HRN ,56 mm gevær M/95-familien

Transkript

1 HRN ,56 mm gevær M/95-familien

2

3 Hærstaben NOTAT TIL BRUGER Notatet kan udtages, når brugeren har gjort sig bekendt med reglementets indhold senest ved udgangen af AUG Ved udgivelsen af denne rettelse er følgende at iagttage: Tillæg C Ny Taktisk Lys og Laser DBAL-A 3 er medtaget. Tillæg D Ny 40 mm Granatkaster LMT M203 er medtaget. HRN

4

5 Hærens Operative Kommando JAN 2012 AUTORISATION 1. Gyldighedsområde Nærværende reglement HRN ,56 mm gevær M/95-familien (Forkortet titel: GV M/95-familien) fastsætter direktivgivende bestemmelser for anvendelse samt reglementariske bestemmelser for betjening, skydning og sikkerhed. 2. Ikrafttræden: Fra modtagelsen. 3. Erstatter: HRN ,56 mm Gevær M/95 familien af NOV Andet: Sagsbehandler: Kampsektionen/Infanteriafdelingen/ Hærens Kampskole. Reglementet er godkendt af Chefen for Hjemmeværnet til anvendelse i hjemmeværnet. E.b. H.R. SOMMER oberst Chef for Hærens Kampskole HRN

6

7 RETTELSESSKEMA Rettelsesblad eller signal Måned/ år Udført dato Af (underskrift) Rettelsesblad nr. 1 Rettelsesblad nr. 2 MAJ 2014 MAR 2016 Hærens Kamp- & Ildstøttecenter Hærens Kamp- & Ildstøttecenter HRN

8

9 ADVARSELSSIDE Sikkerhedsbestemmelser i denne bog A. Arbejdssikkerhed: Pkt , 2., , , A , A , A , A.4., B , B , C.1.2., C.1.3., C.2.3., C.2.4., C , C.3.4., C , C.4.1., C.4.2., C , C , C.5.1., C , C , D.3., D.5., D.6., D.21., D D.22.9, I.7.1. B. Brand: Intet. E. Elektricitet: Intet. F. Færdsel/Terræn: Intet. K. Kemiske/eksplosive stoffer: C.5.2., C R. Radar/radioaktiv stråling: Radioaktiv isotop i optisk sigte. Der henvises til FKOBST S. Skydning: D.14., D.17. V. Våben/ammunition: D.19., D.22.8., D X. Ekstra: Intet. HRN

10

11 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Autorisation Rettelsesskema 1 Advarselsside 2 Indholdsfortegnelse 3 1. kapitel Geværets, karabinens og det lette støttevåbens anvendelse 101 Punkt 1.1. Beskrivelse Anvendelse Konstruktion Sigtemidler kapitel Betjening 201 Punkt 2.1. Almindeligt Betjeningsgreb Genladning og afhjælpning af funktioneringsfejl Geværrem At gøre klar til kamp Ødelæggelse af geværet kapitel Skydeinstruktion 301 Punkt 3.1. Grundlæggende skydefærdigheder og 301 skydeinstruktion 3.2. Sigte- og aftræksteknik Optisk sigte (primært sigtemiddel) Åbent sigte (alternativt sigtemiddel) Klarstillinger Skydestillinger ved præcisionsskydning Skydestillinger ved nærkampskydning Til faglæreren og instruktøren kapitel Indskydning og justeringer 401 Punkt 4.1. Almindeligt Fokus, grundindstilling og grovjustering 401 HRN

12 Punkt 4.3. Kontrol af spredning Indskydning med åbne sigtemidler Justerstørrelser for de åbne sigtemidler Indskydning med det optiske sigte Justerstørrelser for optisk sigtemiddel Kollimator M/ kapitel Skydning og skydeprogram 501 Punkt 5.1. Skydning Fejlfinding Skydeprogram for GV M/95-familien Skydeprogram Enkeltmandsskydning i skydeterræn 555 Tillæg A Data og beskrivelse, tilbehør, funktionering, adskillelse og samling, vedligeholdelse A-1 Punkt A.1. Data og beskrivelse A-1 A.2. Funktionering A-36 A.3. Adskillelse og samling A-44 A.4. Forebyggende vedligeholdelse A-62 Tillæg B Uddannelseshjælpemidler, uddannelse og omskoling B-1 Punkt B.1. Uddannelseshjælpemidler B-1 B.2. Uddannelse og omskoling B-4 Tillæg C Lys og lasere C-1 Punkt C.1. Almindeligt C-1 C.2. Lys- og Lasersæt M/04 C-3 C.3. Lys- og Lasersæt M/05 C-7 C.4. IR Lys- og Lasersæt M/07 C-10 C.5. Taktisk Lys- og Lasersæt DBAL A 3 C-29 C.6. Symbolfilter C-48 Tillæg D 40 mm Granatkaster Low Velocity M203 D-1 Punkt D.1. Beskrivelse D-1 D.2. Anvendelse D-1 D.3. Generelt D-2 D.4. Sigtemidler D-3 D.5. Stand-alone kolbe til LMT M203 D-4 HRN

13 Punkt D.6. CC M203 montering på gevær og karabin D-5 D.7. LMT M203 montering på gevær M/10 C8IUR D-6 og stand-alone kolbe D.8. Betjening D-7 D.9. At lade D-10 D.10. At genlade D-11 D.11. At aflade D-11 D.12. Sigtemidler D-12 D.13. Indskydning af CC sigtemidlerne D-13 D.14. Skydning D-14 D.15. LMT M203 sigtemidler D-15 D.16. Indskydning af LMT sigtemidlerne D-20 D.17. Funktioneringsfejl D-25 D.18. Nødprocedure ved låst slagstift D-26 D.19. Adskillelse og samling D-26 D.20. Vedligeholdelse D-29 D.21. Tilbehør D-29 D.22. Ammunition D-33 D.23. Uddannelseshjælpemidler D-40 D mm Granatkaster M/03 som Less Lethal Weapon D-45 D.25. Ammunitionstyper til LLW D-45 D.26. Skudafstande og måltyper for de enkelte typer D-47 ammunition. D.27. Sigtemetoder med de enkelte ammunitionstyper D-47 D.28. Korrektioner i forhold til vind D-51 D.29. Grundlæggende skydeuddannelse gældende for GRK indsat som Less Lethal Weapon D-51 Tillæg E Rødpunktssigte E-1 Punkt E.1. Rødpunktssigte M/04 til GV M/95-familien E-1 E.2. Tekniske data E-1 E.3. Betjening E-5 E.4. Skydeinstruktion E-7 E.5. Indskydning E-10 E.6. Vedligeholdelse og opbevaring E-12 Tillæg F Natsigte M/99 (NATSI M/99), anvendelse F-1 Punkt F.1. Almindeligt F-1 F.2. Data og beskrivelse F-2 HRN

14 Punkt F.3. Betjening F-6 F.4. Stregglas F-7 F.5. Efter udstyrets brug F-8 F.6. Vedligeholdelse F-9 F.7. Serienumre F-9 Tillæg G Natbrille M/03 G-1 Punkt G.1. Almindeligt G-1 G.2. Kombinationsmuligheder monteret på geværet G-1 Tillæg H Ammunition H-1 Punkt H.1. Almindeligt H-1 H.2. Ammunitionstyper, der benyttes i både freds- H-2 og krigstid H.3. Løs- og eksercerpatron H-4 Tillæg I FX materiel, fordeling og anvendelse I-1 Punkt I.1. Generelt I-1 I.2. 9 mm farvemarkeringsgevær M/95 I-1 I.3. 9 mm FX-KIT M/95 I-2 I.4. 9 mm FX-KIT K M/96 I-3 I.5. 9 mm FX-magasin I-4 I.6. 9 mm FX-ammunition I-5 I.7. Sikkerhedspåklædning I-7 I.8. Materielskade I-13 I.9. FX-øvelser I-13 Tillæg J Termisk kikkert M/09 J-1 Punkt J.1. Montering på våben J-1 J.2. Indskydning af termisk kikkert til våben J-4 Tillæg K Åbent sigte GV M/10 K-1 Punkt K.1. Generelt K-1 K.2. Betjening K-2 K.3. Kontrol af spredning K-6 K.4. Indskydning med åbne sigtemidler K-6 HRN

15 Tillæg L 40 mm granatkaster M/10 (Lethal ammunition), beskrivelse, betjening, skydeuddannelse, uddannelseshjælpemidler L-1 Punkt L.1. Beskrivelse L-1 L.2. Anvendelse L-1 L.3. Generelt L-1 L.4. Sigtemidler L-2 L.5. Betjening L-2 L.6. At lade L-5 L.7. At genlade L-5 L.8. At aflade L-6 L.9. Skydestillinger L-6 L.10. Sigtemidlerne L-6 L.11. Indskydning L-6 L.12. Skydning L-6 L.13. Funktioneringsfejl L-7 L.14. Adskillelse og samling L-7 L.15. Vedligeholdelse L-9 L.16. Ammunition L-10 L.17. Uddannelseshjælpemidler L-10 L mm granatkaster M/10 som less lethal L-10 weapon, anvendelse, skydeuddannelse L.19. Ammunitionstyper til LLW L-10 L.20. Skudafstande og måltyper for de enkelte typer L-10 ammunition L.21. Sigtemetoder med de enkelte ammunitionstyper L-10 L.22. Korrektioner i forhold til vind L-10 L.23. Grundlæggende skydeuddannelse gældende for GRK indsat som less lethal weapon L-10 Tillæg Z Sikkerhedsbestemmelser Punkt Z.1. Generelt Z-1 Z.2. Forbiskydning Z-1 Z.3. Overskydning Z-2 Z.4. Anvendelse af GRK M/03 som LLW Z-2 HRN

16

17 1. KAPITEL GEVÆRETS, KARABINENS OG DET LETTE STØTTEVÅBENS ANVENDELSE 1.1. BESKRIVELSE Dette reglement beskriver 5,56 mm gevær M/95 (GV M/95), Karabin M/96 (K M/96), Let støttevåben M/04 (LSV M/04) og Gevær M/10, C8 IUR (GV M/10) under et. I det følgende benævnt som gevær. Hvor der er forskelle mellem GV M/95, K M/96, LSV M/04 og GV M/10 i ydelse, mål, vægt eller håndtering, er dette angivet særskilt for det enkelte våben. Kaliberen 5,56 mm er udviklet til anvendelses på afstande under 500 meter ANVENDELSE Geværet benyttes til afgivelse af enkeltskud og undtagelsesvis bygeild Effektiv skudafstand. Effektiv skudstand for de enkelte våben er afhængig af følgende parametre: Ammunitionstypen. Den mængde energi som projektilet indeholder, og som projektilet vil kunne afsætte i et mål på den givne afstand. Pibens længde. Herunder hvor præcis piben kan samle skuddene. Sigtemiddel. Hvad kan skytten se? Og hvordan passer afstandstromle/mærker til ordinaten af projektilet. Skyttens uddannelsesniveau. Hvad er skytten uddannet til, og hvad træner skytten til? Generelt er 5,56 mm største praktiske skudafstand 600 m, når der tages højde for vejrliget. HRN

18 Mundings hastighed V 0 PSN, beskyttet med fragmentationsvest til NIV III. Projektilet gennembryder pladen i vesten. Hastighed: 750 m/s K M/ m / s 75 m. 330 m. GV M/ m / s 125 m. 360 m. GV M/95 LSV M/ m / s 160 m. 400 m. Hastigheden 525 m/s opnås på afstanden. De opgivne hastigheder er NATO standarder. De effektive skudafstande er fastlagt ud fra denne tabel samt viden omkring vejrligets indflydelse på projektilet og uddannelsestiden til rådighed. Effektiv skudafstand for GV M/95 er: 400 meter mod store mål, fx stående skytte, gruppe af personel, flermands betjente våben eller køretøjer. 300 meter mod små mål, fx knælende eller liggende skytte. kan deltage ud til 500 meter. Dog uden den store effekt. = mange skud for at opnå en virkning. Effektiv skudafstand for GV M/10 er: 400 meter mod store mål. 300 meter mod små mål. Effektiv skudafstand for K M/96 er: 300 meter mod store mål. 200 meter mod små mål. Effektiv skudafstand for LSV M/04 er: 600 meter mod store mål. 400 meter mod små mål Skydemetoder. GV M/95, K M/96 og GV M/10 anvendes primært til sigtede enkeltskud. Ildtempoet mellem hvert skud er afhængigt af skyttens uddannelsesniveau. Herunder hvor hurtigt skytten kan se virkningen af HRN

19 det enkelte skud i målet, samt hvor hurtigt skytten kan fatte nyt sigte. Jo længere væk målet er, jo langsommere ildtempo. LSV M/04 anvendes primært til sigtede enkeltskud samt afhængig af måltypen også til bygeild. LSV kan anvendes som et præcisionsgevær pga. den tykkere pibe, som ikke er så følsom overfor påvirkninger udefra. Piben giver derfor en bedre samling af skuddene. Enkeltskud anvendes til præcisionsskydning mod mindre mål samt på lange afstande. Bygeild anvendes til bekæmpelse af store mål, fx køretøjer, flermands betjente våben eller terrænlinier, og afgives som korte byger på 2-4 skud eller som lange byger på 5 10 skud. Når skytten skyder på køretøjer, skal skytten skyde korte byger, indtil der er træf i køretøjet, derefter kan bygelængden gøres længere - normalt op til ca. 10 skud afhængig af skyttens færdigheder og afstanden til køretøjet. På korte afstande kan skytten nedkæmpe en gruppe af mål, fx en udfoldet gruppe, med en lang byge ved at feje hen langs gruppen. Bygeild anvendes som hovedregel ikke med GV M/95, GV M/10 eller K M/96. LSV er bedre egnet til det pga. større stabilitet i liggende skydestilling med støtteben. ADVARSEL! Ved skydning i bygeildsfunktionen AUTO må der højest afgives 150 skud i hurtig rækkefølge, hvorefter skytten skal forblive i stillingen i min. 5 minutter med mundingen pegende ud mellem højre og venstre begrænsningen for skydningen. Hvis skytten skal skifte stilling før de 5 minutter er gået, skal våbnet aflades før stillingsskifte. Under afladningen skal piben pege ud mellem højre og venstre begrænsningen. Ved afgivelse af et større antal skud end 150 i hurtig rækkefølge begyndt med en kold pibe, eller et færre antal skud begyndt med en ikke nedkølet pibe, vil temperaturen i kammeret blive så høj, at der med en skarp patron i kammeret er risiko for selvantændelse i patronen. HRN

20 Skytten kan i ildpauser under bygeild - med LSV sikret - tage ladegreb og fastholde bundstykket i bagerste stilling for at skabe størst mulig afkøling af våbnet KONSTRUKTION Geværet er konstrueret på en sådan måde, at alle nødvendige åbninger i våbnet skal være lukkede så længe som muligt for at undgå indtrængen af snavs. Derfor er udkasteråbningen monteret med dæksel, ladegrebet integreret i styrerammen og magasinet tilpasset snævert til magasinbrønden. Geværet er endvidere konstrueret med henblik på, at skudafgivelsen og rekylen påvirker skytten minimalt. Derfor er geværet konstrueret med en lige linie fra munding til rekylpunkt i kolbe og med så lav vægt i de bevægelige dele som muligt. GV M/10 er konstrueret med integrated upper receiver (IUR), dvs. at forskæfte og styreramme er ud i et stykke og piben fritliggende. Derved påvirkes pibe og træfningen ikke ved montering af lys/laser m.m SIGTEMIDLER Geværet anvendes med de forskellige sigtemidler efter behov. Det optiske sigte er geværets primære sigtemiddel. Til nærkamp kan der anvendes rødpunktssigte samt synlig laser eller IR-laser. På GV M/95, K M/96 og LSV M/04 monteres sigtemidler på styrerammens monteringsskinne, der er en Weaver-rail. På Gevær M/10 monteres sigtemidler på styrerammens monteringsskinner, der er en MIL-STD-1913 Picatinny-rail. Det optiske sigte er ELCAN C79A2-1. Det optiske sigte er det bedste kompromis mellem at være et godt nærkampsigte og et godt præcisionssigte. Forstørrelsen på 3,4 gange gør det muligt at skyde med begge øjne åbne. Stregglasset gør det muligt hurtigt at fatte sigte ved nærkamp, idet skytten - ud til 50 m - kun skal kunne se sigtestolpen på målet for at træffe. Ved præcisionsskydning anvender skytten spidsen af sigtestolpen og forstørrelsen til at kunne placere sit skud præcist på målet. Aimpoint COMP M2 og M4s (fællesbetegnelse for rødpunktssigte) er et nærkampsigte, som er udviklet til anvendelse på korte afstande (under 100 m) mod bevægelige mål. HRN

21 Der er ingen forstørrelse, den lysende plet gør det muligt for skytten hurtigt at kunne fange sigte på et mål i høj hastighed og på korte afstande med begge øjne åbne. Skytten kan samtidig orientere sig om, hvad der sker i nærområdet omkring ham. Fælles for det optiske sigte og rødpunktssigterne er, at de kan anvendes som natsigte med Natbrille M/03 sat i forlængelse af sigtemidlet. Dog virker rødpunktssigterne bedst, da lysstyrken i sigtepletten kan justeres, så den passer til natbrillen. Det åbne sigte er et nødsigte, som anvendes, hvis skytten ikke har optisk sigte eller rødpunktssigte til rådighed. Det bagerste åbne sigte placeres så langt tilbage på monteringsskinnen som muligt, idet der skal tilstræbes en så lang sigtelinje som muligt for at få den bedst mulige præcision. Til GV M/10 er bagerste åbne sigte et Flip up Backup sigte. Med dette sigte, monteret samtidig med rødpunktssigtet, kan der hurtigt skiftes mellem rødpunktssigtet og åbent sigte, hvis rødpunktsigtet mister strømmen, eller den røde plet ikke kan ses pga. lysforholdene. Til LSV findes endvidere et natsigte (NATSI M/99). Se tillæg F. HRN

22

23 2. KAPITEL BETJENING ADVARSEL! Geværet skal altid efterses før våbenbetjening, herunder før vedligeholdelse, ved overdragelse samt ved ankomst til og før afgang fra skydebanen ALMINDELIGT Betjening af våbnet i alle stillinger og under bevægelse skal tilpasses de aktuelle forhold. Ved denne tilpasning skal opmærksomheden rettes specielt mod de sikkerhedsmæssige hensyn. Det skal indskærpes over for den enkelte skytte, at betjeningen af våbnet skal være korrekt, sikker og præcis al kamprelateret våbenbetjening skal tilstræbes at foregå i dækning eller som minimum knælende våbenbetjeningen tilstræbes at foregå med stærk hånd på pistolgrebet og svag hånd, som arbejder Genladning og afhjælpning af funktioneringsfejl anses som kamprelateret våbenbetjening BETJENINGSGREB Sikringen. Der er tre indstillinger: SAFE = sikret R = enkeltskud (repeat) AUTO = bygeild At efterse. Kommando: "EFTERSE GEVÆR!" Skytten: efterser magasiner og magasintasker aftager mundingshætten HRN

24 fører geværet ned foran kroppen. Denne stilling er stående klarstilling. Figur 201: Stående klarstilling. HRN

25 Figur 202a: Skytten fastholder bundstykket. Figur 202b: Skytten udløser bundstykket. fjerner magasinet og efterser det, placerer det i lommen eller i bæltet tager ladegreb og fastholder bundstykket i bageste position, før ladehåndtaget føres frem til låst stilling. Se figur 202a sikrer geværet fører geværet nedad mod venstre således, at udkasteråbningen vender opad efterser kammeret og bundstykkehovedet gennem udkasteråbningen. Se figur 203a fører geværet ind foran kroppen med piben opad efterser piben. Se figur 203b Figur 203a: Efterser kammeret. Figur 203b: Efterser piben. HRN

26 fører geværet tilbage i stående klarstilling udløser bundstykket. Se figur 202b sætter magasin på, såfremt situationen taler for det lukker støvdækslet indtager rørstilling med GV i arm. I mørke skal skytten efterse GV under brug af lys At gøre klar til kontrol. Kommando: "KLAR TIL KONTROL!" Skytten: indtager stående klarstilling aftager magasinet oplægger magasiner på jorden foran sig tager ladegreb og fastholder bundstykket ved hjælp af fremløbsstopperen. Herefter føres ladehåndtaget frem til låst stilling kontrollerer, at geværet er sikret lægger geværet på venstre skulder med pistolgrebet vendende mod venstre og venstre hånd fattende om kolbebunden. Se figur 204 Figur 204: Klar til kontrol. Magasiner oplægges kun forud for start på en ny aktivitet eller ved slutning af en aktivitet. F.eks. kontrolleres magasiner og magasintasker ved ankomst og afgang fra skydebanen, men ikke når skytten forlader skydelinjen for at markere eller klargøre til næste skydning. HRN

27 Hvis kontrollen skal foretages, mens skytten står i et skyttehul eller fra liggende eller knælende klarstilling, skal han løfte geværet op med mundingen pegende mod fareområdet/skiverne. Kontrollen udføres med kontrollanten stående bag skyttehullet eller skytten. Kontrollen gennemføres som anført i pkt Efter kontrollen. Skytten: indtager stående klarstilling udløser bundstykket ved at påvirke udløserens øverste halvdel påsætter magasinet, såfremt situationen taler for det lukker støvdækslet placerer magasiner i føringsmidler indtager rørstilling med gevær i arm Kontrollens udførelse. I dagslys. Kontrollanten kontrollerer, at kammeret er tomt. I fredstid kontrolleres endvidere, at: alle magasiner er tomme geværet er klargjort til den rigtige aktivitet, f.eks. med eller uden løsskydningsforstærker. I mørke. Kontrollen udføres altid med lys At fylde et magasin. Skytten: kontrollerer, at det er den korrekte ammunition til aktiviteten placerer patronerne på toppen af magasinet og presser dem ned således, at de fastholdes af magasinfligene, eller han placerer en laderamme med patroner i magasinføderen (speed loader) og presser alle patronerne ned i magasinet. Se figur 205a og 205b skal sikre sig, ved brug af løs ammunition, at bageste ende af patronen ligger an mod den indvendige bageste flade af magasinet fortsætter, indtil der er det ønskede antal patroner i magasinet. HRN

28 Figur 205a: At fylde magasin uden magasinføder. Figur 205b: At fylde magasin med magasinføder. Magasiner kontrolleres for overopfyldning ved at trykke ned med en tommelfinger på øverste patron. Denne skal kunne bevæge sig minimum det samme, som en patron fylder. Se figur 206a og b. Figur 206a: Kontrol af overfyldt magasin. Figur 206b: Kontrol af magasin opladt med 30 patroner. HRN

29 At lade gevær. Kommando: "LAD GEVÆR!" Skytten: fører geværet ned i klarstilling kontrollerer, at geværet er sikret påsætter magasinet og kontrollerer korrekt påsætning ved at trække nedefter i magasinet drejer geværet, så udkasteråbningen kan observeres tager ladegreb. Vær opmærksom på at trække bundstykket helt tilbage i bageste stilling lukker støvdækslet At aflade gevær. Kommando: "AFLAD GEVÆR!" ADVARSEL! Afladning skal altid udføres efter endt aktivitet, uanset hvilken ammunitionstype der er brugt, også selv om geværet er skudt tomt, eller skytten formoder, at det er tomt. Skytten: sikrer geværet udløser magasinet og placerer det i bæltet Hvis skytten har skudt tomt. fører geværet ned mod venstre og efterse kammeret og bundstykkehovedet, Hvis der er patron i kammeret fatter GV i magasinkrogen samtidig med, at hånden dækker mest muligt af udkasteråbningen og magasintuden. trækker ladehåndtaget langsomt tilbage og griber patronen i den hånd, som dækker for udkasteråbningen og magasintuden. fastholder bundstykket i bageste stilling og fører ladehåndtaget frem. fører geværet nedad mod venstre samtidig med, at pistolgrebet drejes fremefter, så HRN

30 fører geværet tilbage i klarstilling udløser bundstykket lukker støvdækslet udkasteråbningen vender opad. efterser kammeret og bundstykkehovedet gennem udkasteråbningen. I mørke skal skytten efterse kammeret og bundstykkehovedet ved brug af lys GENLADNING OG AFHJÆLPNING AF FUNKTIONERINGS- FEJL Skyttens adfærd. Skytten skal, uanset om der er tale om genladning eller afhjælpning af funktioneringsfejl: melde FEJL FEJL orientere sig om fejltypen - magasinskifte eller funktioneringsfejl - ved at kæntre GV, så udkasteråbningen kan ses. Se figur 207a og b afhjælpe fejlen, mens han holder sig orienteret om situationen. Se figur 207c melde KLAR KLAR, når fejlen er afhjulpet, og skytten er klar orientere sig om egen placering i forhold til resten af GRP og deres ildretninger Det er skyttens ansvar ikke at bevæge sig ind i eller maskere for andres ild. Situationen afgør om soldaten søger dækning, knæler ned eller afhjælper fejlen stående eller under bevægelse. HRN

31 Figur 207a: Tegn på magasinskifte. Figur 207b: Tegn på funktioneringsfejl. Figur 207c: Skyttens hold på GV for at kunne orientere sig om situationen. HRN

32 At genlade Når skytten ikke går i dækning (hastig genladning). Skytten forbliver i ildstilling. Skytten: melder FEJL-FEJL orienterer sig om fejltype ved at se i udkasteråbningen (er det funktioneringsfejl eller magasinskifte?) udløser magasinet påsætter nyt magasin og kontrollerer korrekt påsætning ved at trække nedefter i magasinet udløser bundstykket fortsætter ildkampen samler magasinet op ved næste ildpause. Under hele handlingsforløbet skal skytten orientere sig om situationen og holde våbnet, så han kan se, hvad han foretager sig. Når magasinet påsættes, fokuserer skytten på magasinbrønden. Figur 208a: Magasin udløses. Figur 208b: Magasin påsættes. HRN

33 Figur 208c: Bundstykke udløses. Figur 208d: Tomt magasin opsamles Når skytten går i dækning (taktisk genladning). Når skytten går ud af ildstilling/skydestilling, går han i lurestilling eller ventestilling. Skytten: melder FEJL-FEJL orienterer sig om fejltype ved at se i udkasteråbningen (er det funktioneringsfejl eller magasinskifte?) sikrer geværet går i dækning tager magasinet af, og pakker det væk påsætter nyt magasin og kontrollerer korrekt påsætning ved at trække nedefter i magasinet udløser bundstykke, hvis det er i bageste stilling melder KLAR-KLAR. Under hele handlingsforløbet skal skytten orientere sig om situationen og holde våbnet, så han kan se, hvad han foretager sig. Skytten kan evt. have et nyt magasin i hånden, før han aftager det brugte magasin. Dette kan imidlertid ikke anbefales i stressede situationer. HRN

34 FUNKTIONERINGSFEJL Forebyggelse af funktioneringsfejl. En grundig og effektiv forebyggelse af funktioneringsfejl sker ved, at skytten: foretager rengøring, eftersyn og smøring af geværet og tilbehøret, som anført i Tillæg A melder om fejl, defekter eller mangler, og selv er medvirkende til at få dem afhjulpet hurtigst muligt altid vedligeholder og samler geværet korrekt og udfører funktionskontrol efter, at geværet har været adskilt betjener geværet korrekt, og beskytter det mod ydre påvirkninger altid anvender ren og fejlfri ammunition ikke overfylder magasinet Afhjælpning af funktioneringsfejl. Ved funktioneringsfejl skal skytten først reagere efter devisen SLÅ (tap) TRÆK (rack) SKYD (bang). Skyttens indledende handling foregår i ildstilling/skydestilling, og han: melder FEJL FEJL orienterer sig om fejltype ved at se i udkasteråbningen (er det funktioneringsfejl eller magasinskifte?) slår/trykker på bunden af magasinet og trækker ned i magasinet trækker ladehåndtaget helt tilbage skyder videre Figur 209a: Slå. Figur 209b: Træk og observer. HRN

35 Figur 209c: Ryst. Figur 209d: Skyd. Hvis det ikke afhjælper fejlen, skal skytten handle efter huskeordet STORT: forsøger at sikre geværet går i dækning ( knæler ned ) Tager magasinet af trækker ladehåndtaget tilbage med mundingen pegende opad og fastholde bundstykket i bagerste stilling slår ladehåndtaget frem med mundingen pegende nedad orienterer sig (se gennem udkasteråbningen) ryster patroner/patronhylstre ud af styrerammen, evt. fejer kammer og bundstykkehovedet med fingere fra magasinbrønden tager 2 ladegreb, hvor skytten føler om bundstykket lukker helt påsætter nyt magasin og kontrollerer korrekt påsætning ved at trække nedefter i magasinet tager ladegreb. Vær opmærksom på at trække bundstykket helt tilbage i bageste stilling skyder videre. Bliver bundstykket i delvis åben stilling, eller kan våbnet ikke skyde, skal skytten: Aflade geværet ved at tage magasinet af og fastholde bundstykket i bagerste stilling. forsøge at afklare eventuelle problemer: Der kan ikke tages aftræk (aftrækket blokkeres inde i aftrækkermekanismen). Afhjælpes ved at aftrækkermekanisme med kolbe skal tages af styrerammen og fremmede legemer skal rystes ud af aftrækkermekanismen HRN

36 Der kan ikke komme en ny patron ind i kammeret (overrevet hylster i kammeret eller for meget skidt). Afhjælpes ved enten, at kolben slås helt ind. Kolben slås lodret ned i jorden, mens der trækkes tilbage i ladehåndtaget (som en morter). Bundstykket fastholdes i bagerste stilling og piben peges nedad, dette vil få et overrevet hylster til at falde ud af kammeret. Eller ved kammerbørsten trykkes ind i kammeret for at rengøre og/eller trække overrevet hylster med ud. Herefter kan geværet lades. Ladehåndtaget kan ikke trækkes helt tilbage og fastholde bundstykket i bagerste stilling (Patron i klemme mellem bundstykke og ladehåndtag). Kan afhjælpes ved at kolben slås helt ind. Kolben slås lodret ned i jorden, mens der trækkes tilbage i ladehåndtaget og trykkes på fremløbsstopperen, herefter slås ladehåndtaget frem med piben pegende nedad (som en morter). Dette gentages indtil bundstykket bliver holdt af fremløbsstopperen. eller bundstykket trækkes tilbage ved brug af værktøj som vist på figur 212c. Kammer, bundstykkehoved og styrerammen fejes med fingrene for at sikre at det ikke er patron eller hylstre i styrerammen. Bundstykket udløses og der tages 2 ladegreb for at sikre at det hele fungerer. Herefter kan geværet lades. Hvis geværet stadig ikke funktionerer tilfredsstillende efter gennemgang af huskeordet STORT skal skytten afhjælpe fejlen jf. pkt ADVARSEL! Såfremt der opstår funktioneringsstop i forbindelse med et unormalt svagt knald, skal skytten undersøge piben for en eventuel stikker, før skydningen genoptages Normale typer af funktioneringsfejl. Dobbelt tilbringning er to patroner i kammeret på samme tid. Fejlen skyldes som regel magasinet, hvor fligene er blevet slidte eller bløde. Se figur 210. Manglende udkast er, hvor patronen/hylsteret ikke er kommet helt ud af våbnet. Patronen/hylsteret sidder fast mellem bundstyk- HRN

37 ke og kammer. Fejlen skyldes som regel, at udtrækkerfjederen er svag, eller der er meget skidt i udtrækkeren. Se figur 211a og b. Ladehåndtaget kan ikke trækkes tilbage, er en patron låst mellem bundstykke og ladehåndtag. 212a og b. Fejlen skyldes, at udtrækkeren taber patronen i forbindelse med udkastet inde i styrerammen, fordi udtrækkerfjederen er svag, eller der er meget skidt i udtrækkeren. Figur 210: Dobbelt tilbringning. Figur 211a: Manglende udkast. Figur 211b: Manglende udkast. HRN

38 Figur 212a: Patron imellem ladehåndtag og bundstykke. Figur 212b: Patron imellem ladehåndtag og bundstykke. Figur 212c: Afhjælpning af fejl på ladehåndtaget Kontrol af magasin. Såfremt skytten er i tvivl om, at magasinet fungerer korrekt, kan følgende kontrol udføres: Fyld magasinet med 20 patroner. Slå hårdt under bunden af magasinet. Såfremt der ikke kastes patroner ud af magasinet, fungerer det korrekt. Kastes der 1-2 patroner ud af magasinet, er det defekt og skal byttes/kasseres. HRN

39 Oversigt over og afhjælpning af funktioneringsfejl. FEJL ÅRSAG AFHJÆLPNING Kan ikke afgive skud. Låsehovedet kan ikke frigøres. Manglende udtræk. Manglende tilførsel. Dobbelt tilbringning. Låsen er ikke samlet korrekt. Defekt ammunition. Aflejringer i låsen ved slagbolten. Låsebolten mangler. Låseknasterne bøjet. Udtrækkerfjeder knækket. Snavset ammunition. Snavs i kammeret. Snavs i udtrækkersporet. Snavset ammunition. Snavset magasin. Defekt magasinflig. For mange patroner i magasinet. Magasin ikke påsat korrekt. Bufferens bevægelse hindret. Magasin samlet forkert. Patron placeret forkert på patronleder. Defekt magasin. Adskil og saml korrekt. Tag ladegreb. Adskil låsen, rengør og saml. Adskil og saml korrekt. Våbenmekaniker. Våbenmekaniker. Ladegreb/rengør. Rengør. Rengør. Rengør. Rengør. Udskift magasinet. Fjern patron. Giv et let slag i bunden og kontroller ved træk i magasinet. Adskil og rengør buffer og frembringerfjeder. Saml korrekt. Aflad magasin og fyld igen. Udskift. HRN

40 FEJL ÅRSAG AFHJÆLPNING Patron kamres ikke. Svigtende låsning. Svigtende udkast. Svag rekyl/ genladning. Snavset ammunition. Beskadiget ammunition. Snavset kammer. Beskadiget gasrør. Snavs i pibens kammerforlængelse ved låseknasterne. Bulet gasmuffe. Beskadiget magasin. Svag udkaster. Knækket udkasterfjeder. Bundstykkets/bufferens bevægelse hæmmes. Gaspassage igennem gasringene, se pkt. A Gasmuffe/gasrør delvist tilstoppet. Ladegreb/rengør. Ladegreb. Rengør. Våbenmekaniker. Rengør. Våbenmekaniker. Udskift. Våbenmekaniker. Våbenmekaniker. Rengør (før samling kontrolleres det, om gasmuffen har fri passage henover gasrøret, og om bundstykket kan bevæges frit i styrerammen). Gasringene forskydes i forhold til hinanden. Rengør. Fremløbsstopper virker ikke. Sikringen er træg eller slap. Snavset fremløbsstopper. Beskadiget magasin. Sikringen tørlagt. Snavs under aftrækkeren. Sikringens holdeknast knækket. Rengør. Udskift. Smør. Rengør. Våbenmekaniker. Hvis det konstateres, at fejlen skyldes et defekt magasin, skal skytten efterfølgende markere, at magasinet er defekt. Dette gøres ved, at magasinets ene magasinflig brækkes af eller laves en tydelig bule i magasinet. HRN

41 2.4. GEVÆRREM Beskrivelse af 3-punktsrem. Til geværet udleveres en geværrem, der kan opdeles i tre underremme: forskæfteøje paraderem kolbeøje Remmen samles jævnfør figur 213. Figur 213: Samling af geværrem. For K M/96 gælder, at kolbeøjet aftages, og paraderemmen føres igennem remøjet, der sidder på aftrækkerhusets bagende, hhv. højre eller venstre side. For LSV M/04 gælder, at remmen hertil er konstrueret som patruljerem. Fortil på LSV fastgøres remmen i remøjet på højre eller venstre side Brug af 3-punktsrem. Brugen af remmen opdeles i tre funktioner: nærkamprem (primær anvendelse) vagtrem paraderem. Det er opgaven og enhedens taktiske fører, der afgør, hvilken remfunktion der skal benyttes Nærkamprem. Geværremmen benyttes som nærkamprem i taktiske situationer, hvor det er sandsynligt, at skytten skal afgive skud mod et pludseligt opdukkende mål. Se figur 214. Denne funktion bevirker, at skytten ikke bærer hele vægten af geværet i hænderne og giver ham mulighed for at bruge svag hånd til støtte, når han passerer forhindringer, eller når han skal gribe/holde. HRN

42 Nærkampremmens funktion sikrer, at geværet/kolben hurtigt kan bringes op til skulderen klar til skud. Remmen tilpasses således, at der er ca. 10 cm mellem kolbe og skulder. Kolbeøjet skal trække kolben tilbage til skulderen og ikke op over skulderen. Derfor skal det kunne bevæge sig frit over kolben. Remmen kan gøres kort og overhænges, så skytten kan arbejde med begge hænder, uden at våbnet svinger ukontrollabelt. Figur 214: Nærkamprem Vagtrem. Geværremmen benyttes i vagtremfunktionen, når skytten har behov for at bruge en eller to hænder til at håndtere forskellige ting, men stadig hurtigt skal kunne føre geværet op i skulderen for skudafgivelse. Skyttens hænder er frie til f.eks. at åbne en port, tage imod et ID-kort eller bære en kasse. Se figur 215. HRN

43 Figur 215: Vagtrem Paraderem. Den midterste del af geværremmen kan benyttes som paraderem og som transportrem, når skytten ikke har nogen specielle krav til hastigheden ved indtagelse af skydestilling/skudafgivelse. Paraderemmen benyttes ikke i taktiske situationer. Se figur 216. Figur 216: Paraderem. HRN

44 punktsrem. 2-punktsremmen er en optimeret udgave af 3-punktsremmen. Den kan anvendes i en række af de opgaver, soldaten kommer ud for. Fordelen ved 2-punktsremmen er, at den hurtigt kan tilpasses til skydestillinger eller til transport. Se figur 217a og b. Figur 217a: 2-punktsrem. Figur 217b: Gevær i klarstilling. HRN

45 punktsrem. 1-punktsrem anvendes primært i forbindelse med virket i og omkring køretøjer, primært ifm. div. personvogne. Fordelen ved 1-punktsremmen er, at den ikke forhindrer skytten i at placere våbnet mellem benene, når han arbejder i et køretøj. Endvidere kan skytten nemmere arbejde med våbnet inde i køretøjet uden at skulle tage remmen af eller tilpasse længden. Se figur 218a og b. Figur 218a: 1-punktsrem. Figur 218b: Gevær i klarstilling. HRN

46 2.5. AT GØRE KLAR TIL KAMP Skytten gør klar til kamp i forbindelse med forberedelsen af en opgave. Klar til kamp gennemføres ud fra huskeordet FALKUSE under anvendelse af de første 4 punkter. F A L K U S E Funktionering af våben. Ammunition. Lade. Kampvisér. Udrustning. Sløring. Ekstra udrustning Funktionering. Skytten: efterser geværet afprøver sikringen ved at tage et ladegreb og prøver at tage et aftræk med geværet sikret og herefter med geværet afsikret tørlægger piben ved at trække piben igennem med en ren pibeklud smører de bevægelige dele ved at give bundstykket en dråbe olie i hvert synlig hul, der kan ses igennem udkasteråbningen samt trækker bundstykket tilbage og kommer lidt olie på indersiden af styrerammen, hvor bundstykket glider. Figur 219: De synlige huller som skal smøres. HRN

47 monterer sigtemiddel efter opgavetype eller befaling kontrollerer placering og fastspænding af det valgte sigtemiddel Ved optisk sigte kontrolleres afstandstromlen ved at klikke på den fra 200 m-mærket op til 800 m-mærket. Hver afstand skal låse afstandstromlen. Justering af indskydning kontrolleres, afhængig af sigtemiddel, enten med kollimator eller som grov justering. monterer evt. lys/laser kontrollerer funktionering af lys/laser kontrollerer justering af lys/laser indstiller på ønsket funktion tilpasser og monterer fjernbetjeningsknap til lys/laser. tilpasser evt. kolbelængde tilpasser evt. placering af frontgreb monterer og tilpasser evt. placering af fjernbetjeningsknap til PRR tilpasser geværremmen Ammunition. Skytten kontrollerer, at det er den rigtige type af ammunition, herunder mængde og tilstand af ammunition. Hvis ammunition er beskidt eller fugtig, skal den aftørres inden det fyldes i magasiner Ladning. Skytten lader geværet Kampvisér. Skytten kontrollerer, at: sigtemidlet er indstillet på kampvisér jf. ENH SOP Aimpoint er indstillet på ønsket lysstyrke Sløring. Ved sløring af geværet skal skytten være opmærksom på ikke at forhindre geværets funktionering og betjening. Det betyder, at: udkasteråbningen skal være fri betjeningsgreb skal kunne betjenes uhindret magasinbrønden skal være fri sigtelinjer skal være fri mundingen ikke må være tildækket. HRN

48 2.6. ØDELÆGGELSE AF GEVÆRET Geværet ødelægges ved overkørsel, sprængning, beskydning eller slag mod sten, murværk eller andet. Som minimum skal bundstykket ødelægges eller adskilles og bortkastes. HRN

49 3. KAPITEL SKYDEINSTRUKTION 3.1. GRUNDLÆGGENDE SKYDEFÆRDIGHEDER OG SKYDEIN- STRUKTION De grundlæggende skydefærdigheder, som skydeinstruktion opdeles i: Skydestilling (præcisions- og hastige skydestillinger) Sigte. Aftræk. Skydeinstruktionen gennemføres primært ved hjælp af øvelserne beskrevet i HRN , Skydereglement for håndskydevåben suppleret med de efterfølgende kapitler i dette reglement SIGTE- OG AFTRÆKSTEKNIK Observationsmetoder. Det optiske sigte er konstrueret således, at det er valgfrit for skytten, om han observerer og/eller skyder med begge øjne åbne eller kun med det sigtende øje åbent. Hovedreglen er dog, at hvis det er uoverskueligt terræn, med skudafstande under 50 m., skal skytten skyde med begge øjne åbne. Dette bevirker, at der er bedre observation i eget nærområde Aftræksteknik. Aftrækkermekanismen kan teoretisk bevæge sig i flere momenter. Først en frigang med lille bevægelse, afhængig af den enkelte aftrækkermekanisme, indtil et punkt, som kræver et større tryk, der frigiver et skud, en lille bevægelse efter skudafgang og til sidst skal aftrækkermekanismen nulstilles for at kunne afgive næste skud. Skyttens aftræk opdeles derfor i 4 trin: Det bløde aftræk. Det endelige aftræk. Efterslæbet. Nulstilling. Det er skyttens udførelse af det endelige aftræk, der har indvirkning på træfningen. Derfor er det vigtigt, at skytten udfører det endelige HRN

50 aftræk ens fra gang til gang. Hvis skytten skal skyde hurtigt, er det ved udførelsen af det bløde aftræk, efterslæbet og nulstilling, han kan indhente tid - aldrig ved det endelige aftræk. Dette gælder uanset, om det er præcisionsskydning på lange afstande eller dynamisk skydning på korte afstande. Skytten tager det bløde aftræk med en bevidst bevægelse. Dvs. fører aftrækkeren tilbage, indtil han mærker modstand. Imens grovretter han sit sigte. Herefter skal skytten ved: enkeltskud, tage det endelige aftræk ved at øge trykket lige bagud mod aftrækkeren med en jævn bevægelse ( ubevidst aftræk ), efter han har finrettet sit sigte. Efter skudafgangen skal skytten føre aftrækkeren fremefter, uden at aftræksfingeren mister kontakten med den. Aftrækkeren skal ikke nødvendigvis føres helt frem, for at nulstille aftrækkermekanismen. bygeild, tage det endelige aftræk ubevidst, og aftrækkeren holdes tilbage, indtil det ønskede antal skud er afgivet (bevidst aftræk). Herefter føres aftræksfingeren hurtigt fremefter Aftræksfejl. Aftræksfejl er i stor udstrækning individuelle fejl, og samme skytte laver ofte samme fejl i alle skydestillinger. Fejlene skyldes ofte, at skytten ser, at han ikke kan holde geværet og sigtet rigtigt. Frygten for at få et dårligt skud, får skytten til at afgive skuddet forhastet og nervøst, ofte efter at han har sigtet for længe. Fejlene ses også ved nye skytter, som er uvant med smældet og rekylen. De normale fejl er, at: Skytten rykker (napper) skuddet af - tager bevist aftræk. Det kan skyldes, at han er anspændt, nervøs og bruger hele hånden samt armens muskler i stedet for bare pegefingerens. Skytten blinker med (lukker) øjet - ofte kombineret med at rykke skuddet af. Årsagen kan være, at skytten er bange for skudsmældet. Skytten skubber eller trækker med skulderen. Årsagen kan være, at skytten er spændt og nervøs, så han skubber skulderen frem for at imødegå rekylen i aftræksøjeblikket, eller han trækker skulderen tilbage i aftræksøjeblikket, fordi skytten er bange for rekylen. HRN

51 Valg af retningspunkt. Når skytten skal vælge retningspunkt på sit mål, skal skytten holde sigtestolpen midt i den synlige del af målet. Hermed menes midt i det ønskede træffeområde afhængig af afstanden Ønskede træffeområder. Få at få et dræbende træf på et mål skal skytten søge at træffe vitale organer og/eller centralnervesystemet i de røde markeringer på figur 301. Figur 301: Træffeområder. HRN

52 Ildafgivelsesprincip. Skytten skal altid overholde nedenfor viste regler i forbindelse med ildafgivelse, når mål er valgt eller udpeget: Sigte Aftræk Sigte Evt. aftræk Sigte - Vurdér målet. (Er det et legitimt mål, trussel eller ikke trussel?) - Vurdér omgivelser. (Er der frit skud til siderne og bagved ( kuglefang )?) - Virkning i målet! - Hvor træffer skuddet målet? - Skal målet beskydes igen? - Virkning i målet! - Hvor træffer skuddet målet? - Skal målet beskydes igen? Dette gentages, indtil målet ændrer karakter Skydning mod stationære mål. Når skytten skal skyde mod stationære mål udføres sigtning og åndedrætsteknik på følgende måde: Se målet. Grovret sigtet ved at lade blikket glide fra målet ind over sigtemidlet, læg kinden til kolben og se målet igennem sigtemidlet. Bring åndedrættet til ro (dybde indåndinger og ånd halvt ud). Finret sigtet ved at fokusere på retningspunktet og sigtestolpen, indtil skuddet er afgivet Skydning mod bevægelige mål. Principielt findes der to metoder, som kan anvendes til at skyde bevægelige mål eller under kørsel Sporingsmetoden (Tracking). Tracking er den mest præcise metode til at engagere mål og anvendes normalt af rutinerede skytter. Denne metode omfatter at etablere og vedholde et sigtepunkt i forhold til målet og følge målet med dette sigtebillede, imens der trykkes på aftrækkeren. Denne metode giver skytten mulighed for at være klar til at lave opfølgnings skud i forhold til virkning i målet. Udførelse: Se målet. HRN

53 Grovret sigtet ved at følge målet med blikket hen over sigtestolpen, sving op og følg med målet et stykke. Vurder hastigheden på målet og bring åndedrættet i ro. Finret sigtet ved at vælge forsigte et sted på horisontlinien afhængig af hastigheden, fokuser på retningspunktet og i en accelereret bevægelse flyt sigtepunktet, så det passer med forsigtet og lad skuddet gå, når forsigtet passer efter hastighed og afstand. Det er vigtigt, at svinget ikke stoppes, når sigtestolpen er kommet i kontakt med målet. Svinget fortsættes, indtil skuddet er faldet Bagholdsmetoden (Ambush). Bagholdsmetoden går ud på at lade målet bevæge sig ind i sigtet ved at vælge et sigtepunkt, som ligger foran målet og i den akse, som målet bevæger sig i. Den teknik virker godt på mål, som bevæger sig ensartet og ad en entydig retning (skydebanen). Teknikken kræver ingen trackingfærdigheder, men skytten må vide præcis, hvor hans endelige aftræk er. Udførelse: Se målet. Grovret sigtet ved at finde et sigtepunkt foran målet. Vurder hastigheden på målet og bring åndedrættet i ro. Finret sigtet ved at vælge forsigte et sted på horisontlinien afhængig af hastigheden, fokuser på retningspunktet og lad skuddet gå, når mål kommer ind i forsigtet, og det passer efter hastighed og afstand Skydning under nærkamp. Når skytten skal skyde under nærkamp (kort afstand) udføres sigtning og åndedrætsteknik på følgende måde: Se målet og bring åndedrættet i ro. Grovret sigtet ved at hæve sigtet, så sigtestolpen er foran målet og følg målet. Fokuser på målet, lad sigtestolpen stå sløret hen og lad skuddet falde Skydning med kæntret våben. Hvis skytten skal skyde under hindringer eller igennem huller, kan han være udsat for, at våbnet ikke kan holdes lodret, fordi åbningen ikke er stor nok til at få frit skud og fri sigtelinje på samme tid. I sådanne tilfælde må skytten kæntre sit våben så meget, at han kan få HRN

54 frit skud og fri sigtelinje. Det har dog indflydelse på, hvordan træfningen vil ligge i forhold til retningspunktet. Træfningen flyttes ud til siden og nedad i den retning, som sigtet kæntrer til. Dvs. hvis skytten kæntrer sit gevær mod venstre, vil træfningen flyttes mod venstre og nedad. Dette skal skytten tage højde for ved skydning på afstande over ca. 50 m eller mod små mål, eksempelvis hovedmål. Se figur 302a og b. Figur 302a: Ikke frit skud. HRN

55 Figur 302b: Frit skud Vindkorrektion. Skytten skal vurdere vindens hastighed og retning i forhold til skudretning for at kunne tage højde for projektilets afvigelse. Generelt skal der ikke tages højde for vindens hastighed ved skydning på mål under 200 m afstand. Men når projektilet kommer udover ca. 200 m, er det forholdsvis lette projektil meget følsom over for vindens påvirkning. Se figur 303. Projektilet påvirkes jf. nedenstående ved en vindstyrke vinkelret på skudretningen: Afstand i meter M/S 50 m ,5 0, cm 5 1 cm ,5 1, cm 10 2 cm TS 5 cm HRN

56 Betegnelse M/S Virkning på land Virkning på vand Svag vind 1,6- Små blade bevæger 3,3 sig Korte småbølger Let vind Jævn vind Frisk vind Hård vind 3,4-5,4 5,5-7,9 8,0-10,7 10,8-13,8 Blade og små kviste bevæger sig. Vimpler løftes Støv og papir løftes, kviste og mindre grene bevæger sig Små løvtræer svajer lidt Store grene bevæger sig Kraftige småbølger. Toppene begynder at brydes, glasagtigt skum Mindre bølger, ret hyppige skumtoppe Middelstore bølger af langagtig form, mange hvide skumtoppe (muligvis lidt skumsprøjt) Store bølger og hvide skumtoppe overalt (sandsynligvis skumsprøjt) Vind styrke: Svag til let vind. 3-5 m/s Jævn til hård vind m/s Afstand 0 til 200 m. 200 til 300 m. 300 til 400 m. Ingen korrektion Retningspunkt i Retningspunkt 1 siden af målet op måls bredde op imod vinden. imod vinden. Svarende til 1 TS Svarende til 2 TS (ved starten af (mellemrum mellem første streg i OP) de 2 streger på hver sin side af Retningspunkt i siden af målet op imod vinden. Svarende til 1 TS (ved starten af første streg i OP) Retningspunkt 1 måls bredde op imod vinden. Svarende til 2 TS (mellemrum mellem de 2 streger på hver sin side af sigtestolpen i OP). sigtestolpen i OP). Retningspunkt 1-2 måls bredde op imod vinden. Svarende til 3-4 TS. HRN

57 Figur 303: Vindkorrektion OPTISK SIGTE (PRIMÆRT SIGTEMIDDEL) Beskrivelse af optisk sigte. Det optiske sigtemiddel er geværets primære sigtemiddel med indstillinger på afstandstromlen fra 200 meter til 800 meter i 100 meters intervaller. Kampvisér er 200 meter. Det optiske sigte fungerer ved hjælp af prismer, der gør, at det har en kort sigtelinje, selv om det har forstørrelse og stort lysindfald. Stregglassets inddeling er skabt til, at skytten: ved præcisionsskydning kan anvende spidsen af sigtestolpen til at finrette sit sigte på målet og derved opnå træf præcis der, hvor skytten ønsker at træffe. ved nærkampsskydning, hvor kravet til præcision ikke er så højt, kan placere sigtestolpen hurtigt midt på målet og derved opnå træf i målet uden at tage højde for skygger i optikken ud til ca. 50 m. HRN

58 Forstørrelsen på 3,4 gange gør, at skytten kan skyde med begge øjne åbne, uanset om det er præcisionsskydning eller nærkampskydning. Det kan ved præcisionsskydning være en fordel kun at skyde med det sigtende øje åbent. Placering af ansigtet/kinden på kolben skal være ens fra gang til gang i de enkelte skydestillinger. Afstanden fra skyttens sigtende øje og til bagerste del af det optiske sigte skal være cirka 7 centimeter. Stregglassets inddeling i det optiske sigte fremgår af figur 304. Figur 304: Stregglassets inddeling i det optiske sigte. HRN

59 Rigtigt sigte. Se figur 305 og 306. Figur 305: Sigte ved præcisionsskydning. HRN

60 Figur 306: Typiske sigtefejl med OP Ballistik De viste højder er for optisk sigte indskudt på 200 m uden at indstille afstandstromlen på rigtig afstand. Våben\ afstand 50 m GV M/95/ 0 LSV M/04 cm K M/96, 1,2 cm GV M/10, 1,2 cm ,5 9 2, ,5 9 2, HRN

61 De viste højder er for optisk sigte indskudt på 200 m ved at indstille afstandstromlen på rigtig afstand. Våben\ afstand 50 m GV M/95/ 0 LSV M/04 cm K M/96, 1,2 cm GV M/10, 1,2 cm ,5 9 2, ,5 9 2, Afstandsbedømmelse. Figur 307: Afstandsbedømmelse Afstandstromlens indstilling. Kampvisér er afstandstromlens 200 meter indstilling. Skytten skal holde retningspunkt i forhold til afstanden ud til 250 meter. Mål på afstande over 250 meter beskydes efter, at afstandstromlen er indstillet på nærmeste 100 meters indstilling således, at skytten vælger retningspunkt midt i den synlige del af målet uanset afstand, når afstandstromlen er indstillet. HRN

62 Figur 308: Rigtigt sigte Retningspunkt efter afstand. Vælger skytten ikke at indstille afstand på afstandstromlen, skal skytten holde retningspunkt i forhold til afstand, jf. pkt ballistiske skema. Skytten skal så vælge at holde retningspunkt højere end ønsket træfpunkt. Se figur 309. Det kan medføre vanskeligheder med at erkende træf og korrigere ud fra dette, især hvis skytten vurderer afstanden forkert og tror, at målet er tættere på, end det reelt er. HRN

63 Figur 309: Sigte med retningspunkt efter afstand mod mål på ca. 400 m. afstand Forsigte. Der holdes ikke forsigte mod løbende og gående skytter, der er på afstande under 50 meter. Forsigtet mod løbende skytte er en ½ målstørrelse foran ønsket træffepunkt. Se figur 310a. Ved skydning mod gående eller løbende mål, der bevæger sig skråt indad eller udad, halveres forsigtet. HRN

64 Figur 310a: Forsigte mod løbende mål. Figur 310b: Forsigte ved skydning under kørsel med 30 km/t. HRN

65 Forsigte ved skydning under kørsel (se figur 310b) eller mod kørende mål (se figur 311) vælges ud fra forsigtemærkerne i stregglasset. 10 TS i sigtet svarer til målets hastighed på 30 km/t. Det bruger skytten til udregning af forsigtet. Hvis målet bevæger sig med 60 km/t anvendes forkant af anden vandrette streg i stregglasset. Figur 311: Forsigte ved skydning mod kørende mål, hvor skytten har udregnet sit forsigte til hhv. 20 og 40 km/t. HRN

66 3.4. ÅBENT SIGTE (ALTERNATIVT SIGTEMIDDEL) Beskrivelse af åbent sigte. (Se figur 312) De åbne sigtemidler er geværets sekundære sigtemiddel. Det anvendes som erstatning, når skytten ikke har et optisk eller rødpunktssigte til rådighed. Det åbne sigte har to indstillingsmuligheder. Et lille hul som anvendes normalt og stort hul til brug under dårlige lysforhold. Kampvisér for begge huller er 300 meter. Alt efter om skytten skal skyde præcisionsskydning eller nærkampskydning, skal han lære at fokusere rigtigt på sigtet. Ved præcisionsskydning skal skytten ved finretningen af sigtet fokusere på, at sigtestolpen står i midten af sigtehullet, og at der er lige meget luft rundt omkring forreste sigtemiddel. Ved hastig skydning (nærkamp) skal skytten se igennem sigtehullet og fokusere på sigtestolpen og målet. Bagerste sigtemiddel placeres så langt fra forreste sigtemiddel som muligt for at få den længst mulige sigtelinje. 40 km/t 30 km/t 20 km/t 10 TS Figur 312: Inddeling af det åbne sigte. HRN

67 Sigtemetoder Rigtigt sigte. Figur 313: Rigtigt sigte med det åbne sigte Sigtemetode under normal belysning. Det åbne sigtemiddels brug opdeles i forskellige sigtemetoder: Sigtemetode fokus sigtemiddel: Når skytten sigter, koncentrerer han øjets synsskarphed om både forreste og bagerste sigtemiddel, således han er sikker på, at sigtebilledet er rigtigt. Sigtemetode fokus sigtemiddel anvendes primært til præcisionsskydning på lange afstande eller mod meget små mål. Sigtemetode fokus forreste sigtemiddel: Når skytten sigter, koncentrerer han øjets synsskarphed om sigtestolpen og målet således, at han hurtigt får placeret sigtestolpen på målet. Sigtemetode fokus forreste sigtemiddel anvendes primært til nærkampskydning, hvor der stilles store krav om hurtig træfning. HRN

