Fremskrivning af. råstofforbruget Landsdækkende resultater
|
|
- Niels Bro
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremskrivning af råstofforbruget Landsdækkende resultater REGIONERNES VIDENCENTER FOR MILJØ OG RESSOURCER 6. APRIL 2018
2 Indhold 1 Resume 3 2 Fremskrivning af råstofforbruget på landsplan Forbrug og produktion af råstoffer på landsplan Fremskrivning af råstofforbrug på landsplan Følsomhedsberegninger Scenarie for indvinding på land Råstofforbruget i regioner 10 3 Bilag 1: Metode Anvendte data Beregning af råstofforbruget Regionalt råstofforbrug Opstilling af regressionsmodel og fremskrivning Usikkerheder Anvendte data Usikkerhed i statistisk model CRT s prognose Diskussion af prognosen for bygge- og anlægsbeskæftigelsen 17 2
3 1 Resume Forbruget af råstoffer, dvs. sand, sten og grus, er i Danmark opgjort til 29,5 mio. m 3 i Indvinding fra land stod for klart den største andel af råstofforbruget, og udgjorde 80 % af det samlede forbrug, svarende til 23,6 mio.m 3. Andele af samlet råstofforbrug i Danmark 2015 Resultaterne af fremskrivningen af det samlede råstofforbrug på landsplan viser et stødt stigende forbrug hen over perioden ; fra ca. 29 mio. m 3 i 2016 til ca. 45 mio. m 3 i Det skal i den sammenhæng nævnes, at resultaterne er behæftet med usikkerhed, hvilket særligt er gældende for fremskrivningen på lang sigt. Fremskrivning af råstofproduktionen i Danmark opgjort i mio. m 3 Frem mod 2022 er den årlige stigning i råstofforbruget mest markant, og i dette år forventes et årligt råstofforbrug på ca. 41 mio. m 3, hvilket er på niveau med råstofforbruget i 2006, hvor råstofindvindingen toppede inden finanskrisen. I årene herefter er stigningen i råstofforbruget aftagende. Opjusteringen skal især ses i lyset af en forbedret dansk økonomi samt forventningen om en tydelig stigning i bygge- og anlægsbeskæftigelsen frem mod
4 Indvindingen af råstoffer fra land har historisk set udgjort den største råstofproduktion i Danmark. I 2015 udgjorde indvindingen af råstoffer fra land 80 % af det samlede råstofforbrug i Danmark. Såfremt indvindingen af råstoffer fra land skal holde trit med udviklingen i det fremskrevne råstofforbrug, skal landindvindingen øges fra 23,6 mio. m 3 i 2015 til knap 36 mio. m 3 i Resultaterne på regionalt niveau viser, at Region Midtjylland er den region, som forventes at have det største råstofforbrug frem mod 2040 (277 mio. m 3 ), efterfulgt af Region Hovedstaden (258 mio. m 3 ). Herefter følger Region Syddanmark (227 mio. m 3 ), Region Sjælland (152 mio. m 3 ), Region Nordjylland (110 mio. m 3 ) og Bornholm Regionskommune (7 mio. m 3 ). 4
5 2 Fremskrivning af råstofforbruget på landsplan I dette afsnit gennemgås resultaterne for fremskrivningen af råstofforbruget på landsplan. Indledningsvis gennemgås den historiske produktion og tilgang af råstoffer, som bl.a. kan illustrere den historiske fordeling mellem indvinding fra land og hav samt genanvendelsen af byggematerialer og nettoimporten af råstoffer. 2.1 Forbrug og produktion af råstoffer på landsplan Fordelingen af råstofproduktionen bygger på de sammenstillede tal over land- og havindvindingen, produktionen af genanvendelige materialer samt Danmarks nettoimport af råstoffer fra udlandet. Figur 1: Fordelingen af råstofproduktionen på landsplan opgjort i mio. m 3 Kilde: DST, MST og egne beregninger Figuren ovenfor viser fordelingen af råstofproduktionen for perioden Højden af søjlerne viser det årlige nationale råstofforbrug. Siden 2013-fremskrivningen er landindvindingen øget mest, men også indvinding fra hav og produktionen af genbrug har været stigende. Nettoimporten har været stort set uændret. 2.2 Fremskrivning af råstofforbrug på landsplan Figur 4 på næste side viser dels det historiske råstofforbrug og dels det fremskrevne råstofforbrug for perioden Frem mod 2022 stiger råstofforbruget mest fra ca. 30 mio. m 3 i 2015 til godt 40 mio. m 3 i Fra 2022 til 2040 er væksten i råstofforbruget aftagende og i 2035 forventes et råstofforbrug på ca. 44 mio. m 3, og i 2040 et forbrug på knap 45 mio. m 3. Til sammenligning viste 2013-fremskrivingen et råstofforbrug i 2035 på knap 40 mio. m 3. 5
