Lidt om skifteprotokoller

Transkript

1 Lidt om skifteprotokoller

2 Det skal du vide for at finde et skifte: 1. Navnet på den person, som er død. 2. Et årstal -og en dato for dødsfaldet. Har man kun et cirka-år, er det en god idé, også at lede 5-10 år før og efter det år man har valgt. 3. Navnet på det sogn, hvor den døde boede. Kender du kun et sted- eller landsbynavn? Slå op i POSTADRESSEBOGEN, den ligger i VEJLEDNINGEN (stor, tyk, blå bog) eller i TRAP DANMARK, den står på læsesalen. (Brug REGISTERBINDET til at slå op i) 4. I ældre tid skal man også kende den dødes stilling. Koner og børn har samme stilling som husfaderen. Er den døde KØBENHAVNER? Brug navneregistrene til københavnske skifter. De står i Publikumsmagasinet, reol F Hjælpehæftet Sådan bestiller du københavnske skifter kan købes i informationen Side 2

3 Skifteprotokollerne viser hvem der arver hvad...2 Når en person dør, undersøger skifteretten, hvem der er vedkommendes arvinger. Hvis man vil bevise, at nogen er i familie med hinanden, er skifteprotokollerne en af de mest sikre veje. Det er utroligt sjældent, at nogen er glemt som arvinger i et skifte, selv i ældre tid. Den første registrering Der er forskellige typer af arkivalier, der handler om skifter. Dødsanmeldelsesprotokollerne er det første sted, hvor et dødsfald bliver registreret. I dødsanmeldelsesprotokollen står der, hvad den afdøde hed. Der står også hvilken stilling vedkommende havde, samt hvor og hvornår dødsfaldet skete. Navnet på den, der anmeldte dødsfaldet, vil som regelogså stå i protokollen. Det vil tit være en fra den afdødes familie, eller nogen, som den døde boede hos. I nogle dødsanmeldelsesprotokoller er der henvisning til skifteprotokollen. Hvis der ikke skete noget skifte, kan der fx i dødsanmeldelsen stå, at der er en enke som sidder i uskiftet bo eller at den afdøde ikke efterlod sig noget. Lavværger og formyndere Når dødsfaldet var anmeldt, gik der som regel kun kort tid, inden boet blev forseglet og registreret. Registreringen skulle ske senest 30 dage efter dødsfaldet. Forseglingsprotokollen indeholder oplysninger om den døde og om arvingerne. Der står fx hvad enken eller enkemanden hedder, hvor mange børn den afdøde havde, hvad de hed, og hvor gamle de er. Der står også hvem der er lavværge for enken og formynder for børnene. Det er som regel mænd af den nærmeste familie, så de er værd at lægge mærke til. Nogen gange vil man også se, at en enke møder med en lavværge, der er hendes trolovede - og altså kommende nye ægtemand. Rundtur i den dødes hjem I registreringsprotokollerne bliver hele dødsboet gennemgået. I ældre tid kan man følge vurderingsmændene rundt i hele den dødes hjem. Så får man fx at vide, hvilke møbler der var, hvor mange potter, pander, dyner, lysestager og lagner som huset rådede over. Den dødes tøj bliver også skrevet op, og der vil være opgørelse over fx redskaber, værktøj og dyr. I Skifteprotokollerne gennemgår skifteforvalteren boets aktiver. Han konstaterer hvem arvingerne er, og om der er gæld i boet. Så bliver boet gjort op, og det bliver regnet ud, hvad der evt. er tilbage at dele mellem arvingerne. I protokollen står der så, hvor meget arvingerne hver især har fået. I øvrigt kan man tit komme ud for, at alle de forskellige ting i forbindelse med et skifte er ført i en protokol. Den hedder så, som regel, blot Skifteprotokol, selvom der både kan være registreringer, skiftesamlinger og dødsanmeldelser blandet sammen. Husk lige at: Der er NAVNEREGISTRE til mange skifteprotokoller. Navneregistre til GODSSKIFTER og til de fleste RETSBETJENTE står i Publikumsmagasinet, i reol F. Side 3

