoversigt. Det vurderes, at den samlede håndtering af spildevand sker på forsvarlig vis og at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af spildevand/restvand er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forurening fra spildevand. Husdyrbrugets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på ejendommen og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener fra fluer og andre skadedyr. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. 24

25 Påvirkning af den omgivende natur og vandmiljøet behandles nedenfor i afsnittet om husdyrbrugets påvirkning af omgivelserne - naturmæssige forhold. Lugt Lugt stammer primært fra staldene. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med pumpning, omrøring og udbringning af husdyrgødning. Tømning af gødningsrender reducerer lugt. Gødningsrenderne på Mådevej tømmes to gange ugentlig. Gyllebeholderen overdækkes med teltdug, og omrøres kun forud for flytning af husdyrgødning. Håndtering af husdyrgødning reguleres af husdyrgødningsbekendtgørelsen. For yderligere at imødegå uheld ved håndtering og pumpning af gylle inklusive påfyldning af gyllevogne, stilles der regulerende vilkår til dette. Det vurderes, at det ikke er relevant at stille skærpede krav til pumpning og omrøring af gylle, da der ikke er naboer i umiddelbar nærhed af bedriften. Lugtgener fra staldanlægget vurderes på grundlag af det beskyttelsesniveau for lugt, som er fastlagt i husdyrlovgivningen. Hvis beskyttelsesniveauet for lugt er overholdt, vurderes husdyrbruget som udgangspunkt ikke at give anledning til væsentlige lugtgener. Husdyrbruget skal overholde bestemte lugtgeneafstande. Geneafstanden beskriver den afstand som minimum skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper. Geneafstanden fastsættes under hensyntagen til forskellige områders følsomhed over for lugt. Eksempelvis vil beboere i landområder med tilknytning til landbrugserhverv oftest have en højere tolerancetærskel end beboere i byområder. Beboelsesejendomme med landbrugspligt er ikke omfattet af beskyttelsesniveauet for lugt. Geneafstanden beregnes i det digitale ansøgningsskema og resultaterne fremgår af tabel 8. I det digitale ansøgningsskema foretages automatisk en korrektion for vindretning og påvirkning fra andre husdyrbrug i det omfang, det er relevant. I forbindelse på udvidelsen på Mådevej , er geneafstanden korrigeret for vindretning. Områdetype Minimums afstand til omkringboende (geneafstand) Korrigeret geneafstand Aktuel afstand Vægtet gennemsnitsafstand Byzone (Industriområde Måde) Samlet bebyggelse (Industriområde Måde) Enkelt bolig (Mådevej 120/Mådevej 113) 386 m 386 m 84 m* 282 m 51 m / 97 m* 131 m / 153 m Tabel 8: Lugt. I forbindelse med udvidelsen på Mådevej skal geneafstanden overholdes i forhold til nærmeste bolig uden landbrugspligt, som er Mådevej 120. Der er desu- 25

26 den målt til Mådevej 113, som ligger lidt mere udsat i forhold til vindretningen. Denne ejendom har dog været ubeboet siden Beregningen er lavet som en scenarieberegning i it-ansøgningssystemet. Lugtgenekriteriet skal ligeledes overholdes til nærmeste samlede bebyggelse og byzone, som er beliggende nordvest minkfarmen. Den nærmeste samlede bebyggelse og byzone er, Industriområde Måde. Samlet bebyggelse ligger i større afstand end til byzone, hvorfor Industriområde Måde også er indsat som samlet bebyggelse i It-ansøgningen. Geneafstanden afsættes normalt i centrum af stalden. På Mådevej er der flere staldafsnit, der hver bidrager med en lugtemission. I ansøgningssystemets beregningsmodel er den korrigerede geneafstand til eksempelvis nabobeboelse (Mådevej 120) beregnet til 51 m, hvilket ikke umiddelbart kan sammenlignes med den faktiske afstand til ejendommen. Da der er flere staldafsnit med en vis indbyrdes afstand, er der foretages en beregning, som viser, at den vægtede gennemsnitsafstand fra disse er 131 m. Da den vægtede gennemsnitsafstand er større end geneafstanden til nærmeste beboelse, er beskyttelsesniveauet for lugt overholdt. Beskyttelsesniveauet for lugt i forhold til nærmeste byzone og samlet bebyggelse er ligeledes overholdt. Der stilles vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til væsentlige lugtgener. Støj og transport De væsentligste støjkilder på et husdyrbrug er gyllepumpning, støj fra transporter f.eks. med husdyrgødning og foderleverancer samt støj fra kørsel med fodertruck mv. Al ventilation er naturlig ventilation, hvorfor der ikke er støj fra mekaniske ventilatorer. Gyllepumpe, som bruges til overpumpning af gylle til gylletank, er placeret i pumpebrønd i jord, hvorved støj fra denne ikke vil være et problem. Gylle afhentes af lastbil med sugekran primært i hverdagstimer. Gyllen, der transporteres til Jørgen Rindbæk Josefsen og Henrik Andersen, bliver transporteret med lastbil. Halm fra under burene transporteres med lastbil til møddingsplads ved Jørgen Rindbæk Josefsen. Foderleverancer foregår efter foderfirmaets køreplan primært om natten, der vil i den forbindelse ikke være mere støj end fra anden trafik som færdes på vej om natten. Der vil ikke være andre væsentlige støjkilder. Støjbelastningen fra transporter vurderes ud fra antallet af til- og frakørsler før og efter udvidelsen. Tabel 9 indeholder en oversigt over transporttyper og antal i den nuværende, såvel som i den planlagte drift. Til- og frakørsel sker via indkørsel vest for ejendommen og via indkørsel øst for ejendommen, og der er ingen naboer nær de to indkørsler. 26

27 Når udvidelsen er gennemført og ny gylletank er bygget, vil der ikke være transporter med traktor og gyllevogn - alt gylle transporteres med lastbil, hvorfor transportveje til udbringningsarealer ikke er indtegnet på kort. Transporttype Nudrift Ansøgt Flytning af dyr med trailer + varebil 3 5 Indlevering af foder Halmkørsel Dieselolie 8 12 Afhentning af husdyrgødning med lastbil 0 70 Afhentning af husdyrgødning med traktor Døde dyr og kadavere 6 7 Levering af diverse vare I alt Tabel 9: Oversigt over transporter til og fra Mådevej. En transport svarer til en til- og frakørsel. Der vil forekomme et fald af transporter på samlet ca. 13,5 %, hvilket skyldes at gyllen nu transporteres med lastbil i stedet for gyllevogn. Hovedparten af transporterne skyldes transporter med husdyrgødning og foder. Interne transporter, for eksempel i forbindelse med fodring, er ikke inkluderet i ovennævnte oversigt. I sommerperioden vil foder blive leveret dagligt, mens det i vinterperioden vil blive leveret 3 gange ugentligt. Foder leveres efter foderfirmaets køreplan primært om natten. Husdyrgødning udbringes primært om foråret, hvilket betyder, at transporterne med husdyrgødning sker i en kortere periode. Husdyrgødning transporteres fremover kun med lastbil til udbringningsarealerne. Antallet af transporter falder til ca. 391 i ansøgt drift, transporterne sker hovedsageligt på asfalterede veje i det åbne land samt på veje der i forvejen er belastet af tunge transporter fra områdets andre aktiverer. Al husdyrgødningen fra ejendommen bliver afsat til aftalearealer, og derfor vil arealerne ikke blive omtalt yderligere. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder anføres ingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen. For at sikre mulighed for indgreb stilles vilkår om, at Esbjerg Kommune kan stille krav om, at beregning / måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedens bekostning. Støv, fluer og skadedyr Støvgener kan opstå ved håndtering af foder og halm og i særlige tilfælde fra trafik til og fra husdyrbruget. På Mådevej vil der blive fodret med vådfoder, som ikke afgiver støv. I forbindelse med tildeling af halm kan der opstå mindre støvgener inde i hallerne, men det vil ikke give anledning til støvgener for naboer. 27

