2 Overskrift Tekst spalte

Transkript

1 2 Overskrift Tekst spalte Læsetips - Skifteprotokoller

2

3 Det finder man i skifter Tekst spalte Skiftearkivalier er meget forskellige. Derfor er der ingen eksempler, som gælder for ethvert skifteretsområde. Dette hæfte indeholder nogle eksempler på, hvordan skiftearkivalier kan se ud og hvordan de kan være indrettet. Skifter indeholder meget ensartede oplysninger, og de listes som regel i nogenlunde samme rækkefølge. Når man kender rækkefølgen, bliver det nemmere at skimme teksterne og at lede efter bestemte oplysninger, fx navne på arvinger og lignende. Det skal man bide mærke i.. I arbejdet med skifter er de en række personer og forhold, som det altid er værd at lægge mærke til: Den dødes navn og bopæl Passer navn mv. med det du leder efter? Hvem er arvingerne? Det er meget sjældent at nogen er glemt i et skifte! Husk, at uægte børn ikke har arveret efter deres far før i Kig altid grundigt på den afdødes børn - kan der være flere kuld? Hvem er formynder for umyndige arvinger? For gifte kvinder er det ægtemanden, der er formyder. For ugifte kvinder og børn er det tit en mand af nærmeste familie. Fx voksne hel- og halvbrødre, morbrødre, svogere mv. Hvem er enkens lavværge? Den, der er værge for en enke er tit en nær, mandlig slægtning. Fx hendes far, bror, svoger, farbror etc. I ældre tid kan det også være hendes trolovede, da det ikke var ual mindeligt at aftale om nyt ægteskab blev truffet forholdsvis hurtigt efter et dødsfald. Fx af hensyn til fæstestedet, hvis den afdøde havde været fæstebonde eller - hus mand. Bevis på slægtskab Skiftearkivalier fortæller, hvordan en persons formue- og familieforhold var, da hun eller han døde. Altså kort sagt; om der var noget at arve - og hvem der i givet fald skulle have arven. Skiftet kan på denne måde hjælpe med at bevise slægtskab og give oplysninger, der hvor kirkebøgerne ikke findes. I nogle perioder er registreringerne tit meget omhyggelige og lister alt. Fra borde og stole til tøj, lagner, stegepander, arbejdsredskaber og dyr i stalden. Brug også skiftedokumenterne Et skifte består normalt af flere forskellige dele: en dødsanmeldelse, en registrering af boets effekter og endeligt den egentlige skiftebehandling. I nogle tilfælde kan der være bevaret dokumenter med relation til det skifte man arbejder med. Dokumenterne kan indeholde mange og vældigt interessante oplysninger. Fx om arvingers opholdssted, forskellige attester, der har været brugt ved skiftebehandlingen eller regninger fra begravelsen, hvoraf traktement og andre udgifter fremgår. Er der altid et skifte? Man bør dog være opmærksom på, at man i ældre tid ikke altid kan regne med at finde et skifte efter en afdød. Heller ikke selv om der fx både er enke med umyndige børn, og enken gifter sig igen. Man kan af forskellige grunde har undladt skiftet, eller det kan være bortkommet inden protokollerne er bundet ind. Hvem skifter hvor? Når du skal finde ud af, hvordan du får fat i et skifte efter lige præcis den person du arbejder med, kan du bruge vores folder Lidt om skifteprotokoller. Folderen er gratis og den står i vejledningen. Skifteprotokoller er tilgængelige når de er 50 år gamle. Hvis Landsarkivet ikke har den protokol, du gerne vil bruge, kan du evt. prøve at kontakte skifteretten for at bede om oplysninger. Det er altid bedst at henvende sig skriftligt. 3

4 4 Dødsanmeldelse2

5 Dødsdagen. Personen i indførslen, Birgitte Sophie Schrøder på St. Hans hospital døde altså den 4. juli 1868 Den afdødes navn og bopæl. I dette tilfælde Malene Rasmusdatter af Kirkerup. Her findes oplysninger - under overskriften vedtegninger - om, hvordan man har forholdt sig ved de enkelte dødsboer. Eide intet og Efterlader intet viser, at der ikke er sket skifte, fordi boet ikke indholdt midler nok, som kunne komme til arv og deling når udgifterne var afholdt. I nutidens sprog ville man sige, at boet var udlagt til dækning af begravelsesomkostningerne. Første skridt på vejen mod et skifte Dødsanmeldelsen er det første skridt på vejen mod en skiftesag. Alle dødfald skulle i princippet anmeldes for myndighederne. Men først med forordninger i 1790 og 1792 kom der mere styr på anmeldelser af dødsfald. Men man kan naturligvis ikke regne med, at alle protokoller er bevarede fra alle skifteretter. Da gårdmand Hans Clausen i Ågerup døde, var der midler i boet. Imidlertid skete der intet skifte, for indførslen oplyser at Enken hensidder i uskiftet Boe med I nogle dødsanmeldelsesprotokoller er der henvisninger til registrerings- og/eller skifteprotokoller. Så står der et sidetal ud for den dødes navn. Som regel står der også hvem der har anmeldt dødsfaldet. Det kan være fx en søn eller svigersøn - eller det kan være én, den afdøde boede hos. I nogle dødsanmeldelsesprotokoller står der også en kort liste over, hvem den dødes arvinger er. Men der kan også bare stå, at vedkommende ikke efterlod sig noget, eller at en efterladt ægtefælle sidder i uskiftet bo. Så blev der ikke noget skifte. 5