6 Figur 2: Fremskrivning af råstofforbrug på landsplan opgjort i mio. m 3 Den markante opjustering af råstofforbruget frem mod 2022 skal især ses i lyset af en bedring af den danske økonomi siden 2013-fremskrivningen blev gennemført. En bedring i økonomien vil bl.a. vise sig i en øget beskæftigelse, og da råstofforbruget bygger på beskæftigelsen i regressionsmodellen, vil fremskrivningen af råstofforbruget følge beskæftigelsesudviklingen. I øvrigt har flere primære makroøkonomiske faktorer været i fremgang siden 2013, fx BNP og beskæftigelsen, hvilket bl.a. har givet anledning til en opjustering af prognosen for beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren, som råstoffremskrivningen bygger på. Det skal igen nævnes, at der er betydelig usikkerhed knyttet til fremskrivningen særligt på lang sigt. De største usikkerheder vurderes at være knyttet til fremskrivningen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. I tabellen herunder er resultaterne for fremskrivningerne sammenfattet for perioden samt for 4-årige perioder. Samlet råstofforbrug fordelt på perioder Forbrug i mio. m 3 Årrække Samlet forbrug Gennemsnit/år , , , , , (5 år) , ,3 6
7 2.2.1 Følsomhedsberegninger Til at illustrere usikkerheden knyttet til fremskrivningerne, er der set på forskellige scenarier. Scenarierne tager udgangspunkt i prognosen for bygge- og anlægsbeskæftigelsen og ser på, hvad en højere/lavere fremtidig beskæftigelse vil betyde for fremskrivningen af råstofforbruget. I figuren nedenfor ses på højere (5%, 10%) og lavere (5%, 10%) prognose for beskæftigelse. Dvs. at beskæftigelsen er (5%, 10%) højere/lavere gennem hele perioden , end forudsat i CRT s prognose. Figur 3: Følsomhedsberegninger: Effekten på fremskrivningen for råstofforbruget ved en lavere/højere prognose for bygge- og anlægsbeskæftigelsen. De blå stiplede kurver ser på et højere beskæftigelse, og de røde stiplede kurver ser på en lavere beskæftigelse. Samlet set vil +/- 5 % ændring i beskæftigelsen betyde en årlig ændring i det gennemsnitlige råstofforbrug på 3,3 mio. m 3, og +/- 10 % ændring i beskæftigelsen vil betyde en årlig ændring i det gennemsnitlige råstofforbrug på 6,5 mio. m 3. Det vil fx sige, at hvis bygge- og anlægsbeskæftigelsen på sigt er 5 % lavere om året end hvad CRT s prognose indikerer, så vil det samlede fremtidige råstofforbrug for være 950 mio. m 3 fremfor 1034 mio. m 3, mens en 10 % lavere beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen lavere resulterer i et samlet fremtidigt råstofforbrug for på 867 mio. m Scenarie for indvinding på land Den markante stigning i råstofforbruget vil resultere i en øget efterspørgsel på råstoffer enten fra land, hav, genbrug eller nettoimport. Landindvindingen udgør, som illustreret i figur 1, langt den største råstofproduktion i Danmark og forventes derfor at udgøre en meget stor del af råstofforbruget fremover. I figur 4 på næste side er skitseret et scenarie over indvindingen fra land for perioden Scenariet bygger på antagelsen om, at indvindingen følger prognosen for råstofforbruget. Indvindingsscenariet er derfor beregnet ved at gange de årlige stigningstakster fra prognosen for råstofforbruget på 7
8 landindvindingen med afsæt i 2015-niveauet. Da prognosen for råstofforbruget viser, at råstofforbruget vil falde med 2,5 % fra 2015 til 2016, bliver scenariet for landindvinding i ,5 % lavere end i Tallene for indvindingsscenariet er blevet til ved at anvende denne fremgangsmåde frem til Figur 4: Indvindingsscenarie for indvinding på land frem til 2040 for Danmark opgjort i mio. m 3. Figuren ovenfor viser, hvor meget landindvindingen i regionen skal øges, således at indvindingen på land følger med råstofforbruget. Som det ses af figuren, er der tale om en betydelig stigning i landindvindingen frem mod I figur 5 nedenfor er indvindingsscenariet og prognosen for råstofforbruget afbildet sammen. Figur 5: Indvindingsscenarie og fremskrivning af råstofforbrug i Region Midtjylland opgjort i mio. m 3. 8