68 Sigtemetoder under nedsat sigt Sigtemetode 1. Når skytten sigter, koncentrerer han øjets synsskarphed om forreste sigtemiddel og målet. Da han ubevidst vil tage groft korn, skal retningspunktet vælges lavt. Denne metode anvendes så længe skytten har lys nok til at opfatte sigtemidlerne og målet som i dagslys. Der klikkes først over på det store sigtehul, når ovennævnte metode ikke længere kan benyttes med lille hul. Se figur Sigtemetode 2. Sigtemetode 2 anvendes, når skytten ikke længere kan anvende sigtemetode 1 med stort hul. Se figur 314. Skytten sigter med sigtekornsbeskytterens to flanger i midten af det største hul, og holder retningspunkt lavt i målet. Sigtemetode 2 anvendes, når skytten ikke kan skelne stolpen i forreste sigte, men kun de kraftigere flanger og selve målet. Figur 314: Sigtemetode 1 og 2 med åbent sigte Ballistik De anviste højder er for åbent sigte indskudt på 300 m. Våben\ afstand 50 m GV M/95/LSV 4 cm M/04 K M/96 5 cm GV M/10 5 cm HRN

69 Afstandsbedømmelse. Figur 315: Afstandsbedømmelse med åbent sigte. HRN

70 Forsigte Der holdes ikke forsigte mod løbende og gående skytter, der er på afstande under 50 meter. Forsigtet mod løbende skytte er en ½ målstørrelse foran ønsket træfpunkt. Se figur 316a. Ved skydning mod gående eller løbende mål, der bevæger sig skråt indad eller udad, halveres forsigtevinklen. Figur 316a: Forsigte mod løbende mål. Figur 316b: Forsigte ved skydning under kørsel med 30 km/t. Forsigte ved skydning under kørsel eller mod kørende mål vælges ud fra forsigtemærkerne. 10 TS i sigtet svarer til en målhastighed på 30 km/t. Det bruger skytten til udregning af forsigtet. Se figur 316b og 317. Figur 317: Forsigte mod kørende mål. HRN

71 3.5. KLARSTILLINGER Til alle skydestillinger er der en tilhørende klarstilling, som kan betegnes høj eller lav, alt efter skyttens beredskabsniveau. Se figur 318, 319, 320a og b. En klarstilling er en hvilestilling i samme højde som skydestillingen. Fælles for alle klarstillinger er, at: våbnet er sikret. aftræksfingeren er ude af aftrækkerbøjlen og op langs aftrækkermekanismen. skytten kan hvile sine arme og ben. skytten kan trække vejret uhindret. Figur 318: Liggende klarstilling. Figur 319: Knælende klarstilling. HRN

72 Høj klarstilling: Våbnet holdes så højt, at skytten observerer hen over sigtemidlet. Piben følger øjet. Den retning skytten observerer, er den retning våbnet peger. Figur 320a: Stående lav klarstilling. Figur 320b: Stående høj klarstilling. HRN

73 3.6. SKYDESTILLINGER VED PRÆCISIONSSKYDNING Opbygning af skydestillingerne. Skydestillingerne opbygges ud fra følgende generelle detaljer: Kolben placeres med kolbekappen i hulningen i skulderen. Kolben placeres i en sådan højde, at hovedets stilling er fri og naturlig. Svag hånd fatter nedefra om forskæftet, se figur 321a. Hvis skytten ikke kan nå frem til forskæftet, kan skytten til nød fatte enten i magasinkrogen (vær opmærksom på ikke at lukke for udkasteråbningen), se figur 321b, eller forfra om magasinet/magasinbrønden, se figur 321c. For LSV M/04 ved skydning i støtteben: Bagtil om undersiden af kolben med tommelfingeren på den ene side af remøjet og de øvrige fingre på anden side, se figur 321d. For LSV M/04 ved skydning i støtteben endvidere med dobbelthåndsfatning om pistolgrebet, se figur 321e. Skytten skal vælge den fatning, der er naturlig for ham afhængig af kropsbygning og den aktuelle skydestilling. Skytten skal forsøge at få knoglerne til at bære våbnets vægt frem for musklerne. Svag arms over- og underarm tilstræbes at danne en vinkel på grader. Svag arms albue skal placeres så langt inde under geværet, som den kan komme uden væsentlig muskelanspændelse. Underarmen skal helst røre magasinet. Stærk hånd, der har fat højt på pistolgrebet, med så meget håndoverflade på grebet, som muligt. Skal have fat så langt oppe om pistolgrebet, som muligt. Dvs. der skal ikke noget mellemrum mellem hånden og bagsiden af pistolgrebet. Der skal heller ikke være mellemrum mellem langfingeren og bunden af aftrækkerbøjlen. Presser med et let tryk kolben imod skulderen. Fatningen om pistolgrebet skal være fast og ikke krampagtig. Aftræksfingeren placeres på aftrækkeren og berører den med det sted, der er mest naturlig for skytten. Aftrækkeren skal påvirkes lige bagud i våbnets længderetning. Kinden lægges fast til kolben og afstanden til det optiske sigte tilpasses, så sigtebilledet bliver så stort og tydeligt som muligt uden sorte skygger i kanten. HRN

74 Knoglestøtte. Knoglestøtte er fundamentet i en god skydestilling. Det giver en rolig og stabil støtte af geværet. Muskelafslapning. Hvis der bruges knoglestøtte, kan musklerne slappe af og det kan reducere den bevægelse af geværet, som kan komme af spændte eller skælvende muskler. Bortset fra muskelspændingerne i aftrækkerfinger og aftrækshånden, vil enhver brug af muskler genere bevægelse af sigtet, som vil have indvirkning på træfningen. Brug af kunstig støtte eller knogler i overkroppen som støtte giver skytten mulighed for at slappe af og falde på plads i sin skydestilling. Natural point of aim. Det punkt, hvor geværet naturligt hviler i forhold til sigtepunktet, bliver kaldt natural point of aim. Skytten finder sit natural point of aim ved at gennemføre skyttens selvkontroller; Dybe vejrtrækninger og sigtestolpen skal bevæge sig lodret op og ned. Pust halv ud med sigtestolpen på sit retningspunkt, luk øjet i 4-6 sek. og åben det igen. Sigtestolpen skal være på samme retningspunkt. Når sigtestolpen bevæger sig lodret, og retningspunktet er uændret, har skytten fundet sit natural point of aim. Follow through. Follow through er den handling, som skytten foretager sig for at følge op på sit skud. Follow through er at holde hovedet i kontakt med kolben, holde aftrækkeren inde/helt tilbage, fortsætte med at se igennem sigtemidlet (fastholde sit sigte), holde musklerne afslappet, undgå at reagere på rekylen eller larmen, kontrollere, at retningspunktet er det samme før og efter skudafgivelsen (kontrollere Natural point of aim), og føre aftrækkeren frem til reset eller slippe den helt, når rekylen er stoppet og retningspunktet er kontrolleret. Kalde sit skud. Kalde sit skud er at kunne fortælle, hvor skuddet træffer. Fordelen ved at kunne dette er, at skytten kan spare tid, fordi han ikke behøver at vente på en reaktion fra målet, fordi han allerede ved, om det var et godt eller dårligt skud. At kunne kalde sit skud er vigtigt uanset om der skydes præcisionsskydning mod blink 10 er eller nærkampsskydning. Idet formålet med alle skud er at opnå et præcist og hurtigt træf uanset afstand og måltype. HRN

75 At gennemføre Follow through og kalde sit skud er en vigtig del for skytten i at analysere sine skud og forberede sine evner. Figur 321a: Fatning om forskæfte. Figur 321b: Fatning i magasinkrog. Figur 321c: Fatning om magasin. Figur 321d: Fatning om kolben. HRN

76 Figur 321e: Dobbelthåndsfatning Opbygning af anlæg. Når der skal opbygges anlæg til skydestillingen, eller den skal tilpasses til terrænet, skal skytten fokusere på: Materiale Krop Våben. Skytten skal forsøge at være i sin normale skydestilling (våbenfatning) og så tilpasse anlægget til dette. Våbnet kan dog godt lægges an på anlægget. Dette har indflydelses på, hvorledes våbnet træffer i forhold til retningspunktet, da trykket på piben ændres i forhold til normal skydestilling. Jo mere præcis skytten ønsker at være, jo tættere skal han være på sin normale skydestilling. Som udgangspunkt skal skytten forsøge at få støtte ved pilene i den rækkefølge, der er angivet. Se figur 322a og b. Figur 322a: Opbygning af anlæg. HRN

77 Figur 322b: Anlæg i skyttehul med sandsække Liggende skydestilling. Liggende skydestilling anvendes, når der i denne stilling er frit skud, og hvor der ikke kan opnås anlæg for geværet. Se figur 323 og 324. Krop: Skytten ligger sådan, at geværet peger naturligt mod målet. Vinklen så lille som mulig, dog så svag hånd kan nå forbi aftrækkermekanisme og magasin, som hovedregel en kropsvinkel på ca. 15 º i forhold til skudretningen. Hofte og skuldre skal være parallele. Se skydelærerlinie på figur 324a. Ben: Benene skal ligge, så skytten slapper af, uden at der kommer muskelanspændelser. Benene kan ligge med fødderne pegende udad, eller med det ene ben bøjet op, således at den ene side af kroppen fritlægges, og skytten får nemmere ved at trække vejret. Eller med det ene ben bøjet ind over det andet. Se figur 324b. Svag hånd og arm: Hånden fatter om forskæftet som nævnt i pkt Svag arm presses så langt ind under geværet som muligt, dog uden at presse på magasinet, så geværet kæntrer og en lodret linje ned igennem de bærende knogler. Svag skal være en lige linie trukket igennem skulder-albue-hånd, eller albuen skal være tættere på geværet end linien. Se skydelærerlinie på figur 324b. Stærk hånd og arm: Hånden fatter med fuldt greb om pistolgrebet og presser med et let tryk kolben imod skulderen. Stærk albue placeres lige foran skulderlinjen, så stærk skulder er på højde med venstre skulder. Kolben anbringes højt i skulderhulningen, så hovedets stilling er naturlig. HRN

78 Kinden lægges fast til kolben. Liggende skydestillings omdrejningspunkt. Hvis der skal skiftes retningspunkt, er skydestillingens omdrejningspunkt svag arms albue. Dvs. at skytten skal flytte hele sin skydestilling for at skifte sit retningspunkt. Dog er der lidt sideretningsfrihed ved at dreje lidt i skuldrene. Se omdrejningspunkt på figur 324a. Magasinstøtte. Hvis underlaget er fast, kan skytten anvende magasinstøtte. Dette kræver dog, at skytten kan komme til at fatte rigtigt sigte. Normalt kan magasinstøtten bedst udnyttes, hvis soldaten er i stilling bag en lille forhøjning eller i en grøft. Magasinstøtten må kun anvendes i skydeprogrammet, hvor det fremgår, at der skal skydes med anlæg. Figur 323: Liggende skydestilling uden anlæg. HRN

79 Figur 324a: Liggende skydestilling. HRN

80 Figur 324b: Fatning af våben set fra oven. Figur 324c: Eksempler på benstilling. HRN

81 Kontrol og fejlretning af liggende skydestilling. Krop og ben. Normale fejl: Vinklen på kroppen i forhold til skudretningen er for lille. Benene er ikke i naturlig forlængelse af kroppen, ofte over til højre. Højre skulder er for langt tilbage. Fejlene bevirker, at skytten får skæv ryg. Se skydelærerlinier figur 324a. Fejlretning: Få kroppen/ryggen lige og i rigtig vinkel i forhold til skudretningen. Løft kroppen ved hoften og flyt skytten i rigtigt retning. Ret benene. Stå bag fødderne og flyt dem i rigtig retning, træk bagud i kropsretningen så hårdt, at kroppen følger med en anelse. Stærk arm. Normale fejl: Albuen er for langt ude til højre. Albuen er for langt tilbage. Fejlretning: Stå over skytten med et ben på hver side af kroppen. Tag fat med en hånd om overarmen nederst ved albuen. Løft armen op og ud til siden. Placér kolben i skulderskålen med modsatte hånd. Placér albuen på det rigtige sted. Stærk hånd. Normale fejl: For fast greb. Fat for langt nede på pistolgrebet. Fejlretning: Placér hånden, så håndroden kommer helt op mod pistolgrebets overkant. Klem så hårdt med egen hånd over skyttens hånd som grebet skal være. Hovedet. Normale fejl: Kinden er ikke fast støttet til kolben. Hovedet er skubbet for meget frem. HRN

82 Hovedet er kæntret for meget. Fejlretning: Forklar fejlen og få skytten til selv at rette den. Brug en streg på kolben og kinden til at holde øje med kindens placering på kolben. Løft kolben højere op i skulderskålen som ved stærk arm. Svag arm. Normale fejl: Albuevinklen er for lille. Albuen er for langt ude til siden i forhold til linien skulder-albuehånd. Se skydelærerlinie figur 324b. Fejlretning: Fat med en hånd nederst på overarmen og med en hånd om underarmen. Placér albuen på det rigtige sted. Svag hånd. Normale fejl: Geværet ligger for langt ude på fingrene. Geværet ligger i håndroden (fat om magasinbrønden) og ikke så langt fremme, som armlængden gør det muligt. Se figur 321a. Fejlretning: Forklar fejlen. Placér geværet rigtigt i hånden. Placér hånden så langt fremme som armens længde muliggør. Afprøvning af skydestilling. Normale fejl: Skytten har problemer med vejrtrækningen pga. trykket på lungerne, når han ligger ned. Pulsslagene fra den store hovedpulsåre skaber slag i sigtet. Fejlretning: Flyt på kroppen, så skytten kommer til at hvile på svag sides hoftekam og nedre ribben. Bøj det ene ben op under kroppen, så den ene side af kroppen fritlægges og skaber frie luftveje for den ene lunge. Se figur 324c. HRN

83 Knælende skydestilling. Knælende skydestilling benyttes, hvor der ikke kan benyttes en lavere skydestilling på grund af fx naturlige hindringer som et dige, en mur eller højt græs. Kroppens venstre side vendes ca. halvt mod målet. Svag hånds underben holdes, set fra siden, lodret eller lidt foran lodret, og foden rettes fremad med en svag og naturlig drejning mod højre. Stærk hånds fod placeres en skulderbredde bag venstre fod og vinkelret på skudretningen. Foden placeres enten med bøjet, strakt eller ombøjet vrist. Skytten overfører en del af sin vægt til foden ved at sætte sig let på denne. Vinklen mellem de to ben skal være mellem 20 og 90 grader. De to fødder og stærk hånds knæ skal danne en trekant på jorden, for at få den bedste stabilitet. Som hovedregel ca. 50 grader. Svag hånd bærer våbnet, og holder det op til vandret. Svag hånds albue placeres enten foran eller bagved venstre knæ, afhængig af armlængden, men aldrig med albuen oven på knæet. Se figur 325a. Set forfra skal svag hånds arm og underben være lodret lige oven på hinanden. Se skydelærerlinie på figur 326b. Set fra siden skal det tilstræbes, at der kan trækkes en linje fra underarmens knogler og ned gennem lårbenets knogle eller som minimum en parallel linje. Se skydelærerlinie på figur 325b. Stærk hånd har et fast greb om pistolgrebet. Kolben anbringes højt i skulderhulningen, så hovedets stilling er naturlig. Stærk hånds albue holdes, så det føles naturligt for skytten. Albuen kan hæves til ca. skulderhøjde for at holde kolben inde i skulderen ved halsen. Skytten kan rejse kroppen således, at svag arm kommer fri af knæet. Derved kan skytten nemmere beskyde bevægelige mål. HRN

84 Knælende skydestillings omdrejningpunkt. Hvis der skal skiftes retningspunkt, er skydestillingens omdrejningspunkt bagerste fod. Figur 325a: Albuens placering. Figur 325b: Knælende skydestilling. HRN

85 Figur 326a: Knælende skyde- Figur 326b: Knælende skydestilling set ovenfra. stilling set forfra Kontrol og fejlretning af knælende skydestilling. Bagerste bens vinkel er for stor. Dette medfører en uheldig strækning af musklerne på indersiden af låret og giver en anspændt stilling. Fejlen rettes ved at flytte knæet nærmere på forreste fod. Skytten sidder ikke med størstedelen af tyngden på bagerste fod. Kroppen bliver fremadhængende og stillingen tvungen og ustabil. Fejlen rettes ved, at skytten fører kroppen tilbage og retter ryggen. Enkelte skytter kan have vanskeligheder med at sidde på bagerste fod pga. kort muskulatur på forsiden af låret. Dette kan overkommes med strækøvelser og gentagne øvelser i at sidde på hælen. Se figur 325b. Forreste fod er for langt tilbage. Dette medfører, at skytten må holde igen for ikke at falde fremover, og stillingen bliver anspændt og ustabil. Se figur 325b. Fejlen rettes ved at flytte foden frem. HRN

86 Forreste fod er ikke drejet nok. Dette giver dårlig stabilitet i siden. Fejlen rettes ved, at foden drejes, så den bliver omtrent parallel med bagerste ben. Se figur 326b. Stærk arms albue holdes i skulderhøjde. Dette medfører unødig brug af muskel og giver dårlige aftræk. Kontrollér at armen hænger naturlig afslappet skråt nedad. Kolben er for lavt placeret i skulderen. Dette bevirker, at skytten bliver kroget i ryggen, stillingen bliver fremadhængende og ustabil. Skytten vil se dårligere, fordi hovedet bliver fremadhængende, og øjet tvinges til at se lige under øjenbrynet. Fejlen rettes ved at flytte kolben højere op i skulderen og forreste hånd tilbage på forskæftet. Under skyttens selvkontrol eller Follow through opdager skytten, at mundingshoppet gør, at sigtet ender ved siden af målet. Fejlen rettes ved at ændre på vinklen mellem de to ben, således at skulderens tryk på kolben ændres. Se skydelærerlinie på figur 326a. Hvis retningspunktet skubbes mod svag side for skytten, så skal skulderens tryk på kolben reduceres, dvs. at vinklen mellem benene gøres større. Hvis retningspunktet trækkes mod strækside for skytten, skal skulderens tryk på kolben øges, dvs. at vinklen mellem benene gøres mindre Stående skydestilling. Den stående skydestilling anvendes, når skytten ikke har mulighed for at indtage en lavere og mere stabil skydestilling. Kroppen placeres med svag side vendt omtrent mod målet og overkroppens vægt fordelt ligeligt oven på hoften. Kroppens tyngdepunkt skal være ind over fødderne. Se skydelærerlinie på figur 327. Fødderne placeres med cirka en skulderbreddes mellemrum, fuld flade i jorden og pegende vinkelret på målretningen. Knæene er naturligt strakte. Hoften skydes lidt frem mod målet således, at svag arm kan placeres ovenpå hoften. HRN

87 Svag hånd fatter om våbnet således, at våbnet er i ligevægt. Svag arm føres så langt ind under geværet som muligt, så det bliver knoglerne, som bærer våbnet, og albuen kan støtte mod hoften. Stærk hånd fatter med fuldt og fast greb om pistolgrebet. Stærk albue placeres, så det er mest behageligt for skytten. Albuen kan evt. hæves til vandret således, at kolben holdes ind i skulderen. Kolben anbringes højt i skulderhulningen, så hovedets stilling er naturlig. Kinden lægges fast til kolben. Figur 327: Stående skydestilling. Bevægelige mål kan i stående skydestilling beskydes ved at dreje overkroppen i hoften. Hoved, arme og gevær følger samtidigt overkroppens drejning. HRN

88 Stående skydestillings omdrejningpunkt. Hvis der skal skiftes retningspunkt, er skydestillingens omdrejningspunkt den forreste fod SKYDESTILLINGER VED NÆRKAMPSKYDNING I forbindelse med nærkampsituationer vil der som regel ikke være tid til, at soldaten indtager og bruger den normale skydeteknik, som anvendes ved præcisionsskydning. Derimod skal soldaten hurtigt kunne vælge retningspunkt og afgive sigtede skud i hurtig rækkefølge. Det er vigtigt for at kunne mestre dette, at soldaten træner nogle enkle dynamiske procedurer, når soldaten har erhvervet sig de grundlæggende skydetekniske færdigheder. Det er vigtigt ifm. træning, at soldaten træner de procedurer, som han skal anvende taktisk. Skytten skal: træne den enkelte grundteknik. gå i dybden med teknikken, vær observerende og analyserende. under al indøvelse vægte korrekt udførelse. Øvelserne skal gennemføres fuldt ud, selvom der opstår fejl (fejl afhjælpes og serien/øvelsen afsluttes), eller tiden overskrides. have præcision i skuddene. have fokus på hastigheden til første skud. Gennem mange indøvelser af indtagelse af skydestilling og fatte sigte bliver skytten hurtigere og hurtigere. forblive i skydestilling efter første skud ( kalde skuddet /hvor har skytten truffet?). kunne følge hurtigt op med næste skud (skiverne skal have forskelligt antal træf). gennemføre al våbenbetjening, som han vil gøre det taktisk. Hvor præcis skytten skal være i hans valg af retningspunkt og nøjagtighed i sigte afgøres af afstanden til målet, størrelsen af målet, målets trusselsniveau samt skyttens eget uddannelsesniveau De hastige skydestillinger. Ikke bare hænder og arme, men hele kroppen danner en platform, hvorpå våbnet er monteret. HRN

89 Nøgleordene for en god platform er: Balance, stabilitet og fleksibilitet. Grundelementerne i den neutrale skydestilling skal relateres til vores reptilhjerne, som er kodet til at reagere på følgende måde, når man bliver overrasket: Spænd mavemuskler. Arme/hænder ind foran kroppen og op foran hovedet. Stik hovedet frem og ned mellem skulderne. Princippet i den neutrale skydestilling er at danne en platform, som er konstrueret til, at våbnet selv returnerer til udgangspunktet efter skudafgivelse uden overdreven muskelbrug. For at opnå denne effekt må skytten placere sig midt bag våbnet samt tilstræbe at påvirke våbnet lige meget med stærk og svag hånd. Fordele ved en neutral skydestilling er, at: en urutineret skytte naturligt vil indtage denne skydestilling i en stresset/overrasket situation. den er afslappet, hvilket øger finmotorikken. den er stabil, hvilket øger balance og fleksibilitet. den giver mindre våben- og mundingsvandring. Derved er det hurtigere at fatte et nyt sigte => højere/hurtigere ildtempo. den er effektiv ved skifte af mål, idet skytten bruger benene og ikke kun hoften (våbenfatningen, overkroppen, kolben/kinden og arme/hænder forbliver den samme, når man drejer i benene). den er effektiv ved skydning under bevægelse. den giver større svingradius, idet den dækker op til 180 grader. den er taktisk korrekt pga. maksimal syn fremefter og til siderne samt maksimal dækning af ballistisk plade og vest. HRN

90 Opbygning af hastig stående skydestilling (se figur 328). Se på målet. Gør front mod målet og flyt fødderne, så tæerne peger på målet. Placér svag fod ca cm foran stærk fod. Bøj i knæene og spænd let i mavemusklerne. Læn let fremad med vægten frem imod fodballerne, skuldrene foran hoften, ørene foran skuldrene, (som man slår på en sandsæk). Skub hagen frem således, at hovedet trækkes ned mellem skuldrene. Hold hovedet, som det er mest naturligt. Placér kolben højt i skulderen og tæt på halsen. Sigtemidlet kommer op til øjet og ikke omvendt. Placér svag hånd om forskæfte (magasinbrønd), og styr våbnet op i retning af målet. Bevægelsen anvendes til at justere sigtet i forhold til målet. Pegefingeren bruges til at pege mod målet langs forskæftet. Jo længere fremme, jo bedre kontrol over våbnet. Hold med stærk hånd fuldt greb om pistolgrebet, som anvendes til betjening af sikring og aftrækker. Lås ikke i håndled og albuer. Våbnet føres med svag hånd (trykprocent ca. 70 % med svag hånd, ca. 30 % med stærk hånd). Figur 328: Hastig stående skydestilling. HRN

91 Opbygning af hastig knælende skydestilling (se figur 329). Se på målet. Gør front mod målet. Træd et lille skridt frem. Gå ned på knæ, med knæet tæt op mod hælen af forreste fod, mens våbnet føres lige op. Svag hånd fatter om forskæfte (magasinbrønd) og styrer våbnet op i retning af fjenden. Bevægelsen anvendes til at justere sigtet i forhold til målet. Pegefingeren bruges til at pege mod målet langs skæftet. Jo længere fremme, jo bedre kontrol over våbnet. Højre arm tæt på kroppen, fuldt greb om pistolgrebet. Kolben tæt på halsen. Sigtet kommer op til øjet. Figur 329: Hastig knælende skydestilling. Fordelen ved denne stilling er, at den er nem og hurtig at komme ind i og ud af, idet skytten anvender begge lårmuskler til at rejse sig med. Den kan med fordel anvendes, når skytten går med rygsæk e. lign. tunge genstande. Ulempen ved denne stilling er, at den ikke er så præcis som den knælende skydestilling, der anvendes ved præcisionsskydning. HRN

92 Skydning under gang (se figur ). Når skytten skal eller forventer at skyde under gang, er det vigtigt, at skytten fører våbnet som i hastig stående skydestilling og sigter med begge øjne åbne for at kunne orientere sig. Skytten kan forestille sig, at han går på et 20 cm bredt bræt og derfor: tager korte skridt. går lidt ned i knæ for nemmere at holde balancen. skal fødderne rulle med størst mulig kontakt til jorden ved hæl tå, hæl tå. Dette gøres for ikke at falde over ujævnheder i overfladen, han går på. holder hastigheden i gang med beslutsomme skridt. Figur 330: Skydning under gang. HRN

93 Figur 331: Skydning under gang, over højre side. Figur 332: Skydning under gang, over venstre side. HRN

94 Tilpasning af skydestillinger Tilpasning af hastig stående og knælende skydestilling til hjørner. Hvis skytten skal tilpasse sin skydestilling til f.eks. et hushjørne, kan han med fordel lægge hånden op på muren og fatte rundt om våbnet med tommel og pegefinger således, at våbnet holdes fast op mod muren. Se figur 333 og 334. Figur 333: Tilpasning til hjørner. HRN

95 Figur 334: Knælende skydestilling tilpasning til hjørne med anvendelse af højre knæ til støtte af højre arm Tilpasning af hastig stående skydestilling. Hvis skytten skal skyde igennem et hul eller hen over en mur, som er for høj til en knælende skydestilling og for lav til en normal stående skydestilling, kan skytten lægge forskæftet på kanten og fatte som vist på figur 333 og tilpasse højden ved at gå ned i knæene. Figur 335: Tilpasset stående skydestilling. HRN

96 Tilpasning af hastig knælende skydestilling. Hvis skytten skal skyde igennem en åbning, som er for høj til en liggende skydestilling, men for lav til en knælende skydestilling, kan skytten tilpasse sin knælende skydestilling ved at læne sig forover, så skudlinjen og sigtelinjen kommer til at passe. Se figur 336. Figur 336: Tilpasset knælende skydestilling Skydning under objekter. Hvis skytten skal skyde under objekter, kan skytten med fordel lægge sig ned på siden og forsøge at indtage sin normale fatning om våbnet, dog med forreste hånd nedenunder forskæftet til at styre højden på våbnet. Hvis skytten hurtigt skal ud af stillingen, kan han også knæle ned og støtte hovedet mod underlaget. Se figur 337 og 338. HRN

97 Figur 337: Skydning under objekt. HRN

98 Figur 338: Regulering af højden på piben. HRN

99 3.8. TIL FAGLÆREREN OG INSTRUKTØREN Tids- og træffekrav. Skemaet nedenfor kan anvendes til at sammensætte skydninger til uddannelse og træning af skytter af den enkelte faglærer, hvis fagplaner ikke indeholder nødvendige skydninger. Til den uddannede skytte stilles der følgende tids- og træffekrav: Præcisionsskydning Træf Tider Indtagelse af en skydestilling og Træf i A4 papir A: 3 sek. afgivelse af første skud fra den tilsvarende klarstilling. på 100 m afstand B: 2 sek. Overgang fra et mål til et andet i samme skydestilling. Indtagelse af en skydestilling fra en anden skydestilling eller klarstilling. Genladning fra melding Fejl-fejl til skytten giver klarmelding eller afgiver første skud. Skytteild fra liggende skydestilling uden anlæg. Støtteild fra liggende skydestilling uden anlæg. Nærkampskydning Indtagelse af hastig stående skydestilling med front til målet, både stående og fra gang. Træf i 15x30 cm på 100 m afstand Træf i 40x40 cm på 100 m afstand Træf i A5 papir på 15 m afstand A: 3 sek. B: 2 sek. A: 5 sek. B: 4 sek. A: 8 sek. B: 6 sek. A: 3 sek. B: 2 sek. Mellem hvert skud A: 2 sek. B: 1 sek. Mellem hvert skud A: 2 sek. B: 1,3 sek. HRN

100 Indtagelse af hastig knælende skydestilling med front til målet, både stående og fra gang. Tillæg til indtagelse af skydestilling: Siden til målet. Ryggen til målet. Indtagelse af skydestilling, afgivelse af 2 skud mod torsomål og 1 skud mod hoved. Hastigt magasinskifte: Indtagelse af skydestilling, afgivelse af 1 skud, magasinskifte, afgivelse af 1 skud. Generelle tillæg Tillæg ved anlagt CBRN udrustning. Træf i A5 papir på 25 m afstand 2 træf i krop (A5 papir) og 1 træf i hoved (A5 papir) 2 træf i A5 papir på 15 m afstand A: 3 sek. B: 2 sek. 0,5 sek. 1 sek. A: 4 sek. B: 3 sek. A: 9 sek. B: 7 sek. 1 sek. A niveau er minimumskravet til den uddannede soldat. B niveau er det næste højere uddannelsesniveau Opbygning og sammensætning af træningsprogram. Skytten og skydelæreren skal holde sig for øje, at der i forbindelse med den samlede skydeuddannelsen er væsentlig forskel på uddannelse og træning. Formål: Formålet med UDDANNELSE er at lære skytten de forskellige skydestillinger, rigtig sigte- og aftræksteknik, så skytten er i stand til at anvende og sammensætte det lærte i relevante situationer. Formålet med TRÆNING er at videreudvikle og dygtiggøre skytten i de færdigheder, som han har lært under sin uddannelse Målsætning. Uddannelsen og træningen tager udgangspunkt i den virkning, som skytten skal opnå med sit våben. HRN

101 Ildvirkning. Personel er de mål, som normalt skal bekæmpes. Det vil være enkeltmål eller små gruppemål (flermandsbetjent våben), som er mere eller mindre dækket eller sløret og sjældent klart synlige. Skuddene må ofte afgives på baggrund af, at skytten opdager bevægelse, ildafgivelse el.lign. I mange situationer ser han ingen mål, men må skyde mod et område for at medvirke til at skabe ildoverlegenhed. Skuddene afgives med to formål, enten ved at træffe fjenden eller holde fjenden nede, dvs. forhindre ham i at skyde eller skifte stilling. Dette opnås kun, hvis ilden ligger meget nær og i tilstrækkelig mængde til at tvinge ham til at søge dækning. Skydeuddannelsen og træningen baseres på de forhold, som hersker på kamppladsen, ikke på fredsmæssige forhold på en skydebane. Det betyder, at skydeuddannelse også omhandler: Målerkendelse. Måludpegning. Afstandsbedømmelse. Valg og udbedring af en ildstilling samt optræden i denne. Bæremåder og bevægelse med våbnet. Skydeuddannelse og -træning baseres endvidere på, at: fjendtligt personel sjældent ses tydeligt. de fleste mål vil bestå af en eller flere fjender uregelmæssigt grupperet og med fuld udnyttelse af det skjul og dækning, som terrænet giver. de fleste personelmål er vanskelige at opdage, men kan lokaliseres, når de røber sig selv ved røg, mundingsflamme, støv, lyd, genskin eller bevægelse, og at de vil være synlige i meget kort tid. skytten på kamppladsen næsten altid må skyde fra stillinger, som er tillempet efter vegetation og behov for dækning. valg af sigtepunkt i højden er vanskelig, fordi målene er små og utydelige. skytten, når et mål er opdaget, sjældent ved, hvor lang tid han har til rådighed for at beskyde det og derfor må skyde hurtigt. det, når flere mål tages under ild, i større grad er nødvendigt at skyde hurtigt. HRN

102 I forbindelse med konkurrenceskydning under fredsmæssige forhold, må den enkelte skytte sætte sig realistiske mål. Han bør vurdere sine egne evner (skydelæreren vurderer skytten) og sætte sine mål derfra. Skytten bør stræbe efter at blive bedst i sin GRP, blandt de 5 bedste i delingen og top 20 i KMP/BTN. Sæt mange små delmål, som er realistiske i praksis inden for en overskuelig tid, som fx alle førsteskud afgives under 2 sek. og/eller træf i papir med alle skud Træning og prioritering. Det er ikke tiden eller antal skud, som afgør fremgangen. Derimod kvaliteten af træningen. Træn basis (enkelte delementer) i stedet for kombination, og analysér hver detalje i øvelsen. Gå ikke for hurtigt frem. Præcision i skuddene er vigtigere end hastigheden. Uanset om skytten tørtræner eller træner med skarpt, skal han tilstræbe at have en anden person til at observere, hvad skytten laver og komme med råd og vejledning. Det er vigtigt, at observatøren gøres opmærksom på, hvad det er skytten ønsker tilbagemelding på. Eksempelvis inddeling i fokusområder: Skydestilling, herunder: Benstilling. Kropsstilling. Venstre hånds/arms fatning. Højre hånds/arms fatning. Kolbens placering. Sigte. Aftræk. Det er ikke kun skydetid på skydebanen, som er nødvendig. Tørtræning er også er en nødvendighed. Våbenbetjening bør trænes ved tørtræning. Herved undgås tab af kostbar tid på skydebanen med detaljer og fejl, som kunne være fjernet ved tørtræning. Tørtræning bør kun gennemføres i maksimalt 20 minutter ad gangen, ligesom der skiftes emne hver anden dag for at bevare motivationen. Hovedreglen er, at op til: ca. 30 % af træningen bør være tørtræning. HRN

103 ca. 30 % af træningen bør være med løs patron, LDS og FX. Resten gennemføres med skarp ammunition. Emner, som bør tørtrænes inden træning med skarp ammunition: Sigteteknik (ens sigte fra gang til gang, målskifte). Gennemførelse af sigteøvelser jf. SKH I. Skydestilling (natural point of aim). Gennemførelse af skyttens selvkontroller og prøve nr. 1, 2 og 3 jf. SKH I. Aftræk (hvornår går skuddet?, reset af aftrækkeren). Gennemførelse af fingergymnastik og aftræksøvelser jf. SKH I. Magasinskifte. Afhjælpning af fejl. Indtagelse af skydestilling i forskellig retning, både fra stående og fra gang. Skydning under gang. Målerkendelse og vurdering inden reaktionsbaner og handlebaner på begyndes. Emner, som bør øves med løs ammunition inden træning med skarp ammunition: Mål erkendelse og vurdering. Reaktioner. Handlinger. Inden reaktions- og handlebaner påbegyndes, skal skytten have lært de nødvendige skydeteknikker for den pågældende bane, og den ønskede reaktion/handling skal afstemmes efter skyttens uddannelsesniveau Skydeteknik. De korrekte teknikker anvendes på de rigtige situationer. Ved at anvende de korrekte teknikker i de rigtige situationer vil der ske en væsentlig fremgang i uddannelsen. Teknikken må skytten (skydelæreren) definere for sig selv, således at skytten før hver træning kan køre en mental tjekliste på korrekt udførelse. Ved at definere teknikken får skytten (skydelæreren) mere kvalitet i træningen, og fejlfindingen bliver enklere og fremgangen større. Tjeklisten gennemgår skytten for sig selv i billeder forud for enhver skydning, således at de teknikker han får brug for er mentalt repeteret. Det betyder, at skyttens normale fejl bliver sorteret fra i processen. HRN

104 Præcision. Præcision er vigtigere end alt andet. Skytten skal altid kunne kalde sit skud frem mentalt. Han skal vide, om han har ramt sit mål og om træf sidder i den ønskede træfzone. Han smager på hvert eneste skud. Ved præcisionsskydning kan dette øves ved, at skytten har en lille skive liggende ved siden af sig, hvor han så markerer sine skud efterhånden, som han afgiver dem. På den måde trænes skytten i at være sikker på sit sigtebillede og den efterfølgende kontrol af skydestilling Hold det enkelt på skydebanen. Når skytten træner på banen, er det vigtigt, at han træner den enkelte teknik og hele tiden holder fokus på selvkontrollen ved at gå i dybden med teknikken. Denne proces er effektiv, og skytten får bedre kvalitet i udførelsen, end hvis han starter med at skyde fra lav klarstilling uden en analytisk gennemgang af de enkelte delmomenter. I stedet for kun at skyde 2 skud på målet ved hurtig ildafgivelse, så skyd 6 skud. Herved opnår skytten, at selve udførelsen tager længere tid og skytten (skydelæreren) får bedre mulighed for og tid til at observere, hvad der sker: Klarer skytten at få et sigtebillede mellem hvert skud? Kommer sigtet ned på plads hver gang? Er kvaliteten af alle aftræk tilfredsstillende? Kan skytten holde sit våben? Kan skytten holde sin balance i både krop og våben? Få det grundlæggende og præcisionen på plads. Vær visuel tålmodig. Søg kvalitet og stabilitet, så kommer hurtigheden som regel af sig selv. Når der trænes eller gennemføres uddannelse, startes der altid med at få styr på præcisionen, herefter stabilitet i præcisionen. Når stabiliteten i præcisionen er opnået, kan der trænes med fokus på hastigheden i skudafgivelsen. Eksempelvis i forbindelse med hastige skydestillinger gennemføres uddannelse således: Opbygning af stilling, fokus på skydestillingen og samling af skuddene. HRN

105 Opnå stabilitet og præcision ved indtagelse af skydestillingen. Kan samle 10 skud inden for et A6-papir. Fokus er rigtig udførelse af teknik og præcision. Træn hastighed i indtagelse af skydestillingen. Kan samle 10 skud inden for et A4-papir på 1,5 sek. Fokus er rigtig udførelse af teknik. Opnå stabilitet, præcision og hastighed i indtagelse af skydestillingen. Kan samle 10 skud inden for A5-papir på 1,5 sek. Fokus er rigtig udførelse af teknik og præcision Instruktørarbejde. Skydeuddannelse til kamp kræver mere end en snæver oplæring i at skyde blink-10 ere mod en tydelig skive. Instruktøren må under hele uddannelsen se sammenhængene mellem de feltmæssige færdigheder, som har indflydelse på skyttens brug af sit våben, og den rent tekniske skydefærdighed. Skydeinstruktion er et detaljeret arbejde. God instruktion er i høj grad et spørgsmål om evne og vilje til at se og rette fejl hos den enkelte skytte. Instruktøren må lære de enkelte skytter at kende (deres egenart, legemsbygning, syn m.v.), så han kan give dem en rigtig vejledning. Han må interessere sig for den enkelte skytte og særligt for den dårlige skytte. Bare at tage sig af de dårligste kan hæve enhedens skydefærdighed og derved enhedens kampkraft. Der er næppe nogen uddannelse, hvor egne færdigheder hos instruktøren er af større betydning end skydning. Instruktøren må derfor med alle midler søge at vedligeholde og øge sine egne færdigheder. Ved at deltage i egentræning, civil skydning, feltkonkurrencer, m.m. er instruktøren i stand til at holde sine færdigheder ved lige. Den uerfarne instruktør skal under al skydeuddannelse have våbenreglementer, huskelister og skydeinstruktion for håndskydevåben med sig og ikke være bange for at bruge dem i soldaternes påsyn. Særligt under de første skydeøvelser med skarp ammunition og under instruktion i skydestillinger m.v. må instruktøren yde sit allerbedste. HRN

106 Er instruktøren ikke i stand til at opdage eller rette de fejl, som skytten gør i begyndelsen, bliver de vanskelige at fjerne senere Forberedende skydeinstruktion og øvelser. Det er den forberedende skydeinstruktion og øvelse, som lægger grundlaget for et godt resultat af skydeuddannelsen. Instruktøren skal have gjort det klart for sig selv, hvilke dele af de forberedende skydeøvelser, som skal gøres til genstand for eksercermæssig indøvelse, og hvilke dele (stillinger, sigte- og aftræksøvelser) som under ingen omstændigheder må gøres til stereotyp indøvelse. Våbenbetjening fra ladning til ildpause skal ekserceres indtil de bliver refleksbevægelser, og færdigheden skal ikke bare holdes ved lige, men forbedres under hele uddannelsen og træningen. Det er også under de forberedende instruktioner og øvelser, at instruktøren lægger grundlaget for korrekt behandling af og omgang med våben under alle forhold. Alle befalingsmænd skal til stadighed kontrollere, at våben og materiel ikke udsættes for skødesløs behandling, eller at skytterne tager for let på sikkerheden Brug af hjælpeinstruktører og hjælpere. Hver instruktør bør ikke have mere end 10 elever. Er der flere elever, bør der være en hjælpeinstruktør pr. 10 mand, helst flere. Disse demonstrerer øvelsens korrekte udførelse og hjælper til med at vejlede og rette fejl. Mange øvelser giver bedre og hurtigere udbytte, når det øves parvis. Skytterne arbejder sammen to og to og skiftes til at være skytten, som udfører øvelsen, og hjælper, som kontrollerer og retter skyttens udførelse af øvelsen. Instruktøren kontrollerer, at hjælperne er virksomme, og rettelserne er rigtige. Desuden tager instruktøren sig specielt af de skytter, som har vanskeligheder i indlæringen. Forudsætningen for at hjælperne kan udnyttes, er at instruktøren nævner hver enkelt detalje, som skal kontrolleres før hver øvelse. Brug af hjælpere har stor betydning, når det drejer sig om at kontrollere de ting, som skytten ikke selv er i stand til at se eller mærke Hjælpeinstruktørens arbejde. Under den forberedende skydeinstruktion og øvelser skal hjælpeinstruktøren indledningsvis se, hvordan skytten indtager skydestillin- HRN

107 gen. Han skal derefter flytte sig til siderne og bag om skytten og kontrollere stillingens forskellige detaljer. Hjælpeinstruktøren hjælper skytten med at foretage eventuelle justeringer af skydestilling. Så placerer han sig således, at han kan se skyttens sigteøje, aftræksfinger, ryg og bryst. Han har derved mulighed for at opdage, hvilke fejl skytten eventuelt gør under aftrækket. Hjælpeinstruktøren skal kontrollere, at: skytten har en god og stabil skydestilling. skytten tager det bløde aftræk, når han grovindretter mod målet. skytten holder vejret under finsigtningen og aftræk. skytten ikke under aftrækket: rykker/napper skuddet af. blinker med (lukker) øjet. skubber på GV med skulderen. skytten melder træffepunkt, før han slipper sigtelinjen og tager geværet ned. skytten ikke bruger for lang tid på sigtningen og aftrækket. Bruger han over 7 sek., skal skytten beordres til at tage geværet ned, puste ud og ind nogle gange og forsøge igen. sikkerhedsbestemmelserne bliver overholdt Føring af skyttebog og skivetegninger. Det er vigtigt, at alle soldater er i besiddelse af en skyttebog, hvor skytten noterer sig de erfaringer, han gør sig under uddannelsen og senere under træningen. Den skal føres rigtigt og hver gang. Uden en ordentlig ført skyttebog har instruktøren (skydelederen) ikke mulighed for at kontrollere den enkelte skyttes fremgang eller finde frem til eventuelle fejl. Det er specielt vigtigt, at skivetegningerne bliver ført. Det er de afmærkede træffepunkter på skivetegningerne, som fortæller instruktøren (skydelederen), hvordan skytten skyder og gør, at han kan give nødvendig vejledning. Af pointværdier alene kan man drage de forkerte konklusioner. En skytte kan have dårligere pointværdier end en anden, men hans skud har en bedre samling. Han gør altså enten den samme fejl fra skud til skud, eller hans sigte er justeret forkert Finde og rette aftræksfejl. De forskellige aftræksfejl er beskrevet i pkt HRN

108 Det er ikke altid let at opdage aftræksfejl. Ofte gør de sig først gældende under skarpskydning. En effektiv måde at finde og rette fejlene på er Skarp- og eksercerpatron-metoden. Skarp- og eksercerpatron-metoden. Instruktøren lader våbnet fra gang til gang og veksler mellem skarpe patroner og eksercerpatroner. Skytten skal se væk under ladningen, så han ikke ved, hvilken slags patron våbnet er ladt med. Når skytten skyder og venter et knald, og der ikke kommer noget, vil fejlen vise sig tydeligt. Instruktøren ser på skyttens øjne og aftræksfinger for at finde aftræksfejl samt på ryggen og brystet for at se åndedrætsfejl. Når skytten har arbejdet med at rette fejlen under aftræk med eksercerpatroner instruktøren lader fortsat geværet, men har gjort opmærksom på, at det er eksercerpatroner lægger instruktøren en skarp patron i, uden at skytten ser det. Dette er en vigtig øvelse, fordi skytten bliver overrasket over skuddet. Herefter tales skytten igennem nogle efterfølgende skarpe skud Finde og rette sigtefejl. Hvis instruktøren har mistanke om, at skytten laver større sigtefejl og bruger sigtemidlerne forskelligt fra gang til gang, bør skytten prøve at gennemføre sigteøvelse nr. 2 jf. SKH. De 3 punkter, som fremkommer i en trekant, bør ikke fylde mere end enden af en blyant. Hvis de gør det, kan instruktøren udlede følgende ud fra de 3 punkter. Figur 339: Groft/fint korn. Dette kan skyldes, at: der er skygger i top eller bund af optiske sigte. skytten ikke holder sigtestolpen i midten af hullet ved åbent sigte. HRN

109 skytten ikke holder vejret ens fra gang til gang. Øjeafstanden ikke er ens fra gang til gang. Figur 340: Klemt korn. Dette kan skyldes, at: der er skygger i siderne af det optiske sigte. skytten ikke holder sigtestolpen i midten af hullet ved åbent sigte. skytten ikke trykker ens fra gang til gang med kinden på kolben Grundlæggende sigteøvelser. De forskellige grundlæggende sigteøvelser har følgende formål: At lære skytten at rette rigtigt sigte mod et retningspunkt under anvendelse af våbnets sigtemidler. At øve skytten i at sigte ens fra gang til gang. At øve skytten i at fatte sigtebilledet hurtigt og korrekt. Øvelserne gennemføres, som beskrevet i SKH I, HRN Grundlæggende aftræksøvelser og fingergymnastik. 1. øvelse i aftræk. Formål: At lære skytten rigtigt aftræk. Instruktøren forklarer og viser rigtigt aftræk. Instruktøren lader skytterne tage et ladegreb og holder geværet med stærk hånd med kolben støttet mod hoften. Instruktøren kontrollerer, at alle har rigtigt greb, at aftræksfingeren er placeret rigtigt og at tommelfingeren ligger an mod aftrækkermekanismen. På instruktørens ordre optages det bløde aftræk og derefter det endelige aftræk. Skytterne må prøve sig frem et antal gange, mens instruktøren kontrollerer. HRN

110 2. øvelse i aftræk. Formål: At øve skytten i at tage rigtigt aftræk og nulstille aftrækkermekanismen. Instruktøren viser og forklarer aftræk og nulstilling. Instruktøren lader skytterne tage et ladegreb, tage det bløde og det endelige aftræk. Skytterne holder aftrækket inde og tager et nyt ladegreb. Herefter føres aftrækkeren frem indtil aftrækkermekanismen er nulstillet ; det giver en KLIK-lyd og kan mærkes i fingeren, og herefter tager skytterne det endelige aftræk igen. Skytterne prøver sig frem et antal gange, mens instruktøren kontrollerer. For at lære den enkelte aftrækkermekanisme på våbnet at kende, bør disse øvelser gennemføres, hver gang skytten skifter våben Indledende øvelser i liggende skydestilling. Når instruktøren skal lære skytten liggende skydestilling, skal han starte med at gennemgå skydestillingen, før den øves. Skytterne inddeles i makkerpar, som skiftes til at kontrollere hinanden. For at sikre at skytten får den bedst mulige skydestilling, skal der ikke fokuseres på, hvordan skydestillingen indtages, men på at få den bedst mulige stilling for skytten. Instruktøren lader skytterne lægge sig ned med deres gevær og instruerer indtagelse af skydestillingen som beskrevet: Kroppens stilling og albuernes placering er ved liggende skydestilling praktisk talt, som stillingen man har, når man en varm sommerdag ligger på en badestrand med hovedet hvilende på armene og får sol på ryggen. Instruktion til skytterne: Læg jer ned på maven med lige krop og benene i naturlig forlængelse af kroppen. Placerer albuerne foran kroppen med en skulderbreddes afstand, læg underarmene på tværs, og lad hænderne gribe fat i overarme ved albuerne. Læg panden på øverste underarm. Bøj stærk sides knæ lidt, så indersiden af knæet og foden kommer ned mod jorden. Løft hænderne uden at flytte på albuerne. Før svag arm frem som for at gribe om geværets forskæfte og med stærk hånd op for at gribe om pistolgrebet. HRN

111 Hjælperen, som indtil nu har kontrolleret det, som instruktøren har sagt, placerer nu geværet i skyttens hænder. Geværet skal pege skråt i forhold til skyttens kropsretning Placér geværet i skyttens hænder (han må ikke flytte på albuerne) og hjælp ham med fatningen og kolbens placering. Husk: Svag hånds greb. Stærk hånds greb. Kinden mod kolben, så sigtelinjen kommer naturligt op foran øjet. Flyt, om nødvendigt, højre albue noget ind mod geværet. Instruktøren skal indprente skytterne, at geværet skal holdes uden nævneværdig muskelbrug. Skydestillingen kontrolleres nu jf. pkt , Kontrol og fejlretning af liggende skydestilling Melding om træfpunkt. Hvis skytten, i samme øjeblik han tager aftræk, slipper sigtelinjen og tager geværet ned, har han dårlig mulighed for at skyde godt. Skal han træffe, når skuddet udløses, må han fortsat holde geværet i ro til projektilet er ude af piben. For at afhjælpe dette og forhindre aftræksfejl, skal skytten fastholde aftrækkeren i bund og fortsætte sigtningen, indtil geværet er faldet til ro. Gør skytten dette, vil han også vide, hvor sigtelinjen pegede, da skuddet gik. Skytten bliver en bevidst skytte, og han ved, hvor skuddet sidder, og om det er et godt eller dårligt skud. For at lære denne færdighed, som er afgørende for at blive en god skytte, skal han under alle sigte- og aftræksøvelser og under enkelte skydninger melde træffepunkt. Dette kan gøres ved, at skytten fører en skyttebog med skivetegninger, hvor han markerer sin træfning for hvert skud. Denne sammenlignes med den træfning, som skytten opnår i virkeligheden. Jo bedre skytten skyder, jo mere nøjagtig er hans træffepunktsmelding Hjælpeaftræk. Formålet med hjælpeaftræk er dels at konstatere, om skytten begår en bestemt fejl og dels at hjælpe skytten til at rette en fejl. Hjælpeaftræk anvendes til at afhjælpe de skyttefejl, som skydelæreren/instruktøren kan se, skytten laver både under skudafgivelsen og på den tendens, som fremgår af træfferne på skiven. HRN

112 Skema over disse tendenser kan findes i kap. 5 og i SKH. Gennemførelsen af hjælpeaftræk sker altid ved, at der gennemføres en serie skud, hvor man laver hjælpeaftræk 1 og ser, hvorledes træfningen ser ud. Derefter laver skytten en skudserie, hvor der gennemføres hjælpeaftræk 2 og ser, hvordan træfningen ser ud. Sidst skyder skytten selv en serie, hvor instruktøren observerer på skytten med fokus omkring det sigtende øje og aftrækkets udførelse. Herefter kontrolleres træfningen og denne sammenlignes med, hvorledes træfning var før afhjælpning fandt sted Udførelse af hjælpeaftræk 1. Skytten: lader våbnet. indtager liggende skydestilling, idet han dog med stærk hånd fatter om pistolgrebet under aftrækkerbøjlen. Instruktøren: placerer sig på skyttens stærke side, så han bekvemt kan nå aftrækkeren. Figur 341: Hjælpeaftræk 1. anbringer sin hånd over skyttens hånd med tommelfingeren bag pistolgrebet og pegefingeren foran aftrækkeren. beordrer skytten til at bringe åndedrættet i ro og foretage finsigtning mod retningspunktet. betragter skyttens ryg. HRN

113 udfører aftrækket 3-4 sek. efter, at skytten har bragt åndedrættet i ro. Skytten: bringer på instruktørens ordre åndedrættet i ro. foretager finsigtning mod retningspunktet. lægger mærke til sigtebilledet i skudafgangen. ser sigtebilledet efter, at våbnet er faldet til ro efter skudafgangen. indtager klarstilling. afgiver sigtemelding til instruktøren. På denne måde afgives der 5 skud, hvorefter der markeres og skytten ved selvsyn på træffene kan se, hvorledes rigtig aftræk har indvirkning på træfningen. Herefter gennemføres en serie med hjælpeaftræk Udførelse af hjælpeaftræk 2. Hjælpeaftræk 2 udføres på samme måde som hjælpeaftræk 1, dog har skytten placeret sin aftræksfinger imellem aftrækkeren og instruktørens aftræksfinger. På denne måde føler skytten, hvorledes det ubeviste aftræk udføres. Der afgives 5 skud på denne måde, hvorefter der markeres, og skytten ved selvsyn på træffene kan se, hvorledes rigtig aftræk har indvirkning på træfningen. Herefter gennemføres en serie, hvor skytten selv afgiver 5 skud, mens instruktøren observerer på skytten. Figur 342: Hjælpeaftræk 2. HRN

114

115 4. KAPITEL INDSKYDNING OG JUSTERINGER 4.1. ALMINDELIGT Efter udlevering skal geværets optiske sigtemiddel (OP) og de åbne sigtemidler justeres til skytten således, at retningspunktet og træffepunktet er sammenfaldende på 200 meter for det optiske sigte og 300 meter for de åbne sigtemidler. Til justering af geværets optiske sigtemiddel kan Kollimator M/99 benyttes FOKUS, GRUNDINDSTILLING OG GROVJUSTERING Fokus. Såfremt der benyttes OP, skal den optimale placering (fokus) for den enkelte skytte findes. Dette sker ved, at skytten indtager liggende skydestilling med anlæg. Herefter flyttes OP fra forreste mulige position og bagud, imens skytten kontrollerer, hvornår han har det største/bedste billede. Det punkt, hvor billedet er størst og uden skygger, er det punkt, hvor skytten skal have monteret OP. Denne øvelse foretages flere gange igennem uddannelsesforløbet, da skyttens skydestilling kan ændre sig. Såfremt der er Kollimator M/99 til rådighed, skal der ikke foretages grundindstilling og grovjustering af OP. Hvis det under grovjusteringen konstateres, at sigtemidlerne ikke er sammenfaldende med pibens kernelinie set på en afstand af minimum 25 meter, skal sigtemidlerne grundindstilles som beskrevet efterfølgende Grundindstilling af optisk sigtemiddel (fig. 401). Grundindstilling af det optiske sigtemiddel sker ved først at dreje sidejusteringsskruen (på venstre side af monteringsfoden), indtil stregskalaen på forkanten af monteringsfoden er midterstillet. Højden grundstilles ved at udløse afstandstromlen og herefter dreje tromlens bund, indtil øvre og nedre del af monteringsfoden er cirka parallelle. HRN

116 Figur 401: Grundindstilling af OP Grundindstilling af åbne sigtemidler (fig. 402). Grundindstilling af de åbne sigtemidler i siden sker ved at dreje justerskiven på højre side af sigtemidlet, indtil hulvippen sidder midt imellem de to plastkanter, der udgør siderne af sigtemidlet. Forreste sigtemiddel, stolpen, justeres i højden, indtil dens skulder er i niveau med A-stolpen. Figur 402: Grundindstilling af åbne sigtemidler. HRN

117 Grovjustering. Geværet adskilles, således at styrerammen er aftaget, og bundstykket/lås er udtaget. Med det optiske sigte monteret på styrerammen placeres denne i en sigtekasse eller lignende, og der rettes, igennem piben, ind efter et tydeligt punkt på en afstand over 25 meter. Det kontrolleres herefter, at det optiske sigtes retningspunkt er sammenfaldende med pibens retningspunkt. Såfremt dette ikke er tilfældet, justeres sigtet. Når pibens og optikkens retningspunkt er sammenfaldende, afmonteres det optiske sigte, og proceduren gentages med de åbne sigtemidler. Figur 403: Justering af OP. Figur 404: Justering af de åbne sigtemidler. HRN

118 4.3. KONTROL AF SPREDNING Skydning foretages på 50 meters afstand og i liggende skydestilling med anlæg. Der afgives 5 skud mod indskydningsskiven (skive 5a), og det kontrolleres, at 4 ud af 5 skud ligger inden for eller skæres af en cirkel med radius 5 cm. Såfremt spredningen er større, skydes der om, eller en anden skytte afgiver 5 skud, og en af de to serier skal opfylde kravet. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal geværet afleveres til våbenmekaniker, vedlagt træffebilleder af alle serier. Såfremt skuddene ligger inden for en cirkel med radius 5 cm kan sigtemidlerne justeres INDSKYDNING MED ÅBNE SIGTEMIDLER Såfremt våbnet har opfyldt kravene i pkt. 4.3, kan sigtemidlerne justeres (figur 404), begyndende med det alternative sigte. Der skydes fra liggende skydestilling med anlæg på 50 meters afstand, og der afgives 5 skud mod skive 5a med retningspunkt mod nederste venstre eller nederste højre hjørne af mørk afmærkning. Træfningen kontrolleres, og et middeltræffepunkt udregnes, hvorefter de åbne sigtemidler justeres under hensyntagen til ordinaten JUSTERSTØRRELSER FOR DE ÅBNE SIGTEMIDLER På grundlag af træfningen justeres de åbne sigtemidler og A-stolpen efter følgende skema: AFSTAND KLIK FLYTTER TRÆFNINGEN 50 meter 100 meter 1 i side 1,4 centimeter 2,8 centimeter 50 meter 100 meter 1 i højde 1,7 centimeter 3,5 centimeter HUSK AT TRYKKE JUSTERHJULET MOD HØJRE EFTER JUSTERING! Se fig. 405 HRN