6 Navneregister Eksempel 1 Navnet på den afdøde. I dette tilfælde Anne Pedersdatter i Grønnegade Sidetal i den originale protokol, hvor skiftet findes. Bobehandlingen efter Anne Pedersdatter findes altså på side 15 i den protokol, som registereret hører til. Forskellige typer af registre Kopier af navneregistre til skifteprotokoller fra skifteretter i Landsarkivets område, indtil ca. 1919, står i Publikumsmagasinet, i reol F. Er der ikke et kopieret navneregister for det område du er interesseret i, kan du bestille et evt. originalt register ved hjælp af registraturerne i registraturbiblioteket. Der er navneregister i næsten alle skifteprotokoller. Bruger du en original eller en film, findes registeret næsten altid enten bagerst eller forrest. Navneregistrene kan være lavet på forskellige måder. I mange af de gamle protokoller, kan navneregistrene være meget forskellige. Der er - stort set - følgende typer: Alfabetisk på fornavn Her finder du de afdøde listet efter deres fornavn. Altså sådan, at Karen Larsdatter kommer før Maren Jensdatter. Som regel er der sat en hel eller en halv side af til hvert bogstav. Alfabetisk på efternavn Her finder du de afdøde listet efter deres fader - eller efternavn. Altså sådan at Jensdatter, Maren kommer før Larsdatter, Karen. Alfabetisk efter bopæl Her finder du de afdøde listet efter den by eller det sted, hvor de boede. Kvinder listet efter mandens navn Husk, at døde kvinder godt kan være registreret under deres mænds navn. Den døde kan altså fx stå som: Niels Hansen, hans kone Maren Jensdatter. I sådan et register skal Marens dødsbo altså ikke findes under bogstavet M. - Men under N for Niels. 6

7 Eksempel 2 Den dødes efternavn. Det kan være et familienavn, fadernavn eller tilnavn - fx efter en gård. Blandt indførslerne på denne side finder man navne som fx Klokker og Kok. Her er der tale om et fadernavn, Johansen. Den dødes fornavn. I dette tilfælde Maren. De afdødes stillingsbetegnelser fx Hsmd., hvilket står for husmand, Selvejer Grmd, dvs. selvejergårdmand. Andre betegnelser kan være Ungkarl, Indsidder, Gmd for gårdmand og lignende. For kvinders vedkommende kan navnene på deres ægtefælle - og evt. tidligere ægtefæller være opført. Det er bl.a. tilfældet for Ingeborg, der døde i 1813 og var g.m. Peder Knudsen. De afdødes bopæl. På landet som regel navnet på en landsby, her Kastager. Året, hvor skiftet er holdt. Det er sædvanligvis også dødsåret. Skiftet efter Johanne Larsdatter i Tårs er altså foregået i De sider i skifteprotokollen, der har indførsler om et bestemt skifte. Indførsler vdr. Christen Larsen findes på s 165, 168 og

8 Registrering Boet efter Magrete Knudsdatter i Roelykke Dato - tit også stednavn. Her står: 1810 den 10. Januari og teksten fortsætter blev af undertegnede holden Registrerings Forretning Navnet på den afdøde vedkommendes næringsvej samt bopæl. Her står:...husmand Peder Carlsens afdøde Kone Magrete Knudsdatter i Roelykke Nu kommer navnene på den afdødes børn og arvinger. Her står:... har efterladt sig følgende Børn, nemlig 1 Søn Knud, 13 år gl. 1 Datter Maren 21 Aar gl. 1 Dito Ane, 18 aar, 1 Dito Ellen 16 Aar. Selve registreringen. Som regel finder du indboet i en vis orden: Stuen: Stole, borde, bænke, vråskabe eller madskabe, sengesteder med omhæng, dyner og puder, kister med tøj etc. Kamre og lignende: Tit samme ting som i stuen. Køkkenet (stegerset) Her er fx jerngryde, rist, kedelskrog, stegepande, kærne, sibøtter, dejntrug, bryggerkedel og baljer. Huggehus: Her er bl.a værktøj, økser, save, mv. samt større redskaber, fx beslagne vogne, harver og plove. Stalden Her er fx heste, køer, kvier, får, grise, og smådyr, fx gæs. 8

9 2 Boets samlede værdi. Magrete Knudsdatters bo beløb sig i alt til 217 rd. 3 mark og 3 skilling. Selve bobehandlingen ville afsløre, om der var gæld, eller om der blev noget at arve for børnene. Til sidst har vurderingsmænd og værger skrevet under på, at boet indeholder de værdier, der står i registreringen. Her står: Niels Ernst, Hans Krag Tips: Som regel vil registreringer være ret ens. Det er næsten altid de samme oplysninger og de samme formuleringer, du støder på. Og oplysningerne står næsten altid i samme rækkefølge. Når man véd det, bliver det nemmere at skimme protokollerne, på jagt efter bestemte personer. 9