9 Figuren viser, at indvindingen fra land over hele perioden følger råstofforbruget. Opgjort i absolutte værdier er forskellen størst i 2040, hvor der forbruges knap 9 mio. m 3 råstoffer mere end der indvindes fra land. Indvindingsscenariet for landindvinding er desuden konstrueret på den måde, at landindvindingen udgør 80 pct. af det samlede råstofforbrug gennem hele perioden , hvilket var tilfældet i Forholdet mellem landindvinding og råstofforbrug til brug for indvindingsscenariet er dermed låst til 2015-niveauet. På den måde opnås en jævn overgang mellem den historiske indvinding fra land og indvindingsscenariet 1. Det skal nævnes, at indvindingsscenariet bygger på en alt andet lige betragtning, idet det udelukkende bygger på antagelsen om dels et konstant forhold mellem landindvinding og samlet råstofforbrug (2015-niveau), og dels at landindvindingen holder trit med udviklingen i råstofforbruget. Indvindingsscenariet for landindvindingen tager dermed ikke højde for en eventuel fremtidig ændring i fordelingen mellem råstoffer indvundet til lands i forhold til råstoffer indvundet på havet, importerede råstoffer eller ændringer i andelen af genbrug. I tabellen nedenfor ses resultaterne for indvindingsscenariet. Scenariet indikerer, at der skal indvindes 33,1 mio. m 3 råstoffer årligt i perioden Indvindingsscenarie fordelt på perioder Indvinding i mio. m 3 Årrække Samlet indvinding Gennemsnit/år , , , , , (5 år) , ,1 Gennemsnittet varierer dog afhængig af, hvilken periode man kigger på. Da indvindingen følger fremskrivningen for råstofforbruget, er også dette stigende, og det er sidst i perioden, at der skal indvindes mest. 1 I 2013-fremskrivningen benyttedes en anden metode til fremskrivning af landindvindingen, som gav anledning til et spring mellem den historiske landindvinding og den fremskrevne landindvinding. Dette skyldes, at forholdet mellem landindvinding og det samlede råstofforbrug, var baseret på et gennemsnit af forholdet mellem landindvinding og det samlede råstofforbrug for perioden , og dermed ikke nødvendigvis svarede til 2012-niveauet. Derfor kunne der opstå overvurderede fald/stigninger i de(t) første fremskrivnings-år. 9
10 2.4 Råstofforbruget i regioner På figur 5 ses det samlede fremskrevne råstofforbrug for perioden opgjort i mio. m 3. Her er fordelingen af råstofforbruget mellem de danske regioner illustreret. Region Hovedstaden omfatter hele Hovedstaden fraregnet Bornholm, som er vist særskilt. Det største forventede råstofforbrug vil være relateret til Region Midtjylland med 277 mio. m 3 efterfulgt af Region Hovedstaden med 258 mio. m 3. Herefter følger Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Nordjylland i nævnte rækkefølge 2. Figur 6: Prognose for regionalt råstofforbrug for perioden i mio. m 3 2 Summen af de regionale råstoffremskrivninger giver mio. m 3, og afviger derfor med 3 mio. m 3 i forhold til den nationale fremskrivning, hvilket skyldes forskelle i den statistiske usikkerheder mellem den nationale og de regionale regressionsmodeller. 10
11 Nedenfor er fremskrivningerne for råstofforbruget og indvindingsscenarierne på land illustreret for hver af regionerne. Figur 7: Fremskrivning af regionalt råstofforbrug for perioden i mio. m 3 Som det ses af figuren, stiger råstofforbruget i hver af regionerne frem mod Særligt stor er stigningen i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og i Region Sjælland, som i 2040 forventes at have et råstofforbrug, der er større end i Fælles for regionerne er også, at råstofforbruget særligt forventes at stige frem mod 2022, hvorefter stigningen er aftagende. 11
12 3 Bilag 1: Metode I det følgende afsnit beskrives NIRAS metode, som er benyttet til fremskrivningerne på nationalt niveau. 3.1 Anvendte data I denne rapport er det samlede råstofforbrug opgjort med afsæt i råstoftyperne sand, grus og sten. Til opgørelse af det samlede råstofforbrug er der indhentet tal for indvindingen på land, på hav, genbrug samt udenrigshandel med råstoffer. Det vurderes generelt, at produktionen følger efterspørgslen og at indberetninger af råstofproduktion ikke omfatter opbyggede lagre. Dermed kan det samlede råstofforbrug i Danmark beskrives som: Indvinding, land + Indvinding, hav + Import af råstoffer - Eksport af råstoffer + Genbrug = Råstofforbrug Tal for indvinding på land og hav findes opdelt på kommune-niveau, hvorimod der ikke findes specifikke regionale tal for import, eksport og genbrug. Disse opgøres udelukkende på nationalt niveau. Data vedrørende indvinding fra land, fra hav samt udenrigshandel (import og eksport) hentes fra Danmark Statistik - Statistikbanken.dk : Hav: RST04 - Losning af råstoffer (sand, ral, sten og grus) fra havet fordelt på kommuner og år Land: RST01 - Indvinding af sand, sten og grus fordelt på kommuner og år Import/eksport: KN8Y Import og eksport (mængder) af kvartssand, småsten, grus og knuste sten Data vedrørende genbrug hentes fra Miljøstyrelsens (MST) Affaldsstatistik og bygger på ADS, og som er en forkortelse for Affaldsdatabasesystemet, som drives af Miljøstyrelsen. Informationerne i Affaldsdatasystemet bliver dannet ud fra de oplysninger om mængder, typer og behandling, som indsamlere og modtageanlæg har indberettet. Data til brug for denne undersøgelse dækker affaldsmængder fra sektoren Bygge- og anlæg og vedrører komponenterne: Beton, Mursten, Tegl og keramik, Blandinger eller separerede fraktioner af beton, mursten, tegl og keramik samt Asfalt og kultjæreholdigt affald Derudover indhentes ligeledes data fra Affaldsstatistik vedrørende genanvendelsesprocenter for bygge- og anlægsaffald. Talmaterialet for genbrug er herefter beregnet ved at gange genanvendelsesprocenter på samlede 12