119 Figur 405: Justerhjulet trykkes mod højre efter justering. Åbent sigte Tromleindstilling Skudafstand GV M/95, ÅS Middeltræffepunkt GV M/10, ÅS Middeltræffepunkt K M/96, ÅS Middeltræffepunkt I m I m I cm I cm I cm ,3-3,9-3, ,2-2,6-2, ,6 +18,5 +18, INDSKYDNING MED DET OPTISKE SIGTE Når de åbne sigtemidler er justeret, afmonteres det bageste, og det optiske monteres i stedet. Der skydes fra liggende skydestilling med anlæg på 50 meters afstand, og der afgives 5 skud mod skive 5a med retningspunkt mod nederste højre eller venstre hjørne af mørk markering. HRN

120 Træfningen kontrolleres, og et middeltræffepunkt udregnes, hvorefter det optiske sigte justeres. Træfningen skal ligge i sigtepunktet og der gennemføres kontrolskydning JUSTERSTØRRELSER FOR OPTISK SIGTEMIDDEL På grundlag af skydning justeres det optiske sigtemiddel ved først at dreje sidejusteringsskruen og derefter udløse (løfte) afstandstromlens lås og justere i højden. Der justeres på følgende grundlag: AFSTAND KLIK FLYTTER TRÆFNINGEN (side eller højde) 50 meter 100 meter 1 1,25 centimeter (Regn med 1,5 cm.) 2,5 centimeter HUSK EFTER JUSTERING AT LÅSE AFSTANDSTROMLEN! OP afstandstromle indstilling Skudafstand GV M/95, OP Middeltræffepunkt GV M/10, OP Middeltræffepunkt K M/96, OP Middeltræffepunkt I m I m I cm I cm I cm ,25 + 1, ,5 + 7, ,5 + 2, Da det optiske sigte er konstrueret til GV M/95 (og LSV M/04) med en løbslængde på 20 tommer mod K M/96 14,5 tommer og GV M/10, C8 IUR 15,7 tommer, vil der være en mindre forskel i middel- HRN

121 træffepunkterne, når GV og K sammenlignes. Denne forskel kan udlignes ved at hæve afstandstromlen på karabinens og Gevær M/10 OP med 1 klik (+ 1), som det fremgår af tabellen KOLLIMATOR M/ Anvendelse. Kollimatoren anvendes til at kontrollere indskydning og justering af det optiske sigtemiddel på geværet. Kollimatoren gør det muligt at justere et optisk sigte i forhold til et givent våbens kernelinie under hensyntagen til ordinaten. Kollimator M/99 kan også anvendes til nulstilling af natsigtemiddel (NATSI), der hører til LSV M/04 eller til Maskingevær M/50. Denne nulstilling udføres i forbindelse med omskiftning af NATSI fra LSV M/04 til et andet GV/K i GV M/95 familien og tilbage igen (figur 406). Kollimatoren kan endvidere anvendes til justering af det optiske sigte, når skytten har fået udleveret et nyt gevær, når der befales klar til kamp, eller når der er mistanke om, at våbnet er ude af justering. Skytten skal senest i første halvdel af instruktionsskydningerne have gennemført justeringsskydning og herefter have aflæst sin personlige indstilling i kollimatoren. Når skytten kender sin indstilling (kode) fra kollimatoren, er det muligt at kontrollere våbnets indskydning og eventuelt indstille et nyt/andet våben til ham. HRN

122 Figur 406: Nulstilling Montering af Kollimator M/99. Før våbnet nulstilles, skal det efterses og afstandstromlen stilles på 200 meter. Herefter tages kollimatoren ud af føringsmidlet, og kaliberdornen påføres et tyndt lag olie (figur 407). Skytten fatter med venstre hånd om forreste del af kollimatoren og med optikrøret liggende til venstre for våbnets kernelinie (figur 408). Kaliberdornen føres forsigtigt ind igennem flammeskjuler/kompensator (figur 408 pil 1). Dornen presses ind i piben indtil kollimatorens gummibuffer ligger an mod flammeskjulerens forkant. Når bufferen ligger an, drejes optikrøret op og ind i våbnets sigtelinie (figur 408 pil 2). Denne drejning af kollimatorhuset stoppes, når kollimatorens optikrør står i lige forlængelse med det optiske sigtemiddel. Kollimatoren er nu monteret og klar til brug/aflæsning. HRN

123 Figur 407: Kollimatorens hoveddele. Figur 408:Kaliberdornen føres igennem flammeskjuler/kompensator. HRN

124 Justering til nulstilling med kollimator M/99. Kollimatoren monteres som beskrevet i punkt Derefter indtager skytten liggende skydestilling uden anlæg og sigter gennem det optiske sigte. Det skal understreges overfor skytten, at det er afgørende for et godt resultat, at han er præcis med hensyn til at indtage den samme skydestilling fra gang til gang, ligesom påklædning og udrustning har betydning for træfningen. Skytten aflæser nu koordinatsystemet, der er synligt i sigtebilledet og bemærker sig sigtestolpens stilling i forhold til det sorte mærke i midten, koordinat I 9. Om nødvendigt justeres OP til denne koordinat. Hver delstreg i koordinatsystemet svarer til et klik på justerskruerne på OP. Når OP er justeret, så sigtestolpens top (retningspunkt) er justeret til I 9 (figur 409), er våbnet nulstillet (grundstillet). Figur 409: Nulstilling af OP og GV/K. HRN

125 Justering til skyttens personlige indstilling vha. Kollimator M/99. Efter gennemførelse af indskydning af geværet til skytten, monteres kollimatoren som anført i punkt Derefter indtager skytten liggende skydestilling uden anlæg og sigter gennem OP. Det skal understreges over for skytten, at det er afgørende for et godt resultat, at han er præcis med hensyn til at indtage den samme skydestilling fra gang til gang. Skytten aflæser nu koordinatsystemet, der er synligt i sigtebilledet, og bemærker sig sigtestolpens stilling f.eks. F 6 (fig. 410). Dette koordinatkryds noteres fx i skyttens hjelm og vil herefter så være skyttens personlige indstilling (koordinat) for denne våbentype. Denne personlige indstilling vil være udgangspunktet for skytten, såfremt han får et nyt gevær, OP eller såfremt han ønsker at kontrollere sit geværs justering. Figur 410: Personlig indstilling Kontrol af geværets justering vha. Kollimator M/99. Såfremt skytten ønsker at kontrollere våbnets justering, fx ved Klar til kamp!, monteres kollimatoren som anført i punkt HRN

126 Herefter kontrolleres det, at sigtestolpen er rettet mod skyttens personlige indstilling. Såfremt dette ikke er tilfældet, justeres OP Brug af Kollimator M/99 i mørke. Når kollimatoren skal benyttes i mørke, flyttes kollimatorens stregglasbelysning op i optikrørets gevind (figur 411). Figur 411: Stregglasbelysning flyttes op i optikrøret Nulstilling af natsigtemiddel (NATSI). NATSI til LSV M/04 og Tungt Maskingevær M/50 kan benyttes på GV M/10, GV M/95 og K M/96. NATSI monteres på GV eller K, og NATSI-justeringen/indstillingen aflæses og noteres ned. Dette giver mulighed for at tilbagejustere NATSI, når det skal flyttes tilbage på det oprindelige våben. Herefter nulstilles NATSI til henholdsvis GV eller K som beskrevet i punkt Kontrol af Kollimator M/99. Til kontrol af kollimatoren benyttes kontrolvingen. Kontrolvingens længste rør skydes ned over kollimatorens kaliberdorn (efter dornen er indsmurt i et tyndt lag olie). Skytten ser nu igennem kontrolvingens korteste rør (fig. 412). Det billede skytten ser, imens han drejer kontrolvingen langsomt forbi linsen i optikrøret, skal være centreret. Såfremt billedet dannes skævt og det ikke er muligt at se minimum 50% af ringen, der ligger uden om koordinatsystemet, er kollimatoren ude af justering og skal afleveres til våbenmekaniker. HRN

127 Vedrørende vedligeholdelse af Kollimator M/99 se punkt A Figur 412: Kontrol af Kollimator M/99. HRN

128

129 5. KAPITEL SKYDNING OG SKYDEPROGRAM 5.1. SKYDNING Skydeprogrammet er sammensat således, at soldaten skal lære de basale færdigheder, som danner grundlaget for al skydning, før mere avanceret teknikker læres. Det vil sige: sigte, herunder åndedræts kontrol aftræk hold (skydestilling) Almindeligt. Skytten anvender i skydeprogrammet sit primære sigtemiddel. Skydelæreren skal hele tiden sikre sig, at skytten føler, at der er sammenhæng mellem de enkelte lektioner, den forberedende skydeuddannelse og instruktionsskydningerne Instruktionsskydningernes gennemførelse. Vejledning vedrørende gennemførelse af den praktiske del af skydningerne findes i henholdsvis HRN Skydereglement for håndskydevåben (SKH), kap. 3 og i den anvendte fagplan for våbenuddannelsen FEJLFINDING Vedrørende fejlfinding henvises der generelt til SKH og kap. 3. Udover de muligheder som SKH giver skydelæreren for at fejlfinde på skytten, skal følgende også medtages i tilrettelæggelsen af skydebanelektioner: Fejlfinding på skydelinjen. Fejlfinding ved hjælp af træffebilleder. Bemærkninger til træffebilleder. Figur 502 viser sigtefejl med optisk sigte, som skytten kan lave, og hvordan de påvirker træfningen. HRN

130 Figur 501 er udarbejdet til fejlfinding ved skydning med gevær med såvel åbent sigte som optisk sigte. Skemaerne benyttes til fejlfinding ved hjælp af træffebilleder under gennemførelse af hver enkelt instruktionsskydning. På denne måde får skytterne en præcis og personlig tilbagemelding på baggrund af observationer og resultater Forudsætninger for at fejlfinde På ventelinjen gennemgås skydningens forløb, skivens dimensioner, valg af retningspunkt og den skydestilling, skytten skal benytte Sikkerhedsbefalingsmændene skal instrueres før hver skydebanedag, således at de er klar til at rette og vejlede skytterne Sikkerhedsbefalingsmændenes arbejde. Under instruktionsskydninger skal sikkerhedsbefalingsmanden indledningsvis se, hvordan skytterne indtager skydestillingen. Sikkerhedsbefalingsmanden skal derefter flytte sig til siderne og bag om skytten og kontrollere stillingens forskellige detaljer og hjælpe skytten med at foretage eventuelle justeringer af skydestilling. Sikkerhedsbefalingsmanden placerer sig således, at overvågning af skytterne kan finde sted. Så har sikkerhedsbefalingen mulighed for at opdage, hvilke fejl skytten eventuelt gør under aftrækket. Sikkerhedsbefalingsmanden skal kontrollere, at skytten: har en god og stabil skydestilling tager det bløde aftræk, når skytten grovindretter mod målet holder vejret under finsigtningen og aftræk ikke under aftrækket: rykker/napper skuddet af blinker med (lukker) øjet i skudøjeblikket skubber på GV med skulderen. gennemfører sit follow through, før skytten slipper sigtelinjen og tager geværet ned ikke bruger for lang tid på sigtningen og aftrækket. Bruger skytten over 7 sek., skal skytten beordres til at tage geværet ned, puste ud og ind nogle gange og forsøge på ny overholder sikkerhedsreglerne Under skydningen skal der være ro på skyde- og klarlinje. HRN

131 Skydningerne skal gennemføres således, at skytterne føler tillid til sikkerheden og kan koncentrere sig om at udføre skydningerne. Alt personel, der deltager i gennemførelsen af skydning, har et medansvar for, at undervisningens kvalitet er god Tillid til banekommandør og sikkerhedsbefalingsmænd. Kvalitet i undervisningen opnås ved, at skydelæreren uden udeladelser forbereder og gennemfører skydebanedagen efter de retningslinjer, der er angivet i SKH Skydelæreren og/eller banekommandøren skal sikre sig, før skydningens start, at skytternes geværer er korrekt indskudt jævnfør kapitel Fejlfinding under skydning. Direkte fejl i skydestillingen og greb er forholdsvis let at opdage og rette under de forberedende øvelser. Men ofte er det skuddenes placering og samlingens størrelse under skarpskydningen, der fortæller, hvilke skytter der skal rettes og vejledes. I de fleste tilfælde må skydelæreren nøje observere skytten, når denne skyder ofte flere skud før skydelæreren er i stand til at lokalisere fejlen. Derfor skal al fejlfinding foregå ud fra følgende procedure: Iagttag skyttens skydestilling, og hvad denne gør. Registrer eventuelle afvigelser fra normalskydestillingen, og hvad skytten gør. Tal med skytten om, hvordan denne føler, at skydningen er gennemført. Noter træfning og erkendte afvigelser. Omsæt hvad skytten gør, hvad skytten siger, og hvad træffebilledet viser, til hvilken fejl skytten laver og ret/vejled skytten inden næste skydning. Kontroller resultatet Rettelse af skyttefejl ved hjælp af træfferbilleder (figur 501 og 502). Fejlrettelse ved hjælp af træfferbillede gennemføres individuelt og direkte til den enkelte skytte. Træfferbillederne i figur 501 og 502 er vejledende og viser kun tendensen ved en fejl Træfferbilleder for skydning. Se efterfølgende sider (figur 501). HRN

132 Træffebillede. Stor højdespredning Observation på eller spørgsmål til skytten. 1. Skytten melder fejl i træfpunkt. 2. Skyttens ryg bevæger sig. 3. Kinden er ikke placeret samme sted på kolben fra gang til gang. 4. Skyttens hoved er fremhængende, svag hånd er for langt fremme, stærk albue for langt ude til siden. Kindens tryk på kolben ændres fra gang til gang. 5. Er kolben rigtig placeret i skulderen? Er den helt inde? 6. Hvordan er grebet med svag hånd? Er det vekslende mellem hårdt og løst? Fejlens årsag. 1. a. Sigtestolpen ses ikke i centrum. Skygger i top eller bund af synsfelt (kornets top er ikke i centrum af hullet ved åbent sigte). b. Unøjagtigt valg af retningspunkt i højden. 2. Skytten holder ikke vejret under sigtningen. 3. Øjeafstanden til sigtemidlet ændrer sig fra gang til gang. 4. Stillingen er for lav. Øjet tvinges til at se lige under øjenbrynet, og kolben kommer for lavt i skulderen. Dette giver fejlagtig og forskellig rekyloptagelse. Fejl opstår lettere under afgivelse af flere skud, fordi skytten undlader at rette på skydestillingen mellem skuddene. 5. For løst holdt kolbe bevirker bevægelse i geværet før re- Fejlretningen. 1. Vis/forklar rigtigt sigte. Evt. gennemføres sigteøvelser jf. SKH, eller prøv at skyde mod en skive uden mulighed for at holde et retningspunkt (blank skive). 2. Forklar, at vejret må holdes, og hvordan kroppen virker med og uden ilt. Kontroller skyttens udførelse ved at holde en hånd på skyttens ryg under skydningen. 3. Kontroller placering af øjeafstand med markering på kolbe og kind, og forklar hvorfor. 4. Fejlene rettes i henhold til stabil greb og grundlæggende skydestillinger jf. kap 3. Ret i rækkefølge: Kolbens placering i skul- HRN

133 Træffebillede. Stor sidespredning Observation på eller spørgsmål til skytten. 1. Skytten melder fejl i træfpunkt. Skytten optager ikke det bløde aftræk under grov retning af sigtet. 2. Skytten melder fejl i træf- Fejlens årsag. kylen optages i skulderen. 6. Hårdt greb bevirker, at underarmen optager en del af rekylen. 1. Skytten pendler, anvender ikke korrekt aftræksteknik. 2. Forkert sigte. Unøjagtighed i valg af retningspunkt i siden. Fejlretningen. deren (højt), stærk albue ret foran stærk skulder i de stillinger, hvor albuen er i jorden. Svag hånd og albue nærmere kroppen (hvis svag hånd og albue støttes på dækningen, opnås dette ved at skubbe kroppen frem). Hovedet kommer i rigtig stilling, når de nævnte rettelser er udført. 5. Forklar, at kolben må være helt ind i skulderen. Kontroller. 6. Forklar, at grebet med svag hånd skal være fast og ikke hårdt/krampagtigt. 1. Forklar vha. attrapsigte aftræksteknikken ved pendling. 2. Forklar, at sigtestolpe skal være lodret. HRN

134 Træffebillede. Spredning og med middeltræf ned til venstre. Spredning og med middeltræf ned til højre Observation på eller spørgsmål til skytten. punkt. 3. Geværet kæntres. Bevægelse af geværet i skudøjeblikket (skubbes frem). Bevægelse af geværet i skudøjeblikket. Fejlens årsag. 3. Bageste albue placeret for langt til siden, så pistolgreb drejes. Skytten skubber skulderen frem og ofte også højre hånd. Skytten er bange for slaget og forsøger at afhjælpe det ved at møde rekylen med skulderen og hånden. Rykker aftrækket af. Bevidst aftræk. Skytten bestemmer sig for at tage aftræk. Aftrækket tages med hånden og armen, og geværet drejes med. Fejlen er ofte af nervøs art. Fejlretningen. Forklar/vis rigtig retningspunkt. 3. Flyt albue til rigtig stilling. Forklar skytten fejlen, og fortæl, at slaget bliver hårdere, når man tager imod. Gennemfør skydning med hjælpeaftræk 1+ 2, og forklar hvorfor. Kontroller med hånden på skyttens skulder under skydningen. Forklar hvorfor og hvordan aftrækket skal udføres herunder sammenhængen med sigtningen. Kontroller aftræksfingerens placering (blyantsprøven), gennemfør skydning med hjælpeaftræk for at demonstrere, hvordan aftrækket udføres. Få skytten til at gøre det samme over HRN

135 Træffebillede. Spredning og med middeltræf op til højre Observation på eller spørgsmål til skytten. Bevægelse af våbnet i skudøjeblikket. Fejlens årsag. 1. Kolben er for løst anlagt i skulderen sammen med et for løst greb med stærk hånd. Aftrækket tages med hele hånden, og kolben presses ned til venstre. 2. Skulderen trækkes tilbage i skudafgangen. 3. Skytten tænker sit skud af, og er på vej i klar stilling, når skuddet går. Fejlretningen. din hånd. Tal ham herefter igennem nogle skud (klemme klemme). Ved rutinerede skytter, prøv med eksercerammunition sammen med skarp ammunition, for at skytten selv ser fejlen, og derved selv kan gøre noget ved den. 1. Forklar fejlen. Kontroller kolbens placering i skulderen og stærk hånds greb. Demonstrer, hvordan grebet tages, og aftrækket udføres gennem hjælpeaftræk Forklar fejlen og tal med skytten om at være skudræd. Gennemfør skydning med hjælpeaftræk for at demonstrere, hvordan aftrækket udføres og vænne ham til skuddene. HRN

136 Træffebillede. Stor spredning over hele skiven Observation på eller spørgsmål til skytten. 1. Skytten rykker på geværet og blinker med øjnene. 2. Geværet holdes ikke roligt under finretningen af sigtet. 3. Melder fejl i træfpunkt. 4. Øjets afstand fra sigtet og hovedets placering på kolben er forskellig fra skud til skud. 5. Skytten sigter for længe, mere end 10 sek. pr. skud. Fejlens årsag. 1. Dårlig afslapning giver rykkende og ukontrollerede bevægelser, rykket bliver ofte forstærket i skudøjeblikket. Fejlen skyldes som regel, at skytten er skudræd og reagerer på sine og andres skudsmæld. 2. Ustabil skydestilling. 3. Skytten blinker med øjet i aftræksøjeblikket. 4. Kinden er placeret forkert på kolben. Forskelligt tryk mod kolben og forskel på om hovedet skubbes frem eller trækkes tilbage. Fejlretningen. Tal ham herefter igennem nogle skud (klemme klemme). 3. Forklar fejlen og kontroller ved at holde en hånd på skyttens skulder under skydningen. 1. Skytten må benytte ekstra høreværn. Gennemfør tilvendingsskydninger med hjælpeaftræk Kontroller skytten ved nogle skydninger, hvor der anvendes eksercerammunition sammen med skarp ammunition. 2. Kontroller i detaljer skydestillingen. Gennemfør sigteøvelser jf. SKH. 3. Forklar fejlen og gennemfør hjælpeaftræk Forklar fejlene og hvorfor det er vigtigt at holde ho- HRN

137 Træffebillede. Spredning og med middeltræf ud til venstre Observation på eller spørgsmål til skytten. Skytten melder fejl i træfpunktet Fejlens årsag. 5. Skytten vil hele tiden forsøge at få et bedre sigte. Ilten forsvinder fra musklerne, og skytten kommer til at ryste. Aftrækspunktet er placeret forlangt til siden, så træfningen skubbes eller trækkes til siden Fejlretningen. vedet ens fra gang til gang. Ret på hovedets stilling. Kontroller med markering på kolbe og kind. 5. Forklar fejlen og kontroller skytten ved at befale ham ned og hvile, hvis skytten sigter i mere end 8 sek. ved hvert skud. Forklar fejlen. Kontroller fingerens placering og forklar det nødvendige i, at aftrækket udføres lige tilbage i geværets længderetning. Demonstrer evt. ved hjælp af hjælpeaftræk. Figur 501. HRN

138 Typiske sigtefejl med OP (figur 502). Figur SKYDEPROGRAM FOR GV M/95-FAMILIEN Almindeligt. Den for uddannelsen ansvarlige chef udvælger i samråd med skydelæreren og på baggrund af rådige ressourcer de skydninger, der er relevante for at opnå ønsket uddannelsesniveau ved HRU og SRS enheder. Ved basisuddannelser skal det faste uddannelsesprogram følges. HRN

139 Mærkeskydninger. Mærkeskydninger med GV M/95-familien omfatter: Skyttemærkeskydning nr. SM1 - SM3. Feltskyttemærkeskydning nr. FSM 1 og FSM Bemærkninger til skydeprogrammet Udgangsstilling. Udgangsstillingen for hver enkelt skydning er den til skydestillingen svarende klarstilling, medmindre andet er anført under Bemærkninger for den pågældende skydning. Når der under Bemærkninger for en skydning er anført en udgangsstilling, refererer denne kun til de gældende skud Pointberegning Pointberegning på TL-bane. På skiver inddelt med pointfelter beregnes point ud fra dette. På udhuggede figurer gives 3 point pr. træffer, anvendes der to eller flere udhuggede figurer, gives der endvidere 5 point pr. truffet mål uanset antal mål. Anvendes der skive nr. 5e, gives der 5 point pr. træf i A-zone, 3 point pr. træf i C-zone og 1 point pr. træf i D-zone. Hvis pointudregning sker på anden måde, vil det fremgå af den enkelte skydning Pointberegning på SF-bane. Der gives 1 point pr. træf i udhugget figur og 5 point pr. truffet mål uanset antal mål. Der gives endvidere 1 tillægspoint pr. sparet patron, når kravet for skydningen er opnået, som beskrevet i bemærkninger for den enkelte skydning Påklædning. Skydning nr samt kontrolskydning nr. K1 - K5 gennemføres uden skyttepåklædning. Øvrige kontrolskydninger skal gennemføres i skyttepåklædning jf. ENH BBF. Kontrolskydningerne nr. K6, K12, K14 og K32 skal gennemføres to gange, anden gang med anlagt CBRN-udrustning (CBRN-maske, handsker og CBRN-dragt). Ved gennemførelse af mærkeskydninger gælder særlige regler, se SKH. HRN

140 Forkortelser. I skydeprogrammet er der anvendt følgende forkortelser: Sted. TL: Traditionel langdistanceskydebane, moderniseret traditionel langdistanceskydebane, selvmarkerende langdistanceskydebane. Selvmarkerende feltskydebane. 600 m langdistanceskydebane. SF: TT: HBUFS: HBU Feltskydebane. SKTN: Skydeterræn. Skydestillinger. l.: Liggende. kn.: Knælende. st.: Stående. sk.: Skyttehul. m.a.: Med anlæginkl. magasinstøtte. u.a.: Uden anlæg. (LSV M/04 med støtteben) h.st.: Hastig stående. h.kn.: Hastig knælende. h.lig.: Hastig liggende, der må anvendes støtte. Soldaten må gøre alt for at opnå bedst og hurtigst mulige træf. st.b.: Støtteben (kun LSV M/04). s.køtj.: Siddende/stående i funktionskøretøj. HRN

141 5.4. SKYDEPROGRAM Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende Skydetid i sekunder Skive(r) Max. point Markering Bemærkninger Formålet med skydning 1 er, at skytten vænnes til at skyde. Formålet med skydning 2 - K0 er, at skytten opnår forståelse for sigte og aftræk. Skydning 1, 2 og K0 anvendes IKKE til indskydning. 1 TL 50 l. m.a. 5 5A Efter sidste skud 2 TL 50 l. m.a. 4x5 5A Efter sidste skud Skydningen gennemføres som tilvænning til skydning med SKPT. Der skal vælges entydigt retningspunkt. 1. Entydigt retningspunkt udpeges. 2. Skydningen skal gennemføres med åbne sigtemidler (derefter med OP såfremt udleveret). 3. Skydningen gennemføres med henblik på at finde og rette fejl, jf. HRN , KAP 5 pkt Hvis skytten efter fjerde gentagelse af skydningen stadig ikke er i stand til at samle skuddene inden for en cirkel med radius 5 cm, skal der foretages fornyet indlæring i HRN

142 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende Skydetid i sekunder Skive(r) Max. point Markering K0 TL 50 l. m.a. 5 5A Efter sidste skud Bemærkninger skydeinstruktion. Skydningen gennemføres som kontrol af indlært stof i skydeinstruktion. Tilfredsstillende resultat: 4 af de 5 skud ligger inden for en cirkel med diameter på 5 cm. Formålet med skydning 3 - K1 er, at skytten lærer at gennemføre aftrækket korrekt, samt at skytten lærer at holde samme retningspunkt og rigtigt sigte ved hvert skud. 3 TL 100 l. m.a. 5 10f 50 Efter sidste skud 4 TL 100 l. m.a. 5 U 2/3 15 Efter sidste skud K1 TL 100 l. m.a. 7 U 2/3 21 Efter sidste skud Skydningen gennemføres med henblik på at finde og rette fejl, jf. HRN , KAP 5 pkt Skydningen kan gentages for at få rettet evt. fejl. Tilfredsstillende resultat: 45 point. Skydningen gennemføres som tilvænning til skydning mod feltmæssige mål. Tilfredsstillende resultat: 21 point. HRN

143 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud Skydetid i Skive(r) Max. point Markering Bemærkninger nr. meter Prøve Gældende sekunder Formålet med skydning 5 - K2 er, at skytten lærer at indtage den liggende skydestilling. Dvs., at skytten trænes i afprøvning af skydestilling, nulpunkts kontrol og eftersigte. 5 TL 100 l. u.a. 5 10f 50 Efter hvert skud Skydningen gennemføres med henblik på at finde og rette fejl, jf. HRN , KAP 5 pkt Skydningen kan gentages for at få rettet evt. fejl. 6 TL 100 l. u.a. 5 U 2/3 15 Efter hvert skud 7 TL 100 l. u.a. 5 U 1/2 15 Efter hvert skud K2 TL 100 l. u.a. 7 U 1/2 21 Efter hvert skud Tilfredsstillende resultat: 47 point. Stående klarstilling indtages imellem hvert skud. Som i skydning 6. Som i skydning 6. Tilfredsstillende resultat: 21 point. Formålet med skydning 8 - K4 er, at skytten lærer at indtage den knælende skydestilling samt aftræks- og sigteteknik i forbindelse med pendling. Dvs., at skytten trænes i afprøvning af skydestilling, nulpunkts kontrol og eftersigte. 8 TL 100 kn. 5 10f 50 Efter hvert skud Skydningen gennemføres med henblik på at finde og rette fejl, ved skyttens skydestilling, jf. HRN , HRN

144 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende Skydetid i sekunder Skive(r) Max. point Markering 9 TL 100 kn. 5 U 2/3 15 Efter hvert skud K3 TL 100 kn. 7 U 2/3 21 Efter hvert skud 10 TL 100 kn. 5 10f 50 Efter hvert skud 11 TL 100 kn. 5 U 2/3 15 Efter hvert skud K4 TL 100 kn. 7 U 2/3 21 Efter hvert skud Bemærkninger KAP 5 pkt.5.2. Skydningen kan gentages for at få rettet evt. fejl. Tilfredsstillende resultat: 40point. Tilfredsstillende resultat: 18 point. Skydningen gennemføres med henblik på at finde og rette fejl, jf. HRN , KAP 5 pkt Skydningen kan gentages for at få rettet evt. fejl. Tilfredsstillende resultat: 42 point. Stående klarstilling indtages imellem hvert skud. Som i skydning 11. Tilfredsstillende resultat: 21 point. HRN

145 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud Skydetid i Skive(r) Max. point Markering Bemærkninger nr. meter Prøve Gældende sekunder Formålet med skydning 12 - K5 er, at skytten lærer at indtage den stående skydestilling samt aftræks- og sigteteknik i forbindelse med pendling. Dvs., at skytten trænes i afprøvning af skydestilling, nulpunkts kontrol og eftersigte. 12 TL 100 st. 5 10f 50 Efter hvert skud 13 TL 100 st. 5 U 2/3 15 Efter hvert skud K5 TL 100 st. 7 U 2/3 21 Efter hvert skud Skydningen gennemføres med henblik på at finde og rette fejl, jf. HRN , KAP 5 pkt Skydningen kan gentages for at få rettet evt. fejl. Tilfredsstillende resultat: 35 point. Tilfredsstillende resultat: 18 point. Formålet med skydning 14 - K6 er, at skytten lærer at opnå hurtigt førstegangstræf samt at kunne afgive sine skud inden for et bestemt tidsinterval. Dvs., at skytten trænes i hurtigt at kunne indtage skydestilling og afprøve den, fatte og anvende rigtig sigteteknik, samt at kunne gennemføre sit aftræk korrekt. 14 TL 100 l. u.a. 5 6 pr. skud 15 TL 100 l. u.a. 5 5 pr. skud 10f 50 Efter hvert skud U 1/2 15 Efter hvert Udgangsstilling: liggende klarstilling. Se HRN , KAP 5 pkt Tilfredsstillende resultat: 48 point. Udgangsstilling: stående klarstilling Se HRN , KAP 5 pkt HRN

146 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud Skydetid i Skive(r) Max. point Markering nr. meter Prøve Gældendder sekun- skud K6 TL 100 l. u.a U 1/2 21 Efter sidste skud (E. hvert skud) Bemærkninger Udgangsstilling: stående klarstilling. Se HRN , KAP 5 pkt Tilfredsstillende resultat: 21 point. Formålet med skydning 16 - K7 er, at skytten lærer at skifte skydestilling. Dvs., at skytten trænes i hurtigt at kunne indtage skydestilling og afprøve den, fatte og anvende rigtig sigteteknik, samt kunne gennemføre sit aftræk korrekt. 16 TL 100 st. og kn. 17 TL 100 st og kn K7 TL 100 st. og kn f 50 Efter sidste skud 6 42 U 1/2 15 Efter sidste skud 7 42 U 1/2 21 Efter sidste skud Udgangsstilling: stående klarstilling. Der skal afgives 3 skud fra hver skydestilling. Udgangsstilling: stående klarstilling. Der skal afgives 3 skud fra hver skydestilling. Udgangsstilling: stående klarstilling. Der skal afgives minimum 3 skud fra stående skydestilling og minimum 3 skud fra knælende. Tilfredsstillende resultat: 18 point. HRN

147 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud Skydetid i Skive(r) Max. point Markering Bemærkninger nr. meter Prøve Gældende sekunder Formålet med skydning 18 - K8 er, at skytten lærer at indtage den liggende skydestilling med anlæg. Dvs., at skytten trænes i afprøvning af skydestilling, nulpunkts kontrol og eftersigte. 18 TL 200 l. m.a. 5 10f 50 Efter hvert skud Udgangsstilling: liggende klarstilling. Skydningen gennemføres med henblik på at finde og rette fejl, jf. HRN , KAP 5 pkt Skydningen kan gentages for at få rettet evt. fejl. 19 TL 200 l. m.a. 5 8 pr. skud 20 TL 200 l. m.a. 5 6 pr. skud U 2/3 15 Efter hvert skud U 2/3 15 Efter hvert skud K8 TL 200 l. m.a U 2/3 21 Efter sidste skud Tilfredsstillende resultat: 45 point. Udgangsstilling: liggende klarstilling. Udgangsstilling: liggende klarstilling. Tilfredsstillende resultat: 18 point. Formålet med skydning 21 - K9 er, at skytten lærer at indtage den liggende skydestilling. Dvs., at skytten trænes i afprøvning af skydestilling, nulpunkts kontrol og eftersigte. 21 TL 200 l. u.a x 10f 100 Efter hvert Udgangsstilling: liggende klarstilling, geværet er ladt med 5 patroner og et HRN

148 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende Skydetid i sekunder 22 TL 200 l. u.a x U 2/3 23 TL 200 l. u.a x U 2/3 K9 TL 200 l. u.a x U 2/3 Skive(r) Max. point Markering Bemærkninger HRN skud 40 Efter hvert skud 40 Efter hvert skud 40 Efter hvert skud magasin med 5 patroner er i magasintasken. På KDO SKYD afgiver skytten 4 skud, genlader og fortsætter skydningen. Der må max. være 6 skud i en skive. Tilfredsstillende resultat: 94 point. Udgangsstilling: stående klarstilling Udgangsstilling: stående klarstilling Udgangsstilling: stående klarstilling Tilfredsstillende resultat: 37 point Formålet med skydning 24-K10 er, at skytten lærer at indtage den knælende skydestilling samt aftræks- og sigteteknik i forbindelse med pendling. Dvs., at skytten trænes i afprøvning af skydestilling, nulpunkts kontrol og eftersigte. 24 TL 200 kn pr. skud 10f 50 Efter hvert skud Udgangsstilling: knælende klarstilling. Skydningen gennemføres med henblik på at finde og rette fejl, jf. HRN , KAP 5 pkt. 5.2.

149 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende Skydetid i sekunder 25 TL 200 kn pr. skud Skive(r) Max. point Markering U 2/3 15 Efter hvert skud K10 TL 200 kn U 2/3 21 Efter sidste skud Bemærkninger Skydningen kan gentages for at få rettet evt. fejl. Tilfredsstillende resultat: 40 point. Tilfredsstillende resultat: 18 point Formålet med skydning 26 - K11 er, at skytten lærer at skifte skydestilling, lave målskifte og lave hastigt magasinskifte på våbnet. Dvs., at skytten trænes i hurtigt at kunne indtage skydestilling og afprøve den, fatte og anvende rigtig sigteteknik, samt kunne gennemføre sit aftræk korrekt. 26 TL 200 kn. og l. u.a x 10f 140 Efter sidste skud Udgangsstilling: knælende klarstilling, geværet er ladt med 7 patroner og et magasin med 7 patroner er i magasintasken. På KDO SKYD indtager skytten knælende skydestilling og afgiver 6 skud, genlader, indtager l. u.a. og fortsætter skydningen. Der må max. være 8 skud i en skive. Tilfredsstillende resultat: 120 point. HRN

150 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende 27 TL 200 kn. og l. u.a. K11 TL 200 kn. og l. u.a. Skydetid i sekunder U 2/3 og U 1/2 Skive(r) Max. point U 2/3 og U 1/2 Markering 52 Efter sidste skud 52 Efter sidste Bemærkninger Som i skydning nr. 26 Som i skydning nr. 26 Tilfredsstillende resultat: 49 point. skud Formålet med skydning 28 - K14 er, at skytten lærer at lave førstegangstræf i mål på afstande imellem 50 og 300 m. Dvs., at skytten lærer at bruge rigtigt hold, aftræk og sigte, herunder indstilling af afstandstromlen på nærmeste hele 100 m. Skytten skal lære om vindens og afstandens indflydelse på træfning, samt hvordan afstandstromlen på OP anvendes. 28 HBU FS 29 HBU FS l. u.a. 20 Max. 99 sek. pr. mål U 1/3, F U 1/3, F U 1/3, F U 2/3, F U 1/2, F U 2/3, F l. u.a. 10 U 1/3, F U 1/2, F U 2/3, F 50 Faldmål Stepskydning. Skydningen gennemføres som tilvænning til skydning mod feltmæssige mål på SF-bane. Skydningen gennemføres med OP, hvis udleveret. Der gives ét tillægspoint pr. sparet patron, når 5 mål er ramt. 25 Faldmål Målene rejses og beskydes enkeltvis. Der gives ét tillægspoint pr. sparet patron, når alle mål er ramt. HRN

151 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende K12 HBU FS 30 HBU FS K13 HBU FS Skydetid i sekunder l. u.a. 10 U 1/3, F U 1/2, F U 1/2, F U 2/3, F U 2/3, F l. m.a l. m.a Skive(r) Max. point U 1/3, F U 1/2, F U 2/3, F U 1/3, F U 1/2, F U 1/3, F U 1/2, F U 2/3, F Markering Bemærkninger 35 Faldmål Udgangsstilling: liggende klarstilling. Skydningen gennemføres ved, at målene rejses og beskydes enkeltvis. Tilfredsstillende resultat: 18 point. Der gives ét tillægspoint pr. sparet patron, når 4 mål er ramt. 24 Faldmål Skydningen gennemføres ved, at målene rejses og beskydes enkeltvis. Skydningen skal gentages indtil alle skytter har gennemført skydningen én gang fra tagryg samt én gang fra højre eller venstre hushjørne. Der gives ét tillægspoint pr. sparet patron, når alle mål er ramt. 35 Faldmål Udgangsstilling: liggende klarstilling. Tilfredsstillende resultat: 24 point. Der gives ét tillægspoint pr. sparet patron, når 4 mål er ramt. Skydningen skal gentages, indtil alle skytter har gennemført skydningen én gang fra tagryg samt én gang fra højre eller venstre hushjørne. HRN

152 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende 31 HBU FS K14 HBU FS Skydetid i sekunder l. m.a Skive(r) Max. point U 1/3,F U 1/2,F U 1/3,F U 2/3,F U 1/3, F U 2/3, F U 1/3, F U 1/2, F Markering Bemærkninger 28 Faldmål Der gives ét tillægspoint pr. sparet patron, når alle mål er ramt l. m.a Faldmål Udgangsstilling: liggende uden anlæg Skydningen gennemføres med OP, hvis udleveret. Kan gentages med åbne sigtemidler. Tilfredsstillende resultat: 18 point. Der gives ét tillægspoint pr. sparet patron, når 3 mål er ramt. Formålet med skydning 32 - K16 er, at skytten lærer at fatte rigtig sigte i forhold til bevægelige mål. Dvs., at skytten lærer, hvordan forsigtet skal være for at opnå førstegangstræf. U 2/3 på stang 32 TL 100 kn. 8 Se bem. 33 TL 100 kn. 8 Se bem. U 1/2 på stang 24 Efter hvert 2. skud 24 Efter hvert 2. skud Udgangsstilling: knælende klarstilling. Der afgives 2 skud hver gang målet bevæger sig på tværs af banen. Målets hastighed skal ved de første 4 skud være 5 km/t og ved de sidste 4 skud 10 km/t. Skydningen gennemføres som skydning nr. 32. HRN

153 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud Skydetid i nr. meter Prøve Gældendder sekun- K15 TL 100 kn. 8 Se bem. 34 TL 200 kn. 8 Se bem. 35 TL 200 kn. 8 Se bem. Skive(r) Max. point U 1/2 på stang U 2/3 på stang U 1/2 på stang Markering 24 Efter hvert 2. skud 24 Efter hvert 2. skud 24 Efter hvert 2. skud 24 Efter hvert 2. skud Bemærkninger Skydningen gennemføres som skydning nr. 32. Tilfredsstillende resultat: 18 point. Skydningen gennemføres som skydning nr. 32. Skydningen gennemføres som skydning nr. 32. K16 TL 200 kn. 8 Se bem. U 1/2 på stang Udgangsstilling: knælende klarstilling. Der afgives 2 skud, hver gang målet bevæger sig på tværs af banen. Målhastighed ved de første 2 gennemgange er 5 km/t og ved de sidste 2 gennemgange 10 km/t. Tilfredsstillende resultat: 1 træffer ved hver gennemførelse i alt 12 point. Formålet med skydning 36 K18 er, at skytten lærer at skyde på alle afstande ud til våbnets effektive skudafstand. 36 TT/TL 300 l. m.a f 100 Efter sidste skud Skydningen gennemføres som tilvænning til skydning mod mål på store afstande. Tilfredsstillende resultat: 70 point. HRN

154 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud Skydetid i Skive(r) Max. point Markering nr. meter Prøve Gældendder sekun- 37 TT/TL 300 l. m.a. 10 U 2/3 30 Efter sidste skud K17 TT/TL 300 l. m.a. 10 U 2/3 30 Efter sidste skud 38 TT 400 l. m.a f 100 Efter sidste skud 39 TT 400 l. m.a. 10 U 2/3 30 Efter sidste skud K18 TT 400 l. m.a. 10 U 2/3 30 Efter sidste skud Bemærkninger Formålet med skydning 40 - K19 er, at skytten lærer at anvende selvlysende sigtemærke i OP til at holde retningspunktet med. 40 TL 100 l. m.a. 5 10f 50 Efter hvert skud Skydningen gennemføres som tilvænning til skydning mod mål på store afstande. Tilfredsstillende resultat: 21 point Skydningen gennemføres som tilvænning til skydning mod mål på store afstande. Tilfredsstillende resultat: 60 point. Skydningen gennemføres som tilvænning til skydning mod mål på store afstande. Tilfredsstillende resultat: 21 point Mørkeskydning. Udgangsstilling: liggende klarstilling. På KDO SKYD tændes lyset, og skytten indtager l. m.a. og afgiver HRN

155 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende Skydetid i sekunder Skive(r) Max. point Markering 41 TL 100 l. m.a. 5 U 2/3 15 Efter hvert skud K19 TL 100 l. m.a. 5 U 1/2 15 Efter hvert skud Bemærkninger skuddene. Belysningen skal reguleres således, at skytten kan anvende de selvlysende sigtemærker i OP. Mørkeskydning. Udgangsstilling: liggende klarstilling. På KDO SKYD tændes lyset, og skytten indtager l. m.a. og afgiver skuddene. Belysningen skal reguleres således, at skytten kan anvende de selvlysende sigtemærker i OP. Mørkeskydning. Udgangsstilling: liggende klarstilling. På KDO SKYD tændes lyset, og skytten indtager l. m.a. og afgiver skuddene. Belysningen skal reguleres således, at skytten kan anvende de selvlysende sigtemærker i OP. Tilfredsstillende resultat: 12 point. HRN

156 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud Skydetid i Skive(r) Max. point Markering Bemærkninger nr. meter Prøve Gældende sekunder Formålet med skydning 42 - K20 er, at skytten lærer hastig stående skydestilling. Endvidere at forberede ham til HBU REBA. 42 TL h. st. h. st. h. st e Efter hver serie. Udgangsstilling: høj klarstilling. På KDO SKYD indtager skytten nærkampskydestilling og afgiver ét skud. Herefter indtages nærkampstilling, og der gives ny KDO, eller der skiftes standplads. Inden skydningen gennemføres, skal 43 TL h. st. h. st. h. st pr. skud 2,5 pr. skud 3 pr. skud K20 TL 15 h. st. 7 2 pr. skud 5e Efter hver serie. 5e Efter sidste skud den indøves som blindskydning. Som anført i skydning nr. 40. Tilfredsstillende resultat:7 træf i stor A-zone. Formålet med skydning og K21 er, at skytten lærer at skyde med laser som sigtemiddel. 44(L) TL 10 h. st. 6 5e Efter sidste Udgangsstilling: lav klarstilling. På KDO SKYD indtager skytten HRN

157 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende Skydetid i sekunder 45(L) TL 15 h. st. 6 2 pr. skud K21 (L) TL h. st pr. skud Skive(r) Max. point Markering skud 5e Efter sidste skud 3 x 5e Ca. 1,5 m imellem skiver Påmonteret nr. 1-3 Efter sidste skud Bemærkninger nærkampskydestilling og afgiver ét skud. Herefter indtages nærkampstilling, og der gives ny KDO. Inden skydningen gennemføres, skal den indøves som blindskydning. Skydningen gennemføres med påmonteret lys-/lasersæt. Skydningen gennemføres først med laser og efterfølgende med både lys og laser tændt. Som anført i skydning nr. 46(L). Udgangsstilling: lav klarstilling. På KDO SKYD indtager skytten nærkampskydestilling og afgiver ét skud. Herefter indtages nærkampstilling, og der gives ny KDO. Inden skydningen gennemføres, skal den indøves som blindskydning. Skydningen gennemføres med påmonteret lys-/lasersæt. Der lades op med 16 patroner, og HRN

158 Skydninstand stilling tid i point ring Sted Af- Skyde- Antal skud Skyde- Skive(r) Max. Marke- Bemærkninger nr. meter Prøve Gældendder sekun- laseren tændes på momental, og på skydeleders kommando: Skive nr. X afgives 2 skud mod målet, indtil der er afgivet skud mod 8 mål. Bemærk: Skytten skal ikke anvende optik eller faste sigtemidler, men forlade sig på laserprikken som sigte. Skydningen gennemføres både på 10 og 15 meter. Tilfredsstillende resultat: 15 træf i A- zone. Formålet med skydning 46 - K25 er, at skytten lærer de hastige skydestillinger. Fokus i disse skydninger skal være præcision frem for hastighed for at sikre, at skytten har den rigtige skydestilling. Tider er på faldmål. 46 TL 10 h. st. 5 2 pr. skud 47 TL 10 h. st. 5 2 pr. skud K22 TL 10 h. st. 5 2 pr. skud 15 c 50 Efter hvert skud. 15 c 50 Efter sidste skud 15 c 50 Efter sidste skud Udgangsstilling: høj klarstilling. Udgangsstilling: høj klarstilling. Udgangsstilling: høj klarstilling. Tilfredsstillende resultat: 40 point. HRN

159 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud Skydetid i nr. meter Prøve Gældendder sekun- 48 TL 10 h. st. 5 2 pr. skud 49 TL 10 h. st. 5 1 pr. skud K23 TL 10 h. st. 5 1 pr. skud 50 TL 25 h. st. 5 2 pr. skud 51 TL 25 h. st. 5 2 pr. skud 52 TL 25 h. st. 5 1 pr. skud 53 TL 25 h. st. 5 1 pr. skud Skive(r) Max. point Markering 15 c 50 Efter sidste skud 15 c 50 Efter sidste skud 15 c 50 Efter sidste skud 15 c 50 Efter sidste skud 15 c 50 Efter sidste skud 15 c 50 Efter sidste skud 15 c 50 Efter sidste skud Bemærkninger Udgangsstilling: høj klarstilling. Udgangsstilling: høj klarstilling. Der anvendes faldmål. Udgangsstilling: høj klarstilling. Tilfredsstillende resultat: 40 point. Som skydning 49. Udgangsstilling: høj klarstilling. Udgangsstilling: høj klarstilling. Udgangsstilling: høj klarstilling. Som skydning 49. Udgangsstilling: høj klarstilling. Som skydning 49. K24 TL 25 h. st. 5 1 pr. 15 c 50 Efter Udgangsstilling: høj klarstilling. HRN

160 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende 54 TL 25 h. kn. 5 1 pr. skud 55 TL 25 h. st. og h. kn. 56 TL 25 h. st. og h. kn. K25 TL 25 h. st. og h. kn. 57 SFnærkamp 1 Skydetid i Skive(r) Max. point Markering sekunder skud sidste skud 15 c 50 Efter sidste skud 10 Ingen 15 c 100 Efter sidste skud 10 6 pr. 2 skud 10 4 sek. pr. 2 skud 15 c 100 Efter sidste skud 15 c 100 Efter sidste skud Bemærkninger Tilfredsstillende resultat: 40 point. Som skydning 49. Udgangsstilling: knælende klarstilling. Som skydning 49. Udgangsstilling: høj klarstilling. Skytten skyder første skud i h. st. og andet skud i h. kn. Udgangsstilling: høj klarstilling. Skytten skyder første skud i h. st. og andet skud i h. kn. inden for de 6 sek. Udgangsstilling: høj klarstilling. Skytten skyder første skud i h. st. og andet skud i h. kn. inden for de 4 sek. Tilfredsstillende resultat: 75 point. Formålet med skydning og K26 er, at skytten lærer at lave vurdering af trussel, tilpasse hastige skydestillinger til målets afstand og hastigheden af sine skud. Præcision frem for hastighed m. h. st. og h. kn pr. mål Skydskiver, skydikkeskiver Efter hvert skud (faldmål). Udgangsstilling: høj klarstilling. HRN

161 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende 58 SFnærkamp 2 59 SFnærkamp 3 60 SFnærkamp m m m. h. st. og h. kn. h. st. og h. kn. h. st. og h. kn. Skydetid i sekunder 10 2 pr. mål 18 2 pr. mål 10 2 pr. mål Skive(r) Max. point og U2/3, F. Skydskiver, skydikkeskiver og U2/3, F. Skydskiver, skydikkeskiver, U2/3, F. Skydskiver, skydikkeskiver og U2/3, F. Markering Efter hvert skud (faldmål). Efter hvert skud (faldmål). Efter hvert skud (faldmål). Bemærkninger Udgangsstilling: høj klarstilling. Udgangsstilling: høj klarstilling. Udgangsstilling: høj klarstilling. HRN

162 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud Skydetid i nr. meter Prøve Gældendder sekun- K26 SF h. st pr. nær- m. og h. mål kamp kn SFnærkamp m. h. st. og h. kn. 2 pr. mål Skive(r) Max. point Skydskiver, skydikkeskiver, U2/3, F. Markering Efter hvert skud (faldmål). Bemærkninger Udgangsstilling: høj klarstilling. Tilfredsstillende er træf i hver skyd-skive, ingen træf i skyd-ikkeskive. Skydning 57 til K-26 som i dagslys, men der skiftes rundt på skiverne inden for samme bane og samme afstand. Der sættes lys på skiverne. Formålet med skydning 62 - K33 er, at skytten lærer at lave førstegangstræf i mål på afstande imellem 50 og 400 m fra normal skydestillinger og tilpassede skydestillinger. Dvs., at skytten lærer at bruge tilpasset skydestilling og koordinere aftræk og sigte, herunder indstilling af afstandstromlen på nærmeste hele 100 m. Skytten skal lære om vindens og afstandens indflydelse på træfning, samt hvordan afstandstromlen på OP anvendes. 62 SF l. m.a. eller st. 20 Max. 99 sek. Pr. Mål U 1/3, F U 1/3, F U 1/3, F U 2/3, F U 1/2, F 60 Faldmål Stepskydning. Skydningen gennemføres som tilvænning til skydning mod feltmæssige mål på SF-bane. Skydningen gennemføres efter SKY- HRN

163 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende SF K27 SF Skydetid i sekunder Skive(r) Max. point U 2/3, F U 2/3, F U 2/3, F l. m.a. 10 U 1/3, F U 1/2, F U 2/3, F l. m.a U 1/3, F U 1/2, F U 1/2, F U 2/3, F U 2/3, F Markering Bemærkninger LÆ bestemmelse i en af skydestillingerne, eller der gennemføres skydning fra begge skydestillinger. Der gives ét tillægspoint pr. sparet patron, når 6 mål er ramt. 18 Faldmål Målene rejses og beskydes enkeltvis. 35 Faldmål Udgangsstilling: liggende klarstilling. Tilfredsstillende resultat: 30 point. Der gives ét tillægspoint pr. sparet patron, når 5 mål er ramt. 64 SF K28 SF l. u.a. i sten og ved hushjørne l. u.a. i sten 9 U 1/3, F U 1/2, F U 2/3, F U 1/3, F U 1/2, F 18 Faldmål Skydningen gennemføres ved, at målene rejses enkeltvis. Skydningen skal gentages, indtil alle skytter har gennemført skydningen én gang fra sten samt én gang fra højre eller venstre hushjørne 35 Faldmål Udgangsstilling: liggende klarstilling. Tilfredsstillende resultat: 30 point. HRN

164 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende 90 og ved 190 hushjørne SF K29 SF SF Skydetid i sekunder Skive(r) Max. point U 1/3, F U 1/2, F U 2/3, F st. sk. 5 U 1/3, F U ½, F st. sk U 1/3, F 12 U 1/3, F 18 U 1/2, F 18 U 1/2, F 12 U 1/3, F l. u.a U 1/2, F U 1/2, F U 1/3, F U 1/2, F U 2/3, F U 2/3, F U 1/2, F U 2/3, F U 1/3, F Markering Bemærkninger Der gives ét tillægspoint pr. sparet patron, når 5 mål er truffet. Skydningen skal gentages indtil alle skytter har gennemført skydningen én gang fra sten samt én gang fra højre eller venstre hushjørne. 12 Faldmål Målene rejses og beskydes enkeltvis. 35 Faldmål Udgangsstilling: stående klarstilling. Tilfredsstillende resultat: 30 point. Der gives ét tillægspoint pr. sparet patron, når alle 5 mål er truffet. 70 Faldmål Udgangsstilling: liggende klarstilling. Der gives ét tillægspoint pr. sparet patron, når alle mål er truffet. HRN

165 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud Skydetid i Skive(r) Max. point nr. meter Prøve Gældendder sekun U 2/3, F Markering Bemærkninger K30 SF l. u.a pr. mål U 2/3, F U 2/3, F U 1/2, F U 2/3, F U 1/2, F 35 Faldmål Udgangsstilling: liggende klarstilling. Tilfredsstillende resultat: 24 point. Der gives ét tillægspoint pr. sparet patron, når 4 mål er truffet. 67 SF K31 SF l. u.a. i sten eller ved hushjørne l. u.a. i sten eller ved pr. mål U 2/3, F U 2/3, F U 2/3, F U 1/3, F U 1/3, F U 1/3, F U 1/2, F U 1/2, F U 2/3, F U 2/3, F U 2/3, F U 2/3, F U 1/2, F U 2/3, F 70 Faldmål Udgangsstilling: liggende klarstilling. Skydningen gentages efter SKYLÆ bestemmelse. Alle skytter bør skyde fra hhv. sten og højre/venstre hushjørne. Der gives ét tillægspoint pr. sparet patron, når alle mål er truffet. 35 Faldmål Udgangsstilling: liggende klarstilling. Tilfredsstillende resultat: 24 point. Der gives ét tillægspoint pr. sparet patron, når 4 mål er truffet. HRN

166 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende 235 hushjørne 68 SF K32 SF Skydetid i sekunder st. sk st. sk pr. mål Skive(r) Max. point U 2/3, F U 2/3, F U 2/3, F U 1/2, F U 1/2, F U 2/3, F U 2/3, F U 1/2, F U 1/2, F U 2/3, F U 2/3, F U 2/3, F U 2/3, F U 1/2, F U 1/2, F U 2/3, F U 2/3, F U 1/2, F U 1/2, F Markering Bemærkninger Skydningen skal gentages, indtil alle skytter har gennemført skydningen én gang fra sten samt én gang fra højre eller venstre hushjørne. 70 Faldmål Udgangsstilling: stående med geværet ladt med 10 patroner og et magasin med 10 patroner liggende klar på standpladsen. Skytten afgiver 9 skud, genlader og fortsætter skydningen. Der gives ét tillægspoint pr. sparet patron, når alle mål er truffet. 70 Faldmål Udgangsstilling: stående klarstilling med geværet ladt med 10 patroner og et magasin med 10 patroner liggende klar på standpladsen. Skytten afgiver 9 skud, genlader og fortsætter skydningen. Tilfredsstillende resultat: 48 point. Der gives ét tillægspoint pr. sparet HRN

167 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende SF 50 l. m.a. 90 eller 140 st. sk Skydetid i sekunder 20 Max. 99 pr. mål Skive(r) Max. point U 2/3, F U 2/3, F U 1/2, F U 1/2, F U 1/2, F U 2/3, F U 2/3, F U 2/3, F U 2/3, F U 2/3, F Markering Bemærkninger patron, når 8 mål er truffet. 48 Faldmål Mørkeskydning. Stepskydning. Skydningen gennemføres som tilvænning til mørkeskydning mod feltmæssige mål på SF-bane. Belysningen skal være svag, når et mål rejses, og gradvis forstærkes, indtil alle skytter har erkendt og beskudt målet. Skydningen gennemføres efter SKY- LÆ bestemmelse i én af skydestillingerne, eller der gennemføres skydning fra begge skydestillinger. SKYLÆ fastsætter max. målafstande ud fra en vurdering af mørkets tæthed. Skydningen gennemføres med OP, hvis udleveret. Kan evt. gentages med åbne sigtemidler. HRN

168 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende 70 SF K33 SF Skydetid i sekunder st. sk. 12 U 1/2, F U 1/2, F U 1/2, F U 2/3, F st. sk Skive(r) Max. point U 1/2, F U 1/2, F U 2/3, F U 1/2, F Markering Bemærkninger 24 Faldmål Mørkeskydning. Udgangsstilling: stående klarstilling. Belysningen skal være svag, når et mål rejses, og gradvis forstærkes, indtil alle skytter har erkendt og beskudt målet. Skydningen gennemføres med OP, hvis udleveret. Kan evt. gentages med åbne sigtemidler. 32 Faldmål Mørkeskydning. Udgangsstilling: stående klarstilling, geværet ladt med 6 patroner. Belysning af målene foretages efter SKYLÆ bestemmelse. Skydningen gennemføres med OP, hvis udleveret. Kan evt. gentages med åbne sigtemidler. Der gives ét tillægspoint pr. sparet patron, når 4 mål er truffet. Tilfredsstillende resultat: 24 point. HRN