28 I perioder kan der forekomme støv i forbindelse med transporter. Dette søges begrænset ved at transporterne til og fra ejendommen sker hensynsfuldt og effektivt mht. udnyttelse af kapacitet. Det vurderes, at driften vil kunne foregå, uden at det medfører væsentlige støvgener for omgivelserne. For at sikre, at tilsynsmyndigheden kan håndhæve støvgener, stilles dog vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til støvgener, som tilsynsmyndigheden finder væsentlige. Ansøger tilstræber en god hygiejne. Alle udendørs arealer og området omkring foderopbevaringen holdes ryddeligt og rent. Der er på ejendommen indgået aftale med autoriseret skadedyrsbekæmper om bekæmpelse af rotter og mus. Fluer vil blive bekæmpet efter behov med fluebekæmpelsesmiddel. Derudover vil jævnlig udmugning af gyllerenderne samt renholdelse under burene mindske risikoen for problemer med fluer væsentligt. Handlingsplan for bekæmpelse af fluer på minkfarmen i flg. Kopenhagen Fur følges. Vedlagt som bilag 7. Der udføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Århus Universitet, Institut for Agroøkologi Der stilles vilkår om, at fluer skal bekæmpes i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Århus Universitet, Institut for Agroøkologi. Vilkåret understøttes med konkrete flueforebyggende og bekæmpende tiltag, så faste procedurer følges konsekvent, og ikke efter et dokumenteret behov, som retningslinjerne visse steder foreskriver. Esbjerg Kommune vurderer med baggrund i ovennævnte flueforebyggende/-bekæmpende tiltag samt de stillede vilkår, at minkfarmen kan drives uden at give anledning til væsentlige fluegener for omgivelserne. Som nævnt under afsnit vedrørende foder stilles vilkår om opbevaring af foder i relation til risiko for tilhold af skadedyr. Lys Mink tåler ikke væsentlig påvirkning af kunstigt lys, hvilket betyder, at der ikke er væsentlige lyskilder på farmen, der kan være til gene for naboer. Der er desuden ingen udendørs belysning og anlægget omkranses af beplantning. Der er derfor ikke synlig lys i forhold til naboer, offentlig vej m.m. Det vurderes, at husdyrbruget kan drives, uden at det medfører væsentlig lyspåvirkning af omgivelserne. Driftsforstyrrelser og uheld Mulige uheld kan være udslip af gylle fra gylletanken, spild af olie- og kemikalier, brand på ejendommen og utilsigtet pumpning af gylle. Den nye gyllebeholder vil blive kontrolleret hvert 10. år af en autoriseret kontrollant. Minimum én gang årligt vil den nye gyllebeholder blive visuelt kontrolleret for eventuelle kabelbrud, skader på kabelbeskyttelse, revner og utætheder i elementer. 28

29 Ved skade eller tegn på skade, kontaktes leverandør af gylletanke for udbedring af skade. Al pumpning af husdyrgødning på ejendommen vil ske under opsyn. Der er desuden etableret en timer på pumpen, som slukker pumpen automatisk efter en valgt tidsperiode. Da der ikke forefindes søer og vandløb samt dræn og afløb med forbindelse til vandløb i umiddelbar nærhed af den nye gyllebeholder, vil der ved uheld ikke være risiko for forurening. Ydermere vil den nye gyllebeholder være omkranset minkfarmens hegn. Dette vil mindske gyllens spredning ved uheld. Dieselolien bliver opbevaret i pelshuset på fast bund uden afløb, kemikalier og pesticider opbevares i aflåst rum uden afløb. Dette vil mindske risikoen for forurening af natur og vandmiljø. På baggrund af beholdernes beliggenhed og terrænforhold vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af husdyrgødning er tilstrækkelige til at imødegå forurening i forbindelse med et eventuelt gylleudslip, og at der i det konkrete tilfælde, ikke er behov for at skærpe husdyrbekendtgørelsens regler for sikring af gyllebeholdere. Dog stilles der i miljøgodkendelsen vilkår om, at pumpning af gylle skal foregå under opsyn, og at påfyldning af gyllevogn skal foregå på plads med afløb til beholder eller med pumpe og returløb. Opbevaring af olie- og kemikalier er beskrevet i afsnittet om råvarer og hjælpestoffer. Der stilles vilkår til håndtering og opbevaring af olier og kemikalier og affald herfra, samt til tankning på tæt bund. Esbjerg Kommune finder, at der på et husdyrbrug af denne størrelse, bør forefindes en beredskabsplan, som sikrer, at der i forbindelse med uheld kan ske hurtig og målrettet indsats til begrænsning af forurening af det eksterne miljø. Der stilles derfor vilkår om, at virksomheden skal udarbejde en beredskabsplan, samt at der herefter til enhver tid skal forefindes en opdateret beredskabsplan på ejendommene, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. På baggrund af ovennævnte beskrivelse og de stillede vilkår vurderes det, at husdyrbruget har taget de nødvendige foranstaltninger til at imødekomme uheld og unormale driftsforstyrrelser. Landskab og kulturmiljø I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr af 8. december 2014) fremgår det, at det påhviler kommunen at varetage de landskabelige værdier, herunder at stille krav om placering og udformning af ny bebyggelse. I forbindelse med byggeriet af nye anlæg er der foretaget en landskabsanalyse. Af landskabsanalysen fremgår følgende: Projekt 11 stk. 2-rækkede minkhaller 78 x 4x 2,9 meter. 5 stk. 2-rækkede minkhaller 72 x 4 x 2,9 meter. Lovliggørelse af 3 stk. 2-rækkede minkhaller 73,2 x 4 x 2,9 meter. Gyllebeholder ca. 30 meter i diameter. 29