13 affaldsmængder 3. I forhold til Fremskrivning af råstofforbruget findes der nu tal for genbrug for alle årene. 3.2 Beregning af råstofforbruget De forskellige datakilder sammenstilles, og der beregnes et samlet nationalt råstofforbrug for hvert år dækkende perioden I det omfang ikke alle mængder er angivet i samme enheder, er de blevet omregnet, således at det samlede råstofforbrug er opgjort i enheden kubikmeter. Eksempelvis er nogle tal opgjort på kommuner - andre er opgjort nationalt - og ved sammenstillingen sikres det, at der figurerer et nationalt tal for det samlede råstofforbrug for hvert af årene i perioden I forhold til fremskrivningen er der nu endelige tal for årene 2013, 2014 og Regionalt råstofforbrug For at kunne gennemføre analysen på regionalt niveau, beregnes råstofforbruget for alle regioner. Til brug for disse beregninger anvendes tabellen NRBP10 fra Statistikbanken.dk. Fra denne tabel hentes oplysninger om produktionen (omsætningen) i bygge- og anlægssektoren fordelt på år og beskæftigelse. Med afsæt i disse tal beregnes hver af regionernes andel af den samlede omsætning i bygge- og anlægssektoren. Ved at benytte de ovenfor beskrevne regionale omsætningsandele, kan et regionalt råstofforbrug beregnes ved at gange det samlede nationale råstofforbrug på de regionale omsætningsandele (omsætning i bygge- og anlægsbranchen sat i forhold til hele branchens omsætning, opgjort i procent). Hermed fremkommer et regionalt tal for råstofforbruget for hvert år i perioden Det antages, at fordelingen af råstofforbruget følger omsætningsfordelingen. Eksempel: Hvis 25 pct. af den samlede omsætningen fra bygge- og anlægssektoren generes i Region Hovedstaden, antages det, at 25 pct. af det samlede råstofforbrug kan tilknyttes denne region. Det skal nævnes, at der kan være usikkerheder knyttet til denne metode, såfremt omsætningen fra bygge- og anlægssektoren ikke er proportional med råstofforbruget i denne branche. Øges omsætningen med X procent, øges råstofforbruget ikke nødvendigvis med X procent. Dette kan eksemplificeres ved, at det i nogle landsdele sandsynligvis er muligt at opføre noget meget dyrt byggeri med et relativt beskedent råstofforbrug. I andre landsdele vil råstofforbruget sandsynligvis følge omsætningen i bygge- og anlægssektoren. Det til trods, vurderes omsætningen i bygge- og anlægssektoren at være den bedste tilgængelige fordelingsnøgle til brug for regionalisering af det nationale 3 Der er databrud i denne affaldsstatistikken, da man overgik til et nyt affaldsbehandlingssystem i år Det har bl.a. betydet, at MST har vurderet, at tallene for året 2010 ikke har været egnet til offentliggørelse. Der er derfor beregnet et tal for genbrug for året 2010 ved at tage gennemsnittet for årene 2009 og
14 råstofforbrug. Samme fremgangsmåde blev i også benyttet ved fremskrivningen. 3.3 Opstilling af regressionsmodel og fremskrivning Som i Fremskrivning af råstofforbruget opstilles en regressionsmodel, som benyttes til forecast. Modellen, som blev benyttet ved fremskrivningen, er også udgangspunkt for de nye fremskrivninger. Denne model ser på sammenhængen mellem råstofforbruget og beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren, og kan formuleres: å = + æ + + Variablen æ udtrykker beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren i periode 4. I modellen er der medtaget en dummy, for at tage højde for finanskrisen. Denne model er igen anvendt, da regressionsanalyserne igen viste en tydelig statistisk sammenhæng mellem råstofforbruget og beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren for perioden Til brug for fremskrivningen er der bestilt et specialudtræk 5 fra CRT (Center for Regional og Turismeforskning). Udtrækket indeholder en fremskrivning af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren for perioden og er opgjort for hver kommune. Dette datamateriale er efterfølgende aggregeret til regionalt niveau. Fremskrivningen er baseret på CRT s model SAM-K/LINE, som baserer sig på ADAM-modellen, samt på befolkningsfremskrivningsmodellen DREAM. Fremskrivningen af råstofforbruget er herefter beregnet ved at indsætte CRT s prognose for bygge- og anlægsbeskæftigelsen i ovenstående (estimerede) regressionsmodel. 