4 Skifteregistre fra retsbetjente m.m. i PUBLIKUMSMAGASINET Landsarkivet har en samlet kopiserie af navneregistre til mange af retsbetjentenes skifteprotokoller. Registrene er tykke, sorte bøger. De står overfor folketællingerne ude i Publikumsmagasinet. Vi har også en lille samling af andre registre til skifter. De er markeret med små stjerner*. Det er som regel ældre registre, i meget tynde bøger, der dækker ret få år. De står også i Publikumsmagasinet overfor folketællingerne. Registrene dækker: Antvorskov Rytterdistr. birk Ars-Skippinge herreder Bregentved Gisselfeld birk Bjæverskov Herred *Bjæverskov herred *Bornholms amt, eksekutorboer *Bornholms landdistrikter *Bornholms nørre herred *Bornholms vestre herred *Bornholms østre herred Dragsholm birk *Falsters sdr. herreds provsti *Frd. borg amts eksekutorboer *Fdr. borg amtstue Fredriksborg birk *Frd.borg rytterdistrikt Frederikssund byfoged Halsnæs- Frd. værk birk *Hammershus birk *Hasle købstad Hellebæk birk Helsingør byfoged Hillerød købstad Hillerød byfoged Holbergs birk *Holbæk amts eksekutorboer Holbæk byfoged Holsteinborg birk Horns herred Hørsholm birk Jægerspris birk Kalundborg byfoged Korsør byfoged *Kronborg amtstue Kronborg rytterdistriks birk Kronborg vestre birk Kronborg østre birk *Københavns amt Køge Byfoged Gl. Køgegård Birk *Ledreborg amtmandskab Lejre herred *Lollands nørre herred *Lolland-Falsters stiftamt, eksekutorboer Løve herred *Maribo birk *Maribo byfoged *Maribo købstad Merløse-Tuse herreder Møns herred Side 4

5 *Nakskov byfoged *Nakskov købstad *Neksø byfoged *Nykøbing Falster hospital Nyk. Sjælland byfoged Næstved byfoged Orø Præstø byfoged Ramsø Tune herreder Ringsted byfoged *Ringsted byfoged, konkursboer Ringsted herred *Ringsted herreds provsti Roskilde byfoged Samsø birk *Sorø amts ekstraordinære boer Sorø birk Sorø ridderlige akademi *Skælskør byfoged Slagelse byfoged *Slagelse herreds gejstlige... Slangerup- Frd.sund byfoged *Smørum herreds gejstlige... Stege byfoged Stevns-Faxe herreder *Store Heddinge købstad Svenstrup birk Tybjerg herred. Vallø Birk Vester Flakkebjerg herred Husk, at vi også har navneregistre til godsernes skifteprotokoller. De står i store bøger ude i Publikumsmagasinet. Side 5

6 Sådan kommer du videre med SKIFTERNE Død før 1851: For at finde skiftet, skal du vide en hel del om den afdøde. Død efter 1851: Skiftet er hos Brug DE BRUNE KASSER, for at finde ud af, hvilken retsbetjent, du skal have fat i. Når du ved det: Brug de blå registraturer over RETSBETJENTE Død efter 1919: Skiftet er hos DOMMEREN. Brug registraturen SKIFTEVÆSEN EFTER 1919 eller AFLEVERINGS- FORTEGNELSERNE. Fæstebonde, fæstehusmand eller ansat på et gods? Skiftet er i GODSARKIVET eller i AMTSTUEN hvis det er krongods. for godser og amtstuer. De står på hylderne i vejledningen. GODS-registraturerne står under G. De fleste er blå. Brug NØRLIT for at finde ud af, hvilket gods du skal lede i. AMTSTUE-registraturerne står under A. De er lysebrune. Fæster på privat gods efter 1817? Se hos. Selvejer, godsejer, almisselem indsidder, m.m. Skiftet er i AMTET indtil 1793 derefter hos for amter. De står på hylderne i vejledningen. Kan du ikke finde amtet? Brug sedlerne i skuffeskabet. Efter 1793? for retsbetjente. De er blå, og står i vejledningen Købstadsborger? Skiftet er hos BYFOGEDEN for retsbetjente. De er blå, og står i vejledningen Præst, degn, skolelærer eller klokker? Militær eller søværn? Gejstlige dvs. præster, lærere mv. findes ved gejstlig skifteret indtil Brug den GULE REGISTRATUR over diverse skiftejurisdiktioner. Efter 1807: Skifterne er hos Hærens og søens folk findes ved militær skifteret indtil h.hv og Skifterne findes i RIGSARKIVET Efter 1804/1805: Skifterne er hos Side 6

7 Overskrift Tekst spalte Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster & Bornholm Jagtvej København N Telefon: Telefax: [email protected] Hjemmeside: cshj/2003