169 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende 71 LSV 72 LSV 73 LSV K34 LSV 74 LSV 75 LSV Skydetid i sekunder Skive(r) Max. point Markering Bemærkninger Udvidede skydninger for LSV skytte. Formålet med skydning 71 - K41 er, at skytten lærer at kunne indsætte sit våben mest effektivt på afstande mellem 200 og 500 m. Dvs. skytten lærer om vindens indflydelse, brug af afstandstromle, skydning mod bevægeligt mål og at lave førstegangstræf på kropsmål ud til 500 m. TL/TT 200 st.b. 5 10f 50 Efter sidste skud. TL/TT 200 st.b f 120 Efter sidste skud. TL/TT 200 st.b. 24 U 1/2 72 Efter sidste skud. TL/TT 200 st.b. 24 U ½ 72 Efter sidste skud. TL/TT 300 st.b f 120 Efter sidste skud. TL/TT 300 st.b. 24 U ½ 72 Efter sidste Kontrol af indskydning. Tilfredsstillende resultat: Samling på diameter 10 cm og 49 point. Tilfredsstillende resultat: 116 point. Der oplades med 12 skud i to magasiner. LSV oplades med 12 skud i to magasiner. Tilfredsstillende resultat: 69 point. Tilfredsstillende resultat: 112 point. Der oplades med 12 skud i to magasiner. HRN

170 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende 76 LSV K35 LSV 77 LSV K36 LSV 78 LSV K37 LSV 79 LSV Skydetid i sekunder TL/TT 300 st.b. 24 U32 + U 1/2 TL/TT 300 st.b. 24 U32 + U ½ TL/TT 300 st.b. 5 3 pr. mål TL/TT 300 st.b. 7 3 pr. mål Skive(r) Max. point 2 x U 1/3 3 x U 1/3 Markering skud. 82 Efter sidste skud. 82 Efter sidste skud. 25 Efter sidste skud. 36 Efter sidste skud. TL/TT 300 st.b. 24 U 2/3 72 Efter sidste skud. TL/TT 300 st.b. 24 U 2/3 72 Efter sidste skud. TL/TT 300 st.b U ½ 36 Efter sidste Bemærkninger Der oplades med 12 skud i to magasiner. Der skiftes mål ved hvert skud. Der oplades med 12 skud i to magasiner. Der skiftes mål ved hvert skud. Tilfredsstillende resultat: 79 point Udgangsstilling: liggende klarstilling. Skiverne skal dukke op på skift i vilkårlig rækkefølge. Som skydning 77. Tilfredsstillende resultat: 33point. Udgangsstilling: liggende klarstilling. Ved de første 2 passager skal hastigheden være 5 km/t herefter 10 km/t. Som anført i skydning nr. 78. Tilfredsstillende resultat: 54 point. Udgangsstilling: stående klarstilling. HRN

171 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende 80 LSV 81 LSV K38 LSV 82 LSV K39 LSV 83 LSV Skydetid i sekunder Skive(r) Max. point Markering skud. TL/TT 300 st.b U ½ 72 Efter hvert skud. TL/TT 300 st.b U32 + U ½ TL/TT 300 st.b U32 + U ½ 82 Efter hvert skud 82 Efter hvert skud TL/TT 300 st.b f 120 Efter hvert skud TL/TT 300 st.b U2/3 [U23,S] 36 Efter hvert skud. TT 400 st.b f 120 Efter hvert skud. Bemærkninger Der oplades med 12 skud i to magasiner. Udgangsstilling: liggende klarstilling. Der oplades med 12 skud i to magasiner. Udgangsstilling: stående klarstilling. Der skiftes mål ved hvert skud. Der oplades med 12 skud i to magasiner. Tilfredsstillende resultat: 76 point. Udgangsstilling: liggende klarstilling. (Bør også gennemføres med NATSI). Tilfredsstillende resultat: 115 point. Udgangsstilling: liggende klarstilling. Tilfredsstillende: 33 point. (Bør også gennemføres med NATSI). Udgangsstilling: liggende klarstilling. (Bør også gennemføres med NATSI). Tilfredsstillende resultat: 100 point. HRN

172 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud Skydetid i nr. meter Prøve Gældendder sekun- K40 TT 400 st.b U32 LSV [U32,S] 84 LSV K41 LSV Skive(r) Max. point TT 500 st.b. 18 U2/3 [U23,S] TT 500 st.b. 18 U2/3 [U23,S] Markering 54 Efter hvert skud. 54 Efter hvert skud. 54 Efter hvert skud. Bemærkninger Udgangsstilling: liggende klarstilling. Tilfredsstillende: 48 point. (Bør også gennemføres med NATSI). Udgangsstilling. liggende klarstilling. (Bør også gennemføres med NATSI). Udgangsstilling: liggende klarstilling. Tilfredsstillende: 45 point. (Bør også gennemføres med NATSI). GRUNDLÆGGENDE SKYDNINGER UNDER KØRSEL (GV/K og LSV ud over siden) Formålet med skydning 85 - K42 er, at skytten lærer at skyde fra sin plads i KØTJ og skabe forståelse for, hvordan forsigtet skal være ved skydning under kørsel. 85 SKTN 100 s.køtj. 8 Se bem. U 2/3 på stang (U 2/3, S) 24 Efter hvert andet skud (Efter hvert skud) Der afgives 2-4 skud, hver gang målet bevæger sig på tværs af banen. Målets hastighed skal ved de første 4 skud være 5 km/t og ved de sidste 4 skud 10 km/t. Skal gennemføres i skydeterræn fra holdende funktionskøretøj som tilvænning til og forudsætning for skydning under kørsel. HRN

173 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud Skydetid i nr. meter Prøve Gældendder sekun- 86 SKTN 100 s.køtj. 8 Se bem. K42 SKTN 100 s.køtj. 8 Se bem. Skive(r) Max. point U 1/2 på stang (U 1/2, S) U 2/3 på stang (U 2/3, S) U 1/2 på stang (U 1/2, S) Markering 24 Efter hvert andet skud (efter hvert skud) 24 Efter hvert andet skud (e. hvert skud) Bemærkninger Skydningen gennemføres som skydning nr. 85. Skydningen gennemføres som skydning nr. 85. Skift mellem U 2/3 S og U 1/2 S Tilfredsstillende resultat: 1 træffer ved hver gennemgang i alt 12 point. HRN

174 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende Skydetid i sekunder Skive(r) Max. point Markering Bemærkninger Formålet med skydning 87 - K45 er, at skytten lærer at holde rigtig forsigte ved skydning under kørsel ved forskellige hastigheder. Det er vigtigt, at skiverne placeres helt op ad hinanden, og at skytten får at vide, at det er den midterste skive, som skal træffes. Således bliver skiverne foran og bagved vidneskiver, som fortæller, om skytten holder for lidt eller for meget forsigte. 87 SKTN 30 s.køtj. 4 3xU2/3 12 Under skydningen 88 SKTN 60 s.køtj. 4 3xU2/3 12 Under skydningen 89 SKTN 90 s.køtj. 4 3xU2/3 12 Under skydningen K43 SKTN 90 s.køtj. 4 3xU2/3 12 Under skydningen Min. 40 m til skudafgivelse. Skiveopstilling er 3 x repetermål U2/3, hvor kun den midterste skal træffes. De to andre skiver bruges til at korrigere efter. Kørehastighed: 15 km/t. Skydningen gennemføres som nr. 87. Skydningen gennemføres som nr. 87. Skydningen gennemføres som nr. 87. Tilfredsstillende resultat er træffer i midterste skive. HRN

175 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud Skydetid i Skive(r) Max. point Markering nr. meter Prøve Gældendder sekun- 90 SKTN 30 s.køtj. 4 3xU2/3 12 Under skydningen 91 SKTN 60 s.køtj. 4 3xU2/3 12 Under skydningen 92 SKTN 90 s.køtj. 4 3xU2/3 12 Under skydningen K44 SKTN 90 s.køtj. 4 3xU2/3 12 Under skydningen 93 SKTN 30 s.køtj. 4 3xU2/3 12 Under skydningen Bemærkninger Min. 40 m til skudafgivelse. Skiveopstilling er 3 x repetermål U2/3, hvor kun den midterste skal træffes. De to andre skiver bruges til at korrigere efter. Kørehastighed: 30 km/t. Skydningen gennemføres som nr. 90. Skydningen gennemføres som nr. 90. Skydningen gennemføres som nr. 90. Tilfredsstillende resultat er træffer i midterste skive. Min. 40 m til skudafgivelse. Skiveopstilling er 3 x repetermål U2/3, hvor kun den midterste skal træffes. De to andre skiver bruges til at korrigere efter. Kørehastighed: 40 km/t. HRN

176 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud Skydetid i Skive(r) Max. point Markering nr. meter Prøve Gældendder sekun- 94 SKTN 60 s.køtj. 4 3xU2/3 12 Under skydningen 95 SKTN 90 s.køtj. 4 3xU2/3 12 Under skydningen K45 SKTN 90 s.køtj. 4 3xU2/3 12 Under skydningen Bemærkninger Skydningen gennemføres som nr. 93. Skydningen gennemføres som nr. 93. Skydningen gennemføres som nr. 93. Tilfredsstillende resultat er træffer i midterste skive. UDVIDEDE SKYDNINGER UNDER KØRSEL (GV/K og LSV ud over siden) Formålet med skydning er, at skytten lærer at lave positiv identifikation samt træne skytten i at lave målskifte og træf ved skydning under kørsel. 96 SKTN 30 s.køtj. 6 3xU2/3 18 Under skydningen 97 SKTN 60 s.køtj. 4 2XU2/3 12 Under skydningen 98 SKTN 30 s.køtj. 8 4xU2/3 24 Under skydnin- Min. 40 m til skudafgivelse. 2 x skyd, 1 x skyd-ikke-skiver. Tilfredsstillende resultat: Én træffer, ingen skyd-ikke-skive træffes. Kørehastighed: 40 km/t. Min. 40 m til skudafgivelse. Tilfredsstillende resultat: Én træffer. Kørehastighed: 40 km/t. Min. 40 m til skudafgivelse. 2 x skyd, 2 x skyd-ikke-skiver. HRN

177 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende Skydetid i sekunder Skive(r) Max. point Markering 99 SKTN 90 s.køtj. 6 2xU32 18 Under skydningen 100 SKTN 60 s.køtj. 8 3xU2/3 1xU32 Bemærkninger HRN gen 24 Under skydningen Tilfredsstillende resultat: Én træffer, ingen skyd-ikke-skiver træffes. Kørehastighed: 40 km/t. Min. 40 m til skudafgivelse. Tilfredsstillende resultat: Én træffer. Kørehastighed: 40 km/t. Min. 40 m til skudafgivelse. Tilfredsstillende resultat: To træffere. Kørehastighed: 40 km/t. UDVIDEDE SKYDNINGER UNDER KØRSEL (GV/K og LSV ud over front/hæk) Formålet med skydning K46 er, at skytten lærer at holde rigtig forsigte ved skydning under kørsel ved forskellige hastigheder. 101 SKTN s.køtj. GV/K: 20 LSV: SKTN s.køtj. GV/K: 20 LSV: 60 K46 SKTN s.køtj. GV/K: 20 3xU2/3 1xU32 1 PMV 3xU2/3 1xU32 1 PMV 3xU2/3 1xU32 Under skydningen Under skydningen Under skydnin- Kørehastighed: 15 km/t. Kørehastighed: 30 km/t. Kørehastighed: 40 km/t. Tilfredsstillende resultat: To træffere i

178 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud Skydetid i Skive(r) Max. point Markering Bemærkninger nr. meter Prøve Gældende sekunder LSV: 60 1 PMV gen INF-skiver, én træffer i PMV-skive. VÅBENBETJENINGSSKYDNINGER MÅ IKKE GENNEMFØRES VED HBU. Formålet med skydning VB1 - VB8 er, at skytten lærer at gennemføre afhjælpning af funktionsstop på våbnet, samt optræde taktisk korrekt i forhold til udnyttelse af dækning og stillingsskifte. Skytten skal lære at gennemføre de korrekte betjeningsprocedurer således, at skytten effektivt og hurtigt kan bringe sit våben tilbage i kampen. VB 1 TL 200 l. u.a f 180 Efter sidste skud. VB 2 TL 200 kn. og l f 120 Efter sidste skud. VB 3 TL 200 l f 120 Efter sidste skud. 3 magasiner opladt med hhv patroner placeret i magasintasker. Skytten afgiver alle skuddene og gennemfører hastigt magasinskifte. Tilfredsstillende resultat: 156 point. 2 magasiner opladt med hhv. 5 og 7 patroner placeret i magasintasker. Skytten afgiver alle skuddene og gennemfører taktisk magasinskifte. Tilfredsstillende resultat: 108 point. Magasinet er opladt med 12 SKPT og 3 eksercerpatroner i vilkårlig rækkefølge. Skytten afgiver alle skuddene og af- HRN

179 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende VB 4 TL 100 l. u.a. ved kulisse VB 5 TL 100 l.u.a. ved kulisse Skydetid i sekunder Skive(r) Max. point Markering 18 10f 180 Efter sidste skud 12 10f 120 Efter sidste skud Bemærkninger hjælper funktioneringsfejl, når de opstår. Tilfredsstillende resultat: 108 point. 4 magasiner opladt med hhv. 3, 4, 5 og 6 patroner placeret i magasintasker. Skytten afgiver alle skuddene og gennemfører taktisk magasinskifte i dækning bagved kulisse. Tilfredsstillende resultat: 156 point. Al våbenbetjening foregår i dækning. 2 magasiner opladt med hhv. 5 SKPT + 2 eksercerpatroner i vilkårlig rækkefølge og 7 SKPT + 2 eksercerpatroner i vilkårlig rækkefølge placeret i magasintasker. Skytten afgiver alle skuddene og gennemfører taktisk magasinskifte og afhjælpning af fejl i dækning bagved kulisse. Tilfredsstillende resultat: 118 point. Al våbenbetjening foregår i dækning. HRN

180 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende VB 6 TL 100 kn. ved kulisse VB 7 TL 100 st. ved kulisse Skydetid i Skive(r) Max. point sekunder 12 10f 120 Efter sidste skud Markering 12 10f 120 Efter sidste skud Bemærkninger 2 magasiner opladt med hhv. 5 SKPT + 2 eksercerpatroner i vilkårlig rækkefølge og 7 SKPT + 2 eksercerpatroner i vilkårlig rækkefølge placeret i magasintasker. Skytten afgiver alle skuddene og gennemfører taktisk magasinskifte og afhjælpning af fejl i dækning bagved kulisse. Tilfredsstillende resultat: 110 point. Al våbenbetjening foregår i dækning. 2 magasiner opladt med hhv. 5 SKPT + 2 eksercerpatroner i vilkårlig rækkefølge og 7 SKPT + 2 eksercerpatroner i vilkårlig rækkefølge placeret i magasintasker. Skytten afgiver alle skuddene og gennemfører taktisk magasinskifte og afhjælpning af fejl i dækning bagved kulisse. Tilfredsstillende resultat: 100 point. Al våbenbetjening foregår i dækning. HRN

181 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende VB 8 TL 100 st., kn., og l. u.a. ved kulisse Match 1 Match 2 Match 3 Skydetid i Skive(r) Max. point sekunder f 150 Efter sidste skud Markering Bemærkninger 3 magasiner opladt med 5 SKPT + 1 eksercerpatron i vilkårlig rækkefølge placeret i magasintasker. Skytten løber 100 m frem til kulisse, afgiver 5 skud fra hver STL og gennemfører taktisk magasinskifte og afhjælpning af fejl i dækning bagved kulisse. Tilfredsstillende resultat: 124 point. Al våbenbetjening foregår i dækning. MATCHSKYDNINGER Formålet med skydningerne Match1 - Match3 er at træne skytten i sigte, aftræk og skydestilling. SKTN 300 l. u.a d 200 Efter Tilfredsstillende resultat: 160 point. hvert skud SKTN 300 st d 200 Efter hvert skud SKTN 300 kn d 200 Efter hvert skud Tilfredsstillende resultat: 120 point. Tilfredsstillende resultat: 140 point. HRN

182 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende Skydetid i Skive(r) Max. point Markering Bemærkninger sekunder PULSSKYDNINGER. Formålet med pulsskydninger er at træne skytten i at skyde med høj og vedvarende puls. P1 TL 100 l.u.a F 300 Efter hvert skud P2 TL 100 kn F 300 Efter hvert skud P3 TL 100 l.u.a. og kn F 300 Efter hvert skud Udførelse: Skuddene afgives i serier a 5 skud. Mellem hver serie løbes der enten 200 m, eller laves anden fysisk aktivitet f.eks. 10 armstrækkere og 20 lunges. Tilfredsstillende resultat: 270 point. Udførelse: Skuddene afgives i serier a 5 skud. Mellem hver serie løbes der enten 200 m eller laves anden fysisk aktivitet, f.eks. 10 armstrækkere og 20 lunges. Tilfredsstillende resultat: 240 point. Udførelse: Skuddene afgives i serier a 3 skud. Hver anden gang skydes der fra liggende. Før og mellem hver serie løbes der 200 m og laves 8 armstrækkere og 20 lunges. Tilfredsstillende resultat: 255 point. HRN

183 5.5. ENKELTMANDSSKYDNING I SKYDETERRÆN Enkeltmandsskydning nr. 1. A. Formål med skydningen. Formålet med skydningen er at kontrollere skyttens skydetekniske færdigheder i forbindelse med præcisionsskydning, herunder indtagelse og tilpasning af skydestilling og orienteringsevne under stresspåvirkning. B. Vilkår. Sted: skydeterræn. Påklædning: skyttepåklædning jf. ENH BBF. Afstand: m. Skydestilling: valgfrit. Ammunition: 100 stk. SKPT + 5 eksercerpatroner (opladt med 20 stk. SKPT og 1 eksercerpatron i hvert magasin). Eksercerpatronen placeres i magasinet tilfældigt mellem SKPT. C. Opgave og bedømmelse. Gennemgang af skydningen (se figur 503): Skytten starter i en startzone med ladt våben i klarstilling. På kommandoen (KDO) SKYD laver skytten 10 stk. englehop og 10 stk. armstrækkere. Herefter løber skytten ad afmærket rute og passerer opsatte forhindringer undervejs. Ved standplads A indtager skytten stående skydestilling og bekæmper de mål, som hører til standpladsen. Herefter løber skytten videre til standplads B, hvor skytten indtager knælende skydestilling og bekæmper de mål, som hører til standpladsen. Skytten løber videre til standplads C, hvor skytten indtager liggende skydestilling og bekæmper de mål, som hører til standpladsen. Skytten løber videre til standplads D, hvor skytten indtager valgfrie skydestillinger og bekæmper de mål, som hører til standpladsen. Når skytten har været i standplads D, løber skytten tilbage til slutzonen, hvor skydningen er slut og tiden standses. Alle mål er rejst fra skydningens start. HRN

184 Figur 503: Banens opbygning. Skiver og kulisser: 1. 1 stk. sløringsnet (C-net) eller tilsvarende presenning, som er spændt ud over jorden med en åbning, som er ca. 70 cm høj og vender hen mod start. Kendes fra krybetråden på forhindringsbanen. 2. Buk, som er ca. 1,3 m høj. A D. Standpladser, som skytten skal anvende. Størrelse ca. 3 x 2 m. Skiveopstillinger: A1. 2 stk. træskiver (størrelse som A5 papir), afstand ca. 30 m. A2. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U 1/3, indstillet til 3 træffere, afstand ca. 90 m. A3. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U 1/2, indstillet til 2 træffere, afstand ca. 200 m. A4. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U2/3, indstillet til 1 træffer, afstand ca. 270 m. B1. 2 stk. træskiver (størrelse som A5 papir), afstand ca. 50 m. B2. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U 1/3, indstillet til 3 træffere, afstand ca. 120 m. HRN

185 B3. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U 1/2, indstillet til 2 træffere, afstand ca. 175 m. B4. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U 2/3, indstillet til 2 træffere, afstand ca. 275 m. C1. 2 stk. træskiver (størrelse som A5 papir), afstand ca. 90 m. C2. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U1/3, indstillet til 2 træffere, afstand ca. 150 m. C3. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U1/3, indstillet til 2 træffere, afstand ca. 200 m. C4. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U 2/3, indstillet til 3 træffere, afstand ca. 300 m. C5. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U 2/3, indstillet til 1 træffer, afstand ca. 380 m. D1. 2 stk. træskiver (størrelse som A5 papir), afstand ca. 35 m. D2. 2 stk. træskiver (størrelse som A5 papir), afstand ca. 50 m, må ikke kunne ses fra liggende skydestilling. D3. 2 stk. træskiver (størrelse som A5 papir), afstand ca. 75 m, må kun kunne ses fra stående skydestilling. D4. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U 1/3, indstillet til 4 træffere, afstand ca. 225 m. D5. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U ½, indstillet til 1 træffer, afstand ca. 350 m. Bemærkninger til skydningen. Skydebanens længde og afstand mellem standpladser og kulisser fastsættes af SKYLÆ. Banens samlede længde bør være 150 til 200 m. Ved instruksen skal anvendte skiver forevises, således at skytten har set de anvendte skiver. Skydningen gennemføres to gange: 1. gang i dagslys under anvendelse af optisk sigte (OP eller rødpunktssigte) eller åbent sigte. 2. gang i mørke under anvendelse af IR-laser og natbrille eller natsigte. HRN

186 Pointberegning: Udregning Pr. træffer i fastmål = 5 point, maks. 5 træffer i hver skive. Pr. træffer i faldmål = 3 point. Ved træffer i alle mål for den enkelte standplads = 5 point pr. truffet mål. Pr. sparet patron ved træffer i alle mål = 4 point. Skyttens point = antal træfferpoint + sparet patron divideret med tid i sekunder. Maks. antal træfferpoint + sparet patron: = 568. Tilfredsstillende antal træfferpoint: 400. Udregning for tilfredsstillende tidsresultat: Tid til afgivelse af skud og våbenbetjening: 164 sek. Tid til gennemløb af banen: 84 sek. pr. 100 m. Eksempelvis udregning af tilfredsstilende resultat: Banens længde: 150 m = 84*1,5 = 126 sek. Samlet tid til rådighed: = 290 sek. Tilfredsstillende resultat: (400/290) = Eksempler på bestået: Hvis skytten får flere point: 498/290 = Hvis skytten er hurtigere: 345/200 = Eksempler på ikke bestået: Hvis skytten får færre point: 345/290 = Hvis skytten er langsommere: 400/310 = 1,38 point. 1,71 point. 1,72 point. 1,19 point. 1,29 point Enkeltmandsskydning nr. 2. A. Formål med skydningen. Formålet med skydningen er at øve skyttens evne til at lave målerkendelse og afstandsbedømmelse samt skydetekniske færdigheder i forbindelse med feltskydning. B. Vilkår. Sted: skydeterræn. Påklædning: skyttepåklædning jf. ENH BBF. Afstand: m. HRN

187 Skydestilling: valgfri. Ammunition: 30 stk. SKPT. C. Opgave og bedømmelse. Gennemgang af skydningen: Skytten gennemfører hastig stillingsindtagelse og får tildelt sit skudområde. Efter at skytten har observeret i sit område i ca. 1 minut, kommer målene frem, så skytten skal nedkæmpe dem. Når der ikke vises flere mål, er skydningen slut. Figur 504: Banens opbygning. Skiver: A. Standpladsområde, som skytten skal anvende. Størrelse ca. 6 x 3 m. Skiveopstillinger: A1. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U 1/3, afstand ca. 30 m i skjul bag buske. Skiven må kun kunne anes svagt fra stillingsområdet. A2. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U 32 og geværskudsmarkør, afstand ca. 90 m. Ved hegnende må skiven ikke kunne ses, men skud fra geværskudsmarkøren skal beskydes. A3. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U 32 og geværskudsmarkør, afstand ca. 200 m. Ved hegnende må skiven ikke kunne ses, men skud fra geværskudsmarkøren skal beskydes. HRN

188 A4. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U2/3, afstand ca. 270 m. Skiven skal overholde de 4 B er, dog skal ca. 20 cm af toppen stå i silhuet. C1. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U 1/3, afstand ca. 90 m i skjul bag buske således, at det er bevægelsen, hvor skiven rejses og lægges, som afslører den. C2. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U1/3, afstand ca. 150 m. Skiven skal være synlig, dog med samme farvebaggrund som skiven. C3. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U1/3, afstand ca. 200 m. Skiven skal være skjult, dog med et spejl/en kikkert, som giver genskind. C4. 1 stk. infanteriskiverejser BT - 18 BX med skive nr. U 2/3, afstand ca. 300 m i skjul bag buske således, at det er bevægelsen, hvor skiven rejses og lægges, som afslører den. Matrix. Op til 100 m Op til 200 m Op til 300 m Kontur A1 C2 A4 Skudafgivelse A2 A3 Bevægelse C1 C4 Genskin C3 Bemærkninger til skydningen. Når skytten har observeret i ca. 1 minut i området, aktiveres de enkelte momenter, som skal afsløre den pågældende skive, med ca. 1 minuts interval. Pointberegning: 1 point pr. træffer i skive, 5 point pr. truffet mål. Tilfredsstillende resultat: 36 point. (6 mål truffet) HRN

189 Administrative bestemmelser for gennemførelse af skyttemærkeskydning for GV M/95, GV M/95 OP, K M/96, K M/96 OP, GV M/10, GV M/10 OP, LSV M/04 og LSV M/04 OP. Skyttemærkeskydning (SM) med GV M/95-familien gennemføres som anført i efterfølgende skydeprogram, og som beskrevet i SKH med følgende tilføjelser: SM gennemføres med skyttens personlige våben eller et LSV puljevåben. Til skydningen må kun anvendes ammunition af typen 5,56 mm SKPT. Forkortelsen OP dækker alle optiske sigter: Optisk sigte og rødpunktssigter. Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende SM 1 TL 200 l. u.a. (st.b.) SM 2 TL Skydetid i Skive(r) Max. point sekunder f 100 Efter hvert skud Markering Bemærkninger Udgangsstilling: liggende klarstilling. 200 h.kn./ 8 42 U 2/3 34 Efter Udgangsstilling: høj knælende/knælende kn. og sidste klarstilling. og U 1/2 skud På KDO SKYD, eller når skiverne l. u.a. kommer frem, indtager skytten høj knælende/knælende skydestilling og (st.b.) afgiver 4 skud mod skive U 2/3, herefter indtages liggende skydestilling uden anlæg og de resterende 4 skud afgives imod skive U 1/2. Der gives 5 tillægspoint pr. truffet skive. HRN

190 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende SM 3 TL 200 l. u.a. (st.b.) Skydetid i sekunder x U 1/3 Skive(r) Max. point Markering 58 Efter sidste skud Bemærkninger Udgangsstilling: liggende klarstilling, geværet ladt med 8 patroner og et magasin med 8 patroner liggende klar på standpladsen. På KDO SKYD, eller når skiverne kommer frem, indtager skytten skydestillingen og påbegynder skydningen. Genladning sker på skyttens eget initiativ, og der må genlades efter afgivelse af 7 skud. Der gives 5 tillægspoint pr. truffet skive. Der må dog maksimalt være 9 træffere i én skive. Pointkrav: GV M/95 OP Tilfredsstillende: 125. Bronze 145. Sølv 168. Guld 181. K M/96 OP + GV M/10 OP Tilfredsstillende: 123. Bronze 143. HRN

191 Skydning Sted Afstand Skydestilling Antal skud nr. meter Prøve Gældende Skydetid i sekunder Skive(r) Max. point Markering Bemærkninger Sølv 165. Guld 179. LSV M/04 OP Tilfredsstillende: 128. Bronze 148. Sølv 171. Guld 184. GV M/95 Tilfredsstillende: 123. Bronze 143. Sølv 165. Guld 176. K M/96 + GV M/10 Tilfredsstillende: 120. Bronze 140. Sølv 160. Guld 174. LSV M/04 Tilfredsstillende: 126. Bronze 146. Sølv 168. Guld 179. HRN

192 Administrative bestemmelser for gennemførelse af feltskyttemærkeskydning for GV M/95, GV M/95 OP, K M/96, K M/96 OP, GV M/10, GV M/10 OP, LSV M/04 og LSV M/04 OP. Feltskyttemærkeskydning (FSM) med GV M/95-familien gennemføres som anført i efterfølgende skydeprogram, og som beskrevet i SKH med følgende tilføjelser: FSM gennemføres som en overbygning på skyttemærkeskydningen og gennemføres med skyttens personlige våben eller et LSV puljevåben. FSM gennemføres i skyttepåklædning jf. ENH BBF. FSM må gennemføres én gang pr. deltager årligt eller én gang pr. hold. Til skydningen må kun anvendes ammunition af typen 5,56 mm SKPT. Forkortelsen OP dækker alle optiske sigter: Optisk sigte og rødpunktssigter. Kravene for erhvervelse af feltskyttemærket under anvendelse af de to nævnte våben er forskellige og gradueres efterfølgende sådan: Kravet for erhvervelse af mærket med GV M/95 OP/LSV M/04 OP er træffere i 15 ud af 16 mål. Tilfredsstillende: 13. Under anvendelse af geværets åbne sigtemidler er kravet dog træffere i 14 ud af 16 mål. Tilfredsstillende: 12. Kravet for erhvervelse af mærket med K M/96 OP + GV M/10 OP er træffere i 14 ud af 16 mål. Tilfredsstillende: 12. Under anvendelse af karabinens åbne sigtemidler er kravet dog træffere i 13 ud af 16 mål. Tilfredsstillende: 11. HRN

193 Skyd ning TL/ SL/ Afstand Skydestilling Antal skud nr. SF meter Prøve Gældende FSM st. og 1 l. u.a FSM 2 SF / SF /140 50/295 dog for LSV i st.b. Skydetid i sekunder U 1/3 U 1/3 U 1/3- U 2/3 U 2/3 U 1/2 U 2/3 U 2/3 st. sk U 2/3 U 1/2 U 2/3 U 2/3 U 1/3- U 2/3 U 1/3- U 2/3 Skive(r) Max. point Markering Bemærkninger 8 Faldmål Udgangsstilling: st. nærkampstilling på plant underlag med våbnet sikret og ladt med 13 patroner. På KDO. "SKYDNINGEN ER BE- GYNDT", eller når skiverne kommer frem, bekæmper SK første mål fra st. skydestilling. Derefter gennemføres resten af skydningen fra l. u.a. Markering efter sidste skud. Hjælpemidler: Ingen. 8 Faldmål Udgangsstilling: st. i skyttehul med våbnet sikret og ladt med 13 patroner. På KDO "SKYDNINGEN ER BE- GYNDT", eller når skiverne kommer frem, gennemfører SK skydningen fra st. sk. Markering efter sidste skud. Hjælpemidler: Sandsække. Tidskravet for indretning af stillingen er: 3 min. HRN

194 Instruktion til skytten: Før skydningens start orienteres skytterne (holdet) om følgende: Målafstandene er fra 50 til 400 m. Skydestillingerne er: stående, liggende uden anlæg (for LSV M/04 dog liggende med støtteben) og stående i skyttehul. Der er til hver skydning 13 patroner til rådighed. Den maksimale skydetid er 100 sek. Målene er faldmål. I skydningen optræder flere mål på samme tid, hvorfor målprioritering er nødvendig. Der gives ikke tillæg for sparede patroner, og der kan ikke overføres patroner fra FSM 1 til FSM 2. Funktioneringsfejl afhjælpes uden nærmere ordre og giver ikke ret til omskydning. Umiddelbart før skydningen må SKLD kun oplæse skydeprogrammets bemærkninger for skytterne Skydeprogram for udvidet nærkampsskydning. Skytten skal have gennemført og bestået HBU/FBU/SBU eller tilsvarende UDD. Der anvendes skivetyper 5e og 5g. For skive nr. 5e anvendes følgende træfzoner (se figur 505): kropsmål = stor zone A, hovedmål = lille zone A og stiplet kvadrat. Pointinddeling: A-zone: 5 point, stiplet kvadrat: 3 point, C-zone: 1 point. For skive nr. 5g anvendes følgende træfzoner (se figur 506a, 506b): grøn side: kropsmål = stor cirkel, hovedmål = øverste firkant. hvid side: kropsmål = stor cirkel, hovedmål = nøglehul. Tider i parentes gælder for SRS enheder. HRN

195 Figur 505: Hitfactorskive (5e). Figur 506a: Forside Figur 506b: Bagside 1/3 pistolskive (5g). 1/3 pistolskive (5g). HRN

196 Skydning Afstand Skyde- Antal Skyde- Ski- Udførelse Bemærkninger meter stilling skud tid ve(r) nr. (øvelse) Gældende i sekunder Formålet med skydning N0 er at tilsikre, at skytterne har et tilfredsstillende grundniveau, inden uddannelsen startes. Hvis skytten ikke kan bestå kravet, skal skytten have uddannelse i grundlæggende skydeteknik. N l.u.a. kn. st. 3x e Der afgives 10 skud fra hver STL på 60 sek. Tilfredsstillende resultat: 26 træf i A-zone, alle skud har truffet skiven og er afgivet inden for tid til rådighed. Formålet med skydningerne N1 - N6 er, at skytten lærer at opnå hurtigt førstegangstræf og egne begrænsninger at kende i forhold de forskellige afstande. N1 15 h.st., e front (1,5) førstegangstræf N2 15 h.st., side 2,5 (2) 3 (2,5) 10 2,5 (2) 5e Øves først med vægten lagt på rigtig skydestilling, herefter sættes der tid på. Start med tid+2 sek., derefter sættes tiden ned med ca. 1 sek. pr. serie. Øves først med vægten lagt på rigtig skydestilling, herefter sættes der tid på. Tilfredsstillende resultat: 9 træffere i A-zone, alle skud afgivet inden for tid til rådighed. Trænes både med højre og venstre side til målet. Tilfredsstillende resultat: 9 træffere i A-zone, alle skud HRN

197 N N h.st., ryg førstegangstræf h.kn., front førstegangstræf 10 2,5 (2) 3 (2,5) 10 3,5 (2,5) 4,7 (3,3) Skydning Afstand meter Skydestilling Antal skud nr. (øvelse) Gældende 25 førstegangstræf Skydetid i sekunder 3 (2,5) Skive(r) 5e 5e Udførelse Start med tid+2 sek., derefter sættes tiden ned med ca. 1 sek. pr. serie. Øves først med vægten lagt på rigtig skydestilling, herefter sættes der tid på. Start med tid+2 sek., derefter sættes tiden ned med ca. 1 sek. pr. serie. Øves først med vægten lagt på rigtig skydestilling, herefter sættes der tid på. Start med tid+2 sek., herefter sættes tiden ned med ca. 1 sek. pr. serie. Bemærkninger afgivet inden for tid til rådighed. Trænes både med drej højre og venstre rundt. Tilfredsstillende resultat: 9 træffere i A-zone, alle skud afgivet inden for tid til rådighed. Tilfredsstillende resultat: 9 træffere i A-zone, alle skud afgivet inden for tid til rådighed. HRN

198 50 N første gangs træf h.kn., ryg første gangs træf 10 4 (3) 5,2 (3,8) 10 4 (3) 5,2 (3,8) Skydning Afstand meter Skydestilling Antal skud nr. (øvelse) Gældende N5 30 h.kn., side Skydetid i sekunder Skive(r) 5e 5e Udførelse Øves først med vægten lagt på rigtig skydestilling, herefter sættes der tid på. Start med tid+2 sek., herefter sættes tiden ned med ca. 1 sek. pr. serie. Øves først med vægten lagt på rigtig skydestilling, herefter sættes der tid på. Start med tid+2 sek., herefter sættes tiden ned med ca. 1 sek. pr. serie. Bemærkninger Trænes både med højre og venstre side til målet. Tilfredsstillende resultat: 8 træffere i A-zone, alle skud afgivet inden for tid til rådighed. Trænes både med drej højre og venstre rundt. Tilfredsstillende resultat: 8 træffere i A-zone, alle skud afgivet inden for tid til rådighed. Formålet med skydning N7 er, at skytten lærer at vælge den rigtige skydestilling i forhold til afstanden, således at skytten opnår førstegangstræf inden for den til afstanden angivne tid. N Indtagelse af 5 3 for m. 5e Skytten starter på 60 m afstand fra målet. Tilfredsstillende resultat: 4 træffere i A-zone, alle skud HRN

199 Skydning Afstand meter Skydestilling Antal skud nr. (øvelse) Gældende 10 skydestilling fra bev. h.kn., h.st. Skydetid i sekunder 2 for m. Skive(r) Udførelse Går frem mod målet, på KDO indtages skydestilling, og der afgives 1 skud inden for tiden. Skytten vælger selv skydestilling. Bemærkninger afgivet inden for tid til rådighed. Formålet med skydning N8 er, at skytten lærer at indtage de 3 skydestillinger fra bevægelse, føring af våben og mundingskontrol, når skytten arbejder tæt omkring egne styrker. Ildtempoet tilpasses således, at der hele tiden afgives skud til støtte for eget personels bevægelse. N8 20 Indtagelse af skydestilling fra bev. 8 x 5e Tre skytter står skulder ved skulder, første skytte skyder 3 skud, springer bagved de andre og indtager kn., næste skytte gør det samme etc. Der springes bagom hver gang, og der skiftes stilling hver gang, st, kn., Tilfredsstillende resultat: Der er hele tiden én skytte, som skyder. Ingen peger på hinanden med mundingen, VB er sikret ved al bevægelse, Skytterne taler med hinanden og giver klarmeldinger m.v. HRN

200 Skydning Afstand meter Skydestilling Antal skud nr. (øvelse) Gældende Skydetid i sekunder Skive(r) Udførelse Bemærkninger lig. Hver skytte skyder 3 skud fra hver stilling. Formålet med skydning N9 er at opnå en høj skudkadence med tilfredsstillende præcision. Skydningen øver soldaten i at følge sigtet, rigtig visuel reference, rekylkontrol og manipulation af aftrækkeren N9 15 Skud i hurtig rækkefølge. h.st. 6 6 pr. 6 skud 5e Øves med vægten lagt på rigtig skydestilling og aftræksteknik, herefter sættes der tid på. Start med tid + 3 sek., herefter sættes tiden ned med ca. 1 sek. pr. serie. Tilfredsstillende resultat: 6 træffere i A-zone, alle skud afgivet inden for tid til rådighed. Formålet med skydningerne N10 - N16 er, at skytten lærer at skyde mod flere mål. 3 4 pr. 3 skud N10 15 Skift af retningspunkt på flere mål. 3 x 5e Øves med vægten lagt på rigtig teknik ved målskifte, herefter sættes der tid på. Start med tiden + 2 Tilfredsstillende resultat: 3 træffere i A-zone, alle skud afgivet inden for tid til rådighed. HRN

201 N11 15 Skud i hurtig rækkefølge og skift af retningspunkt på eget mål. h.st. 6 3,5 pr. 3 skud Skydning Afstand meter Skydestilling Antal skud nr. (øvelse) Gældende Skydetid i sekunder Skive(r) 5e Udførelse sek. Skytten står i klar STL, afgiver et skud mod mål, skifter mål og afgiver 1 skud, skifter mål og afgiver 1 skud. Øves både med mål skifte fra venstre mod højre og fra højre mod venstre. Der afgives 2 skud mod krop (stor A- zone) og 1 skud mod hoved (stiplet kvadrat), herefter sættes der tid på. Start med tid + 2 sek., herefter nedsættes tiden med ca. 1 sek. pr. serie. Bemærkninger Tilfredsstillende resultat: 3 træffere i stor A-zone, 2 træffere i stiplet kvadrat. Alle skud afgivet inden for tid til rådighed. HRN

202 N13 (2 x 2 x 2) N14 (1 til 5) 10 (5) 10 (5) Skift af mål. Skift af mål. 6 7 (5) (8) Skydning Afstand meter Skydestilling Antal skud Skydetid nr. (øvelse) Gældendkunder i se- N12 15 Skift af 6 7 pr. 6 mål. skud Skive(r) Udførelse 2 x 5e Skytten afgiver 2 skud mod kroppen (stor A-zone) og 1 skud mod hoved (stiplet kvadrat) på første mål, skifter mål og afgiver 2 skud mod krop og 1 skud mod hoved på andet mål. Fastholder sikring på begge mål. 3 x 5e Skytten afgiver 2 skud mod hvert mål 3 x 5e Skytten afgiver 1 skud mod mål 1, 2 skud mod mål 2, 3 skud mod mål 3, 4 skud mod mål 2 og 5 skud mod mål 1. Bemærkninger Øves både med start på venstre og højre mål. Tilfredsstillende resultat: 3 træffere i stor A-zone, 2 træffere i stiplet kvadrat. Alle skud afgivet inden for tid til rådighed. Udgangsstilling: høj klarstilling. Tilfredsstillende resultat: 6 træffere i stor A-zone. Udgangsstilling: Høj klarstilling. Tilfredsstillende resultat: 10 træffere i stor A-zone og 5 træffere i C-zone. HRN

203 Skydning Afstand meter Skydestilling Antal skud Skydetid Skive(r) Udførelse nr. (øvelse) Gældendkunder i se- N15 10 Skift af x 5e Skytten afgiver 2 mål og skud mod hvert mål, hastigt skifter magasin og magasinskifte. afgiver 2 skud mod hvert mål igen N16 15 Skift af mål g Skytten afgiver 3 skud mod hvert kryds på hvid side. Bemærkninger Valgfrit i hvilken rækkefølge målene beskydes. Udgangsstilling: lav klar STL, med ryggen til skiverne. Tilfredsstillende resultat: Samlet 10 træffere i stor A- zone og 2 træffere i C-zone. Alle skud afgivet inden for tid til rådighed. Tilfredsstillende resultat: 11 træffere inden for de 4 kryds. Alle skud afgivet inden for tid til rådighed. N17 Formålet med skydningerne N17 - N24 er, at skytten lærer at gennemføre skydning under gang samt udføre målskifte og våbenbetjening under gang Skydning under gang, fremad. 4 6 pr. 4 skud 5e Skytten går frem mod skiven, på KDO afgives der 4 skud mod stor A-zone. Tilfredsstillende resultat: 3 træffere i stor A-zone, alle skud afgivet inden for tid til rådighed. HRN

204 N19 N Skydning under gang, baglæns Skydning under gang, baglæns 4 6 pr. 4 skud 6 4 pr. 3 skud Skydning Afstand meter Skydestilling Antal skud Skydetid nr. (øvelse) Gældendkunder i se- N Skydning 6 4 pr. 3 skud under gang, fremad. Skive(r) 5e 5e 5e Udførelse Skytten går frem mod skiven, på KDO afgives der 2 skud mod kroppen (stor A-zone) og 1 skud mod hovedet (stiplet kvadrat). Skytten går væk fra skiven, på KDO afgives der 4 skud mod stor A-zone. Skytten går væk fra skiven, på KDO afgives der 2 skud mod kroppen (stor A-zone) og 1 skud mod hovedet (stiplet kvadrat). Bemærkninger Tilfredsstillende resultat: 3 træffere i stor A-zone, 2 træffere i stiplet kvadrat. Alle skud afgivet inden for tid til rådighed. Tilfredsstillende resultat: 3 træffere i stor A-zone, alle skud afgivet inden for tid til rådighed. Tilfredsstillende resultat: 3 træffere i stor A-zone, 2 træffere i stiplet kvadrat. Alle skud afgivet inden for tid til rådighed. HRN

205 N22 N Skydning under gang, skråt Skydning under gang, skråt. 4 6 pr. 4 skud 6 4 pr. 3 skud Skydning Afstand meter Skydestilling Antal skud Skydetid nr. (øvelse) Gældendkunder i se- N Skydning 6 8 pr. 6 skud under gang, lige på. Skift af mål. Skive(r) Udførelse 2 x 5e Skytten går frem mod målene, på KDO afgiver skytten 2 skud mod krop og 1 skud mod hoved på første mål, skifter mål og afgiver 2 skud mod krop og 1 skud mod hoved på andet mål. 5e Skytten går frem mod skiven, på KDO afgives der 4 skud mod stor A-zone. 5e Skytten går frem mod skiven, på KDO afgives der 2 skud mod kroppen (stor A-zone) og 1 skud mod hovedet Bemærkninger Øves både med start på venstre og højre mål. Tilfredsstillende resultat: 3 træffere i stor A-zone, 2 træffere i stiplet kvadrat. Alle skud afgivet inden for tid til rådighed. Tilfredsstillende resultat: 3 træffere i stor A-zone, alle skud afgivet inden for tid til rådighed. Tilfredsstillende resultat: 3 træffere i stor A-zone, 2 træffere i stiplet kvadrat. Alle skud afgivet inden for tid til rådighed. HRN

206 N25 25 Hastigt magasinskifte. Skydning Afstand meter Skydestilling Antal skud Skydetid nr. (øvelse) Gældendkunder i se- N Skydning 6 8 pr. 6 skud under gang, skråt. Skift af mål. Skive(r) Udførelse 2 x 5e Skytten går frem mod målene, på KDO afgiver skytten 2 skud mod krop og 1 skud mod hoved på første mål, skifter mål og afgiver 2 skud mod krop og 1 skud mod hoved på andet mål. Bemærkninger Øves både med start på venstre og højre mål. Tilfredsstillende resultat: 3 træffere i stor A-zone, 2 træffere i stiplet kvadrat. Alle skud afgivet inden for tid til rådighed. Formålet med skydninger N25 - N26 er, at skytten lærer at gennemføre hastigt magasinskifte. 25, opladt 40 5e Skytten har ladt VB. i 5 På KDO afgiver magasiner skytten alle skud mod målet, skifter selvstændigt maga- N26 15 Hastigt magasinskifte. 6, opladt med 2 i et magasin og 12 pr. 6 skud sin undervejs. 2x 5e Skytten har ladt VB med 2 patroner, og et magasin klar i UDR. Magasiner er opladt med følgende antal patroner: 3, 4, 5, 6 og 7. Øves både med start på venstre og højre mål. Tilfredsstillende resultat: 3 træffere i stor A-zone, 2 HRN

207 Skydning Afstand meter Skydestilling Antal skud nr. (øvelse) Gældende 4 i et andet magasin Skydetid i sekunder Skive(r) Udførelse På KDO afgiver skytten 2 skud mod kroppen på første mål, skifter magasin, afgiver 2 skud mod kroppen og 1 skud mod hovedet på begge mål. Bemærkninger træffere i stiplet kvadrat. Alle skud afgivet inden for tid til rådighed. Formålet med skydning N27 - N28 er, at skytten effektivt lærer at afhjælpe funktioneringsfejl e Skytten står med VB SKPT + ladt. På KDO afgiver 5 ekser- skytten alle skud, og cerpa- afhjælper selv fejle- troner ne, efterhånden som de opstår. N27 15 Afhjælpning af funktioneringsfejl. Magasin opladt med SKPT og eksercerpatron i vilkårlig rækkefølge. Skydning indøves først uden tidskrav, herefter et antal gange indtil skytten er nede på tidskravet. Tilfredsstillende resultat: Alle skud træffer A-zonen og er afgivet inden for tiden. HRN

208 Skydning Afstand meter Skydestilling Antal skud nr. (øvelse) Gældende N28 15 Afhjælpning 18 af SKPT + funktio- 3 ekserneringsfejl cerpa- og troner hastigt magasinskifte. N29 Skydetid i sekunder Skive(r) Udførelse 35 5e Skytten står med VB ladt. På KDO afgiver skytten alle skud og afhjælper selv fejlene, efterhånden som de opstår, herunder skifter magasin. Bemærkninger 3 stk. magasiner opladt med 6 SKPT og 1 eksercerpatron i vilkårlig rækkefølge. Skydning indøves først uden tidskrav, herefter et antal gange indtil skytten er nede på tidskravet. Tilfredsstillende resultat: Alle skud træffer A-zonen og er afgivet inden for tid til rådighed. Formålet med skydning N29 er, at skytten lærer at lave våbenbetjening under gang Hastigt 6, opladt 14 2 x 5e Skytten går frem magasinskifte med 2 i mod målene, på et ma- KDO afgiver skytten + skydning gasin og 2 skud mod krop på 4 i et første mål, skifter under andet magasin og afgiver 2 gang, magasin skud mod krop og 1 lige på. skud mod hoved på andet mål, skifter Tilfredsstillende resultat: 3 træffere i stor A-zone, 2 træffere i stiplet kvadrat. Alle skud afgivet inden for tid til rådighed. HRN

209 Skydning Afstand meter Skydestilling Antal skud nr. (øvelse) Gældende Skydetid i sekunder Skive(r) Udførelse Bemærkninger tilbage til første mål og afgiver 1 skud mod hovedet. Formålet med skydningerne N30 - N32 er, at skytten effektivt lærer at kunne indsætte sit våben fra tilpasset skydestillinger og arbejde med våbnet i en taktisk ramme ved valg af ildstilling. N30 25 Kulisse. 6 fra hver STL. N31 (11- hole) 100 Kulisse. 1 fra hver hul 6 (st.) 7 (kn.) 7 (l.) 9 (under vindue) 5e Skytten står ca. 2 skridt fra kulissen med ryggen til. På KDO indtager skytten befalet skydestilling og afgiver 1 skud inden for tiden. 90 sek. Skytten står i høj klarstilling med mundingen mod kulissen. På KDO indtager skytten skydestilling og afgiver 1 skud fra hvert hul i kulissen samt 1 skud på højre og Der skal skydes st., kn og l. stærk og svag skulder fra hjørner samt under kulissen. Tilfredsstillende resultat: 5 træffere i stor A-zone. Alle skud inden for tid til rådighed. Tilfredsstillende resultat: Alle skud træffer i stor A-zone. Alle skud inden for tid til rådighed. HRN

210 N32 25 Kulisse og taktisk magasinskifte. 6 (2 fra h.st. 4 fra kn. I dækning) Skydning Afstand meter Skydestilling Antal skud nr. (øvelse) Gældende Skydetid i sekunder Skive(r) Udførelse venstre side af kulissen x 5e Skytten står 1 skridt ved siden af kulissen. På KDO indtager skytten h.st. og afgiver to skud mod mål 1, går i dækning ved kulissen og skifter magasin. Går frem i STL ved kulissen og nedkæmper mål 2 med to skud mod krop, et skud mod hoved og afslutter mål 1 med et skud mod hoved. Bemærkninger Skytten har opladt 2 SKPT i et magasin og 4 SKPT i et andet magasin. Tilfredsstillende resultat: Alle skud træffer A-zonen og er afgivet inden for tiden Formålet med skydninger N33 - N34 er, at skytten lærer at nedkæmpe bevægelige mål på korte afstande under anvendelse af udvidet skydeteknik. 3 5e Skytten står i klar STL. Når målet N33 15 h.st. Bev. mål Gennemføres både med målhastighed på 5 og 10 km/t. HRN

211 N Gående mod bev. mål. Skydning Afstand meter Skydestilling Antal skud nr. (øvelse) Gældende sidekørende. Skydetid i sekunder Skive(r) Udførelse kommer til syne, har skytten ca. 2,5 m, hvor målet bevæger sig, til at afgive 3 skud mod kroppen af målet. HB og VB markeres således, at det bev. mål kun er synligt for skytten, når skytten må skyde. 3 5e Skytten går frem mod målområdet. Når målet kommer til syne, har skytten ca. 2,5 m, hvor målet bevæger sig, til at afgive 3 skud mod kroppen af målet. Bemærkninger Tilfredsstillende resultat: Ved 5 km/t; 2 træffere i A- zonen og 1 træffer i C-zonen. Ved 10 km/t; 1 træffer i A- zonen og 1 træffer i C-zonen. Gennemføres både med målhastighed på 5 og 10 km/t. Tilfredsstillende resultat: Ved 5 km/t; 2 træffere i A- zonen. Ved 10 km/t; 2 træffere i C- zonen. Formålet med kombinationsskydningerne 1-2 er, at skytten kontrolleres i sine færdigheder i udvidet skydeteknik som en taktisk test. HRN

212 Skydning Afstand meter Skydestilling Antal skud Skydetid Skive(r) Udførelse nr. (øvelse) Gældendkunder i se- Kombinations- Skydningen skal gennemføres som en taktisk test. Skytten skydning 1 kan skyde med eller uden brug af støtte ved kulisse. Kroppen skal så vidt muligt være i dækning ift. målet. 2 magasiner m. henholdsvis 15 og 10 patroner. Der genlades på eget initiativ eller ved fejl. 5 stk. skive 5e med et træfferområde = A-zonen, hvor første skive beskydes fra nr. 2-3, anden skive fra 4-6, tredje skive fra 7-8, fjerde skive fra 9-11 og femte skive fra 12. Der skydes 2 skud fra hver standplads, dog ikke ved start og nr. 12 (gående), her afgives inden for afmærkningen 5 skud. Konstant bevægelse! Kombinationsskydning 2 Skydningen skal gennemføres som en taktisk test. Skytten kan skyde med eller uden brug af støtte ved kulisse. Kroppen skal så vidt muligt være i dækning ift. målet. 2 magasiner m. henholdsvis 16 og 14 patroner. Der genlades på eget initiativ eller ved fejl. 5 stk. skive 5e med et træfferområde = A-zonen. Der skydes 2 skud fra hver standplads, dog ved nr. 4 og 8 afgives der her 6 skud, 2 skud mod hvert mål. Bemærkninger Tilfredsstillende resultat: 22 træffere i A-zonen. Alle skud afgivet inden for 110 sek. Tilfredsstillende resultat: 25 træffere i A-zonen. Alle skud afgivet inden for 120 sek. HRN

213 Figur 507: Kombinationsbanernes opbygning. HRN

214 Vedligeholdelses- og træningsskydninger til nærkampskydning Skydning under gang 1. Formål med skydningen er at træne i skydning under gang ved forskellige former for stresspåvirkninger. Afstand: m. Skud: 18 stk. Tid: 45 sek. Skiver: 5 stk. 5e. Udførelse: Se figur 508. Skytten står med VB i klarstilling. På KDO følger skytten den opsatte rute. 3 skud afgives mod første skive, mens skytten går fremad. Skytten afgiver 2 skud mod hver af de 3 midterste skiver, mens skytten går sideværts, følger ruten tilbage og afgiver 3 skud mod sidste skive, mens skytten går fremad og afgiver 2 skud mod hver af de 3 midterste skiver, mens skytten går sideværts. Figur 508: Banens opbygning. Bemærkninger: Tilfredsstillende resultat: 16 træffere i A-zoner og 2 træffere i C-zoner. HRN

215 Skydning under gang 2. Formålet med skydningen er at træne skytten i skydning under gang med skifte mellem skydning, mens skytten går frem, sideværts eller baglæns i forhold til målet. Afstand: m. Skud: 8 stk. Tid: 35 sek. Skiver: 2 stk. 5e. Udførelse: Se figur 509. Skytten står med VB i klarstilling. På KDO følger skytten den opsatte rute. På hver langside afgiver skytten 2 skud mod en af de 2 skiver. Skytten skal fordele sine skud, så der er afgivet 4 skud mod hvert mål. Skydningen kan øves både, hvor skytten skal stå stille på hver langside for at skyde, og hvor skytten går under skudafgivelsen. Figur 509: Banens opbygning. Hver side af banen er 3 m lang. Bemærkninger: Tilfredsstillende resultat: 4 træffere i A-zone på begge skiver og alle skud er afgivet inden for tiden til rådighed. HRN

216 Skydning under gang 3. Formålet med skydningen er at træne skytten i at skyde under baglæns gang, orientere sig og søge dækning ved hushjørne. Afstand: m. Skud: 18 stk. Skiver: 1 stk. 5e. Udførelse: Se figur 510. Skytten står med VB i klarstilling bag ved kulissen. På KDO går skytten fri af kulissen og går frem mod målet. På KDO ca. 2 m foran kulissen (evt. opdukkende mål) afgiver skytten ild mod kroppen af målet, mens skytten under egen støtte (skudafgivelse) går tilbage, så skytten kan komme i dækning ved kulissen og afgiver 2 skud mod hovedet af målet fra en hastig valgt skydestilling (evt. st. eller kn.). Skydningen kan øves både højre og venstre om kulissen. Figur 510: Banens opbygning. Bemærkninger: Tilfredsstillende resultat: 2 træffere i hovedet (lille A-zone og stiplet kvadrat), alle skud mod kroppen i C-zonen. HRN

217 Skydning under gang 4. Formålet med skydningen er at træne skytten i at trænge ind i et rum, som 1 er. Afstand: m. Skiver: 2 stk. 5e eller 5g. Udførelse: Se figur 511. Skytten står med VB i høj klarstilling. På KDO trænger skytten ind gennem åbningen og afgiver skud mod målet. Skytten skal optræde som 1 er i holdet jf. GRP standarder (se HRN ). Figur 511: Banernes opbygning. Bemærkninger: Tilfredsstillende resultat: 2 træffere i kroppen (cirkel eller stor A-zone) og 1 træffer i hovedet. Forudsætning: Skytten har øvet bykamp med løs eller farvemarkeringsammunition, og skydning under gang nr. 1 og 2 er gennemført. HRN

218 Venstre, højre, over, under. Formålet med skydningen er at træne skytten i at skyde fra både højre og venstre skulder samt skifte mellem sider og tilpasning af skydestilling. Afstand: 15 m. Skud: 8 stk. Tid: 20 sek. Skiver: 2 stk. 5e. Udførelse: Se figur 512. Skytten står med GV i høj klarstilling. På KDO afgiver skytten 2 skud højre rundt om afdækningen, 2 skud venstre rundt om afdækningen, 2 skud over afdækningen og til sidst 2 skud under afdækningen. Skyttens fødder skal under hele forløbet være inde for feltet bag dækningen. Der skal være en skive ved skytten som afdækning og et felt til skyttens fødder. Figur 512: Banens opbygning. Bemærkninger: Tilfredsstillende resultat: 8 træffere i A-zone, alle skud inden for tiden. HRN