3.4 Usikkerheder I dette afsnit gennemgås de usikkerheder som relaterer sig til fremskrivningerne. Overordnet set, relaterer usikkerhederne sig til tre komponenter: 1) det anvendte datagrundlag 2) den statistiske usikkerhed i den opstillede regressionsmodel 3) prognosen over beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren fra CRT Anvendte data Hvad angår det anvendte datagrundlag er der udover indberetnings- og målefejl også usikkerheder relateret til de beregnede regionale tal. Det drejer sig fx om tal for import, eksport og genbrug, hvor data kun findes på landsplan, men er blevet 4 I forhold til sidst, er indekset for perioden ikke t+1 men nu t. Dette skyldes, at datakilden RAS er blevet omlagt, således at RAS 2015 fx er beskæftigede ultimo november i året 2015, hvorimod RAS 2015 i den gamle definition, var beskæftigede ultimo november Alle data til analysen er omlagt til den ny definition. 5 Udtrækket er baseret på basisversionen December 2017 (SAM-K/LINE). Den branchefordele beskæftigelse med orlov (KRNR) er fremskrevet med ADAM s branchefordelte beskæftigelse uden orlov (trend korrigeret). Det anvendte udtræk er et special-udtræk, idet CRT s standard-udtræk har vist sig at være fejlbehæftet. 14
15 fordelt på regioner, samt råstofforbruget, der ud fra en regressionsmodel for hele landet, er fordelt ved beregning på regionsniveau. På den måde kan man sige, at der ikke er tale om observerede størrelser (fx råstofforbruget i en region), hvilket skaber usikkerhed i det endelige datamateriale, til brug for analyserne, i og på tværs af regioner. Tallene for genbrug er særligt usikre, da der her ikke er tale om en observeret genbrugsmængde af byggekomponenter, men derimod om en beregnet mængde. Til beregning af genbrug anvendes et samlet tal for genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, som dækker bygge- og anlægsaffald i bred forstand og ikke specifikt genanvendelige råstoffer/byggematerialer Usikkerhed i statistisk model Regressionsmodellen viser sig at være god, når den anvendes på de på de nationale tal, og har generelt en forklaringsgrad på 95 pct. På regionalt niveau er modellen knap så god, hvilket bl.a. relaterer sig til ovenstående usikkerheder på data. Det skaber også støj i modellen, når der anvendes regionale beskæftigelsestal for bygge- og anlægssektoren. Sammenhængen mellem råstofforbruget og bygge- og anlægsbeskæftigelsen på regionalt niveau er ikke så tydelig som på nationalt niveau. Dette kan fx skyldes, at den regionale beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren er opgjort for arbejdsstedskommunen. En stigende bygge-aktivitet i en given region kan godt resultere i en stigende bygge- og anlægsbeskæftigelse i en anden region, fordi byggearbejderne fx kan køre til en anden region for at arbejde, mens beskæftigelsen tæller i den region, hvor firmaet/arbejdsstedet er placeret CRT s prognose De største usikkerheder med fremskrivningerne vurderes at være knyttet til prognoserne for bygge- og anlægsbeskæftigelsen fra CRT. Omfanget kan illustreres ved nedenstående figur 1, som viser fremskrivningen for perioden samt fremskrivningen for perioden , der blev anvendt til 2013-fremskrivningen. Figur 8: Prognoser for bygge- og anlægsbeskæftigelsen. Kilde: Egne beregninger baseret på udtræk fra CRT. 15