30 Gyllebeholderen vil kun delvis blive synlig fra Mådevej, da beholderen vil blive afskærmet af et læhegn og hegnet omkring minkfarmen. Gyllebeholder vil blive gravet min. 2 meter ned i jorden, så beholderen samt tilhørende teltoverdækning vil havde en total højde på 7,5 meter over terræn. Kort 4: Oversigtekort over eksisterende og nyt byggeri. Bindinger Eneste væsentlige binding er fortidsmindebeskyttelseslinjen, der afkastes af fortidsminde nr Historikken omkring fortidsmindets beskyttelse er kompliceret og der er tidligere, efter en nærmere gennemgang meddelt dispensation til dele af farmen der ligger tættere op af fortidsmindet. Esbjerg Kommune anser ikke denne udvidelse som væsentlig i forhold til bevarelse af fortidsmindets nærmeste omgivelser, idet de historisk set aldrig har været intakte. Det vurderes derfor som sandsynligt, at der kan opnås dispensation til det ansøgte. Når projektet ønskes realiseret skal der indsendes ansøgning om dispensation fra NBL 18. Topografi Det ansøgte er beliggende i kote 8. Mod nord falder terrænet til kote 2 i en større lavning (engareal). Mod syd og øst er der deponiaktiviteter op til kote 28. Det vurderes at deponiets volumen påvirker omgivelserne i højere grad end minkfarmens ringe højde på 2,9 meter. Bevoksning Bevoksningen i området er hovedsaligt orienteret langs Mådevej, ved enderne af farmen og en smule mod nord. Farmen vil derfor være blottet mod nord op mod Måde Industrivej. 30

31 Bebyggelse Bebyggelsen i farmens nærmeste omgivelser er sparsom, idet farmen ligger isoleret i forhold til erhvervsområdet i Måde 400 meter mod vest. Mest dominerede bygning er forbrændingsanlægget, der i høj grad dominerer landskabet. Infrastruktur/tekniske anlæg Farmen er beliggende ud til Mådevej. Kulturforhold Der er ingen væsentlige kulturforhold. Sårbarhed Landskabet er ikke sårbart over for noget særligt, idet industriområdet danner grænsen til det åbne land og derfor, i høj grad, er præget af tekniske anlæg. Det vurderes, at der skal meget store ændringer til før end områdets karakter ændres. Konklusion Det vurderes, at det ansøgte ikke vil påvirke de landskabelige værdier i negativ retning, idet farmen er beliggende på kanten af et industriområde og volumenmæssigt har en underordnet betydning i forhold til forbrændingsanlægget og deponiet. Nyt efter høringsperioden Ifølge pelsdyrbekendtgørelsen skal der omkring minkfarme etableres, og stedse vedligeholdes et læhegn, bestående af mindst 3 rækker træer. Det fremgår endvidere, at ved farme, der er lovligt etableret med en mindre afstand til offentlig vej, privat fællesvej og naboskel end 5 m, kan der plantes mindre end 3 rækker træer. Da der i nær fremtid påtænkes at etablere en rekreativ stirute forbi minkfarmen, er der siden høringsperioden indføjet følgende vilkår: Kort 5: Beplantning omkring minkfarmen 31

32 Farmen skal omkranses af afskærmende beplantning bestående af hjemmehørende danske træer og buske. De på kort 5 angivne gule linjer skal bestå af 3 rækker buske/træer, og de grønne linjer skal bestå af mindst 1 række buske/træer. Såfremt pladsen ikke er til det mellem hegn og skel, kan hegnets tykkelse reduceres til mindst 1 række, under forudsætning af at planteafstanden ikke overskrider 0,5 meter i rækken, og hegnsplanterne er velegnede som hækplanter. Ud mod Mådevej skal der tages højde for vejens frirumsprofil. Der må ikke beplantes inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen før der eventuelt er opnået dispensation hertil. Husdyrbrugets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug 4 er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, udledning af fosfor til overfladevand, samt udledning af nitrat til overfladevand såvel som i forhold til grundvand. Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af, om husdyrbruget medfører væsentlige virkninger på miljøet. I særlige tilfælde kan der stilles vilkår, der rækker ud over det fastsatte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 5, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniakpåvirkning af naturområder Beskyttelsesniveauet for ammoniak omfatter et generelt krav om reduktion af ammoniakemissionen fra husdyrbrug. Det generelle reduktionskrav gælder for udvidelsen, samt for stalde der renoveres. Ved nyetableringer gælder kravet hele det nyetablerede anlæg. Niveauet for reduktionskrav fastlægges i forhold til ansøgningstidspunktet. Da der er søgt om udvidelse i 2014 gælder der et krav om 30 % reduktion. Det ansøgte projekt opfylder kravet om 30 % ammoniakreduktion. For at opnå ammoniak reduktionen anvendes der reduceret proteinindhold i foderet (31 % af OE uge 30-47), nye gødningsrender med en bredde på 35 cm, halm ad libitum og to gange ugentligt tømning af gødningsrenderne. Desuden overdækkes gyllebeholderen. Samlet falder ammoniakfordampningen fra kg N/år til kg N/år. De anførte tilpasninger af anlægget og driften medfører, at ammoniakfordampningen fra 4 Bekendtgørelse nr af om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 5 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 32

33 stald og lagre reduceres med kg N mere, end hvad der er krævet for at opfylde ammoniakreduktionskravet på 30 %. På ejendommen Mådevej sker der påvirkning af omgivende naturområder gennem emission af ammoniak fra anlægget. De følgende afsnit belyser konsekvenserne af næringsstofpåvirkningen for nationalt og internationalt beskyttede naturområder og arter. Ud fra nedenstående redegørelse vedrørende ammoniakpåvirkning fra anlæg vurderer Esbjerg Kommune samlet set, at godkendelsen ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for omkringliggende Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Ligeledes vurderes godkendelsen ikke at medføre væsentlige tilstandsændringer af 3-beskyttede naturtyper eller væsentlige påvirkninger af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede bilag IV-arter. Der stilles ikke vilkår i forbindelse med naturvurderingen. Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor meter fra anlæg Der ligger flere 3-beskyttede naturområder indenfor m fra ejendommens anlæg. Der er tale om 11 søer, 3 moser samt flere ferske- og strandenge. Ud fra den beregnede deposition på arealer op til m væk er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end m vil være meget lille, og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning af naturområderne. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af naturlokaliteter beliggende længere væk end m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Baggrundsbelastningen med luftbårent kvælstof er på gennemsnitligt 16,2 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. Omkring Mådevej er baggrundsbelastningen på gennemsnitlig 13,5 kg N/ha/år. Det fremgår af forarbejderne til husdyrloven (lovforslag L12 og efterfølgende lov nr. 122/2011) og gældende praksis hos Natur- og Miljøklagenævnet (jf. NMK og NMK ), at overholdelse af husdyrlovens beskyttelsesniveau som altovervejende hovedregel vil være tilstrækkeligt til, at undgå væsentlig miljøpåvirkning med ammoniak. Det kan dog i helt særlige tilfælde, herunder i særlig grad hvis Natura 2000-kortlægningen ikke er korrekt, være behov for at foretage en konkret vurdering efter habitatreglerne. I den konkrete sag vurderes det ud fra Esbjerg Kommunes kendskab til området og den stedlige kortlægning, at der ikke er grund til at tro, at kortlægningen er utilstrækkelig. På den baggrund vurderes det, at omkringliggende habitatnaturtypelokaliteter ikke lider skade ved det ansøgte. Vurdering i forhold til kategori 1, 2 og 3 natur Alle naturområder inden for m fra anlægget er blevet nummereret med et tal svarende til punkterne angivet på oversigtskortet (kort 6). 33