219 Frit skud. Formålet med skydningen er at træne skytten i at skabe frit skud inde i et hold/grp. Afstand: 20 m. Skud: 3 stk. Tid: 8 sek. Skiver: 2 stk. 5e. Udførelse: Se figur 513. Skytten står dækket bag en skive med GV i klarstilling. På KDO skaber skytten frit skud i forhold til skiven og afgiver 3 skud mod skiven. Figur 513: Banens opbygning. Bemærkninger: Tilfredsstillende resultat: Skytten overholder 1/3 m reglen mhp. frit skud. 2 træffere i stor A-zonen (krop) og 1 træffer i stiplet kvadrat. Skydningen kan udbygges i skydeterræn med flere skyd-ikke-mål tæt omkring skyd-målet både foran, bagved og ved siden af. HRN

220 Skydning fra bevægelse. Formålet med skydningen er at træne skytten i at indtage skydestilling fra bevægelse og komme hurtigt videre. Afstand: 30-10m. Skud: 30 stk. Tid: 30 sek. Skiver: 1 stk. 5e Udførelse: Se figur 514. Skytten står midt for banen i høj klarstilling. På KDO løber skytten ud til siden, på ydersiden af markeringen afgiver skytten 2 skud mod skiven, skytten løber hurtigt hen til den anden side, på ydersiden af markeringen afgiver skytten 2 skud mod skiven. Dette gentages indtil enden af banen nås eller tiden er gået. Bemærkninger: Tilfredsstillende resultat: Alle skud er træffere i A-zone. Figur 514: Banens opbygning. HRN

221 Holdinstruktionsskydninger Holdinstruktionsskydning 1. Formålet med skydningen er at træne holdet i at anvende ildfordeling og ildoverfald, måludpegning på huse og forskellen på STØT STØT og SKYD SKYD. Bane: TL. Afstand: 50 m. Skiver: 2 stk. skive nr. 5. Udførelse: Se figur 515. Holdet ligger i lurestilling bagved kulisser. På holdførerens KDO går holdet i stilling og beskyder målet efter HF bestemmelser. Eksempelvis: Kl Rødt hus B2 SKYD SKYD. Dette medfører, at holdet skyder mod skive nr. 5 med rød markering og træffer i den røde firkant, som svarer til B2. Kl. 12 Grønt hus STØT STØT. Dette medfører, at holdet skyder mod skive nr. 5 med grøn markering og træffer i alle de grønne firkanter. Der skal også ses på ildfordeling, så der beskydes flest mulige mål ad gangen. Skiver klargøres med A5 papir på denne måde (om der er 4 eller 5 stykker papir i hver række betyder ikke noget) Figur 515: Banens opbygning. Skiverne sættes op ved siden af hinanden i holderne, eksempelvis standplads 1 til 3. Skytterne kan så ligge og skyde fra standplads 2. HRN

222 Bemærkninger: Tilfredsstillende resultat: Skytterne træffer kun de udpegede papirer, som holdet er befalet til at beskyde. Holdet laver korrekt ildfordeling under STØT-STØT. Skydningen skal gennemføres i samråd med faglærer for SKYT og ENHUDD for at sikre, at holdet opfører sig taktisk korrekt. jf. underafdelingens (UAFD) bestemmelser Hold instruktionsskydning 2. Formålet med skydningen er at træne holdets indtrængen i rum, herunder målanalyse. Bane: TL. Afstand: 10 m. Skiver: 4 stk. U2/3 (faldmål) med SKYD- og SKYD-IKKEmarkeringer. Udførelse: Se figur 516. Holdet står klar på ydersiden af muren. På KDO trænger holdet ind. Under indtrængning rejses et antal skiver med kombinationen af SKYD- og SKYD-IKKE-mål. Figur 516: Banens opbygning. HRN

223 Bemærkninger: Øves først i et markeringsstrimmelhus, herefter med vægge bygget af kulisser jf. HRN SKYMAT. Tilfredsstillende resultat: Skytterne afsikrer ikke, før de skal skyde. Skytterne peger ikke på hinanden med mundinger. Skytterne fastholder sikring mod SKYD-IKKE-mål. Skydningen skal gennemføres i samråd med faglærer for SKYT og ENHUDD for at sikre, at holdet opfører sig taktisk korrekt jf. UAFD bestemmelser Hold instruktionsskydning 3. Må kun gennemføres i skydeterræn. Formålet med skydningen er at træne holdets indtrængen i rum og videreførelse til næste rum, herunder målanalyse. Afstand: 20 m. Skiver: 6 stk. U2/3 (faldmål), med SKYD- og SKYD-IKKEmarkeringer. Udførelse: Se figur 517. Holdet står klar på ydersiden af muren. På KDO trænger holdet ind. Under indtrængning rejses et antal skiver med kombinationen af SKYD- og SKYD-IKKE-mål. HRN

224 Figur 517: Banens opbygning. Bemærkninger: Øves først i et markeringsstrimmelhus, herefter med vægge bygget af kulisser jf. HRN SKYMAT. Tilfredsstillende resultat: Skytterne afsikrer ikke, før de skal skyde. Skytterne peger ikke på hinanden med mundinger. Skytterne fastholder sikring mod SKYD-IKKE-mål. Skydningen skal gennemføres i samråd med faglærer for SKYT og ENHUDD for at sikre, at holdet opfører sig taktisk korrekt jf. UAFD bestemmelser. HRN

225 Hold instruktionsskydning 4. Formålet med skydningen er at træne holdets korte spring, udvikle på holdets interne kommunikation samt skabe forståelse for begrebet ild og bevægelse. Bane: TL. Afstand: m. Skiver: 3 stk. skive nr. 5e. Udførelse: Se figur 518. Holdet står klar på 50 m-linjen. På KDO føling front indtager skytter hastige skydestillinger og opnår ildoverlegenhed (beskyder målene med skud i hurtig rækkefølge og overgår til skytteild, når holdet har ildoverlegenhed). På HF KDO gennemfører de korte spring frem mod skiverne indtil 10 m-linjen. Når holdet er på linje, starter de springet bagud til 50 m-linjen. Figur 518: Banens opbygning. Bemærkninger: Tilfredsstillende resultat: Skytterne afsikrer ikke, før de skal skyde. Skytterne peger ikke på hinanden med mundinger. Skytterne overholder 1/3 m-reglen. Den enkelte skytte spærrer ikke for de andres skudfelter. Der er hele tiden minimum en skytte, som skyder mod skiverne. Skydningen skal gennemføres i samråd med faglærer for SKYT og ENHUDD for at sikre, at holdet opfører sig taktisk korrekt jf. UAFD bestemmelser. HRN

226

227 TILLÆG A DATA OG BESKRIVELSE TILBEHØR FUNKTIONERING ADSKILLELSE OG SAMLING VEDLIGEHOLDELSE A.1. DATA OG BESKRIVELSE Geværet, der er luftkølet, er konstrueret med en lige linje fra mundingskompensator/flammeskjuler til rekylpunkt i kolben for at gøre mundingsvandringen (rekylhoppet) så lille som muligt efter skudafgivelsen. Den lave vægt i bundstykke/låsehoved (de bevægelige dele), der har tilbageløb ind i kolben, bevirker, at skytten opfatter geværet som næsten uden rekyl. A.1.1. Let Støttevåben M/04. Våbnet er grundlæggende konstrueret som GV M/95, men adskiller sig fra dette på følgende punkter: Piben er udført i en kraftigere godstykkelse. Gasrøret er kraftigere. Bufferen er hydraulisk. Der er monteret højdejusterbare, sammenklappelige støtteben. Der er monteret en kølekasse i stedet for forskæfte. Der er monteret et bærehåndtag oven på kølekassen. Der er monteret et nærkamphåndtag på kølekassens underside. Ændringer ved pibe, gasrør og kølekasse er blandt andet gjort af hensyn til den større varmeudvikling, afgivelse af bygeild forårsager. Ændringen af bufferen nedsætter skudkadencen, hvilket giver skytten bedre kontrol af bygelængden. HRN A

228 A.1.2. Gevær M/10, C8 IUR. Våbnet er grundlæggende konstrueret som GV M/95, men adskiller sig fra dette på følgende punkter: Piben er fritliggende. Dvs. at piben sidder fast i styrerammen ved kammeret og derfor ikke påvirkes, når der anvendes anlæg på forskæftet. Pibens længde er kun 15,7 tommer, imod GV M/95 pibelængde på 20 tommer. Forskæftet er ændret til en Integrated Upper Receiver (IUR). Dvs., at forskæftet ikke kan afmonteres og hænger sammen med den øvre styreramme. Der er rails af typen STANAG 4694 NATO accessory rail eller MIL-STD-1913 Picatinny-rail på 4 sider af forskæftet/styreramme mhp. at montere ekstraudstyr. De er markerede på siden af styrerammen med enten NATO eller HRN A

229 A.1.3. Data for Gevær M/95, OP. Kaliber: 5,56 x 45 mm. vægt: uden rem og sigtemiddel 3,2 kg magasin, tomt 120 g magasin, fyldt 480 g optisk sigtemiddel 640 g Længde: 100 cm. Løbslængde: 44,5 cm (20 tommer). Riffelgange: 6 (1 omdr. på 17,8 cm). Funktionering: Gastryksgenladning. Låsemetode: Roterende låsehoved (ca. 1/10 omdr.). Kadence ved bygeild: skud/min. Optisk sigte (OP): 3,4 gange forstørrelse. Afstandsindstilling på OP: meter. Kampviser OP: 200 meter. Åbent sigtemiddel (ÅS): Stor/lille hul. Kampviser ÅS: 300 meter. Magasin: 30 patroner. Mundingshastighed (V0) 945 m/sek. Figur A-1: Gevær M/95, med åbne sigtemidler og OP. HRN A

230 A.1.4. Data for Karabin M/96, OP. Kaliber: 5,56 x 45 mm. Vægt: uden rem og sigtemiddel 2,6 kg magasin, tomt 120 g magasin, fyldt 480 g optisk sigtemiddel 640 g Længde: 85/77 cm. Løbslængde: 31,5 cm (14,5 tommer). Riffelgange: 6 (1 omdr. på 17,8 cm). Funktionering: Gastryksgenladning. Låsemetode: Roterende låsehoved (ca. 1/10 omdr.) Kadence ved bygeild: skud/min. Optisk sigte (OP): 3,4 gange forstørrelse. Afstandsindstilling på OP: meter. Kampviser OP: 200 meter. Åbent sigtemiddel (ÅS): Stor/lille hul. Kampviser ÅS: 300 meter. Magasin: 30 patroner. Mundingshastighed (V 0 ) 865 m/sek. Figur A-2: Karabin M/96, OP kolbe udtrukket og lukket sammen. HRN A

231 A.1.5. Data for Let Støttevåben M/04. Kaliber: 5,56 x 45 mm. Vægt: uden rem og sigtemiddel 6,1 kg magasin, tomt 120 g magasin, fyldt 480 g 100 skuds magasin, tomt 1000 g 100 skuds magasin, fyldt 2200 g optisk sigtemiddel 640 g Længde: 100 cm. Løbslængde: 44,5 cm (20 tommer). Riffelgange: 6 (1 omdr. på 17,8 cm). Funktionering: Gastryksgenladning. Låsemetode: Roterende låsehoved (ca. 1/10 omdr.). Kadence ved bygeild: skud/min. Optisk sigte (OP): 3,4 gange forstørrelse. Afstandsindstilling på OP: meter. Kampviser OP: 200 meter. Åbent sigtemiddel (ÅS): Stort/lille hul. Kampviser ÅS: 300 meter. Magasin: 30 patroner. Mundingshastighed (V0) 945 m/sek. Figur A-3: Let Støttevåben M/04,OP. HRN A

232 A.1.6. Data for Gevær M/10, C8 IUR. Kaliber: 5,56 x 45 mm. Vægt: uden rem og sigtemiddel 2,6 kg magasin, tomt 120 g magasin, fyldt 480 g optisk sigtemiddel 640 g Længde: 88/80 cm. Løbslængde: 34,5 cm (15,7 tommer). Riffelgange: 6 (1 omdr. på 17,8 cm/1-7 twist). Funktionering: Gastryksgenladning. Låsemetode: Roterende låsehoved (ca. 1/10 omdr.) Kadence ved bygeild: skud/min. Optisk sigte (OP): 3,4 gange forstørrelse. Afstandsindstilling på OP: meter. Kampviser OP: 200 meter. Åbent sigtemiddel (ÅS): Stor/lille hul. Kampviser ÅS: 300 meter. Magasin: 30 patroner. Mundingshastighed (V 0 ) 896 m/sek. Figur A-4: Gevær M/10, C8 IUR kolbe udtrukket og lukket sammen. HRN A

233 A.1.7. Gevær M/ Gevær M/95-11 er et GV M/95 med en teleskopkolbe monteret som GV M/10 C8 IUR med 6 indstillingsmuligheder. Alle data er som for GV M/95, dog er længde: 100/92 cm. Der er vigtigt, at der anvendes en kort HHH buffer som til GV M/10. Figur A-5: Gevær M/95-11, med åbent sigtemiddel. Til GV udleveres der en 3-punktsrem. 3-punktsremmen monteres i forreste remøje på piben og remøjet ved overgangen mellem kolbe og aftrækkerhus eller på kolben. 3-punktsremmen kan endvidere anvendes som 1-punktsrem, se kap. 2. Figur A-6: 3-punktsrem monteret på GV M/ HRN A

234 A.1.8. Navnelære for Gevær M/95, OP. Figur A-7: Gevær M/ Optikrør. 16. Gasmuffe. 2. Monteringsfodens nedre del. 17. Låsebolt (for låsehoved). 3. Monteringsfodens øvre del. 18. Bundstykke. 4. Forskæfte (to ens). 19. Slagbolt. 5. Gasrør. 20. Aftrækkerhus med kolbe. 6. Køleplade. 21. Slagarm. 7. Forskæftefjeder. 22. Bageste samlebolt. 8. Styreramme med pibe. 23. Magasintud. 9. Ladehåndtag. 24. Forreste samlebolt. 10. Hylsterafviser. 25. Frembringerfjeder. 11. Udtrækkerbolt. 26. Buffer. 12. Udtrækker med fjeder og plastbuffer. 27. Magasinsvøb. 28. Patronleder. 13. Låsehoved. 29. Magasinfjeder. 14. Gasringe. 30. Magasinbund. 15. Låsesplit (for slagbolt). 31. Rum i kolbe til rengøringssæt. HRN A

235 A Navnelære for Karabin M/96, OP. Figur A-8: Karabin M/ Optikrør. 16. Gasmuffe. 2. Monteringsfodens nedre del. 17. Låsebolt (for låsehoved). 3. Monteringsfodens øvre del 18. Bundstykke. 4. Forskæfte (to ens). 19. Slagbolt. 5. Gasrør. 20. Aftrækkerhus med kolbe. 6. Køleplade. 21. Slagarm. 7. Forskæftefjeder. 22. Bageste samlebolt. 8. Styreramme med pibe. 23. Magasintud. 9. Ladehåndtag. 24. Forreste samlebolt. 10. Hylsterafviser. 25. Frembringerfjeder. 11. Udtrækkerbolt. 26. Buffer. 12. Udtrækker med fjeder og plastbuffer. 27. Magasinsvøb. 28. Patronleder. 13. Låsehoved. 29. Magasinfjeder. 14. Gasringe. 30. Magasinbund. 15. Låsesplit (for slagbolt). 31. Teleskopkolbens udløser. HRN A

236 A Navnelære for Let Støttevåben M/04, OP. Figur A-9: Let Støttevåben M/ Optikrør. 16. Gasmuffe. 2. Monteringsfodens nedre del. 17. Låsebolt (for låsehoved). 3. Monteringsfodens øvre del. 18. Bundstykke. 4. Kølekasse. 19. Slagbolt. 5. Gasrør. 20. Aftrækkerhus med kolbe. 6. Køleplade. 21. Slagarm. 7. Forskæftefjeder. 22. Bageste samlebolt. 8. Styreramme med pibe. 23. Magasintud. 9. Ladehåndtag. 24. Forreste samlebolt. 10. Hylsterafviser. 25. Frembringerfjeder. 11. Udtrækkerbolt. 26. Buffer. 12. Udtrækker med fjeder og plastbuffer. 13. Låsehoved. 27. Støtteben. 28. Monteringsskinne med remshvirvel. 14. Gasringe. 29. Bærehåndtag og nærkamphåndtag. 15. Låsesplit (for slagbolt). HRN A

237 A Navnelære for Gevær M/10, C8 IUR. Figur A-10: Gevær M/10, C8 IUR. 1. Optikrør. 15. Bundstykke. 2. Monteringsfodens nedre del. 16. Slagbolt. 3. Monteringsfodens øvre del. 17. Aftrækkerhus med kolbe. 4. Forskæfteskal. 18. Slagarm. 5. Styreramme med pibe. 19. Bageste samlebolt. 6. Ladehåndtag. 20. Magasintud. 7. Hylsterafviser. 21. Forreste samlebolt. 8. Udtrækkerbolt. 22. Teleskopkolbens udløser. 9. Udtrækker med fjeder og plastbuffer. 23. Buffer (markeret med HHH). 10. Låsehoved. 24. Frembringerfjeder. 11. Gasringe. 25. Magasinsvøb. 12. Låsesplit (for slagbolt). 26. Patronleder. 13. Gasmuffe. 27. Magasinfjeder. 14. Låsebolt (for låsehoved). 28. Magasinbund. HRN A

238 A.1.9. Data for Optisk Sigte (OP) ELCAN C79. Vægt: 640 g. Forstørrelse: 3,4 gange. Afstandsindstilling på OP: meter. Kampviser OP: 200 meter. MNR: Figur A-11: Optisk sigte. 1. Nødsigtemidler. 5. Afstandstromle. 2. Stregskala. 6. Afstandsskala. 3. Sidejusteringsskrue. 7. Afstandstromlens låseknast. 4. Vingemøtrikker. Kendetegn: Monteringsfoden er forsynet med to plasticfingerskruer. Monteringsfodens øverste og nederste part er forbundet med én trækfjeder. Monteringsfodens højdejusteringstromle er forsynet med inddelingen m, med 100 m interval, således at tallet 3 og 8 er placeret på hver side af låsepalen. Monteringsfoden er ikke mærket. Monteringsfoden alene har MNR: Optikhuset er ikke introduceret særskilt. HRN A

239 A Data for Optisk Sigte (OP) ELCAN C79, klikskrue (Torque knob), LSV. Vægt: 640 g. Forstørrelse: 3,4 gange. Afstandsindstilling på OP: meter. Kampviser OP: 200 meter. MNR: Figur A-12: Optisk sigte, LSV. Kendetegn: Monteringsfoden er forsynet med én klikskrue (Torque knob). Monteringsfodens højdejusteringstromle er forsynet med inddelingen m, med 100 m interval, således at tallet 3 og 8 er placeret på hver side af låsepalen. Monteringsfodens overpart er på venstre side mærket med UP umiddelbart ved højdejusteringstromlen, medens underpart, på begge sider, er mærket med R umiddelbart ved sidejusteringsskruen. Monteringsfoden alene er ikke introduceret særskilt. Optikhuset er ikke introduceret særskilt. HRN A

240 A Data for Optisk sigte, LSV, HJV. Vægt: 640 g. Forstørrelse: 3,4 gange. Afstandsindstilling på OP: meter. Kampviser OP: 200 meter. MNR: Figur A-13: Optisk sigte, LSV, HJV. Kendetegn: Stregglasset er med omvendt V, som natsigte, beskrevet i tillæg F. Monteringsfoden er forsynet med to plasticfingerskruer. Monteringsfodens højdejusteringstromle er forsynet med inddelingen m, med 100 m interval, således at tallet 3 og 8 er placeret på hver side af låsepalen. Monteringsfoden er ikke mærket. Monteringsfoden alene har MNR: Optikhuset er ikke introduceret særskilt. A Data for natsigte, LSV. Vægt: 950 g. Forstørrelse: 3,1 gange. Afstandsindstilling på OP: meter. Kampviser OP: 200 meter. MNR: Se endvidere tillæg F. HRN A

241 Kendetegn: Monteringsfoden er forsynet med to plasticfingerskruer. Monteringsfodens højdejusteringstromle er forsynet med inddelingen m, med 100 m interval, således at tallet 3 og 8 er placeret på hver side af låsepalen. Monteringsfoden er ikke mærket. Monteringsfoden alene har MNR: Optikhuset er ikke introduceret særskilt. A Tilbehør til Gevær. Tilbehøret, der udleveres til geværet, består af følgende genstande: optisk sigte eller bærehåndtag med åbent sigtemiddel (når der udleveres bærehåndtag, udleveres der ikke åbent sigtemiddel) åbent sigtemiddel magasin (4 stk. + 1 stk. på geværet) geværrem mundingshætte optikovertræk rengøringssæt Der kan, typisk i forbindelse med udsendelse, udleveres en støvklods, der isættes magasinbrønden for at undgå støvindtrængen. Klodsen anvendes under forhold/i situationer, hvor det ikke accepteres, at der er magasin påsat. Til GV M/10 udleveres: optisk sigte åbent flip up sigtemiddel enten bruges A.R.M.S. L40 bagerste sigte sammen med flip up sigtet på piben eller MBUS forreste og bagerste sigte aluminiummagasiner eller PMAG 30 Maglevel, sammen med Rangerplates 2-punktsgeværrem, Vickers combat applications sling med to karabinhager 1-punktsgeværrem, MS3 Multimission sling remøje til rail, enten RSA rail sling attachment eller SLING SWI- VEL, ASSY, GV C8, M/10 nærkampshåndtag, enten RVG (Rail vertical grip), XTM hand stop kit og AFG2 (Angle foregrip) eller Foregrip, folding, assy, GV C8, GV M/10 HRN A

242 beskyttelsespaneler til rails, gummibeskyttelse til GRK stop og ladder, rail panel, samt XTM rail panels kolbe, CTR Carbine stock, milspec. tilbehør til MIAD grip (figur A-25) mundingshætte optikovertræk rengøringssæt. Til LSV M/04 udleveres: optisk sigte åbent sigtemiddel magasin, 30 patroner; i alt 13 stk. fordelt i 2 bandolerer + 1 på våbnet nærkamprem LSV mundingshætte optikovertræk rengøringssæt LSV natsigtemiddel magasin, 100 patroner, 1 stk. med magasintaske, grafitpulver (2 tuber) og magasinfylder. Antallet af de enkelte tilbehørsgenstande, der udleveres til skytten, kan variere mellem de enkelte funktioner. A Optisk sigte. Figur A-14: Optisk sigte og overtræk. HRN A

243 Det optiske sigte fungerer ved hjælp af prismer, der gør, at det er et meget kort sigtemiddel, selv om det har en stor forstørrelse og et stort lysindfald. Det optiske sigte er konstrueret med et selvlysende retningspunkt (radioaktiv isotop) til brug i mørke eller under dårlige lysforhold. Retningspunktet bliver synligt for skytten, når skyttens øjne har vænnet sig til de reducerede lysforhold. Stregglasset (figur A-14) er, udover retningspunktet, udformet med en horisontlinje, forsigtemærker og afstandsmærke. Fokusindstilling sker ved, at skytten monterer det optiske sigte det sted på styrerammens monteringsskinne i længderetningen, hvor skytten får det bedste billede. Det optiske sigte er konstrueret således, at man ved justering af sigtet flytter på hele optikhuset, og på den måde har fjernet små bevægelige dele inde fra stregglasset. Dette gør optikken mere stærk og slagfast samt forhindrer overdrejning af justeringsskruer. Figur A-15: Det optiske sigtes opbygning indvendigt. HRN A

244 Figur A-16: Stregglassets inddeling. Montering sker ved, at skytten holder det OP således, at den løse flange på monteringsfoden vender nedad og herefter kanter først denne flange på venstre side af geværets monteringsskinne. Det OP rekylstop, en eller to gennemgående bolte, skal passe i de tilsvarende fordybninger på monteringsskinnen. Herefter lægges det OP på plads på monteringsskinnen, og inden fingerskruerne/klikskruen spændes, kontrolleres det, at det OP trædeflade er parallel med GV monteringsskinne. A Åbne sigtemidler Selve huset og monteringsflangen i det åbne plastsigtemiddel er af polyethylen som magasinet, hvorimod bolten, justermekanisme og selve sigtevippen er af stål. Når det åbne plastsigtemiddel eller flip up åbent sigte (A.R.M.S. L40) benyttes, skal det monteres i bageste hak på styrerammens monteringsskinne for at få så lang en sigtelinje som muligt. Når bærehåndtaget benyttes som primært sigtemiddel, placeres det således, at det dækker den bageste del af monteringsskinnen. HRN A

245 Figur A-17: Åbne sigtemidler. 1. Bageste flip up sigte. 3. Åbent sigte. 2. Bageste flip up sigte. 4. Bærehåndtag med åbent sigte. A Magasin. Figur A-18: Magasiner. A Geværrem. Følgende geværremme udleveres: geværrem til GV M/95 og K M/96 (figur A-19 og A-22) HRN A

246 nærkampsrem til LSV (figur A20) 2-punktsrem, VS-2-BK (NSN ) med 2 stk. karabinhage (NSN ) til GV M/10 (figur A-21) remøje til GV M/10 (figur A-23), NSN Vedrørende brug af nærkampbæreremmen henvises til 2. kapitel, punkt Figur A-19: Geværrem. Figur A-20: Nærkamprem til LSV M/04. Figur A-21: 2-punktsrem (VS-2-BK) til GV M/10. HRN A

247 Figur A-22: Geværrem opsat til 1-punktsrem. Figur A-23: Remøje til rail. A Frontgreb. Frontgreb monteres på IUR nedre rail med spændeskruen i den afstand, som passer til skytten. Håndtaget kan lægges ned. HRN A

248 Figur A-24: Frontgreb (NSN ). HRN A

249 A Justerbart pistolgreb MIAD. Figur A-25: Pistolgreb MIAD, GV M/10, sand (NSN ). 1. Pistolgreb. 5. Lille bagside. 2. Bund. 6. Mellem bagside. 3. Lige forside. 7. Stor bagside. 4. Fingerformet forside. ADVARSEL! Soldaten må ikke selv udskifte de forreste skaller, det skal gøres af en VMEK. Soldaten vælger forsidens udformning og pistolgrebsstørrelse ud fra, hvordan grebet føles omkring pistolgrebet. Tommelfinger og langemand bør kunne nå sammen omkring pistolgrebet. HRN A

250 A Teleskopkolbe til GV M/10. Figur A-26: Kolbe. 1. Kolbe. 4. Kolbesadel, mellemstykke. 2. Skulderpude. 5. Lange kolbesadelskruer. 3. Kolbesadel. 6. Korte kolbesadelskruer. Soldaten vælger selv, om det er nødvendig med kolbesadel monteret. Det vigtigste er, at soldaten får gode og ens referencepunkter mellem kinden, skulderen og kolben i forhold til sigtemidlet. Som hovedregel er det ikke nødvendig med kolbesadlen, når der anvendes fragmentationsvest. HRN A

251 A Beskyttelsesgummi til rails. Figur A-27: Beskyttelsesgummi til rails. Emne NSN: 1. Protector, Hand, GV M Protector Hand long, GV M/ Eksempel på tilpasset protector. 4. Railprotector, Hand GV M/10 IUR De forskellige beskyttelsesgummier må beskæres således, at de tilpasses til den enkelte skyttes behov. Railbeskyttelsen skal anvendes for at beskytte styrerammen og soldatens hænder. HRN A

252 A Mundingshætte. Mundingshætten er af nylon og påsættes flammeskjuler/mundingskompensator for at beskytte piben mod indtrængen af fremmedlegemer og snavs. Så længe skytten er i en situation, hvor der ikke umiddelbart forventes kamp, skal mundingshætten være påsat. Mundingshætten kan afskydes. Figur A-28: Mundingshætte. A Optikovertræk. Overtrækket til optikken er af let neopren og skal beskytte det optiske sigte mod olie, snavs og støv. På venstre side af overtrækket er der en lomme beregnet til at indeholde 5 stk. sammenfoldede optikrensepapirer. Overtrækket benyttes, når beredskabet tillader det fx under vedligeholdelsestjeneste, våbenkammertjeneste og i situationer, hvor det er meget sandsynligt, at optikken bliver snavset (under gravearbejde, transport på lastvogn m.v.). Overtrækket skal fjernes senest ved Klar til kamp og herefter føres i tilbehørstasken. HRN A

253 A Rengøringssæt. Rengøringssættet til GV og K består af følgende enkeltdele: Figur A-29: Rengøringssæt til GV og K. 1. Viskewire. 8. Pibebørste (2 stk.). 2. Øje, pibeklud. 9. Kammerbørste. 3. Piberydder. 10. T-håndtag, kammerbørste. 4. Pibeklude, min. 6 stk. 11. Piberensere, min. 3 stk. 5. Olieflaske. 12. Hylster til rengøringssæt. 6. Dobbelt rensebørste. 13. Bore snake udleveres yderligere 7. Stang, kammerbørste. til GV M/10. Rengøringssættet pakkes i hylsteret undtagen wiren, der, påsat øje for pibeklud og piberydder, føres i højre lårlomme med en ren klud påsat øjet. Der må ikke bruges andet end de udleverede, præfabrikerede pibeklude til at rengøre, tørlægge og indsmøre piben med. Efter pakning i hylster føres rengøringssættet i kolben. Vedrørende brugen af rengøringssættet henvises der til afsnit A.4. vedligeholdelse. HRN A

254 Rengøringssættet til LSV består af følgende enkeltdele: Figur A-30: Rengøringssæt til LSV. 1. Viskewire. 8. Pibebørste (2 stk.). 2. Øje, pibeklud. 9. Kammerbørste. 3. Piberydder. 10. T-håndtag, kammerbørste. 4. Pibeklude, minimum 100 stk. 11. Piberensere, minimum 25 stk. 5. Olieflaske 120 ML. 12. Taske til rengørings sæt. 6. Dobbelt rensebørste. 13. Børste til gasrør. 7. Stang, kammerbørste. HRN A

255 A Fleksible dele. Disse dele indgår GV M/10-sættet. Dog kan ENH opnormeres med tilbehøret efter behov. Delene kan anvendes ud fra dette skema til de forskellige GV M/95 versioner. Magasiner PMag 30 maglevel X X X X X X PMag Impact/Dust cover X X X X X X PMag Ranger plate X X X X X X Pistol greb MIAD grip sæt. X X X X X X Lille bagside (Back 1, small) M M M M X M Mellem bagside (Back 2, medium) M M M M X M Stor bagside (Back 3, large) M M M M X M Split (Grip pin) M M M M X M Remme MS3 Multi mission sling X X X Vickers combat applications sling (VS-2-BK) Y Y Y Y X X Kolbe CTR Carbine stock, milspec X X X X Rail monteret dele Mbus backup sight, back X X Mbus backup sight, front X X RSA rail sling attachment X X XTM rail panels X X Ladder, rail panel X X Front greb RVG, Rail vertical grip X X AFG, Angle fore-grip X X XTM Hand stop kit X X GV M/95 GV M/95-11 K M/96 LSV M/04 GV M/10 C8 CQB X = Kan anvendes direkte. Y = Forreste remøje fra GV M/95-remmen skal anvendes for at kunne fæste remmen omkring forskæftet. M = MIAD-grib sæt skal være monteret på våbnet for, at de kan bruges. HRN A

256 Figur A-31: Magasiner, som indgår i de fleksible dele. Emne NSN: 1. PMAG 30 maglevel PMag Impact/dust cover (kommer i pakker a 3 stk.). 3. PMag Ranger plate (kommer i pakker a 3 stk.) Impact/dust coveret skal benyttes ved opbevaring og transport af magasinet for at aflaste patronfligerne. Ved klar til kamp afmonteres impact/dust coveret på de magasiner, som soldaten bærer i basis/vesten således, at soldaten hurtigt kan skifte magasin og fortsætte kampen. Magasiner, som føres i daypack el.lign. transporteres med impact/dust coveret monteret. Ranger plate monteres på PMAG, såfremt soldaten ønsker det. Ranger platen kan gøre, at soldaten har nemmere ved at fatte magasinet i magasintasken, samt hvis der anvendes magasinstøtte, er der en bedre optagelse af rekylet, således at våbenhoppet bliver mindre. HRN A

257 Figur A-32: MS3 rem og CTR kolbe, som indgår i de fleksible dele. Emne NSN: 1. MS3 Multi mission sling CTR Carabin stock, milspec MS3 remmen kan anvendes både som 1-punktsrem og 2-punktsrem. Remmen kan med fordel anvendes af personel, som primært arbejder med meget bevægelse ind og ud af KØTJ samt ved kamp i bebyggelse. CTR kolben giver soldaten en låsbar kolbe, som har en længere, men mere smal bagside, som gør, at geværet kan komme tættere på kroppens centerlinje og højere op foran øjet. Kolben giver mulighed for ensartet referencepunkter for kind, skulder og kolbe i forhold til sigtemidlet. HRN A

258 Figur A-33: Rail monterede sigter, som indgår i de fleksible dele. Emne NSN: 1. MBUS backup sight, back MBUS backup sight, front MBUS er nødsigtemidler, som soldaten fører i en udrustningstaske. Soldaten skal bruge sit primære sigte (OP eller Aimpoint). Hvis dette går i stykker, kan soldaten i en kritisk situation anvende sin laser DBAL A3 som nødsigte, indtil soldaten får mulighed for at skifte til MBUS sigtet. De åbne sigter skal placeres så langt fra hinanden, som muligt. HRN A

259 Figur A-34: Billede af railbeskyttelse, som indgår i de fleksible dele. Emne NSN: 1. XTM rail panels, sort XTM rail panels, sand XTM rail panels, grå XTM rail panels, grøn Rail panel ladder Rail sling attachment, (RSA). XTM railpaneler skal anvendes på de stykker rails, som normalt støder på hårde genstande. Især personel, som sikrer fra lastluger skal være opmærksom på at få monteret XTM skallerne på udsatte steder. XTM paneler kan kombineres i forskellige farvenuancer efter behov. Det er muligt at skjule ledninger fra TLL under panelet. RSA anvendes til at fæste geværremmen i ude på forskæftet. RSA kan med fordel placeres således, at det samtidigt anvendes som referencepunkt for forreste hånd på forskæftet. HRN A

260 Figur A-35: Frontgreb, som indgår i de fleksible dele. Emne NSN: 1. Front rail vertical grip, RVG Angle fore grip, AFG Handstop to rail XTM RVG frontgrebet anvendes til at aflaste forreste hånd under lange patruljer. Det kan anvendes til at skyde med, hvis det ikke på andre måder er muligt at få fat omkring forskæftet og geværets kernelinje. AFG2 frontgrebet anvendes til at optimere soldatens skydestilling og sikre referencepunkter. Ideen med AFG2 frontgrebet er, at den måde, som soldaten holder pistolen på, overføres direkte til geværet, således at soldatens skydestilling til begge våben ligner hinanden så meget som muligt. XTM handstop anvendes til at give soldaten referencepunkter i forhold til skydestillingen. Ved brug af DBAL A3 giver det soldaten mu- HRN A

261 lighed for at lave referencepunkter i forhold til, hvilken kontakt, soldaten ønsker at aktivere. A Nummerering af gevær/karabin. På gevær og karabin er individnummeret på venstre side af magasinbrønden udført som vist på figur A-36. På bundstykket er individnummeret som vist på figur A-37. Figur A-36: Nummerering af gevær/karabin/let støttevåben. Figur A-37: Nummerering af bundstykke. HRN A

262 A Nummersammenfald. Der skal i fredstid være sammenfald mellem individnummeret på geværet og individnummeret på bundstykket. A Nummerering af optisk sigte. På det optiske sigte er individnummeret på nederste venstre del af optikrøret udført som vist på figur A-38. Figur A-38: Nummerering af optisk sigte. A.2. FUNKTIONERING Beskrivelsen af funktioneringen i dette kapitel er beregnet til brug for instruktøren. Skytten skal have kendskab til funktioneringen i så stort omfang, at skytten får forståelse for vigtigheden af specielt vedligeholdelse og afhjælpning af funktioneringsfejl. Skytten skal kunne stille en diagnose i forbindelse med afhjælpning af funktioneringsfejl. Udgangspunktet for beskrivelsen af funktioneringen er et afsikret og ladt våben. A.2.1. Beskrivelse. Funktioneringen opdeles i følgende momenter: aftræk og tænding skud oplåsning udtræk, udkast og tilbageløb tilbringning eller fremløbsstop HRN A

263 kamring og låsning. A.2.2. Aftræk og tænding. Når skytten påvirker aftrækkeren og tager det bløde aftræk, vil aftrækkervippens forreste del (aftrækkerpladen) bevæge sig nedad, og kontaktfladen mellem aftrækkerpladen og hammerens holdekærv bliver mindre. Når skytten gennemfører det endelige aftræk, går aftrækkerpladen og hammerens holdekærv ud af indgreb. Hammeren springer frem og slår slagbolten frem imod fænghætten, og ladningen i fænghætten antændes. Figur A-39: Aftræk og tænding. HRN A

264 A.2.3. Skud. Ladningen i fænghætten antænder drivladningen via de to fængkanaler. Gasserne fra drivladningen presser projektilet ud af hylsteret, og det accelererer ud igennem piben. Når projektilet passerer det punkt i piben, hvorover forreste sigtemiddel er monteret, ledes ca. 1/15 af gasserne ind gennem et hul øverst i piben og op i A-stolpen og tilbage gennem gastrykrøret. Når projektilet passerer flammeskjuleren/mundingskompensatoren, vil gastrykket kun kunne undslippe gennem de øverste udfræsninger i mundingskompensatoren. Dette bevirker, at geværets munding bliver stabiliseret og mundingsvandringen minimeres. Figur A-40: Skud. HRN A

265 A.2.4. Oplåsning. Når gasserne bag projektilet ledes tilbage via A-stolpen og ind i gasrøret, opstår der en trykbølge, der forplanter sig gennem gasrøret ind i bundstykket via gasmuffen. Når trykket stiger i kammeret mellem bundstykket og låsehovedet, presses bundstykket bagud i styrerammen, hvorved låsehovedet bliver tvunget til at dreje til siden på grund af låseboltens placering i sporet under gasmuffen. Når låsehovedet drejes, forskydes knasterne på låsehovedet i forhold til knasterne i kammerforlængelsen, og når låsebolten står lige under (lodret) gasmuffen, er de to sæt knaster ikke længere i indgreb med hinanden. Figur A-41: Oplåsning. HRN A

266 A.2.5. Tilbageløb, udtræk og udkast. Efter oplåsning vil gastrykket i piben presse det nu tomme hylster bagud af kammeret. Udtrækkeren, der har fat i den højre del af udtrækkerrillen, styrer hylsteret fri af kammeret, imens udkasteren presser på venstre del af hylsterbunden. Det er kun ved afladning, at udtrækkeren selv trækker patronen ud af kammeret. Når hylsteret er ud for udkasteråbningen, bliver udkasterens fjederenergi frigjort, og hylsteret slynges ud og væk fra styrerammen. Låsehoved og bundstykke presses tilbage i styrerammen og ind i kolben. Frembringerfjederen spændes, indtil bufferen påvirkes og optager den sidste del af rekylen. Under bundstykkets bevægelse spændes hammeren bagover, indtil aftrækkernæbbet går i indgreb med midterste kærv (hammeren midterste kærv). Hvis sikringen står på bygeild, griber bygeildsbroens nederste kant den øverste kærv på hammeren, imens bundstykket er på vej bagud og låser den, indtil bundstykket er helt fremme, og låseknasterne er i indgreb. Når der ikke er flere patroner i magasinet, trykker fjederen patronlederen op, og denne påvirker fremløbsstopperen opad, som igen spærrer for bundstykkets fremløb. Figur A-42: Udtræk, udkast og tilbageløb. HRN A

267 A.2.6. Tilbringning og fremløbsstop. Når bufferens metalindlæg og fiberskiver har optaget den sidste del af rekylen, starter fremløbet, såfremt magasinet ikke er tomt. Bufferen og frembringerfjederen presser bundstykket frem igennem styrerammen, og når låsehovedet når den øverste patron i magasinet, bliver den presset frem og fri af magasinfligene. Figur A-43: Tilbringning, fremløbsstop, kamring og låsning. A.2.7. Kamring og låsning. Spidsen af patronen bliver ledt ind i kammeret ad den ene af de to tilbringerslidsker, der er i bunden af kammerforlængelsen. Patronens fremadrettede bevægelse standses, når dens skuldre er på plads i kammeret, og samtidigt låser den sidste del af bundstykkets bevægelse låsehovedet/styrebolten sammen med kammerforlængelsen. Først i det øjeblik, at låsehovedet igen er i indgreb med knasterne i kammerforlængelsen, frigøres hammerens laveste knast fra aftrækkerens næb. HRN A

268 A.2.8. Sikringens funktion. Sikringens stillinger er: SAFE = sikret R = enkeltskud (repeat) AUTO = bygeild. SAFE : Med sikringen i stilling sikret er udfræsningerne i sikringsakslen drejet væk fra aftrækkervippens næb, og aftrækkeren kan ikke bevæges. R : Med sikringen i stilling enkeltskud er sikringsakslens udfræsninger drejet i stilling, så der er frigang i aftrækkervippens næb, og der kan tages aftræk. AUTO : Med sikringen i stilling bygeild er sikringsakslens udfræsning drejet således, at bygeildsbroens (rød) lange (venstre) arm er presset fremefter, så hammerens (grøn) øverste kærv fanges af bygeildsbroens nederste kant. I den sidste del af bundstykkets bevægelse fremefter udløser bundstykkets (blå) nederste, bageste spændekant bygeildsbroens øverste kant, og hammeren slynges frem til næste påtænding. HRN A

269 R AUTO R AUTO S R AUTO S Figur A-44: Sikringens funktion. HRN A

270 Figur A-45: Bygeildsbroens spærring af hammeren. A.3. ADSKILLELSE OG SAMLING Dette afsnit omhandler adskillelse og samling af Gevær M/95, OP, Karabin M/96, OP og LSV M/04,OP. I de tilfælde, hvor der er afvigelser i forbindelse med adskillelse og/eller samling af gevær og karabin/let støttevåben, er dette anført. A.3.1. Våbenkammertjeneste. Udtrykket våbenkammertjeneste, der benyttes i dette tillæg, dækker alene de aktiviteter, som skytten udfører i forbindelse med afhentning og aflevering af sit gevær på våbenkammeret. A.3.2. Hoveddele. A Geværet består af følgende hoveddele: styreramme med pibe ladehåndtag bundstykke aftrækkerhus med kolbe optisk sigte. HRN A

271 Figur A-46: Hoveddele for GV M/95. Figur A-47: Hoveddele for K M/96. HRN A

272 Figur A-48: Hoveddele for GV M/10, C8 IUR. A Hoveddelene kan yderligere adskilles i: 2-delt forskæfte (kølekasse kun LSV M/04) frembringerfjeder buffer låsehoved låsebolt låsesplit udtrækker udtrækkerbolt slagbolt kolbe: Gevær M/10 og karabinens kolbe kan adskilles ved aftrækkerhuset/kolberøret støtteben (LSV). A Magasinet kan adskilles i: magasinsvøb magasinfjeder patronleder magasinbund. HRN A

273 MATERIELSKADE Yderligere adskillelse af våbnet må ikke finde sted af bruger! A.3.3. Adskillelse og samling. Adskillelse foretages kun i nødvendigt omfang i forbindelse med vedligeholdelsestjeneste, afhjælpning af funktioneringsfejl eller ved våbenkammertjeneste. Adskillelse og samling af LSV udføres som herunder beskrevet med den tilføjelse, at støttebenene først afmonteres styrerammen ved at udløse låsepalen på siden af støttebenenes basis. A Adskillelse i hoveddele. MATERIELSKADE Sigtemidlerne afmonteres kun, såfremt der er direkte behov for at fjerne dem fra styrerammen. Skytten: aftager eventuelt sigtemidlet trykker styrerammen og aftrækkerhuset sammen, mens den bageste samlebolt trykkes ud og trækkes ud til højre indtil stop. Imellem styrerammen og aftrækkerhuset ved bageste samlebolt sidder der en AccuWegde. AccuWegde har til formål at optage sløret mellem styrerammen og aftrækkerhuset for på den måde at gøre våbnet mere præcist drejer forsigtigt styreramme og aftrækkerhus fra hinanden HRN A

274 Figur A-49: Adskillelse af styreramme og aftrækkermekanisme. MATERIELSKADE! Skytten må ikke trykke oven på OP eller anvende værktøjer, når bageste samlebolt skal tages ud. Skytten skal styre styreramme og aftrækkerhus under adskillelse med venstre hånd på magasinkrogen, så hængslet omkring forreste samlebolt ikke overbelastes. Overbelastning medfører for stor frigang/slør mellem styreramme og aftrækkerhus. HRN A

275 Figur A-50: Styreramme og aftrækkerhus med kolbe drejes fra hinanden. Figur A-51: Bundstykket trækkes ud af styrerammen. HRN A

276 Figur A-52: Isætning/udtagning af bundstykke. udløser ladehåndtaget med højre tommelfinger og trækker det halvt ud trækker bundstykket ud af styrerammen trækker ladehåndtaget helt tilbage, vipper det nedad, og fjerner det trykker forreste samlebolt ud og trækker den til højre indtil stop adskiller styreramme og aftrækkerhus. A Samling af hoveddelene. MATERIELSKADE! Hvis styreramme og aftrækkerhus samles, uden at sikringen står på SAFE, vil aftrækkermekanismen ødelægges! Bygeildsbroen ødelægges og slagarmen slides, så risikoen for dobbeltskud opstår. HRN A

277 Figur A-53: Samling af styreramme og aftrækkermekanisme. Skytten: kontrollerer, at sikringen står på SAFE sætter styrerammen på plads oven på aftrækkerhuset og trykker herefter forreste samlebolt ind på plads sætter ladehåndtaget på plads i styrerammen ved at føre de to knaster på siden af ladehåndtaget ind i sporene indvendig i styrerammen, løfter på plads og fører ladehåndtaget halvt ind i styrerammen kontrollerer, at låsekammen er drejet ind under gasmuffen på bundstykket fører bundstykket ind i styrerammen, og trykker det på plads indtil låsning. Bagkanten af bundstykket skal flugte med styrerammens bagkant ADVARSEL! Hvis bundstykket/låsen sættes i styrerammen uden, at låsebolten er monteret, kan der afgives skud uden, at låsehovedet er i indgreb. Dette kan medføre hylstersprængning med personelog materielskade til følge. kontrollerer, at bageste samlebolt er trukket helt ud mod højre drejer styreramme og aftrækkerhus sammen og presser bageste samlebolt på plads mod venstre HRN A

278 påsætter sigtemidlet, såfremt det har været afmonteret (se punkt A ). A Samlefejl. A Hvis skytten fejlagtigt har isat bundstykket og ført det frem til låsning, før ladehåndtaget er sat i styrerammen, skal skytten: adskille styreramme fra aftrækkerhus holde styrerammen lodret med mundingen opad holde venstre hånd for åbningen nederst på styrerammen igennem åbningen under tvangslukkeren trække bundstykket nedad med højre pegefinger gribe bundstykket i venstre hånd og tage det ud af styrerammen. A Hvis skytten fejlagtigt har isat bundstykket og samlet geværet, men har glemt at montere buffer og frembringerfjeder, skal skytten: holde geværet lodret i venstre hånd med mundingen nedad og pistolgrebet mod højre med højre pegefinger gennem magasintuden forsigtigt vippe låsehovedet, imens geværet rystes let (bundstykket falder nedad ud af kolben og ind i styrerammen) med højre pegefinger tvinge bundstykket/låsehovedet til låsning med kammerforlængelsen adskille geværet som i punkt A A Yderligere adskillelse og samling. Når geværet er adskilt i hoveddele, som ovenfor beskrevet, kan de enkelte dele adskilles yderligere som nævnt nedenfor. A Bufferen adskilles. Skytten: spænder hammeren bagover og sikrer geværet presser bufferen bagud, ind i bufferrøret presser holdetappen og løsner herefter presset på bufferen, så frembringerfjederen presser den frem og forbi holdetappen trykker hammeren ned mod aftrækkermekanismen tager buffer og frembringerfjeder ud af kolben drejer buffer og frembringerfjeder fra hinanden. HRN A

279 A Bufferen samles. Skytten: drejer bufferen ind i frembringerfjederen spænder hammeren bagover og sikrer våbnet presser fjederen og bufferen ind imod kolben drejer bufferen, indtil en af fladerne vender nedad presser bufferen ind i kolben, indtil holdetappen springer op foran bufferens anlægsflade, og holder bufferen på plads inde i kolben. A Forskæfte/kølekasse adskilles. Skytten: vipper forskæftefjederen nedad og fjerner nederste forskæfte drejer styrerammen, så A-stolpen peger mod venstre vipper forskæftefjederen nedad og fjerner øverste forskæfte. A Forskæfte/kølekasse samles. Skytten: holder styrerammen lodret med mundingen opad og A-stolpen pegende mod venstre vrider forskæftefjederen nedad og påsætter først forreste del af forskæftet. Herefter trykkes bageste (tykkeste) del af forskæftet ind på plads inden for forskæftefjederen drejer styrerammen, så A-stolpen peger mod højre og sætter det andet forskæfte på plads. HRN A

280 A Bundstykket adskilles. Skytten: trykker slagboltens låsesplit ud og fjerner den Figur A-54: Slagboltens låsesplit trykkes/trækkes ud og fjernes. holder bundstykket lodret med låsehovedet opad og udtager slagbolten HRN A

281 Figur A Bundstykket holdes lodret og slagbolten fjernes. 2. Låseboltens kam drejes ca. 90. drejer låsehovedet mod uret og trykker det bagud drejer låseboltens kam 90 således, at låsekammens længste flader er parallelle med bundstykkets og gasmuffens sider løfter låsebolten op af bundstykket trækker låsehovedet ud af bundstykket. HRN A

282 Figur A Låsebolten løftes op af bundstykket. 2. Låsehovedet trækkes ud af bundstykket. A Bundstykket samles. Skytten: sætter låsehovedet i bundstykket og vender bundstykket med låsehovedet nedad og kontrollerer, at det ikke falder ud. Hvis det falder ud, pakker gasringene ikke tæt, og de skal skiftes drejer låsehovedet, så udkasteren vender mod højre sætter låsebolten gennem styresporet til venstre for gasmuffen ned i låsehovedet og drejer den, indtil låsekammens længste sider står på tværs af gasmuffen trækker låsehovedet frem til forreste stilling vender bundstykket med låsehovedet nedad sætter slagbolten på plads inde i bundstykket sætter låsesplitten på plads i siden af bundstykket og presser den helt ind. A Låsehovedet adskilles. Skytten: trykker let ned på udtrækkerens bagpart og optager fjederspændingen HRN A

283 trykker udtrækkerbolten ud og fjerner den løfter udtrækkeren fri af låsehovedet. Yderligere adskillelse af låsehovedet må ikke finde sted! Figur A Udtrækkerbolten trykkes/trækkes ud. 2. Udtrækker med fjeder og plastbuffer løftes fri af låsehovedet. A Låsehovedet samles. Skytten: holder låsehovedet med udtrækkersporet vendende op mod sig kontrollerer, at der i udtrækkeren både er monteret en udtrækkerfjeder og inde i denne en plastbuffer lægger udtrækkeren på plads i sporet og presser ned på midten af udtrækkeren isætter udtrækkerbolten og kontrollerer, at den er skjult inde i låsehovedets bagkrop drejer låsehovedets tre gasringe, så åbningerne ikke står ud for hinanden. A Magasinet adskilles. Skytten: presser forreste knast på magasinbunden ud af indgrebet i magasinsvøbet HRN A

284 aftager forsigtigt magasinfjederen og magasinbunden vipper fjederen ud af patronlederen. Figur A-58: Forreste knast på magasinbunden presses ud af indgrebet i magasinsvøbet. A Magasinet samles. Skytten: sætter fjederen i patronlederens holder kontrollerer, at patronlederens begrænsninger er inden for fjederens begrænsninger, hvis ikke, skal skytten vende patronlederen vender tappen på patronlederen bagud ADVARSEL! Under adskillelse og samling må magasinet ikke holdes på en sådan måde, at magasinfjederen og/eller magasinbunden ved et uheld kan ramme skytten selv eller andre. sætter patronlederen op i magasinsvøbet og presser fjederen ind i magasinet sætter bageste kant af magasinbunden på plads i magasinsvøbet klemmer forreste kant op i magasinsvøbet, indtil låseknasten er i indgreb. HRN A

285 A Karabinens og Gevær M/10 kolbe. Karabinens kolbe adskilles fra aftrækkerhuset for vedligeholdelse og eftersyn. A Adskillelse. Skytten: placerer karabinen lodret med kolbekappen placeret på et fast underlag løfter karabinen opad med én hånd, imens skytten trækker ud i kolbens vippe/holdebolt med den anden hånd fortsætter løftet, indtil kolberøret er frit af kolben. A Samling. Skytten: placerer kolben lodret med kappen ned mod et fast underlag trækker ud i kolbens holdebolt fører kolberøret ind i kolben. A Samling af kolbesadel. Skytten: monterer de to mellemstykker på hver sin side af kolben med de to lange kolbesadelskruer monterer kolbesadlen over kolben og spænder kolbesadlen fast i mellemstykkerne med de to korte kolbesadelskruer. HRN A

286 Figur A-59: Kolbesadlen montering. A Adskillelse af kolbesadel. Skytten: løsner de to kolbesadelskruer og tager kolbesadlen af kolben løsner de to lange kolbesadelskruer og tager mellemstykkerne af kolben samler de to mellemstykker med de lange skruer og skruer kolbensadlen fast på mellemstykkerne. Dette gøres for at have samling på materiellet, så de små stykker ikke mistes. A.3.4. Funktionskontrol. For at sikre at geværet er funktionsdygtigt og i sikkerhedsmæssig korrekt stand, skal skytten jævnligt udføre funktionskontrol. A Under samling. Skytten: spænder slagarmen (blå på figur A-60) bagover, imens skytten hele tiden støtter den HRN A

287 MATERIELSKADE! For at undgå opbankninger i aftrækkerhus og slagarm skal slagarmen føres frem ved aftræk under funktionskontrol. sikrer påvirker aftrækkeren (violet på figur A-60). Der må ikke kunne tages aftræk! stiller sikringen (grøn på figur A-60) på enkeltskud R tager aftræk og holder aftrækkeren i bund. Slagarmen skal frigøres! spænder slagarmen helt tilbage/ned, så den holdes af aftrækkervippen (rød på figur A-60). slipper aftrækkeren. Der skal høres et tydeligt klik, og slagarmen frigøres delvis! sikrer Bemærk! Hvis dette udløser slagarmen, betyder det, at aftrækkerhuset eller de indre komponenter er tilstrækkelig slidte til, at dobbeltskud snart vil kunne forekomme. stiller sikringen på bygeild AUTO tager aftræk. Slagarmen skal frigøres! spænder slagarmen helt tilbage/ned påvirker aftrækkeren. Der må ikke kunne tages aftræk, da bygeildsbøjlen har grebet fangroen på slagarmen! stiller sikringen på enkeltskud R. Slagarmen skal frigøres med et tydeligt klik stiller sikringen på sikret SAFE samler styrerammen og aftrækkerhuset. HRN A

288 Figur A-60: Komponenter i aftrækkermekanismen. A Efter samling. Skytten: sætter et tomt magasin i geværet tager ladegreb og fører ladehåndtaget frem til fastholdelse. Bundstykket skal blive i bageste stilling stiller sikringen på sikret SAFE påvirker øverste del af fremløbsstopperen. Bundstykket skal springe frem påvirker aftrækkeren. Der må ikke kunne tages aftræk stiller sikringen på enkeltskud R tager aftræk. Slagarmens slag mod slagbolten skal tydeligt kunne høres tager ladegreb og sikrer. A.4. FOREBYGGENDE VEDLIGEHOLDELSE Det er af afgørende betydning for våbnets funktionsduelighed, at bestemmelserne for rigtig og fornuftig behandling overholdes, samt at der udføres en korrekt vedligeholdelsestjeneste. Det skal iagttages, at våbnet altid føres på en sådan måde, at det ikke udsættes for overlast. HRN A

289 Vand, rust, snavs, sand, krudtslam og snavset olie nedbryder hurtigt et våbens bevægelige dele. Disse dele skal derfor rengøres og smøres omhyggeligt. Manglende eller defekte dele samt manglende smøring kan bevirke funktioneringsfejl. Skytten skal også under vedligeholdelsestjenesten foretage forebyggende eftersyn af våbnet og af tilbehøret. ADVARSEL! Geværet skal altid efterses før vedligeholdelse. Vedligeholdelsen er delt op i den månedlige vedligeholdelse klargøring til brug vedligeholdelse under skydning den daglige vedligeholdelse den feltmæssige vedligeholdelse. A.4.1. Forholdsregler ved brug af våbnet. Ammunitionen skal altid holdes ren og så vidt muligt tør. Våbnets bevægelige dele skal altid være smurte. D.v.s. glideflader skal være indsmurt i et tyndt lag olie. Piben og bundstykkehovedet skal altid være tørlagt. A Særlige forhold. I frostperioder bør det tilstræbes, at våben og ammunition opbevares under samme temperaturforhold, som det skal anvendes under, idet dannelsen af kondensvand og deraf følgende tilisning da kan undgås. I stærk frost (-30 og derunder) skal skytten føre våbnet sikret med magasin påsat, bundstykket i bageste stilling og støvdækslet lukket. Umiddelbart før skudafgivelse udløses bundstykket. Inertien i slagbolten vil under låsningen løsne slagbolten, såfremt den er fastfrosset. Bliver det nødvendigt at bringe våben og ammunition inden døre, foretages en grundig aftørring, og når våbnet har opnået lokalets temperatur, indsmøres det i et tyndt lag olie. Under sandstorme eller lignende skal støvdækslet lukkes, optik overtrækket påsættes, mundingen beskyttes, og geværet holdes tildækket så længe som muligt. HRN A