16 Den grønne kurve viser den seneste prognose for bygge- og anlægsbeskæftigelsen i Danmark. Den blå kurve angiver prognosen for beskæftigelsen baseret på tal frem til 2035 ( 2013-prognosen ), og den røde kurve viser de historiske tal for beskæftigelsen For ligger den historiske beskæftigelse lidt lavere end fremskrivningen, men i 2015 var beskæftigelsen nogenlunde på samme niveau som 2013-fremskrivningen forudsagde. Generelt viser den nyeste prognose en højere beskæftigelse ved bygge- og anlæg end prognosen for 2013 viste. For året 2017 forventes ca flere beskæftigede i forhold til 2013-prognosen, i 2025 knap flere og i 2035 knap flere. I den sammenhæng skal det nævnes, at opjusteringen af prognosen for beskæftigelsen skal ses i lyset af betydelige strukturelle ændringer i dansk økonomi siden Flere store reformer slår igennem i større eller mindre udstrækning, bl.a. tilbagetrækningsreformen og dagpengereformen, og disse forventes at medvirke til et større arbejdsudbud, som kan være medvirkende til en højere beskæftigelse nu og i forventningen til fremtiden. Ses der nærmere på den nyeste prognose, ses en opjustering af beskæftigelsen fra 2016 til 2017 med over personer. Tallene for beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen på regionsniveau (fra RAS Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik, Danmarks Statistik) er endnu ikke klar til at bekræfte denne opjustering, men tal fra lønmodtagerbeskæftigelsen (opgjort per måned) indikerer, at der de sidste par år har været en tydelig fremgang i beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. Figur 9: Lønmodtagerbeskæftigelsen ved bygge- og anlæg. Kilde: DST, RAS Tallene fra lønmodtagerbeskæftigelsen kan ikke sammenlignes direkte med RAS beskæftigelsen og prognoserne, da fx selvstændige ikke er omfattet og indregnet, men det til trods, giver det en indikation af, at beskæftigelsen er stigende gennem 2015, 2016 og Samlet set betyder det, at anvendelse af den opdaterede prognose for beskæftigelsen vil betyde, at fremskrivningen af råstofforbruget også vil blive opjusteret. Eksemplet illustrerer også, hvilke usikkerheder der er knyttet til de anvendte prognoser disse usikkerheder vil blive overført til fremskrivningerne for råstofforbruget - både på nationalt og regionalt niveau. 16
17 3.4.4 Diskussion af prognosen for bygge- og anlægsbeskæftigelsen NIRAS model til fremskrivning af råstofforbruget er baseret på bygge- og anlægsbeskæftigelsen, og dermed er usikkerheden knyttet til det fremskrevne råstofforbrug tæt forbundet til usikkerheden knyttet til den anvendte prognose for bygge- og anlægsbeskæftigelsen fra SAM-K/LINE. ADAM modellen, som driftes af Danmarks Statistik og bl.a. anvendes af Finansministeriet, benyttes til at producere de officielle nationale prognoser bl.a. prognosen for bygge- og anlægsbeskæftigelsen. SAM-K/LINE som driftes af CRT og som bygger videre på ADAM modellens officielle prognoser. Hverken SAM-K/LINE eller ADAM, som beskæftigelsestallene bygger på, offentliggør statistiske kvalitetsmål for usikkerheder relateret til prognoserne, selvom der oplagt er betydelige usikkerheder knyttet hertil. Begge institutioner har over for NIRAS påpeget, at der er usikkerhed forbundet med tallene og særligt på lang sigt. Det betyder, at en egentlig statistisk og kvantitativ kvalitetsvurdering af beskæftigelsestallene ikke er mulig. For at sætte CRT s prognose i perspektiv, har NIRAS derfor indhentet tal dels fra interesseorganisationer, som udarbejder egen prognose for beskæftigelsen i bygge- og anlægsbeskæftigelsen og dels prognose for antallet af faglærte i branchen. På den måde er det muligt at give en (kvalitativ) vurdering af CRT s prognose. I bygge- og anlægsbranchen udgiver interesseorganisationen Dansk Byggeri (DB) en prognose for bygge- og anlægsbeskæftigelsen. I rapporten Konjunkturanalyse oktober fremgår det, at Dansk Byggeri forventer en stigende bygge- og anlægsbeskæftigelse voksende fra i 2016 til i En anden interesseorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), skriver desuden i udgivelsen Antallet af faglærte falder i Danmark, 13. juli 2016 : Zoomer man ind på udviklingen i bygge- og anlæg, så falder antallet af faglærte fra omkring personer i dag til i 2020 og til ca i Dansk Byggeri s prognose opgør beskæftigelsen lavere end CRT s. For året 2019 opgør CRT, at der er knap beskæftigede (antal personer) ved bygge- og anlæg, hvor Dansk Byggeri opgør Der er dermed tale om flere beskæftigede ifølge CRT s prognose. Det skal dog siges, at det er svært at sammenligne de to prognoser, da det ikke vides, hvilket beskæftigelsesbegreb der er anvendt samt metoden for fremskrivning. I forhold til Arbejderbevægelsens Erhvervsråds tal for antallet af faglærte ved bygge- og anlæg vurderes et fald på personer i Dette kan på sigt forårsage et faldende arbejdsudbud, og dermed også potentielt en faldende beskæftigelse. Det skal dog i denne sammenhæng nævnes, at antallet af faglærte ikke udgør den opgjorte beskæftigelse, idet fx antallet af ufaglærte skal tælles med ligesom antallet af udenlandske arbejdstagere. Samlet set indikerer prognoserne fra interesseorganisationerne, at forventningen til niveauet for beskæftigelsen ved bygge- og anlæg på kort sigt er lavere end hvad CRT s prognose viser. Viser det sig, at branchens vurderinger/prognoser er bedre end CRT s prognose, vil det betyde, at råstofforbruget (ifølge NIRAS fremskrivningsmodel) vil blive lavere i fremtiden end hvad modellen, baseret på CRT s tal, vurderer. 6 Konjunkturanalyse oktober 2017 (tabel 3, side 13), Dansk Byggeri 17