34 Kort 6: Anlægget med omkringliggende naturområder og nummererede naturpunkter. Cirklen har en radius på m. I tabel 10 ses en oversigt over særlig kvælstoffølsomme naturpunkter med angivelse af mer- og totaldeposition, afstand til anlæg, andre husdyrbrug, der bidrager kumulativt samt naturkategori og beskyttelsesniveau. Naturkategori defineres som i bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, der også fastsætter beskyttelsesniveauet for henholdsvis kategori 1, 2 og 3 natur. En nærmere forklaring på beskyttelsesniveauet for kategori 1, 2 og 3 natur kan findes i bilag 9 til denne godkendelse. Naturpunkt (nr. og naturtype) Merbelastning (kg N/ha/år) Afstand fra anlæg (m) Totalbelastning (kg N/ha/år) Naturkategori Kumulation* Beskyttelsesniveau** 1. Mose 0,0 2, Kan sikres mod merbelastning over 1,0 kg N/ha/år. Konkret vurdering. 2. Mose 0,0 *** Kan sikres mod merbelastning over 1,0 kg N/ha/år. Konkret vurdering. 3. Mose 0,0 0, Kan sikres mod merbelastning over 1,0 kg N/ha/år. Konkret vurdering. 4. Mose 0,0 0, Kan sikres mod merbelastning over 1,0 34

35 kg N/ha/år. Konkret vurdering. Tabel 10: Naturpunkter med beregnet ammoniakbelastning. * Antal andre husdyrbrug der bidrager til kumulation. **Jf. husdyrgodkendelses-bekendtgørelsens bilag 3. ***Det er ikke beregnet totaldeposition til denne lokalitet, da det er en nyudpegning og merbelastningen er på 0,0 kg N/ha/år. For husdyrbrug over 15 DE gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 m fra de naturområder, der er nævnt i husdyrgodkendelseslovens 7 (kategori 1 og 2 natur). I den konkrete sag ligger der ikke naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 inden for 10 m fra anlægget. Det fremgår af tabel 10, at der sker afsætning af ammoniak på lokaliteterne med nummer 1-4, der vurderes at være kategori 3-natur. Det fremgår ligeledes af tabel 10 at husdyrlovens beskyttelsesniveau overholdt. Kategori 3-naturlokaliteter, som omfatter mose, kan ifølge husdyrloven sikres mod merbelastning med ammoniak, der overstiger 1,0 kg N/ha/år. Det vurderes, at overholdelse af dette beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at sikre mod tilstandsændring af lokaliteterne og er i overensstemmelse med gældende miljøklagenævnspraksis på området (jf. NMK ). Der er ingen kategori 1 og 2 natur i nærheden af anlægget. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er således overholdt. Vurdering i forhold til naturlokaliteter ikke omfattet af kategori 1-3 Husdyrlovens beskyttelsesniveau omfatter langt størsteparten af de naturbeskyttede lokaliteter, der findes i det åbne land. Der er dog enkelt lokalitetstyper, der ikke er omfattet. Det drejer sig i den konkrete sag om nogle søer, ferske enge samt strandenge omkring anlægget. Der er registreret adskillige søer indenfor m fra anlægget (kort 5). For små søer i agerlandet gælder generelt, at de er fosforbegrænsede, og at det derfor primært er tilførsel af fosfor via overfladeafstrømning fra omgivelserne, der påvirker dem. Det vurderes derfor, at ammoniakpåvirkning af søerne fra anlægget vil være af mindre betydning og ikke væsentlig. For de omkringliggende ferske enge og strandenge gælder, at der ikke er registreret særligt ammoniakfølsomme naturtyper på arealerne. Det vurderes samlet, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af naturlokaliteter, som ikke er omfattet af kategori 1-3 ved det ansøgte. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at der ikke er grund til at stille skærpede vilkår til ammoniakreduktionen. Bilag IV-arter I forbindelse med miljøvurderingen af et husdyrbrug skal der ske en særlig vurdering mht. forekomst af bilag IV-arter. Vurderingen skal, jf. gældende klagenævnspraksis, tage udgangspunkt i anlæggets påvirkning af omgivelserne. I den konkrete sag er der ikke kendskab til forekomster af bilag IV-arter indenfor meter fra anlægget. Der er således ikke grund til at tro, at der vil ske skade på arterne selv eller deres yngle- eller rastesteder. Der henvises til godkendelsens afsnit om bilag IV-arter. 35

36 Samlet vurdering af ammoniakpåvirkning af omgivende natur De beregnede belastninger af de omgivende naturlokaliteter er lavere end husdyrlovens beskyttelsesniveau, således som det er fastlagt i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er således overholdt. På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkning for de enkelte naturpunkter, beskyttede arter, samt vurderingen vedrørende kumulative effekter fra omgivende husdyrbrug, vurderes det, at der ved det ansøgte ikke vil ske væsentlig påvirkning af natur omkring anlægget. Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Påvirkningen af naturområder ved ammoniak mere end m fra anlægget vurderes som tidligere nævnt at være så lille, at den ikke kan forventes at have væsentlig betydning. Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 529 m fra anlægget. Det drejer sig om habitatområde nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, fuglebeskyttelsesområde nr. 57 Vadehavet og Ramsarområde nr Vadehavet. Området modtager en totaldeposition på 0,2 kg N/ha/år fra ejendommen. Dette inkluderer en merbelastning på 0,0 kg N/ha/år i forbindelse med ansøgningen. Selvom belastningen er lille, påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre at de særlige beskyttelsesinteresser der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt eller når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning. En konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området. Der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ud fra et videnskabeligt synspunkt, ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. Godkendelsen gives med afsæt i det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i bilag 3 til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Overholder husdyrbruget beskyttelsesniveauet i bilag 3, vil det jf. principiel klagenævnsafgørelse (NMK ) som hovedregel medføre, at husdyrbrugets ammoniakpåvirkning af omgivende Natura 2000-områder er uvæsentlig. Det er Esbjerg Kommunes opfattelse, at der ikke er forhold der gør, at hovedreglen skulle være tilsidesat. I vurderingen er der lagt vægt på, at den stedlige kortlægning af habitatnaturtyper vurderes at være retvisende. Der er således ikke grund til at tro, at der findes ukortlagte habitatnaturtyper omkring anlægget. Områdernes bevaringsmålsætning fremgår af de vedtagne Vand- og Natura planer. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår følgende: I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i denne bekendtgørelse gennemfø- 36