290 Ved passage af vand/vandløb skal støvdækslet lukkes, og mundingen beskyttes for at hindre vandindtrængen i geværet. I tilfælde af vandindtrængen i geværet holdes geværet i lodret stilling, og der tages ladegreb, således at vandet kan forlade pibe og buffermekanisme. A Rengøringsmateriel. Ved rengøring af gevær med tilbehør anvendes: rent, koldt eller lunkent fersk vand pibeklude og almindelige klude våbenolie dobbelt rensebørste viskewire med øje, piberydder, pibebørste og T- håndtag stang med kammerbørste og T-håndtag piberensere. Anvendelse: Pibebørste anvendes til rengøring af pibe, hvor børsten vil raspe aflejringer i piben løs. Pibebørsten skal anvendes sammen med olie, når der er blevet skudt med løs ammunition. Pibeklude anvendes til rengøring og præservering af pibe og kammer. Ved anvendelse af pibeklude tages 1 stk. klud og midten af den presses ned over spidsen på øjet (øje, pibeklud), derefter tages et hjørne af kluden, som trækkes igennem øjet, og kluden presses bagud væk fra øjet. HRN A

291 Figur A-61: Pibeklud på pibeøje. Almindelige klude anvendes til aftørring (rensning) og præservering af de enkelte dele med undtagelse af optik, pibe og kammer. Våbenolie S-758 anvendes som renseolie, præserveringsolie og til smøring under alle forhold. Olien vil i forbindelse med rengøring kunne opløse aflejringer i piben og på bundstykket. Olien virker over tid, dvs. at komme olie på og tørre af ikke hjælper, idet olien skal have lov til at side et stykke tid, evt. natten over, for at virke. MATERIELSKADE! Våbenolie S-758 er en multi-olie med et indhold af bl.a. teflon. Teflonen bundfældes i olien under opbevaring, og olien skal derfor altid omrystes grundigt før brug og jævnligt under brug. Dobbelt rensebørste er en allround børste, som anvendes til rengøring og præservering af vanskelige tilgængelige steder. Viskewire anvendes sammen med øje, pibeklud, piberydder og pibebørste. Wiren indføres altid fra kammeret og trækkes gennem HRN A

292 løbet mod mundingen i samme retning, som projektilet bevæger sig. Pibebørste, stang og T-håndtag benyttes til rengøring af løb og pibe udvendigt. Kammerbørste, stang og T-håndtag anvendes til rengøring af kammer, overgangskeglen og kammerforlængelsens låseknaster. Bore snake anvendes til at tørlægge piben eller ved mistanke om skidt i piben under skydning. Bore snake er IKKE beregnet til at afløse pibebørste, olie og pibeklude, men er et supplement til anvendelse til klargøring til skydning, under skydning og til at tørlægge piben. Piberensere anvendes til rengøring af gastryksrøret, gasmuffen i bundstykket og gennemboringen for slagstiften i låsehovedet. Pibebørste og kammerbørste må ikke benyttes til at rengøre dele af plast eller aluminium fx styrerammen eller aftrækkerhuset. Metalbørsterne vil ødelægge materialerne og overfladebeskyttelsen. Skytten skal være opmærksom på følgende ifm. rengøring: Olie virker over tid. når geværet smøres efter vedligeholdelse, vil olien stadigvæk trække snavs ud af metallet, når geværet ikke er i brug. Derfor skal piben tørlægges inden brug. MATERIELSKADE! Rengøring af piben skal altid foretages fra kammerenden og i samme retning mod mundingen, som projektilet bevæger sig. Hvis det foretages i den forkerte retning, efterlader det snavs i overgangskeglen, og dette fremprovokerer funktioneringsfejl. A Vedligeholdelse af optisk sigte. Såfremt linserne er snavsede, renses de med linsepapir, mårhårsbørste, optikklud, optikrensevæske eller vand. Rensningen foretages ved at føre papir eller klud rundt i en cirkelbevægelse, startende i midten af linsen og derefter udad. Linserne må ikke berøres med fingrene. Når skytten får mulighed, kan skytten skylle det optiske sigte i rent vand. HRN A

293 MATERIELSKADE! Der må under ingen omstændigheder anvendes andre vedligeholdelsesmidler end de i dette kapitel beskrevne. Selv den mindste brug af almindelig olie, slibe-, poler- eller rensemidler kan ødelægge geværet eller sigtemidlet. A Den månedlige vedligeholdelse af våbnet. Piben og kammeret. Træk piben igennem to gange med en olieret pibebørste. Jo mere olie der kommer i, jo bedre. Olien skal trække i mindst 10 minutter før andet gøres. Hvis muligheden forelægger, lad olien virke natten over. Rens kammeret og overgangskeglen med kammerbørsten, som skubbes let frem, imens den drejes rundt. Dette gøres for at sikre, at kammerbørsten kommer helt op i overgangskeglen. Træk piben skiftevis igennem med en ren pibebørste og rene pibeklude indtil, at pibekluden kommer ren ud af styrerammen. Styrerammen. Skyl styrerammen og piben udvendigt, således at snavs imellem styrerammen og piben fjernes. Tør overskydende vand af med en klud. Smør piben udvendigt med et tyndt lag olie. Smør styrerammen indvendigt med et tykt lag olie, og lad olie trække i mindst 10 minutter. Hvis mulighed forlægger, lad olien virke natten over. Aftør al olien først udvendigt, herefter indvendigt. Aftrækkermekanismen. Skyl aftrækkermekanismen indvendigt, således at mest muligt skidt fjernes fra de bevægelige dele i aftrækkermekanismen. Tør efter med klude, piberensere og evt. vatpinde. Lad aftrækkermekanismen lufttørre. Giv glidefladerne på aftrækkermekanismen et tyndt lag olie. HRN A

294 MATERIELSKADE! Der må kun bruges bløde børster på våbnets yderside for, at metallet bevarer sin rustbeskyttelse. Overflader på våbnets styreramme og aftrækkerhus er fremstillet af eloxeret aluminium og skal derfor ikke smøres/præserveres. Såfremt eloxeringen er brudt, trækkes der et tyndt lag olie på det sted, hvor aluminiummet træder frem og er synligt. Piben er fremstillet af koldbanket jern, og skal derfor olieres for at bevare sin rust beskyttelse. Magasiner. Adskil magasiner og rengøring af magasinets indre dele med en klud og/eller en pensel. Ved fastsiddende snavs, fx mudder, kan magasinet skyldes med vand. A.4.2. Gennemførelse af forebyggende vedligeholdelse. Vedligeholdelsestjenesten skal indøves trinvist og med en sådan grundighed og nøjagtighed, at skytten får forståelse for, at skyttens egen kampevne kan afhænge af geværets vedligeholdelsestilstand. Vedligeholdelsen skal overvåges af en uddannet befalingsmand, der kan rette og vejlede skytten. Rengøringstilstanden kontrolleres ved at overvåge, at skytten udfører vedligeholdelsen, som beskrevet. Denne kontrol skal udføres som en kontrol af skyttens evne til at rengøre og vedligeholde sit personlige våben, og ikke en kontrol af skyttens evne til at polere eller blanke f.eks. piben. Det er altid våbnets sikre funktionering og gode træfning, der skal være den motiverende faktor for skytten, når skytten vedligeholder. Vedligeholdelsestjeneste afsluttes altid med funktionskontrol. A Klargøring til brug (skydning, felttjeneste e. lign.). Klargøring af våbnet gennemføres af skytten for at finde eventuelle fejl eller mangler og for at tørlægge piben. Inden bundstykket isættes skal skytten: tørlægge piben ved hjælp af viskewire, øje, piberydder og pibeklud eller med Bore snake HRN A

295 Figur A-62: Piben trækkes igennem. aftørre bundstykket og låsehovedet dog uden at adskille smøre bundstykkets glideflader Figur A-63: Glideflader, der skal smøres. HRN A

296 trykke bageste samlebolt ud og dreje styreramme og aftrækkerhus fra hinanden kontrollere, at bevægelige dele er smurt isætte bundstykket og samle styreramme samt aftrækkerhus foretage funktionskontrol. A Vedligeholdelse under skydning. Skytten skal i ildpauser udnytte tiden til at kontrollere og om nødvendig, rengøre og smøre våbnet. 1. Piben trækkes igennem med viskewire og pibebørste eller Bore snake. 2. Låsehovedet rengøres med dobbelt rensebørste. 3. Glideflader på bundstykket og styrerammen smøres med et tyndt lag olie. A Vedligeholdelse efter brug (daglig vedligeholdelse). Vedligeholdelse efter brug foretages dagligt, før aflevering og før en længere oplægning på våbenkammer. Skyttens Top 20 : Skytten: 1) fjerner det værste snavs (sand/mudder) enten med den dobbelte rensebørste eller ved at vaske/skylle våbnet med vand 2) adskiller våbnet i hoveddele. Sigtemiddel aftages kun såfremt der er specielt behov 3) trækker en rengjort pibebørste igennem piben to gange med fire dråber olie på hver gang 4) foretager yderligere adskillelse. Forskæfte og buffer/frembringerfjeder adskilles kun, såfremt der er specielt behov 5) rengør kolbe og aftrækkerhus ved hjælp af den dobbelte rensebørste og klude, først udvendigt og herefter indvendigt 6) smører bevægelige dele i aftrækkerhus og på kolbe med olie 7) børster låsehovedet og gasstemplet rent ved hjælp af en pibebørste sat på stangen og tørrer det af med en klud. 8) smører låsehovedet med olie og forskyder gasringene 9) renser gasmuffen med en piberenser 10) renser bundstykke, slagbolt, låsesplit og låsebolt ved hjælp af pibebørste/stang, kammerbørste/stang, rensebørste og klude 11) olierer bundstykkets glideflader, slagbolt, låsebolt og gasmuffe 12) renser kammer og kammerforlængelsen (kammerbørsten påsat stangen og T-håndtag drejes 10 gange rundt med uret, HRN A

297 imens der presses let fremefter. Kammerbørstens stålbørster skal ind bag yderste række af låseknaster, herefter trækkes kammerbørsten tilbage, imens der drejes med uret) 13) renser styreramme og pibe udvendigt og indvendigt med rensebørste, piberenser og klude. Styrerammen må ikke rengøres med pibebørster, kammerbørste eller andre metalredskaber, da det vil beskadige overfladebehandlingen 14) tørlægger piben ved at trække den igennem to gange, hver gang med en ren pibeklud 15) renser den del af gasrøret, der er synlig inde i styrerammen, ved hjælp af en piberenser 16) trækker piben igennem med en ren pibeklud med fem dråber olie 17) aftørrer/renser sigtemidlerne. Linsen på det optiske sigte aftørres med et stykke linsepapir eller optikklud, hvis der er behov for det. Alt andet ridser linsen. Herefter sættes overtrækket på. 18) samler våbnet og udfører funktionskontrol 19) rengør, kontrollerer og optæller tilbehør og rengøringssæt for eventuel bytning eller opfyldning 20) sætter mundingshætten på. Det bedste resultat opnås, hvis skyttens Top 20 gentages fire gange, hvor olien får et døgns tid til at virke mellem hver gang. Skyttens Top 20 eller pkt. A skal gentages fire gange ved skift direkte mellem skydning med løs patron og skarpskydning. Eller olien skal have lov til at virke i minimum 8 timer, før piben tørlægges. Dette skal ske for at få fjernet krudtslam og aflejringer i piben, som vil give sække (udposninger) i piben og rive riffelgangen i stykker, således at pibens præcision og udgangshastighed mindskes. Piben og derved geværet ødelægges hurtigere ved forkert behandling ved skift mellem løs og skarp patron, end hvis der kun anvendes skarp patron. A Efter skydning med løs patron, forud for skarpskydning. Kammeret og overgangskeglen skal rengøres godt for at fjerne krudtslam i overgangskeglen og starten af piben. Derudover skal piben rengøres for at fjerne krudtslam og aflejringer i piben især omkring mundingen. HRN A

298 Følgende procedure skal gentages mindst 4 gange, hvis geværet skal anvendes til skarpskydning efter skydning med løs patron. 1. Kammerbørsten skal trykkes helt frem i kammeret og drejes rundt, imens den trykkes i bund minimum 20 gange. 2. Piben trækkes 4 gange igennem med pibebørste med olie. 3. Efter 10 minutter trækkes piben igennem med pibeklude, indtil en ren pibeklud kommer ligeså ren ud som før. A Feltmæssig vedligeholdelse. Feltmæssig vedligeholdelse gennemføres jf. skyttens Top 20. Dog gennemføres pkt. 4 yderligere adskillelse kun såfremt det vurderes nødvendigt. Pkt. 16 træk piben igennem med en olieret klud gennemføres ikke. A Vedligeholdelse af Kollimator M/99. Kollimatorhus og kaliberdorn vedligeholdes ved at aftørre dem med en klud. Herefter indsmøres kaliberdornen i et tyndt lag olie. Det er vigtigt, at skytten har forståelse for, at kaliberdornen skal være ren, inden kollimatoren monteres. Linsen i optikrøret aftørres med linsepapir og eventuelt optikrensevæske. Når linsen aftørres, startes der i centrum, og linsepapiret bevæges, under et let tryk, i en spiral ud mod kanten af linsen. Kollimatorens taske børstes ren med en blød børste, skylles eventuelt i håndvarmt vand og tørres herefter. A patroners-magasin. A Adskillelse af 100 patroners-magasinet. Ved adskillelse og samling af 100-patroners-magasin refereres efterfølgende til foran og bagpå i forhold til skudretningen, når magasinet er sat på våbnet. Skytten: fjerner de to krydskærvskruer foran og bag på bunden af magasintuden ved hjælp af en stjerneskruetrækker, startende med den forreste aftager metalklemmen i bunden og fjerner selve magasintuden med patronlederne. Indholdet af magasintuden falder ud lægger magasinet med bagsiden opad på et fast underlag og fjerner de to store skruer i dækslerne aftager dækslerne. HRN A

299 MATERIELSKADE! 100-patroners-magasinet må ikke adskilles yderligere af brugeren. A Samling af 100 patroners-magasinet. Skytten: påsætter og fastskruer dæksler på magasintromlerne (store skruer) støtter magasintuden mod et fast underlag med bunden opad og den lange side (bagsiden) vendende ind mod kroppen fatter de to patronledere og indfører dem samtidigt i magasintuden sådan, at den spidse ende af patronlederne vender væk fra kroppen, og at den patronleder, der er spids i begge ender, lægges i til venstre, og først i lægger magasintromlerne på magasintuden, så magasintudens lange sides tap passer imellem dækslerne på magasintromlerne. Monterer metalklemmen således, at den korte flange vender ind mod skytten, dvs. på bagsiden af magasintromlerne, og skruer den bageste skrue i først. HRN A

300 A Vedligeholdelse af 100-patroners-magasinet. 100-patroners-magasinet er konstrueret, så indtrængen af støv, sand og lign. er minimal, hvorfor adskillelse for vedligeholdelse og rengøring kun skal ske, såfremt der er en åbenbar grund hertil. Hvis magasinet har været udsat for nedsænkning i vand/mudder, eller hvis det under skydning konstateres, at der ikke føres patroner frem til kammeret, eller hvis det under opladning af magasinet ikke er muligt at oplade med mere end ca. 40 patroner. Funktioneringsfejl, årsager og afhjælpning for 100-patroners-magasin. Funktioneringsfejl Årsag Afhjælpning Det er ikke muligt at lade op med mere end ca. 40 patroner, opladning er usædvanligt svært eller tilbringningen er uregelmæssig. Det er ikke muligt at oplade med mere end ca. 15 patroner. Der tilbringes 2 patroner ad gangen. Patroner blandes med patronlederne i magasintuden. Bundstykket tilbringer patronleder i stedet for patron. Der kan afgives et antal byger, hvorefter tilbringning stopper. Tilbringning er i orden, når magasinet ikke er på våbnet. Magasinet rasler, når det enten er tomt eller fyldt. Alt tyder på et snavset magasin. Patronlederne er samlet forkert eller er isat forkert. Magasintuden kan være revnet i den ene side. Den ene tromle tilbringer ikke. Patronleder isat forkert. Kontroller, at samling mellem magasintud og tromler er i orden. Det skal det gøre! Adskil og rengør som anvist. Er det ikke snavs, der er årsagen, undersøges de enkelte komponenter for fejl. Evt. kan fejl skyldes snavset eller korroderet ammunition. Saml korrekt, og isæt korrekt. Udskift magasintud. Adskil, rengør og undersøg. Adskil, undersøg for skader, saml og kontrollér. Efterspænd evt. skruer. HRN A

301 Rengøring af magasinets indre dele foretages med en ren klud og/eller en pensel. Ved fastsiddende snavs, fx i form af mudder, kan rent fersk vand anvendes. Ved forekomst af fedt eller olie kan dette afrenses med enten acetone eller sprit. Der må ikke anvendes petroleumsprodukter til rengøring, da dette vil skabe en fedtet overflade, som forhindrer magasinets smøremiddel i at virke korrekt. Det er vigtigt, at alle dele er helt tørre, inden magasinet samles igen. Til smøring af 100-patroners-magasinets indre dele må kun anvendes udleveret grafitpulver. Der gives 2 4 pust med grafittuben på indersiden af den del af tromlerne, der vender nedad, når magasinet er monteret på våbnet. Kontrol af patronledernes funktion: Patronlederne skal kunne rulle henover en plan flade uden modstand. I tilfælde af at patronlederne får grater (specielt den øverste), eller hvis samleleddene bliver bøjede, kan de enkelte led skilles, og nye kan isættes. Det er ved samlingen af samleleddene vigtigt, at kæden samles med parallelle led som vist på fig. A-64. Samles leddene forkert, kan dette medføre funktioneringsstop. Dette vil typisk vise sig ved, at det ikke er muligt at oplade magasinet med mere end 15 patroner. Figur A-64: Adskilt 100-patroners-magasin. Karrusellerne i magasinet må ikke forsøges udtaget, da det vil knække kunststofstyretappene, hvilket efterfølgende vil gøre magasinet ubrugeligt. HRN A

302

303 TILLÆG B UDDANNELSESHJÆLPEMIDLER UDDANNELSE OG OMSKOLING B.1. UDDANNELSESHJÆLPEMIDLER Dette punkt beskriver de uddannelseshjælpemidler, der hører til GV M/95, K M/96 og LSV M/04. B.1.1. Uddannelsesmateriel. B Løsskydningsforstærker (figur B-1). Løsskydningsforstærker M/95 skal altid anvendes under skydning med løspatron (LØSPT). Løsskydningsforstærkeren består af: Forstærkerbøjle, der er malet signalrød. Gevindstempel. Spændering. Figur B-1: Løsskydningsforstærker M/95. Ved montering af løsskydningsforstærkeren (figur B-2), skal skytten: HRN B

304 efterse geværet. skrue gevindstemplet fri af gevindet i forstærkerbøjlen. placere holdeflangen i sporet i flammeskjuleren/mundingskompensatoren. Forstærkerbøjlen skal placeres nedefra og op i sporet i mundingskompensatoren. skrue gevindstemplet ind i gevinddelen i forstærkerbøjlen og stramme med fingrene. Figur B-2: Montering på flammeskjuler/mundingskompensator. ADVARSEL! Skytten skal jævnligt under skydning med LØSPT kontrollere løsskydningsforstærkerens fastspænding samt kontrollere, at løsskydningsforstærkeren ikke drejer sig. Den største åbning i løsskydningsforstærkeren skal vende opad. ADVARSEL! Såfremt geværet eller karabinen ikke af sig selv genlader under skydning med LØSPT, må skytten ikke skyde enkeltskud ved at tage ladegreb efter hvert skud. Sker dette, kan løsskydningsforstærkeren rive sig løs og virke som projektil. HRN B

305 Vedligeholdelse før skydning. Løsskydningsforstærkeren aftørres for olie. Vedligeholdelse under skydning. Såfremt skytten deltager i en længerevarende øvelse, skal løsskydningsforstærkeren afmonteres mindst en gang i døgnet, hvorefter den renses for snavs og indsmøres i olie. Geværet vedligeholdes jævnfør tillæg A. Vedligeholdelse efter skydning. Løsskydningsforstærkeren afmonteres efter skydning. Herefter rengøres og indsmøres den i olie. Såfremt den røde signalmaling er skallet af eller ikke længere fremtræder tydeligt, skal løsskydningsforstærkeren indleveres til enhedens våbenkammer. B Gennemskåret gevær. Ved tjenestesteder findes et eksemplar af GV M/95 i en gennemskåret udgave, der anvendes til at illustrere funktioneringen. ADVARSEL! I den gennemskårne model er slagbolten afkortet, så den ikke kan slå en patron an. Denne afkortede slagbolt må under ingen omstændigheder udskiftes med en slagbolt i original længde. HRN B

306 B.2. UDDANNELSE OG OMSKOLING B.2.1. Almindeligt. Der skelnes i dette tillæg mellem uddannelse på - og omskoling til GV M/95 familien på følgende måde: Uddannelse er den undervisning og instruktion en skytte modtager i basis uddannelsen og reaktionsstyrkeuddannelsen. Omskoling er den undervisning og instruktion en skytte modtager jævnfør omskolingsprogram i punkt B.2.2. Dette er beregnet for skytter, der i forvejen har modtaget en uddannelse på et håndskydevåben, fx GV M/75. Omskoling fra GV M/95 eller K M/96 til GV M/10 C8 IUR er den undervisning og instruktion en skytte modtager i forbindelse med skiftet fra GV M/95 til GV M/10. Omskolingsprogrammet fremgår af punkt B.2.2. Denne omskoling er beregnet for skytter, der i forvejen har modtaget uddannelse på GV M/95, og skal ses som en introduktion til det nye våben, og de individuelle tilpasningsmuligheder det tilbyder skytten. B.2.2. Omskoling. Omskolingsprogrammet er udformet til ét skydehold. Det vil sige, at der ikke er afsat tid til skydning med flere skydehold, og der er ikke afsat tid til omskydning for de skytter, der ikke opnår tilfredsstillende resultat. Holdstørrelsen afgøres af det antal standpladser, der er til rådighed på skydebanen. De lektioner, der er anført i omskolingsprogrammet, gennemføres med de tilsvarende lektioner fra fagplan HRN 232 som planlægningsgrundlag. HRN B

307 Omskolingsprogram til Gevær M/95-familien. Lektion/tid Emne Bemærkninger 1 VÅBENLÆRE: Data, anvendelse og 60 min. sikkerhedsbestemmelser min min min min min min min. VÅBENLÆRE: Efterse GV, advarsler, tilbehør, ammunition og adskillelse i hoveddele. VÅBENLÆRE: Yderligere adskillelse, funktionskontrol, funktioneringsfejl og navnelære. SKYDEINSTRUKTION: Våbenbetjening, betjening af sigtemidler og skydeteori med sigteøvelser. SKYDNING: Skydning nr. 2, K1 og 4. SKYDNING: Skydning nr. 11, K4 og 13. SKYDNING: Skydning nr. K5, 15 og K6. VEDLIGEHOLDELSE af GV og optisk sigte. HRN B

308 Omskolingsprogram til Gevær M/10 C8 IUR. Lektion/tid Emne Bemærkninger 1 VÅBENLÆRE: Data, anvendelse INSTR skal lægge 30 min. og sikkerhedsbestemmelser. vægt på introduktion 2 60 min min min min. VÅBENLÆRE: Advarsler, tilbehør, adskillelse i hoveddele og yderligere adskillelse. SKYDNING: Indskydning og justering af sigtemidler SKYDNING: Skydning nr. 11, K4 og 13. SKYDNING: Skydning nr. K5, 15 og K6. til det nye tilbehør, samt de materielskader og advarsler, der er tilknyttet udskiftning af diverse dele jævnfør REGL. UDD materiale til LEK kan findes på HKS hjemmeside: dk/c16/c17/c9/ Materiel/default. aspx 8 90 min. VEDLIGEHOLDELSE af GV og optisk sigte. HRN B

309 TILLÆG C LYS OG LASERE C.1. ALMINDELIGT C.1.1. Generelt. Dette tillæg beskriver de våbenmonterede lys- og lasersæt, som soldaten kan få udleveret til varetagelse af sin funktion. Systemerne kan alle monteres på GV M/95-familien og andre våbentyper med passende railprofiler. Tillægget beskriver: Lys- og Lasersæt M/04 Lys- og Lasersæt M/05 IR Lys- og Lasersæt M/07 Taktisk Lys- og Lasersæt DBAL A 3. C.1.2. Anvendelse. Hvidt lys anvendes til afsøgning i mørke og under svage lysforhold i såvel huse som biler. Brug af hvidt lys bør ske med forsigtighed, da man selv kan erkendes af andre, herunder potentielle modstandere. Til afsøgning af bagagerum eller ind i en personbil er en håndholdt lygte som regel mere fleksibel end lygten på våbnet. I bygninger er hvidt lys meget anvendeligt ved afsøgningen efter personer. Men lyset bør kun anvendes i forbindelse med selve afsøgningen og bør slukkes ved bevægelse fra rum til rum for herigennem ikke at afsløre sine egne bevægelser. Det hvide lys muliggør, at man fortsat kan anvende sit perifere syn (øger overblikket), og vil kunne anvendes til at blænde og dermed deeskalere en situation, så anvendelse af yderligere magt undgås. Lasere og pointere kan anvendes til at måludpege og sigte med. Taktisk Lys- og Lasersæt DBAL A 3 kan ved hjælp af monterede symbolfiltre også anvendes til at identificere det våben eller den funktion, der udpeger. Hvidt lys og IR Illuminator anvendes til afsøgning og belysning. De forskellige lyskilder kan aktiveres samtidigt og derved anvendes til både at afsøge og sigte med på samme tid. HRN C

310 Laseren kan endvidere også anvendes til at lyse i retningen af civile for at få dem til at standse op. ADVARSEL! Hvis der anvendes monteringsbeslag, må lys- og lasermodulet ikke monteres på et våben, der samtidig er monteret med granatkaster. Monteringsbeslaget kan gå løs, hvorved lys- og lasermodulet kan dreje ned foran mundingen på granatkasteren. C.1.3. Lasersikkerhed. De enkelte sæt er klassificeret som klasse 3-lasere 1, hvorfor der udarbejdes særskilte sikkerhedsbestemmelser for brug. Fælles for alle lasere er, at de ikke må anvendes til øvelser eller brug med personer i målområdet, medmindre betingelserne i SIKKAV er overholdt. ADVARSEL! Sættene indeholder en eller flere lasere (klasse 3), der kan forårsage øjenskader. Før brug skal brugeren læse og forstå sikkerhedsbestemmelser for anvendelse af lasere. 1 Klasse 3R-lasere har en effekt på op til 5 x den tilladte effekt for klasse 1 og 2 lasere. Der er en mindre risiko for, at der kan opstå skader ved observation af laserlys fra en klasse 3R-laser. Klasse 3B-lasere er farlige for det ubeskyttede øje, hvis man observerer direkte ind i strålen, eller hvis den kastes tilbage fra en reflekterende overflade. Øjets normale blinkerefleks beskytter ikke imod skader fra denne type lasere. HRN C

311 C.2. LYS- OG LASERSÆT M/04 C.2.1. Beskrivelse. Lys- og Lasersæt M/04 er en kombination af en hvidtlyslygte og et lasersigte. Sættet kan monteres på alle våben i GV M/95-familien plus øvrige våben monteret med picatinny rail eller monteringsbeslag. Sættet kan fjernbetjenes af skytten. C.2.2. Sættets bestanddele. 1. Lys- og lasermodulet med batteriholder, lasersigte, hvidtlyslygten med pære og bagplade, som indeholder kontakten. 2. Fjernbetjening, som er en bagplade med en ledningsmonteret kontaktbælg, hvortil der hører en pude med velcro stk. 3 V batteri, type 123 A. 4. Velcro for fjernbetjening. 5. Stiftnøgle, 3 mm. Monteringsbeslag, se figur C-7. Figur C-1: Lys- og Lasersæt M/04. HRN C

312 C.2.3. Anvendelse. Lys- og lasersættet kan i mørke anvendes som sigtemiddel på afstande ud til ca. 50 meter i stedet for optisk sigte (laseren kan ikke ses i klart dagslys). ADVARSEL! Vær opmærksom på, at man let kan komme til at påvirke vippekontakten og herved utilsigtet kan afgive lys, der kan afsløre egen position. C.2.4. Klargøring af Lys- og Lasersæt M/04. Kontroller, at sættet er slukket. Isæt to batterier. Polaritet fremgår af symboler på siden af huset. Monter sættet på våbnet. Placer fjernbetjeningen, så den kan betjenes, når våbnet er i skyde- og klarstilling, og tilslut denne til lys og lasermodulet. Gennemfør justering af laser, se pkt. C Gennemfør i fornødent omfang fokusering af hvidt lys. ADVARSEL! Våbnet skal efterses forud for montering og afmontering af Lys- og Lasersæt M/04, idet dette betragtes som våbenbetjening. C Montering på våben. Spænd monteringsbeslaget fast med bagkanten af beslaget, to fingersbredder fra bajonetfatningen, monteringsfladen vendende opad og med udfræsningen i retning af mundingen. Kontroller, at monteringsfladen er vandret i forhold til A-stolpen og spænd til. I forbindelse med spænding af skruerne skal det tilsikres, at de spændes lige meget. Dette gøres ved at kontrollere, at der er lige meget luft mellem de to dele for oven og for neden, se også pkt. C HRN C

313 MATERIELSKADE! Justerskruerne i laseren må ikke overspændes! C Justering af laseren. Justering sker på 25 meter. Det er en forudsætning, at våbnets optiske sigte er indskudt. Anvend et mål med tydeligt sigtepunkt på 25 meters afstand (f.eks. skive 5a). Vælg VIS (laser) på omskifteren. Tænd lygten på vippekontakten (konstant). Placer våbnet i sigtekasse, sandsække eller lignende. Sigt gennem det optiske sigte. Laserprikken skal være i toppen af sigtemærket, se figur C-2. Juster laserprikken op eller ned og højre eller venstre ved hjælp af den medfølgende stiftnøgle. Figur C-2: Laserprik justeret korrekt i forhold til OP. HRN C

314 ADVARSEL! I forbindelse med markering eller andet ophold foran laseren, skal markøren være specielt opmærksom på ikke at se ind i laseren. C Fokusering af hvidt lys. Det hvide lys kan fokuseres eller spredes ved at dreje på parabolen. Fokusering udføres mod jorden 2-3 meter foran skytten. Bemærk! Parabolen bør kun skrues helt af, når der skal skiftes pære. C.2.5. Vedligeholdelse. C Forholdsregler. Lys- og lasermodulet bør afprøves under vedligeholdelse af våbnet, og sammenfald mellem sigtestolpens spids og laserprik kontrolleres. Lys- og lasermodulet skal altid afprøves forud for operativ indsættelse. C Rengøring af Lys- og Lasersæt M/04. Lys- og lasermodulet rengøres ved at aftørre det med en blød, tør klud eller evt. ved afskylning under vand. Rengøring skal altid ske, når lygten er snavset eller har været udsat for saltvand. Rengøring af lys- og laserglas sker med en blød klud, rent vand, sprit eller optikrensevæske. C Pære- og batteriskift. Pæren kan skiftes ved, at skytten skruer parabolen helt af. MATERIELSKADE! Pæren er af tungsten halogen type, hvorfor glasset ikke må berøres. Glasset kan evt. renses i sprit før montering i lygten. Batterier udskiftes ved, at skytten påvirker låsen på bagpladen og fjerner denne. De brugte batterier udtages og nye isættes. HRN C

315 MATERIELSKADE! Lys- og Lasermodulet M/04 må ikke opbevares i længere tid med batterier isat. MATERIELSKADE! Stil aldrig lys- og lasermodulet på lygteglasset, når det er tændt eller umiddelbart efter anvendelse. Pæren udvikler høj varme, som kan skade såvel lygten som underlaget, den placeres på. C.3. LYS- OG LASERSÆT M/05 C.3.1. Beskrivelse. Lys- og Lasersæt M/05 er en kombination af en hvidtlyslygte og en laserpointer. Sættet kan monteres på alle våben i GV M/95-familien plus øvrige våben monteret med picatinny rail eller monteringsbeslag. Sættet kan fjernbetjenes af skytten. HRN C

316 C.3.2. Sættets bestanddele. Sættet består af følgende dele: 1. Lys- og lasermodul med batteriholder, laserpointer, hvidtlyslygte med pære og bagplade, som indeholder kontakt og justérnøgle (se nr. 8). 2. Fjernbetjening stk. 3 V batteri, type 123 A. 4. Velcro for fjernbetjening. 5. Stiftnøgle, 3 mm. 6. Flip-up filter. 7. Gummiprop. 8. Stiftnøgle til verifikation. 9. Ekstra udløsningsklinke. Monteringsbeslag, se figur C-7. Figur C-3: Lys- og Lasersæt M/05. C.3.3. Anvendelse. Lys- og lasermodulet kan i mørke anvendes som sigtemiddel på afstande ud til ca. 50 meter i stedet for optisk sigte (laseren kan ikke ses i klart dagslys). HRN C

317 Rådes der over et IR filter (flip-up), kan der f.eks. afsøges efter vejsidebomber med anvendelse af lysforstærkning uden at modstanderen umiddelbart kan erkende afsøgningen. C.3.4. Klargøring af Lys- og Lasersæt M/05. Kontroller, at sættet er slukket. Isæt to batterier. Polaritet fremgår af symboler på siden af huset. Monter sættet på våbnet. Placer fjernbetjeningen, så denne kan betjenes, når våbnet er i skyde- og klarstilling, og tilslut denne til lys- og lasermodulet. Gennemfør justering af laser, se pkt. C Gennemfør i fornødent omfang fokusering af hvidt lys. Monter evt. flip-up filter. ADVARSEL! Våbnet skal efterses forud for montering og afmontering af Lys- og Lasersæt M/05, idet dette betragtes som våbenbetjening. C Montering på våben. Se pkt. C C Justering af laseren. Se pkt. C ADVARSEL! I forbindelse med markering eller anden ophold foran laseren, skal markøren være specielt opmærksom på ikke at se ind i laseren. C Fokusering af hvidt lys. Se pkt. C C.3.5. Vedligeholdelse. C Forholdsregler. Se pkt. C HRN C

318 C Rengøring af Lys- og Lasersæt M/05. Se pkt. C C Pære- og batteriskift. Se pkt. C C.4. IR LYS- OG LASERSÆT M/07 C.4.1. Beskrivelse. IR Lys- og Lasersæt M/07 er et fire i et system, der indeholder: en laserpointer, der anvender synligt lys en laserpointer, der anvender IR lys en IR lygte til belysning af mål. Strålens bredde er trinløs justerbar fra TS en hvidtlyslygte. Sættet kan monteres på alle våben i Gevær M/95-familien plus øvrige våben monteret med picatinny rail eller monteringsbeslag. Sættet kan fjernbetjenes af skytten. Foran laserne er der monteret et filter, der har til formål at reducere lyskildernes intensitet. Herved reduceres sikkerhedsafstandene. ADVARSEL! Brugeren må ikke fjerne filtrene, der er monteret foran laserpointer og IR pointer. Dette vil have væsentlig indflydelse på IR Lys- og Lasersæt M/07 farlighed, og forøge sikkerhedsafstanden væsentligt. HRN C

319 C Sættets bestanddele. Sættet består af: 1. Lys- og lasermodulet. 5. Skruetrækker. 2. Beskyttelseskappe til hvidtlyslygte Stiftnøgle. Taske. 3. Fjernbetjeningsknap, 46 cm. 8. Fire stk. 3 V batteri, type 4. Fjernbetjeningsknap, 31 cm. 123 A. Verifikationstavle, se figur C-10. Figur C-4: Sættets bestanddele. HRN C

320 C Beskrivelse. 1. Hvidtlyslygte (med beskyttelseskappe). 8. Udløserklinke. 2. Lasersigte (synligt lys). 9. Venstre knap. 3. Sekskantskruer. 10. Afbryderknap. 4. Monteringsbeslag. 11. Bageste knap 5. Lasersigte (IR lys). 12. Stik til fjernbetjening. 6. Hvidtlyslygte (uden beskyttelseskappe). 13. Højre knap. 7. IR lygte til belysning af mål. Figur C-5: Beskrivelse (1). HRN C

321 1. Batteridæksel. 5. Verifikationsskrue, lasersigte (synligt lys), højde. 2. O-ring, batterirum. 6. Verifikationsskrue, lasersigte (synligt lys), side. 3. Batterirum. 7. Verifikationsskrue, lasersigte (IR lys), side. 4. O-ring, hvidtlyslygte. 8. Verifikationsskrue, lasersigte (IR lys), højde. Figur C-6: Beskrivelse (2). C.4.2. Anvendelse. IR Lys- og Lasersæt M/07 anvendes i princippet som Lys- og Lasersæt M/04 og M/05 med IR flip-up filter, men har yderligere en IR laserpointer, hvilket øger muligheden for hemmeligholdelse. Lys- og lasermodulet kan i mørke anvendes som sigtemiddel på afstande ud til ca. 100 m (laseren kan ikke ses i klart dagslys). IR laseren giver mulighed for udpegning af f.eks. sikringsretninger og mål, som kun personer med lysforstærkningsudstyr kan se. Hermed bliver det muligt at identificere og måludpege, uden at modstandere uden lysforstærkningsudstyr kan erkende det. IR lampen anvendes til at belyse mål og målområder for andre, der råder over lysforstærkningsmateriel. IR lysets strålebredde er HRN C

322 variabel og kan anvendes på afstande ud til ca. 500 meter. Herved kan der f.eks. afsøges efter vejsidebomber med anvendelse af lysforstærkningsudstyr uden at modstanderen umiddelbart kan erkende afsøgningen. Bemærk! Anvendelse af IR laser og IR modulet til belysning af mål betegnes som aktiv belysning og kan observeres af alle, der råder over lysforstærkningsudstyr. Der er ligeledes risiko for, at det kan erkendes vha. kameraer (stillbilleder og video), der kan anvendes under ringe lysforhold. ADVARSEL! Våbnet skal efterses forud for montering og afmontering af IR Lys- og Lasersæt M/07, idet dette betragtes som våbenbetjening. MATERIELSKADE! Hvidtlyslygten må ikke tildækkes, mens den er tændt. Glasset bliver meget varmt, og kan forårsage skader. C.4.3. Klargøring af IR Lys- og Lasersæt M/07 (brugereftersyn). Kontroller, at lys- og lasermodulet er slukket. Efterse lys- og lasermodulet for synlige skader og mangler. Isæt to batterier. Kontroller herunder, at O-ringen i batteridækslet er til stede og intakt. Polaritet fremgår af symboler under batteridækslet. Ved forkert polaritet (batterierne isættes forkert), vil hvidtlyslygten tændes. Løsn de to sekskantskruer på monteringsbeslaget, se figur C-5 (3). Monter sættet på våbnet ved at påvirke udløserklinken og samtidig skubbe lys- og lasermodulet ned over monteringsbeslaget eller railen. Kontroller, at det sidder fast. Optag slør mellem lys- og lasermodulet og monteringsbeslaget eller railen ved forsigtigt at spænde de to sekskantskruer på siden af monteringsfoden. HRN C

323 Placer fjernbetjeningen, så denne kan betjenes, når våbnet er i skyde- og klarstilling, og tilslut denne til IR lys- og lasermodulet. Gennemfør justering af laserne, se pkt. C MATERIELSKADE! Sekskantskruerne og lasernes justerskruer må ikke overspændes! C Montering af monteringsbeslag. Monteringsbeslaget består af to sekskantskruer plus en over- og underdel, se figur C-7. Figur C-7: Monteringsbeslag. C Ved anvendelse af Lys- og Lasersæt M/04 og M/05. Spænd monteringsbeslaget fast med bagkanten af beslaget ca. to fingersbredder foran bajonetfatningen, monteringsfladen vendende opad og med udfræsningen i retning af mundingen. Kontroller, at monteringsfladen er vandret i forhold til A-stolpen og spænd til. I forbindelse med spænding af skruerne skal det tilsikres, at de spændes lige meget. Dette gøres ved, efter montering, at HRN C

324 kontrollere, at der er lige meget luft mellem de to beslag for oven og for neden, se figur C-8. C Ved anvendelse af Taktisk IR Lys og Lasersæt M/07. Spænd monteringsbeslaget fast, med bagkanten af beslaget op ad bajonetfatningen, monteringsfladen vendende til siden, og med udfræsningen i retning af kolben. Ved højreskytter placeres den normalt på venstre side af våbnet og ved venstreskytter på højre side af våbnet. Herved kan skytten umiddelbart betjene lys- og lasermodulet med den frie hånd, mens skytten til stadighed har en hånd på pistolgrebet. Kontroller, at monteringsfladen er lodret i forhold til A-stolpen og spænd til. I forbindelse med spænding af skruerne skal det tilsikres, at de spændes lige meget. Dette gøres ved, efter montering, at kontrollere, at der er lige meget luft mellem de to dele for oven og for neden, se figur C-8. C-8: Montering af beslag. C Montering af lys- og lasermodulet på GV M/10, C8 IUR. Lys- og lasermodulet monteres på siderailstykket af forskæftet således, at skytten let kan komme til at betjene lys- og lasermodulet. Hvis der anvendes frontgreb må lys- og lasermodulet monteres på railstykket under piben. Her skal lys- og lasermodulet monteres så langt fremme som muligt på railstykket. HRN C

325 C Justering af lasere. Formålet med at justere laserne er, at man efter justeringen kan opnå tilfredsstillende træfning ud til 100 meter under anvendelse af laseren som sigtemiddel. Justering kan gennemføres efter tre forskellige metoder, der er beskrevet efterfølgende. Såfremt det er muligt, benyttes metode 1, da den er mest nøjagtig. Hvis dette ikke er muligt, benyttes metode 2. Metode 3 anvendes kun som grovjustering og bør altid følges op med en justering i henhold til metode 1 eller 2. Hvis laseren er monteret under piben, kan justering af laseren kun foretages under anvendelse af metode 1 eller 2. For at kunne justere IR laseren skal holdet råde over lysforstærkningsmateriel. ADVARSEL! I forbindelse med markering eller anden ophold foran laseren skal markøren være specielt opmærksom på ikke at se ind i laseren. C Metode nr. 1. Forudsætninger: Metode 2 eller 3 gennemføres så vidt muligt forud for skydning. Man skal have mulighed for at kunne gennemføre skydning på 100 meter. Det skal være daggry eller tusmørke for, at laserprikkerne kan ses på 100 m. Forud for justeringens gennemførelse indskydes og justeres det optiske sigtemiddel til våbnet. Gennemførelse: Opsæt en skive på 100 m afstand. Fjern hvidtlyslygten fra lys- og lasermodulet. Afgiv min. 5 skud med den synlige laser imod et veldefineret retningspunkt (hvis våbnet og det optiske sigtemiddel er korrekt indskudt, vil middeltræffepunktet være 6 cm over retningspunktet). HRN C

326 Juster laseren således, at der er overensstemmelse mellem laserprik og det ønskede træffepunkt. Der foretages ikke justering af laseren, hvis den er < 20 cm fra retningspunktet. Aktiver specialfunktion A og juster IR laseren ind til den synlige laserprik. Afgiv min. 5 skud med IR laseren imod et veldefineret retningspunkt (hvis justeringen er korrekt gennemført, vil middeltræffepunktet være 6 cm over retningspunktet). Juster IR laseren således, at der er overensstemmelse mellem IR laserprik og det ønskede træffepunkt. Der foretages ikke justering af IR laseren, hvis den er < 20 cm fra retningspunktet. Monter hvidtlyslygten igen. C Metode nr. 2. Forudsætninger: Justering kan ikke gennemføres efter metode 1. Skytten skal råde over en lysforstærkningskikkert ifm. kontrol af justering af IR laseren. Gennemførelse: Udstil eller fastlæg en genstand med et entydigt retningspunkt på 100 m afstand. Fjern hvidtlyslygten fra lys- og lasermodulet. Juster laserne således, at der er sammentræf mellem sigtestolpe og laserprik, se figur C-9. HRN C

327 Figur C-9: Laserprik justeret korrekt i forhold til OP. Monter hvidtlyslygten igen. Justeringen bør snarest kontrolleres ved afgivelse af kontrolskud på 100 m. C Metode nr. 3. Forudsætninger: Verifikationstavlen placeres i skyggen, indendørs eller lignende, idet laserkilderne ikke kan ses i solskin. Forud for justeringens gennemførelse indskydes og justeres det optiske sigtemiddel til våbnet. Skytten skal råde over en lysforstærkningskikkert til justering af IR laseren. Gennemførelse: Opstil verifikationstavlen på 25 m afstand. Fjern hvidtlyslygten fra lys og lasermodulet. Fat korrekt sigte imod sigtemærket, idet der med fordel kan anvendes anlægspuder eller lignende. Juster laserne ind imod lasermærket (vær opmærksom på, at der er forskellige lasermærker til de enkelte våben og højre- og HRN C

328 venstreskytter). En person står ved skiven og peger der, hvor laserprikken er. Monter hvidtlyslygten igen. Figur C-10: Verifikationstavle. Justeringen bør snarest kontrolleres ved gennemførelse af metode 2 og om muligt metode 1. HRN C

329 C Anvendelse af specialfunktion A. Specialfunktion A (aktivering af begge lasere) kan anvendes efter indskydning til at kontrollere, om der er sammenfald mellem laserprikkerne. C Betjeningsknapper og programmering. C Afbryderknappen. Afbryderknappen har fem indstillinger. To indstillinger mærket IR, efterfølgende benævnt IR1 og IR2, samt to indstillinger mærket VIS, efterfølgende benævnt VIS1 og VIS2, samt stilling 0. I stilling 0 er IR lys- og lasermodulet slukket. I stilling IR anvendes udelukkende IR lyskilderne. I stilling VIS anvendes udelukkende de synlige lyskilder. Funktionaliteterne af de enkelte knapper afhænger af, hvilken softwareversion der er aktiveret. Pt. anvender Danmark kun den ene version, benævnt konfiguration type 3. C Software konfiguration type 3. Afbryderknap Venstre/højre knap Fjernbetjening (en knap) Bageste knap IR2 IR lasersigte + IR lampe IR lampe IR1 IR lasersigte * IR lampe 0 Slukket Slukket VIS1 Synligt lasersigte * Hvidt lys VIS2 Synligt lasersigte + hvidt lys Hvidt lys * Specialfunktion C kan ændre fjernbetjeningsknappens funktion, se pkt. C C Specialfunktion A. Specialfunktion A har til formål at tænde IR lasersigte og synlig lasersigte samtidig. Denne funktionalitet anvendes normalt i forbindelse med verifikation. Sluk for IR lys- og lasermodulet (afbryderknap i stilling 0 ). Påvirk enten venstre eller højre knap samt bageste knap samtidigt. Stil afbryderknappen på stilling VIS1, mens knapperne er påvirket, Hold knapperne påvirket, indtil lasersigterne tændes (efter ca. tre sekunder), hvorefter knapperne slippes. HRN C

330 Når afbryderknappen stilles på 0, afbrydes specialfunktion A. C Specialfunktion B. Denne funktion anvendes til at programmere fjernbetjeningsknappen. Fjernbetjeningsknappen kan indstilles til at fungere således, at lyskilder aktiveres så længe knappen påvirkes, eller lyskilder henholdsvis tændes eller slukkes, når knappen påvirkes. Sluk for IR lys- og lasermodulet (afbryderknap i stilling 0 ). Påvirk den bageste knap samt fjernbetjeningsknappen samtidigt. Stil afbryderknappen på stilling VIS1, mens knapperne er påvirket. Hold knapperne påvirket, indtil hvidtlyslygten tændes (efter ca. tre sekunder), hvorefter knapperne slippes. Hver gang programmeringen gennemføres, skiftes mellem de enkelte indstillinger. C Specialfunktion C. Denne specialfunktion har til formål at bytte om på fjernbetjeningens funktion, således at den ikke fungerer som en venstre/højre knap, men i stedet som bageste knap. Sluk for IR lys- og lasermodulet (afbryderknap i stilling 0 ). Påvirk den bageste knap og enten højre eller venstre knap samt fjernbetjeningsknappen samtidigt. Stil afbryderknappen på stilling VIS1, mens knapperne er påvirket. Hold knapperne påvirket, indtil hvidtlyslygten tændes (efter ca. tre sekunder), hvorefter knapperne slippes. Hver gang programmeringen gennemføres, skiftes mellem de to indstillinger. C Specialfunktion D. Anvendes ikke. C Specialfunktion E. Denne specialfunktion har til formål at indstille lysstyrken på lasersigterne, IR lampen samt det hvide lys. Sluk for alle lyskilder. Tænd for den lyskilde, hvor man ønsker at justere lysstyrken. Lyskilden tændes på IR lys- og lasermodulet. Hold knappen HRN C

331 påvirket, indtil man har den ønskede lysstyrke. IR lys- og lasermodulet vil skiftevis skrue helt ned eller op for intensiteten, indtil knappen slippes. Den valgte intensitet lagres i IR lys- og lasermodulet og anvendes, indtil der indstilles en ny intensitet. C Indstil lys- og lasermodulet til maksimal intensitet. Denne specialfunktion har til formål at indstille lysstyrken på lys- og lasermodulet til maksimal intensitet. Sluk for IR lys- og lasermodulet (afbryderknap i stilling 0 ). Påvirk enten venstre eller højre knap samt bageste knap samtidigt. Stil afbryderknappen på stilling VIS1, mens knapperne er påvirket. Hold knapperne inde og efter ca. tre sekunder tændes de to lasersigter. Efter ca. fem sekunder tændes det hvide lys. Slip herefter knapperne. C Indstil lys- og lasermodulet til minimal intensitet. Denne specialfunktion har til formål at indstille lysstyrken på lys- og lasermodulet til minimal intensitet. Sluk for IR lys- og lasermodulet (afbryderknap i stilling 0 ). Påvirk enten venstre eller højre knap samt bageste knap samtidigt. Stil afbryderknappen på stilling VIS1, mens knapperne er påvirket. Hold knapperne inde og efter ca. tre sekunder tændes de to lasersigter. Efter ca. fem sekunder tændes det hvide lys. Vent derefter til det hvide lys slukkes og tændes igen. Slip herefter knapperne. C Batteriindikator. IR lys- og lasermodulet indeholder ingen egentlig batteriindikator. Men modulet er programmeret således, at det automatisk slukker hvidtlyslygten, hvis batterierne er ved at være afladt. Det synlige lasersigte, IR lasersigtet samt IR lampen vil fortsat virke, indtil batterierne er fuldstændig afladte. HRN C

332 C Fokusering og spredning af IR lys. Justering af IR strålens bredde foretages ved at dreje på fingergrebet, se figur C-11. Figur C-11: Fokusering og spredning af IR lys. MATERIELSKADE! Der er indbygget stop, der angiver ydergrænserne for fingergrebet. Brugeren må ikke forsøge at dreje fingergrebet forbi disse stop. C.4.4. Vedligeholdelse. C Generelt. IR lys- og lasermodulet skal afprøves under vedligeholdelse af våbnet, og sammenfald mellem sigtestolpens spids og lasersigterne kontrolleres ved anvendelse af verifikationstavle. HRN C

333 ADVARSEL! IR lys- og lasermodulet må ikke åbnes af brugeren med undtagelse af skift af batterier og pære i hvidtlyslygten. C Fejlfinding. Fejl Mulig årsag Handling IR lys- og lasermodulet Batterierne er af- Udskift batterierne virker ikke ladte Et af de to batterier Isæt batterierne korrekt er indsat med forkert polaritet Batteridækslet er ikke lukket korrekt Luk batteridækslet korrekt Kontaktstykkerne i batterirummet er beskidte eller korroderede Rengør i muligt omfang kontaktstykkerne. Hvis dette ikke virker, indleveres IR lys- og lasermodulet til reparation IR lys- og laser- Indlever IR lys- og la- Hvidt lys lyser konstant Hvidt lys slukker automatisk og kan ikke tændes igen. De øvrige kilder virker fortsat Hvidt lys virker. De øvrige kilder virker ikke modul er defekt Begge batterier er indsat med forkert polaritet IR lys- og lasermodul er defekt Batterierne er ved at være afladte Hvidtlyspære defekt IR lys- og lasermodul er defekt IR lys- og lasermodul defekt sermodulet til reparation Isæt batterierne korrekt Indlever IR lys- og lasermodulet til reparation Udskift batterierne Skift hvidtlyspæren Indlever IR lys- og lasermodulet til reparation Indlever IR lys- og lasermodulet til reparation HRN C

334 Fejl Mulig årsag Handling Fjernbetjening virker Kabel defekt Udskift fjernbetjeningen ikke Stik på IR lys- og lasermodulet er defekt IR lys- og lasermodul er defekt Rengør stik. Hvis dette ikke virker, indleveres IR lys- og lasermodulet til reparation Indlever IR lys- og lasermodulet til reparation C Rengøring af IR Lys- og Lasersæt M/07. C Daglig vedligeholdelse. Rengør ved at aftørre alle komponenter med en blød, tør klud. Såfremt dette ikke er nok, anvendes en hårdt opvredet klud. Kontroller, at filtrene foran lasersigterne er rene, og at der ikke er synlige tegn på skader såsom ridser eller revner i glassene. Rengør ved behov filtrene med optikrensevæske. C Ugentlig vedligeholdelse. Kontroller, at kontaktstykkerne i batterirum ikke er irrede eller korroderede. Kontroller, at kontaktstykker til hvidtlyslygten ikke er irrede eller korroderede. Kontroller, at O-ring i batteridækslet, se figur C-6 (2), samt O-ring hvidlyslygten, se figur C-12 (1), er til stede og intakt. C Pæreskift. Før man skifter pæren, skal man sikre sig, at IR lys- og lasermodulet er slukket (afbryderknap i stilling 0 ). Skru lampehovedet af, se figur C-12 (3). Kontroller, at O-ringen er intakt, se figur C-12 (1). Udskift pæren, se figur C-12 (2). Skru lampehovedet på. Kontroller, at hvidtlyslygten virker. HRN C

335 Figur C-12: Udskiftning af pære. MATERIELSKADE! IR Lys og Lasermodul M/07 må ikke opbevares i længere tid med batterier isat. C.4.5. Huskeskema til programmering. Husketavlen kan kopieres i den størrelse man ønsker, foldes og evt. lamineres og herefter opbevares i lommen som hjælp til programmering af Taktisk IR Lys- og Lasermodul M/07. HRN C

336 Figur C-13: Programmeringskort. HRN C

337 C.5. TAKTISK LYS- OG LASERSÆT DBAL A 3 C.5.1. Beskrivelse. Taktisk lys og laser (TLL) er et system, der indeholder: Multi funktions laser (MFL) DBAL-A³ 2, der indeholder: Synlig laser, IR laser og IR illuminator Taktisk lygte (TL) OV-2 med 200 lumens lysstyrke. Sættet kan monteres på alle våben, der har enten en MIL-1913 (Picatinny) rail eller NATO STANAG 4694 rail profil (NATO Accessory Rail). Sættet kan fjernbetjenes af skytten. MFL har en sikkerhedsskrue monteret med det formål at reducere effekten og derved sikkerhedsafstanden. TL har monteret en killswitch med det formål at hindre utilsigtet aktivering af hvidt lys. ADVARSEL! Brugeren må ikke uden tilladelse fjerne den blå sikkerhedsskrue, der er monteret bagest på MFL. Dette vil have væsentlig indflydelse på MFL farlighed, og forøge sikkerhedsafstanden væsentligt. ADVARSEL! Kontroller, at funktionsvælgeren står på OFF, før dækslerne foran laser og illuminator fjernes. ADVARSEL! Vær opmærksom på, at de kraftige lasere i MFL gør, at fjenden på større afstande lettere kan erkende en aktiveret MFL i lysforstærkning, specielt i tåge, røg og regn. ADVARSEL! Indskydning og justering af MFL må kun finde sted med den blå sikkerhedsskrue monteret. 2 Forkortelsen DBAL-A³ står for Dual Beam Aiming Laser-Advanced 3 HRN C

338 C Sættets bestanddele. 1. Transportkasse Taske til TLL Cleaning kit, DBAL-A Fjernbetjeningsknap, Fjernbetjeningsknap, Dual OV-2 Taktisk lygte, 200 lumen Monteringsbeslag til Taktisk lygte CR123A batteri MFL DBAL A 3. (LDI model 50310) monteret med: Beskyttelsesdæksel, Illuminator Beskyttelsesdæksel, Lasere ( ) ( ) 10. 3/32 unbrakonøgle til sikkerhedsskrue Filter, Neutral filter, Illuminator Symbolfiltre graders spredefilter til MFL, Illuminator Figur C-14: Sættets bestanddele. HRN C

339 C Monteringssæt. I Taktisk Lys og Lasersæt DBAL-A 3 medfølger også et monteringssæt. Sættet er designet til at hjælpe med monteringen og beskytte ledninger, kontakter m.m. Nr. Materialenummer Korttekst Antal i sæt MICRO POCKET PANEL 2.75IN, FDE DBAL- A WIRE CLIP, FDE DBAL-A CROSS CLIP, FDE DBAL-A CROSS CLIP 6IN LOW PROFILE, FDE DBAL-A END CAP, FDE DBAL-A GRIP SLEEVE 1.25IN, VERTICAL FDE DBAL-A3 1 Figur C-15: Monteringssæt. HRN C

340 C Beskrivelse af multifunktions laser. 1. IR laser. 7. Sikkerhedsskrue. 2. Synlig (VIS) laser. 8. Funktionsvælger. 3. IR illuminator. 9. Monteringshul for sikkerhedsskrue. 4. Batteridæksel (CR123A). 10. VIS override port. 5. Justeringsskruer. 11. Standard port. 6. Aktiveringsknap. Figur C-16: Beskrivelse (1). HRN C