Fremskrivning af. råstofforbruget Region Hovedstaden
Fremskrivning af råstofforbruget 2016-2040 Region Hovedstaden REGIONERNES VIDENCENTER FOR MILJØ OG RESSOURCER 6. APRIL 2018 Indhold 1 Resume 3 2 Indledning 5 3 Metode 6 3.1 Anvendte data 6 3.2 Beregning
Læs mereFremskrivning af råstofforbruget for Region Syddanmark
Fremskrivning af råstofforbruget for 2013-2036 Region Syddanmark Råstoffer Nr. 4 2014 KOLOFON Titel: Fremskrivning af råstofforbruget for 2013-2036. Region Syddanmark Serie: Råstoffer. Nr. 4 2014. Rekvirent:
Læs mereFremskrivning af råstofforbruget for Region Sjælland
Fremskrivning af råstofforbruget for 2013-2036 Region Sjælland Råstoffer Nr. 2 2014 KOLOFON Titel: Fremskrivning af råstofforbruget for 2013-2036. Region Sjælland Serie: Råstoffer. Nr. 2 2014. Rekvirent:
Læs mereStore dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen
Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen AE s jobprognose viser, at der i år og næste år vil komme op mod 48.000 flere personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at stige over
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereKvartalsstatistik nr
Kvartalsstatistik nr. 1 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder
Læs mereKvartalsstatistik nr
nr. 4 2016 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereMed uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne
Læs mereTeknisk notat. Indhold. Vurdering af råstofforbrug i perioden 2013-2037 for Region Sjælland. : Jakob Qvortrup Christensen
Teknisk notat Grontmij A/S Skibhusvej 52 A 5 Odense Danmark T +45 822 35 F +45 822 351 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af råstofforbrug i perioden 213-237 for Region Sjælland Projekt: 3.543.81
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereUdflytning af statslige arbejdspladser
Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de
Læs mereFakta om advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereFastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016
Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 4 8 For yderligere information David Hedegaard Meyer Danske Advokater Telefon: +45 33 43 7 Email: dhm@danskeadvokater.dk Danske Advokaters Konjunkturbarometer Konjunkturbarometeret
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereKvartalsstatistik nr
nr. 2 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik ken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken de seneste relevante
Læs mereInfrastrukturprojekternes betydning for arbejdsmarkedet i Region Sjælland
Infrastrukturprojekternes betydning for arbejdsmarkedet i Region Sjælland Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland 13. november 2018 1 Bygge og anlægsbranchen konstant under lup Stigende beskæftigelse
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik April 2014
Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store
Læs mereBrugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
1K 213 2K 213 3K 213 4K 213 1K 214 2K 214 3K 214 4K 214 1K 21 2K 21 3K 21 4K 21 1K 216 2K 216 Fakta om økonomi August 216 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereKonkursanalyse procent færre konkurser i andet kvartal 2017
20 procent færre konkurser i andet kvartal 2017 Efter et rekordhøjt antal konkurser i 2016 er konkurstallet faldet med 20 procent fra andet kvartal 2016 til andet kvartal 2017. Antallet af konkurser er
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 4 2016 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2017 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2017 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December 2018 20-12-2018 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning
Læs mereDet er blevet sværere at rekruttere medarbejdere
29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.