10 Skiftebehandling af Magrete Knudsdatters dødsbo Dato. Her står : 1810 den 5 juni blev foretaget Skifte efter... Navnet på den afdøde, der foretages skifte efter. Her står:...magrete Knudsdatter af Roelykke Bye, Kiøbelev Sogn.. Navnene på dem, der skal arve. Her står:...enkemanden Peder Carlsen og den Afdødes saavel fælleds som Stifbørn.. Navnene på dem, der er med ved skiftebehandlingen. Her står: Enkemanden Peder Carlsen og Børnenes ansatte Værge, Selveier Gaardmand Hans Krag af Roelykke... Opgørelse af indtægt samt boets gæld. 10

11 Skiftets omkostninger. Fx løn til embedsmændene, penge for stemplet papir etc. Arvens fordeling. Ægtefællen får halvdelen - minus arveafgift. Arveafgift blev indført i Børnene deler resten. Sønnerne fik dobbelt så meget som døtrene indtil reglerne blev ændret den 29 december Enkemanden og børnenes værge skriver under. Hvis det havde været en enke, skulle hun have haft en lavværge til at skrive under for sig. Kvinder var umyndige på dette tidspunkt. Ugifte kvinder blev myndige som 25-årige fra Gifte kvinder blev det gradvist - ved lovændringer i bl.a og Neden under underskifterne står der Med Paah. Pen Det betyder med påholden pen. Både enkemanden og børnenes værge måtte altså have hjælp, da de skulle skrive deres underskrift. Der kunne også have stået m. f. P. 11

12 Registrering og skifte i ét Boet efter Peder Farver i Grønnegade Dato. Her står: Anno 1785 d. 28de Maj, strax efter Dødsfaldets Anmeldelse... Navnet på den myndighed, og de personer, der laver registreringen. Her står:...mødte Dall fra Baadesgaard paa Forvalter Broagers Vegne.. Navnet på den afdøde. Her står:...huusmand Peder Farver i Grønnegade... Her starter selve registreringen: I Stuen... Registreringen af boets genstande er skrevet gen skrevet ud i ét. Det gør man tit i ældre registreringer og skifter. 12

13 Dato for skiftet. Her står: Anno 1785 den 29 Junü blev Skiftet holdt i Stervboen.. hands efterladte Arvinger... Bagefter kommer navnene på de personer, som skal arve. Nemlig Enken Maren Mortensdatter, en Søster i Nachschou Maren Olsdatter og den Afdødes Moder, Inger Mortensdatter. Derefter kommer avnene på umyndige arvingers lavværger:...som Laugværge for Enken mødte Rasmus Friis i Arninge... Senere melder endnu en arving sig: Morten Farver siger, at den døde havde en farbror, Ole, som var død og havde efterladt sig en lille dreng, der bør arve. Boets Indtægt, dvs. værdi:, 16 rd. og 13 skilling. Enken opgiver, hvad begravelsen har kostet, og kræver samme beløb til sin egen begravelse. Derefter opgøres boets gæld. Hvis den døde er fæstebonde/kone, skal boet betale for mangler ved den ejendom, som hun eller han har boet på. Skiftets bekostning opgøres. Skiftets slutning. Her gøres op, hvor meget der bliver til de enkelte arvinger. I dette skifte bliver der ingen arv. Udgifterne overstiger nemlig indtægterne. De implicerede skriver under. Dvs. laugværger, skifteforvalter, m.m. I dette tilfælde har enken Maren Mortensdatter også underskrevet, selvom det egentlig ikke var nødvendigt. 13

14 At finde skifteprotokollerne Registraturer til godsarkiver. Her findes oplysninger om godsernes skifteprotokoller. Længere til venstre under A for amtsstuer findes registratur til krongodsernes arkiver. Registraturer til retsbetjente i Landsarkivets område. Her finder du oplysninger om retsbetjentenes skifteprotokoller, frem til Derefter skal der ledes i registraturer til dommerembedernes arkiver. Slå sognenavnet op i de brune kasser for at finde frem til, hvilken retsbetjent det har hørt under. Du finder også oplysning om retskreds efter Registraturer til dommerembedernes arkiver. Opslagsværket Nørlit bør stå her. Her kan du se hvilke skiftejurisdiktioner, forskellige sjællandske lokaliteter har hørt til. Husk at se efter, om der er navneregister til den protokol du vil bruge. Navneregistrene findes i Publikumsmagasinet, reol F. Original? Hvis skifteprotokollen kun findes i original skal den bestilles på en hvid seddel. Alle de oplysninger, du finder i registraturen skal skrives på bestillingssedlen. Film? Skifteprotokoller på film findes i mikrosalen, i små brune æsker, gruppe 3. Enkelte findes på kort og ligger i ringbind. 14

15 Sogne i Landsarkivets område

16 Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster & Bornholm Jagtvej København N Telefon: Telefax: mailbox@lak.sa.dk Hjemmeside: cshj/kr/2005