341 Data. Vægt MFL inkl. batteri Vægt TL inkl. batterier Længde på MFL Bredde på MFL Højde på MFL inkl. monteringsbeslag Længde på TL Diameter på TL (hovedet) 227 g 161 g 8,5 cm 7,4 cm 4,8 cm 14 cm 2,5 cm MFL DBAL A 3 Synlig Pointer IR Pointer Illuminator Sikkerhedsklassifikation AL = 3R/AH = 3B AL = 1/AH = 3B DL = 1/IH = 3B Bølgelængde 642 Nm 830 Nm 830 Nm Effekt AL = 4,4 mw/ah = 70 mw AL = 0,6 mw/ah = 44 mw DL = 0,6 mw/ih = 44 mw Temperaturområde -40 til til til +51 Vandtæt Ja, til 20 m 3 Ja, til 20 m Ja, til 20 m Batterilevetid >4 timer >4 timer Effektiv afstand Dag = 50/Nat = 2000 m 2000 m 2000 m TL OV-2 Batterilevetid 3 timer 3 Vandtæt til 20 meter forudsat at fokusringen på illuminatoren er justeret helt ind. HRN C

342 Figur C-17: Beskrivelse (2). C Beskrivelse af taktisk lygte. Taktisk lygte er en LED lygte med et lysudbytte på ca. 200 lumen. Lygten findes i forskellige versioner afhængig af produktionsår. Den kan også fås i versioner med henholdsvis 375 og 500 lumen lygtehoved. Figur C-18: Taktisk lygte med monteringsbeslag. HRN C

343 1. Port til fjernbetjeningsknap. 3. Kill-switch. 2. Aktiveringsknap. Figur C-19: Betjeningsdel til taktisk lygte. C.5.2. Anvendelse. TLL anvendes i princippet som Lys og Lasersæt M/07. TLL har dog kraftigere enheder, hvorved den effektive afstand væsentligt forøges. Lys- og lasermodulet kan, i dagslys og mørke afhængigt af sigtbarhed, anvendes som sigtemiddel på afstande ud til 200 m. IR pointeren giver mulighed for udpegning af f.eks. sikringsretninger og mål, som kun personer med lysforstærkningsudstyr kan se. Hermed bliver det muligt at identificere og måludpege, uden at modstandere uden lysforstærkningsudstyr kan erkende det. IR illuminatoren anvendes til at belyse mål og målområder for andre, der råder over lysforstærkningsmateriel. IR illuminatorens strålebredde er variabel og kan anvendes på afstande ud til ca meter. Herved kan der f.eks. afsøges efter vejsidebomber med anvendelse af lysforstærkningsudstyr, uden at modstanderen umiddelbart kan erkende afsøgningen. Bemærk! Anvendelse af IR pointer og IR illuminator til belysning af mål betegnes som aktiv belysning og kan observeres af alle, der råder HRN C

344 over lysforstærkningsudstyr. Der er ligeledes risiko for, at det kan erkendes vha. kameraer (stillbilleder og video), der kan anvendes under ringe lysforhold. ADVARSEL! Våbnet skal efterses forud for montering og afmontering af TLL, idet dette betragtes som våbenbetjening. MATERIELSKADE! Den taktiske lygte må ikke tildækkes, mens den er tændt. Glasset bliver meget varmt og kan forårsage skader. ADVARSEL! MFL og TL må ikke opbevares eller transporteres i fly med batterier monteret. C.5.3. Klargøring af MFL DBAL-A³ (brugereftersyn). Kontroller, at funktionsvælgeren står på OFF, og dækslerne er monterede. Efterse MFL for synlige skader og mangler. Isæt et CR123 batteri. Kontroller herunder, at O-ringen i batteridækslet er til stede og intakt. Polaritet fremgår af symbolet på toppen af huset. Monter sættet på våbnet. Kontroller, at det sidder fast. Placer fjernbetjeningen(-er), så den (de) kan betjenes, når våbnet er i skyde- og klarstilling, og tilslut denne (disse) til MFL og evt. TL. Gennemfør justering af laserne, se pkt. C MATERIELSKADE! Sikkerhedsskruen og lasernes justerskruer må ikke overspændes! HRN C

345 C Monteringsbeslag. Monteringsbeslaget består af en quick release del og to sekskantskruer, se figur C-20. Ved montering skal det sikres, at quick release beslaget er helt fastlåst og parallelt med MFL-huset. MFL kan også sikres til våbnet ved at montere en snor eller wire i det lille øje i bagenden af beslaget. Såfremt der er behov for at lukke armen, der sidder på den anden side (eksempelvis til et højremonteret kvadrantsigte til 40 mm GRK LMT M203), kan der bestilles et andet monteringsbeslag. Dette beslag har materialenummer: MOUNT, HT, QUICK RELEASE, LEFT, DBAL A3 Figur C-20: Monteringsbeslag. 1. Sekskantskruer. 2. Quick release. C Fjernbetjeninger og porte. MFL er udstyret med to porte og to fjernbetjeninger. Monteringen af fjernbetjeningerne skal ske ved at trykke dem på plads samtidig med, at stikket drejes let. Bag på MFL er der to porte til montering af fjernbetjeninger. Porten til højre er en standardport og aktiverer den funktion, der er valgt på funktionsvælgeren. Porten til venstre markeret VISIBLE OVERRIDE aktiverer, uanset funktionsvælgerens stilling, altid den synlige laser. Er funktionsvælgeren eksempelvis HRN C

346 indstillet på IR AH = Aiming High, vil en aktivering af en fjernbetjening monteret i VISIBLE OVERRIDE aktivere synlig laser i HIGH. Er funktionsvælgeren derimod indstillet på IR AL = Aiming Low, vil den synlige laser aktiveres på Low. C Montering af lys- og lasermodul på GV M/10. Det anbefales at montere TLL DBAL-A³ på toprailen, derved beskyttes den mest muligt. Her skal lys- og lasermodulet monteres så langt fremme på railstykket som muligt. Fordelen ved at montere det så langt fremme og med fjernbetjeningerne på toprailen er blandt andet: Piben, remøjet og hånden forstyrrer ikke strålen fra hverken MFL eller TL. Det er lettere at betjene MFL i skydestilling. Betjening af fjernbetjeningen på toprailen er ens fra venstre til højre hånd, således at højre hhv. venstre skulder kan bruges. Til hjælp for monteringen og som beskyttelse af ledninger m.m. kan monteringssættet og XTM panelerne fra fleksible dele sættet anvendes (se pkt. A ). Figur C-21: Optimal placering på GV M/10 version 2. HRN C

347 Figur C-22: Optimal placering på GV M/10 version 4. Figur C-23: Optimal placering på GV M/10 version 4. HRN C

348 C Justering af lasere. Formålet med at justere laserne er, at man efter justeringen kan opnå tilfredsstillende træfning (afhængig af lys og sigtbarhed) ud til 200 meter under anvendelse af laseren som sigtemiddel. Justering kan med fordel gennemføres af to mand, idet en mand observerer gennem det optiske sigte og den anden justerer MFL. Det anbefales at starte med justerskruerne OP og NED (mærket U/D). Laserne kan maksimalt justeres 50 cm i hver retning fra midtpunktet på 50 meters afstand. Hvert klik flytter laseren ca. 2 cm på 50 meter. For at sikre at laseren ikke flytter sig imellem klikkene, er det vigtigt, at man følger klikkene på justerskruerne, endvidere anbefales det, at man følger følgende eksempelvise procedure: Skal laseren flyttes 1 klik imod uret, drej da 8 klik imod uret og derefter 7 tilbage med uret, laseren er da sikret imod, at justeringen flytter sig. På grund af den fælles montering af VIS laser og IR laser er det kun nødvendigt at justere VIS laseren, da IR laseren har samme retningspunkt. Da justerskruerne kun er fjederspændt i en retning, føles klikkene lettere jo længere mod uret, der justeres. Dette er ikke en fejl på laseren. ADVARSEL! I forbindelse med markering eller andet ophold foran laseren skal markøren være specielt opmærksom på ikke at komme til at se ind i laseren. ADVARSEL! Justering af laseren må kun finde sted, når den er indstillet på AL = Aiming Low eller DL = Dual Low. C Metode nr. 1. Forudsætninger: VIS pointer justeres ind således, at den stemmer overens jævnfør metode 2. HRN C

349 Man skal have mulighed for at kunne gennemføre skydning på 50 m afstand. Forud for justeringens gennemførelse indskydes og justeres det optiske sigtemiddel til våbnet. Gennemførelse: Der opsættes en skive på 50 m afstand. Der afgives min. 5 skud med den synlige (VIS) laser imod et veldefineret retningspunkt (hvis våbnet og det optiske sigtemiddel er korrekt indskudt, vil middeltræffepunktet være 6 cm over retningspunktet). Laseren justeres således, at der er overensstemmelse mellem laserprikken og det ønskede træffepunkt. Der foretages ikke justering af laseren, hvis den er 5 cm fra retningspunktet. C Metode nr. 2. Forudsætninger: Justering kan ikke gennemføres efter metode 1. Gennemførelse: Der udstilles eller fastlægges en genstand med et entydigt retningspunkt på 50 m afstand. Laserne justeres således, at der er sammentræf mellem sigtestolpe og laserprik, se figur C-24. HRN C

350 Figur C-24: Laserprik justeret korrekt i forhold til OP. Justeringen bør snarest kontrolleres ved afgivelse af kontrolskud på 50 m. C Metode nr. 3. Forudsætninger: Forud for justeringens gennemførelse indskydes og justeres det optiske sigtemiddel til våbnet. Gennemførelse: Verifikationstavlen opstilles på 25 m afstand. Der fattes korrekt sigte imod sigtemærket, idet der med fordel kan anvendes anlægspuder eller lignende. Laserne justeres ind imod lasermærket (vær opmærksom på, at der er forskellige lasermærker til de enkelte våben og højre- og venstreskytter). Der kan med fordel tilføjes en tredje mand, der skal stå ved skiven og pege der, hvor laserprikken er. HRN C

351 Figur C-25: Verifikationstavle. Justeringen bør snarest kontrolleres ved gennemførelse af metode 2 og om muligt metode 1. HRN C

352 C Grundindstilling. MFL leveres grundindstillet fra fabrikken. I grundindstillingen er laseren justeret til at være parallel med kernelinjen på monteringsbeslaget. Begge lasere kan bringes tilbage i grundindstillingen således: Drej på justerskruen markeret U/D med uret, indtil den rammer det naturlige stop. Drej justerskruen mod uret 1¼ omgang. Drej justerskruen med uret, indtil de hvide prikker på justerskruen og MFL-huset står ud for hinanden. Drej på justerskruen markeret R/L med uret, indtil den rammer det naturlige stop. Drej justerskruen mod uret 1¼ omgang. Drej justerskruen med uret, indtil de hvide prikker på justerskruen og MFL-huset står ud for hinanden. Figur C-26: Grundindstilling af betjeningsknapper og programmering. HRN C

353 C MFL-funktionsvælgeren. Funktionsvælgeren har otte indstillinger. Fra OFF indstillingen er der to trin imod uret, som kun aktiverer synlig (VIS) laser, med uret er der fem indstillinger, der kun aktiverer IR indstillinger. I stilling OFF er MFL slukket. I retning IR anvendes udelukkende IR lyskilderne. I retning VIS anvendes udelukkende de synlige lyskilder. C Funktionsvælger. Funktionsvælger Bemærkninger DH 5 op Dual High (IR) IR laser og Illuminator (vandret stilling) IH 4 op Illuminator High (IR) AH 3 op Aiming High (IR) DL 2 op Dual Low (IR) IR laser og Illuminator AL 1 op Aiming Low (IR) OFF Vandret Slukket (vandret stilling) Slukket AL 1 ned Aiming Low (VIS) AH 2 ned Aiming High (VIS) 1. Funktionsvælger. 2. Kontrollampe/batteriindikator. Figur C-27: Funktionsvælger og kontrollampe/batteriindikator. C Batteriindikator og kontrollampe for aktiveret MFL. Et grønt LED-lys er placeret imellem funktionsvælgeren og visible override porten. Når den er tændt, indikerer den, at MFL er aktiveret og udsender laserlys. Den fungerer også som batteriindikator. HRN C

354 Hvis LED-lyset begynder at blinke, skal batteriet skiftes snarest. LED-lyset kan være svært at se i dagslys. C Aktiveringsknap. På toppen af MFL-huset er der i venstre side placeret en gummiarmeret aktiveringsknap. Denne knap har samme funktion som en monteret fjernbetjeningsknap. Et let tryk aktiverer den funktion, der er valgt ved funktionsvælgeren. Ved to hurtige tryk aktiveres den samme funktion, der nu er konstant tændt. Konstant tændt funktionen afbrydes ved et let tryk på enten fjernbetjenings- eller aktiveringsknappen. MFL slukker selv ved auto-off efter 5 minutter. Figur C-28: Aktiveringsknap. C Filtre til MFL. Der medfølger forskellige filtre i sættet. Udover symbolfiltrene til IR laseren, findes der tre filtre til MFL. Neutral filter (Neutral Density Filter (NDF)), 2 % filter, materialenummer (fig. C-29 til venstre). Filtret kan anvendes som støvdæksel, dette filter blokerer 98 % af lyset. Vær opmærksom på, at man ikke umiddelbart kan se forskel på dette 2 % filter og det støvdæksel, MFL er monteret med fra fabrikken. HRN C

355 Neutral filter til IR laseren, materialenummer NSN (fig. C-29 i midten). Filtret er et kombineret støv- og blænddæksel. Laseren udsender ikke noget lys med dette filter monteret. 80 graders spredefilter (diffuser) til illuminatoren, materialenummer (fig. C-29 til højre). Filtret anvendes til at sprede strålen yderligere på illuminatoren. Filtret anvendes i tilfælde, hvor størst mulig bredde på IR lys ønskes. Figur C-29: Filtre. HRN C

356 C.6. SYMBOLFILTER Symbolfiltrene anvendes til at identificere den funktion eller det våben, der udpeger. Når et symbolfilter er monteret foran IR laseren, projekterer den et symbol afhængig af, hvilket filter der er monteret. Der skal ikke monteres dæksler oven på symbolfiltrene. Filtrene er IKKE beregnet til præcis brug som sigtemiddel. Følgende filtre er i sættet: Figur C-30: Symbolfiltre. Anvendelsen af filtrene skal ske med følgende bemærkninger: Figur C-31: Symbolfiltre. HRN C

357 Figur C-32: DF (cirkel) symbolfilter på IR pointer. C Fokusering og spredning af IR illuminator. Justering af IR strålens bredde foretages ved at dreje på fokusringen, se figur C-33. Trekantmarkeringen på siden af illuminatoren indikerer den retning, der skal drejes for bred eller smal stråle. Justeringsområdet er mellem 0,5 TS TS. Grundstillingen af illuminatoren sker således: Drej illuminatoren i bund og dernæst i modsat retning, indtil de hvide prikker er ud for hinanden. Inden brug i hård frost skal illuminatoren fokuseres, da fokusringen kan være svær at dreje. Man kan med fordel fokusere IR Illuminatoren således, at den dækker 180 cm på 100 meter, ca. en stående person, på den måde kan illuminatoren fungere som primitiv afstandsbedømmelse således: Fylder personen mindre end højden på strålen, er personen længere væk. Fylder personen mere end højden på strålen, er personen tættere på. HRN C

358 Figur C-33: Fokusering og spredning af IR illuminator. MATERIELSKADE! Der er indbygget stop, der angiver ydergrænserne for fokusringen. Brugeren må ikke forsøge at dreje fokusringen forbi disse stop. C.6.2. Vedligeholdelse. C Generelt. MFL skal afprøves under vedligeholdelse af våbnet, og sammenfald mellem sigtestolpens spids og lasersigterne kontrolleres ved anvendelse af verifikationstavle. ADVARSEL! MFL må ikke åbnes af brugeren. HRN C

359 C Fejlfinding. Fejl Mulig årsag Handling MFL virker ikke Batteriet er afladt Udskift batteriet Batteriet er indsat Isæt batteriet korrekt med forkert polaritet Batteridækslet er ikke lukket korrekt Luk batteridækslet korrekt Kontaktstykkerne i batterirummet er beskidte eller korroderede Rengør i muligt omfang kontaktstykkerne. Hvis dette ikke virker, indleveres MFL til reparation MFL er defekt Indlever MFL til reparation MFL virker ikke Beskyttelsesdækslet Fjern beskyttelsesdækslet er lukket MFL virker ikke Batteridækslet ikke Luk batteridækslet kor- Batteriindikator blinker på trods af, at nyt batteri er monteret MFL/TL fungerer kun ved hjælp af aktiveringsknappen Fjernbetjeningen virker ikke lukket korrekt Kontaktstykkerne i batterirummet er beskidte eller korroderede eller gevindet på dækslet er beskidt eller korroderet Fjernbetjeningen er ikke monteret korrekt eller er beskidt Kabel er defekt Stik på MFL er defekt MFL er defekt rekt Rengør i muligt omfang kontaktstykkerne og dækslet. Hvis dette ikke virker, indleveres MFL til reparation Monter fjernbetjeningen korrekt, og rengør i muligt omfang Udskift fjernbetjeningen Rengør stik. Hvis dette ikke virker, indleveres MFL til reparation Indlever MFL til reparation HRN C

360 C Rengøring af MFL og TL. C Daglig vedligeholdelse. Inden vedligeholdelse sikres det, at funktionsvælgeren står på OFF, og at batteriet er afmonteret. Rengør ved at børste og aftørre alle komponenter med en blød, tør klud. Såfremt dette ikke er nok, anvend en hårdt opvredet klud, eller skyl MFL/TL under vandhanen (husk at lukke alle dæksler). Kontroller, at linserne foran lasersigterne er rene, og at der ikke er synlige tegn på skader såsom ridser eller revner i glassene. Kontroller, at O-ringene på MFL og TL er intakte og bløde, indsmør efter behov med silikonefedt. Rengør linserne fortrinsvis med blæsepensel. Rengør ved behov linserne med optikrensevæske. C Ugentlig vedligeholdelse. Kontroller, at kontaktstykkerne i batterirummet ikke er irrede eller korroderede. Kontroller, at kontaktstykker til TL ikke er irrede eller korroderede. Kontroller, at O-ringene er til stede og intakte. ADVARSEL! Litiumbatterier er meget brandfarlige og reagerer voldsomt på ild, varme og mekanisk påvirkning. HRN C

361 TILLÆG D 40 MM GRANATKASTER LOW VELOCITY M203 D.1. BESKRIVELSE 40 mm Granatkaster Low Velocity (LV) M203 er et enkeltskuds våben, der, afhængig af model, er beregnet til montering på Gevær M/95, Gevær M/10 C8IUR eller på Karabin M/96. Granatkasteren (GRK) kan også anvendes som et separat våben i stand-alone (SA) konfiguration. Hæren anvender følgende modeller: 40 mm LV M203 Diemaco/Colt Canada (CC M203) på GV M/95 og KAR M/96 40 mm LV M203 Granatkaster M/10 Diemaco/Colt Canada (CC M203) som stand-alone 40 mm LV M203 Lewis, Machine & Tool (LMT M203) på GV M/10 C8IUR. Granatkasteren består af en styreskinne med tilhørende aftrækkermekanisme og bundstykke. På styreskinnen foran bundstykket er der monteret et kammer og en pibe i forlængelse af hinanden. Piben er forsynet med et håndgreb. Betjeningen af de tre typer GRK er stort set identisk, og det er derfor kun beskrevet, hvor der er forskelle. D.2. ANVENDELSE Granatkasteren anvendes til bekæmpelse af afsiddet personel, upansrede og let pansrede mål med følgende effektive skudafstande: punktmål ud til 150 meter områdemål ud til 350 meter. Granatens maksimale flyveafstand på den mest optimale højdestilling er cirka 390 meter. På grund af granatens toppunktsordinat på lange skudafstande skal det sikres, at skudbanen er fri for eksempelvis grene, udhæng fra bygninger og elledninger. Ved en skudafstand på eksempelvis 200 og 350 meter er toppunktsordinaten henholdsvis 7,5 og 75 meter. HRN D

362 D.3. GENERELT ADVARSEL! Det våben, granatkasteren er monteret på, skal altid være afladt eller sikret ved betjening og skydning med granatkasteren. Når granatkasteren er monteret, anvendes geværets eller karabinens magasin som pistolgreb for granatkasteren. Betjening af granatkasteren foregår med svag hånd. Stærk hånd forbliver på geværets eller karabinens magasin (granatkasterens pistolgreb). Såfremt våbnet skal betjenes af en linksskytte, byttes der rundt på venstre og højre, og sigtemidlet flyttes til højre side af granatkasteren. På LMT M203 er det kun VMEK, der må ændre sigtet fra venstre til højre betjent. HRN D

363 1. Pibe og kammer. 7. Justerskrue side og bageste 2. Håndgreb. sigtemiddel. 3. Styreskinne med aftrækkerhus og bundstykke. 8. Pibe- og kammerudløser. 9. Sikring. 4. Forreste sigtemiddel. 10. Aftrækker. 5. Bageste sigtemiddel og galge. 11. Bageste monteringsbeslag. 6. Justerskrue højde og forreste sigtemiddel. Figur D-1: Granatkaster. 12. Forreste monteringsbeslag med låsebolt. 13. Pibeholdepal. D.4. SIGTEMIDLER CC M203 er kun udstyret med åbne sigtemidler. Forreste sigtemiddel er en stolpe og bageste er en galge. Våbnet har, på grund af sin konstruktion, en meget kort sigtelinje (10 cm). Dette medfører, at sigtning kræver en del træning. LMT M203 er udstyret med et kvadrantsigte eller et alternativt sigtemiddel. Kvadrantssigtet anvendes i både GV monteret og SA konfiguration, hvorimod det alternative sigtemiddel kun anvendes i SA konfiguration (svært at opnå korrekt sigte med alternativt GRK-sigte, når optisk sigte er monteret på GV). HRN D

364 D.5. STAND-ALONE KOLBE TIL LMT M203 LMT M203 leveres også med en stand-alone kolbe. Skytten flytter selv GRK fra GV til stand-alone kolben som beskrevet i pkt. D.7. Figur D-2: LMT M203 og stand-alone kolbe. Figur D-3: CC M203 Granatkaster M/10, stand-alone. ADVARSEL! Når LMT M203 og GRK M/10 bæres overhængt, er der en øget risiko for, at pibe- og kammerudløseren og/eller sikringen påvirkes utilsigtet med utidig afsikring eller afladning til følge! HRN D

365 MATERIELSKADE! CC M203 GRK M/10 og LMT M203 må ikke adskilles yderligere end vist på henholdsvis figur D-3 og D-2. D.6. CC M203 MONTERING PÅ GEVÆR OG KARABIN Montering af granatkasteren på en karabin forudsætter montering af en adapter. ADVARSEL! Adapteren på Karabin M/96 må kun monteres af en våbenmekaniker. Granatkasteren monteres således: Forskæftet fjernes (K M/96 kun nederste skal). Låsebolten på forreste monteringsbeslag trækkes ud af indgreb. Forreste monteringsbeslag løftes fri af styreskinnen. Granatkasterens bageste monteringsleje sættes i indgreb med forskæftefjederen. Forreste monteringsbeslag placeres hen over piben, umiddelbart bag holderen for forreste sigtemiddel på gevær eller over neddrejning på adapteren på karabin. Forreste del af granatkasteren vippes op til forreste monteringsbeslag. Låsebolten isættes fra højre side (modsatte side af, hvor sigtemidlet sidder), gennem monteringsbeslag og hullet i granatkasterens styreskinne. Øverste forskæfte skal monteres igen. Montering af nærkampbæreremmen foregår ved at fjerne det forreste remøje på remmen og trække den brede hovedrem igennem remsvirvelen, der er monteret på venstre side af GRK. Såfremt der er behov, kan remsvirvelen flyttes fra venstre til højre siden af GRK. HRN D

366 D.7. LMT M203 MONTERING PÅ GEVÆR M/10 C8IUR OG STAND-ALONE KOLBE Granatkasteren monteres således: De tre Torx 27 skruer, der holder låsebeslagene, løsnes nok til at GRK kan monteres. Hvis skruerne løsnes så meget, at låsebeslagene falder af, skal man ved montering sikre sig, at de vender korrekt. Se figur D-4. De tre Torx 27 skruer spændes godt fast med det medfølgende værktøj, Det er vigtigt, at de ikke overspændes. Det korrekte tilspændingsmoment er 10 Nm. Ved montering af GRK på stand-alone kolben skal man sikre sig, at GRK er presset helt tilbage i bageste stilling. Se figur D-6. Rekylstoppene skal være helt i indgreb med geværets rail. Det er nok, at to af stoppene har indgreb. Se figur D-5. Figur D-4: Korrekt montering af låsebeslagene. Figur D-5: Korrekt montering på GV M/10 version 2. HRN D

367 Figur D-6: Korrekt montering på stand-alone kolbe. D.8. BETJENING Granatkasteren betjenes i de samme stillinger som er gældende for gevær og karabin. Al betjening for GV er som beskrevet i kapitel 2. Anvendes GRK i stand-alone konfiguration, gennemføres betjening af GRK uden punkterne omhandlende GV. D.8.1. At efterse GV/K med GRK monteret. Udgangsstilling: Rørstilling med GV/GRK i arm. Kommandoen: "Efterse gevær. Skytten: efterser GV som beskrevet i kapitel 2 udløser GRK pibe og kammer (tager ladegreb) med venstre hånd fører med venstre hånd pibe og kammer frem i forreste stilling sikrer GRK efterser kamrene, se figur D-7 fører GV eller GRK ned foran kroppen, samtidig med at det drejes således, at pistolgrebet vender mod venstre efterser piberne, se figur D-8 fører GV eller GRK tilbage i stående klarstilling lukker pibe og kammer på GRK med venstre hånd afsikrer og tager aftræk på GRK såfremt skytten ikke forventer at skulle skyde umiddelbart, isættes kammerprop og mundingshætte indtager udgangsstillingen efterser alle magasiner og føringsmidler for GV og GRK. I mørke skal skytten efterse GV og GRK under brug af nødvendigt lys. HRN D

368 Figur D-7a: Skytten efterser kammer på GV og GRK. Figur D-7b: Skytten efterser kammer på GRK. HRN D

369 Figur D-8a: Skytten efterser piberne på GV og GRK. Figur D-8b: Skytten efterser piberne på GRK. HRN D

370 D.8.2. At gøre klar til kontrol. Udgangsstilling: Rørstilling med GV og GRK i arm. Kommandoen "Klar til kontrol." Skytten: udløser pibe og kammer med venstre tommelfinger fører pibe og kammer frem i forreste stilling sikrer gør klar til kontrol som beskrevet for geværet lægger GV eller GRK på venstre skulder, med pistolgrebet vendende mod venstre og venstre hånd fattende om kolbebunden åbner føringsmidler. D.8.3. Efter kontrollen. Skytten: anbringer geværets magasin i bæltet indtager stående klarstilling udløser bundstykket ved at påvirke udløserens øverste halvdel afsikrer og tager aftræk påsætter magasinet lukker støvdækslet lukker med venstre hånd pibe og kammer på GRK afsikrer og tager aftræk på GRK isætter eventuelt kammerprop og mundingshætte, såfremt han ikke forventer at skulle skyde umiddelbart indtager udgangsstilling. MATERIELSKADE! Granatkasteren må ikke opbevares med hammeren spændt. D.9. AT LADE Udgangsstilling: Rørstilling med GV/GRK i arm. Kommandoen: "Lad granatkaster." Skytten: indtager stående klarstilling udløser med venstre tommelfinger pibe og kammer fører med venstre hånd pibe og kammer frem til forreste stilling HRN D

371 sikrer anbringer granaten i kammeret fatter igen med venstre hånd omkring håndgrebet og trækker tilbage i et kraftigt ryk, indtil der høres et tydeligt klik (låsning) indtager udgangsstilling. Bemærk! Skytten skal være opmærksom på, at granatpatronen placeres korrekt i piben. Ved nogle ammunitionstyper 1, er det grundet hylstrets udformning, muligt at presse granatpatronen så langt ind i piben, at kammerendens patronholdere ikke får fat i hylstret. Der er i denne situation risiko for funktioneringsfejl! D.10. AT GENLADE Skytten: trykker med venstre tommelfinger udløseren i bund og fører pibe og kammer frem i forreste stilling (det tomme hylster falder selv ud) sikrer(såfremt skytten forbliver i stilling er det ikke nødvendigt at sikre) fatter en granat fra føringsmidlet med venstre hånd og anbringer den i kammeret fatter med venstre hånd omkring håndgrebet og trækker tilbage i et kraftigt ryk, indtil der høres et tydeligt klik (låsning). MATERIELSKADE! Piben må ikke føres frem med stor kraft, da stiften for pibeholdepalen eventuelt kan bøje eller knække. D.11. AT AFLADE Udgangsstilling: Rørstilling med GV eller GRK i arm. Kommandoen: "Aflad granatkaster. Skytten: sikrer 1 Ammunitionstyperne: 4-Bang markeringsgranat og Rubber Buckshot kræver særlig opmærksomhed ved ladning. HRN D

372 indtager stående klarstilling placerer våbnets kolbe på højre hofte og klemmer den imod kroppen med højre albue og underarm placerer højre hånd under overgangen mellem kammeret og styrerammen udløser granatkasterens pibe og kammer med venstre tommelfinger og fører forsigtigt piben fremefter med venstre hånd griber med højre hånd omkring den nu delvist udløste granat, og fører den ud af kammeret, imens han fortsætter med at føre piben frem slipper venstrehånds fatning omkring håndgrebet, og tager granaten fra højre hånd og placerer denne i føringsmidlet fatter med venstre hånd omkring håndgrebet og kontrollerer, at kammeret er tomt lukker pibe og kammer på GRK afsikrer og tager aftræk på GRK indtager udgangsstilling. D.12. SIGTEMIDLER Figur D-9: CC M203 sigtemidler. HRN D

373 Figur D-10: CC M203 eksempelvis korrekt sigte mod mål på afstand 250 m. D.13. INDSKYDNING AF CC SIGTEMIDLERNE Forud for indskydning foretages der grundstilling af sigtemidlerne. Galgen justeres ind til midten af gevindskruen (der skal være lige meget frit gevind til højre som venstre for galgen) ved at dreje fingerskruen. Forreste sigtemiddel grundstilles ved at dreje justerskruen, indtil skulderen på kornet flugter med bunden i holderen (ca. 35 klik fra topstilling). Efter grundstilling af sigtemidlerne gennemføres indskydning som beskrevet i punkt D.17.1., skydning nr. 2. På 100 meters afstand er 1 klik = 10 cm i såvel siden som højden. HRN D

374 D.14. SKYDNING ADVARSEL! Skytten skal før hver skudafgivelse kontrollere, at mundingen på granatkasteren er fri. Føreren observerer nedslag eller træfning og korrigerer eventuelt. Korrektionen foregår i målstørrelser. D Korrektioner i forhold til vind. På grund af den lave mundingshastighed er granaten relativ vindfølsom. Dette betyder, at skytten skal korrigere for vindens påvirkning. Ved en sidevind på 8 meter i sekundet og 90 i forhold til skudretningen, vil korrektionen op mod vinden skulle udføres således: meter = ingen korrektion meter = yderkant af galge. Figur D-11: CC M203 korrektion op imod vinden. HRN D

375 D.15. LMT M203 SIGTEMIDLER LMT M203 leveres med to typer sigtemidler: GRK åbent sigte. Figur D-12: Åbent sigte. Figur D-13: Korrekt sigte på 100 meter med de åbne sigtemidler. HRN D

376 Kvadrantsigte med rødpunktssigte og multifunktionslaser. Figur D-14: Kvadrantsigte uden MFL. Figur D-15: Kvadrantsigte med MFL. HRN D

377 Kvadrantsigtets egenskaber: Rødpunktssigtet er et Aimpoint T1 Micro. Der er mulighed for at vende sigtet således, at det kan placeres på henholdsvis højre og venstre side. Det er kun VMEK, der må adskille sigtet og montere det på højre side. Såfremt det skal monteres på højre side og anvendes med MFL, skal der bestilles en ny MFL Quick-release montage til montering på højre side. 100-, 200- og 300-meter mærkerne på afstandsskalaen har tritiumbelysning, således at de er lettere at se i mørke. Siderail monteres således, at der kan monteres en MFL. Vedrørende betjening af MFL henvises til tillæg C. Der medfølger vinkelbeslag, således at kvadrantsigtet kan monteres på en toprail (eks. stand-alone kolben). Der kan bestilles en railadapter således, at kvadrantsigtet kan monteres på en CC GRK: Railadapteren kan bestilles på følgende detaljer: RAIL ADAPTER, M203 DIEMACO F/SPUHR SIGHT ( ) Railadapteren må kun monteres af VMEK. Figur D-16: RAIL ADAPTER, M203 DIEMACO F/SPUHR SIGHT. Data på Aimpoint Micro T-1: 1X (ingen forstørrelse) parallaksefrit 105 gram HRN D

378 stregglasbelysning i 12 trin (1-4 til lysforstærkningsmateriel og otte styks til dagslys (indstilling 12 er så kraftig, at det er anvendeligt i ørken med fuldt sollys eller med laserbeskyttelsesbriller) over 5 års batterilevetid med et CR2032 batteri på synlig stregglasbelysning vandtæt til 25 meter bølgelængden på dioden er 650 Nm Figur D-17: Rødpunktssigte Aimpoint Micro T-1. Betjening Sigtemidlet betjenes således: Åbn låsepalen, så den peger bagud. Træk sigtet tilbage således, at tommelfingeren trykker på låsepalen, og pegefingeren har fat om grebet. HRN D

379 Juster til ønsket afstand. Lås med låsepalen igen. Såfremt sigtet ikke låses, kan det hoppe i afstandsskalaen, specielt når GRK er i stand-alone konfiguration. Figur D-18: Skift af afstand på kvadrantsigtet. Figur D-19: Låsning af højderetningsbuen (låsepal låst). HRN D

380 Figur D-20: Skift af afstand på kvadrantsigtet med monteret MFL. D.16. INDSKYDNING AF LMT SIGTEMIDLERNE Åbent sigte: Sigtestolpen justeres således, at skuldrene på kornet flugter med sigtehuset. Det bageste sigte justeres således, at sideskruen og højderetningsviseret er grundstillet. Efter grundstilling af sigtemidlerne gennemføres indskydning som beskrevet i punkt D skydning nr. 2. På 100 meters afstand flytter et mærke og/eller klik sigtet således: 75 cm i siden 5 meter i højden. Kvadrantsigtet: Sigtet grundstilles således: Juster prikken til ønsket intensitet. Afmonter beskyttelsesdækslerne. Drej til et af yderpunkterne i højde og side, og juster 175 klik tilbage (en omgang er 40 klik). HRN D

381 Efter grundstilling af sigtemidlerne gennemføres indskydning som beskrevet i punkt D skydning nr. 2. På 100 meters afstand flytter et klik sigteprikken 13 mm i side og højde. Multifunktionslaser: MFL justeres jf. tillæg C således, at synlig (VIS) laser og sigteprikken i Aimpoint Micro T1 er sammenfaldende på en husmur el. lign placeret på 100 meters afstand. Når VIS-pointer og rød prik i rødpunktssigtet er sammenfaldende, kan MFL anvendes som sigtemiddel i mørke, da IR pointer og VIS pointer er parallelstillet. Figur D-21: Justering af MFL. HRN D

382 D Skydeprogram. Uddannelsen gennemføres jf. fagplan og fortsættes med følgende skydninger: Skydning nr. Afstand meter (50) Skydestilling Lig. med anlæg Lig. med anlæg Lig Lig St Kn Kn. Antal/ AMM type 3 stk. ØGRPT 6 stk. ØGRPT 3 stk. ØGRPT 3 stk. ØGRPT 3 stk. ØGRPT 3 stk. ØGRPT 3 stk ØGRPT Skive Maks. Point Bemærkninger (Tilfredsstillende resultat) 5 a - Tilvænningsskydning 5 a - Dør 3 (2 træffere) Vindue 3 (1 træffer) 4 x 2/3 3 Dør 3 (2 træffere) Vindue 3 (1 træffer) Indskydning: 3 skud mod samme retningspunkt. Derefter gennemføres justering. Der skydes 3 kontrolskud. Såfremt alle 3 skud har træfning i målet, er indskydning korrekt. Bemærk! For LMT M203 med kvadrantsigte, gennemføres indskydningen på 50 meter. 2/3 fig. opstilles i ruderformation 5 X 5 meter. (2 træffere i eller bag formationen) Forkortelser: Lig.: Liggende skydestilling. St.: Stående skydestilling. ØGRPT: Øvelsesgranatpatron. Kn.: Knælende skydestilling. Dør: Træplade min. 200 x 100 cm med dørmarkering på 90 x 190 cm. Vindue: Træplade min. 150 x 150 cm med vinduesmarkering 130 x 130 cm. HRN D

383 D Videregående uddannelse. Den videregående uddannelse på granatkaster gennemføres på en bane som beskrevet i figur D-22: Figur D-22: Godkendt bane til videregående skydeuddannelse. HRN D

384 Skydning nr. Afstand meter 8 100/ / /200 Skydestilling Lig. med anlæg Kn. bag brændestabel St. i skyttehul Lig Kn /200 St. med anlæg /200 St /175/ 200 St. i skyttehul/lasteluge Lig. ved sandsække Kn. bag brænde stabel Antal/ AMM type 4 stk. ØGRPT 3 stk. ØGRPT 3 stk. ØGRPT 3 stk. ØGRPT 3 stk. ØGRPT 6 stk. ØGRPT 6 stk. ØGRPT 5 stk. BRGPT Skive LVG/ 1 x U 32 Dør/ Vindue U 32 4 x 2/3 Maks. Point Bemærkninger (Tilfredsstillende resultat) (1 træffer i/bag hvert mål) (1 træffer i/bag hvert mål) (2 træffere i hver målgruppe) Dør 3 (1 træffer) Dør 3 (1 træffer) Dør 4 x 2/3 Dør 4 x 2/3 Brisantmål eller stålplade 3 (2 træffere i/bag hver målgruppe) ( 2 træffere i/bag hver målgruppe) 3 træffere i/bag målet. 2 stk. Røg Vindue 2 (2 træf i vindue) 5 stk. Røg LVG / U32 / 4 X U2/3 5 (4 træffere i/foran hver målgruppe) Forkortelser: Lig. Liggende skydestilling. Kn. Knælende skydestilling. St. Stående skydestilling. ØGRPT Øvelsesgranatpatron, rød eller øvelsesgranatpatron, anslag. BRGPT Brisantgranatpatron. Røg Røggranat. Dør Træplade 200 x 100 cm med dørmarkering på 90 x 190 cm. Vindue Træplade 150 x 150 cm med vinduesmarkering 130 x 130 cm. LVG Lastvogn. HRN D

385 D.17. FUNKTIONERINGSFEJL ADVARSEL! Såfremt der opstår en klikker, skal skytten fastholde granatkasteren i skydestillingen og vente 3 minutter. Derefter foretages ladegreb igen med samme granat, og der skydes. Hvis granaten klikker igen, aflades der efter 3 minutter som ovenfor anført, og granaten afleveres. FEJL ÅRSAG AFHJÆLPNING Kan ikke afgive skud klikker. 1. Defekt ammunition. 2. Defekt slagbolt. 3. Defekt ladestang. 1. Se -ADVARSELovenfor. 2. Våbenmekaniker. Intet udtræk af tomt hylster ved ladegreb. Sikring fastholdes ikke i sikret eller afsikret. Kan ikke låse. 1. Defekt ammunition. 2. Defekt udtrækker. 3. Snavset kammer. 1. Defekt sikringsklinke. 2. Defekt sikringsbro. 1. Defekt ammunition. 2. Snavset kammer. 3. Defekt ladestang. 4. Låst slagstift. 3. Våbenmekaniker. 1 Tomt hylster stødes ud fra munding vha. en træpind. 2. Våbenmekaniker. 3. Pibe rengøres med interval som i pkt. D Våbenmekaniker. 2. Våbenmekaniker. 1. Genlad. 2. Rengør. 3. Våbenmekaniker. 4. VMEK eller nødprocedure som beskrevet i D.18. HRN D

386 D.18. NØDPROCEDURE VED LÅST SLAGSTIFT Såfremt der opstår den fejl, at piben ikke kan låses i bageste stilling, kontaktes VMEK. Såfremt VMEK ikke er til rådighed under kampforhold, kan man spænde slagstiften manuelt ved at trykke slagstiften ned med en dorn eller en lignende smal og solid genstand. Figur D-23: Skytten spænder slagstiften. D.19. ADSKILLELSE OG SAMLING ADVARSEL! Geværet og granatkasteren skal altid efterses før våbenbetjening, herunder før vedligeholdelse, ved overdragelse samt ved ankomst til og før afgang fra skydebanen. D Generelt. Før adskillelse af selve granatkasteren skal den afmonteres GV. Den kan fortsat være monteret på stand-alone kolben. HRN D

387 D Adskillelse for begge typer. CC M203. Skytten: udløser pibe og kammer og fører dem frem til stop trækker låsen til pibeholdepalen frem og drejer ¼ omgang trykker pibeholdepalen ned (sidder mellem pibe og styreskinne) og fastholder den fører med venstre hånd pibe og kammer frem og ud af styreskinnen. Der må ikke foretages yderligere adskillelse. Figur D-24: CC M203 - Skytten udløser pibeholdepalen. HRN D

388 LMT M203. Skytten: udløser pibe og kammer og fører dem frem til stop påvirker pibeholdepalen for enden af styrerammen med en kniv, skruetrækker eller lignende trækker piben frem og ud af styrerammen. MATERIELSKADE! Der må ikke foretages yderligere adskillelse. Figur D-25: LMT M203 - Skytten udløser pibeholdepalen. D Samling af begge typer. Skytten: trykker fx med højre tommelfinger oven på ladestangen, pibeholdepalen ned (overvinder fjedermodstanden) og fastholder den fører med venstre hånd pibe og kammer på plads tilbage i styreskinnen i lukket stilling drejer låsen til pibeholdepalen ¼ omgang til låsning (ikke LMT M203 der føres piben blot tilbage i styrerammen, indtil der høres et klik) foretager funktionskontrol ved at: udløse pibe og kammer sikre HRN D

389 lukke pibe og kammer forsøge aftræk med sikret våben (må ikke kunne gennemføres) afsikre tage aftræk (skal kunne gennemføres) forsøge at sikre (må ikke kunne gennemføres). D.20. VEDLIGEHOLDELSE Granatkasteren vedligeholdes efter principperne i pkt. A.4. Før skydning skal piben og kammeret trækkes tør vha. børsten, beviklet med en klud. For meget olie på bundstykket og slagboltens leje vil fremprovokere funktioneringsfejl i løbet af kort tid, idet støv samles, og olien fra slagboltens hul vil kunne ødelægge fænghætten på patronen, såfremt den samme patron er kamret i længere tid. Alle slid- og glideflader skal indsmøres i et tyndt lag olie, inden granatkasteren samles. Efter følgende antal skud bør piben trækkes grundigt igennem, for at minimere risikoen for fastbrændt projektilmateriale og derved klemning af patronhylstret (som ødelægger udtrækkeren)og risiko for en stikker: LLV ammunition 15 patroner Andre typer 30 patroner. D.21. TILBEHØR LMT M203 Granatkasteren leveres med følgende tilbehør: bandolér til 12 patroner frontgreb vedligeholdelsessæt. HRN D

390 Figur D-26: LMT M203 - bandolér. Ved opladning af bandolér skal det tilsikres, at kraven på patronhylstret ligger an imod bæltet og elastikken. Såfremt det ikke sker, er der risiko for tab af ammunition. Se figur D-27. Figur D-27: LMT M203 Opladning af bandolér. HRN D

391 Frontgrebet kan monteres på alle fingerriller langs grebets længde, den optimale placering kan ses på figur D-28. Figur D-28: LMT M203 - Frontgreb. ADVARSEL! Skytten skal være opmærksom på, at han ikke uforvarende kommer til at holde sin tommelfinger på pibe- og kammerudløser under anvendelse af frontgreb. Der er risiko for utilsigtet oplåsning af piben, med personel- og materielskade til følge. HRN D

392 MOLLE POUCH,DBAL-A GUNCLOTH,10X15CM DEW MOP,CLEANING 40MM DEW BRUSH,BORE 40MM DEW WIRE FOR CLEANING KIT 40MM GRK SLING,RIFLE LMT GRK FRONT SIGHT,TACTICAL ASSEMBLY LMT GRK LEAF SIGHT,RAIL GRABBING ASSY LMT GRK CLEANING KIT,DBAL-A ROD,CLEANING 14" LMT GRK Figur D-29: LMT M203 - tilbehør. HRN D

393 D.22. AMMUNITION Ammunitionen til 40 mm Low Velocity GRK er bygget op på følgende måde: 1. Patronhylster (lavtrykshylster). 5. Drivladning. 2. Låg for dæksel. 6. Tætningsring. 3. Højtrykshylster. 7. Fænghætte. 4. Dæksel. Figur D-30: Opbygning af ammunitionen. D Funktionering. Fænghætten antænder drivladningen. Trykket i højtrykshylstret stiger nok at til at dækslet revner og åbner for passage ud til lavtrykshylstret. Trykket i lavtrykshylstret stiger langsomt og presser projektilet frem i piben. Projektilet forlader mundingen med en hastighed på ca. 80 meter per sekund og roterer på grund af riffelgangen ca omdrejninger i minuttet. HRN D

394 Figur D-31: Fænghætten antænder drivladningen. Figur D-32: Trykket stiger i højtrykshylstret og revner dækslet. HRN D

395 Figur D-33: Lavtrykshylstrets større volumen sænker trykket og skubber projektilet frem. HRN D

396 D Brisantgranatpatron M/96 (NSN MM BRISANTGRANATPATRON, M/96). Patronen har sprængstykkevirkning 360 rundt om anslagsstedet. Den største sprængstykkevirkning er vinkelret på granaten. Figur D-34: Brisantgranatpatron M/96. D Brisantgranatpatron DM101A2 (NSN MM BRISANTGRANATPATRON, DM101AZ). Patronen har sprængstykkevirkning 360 rundt om anslagsstedet. Den største sprængstykkevirkning er skråt bagud på granaten. Figur D-35: Brisantgranatpatron DM101A2. HRN D

397 D Hulladningsgranatpatron M/96 (NSN MM HULAGRANATPATRON, M/96). Patronen har en sprængstråle forud af granaten og dermed begrænset sprængstykkevirkning. Granaten kan gennembryde mindst 50 mm panserstål uanset skudafstand. Figur D-36: Hulladningsgranatpatron M/96. D Hulladningsgranatpatron M/96 med SPRÆS (NSN X 46 MM BGRPT M/96, HEDP). Patronen har en sprængstråle forud af granaten og en sprængstykkevirkning 360 rundt om anslagsstedet med størst sprængstykkevirkning skråt bagud. Granaten kan gennembryde mindst 50 mm panserstål uanset skudafstand. Figur D-37: Hulladningsgranatpatron M/96. HRN D

398 D Sound & Flash 1,3 s (NSN X 46 MM S&F M/09, 1.3 SEK FORSINKELSE). Øvelsesgranatpatron til anvendelse mod mål på afstande op til 90 m. Granaten detonerer efter 1,3 sek. flyvetid. Figur D-38: Sound & flash 1,3 s. D Øvelsesgranatpatron, Rød (NSN MM ØVELSESPROJEKTILPATRON M/00, MED RØ). Øvelsesgranatpatron til anvendelse mod mål på alle afstande og markering af træffeområdet med rød markeringsfarve. Figur D-39: Øvelsesgranatpatron, rød. HRN D

399 D Øvelsesgranatpatron, Anslag (NSN X 46 MM SOUND & FLASH M/01). Øvelsesgranatpatron til anvendelse mod mål på alle afstande. Granaten detonerer, når den træffer målet. Figur D-40: Øvelsesgranatpatron, anslag. Alle øvelsesgranatpatroner må anvendes mod alle måltyper, som er beskrevet i HRN SKYMAT. Dog må øvelsesgranatpatronerne kun anvendes mod faldmål, såfremt de er monteret med skiver lavet i træ. ADVARSEL! Skytten skal kontrollere, at det er den rigtige ammunition, der benyttes til skydning med Granatkaster M/03. Anvendelse af High Velocity (40 x 53) ammunition vil medføre personel- og materielskade. HRN D

400 D High Velocity (40 x 53). Figur D-41: High Velocity (40 x 53) øvelsesgranatpatron, rød. Forskellen ses på størrelsen (40 x 53) samt på, at granatpatronerne kommer opladt i bånd. ADVARSEL! High Velocity ammunition må ikke anvendes i GRK M/03 Low Velocity. D.23. UDDANNELSESHJÆLPEMIDLER D Eksercergranat. Granaten anvendes til at øve ladning- og afladning (NSN mm EKSERCERGRANATPATRON). HRN D

401 Figur D-42: Eksercergranat. D Løsskydningsgranat. Granaten anvendes til indøvelse af ladning og afladning samt løsskydning med Løsskydningspatron M/03 (NSN MM ØVELSESPATRON, TIL 9MM LØSPATRON). MATERIELSKADE! Patronen skal gribes ved afladning, da der kan opstå skader, såfremt den falder på jorden. Løsskydningspatron M/03. Må kun anvendes sammen med Løsskydningsgranat M/03. HRN D

402 Figur D-43: Løsskydningsgranat M/03. D Betjening af Løsskydningsgranat M/03. Løsskydningsgranaten skal efterses i forbindelse med de samme aktiviteter som geværet. D At efterse løsskydningsgranat. Kommando: Efterse løsskydningsgranat. Granaten efterses fra kammerenden: Kammeret skal være rent og fri for rester fra ammunition. Der skal være hul fra kammerenden og gennem udstrømningshullerne. Granaten efterses fra mundingen: Kontroller, at gevindet på mundingen er skruet helt i bund. Kontroller, at udstrømningshullerne er fri for snavs m.v. HRN D

403 Figur D-44: Kammer i Løsskydningsgranat M/03. Figur D-45: Udstrømningshuller i Løsskydningsgranat M/03. HRN D

404 D At lade løsskydningsgranat. Kommando: Lad løsskydningsgranat. M/03 løspatron isættes i kammeret og trykkes helt i bund. Figur D-46: Afladning af Løsskydningsgranat M/03. D At aflade løsskydningsgranat. Kommando: Aflad løsskydningsgranat. M/03 løspatron udtages ved hjælp af justerværktøj til GV M/95 eller tilsvarende. Tappen af justerværktøjet føres ned i sporet, og med jævnt stigende tryk trykkes og vippes patronen op. Patronen sidder meget stramt. HRN D

405 Figur D-47: Anvendelse af værktøj til afladning. D At kontrollere løsskydningsgranat. Kommando: Klar til kontrol. Granaten kontrolleres fra kammerenden: Kammeret skal være fri for rester fra ammunition. D MM GRANATKASTER M/03 SOM LESS LETHAL WEAPON D Anvendelse af GRK som Less Lethal Weapon (LLW) (ikke dødeligt våben). Betjening af GRK følger bestemmelserne i nærværende tillæg. Forskelle udmønter sig i andre sigtemetoder, eftersom skudafstande for LLW ammunition er væsentlig kortere end for konventionel ammunition. D.25. AMMUNITIONSTYPER TIL LLW D Skumgummipatron, IMPULSE. Skumgummipatron med farve. HRN D

406 Figur D-48: Skumgummipatron, IMPULSE. Bemærk! Skytten skal være opmærksom på, at granatpatronen placeres korrekt i piben. Ved nogle ammunitionstyper 2 er det, grundet hylstrets udformning, muligt at presse granatpatronen så langt ind i piben, at kammerendens patronholdere ikke får fat i hylstret. Der er i denne situation risiko for funktioneringsfejl! D Bang markeringsgranat. Figur D-49: 4-Bang markeringsgranat. 2 Ammunitionstyperne: 4-Bang markeringsgranat og Rubber Buckshot kræver særlig opmærksomhed ved ladning. HRN D

407 D Rubber Buckshot. Figur D-50: Rubber Buckshot. D.26. SKUDAFSTANDE OG MÅLTYPER FOR DE ENKELTE TYPER AMMUNITION Skumgummipatron (IMPULSE) anvendes på afstand fra meter mod enkeltpersoner mod børn dog ikke under 20 meter. IMPULSE med farvemarkering anvendes på afstande fra meter mod enkeltpersoner og må ikke anvendes mod børn. 4-Bang markeringsgranat anvendes på afstande fra meter mod grupper af personel (demonstranter etc.). Rubber Buckshot anvendes på afstande fra meter mod enkeltpersoner og/eller mindre grupperinger. D.27. SIGTEMETODER MED DE ENKELTE AMMUNITIONSTYPER Når enkeltpersoner skal bekæmpes med IMPULSE eller IMPULSE med farvemarkering, anvendes GV optiske sigtemiddel således: På afstande fra 10 ud til og med 30 meter sigtes, så bunden af sigtestolpen flugter med midten af målet, se figur D-52. Ved skydning med Rubber Buckshot anvendes våbnets optiske sigte. HRN D

408 På afstande fra 10 til 30 meter sigtes der med toppen af sigtestolpen mod målets fødder (bunden af målet), se figur D-54. På afstande over 30 meter sigtes der mod midten af målet med bunden af sigtestolpen, se figur D-52. Når 4-Bang markeringsgranat anvendes, bruges GRK eget sigtemiddel. Afstand til målet meter sigtes med LMT M203 kvadrantsigtet justeret til 350 meter, og på CC M203 så kornet står ud for 350 meter mærket i galgen, se figur D-53, og hold retningspunkt på hovedet af en af personerne i forreste række. Figur D-51: Træffeområde med IMPULSE og Rubber Buckshot fra hals og ned. HRN D

409 Figur D-52: Korrekt sigte ved anvendelse af IMPULSE, IMPULSE med farvemarkering og Rubber Buckshot over 30 meter. Figur D-53: CC M203 - Korrekt sigte med 4-Bang. HRN D

410 Figur D-54: Korrekt sigte med Rubber Buckshot mod mål på meters afstand. Figur D-55: Korrekt sigte med kvadrantsigte indstillet på 50 meter med IMPULSE på meters afstand. HRN D

411 D.28. KORREKTIONER I FORHOLD TIL VIND På grund af den lave mundingshastighed er granaten relativ vindfølsom. Dette betyder, at skytten skal korrigere for vindens påvirkning, se figur D-56. Ved en sidevind på 4 meter i sekundet og 90 i forhold til skudretningen, vil korrektionen op mod vinden skulle udføres således: For skumgummigranaters vedkommende: 0-10 meter = ingen korrektion meter = holdes i højre eller venstre del af målet, mod vinden, set igennem GV optik. For markeringsgranaters vedkommende: meter = LMT M203 holdes der en målbredde mod vinden. På CC M203 holdes på yderside af galge, mod vinden, set på GRK sigtemidler. Figur D-56: Korrektion op imod vinden. D.29. GRUNDLÆGGENDE SKYDEUDDANNELSE GÆLDENDE FOR GRK INDSAT SOM LESS LETHAL WEAPON Den grundlæggende uddannelse gennemføres med sigteøvelser jf. SKH og fortsættes i civilt terræn plus i øvelses- og skydeterræn med følgende skydninger ved hjælp af IMPULSE og Rubber Buckshot patron. HRN D

412 Skydning Afstand meter Skydestilling 1 10 Stående (St.) Antal skud Skydetid i sek. Prø- Gælve dende Skive(r) Maks. point Markering 2 U 1/1 6 Efter hvert skud Bemærkninger IMPULSE Udgangsstilling: stående klarstilling, sikringen på S. På KDO SKYD indtager skytten stående skydestilling og afgiver ét skud, herefter indtages stående klarstilling, genlades, og der gives ny skudkommando. Skydningen gennemføres med optik. Skytten holder sigtestolpen midt på skiven og horisontlinjen i skulderhøjde U 1/1 9 Efter hvert skud Udgangsstilling: stående klarstilling, sikringen på S. På KDO SKYD indtager skytten stående skydestilling og afgiver ét skud, herefter indtages stående klarstilling, genlades, og der gives ny skudkommando. Skydningen gennemføres med optik. Skytten holder sigtestolpen midt på skiven og horisontlinjen i skulderhøjde. HRN D

413 Skydning Afstand meter K Skydestilling Antal skud Skydetid i sek. Prø- Gælve dende St. 4 2 x U 1/1 Skive(r) Maks. point Markering 12 Efter sidste skud 3 30 St. 4 U 1/1 12 Efter hvert skud Bemærkninger IMPULSE Udgangsstilling: stående klarstilling, sikringen på S. På KDO SKYD indtager skytten stående skydestilling og afgiver ét skud, herefter indtages stående klarstilling, genlades, og der gives ny skudkommando. Der opstilles 2 skiver, 1 skive på hver af afstandene. Afstandene skal være kendte for skytten. Der skal beskydes i rækkefølgen: meter. Udgangsstilling: stående klarstilling, sikringen på S. På KDO SKYD indtager skytten stående skydestilling og afgiver ét skud, herefter indtages stående klarstilling, genlades, og der gives ny skudkommando. Skydningen gennemføres med optik. Skytten holder bunden af sigtestolpen midt på bæltespændet og sigtestolpen vertikalt. HRN D