Læs mereAMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereHøring i forbindelse med udarbejdelse af Tandplejeprognose og dimensioneringsplan for specialtandlæger
Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kommunernes Landsforening Tandlægeforeningen De Offentlige Tandlæger Dansk Tandplejerforening
Læs mereSTATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland
STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs merePrivate investeringer og eksport er altafgørende
Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har
Læs mere40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025
40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 Der kommer markant flere ældre over 80 år i de kommende år. Samtidig er der udsigt til, at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil blive reduceret
Læs mereDatabrud i ATR ved overgang til AMR
Databrud i ATR ved overgang til AMR Den 15. september 2016 blev et revideret arbejdstidsregnskab offentliggjort for data fra og med 2008 til og med 2. kvartal 2016. Nedenfor er beskrevet baggrunden og
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereKvartalsstatistik nr
Kvartalsstatistik nr. 3 217 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken
Læs mereBilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri
Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 4 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 1 2017 Om konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereRegional konjunkturanalyse, juni 2015
al konjunkturanalyse, juni 2015 AF KONSULENT MALTHE M. MUNKØE Erhvervslivet forventer økonomisk fremgang. Størst er optimismen i Hovedstaden, mens virksomhederne i Nordjylland og på Sjælland generelt set
Læs mereOmfattende mangel på elektrikere
Omfattende mangel på elektrikere i hele landet Dansk økonomi har omsider lagt krisen bag sig, og beskæftigelsen er specielt de sidste to år braget i vejret. Elektrikerne nyder også godt af de gode tider,
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 2 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereKvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata
LTM VERS. 1.0.8.3 Titel: Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata Dok. nr.: 35243-001 Rev.: 0 Udarbejdet: Allan Steen Hansen og Thomas Christian Jensen 26. februar 2015 Kontrolleret: COH
Læs mereestatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter
Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge-
Læs mere- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland
- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret april 2019 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December 2018 20-12-2018 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning
Læs mere- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland
- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret januar 2019 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587
Læs mereEn model til fremskrivning af ISAG-data
En model til fremskrivning af ISAG-data FRIDA - 28 Risø DTU Frits Møller Andersen Miljøstyrelsen November 28 1 1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling. Udgangspunktet for denne affaldsprognose er Finansministeriets
Læs mereKonkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs
Flere ældre virksomheder går konkurs Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra Danmarks
Læs mereKonkursanalyse Konkurstal på ret kurs 33 procent færre konkurser i første kvartal 2017
Konkursanalyse 217 Konkurstal på ret kurs 33 procent færre konkurser i første kvartal 217 Efter et rekordhøjt antal konkurser i 216, faldt konkurstallet med 33 procent fra første kvartal 216 til 217. Konkurstallet
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K/LINE Juni
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K/LINE Juni 219 15-6-219 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 3 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning af
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 1 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 21-03-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn marts 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereAMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland
AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereØkonomisk barometer for Region Syddanmark, marts 2013
Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 21-06-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn juni 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereBefolkningsprognose 2019
Befolkningsprognose 2019 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger til antallet
Læs mereArbejdsløsheden falder trods lav vækst
Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,
Læs mereMidt i statistikken. Tal og fakta om Region Midtjylland Økonomi og iværksætteri Regionshuset Viborg. Regional Udvikling
Midt i statistikken Tal og fakta om Økonomi og iværksætteri 2011-1 Regionshuset Regional Udvikling Midt i statistikken Tal og fakta om Økonomi og iværksætteri Nummer 1, 2011 April 2011 Regional Udvikling
Læs mereEKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV
Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ
Læs mereKvartalsstatistik nr.2 2012
nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse
Læs mereIT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten
IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten Særligt it-konsulenter og iværksættere skal tilskrives æren for, at hele it-sektorens fuldtidsbeskæftigelse er i fremgang ovenpå
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2016 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereestatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark
Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.
Læs mereIværksætter- statistik
Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn. AMK-Syd
Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 15-09-2018 September 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereKonkursanalyse Rekordmange konkurser i 2016
1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Rekordmange
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereKonkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet
5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:
Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015
Læs mereFremskrivning af råstofforbruget for Baggrundsrapport
Fremskrivning af råstofforbruget for 2013-2036 Baggrundsrapport Råstoffer Nr. 1 2014 KOLOFON Titel: Fremskrivning af råstofforbruget for 2013-2036. Baggrundsrapport. Serie: Råstoffer. Nr. 1 2014. Rekvirent:
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal maj 2014
Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste
Læs mereFSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK
Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Læs mereBygge- og anlægsbranchen i område Fyn
Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland
AMK-Syd 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland November 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og
Læs mereVækstRegnskab KØGE NØGLETAL PER 2. KVARTAL VækstAnalyse. Udarbejdet januar
VækstRegnskab NØGLETAL PER 2. KVARTAL 2015 Udarbejdet januar 2016 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225
Læs mereAMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn November 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af
Læs mere