37 res den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne. I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der er blevet sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor. Med hensyn til det nævnte fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde, vurderer Esbjerg Kommune, at ammoniakdepositionen fra anlægget ikke vil medføre påvirkning af de fuglearter områderne skal beskytte (udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 8). I vurderingen er der lagt vægt på, at anlægget ikke vurderes at give anledning til tilstandsændring af de omgivende naturområder og dermed levesteder for fuglene. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune samlet ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for m fra anlæg, herunder den kumulative effekt fra andre ejendomme, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper områderne er udpeget for at beskytte. Kommunen bemærker endvidere, at beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er overholdt. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår eller meddele afslag, hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlægget. Andre forhold Ejendommen er ikke beliggende i et fredet område, men grænser op til et beskyttet dige. På ejendommen ligger ligeledes et fredet fortidsminde. Ifølge gældende regler skal der omkring disse respekteres en 2 meter beskyttelseszone. Det tages derfor for givet, at der ikke sker jordbearbejdning indenfor 2 meter fra fortidsmindet. På den baggrund vurderes det, at beskyttelsesinteresserne forbundet med fortidsminderne ikke tilsidesættes. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til, hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. De danske arter på habitatdirektivets bilag IV kan endvidere ses i denne godkendelses bilag 8. Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være odder, snæbel, marsvin, vandflagermus, sydflagermus, pipistrel flagermus, markfirben og spidssnudet frø indenfor lokalområdet. Derudover er der specifikt kendskab i kommunen til forekomster af grøn mosaikguldsmed (ca. 13,4 km sydøst for anlægget), grøn kølleguldsmed (ca. 15,3 km sydøst for anlægget), strandtudse (ca. 2,3 km nordøst for anlægget), løgfrø (ca. 14 km øst for anlægget), stor vandsalamander (ca. 17,5 øst for anlægget) og birkemus (ca. 11 km nord for anlægget). Vedrørende arterne grøn mosaikguldsmed, birkemus, løgfrø, strandtudse og spidssnudet frø vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster og jf. gennemgangen vedrørende påvirkning af naturområder fra ammoniakdeposi- 37

38 tion fra anlæg, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde og sommer- og vinterophold. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens anlæg, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området omkring anlægget. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes ved etablering og driften af anlægget. Især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation kan være potentielle yngle- eller rasteområder for markfirben. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da der ikke er potentielle yngle- eller rastesteder omkring ejendommens anlæg. Odder er tilknyttet vandløb og søer, hvor de søger føde. Opsplitning af bestande og levesteder, forstyrrelser fra friluftsliv og anlægsarbejder samt ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder kan true odderen. Det vurderes jf. vurderingerne i afsnittet om påvirkning af omgivende natur ammoniak fra anlægget, at det ansøgte ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af vandløb og søer i nærheden af ejendommens anlæg herunder evt. raste- og ynglesteder for odder ved Novrup Bæk. Arterne snæbel og marsvin er tilknyttet Vadehavet og tilhørende vandløb. Disse arters yngle- og rastesteder kan, grundet deres særlige karakter og udstrækning, ikke forventes at blive påvirket væsentligt af ammoniakemissionen fra husdyrbruget. Det vurderes derfor, at det ansøgte ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af de omgivende vandløb og marine områder (Vadehavet), som de nævnte arter benytter som raste- og ynglesteder. Samlet konkluderes det på baggrund af ovenstående vurderinger, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IVdyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. Nitrat og fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer I ansøgningen indgår ikke ejede eller forpagtede udbringningsarealer. Al husdyrgødning afsættes til aftalearealer, som vurderes i særskilt miljøgodkendelse. Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder I ansøgningen indgår ikke ejede eller forpagtede udbringningsarealer. Al husdyrgødning afsættes til aftalearealer, som vurderes i særskilt miljøgodkendelse. Bedst tilgængelige teknik (BAT) I forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug, skal kommunen sikre sig, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik (BAT). Med begrebet bedst tilgængelig teknik menes den teknik, som mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. 38

39 Ved fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik anvendes Miljøstyrelsens BAT standardvilkår. BAT standardvilkårene anviser en metode til at fastlægge emissionsgrænseværdier for husdyrbrugets samlede anlæg. Miljøstyrelsen har ikke fastsat BAT standardvilkår for pelsdyr. Ved fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik for pelsdyrbrug tages der i stedet udgangspunkt i afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvor nævnet har fastlagt emissionsgrænseværdier for pelsdyrbrug. Grundlaget for reduktionen i næringsstofforureningen er i lovgivningen baseret på, at der kan anvendes differentierede virkemidler. Det er således op til det enkelte husdyrbrug at beslutte, hvilke virkemidler der tages i anvendelse for at opfylde emissionsgrænseværdien. Selvom Miljøstyrelsens ikke har fastsat BAT standardvilkår for pelsdyrbrug, vurderer Esbjerg kommune, at principperne kan anvendes ved vurdering af BAT i relation til management, vand- og energiforbrug samt udbringning af husdyrgødning. Begrænsning af ammoniakfordampning fra stald og lager Natur- og Miljøklagenævnet har i en afgørelse fra oktober 2012 (NMK ) fastlagt emissionsgrænseværdier for pelsdyrbrug i forbindelse med godkendelser efter husdyrlovens 11 og 12. På baggrund af nye oplysninger om effekten af hyppig udmugning har Natur- og Miljøklagenævnet i en afgørelse fra september 2013 (NMK ) justeret emissionsgrænseværdierne. Natur- og Miljøklagenævnet fastlægger følgende emissionsgrænseværdier for henholdsvis nye og eksisterende minkhaller: 1,00 kg N per årstæve i nye minkhaller, svarende til følgende kombination af virkemidler: 36 cm brede gødningsrender, tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge For årstæver i eksisterende minkhaller beregnes en konkret emissionsgrænseværdi ud fra gødningsrendernes faktiske bredde (dog højst 36 cm) og følgende kombination af virkemidler: tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge Beregningerne i husdyrgodkendelse.dk skal som hidtil ske med udgangspunkt i opsamlingsløsningen Mi07. Den samlede emissionsgrænseværdi for anlægget fastsættes herefter som summen af emissionsgrænseværdien for de nye haller og de eksisterende haller. Emissionsgrænseværdi for ammoniak Ansøger har valgt følgende teknologier: I eksisterende haller bibeholdes gødningsrender på 32 cm og i de nye haller etableres 35 cm nye gødningsrender. Alle gødningsrender tømmes 2 gange ugentligt, og der fodres med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge samt halm ad libitum. Desuden overdækkes gyllebeholderen. Den samlede emissionsgrænseværdi for ammoniakemission fra anlægget kan beregnes til kg NH3-N, se nedenstående tabel