414 Skydning Afstand meter K Skydestilling Antal skud Skydetid i sek. Prø- Gælve dende St. 4 7 x U 1/1 nummereret fra 1 7 Skive(r) Maks. point Markering 12 Efter sidste skud Bemærkninger IMPULSE Udgangsstilling: stående klarstilling, sikringen på S. På KDO Skive nr. X indtager skytten stående skydestilling og afgiver ét skud på den af skydelederen nævnte skive. Herefter indtages stående klarstilling, genlades, og der gives ny skudkommando. Der opstilles 7 skiver. Skiverne placeres som en folkemængde på varierende afstande, mellem meter. Der skal beskydes i rækkefølgen: ca. 10 ca. 20 ca. 20 ca. 30 meter. Tilfredsstillende resultat: 12 point Der gives ikke point for træffere i hovedog halsregionen St. 4 4 X U 1/1 12 Efter sidste skud Udgangsstilling: stående klarstilling, sikringen på S. På KDO Skive på X meter! indtager skytten stående skydestilling og afgiver HRN D

415 Skydning Afstand meter Skydning Afstand meter Skydestilling Skydestilling Antal skud Skydetid i sek. Prø- Gælve dende Skive(r) Maks. point Markering Antal skud Skydetid i sek. Skive(r) Maks. point Markering Prø- Gælve dende St. 1 6xU 1/1 6 Efter sidste skud Bemærkninger IMPULSE ét skud på den af skydelederen nævnte skive. Herefter indtages stående klarstilling, der genlades, og der gives ny skudkommando. Skiverne opstilles (fra venstre) på 10, 20, 30 og 40 meter. Skiverne beskydes fra venstre, startende med 10 meter. Tilfredsstillende resultat: 12 point. Bemærkninger 4-Bang Sound&Flash Udgangsstilling: stående klarstilling, sikringen på S. Skiverne opstilles med nærmeste skive på 70 m og længste skive på 100 m. Resten fordeles imellem de 2 skiver. Tilfredsstillende resultat: Såfremt skytten opnår detonation i luften ca. 10 m over nærmeste skiver. HRN D

416 Skydning Afstand meter K Skydestilling Maks. point Antal skud Skyde- Skive(r) tid i sek. Prø- Gælve dende St. 2 2 X U 1/1 Markering 6 Efter sidste skud Bemærkninger Rubber Buckshot Udgangsstilling: stående klarstilling, sikringen på S. På KDO Skive på 20(/40) meter! indtager skytten stående skydestilling og afgiver ét skud på den af skydelederen nævnte skive. Herefter indtages stående klarstilling, der genlades, og der gives ny skudkommando. Skiverne opstilles (fra venstre) på 20 og 40 meter. Skiverne beskydes fra venstre. Tilfredsstillende resultat: Såfremt skytten opnår 6 point og benytter sigtemetode jf. fig. D-54 på afstanden 20 meter og sigtemetode jf. fig. D-52 på afstanden 40 meter. HRN D

417 TILLÆG E RØDPUNKTSSIGTE E.1. RØDPUNKTSSIGTE M/04 TIL GV M/95-FAMILIEN E.1.1. Beskrivelse. Rødpunktssigte M/04 (AIMPOINT COMP M2) og AIMPOINT M4S er rødpunktssigter med mulighed for at anvende lysforstærkningsudstyr. Sigtet anvendes med begge øjne åbne, hvilket medfører et stort synsfelt. Det røde punkt anvendes som sigtepunkt uanset afstanden til målet. Den parallaksefrie opbygning af sigtet medfører, at målet hurtigt opfattes, og øjet ikke behøver at koncentrere sig om rødpunktet eller målet. Sigtet kan monteres på alle våben i GV M/95-familien samt alle våben, der anvender en monteringsskinne med enten Weaver eller MIL 1913 (Picatinny) profil og anvendes sammen med bl.a. Natbrille M/03. Figur E-1: Princippet i et rødpunktssigte. E.2. TEKNISKE DATA E.2.1. Rødpunktssigte M/04. Huset er fremstillet af forstærket aluminium, der er behandlet med en specialmaling, der gør huset sort. Linserne er behandlet med en antirefleksbelægning. Der er ingen forstørrelse i sigtet. HRN E

418 Rødpunktets størrelse er 4 MOA, som svarer til 12 cm på 100 meters afstand (MOA = Minute Of Angle svarer til ét bueminut, idet der går 60 bueminutter på én grad). Sigtet forsynes med strøm fra et 3 volt litiumbatteri, (Lagernummer ) med en normal levetid på mellem 1000 til timer, svarende til 1+ år i lysforstærkningstrin 1. Sigtet kan justeres +/- 2 meter på 100 meters afstand. Længde: 130 mm. Bredde/højde: 55 mm. Vægt: 290 gram. Funktionsvælgeren er forsynet med 3 lystrin, der er beregnet for anvendelse sammen med lysforstærkningsudstyr, og 6 lystrin beregnet til brug i dagslys eller mørke uden lysforstærkning. Sigtet er vandtæt indtil 25 meters dybde og kan anvendes indenfor temperaturområdet - 45 til +70 grader C. HRN E

419 Figur E-2: Rødpunktsigte M/ Batterilåg. 6. Linsebeskyttelse (for). 2. Låg til justerskruer. 7. Højdejusterskrue (under låg). 3. Sidejusterskrue (under låg). 8. Linsebeskyttelse (bag). 4. Funktionsvælger. 9. Monteringsbeslag. 5. Gummistrop. 10. Klikskrue. HRN E

420 Figur E-3: Rødpunktssigte M/04 monteret på GV/K. E.2.2. Rødpunktssigte, AIMPOINT M4S. Materiale: Extruderet aluminium i høj styrke. Overflade: Hård-anodiseret, mat gråsort. Forstørrelse: 1 X. Øjeafstand: Uendelig. Coating: Flerlagscoating for at reflektere rødt lys (650 nm (nano meter)). Coatningen tillader brug af NVG. Coatningen BEGRÆNSER lyset fra den synlige laser på Lys/Laser M/04,M/05 og M/07, hvorved den synlige laserstråle vanskeligt kan ses på afstande under 10 meter. Sigtepunktstørrelse: 2 MOA (svarer til 6 cm på 100 meter). Indstillinger: 16 positioner: 7 til NVG, 8 til dagslys og et ekstra kraftigt. Batteri: Almindelig AA (sigtet accepterer batterier, der har spændinger fra 1,2 5,0 Volt). Batterilevetid: Over 3 år ved almindelig brug ( timer i NVG indstilling). Længde: 135 mm. Bredde: 75 mm. Højde: 61 mm (70 mm med spacer). HRN E

421 Vægt: 370 gram (395 gram med spacer). Justeringer: + /- 2 meter på 100 meter, 1 klik = 4 mm på 25 meter = 16 mm på 100 meter. Monteringshøjde: 30 mm uden spacer og 39 mm med spacer monteret. Temperaturområde: -45 til +70 grader celsius. Vandtæthed: Ned til 45 meter. Figur E-4: Rødpunktssigte, AIMPOINT M4S. 1. Justering i Højden under låg. 5. Monterings fod, MIL-STD Batterirum. 6. Justering i siden under låg. 3. Batteridæksel. 7. Funktionsvælger. 4. Forreste linse. 8. Bagerste linse. E.3. BETJENING E.3.1. Isætning af batteri. Skru batterilåget af og isæt batteriet. Kontroller at O-ringen er intakt, og skru batterilåget fast igen. E.3.2. Montering. Løsn skruen på venstre side af rødpunktssigtet helt. HRN E

422 Vælg den placering på våbnets skinne, der passer bedst til skytten, og sæt sigtet på. Tilspænd skruen indtil den klikker og kontroller, at sigtet sidder fast. E.3.3. Tænd/sluk. Tænd for sigtet ved at dreje funktionsvælgeren mod højre indtil det røde punkt dukker op i sigtet. De tre nederste trin er beregnet for lysforstærkning og de seks næste er beregnet for mørke og dagslys. Tilpas lysstyrken til de ydre lysforhold og skyttens sigtebillede. Vær opmærksom på at der er en tendens til at skrue for meget op for det røde punkt, og dermed kan skytten have svært ved at erkende målet og vælge rigtigt sigte. Sluk for sigtet, når det ikke er i brug i længerevarende perioder, ved at dreje helt mod venstre. E.3.4. Anvendelse under ekstreme forhold. Ekstrem varme: Intet særligt. Ekstrem kulde: Opbevar evt. batterierne tæt på kroppen, når sigtet ikke anvendes. Tåge, vand eller sne: Kontroller, at alle beskyttelseshætter er tilspændt. Sandstorm: Hold så vidt muligt linsebeskyttelseskaperne lukket. E.3.5. Fejlfinding. Rødpunktet er ikke synligt. Indskydning er ikke mulig. a. Kontroller, om der er strøm på batteriet. b. Kontroller, om batteriet er isat korrekt. c. Kontroller, om funktionsvælgeren er i brugbar stand. a. Kontroller, at sigtet er korrekt monteret. b. Kontroller, at justerskruerne virker korrekt. HRN E

423 E.4. SKYDEINSTRUKTION E.4.1. Bestemmelsernes anvendelse. Skydeinstruktionen gennemføres primært ved hjælp af øvelserne beskrevet i HRN , Skydereglement for håndskydevåben, 1. Del (SKH-I) suppleret med dette tillæg. E.4.2. Observationsmetoder. Rødpunktssigter er konstrueret således, at det er valgfrit for skytten, om han observerer og/eller skyder med begge øjne åbne eller kun med det sigtende øje åbent. Hovedreglen er dog, at skytten skyder med begge øjne åbne. Dette bevirker, at der er bedre observation i eget nærområde på grund af det forbedrede udsyn. E.4.3. Rigtigt sigte. Rigtigt sigte med rødpunktsigter er, når den røde plet er i midten af målet. Der holdes retningspunkt på det ønskede træffepunkt fra meters afstand. Figur E-5: Rigtigt sigte. E.4.4. Øjets afstand fra rødpunktssigter. Placering af ansigtet/kinden på kolben skal være ens fra gang til gang i de enkelte skydestillinger. En fast afstand fra skyttens øje er ikke påkrævet, idet der ikke kan opstå parallaksefejl ved anvendelse af rødpunktssigter. HRN E

424 E.4.5. Afstandsbedømmelse. E Rødpunktssigte M/04. Figur E-6: Afstandsbedømmelse med 4 MOA. HRN E

425 E Rødpunktssigte, AIMPOINT M4S. Figur E-7: Afstandsbedømmelse med 2 MOA. E.4.6. Valg af retningspunkt efter afstand. E Rødpunktssigte M/04. Figur E-8: Valg af retningspunkt med 4 MOA justeret til 300 m. HRN E

426 E Rødpunktssigte, AIMPOINT M4S. Figur E-9: Valg af retningspunkt med 2 MOA justeret til 300 m. E.5. INDSKYDNING E.5.1. Almindeligt. Efter udlevering skal rødpunktssigtets sigtemiddel justeres til skytten således, at retningspunktet og træffepunktet er sammenfaldende på 300 meter. Der anvendes samme procedure som ved indskydning af åbne sigtemidler som beskrevet i KAP. 4. E.5.2. Tilpasning. Når der benyttes rødpunktssigter, skal den optimale placering for den enkelte skytte findes. Dette sker ved, at skytten indtager liggende skydestilling med anlæg og begge øjne åbne. Herefter flyttes rødpunktssigtet fra forreste mulige position og bagud, imens skytten kontrollerer, hvornår han har den bedste placering. E.5.3. Grovjustering. Geværet adskilles således, at aftrækkerhuset er aftaget, og bundstykket er udtaget. Med rødpunktssigtet monteret på styrerammen, placeres denne i en sigtekasse eller lignende, og der rettes igennem piben ind efter et tydeligt punkt på en afstand over 25 meter. HRN E

427 Det kontrolleres herefter, at rødpunktssigtets retningspunkt er sammenfaldende med pibens retningspunkt. E.5.4. Ballistik. Projektilets bane (middeltræfpunkt) i forhold til midten af den røde plet. Indskudt som åbent sigte: Våben/ afstand 25 m GV M/95/ LSV M/04 (30 m) K M/ GV M/ Indskudt som optisk sigte: Våben/ 25 m afstand GV M/95/ - 3, , LSV M/04 cm K M/96 1,2 7,5 9 2, GV M/10 1,2 7,5 9 2, Til sammenligning for at synliggøre hvordan projektilet bevæger sig i sin bane i forhold til sigtepletten. MOA/ 50 m afstand 2 MOA 1,5 cm 3 4,5 6 7, MOA 3 cm Plettens størrelses radius i cm. Som det fremgår af skemaerne, vil træfpunktet være inden for pletten på visse afstande og være lige over toppen af sigtepletten på andre afstande. Ca. 70 m over indskydningsafstanden vil træfpunktet være under sigtepletten og falde voldsomt i forhold til retningspunktet. HRN E

428 E.5.5. Justering af rødpunktssigte. På grundlag af træfningen justeres rødpunktssigtet ved først at fjerne beskyttelseshætterne, derefter dreje sidejusteringsskruen for at justere i siden (træfpunktet flyttes til højre ved at dreje mod uret) og derefter højdejusteringsskruen for at justere i højden (træfpunktet flyttes op ved at dreje mod uret). Der justeres på følgende grundlag: RØDPUNKTSSIGTE M/04: AFSTAND KLIK FLYTTER TRÆFNINGEN (side eller højde) 25 meter 50 meter 100 meter ,325 centimeter 0,65 centimeter 1,3 centimeter RØDPUNKTSSIGTE, AIMPOINT M4S: AFSTAND KLIK FLYTTER TRÆFNINGEN (side eller højde) 25 meter 50 meter 100 meter ,4 centimeter 0,8 centimeter 1,6 centimeter E.6. VEDLIGEHOLDELSE OG OPBEVARING E.6.1. Vedligeholdelse. Sigtet kræver ingen speciel vedligeholdelse, så længe det anvendes under normale forhold. Efterlad sigtet med åbne linsebeskyttelseskapper, hvis det har været vådt. Linserne og huset må kun rengøres med almindeligt håndlunt vand og evt. en smule opvaskemiddel. Smør evt. monteringsskruen med en anelse olie. Ved anvendelse under ekstreme forhold henvises til E.3.4. E.6.2. Opbevaring. Ved længere tids opbevaring skal batteriet fjernes, og linsebeskyttelsen skal være lukket. HRN E

429 TILLÆG F NATSIGTE M/99 (NATSI M/99) ANVENDELSE F.1. ALMINDELIGT GV M/95-familien kan ud over standardsigtemidlerne (optisk sigte eller åbne sigtemidler) forsynes med et lysforstærkningssigte NATSI M/99. Sigterne er produceret af det canadiske firma ELCAN, som også har produceret sigterne til GV M/95-familien. Det optiske sigte og natsigtet anvendes til skydning i såvel dagslys som i mørke inden for GV M/95, K M/96 og LSV M/04 effektive skudafstand. Figur F-1: LSV M/04 monteret med Natsigte M/99. HRN F

430 F.2. DATA OG BESKRIVELSE F.2.1. Data. (Se figur F-2og F-5). Forstørrelse... 3,1 gange. Synsfelt (ca. 195 TS). Linsediameter mm. Stregglasbelysning... Ja, tændes med betjeningsknappen. Afstandstromle... Fra m i intervaller af 100 m. Dioptriindstilling... Fast. Batterier... 2 stk. 1,5 V AA. Batterilevetid... ca. 24 timer med alkaline batterier. Batterialarm... Ja, stregglasbelysningen vil blinke! Vægt... 0,95 kg. F.2.2. Beskrivelse. Natsigtet er et lysforstærkningssigte, som monteres på samme måde som det optiske sigte. Der er dog den forskel, at natsigtet fastspændes med én klikskrue i stedet for to vingemøtrikker på det optiske sigte. Natsigtet er ligesom det optiske sigte forsynet med gummiovertræk for beskyttelse. Sigtet består af et optikhus og en monteringsfod med bl.a. afstandstromle, sidejusteringsskrue og én klikskrue til momentfastspænding af sigtet. Optikhuset er fortil monteret med et optikdæksel, som dels beskytter objektivet, og dels beskytter udstyrets billedrør imod beskadigelse ved kraftig belysning, når udstyret er tændt. Optikdækslet har indbygget et dagslysfilter, som er placeret i centrum af dækslet. Derved kan sigtet i nødsfald benyttes i dagslys med lukket optikdæksel. I gummiøjestykket er der indbygget en kontakt, som ved et svagt tryk imod gummiøjestykket tænder for sigtet, såfremt betjeningsknappen er i stilling 2 eller 3. Kontakten bevirker, at sigtet slukkes, når skytten fjerner øjet fra gummiøjestykket. Derved undgås afslørende belysning (refleks eller genskin) på skyttens ansigt, der vil kunne erkendes med andre lysforstærkningsmidler. HRN F

431 Figur F-2: Natsigte M/ Optikhusets tætningsskrue. 6. Klikskrue. 2. Afstandstromle. 7. Sidejusteringsskrue. 3. Afstandstromlens lås. 8. Optikdæksel med dagslysfilter. 4. Aflæsningsmærker. 9. Gummiøjestykke. 5. Monteringsfod, nedre del. 10. Øjestykkets tænd/sluk kontakt. MATERIELSKADE! For at modvirke tildugning på grund af temperatursvingninger er både det optiske sigte og natsigtets optikhus påfyldt luftarten NITROGEN. Derfor må optikhusets tætningsskrue ikke fjernes af brugeren. (Se nr.1 på figur F-2). HRN F

432 F.2.3. Tilbehør. F Transportkasse. Transportkasse Natsigte Linsepapir Optik rensevæske Optisk sigte Overtræk til optisk sigte Optikpensel Ekstra batterier Figur F-3.: Transportkasse og indhold. F Transporttaske for optisk sigtemateriel. Transporttasken er beregnet til mandskabstransport af det pågældende sigte, som ikke er monteret på LSV M/04. Endvidere kan der medbringes nødvendigt soigneringsmateriel i taskens inderlomme. Tasken kan påspændes basis, eller medbringes i rygsækken efter behov. HRN F

433 Figur F-4: Transporttasken sammenlukket. Figur F-5: Natsigte M/99 anbragt i transporttasken. HRN F

434 F.3. BETJENING F.3.1. Funktionskontrol af natsigtet. (Udføres én gang i døgnet, hvis udstyret er i brug). Kontroller, at optikken er hel, ren og fri for ridser. og at sigtepunktet er centreret i optikken. Kontroller, at optikhuset sidder fast på monteringsfoden, og at gummibeskyttelsen er hel og ubeskadiget. Kontroller sigtets monteringsfod for brud og revner, samt klikskruens funktion. Kontroller, at sigtet er fastspændt på monteringsskinnen (kun hvis sigtet er monteret på våbnet). Kontroller, at optikdækslet er lukket. Kontroller, at afbryderen er slukket (de store knaster skal stå over for hinanden). Skru batteridækslet af. Monter 2 stk. AA batterier som vist på batterihuset. Skru batteridækslet på igen. MATERIELSKADE! Kontroller afbryderkontaktens 4 funktioner (optikdækslet skal være lukket i dagslys): 1: Afbrudt. 2: Sigtet tændt, mørkt stregglas, øjekontakten virksom. 3: 4: Optikdækslet må ikke åbnes i dagslys, når natsigtet er tændt. Dette vil kunne beskadige udstyret. Sigtet tændt, stregglasset belyst, øjekontakten virksom. Sigtet tændt, stregglasset belyst, øjekontakten ude af funktion. Stil omskifteren på afbrudt. Fjern batterierne, hvis sigtet ikke umiddelbart skal anvendes. Kontroller optikdækslet og dagslysfiltret. Kontroller transportkassen og øvrigt tilbehør. HRN F

435 F.3.2. Montering og indskydning. F Montering. Natsigtet sættes på monteringsskinnen på følgende måde: Klikskruen løsnes helt. Sigtet holdes, så den løse flange på monteringsfoden vender nedad, og herefter kantes først den løse flange på venstre side af geværets monteringsskinne. Sigtets rekylstop (de to gennemgående bolte) skal passe i de tilsvarende fordybninger på monteringsskinnen. Herefter lægges sigtet på plads på monteringsskinnen, og inden klikskruen spændes, kontrolleres det, at sigtets trædeflade er parallel med monteringsskinnen. Klikskruen spændes til den klikker. Sigtet skal placeres i monteringsskinnens længderetning således, at skytten med ansigtet (øjet) kan presse let på gummiøjestykket i skydestillingen. Derved vil der opnås funktion af gummiøjestykkets kontakt. F Justering og indskydning. NATSI justeres og indskydes som for OP beskrevet. Se KAP 4. F.4. STREGGLAS F.4.1. Stregglasset. Figur F-6: Stregglas. Stregglasset giver skytten mulighed for hurtigt at kunne vælge retningspunkt. Der vælges retningspunkt med spidsen af det omvendte V placeret i midten af den synlige del af målet. HRN F

436 Ved skydning på m stilles afstandstromlen på den nærmeste afstand, og der vælges retningspunkt i midten af målet. Længden af horisontal- og forsigtemærkerne (H&F mærkerne) svarer til 7,5 TS. Afstanden fra inderkanten af H&F mærkerne til V mærkets spids er 2,5 TS. Afstanden fra yderkant til yderkant af H&F mærkerne er således 20 TS, se figur F-7. 2,5 TS 7,5 TS 12,5 TS Figur F-7: Stregglassets TS inddeling. F Valg af retningspunkt mod stationært mål. Som for OP gældende. F Skydning mod bevægeligt mål. Som for OP gældende. Skydning mod bevægeligt mål kan finde sted ud til 600 m. F Forsigte mod personel (enkeltmål). Gående og løbende mål. Se FFE. F.5. EFTER UDSTYRETS BRUG F.5.1. Efter brug af natsigtet. Drej afbryderkontakten i stilling afbrudt (de to største knaster skal stå over for hinanden). Aftør vådt eller snavset udstyr. Luk optikdækslet, kontroller, at det lukker tæt hele vejen rundt. HRN F

437 Fjern batterierne, hvis udstyret ikke skal anvendes inden for det nærmeste døgn! Placer sigte og øvrigt tilbehør i transportkassen. F.6. VEDLIGEHOLDELSE F.6.1. Daglig vedligeholdelse. Hold udstyret rent og tørt, anvend overtrækket til det optiske sigte, når dette ikke anvendes. Rengør aldrig linserne med fingrene eller snavsede klude. Anvend kun de til sættet udleverede soigneringsmidler. Meget snavset udstyr (ikke linserne) rengøres med en fugtig klud. Brug kun rent vand, aldrig rengøringsmidler! Hvis udstyret er fugtigt efter brug, bør transportkassen ikke lukkes, før udstyret er tørt. F.7. SERIENUMRE Natsigtet er på undersiden forsynet med serienummer, der starter med bogstaverne "SER" efterfulgt af to tal, hvor tallet før bindestregen repræsenterer produktionsåret og tallet efter stregen repræsenterer serienumret. Da sigtet indskydes til det pågældende LSV, er det særdeles vigtigt, at sigterne ikke ombyttes efter indskydning. Da der ofte veksles mellem det optiske sigte og natsigte, kan serienumrene bruges til at kontrollere, at der ikke sker ombytning af enhedens sigter. HRN F

438

439 TILLÆG G NATBRILLE M/03 G.1. ALMINDELIGT Natbrille M/03 kan anvendes på GV M/95-familien som natsigte monteret på geværet i kombination med optisk sigte eller rødpunktssigte samt monteret på hjelmen i kombination med L/L M/07 under anvendelse af IR laseren. G.2. KOMBINATIONSMULIGHEDER MONTERET PÅ GEVÆRET Natbrille M/03 monteres på geværet med våbenmontagen, som er beskrevet i HRN Mørkekampmateriel. Følgende muligheder kan anvendes. Figur G-01: Natbrille M/03 bagved OP. Kan anvendes på hele GV M/95 familien. HRN G

440 Figur G-02: Natbrille M/03 bagved rødpunktssigte. Kan anvendes på hele GV M/95 familien. Figur G-03: Natbrille M/03 foran OP. Kan kun anvendes på GV M/10. HRN G

441 TILLÆG H AMMUNITION H.1. ALMINDELIGT Afsnit H.2. i dette kapitel beskriver de ammunitionstyper, der benyttes i både freds- og krigstid. Afsnit H.3. beskriver løs- og eksercerpatron. Bestemmelser for hvor og hvornår de enkelte ammunitionstyper må benyttes, uddrages af HRN , Sikkerhedsbestemmelser for skydning med kamptroppernes våben i fredstid (SIKKAV). Sammenblanding af de forskellige ammunitionstyper må ikke ske. Sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med skydning uddrages af SIKKAV. HRN H

442 H.2. AMMUNITIONSTYPER, DER BENYTTES I BÅDE FREDS- OG KRIGSTID H.2.1. Skarppatron. 5,56 x 45 millimeter skarppatron (SKPT) anvendes til skarpskydning med GV M/95, K M/96 og LSV M/04. Patronen består af: Fænghætte med fængladning, der er fremstillet af slagfølsomt sprængstof. Patronhylster af messing. Drivladning af røgsvagt krudt. Projektil med kobberkappe, der indvendigt er foret med bly og har en stålkerne. Patronen er forseglet med lak ved fænghætte og projektil for at gøre den vandtæt. Skarppatron Kobberkappe Stålkerne Blyfyldning Figur H-1: Skarppatron. HRN H

443 H.2.2. Lyssporpatron. 5,56 x 45 millimeter lyssporpatron (LSPT) anvendes i GV M/95, K M/96 og LSV M/04 til måludpegning. Patronen består af: Fænghætte med fængladning, der er fremstillet af slagfølsomt sprængstof. Patronhylster af messing. Drivladning af røgsvagt krudt. Projektil med kobberkappe, der indvendigt er foret med bly og bagtil en lyssporsats. LSPT er afmærket med rød lak på projektilspidsen for at angive lysspor. Fosforsatsen antændes ved skudafgivelsen af drivladningen og er synligt brændende fra ca. 75 meter til ca. 800 meter. LSPT er pakket i papæsker á 20 stk. i 1 kasse á 20 æsker, i alt 400 patroner. Lyssporpatron Kobberkappe Stålkerne Lyssporsats Bly Figur H-2: Lyssporpatron. HRN H

444 H.3. LØS- OG EKSERCERPATRON H.3.1. Løspatron. Løspatron (LØSPT) anvendes under øvelser til simulering af skarpskydning. LØSPT må kun anvendes i forbindelse med Løsskydningsforstærker M/95. Patronen består af: Fænghætte med fængladning, der er fremstillet af slagfølsomt sprængstof. Patronhylster af messing med projektillignende forlængelse. Hylsteret er lukket ved stjernekrympe. Ladning af røgsvagt krudt. Patronen er forseglet med lak ved fænghætte og stjernekrympe for at gøre den vandtæt. Figur H-3: Løspatron. HRN H

445 H.3.2. Eksercerpatron. Eksercerpatron anvendes under våbenbetjening og skydeinstruktion. Patronen består af: Patronhylster af forniklet messing med projektillignende forlængelse. Hylsteret er lukket ved stjernelukke, og er gennemboret for at markere eksercerammunition. Figur H-4: Eksercerpatron. HRN H

446

447 TILLÆG I FX MATERIEL FORDELING OG ANVENDELSE I.1. GENERELT Sikkerhedsbestemmelser for skydning med 9 mm farvemarkeringsvåben fremgår af HRN , Sikkerhedsbestemmelser for skydning med kamptroppernes våben i fredstid (SIKKAV). Bestemmelserne i dette tillæg er opdelt således: Punkt 2: 9 mm farvemarkeringsgevær M/95. Punkt 3: 9 mm FX-kit M/95. Punkt 4: 9 mm FX-kit K M/96. Punkt 5: 9 mm FX-magasin. Punkt 6: 9 mm FX-ammunition. Punkt 7: Sikkerhedspåklædning. I.2. 9 MM FARVEMARKERINGSGEVÆR M/95 I.2.1. Før brug. Geværet udleveres som et komplet våben jf. figur I-1, dog uden sigte. Soldaten justerer sin personlige indstilling for sigtet vha. Kollimator M/99 (på det personlige våben), alternativt gennemføres en grundindstilling og grovjustering af det optiske sigte. Soldaten afmonterer det optiske sigte på det personlige våben og monterer det på FX-geværet. Afstandstromlen på det optiske sigte indstilles på 800 meter, hvorefter skuddene vil ligge ca. 25 cm under sigtebilledet på 30 m afstand. FX-geværets pibe trækkes igennem med først en olievædet pibeklud og herefter en tør pibeklud. Soldaten gives efter samling af FX-geværet mulighed for en kontrolskydning for derved at blive fortrolig med sigtebillede og træfpunkt. HRN I

448 I.2.2. Under brug. Hvis muligt trækkes FX-geværets pibe under kamppauser igennem med først en olievædet pibeklud og herefter en tør pibeklud (ca. 50 skud). I.2.3. Efter brug. Soldaten adskiller og vedligeholder FX-geværet jf. tillæg A, punkt A-3. Soldaten afleverer FX-geværet og monterer sigtet på det personlige våben. Figur I-1: 9 mm farvemarkeringsgevær M/95. I.3. 9 MM FX-KIT M/95 I.3.1. Før brug. Geværet udleveres som et samlesæt jf. figur I-2. Soldaten justerer sin personlige indstilling for det optiske sigte vha. Kollimator M/99 (på det personlige våben), alternativt gennemføres en grundindstilling og grovjustering af det optiske sigte. Afstandstromlen på det optiske sigte indstilles på 800 meter, hvorefter skuddene vil ligge ca. 25 cm under sigtebilledet på 30 m afstand. Soldaten adskiller det personlige våben og skal anvende følgende dele til opbygning af FX-geværet: Sigtet. Geværrem. Kolbe med aftrækkerhus (uden buffer). Soldaten modtager følgende blå FX-dele: Pibe med forskæfte. Buffer. Bundstykke. HRN I

449 Soldaten samler FX-geværet jf. tillæg A, punkt A-3. FX-geværets pibe trækkes igennem med først en olievædet pibeklud og herefter en tør pibeklud. Soldaten gives efter samling af FX-geværet mulighed for en kontrolskydning for derved at blive fortrolig med sigtebillede og træfpunkt. I.3.2. Under brug. Hvis muligt trækkes FX-geværets pibe under kamppauser igennem med først en olievædet pibeklud og herefter en tør pibeklud (ca. 50 skud). I.3.3. Efter brug. Soldaten adskiller og vedligeholder FX-geværet jf. tillæg A, punkt A-3. Soldaten afleverer de blå FX-dele og samler sit personlige våben. Figur I-2: 9 mm FX-kit M/95. I.4. 9 MM FX-KIT K M/96 I.4.1. Før brug. Geværet udleveres som et samlesæt jf. figur I-3. Soldaten justerer sin personlige indstilling for det optiske sigte vha. Kollimator M/99 (på det personlige våben), alternativt gennemføres en grundindstilling og grovjustering af det optiske sigte. Afstandstromlen på det optiske sigte indstilles på 800 meter, hvorefter skuddene vil ligge ca. 25 cm under sigtebilledet på 30 m afstand. HRN I

450 Soldaten adskiller det personlige våben og skal anvende følgende dele til opbygning af FX-geværet: Sigtet. Geværrem. Kolbe med aftrækkerhus (med buffer). Soldaten modtager følgende blå FX-dele: Pibe med forskæfte. Bundstykke. Soldaten samler FX-geværet jf. tillæg A, punkt A-3. FX-geværets pibe trækkes igennem med først en olievædet pibeklud og herefter en tør pibeklud. Soldaten gives efter samling af FX-geværet mulighed for en kontrolskydning for derved at blive fortrolig med sigtebillede og træfpunkt. I.4.2. Under brug. Hvis muligt trækkes FX-geværets pibe under kamppauser igennem med først en olievædet pibeklud og herefter en tør pibeklud (ca. 50 skud). I.4.3. Efter brug. Soldaten adskiller og vedligeholder FX-geværet jf. tillæg A, punkt A-3. Soldaten afleverer de blå FX-dele og samler sit personlige våben. Figur I-3: 9 mm FX-kit K M/96. I.5. 9 MM FX-MAGASIN Der eksisterer to forskellige slags magasiner, jf. figur I-4. Et kort og et langt magasin. HRN I

451 Begge magasiner kan oplades med 20 patroner, men pga. funktioneringsfejl ved maksimal opladning anbefales opladning med 18 patroner. Magasinet oplades ved at indføre patronerne forfra. Trykkes de fra oven igennem patronholdefligene, ødelægges magasinerne efter kort tids brug. MATERIELSKADE Når FX-magasiner, uanset type, oplades er det vigtigt, at patronholdefligene ikke belastes ved forsøg på at presse patronerne forbi disse. Forsøg herpå vil i løbet af kort tid medføre nedslidning af fligene, hvilket ødelægger magasinerne. Figur I-4: 9 mm FX-magasin. I.6. 9 MM FX-AMMUNITION I.6.1. Generelt. 9 mm FX-ammunition må kun anvendes i de til formålet fremstillede våben. HRN I

452 9 mm FX-ammunition kan blive for gammelt, hvorved farven bliver tør/hård og ikke afgiver tilstrækkelig farve ved træfning. Kulde kan gøre farven stiv, hvorved der ikke afgives tilstrækkelig farve ved træfning. Ved kulde bør patronerne så vidt muligt opbevares lunt inden brug. Figur I-5: 9 mm FX-ammunition. HRN I

453 Figur I-6: Datomærkning af FX-ammunition. I.7. SIKKERHEDSPÅKLÆDNING I.7.1. Generelt. Personel, der deltager i øvelser, hvor der anvendes FX-ammunition, skal have følgende sikkerhedspåklædning anlagt: Beskyttelsesmaske M/06 med infanterihjelm eller M/09 som kan anlægges med infanterihjelm, den medfølgende plastichjelm eller anden alternativ hovedpåklædning. Kampuniform. Handsker. ADVARSEL! Der må ikke være blottet hud. Som supplerende påklædning kan anlægges: Halstørklæde. Fiberpels. Termobukser. HRN I

454 I Kontrol af sikkerhedspåklædning. Korrekt anlæggelse af sikkerhedspåklædningen skal til stadighed kontrolleres af sikkerhedsbefalingsmanden jf. HRN , Sikkerhedsbestemmelser for skydning med kamptroppernes våben i fredstid (SIKKAV). I.7.2. FX-maske M/06. I Generelt. Soldaten skal kontrollere masken for brud og revner inden brug. Det er forbudt at adskille masken yderligere end det på figurerne viste, aht. materielskade. Et tyndt lag sulfosæbe på indersiden af masken kan nedsætte tendensen til fugt på glasset. Masken må ikke udsættes for stærk varme eller ekstremt sollys. I Vedligeholdelse og opbevaring. Masken rengøres med en blød klud og lunkent sæbevand. Masken skal rengøres inden 2 timer efter brug. Glasset må ikke gennemvædes. Masken er normalt tør efter 2 timer. Opbevaringsposen til ansigtsmasken kan vaskes i vaskemaskine. Masken skal være ren og tør, før den pakkes i transportkassen. I Anlæggelse af beskyttelsesmaske (FX 9000) M/06. Anlæggelse af Beskyttelsesmaske M/06 skal ske i nedenfor viste rækkefølge. HRN I

455 Figur I-7: Anlæggelse af halskrave og mundbeskyttelse. Figur I-8: Anlæggelse af Hjelm m/96. HRN I

456 Figur I-9: Anlæggelse af øjenbeskyttelse. I.7.3. FX-maske M/09. (FX 9003). I Generelt. Soldaten skal kontrollere masken for brud og revner inden brug. Masken består af to dele, en ansigtsmaske og en hjelm, såfremt man ikke anvender kevlarhjelmen i forbindelse med øvelsen. Dette gælder fx momenter, sikkerhedspersonel og observatører. Det er forbudt at adskille masken yderligere. Et tyndt lag sulfosæbe på indersiden af masken kan nedsætte tendensen til fugt på glasset. Masken må ikke udsættes for stærk varme eller ekstremt sollys. I Vedligeholdelse og opbevaring. Masken rengøres med en blød klud og lunkent sæbevand. Masken skal rengøres inden 2 timer efter brug. Masken er normalt tør efter 2 timer. Opbevaringsposen til ansigtsmasken kan vaskes i vaskemaskine. Masken skal være ren og tør, før den pakkes i transportkassen. I Anvendelse af Beskyttelsesmaske M/09. Anvendelse af Beskyttelsesmaske M/09 kan ske på fire måder. Enten som maske for øvelsestagere, der anvender infanterihjelmen HRN I

457 som hovedpåklædning (figur I-11) eller som maske, hvor hovedpåklædningen udgøres af den medfølgende plastikhjelm (figur I-12) eller alternativ hovedpåklædning som fx hue, turban, kasket mm. (figur I-13) Under anlæggelsen af masken skal man tilsikre, at halsbeskyttelsen kommer ind under soldatens yderpåklædning, således halsen ikke blotlægges ved bevægelse. Figur I-10: FX-maske M/09. HRN I

458 Figur I-11: FX-maske M/09 m/kevlarhjelm. Figur I-12: FX-maske M/09 m/plastikhjelm. HRN I

459 Figur I-13: FX-maske M/09 m/alternativ hovedpåklædning. I.8. MATERIELSKADE I mm FX-ammunition kan, afhængig af afstanden, ødelægge nedenstående materiel: Censorer på laser-duel-vesten. Natbrille M/97 og M/03. Rødpunktssigte M/03. Lys/laser. I.8.2. Øvrig materielskade. Spejle, glasruder (tyndt enkeltlagsglas). Sprinkleranlæg. Lamper. I.9. FX-ØVELSER I.9.1. Omskolingsskydning. Formålet med skydningen er at give soldaten en fornemmelse af, hvordan det er at blive ramt. Ligeledes skal soldaten bibringes forståelse for ballistikken af 9 mm FX på forskellige afstande samt følsomheden over for vind. HRN I

460 Skydning gennemføres på meter. På 5 meter skyder soldaten mod makkeren. Et skud mod hhv. hoved, bryst, arm og ben. Makkeren vender sig om, og der skydes et skud mod hhv. ryg og ben. Herefter flytter makkeren sig 5 meter længere ud, og soldaten skyder et skud mod brystet. Makkeren viser med hånden, hvor han er ramt og flytter sig yderligere 5 meter. Ved ca. 50 m bliver FX-ammunitionen for unøjagtig, og der skal sigtes for højt i målet for at ramme. En stabil skydestilling som knælende eller liggende er at foretrække, når makkeren kommer længere ud. 5m 10m 15m 20m 25m 30m SKYLE Figur I-14: Omskolingsskydning. I.9.2. Indskydningsøvelse. Forud for FX-øvelser bør soldaterne gives mulighed for en indskydning. Indskydningen kan med fordel gennemføres mod skive eller anden sikker identifikationspunkt, med fordel mellem 5-15 meter. HRN I

461 TILLÆG J TERMISK KIKKERT M/09 J.1. MONTERING PÅ VÅBEN Det medfølgende våbenbeslag giver mulighed for montering på våben med Picatinny rail. Figur J-01: Våbenbeslag. MATERIELSKADE! Termisk kikkert M/09 må KUN anvendes som våbensigte på rifler og karabiner med kaliber 5,56. Anvendelse på andre våben kan ødelægge sigtet. Man må ikke gennemføre skydning med 3x linse monteret. Beslaget monteres således: Løsn låseskrue for låsepal. HRN J

462 Hold kikkerten med øjestykket vendende imod kroppen og med monteringsbeslaget som vist på figur J-02. Mens man påvirker låsepalen, skubbes beslaget ind over kikkerten, indtil dette går i indgreb med sporet i monteringsfoden. Slip låsepalen og kontroller ved at skubbe beslaget frem og tilbage, at rekylstoppet er gået i indgreb med sporet på monteringsbeslaget. Spænd låseskrue for låsepal så stramt som muligt UDEN brug af værktøj! MATERIELSKADE! Låsepalens holdeskrue skal kun fingerspændes. En overspænding kan medføre, at beslaget ødelægges. Kikkerten monteres således på våbnet: Løsn låseskrue for rekylstop, indtil kæberne har frigang nok til at kunne monteres på railen. Placer kikkerten, så rekylstoppet går i indgreb med den ønskede udfræsning på railen. Spænd fastspændingsskrue for rail så stramt som muligt UDEN brug af værktøj ved at dreje den med urets retning. Brug derefter en skruetrækker, mønt eller lignende til at dreje fastspændingsskruen yderligere en halv omgang (180 grader). Indskyd Termisk Kikkert M/09 på 25 meter. HRN J

463 Figur J-02: Montering af våbenbeslag. Figur J-03: Rekylstop. HRN J

464 Figur J-04: Termisk kikkert monteret på GV M/10. J.2. INDSKYDNING AF TERMISK KIKKERT TIL VÅBEN Følgende procedure følges for at indskyde Termisk kikkert M/09, monteret på et 5.56 mm våben. Termisk kikkert indskydes til 300 meter ligesom åbne sigtemidler og Aimpoint. Anvend en 25 meter bane. Hvert klik flytter træffene 3,1 cm på 25 meters afstand i ZOOM 1X tilstand. Andre klik-værdier kan aflæses på figur J-05. Ved at klikke fx UP, flyttes træffene OP. Det samme er gældende for ned, højre og venstre. Marker sigtepunkt og træfpunkt på et stykke hvidt papir ved hjælp af sort tusch eller sort tape. Træfpunkt markeres 2,9 cm lavere end sigtepunktet, se figur J- 06. Monter Termisk kikkertm/09 på det ønskede våben. Tænd for Termisk kikkertm/09. Lad våben og indtag liggende skydestilling. Tag sigte på det markerede sigtepunkt ved brug af trådkorset. Afgiv 3 sigtede skud og noter træfningen i forhold til det markerede træfpunkt. HRN J

465 Justér trådkorsets placering, således at der bliver sammenfald mellem trådkors og markeret træfpunkt. Afgiv 3 sigtede skud og kontroller, at træffene sidder korrekt i midten af det markerede træfpunkt. Alternativt justeres trådkorsets placering endnu en gang, og der afgives på ny 3 skud. Når 2 ud af 3 skud sidder inden for det markerede træfpunkt, er Termisk kikkertm/09 indskudt til det pågældende våben. Flytning af træf pr. klik. 10 m 25 m 100 m 150 m 300 m Zoom 1X 1,2 cm 3,1 cm 12 cm 18,5 cm 36,9 cm Zoom 2X 0,6 cm 1,5 cm 6 cm 9,25 cm 18,5 cm Figur J-05: Klik-værdier på forskellige afstande. Våben type Monterings sted Indskydning Afstand mellem Sigtepunkt og markeret træfpunkt på 25 m GV M/10 Top Rail 300 meter Sigtepunkt 0,0 Træfpunkt 2,9 cm under Figur J-06: Markering af sigtepunkt og træfpunkt. Termisk kikkertm/09 kan placeres, hvor brugeren ønsker det på toprailet af et 5.56 mm våben. Hvis kikkerten afmonteres fra det våben, den er indskudt til, skal brugeren notere kikkertens placering på railet, da den blev indskudt, og genplacere kikkerten præcis samme sted ved montering på ny. Kun på den måde kan indskydningen forventes at blive fastholdt. Hvis låsebolten løsner sig af den ene eller den anden grund, skal den spændes på ny, og Termisk kikkertm/09 skal indskydes på ny. HRN J

466

467 TILLÆG K ÅBENT SIGTE GV M/10 K.1. GENERELT Det åbne sigte er et nødsigte, som anvendes, hvis skytten ikke har optisk sigte eller rødpunktssigte til rådighed. Det bageste åbne sigte placeres så langt tilbage på monteringsskinnen som muligt, idet der skal tilstræbes en så lang sigtelinje som muligt for at få den bedst mulige præcision. Til GV M/10 er bageste åbne sigte et Flip up/backup sigte. Når skytten anvender rødpunktssigtet, kan han med fordel have monteret det åbne sigte. Derved kan han hurtigt skifte mellem rødpunktssigtet og åbent sigte, hvis rødpunktssigtet mister strømmen eller den røde plet ikke kan ses pga. lysforholdene. Sigtet har to hulsigter og to spaltesigter (sidstnævnte anvendes ikke i DK). Det store hulsigte anvendes til nærkampskydning fra meter og det lille hulsigte skydning mod mål på meter. Figur K-1: Stort hulsigte. Figur K-2: Lille hulsigte. HRN K

468 K.2. BETJENING K.2.1. Montering af det åbne sigte. Afmonter palen på det åbne sigte. Skub sigtet ned over den bageste del af railen og før det frem, så udfræsningen på sigtet passer med andensidste udfræsning på geværets rail, figur K-3. Isæt palen med den brede side opad (palen er rektangulær 5x4mm) figur K-5, og pilen på bøjlen pegende fremad mod mundingen. Spænd skruen med en bred kærvskruetrækker eller en mønt. Figur K-3: Udfræsning på sigtet passer med anden sidste udfræsning på geværets rail. Figur K-4: Forkert monteret. Figur K-5: Rigtig monteret. HRN K

469 Figur K-6: Fastspænding af sigtet med en bred kærvskruetrækker. K.2.2. Slå bageste sigte op (Figur K-7). Tryk ned på sigtet (1)og skub bøjlen bagud (2) og slip sigtet. Sigtet vipper op på plads. Sigtet er fjederpåvirket og vil hælde en smule bagud. Skulle sigtet få et let stød forfra, vil sigtet vippe ned og derefter tilbage på plads. Figur K-7: Sigtet slås ud. HRN K

470 K.2.3. Slå forreste sigte op/ned (Figur K-8). Forreste sigte vippes op til ca. lodret, hvor låsepalen går i indgreb. For at vippe forreste sigte ned, trykkes palen ind (pil nr.1) og sigtet vippes ned til vandret. Figur K-8: Forreste sigte. HRN K

471 K.2.4. Justering af bageste sigte. For at flytte træfningen til højre, skal justeringsskruen drejes samme retning som pilen på skruen, altså mod uret. Figur K-9: Justeringsskrue. K.2.5. Justering af forreste sigte. Forreste sigtemiddel justeres på samme måde som A-stolpen på GV M/95 jf. kap. 4 pkt K.2.6. Justeringsstørrelser for de åbne sigtemidler. På grundlag af træfningen justeres det bageste åbne sigtemiddel og det forreste åbne sigtemiddel efter følgende skema: AFSTAND KLIK 50 meter 100 meter 1 i side 50 meter 100 meter 1 i højde FLYTTER TRÆFNINGEN 1,25 centimeter 2,50 centimeter 2 centimeter 4 centimeter HRN K

472 K Ordinat. Træfpunkt i forhold til retningspunkt med det lille hulsigte: Skudafstand GV M/10, ÅS 10 m -3,9 cm 15 m -2,6 cm 25 m 0 cm 30 m +1 cm 50 m +5 cm 100 m +14 cm 200 m +18,5 cm 300 m 0 cm K.3. KONTROL AF SPREDNING Skydning foretages på 50 meters afstand og i liggende skydestilling med anlæg. Der afgives 5 skud mod indskydningsskiven (skive 5a), og det kontrolleres, at 4 ud af 5 skud ligger inden for eller skæres af en cirkel med radius 5 cm. Såfremt spredningen er større, skydes der om, eller en anden skytte afgiver 5 skud, og en af de to serier skal opfylde kravet. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal geværet afleveres til våbenmekaniker, vedlagt træffebilleder af alle serier. Såfremt skuddene ligger inden for en cirkel med radius 5 cm kan sigtemidlerne justeres. K.4. INDSKYDNING MED ÅBNE SIGTEMIDLER Såfremt våbnet har opfyldt kravene i pkt. K.3. kan sigtemidlerne justeres (figur K-9, bageste sigte samt figur 404 for forreste sigte), begyndende med det bageste sigte. Der skydes fra liggende skydestilling med anlæg på 50 meters afstand, og der afgives 5 skud mod skive 5a med retningspunkt mod nederste venstre eller nederste højre hjørne af mørk afmærkning. Træfningen kontrolleres, og et middeltræffepunkt udregnes, hvorefter de åbne sigtemidler justeres under hensyntagen til ordinaten. HRN K

473 TILLÆG L 40 MM GRANATKASTER M/10 (LETHAL AMMUNITION) BESKRIVELSE BETJENING SKYDEUDDANNELSE UDDANNELSESHJÆLPEMIDLER L.1. BESKRIVELSE 40 mm granatkaster M/10 er et enkeltskudsvåben, der bruges som Stand-alone våben. Granatkasteren (GRK) består af en styreskinne med tilhørende aftrækkermekanisme og bundstykke. På styreskinnen foran bundstykket er der monteret et kammer og en pibe i forlængelse af hinanden. Piben er forsynet med et håndgreb. Desuden har GRK egen kolbe og pistolgreb, der i udseende og funktion er tilsvarende det på GV M/10 C8 IUR monterede. L.2. ANVENDELSE Granatkasteren anvendes til bekæmpelse af afsiddet personel, upansrede og let pansrede mål ud til 200 meter. L.3. GENERELT ADVARSEL! Når GRK M/10 bæres overhængt, er der en øget risiko for at pibe-/kammerudløseren og/eller sikringen påvirkes utilsigtet med utidig afsikring eller afladning til følge! Betjening af granatkaster foregår med venstre hånd. Højre hånd forbliver på granatkasterens pistolgreb. HRN L

474 Såfremt våbnet skal betjenes af en linksskytte, byttes der rundt på venstre og højre, og sigtemidlet flyttes til højre side af granatkasteren. Figur L-1: GRK beskrivelse. 1. Pibe/kammer. 9. Pibe-/kammerudløser. 2. Håndgreb. 10. Justerskrue, side/bageste sigtemiddel. 3. Sikring. 11. Bageste sigtemiddel/galge. 4. Aftrækker. 12. Forreste sigtemiddel. 5. Pistolgreb. 13. Justerskrue, højde/forreste sigtemiddel. 6. Kolbe. 14. Pibeholdepal. 7. Bageste remøje. 15. Forreste remøje. 8. Rail. L.4. SIGTEMIDLER Granatkasteren er udstyret med åbne sigtemidler. Forreste sigtemiddel er en stolpe og bageste er en galge. Våbnet har på grund af sin konstruktion en meget kort sigtelinie (10 cm). Dette medfører, at sigtning kræver en hel del træning. L.5. BETJENING Granatkasteren betjenes i de samme stillinger, som er gældende for gevær/karabin. Se 2. kapitel. HRN L

475 L.5.1. At efterse GRK M/10. Udgangsstilling: Rørstilling med GRK i arm. Kommandoen: "Efterse GRK. Skytten: aftager mundingshætten. fører GRK ned foran kroppen med mundingen pegende skråt nedad til venstre med mundingen i knæhøjde. Denne stilling kaldes stående klarstilling. skytten udløser GRK pibe/kammer (tager ladegreb) med venstre hånd. fører med venstre hånd pibe/kammer frem i forreste stilling og aftager kammerproppen. sikrer GRK. fører GRK nedad mod venstre således, at udkasteråbningen vender opad og efterser kammeret på GRK. Se figur L-2. fører GRK ned foran kroppen, samtidig med at det drejes således, at pistolgrebet vender mod venstre. efterser pibe/kammer. Se figur L-3. fører GRK tilbage i stående klarstilling. lukker pibe/kammer på GRK med venstre hånd. afsikrer og tager aftræk på GRK. isætter kammerprop og mundingshætte, såfremt han forventer ikke at skulle skyde umiddelbart. indtager udgangsstillingen. efterser føringsmidler for GRK. I mørke skal skytten efterse GRK under brug af nødvendigt lys. HRN L

476 Fig. L-2: Skytten efterser kammer. Fig. L-3:Skytten efterser piben. L.5.2. At gøre klar til kontrol. Udgangsstilling: Rørstilling med GRK i arm. Kommandoen "Klar til kontrol." Skytten: udløser pibe/kammer med venstre tommelfinger. fører pibe/kammer frem i forreste stilling. sikrer. lægger GRK på venstre skulder med pistolgrebet vendende mod venstre og venstre hånd fattende om kolbebunden. åbner føringsmidler. HRN L

477 L.5.3. Efter kontrollen. Skytten: indtager stående klarstilling. lukker med venstre hånd pibe/kammer på GRK. afsikrer og tager aftræk på GRK. isætter kammerprop og mundingshætte, såfremt han forventer ikke at skulle skyde umiddelbart. indtager udgangsstilling. MATERIELSKADE! Granatkasteren må ikke opbevares med hammeren spændt. L.6. AT LADE Udgangsstilling: Rørstilling med GRK i arm. Kommandoen: "Lad granatkaster." Skytten: indtager stående klarstilling. udløser med venstre tommelfinger pibe/kammer. fører med venstre hånd pibe/kammer frem til forreste stilling. sikrer. anbringer granaten i kammeret. fatter igen med venstre hånd omkring håndgrebet og trækker tilbage i et kraftigt ryk, indtil der høres et tydeligt klik (låsning). indtager udgangsstilling. L.7. AT GENLADE Skytten: trykker med venstre tommelfinger udløseren i bund og fører pibe/kammer frem i forreste stilling (det tomme hylster falder selv ud). sikrer. fatter en granat fra føringsmidlet med venstre hånd og anbringer den i kammeret. fatter med venstre hånd omkring håndgrebet og trækker tilbage i et kraftigt ryk, indtil der høres et tydeligt klik (låsning). HRN L

478 L.8. AT AFLADE Udgangsstilling: Rørstilling med GRK i arm. Kommandoen: "Aflad granatkaster. Skytten: sikrer. indtager stående klarstilling. placerer våbnets kolbe på højre hofte og klemmer den imod kroppen med højre albue og underarm. placerer højre hånd under overgangen mellem kammeret og styrerammen. udløser granatkasterens pibe/kammer med venstre tommelfinger og fører forsigtigt piben fremefter med venstre hånd. griber med højre hånd omkring den nu delvist udløste granat, og fører den ud af kammeret, imens han fortsætter med at føre piben frem. slipper venstre hånds fatning omkring håndgrebet og tager granaten fra højre hånd og placerer denne i føringsmidlet. fatter med venstre hånd omkring håndgrebet og kontrollerer, at kammeret er tomt. lukker pibe/kammer på GRK. afsikrer og tager aftræk på GRK. indtager udgangsstilling. L.9. SKYDESTILLINGER Der skydes fra de skydestillinger, der er gældende for geværet/karabinen. Den eneste tilpasning er, at kolben skal placeres lavere på skulderen ved skydning med granatkasteren på længere afstande. L.10. SIGTEMIDLERNE Se Tillæg D, afsnit 10. L.11. INDSKYDNING Se Tillæg D, afsnit 11. L.12. SKYDNING Se Tillæg D, afsnit 12. HRN L

479 L Korrektioner i forhold til vind Se Tillæg D, afsnit L Skydeprogram. Se Tillæg D, afsnit L Videregående uddannelse. Se Tillæg D, afnsit L.13. FUNKTIONERINGSFEJL Se Tillæg D, afsnit 13. L.14. ADSKILLELSE OG SAMLING ADVARSEL! Granatkasteren skal altid efterses før våbenbetjening, herunder før vedligeholdelse, ved overdragelse samt ved ankomst til og før afgang fra skydebanen. L Generelt. GRK må ikke af brugeren afmonteres fra kolben. L Adskillelse. Skytten: udløser pibe/kammer og fører det frem til stop. trækker låsen til pibeholdepalen frem og drejer ¼ omgang. trykker pibeholdepalen ned (sidder mellem pibe og styreskinne) og fastholder den. fører med venstre hånd pibe/kammer frem og ud af styreskinnen. Der må ikke foretages yderligere adskillelse. HRN L

480 Figur L-4: Figur L-5: Skytten udløser pibeholdepalen. HRN L

481 Figur L-6: GRK adskilt. L Samling. Skytten: trykker med fx højre tommelfinger oven på ladestangen pibeholdepalen ned (overvinder fjedermodstanden) og fastholder den. fører med venstre hånd pibe/kammer tilbage i styreskinnen til lukket stilling. drejer låsen til pibeholdepalen ¼ omgang til låsning. foretager funktionskontrol ved at: udløse pibe/kammer. sikre. lukke pibe/kammer. forsøge aftræk med sikret våben. (Må ikke kunne gennemføres). afsikre. tage aftræk. (Skal kunne gennemføres). forsøge at sikre. (Må ikke kunne gennemføres). L.15. VEDLIGEHOLDELSE Granatkasteren vedligeholdes efter principperne i pkt. A.4. Før skydning skal pibe/kammer trækkes tør vha. børsten, beviklet med en klud. For meget olie på bundstykket og slagboltens leje vil fremprovokere funktioneringsfejl i løbet af kort tid. Alle slid-/glideflader skal indsmøres i et tyndt lag olie, inden granatkasteren samles. HRN L

482 L.16. AMMUNITION Se Tillæg D, afsnit 16 L.17. UDDANNELSESHJÆLPEMIDLER Se Tillæg D, afsnit 17 L MM GRANATKASTER M/10 SOM LESS LETHAL WEA- PON, ANVENDELSE, SKYDEUDDANNELSE Se Tillæg D, afsnit 18 L.19. AMMUNITIONSTYPER TIL LLW Se Tillæg D, afsnit 19 L.20. SKUDAFSTANDE OG MÅLTYPER FOR DE ENKELTE TY- PER AMMUNITION. Se Tillæg D, afsnit 20 L.21. SIGTEMETODER MED DE ENKELTE AMMUNITIONSTY- PER. Se Tillæg D, afsnit 21 L.22. KORREKTIONER I FORHOLD TIL VIND. Se Tillæg D, afsnit 22 L.23. GRUNDLÆGGENDE SKYDEUDDANNELSE GÆLDENDE FOR GRK INDSAT SOM LESS LETHAL WEAPON. Se Tillæg D, afsnit 23 HRN L

483 TILLÆG Z SIKKERHEDSBESTEMMELSER Z.1. GENERELT Efterfølgende krigsmæssige sikkerhedsbestemmelser må kun fraviges på direkte ordre/tilladelse fra den taktiske fører og omfatter bestemmelser for: Forbiskydning. Overskydning. Z.2. FORBISKYDNING Forbiskydning må foretages, når sigtelinien går mindst 35 TS (en fingerbredde) dog mindst 3 meter, til siden for egne tropper, men 1 meter den første meter. (Se figur Z-1) Figur Z-1. V = 35 TS HRN Z