40 Antal tæver Emissionsgrænseværdi Samlet emissionsgrænseværdi for anlægget kg NH3/år/tæve kg NH3-N/år (eks. haller, 32 cm rendebredde) 1,06* (eks. haller, 32 cm rendebredde) 1,06* (nye haller, 36 cm rendebredde) 1, I alt Tabel 11: Oversigt over ammoniak emission fra anlægget. * Baseret på beregninger i ansøgningssystemet med udgangspunkt i opsamlingsløsningen Mi07, hvor der er anvendt følgende kombination af virkemidler: gødningsrende på 32 cm, 2 gange ugentlig tømning, proteinindhold 31 % af OE uge og halm ad libitum. I ansøgningen på Mådevej er der en samlet årlig ammoniakemission på kg NH3-N. Da dette niveau for ammoniakemission er mindre end emissionsgrænseværdien har minkfarmen truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager. Da beregningsværktøjet på ikke i skrivende stund regner korrekt ift. emissionen ved to gange ugentlig tømning, er der i overensstemmelse med miljøstyrelsens anbefalinger, foretaget en manuel beregning af emissionen. I praksis er der for at opnå samme effekt som to gange ugentlig tømning, regnet med daglig tømning og indsat 6 cm bredere render end der konkret skal anvendes. Der er i beregningerne taget udgangspunkt i staldsystemet Mi07. Der stilles i miljøgodkendelsen vilkår om, at gødningsrenderne skal tømmes mindst to gange om ugen. Der må forløbe højst fire døgn mellem to tømningerne. Der skal føres logbog med angivelse af datoer og tidspunkt for tømningerne. I perioder med længerevarende hård frost kan tømning undlades. Desuden stilles der vilkår til en rendebredde på minimum 35 cm i de nye haller, at der skal tilføres halm ad libitum og at der skal anvendes foder med et proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge Opbevaring af husdyrgødning I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og opbevaring af husdyrgødning: Halm fra minkproduktionen opsamles og køres i tæt containere og transporteres til aftager, når containeren er fuld. Flydende husdyrgødning opbevares i tæt gylletank med overdækning. Årligt efterses tæthed af overjordisk del og kabler på gyllebeholderen for intakt beskyttelse og eventuelle brud. Ved skader kontaktes leverandøren. Der er teltoverdækning på gylletanken. Dette reducerer ammoniakfordampningen. Tanken tilmeldes de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at tanken hvert 10. år bliver kontrolleret af autoriseret kontrollant for, om tanken opfylder krav til holdbarhed, tæthed og styrke. Ansøgers redegørelse er i overensstemmelse med BREF dokumentet der angiver, at for så vidt angår BAT ved opbevaring af flydende husdyrgødning omfatter dette en stabil beholder der kan modstå påvirkning og som er tæt og beskyttede mod tæring; at gylle kun omrøres lige før tømning i forbindelse med udbringning; samt at tanken overdækkes med fast låg eller flydelag. 40

41 Der stilles i miljøgodkendelsen vilkår om, at gylletanken skal være overdækket med fast låg. Begrænsning af fosfor Da der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier til at reducere fosforudledning via fodring vurderer Esbjerg Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse fosforudledningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Øvrige parametre ved vurdering af bedst tilgængelig teknik Vurderingen af BAT i forbindelse med udvidelse på Mådevej foretages også i forhold til følgende parametre: Management Forbrug af vand og energi Udbringning af husdyrgødning Det fremgår af Miljøstyrelsens BAT standardvilkår, at kommunen ved vurderingen af ovennævnte punkter kan anvende BREF-dokumentet om intensiv fjerkræ- og svineproduktion. Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT at sikre, at ansatte har den nødvendige uddannelse, at der forefindes beredskabsplaner der sikrer hensigtsmæssig adfærd ved uforudsete hændelser samt at registrere forbruget af næringsstoffer. Desuden er der beskrevet en række elementer som allerede er implementeret i dansk lovgivning herunder krav om gødningsplanlægning og regnskaber samt retningsgivende normer for husdyrholdets næringsstof behov. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og management: Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi og indkøbt foder. Indhold af kvælstof og fosfor i gyllen beregnes, så modtager af gødningen kan gøde optimalt i forhold til afgrødens behov, hvorved nitratudvaskning minimere og fosforudledning reduceres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt er fokus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejdsforbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. Der stræbes efter at leve op til målene for godt landmandskab. Dette betyder bl.a.: At hjælpestoffer som medicin og energi bruges under hensyntagen til sundhed og miljø. 41

42 At der er fokus på at produktionssystemet er indrettet så lugt og fordampning af ammoniak begrænses ud fra de tekniske og økonomiske muligheder og under hensyntagen til dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til management har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Der stilles i godkendelsen vilkår om, at der som minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Som tidligere nævnt under ovenstående afsnit om driftsforstyrrelser og uheld, stilles vilkår om, at der skal udarbejdes en beredskabsplan for husdyrbruget. Forbrug af vand og energi I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vand og energiforbruget, at forebygge spild fra drikkevandsinstallationer og reparer evt. lækager, at anvende naturlig ventilation i videst muligt omfang, at optimere evt. ventilationssystem og at installere energibesparende belysning. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og vand og energiforbrug: Vand Energi Vandforbruget registreres årligt Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Til mink anvendes drikkenipler, som er udformet og placeret, så unødig vandspild undgås. Elforbruget registreres kvartalvis. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Der er ingen belysning i minkhaller, derfor er der ikke energiforbrug til belysning. Minkhallerne er med naturlig ventilation, og der er derfor ikke energiforbrug til ventilation. Til frostsikring er installeret opvarmet cirkulerende drikkevandsforsyning. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til vand- og energiforbrug har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Som nævnt under management stilles der i godkendelsen vilkår om, at der minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Udbringning af husdyrgødning Aftalearealerne for udbringning ses på kort 3. Udbringningen af husdyrgødning sker kun med slæbeslanger eller ved nedfældning med gyllevogn. Udbringningen af husdyrgødningen sker kun under forhold, hvor det er økonomisk og miljømæssig forsvarligt, hvor der samtidig tages hensyn til påvirkningen af naturen. 42

43 Der er en nærmere beskrivelse af BAT i forbindelse med udbringning af husdyrgødning i de respektive 16 godkendelser. Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknik Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi for alle de ovennævnte punkter. Det vurderes, at det som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. I forbindelse med næste revurdering af miljøgodkendelsen vil der ske en vurdering af hvorvidt husdyrbruget fortsat opfylder kravene til anvendelse af bedste tilgængelige teknik og herunder en vurdering af behovet for renovering af staldene. Ophør Ved ophør af driften af husdyrbruget, vil det blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel vil blive bortskaffet. Gødningsrender og gylletanken vil blive rengjort, således at der ikke er fare for forurening med husdyrgødning. Esbjerg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i landskabet. Der stilles vilkår om, at husdyrbruget ved ophør skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles godkendelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. Høring I forbindelse med den 3 ugers offentlige høring er der kommet følgende bemærkning fra Esbjerg Kommune, Vej & Park: Park arbejder på at åbne op for en større rekreativ adgang til Måde-området i løbet af , når første etape af lossepladsen nærmest kysten gives fri til rekreativ brug. I den sammenhæng tænkes Mådevej-strækningen forbi minkfarmen at indgå i en rekreativ stirute. Park skal derfor anbefale, at der stilles krav til minkfarmens facade/afgrænsning mod Mådevej i form af en begrønning/bevoksning/tilplantning af en slags, så det visuelle udtryk ikke vil virke skæmmende for de forbipasserende. Ifølge pelsdyrbekendtgørelsen skal der omkring minkfarme etableres, og stedse vedligeholdes et læhegn, bestående af mindst 3 rækker træer. Det fremgår endvidere, at ved farme, der er lovligt etableret med en mindre afstand til 43

44 offentlig vej, privat fællesvej og naboskel end 5 m, kan der plantes mindre end 3 rækker træer. Da der i nær fremtid påtænkes at etablere en rekreativ stirute forbi minkfarmen, er der siden høringsperioden indføjet to ekstra vilkår som præciserer, hvordan der skal beplantes omkring minkfarmen. Se mere i afsnit om landskab og kulturmiljø. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles godkendelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. 44

45 Bilag 1 Oversigt over minkhaller der søges lovliggjort Plantegning minkhaller der søges lovliggjort Snittegning 2-rækket minkhal 45

46 Bilag 2 Oversigt over nye minkhaller Plantegning nye 2-rækket minkhaller Snittegning 2-rækket minkhal 46

47 Bilag 3 Oversigt over gyllebeholder Plantegning ny gyllebeholder 2m Snittegning - ny gyllebeholder 47

48 Bilag 4 Afløbsplan 48

49 Bilag 5 Logbog for udmugningshyppighed Navn: Adr: CVR: Årstal: Dato Tidspunkt Initialer Dato Tidspunkt Initialer Dato Tidspunkt Initialer 49

50 Bilag 6 Logbog for fluebekæmpelse Navn: Adr: CVR: Årstal: Dato Initialer Hele farmen Handling

51 Bilag 7 Handlingsplan for bekæmpelse af fluer på minkfarmene BEMÆRK: Der kommer og forsvinder hele tiden bekæmpelsesmidler. Det er DIT ansvar, at holde dig opdateret med hvilket, der er lovlige at anvende, samt om dem du har på lager, fortsat må bruges eller skal destrueres omgående. Tjek det via hvor du søger på: GODKENDTE BEKÆMPELSESMIDLER Søg så under ANVENDELSE på FLUER eller Søg under PRODUKTGRUPPE på Midler mod fluer, møl eller Midler mod utøj på husdyr Overordnet: A. Sikre dig, at din møddingsplads er lovlig. B. Sikre dig at du har plastik hjemme til brug for overdækning, af det møg der placeres her, frem til udspredning. C. Hvordan kan du undgå foderspild? Det er nemlig guf for fluelarver, flæskeklaner m.m. D. Gør fodermaskine og fodersilo ren mellem hver leverance. E. Døde dyr fjernes straks fra farmen og opbevares på køl. F. Hold dig opdateret med hvilke kemikalier der er lovlige at besidde og bruge, via miljøstyrelsens hjemmeside evt. via farmcockpit G. Lav og før en logbog for fluebekæmpelse. Indhold af logbog: Dato for hvornår jeg muger ud. Dato for hvornår jeg sprøjter med kemikalier. Dato for hvornår jeg sprøjter kalk ud. Optegnelse over hvilke midler jeg bruger til flue, fluelarve og loppebekæmpelse. Hvilke mængder kalk jeg bruger. H. Hold bevoksningen omkring farmen, på et niveau, så du stadig opfylder loven, men husk fluer holder meget af at være i træer. Det bør også informeres til eventuelle naboer. I. Er du i tvivl om hvilke kemikalier du skal/kan anvende, så kontakt en af dine rådgivere, og forlad dig ikke på firmasælgere. J. Kontrol: Under burene/redekassen samles 0,5 L sand som sies i en alm husholdnings si. Der må max være 10 pubber klar til klækning. 51

52 1. December Marts a. Januar - Marts 2. April - Maj a. April 3. Maj - Juli 4. Juli - December Årets gang: Ad. 1. December - Marts Når farmen er pelset færdig, og dyrene er flyttet sammen som de skal gå, gøres følgende: a. Rens alt møg og halm ud under burene. b. Spred våd kalk ud under alle burrerne også der hvor der ikke går dyr, samt på alle gang på og omkring farmen. c. Sprøjt med et lovligt fluelarve-middel. Ad 1a. Januar - Marts Fra omkring midten af december og frem til parring, gøres følgende: a. Omkring jan/feb tjekkes grus under burene for fluepupper (sandprøve). Konstateres der fluepupper, anbefales der en udskiftning af grus i det ramte område. Dette for at fjerner de overvintrende fluepupper og nedsætte antallet af fluer der klækkes i april/maj. b. En gang om måneden fjernes alt møg og halm under burene. Vejrforhold kan hindre dette, men gør det så snart vejret tillader det. c. Udlægning af våd kalk, har en erfaringsmæssig, men ikke dokumenteret, god effekt mod fluer og fluelarver. Gør det i det omfang vejret og temperaturen tillader det under alle burrerne også der hvor der ikke går dyr, samt på alle gang på og omkring farmen. d. En til to gangen i denne periode sprøjt med et lovligt fluelarve-middel Ad 2. April - Maj a. En gang om måneden fjernes alt møg og halm under burene. b. Spred våd kalk ud, i det omfang vejret og temperaturen tillader det under alle burrerne også der hvor der ikke går dyr, samt på alle gang på og omkring farmen. c. Følg op med påsmøring af en ædegift, på gavlender, stolper og lign. d. Hold ophængte snore ved lige med påsmøring af ædegift. e. Bruges klæbesnore, skal du løbende holde øje med om de er fyldte og om der skal trækkes nye klæbesnore. Ad 2a. April a. I forbindelse med at du pakker redekasser, så de er rene og klar til den kommen hvalpesæson, drysses redekasserne med midler der virker mod lopper og loppeæg. Samtidig smørres hver anden redekasse på ydersiden med en ædegift. Smør også denne ædegift på stolper og andre steder, hvor 52

53 du har erfaring med at fluerne vil opholde sig. Bland denne gift op i fx en nisseøl. b. Ophæng snore i hallen påsmurt en ædegift. Alternativt kan være flueklæbesnor. Ad 3. Maj - Juli De første fire uger efter fødsel, gøres der ingen ting vedrørende fluebekæmpelse. a. Herefter: En gang om måneden fjernes alt møg og halm under burene. b. Spred våd kalk ud, under alle burrerne også der hvor der ikke går dyr, samt på alle gang på og omkring farmen. c. Vær klar med et kemikalie mod voksne fluer. Ikke Perma Forte B, da det let kan danne resistens. Skift middel hvert andet år, for at modvirke resistens. d. En uge før udsætning vurderes ved "sandprøver" om der igen skal sprøjtes mod fluelarver. Ad 4. Juli - December a. En gang om måneden fjernes alt møg og halm under burene. b. Spred våd kalk ud, under alle burrerne samt på alle gang på og omkring farmen. c. Hold ophængte snore ved lige med påsmøring af ædegift. d. Bruges klæbesnore, skal du løbende holde øje med om de er fyldte og om der skal trækkes nye klæbesnore. Supplerende litteratur Retningslinjer for fluebekæmpelse på minkfarme, af Jørgen B. Jespersen, Århus Universitet, Institut for Agroøkologi DE ANFØRT MÆNGDER PÅ EMBALAGEN SKAL FØLGES Kontakt din rådgiver for hjælp til at finde det, der skal bruges på din farm. 53

54 Bilag 8 Natura 2000-områder og det samlede udpegningsgrundlag for disse, samt de særligt beskyttede arter: Udpegningsgrundlag - habitatområder Habitatområde 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde Arter: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1106 Laks (Salmo salar) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) 1355 Odder (Lutra lutra) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Naturtyper: 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1320 Vadegræssamfund 1) 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 Elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld 1) Vadegræs er indført (ca. 1930) til Danmark og er invasiv. Typen kræver derfor ikke beskyttelse Habitatområde 79 Sneum Å og Holsted Ådal Arter: 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1106 Laks (Salmo salar) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper: 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 54

55 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91E0 Elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld Habitatområde 239 Alslev Ådal Arter: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1106 Laks (Salmo salar) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper: 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2320 Indlandsklitter med lyng og revling 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær Udpegningsgrundlag - fuglebeskyttelsesområder: Y=Ynglende i.h.t. DMU s database T=Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier (F1-F7, se SPA 49 Engarealer ved Ho Bugt Hedehøg Y F1 Engsnarre Y F1 Klyde T F2, F4 Blåhals Y F1 SPA 51, Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb Rørdrum Y F3 Hvid stork Y F1 Rørhøg Y F3 Hedehøg Y F1 Sorthovedet måge Y Bramgås T Plettet rørvagtel Y F1 Engsnarre Y F1 Klyde Y F1 Hjejle T F2, F4 Brushane Y F1 Mosehornugle Y F1 Blåhals Y F1 Kortnæbbet gås T F4 SPA 57 Vadehavet Bramgås T F2, F4 Klyde Y T F1,F2, F4 55

56 Hvidbrystet præstekrave Y Tn F1,F2 Hjejle T F2, F4 Mosehornugle Y Blåhals Y Lille kobbersneppe T F2, F4 Dværgmåge Tn F2, F5 Sandterne Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Mørkbuget knortegås T F4 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Pibeand T F4 Krikand T F4 Spidsand T F4 Skeand T F4 Ederfugl T F4 Sortand T F4,F7 Strandhjejle T F4 Strandskade T F4 Stor regnspove T F4 Rødben T F4 Hvidklire T F4 Islandsk ryle T F4 Havørn T Blå kærhøg T Vandrefalk T Kortnæbbet gås T Grågås T Sandløber T F4 Bilag IV-arter: Fortegnelse over i Danmark nuværende naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (evt. blot som strejfgæster, markeret med "): Dyrearter Pattedyr Alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Birkemus (betulina ) Odder (Lutra lutra ) Marsvin (Phocoena phocoena ) Alle andre arter af hvaler (Cetacea spp. ) Krybdyr Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)" Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)" Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Markfirben (Lacerta agilis ) Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus ) Klokkefrø (Bombina bombina ) Løgfrø (Pelobates fuscus ) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 56

57 Insekter Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremit) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bløddyr Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden Najade (Najas flexilis) Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeselii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens (= Apium repens)) 57

58 Bilag 9 Beskyttelsesniveauet for ammoniakdeposition på naturområder i følge bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Den særlige kvælstoffølsomme natur er inddelt i 3 kategorier med hvert deres beskyttelses niveau i forhold til påvirkning fra kvælstofdeposition fra anlægget. Beskyttelsesniveau for kategori 1-natur: Max. totaldeposition afhængig af antal af øvrige husdyrbrug i nærheden. 0,7 kg N/ha/år, hvis der ikke er påvirkning fra andre husdyrbrug. 0,4 kg N/ha/år, hvis der er påvirkning fra yderligere 1 husdyrbrug. 0,2 kg N/ha/år, hvis der er påvirkning fra 2 eller mere husdyrbrug. En nærmere definition af hvornår et naturområde bliver påvirket fra andre husdyrbrug kan findes i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Kategori 1-natur er de nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder, der indgår i udpegningsgrundlaget for området og er kortlagte af Naturstyrelsen i forbindelse med Naturaplanlægningen Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter, 2190 Fugtige klitlavninger, 2250 Kystklitter med enebær, 2310 Indlandsklitter med lyng og visse, 2320 Indlandsklitter med lyng og revling, 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene, 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer), 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3160 Brunvandede søer og vandhuller, 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng, 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder), 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter, 6120 Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand, 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, 7110 Aktive højmoser, 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse, 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand, 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv, 7210 Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe, 7220 Kilder og væld, 7330 Rigkær, 9110 Bøgeskov på morbund uden kristtorn, 9120 Bøgeskov på morbund med kristtorn, 9130 Bøgeskov på muldbund, 9150 Bøgeskov på kalkbund, 9160 Egeskov og blandskov på mere eller mindre rig jordbund, 9170 Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne, 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund, 91D0 Skovbevoksede tørvemoser og 91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks omfattes i det omfang, de er kortlagte som ammoniakfølsomme. Beskyttelsesniveau for kategori 2-natur: Max. total deposition på 1,0 kg N/ha/år. Kategori 2-natur er de nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturområder, der er beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om naturtyperne: Højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha, som er omfattet af 3 i lov om naturbeskyttelse, og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af 3 i lov om naturbeskyttelse. Ved beregningen af, om en hede eller et overdrev er større end henholdsvis 10 ha og 2,5 ha, er det alene naturtypen hede eller overdrev, der indgår. Det er således kun heder, der i sig selv er større end 10 ha, og overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha, der er omfattet. Beskyttelsesniveau for kategori 3-natur: 58

59 Kommunen kan efter en konkret vurdering fastsætte vilkår om max. merdeposition. Kravet må dog ikke være under en max. merdeposition på 1 kg N/ha/år. Kategori 3-natur er de ammoniakfølsomme naturtyper der ikke er omfattet af kategori 1- eller kategori 2-natur, dvs. heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse. Derudover skal der ske en konkret vurdering af ammoniakfølsomme skove, der er beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Skov defineres som arealer, der er større end ½ ha og mere end 20 meter brede, og som er bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skov af højstammede træer, jf. definition af skov i lov om skove. En skov betegnes som ammoniakfølsom, når: 1) der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesorden mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel»skovjordbund«, 2) skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mose eller overdrev, så jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel»skovjordbund«(dvs. i størrelsesorden mere end ca. 200 år), eller 3) der i skoven er forekomst af naturskovindikerende eller gammelskovsarter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af 25 i lov om skove, og arterne har væsentlig, definerende betydning for skovens naturværdi. Ved den konkrete vurdering af, om der er tale om særlige regionale eller lokale naturinteresser, og ved vurdering af om der skal stilles krav til den maksimale N- merdeposition på naturområder omfattet af kategori 3-natur, skal kommunen inddrage alle følgende 4 kriterier: 1) det aktuelle naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt om det aktuelle ammoniakfølsomme naturområde er omfattet af kommuneplanens udpegning af særlige værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kulturmiljø samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser, 2) om det aktuelle område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats, 3) det aktuelle naturområdes naturkvalitet og 4) kvælstofbidrag til området fra andre kilder (fx markbidrag), herunder for så vidt angår skove om de gødskes. Kriterierne inddrages med henblik på, at kommunalbestyrelsen for naturområder med særlige regionale og lokale naturinteresser alene stiller krav til en maksimal N- merdeposition, hvis området er omfattet af en af de ovennævnte udpegninger i kommuneplanen, er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats og/eller har en høj naturkvalitet, samt at ammoniakbidraget fra husdyrbruget ikke er helt uvæsentligt i forhold til den påvirkning af næringsstoffer, områderne modtager fra andre kilder. Kommunen skal i sin begrundelse for at stille skærpede krav til en ammoniakfølsom naturtype omfattet af kategori 3, redegøre for naturtypens status i forhold til de ovennævnte 4 kriterier. 59

60 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Tlf: Fax: miljo@esbjergkommune.dk